HJÆLP DIN HVALP & HUND TIL RENLIGHEDTIPS OG GODE RÅD

Se mere på ceva.dk eller urine-off.dk

3

Denne brochure er udarbejdet med det formål at hjælpe hvalpe/hundeejere. Vi vil forsøge at af-dække de mest gængse problem-områder og komme med vejled-ning og råd til, hvordan disse takles bedst muligt.

Brochuren er udarbejdet af Urine Off Danmark og CEVA Animal Health A/S.

Renlighedstræning – tips og gode råd 4

Kønsmodning og markering 8– information og forebyggelse

Sygdom og stress – hvad kan føre 10til urenlighed og hvordan håndteres problemet bedst

Rengøring – information og sikkerhed 14

Indhold

2

4

At gøre sin hvalp renlig er ofte det første store træningsarbejde, man som hvalpeejer skal i gang med.

Træning er det korrekte ord – en hvalp bliver ikke renlig af sig selv – den skal lære, hvor den må besørge, og hvor den ikke må. Lad det være sagt med det samme, hvor hurtigt hvalpen bliver renlig, afhænger i høj grad af, hvor intensivt ejeren træner. Jo færre uheld indenfor, jo hurtigere forstår hvalpen, at det er udenfor, man besørger.

Når man får sin hvalp hjem, er renligheds-træning nyt og ukendt. I starten vil hvalpen formentlig bare sætte sig hvor som helst og gøre det, den skal. Derfor er det en god ide, som ejer, at være meget opmærksom på hvalpen og de signaler, den sender.

Toiletbesøg foregår udenforEfterhånden som man lærer sin hvalp at kende, begynder man at kunne se, hvornår den trænger til et toiletbesøg. Typisk træk-ker den sig lidt væk og begynder at snuse

rundt i hjørnerne. Så er det, man skal være hurtig; kalde på hvalpen og få den med ud. Giv hvalpen lidt tid – og snart vil den be-gynde at snuse efter et passende sted at be-sørge. Husk at rose hvalpen, hver gang den besørger udenfor.

’Visitkort’ eller spændende omgivelser?Mange hvalpe tøver med at besørge på gåtu-ren, og nogle holder sig til de kommer hjem i haven, eller endda helt ind i huset igen. Det kan skyldes, at når hvalpen besørger, betrag-tes efterladenskaberne som ’visitkort’ fra hvalpen til nabolagets øvrige hunde. En lille hvalp kan føle sig meget sårbar eller ligefrem utryg, hvis den skal smide om sig med ’visit-kort’ i en stor og fremmed verden. Derfor ser man nogle gange, at hvalpen holder sig, til den kommer hjem i trygge omgivelser.

Andre hvalpe kan være så optaget af omverde-nen, at de helt overhører trangen til at besørge. Så er det først, når hvalpen kommer hjem, hvor der ikke sker så meget, at behovet vender tilbage.

Renlighedstræning og adfærd– tips og gode råd

5

Sæt vækkeuretDet er ikke alle hvalpe, der kan hol-de sig en hel nat, og man får hurti-gere gjort den renlig ved at sørge for, at den kommer ud og besørger i løbet af natten. Undgå at lege med hvalpen og geare den op, den skulle helst kunne falde til ro hurtigt igen, så den lærer, at om natten er der ro.

Jo færre ”smuttere”, jo hurtigere får man en renlig hvalp.

76

Gode råd til renlighedstræning• Luft hvalpen hver gang den har spist,

sovet, leget eller drukket.

• Hvishvalpensnusermegetrundtkandetvære, den leder efter et sted at besørge.

• Gørgrundigtrentefterhvertuheld.Und-gå sundhedsskadelige produkter som f.eks. meget stærke og syreholdige ren-gøringsmidler.

• Brug aldrig aviser eller andet underlag.Dette forlænger renlighedstræningen, da hvalpen så tror, at det er okay at besørge indenfor.

• Skældaldrighvalpenud,nårdenharhaftet uheld. Dette skaber unødvendige kon-flikter og frustration hos både hvalpen og dig. Du risikerer, at hvalpen bliver utryg ved dig og derfor ikke vil besørge, når du er til stede. Samtidig øger du hvalpens lyst til at gemme sig, når den skal besørge, i stedet for at give tegn.

• Disponermadogvand.Somhovedregelbør hvalpen altid have adgang til frisk

vand, men det kan dog være en fordel at tage vandet fra den, ca. 30 min før I går i seng. Dermed sænker du risikoen for, at hvalpens blære er fyldt inden natten. Det samme gælder for hvalpens måltider. Sørg for at have en god rutine, så du har nogenlunde styr på, hvornår hvalpen har spist. Det gør det lettere at vide, hvornår din hvalp skal ud.

• Visdinhvalprundtihavenellerpåruten,mens det er lyst – så skaber du mere tryg-hed, til når det bliver mørkt, og hvalpen skal besørge. Husk at være tålmodige, hvalpe bliver let afledt i deres adfærd, og de mister hurtigt fokus.

