14 Mar, 2014HimmeLeaks

Kære Himmelever!

Velkommen tilbage fra en tiltrængt og forhåbentlig verdensklasse vin-terferie. Vi på redaktionen ved, hvad du tænker; Der er kun gået sølle 2½ uge siden vinterferien sluttede, og allerede nu sidder du opgivende på skolebænken og tænker tilbage på, hvordan du fe-jrede uge 8 ved at vælte dig rundt i Val T’s pister, Prags natteliv eller DK’s gader. Udsigten til sommer-ferien virker endnu uoverskue-ligt langt væk, og vi kan godt alle sammen blive enige om, at én uges vinterferie simpelthen er for lidt… MEN skal man alligevel se det på den lyse side, så er det hårdeste halvår af skolen allerede passé! Ve-jret er blevet varmere, hipster-sol-briller og sneaks kan snart for alvor findes frem igen, og I er i klassen allerede begyndt så småt at snakke om camps til Roskilde-festival. Der er nemlig kun omkring 3 måneder til læseferien starter, og så ved man jo godt, hvor det hele bærer hen af! 1.g’erne kan snart gå – lovligt - i byen som 18-årige 2.g’ere, 2.g’erne kan ånde lettede op fra den kollek-tive 2.g-depression (meget normalt

symptom af lidelsen ”2.g”, der især er udbredt i perioden november-januar), og 3.g’erne kan snart – med en smule ærefrygt – se sig selv på studentervognen med den hvide hue i den ene hånd og en øl i den anden!

Det lyder ikke helt dårligt, vel? In-dtil da lover HimmeLeaks selvføl-gelig at forblive ved jeres side hver måned og være med til at fylde hverdagen med lidt mere sjov og spas!

Gymnasiet er – og ja, det kan lyde fuldstændig vanvittigt til tider – en fest, så mind hinanden om det! Nyd det – det ville jo være ærgerligt først at finde ud af, når de 2 eller 3 år er omme…

//Redaktionen v. Fie Sohn Højlund 3.c

Skribenter:Agnes Bille, 1.YFie Sohn Højlund, 3.CKristoffer Øxenholt, 3.KLærke Norlund, 3.ALine Nygaard, 3.ANicolaj Schledermann Nielsen, 3.KOlivia Norma Jørgensen, 2.D

Korrektur:Lærke Norlund, 3.A

Grafik:Agnes Bille, 1.Y

Forside:Kristoffer Øxenholt, 3.K

Layout:Nicolaj Schledermann Nielsen, 3.K

HeadspaceAf Lærke Norlund, 3.a

Livet er ikke altid en dans på roser. Faktisk føler man til tider, at livet kun er en akavet dans, hvor man overhovedet ikke føler sig godt til-pas og konstant bliver trådt over fødderne. Nedture kommer og går, men nogle gange kan det dog godt føles som om, at nedturene kommer væltende, mens de gode, tiltrængte tider forbliver væk. Vi er unge, vi har alverdens muligheder og hele livet er foran os. Vi skal rejse, leve og opleve verden, men dette kræver overskud og energi, som vi ikke altid har. Vi tynges ned af forventninger, lektier, pres, og alt vi bare har brug for, er en at tale med. Dette tør vi dog ikke, da vores problemer enten føles for små eller for uinteressante, eller at vi er bange for at blive afvist. Men please gør jer selv den tjeneste at gøre noget ved problemerne, for i sidste ende er det jer, der får en hel del ud af det.

Tilbud om hjælp og rådgivningHeadspace kommer i denne sam-menhæng ind i billedet, da det er et gratis tilbud til unge mellem 12-25, der har brug for en at snakke med. Her kan du forholde dig helt anonymt og snakke om lige præ-cis dét, som du har brug for. Ingen problemer eller tanker er for små eller uvæsentlige, og der vil med garanti ikke blive rystet på hovedet af dig! På Headspace tager de sig nemlig tid til dig og lige netop de problemer, som du går og tumler med. Her skal du ikke sammen-lignes med alle mulige andre eller placeres i en boks med andre, som du umiddelbart ikke kan identifice-re dig med. Her skal du bare være dig og sige lige præcis dét, som du har på hjertet. Headspace tilbyder rådgivning lige så mange gange, som du har brug for, og du skal der-for ikke føle dig presset til at vende og dreje verdenssituationen over max tre gange. Alle emner kan tag-es op, og rådgiverne har tavshedsp-ligt, så du skal ikke være bange for,

at andre kommer til at høre om det. Se på det som en god mulighed for at få en neutral tredjeparts vinkel, hvis eneste formål er at hjælpe lige netop dig.

