1

København, 4. oktober 2019

Høringssvar fra 92-gruppen og Globalt Fokus angående IFUs Draft Climate Policy

92-gruppen1 og Globalt Fokus2 takker for det tilsendte udkast af IFUs nye klimapolitik og fremlægger hermed kommentarer og forslag til dokumentet. Overordnet er indtrykket at IFU med dette udkast til klimapolitik beskriver en klimapolitik, der forsøger at omsætte Parisaftalens forpligtelser til anvendelig politik.

Vi bakker i høj grad op om IFUs mål om at blive en ledende DFI, der viser vejen for andre udviklingsfonde til et globalt netto-nul samfund. Som en overordnet kommentar er der behov for at klimapolitikken bringes endnu mere in-line med Parisaftalens 1.5C mål og at IFU aligner sin portefølje med intet/begrænset overshoot scenarierne fra IPCCs 1,5C scenario.

IFU bør endvidere stramme formuleringen om eksklusion af fossile investeringer og IFU bør i lighed med sit 2030 mål om at 40% af investeringer er klima-relevante, også sætte sig et 2030-mål for adaptation investeringer.

Høringssvaret adresserer følgende 15 hovedpunkter:

1. Præciser hierarkiet mellem IFUs klimapolitik (dette papir) og IFUs generelle

bæredygtighedspolitik

2. Klimapolitikken bør beskrive præcis hvad IFU mener ”at være aligned med Parisaftalen”

indebærer: 1,5C og netto-nul i 2050

3. IFUs 2030 mål om 40% “climate-related” investering bør også omfatte mål for andel af

adaptation projekter

4. IFUs gode hensigter om adaptation finance bør konkretiseres med en klar målsætning

5. Investeringsbeslutninger bør baseres på langsigtede mål. CO2 resultater baseret på

sammenligninger med base-line/Business-As-Usual (BAU) scenarier kan stå i vejen for at nå

Parisaftalens mål

6. Projektets GHG-vurdering bør udregnes for hele projektets økonomiske liv

1 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling er i denne sag tegnet af: Amnesty, Care Danmark, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Global Aktion, Greenpeace, Kvindernes U-landsudvalg, 350 Klimabevægelsen, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam IBIS, Sex & Samfund, VedvarendeEnergi, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden. 2 Globalt Fokus er Danmarks største samlende platform for danske foreninger og folkelige organisationer, engageret i internationale udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter.

2

7. Modellen med at opdele GHG-udslip i tre scope, bør yderligt inddeles i etablerings- og

driftsfasen

8. IFU bør bruge TCFD og 1,5C scenarier

9. IFUs 2020 forpligtelse til at afstå fra at investere fossilt, bør omfatte fossilt infrastruktur og

forpligtelsen bør uden undtagelse gælde fra 2020.

10. Behov for øget klarhed og begrænsninger mht. IFU’s brug af off-setting

11. Vi opfordrer IFU til at udarbejde “Statement of climate intent” for alle projekter

12. Opgørelse og afrapportering på porteføljen

13. Øget transparens bør også gælde informationer på projektniveau

14. Tydeliggør forhold til verdensmål mht. opgørelse af potentiale for transformativ forandring

15. Annex I - Behov for definitioner

1. Præciser hierarkiet mellem IFUs klimapolitik (dette papir) og IFUs generelle bæredygtighedspolitik

Det forklares at klimapolitikken er del af af IFUs bæredygtighedspolitik. Det fremgår ikke helt klart (hverken i dette udkast til IFUs klimapolitik eller i IFUs generelle bæredygtighedspolitik) om det er IFUs generelle bæredygtighedsstrategi (feb 2019) eller denne politik der har forrang.

IFUs bæredygtighedsstrategi (feb 2019) har f.eks. en bekymrende formulering om at IFU, når IFU indgår i samarbejde med andre, kan erstatte IFUs egne bæredygtighedspolitikker med politikker med lignende indhold: "In some cases, for instance syndication with other DFIs, IFU may opt to use other formats covering in scope and contents the same type of sustainability requirements". IFU er en minoritetsinvestor, så alle IFUs projekter udvikles i samarbejde/syndikat med andre investorer.