• Sætenkommandopå–f.eks.”udogtis”,”skynd dig” eller bare ”tis”. Det vil komme dig til gode senere i hvalpens liv, da det bliver en betinget adfærd. Når hunden hører ordet ”tis” vil den automatisk føle tissetrang. Dette kommer man kun frem til ved at holde fast i træningen og ved at være tålmodig.

Betinget adfærdHunden vil automatisk forbinde klokken med mad, hvis den har hørt lyden nok gange i forbindelse med, at den er blevet

fodret. På samme måde vil kommandoen ”tis” skabe tissetrang hos hunden, hvis den har hørt det hver gang den har tisset.

1. Før betingning

Stimuli Respons (savl) Stimuli Respons (ingen savl)

Stimuli Respons (savl) Stimuli Respons (savl)

3. Under betingning

2. Før betingning

4. Efter betingning

Information og forebyggelseDet er forskelligt fra race til race og fra hund til hund, hvornår kønsmodningen indtræf-fer. Gennemsnitligt ligger kønsmodningen omkring 7-10 måneders alderen. Hos små hunde kan kønsmodningen ligge tidligere og de store hunde kan være helt op til 10-14 måneder, før de bliver kønsmodne. Det er ikke usædvanligt, at hunden kan finde på at bide ting i stykker, glemme at være renlig og plud-selig ikke kan være alene under kønsmodnin-gen. Der er altså intet i vejen med hunden, når dens adfærd ændres i denne periode. Du kan undgå mange problemstillinger, hvis du er opmærksom, vedholdende, tålmodig og en anelse overbærende i denne periode.

Hos tæven betyder kønsmodningen, at hun gør sig klar til sin første løbetid. Tæverne kan blive meget påvirkede af hormonerne og virke psykisk ustabile. De kan blive bange for velkendte ting, blive urenlige og de kan ”glemme” ting, de har lært. Det går over igen, og det er vigtigt, at man i denne periode ta-gersærlighensyntiltæven.Begyndikkepånye øvelser, men giv hende i stedet en masse kendte kommandoer/øvelser.

Hos hanhunden vil det tydeligste tegn på kønsmodning være det karakteristiske ”lette ben”, men også hos hanhundene sker der mange ændringer i hormonerne. Hanhun-dens lyst til at udforske verden kan også give

Kønsmodning og markeringproblemer med f.eks. indkald. Det er vigtigt med gode faste rutiner, og som hos tæven bør man holde sig til de kendte øvelser. Lige som med hval-pen, er det vigtigt, at man lærer sin hanhund, at markering kun finder sted udenfor.

Det tager omkring et par måneder før hormonerne er stabiliseret igen, og hunden finder tilbage i balance. Det er vigtigt ikke at blive frustreret og gal på hunden i denne periode. Hvis man op-lever urenlighed, alene hjemme proble-mer eller andre udfordringer, kan man trøste sig med, at det går over igen.

Fysisk kønsmodningHundens udvikling kan deles ind i pe-rioder. ’Fysisk kønsmodning’ er perio-den 7-10 mdr.

Hundens ”teenage” periode Problemperiode – løbetid/lette ben Hormoner i kog Udforskningstrang – mod omverdenen Svingende koncentrationsevne Lyst til fysisk udfoldelse Ingen selvkontrol

Den fysiske kønsmodning giver ofte anledning til frustration hos ung-hundene, men tålmodig, kærlighed og vedholdenhed betaler sig.

98

10

Urenlighed hos både hvalpen og den voks-ne hund kan skyldes flere ting. Det første man skal udelukke er, om der er noget fy-sisk galt med hunden. Det kan f.eks. være blærebetændelse eller en anden form for urinvejsinfektion. Det kan forårsage, at hun-den får svært ved at holde sig og derfor kan komme til at ”sjat-tisse”. En infektion i krop-pen og/eller medicinering kan også give øget drikkelyst, som bevirker, at hunden skal tisse oftere end normalt. Hvis hunden ”sjat-tisser”, skal man kontakte sin dyrlæge.

Sygdomme, som er hormonrelaterede, kan også føre til urenlighed. Eksempelvis kan nævnes forstørret prostata hos hanhundene og inkontinens eller livmoderbetændelse hos tæven. Når man har sikret sig, at der ikke er noget fysisk galt med hunden, kan man tænke i andre baner og behandle proble-met som et adfærdsproblem. Der er kom-

met mere fokus på problemet med stressede hunde. For nogen lyder det måske underligt, at hunden f.eks. kan få stress af at være un-derstimuleret. Men hunden er et flokdyr, der har behov for selskab, frihed og aktivitet, og derfor er det ikke så underligt, at hunde, som er understimulerede, ofte er stressede. For meget eller forkert aktivering kan også stresse hunden.

