hinnerup løberne 37, dec. 2009

HINNERUPLØBERNEHINNERUPLØBERNE#37 • dec. 2009

� Hinnerup Løberne • 37 • �009 3Hinnerup Løberne • 37 • �009

Carsten Clausen (formand)Flinthøjen 408382 HinnerupTlf. 8691 [email protected]

Hanne Henriksen (kasserer)Jernaldervej 28, Søften8382 HinnerupTlf. 8691 [email protected]

Lene JohansenEgevænget 508382 HinnerupTlf. 5186 [email protected]

Jesper RathckeRønvangen 1708382 HinnerupTlf. 8698 [email protected]

Peter Høst Poulsen Bynkevej 10 8240 Risskov Tlf. 4086 6576 [email protected]

Dorte EllebyKildeagervej 10, Foldby8382 HinnerupTlf. 8614 [email protected]

Per TybirkBirkhøjen 358382 HinnerupTlf. 8698 [email protected]

BESTYRELSENNu nærmer vi os med hastige løbeskridt den travle juletid. Det er nu at vi alle med glæde kan se tilbage på et godt og aktivt løbe år som berettiger os til at smage på alle julens goder. Vi har jo alle trænet flittigt og holdt igen med kage indtaget. ;-)

Siden sidste blad har vi af flere omgange fejret vores 10 års fødselsdag, vi har bl.a. grillet og hygget og vi har løbet bananstafet og hygget (med lidt kage). Det er alt sammen meget godt, men vi kan stadig nå at fejre vores fødselsdag endnu mere, så vær opmærksom, der kan kom-me flere fødselsdags overraskelser.

Vi kan alle glæde os over at der var en flok der tilbage i 1999 valgte at forsøge at få stablet en løbeklub på benene. Vi kan konstatere at det lykkedes meget godt og der skal lyde en stor tak til gruppen, uden dem kunne vi ikke fejre vores 10 års fødselsdag. Vores motto i klubben er, at vi er Danmarks hyggeligste løbeklub og det er vi fordi at det er alle jer der er løbeklubben.

Det er en skøn fornemmelse at være formand for en klub med så mange positive engagerede medlemmer, derfor har det også været en svær beslutning for mig at komme frem til at jeg må prioritere min tid og derfor er nødt til at trække mig som formand og træde ud af bestyrelsen. Uanset at jeg træder ud så er der et stort hjerte der banker for HINNERUP Løberne, så jeg vil fortsat være aktiv i arbejdet med hjemmesiden og Jyske Bank løbet.

Bladet du sidder med er det sidste i år, så det vil indeholde indbydelse til vores generalforsam-ling i januar 2010 og mange spændende løbe artikler, skrevet af mange af jer. Tak for de gode artikler.

God læselyst.

Carsten Clausen

Brochuren til årets Fuldenløb havde flotte sommerbilleder med skovmølle og kornmarker, men på løbsdagen lørdag den 5. september var vejret nok bedst til varm kakao og hjemlig hygge

Trods dette havde 10 Hinnerup Løbere taget den fælles køretur til Fuldenløbet med start/målom-råde ved Beder skole. Andre 535 løbere havde også holdt fast i mottoet ”Alt vejr er løbevejr”. At Leif Dalsgaard havde efterladt solbrillerne hjemme, beviser i den grad at dette måske var dagen hvor sommer blev til efterår! I 14 grader, strid blæst og regn blev der varmet op inden ex-Århus borgmester Flemming ”Fadøl” Knud-sen lidt kvikt fik sendt de 545 løbere af sted på denne 29. udgave af Fuldenløbet’s enten 6,3 eller 10,8 km.

Grauballemand med mudderFra Beder til Fulden, ind på masser af skovstier, over små broer, langs vandløb til skovmøllen. Her må kaffegæsterne have løftet et øjenbryn da flere og flere løbere kom ind over gårdspladsens toppede brosten for så at dreje til venstre hen forbi vandmøllen og videre ind i skoven. Her fortsatte vi ad flere skovstier ned til Moesgård strand. Herefter fulgte den lange ”lede” stigning op til Moesgård museum, ind gennem gårdsplad-

sen ved museet hvor grauballemanden må ha´ klukket over de forpinte løbere på 10,8 km turen. En af klubbens frontrunnere, Brian E. Hansen tog sig her en ikke guidet tur rundt ved Moes-gård museet, hvilket kostede dyrebare sekunder. Brian kom senere i mål på en flot ottende plads i 10,8 km løbet, men havde han droppet at besøge grauballemanden, ville en top 5 placering have været realistisk. Vi andre Hinnerup løbere der kæmpede for at komme i top 100 på ruten, syn-tes ruten var mærket fint op, men det kan måske også skyldes at vi altid havde nogen at løbe bag-efter…… Fra Moesgård museet fortsatte vi på mudrede markveje langs stubmarker tilbage til stigningen ved Beder. På flere stigninger under-vejs havde løbets cykelofficials som ledsager de forreste løbere, fået deres sag for. Bakkerne var nemlig flere steder så fedtede at de blev ”sat” af de forreste løbere på stigningerne ! Fuldenløbet 2009 vil måske nok blive husket på grund af vejret, men løbet var godt arrangeret, med fin og flot rute. Især i solskin. Løbet er helt klart også et besøg værd i 2010 !

blev til efteråraf Tommy Jespersen

Da sommer

� Hinnerup Løberne • 37 • �009 �Hinnerup Løberne • 37 • �009

I uge 30 var vi 5 hinnerupløbere plus familie, som valgte at kombinere ferie og løb på Born-holm. De 5 løbere var Nina Søndergaard, Lise Nielsen, Mette Bødker, Hans Esbensen og undertegnede Bodil Skorstengaard, som boede henholdsvis hos familie i Rønne, i sommerhus ved Gudhjem og i hotellejlighed i Sandvig. Etape Bornholm afvikles hvert år i uge 30, og der løbes hver aften mandag til fredag, og den samlede distance er 42,195 km – altså en maraton. Mandagens etape var på 10 km og blev løbet på

en flad rute i Hasle, mod syd gennem skoven og retur langs vandet. En kølig blæsende aften med lidt regn, men det var mest tilskuerne i Hasle som fik glæde af dråberne. Tirsdagens etape var på 5,840 km og blev løbet på stranden ved Due Odde. Pyh, det var godt, at den korteste rute lå i sandet. Vi startede på stran-den og løb langs vandet, krydsede ind over det løse sand, igennem lidt skov, forbi campingplads med ferieglade og klappende tilskuere, retur over sandet, langs vandkanten og igen ind over

det løse sand og op og ned af klitterne inden vi nåede målstregen. Igen en blæsende aften.

