Peter Brixtofte

3

Peter Brixtofte

Hartlings arvog det moderne Venstre

People’sPress

hartling_5.indd 3 05/09/13 14.17

HArtLiNGS ArV

4

Hartlings arv. Og det moderne Venstre© Peter Brixtofte og People’sPress, 2013omslag: Harvey Macauley/imperietforsidefoto: ScanpixBagsidefoto: Mogens Ladegaard/Scanpixforfatterfoto: flemming Gernyx/ArtPeopleiSBN: 978-87-7137-344-81. udgave, 1. oplagPrinted in eU 2013

Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mel-lem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. enhver anden udnyttelse uden for-lagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPress, Vester farimagsgade 41, DK-1606 København V

www.artpeople.dk

hartling_5.indd 4 05/09/13 14.17

iNDHoLD

5

indhold

forord: Mit møde med Hartling 7

1: Chiquita slår til (5. december 1974) 12

2: Hartlings pyrrhussejr (Primo 1975) 39

3: Venstre før Hartling (1870-1965) 66

4. Vejen til formandsstolen (1914-65) 95

5. Vejen ud af ørkenen (1965-68) 120

6. Udenrigsminister i et ungdomsoprør (1968-71) 149

7. Vejen til statsministerposten (1971-73) 164

8. Den rene Venstre-regering (1973-74) 188

9. farvel Venstre (1975-77) 207

10. efter Hartling (1978-2013) 226

11. Venstre efter Hartling 267

epilog. Hartling efter Venstre 279

Litteraturliste 288

hartling_5.indd 5 05/09/13 14.17

HArtLiNGS ArV

6

hartling_5.indd 6 05/09/13 14.17

fororD: Mit MøDe MeD HArtLiNG

7

forord:

Mit møde med Hartling

Den 25. maj 1965 sad jeg sammen med nogle af mine 1.g-kammerater og vores historielærer Kirsten Kristof-fersen på et vandrerhjem i rønne. Kirsten Kristoffersen kunne meddele sine elever, at hun i radioen havde hørt, at Venstre havde fået ny formand efter erik eriksen – Poul Hartling.

Gregers Larnæs, en inkarneret konservativ, proklame-rede med det samme, at nu var det slut med Venstre. Han irriterede mig så meget, at jeg, 15 år gammel, be-sluttede, at jeg ville slutte mig til Venstre-bevægelsen.

Som Gladsaxe-borger kan man ikke kalde det for en opportunistisk handling. Ved valgene til såvel folketing som kommune lå Venstre på omkring 1-2 procent af vælgerne, mindre end selv retsforbundet. i Gladsaxe såvel som i København og omegn var Venstre nærmest ikke -eksisterende. Der var det store socialdemokrati – i Gladsaxe anført af borgmester og Mf erhard Jakobsen – og så De Konservative – i Gladsaxe ledet af en vis Poul Schlüter.

Jeg gik i gang med at oprette Liberale Gymnasiaster på

hartling_5.indd 7 05/09/13 14.17

HArtLiNGS ArV

8

Søborg Gymnasium, og vore fester var så gode, at vi fik dobbelt så mange medlemmer som alle de andre tilsam-men – inklusive Gregers Larnæs’ konservative gymnasia-ster. Det tjener til hans ros, at han kom til vores fester.

Derefter blev jeg kontaktet af Venstres Ungdom i Gladsaxe med deres 12 medlemmer, blev formand og kom så i Venstres bestyrelse. Så gik det slag i slag, indtil jeg i 1970 blev kontaktet af Venstres partisekretær Kurt Sørensen – om jeg som stud.polit. ville være sekretær for Venstres folketingsgruppes skatteudvalg? Ja. tak – sagde jeg – og i efteråret 1971 blev jeg så bedt om at redigere Venstres ef-materiale, herunder bogen Facts om Fælles-markedet, der udkom i 50.000 eksemplarer.

efter min afsluttende cand.polit.-eksamen i januar 1972 blev jeg fastansat på Carlsminde, Venstres højborg i Søllerød, under partisekretær Kurt Sørensen og Poul Hartling. Jeg skulle lede Venstres informationsarbejde forud for folkeafstemningen om ef den 2. oktober 1972.