Vi opfordrer IFU til at præcisere, at det for beslutninger vedrørende klima, vil være IFUs specifikke klimapolitik (dette papir) der skal følges (har forrang) over IFUs generelle bæredygtighedsstrategi. Samt at IFU, ved indgåelse af samarbejde med andre, ikke går på kompromis med deres egen klimapolitik.

2. Klimapolitikken bør beskrive præcis hvad IFU mener ”at være aligned med Parisaftalen” indebærer: 1,5C og netto-nul i 2050

Det er positivt at Parisaftalen er givet en fremtrædende plads i politikken.

IFU will adopt an investment approach that is aligned with the objective of the Paris Agreement. IFU will contribute to the transformational changes that this objective entails over the coming years, making its investment flows consistent with a pathway

3

towards zero greenhouse gas (GHG) emissions and climate-resilient development (s1).

Parisaftalen beskriver som bekendt sit temperaturmål (art 2, 1a) som vel under 2C med sigte på 1.5C. Siden Paris, og særligt på baggrund af IPCCs 1,5C rapport i 2018, er det for Danmark og andre progressive parter blevet en norm at beskrive Parisaftalens temperaturmål som ”Parisaftalens 1,5C mål”.

Vi opfordrer kraftigt IFU til at indskrive 1,5C, så der ikke blandt IFUs samarbejdspartnere kan herske tvivl om, at der arbejdes ud fra en forståelse af Parisaftalen som et 1,5C mål. Dvs. at forfølge GHG-reduktioner, der følger scenarierne i IPCCs 1,5C rapport. Det anbefales, at IFU benytter de eksisterende komplementære metoder, herunder CO2e-opgørelser, klimarelaterede stress-tests og særligt vigtigt klimarelaterede scenarieanalyser (PACTA m.fl.) og at IFU desuden følger den udvikling, der er i gang på metodeområdet. Af særlig relevans er IEA’s udvikling af en metode til 1,5-gradersscenariet på porteføljeniveau samt ’Science Based Target Initiativet’ (SBTi), som i starten af 2020 forventes at lancere scenariebaseret model for institutionelle investorer til efterlevelse af 1,5 graders-målet i investeringsporteføljen.

En anden udfordring er den begrænsede datatilgængelighed og -kvalitet, herunder i særdeleshed den manglende data på scope 3 udledninger, der ofte gør det svært at få et retvisende billede af en investeringsporteføljes reelle CO2-aftryk. Også her er området i udvikling og generelt bliver selskaber og analysevirksomheder stadig bedre til at udlede, analysere og gemme data bl.a. ved brug af teknologiske løsninger. Konkret har SBTi fremlagt best-practices for håndtering af scope 3 data.

Udkastets nuværende formulering om at nå nul drivhusgasudslip mangler et årstal. Også på dette punkt har der siden Paris og på baggrund af IPCCs 1,5C rapport udviklet sig en stærk konsensus blandt ”ikke regressive parter” om at Parisaftalens formulering om hvornår drivhusgasudslippet skal være i nul (art 4,1) skal forstås som netto-nul senest i 2050.

Vi opfordrer kraftigt IFU til at indskrive ”netto-nul senest i 2050” så IFUs samarbejdspartnere er klar over, at det er et krav til potentielle investeringsprojekter, at de har netto-nul drivhusgasudslip i 2050 eller før.

Med de to tilføjelser opnås et mere utvetydigt afsnit om klimapolitikkens formål:

IFU will adopt an investment approach that is aligned with the 1.5C objective of the Paris Agreement. IFU will contribute to the transformational changes that this objective entails over the coming years, making its investment flows consistent with zero greenhouse gas (GHG) emissions in 2050 at the latest and climate-resilient development. (vores tilføjelser understeget)

4

3. IFUs 2030 mål om 40% “climate-related” investering bør også omfatte mål for andel af adaptation projekter

“By 2030, IFU aims to increase the climate-relevant part of its portfolio to at least 40 per cent of the total investment volume.”