Hårde stigningerOnsdagens etape var på 7,832 km og blevet løbet i Almindingen. Her havde vi regnfrakker og paraplyer med, så vi kunne holde os tørre inden start, men så fik vi til gengæld også lov at løbe i tørvejr. En fin løberute i kuperet skov-terræn, med en stigning op mod mål, hvilket var en hård afslutning på ruten. Torsdagens etape var på 8,523 km og blev løbet på Hammeren. Vi startede

på Hammer Havn, løb op de første ca. 2 km i terrænet mod syd, forbi Hammershus, ned forbi Hammer Sø, forbi Sandvig, hvor folk sad i deres haver og fulgte vores løb, forbi campingpladsen, hvor interessen også var stor, og derefter gik det op over Hammerknuden, langs vandet, forbi Salomons kapel og ind til Hammer Fyr, hvor der til sidst var så stejl en stigning, at man havde lavet en Sportsmasterdyst, og hvor jeg valgte at gå, fordi det virkede hurtigere end at løbe!!! Jeg løb dog det sidste stykke til mål. Her var skrevet på asfalten, og tilskuerne stod tæt pakket bag af-skærmningen, og jeg følte mig som en cykelrytter i Tour de France.Af de placeringer jeg fik på de 5 ruter, var denne den bedste. Når vi nu var kommet op på Ham-meren, måtte vi også op i fyret og nyde udsigten. Herfra skulle alle gå ad små stier ned til havnen, og der dannede sig prop, som vi oplever i myld-retidstrafikken til daglig. Da vi kom til proppen valgte vi i stedet en smuk rute ned omkring Opalsøen.

Morgenmad med havudsigtInden fredagens etape fik Lise og jeg en omgang massage, som helt sikkert gjorde sin gavn inden den sidste etape på 10 km, som skulle løbes i Rønne by og i lidt skov nord for byen. Her slut-

tede turen med en runde på deres stadion og en medalje om halsen. Min samlede tid blev 4:26:07. På denne sidste aften havde Lise, min mand og jeg tilmeldt os festaften i hallen, hvor vi fik et dejligt måltid mad. Der var overrækkelse af præ-mier, efterfulgt af dans og musik. Vi sad sammen med nogle medlemmer fra en løbeklub i Kalund-borg. De reklamerede for deres eget løb, hvor man løber igennem 2 værtshuse! Mon også det er der man slukker tørsten undervejs?TV2 Bornholm var på pletten hver aften, men vi så dem kun når vi kom i mål – da var de ved at pakke sammen, for de interesserede sig kun for de forreste.Det var en speciel måde at holde ferie på, når man hver aften kl. 19.15 skulle stå parat ved startstregen – man kunne glemme alt om det hyggelige aftenmåltid med bøffer og rødvin. Til gengæld havde vi de skønneste morgener, hvor vi kunne sætte os ud i solen på en syd-øst-vendt terrasse med havudsigt og nyde morgenmaden – det var ferienydelse. Der var tid til at opleve Bornholm og smage på deres specialiteter til frokost. En vindstille onsdag sejlede vi til Christi-ansø sammen med Mette og Hans og deres børn. Det var hårdt at skulle løbe hver aften, men også en god oplevelse. Jeg var helt fri for bekymringer om, at al den gode mad skulle sætte sig på side-benene. Jeg kan anbefale andre at holde denne ferie på Bornholm. Der er også løb for børn og unge på flere aftener i ugen. Få bestilt alt i god tid inden Bornholm bliver optaget. Bliv tilmeldt løbet på: www.etape-bornholm.dk

tape Bornholm2009E

Der er ikke noget til sidebenene på

en bornholmerferie med daglig maraton.

Til gengæld er der masser af oplevel-

ser, tilskuere og gode ben i smukke

omgivelser. Og et løbende værtshus i

Kalundborg...

af Bodil Skorstensgaard


TræningstiderSøndag kl. 10.00Fast træningsdag, hvor der typisk kommer 40-60 løbere i sommerperioden. Vi lægger ud med 2 km fælles opvarmning og løber derefter i grupper forskellige distancer. Fra 3. jan. lægges langt løb ind for dem der forbereder at løbe Hamburg marathon i april.

Tirsdag kl. 18.00Almindeligt løb uden fælles opvarmning.

Torsdag kl. 18.00Almindeligt løb. I sommerperioden intervaltræ-ning om torsdagen. Sommertid løbes torsdage kl. 19.00

Lørdag kl. 7-9Normalt længere ture, 15 - 20 km.

Alle træningsdage mødes vi foran HOG’s klub-hus mellem Rønbækhallen og stadion.

Husk i vinterhalvåret:Løb med refleksvest og gerne lys. Når det er for mørkt til at komme i skoven løber vi på landevej og vi skal kunne ses.

Med nummmer på maven

Efter nogle uger som ny løber i Hinnerup Lø-berne kom det første tilbud om at deltage i et løb – Lystrup løbet. Fra mine nye klubkammerater manglede det ikke på opfordringer til at deltage samt begejstrede beretninger fra tidligere løb. Jeg lyttede og var ikke i tvivl om, at det var folk med god forstand på løb, der udtalte sig. De efterfølgende trænings-aftener kredsede jeg lidt om tilmeldingssedlen, og på løbeturene gennem skoven spekulerede jeg

over hele pointen med at køre til Lystrup for at løbe 5 km.