Jeg havde ganske vist – på landsmøder og andre møder – mødt Poul Hartling. Men nu blev det til næsten dag-lige samtaler. i slutfasen af kampagnen, hvor nerverne sad uden på tøjet på ja-fløjen, mødtes en lille gruppe i industriens Hus hver morgen i de sidste tre uger før den 2. oktober for at koordinere indsatsen. Det var partisekre-tærerne for Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, De Konservative – og så lille mig for Venstre – sammen med Niels foss og ejnar Carstens fra industrien, Kjeld ejlers og frede Vestergaard fra Landbruget og tidligere statsmi-nister Viggo Kampmann og tidligere finansminister og generalsekretær i oeCD thorkil Kristensen. De sidste to stod i spidsen for »Ja til ef«-komiteen. Vi havde også

hartling_5.indd 8 05/09/13 14.17

fororD: Mit MøDe MeD HArtLiNG

9

reklamefolk med, og som bekendt lykkedes den fælles indsats. Det blev et dundrende ja til ef – trods Norges forudgående nej.

i den periode lærte jeg Poul Hartling at kende som en rigtig europæer med et humanistisk sindelag – en egen-skab, der senere førte ham til posten som fNs flygtninge-højkommissær og Nobels fredspris. Jeg lærte ham også at kende som et menneske, der havde fuld tillid til den, han betroede et job – i dette tilfælde mit ef-arbejde.

efter et job i industrirådet og tiden som værnepligtig soldat var jeg heldig at blive valgt ind i folketinget den 4. december 1973 – det valg, der førte til Poul Hartlings statsministertid og højdepunktet i hans politiske arbejde. Jeg har derfor haft det privilegium at kunne følge denne desværre korte storhedsperiode indefra – og også den se-nere nedtur. Da Poul Hartling blev fNs flygtningehøj-kommissær, var det endvidere mit held at efterfølge ham som folketingsmedlem for Kolding-kredsen.

✳

Poul Hartling var ikke statsminister i ret lang tid og efter-lod Venstre med langt færre stemmers opbakning, end da han blev formand. Poul Hartling tabte fem valg og vandt kun ét. Målt på resultater var han ingen stor suc-ces, hverken som Venstres formand eller som statsmini-ster.

Men han nåede at vise Venstres potentiale med et kanonvalg i 1975. Samtidig forstod han sammen med partisekretær Kurt Sørensen at dyrke en ny generation af Venstre-politikere og et idegrundlag, som skabte grund-

hartling_5.indd 9 05/09/13 14.17

HArtLiNGS ArV

10

laget for den store succes, som Venstre har profiteret af i flere årtier.

og det er Poul Hartlings store fortjeneste, at det lyk-kedes at forvandle Venstre fra at være et landbrugsparti til at være et parti for alle i Danmark. Venstre havde ikke været, hvor Venstre er i dag, uden Poul Hartlings store indsats i en meget vanskelig tid for partiet. Venstre over-levede takket være ham.

i dag har man mest øje for Uffe ellemann-Jensen og Anders fogh rasmussen, når nogen skal gives æren for Venstres storhed. De to fortjener selvfølgelig stor ære. Men vi var ikke nået dertil uden Poul Hartling. i hans tid blev frøene sået.

Poul Hartlings personlighed, hans begavelse, flid og hæderlighed tiltrak mange stærke personligheder, såvel i Hartlings egen generation som i de generationer, der skulle bære Venstre videre. Poul Hartling gjorde det simpelthen sjovt, spændende og ærefuldt at være ven-stremand. Han gjorde en dyd ud af ordsproget »Venstre – navnet der forpligter«.

✳

Poul Hartling har udgivet sine erindringer og taler, og han har fået nogle mindre afsnit i forskellige bøger om statsministre. Men en egentlig bog om hans politiske vir-ke og hans betydning for sin samtid – og ikke mindst for det Venstre, der findes i dag – er ikke skrevet.

