håndbog miljø- - bfa service og... · arbejds-miljø-håndbog for ejendomsfunktionærer og...

Arbejds-miljø-håndbogforejendomsfunktionærer og servicemedarbejdere

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDETFOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDETFOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

FællessekretariatetSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11Fax: 77 33 46 11www.barserviceogtjenesteydelser.dk

ArbejdsgiversekretariatetSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11Fax: 77 33 46 11

ArbejdsledersekretariatetVermlandsgade 652300 København STlf.: 32 83 32 83Fax: 32 83 82 84

ArbejdstagersekretariatetTrommesalen 31614 København VTlf.: 33 23 80 11Fax: 33 31 10 33

Lay-out: Søren Sørensen’s TegnestueTryk: PrintDivision3. udgave, 1. oplag år 2001ISBN nr. 87-91106-02-8Varenummer 162011Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljørådets Service Centerwww.arbejdsmiljobutikken.dk

Arbejdsmiljø 01-NY! 20/09/01 14:01 Side 2

Arbejdsmiljøhåndbogforejendomsfunktionærer og servicemedarbejdere

Vejledningen kan hentes på hjemmesiden www.barserviceogtjenesteydelser.dk


Indholdsfortegnelse

SIKKERHEDSORGANISATION . . . . . . . . . . 6

VELFÆRDSFORHOLD . . . . . . . . . . . . . . 14

ARBEJDSRUM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

SKIFTENDE ARBEJDSSTEDER . . . . . . . . . 17

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER . . . . . . . . . 18

FAREMÆRKEDE STOFFER OG MATERIALER 24Håndtering og opbevaring af faremærkede stoffer og materialer . . . . 25Brandfarlige stoffer . . . . . . . . . . . . . 26Brandslukning . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Erstatning af farlige stoffer og materialer/produkter . . . . . . . . . . . . 27Brugsanvisninger . . . . . . . . . . . . . . . 27Faresymboler . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Bekæmpelsesmidler . . . . . . . . . . . . . 29Opbevaring af bekæmpelsesmidler . . . . 29Anvendelse af bekæmpelsesmidler . . . . 30Arbejdsgiverens instruktion . . . . . . . . 31Rengøring af udstyr m.v. . . . . . . . . . . 32Bortskaffelse af brugt emballage . . . . . 32Gødning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

IndholdsfortegnelseFo

rord

2 3

Denne arbejdsmiljøhåndbog handler om sikker-hed og arbejdsmiljø for ejendomsfunktionærerog servicemedarbejdere.

Den kan f. eks. anvendes, når der skal:

• oprettes sikkerhedsorganisation• planlægges indkøb af maskiner, kemiske

stoffer og materialer• indrettes velfærdslokaler• anvendes personlige værnemidler• tilrettelægges arbejde

eller, der opstår problemer med maskiner ellerandet arbejde.

Vejledningen henvender sig til ejendomsfunktio-nærer, servicemedarbejdere, inspektører, arbejds-givere og sikkerhedsorganisationer i boligorgani-sationer o. lign.

Vejledningen er udarbejdet af Branchearbejds-miljørådet for service- og tjenesteydelser i sam-arbejde med repræsentanter fra Dansk Funktio-nærforbund, Ejendoms- og Servicefunktionærer-nes Landssammenslutning, BoligselskabernesLandsforening og Arbejdsgiverforeningen forHandel, Transport og Service (AHTS).Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gen-nemsyn og finder, at den er i overensstemmelsemed arbejdsmiljølovgivningen.

Vejledningen er udsendt 1. gang i 1989 ogrevideret i 1995 og nu i 2001.


VARMECENTRAL . . . . . . . . . . . . . . . . . .67Rensning af kedler og røgrør . . . . . . . .68Afsyring af kedler og varmevekslere . . .69

VASKERIER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70Centrifuger . . . . . . . . . . . . . . . . . . .70Ruller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71Afkalkning af vaskerimaskiner o. lign. . .71

ASBEST . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71Registrering af asbest . . . . . . . . . . . .72

BELYSNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .73

UNGE UNDER 18 ÅR . . . . . . . . . . . . . . .74

ANMELDELSE AF ARBEJDSULYKKER OG FORGIFTNINGSTILFÆLDE . . . . . . . . .76

ANMELDELSE AF AFBEJDSBETINGEDELIDELSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .80

BILAGSFORTEGNELSEArbejdspladsvurdering (APV) . . . . . . . .82Brugsanvisningens indhold . . . . . . . . .85Checkliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .88

Indholdsfortegnelse

4 5

Indh

olds

fort

egne

lse MASKINPARK, MOTORDREVNE REDSKABER

O. LIGN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Traktorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Gode råd om traktorer . . . . . . . . . . . 35Indretning og udstyr . . . . . . . . . . . . 38Buskryddere (kratryddere/rydningssave) 38Klinger og snører . . . . . . . . . . . . . . . 40Andre personers sikkerhed . . . . . . . . .41Motorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41Hækkeklippere . . . . . . . . . . . . . . . . .41Kædesave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42Plæneklippere . . . . . . . . . . . . . . . . .46To-hjulede traktorer til fejning, snerydning m.m. . . . . . . . . . . . . . . .47Termisk ukrudtsbekæmpelse . . . . . . . .47

RENOVATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .53Renovationssystemer og materiel . . . . .53Skakte o. lign. samt opbevaringsrum,affaldsøer og skraldehuse i gårdniveau .54Transport og transportveje . . . . . . . . .55Tekniske hjælpemidler . . . . . . . . . . . .55Hygiejne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .57Forhold ved kildesortering af biologiskog brændbart affald . . . . . . . . . . . . .60Indsamling af storskrald . . . . . . . . . .61Personlige værnemidler . . . . . . . . . . .61

PSYKISK ARBEJDSMILJØ . . . . . . . . . . . .62Forebyggelse - Hvordan trapper man en konflikt ned? . . . . . . . . . . . . . . . .64Reaktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65Handlingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . .65


og andre tekniske hjælpemidler m.v. er indret-tet/anvendes på en sikkerheds- og sundheds-mæssig fuldt forsvarlig måde. Endvidere at stof-fer og materialer kun anvendes ved arbejdspro-cesser og metoder, der effektivt sikrer de ansat-te.

Det skal yderligere tilføjes, at sikkerhedsgrup-pen skal inddrages i planlægningen af alle for-hold, som har sikkerheds- og sundhedsmæssigbetydning, f. eks.:

• arbejdsgang, arbejdsmetode eller ændringer heri

• arbejdsstedets indretning• anskaffelse og ændringer af tekniske

hjælpemidler• indkøb og brug af stoffer og materialer• vurdering af sikkerheds- og sundhedsfor-

holdene, der regelmæssigt skal finde sted i forbindelse med arbejdspladsvurderinger (APV) (se bilag 1+3).

"Sikkerhedsgruppen skal virke som kontakt-led mellem de ansatte og sikkerhedsudvalgetog holde udvalget underrettet om arbejds-miljømæssige problemer og forelægge even-tuelle forslag til forbedringer for udvalget".

Når der er et sikkerhedsudvalg, udpeges en dag-lig leder af sikkerhedsarbejdet, der kan handlepå sikkerhedsudvalgets vegne, medmindre der i

SIKKERHEDSORGANISATIONSikkerhedsarbejdet skal tilrettelægges efterbestemmelserne i Arbejdsministeriets bekendt-gørelse nr. 10 af 6. januar 2000 om virksomhe-dernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Ved 5 eller flere ansatte skal der oprettes sik-kerhedsgruppe(r). Ved 20 eller flere ansatte skalder dannes et sikkerhedsudvalg.

Når der skal tages stilling til, om sikkerhedsar-bejdet skal organiseres, medregnes alle ansatte,der ikke er virksomhedsledere eller arbejdslede-re i.h.t. Arbejdsmiljøloven (§ 23 og 24). Iboligorganisationer kan de ansatte være ejen-domsfunktionærer, kontorpersonale, rengørings-personale m. fl.

Hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorgani-sation efter bekendtgørelsen, skal arbejdsgive-ren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed ogsundhed kan finde sted. Samarbejdet udføresved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren,eventuelle arbejdsledere og øvrige ansatte påvirksomheden (boligorganisationen).

Sikkerhedsgruppen består af arbejdslederen foren afdeling eller et arbejdsområde samt en sik-kerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansat-te i afdelingen eller arbejdsområdet.

Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at der giveseffektiv instruktion, og at maskiner, redskaber

6 7

Sikk

erhe

dsor

gani

sati

on


Efter denne model danner den enkelte boligor-ganisations afdelinger eller arbejdslederområdergrundlag for en tilsvarende opdeling i sikker-hedsgrupper.

Samtlige ansatte inden for de enkelte områderdeltager i valg af sikkerhedsrepræsentant, ogsikkerhedsgruppen har adgang til at foretageopsøgende virksomhed inden for områdetsarbejdspladser efter nærmere aftalte retningsli-nier.

Sikkerhedsgruppen skal have den fornødne tidtil at udføre sine opgaver, alt efter boligorgani-sations art og dens sikkerheds- og sundheds-mæssige standard.

Sikkerhedsudvalget vurderer, hvor megen tid derskal stilles til rådighed for sikkerhedsgruppen.

En opsøg-ende sikkerheds-gruppe forhver afdeling

8 9

virksomheden er ansat en sikkerhedsleder speci-elt til dette. Sikkerhedsudvalget består af sik-kerhedsgruppen eller ved flere grupper, repræ-sentanter fra disse. Formanden for sikker-hedsudvalget er arbejdsgiveren eller dennesansvarlige repræsentant.

Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede ogkoordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet ogrådgive virksomheden ved løsning af arbejds-miljømæssige spørgsmål. Udvalget skal her-under deltage i virksomhedens planlægning oggennemførelsen af arbejdspladsvurderinger.