Det socialeHvorfor løbe med et nummer på maven? Ville jeg virkelig komme til at løbe hurtigere? Og hvorfor lige i Lystrup?Nu havde jeg jo allerede sat ”personlig rekord” ved at løbe tre gange om ugen i fire uger i træk, og min selvtilfredshed var på sit højeste. Var det mon runners high jeg var ramt af ? Jeg havde op-nået et beskedent forhold til 5 og 7 km på kendte skovstier og kunne ikke helt finde motivet for at løbe rundt i Lystrup en onsdag aften. Jeg havde opgivet tanken om at deltage, indtil Hanne en søndag sagde: ”Ta’ med – for det so-ciale før og efter løbet”. Okay - et godt motiv for

af Jette

Den sidste kilometer virkede ualmindelig lang og hård, og jeg indrømmer, at jeg et nanosekund ærgrede mig over, at jeg kun havde deltaget i intervaltræning én gang

at løbe 5 km i Lystrup, og jeg skrev mit navn på tilmeldingssedlen.

Lystrup BjergbyDer var hyggelig snak før løbet, og alle udviste en stor omsorg og opmærksomhed for debutan-ten, og da jeg trak i min lånte klubtrøje - meget betænksomt udlånt af Hanne - fornemmede jeg teamspirit og var klar til at kæmpe for den grønne trøjes ære.Ud på ruten kom jeg, og løbet var i gang. Jeg har aldrig tænkt på Lystrup som en bjergby, og stor var glæden, da jeg passerede 4 km skiltet. Den sidste kilometer virkede ualmindelig lang og hård, og jeg indrømmer, at jeg et nanosekund ærgrede mig over, at jeg kun havde deltaget i intervaltræning én gang - for det ville jo være lidt fedt at få en god tid. Men pyt – jeg løb jo for det sociale. Efter godt en halv time i ensomhed var jeg klar til ”det sociale efter løbet”. Jeg fandt mine klub-kammerater, og blev mødt med skulderklap og smil. Vi heppede på de seje, der løb 10 km, og da alle var kommet i mål, og posen med chokolade blev sendt rundt, alt imens løbet blev diskuteret på kryds og tværs, var jeg ikke i tvivl; det var for det sociale, at jeg netop havde løbet 5 km rundt i Lystrup.Og jo, jeg løb lidt hurtigere med et nummer på maven.


I foråret spurgte en kollega om ikke jeg ville med til North Sea Beach Marathon for at løbe en halv maraton. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til. Jeg synes, det kunne være meget udfordrende at prøve et af de lidt mere utraditionelle halvma-ratonløb, da alle 21,1 km fore-går på stranden

Jeg brugte foråret og forsommeren på at træne og for første gang i alle de år jeg har været med i Hinnerupløberne fik jeg løbet ”linen ud” og endda 2 gange, og det er faktisk en fantastisk flot tur – specielt i maj og juni. Da vi nærmede os d. 28. juni, dagen for løbet, begyndte min kollega at trække lidt i land. Så resultatet blev at jeg d. 28. juni om formiddagen kørte til Nymindegab ale-ne. Der var i alt 2000 deltagere til de 4 distancer: maraton, halvmaraton, 10 km og 5 km.

Varme og høj solAlle ½maratonløberne skulle starte i Nyminde-gab og løbe til Vejers. Det var varmt - der var høj solskin og en temparatur på 30-35 grader – må-ske ikke lige det mest ideelle vejr til en halvmara-ton på stranden. Men heldigvis var der en ”kølig” fralandsvind. Jeg fik drukket det sidste vand – havde drukket flere liter hele formiddagen, og jeg fik varmet lidt op, og mærket strandluften og

duften. Under fællesopvarmningen passerede den først maratonløber i tiden 1.20 – de var star-tet i Hvide Sande kl. 10.30. Det så legende let ud, som han kom nærmest svævende gennem sandet på strandkanten.

Vådt sand og vandSå var vi klar til start – 10, 9, 8, 7 ….2,1 - Bang og så afsted. Kursen blev straks sat mod den våde sand i vandkanten. Jeg var godt med frem-me og havde et håb om at kunne gennemføre under 1:45, men det skulle vise sig at være lidt mere udfordrende end forventet. Det gik godt, da jeg passerede 26 km (ca. 5 km - vi løb efter maratons kilometer mærker) var jeg godt kø-rende og tænkte at det der med sand betød ikke så meget. Halvvejs lå jeg på ca. 50 min, og tænkte at det var da ikke helt ringe. Vi passerede Henne Strand med masser af mennesker og tilråb – dej-ligt. Da vi når ud på ca. 11, 5 km skal vi passere et vandløb på ca. 3-4 meter og ca. 30-40 cm dyb – hvad gør man??? Tjaa, man løber direkte igennem og det gjorde jeg selvfølgelig. Men lige da jeg træder ned i vandet strejfede tanken mig, at både sko og strømper vil blive gennemblødt. Og ganske rigtigt, da jeg trådte op af vandet

af Carsten Wetche

Ensolskinsdagpåstran en

følte jeg, at jeg havde fået to gummistøvler fyldt med vand på, og det satte sig i benene de næste kilometer. Tempoet gik lidt ned, og benene blev lidt tungere, og der var forsat 10 kilometer til mål med våde tunge sko.