Bilaget Annex II kalder IFU ”Climate-related projects,” men listen er reelt kun mitigation aktiviteter. IFU har hentet listen over klimarelevante projekter fra Annex C i Joint Multilaterale Development Bank rapport (2018)3. Udviklingsbankerne beskriver selv denne liste som klima mitigation finance. Der findes dog i samme rapport fra udviklingsbankerne (Annex B) en detaljeret vejledning over climate adaptation finance.

Vi opfordrer IFU til at inkludere vejledningen om climate-adaption finance i nyt Annex III

Målet om at nå 40% climate relevance i 2030 ud af samlet portefølje ser fornuftigt ud. Vi formoder, at der menes 40% efter investeringernes og porteføljens værdi (ikke efter investeringernes antal).

Vi opfordrer dog IFU til at præcisere, at der menes 40% efter værdi.

4. IFUs gode hensigter om adaptation finance bør konkretiseres med en klar målsætning

(s2) ”This is done with a view to lowering possible short, medium and long-term risks to the investments, as well as identifying climate change resilient technologies and adaptation measures to be put in place as part of the investment. IFU will likewise seek to identify commercial investment opportunities within climate adaptation”.

...

“IFU will report on the alignment of IFU's portfolio of investments with the Paris Agreement pathway and the 2030 Agenda, including reporting on climate mitigation and adaptation investment flows”.

Vi værdsætter at IFU sætter sig for at identificere adaptation investeringer; at IFU sideløbende med sine øvrige investeringer vil gennemføre adaptation measures; og at IFU vil rapportere både på sine mitigation og adaptation investeringer.

Vi opfordrer kraftigt IFU til at også at vove at sætte sig selv et 2030-mål for hvor stor andel af IFUs investeringer vil være adaptation. Vi noterer os, at IFU ikke oplyser hvordan der differentieres mellem adaptation, mitigation og cross-cutting projekter. Vi opfordrer IFU til tydeligt at specificere dette, f.eks. ved at følge retningslinjerne fremlagt i multilaterale bankers Joint Climate Finance rapport4 og til at give forrang til projekter der udviser synergi for adaptation tiltag.

3 https://www.ebrd.com/documents/climate-finance/-2018-joint-report-on-multilateral-development-banks-climate-finance.pdf 4 https://www.ebrd.com/documents/climate-finance/-2018-joint-report-on-multilateral-development-banks-climate-finance.pdf

5

Vi anerkender, at adaptation per definition vil være en udfordring for IFU fordi adaptation indsats sjældent kan levere de afkast IFU kræver. Men ved at sætte sig selv en adaptation målsætning kan der måske efterhånden etableres en forståelse i IFUs bestyrelse og i SDG-fondens bestyrelse om at det høje afkast IFU realiserer på gyngerne (mitigation projekter) kan muliggøre at kræve lavere afkast i karrusellerne (adaptation projekter).

5. Investeringsbeslutninger bør baseres på langsigtede mål. CO2 resultater baseret på sammenligninger med base-line/Business-As-Usual (BAU) scenarier kan stå i vejen for at nå Parisaftalens mål

Der er flere steder hvor det nævnes/giver indtryk af, at IFU bruger base-line/BAU til at vurdere IFUs klima impact:

(s1) “IFU will assess the climate impacts of its investments, including the GHG emissions they cause, …”

(s2) “IFU will promote renewable energy investments and investments in greener technologies”.

(s2) “IFU will assess the GHG emissions impact of investments (before the investment is initiated (ex-ante) and make a similar assessment when the investment is exited (ex-post). IFU will report on energy use and the actual and avoided emissions on an annual basis through information collected with IFU’s Annual Sustainability Report”.

