Indholdsfortegnelse1 Indledning....................................................................................................................................... 4

1.1 Problemformulering............................................................................................................... 42 Redegørelse......................................................................................................................................5

2.1 Oprindelsen............................................................................................................................. 52.2 Udbruddet................................................................................................................................62.3 Epidemien................................................................................................................................ 72.4 Livet Efterfølgende................................................................................................................. 7

3 Analysering......................................................................................................................................83.1 Guy de Chauliac......................................................................................................................83.2 William Bramley......................................................................................................................93.3 Montellier Research................................................................................................................ 93.4 Igangværende Research......................................................................................................... 9

4 Vurdering....................................................................................................................................... 104.1 Middelaldermenneskets mentalitet....................................................................................104.2 Levn og evidens.................................................................................................................... 10

5 Konklusion.....................................................................................................................................116 Perspektivering............................................................................................................................. 117 Litteraturliste.................................................................................................................................128 English Summary......................................................................................................................... 13

fig. 1 – Epidemidoktor fra det 14. århundrede

‎"A sickly season," the merchant said,

"The town I left was filled with dead,

and everywhere these queer red flies

crawled upon the corpses' eyes,

eating them away."

"Fair make you sick," the merchant said,

"They crawled upon the wine and bread.

Pale priests with oil and books,

bulging eyes and crazy looks,

dropping like the flies."

"I had to laugh," the merchant said,

"The doctors purged, and dosed, and bled;

And proved through solemn disputation

The cause lay in some constellation.

Then they began to die."

"First they sneezed," the merchant said,

"And then they turned the brightest red,

Begged for water, then fell back.

With bulging eyes and face turned black,

they waited for the flies."

"I came away," the merchant said,

"You can't do business with the dead.

So I've come here to ply my trade.

You'll find this to be a fine brocade…"

And then he sneezed.

1 Indledning

1 IndledningJeg vil i dette dokument undersøge historien bag den sorte død, herunder hvorfor og

hvordan denne opstod og hvordan problemet blev håndteret. Der vil endvidere blive

stillet spørgsmålstegn ved førstehåndsberetninger, grundet af tidens meget religiøse

mentalitet under plagen. Emner som stadig debateres vil blive taget op til overvejelse med

henblik på at argumentere for alle de mulige årsager, herunder vil nyere fortolkninger af

myter afledt også blive nævnt og diskuteret. Der vil perspektiveres til andre epidemier af

byldepest, for at sammenligne symptomer og transmissionen af sygdommen.

1.1 Problemformulering

Herunder er en liste over de spørgsmål der vil blive stillet og besvaret i opgaven.

• Hvordan og hvorfor opstod epidemien?

• Hvordan håndterede man problemet?

• Hvordan så samfundet ud før, under og efter epidemien?

• Spekulation om hvorvidt den generelle opfattelse af, og årsag til, den sorte død er

korrekt – udfordres på baggrund af teorier ud fra evidens der kunne tyde på andet.

• Førstehåndskilder meget præget af fantasi, religion, etc. (senere kilder måske mere

pålidelige i denne sammenhæng, analyse og kildekritik).

• Perspektivering til tidligere epidemier af pest og nyere udbrud, samt afledte myter.

4

2 Redegørelse

2 RedegørelseI midten af det 14. århundrede oplevede menneskeligheden en af verdens værste

katastrofer, ikke alene på grund af antallet af omkomne, men også fordi de dengang stod

magtesløse overfor problemet og på grund af omfanget, som simpelthen var så

overvældende at man knapt nok kunne nå at begrave en, før den næste døde.

Det antages at mindst en tredjedel af Europa's befolkning omkom i perioden, hvor

den sorte død hærgede, senere eftersøgning mener dog at det er tættere på halvdelen. Men

antallet af døde er ikke det eneste emne der stadig diskuteres i dag. Både det at rotter ikke

findes nogle af de steder, hvor epidemien spredte sig til (f. eks. Island), og at nogle

beskrivelser af symptomerne ikke stemmer overens med sygdommen forskyldt af Yersinia

Pestis skaber nogen kontroverser, som endnu ikke er afklaret fuldt ud.