For at give sikkerhedsgruppen mulighed for atvaretage sine opgaver i boligorganisationer medarbejdspladser spredt ud over et større geogra-fisk område, er der på side 10 og 11 anført enmodel for "en opsøgende sikkerhedsgruppe forhver afdeling".


Et større boligselskab kan f.eks. se således ud:

HOVEDSIKKERHEDSUDVALG:ForretningsførerDaglig sikkerhedsleder2 arbejdslederrepræsentanter2 eller flere sikkerhedsrepræsentanter

Sikkerhedsgruppe 1:1 arbejdslederrepræsentant1 sikkerhedsrepræsentant


Sikkerhedsudvalg:Formand2 arbejdslederrepræsentanter2 sikkerhedsrepræsentanter

Daglig sikkerhedsleder

Skematisk oversigt over sikkerhedsorganisation for en storboligorganisation med egne selskaber/afdelinger og tilslut-tede selskaber der administreres af boligorganisationen.

Lille boligselskab kan f.eks. se således ud:

Sikkerhedsorganisation/sikkerhedsudvalg:Formand2 arbejdslederrepræsentanter2 sikkerhedsrepræsentanter


Sikkerhedsgruppe 2:1 arbejdslederrepræsentant 1 sikkerhedsrepræsentant

10 11

Skematisk oversigt over sikkerhedsorganisation for enmindre boligorganisation.


Der skal tilmeldes til et kursus, som er blandt deførst afholdte inden for området. Arbejdsmiljø-rådets Service Center kan oplyse om, hvilke kur-ser der er udbudt i området.

Arbejdsgiveren afholder de udgifter, der er for-bundet med kurset, herunder indtægtstab forsikkerhedsgruppens medlemmer.

Henvisninger:

• Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejds-miljø

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2000 om Virksomhedernes sikker-heds- og sundhedsarbejde

• At - anvisning nr. 4.0.0.1 af august 1994 om Vurdering af sikkerheds- og sundhedsfor-hold på arbejdspladsen

• At - vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse

• At - meddelelse nr. 4.00.1 Arbejdsplads-vurdering.

12 13

Anmeldelse med plan over sikkerhedsorganisa-tionens opbygning med oplysning om, hvem derer medlemmer af sikkerhedsudvalget skal sendestil den lokale Arbejdstilsynskreds, eller hvorboligorganisationen har afdelinger i flere kred-se til Arbejdstilsynet i den kreds, hvor boligor-ganisationen ligger.

Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at styrkesamarbejdet om sikkerhed og sundhed mellemsamarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sik-kerhedsorganisationen ved at lade et samar-bejdsorgan varetage opgaverne i forbindelsemed sikkerhed og sundhed.

Ovennævnte forhold kan kun etableres, såfremtder er indgået aftale herom mellem arbejdsgi-verorganisationen og arbejdstagerorganisatio-nen, og at der på virksomheden er indgået enskriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og denansatte. Ligeledes kan sikkerheds- og tillidsre-præsentantarbejdet varetages af en og sammeperson.

Sikkerhedsgruppens medlemmer, sikkerhedsre-præsentanten og arbejdslederen skal deltage ien af Arbejdstilsynet godkendt arbejdsmiljøud-dannelse på 37 timer, og arbejdsgiveren skal til-melde sikkerhedsgruppen til kursus senest 4uger efter, at sikkerhedsgruppen er valgt ogoprettet og ved nyvalg. Det anbefales, at sik-kerhedsgruppens medlemmer er sammen påuddannelsen. Uddannelsen skal være gennem-ført senest 8 måneder efter valget.


Hvor arbejdstøj er særlig udsat for forurening,f. eks. ved brugen af bekæmpelsesmidler, skaldet opbevares adskilt fra gangtøj, enten i et eks-tra skab til hver, eller i særlig garderobeafdelingfor arbejdstøj (skabe eller stanggarderobe).

Omklædningsrum skal kunne opvarmes ogudluftes og skal holdes rene. Vådt arbejdstøjskal kunne tørres.

Der skal være et passende antal håndvaske.

Er arbejdet ikke særligt tilsmudsende, og derikke arbejdes med giftige eller sundhedsfarligestoffer, bør der være 1 håndvask pr. 5 ansatte.

Er arbejdet farligt eller tilsmudsende, og arbej-des der med giftige eller sundhedsfarlige stof-fer, skal der være mindst 1 håndvask pr. 3 per-soner.

Der skal være koldt og varmt vand og sæbe vedhåndvaskene.

Der skal være tilstrækkeligt antal toiletter, derer passende placeret.

Der skal være mindst 1 toilet for hver 15 perso-ner. Toiletterne skal holdes rene, og der skalvære håndvaske i nærheden.

Der må ikke være adgang direkte fra spiserumeller arbejdsrum til toiletterne.

14 15

Velf

ærd

sfor

hold VELFÆRDSFORHOLD

På faste arbejdssteder skal nedenstående facili-teter normalt være til rådighed.

Faciliteterne må ikke være fælles med ejen-dommens beboere.

Garderobe og omklædningsrum

Hvor omklædning finder sted, skal der anvisesomklædningsrum.

Til opbevaring kan, efter omstændighederne,benyttes garderobeskabe eller knager. Opbe-varing må ikke finde sted i spiserum.

Personlige værdigenstande skal kunne opbeva-res i aflåste rum, bokse eller garderobeskabe.

Omklædningsrum kræves altid ved tilsmudsendearbejde, ved risiko for kontakt med smittefarli-ge materialer, ved fare for kontakt med stofferog materialer, som det af hensyn til sikkerhedeneller sundheden er vigtig at få fjernet fra hudeneller hindre spredning af samt ved fysiskanstrengende arbejde eller vådt arbejde, f. eks.hvor ejendomsfunktionæren udfører renovationeller anvender bekæmpelsesmidler.

Arbejdstilsynet kræver brusebad med varmtvand, hvor sundhedshensyn eller arbejdets artkan gøre det påkrævet.

Vaskeind-retninger

Toiletter


SKIFTENDE ARBEJDSSTEDERTil forskel fra arbejde på faste arbejdssteder kanarbejdsgiveren ved arbejde på skiftendearbejdssteder vælge at efterleve forpligtelser tilat stille velfærdsfaciliteter på en af følgende 3måder:

• Velfærdsfaciliteterne etableres på arbejds-stedet eller i umiddelbar nærhed af dette

• Faciliteterne etableres i skurvogn• Faciliteterne stilles til rådighed på et af

arbejdsgiveren anvist samlingssted. M. h. t.toilet skal den ansatte have anvist toilet af forsvarlig hygiejnisk standard i passende nærhed af arbejdsstedet (ca. 10 minutters transporttid).

Hvis de ovennævnte måder ikke kan anvendes,f.eks. fordi arbejdet er forbundet med transportfra og til flere arbejdssteder, skal arbejdsgiverensørge for, at de ansatte har adgang til de påside 14-16 nævnte velfærdsforhold på en rime-lig og forsvarlig måde.

Henvisninger:

• At - meddelelse 1.01.11 Velfærdsforanstalt-ninger på faste arbejdssteder

• At - meddelelse 1.03.1 Velfærdsforanstalt-ninger ved skiftende arbejdssteder.

Skiftende arbejdssteder

16 17

Der skal være passende plads til spisning i spi-serum eller arbejdsrum. Man skal kunne varmemad og drikke. Medbragt mad og drikke skalkunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt,f.eks. i køleskab.

Særlig spiseafdeling skal indrettes, når der ialmindelighed er beskæftiget mere end 3 ansat-te samtidig og/eller, hvis der ved tilsmudsendearbejde ikke klædes om inden spisning.

Der skal være tilstrækkeligt antal borde og sid-depladser med ryglæn i forhold til antallet afansatte.

Spiserummet skal fremtræde lyst, venligt oghygiejnisk, og det skal holdes rent. Vinduer børsidde, så man kan se ud. Gulvarealet bør være 1m2 pr. spiseplads og rumhøjden mindst 2,20 m.

Spiserummet kan anlægges i kældre med dags-lysadgang, hvis bygningsreglementets krav tilspiserum er opfyldt.

ArbejdsrumRum, der er indrettet som værksteder o. lign.,hvor der regelmæssigt udføres arbejde, skalvære indrettet, så de følger relevante bestem-melser om faste arbejdssteder, f. eks. med hen-syn til dagslys, rumareal, adgangsforhold m.v.

Spiseplads


19

Arbejdsgiveren skal sørge for instruktion i bru-gen af personlige værnemidler. Brugsanvisningtil personlige værnemidler skal give oplysningerom brug, vedligeholdelse og kassation.

Såfremt der anvendes arbejdsbeklædning ogværnefodtøj, kan der optages forhandlingmellem overenskomstparterne om fordeling afomkostninger og eventuel vedligeholdelse afdette i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgø-relse nr. 746 om brug af personlige værnemidler§ 6, stk. 4. Hvor der på grund af arbejdets artsker en forurening af arbejdsbeklædningen, sombevirker, at det ikke kan anses for sikkerheds-mæssigt fuldt forsvarligt, at den ansatte selvrengør beklædningen, kan sådanne aftaler ikkeindgås. Det gælder f. eks. beklædning, deranvendes ved udlægning af bekæmpelsesmidler.

På side 22 og 23 er anført en oversigt, der vej-leder om, hvilke personlige værnemidler ejen-domsfunktionæren almindeligvis skal bruge iforhold til arbejdets art, omgivelser og vejrlig.

18

PERSONLIGE VÆRNEMIDLERBrugen af personlige værnemidler er reguleretved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1273om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemid-ler med senere ændringer og Arbejdstilsynetsbekendtgørelse nr. 746 om brug af personligeværnemidler med senere ændringer.

Almindeligt arbejdstøj er hensigtsmæssigarbejdsbeklædning, afpasset efter arbejdets art,og hvor sikkerheds- og sundhedsmæssige hen-syn ikke gør særligt arbejdstøj påkrævet.