Denne bog handler om Poul Hartlings betydning for Danmark og for Venstre – og kun sporadisk om hans bag-grund og skolegang, hans privatliv osv. Jeg er interesseret

hartling_5.indd 10 05/09/13 14.17

fororD: Mit MøDe MeD HArtLiNG

11

i at beskrive hans politiske karriere, hans holdninger og hans handlinger. Det handler om hans tid. De år, hvor Poul Hartling var helt i front.

Jeg kan naturligvis kun bidrage med en subjektiv be-skrivelse, men jeg har bestræbt mig på at være så objektiv som mulig. tag dog ikke fejl af: Bogen er skrevet af en politiker med personlige synspunkter. Jeg er ikke histo-riker, og jeg er naturligvis en stor beundrer af Poul Hart-ling. Men jeg kan også se de fejl, han begik.

✳

Den 19. december i år er det 40 år siden, Poul Hartling blev statsminister. og den 14. august til næste år ville han være fyldt 100 år. i år 2000 døde Poul Hartling, 85 år gammel.

Peter BrixtofteFarum den 1. august 2013

hartling_5.indd 11 05/09/13 14.17

HArtLiNGS ArV

12

1:

Chiquita slår til5. december 1974

torsdag den 5. december 1974 klokken 20.00 var høj-depunktet i den 60-årige statsminister Poul Hartlings politiske karriere. for første og sidste gang kunne han bestemme, om der skulle udskrives valg og hvornår. i befolkningen stod han meget stærkt – i folketinget stod han meget svagt.

Men nu var det ham, der styrede begivenhederne.for mange fremstod præsten Poul Hartling som en lidt

salvelsesfuld og veg politiker. Men som han selv havde sagt ved et pressemøde:

»Kald mig bare Chiquita.«Det er som bekendt navnet på en hård banan. Denne

torsdag levede han fuldt ud op til det tilnavn.formanden for folketinget, den radikale Karl Skytte,

indledte mødet klokken 20.00, efter at det var udsat på begæring af statsministeren efter en daglang hidsig de-bat, der var sluttet klokken17.58.

Karl Skytte indledte mødet med disse ord: »Statsmini-steren har meddelt mig, at han ønsker uden for dagsor-

hartling_5.indd 12 05/09/13 14.17

1: CHiqUitA SLår tiL

13

denen at fremsætte en udtalelse i henhold til forretnings-ordenens § 19, stk. 2.«

Herefter udskrev statsminister Poul Hartling val-get til den 9. januar 1975, blandt andet med følgende begrundelse: »Landet befinder sig i en meget alvorlig økonomisk situation med en omfattende og voksende ar-bejdsløshed, som kun effektivt kan bekæmpes, hvis det lykkes at tilvejebringe en pause i stigningen i omkostnin-ger og priser. regeringen har fremlagt en samlet plan, som ville sikre en sådan pause i hele 1975.

Debatten i dag har vist, at der ikke i folketinget kan samles et bæredygtigt flertal om gennemførelsen af den-ne plan, og der er ikke under debatten fremlagt nogen anden konstruktiv plan, som kunne have en tilsvarende virkning. Det ville ikke være forsvarligt over for erhvervs-livet, og det ville ikke være forsvarligt over for de tusin-der, der er ramt af eller trues af arbejdsløshed, hvis en af-klaring udskydes gennem langvarige forhandlinger, som efter debatten i dag ikke giver noget løfte om et positivt resultat.

regeringen har overvejet denne situation. Vi er kom-met til det resultat, at det må være rigtigt nu at spørge vælgerne, om de vil sammensætte et folketing, der kan gennemføre den nødvendige økonomiske politik.«

talen, der førte til bifald fra tilhørerne, indeholdt en række formaliteter om datoen, hvorefter formanden Karl Skytte oplæste: »Statsministeriet. København, den 5. de-cember 1974. Hermed skal jeg meddele, at hendes ma-jestæt dronningen ved åbent brev af 5. december 1974 har bestemt, at valg til folketinget udskrives til afholdel-se torsdag den 9. januar 1975.«

hartling_5.indd 13 05/09/13 14.17

HArtLiNGS ArV

14

Brevet var signeret Poul Hartling, og dronningens brev var vedlagt.