Der er senere også blevet etableret en sammenhæng mellem Yersinia Pestis og

HIV/AIDS virussen, selvom det ene er en bakterie og det andet er en virus. Begge

angriber værten på samme måde og for begge gælder det, at genet CCR5-∆321 gør værten

resistent, eller helt ikke-modtagelig.ii

2.1 Oprindelsen

Bakterien der angiveligt skulle have været årsagen til den sorte død, Bacillus Yersinia Pestis2,

opkaldt efter Alexandre Emile Jean Yersin3 som opdagede bakterien, stammer faktisk fra et

harmløst bakterie, som normalt lever i jorden. Den muterede patogene bakterie derimod er

yderst farlig idet den ikke bliver bekæmpet af de hvide blodlegemer, men derimod sætter

sig fast på dem og bliver transporteret direkte til immunsystemets centrum i kroppen,

hvor den så formerer og breder sig i kroppen.

Det er den generelle overbevisning, at inficerede rotter således kunne transportere

bakterien over længere afstande, f. eks. handelsruter, skibe, osv. Rotten er således en

smittebærer, men ikke den der smitter. Loppen derimod, som suger blodet fra den

inficerede rotte, er så den smittende mekanisme, idet den bider mennesker og andre rotter,

og derved transmitteres bakterien ind i blodstrømmen på den der bliver bidt.

1 CCR5-∆32 er en gen-mutation forekommende hovedsageligt i områder, hvor pesten hærgede2 Bacillus Yersinia Pestis er det bakterie som forårsager pest3 Schweizisk og Fransk læge og bakteriolog, opdager af pestbacillen

5

2 Redegørelse

2.2 Udbruddet

I begyndelsen af det 14. århundrede er Europa på sit højeste, og befolkningsvækst har

været stigende fra omkring år 1000 frem til år 1340. Men i de følgende år, vil Europæerne

se disse store befolkningstal og vækst dale voldsomt.

Efterfulgt af klimatiske ændringer, i det der bliver omtalt som den lille istid4, er

Europa i hungersnød da forsyningen af afgrøder ikke møder efterspørgslen på grund af

vedvarende, voldsomme regnskyl forårsaget af klima ændringerne, der simpelthen

ruinerede afgrøderne i Nord Europa i årene 1315 – 1317. Hungersnøden efterlader

Europæerne med et svækket immunforsvar idet ernæring ikke længere er tilstrækkeligt

forsynet, hvilket giver den perfekte anledning til bakteriers trivsel i kroppen.

I årene op til udbruddet i Europa begynder man i udkanten at høre rygter om

epidemien, som tager sine første ofre i midt-asien, og bliver beskrevet som at hele

menneskeligheden er ved at blive udryddet. Mongoliet som har var i krig med

omkringliggende lande, bliver ramt af epidemien under slaget med den kristne by Caffa,

og man hører her om verdens første eksempel på biokemisk krigsførelse, idet de døde pest

inficerede soldater blev kastet med katapulter over til fjenden, hvorved fjenden da dør af

samme. Som følge af Mongoliets ekspansion er handelsruter nu åbnet op og blandt

handelsvarerne er nu en ny råvare – pest. Således invaderede pesten asien, og senere

Europæiske lande over land.i

I år 1347 ankommer pestbacillen via skib fra Caffa ved Sortehavet til Messina i

Sicilien, og begynder først her at tage fart. Grundet af Europas storhed opbygget forinden,

er handel, og især handel via skibe, mekanismen der får epidemien til at brede sig

voldsomt indenfor et meget kort tidsrum i forhold til asien. Handelsskibe ankommer til

Italien som sædvaneligt, men ombord finder Italienerne besætningen enten døde eller i

sent stadie af pestsygdommen. Idet Italien fandt ud af dette, beordrede de alle ankomne

skibe forlade havnen – men forgæves, bacillen var allerede gået i land. Ikke alene handel

er til grund for den hurtige spredning af pest, men også det at, hvis den inficerede person

når at få organblødninger og den spredes til lungerne, kan en person inficerer en anden

person ved hoste med respiratoriske blodpartikler og opkast af blod. Dette er den anden

type pest, lungepesten – denne type kræver hverken rotter eller lopper for at sprede sig.

4 Kilde: Verden Før 1914, Carl-Johan Bryld

6

2 Redegørelse

2.3 Epidemien

Som pesten bredte sig, søgte folket en forklaring på deres lidelser, og mente at det var

Guds straf for menneskets synder, hvilket gav anledning for en sekt kaldet Flagellanterne5,

som havde til formål at rense mennesket for dets synder. Denne sekt gav den katolske

kirke dårlig smag i munden, fordi folket begyndte at føle at kirken havde svigtet dem.