Ved personlige værnemidler forstås udstyr,beklædning o. lign., der er påkrævet, for atbeskytte brugeren mod påvirkninger af såvelfysisk som kemisk art.

Personlige værnemidler kan f. eks. være ånde-drætsværn, høreværn, beklædning, værnefod-tøj, bukser med skærehæmmende indlæg, hand-sker, briller og ansigtsskærm. Personlige værne-midler må ikke bruges af andre end den person,som det er udleveret til.

Arbejdsgiveren skal afholde udgiften til anskaf-felse, renholdelse, vedligeholdelse og udskift-ning af personlige værnemidler. Personlige vær-nemidler er arbejdsgiverens ejendom.

De ansatte har pligt til at bruge det udleveredeudstyr.

Pers

onlig

e væ

rnem

idle

r


2120


De personlige værnemidler kan være: Handsker, der er modstandsdygtige over-for kemikalier/Overtræksdragt med hætte, der er vand- og kemikalieafvisende/Støvler, der er modstandsdygtige overfor kemikalier/Åndedrætsværn.

De nødvendige forholdsregler findes be-skrevet i arbejdsgiverbrugsanvisninger.

Der henvises til Arbejdstilsynets infor-mationsmateriale om ”sikkerhed og bekæmpelsesmidler”.

Rengøring Hænder beskyttes af egnede handsker, der skal være rene, tørre og beskytte såvel hænder som underarme. Sammen med handsken bruges en indvendig bom-uldshandske for at opsuge sved, så huden forbliver tør. Handsker udskiftes, når de er beskadigede, utætte eller når gennem-brudstiden er nået.

Renovation Se under afsnittet om Renovation på side 53.

Henvisninger:

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om Brug af personlige værnemidler med senere ændringer

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1273 af 18. december 1996 om Sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler med senere ændringer.

VejrligOmgivelserArbejdets art Personlige værnemidlerArbejde med Handsker/Høreværn/Ansigtsskærm.buskrydder Det er hensigtsmæssigt, at høreværn og

ansigtsskærm er monteret på en hjelm.Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelse.Det er hensigtsmæssigt, at sikkerhedsfod-tøj har skærehæmmende indlæg.

Arbejde med motorplæne- Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelse.klippere (der føres manuelt)

Snerydning og Vind- og vandtæt overtrækstøjfejning med med hætte.2-hjulet fejemaskine Handsker/Støvler.

Træfældning Handsker/Høreværn/Ansigtsskærm/og beskæring Beskyttelseshjelm, der beskytter mod af træer med stød ovenfra og klemskader/Sikkerheds-motorsav bukser med skærehæmmende indlæg/

Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelse og skærehæmmende indlæg.

Det er hensigtsmæssigt, at høreværn og ansigtsskærm er monteret på hjelmen.

Brugen af Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejled-bekæmpelses- ning, der fastlægger hvilke værnemidler, midler der skal benyttes afhængigt af arbejds-

metoden og af midlets farlighed.

22 23


des efter hensigten, og brugsanvisningen ogetikettens tekst SKAL følges.

Farlige stoffer og materialer skal opbevares for-skriftsmæssigt. Se også afsnittet om bekæmpel-sesmidler.

Farlige stoffer og materialer skal altid opbevaresi originalemballagen med den originale mærk-ning og etikettering og må ikke omhældes tilanden emballage. Det anbefales derfor at ind-købe stoffer og materialer i mindre emballages-tørrelser, f.eks. max. 25 liters dunke.Brugere af bekæmpelsesmidler må kun opbeva-re dem i den oprindelige emballage.

Opbevar ætsende midler adskilt fra bekæmpel-sesmidler og andre farlige stoffer og materialer.Spild herfra kan ødelægge bekæmpelsesmidde-lemballagen og derved muliggøre udslip.

Rengøringsmidler med sundhedsskadelige stof-fer skal opbevares hensigtsmæssigt i et separatrum uden afløb.Opbevar altid flydende stoffer og materialer iadskilte spildbakker i et rum uden afløb. Hvis deflydende stoffer og materialer er flygtige, skalde opbevares i rum med ventilation.

Pas på klorholdige midler. De må ikke opbevaressammen med syre, da dette kan medføre udslipaf farlige gasarter, hvis klor og syre kommer iforbindelse med hinanden.

Håndtering ogopbevaring affarlige stofferog materialer

FARLIGE STOFFER OG MATERIALERVed farlige stoffer forstås alle stoffer, der har enuønsket effekt på de mennesker, der skal anven-de stofferne. Disse stoffer er omfattet afbekendtgørelser, f.eks. Arbejdsministerietsbekendtgørelse om arbejde med stoffer ogmaterialer og Miljøministeriets bekendtgørelseom bekæmpelsesmidler og klassificering,emballering, mærkning, salg og opbevaring afkemiske stoffer og produkter.

Farlige stoffer og materialer, der er under mis-tanke for at være kræftfremkaldende, skalerstattes (se under erstatning af farlige stofferog materialer). Kan dette ikke lade sig gøre,skal det overvejes, om arbejdsprocessen kansikres ved f. eks. indkapsling, udsugning,adskillelse af arbejdspladsen, særlig instruktioni skærpet kontrol og overvågning.

Inden for ejendomsområdet findes der 4 hoved-områder af farlige stoffer, nemlig:

• bekæmpelsesmidler• kemikalier og rensevæsker• rengøringsmidler• benzin- og olieprodukter.

Uanset, om stofferne anvendes til bekæmpelseaf skadedyr eller ukrudt, rengøring ellerafkalkning gælder det, at stofferne skal anven-

Farl

ige

stof

fer

ogm

ater

iale

r

24 25


I bekendtgørelsen om arbejde med stoffer ogmaterialer, står der;

§11 Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stof-fer og materialer på arbejdspladser fjernes,erstattes eller begrænses til et minimum.

Beholdningen af farlige stoffer bør gennemgåsfor at konstatere, om der er:

• stoffer, der ikke bruges mere• stoffer, der kan erstattes med mindre

farlige stoffer• flere stoffer, der har samme brugsområde.

Husk altid, at anvende det mindst farlige stof tilarbejdet.

Overflødige farlige stoffer skal afleveres på denkommunale opsamlingsplads for kemikalieaffald.

Husk, at lagerbeholdningen skal være så lillesom mulig.

Hvis en beholder er uden etiket, etiketten erulæselig, eller hvis en korrekt brugsanvisningikke kan fremskaffes, skal beholderen afleveres tilden kommunale oplagsplads for kemikalieaffald.

Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer ogmaterialer fastslår, at der skal leveres enbrugsanvisning på dansk sammen med alle stof-fer og materialer, der er faremærket, eller hvordette kræves i særlige bekendtgørelser.

Erstatning af farligestoffer ogmaterialer/produkter

Brugsanvis-ninger

FARLIGE STOFFER OG MATERIALER MÅ IKKEOPBEVARES I RUM, DER ER BEREGNET TIL SPI-SERUM, KONTOR O. LIGN.

Brandfarlige stoffer skal opbevares, så risikoenfor brand mindskes. Det lokale brandtilsyn harsærlige regler for opbevaring af brandfarligemidler. Disse fås hos brandinspektøren ellerkommunen.

Brandfarlige stoffer skal opbevares i et brand-sikkert rum, og der må ikke opbevares mere end,f. eks. 25 liter benzin eller lignende i arbejdslo-kaler. Husk, mængden nedsættes, hvis der erandre brandfarlige stoffer i lokalet, f. eks.opløsningsmidler. Brandfarlige stoffer må ikkeopbevares i rum, hvor de ikke har noget at gøre,f. eks. omklædningsrum, spiserum o. lign.

Husk, at terpentin-, olie- eller benzinvædedeklude er selvantændelige og dermed brandfarli-ge. De skal opbevares i lukkede metalbeholdere.

På de farlige stoffers brugsanvisninger står der,hvorledes brandbekæmpelse skal udføres. Deforeskrevne brandslukningsmidler skal være tilstede og i orden.

Brandfarligestoffer

Brand-slukning

26 27


Brugsanvisningen skal mindst indeholde oplys-ninger som vist i bilag 2 på side 85.

Bekæmpelsesmidler er farlige for mennesker ogskal derfor behandles med forsigtighed.

Det vil være naturligt at overveje, om man heltkan undgå at bruge kemiske bekæmpelsesmidlerog i stedet gå over til andre og mere miljøven-lige foranstaltninger, såsom flis eller manuelbekæmpelse.

Uanset, om det er rottegift eller midler tilbekæmpelse af skadedyr i planter, er der noglesærlige forskrifter, der skal følges vedrørendeindkøb, opbevaring og brug.

I almindelighed bør der ikke anvendes bekæm-pelsesmidler med en højere fareklassificeringend sundhedsskadelig.

Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares util-gængeligt for børn og på en måde, så midlerneikke kan forveksles. Bekæmpelsesmidler må ikkeopbevares i nærheden af levnedsmidler. De måsåledes ikke opbevares på steder, hvor der ogsåopbevares madvarer eller lignende. Der må ikkespises, hvor der opbevares bekæmpelsesmidler.

Stoffer, der er mærket med "giftig" og "megetgiftig", skal opbevares aflåst. Opbevaringssted-et afmærkes med advarselsskilt.

Bekæmpelses-midler

Med udgangspunkt i leverandørens brugsanvis-ning skal arbejdsgiveren udarbejde en arbejds-giverbrugsanvisning i samarbejde med sikker-hedsorganisationen. Brugsanvisningen tagerhøjde for den måde, ovennævnte stoffer ogmaterialer bruges på. I almindelighed vil leve-randørbrugsanvisningen - suppleret med oplys-ninger beregnet for arbejdssituationen - kunneanvendes direkte som arbejdsgiverbrugsanvis-ning.