(s2) “IFU will assess the carbon footprint of its entire investment portfolio”

(tilhørende fodnote 4, s2) “Investment portfolio means - unless specifically stated otherwise - the portfolio of investments above DKK 25m in contracted amount and expected emissions/avoided emissions above 10,000 tonnes CO2 per project in all funds managed by IFU”.

Hvorvidt brug af base-line/BAU giver et godt billede af IFUs klimaindsats vil i høj grad afgøres af valget af BAU udslip og af hvilke BAU-teknologier der sammenlignes med. Det ville f.eks. for investeringer i elproduktion være i orden at bruge kul-el som BAU i 1990erne. Men siden da er der opnået så store prisfald på sol og vind-el, at VE nu i de fleste sammenhænge er den billigste el-produktion og dermed er den base-line teknologi der bør sammenlignes med (se f.eks. illustrationen fra Energistyrelsens Levelised Cost of Energy beregner herunder)

6

https://ens.dk/en/our-responsibilities/global-cooperation/levelized-cost-energy-calculator

Det er tilsvarende et problem at basere base-line/BAU på det faktiske præ-projekt-udslip. Den baseline virker kun, hvor eksisterende gamle (mere forurenende) installationer erstattes med tilsvarende opdateret (forureningsfri) teknologi. En sådan præ-projekt-base-line risikerer derimod at give et forkert billede af projektet i situationer hvor der etableres ny service/ny infrastruktur (det nye projekt kunne potentielt fremstå som uden klimafordel); og giver et forkert billede af projektet i situationer hvor eksisterende meget beskidt praksis/teknologi erstattes med beskidt-men-mindre-beskidt teknologi. Det vil f.eks. ifølge BAU metoden fremstå som en CO2 reduktion på 12% hvis koks erstattes med kul. (Eksemplet er blot illustration af svaghederne ved BAU/base-line metoden. IFU investerer naturligvis ikke i kul).

Dertil kommer de almindelige usikkerheder forbundet med at lave counterfactual data.

Vi anbefaler, at IFU klart skriver i sin klimapolitik hvordan de nævnte sammenligner udføres og klart beskriver hvilke (og hvordan) IFU benytter base-line/BAU sammenligninger.

At blive in-line med Parisaftalen er en udfordring alle investorer skal finde nye løsninger på. Relative reduktioner, som er hvad base-line sammenligninger kan registrere, kan ikke stå alene mht. at bedømme hvorvidt et givent projekt er i overensstemmelse med Parisaftalens mål. En ny vejledning fra Institute for Climate Economics (I4CE) advarer om at fokus på relative reduktioner, i stedet for absolute reduktioner, kan føre til fossil lock-in, som forhindrer at det langsigtede mål kan nås:

“ A Long-Term Time Horizon to Guide Impact: actors should prioritize actions that are consistent with both near-term climate objectives and long-term goals and do not lead to lock-in or mal-adaptation. It is essential to recognize that activities that result in ‘relative’ rather than ‘absolute’ emissions reductions or enhanced resilience may be counterproductive to achieving long-term goals.”5

5https://www.i4ce.org/download/framework-alignment-with-paris-agreement-why-what-and-how-for-financial-institutions/

7

Vi anbefaler kraftigt, at IFU i supplement/erstatning for BAU-analyser omsætter de globale mål om net-zero i 2050 senest og GHG-kurverne fra IPCCs 1,5C rapport til carbon-budgetter, der kan anvendes på projektniveau og som prioriteres over BAU-analyser.

(s2) “IFU will promote renewable energy investments and investments in greener technologies”.

”Greener” er et relativt udtryk. Det giver derfor ikke brugbar vejledning for IFUs potentielle samarbejdspartnere.