Kristne beskyldte jøderne for at forgifte deres vandforsyninger, og jøder blev derfor

uretfærdigt tortureret under denne periode for denne ugerning, som de overhovedet ikke

havde noget at gøre med. Ikke nok med at torturerer jøder, så brændte man også kvinder

der angiveligt skulle have været hekse, som så også fik skylden for at bringe epidemien til

deres landsby.

På sit højdepunkt i 1350, var det svært at holde trit med at begrave folk der døde,

både fordi ingen ville røre ved de pest inficerede, og fordi folk døde hurtigere end de

kunne begraves. Til sidst kom man til det punkt, hvor en begravelse var ren afskaffelse af

lig, og der blev derfor ikke givet nogen kristen, jødisk eller anden traditionel

begravelsesceremoni – her begynder vi at grave massegrave og stable lig i lag.

2.4 Livet Efterfølgende

Ved epidemiens aftagen, kommer samfundet hurtigt i balance igen. Der er dog væsentlige

strukturalle ændringerne at finde, som følger af epidemiens hærgen. Før epidemien var

Europa meget stratificeret socialt og klassemæssigt, men efter epidemien ser vi at kun de

af tidligere lavere rang i samfundet er godt stillet. Grunden til dette er at, førhen var gårde

ejet og drevet af den øvre middelklasse, som indførte fattige arbejdere til at drive gårdens

produktion af råvare, dette har de ikke længere råd til, da lønnen for arbejde er steget og

land kan nu købes billigt. Disse tidligere arbejdsgivere er nu tvunget til enten at opgive

deres gårde, eller arbejde selv. Rige har været vant til høje indkomster i form af

skatteopkrævninger, og da befolkningen er dalet så meget som op til halvtreds procent,

har de ikke længere samme midler at gøre godt med. De fattige derimod, nyder dog godt

af disse ændringerne. Tidligere fattige kan nu købe ejendom og opdrive egne afgrøderne,

hvilket både sparer og tjener dem penge, som tidligere var kun tjente hos arbejdsgiveren.

5 Sekt for selvpinsel, selve ordet 'Flagellant' kommer af Latin (flagellare) og betyder 'at piske'

7

3 Analysering

3 AnalyseringI dette afsnit vil vi se på nogle kilde- tekster og evt. levn, og analysere deres indhold.

3.1 Guy de Chauliac6

Førstehåndsberetningen om den sorte død af Guy de Chauliac, som var læge og kirurg i

middelalderen, er en af de bedste beskrivelser vi har på symptomerne på sygdommen, og

han er den der fastlægger at der er to typer af sygdommen. Guy de Chauliac var pavens

tilknyttede læge i Avignon, og han beretter om hvordan han forsøgte at forstå og behandle

pesten da den ankom til Avignon i år 1348.

Som følge af hans kontakt med de inficerede personer ender Guy de Chauliac med

selv at blive inficeret. Under hans sygdom skriver han om og dokumenterer, hvordan han

oplever symptomerne på egen krop og behandler sig selv under hele sygdomsforløbet. Til

hans overraskelse bliver han rask igen, og det er her at det går op for ham at der er to

typer af pesten, og at han havde haft den mindre farlige.

Man kan sige om Guy de Chauliac at han er beskrevet som en slags helt, eftersom

han forbliver i byen Avignon hos paven, som ikke vil forlade byen, selvom byen er blevet

advaret på forhånd. Ikke mindst det, at han overlever at blive ramt af pesten ham selv, er

noget af en fantastisk ting – men vi kan, med nuværende videnskabelig forståelse for

bakterien, konkludere at det er muligt at overleve denne hvis genet CCR5-∆32 er tilstede.

Udbruddet var hovedsageligt opfattet af kristne som et angreb på dem af jøder, som

blev beskyldt for at have forgiftet vandforsyningerne i brøndene. Dette var en idé som

Guy de Chauliac ikke troede på, og kæmpede stærkt for at bryde.

På grund af indsigten i sygdommen, som Guy de Chauliac giver os i hans skrifter,

er han en af de allervigtigeste og mest troværdige kilder vi har af førstehånds-

beretningerne. Hvis vi ikke havde hans beretning, ville Alexandre Emile Jean Yersin7 ikke

have kunnet sammenligne symptomerne fra den sorte død til Yersinia Pestis bacillen, som er

hovedkandidaten af bakterier tiltænkt at være årsagen til pesten – deraf navnet Pestis.

