handicaphjælperes arbejdsforhold

Maja Julskjær – Udredende journalistik - Handicaphjælpere

Manglende uddannelse kan give usikre arbejdsvilkårAt være handicaphjælper er et job med mange løse ender. Det kræver ingen uddannelse at blive, og der er ingen egentlige regler for, hvordan jobbet skal udføres, for det er den handicappede selv, der er arbejdsgiver for hjælperen. Løsningen kan være kurser og uddannelse – både til brugeren og til hjælperen.

Læs mere på side 2.

Side 1 af 7

5

10


Mange handicaphjælpere har usikre arbejdsvilkår

Det kan give problemer når handicappede både er venner og chefer for deres hjælpere. I mange tilfælde er begge parter for dårligt uddannede til at håndtere de skiftende rollerAf Maja Julskjær Otte arbejdsdage på en måned og 22 dages fri. Masser af tid til studier, familie og fritid. Betalte biografture, koncerter eller håndboldkampe. Og nå ja, så skal man selvfølgelige også lige vaske et gulv, lave lidt mad og tørre en røv i ny og næ, men hvor svært kan det lige være?Jobbet som handicaphjælper kan måske umiddelbart lyde som en nem og overskuelig tjans, men virkeligheden er ofte en smule anderledes.

Frihed for den handicappedeDer er cirka 1100 såkaldte brugere i Danmark, heraf bor omkring 200 i Århus Kommune. En bruger er en handicappet, der har fået tildelt en hjælperordning af kommunen. Sådan en ordning kaldes Brugerstyret Personlig Assistance, forkortet BPA. Frem for at bo på en institution, har den handicappede mulighed for at bo i sit eget hjem, hvor han eller hun kan have handicaphjælpere ansat til at klare de daglige gøremål. Nogle har hjælpere alle døgnets timer, mens andre kun har brug for det i dagtimerne. Hjælperordningen giver den handicappede en langt større frihed, og mulighed for at leve et så normalt liv som muligt. Hjælpernes funktion er at gøre det, den handicappede ikke selv er i stand til at gøre.Når en handicappet får tildelt en hjælperordning, er det som udgangspunkt den handicappede

Side 2 af 7

15

20

25

30

35

40

45

50

55

60


selv, der står som arbejdsgiver og arbejdsleder. Det er ham eller hende, der står for ansættelse, afskedigelse, og for at sikre ordentlige arbejdsforhold for sine ansatte.

Et stort ansvar”Som det ser ud i dag, får den handicappede en pose penge, og så får de hele arbejdsgiveransvaret selv, og det er jo de færreste, der har alle de juridiske kompetencer, der skal til for at klare det”, fortæller Karen Stæhr, sektorformand i Social- og sundhedssektoren hos FOA.Preben Sørensen, handicaphjælper og medlem af netværket for handicaphjælpere i Århus, er enig:”Bare fordi man kommer i kørestol, bliver man jo ikke en god arbejdsgiver”.Måske har den handicappede, på grund af sit handicap, aldrig været ude på arbejdsmarkedet, og ved derfor ikke nødvendigvis, hvad det vil sige at være en god arbejdsgiver. Samtidig er arbejdspladsen i den handicappedes eget hjem, og det kan derfor være svært for begge parter at finde grænserne for, hvad der er rimeligt og ikke rimeligt for en hjælper at gøre.Skal hjælperen for eksempel bruge handsker, når han eller hun skal hjælpe brugeren ved toiletbesøg? Er det rimeligt, at hjælperen løfter brugeren ud af sengen, fordi brugeren ikke bryder sig om at blive løftet af en lift? Og er det hjælperens job at lakere gulvet i stuen?