Hvordan startede det?Headspace er forholdsvis nyt, men er allerede værdsat og benyttet af mange unge. Det eksisterer ikke

kun i Danmark, men er ved at sprede sig og hjælpe unge verden over. I Headspace er der både an-sat professionelle, men også frivil-lige, der selvfølgelig har erfaring og interesse for faget. Headspaces slo-gan er ”nogen at tale med”, og det er også derfor, at du kan komme og snakke om ting såsom at lægge et budget, søge job, bolig eller andre

praktiske ting.

Hvordan kommer jeg til samtale?Headspaces slogan er netop ”no-gen at tale med”, og det lever de op til, hvad enten det er om følelser, forældre eller ”bare” økonomiske problemer, som man ikke lige selv kan rumme. Ingen emner er ir-relevante, og da der både arbejder frivillige og uddannede psykologer, er der med garanti en, som du kan snakke med. Du kan selv vælge at kontakte Headspace via telefon og mail, men du kan også selv møde op. Der er nemlig altid tid og plads. Hvis du ikke føler, at du har lyst til at komme alene, eller synes det hele er lidt overvældende, så kan du mødes et andet sted med dem. Fx sidder de på Roskilde Bibliotek, men du kan også aftale med en studievejleder, at I følges derhen. Det vigtigste er, at du føler dig til-

pas og kan åbne dig op! Headspace er nemlig til for dig.

Jeg ønsker dig alt held og lykke i fremtiden og håber, at du vil be-nytte tilbuddet, hvis du har nogle problemer, som du har brug for at få snakket om med en tredje part, der har tavshedspligt og ikke døm-mer. Som Nike ville sige: ”Just do it!” Du har alligevel intet at miste, og tænk hvis du gik hen og fik det meget bedre!

Praktisk infoAdresse: Basgangen 54000 RoskildeTelefon: +45 53 73 30 02Facebook: www.facebook.com/headspaceros

Instagram: www.instagram.com/headspac-eroskilde

Af Nicolaj Schledermann, 3.k

For tiden flyver en masse ord og vendinger, der aldrig bør trykkes, rundt på Himmelev Gymnasiums gange. De hårde ord har alle rod i den frygtindgydende AT-eksamen, som så småt er begyndt. AT har et rygte for at være forvirrende på alle leder og kanter, selv lærerne på skolen tør ikke stå frem som AT-eksperter. Forvirringen er så universel, at alle spørger sig selv og hinanden om, hvad AT står for. Til-syneladende skulle de to bogstaver stå for ’Almen Studieforberedelse’, hvordan undervisningsministeriet har hevet den op af hatten, er svært at sige. Under hele vores studietid har vi fået at vide, hvor vigtigt AT er, da det hjælper os med at forstå, hvor mange mulige studiekombina-tioner, vi kan vælge i mellem gen-nem koblingen af to fag til et samlet og individuelt produkt. Men er der

noget, jeg husker fra min tid her på gymnasiet, så er det netop hvor us-ammenhængende, forvirrende og ligegyldig for min forståelse af AT, de utallige forløb har været. Dette blev bekræftet til min terminsprøve i 2.g, hvor det først gik op for mig mod slutningen af min eksamen-stid, da jeg får spørgsmålet, hvil-ke metoder jeg havde brugt, at metode- og teorivalgsafsnittet er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere end resten af opgaven, men så fik jeg da også lært det…

Når det så er sagt, er AT ikke nær så slemt, som det forlyder sig i kro-gene. Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at AT begynder at give me-ning i løbet af det sidste måneder af gymnasietiden. Eftersom jeg afslut-tede AT sidste år, og THANK GOD for det da, for I har efter min me-ning ikke været heldige med emnet og de tilhørende krav. Derfor vil jeg komme med forslag til, hvordan I

AT-GuidenAlmen Tidsfordriv’, ’AT-helvede’, ’Alternative Tos-

serier’… Uønskede børn har mange navne.

skal håndtere hele opgaven og den mundtlige prøve ud fra egne suc-ceser og fejl samt, hvad jeg ellers har oplevet blandt mine medstud-erende.