6 Guy de Chauliac, læge og kirurg i middelalderen – http://en.wikipedia.org/wiki/Guy_de_Chauliac7 Schweizisk og Fransk læge og bakteriolog, opdager af pestbacillen

8

3 Analysering

3.2 William Bramley

Inddraget for perspektivering til myter og for at give kontrast til førstehånderetningerne,

ser vi de uoverensstemmelser fundet i tidligere kilder, påpeget i hans bog 'The Gods of

Eden'iv. I samme ånd som Eric von Däniken8, hører vi nogle vilde teorier til grund for de

grusomme begivenhederne der fandt sted i årene 1348 – 1350.

Ifølge forfatter William Bramley er en del førstehåndberetninger blevet afvist af

historikere fordi de simpelthen har ladet til at være det ”rene fantasi og overtro af svært

skræmte sind”. Herunder antyder Bramley at middelalderfolket kunne 'se den

[epidemien] komme i en ildelugtende tåge', stærke lys og kometer blev endvidere

observeret i perioden op til og under den sorte død. Herunder kan vi sagtens angive de

kometer der passerede i de årstal, og det er dokumenteret, men mere fantastisk er det at,

han påstår førstehåndberetninger fortæller om skikkelser iført sort klæde med hætte og en

le, blev set forinden epidemien udbrød i landsbyer – heraf myten om manden med leen.

Om ikke sandt og baseret på rigtige kilder, så er disse teorier i hvert fald

underholdende at læse, og tanken om rumvæsener der blander sig i vores verden er

bestemt ikke så lidt spændende at høre om – men dette er ren spekulation.

3.3 Montellier Research

I Frankrig er der blevet fundet og undersøgt massegrave fra tiden under den sorte død, og

ved hjælp af de nyere teknologier vi har i dag har man kunnet, ud fra de afdødes tænder,

finde spor af Yersinia Pestis bacillen – hvilket indikerer at det rent faktisk var denne

bakterie som var årsagen til epidemien.

Men da epidemier har været flere gange i historien skal der mere til at slå det

fuldkommen fast (se punkt 3.4 Igangværende Research, s. 9).

3.4 Igangværende Research

På grund af den ufattelige fart epidemien overtog Europa, mener nogle videnskabsfolk det

ikke er muligt at det kan have været byldepest forårsaget af Yersinia Pestis. En række af

andre mulige kandidater er oppe til overvejelse, imellem dem er f.eks. Ebola og miltbrand.

8 Erich von Däniken, forfatter – http://en.wikipedia.org/wiki/Erich_von_Däniken

9

4 Vurdering

4 VurderingI dette afsnit vil vi tage kildeteksterne tidligere analyseret op til vurdering, om hvorvidt

disse kan betragtes som værende troværdige eller ej, og ikke mindst begrunde hvorfor.

4.1 Middelaldermenneskets mentalitet

Det Europæiske menneskes mentalitet i middelalderen var stærkt præget af religion og

fantasi, det var f. eks. meget almindeligt at gå i kirke hver eneste dag i den tid. Når vi

hører førstehåndsberetninger om den sorte død, ser vi ofte at skrifterne er meget farvet af

denne mentalitet.

Tilfældigvis var epidemiens udbruddet forudgået af en begivenhed d. 20. Marts

1345, hvor de tre planeter Saturn, Jupiter og Mars, sammenfaldt med konstellationen

Vandbæreren, som datidens læger brugte som forklaring på hændelserne med epidemien.

Forklaringen lød på at den våde og varme planet Jupiter, sugede onde dampe op fra

Jorden. Mars, en tør planet, antændte disse dampe og spredte dem i luften – dette gjorde at

Europa blev omgivet af en tåge af død – de kaldte denne skadelige luft for Miasma9.

Disse vilde teorier, som endda er rapporteret af læger, noget vi ser i dag som en

yderst pålidelig kilde, er et eksempel på at vi ikke kan stole alt hvad der bliver beskrevet

af førstehåndsberetningerne om den sorte død – man skal derfor være forsigtig at sortere

fantasien fra, og lytte kun til de fakta der nu engang bliver opgivet i skrifterne.