�Tx

Meget giftig

� T

Giftig

� Xn

Sundhedsskadelig

� Xi

Lokalirriterende

�E

Eksplosiv

� Fx

Yderst letantændelig

� F

Let antændelig

�C

Ætsende

N

Miljøfarlig

� O

Brandnærende

Brandfarlig

28 29

Faresymboler

Opbevaring af bekæmpel-sesmidler


Husk at læse brugsanvisningen og bekæmpel-sesmiddeletiketten inden brugen. Der henvisestil Arbejdstilsynets informationsmateriale om”sikkerhed og bekæmpelsesmidler”.

Arbejdsgiveren/arbejdslederen skal grundigtinstruere den, der skal anvende bekæmpelses-midlet. Instruktionen, der kan tage udgangs-punkt i brugsanvisningen, skal især angive:

• Hvordan bekæmpelsesmidlet anvendes• Hvilke forhold, man skal være opmærksom

på• Hvordan man skal beskytte sig mod

bekæmpelsesmidlet• Hvordan man skal forholde sig, hvis man

kommer i berøring med midlet• Hvor man skal henvende sig, hvis man

kommer i berøring med midlet• Oplysning om de ulykkes- og sygdomsfarer,

der er forbundet med arbejdet.

Inden man går i gang med at anvende bekæm-pelsesmidler, skal man sikre sig, at dette skeruden fare for andre mennesker, dyr og det ydremiljø.

Pas på ikke at slå bier og andre nyttige dyr ihjel.

HUSK: Bekæmpelsesmidler må kun bruges tildet, midlet er fremstillet til, og på den måde,der er beskrevet på etiketten og brugsanvis-ningen.

Arbejds-giverens instruktion

OPBEVARINGEN SKAL SKE I DEN OPRINDELIGEEMBALLAGE. DET ER IKKE TILLADT AT HÆLDEBEKÆMPELSESMIDLER PÅ ANDEN EMBALLAGE.

For færdigtilberedte bekæmpelsesmidler og ikkerengjorte sprøjteredskaber gælder, at disse skalvære under konstant opsyn. Ikke farlige bekæm-pelsesmidler skal opbevares på samme mådesom bekæmpelsesmidler mærket medAndreaskorset (sundhedsskadelig). Husk,bekæmpelsesmiddelrester og tom emballageskal opbevares på samme måde som den tilsva-rende fyldte emballage.

For at arbejde med bekæmpelsesmidler skal deansatte have et sprøjtecertifikat/bevis efterMiljøministeriets regler.

Arbejdet med stoffer, der er mærket "meget gif-tig", må kun udføres af personer med certifikatfra et relevant giftkursus.

Midler mærket "giftig" og "meget giftig" måikke anvendes på offentligt tilgængelige om-råder, og må kun anvendes erhvervsmæssigt.

Bekæmpelsesmidler skal altid anvendes medsærlig forsigtighed. Man skal sikre sig mod, athverken mennesker eller husdyr bliver forgiftet.

Anvendelse af

bekæmpel-sesmidler

30 31


Henvisninger:

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om Arbejde med stoffer og materialer

• At - meddelelse nr. 3.02.1 Stoffer og mate-rialer

• At - meddelelse nr. 3.02.2 Brugsanvisning for stoffer og materialer

• At - meddelelse nr. 3.02.5 Arbejde med stoffer og materialer

• Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 om Bekæmpelses-midler som ændret med bekendtgørelse nr. 1061 af 20. december 1998 og Bekendtgø-relse nr. 750 af 25. september 1999 og bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-relse nr. 313 af 5. maj 2000.

Umiddelbart efter udlægningen rengøres udsty-ret med tilstrækkeligt vand, medmindre andenrengøring er foreskrevet på brugsanvisningen.Skyllevandet må ikke løbe i kloak, men bør udle-des på det sprøjtede areal.

Spild af sprøjtemiddel eller opløsning må ikkeefterlades i pytter på jorden eller på fliser.Pytter skal dækkes med jord.

Brugt emballage må ikke anvendes igen.Brugt emballage skal afleveres til den kommu-nale modtagestation for kemikalieaffald.

Husk, når du anvender bekæmpelsesmidler:Beskyt dig selv og sørg for, at du ikke skaderandre.

Almindelig handelsgødning, herunder også ha-vegødning, er ikke klassificeret d.v.s. ikkeomfattet af reglerne om arbejde med farligestoffer og materialer.

Visse typer gødning kan udvikle farlige gasserved opvarmning (f. eks. udløse gasser - klor).Gødning må derfor ikke opbevares sammen medbrandfarlige stoffer og væsker.

Rengøring afudstyr m.v.

Bortskaffelseaf brugt

emballage

Gødning

32 33


Skal selvkørende græsslåmaskiner og andremotorredskaber bruges, hvor der er fare forvæltning (f. eks. ved grøfter og skrænter), kande kræves forsynet med styrtsikkert førerværn.

Førerværnet skal være godkendt af Arbejdstil-synet eller være EØF-mærket (et ”e” efterfulgtaf et nummer).

Hvis traktoren bruges meget og ofte, kan derstilles krav om lukket førerhus, uanset trakto-rens egenvægt. Dette gælder også f. eks. selv-kørende græsslåmaskiner.

Kørsel og betjening

• Vær opmærksom på terrænet, hvori der køres. Køres der i skrånende terræn, er det farligt at køre på langs ad bakken, men endnu farligere at køre ned ad eller på skrå

• Kør ikke med tungere vognlæs end trakto-rens størrelse, terrænforholdene og overfla-den gør forsvarligt

• Brug ikke tungere arbejdsredskaber (koste o. lign.) end traktoren er beregnet til

• Forlades traktoren, stands motoren, brems traktoren og tag startnøglen ud

• Hav aldrig passagerer med, uden at trakto-ren er indrettet med et sæde dertil

• Personer må ikke stå på tilkoblet redskab under kørsel.

Gode råd om traktorer

MASKINPARK, MOTORDREVNEREDSKABER O. LIGN.Inden for ejendomsområdet anvendes hovedsa-gelig traktorer samt motordrevne buskryddere,hækkeklippere, kædesave, plæneklippere ogtohjulede traktorer til forskellige formål samttermisk ukrudtsbekæmpelse (ukrudtsdampereog græsbrændere).

For anvendelsen af disse maskiner og redskabergælder en række sikkerheds- og arbejdsmiljø-mæssige regler.

Med leveringen af nye maskiner og redskaberskal der medfølge en EF-overensstemmelses-erklæring og en brugsanvisning på dansk, derforuden vejledning om betjening, vedligehol-delse og lign., også skal oplyse om sikkerheds-og sundhedsmæssige forhold ved brugen afmaskinen/redskabet, f. eks. brug af personligeværnemidler samt oplyse om støj og vibrations-belastninger.

Traktorer2-akslede traktorer skal være forsynet medstyrtsikkert førerværn, hvis de har en egenvægtpå mindst 500 kg.

Styrtsikre førerværn kan være med til at forhin-dre alvorlig tilskadekomst, hvis traktoren stejlereller vælter.M

aski

npar

k, m

otor

drev

nere

dska

ber

o.lig

n.

34 35


36 37


• Traktoren skal være forsynet med skridsikre trin op til førerpladsen

• Adgangen til førerpladsen bør være ergono-misk rigtigt indrettet

• Traktorens kraftudtag, kraftoverføringsak-sel og kraftindtaget på redskabet el. lign., skal være afskærmet

• Traktorsæderne skal være ergonomisk rigtig udformet og skal kunne indstilles, samt være vibrationsdæmpet

• Hyppigt anvendte betjeningshåndtag og kontakter bør være placeret så tæt på rat-tet som muligt

• Støjen i en traktor bør være så lav som muligt. Er støjniveauet i traktoren større end 80 dB(A), skal føreren have udleveret høreværn. Høreværn skal anvendes, hvis støjen er over 85 dB(A)

• Traktorens vibrationsniveau bør være så lavt som muligt

• Hydrauliske løfteanordninger skal sikre mekanisk mod nedfald ved tryksvigt, såfremt sådant et fald kan forvolde personskade.

Buskryddere kan monteres med savklinge, busk-rydningsklinge eller snøre til græstrimning. Støjog vibrationer er meget ens med motorkædesa-ve, men vibrationerne kan være så store, at bus-krydderen kun kan anvendes 1-2 timer dagligt,hvis man vil undgå vibrationsskader.

Indretningog udstyr

Buskryddere(kratryddere/rydningssave)

38 39


• Brugeren bør sørge for, at ingen kommer nærmere end 10 m., når arbejdet er i gang

• Ved transport af kratrydderen skal klingen være beskyttet.

• Når motoren går i tomgang, skal klingen stå stille. Sker dette ikke, skal tomgangen justeres.

Hækkeklippere skal være konstrueret, så der ermindst mulig risiko for at få en finger indmellem knivene.

Der skal være dødmandsgreb til igangsætning afklippeskær.

Der bør anvendes en støjsvag generator, oghækkeklipperen bør være støjdæmpet, så støj-niveauet bliver lavere end 85 dB(A). Husk høre-værn. Vibrationsniveauet holdes så lavt sommuligt.

Ledninger, stikpropper og stikdåser skal væregodkendt til udendørs brug.

Arbejdet med hækkeklipperen skal udføres på ensådan måde, at ledningerne trækkes efter bru-geren. Ved benzindrevne hækkeklippere børudstødningsgassen bortledes, så den ikke gene-rer den, der betjener hækkeklipperen.

Andre personers sikkerhed

Motorer

Hækkeklip-pere

Støj og vibrationsniveauet bør være så lavt sommuligt.

I At-meddelelse nr. 4.06.2, hedder det:

Vibrationsniveauet måles i enheden dB(HA). HAstår for håndarm. Vibrationsbelastningen for enperson beregnes udfra målte vibrationsstyrker.Vibrationsbelastningen bør helst være under120 dB(HA). Er vibrationsbelastningerne over130 dB(HA), er der risiko for at få sygdommen"hvide fingre", såfremt maskineriet bruges ilængere tid. Derfor bør brugstiden, ved vibra-tioner over 130 dB(HA) begrænses til 1/2 timepr. dag. Hvis vibrationerne er større end 2 1/2m/s2(128dB(HA)), skal det oplyses i instruk-tionsbogen på CE-mærkede maskiner.