Underminer ikke synopsenJeg ved, at mange tænker, at der slet ikke er grund til at skrive en god synopse, når den alligevel ikke må vurderes. Det, at opgaven ikke tæller, er som sådan rigtigt, men alligevel forkert. For uanset, hvor mange regler og retningslinjer, der er for bedømmelsen, så er det sta-dig mennesker, der sidder i den an-den ende og læser synopsen. Cen-sor aner ikke engang, hvem du er. For ham eller hende er din synopse førstehåndsindtrykket af dig, og vi ved alle, hvor betydningsfuldt et førstehåndsindtryk kan være uan-set omstændighederne.

Derudover har synopsen den funktion, at en gennemarbejdet synopse forbereder dig så godt til den mundtlige eksamen, at du kan fokusere mere på at finde no-get godt supplerende materiale til fremvisning for lærer og censor, samt at være selvsikker i dine ar-gumentationer i stedet for at skulle

stresse op til eksamen med diverse undersøgelser. Jo roligere du er, desto mere selvsikker virker du.

Synopsens indholdSynopsen er en underlig stør-relse. Hvad skal jeg skrive? Hvad skal med? Hvad skal ikke med? Hvor meget metode skal jeg have med? Osv. osv. Der er mange gode spørgsmål omhandlende synop-sens indhold. Mine råd for at have en indholdsrig synopse, uden at have alt for stort arbejde, er som følger: Lærerne siger, at de bedste synopser er bygget på en opgave af SRP-størrelse, og ja, det er jeg enig i, men jeg mener samtidig, at det kan gøres lettere med samme, om ikke andet næsten samme, resul-tat. Med mange gode overvejelser, omfangsrig læsning af materialer og en fyldestgørende noteringer, kan du opnå en dybde i delkonklu-sionerne, der kan erstatte det store slid med sætningsformuleringer, som blot er til for at få en til at virke klogere, end man i virkeligheden er. Derudover har du med noterne og din hukommelse, hvis ikke den er drukket væk på Crazy Daisy eller lignende i mellemtiden, rigelig argumentation og belæg til dine

delkonklusioner, så du kan svare på censor og eksaminators spørgsmål omhandlende dine påstande.

Med hensyn til metodedelen er mit råd, at du udarbejder dine del-konklusioner og derefter kigger på metode og teoriovervejelser. Som oftest har du allerede lavet arbejdet undervejs i processen, og du skal blot bruge de rette begreber. Med resten kigger du de udleverede papirer igennem eller spørger din tildelte vejleder til hjælp, og så skal den ged nok barberes tæt og grundigt. Hvis blot du har styr på, hvordan du er nået frem til dine konklusioner, skal det hele nok gå.

Stol ikke blindt på dine vejle-dereVejlederne er guds gave til AT-skriveren, men som nævnt tidlige-re, er mange lærere usikre på AT-

opgavens omfang samt formål, og i øvrigt er de bare mennesker, og som mennesker kan to personer let være uenige med hinanden, men have belæg nok til, at de to mod-stridende udsagn kan være sande. Jeg husker selv, at jeg stolede blindt på min vejleder, da jeg blev fortalt, at jeg benyttede mig af nykritisk analyse i min engelsk faglige del. Desværre var min censor uenig idet, hun mente, at jeg ikke kunne have brugt nykritisk analyse, og havde jeg ikke stolet blindt på min vejleder og undersøgt metoderne, eller i det mindste kunne redegøre for mit valg, så havde jeg fået en karakter højere. Så lyt til din ve-jleder, men tag dine forbehold og forbered dig på at kunne argumen-tere for din sag.

Jeg ønsker dig al held og lykke med strabadserne.