4.2 Levn og evidens

Jeg er en person af videnskab, og som så, må jeg tilstå at ligegyldigt, hvor mange skrifter

og hvor troværdige de kan tænkes at være, så vil jeg altid stole mere på levn og evidens.

Der er en række uafklarede ting ved den sorte død, som kræver yderligere

eftersøgning og opbakkende evidens for, før jeg kan føle mig helt overbevist. Jeg tager

sjælent ord, skrift eller lignende for gode vare. Jeg vil hellere se nogle levn, noget der

umuligt kan være fabrikeret fantasi, som mange af beretningerne i middelalderen var.

Religion kan få folk til at se ting der ikke er der, og bære vidne til noget der reelt set ikke

skete på præcis den måde det er fortalt – og derfor mener jeg at levn er bedst at stole på.

9 Miasma er en teoretisk luftart, som ifølge middelalder læger var årsagen til epidemienkilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Miasma_theory

10

5 Konklusion

5 KonklusionDet er stadig uafklaret i dag den præcise årsag til den sorte død, men den fremherskende

teori er den af rotter der transporterede en muteret bakterie kaldet Yersinia Pestis, og

lopper transmitterede bakterien til mennesker, hvorved den yderligere kunne spredes fra

menneske til menneske hvis denne havde givet interne blødninger og inficerede

blodpartikler derfor kunne videregives til andre via respiratoriske dampe, herunder hoste

og opkast af blod.

Man håndterede problemet først og fremmest ved hjælp af de midler man kendte

til, hvilket var sin tro på Gud. Da dette middel fejlede begyndte man at skyde skylden på

jøder og hekse. Det primitive middelalder folk havde ingen andre midler at gøre brug af.

Selvom epidemien i sig selv var et forfærdeligt kapitel i menneskets historie, bragte

det alligevel noget godt med sig – et mere balanceret samfund, hvor social stratifikation

var minimal umiddelbart efter epidemiens ophør. Fattige fik bedre vilkår, rige blev

fattigere og den øvre middelklasse tvunget til at arbejde selv i stedet for at udbyde arbejde.

6 PerspektiveringSelvom vi snakker om den sorte død, så er det ikke den første gang byldepest har forårsaget

epidemi i historien, og det er i øvrigt heller ikke sidste gang vi hører om den.

I år 541 – 542 AD havde vi den Justinianske epidemi, som man også mener var

forårsaget af byldepest. Procopius10 skriver at på sit højdepunkt slog pesten omkring

10.000 mennesker ihjel hver dag i Konstantinopel, hvilket er et uhyrligt stort tal at trække

op af lommen. Man kan hverken bevise, eller modbevise denne påstand, men man ved at

der var ikke længere plads til at begrave folk, så man stablede de døde og brændte dem.

Bakterien Yersinia Pestis er stadigvæk en reel trussel mod os, men på grund af

blandt andet medicinske fremskridt, bedre forståelse af den specifikke bakterie og ikke

mindst genetisk udvikling af vores immunsystem, herunder gen-mutationen CCR5-∆32,

der giver os øget resistens og i nogle tilfælde helt immune overfor bakterien, er pest derfor

ikke længere nær så stor en trussel som det var i det 14. århundrede — nyere udbrud af

pest har været hurtigt ovre af netop disse grunde.

10 Palæstinensisk historiker der levede i perioden 500 – 565 AD.

11

7 Litteraturliste

7 LitteraturlisteHerunder er en liste af henvisninger til litteratur og andre medier anvendt som

kildemateriale i opgaven.

i. The Plague, History Channel – Februar 28, 2006

ii. The Mystery of The Black Death, Discovery Civilization – udgivelses år ikke oplyst

iii. Verden Før 1914, Carl-Johan Bryld – udgivelses år ikke oplyst

iv. The Gods of Eden (ISBN: 0-380-71807-3), William Bramley – 1990

12

8 English Summary

8 English SummaryThe mutation of a simple benign soil bacterium caused the most violent catastrophe ever

recorded in the history of mankind. Its effects were felt everywhere as it swept across the

continents, infesting everything in its path, killing up to half of the population in its wake,

all the way from Asia into the western world of Europe via trade routes by land and

shipping of goods by sea.

Taking two distinct forms of infection, The Black Death was by far one of the most

virulent and devastating pandemics ever conceived of, as it tore the world apart leaving

survivors barely able to bury their dead at the rate of which they were dying.

13