Følgende sikkerhedsregler bør overholdes vedarbejde med buskryddere:

• Anvend kun klinger eller snører beregnet til buskryddere

• Kontroller klingen ved hver tankning Klingen skal kasseres, hvis den er revnet eller slidt ned

• Anvend klingetyper, som passer til klinge-beskyttelsen og omvendt

• Stop motoren ved rensning, justering og skift af klinge. Tag tændrørshætten af.

Klinger og snører

40 41


saven eller af genstande, som saven har bear-bejdet. I praksis vil det sige, at arbejde fra plat-form (kun) kan udføres af 1 person med mindre,den anden person er afskærmet mod motorsa-ven, eller begge personer har fået en grundiguddannelse i nedfiringsbeskæring.

Enhver, der arbejder med motorkædesave, skalvære instrueret om:

• Savens sikkerhedsmæssige funktion, udstyr og pasning

• Sikkerhedsmæssige krav for arbejdet• Sikker arbejdsteknik mod ulykke og

sundhedsfare.

Instruktionen skal gives af personer med etgodt fagligt kendskab til arbejde og sikkerhedmed motorkædesave.

Ejendomsfunktionærer, der udfører topbeskæ-ring og topkapning, må kun udføre dette arbej-de, hvis de har gennemgået skovskolens kurseri topkapning eller tilsvarende oplæring.

Enhåndsmotorsave, dvs. korte save, må udeluk-kende anvendes til topbeskæring ved klatringog ikke til andre opgaver.

Motorkædesave skal være mærket med typegod-kendelsesnr., støjniveau og vibrationsniveaueller være CE-mærket. Støjniveau og vibrations-niveau er oplyst i brugsanvisningen.

Motorkædesave skal være forsynet med død-mandsgreb.

Motorkædesave skal have så lavt støjniveau sommuligt. Støjniveauet bør i hvert fald ikke over-stige:

• Fuld belastning 103 dB(A)• Fuldgas ubelastet 105 dB(A).

Vibrationsniveauet skal ligeledes være så lavtsom muligt.

De nødvendige oplysninger om en motorkæde-savs sikkerhedsmæssige anvendelse og vedlige-holdelse skal findes i en tilhørende brugsanvis-ning.

Der må ikke arbejdes alene ved topbeskæringeller topkapning af stående træer.

Der må ikke arbejdes med motorkædesave frastiger, med mindre stigen har arbejdsplatform,eller der er truffet andre sikkerhedsforanstalt-ninger.

Ved arbejde med motorkædesav må ingen andrepersoner end brugeren opholde sig inden for detområde, hvor der er fare for at blive ramt af

42 43

Kædesave


44 45


To-hjulede traktorer skal være forsynet meddødmandsknap, der straks får maskinen til atstoppe, når håndtaget slippes.

To-hjulede traktorer skal være konstrueret, såalle betjeningshåndtag m.v. kan nås fra førerensplads.

Traktoren skal støjdæmpes mest muligt ogvibrere mindst muligt.

Har traktoren efterspændt en vogn med sæde,bør dette være ergonomisk rigtigt udformet ogkunne indstilles.

Ved kørsel på skråninger - kør op og ned - aldrigsidelæns på skråningen.

UkrudtsbrændereI forbindelse med brug af ukrudtsbrændere ogandet gasforbrugende udstyr gælder altid føl-gende generelle sikkerhedsråd:

• Anvend altid kun godkendt gasmateriel (CE-eller DG-mærket)

• Kontroller jævnligt for defekter på slanger og tilslutninger

• Kontroller, at tilslutningen til gasflasken er helt tæt

• Sørg for regelmæssigt eftersyn af gasinstal-lationen af en autoriseret VVS-installatør eller leverandøren

To-hjuledetraktorer tilfejning, snerydningm.m.

Termiskukrudts-bekæmpelse

Plæneklipperens roterende dele skal væreafskærmede. Afskærmningen skal være udformetsåledes, at sten og lignende ikke kan rammebrugeren eller andre.

Motoren på plæneklipperen skal være forsynetmed en pålidelig stopanordning, som bliver stå-ende i stopstilling, når motoren standses.

Udstødningsgassen skal bortledes, så den ikkegenerer dem, der fører plæneklipperen.

Sæder på plæneklippere med førerværn ellersiddeplads bør være udformet ergonomisk rig-tigt og vibrationsdæmpet.

Ved reparation af maskinen, specielt af de rote-rende dele, skal motoren stoppes helt, og tænd-rørshætten skal tages af.

Håndførte plæneklippere kan give vibrationsbe-lastninger. Maskinerne bør derfor være vibra-tionsdæmpet, f. eks. i håndtaget med mosgum-mi. Ved indkøb af nye maskiner bør man anskaf-fe de mest vibrationssvage på markedet.

Maskinen skal være støjdæmpet og bør ikkeudvikle generende støj. Der skal benyttes høre-værn, hvis støjen er over 85 dB(A) på det sted,hvor føreren opholder sig ved arbejdet medplæneklipperen.

Plæne-klippere

46 47


48 49


• Læs altid vejledningen til nyt gasudstyr grundigt, før udstyret tages i brug

• Hold flaskeventilen lukket, når flasken ikke er i brug. Det gælder også tomme flasker

• Foretag altid flaskeskift udendørs• Skift aldrig gasflasker i nærheden af åben

ild• Brug aldrig åben ild til læksøgning,

men sæbevand• Forsøg aldrig selv at reparere på gasudstyr

eller -installationer. Tilkald autoriseret VVS-installatør eller leverandøren

• Brug aldrig vold mod flaskeventiler, omlø-bere og lignende

• Benyt aldrig flasker uden regulator• Beholdningen af gasflasker må kun være 1

gasflaske i brug og 1 gasflaske i reserve• Sørg altid for at gasflaskerne står i rum,

der er mærkede med, at der står tryk-flasker i rummet.

Følgende brandtekniske råd gælder altid vedbrug af ukrudtsbrændere:

• Hold øje med flammen. Gå aldrig fra en tændt ukrudtsbrænder

• Brug aldrig ukrudtsbrænderen i nærheden af træbygninger, døre, fuger, lavtsiddende vinduesrammer eller brandbart materiale i øvrigt

• Vær forsigtig med brug af ukrudtsbrænde-ren i nærheden af alle bygninger

• Sørg for, at der er slukningsudstyr i nærhe-den

• Brug ikke ukrudtsbrænderen i nærheden af områder med tør bevoksning

• Vær især forsigtig i perioder uden nedbør.

UkrudtsdampereVed brug af ukrudtsdampere gælder følgendesikkerhedsråd:

• Ved vandpåfyldning er det vigtigt ikke at overfylde vandtanken. Under påfyldning skal ukrudtsdamperen holdes i normal arbejdsstilling. D.v.s., at tuden, hvor dam-pen kommer ud, holdes nede ved jorden

• Løft aldrig ukrudtsdamperen op under brug. Dampe kan ved forkert brug skolde, den der betjener apparatet og andre

• Ved påfyldning afbrydes elektriciteten til ukrudtsdamperen

• Vandpåfyldningsdækslet skal være sikret mod presset af damptryk.

50 51


Henvisninger:

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 519 af 30. juli 1987 om Førerværn til traktorer og visse selvkørende motorredskaber

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om Tekniske hjælpemid-lers anvendelse med senere ændringer

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om Støjgrænser på arbejds-pladsen

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om Indretning af Tekniske hjælpemidler

• At - anvisning nr. 2.2.0.1 om Maskiner og maskinanlæg

• At - meddelelse 2.03.2 Anvendelse af trans-portable stiger

• At - meddelelse 2.07.1 Indretning og type-godkendelse af motorkædesave

• At - meddelelse 2.07.2 Brugen af motorkæ-desave, herunder anvendelse af personlige værnemidler

• At - meddelelse 2.12.1 Styrtsikre traktorfø-rerværn

• At - meddelelse 4.06.1 Støj på arbejdsplad-sen

• At - meddelelse 4.06.2 Hånd/Arm vibrationer.

RENOVATIONDe fysiske forhold omkring affaldets opsamlingog transport har afgørende betydning forarbejdsmiljøet.

Ejendomsfunktionærerne anvender ofte en bety-delig del af deres arbejdsdag på affaldshåndte-ring.

Arbejdet er præget af tunge løft, dårligearbejdsstillinger, dårlige lysforhold, risiko forstik- og snitskader samt risiko for påvirkning fraen række sundhedsskadelige og uhygiejniskestoffer og materialer i affaldet.

Nedenfor er anført en række retningslinier for,hvorledes renovationsarbejdet skal udføres, nårejendomsfunktionæren håndterer og transporte-rer affald; j.fr. Arbejdstilsynets anvisning nr.4.1.0.1 af november 1993.

Renovationssystemer og materiel skal væreergonomisk korrekt udformet og konstrueretsåledes, at det er let at håndtere og kan trans-porteres med egnet teknisk hjælpemiddel/mobilt udstyr. Det skal yde tilstrækkelig beskyt-telse mod stikkende, skærende og forurenendeemner.

Renovation

Renovations-systemer ogmateriel

52 53


Belastningen ved manuel håndtering af renova-tion er generelt af en sådan karakter, at der skalanvendes tekniske hjælpemidler, når affaldetafhentes og bringes til opsamlingsrum ellerstandplads således, at den manuelle håndteringmed løft og bæring formindskes.

Affaldet må kun bæres i enkelttilfælde. Når manskal løfte og bære beholdere med affald, skalman være opmærksom på arbejdsstillingen, byr-dens vægt, form og øvrige beskaffenhed,afhentningsstedets placering og transportvej-ens længde og beskaffenhed samt risikoen forstikskader og anden kontakt med affaldet.