Af Kristoffer Øxenholt, 3.k

Det er ikke muligt at kontrollere dem; opmuntrende den ene dag, sultne efter blod og skuffelser den næste. Du er afhængig af dem, men de kører løs som pumper i en mas-kine, som du ikke kan kontrollere. Dine drømme, dine ambitioner og dit liv er uløseligt forbundet med stræben efter et mål, et mål som skal nås med alle de landvindinger og nedture, som følger med på re-jsen derhen.

Drømme er noget, som vi alle deler, noget som vi alle sammen har - og vi har i tusindvis af dem. En drøm for alle tænkelige situationer i vores liv, drømme om karriere, skønhed, den store kærlighed eller den store gevinst i Lotto. Samtidig lever vi i dag, mere end nogensinde, i tæt kontakt med hinanden gennem so-ciale medier, vi er evigt online og evigt forfulgt af andre menneskers succes, fordi vi skildrer alle de posi-tive sider af vores liv online. Og det

er ofte de smukke, de dygtige eller de heldige, der uploader og deler ud af deres positive oplevelser på Face, Insta eller Snap.

Dine drømme og dine ambitioner ramler ind i andre menneskers succeshistorier hver dag, hårdt og overraskende som en lussing, og du sidder måske tilbage med nøjagtig samme følelse. At få fuldt overb-lik over andre menneskers smukt iscenesatte liv i billeder, er som at se en nøje koreograferet dans, hvor hver en bevægelse falder i hak som et puslespil. Bortset fra facerapes eller taggede billeder, som virkelig udstiller os for, hvem vi er, til hel-vede med dem!

Bevar dine drømme, for fanden, de er noget af det vigtigste, du ejer. Uanset hvad folk siger, er muligt, uanset hvad end andre måtte mene om dig, eller hvor du er i dit liv lige nu, så lad dig ikke slå ud af, hvad du ser andre mennesker dele på nettet. Vend det om og brug det som in-

PerfekTion & SkUffelSer

Dårlig Smag spiration, omgiv dig med dygtige og ambitiøse mennesker, som kan hjælpe dig hen til målet for din re-jse. Lad være at lade dig skuffe af

nettet - det fører intet godt med sig. Se at finde ud af, hvor du vil hen og følg drømmen. Fuck alt det andet.

Hvor skal vi til efterfest henne?

Af Olivia Norma Jørgensen, 2.d

Det faldt ikke i god jord hos de inkarnerede Daisy-krigere på Him-melev, da det blev offentliggjort, at efterfester til black’n’white party skulle foregå på IP, og ikke som traditionen tro på Daisy. IP lød umiddelbart som et godt tilbud, men hvorfor lige pludselig rykke location? Var der noget galt med aftalen med Daisy eller ville man bare få mere ud af aftalen med IP? Og hvem er det i realiteten, der vil få mere ud af aftalen? Festudvalgs-formændene eller den almindelige himmepep?

Frederik Fisker, 3.z var en af de elever, der satte spørgsmålstegn ved dette. Kunne det virkelig passe, at vi skulle skifte sted når Daisy kørte så godt? Han besluttede sig derfor for selv at tage affære og skaffe arm-bånd fra Daisy. Han gav folk mu-ligheden for at vælge. Han udtaler selv, at han intet problem havde

med flytningen, men at derimod bare ville give folk et valg om hvor-vidt deres efterfest skulle foregå. Derudover blev han gjort opmærk-som på, at mange i festudvalget ar-bejder på IP, og at festudvalgsfor-mændene fik ekstra frynsegoder. Han satte simpelthen spørgsmål-stegn ved hvorvidt det var for egen vindings skyld, at denne aftale blev lavet.

Frederik Fisker gjorde måske ikke det her på den mest diplomatiske og fair måde. Ifølge Sebastian Wol-lesen, 3.b blev der sat plakater med Daisy armbånd over hans plakat-er, og det undrede ham da også, at Fisker havde taget kontakt til Daisy da han ikke er en del af fes-tudvalget. Fisker har udtalt, at han på ingen måde gjorde dette for at gøre folk sure eller skabe røre nogle steder, blot for at give folk valget. Men kunne dette valg gå hen og blive misbrugt? Hvis man egentlig ikke gad til Hist&Pist fest var der jo

blive misbrugt? Hvis man egentlig ikke gad til Hist&Pist fest var der jo en mulighed for at få gratis indgang til Daisy alligevel. Dette er vel også en problematik som hverken er fair for festudvalget eller for Daisy? Burde Frederik i princippet bare have set til fra sidelinjen?