Vi anbefaler at IFU i stedet skriver: “IFU will promote renewable energy investments and investments in technologies that are in line with Paris”. Hvor IFUs forståelse af “in-line med Paris” kan beskrives i definitionerne (1,5C mål + net-nul senest 2050 + evt. projekt niveau carbon budget)

6. Projektets GHG-vurdering bør udregnes for hele projektets økonomiske liv

IFU sælger sine investeringer efter 5-10 år, når projektet er etableret og dermed salgsbart. Investeringens samlede økonomiske liv er naturligvis væsentligt længere end den relativt korte periode hvor IFU er medejer. Men det er i etableringsperioden at der træffes afgørende beslutninger om teknologi m.m., der i de fleste tilfælde dikterer projektets klimapåvirkning mange årtier efter IFU har trukket sig ud. Det fremgår ikke klart i politikken om IFU forholder sig til klimapåvirkning i hele projektets økonomiske liv (alternativt 30 år frem), eller om IFU kun forholder sig til klimapåvirkningen i den periode IFU selv er ejer.

Vi opfordrer IFU til, at præcisere at IFUs vurdering af potentielle investeringer sker på basis af en vurdering af projektet over hele sit økonomiske liv. Og dermed også på om projektet kan nå nul GHG i 2050.

7. Modellen med at opdele GHG-udslip i tre scope, bør yderligt inddeles i etablerings- og driftsfasen

Klimapolitikkens opdeling af projekters drivhusgasser i tre scope (projektets eget GHG; GHG fra indkøbte energikilder; GHG opstrøms i værdikæden) forekommer at være en rigtig god løsning. Det vil både kunne give et samlet GHG-tal, men vil også kunne give vigtig nuance (hvis f.eks. kul-baseret elforsyning er grunden til at et ellers klimasmart industrianlæg scorer dårligt).

Vi opforder til at IFU arbejder med disse tre scope i to klart adskilte delmængder, så der adskilles mellem GHG-udslip i etableringsfasen (f.eks. GHG fra produktion og opstilling af svinestald) og GHG-udslip i driftsfasen (GHG udslip fra gylle og foderproduktion).

8. IFU bør bruge TCFD og 1,5C scenarier

G20s Financial Stability Board nedsatte efter Paris Task Force on Climate-related Financial Disclosure (TCFD) for at hjælpe investorer med at komme in-line med Parisaftalen. En nøgleanbefaling fra TCFD er at investorer vurderer deres investeringers Paris-kompatibilitet ved at bruge scenarier for fremtidige fossilpriser, der er baseret på Parisaftalens 1,5C mål. TCFDs anbefalinger ligger til grund for EU's HLEG (High-Level Expert Group) rapport, som siden blev til

8

EU-kommissionens sustainable finance pakke, der nu er i færd med at blive udmøntet i en række EU-direktiver. Det er altså anbefalinger som fornuftige investorer allerede implementerer for at reducere risiko for strandede aktiver. Og som bliver omsat til EU-lovgivning af hensyn til den anden slags investorer.

Vi anbefaler derfor (igen) IFU til at benytte 1,5C-prisscenarier, når business cases for nye investeringer (hele deres økonomiske liv) beregnes jf. Folketingets flertals beretning fra marts 20146.

9. IFUs 2020 forpligtelse til at afstå fra at investere fossilt, bør omfatte fossil infrastruktur og forpligtelsen bør uden undtagelse gælde fra 2020.

(s2) “From 2020, IFU will no longer make new investments in commercial fossil fuel-based power production”.

Vi bakker op om, at IFU afstår fra fremtidige investeringer i fossil elproduktion.

Vi opfordrer IFU, som er en kommerciel investor, som kun har kommercielle investeringer, til at fjerne kattelemmen ”commercial”, der gør fossilstoppet fra 2020 betinget. Alternativt bør IFU gøre det helt klart hvad kattelemmen gælder? Hvilken “ikke-kommerciel fossil el-produktion” er det IFU ønsker fortsat at investere i?

Vi opfordrer på det kraftigste IFU, til på linje med EIBs nye lånepolitik7, ligeledes at afstå fra at investere i fossil infrastruktur fra 2020.