Krise og jubel”Krisen” kom ved 15 km, mine ben syrede til i nogle muskler i baglåret – åbenbart nogle muskler man ikke bruger, når man bare løber på almindelig underlag. ”Hej Hinnerup” blev der råbt bagfra. En løber kom op på siden af mig og spurgte: ”Er det første gang i sand”, ”Ja” støn-nede jeg, ”Det bliver bedre til næste år” svarede han og løb videre – tanken om at skulle løbe denne strækning igen om et år, lå lige nu meget fjernt, men det var rart med lidt ”opmuntring”. Mit tempo var nu gået væsentligt ned – jeg lå 1 til 1,5 minut langsommere pr. kilometer end jeg burde. Jeg følte konditionen var der, men mine ben var meget tunge. I horisonten kun-ne jeg skimte målområdet – og på en strand kan man altså se dette 3-4 kilometer fra må-let. Jeg rundede 40 kilometer mærket og fik lidt af fornemmelsen af, hvad dette betyder for en maraton-løber. Sidste vandpost, og passerede 41 km, og ville indlede spurten de sidste 1000 meter, men det var mine ben ikke helt enige i. De sidste 500 meter blev løbet i

Se mere på: www.beachmarathon.com

løst sand tættere på klitterne – efter over 20 km er 500 meter i løst sand mærkbar – men jeg gav alt det sidste og kom i mål i tiden 1:50:09. Jubii! Jeg havde gennemført! Og jeg havde det faktisk fint. Tiden, tjaa set i lyset af sandet og varmen var jeg godt tilfreds, selvom jeg gerne vil have løbet hurtigere. Men ”det bliver bedre til næste år” har jeg jo fået lovning på. Jeg fyldte mig selv med væske, frugt og energibarer, og fik lige en omgang massage af benene. Og så var jeg ude af målområdet. Jeg ville have givet rigtig meget for at have min bil i Vejers, men den stod desværre i Nymindegab 21 kilometer herfra – og nej, jeg var ikke klar på at løbe tilbage. Så det var bare at vente 1,5 time på bussen i 30 graders varme i Vejers uden penge på lommen. Men det var en dejlig solskinsdag på stranden…d

10 Hinnerup Løberne • 37 • �009 11Hinnerup Løberne • 37 • �009

Vi holder vores ordinære generalforsamling mandag den 25. januar 2010 kl. 18.30 i Uhre-salen, Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.

Dagsorden ifølge vedtægterne:1. Valg af dirigent2. Fremlæggelse/godkendelse af

formandens beretning3. Fremlæggelse/godkendelse af

regnskab og evt. budget4. Fastsættelse af kontingent5. Indkomne forslag6. Valg af bestyrelse7. Valg af revisor8. Eventuelt

Forslag der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamling 2010

Traditionen tro er vores afslutning på endnu et godt løbeår CHAMPAGNE-LØBET

Kom til træningtirsdag d. 29. december kl. 18

ved klubhuset og bliv lige lidt længere!

Det bliver jo årets sidste fælles løbetur! Så når løbeturen er vel overstået, står bestyrelsen klar med et glas champagne til de voks-ne, sodavand til de yngre og lidt fyrværkeri til alle. Det er ikke noget langvarigt arrangement, men ganske hyggeligt og uforpligtende!

C H A M PA G N E L Ø B

Vedrørende punkt 6 valg af bestyrelse er alle på valg og 3 ønsker ikke genvalg. Carsten M. Clausen (ønsker ikke genvalg) Per Tybirk (ønsker ikke genvalg) Hanne Henriksen (ønsker genvalg) Lene Johansen (ønsker genvalg) Jesper Rathcke (ønsker genvalg) Peter Høst Poulsen (ønsker ikke genvalg) Dorte Elleby (ønsker genvalg)

Efter generalforsamlingen vil der igen i år være et spændende foredrag.

Bestyrelsen

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i HINNERUP LøberneKom til GLØGG-LØB!!!

søndag d. 20. december kl. 10Et sundere julearrangement! - Her løbes kalori-erne væk inden de indtages.

Fra klubhuset løber vi vores søndagstræning med opvarmning og tur i skoven – næsten som vi plejer – denne gang bare med nissehue på!Bagefter byder bestyrelsen på gløgg og æbleski-ver – til både løbere og familie!

Vi håber at se både nye og gamle medlemmer, aktive og passive, friske og skadede – til at øn-ske hinanden god jul!

G L Ø G G L Ø B

1� Hinnerup Løberne • 37 • �009 13Hinnerup Løberne • 37 • �009

If you can make it here...

Vi var knapt kommet hjem fra Hamborg sidst i april 2009, før jeg fik den ide, at næste mara-ton selvfølgelig skulle løbes i New York. Jeg var forhåndskvalificeret på min halvmarathon tid, mens Charlotte måtte vente i spænding på lodtrækningen. Jeg følte mig dog ikke på noget tidspunkt helt sikker- tiden fra forårets halvma-rathon i Ålborg var kun 20 sekunder under kva-lifikationstiden, så tænk hvis de lige pludselig skærpede kravene. På dagen, hvor deltagerne skulle offentliggøres, kom der omsider en mail fra New York Road Runners (NYRR). Men øv - der stod “We have not been able to confirm your time - please send an URL-link with your results”. Ja, amerikanerne er grundige! Spæn-dingen steg - og afsted med links til resultater fra både Ålborg- og Vejleløb, og senere på da-gen kom den så til os begge, mailen der sagde: “Congratulations! You have been accepted to

run the ING New York City Marathon 2009 on Sunday, November 1”.

Brabrand-søen mod ManhattanHurtigt fandt vi på nettet et godt hotel på Man-hattan lige ved Times Square i ”centrum” af New York - og en næsten direkte flyafgang med ankomst fredag middag - super perfekt! Men inden vi nåede så langt, blev der løbet mange km omkring Hinnerup og Brabrand søen - vi fulgte det ”sædvanlige” træningsprogram for marathontræning, og snakkede ivrigt om alle de informationer, mails og tips, der kom fra NYRR. En måneds tid før løbet modtog vi en bog på 60 sider med alle detaljer om løbet, og de sidste 3 uger var der daglige tip fra NYRR om forberedelser til løbet, der var absolut ikke noget, der ikke var beskrevet. Charlotte og jeg forventede at komme i samme startgruppe, men

da vi endelig modtog nummeret var vi ikke alene i forskellige grupper, men jeg i orange og Charlotte i blåt start-område. Heldigvis fandt vi via nettet og facebook ud af, at man godt kunne skifte til en langsommere start gruppe og startområde, hvis det var for at løbe sammen med en anden.