Transportveje for renovation skal være så planeog vandrette som muligt. Underlaget skal værefast, d.v.s., til at køre på. Stigninger og trin skalbegrænses og skal så vidt muligt forsynes medskråkiler/ramper el.lign., så transport med kø-rende materiel lettes.

Er affaldet placeret i kældre, skal der være hej-seværk til løft af affaldet eller andre tekniskehjælpemidler.

I alle tilfælde vil ovennævnte forhold indgå i ensamlet vurdering af, om et løft og bæring kanske i.h.t. gældende regler.

Ved brugen af tekniske hjælpemidler til trans-port af affald (containere, affaldsbeholdere o.lign.) skal det sikres, at ejendomsfunktionæren,der trækker eller skubber, ikke udsættes for

Transport ogtransportveje

Skakte o. lign.samt opbeva-

ringsrum og"affaldsøer"/skraldehuse i

gårdniveau

I etageejendomme med skakt eller tilsvarendesystemer skal det sikres, at affald ikke kan faldeuden for opsamlingssystemet.

Skaktrum bør være indrettet således, at der erplads til at arbejde og gøre rent uden at stødeeller skrabe sig. Skakten skal kunne lukkes medspjæld, så affaldet ikke falder ned under tøm-ningen. Der skal være god belysning ved skakt-udtagene. Nedfaldsskakter bør renses med pas-sende interval for at forhindre uønsket vækst afbakterier.

Opbevaringsrum for renovationsbeholdere skalvære forsynet med mekanisk rumventilation.

Ved projektering af nye ejendomme skal derisær tages hensyn til følgende forhold:

• Skaktrum og opbevaringsrum skal placeres i gadeniveau

• Opbevaringsrum for renovationsbeholdere bør være rummelige, så de ikke overfyldes

• Opbevaringsrum skal være lette at rengøre på en måde, så forurening ikke spredes.

Ved "affaldsøer"/skraldehuse i gårdniveau skalbeholdere, stativer o. lign. være placeret såle-des, at håndtering kan ske i en hensigtsmæssigarbejdsstilling og med hensigtsmæssige ar-bejdsbevægelser og belastninger.

54 55

Tekniske hjælpemidler


unødig/sundhedsskadelig belastning. Der skalderfor tages hensyn til de faktorer, der erbestemmende herfor. Transportvejens beskaf-fenhed, beholderens, de tekniske hjælpemidlersudformning, indretning, totalvægtens og øvrigebeskaffenhed har navnlig indflydelse på denkraft og de arbejdsstillinger, der skal præsteresfor at gennemføre en given transport. Det er enforudsætning, at transporten udføres i godearbejdsstillinger og med passende frekvens overen arbejdsdag.

Husholdningsaffald indeholder bl.a. organiskaffald, som udgør en særlig risiko for sundheds-skadelige påvirkninger, herunder sygdomssmittep.g.a. mikroorganismer. Under fugtige beting-elser og ved temperaturer på 20 - 300C vokserantallet af mikroorganismer hurtigt.

Derfor skal indsamlings-, arbejds- og rengø-ringsmetoder tilrettelægges under hensyn her-til, og tømningshyppigheden indrettes efteraffaldskarakter, indsamlingsmateriel og dentemperatur, affaldet opbevares under.

Manuel omhældning af affald skal undgås.Affaldsbeholdere, containere o. lign. skal holdesrene. Ved dette arbejde skal højtryksspulingundgås.

I øvrigt henvises til afsnittet om velfærdsfor-hold.

Hygiejne

56 57


58 59


f.eks. løft og bæring fra kælder undgås. I stedetkan der peges på indsamling i terræn og afhent-ning med lastbil og grab. Der henvises tilafsnittet om transport og transportveje.

Ved manuel håndtering af renovation samt brugaf containere til opsamling af renovation, skalder anvendes:

• Handsker, der kan beskytte mod glasskår, kanyler o. lign

• Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelse.

Hvor der anvendes renovationssække, kan detvære hensigtsmæssigt at bruge beskyttelsesfor-klæder.

Ved manuel transport af storskrald skal deranvendes:

• Handsker og sikkerhedsfodtøj med tå-beskyttelse.

Hvor manuel omhældning af affald ikke kanundgås, skal der anvendes egnet åndedrætsværn.

Henvisninger:

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om Manuel håndtering

• At - anvisning nr. 4.1.0.1 af november 1993 om Manuel håndtering og transport af dag-renovation

• At - meddelelse 4.05.1 Manuel håndtering• At - meddelelse 4.05.2 Vurdering af løft.

Flere og flere kommuner forlanger, at den enkel-te husstand kildesorterer det daglige hushold-ningsaffald i biologiskog brændbart affald.Kildesorteringen skal foregå efter kommunaleanvisninger.

Sortering af husholdningsaffaldet, og den mådeden enkelte bebyggelse indretter sig på bl. a.med henblik på at tilstræbe så optimale sikker-heds- og sundhedsmæssige forhold som muligt,har stor betydning for ejendomsfunktionærer-nes videre håndtering og transport af affaldet.

Det er den enkelte husstand, der skal sikre, athusholdningsaffaldet emballeres således, atudsivning ikke kan finde sted. Dette gælder isærlig grad bioaffaldet. Ved overgang til kilde-sortering af husholdningsaffaldet i bio- ogbrændbart affald anbefales det ikke at anvendenedfaldsskakte til bioaffald, med mindre skakt-systemet er særligt indrettet hertil.

Ved kildesortering kan det anbefales at lade enanvisning herom indgå i afdelingens ordensreg-lement eventuelt tillige med en beskrivelse af,hvad der er brændbart affald, og hvad der erbioaffald.

Ved storskrald forstås, møbler, køleskabe, kom-furer, fjernsyn, uemballeret småt brandbarto.lign.I forbindelse med indsamling af disse ting fore-kommer der ofte tunge, uhensigtsmæssige løft.For at undgå tunge og uhensigtsmæssige løftbør placering af indsamlingsstedet vurderes, så

Personligeværnemidler

Indsamling af storskrald

Forhold vedkildesorteringaf biologisk-og brændbart

affald

60 61


PSYKISK ARBEJDSMILJØPsykiske belastninger kan forekomme ved allearbejdsprocesser. Erfaringer fra arbejdspladserinden for boligområdet viser, at de fleste pro-blemer opstår i forbindelse med følgende risiko-faktorer:

• Vold og trusler om vold• Mobning.

For den enkelte kan psykiske belastninger påarbejdet betyde træthed, hovedpine, manglendeenergi, søvnbesvær, angst, manglende selvtillidm.v. Hvis man udsættes for belastninger overlængere tid, kan det føre til kronisk stress,depression, mavesår og hjertekarlidelser.

For arbejdspladsen betyder det ofte forhøjetsygefravær, hyppige udskiftninger blandt med-arbejderne, manglende kollegial opbakning,personalekonflikter eller uengageret arbejde.

Ejendomsfunktionærernes arbejde er præget afservice og betjening af beboere. Selvom forhol-det mellem beboere og ejendomsfunktionærernormalt er godt, kan der forekomme episodermed "besværlige" beboere, som med deresadfærd mobber, chikanerer eller truer med ellerudsætter ejendomsfunktionærer for vold.Psyk

isk

arbe

jdsm

iljø

62 63


Bliver man udsat for vold, trusler om vold ellerandre psykisk belastende oplevelser, er der intetunaturligt i, at man kan komme til at reagerevoldsomt på hændelsen.

Risikoen for vold vil kunne reduceres betydeligved at opstille en handlingsplan, der indeholderfølgende forhold:

• Afklar, hvad der forstås ved vold, og regi-strer alle voldsepisoder

• Vurder, hvor stor risiko der er for, at med-arbejderne udsættes for vold

• Opstil klare retningslinier for alenearbejde og mindstebelastninger

• Sørg for, at arbejdspladsen er indrettet, så den er overskuelig, og at det er let at finde flugtveje eller tilkalde hjælp. Installér eventuelt alarmsystemer

• Tilbyd eventuelt medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og -løsning

• Drøft alle voldsepisoder med det mål at klarlægge, hvad der er sket. Find ud af, hvad der kan gøres for at undgå fremtidige voldsepisoder. Gør følgevirkningerne af en voldsepisode så små som muligt, f.eks. ved at opstille retningslinier for krisehjælp - herunder hjælp, støtte og omsorg til den skadelidte

• Inddrag medarbejderne i valget af løsning-er, så de får et grundigt kendskab til de for-anstaltninger, der skal gennemføres for at fjerne eller begrænse problemerne.

Det er derfor vigtigt ved tilspidsede situationerat være opmærksom på følgende:

• Lad være med at se på konflikten som en personlig magtkamp

• Undervurder ikke den anden – forvent det uventede

• Det er vigtigt at ”høre” på den anden per-son (derfor behøver man ikke at give ved-kommende ret)

• Tal roligt til folk, men vær bestemt. Giv entydige budskaber

• Undgå at fortælle de andre, ”hvordan de er” – hold dig til sagen

• Undgå at blive vred i situationen, men giv besked om, at grænsen er nået

• Giv modparten mulighed for at komme ud af situationen med æren i behold

• Læg ikke hele din sjæl i konflikten – men hold en professionel distance

• Kend dine egne stærke og svage sider• Kend dine egne grænser for, hvor langt du

vil gå• Husk altid: Det er din situation! Du kan

være med til at trappe konflikten op eller ned

• Udvikler konflikten sig, tilkald inspektør eller nærmeste arbejdsleder

• Udvikler konflikten sig voldeligt, bør poli-tiet omgående tilkaldes.

Reaktion

Handlingsplan

Forebyggelse -Hvordan

trapper manen konflikt

ned?

64 65


Henvisninger:

• At - vejledning D.4.1 Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

• At - meddelelse 4.08.4 Voldsrisiko i forbin-delse med arbejdets udførelse.