(s2) In a transition period until 2023, IFU’s Board of directors may approve to invest in transitional hybrid technologies for commercial power production, if strong development impact criteria are met.

Med “transitional hybrid” kan man i fodnoten forstå at IFU mener fossil gas.

IFU vil altså, straks efter at have erklæret stop for nye investeringer i fossil el-produktion fra 2020, indskrive en undtagelse, gemt i fodnoterne, om alligevel at investere i fossil elproduktion fire år endnu.

Vi opfordrer på det kraftigste IFU til at fjerne den undtagelse. Fossil gas udleder 40% mindre CO2 end kul. Men for at nå i mål med Paris skal både kul og gas være afviklet senest i 2050. Så på den led har gas lige så svært ved at nå målet som kul. IFUs hensigt om at investere i fossil gas i 2020-24 er et fejlskud, men er samtidigt en god illustration af advarslen fra I4CE (s. 23) “It is essential to recognize that activities that result in ‘relative’ rather than ‘absolute’ emissions reductions or enhanced resilience may be counterproductive to achieving long-term goals.”8

6 https://www.ft.dk/samling/20171/beslutningsforslag/B26/bilag/2/1879752/index.htm 7 https://www.eib.org/en/about/partners/cso/consultations/item/public-consultation-energy-lending-policy.htm 8https://www.i4ce.org/download/framework-alignment-with-paris-agreement-why-what-and-how-for-financial-institutions/

9

10. Behov for øget klarhed og begrænsninger mht. IFU’s brug af off-setting

(s2) “In addition, IFU will seek to offset carbon-emitting investments by combining them with renewable energy and carbon sequestering components such as forestry projects in order to be on a path to carbon neutrality at project level”.

Offset er på mange måder en højst problematisk og derfor ret utroværdig måde at håndtere sin GHG. Offsetting er særligt problematisk for en kortsigtet investor som IFU, som kun forventer at være med i opstartsfasen. Når IFU som planlagt frasælger sin ejerandel efter få år, vil det være op til den nye ejer, som skal drifte projektet de næste 30-50 år, hvorvidt GHG-udslippet offsettes.

Vi opfordrer af den grund IFU til kun at bruge offsetting til kompensation for GHG-udslippet i anlægsfasen. Og ikke at bruge offsetting til at kompensere for GHG-udslippet fra driftsfasen.

Det er positivt at IFU med “at project level” ikke lader til at tale om at købe afladsbreve. Hvis offsetting foregår på projektniveau, antager vi at investering i solceller eller skovrejsning til kompensation for GHG forårsaget af primær investeringen vil foregå indenfor samme projekt, tid og sted?

11. Vi opfordrer IFU til at udarbejde “Statement of climate intent” for alle projekter

IFU refererer i udkast til klimapolitik til "Joint Report on Multilateral Development Banks’ Climate Finance" (2018)9. Det er bl.a herfra listen over mitigation investeringer i IFUs Annex II er hentet. Udviklingsbankernes rapport anbefaler bl.a. at samtlige projekter tilføjes en eksplicit "statement-of-intent" om klimapåvirkninger. Denne skal bl.a. tydeliggøre om klima impacts er direct eller indirect; om projektet er adaptation, mitigation eller cross-cutting. Mv.

Vi opfordrer IFU til at følge denne anbefaling. Eventuelt suppleret med en tilsvarende social ”statement of intent”

12. Opgørelse og afrapportering på porteføljen

Det er positivt at IFU vil analysere hele sin portfolio og at resilience indgår i den analyse.

(s2) “For practical purposes, IFU will assess absolute emissions at individual investment level for all projects above DKK 25 million in the portfolio with an expected significant emission level above 10,000 tonnes CO 2 equivalents”.

Det er en udmærket start i første omgang kun at vurdere emissions-påvirkning på investeringer over DKK 25 millioner.

