1Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm

H I E R A R K I S K S E M I N A R ( 1 9 7 2 )

Af Per Nørgård

Den vestlige musik hierarkisk-systematiske udvikling gennem 1600-1900 har muliggjort skabelsen af stadig større kompositions-enhe-der, der forbinder en stærk plastisk helheds-profilering med udstrækning i tid.

Høj-barokken fremtræder som den første erobring af storformen, i kraft af den minutiøst hierarkiske tænkning. En sats som indled-ningskoret af J.S. Bach´s Matthäus-passion kan først forklares tilfredsstillende med an-vendelse af hierarkisk analyse; satsen er di-rekte pyramide-formet med børnekoret som toppen og den kontinuerlige 12/8-bevægelse som basis (se Eks. 1).

Med inddragelsen af dynamiken (både i snæ-ver ”parameter-forstand”, men samtidig ofte også i videre i ”udviklings-forstand”) træder denne erobrede hierarkiske metrik tilbage en kort tid (hos præ-klassikerne) for hos Wiener-klassikerne at fremtræde med netop ”klas-sisk” klarhed, og plastisk forbundet med den dramatiske udviklings-ide.

Netop den fuldmodne hierarkiske teknik er ret beset forudsætningen for denne ”drama-tik”, som i lige linje munder ud i ”den totale gennemførings-ide” hos senromantikerne!

I den fuldt tilegnede mange-planede tek-nik besidder romantikeren det middel, der

Eks. 1: J.S. Bachs ”Mattæus-passion” (BWV 244), indledningskor (takt 66-69): øverst drengekoret koral, dernæst Kor I, Kor II, nederst instrumentalstemmer.

Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm2

muliggør det fortsatte ”sug”, den konstant fornyede spænding (se Eks. 2).

Wagners Tristan-forspil - den såkaldte ”rød-glødende harmonik” – ville blive grå mon-strum uden den sikre basis i hierarkisk syste-matik. Tænk blot på de indledende takters fragmenter, adskilte af pauser som et møn-stereksempel på hierarkisk systematik!

■

Det er oplysende at sammenligningen Mat-thæuspassionen og Tristan (deres første-sat-ser) ud fra et hierarkisk synspunkt begge ”tårner sig op” i midten, ud fra et plateau i begyndelsen og slutningen. Men mens Mat-tæus-passionen lader alle lagene forblive in-takte, mister Tristan-forspillets lavere lag de-res selvstændighed og bliver (sagligt udtrykt: gennem ”sekvens-tekniken”) rene opspæn-dingskomponenter. Det er muligt, og derfor

Eks. 2. Begyndelsen af Richard Wagners forspil til operaen ”Tristan und Isolde”.

3Per Nørgårds skrifter. Udgivet af Ivan Hansen. Dansk Center for Musikudgivelse - www.kb.dk/dcm

betydningsfuldt for enhver lyttemåde, at høre Matthæus-passionens lavere ordner fra begyn-delsen til slutningen. Men i Tristan-forspillet bliver de gennem sekvens- og efterfølgende register-teknik gjort til – komponenter.

I øvrigt er netop register-tekniken en nøgle til videre forståelse af udviklingen. Først ved at se de øvre ordner udtrykke sig rent fysisk som kulminerende på høje toner har man en forståelsesvej ind i den mere komplekse mo-dernisme (f.eks. Alban Berg og Pierre Boulez). ”Omdrejnings-tempoet” accelererer således at det bliver stadig vanskeligere at gestalte motiver i det forbi-strømmende tonehav.1

■

Ved sin konsekvente opstigning i stadig hø-jere ordensplaner opnår Wagners Tristan-forspil at manifestere operatemaets grundi-de: opstigning til ”höchste lust”. Vejen hertil betrædes først af Beethoven (: f.eks. 3. symfo-nis og 5. symfonis førstesatser) og kulminerer med Wagner, Bruckner, Mahler og Sibelius.

Det er indlysende at med stadig mere beto-ning af dette ”højere og højere” følger en dyr regning: monstreorkestre, monstredynami-ken; monstreformen fremtvinger den nød-vendige reaktion i de mere og mere under-trykte lavere hierarkiske lag. Stravinsky og Bartoks næsten kubistiske arbejdsmåde med de konstituerende grundelementer, Debussy med de objektiviserede, ikke-stræbende klan-ge og farver står som poler overfor wienersko-lens dodekafoni, der søger at skabe den a-hierarkiske teknik ved hjælp af de 12 kun ”på hinanden relaterede toner”. Det er uklogt at søge hierarkiske systematik i disse komponi-sters værker, da deres bestræbelser stort set er en bekæmpelse af hierarkierne og al deres væsen. Dog synes Wienerskolens dodekafoni ikke at forhindre en romantisk, hierarkisk be-stræbelse som i forlængelse heraf udvikler en stadig mere vidtgående kompleksitet.

Der er her to veje: 1: Komplexitäten (Boulez, Stockhausen). 2: Enkelheden (Cage, Riley, danskerne).Prisen for kompleksiteten er perceptions-for-ringelse.

Prisen for enkelheden er ´formen som po-stulat´.

Begge mødes i den nedsatte hensyntagen til helhed som absolut formkriterium (”open form”, ”work in progress” o.s.v.).

Noter 1 Teksten mellem de to vignetter (■) i tek-

sten er et indskud i manuskriptet. En sproglig fejlagtig overgang tilbage til ho-vedteksten er udeladt.

■

Manuskript (4 sider, autograf). I følge Nørgård sandsynligvis foredragsmanuskript til oplæg på et privat Københavnerseminar i 1972 med bl.a. Finn Høffding, Morten Levy, Svend Aa-quist Johansen m.fl.), der emnemæssigt fore-gik sideløbende med et privat Århus-seminar, i tilknytning til Nørgårds undervisning på Det Jyske Musikkonservatorium.

Hierarkisk Seminar er Nørgårds indleden-de studier af ”den vestlige musiks udvikling af stadig større hierarkisk-systematiske kompo-sitionsstrukturer 1600-1900”. Senere videre-ført i: Musik som tilblivelse (Analytiske studier på organisk/hierarkisk basis), 1976, Hierarkisk Genesis: trin henimod en naturlig musikteori? (Musikoplevelsen som interferens mellem for-ventning og realisering.), 1977, Fire Danske Sange, 1978, Hierarkisk Opmærksomhed, 1979 og Introduktion til Hierarkisk Genesis, 1982 – alle i dette arkiv.

Nørgård har betegnet disse analytiske tek-ster ”Hierarkisk Genesis-tekster”, da Hierar-kisk Genesis, 1977 er art kulmination af teo-ridannelsen, der – iflg. Nørgård 2011 - på en måde har udgangspunkt i artiklen Messiaen: ”MODE” & myten – bidrag til en ny analyse (af ” Mode de valeurs”) fra 1963.

Ikke tidligere publiceret.