VARMECENTRALArbejdstilsynet har for fyrede varmtvandsanlæg(42/1980), ufyrede varmtvandsanlæg (58/1975)og fyrede dampkedlers pasning (60/1985) fast-sat en række regler for varmecentralens kedlerog udstyr i øvrigt. Disse regler kan for fremstil-ling af det trykbærende udstyr bruges indtil 29.maj 2002. Derefter afløses de af Arbejdstilsynetsbekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999om indretning og trykbærende udstyr, som fra1999 har gjort det muligt at anvende fælleseur-opæiske regler for fremstilling. Ovennævnteregler ændres i overensstemmelse hermed.

Til pasning af større anlæg kræves kedelpasser-certifikat, der udstedes af Arbejdstilsynet, kon-tor for konstruktionsteknik eller kontrolkort, derudstedes af det lokale Arbejdstilsyn.

Trykprøvning og sikkerhedskontrol skal væreforetaget af leverandøren inden opstillingen.

Alle anlæg skal være forsynet med en mærke-plade, hvoraf følgende fremgår:

• Fabrikant• Typebetegnelse• Fabrikationsår og løbenummer• Varmeydelse• Prøvetryk.

Varmecentral

66 67


Ved rensning af kedelanlæg skal der bruges etgodkendt åndedrætsværn (P2).

Dette arbejde bør overlades til firmaer, der harsærligt kendskab hertil.

Henvisninger:

• At - meddelelse 1.02.1 Rum for varmekedler og varmevekslere

• At - meddelelse 1.02.2 Rum for mindre damp- og hedvandskedler

• At - meddelelse 1.02.3 Rum for større damp- hedvandskedler

• At-meddelelse 4.04.2 Skorstensfejerarbejde.

Herudover skal leverandøren levere en anvisningpå den daglige drift af varmeanlægget.

Der gælder særlige regler for naturgasfyredevarmeanlæg og for fjernvarmeanlæg. Her gæl-der også, at leverandøren skal levere enbrugsanvisning for, hvorledes anlægget skalbetjenes i daglig drift.

I kedelrummet skal der være plads omkring ked-len, så den kan betjenes, renses og besigtigeshensigtsmæssigt. Der skal endvidere være godbelysning, så pasning og vedligeholdelse kanforegå på betryggende måde, og man letterekan holde orden på arbejdspladsen.

AMU-centrene udbyder kurser i betjening af var-meanlæg, hvor man lærer om betjening og ved-ligeholdelse af anlæggene.

Vær opmærksom på, at betjening af anlæggenekræver, at man er fortrolig med anlæggets funk-tionsmåde og brugsanvisninger.

Arbejdstilsynets meddelelse nr. 4.04.2 giverreglerne for skorstensfejning. Disse regler gæl-der også for rensning af kedler og røgrør.

Vær særlig opmærksom på, at brænderen skalvære afbrudt og sikret mod igangsætning, sålænge arbejdet finder sted.

Afsyring afkedler og varmevekslere

Rensning afkedler og

røgrør

68 69


Ruller og andre mekaniske vaskerumsmaskinerskal være afskærmet og forsynet med stop, såtilskadekomst undgås.

For alle vaskerumsmaskiner gælder, at de skalvære forsynet med en brugsanvisning, der klartfortæller, hvorledes maskinerne skal betjenes.Brugsanvisningen skal opbevares på et tilgæng-eligt sted. Selvom det kun er et krav, når der ercentrifuger opstillet, bør der altid sidde et skilt,der oplyser navnet på, hvem der kan kontaktes.

Brug kun et anerkendt afkalkningsmiddel. Følgbrugsanvisningen nøje. Afkalkning kan medføre,at der dannes gasser. Sørg derfor for en godudluftning, mens afkalkningen sker. Start even-tuelt udsugningsanlæg. Luk vinduer og døre op.Er udluftningen ikke tilstrækkelig, skal der bru-ges egnet åndedrætsværn (A2).

Ejendomsfunktionærer må ikke arbejde medasbest. Dette kræver en lang række sikkerheds-foranstaltninger og en særlig uddannelse.

Arbejde med asbest skal overlades til sagkyndi-ge, der også foretager udskiftningen af beskadi-get asbest.

Afkalkning af vaskeri-maskiner o. lign.

Ruller

ASBEST

VASKERIERReparation af maskiner i vaskerier må kun udfø-res af folk med særligt kendskab til disse maski-ner og installationer.

Man skal være opmærksom på stærkstrømsregle-mentets bestemmelser om installationer ivådrum.

Forinden maskiner rengøres eller repareres, skalman sikre sig, at alle tilførelser af strøm, vand,damp eller andet er afbrudt og ikke kan tilslut-tes, så længe der arbejdes på maskinerne.

Man skal være særlig opmærksom på vaskema-skiner og centrifuger. Ingen af disse maskinermå kunne gå i gang, når lugen er åben. Ofte ermaskinerne forsynet med en dobbeltsikring iforbindelse med lugen. Sikringen skal jævnligtkontrolleres.

Centrifuger skal efterses mindst èn gang hver 6.måned af leverandøren eller en anden sagkyn-dig. Der skal findes en journal på eller nær cen-trifugen, hvori alle oplysninger om eftersyn ogvedligeholdelse indføres. På eller i nærheden afcentrifuger i ejendoms- og møntvaskerier skalder til enhver tid på et iøjnefaldende sted væreanbragt to skilte med tydelig og holdbar tekstaf følgende ordlyd: ADVARSEL; Prøv ikke at åbnelåget, før centrifugen er standset helt. Fejl skalstraks meddeles til ejeren. Børn under 15 år måikke bruge centrifugen.

Vask

erie

r

70 71

Centrifuger


BELYSNINGArbejde kræver lys. Lys skal overalt være hen-sigtsmæssig og afpasset efter det arbejde, derskal foregå. Dansk Standard nr. 700 fastsætterdetaljeret værdier for belysningen i lux. Ialmindelighed skal der være 50 lux eller deroverpå gange, trapper m.v..

I arbejdslokaler skal belysningen være stærkere.Dette kan f. eks. opnås ved en god rumbelys-ning og en arbejdspladsbelysning, f. eks. etoverhængt neonarmatur med gitter eller enarkitektlampe, alt efter arbejdsopgaven.

Godt lys kræves især, hvor der er trapper, nive-auforskelle eller, hvor der er risiko for at kommetil skade på anden vis. Især i nedfaldsskaktrum,hvor der kan være glasskår eller andre ting, derkan medføre skader, skal der være godt lys, såman undgår at skære eller stikke sig.

Lamper, reflektorer og lysstofrør giver megetmere lys, hvis de er rene. Man bør indføre enperiodisk gennemgang og rengøring af alle lys-kilder.

Henvisninger:

• At - meddelelse 1.01.16 Kunstig belysning på faste arbejdssteder

• Dansk Standard DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler.

BelysningRegistrering

af asbestAlle asbestforekomster skal registreres, så manved, hvor man kan støde på asbest ved renove-ring.

Beskadiget asbest skal udskiftes.

Ofte kan det være svært at vurdere, om et mate-riale indeholder asbest. Statens Byggeforsk-ningsinstitut har lavet en opgørelse overasbestholdige byggematerialer. Denne bog vilvære en god hjælp, når man registrerer asbest-forekomster.

Henvisninger:

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 519 af 30. juli 1986 om Registrering m.m. af asbest

• Statens Byggeforsknings Institut, SBI anvisning 153, Asbestholdige materialer i bygninger.

72 73


undgås, at unge løfter eller bærer byrder over12 kg.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge får engrundig oplæring og instruktion i at udførederes arbejde på en farefri måde, og der skalføres et effektivt tilsyn med de unge.

Henvisninger:

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om Unges arbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 943 af 1. november 1996, bekendtgørelse nr. 1018 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 76 af 3. februar 1998 (Erhvervspraktik).

UNGE UNDER 18 ÅRBekendtgørelsen om unges arbejde opregner detekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdspro-cesser som unge ikke må beskæftiges med.Dette vil sige, arbejde ved visse farlige maskinerog med mekanisk drevne køretøjer.

Generelt skal man være 18 år for at arbejdemed maskiner, som kan være farlige.

Unge må ikke arbejde med, eller på anden mådeudsættes for skadelige påvirkninger fra stofferog materialer. Dette vil i det store og hele sigemærkningspligtige kemikalier m.v.

På rengøringsområdet kan unge dog, på beting-else af at de under arbejdet er under professio-nel tilsyn og instruktion, beskæftiges medarbejde, der indebærer følgende:

1. Fortynding med vand af rengøringsmidler med organiske opløsningsmidler til den ansattes eget brug, hvis den brugsklare blanding ikke indeholder mere end 0,5 vægtprocent af organiske opløsningsmid-ler.

2. Lejlighedsvis anvendelse af polermidler med op til 15% ethanol eller 5% propanol.

Unge må ikke ved arbejde udsættes for fysiskebelastninger, og det skal i videst muligt omfang

Ung

e un

der

18 å

r

74 75


søgelse af ulykken og forgiftningstilfældet. Vedundersøgelsen skal sikkerhedsorganisationensøge at finde årsagen til ulykken og søge atgennemføre foranstaltninger, der kan hindregentagelse. Skadelidte skal også have kopi afanmeldelsen.

Ønsker skadelidte erstatningssag rejst, anmel-der arbejdsgiveren dette til sit forsikringssel-skab. Hvis arbejdsgiveren er selvforsikret ellerikke har tegnet forsikring, skal anmeldelsen sketil Arbejdsskadestyrelsen. Forinden dette sker,skal den behandlende læge, der først harbehandlet skadelidte efter arbejdsulykken,udfylde en lægeerklæring på anmeldelsen.

Henvisninger:

• At - meddelelse 6.02.1 Anmeldelse af arbejdsulykker og forgiftningstilfælde.