9 https://www.ebrd.com/documents/climate-finance/-2018-joint-report-on-multilateral-development-banks-climate-finance.pdf

10

Vi opfordrer til at den praksis snarligt udvides til at gælde samtlige af IFUs investeringer. Der bør desuden tilknyttes en tidshorisont for, hvornår IFU planlægger at have vurderet emissionspåvirkninger af samtlige investeringer.

Det er ligeledes en udmærket start først at se på projekter, der over sit samlede økonomiske liv har et udslip på over 10.000 ton CO2eq. Men for alle IFUs nye investeringer bør klimapolitikken gælde uden “bagatelgrænserne”.

Det er desuden uklart hvilken tidshorisont de 10.000 ton refererer til. Det er klart at 25 mio. grænsen referer til projektets samlede investeringer. Vi forventer derfor, at IFU med CO2-grænsen på de 10.000 ton ligeledes mener det samlede udslip for projektets levetid. Men som forpligtelsen pt er skrevet, kan det ligeledes forstås som 10.000 ton per år.

Vi opfordrer IFU til at præcisere dette.

Det er korrekt når IFU konstaterer, at der er behov for at IFU udvikler de interne redskaber og procedurer. IFU erkender dette og lover at udvikle disse i de kommende to år. To år er for lang ventetid. Navnlig da IFU netop i disse år skal investere SDG-fondens ca. 5 mia. kroner. Redskaber og procedurer for klimafinansiering vil i øvrigt sikkert skulle opdateres løbende.

Vi opfordrer IFU til i første omgang at have redskaber og procedurer klar indenfor et år.

13. Øget transparens bør også gælde informationer på projektniveau

Det er positivt, at IFU erklærer hensigt om offentlig rapportering. Øget transparens er vigtigt. Det er dog uklart om der kun rapporteres offentligt på portefølje niveau?

(s2) “IFU will account and report publicly in line with the reporting procedures described in IFU's Sustainability Policy and operational procedures. From 2020, IFU will report on the alignment of IFU's portfolio of investments with the Paris Agreement pathway and the 2030 Agenda, including reporting on climate mitigation and adaptation investment flows. In order to do so, and linked to the GHG emissions, IFU will continue to track SDG indicators relevant to climate change”.

Vi mener, at klima-opgørelserne på projektniveau (modellen med de tre scope beskrevet i klimapolitikkens s1) også bør offentliggøres. Vi accepterer, at IFU, inden investeringsaftaler er indgået, har behov for af konkurrencehensyn at hemmeligholde information om pipe-line investeringer. Den klimamæssige afrapportering omhandler imidlertid investeringer, der allerede er indgået. Der er således intet legitimt konkurrencehensyn til ikke at offentliggøre klima-opgørelserne på projektniveau. IFU er en offentlig institution. Klimaopgørelser er miljøoplysninger. Vi mener derfor, at det jf. Århuskonventionen er ret klart etableret, at klima-opgørelserne på projektniveau også bør være offentligt tilgængelige.

11

Vi opfordrer kraftigt IFU til klart at skrive i klimapolitikken, at IFU senest straks efter investeringsbeslutningen er truffet også fremlægger oplysninger på projektniveau f.eks. 3-scope-klima-opgørelserne, projektets GHG-vurdering, de sociale, menneskeretslige og miljømæssige risikovurderinger, IFUs statements of intent for projektet, m.m.

Vi opfordrer IFU til at samle alle oplysninger om IFUs investeringer på en søgbar og opdateret hjemmeside, hvor man kan få overblik over hvad IFU overordnet har investeret i. Herfra skal man kunne klikke sig videre til detaljeret information om de enkelte investeringer, herunder de impact assessments, m.m. IFU laver før investeringen besluttes, samt de klima-opgørelser der jf. denne klimapolitik vil blive lavet på projektniveau, m.m. IFU har allerede: https://www.ifu.dk/vores-investeringer/portefoejle/ siden er dog forældet (sidst opdateret i december 2017); er decideret ubehjælpsom og funktionsløs; og indeholder ingen brugbar information om projekterne i porteføljen. Vi opfordrer IFU til allerhøjst at genbruge URL’en, men derudover bør siden totalt genopbygges. Vi rådgiver gerne mht. hvilke funktioner og informationer, der bør være direkte adgang til fra hjemmesiden.