Pasta party i Central ParkFredag før løbet stod vi så omsider i New York på vores hotel, og 3 minutter derfra afgik der gratis shuttlebus til New York Marathons expo, et kæmpe messe center, hvor vi skulle have startnumre, købe marathon souvenirer og ellers bare kigge. Alt der kunne have noget med løb at gøre var repræsenteret, så der var rigtig meget at se, prøve og ikke mindst købe. Masser af asics løbetøj med det officielle marathon logo. Så der brugte vi hele eftermiddagen uden at have nået at se det hele!Lørdag morgen deltog vi i International Fri-endship Run, som var en stor, sjov og festlig oplevelse. Eftermiddagen blev brugt på at se det sidste af expo’en og en kæmpe sportsbutik hvor de bød på gratis frokost. Vi forsøgte dagen igennem at skåne vores forventningsfulde ben, men det var svært..

Lørdag aften var vi tilmeldt løbets officielle pa-sta party i Central Park, men da vi kom - kl. 18 som der stod på vores billetter - var der mindst 1 km kø; længere end vi kunne se. Vi var trætte, sultne og ville bare tidligt i seng– så vi opgav, til fordel for en hurtig sandwich på Subway. Men det var faktisk det eneste tidspunkt, hvor organi-seringen ikke fungerede perfekt.Aftenen gik med at ordne tøj, placere start num-mer, sy navn og flag på Hinnerup løber-trøjerne, finde det hele frem og pakke, hvad der ellers skulle med til startområdet - og det var ikke så lidt! Vi skulle have godt med tøj på, skiftetøj og soveposer med, da det kun var 6 grader kl. 5 om morgenen. Og så proviant til 4 timers vente-tid. Og så var det godnat kl. 20.

Den store dagEndelig kom den helt store dag – som vi havde glædet os til, forberedt os på og snakket så meget om. Vi stod op kl. 4.15, og forlod hotellet kl. 5. Der var masser af liv i gaderne - løbere der skulle med bus til Staten Island og festende mennesker på vej hjem fra Halloween fest – en skøn blanding. Vores startnumre, som jo var på løbetrøjerne under 2 trøjer og jakker, skulle vises ved buskøens start, midt i køen og på vej ind i bussen. Busturen tog godt en halv time,

New York Marathon er verdens største mara-

thonløb, dvs. næppe ret meget længere end

andre marathonløb, men med flest delta-

gere. Det er én af ”The Big Five”, som også

omfatter Boston, Chi-cago, Berlin og London.

Der er plads til knap 45.000 deltagere, men mange flere vil gerne være med. Derfor kan man som dansker en-

ten komme med ved at kvalificere sig på tid,

ved lodtrækningsheld eller ved at købe en

billet og rejse medMarathontravel, som

dog har ventelisteflere år frem

you have been acceptedyou have been accepted

af Anette Tybirk

CONGRATULATIONS! CONGRATULATIONS!

1� Hinnerup Løberne • 37 • �009 1�Hinnerup Løberne • 37 • �009

som blev brugt til at smse med hinnerupløbere, der var på vej hjem fra deres søndagstur i klub-ben. Det var rigtig hyggeligt, og sove kunne vi absolut ikke af spænding og forventning. Ude af bussen skulle start numre igen vises, så vi kunne blive guidet til det rigtige startområde. Der var tre éns startområder- blå, grøn, orange - og i hvert område er der tre starter med 20 minutter imellem. Der var officials og hjælpere alle vegne - hele tiden parate til at hjælpe/guide. I startområdet var der kaffe, the, kakao, donuts, energidrik og energi barer og i hundredvis af toiletter, så ikke engang der var der kø. Vi lå i vores soveposer, snakkede, spiste morgenmad og bare nød stemningen. Helt fantastisk og de 4 timer vi havde i startområdet fløj afsted. Bagagen blev afleveret i en af UPS brune last-biler, der holdt på rad og række klar til at fragte bagagen fra Staten Island til Central Park på Manhatten. Efter at have afleveret soveposer og ekstra tøj til indsamling/genbrug gik vi ud til starten, igen nummer tjek og ekstra tjek af mig med det orange nummer midt mellem alle de blå, og hvem jeg fulgtes med, kun tjek.

New York på langs og tværsEndelig kl 10.00 gik starten og efter kun 3 mi-nutter var vi over startlinjen. Ingen tilskuere, da vi starter med at løbe over Verazano bridge, en 2 km lang hængebro, hvor man løber i 2 eta-ger. Heldigvis løb ”de blå” øverst – med udsigt. Broen bød også på turens første bakke med en stigning på 40 højdemeter, så vi fik hurtigt var-

men og kunne smide det sidste ”genbrugstøj”. En underlig fornemmelse at starte uden tilsku-ere, men stemning var der i høj grad alligevel, og det var et utroligt syn med alle de løbere og udsigten mod Brooklyn. Da vi kom af broen, stod tilskuerne der i massevis - ja i flere lag, og der blev hujet og råbt. Vores navne på trøjerne blev bemærket og brugt: ”Come on, Charlotte”, ”You can do it, Anette” hørte vi igen og igen. Den gruppeopdelte start gjorde, at der på trods af de mange løbere var ret god plads - og det var let af følges ad. Selv ved de mange væske-depoter var der heller ingen trængsel, da mas-ser af frivillige stod klar med krus, så man bare fik det i hånden i farten. Så fantastisk velfunge-rende. Ruten og de 26.2 miles gik over Staten Island, Brooklyn, Queens, Bronx og Manhatten. De fleste steder var der tæt af tilskuere, andre steder havde det næsten igen interesse. Et sted var der en ældre dame, der forsøgte at passere over gaden, hvor vi løb, Det var ikke let og en politibetjent holdt hende lidt tilbage, og derefter guidede han hende over. Selv brandbilerne med stigerne slået op, holdt ved tilkørselsvejene og heppede. Efter 25 km nåede vi Manhattan og 1st Avenue. Humøret var højt og vi hyggede os rigtig meget – stadig masser af energi og vi spejdede ivrigt efter vore medbragte heppere, som efter planen skulle stå ved 18 miles (29 km). Men nej, vi var hurtigere end dem.. det gik jo over al forventning. Videre ned ad 5th Ave-nue gennem Harlem, hvor de mørke hudfarver nu dominerede blandt de begejstrede tilskuere. Vi fulgtes ad til 38-39 km, så var der ikke mere overskud til snak, og Charlottes ben var stadig gode, så hun kunne fortsætte i samme tempo, mens mine begyndte at føles som bly, og kræ-vede at komme lidt ned i gear. Det var rigtig skønt at følges så langt, så vi kunne dele alle oplevelserne og indtrykkene.