Festudvalgsformand Sebastian Wollesen har meget indgående bes-varet, hvad aftalen med IP indebar, og det ved alle dem, der var med til festen også, var en hulens masse skide lækre ting. Han er selv ansat på IP men lægger ikke skjul på det, og det er ikke derfor han har valgt dette tilbud. Der er ikke nogen for-skel på ens frynsegoder om man er ansat eller ej, der er dog fordele ved at være en del af festudvalget, hvis man tager på IP. Men er dette ikke også i orden? De gør et stort stykke

arbejde for de her fester, så det er vel i orden, at de får nogle goder, som os andre almindelige men-nesker ikke for del i. Vi kunne jo bare selv tage os sammen og være en mere aktiv del af skolens liv. Se-bastian satte også de to tilbud op mod hinanden for mig, og der er langt mere at vinde på IP, men var festen lige så fed? Dette vil den helt almindelige bytørstige elev finde ud af, for efterfesterne vil fremover foregå på IP. Sebastian glæder sig til samarbejdet og til at fyre en fest med ALLE d. 28, Frederik må erk-ende at han har tabt, men har intet problem med det, han ser selv frem til at skulle på IP.

Næste crazy (uden daisy) Him-melevfest vil blive d. 28. Der vil være efterfest på IP, folk vil helt hundrede være på. Skal du med?

Kære Slæde

Mit største ønske er at blive en del af fredagsbarcrewet, men på grund at baren er kønsdomineret har dette ikke kunne lade sig gøre indtil vi-dere. Jeg synes, det er uretfærdigt, da jeg er mindst ligeså festlig, glad og karismatisk som de gode drenge i crewet. Hvordan skal jeg bære mig ad, når jeg nu har besluttet at gå benhårdt efter, at få min drøm til at gå i opfyldelse?

Kærlist Gamze, 3.C

Kære Gamze

Jeg forstår udemærket din fortvivlelse. Fredagsbaren har længe været domineret af mænd, og det har der som sådan også været grund til. Crewet har oftest bestået af en større vennegruppe, der har det sjovt sam-men, og når man har det sjovt sammen smitter det af. Men hvem siger, at pigerne på Himmelev ikke kan give fredagsbaren et frisk pust, hvis du forstår, hvad jeg mener. Hvis du vil være en del af crewet, må du infiltrere dig selv i gruppen, blive en del af vennegruppen. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men overordnet set er mit råd: Hvis du ikke kan komme ind i fredagsbarcrewet, må fredagsbarcrewet komme ind i dig. Husk på at der er ingen bror, som en hulbror...

Her er lidt idéer til, hvordan du kommer i gang med missionen:

S l æ d e s B r e v k a s s eAf Nicolaj Schledermann Nielsen, 3.k

”Til mit fredagsbar-afterparty er dresscoden: Fredags-BAR!”

”Uhlala, sikke I kan håndtere jeres flotte haner!”

”Uhh, hvor det skummer!”

”Lad mig pudse dine kronjuveler #shinebrightlikeadiamond!”

Eventuelt kan du gå mere direkte til værks og gå efter fredagsbarcrewet en for en, for eksempel:

Emil Skovbo Gertsen: ”Jeg har et hul i min skov, du kan bo i.”

Lukas ‘Ludi’ Winther: ”Du kan lune dig hos mig over wintheren.”

Ossama Aoussar: “Hva’ så Ossama, skal det være Os-Saman.”

Christoffer Groot: “Du er velkommen inde i grootten.”

Jeg håber mit bidrag har hjulpet dig.