14. Tydeliggør forhold til verdensmål mht. opgørelse af potentiale for transformativ forandring

“IFU will account and report publicly in line with the reporting procedures described in IFU's Sustainability Policy and operational procedures. From 2020, IFU will report on the alignment of IFU's portfolio of investments with the Paris Agreement pathway and the 2030 Agenda, including reporting on climate mitigation and adaptation investment flows. In order to do so, and linked to the GHG emissions, IFU will continue to track SDG indicators relevant to climate change.” (s. 2)

“When evaluating the impacts of investments on climate change and the SDGs, IFU will also assess the transformational change potential of individual investments above DKK 25 million to identify investments that create large-scale development impacts that are sustained over time, aligned with the global goals for climate and sustainable development.” (s. 3)

Det er positivt, at IFU vil rapportere på alignment med Paris-aftalen og 2030-dagsorden samt opgøre, hvorvidt individuelle investeringer har et potentiale til at skabe en transformativ forandring i et længere perspektiv. Det nævnes, at det er “impacts on investsments on climate change and the SDGs”, som IFU vil opgøre på baggrund af.

Opgaven skaber flere udfordringer. For det første er det meget uklart, hvilke parametre for effekten på klimaforandringer og bæredygtig udvikling, IFU ønsker at bruge. For det andet vil en opgørelse i henhold til verdensmålene medføre en markant bredere opgørelse end ‘blot’ effekten på klimaforandringer. Mens det er positivt, at IFU ønsker at opgøre i henhold til effekten på verdensmålene, er det vigtigt, at IFU i så fald gør det klart, på hvilke parametre det konkret drejer sig om. Er det investeringens effekt på udviklingsområder, der ser en positiv/negativ udvikling i

12

tæt sammenhæng med klimaforandringer? Vil IFU opgøre i henhold til Leave No One Behind-princippet, så det sikres, at alle dele af befolkningen nyder godt af investeringerne? Er det uligheden i det givne land eller geografiske område, som der investeres i? Er det effekten på ligestilling? På andelen af slum-kvarterer? Eller noget helt andet?

Vi opfordrer kraftigt IFU til at tydeliggøre, hvordan IFU vil opgøre den transformative forandrings-effekt af IFU’s investeringer - ikke blot i henhold til klimaforandringer, men også i forhold til respekten for menneskerettigheder og verdensmålenes opnåelse. Her spiller sociale og økonomiske dimensioner en stor rolle i tæt gensidig afhængighed og påvirkning fra/på de klimamæssige dimensioner.

Ligeledes mht. beskyttelse af biodiversitet, er der behov for i IFUs klimapolitik afklarer hvordan beskyttelse af biodiversitet indgår som et vurderingsparameter for IFUs klimainvesteringer. IFUs bæredygtighedspolitik (feb 2019) skriver at: ”IFU strives to protect biodiversity and invest in sustainable and resilient agriculture and forestry.”

15. Annex I - Behov for definitioner

Tilføj afgrænsning og definitioner på hvordan IFU forstår:

- Brug af base-line/BAU og, i det omfang IFU gør brug af base-line/BAU til at redegøre for sin klimaeffekt, hvordan IFU undgår at forfølgelse af sådanne relative mål ikke bliver en forhindring for at nå de langsigtede absolutte mål om netto-nul senest i 2050 (jf. advarslen fra I4CE).

- Offsetting (kun til kompensation af udslip fra etableringsfasen. Ikke til driftsfasen) - Paris agreement (bekræft at 1.5C-målet og net-nul senest i 2050 er IFUs forståelse af

Parisaftalen) - Timeframes (hvornår skal der regnes på hele projektets økonomiske liv; hvornår bruges

IFUs nuværende portefølje; Hvornår bruges projektets årlige GHG-udslip)