Medalje og varmetæppeDe sidste 3 miles gennem Central Park, hvor vores eget lille private heppekor også stod og tog billeder, blev man båret frem af tilskuerne. En helt ubeskrivelig stemning igennem målom-rådet, hvor alle gratulerede os. Vi fik medaljer,

varmetæpper, pose, der var pakket med vand, energidrik, salte mandler og energibarer til gen-opbygning efter løb. Dem vi fik i startområdet var beregnet til før og under løb. Der var sama-ritter over alt, der holdt øje, og fik folk til at blive ved med at gå – de var ikke meget for, at man lige satte sig lidt for at hvile. Hele tiden lød det ”congratulation” og ”keep walking”. Om aftenen da vi havde vores officielle trøjer på fik vi lyk-ønskninger og skulderklap hele tiden, vi havde en fornemmelse af, at det var noget hele byen gik op i, og trøjen blev bemærket alle steder vi kom. Vores restitution gik hurtigt, alle-rede næste dag gik vi rundt på det sydlige Manhattan og følte egentlig kun, at det var trapperne, der var lidt hårde at forcere. Tirsdag morgen havde vi en fantastisk løbetur i Central Park, benene var godt nok tunge, men sådan havde alle de andre i officielle blå trøjer det også, kunne vi se. Også der var der opmærksomhed og gratuleringer.Så et par dages sightseeing og shopping i New York kan absolut anbefales som restitution, for vi glemte næste at benene var ømme, og vi havde heller ikke tid til at bekymre os om det.Hvis nogen skulle være i tvivl, ja, så var New York Marathon nøjagtig lige så stort og fan-tastisk som vi havde forestillet os, og det kan varmt anbefales. Vi gør det gerne igen! PS. Tiderne kunne bl.a. læses i New York Ti-mes dagen efter: Charlotte 3.50 og jeg 3.52


løsnede benene på marathonpigerne, som impo-nerende hurtigt fik gode ben igen.New York er bestemt en storslået by, som jo præges af de mange skyskrabere og bl.a. med en fantastisk udsigt fra Empire State Buildings 86. etage, som vi oplevede lige efter solnedgang og i mørke, hvor udsigten er fantastisk. Der er mas-ser af muligheder for imponerende museer og teaterforestillinger omkring Broadway – og så er priserne på løbetøj, cowboybukser, fotoudstyr, iPods mm. langt lavere end i Danmark pga. den lave dollarkurs.

MarathonløbetMen tilbage til Marathonløbet, hvor pigerne skulle hjemmefra kl. 5 om morgenen for at nå ud i startområdet i god tid. Vi andre slappede af og gik ved 11 tiden op til målområdet, som lå godt én km fra hotellet. Her var der allerede god stemning og de første ”Wheelchairs” var begyndt at komme ind, de var startet kl. 9. Der blev hujet hver gang, der kom én forbi. Ved 11.30 tiden kom den første kvinde fra Etiopien i mål på ca. 2.28 (eliten tyvstartede ca. 1 time før ”folket”), og vi begynde den lange vandring ud mod det sted efter ca. 25 km, hvor det var planen, at vi skulle heppe og tage de første billeder. Under-vejs fik vi øje på førergruppen af mænd, der var startet efter kvinderne – og den første (fra USA) kom i mål på 2.09. Men der var mange tilskuere, og vi blev fanget af en tilskuertrafikprop – og da vi endelig nåede ind til løbet var det næsten for sent – dog fik jeg lige set pigerne løbe forbi - lige da vi nåede frem

Lørdag morgen – dagen før marathon – var der International Friendship Run. Det er et velgøren-hedsløb på 4 km for de udenlandske deltagere og deres partnere – sidstnævnte dog mod betaling. Vi skulle møde en time før start, hvor vi hørte på en række taler, og hvor mange af de deltagende lande fik lov til at råbe et ”her er vi brøl” (noget i retning af Yeahrr - med lidt landsafhængig dialekt). Det var et rigtig festligt arrangement med ca. 15.000 deltagere – mange udklædte i mærkelige afarter af nationaldragter – eller bare udklædte efter fri fantasi. Der var en afslappet og forventningsfuld stemning, hvor man kunne mærke opladningen til næste dag. Der blev taget mange foto´s – bl.a. var der en udklædt japaner, som meget gerne stillede op til fotografering. Der var også et løbende Eiffeltårn, en flok dalmatinerhunde – og letpåklædte ”damer” af begge køn.Selve løbet startede ved FN-bygningen i adsta-

digt tempo og gik direkte gennem centrum af New York (Manhattan), hvor alt var afspærret. Det var enormt festligt at løbe i den meget bro-gede flok og midt mellem skyskraberne - man kunne næsten blive helt ”høj” af den stemning.