✳

i 1974 var Danmark fortsat midt i den oliekrise, som havde ramt den vestlige verden i slutningen af 1973. årsagen var egypternes angreb på israel den 6. oktober 1973 i Sinai, som var koordineret med, at de syriske trop-per indledte et angreb på de israelske stillinger i Golan-højderne. Den 6. oktober var den jødiske helligdag Yom Kippur – forsoningsdagen – hvorefter krigen blev kaldt Yom Kippur-krigen.

efter at være overrumplet i starten klarede israel sig som sædvanlig ud af problemerne.

De arabiske lande begyndte efterfølgende at skære ned på olieleverancerne til alle lande, der sympatiserede med israel. Herunder Danmark. i en berømt tale i Mid-delfart den 5. november 1973 havde daværende statsmi-nister Anker Jørgensen udtalt noget, som mange tænkte: At »de arabiske lande bare ønskede at skubbe israel ud i Middelhavet.«

Hverken bilfrie søndage eller andre restriktioner – det var også dødkoldt på Christiansborg – hjalp. oliepriser-ne blev tre-fire-doblet på få måneder og fordyrede dan-skernes og andre olieimporterende nationers hverdag. Dengang blev der ikke udvundet olie og gas fra Nord-søen – det kom langt senere.

Vi var helt i lommen på olieproducenterne, og pris-stigningerne gjorde os alle fattigere.

i Danmark havde vi dengang det særlige system, der hed dyrtidsreguleringen. Når priserne steg, fik mange

hartling_5.indd 14 05/09/13 14.17

1: CHiqUitA SLår tiL

15

lønmodtagere kompensation gennem dyrtidsportioner på tre procent af lønnen pr. portion. Det førte til løn-stigninger på op mod 20 procent om året – ja, det lyder utroligt i dag. tænk, at danskerne gav hinanden kæmpe lønstigninger som belønning for, at vi var blevet fattigere på grund af stigende oliepriser. Det var gak-gak, og det ødelagde selvfølgelig økonomien og konkurrenceevnen, og arbejdsløsheden voksede og voksede – i løbet af 1974 fra det, vi kaldte fuld beskæftigelse – tre-fire procent – til ti. Samtidig var der et kæmpe underskud på betalingsba-lancen på ti milliarder kroner, og Danmark måtte låne i udlandet, i lande som Japan og i Mellemøsten.

Ved siden af dette problem havde den katastrofale VKr-regering (1968-71) under den radikale Hilmar Baunsgaards ledelse efterladt Danmark med et stærkt stigende offentligt forbrug, stigende skatter og et meget stort boligbyggeri. Per Hækkerup prøvede med en kule-gravningsbande i Krag-regeringen 1971-72 at bremse de offentlige udgifter, men statsministeren manglede i sid-ste ende modet til rigtig at gøre noget ved den truende udvikling. og Anker Jørgensen, der arvede Statsministe-riet fra Krag, var knap nok startet, før han måtte gå af igen.

Denne udvikling gav Mogens Glistrup en taknemme-lig baggrund for sin kampagne mod papirnussere, skat-terne og de offentlige udgifter i almindelighed. Det var som bekendt de overskrifter, der bar fremskridtspartiet ind med 28 mandater ved Jordskredsvalget den 4. de-cember 1973. Men Glistrup sejrede også med sin protest imod den gamle VKr-regeringens fiasko. Alle ’gammel-partierne’ var ifølge Glistrup lige uduelige.

hartling_5.indd 15 05/09/13 14.17

HArtLiNGS ArV

16

Poul Hartlings Venstre-regering, der kom til magten efter Jordskredsvalget, stod over for tre hovedproblemer: uroen på boligmarkedet efter det meget voldsomme bo-ligbyggeri i 1972 og 1973, de voksende offentlige udgif-ter og skatter og den automatiske dyrtidsregulering, der skabte arbejdsløshed og underskud på betalingsbalan-cen.