Når forholdet krakelererSamtidig kan båndet mellem bruger og hjælper næsten ikke undgå at blive meget tæt, når de tilbringer så mange timer sammen.”Fordi det er så tætte forhold, kan det være svært at snakke om arbejdsmiljø. De steder, hvor arbejdsmiljøet går galt, er ikke altid

fordi der sidder et dumt svin af et en arbejdsgiver eller hjælper. Det er dømt til at gå galt et eller andet sted. Ægteskaber og kærester går jo også fra hinanden”, siger Preben Sørensen

Ingen uddannelse, ingen sikkerhedDet kræver ingen uddannelse at blive handicaphjælper. De eneste krav er, at man er fyldt 18 år og har kørekort. Det betyder, at unge uden særlig stor livserfaring kan komme ind fra gaden og skulle agere personlig hjælper for en handicappet person.Oplæringen sker i brugerens eget hjem, og det er brugeren, der bestemmer, hvordan tingene skal gøres, da det jo er ham eller hende, der er arbejdsgiver. Som handicaphjælper kan det være svært at definere grænsen for, hvad der er rimeligt og urimeligt:”Mange af de unge handicaphjælpere kan være bange for at blive fyret, hvis de siger brugeren imod”, vurderer Preben Sørensen. Udover at være medlem af netværksgruppen for handicaphjælpere i Århus, er han også sikkerhedsrepræsentant i Sikkerhedsforum for BPA hos Århus Kommune. I den forbindelse har han haft en del hjælpere i telefonrøret:”Jeg har hørt de mest fantastiske historier, hvor folk har fundet sig i hvad som helst. De vidste ikke, at det var galt, fordi der ikke er noget formaliseret system eller nogen uddannelse”, fortæller Preben SørensenPå det øvrige arbejdsmarked ser man ofte, at virksomheder både har mellemleder, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant, foruden arbejdsgiver og ansatte.

Side 3 af 7

5

65

70

75

80

85

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

145

150

155

160


Hos en handicappet med hjælpere ansat, er det brugeren, der både fungerer som arbejdsgiver og arbejdsleder, Det betyder, at der ikke er nogen såkaldt ’tredje part’ som brugeren eller hjælperen kan gå til, hvis der opstår problemer. Det er kun de brugere, der har valgt at udlicitere arbejdsgiverrollen, der har det.

Kurser forbedrer vilkåreneDet kræver som sagt ikke nogen uddannelse at blive handicaphjælper og det kan give nogle problemer for hjælperne.Alligevel har Århus Kommune, som nogle af de eneste i landet, haft succes med at udbyde kurser til både brugere og hjælpere.”I Århus er vi langt fremme. Det er lykkes at få brugerne til at forstå, at det er sådan det foregår på det øvrige arbejdsmarked”, fortæller Preben SørensenDet er Social – og Sundhedsskolen i Århus, der udbyder kurserne for handicaphjælperne. Her kan de blandt andet lære førstehjælp, løfteteknikker og hvordan man kommunikerer anerkendende.Kurserne er frivillige, og i andre kommuner har man ikke oplevet samme tilslutning som i Århus”Det er på landsplan et problem, at man ikke kan få kurserne op at stå, og det havde vi også svært ved i Århus, indtil Århus Kommune, Sikkerhedsforum og FOA gik aktivt ind i det”, fortæller Lis Fibæk, Efter – og videreuddannelseschef på Social - og Sundhedsskolen i Århus.Hos FOA vil man også gerne udbrede brugen af kurserne:”Jeg synes man bør gøre kurserne obligatoriske, for man er ude i et arbejdsfelt, hvor vi har nogle ansatte, som slet ikke har samme vilkår som det øvrige arbejdsmarked, og hvor

man kan fyre dem fra den ene time til den anden, eller behandle dem fuldstændig som det passer den handicappede at gøre”,fortæller Karen Stæhr.

Uddannelsen skal ske hos brugerenIkke alle finder ideen om kurser og uddannelse til handicaphjælpere lige god. Hos foreningen LOBPA, Landsorganisationen for Brugerstyret Personlig Assistance, mener formand Janne Sander ikke, at en tur på skolebænken er den rigtige løsning:”Det er så individuelt, fordi man er hjælper på den enkelte borgers præmisser, og mennesker med handicap er ligeså forskellige som alle andre mennesker. Der, hvor man lærer at være hjælper, er der, hvor man er ansat. Det er der, man bliver oplært og der, man får sin uddannelse.”