Miraklet Central ParkLøbet sluttede i Central Park, samme sted som marathonløbet skulle slutte dagen efter – og så fik arrangørerne lejlighed til at teste kapaciteten til at uddele æbler, bagels og vand. Og der var bestemt rigeligt. I øvrigt er Central Park jo lidt af et mirakel – en park på ca. 4 km x 1 km lige midt i centrum af New York, hvor der hver dag ses utallige løbere. Vi benyttede også lejligheden til at løbe restitutionsløb i parken tirsdag og tors-dag efter maraton. For mig selv var det primært restitutions løb fra museumsbesøg, shopping og lange gåture i gaderne i New York – formentlig næsten ½ maraton pr dag. Og alt denne aktivitet

å sidelinien i New YorkSom ægtemænd til to forventede me-daljetagere - i et løb hvor alle får medal-jer - var Henning og jeg inviteret med på bytur i New York. Med vigtige roller som moralsk støtte og ikke mindst som fotografer under selve marathonløbet

– sammen og i fin stil. Men foto - det nåede vi ikke her. Så fik vi travlt med at gå over til næste post, som var ved ca. 38 km, hvor vi fandt en god plads på gelænderet med fint udsyn. Her balancerede vi så en halv times tid og nød stem-ningen – og så kom belønningen – to let brugte hinnerupløbere, først Charlotte og ca. 30 sekun-der efter Anette - begge stadig i fin stil – og glade for, at vi ikke helt havde glemt dem. De så os jo ikke ved den første post.I målområdet er der ikke adgang for almindelige dødelige tilskuere, så vi måtte gå en stor omvej for at møde vores helte udenfor parken – helt ovre på den modsatte side. Men hvor var de tilfredse – selv om Anette lige havde været en tur i samaritterteltet for at få varmen og saltbalancen genoprettet!

RABAT PÅ LØBETØJHinnerup Løberne har en aftale med INSPORT, Lille Torv, Århus om rabat på klubtøj, sko og andet løbeudstyr.

P af Per Tybirk


LøbskalenderLøb Dato Km ArrangørOrbicon Nytårscup3 13. dec. 5/10 Århus MotionOrbicon Nytårscup4 31. dec. 5/10 Århus MotionViborg Nytårsmarat. 10. jan 7/21,1 Viborg AtletikDanisco 1.Cup 17. jan. 5/10 Århus MotionDanisco 2.Cup 31. jan. 5/10 Århus MotionDanisco 3.Cup 14. febr. 5/10 Århus MotionDanisco 4.Cup 7. mrts. 5/10 Århus Motion Havneløb 28 mrts. 5/10/15 Århus1900Egå Engsø 5. apr. 5/10 Århus FremadDanisco 5.Cup 8. apr. 5/10 Århus FremadTækkerstafetten 18. apr. 2,5/6/10 Århus1900

Minførstehalve

maratonLøb til tasterne - skriv i Hinnerup Løbernes blad

Vi modtager gerne indlæg om oplevelser, tan-ker, holdninger og gode tips til løbedagen. Korte og længere artikler, små notitser, billeder mm. er meget velkomne. Send dit bidrag pr. email til redaktionsmedlem-merne:• Gitte Løwenstein - [email protected]• Leif Ravn - [email protected]

Næste blad udkommer april 2010. Deadline for artikler er d. 15. marts 2009.

Bliv aktiv i redaktionenDu er meget velkommen til at være med til at lave Hinnerup Løbernes blad. Vi udkommer ca. 4 gange om året. Du behø-ver ikke vide noget om bladproduktion, men skal blot have lyst til at indgå i produktionen af bladet.

Da min far i maj måned løb København Mara-ton, syntes jeg det så rigtig spændende ud og jeg blev inspireret til at gøre noget lignende. Derfor spurgte jeg min far på vej hjem fra hans maraton, om jeg godt kunne løbe et halvmaraton. ”Ja,” sagde han, ”du skal bare træne.” Senere begyndte vi at træne sammen, og vi fandt så ud af, hvilket halvmaraton vi skulle løbe, og det blev så Vejle Halvmaraton søndag den 18. oktober 2009.

Smerten der blev vækJeg var meget spændt på, hvordan det ville gå, da jeg aldrig havde løbet så langt før. Jeg havde et par uger før løbet haft ondt i min venstre lægmuskel, og derfor var jeg ret nervøs for, om det ville gøre ondt hele vejen, for så var 21 km jo meget langt. Heldigvis gik det meget bedre med lægmuskelen end forventet. Det gjorde ondt, da vi varmede op, og de første kilometer kunne jeg også godt mærke det en lille smule. Resten

af turen kunne jeg slet ikke mærke det, og mine ben løb nærmest af sig selv. Da vi var kommet ind i en god rytme og havde løbet ca. 4 km, kom de første mænd løbende på vej tilbage fra ven-depunktet for 10 km-løberne. Der kom cykler kørende i fuld fart foran dem, og der blev råbt: Modløbende! Pas på; træk til højre. Jeg syntes, at det var ret sjovt og kunne ikke lade værre med at trække lidt på smilebåndet.

Lort og skæve fliserDa vi havde løbet 17 km, så vi en dame, som havde skidt i bukserne. Det var ulækkert, hendes sorte løbebukser var blevet en smule brune. Min far og jeg er senere blevet enige om, at hun sik-kert har haft et mål, ligesom vi selv havde, og derfor ikke stoppede, bare sådan på grund af lidt lort. Efter 20 km styrtede en ældre mand pludse-lig foran os. Alle var trætte, men han var vist lidt mere udkørt end os andre, eller også faldt han bare over de ujævne fliser. Min far hjalp ham op, og vi løb alle tre videre, nogle lidt hurtigere end andre.Vejret kunne ikke have været bedre, solen skin-nede; perfekt til en løbetur i det fri. Ruten vi løb

var meget flad, men det var også meget behage-ligt, da vi skulle løbe så langt. Hjemmefra havde vi øvet os i at tage energigel og drikke undervejs. Det gik okay på dagen med dette, men man blev til sidst lidt træt af energigelen, men faxekondi bliver man aldrig træt af. Det var min yndlings-drik undervejs, den gav energi og smagte samti-dig fantastisk.

Succes og en god oplevelseSom i alle andre løb, endte jeg med en spurt. Jeg løber altid fra min far til sidst, når vi er til løb, og denne gang var ingen undtagelse. Min far og jeg fulgtes hele vejen, vi løb så hurtigt, jeg kunne. Vi var ikke nede at gå, som mange af de andre, som vi overhalede; vi løb hele vejen. Vi gennemførte Vejle Halvmaraton på 2 timer, 15 minutter og 25 sekunder. Målet var 2 timer og 15 minutter, så det var perfekt. At løbe et halvmaraton var ikke så hårdt, som jeg havde forventet eller frygtet. Det var sjovt at prøve, og det var en rigtig god oplevelse. Det blev en succes, som jeg er stolt af og også har skrevet om i en engelsk stil med titlen: ”What is success in life?”