i sommeren 1974 lykkedes det Hartling at stable et bo-ligforlig på benene, der skabte en vis ro på boligmarkedet med visse huslejestigninger og øgede udgifter for ejerbo-ligerne. Dernæst blev en skattelettelse på syv milliarder kroner med nød og næppe gennemført i begyndelsen af september – blandt andet ved forhøjelse af personfra-draget fra 7.000 til 9.000 kroner. en gennemsnitsfamilie ville spare 4-500 kroner om måneden i 1975. Heroverfor blev der aftalt besparelser på de offentlige udgifter for ligeledes syv milliarder kroner, der skulle indføres i fi-nansloven for 1975/76. (Dengang løb finansåret fortsat fra 1. april til 31. marts.)

tilbage var den indkomstpolitiske del – kort sagt dyr-tidsportionerne. og det var den hårdeste nød at knække for ’det beskidte dusin’, som de 12 ministre blev kaldt ef-ter den berømte krigsfilm fra 1967 af samme navn.

Men efter et kæmpe forarbejde fremlagde Hartling en helhedsplan for resten af folketinget den 3. december 1974. Hovedelementet var at erstatte tre dyrtidsportio-ner med en skattelettelse på 1.000 kroner. Det skal her understreges, at dyrtidsportionerne var meget forskellige. Mange arbejdere fik 40 øre i timen pr. portion, mens tjenestemændene fik tre procent af lønnen. Arbejderne fik med andre ord langt mindre dyrtidsportioner end de

hartling_5.indd 16 05/09/13 14.17

1: CHiqUitA SLår tiL

17Hartling med sin plan om stop for ubegrundede lønstigninger. Befolkningen var for, men Folketinget var imod. (Foto: Scanpix)

hartling_5.indd 17 05/09/13 14.17

HArtLiNGS ArV

18

højtlønnede tjenestemænd. Socialt set var dyrtidsregule-ringen meget uretfærdig. Men i regeringens helhedsplan skulle erstatningen for dyrtidsportionerne være lige stor for alle, og i fremtiden skulle udbetalte portioner også være lige store. Den del af planen skabte naturligvis stor sympati blandt mange af Los medlemmer, og selv Sf gik ind for denne del.

et andet element var imidlertid, at fremtidige dyrtids-portioner ikke længere skulle udbetales automatisk. og overenskomsterne skulle i øvrigt blot forlænges, ikke for-handles. for at sikre en balance – en helhed – blev der også indført en række indgreb over for landbrug og in-dustri.

for denne del af helhedsplanen var der ikke megen sympati at spore. Hverken hos arbejdsmarkedets par-ter, fordi det var et indgreb i deres forhandlingsret, eller blandt politikerne.

På Christiansborg var der faktisk almindelig konsensus om, at der var tale om et valgoplæg.

✳

i begyndelsen af 1970erne var Danmark på mange må-der ikke som i dag. Der var kun én tv-kanal, der var in-gen mobiltelefoner, ingen iPhones eller iPads, ingen facebook. Medieverdenen var meget enkel. De konser-vative havde Berlingske tidende, Det radikale Venstre Politiken, Socialdemokratiet Aktuelt og Kommunisterne Land og folk. Venstre havde det meste af provinspressen med blandt andet frederiksborg Amtsavis, Vestkysten, Kolding folkeblad – i alt 500.000 eksemplarer. og som

hartling_5.indd 18 05/09/13 14.17

1: CHiqUitA SLår tiL

19

i dag vidste ingen, hvor de havde ekstra Bladet og Bt. Sådan som det i øvrigt stort set er blevet med resten af mediebilledet i dag. Hvem holder egentlig med hvem?

Men der var også en anden helt afgørende forskel i forhold til i dag – Los magt. Lo mere eller mindre eje-de Socialdemokratiet, og daværende formand thomas Nielsen udtalte sig også med total mangel på respekt for socialdemokraterne, hvis de ikke gjorde, som han sagde.