ANMELDELSE AF ARBEJDSULYKKER OG FORGIFTNINGSTILFÆLDEArbejdsulykker, der medfører en sygedag ellermere udover tilskadekomstdagen for den ansat-te, skal anmeldes til Arbejdstilsynet af arbejds-giveren. Alle har dog ret til at anmelde enarbejdsulykke.

Anmeldelse skal ske, uanset hvori arbejdetbestår, og hvordan tilskadekomsten sker. Der ersåledes også pligt til at anmelde f. eks. færd-selsulykker på gader og veje, hvor ulykken ram-mer en person (ejendomsfunktionær) underarbejdet.

Sker ulykker og forgiftningstilfælde ved brug afet teknisk hjælpemiddel, skal der foretagesanmeldelse, selv om tilskadekomne ikke eransat. Anmeldelsen skal foretages af hjælpe-midlets ejer eller den, i hvis virksomhed hjæl-pemidlet anvendes.

Til brug for anmeldelse af arbejdsulykke tilArbejdstilsynet og Arbejdsskadeforsikringen fin-des en særlig blanket, der kan fås ved henven-delse til det lokale Arbejdstilsyn.

Arbejdsgiveren har pligt til at indsende anmel-delsesblanket inden 9 dage efter ulykken.Samtidig skal sikkerhedsorganisationen have enkopi af anmeldelsen og bruge den i sin under-An

mel

dels

e af

arb

ejds

ulyk

ker

og f

orgi

ftni

ngst

ilfæ

lde

76 77


ANMELDELSE AF AFBEJDSBE-TINGEDE LIDELSEREnhver har ret til at anmelde en arbejdsbeting-et lidelse.

Til brug for anmeldelse af en formodet ellerkonstateret arbejdsbetinget lidelse tilArbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen findesen særlig blanket, der kan fås ved henvendelsetil det lokale Arbejdstilsyn.

Læger og tandlæger har pligt til, efter arbejds-miljøloven og arbejdsskadeforsikringsloven, atanmelde konstaterede eller formodede arbejds-betingede lidelser til Arbejdstilsynet. Ønskerskadelidte at rejse erstatningssag, skal skade-lidte underskrive samtykkeerklæringen tilsagens oplysning.

Henvisninger:

• At - meddelelse 6.02.2 Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser.

Anmeldelse af

arbejdsbetingede lidelser

78 79


Fællessekretariatet Sundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11www.barserviceogtjenesteydelser.dk

ArbejdsgiversekretariatetSundkrogskaj 202100 København ØTlf.: 77 33 47 11

ArbejdsledersekretariatetVermlandsgade 652300 København STlf.: 32 83 32 83

ArbejdstagersekretariatetTrommesalen 31614 København VTlf.: 33 23 80 11

AdresserBRANCHEARBEJDSMILJØRÅDETFOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

ADRESSERArbejdstilsynetLandskronagade 332100 København ØTlf.: 39 15 20 00www.at.dk

Arbejdsmiljørådets Service CenterRamsingsvej 72500 ValbyTlf. 36 14 31 00www.bar-web.dkAd

ress

er

80 81


• Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima

• Høreskader som følge af støjende arbejde.

Sikkerhedsorganisationen eller de ansatte skalinddrages i arbejdet med APV. APV er et godtredskab i dialogen mellem virksomhedensledelse, sikkerhedsorganisation og de ansattefor et godt arbejdsmiljø.

En APV skal indeholde følgende elementer:

• Identifikation og kortlægning af virk-somhedens arbejdsmiljøforhold (fare og risiko)

• Beskrivelse og vurdering af virksom-hedens arbejdsmiljøproblemer

• Prioritering og opstilling af en eventuel handlingsplan med tidsfrister til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

• Retningslinier og opfølgning på hand-lingsplaner

• Angivelse af, hvem der har ansvaret for opfølgningen, og hvordan der følges op.

Alle virksomheder med mere end en ansat skaludarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering(APV). Formålet med en APV er at skabe et over-blik over arbejdsmiljøforholdene, som dannergrundlag for et systematisk arbejde medarbejdsmiljøet med iværksættelse af nødvendi-ge forebyggende initiativer. APV udarbejdes forhvert enkelt arbejdssted, den skal findes påvirksomheden og være tilgængelig for ledelse,ansatte og Arbejdstilsynet.

APV kan bl.a. tage sit udgangspunkt iArbejdsministerens handlingsprogram for etrent arbejdsmiljø år 2005.

Centralt i handlingsprogrammet er der opstillet7 forebyggelsesvisioner, der handler om mestmuligt at reducere/helt undgå:

• Dødsulykker som følge af arbejdsmiljø-forhold

• Arbejdsbetinget udsættelse for kræftfrem-kaldende kemiske stoffer og arbejdsbeting-ede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tung-metaller

• Skader blandt børn og unge i forbindelse med arbejde

• Skader som følge af tunge løft og arbejds-betingede lidelser som følge af ensidigt gentaget arbejde

• Helbredsskader på grund af psykosociale risikofaktorer på arbejdet

Bila

g 1

Arbe

jdsp

lads

vurd

erin

g

82 83


En arbejdspladsvurdering skal medvirke til enbedre indretning af arbejdspladser, der på læng-ere sigt betyder:

• færre arbejdsulykker• færre arbejdsbetingede lidelser• mindre sygefravær• mere enkle og effektive arbejdsgange• at boligorganisationen lever op til krav fra

myndighederne• tilfredse medarbejdere.

APV skal revideres, hvis der sker ændringer iarbejdet, i arbejdsmetoder eller arbejdsproces-ser, dog senest hvert 3. år.

Efterfølgende checkliste (bilag 3) kan være engod hjælp til udarbejdelse af APV. Endviderehenvises der til vejledningerne om Arbejds-pladsvurderinger og Handlingsplaner fra BARservice- og tjenesteydelser.

En brugsanvisning skal indeholde oplysningerom følgende 16 punkter, såfremt det er tekniskog fagligt muligt:

1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren, herunder oplysning om han-delsnavn samt et eventuelt produktregi-streringsnummer (PR-nr.), tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten

2. Sammensætning/oplysning om indholds-stoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljø- og Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler

3. Fareidentifikation (fare for sundhed, sikker-hed og miljø)

4. Førstehjælpsforanstaltninger

5. Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand

6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på virksomheden

Bilag 2

Brugsanvisningens indhold

84 85


15. Oplysninger om regulering, herunder oplys-ninger om f. eks. anvendelsesbegrænsning-er, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v.

16. Andre oplysninger, herunder anvendel-sesområder på virksomheden.

7. Håndtering og opbevaring, herunder oplys-ninger om sikkerhedsforskrifter ved op-lagring på virksomheden

8. Eksponeringskontrol (forebyggende foran-staltninger)/personlige værnemidler, her-under oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet og om særligt arbejdstøj og personlige værne-midler, samt eventuelt forbud mod ene-gang

9. Fysisk-kemiske egenskaber

10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplys-ninger om egenskaber ved opvarmning og brand

11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarli-ge egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller opta-gelse i organismen

12. Miljøoplysninger

13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om for-holdsregler ved bortskaffelse

14. Transportoplysninger

86 87


ARBEJDSPLADSVURDERING Adresse I EN BOLIGORGANISATIONForhold, der påvirker Er forholdene Hvis nej,arbejdsmiljøet i orden beskriv Beskriv handling Problemet Dato for

ja nej problemet løses af løsning

GARDEROBEOMKLÆDNINGSRUMSKABEHÅNDVASK(E)BRUSEBADTOILETTERSPISEPLADSEVT. ANDETHANDSKERHØREVÆRNHJELMSIKKERHEDSFODTØJOVERTRÆKSTØJANSIGTSSKÆRMÅNDEDRÆTSVÆRNEVT. ANDETMÆRKNINGBRUGSANVISNINGANVENDELSEINSTRUKTIONERSTATNINGOPBEVARINGBORTSKAFFELSEEVT. ANDET

88

Bila

g 3 Ch

eckl

iste

VELF

ÆRD

SFOR

HOL

DVÆ

RNEM

IDLE

RST

OFFE

R OG

MAT

ERIA

LER

89


Forhold, der påvirker Er forholdene Hvis nej,arbejdsmiljøet i orden beskriv Beskriv handling Problemet Dato for


TRAKTORTO-HJULET TRAKTORPLÆNEKLIPPERBUSKRYDDERHÆKKEKLIPPERKÆDESAVELVÆRKTØJARBEJDSSTILLINGERDRIFTSANVISNINGPLADSFORHOLDRENSNING AF KEDLER OG RØG-RØRAFSYRING

SÆKKECONTAINERSKAKTOPBEVARINGSKRALDEHUS"AFFALDSØ"BELYSNINGVENTILATIONRENGØRINGTRANSPORTTRANSPORTVEJELØFTHYGIEJNEARBEJDSSTILLINGER

90

Chec

klis

teM

ASKI

NER

VARM

E-CE

NTRA

LRE

NOVA

TION

91


Forhold, der påvirker Er forholdene Hvis nej,arbejdsmiljøet i orden beskriv Beskriv handling Problemet Dato for


VASKEMASKINERCENTRIFUGERULLEAFKALKNINGSTØRRELSESTØJLYSFORHOLDINDEKLIMAMØBLEREDB- arbejdsbord- skærm- tastatur- mus- kopirum/printerrumCHIKANE/MOBNINGTIDSPRESMEDINDFLYDELSEVOLD/TRUSLER OM VOLDINSTRUKTION/UDDANNELSESTØTTEOPFØLGNING OG VEJLEDNINGINFORMATION

92

Chec

klis

teVA

SKER

IER

KONT

ORLO

KALE

RPS

YKIS

KE F

ORH

OLD

93


94 95


håndbog miljø- - bfa service og... · arbejds-miljø-håndbog for ejendomsfunktionærer og...

Documents