Søndag den 18. oktober løb jeg min første halvmaraton. Jeg vidste ikke før løbet, om jeg kunne løbe 21 km. så det var spændende. I træningen op til løbet havde jeg ikke løbet over 16 km

af Ditte Østergaard

�0 Hinnerup Løberne • 37 • �009 �1Hinnerup Løberne • 37 • �009

øbestart for debutanter

HUSK LINSER DUGGERHELLER IKKE I REGNVEJR -

PRØV DEM GRATIS I PROFIL OPTIK I HINNERUP

Mia fristet om vi ikke skulle derind. ”Nej Mia, nu løber vi om kap med de andre og skal hurtigst muligt tilbage til mål. Tivoli må vente til en an-den dag”.I målområdet viste Magnus stolt sin medalje da vi kom i mål 1,5 minut efter. To stolte medalje-tagere kunne senere tage hjem fra debutløbet. Næste gang de var på startlisten var ved Frijsen-borgløbet’s 3 km børneløb i august, hvor også flere andre af Hinnerup Løbernes børn deltog. Samme mønster gentog sig i Hammel, hvor Mag-nus piskede af sted og Mia ønskede en del gå-pauser undervejs. Begge gennemførte til bravour.

af Tommy Jespersen

Så blev det tid til bananstafetten, et løb de havde glædet sig meget til. At have en lø-bemakker var stort og at skulle løbe med en banan var skide skægt.”Far, jeg var hurtigst i

starten, men to af de ’store’ overhalede mig! Men jeg blev nr. 3” fortalte en stolt Magnus. At man så måtte spise bananen bagefter gjorde det bare ekstra sjovt. At der var skumbananer som præ-mie og kagemand på menuen gjorde denne dag ekstra perfekt.Siden ovenstående løb har der også været afholdt skolernes motionsdag, hvor tvillingerne var af sted på en 6 km. løbe/gåtur. Her kom Magnus pralende hjem og fortalte at han havde været hurtigst af alle i 0. klasserne. Så hvem ved, må-ske har vi her en ”upcoming man” til Hinnerup Løberne.

LFlere gange har de 6 årige tvillinger Magnus og Mia været med for at se farmand løbe ved diverse løb og har sågar testet kondien ved Hinnerup Løbernes opvarm-ning rundt om søen. Så hvor-for ikke starte sin løbekarri-ere med et Mini-maraton

En tidlig aften midt i juni debuterede de med løbenummer på brystet. Det var ved Mini-ma-raton med start på NRGI-park, Århus stadion. Mini-maraton lyder som en voldsom debut, men debutløbet var på overkommelige 1,5km. Under opvarmningen rundt på stadion havde farmand instrueret i jævnt tempo, men det var glemt da startskudet lød. Som skudt ud af en kanon, piskede Magnus af sted for at komme først ud af stadion og videre ud i skoven. Mia’s tempo var mere anstændigt og første gåpause kom lige efter vi var kommet ud af stadion. Da vi løb langs bagsiden af tivoli Friheden spurgte

ROENKALDER IGENB

For nogen vil det være første gang at Øre-sundsbroen skal passeres i løbesko, for andre vil det være anden gang. Turen er en halvma-raton. Uanset hvilken gang det er så er der godt 30 Hinnerup-løbere der vil være med til det.

Det sker den 12. juni 2010. Starten er kl. 16 fra Danmark Vi har i bestyrelsen besluttet at bestille en bus. Det er gjort, så vi kan køre derover sammen og tilbage igen sammen. Gå ind på hjemmesiden og se mere omkring det og send en mail til Hanne og bekræft at du vil med i bussen.

Husk du skal selv købe dit løbenummer. Du har forhåbentlig købt da der skulle være udsolgt, men se dig omkring. Der er måske en der har forkøbt sig, se evt. douron.dk. Der er i alt 30.000 der skulle få muligheden.

Vedr. selve løbet kan du se mere på sparta.dk

lene johansen

�� Hinnerup Løberne • 37 • �009 �3Hinnerup Løberne • 37 • �009

Den Løbende Medlemspræsentation

Hanne Buch-Hansen

Lone Kjær

Per Tybirk

Morten Rasmussen

Pia Hammer

Charlotte Lorenzen

LØBETIPSPå I Form’s hjemmeside iform.dk er der op-skrifter på sunde energibarer du selv kan lave. Check f.eks. LØBEBAR, RESTITUTIONSBAR og SNACKBAR

13 børn stillede op til en tur på 1 km. Det gjorde de med stor glæde og alle fik en pose skumba-naner bagefter til at få blodsukkeret op.60 voksne løbere stillede op dvs. 30 hold. Alle skulle igennem en tur på 4 km og med regn lige op til løbets start og godt med vind på turen var der kamp til det sidste om at erobre bananstatu-etten. Men som altid er der et hold der vinder og i år gik bananstatuetten til Lisbeth Sønderholm og Jørgen Marcussen. Tillykke med det og husk nu bananstatuetten skal stå fremme helt indtil næste år når der er fødselsdag igen.

Grill og kageEfter løbet var overstået skulle der være fest i klublokalet og med alle løbere og heppere var der omkring 100 der skulle have grillpølser og

10 ÅRS FØDSELSDAG

Traditionen tro bliver klubbens fødselsdage altid fejret med en Bananstafet og i år var in-gen undtagelse

kagemand. Der skulle også lige skåles i champange og helt specielt var gruppen af løbere der var med til at starte klubben for 10 år siden inviteret til at kom-me. De modtog alle en løbetrøje med guldskrift: ”JEG LØB HINNERUPLØBEREN IGANG 1999 -2009”. Den får vi nok at se mange gange da mange af dem jo stadig løber i klubben.Nu kan vi så alle løbe os frem til den næste fød-selsdag i klubben som også vil blive fejret med bananstafet og kage.

af Lene Johansen

Bananstafetigen

&Godt NytårGlædelig Jul

hinnerup løberne 37, dec. 2009

Documents