KærligstSlæde

Af Line Nygaard, 3.a

I uge 7 kulminerede mange måned-ers forberedelser til en af Him-melevs særlige traditioner: Årets musical. Musicalens titel, ’Det Danske Forår’, har tydelige refer-encer til Det Arabiske Forår, og der kan samtidig drages paralleller til den nuværende konflikt i Ukraine, hvor folket går mod statens over-hoved. Årets musical havde samme plot: En rigmand, spillet af den for-rygende Slæde, opkøber det meste af Danmark, hvilket den lille jyske familie, der i stykkets start flytter til København, i dén grad kommer til at mærke. Og vi kan efterhånden slå fast, at et eller flere dødsfald er en del af Himmelevs musicaler!

Musicalen, som vel kan gå under kategorien socialrealisme, skildrer et land i opløsning, hvor en lille elite sidder på alle landets ressourc-er, og hvor resten af befolkningens levevilkår bliver værre og værre.

Årets musical bød på grin, eminent skuespil, dans og god musik, men også stof til eftertanke: For hvad sker der med et land, når alle de store firmaer krakker og dermed sender en stor portion af landets befolkning ud i arbejdsløshed, og kan befolkningen i fællesskab æn-dre landets kurs mod afgrunden? ’Det Danske Forår’ fik alle følelser i spil, og musicalens skabere, Jakob Præstegaard og Daniel Vendelborg 2.U (med hjælp fra Slæde, som stod bag sidste års musical), samt alle skuespillere, dansere og musikere, kan bestemt være stolte af deres hårde arbejde, som det bestemt har været at få stablet en musical af den kaliber på benene.

Anmeldelse: Det Danske Forår

Bil l eder f raBlack & Whi t e

Af Lærke Norlund, 3.a

Solen er så småt begyndt at titte frem, og den sidste vintermåned er ved at have sidste dato. Foråret er i vente med al dens glæde, smil og fester. Derfor tager vi endnu en gang ja-hatten på og ser positivt på det hele, for det er egentlig ikke så slemt! 1.g’erne er forhåbentlig ved at finde sig til rette, 2.g’erne glæder sig til studieturen, og de kære 3.g’erne kan se en ende på det hele. Der-for skal foråret nydes i fulde drag! Derved kommer der her nogle tips til, hvordan du bliver glad og finder din indre forårsstemning frem!

- Hør Rasmus Seebach! Selvom han er gammel og ikke har noget swag, så varmer hans musik altså! Hel-digvis kan man slå det fra på spo-tify, så ingen ved, hvad du egentlig hører.

- Ryd op! Ja, det lyder sgu virkelig kedeligt, men det kunne jo være, du kunne give dine aflagte ting til velgørenhed og have det helt godt med dig selv bagefter.

- Spis is! Det kan godt være, at som-meren ikke helt er her endnu, men det er ingen undskyldning for ikke at fyre op for noget ben&jerry’s eller oreo is. Så ved du også, hvad du skal gå efter til sommer.

- Løb en tur. Sneen er væk, så der er virkelig ikke nogen undskyldning mere.

Disse små tips skulle gerne finde smilet frem hos Jer, og gøre de kommende forårsmåneder dejlige og overskuelige. Vi glæder os i hvert fald til at se smilende gym-nasieelever på gangene!

Sådan kommer dU i forårSSTemning

God Smag

Tak for denne gang! - Vi ses til april...

HimmeLeaks modtager med stor glæde og taknemmelighed følgende: - Læserbreve - Spørgsmål til Slædes Brevkasse - Idéer til Scoreskolen - Citater - Sladder - Forslag til artikler - eller at du melder dig selv til Månedens Single eller Månedens Model

Mandag den 17. marts:Morgensamling

Torsdag den 20. marts:Fællestime med Vincent Hen-

dricks

Fredag den 21. marts:Fredagsbar

Torsdag den 27. marts:AT-skrivedag for 3.g’erne

Fredag den 28. marts:AT-skrivedag for 3.g’erne

Hist & Pist fest

Mandag den 31. marts:Quiz-eftermiddag

Onsdag den 2. april:Morgensamling

Fredag den 4. april:AT-aflevering for 3.g’erne

Mandag den 7. april til fredag den 11. april:

Studieture for 2.g’erne og 1.hf ’erneTerminsprøver for afgangselever

Fredag den 11. april:Påskeferien starter.

Kalenderen