Da jeg i en periode var journalist på Børsen, interview-ede jeg thomas Nielsen, der ved den lejlighed kaldte Anker Jørgensen for en lille lort, der allerhøjst kunne blive redaktør af et fagblad, når han en dag gik som for-mand for Socialdemokratiet. Sådan var tonen, hvis So-cialdemokratiet ikke gjorde, som Lo forlangte.

Naive erhvervsfolk med meget begrænset forstand på politik yndede ved den tid at komme med den ’kloge’ be-tragtning, at det var bedst, at Socialdemokratiet havde re-geringsmagten, når der var overenskomstforhandlinger. Det var der som bekendt hvert andet år, så der blev ikke megen tid til de borgerlige.

De Konservative var på den anden side meget tæt knyttet til Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre til Landbrugsraadet – ingen tvivl om det. og Det radika-le Venstre var tæt på husmændenes organisation – og så skolelærernes fagforening. Kommunisterne blev styret fra Moskva. for nu at nævne nogle bånd.

Der var orden på sagerne.Så når nogle nu ønskede at pille ved dyrtidsportioner-

ne, var det naturligvis et problem. Lo følte sig trådt på. Lo kunne under ingen omstændigheder acceptere, at folketinget greb ind i velerhvervede rettigheder opnå-

hartling_5.indd 19 05/09/13 14.17

HArtLiNGS ArV

20

Statsminister Poul Hartling med andre danske magthavere i 1974, LO-formand Thomas Nielsen (stående) og LO-næstfor-mand Knud Christensen. (Foto: Scanpix)

et ved forhandlingsbordet med Dansk Arbejdsgiverfor-ening. og hvad Lo mente, det betød noget for alle de socialistiske partier. Det satte sit præg på debatten om helhedsplanen den 5. december 1974.

i dagene op til den 5. december sydede det af rygter om et forestående valg blandt journalister og politikere. Nu ville Poul Hartling indkassere sin Venstre-mandatge-vinst – han ville udskrive valget, uanset hvad der blev sagt. At der i debatten skulle tegne sig et politisk flertal bag helhedsplanen, var helt usandsynligt, for folketings-valget den 4. december året forinden havde frembragt

hartling_5.indd 20 05/09/13 14.17

1: CHiqUitA SLår tiL

21

en nærmest kaotisk sammensætning på Christiansborg. Socialdemokratiet fik 46 mandater, Sf 11 og kommu-nisterne 6 – i alt 63 mandater. De radikale fik 20, og det vanskeligt placerbare, men dog liberale retsforbundet fik 5. De traditionelle borgerlige mandater blev fordelt med 22 til Venstre, 16 til De Konservative, 14 til Cen-trumdemokraterne og 7 til Kristeligt folkeparti – i alt 59 mandater. Uden for traditionen stod fremskridtspartiet med 28 valgte, og det var afgørende, for de socialistiske partier havde flertal sammen med Glistrup – 91 manda-ter.

Sagligt set burde der under alle omstændigheder ud-skrives valg i håb om en mindre broget sammensætning. Der var faktisk ikke flertal for noget som helst i dette fol-keting. Når Hartling-regeringen med nød og næppe og efter store kriser havde overlevet et år, var det nærmest kun, fordi de andre ikke kunne finde sammen om et fler-tal imod den smalle regering.

Debatten om helhedsplanen var ingen undtagelse fra den almindelige opfattelse af kaos på Christiansborg.

✳

i debatten i folketinget taler partiet i den rækkefølge, der følger af mandatfordelingen. Under folketingsdebatten om helhedsplanen torsdag den 5. december 1974 var det derfor landets største parti repræsenteret af Socialdemo-kratiets politiske ordfører, Kjeld olesen, der lagde for.

Stemningen var mere krigerisk end sædvanligt, ikke mindst fordi der nogle få dage før – den 26. november – havde været en stor demonstration på Christiansborg

hartling_5.indd 21 05/09/13 14.17