Et bedre samarbejdeNår en handicappet og en hjælper tilbringer så mange timer sammen, kan det være svært at undgå, at der opstår et helt særligt bånd mellem de to. Et så tæt forhold er noget unikt, man ikke finder særligt mange andre steder på arbejdsmarkedet.Båndet kan give begge parter meget, men det kan også skabe en stor usikkerhed over, hvad der er arbejde og hvad der er venskab. Både for hjælperen og den handicappede. Uden klare retningslinjer for jobbet, og med arbejdsgiveransvaret på den handicappedes skuldre, vil det af og til gå galt.

Faktaboks

Side 4 af 7

165

170

175

180

185

190

195

200

205

210

215

220

225

230

235

240

245

250

255

260


Hjælpeordningen hedder i dag BPA – Brugerstyret Personlig Assistance.

Nogle handicappede vælgere at uddelegere arbejdsgiveransvaret. Det kan være til LOBPA, Landsorganisation for Brugerstyret Personlig Assistance, en organisation for handicappede med hjælperordning. Det kan også være til en nær relation, fx en ægtefælle.

Der er cirka 1100 handicappede med BPA i Danmark – heraf bor omkring 200 af dem i Århus

Cirka 30 af de 200 i Århus har valgt at uddelegere arbejdsgiveransvaret. Heraf har 1 valgt en nærtstående (ægtefælle).

I September 2009 var der 1045 handicaphjælpere i Århus.

Cirka 75% af hjælperne, svarende til 769, har været hjælpere i mindre end 3 år.

Side 5 af 7

265

270

275

280

10


”De kan jo ikke vaske gulv syv timer i træk”

Palle Hjermitslev er glad for at være arbejdsleder, og kan godt se fordelene ved bedre uddannelseAf Maja Julskjær

Hjælperen Katrine Dietz sidder på en lav kontorstol og vasker op. Når hun skal lægge tingene på plads i skuffen, bruger hun fødderne til at skubbe stolen frem og tilbage. Umiddelbart virker det komisk, at hun sidder i noget, der minder om en kørestol, når det nu er hende, der skal forestille at være handicaphjælper. Men der er en grund til, at hun sidder ned. Køkkenet er nemlig sænket, så det passer til en kørestolsbruger, og Katrine Dietz sidder ned, så hun ikke får ondt i ryggen af at bøje sig forover.

Hjælperen, Katrine Dietz, klarer opvasken siddende på en kontorstol

I huset i Brønderslev i Nordjylland bor Palle Hjermitslev. Han er handicappet, og det har han været siden han blev født, to måneder for tidligt. I dag er han 38 år og sidder i kørestol. Hovedet fejler ingenting, men arme og ben vil ikke helt som Palle Hjermitslev gerne vil.Han har kun brug for hjælp i dagtimerne, og derfor kan han nøjes med at have to hjælpere ansat. De kommer på skift, og i dag er det Katrine Dietzs tur. Det er Palle Hjermitslev selv, der har ansat dem, og den ordning er han glad for.

Palle Hjermitslev synes det er hyggeligt at have hjælpere i sit hjem

Redskab OG venskabSelvom det er Palle Hjermitslev, der er arbejdsleder er det alligevel vigtigt, at hans hjælpere trives, når de er på arbejde hos ham:”De kan jo ikke vaske gulv eller ordne have syv timer i træk, så nogle gange sidder vi bare og snakker eller spiller spil”, fortæller han.Han sørger også for, at der ikke bliver gjort forskelsbehandling, mellem hjælperne, når de for eksempel skal med ham til koncert:

Side 6 af 7

285

290

295

300

305

310

315

320

325

330

335

340

345


”Hjælperne skiftes, så det ikke kun er den ene, der får lov til alt det sjove”.

Uddannelse er godtPalle Hjermitslevs er blevet tilbudt at komme på nogle arbejdsgiverkurser, men det har han takket nej til:”Jeg har været til et foredrag, men det fik jeg ikke så meget ud af, for jeg vidste det meste i forvejen”.Han synes dog, at det er en god ide med kurser for dem, der ikke ved hvad de skal gøre. Det gælder også for hjælperne:”Der burde være en uddannelse i, hvordan man er handicaphjælper. Der er måske nogen, der godt kunne lære nogle gode fif, inden de starter som handicaphjælper”.

Side 7 af 7

350

355

360

365

370

handicaphjælperes arbejdsforhold

Documents