Mange mennesker kender til det, at blive stres-sede eller irritable af ikke at have noget at give sig til. Det samme gør sig gældende for hunden. Ligesom mennesker har hunden brug for at få opfyldt nogle basale behov for at få et menings-fyldtoggodtliv.Behovenekansvingefrahundtil hund, og det er derfor vigtigt, at man som ejer, tager ansvar og sætter sig ind i sin hunds behov. Her er både fysisk og mental træning en meget vigtig faktor. Gode gåture, træning og leg kan være med til at give hunden mere ro.

Sygdom og stress – hvad kan føre til uren-lighed og hvordan håndteres problemet bedst

11

13

Stress kan føre til urenlighed Urenlighed kan blive en dårlig vane udløst af kedsomhed, utryghed, konflikter mm. Stress og rastløshed kan bevirke en hurtigere gennemgang af mad og væske, også kaldet stressmave, og kan derfor, gøre det svært for hunden at holde sig i længere tid.

Man kan forsøge at forebygge stress ved at gøre hunden både fysisk og mentalt træt. Der findes en del forskelligt aktivitetslegetøj, der kan beskæftige og udfordre hunden mentalt.

Urenlighed kan også være en oversprings-handling eller en reaktion på en situation, hvor hunden er utryg og ikke ved, hvordan den skal opføre sig. Det kan f.eks. være en tur til dyrlægen. Hunde, der aldrig er urenlige el-ler markerer inden døre, kan pludselig finde på at lette ben. Det er ikke fordi hunden er uartig, men fordi den stresser over en ukendt situation. Det samme kan gøre sig gældende for tæver, der pludseligt tisser på gulvet.

Det er, som ejer, vores fornemmeste opgave at hjælpe vores hunde gennem disse situa-tioner på bedste vis.

• Sørgforathundenergodtaktiveret• Hjælpdengennemstressendeog uvante situationer• Gørgrundigtrent,hvisder skulle opstå uheld • Hvishundenerindeienstressetperiode,

kan man også hjælpe hunden ved f.eks. at anvende feromoner til at lægge en dæm-per på den stress, den er udsat for.

Hvis en hund er stresset og utryg, er det vig-tigt, at man sætter ind med adfærds-mæssige tiltag. Det vil sige, at man skal finde ud af, hvorfor hunden er stresset og utryg. Årsager til stress og utryghed kan være mange. Det er derfor vigtigt, at man tager kontakt til en fag-person, som er uddannet indenfor hundead-færd, så man ikke forværrer problemet.

Hos en sådan fagperson, kan man får nogle gode og brugbare råd om træning/adfærds-modifikationer, som kan gøre hundens liv bedre.

Derudover findes der også produkter som kan afhjælpe utryghed og stress hos hval-pe/voksne hunde.

Et af disse produkter er et feromon, som udskilles af tæven, når hun er diegivende. Feromonerne, som er fremstillet i syntetisk form, kan med fordel anvendes til hvalpe fra den dag, de skifter nyt hjem i 8-ugers alde-ren. Undersøgelser har vist, at hvalpe, som er under påvirkning af feromoner, har nem-mere ved at møde nye ting i socialiserings-perioden, og at de generelt er roligere ved møde med fremmede ting i op til et halvt år efter, at de er stoppet med at være under på-virkning af feromoner. Feromoner kan også anvendes til voksne hunde, der er utrygge ved f.eks. dyrlægebesøg eller i forbindelse med nytårsfyrværkeri. Feromoner fås som elektrisk diffusor, spray og halsbånd.

Spørg din dyrlæge eller dyrehandel om yderligere information.

12

15

Som hvalpe-/hundeejer er der stor sandsyn-lighed for, at man på et tidspunkt skal gøre rent efter et uheld.

Uanset om uheldet skyldes sygdom, stress eller er grundet en ung alder, skal der tages stilling til rengøringen. Man bør sætte sig ind i, om de rengøringsmidler man bruger, er sundhedsskadelige for hvalpen/hunden og for eventuelle børn, der kommer i gulvhøjde.

Mange af de skrappe rengøringsmidler, der findes i de fleste husholdninger, kan inde-holde stoffer, der kan give allergi, eksem, hjerteproblemer og hormonforstyrrelser og/eller er mistænkt for at fremkalde kræft og være skadelige for miljøet. Det er derfor meget vigtigt, at man kun bruger skrappe rengøringsmidler, når det er absolut nød-vendigt. For at kunne vælge det bedst mu-lige rengøringsmiddel, er det vigtigt at vide, hvad det er, man skal gøre rent. I dette tilfæl-de vil det være urin.

Hvad er urin?Urinstof (urea), er et farveløst og lugtfrit krystallisk stof, der dannes af ammoniak og kuldioxid og det kan virke lidt klæbrigt.

Urokrom, et slutprodukt/pigment af hæmo-globin nedbrydningen, som er ansvarlig for urinens gule farve.

Urinsyre, et biprodukt fra kroppens ned-brydning af puriner - en af byggestenen i cel-lernes arvemateriale (DNA), der indeholder svært opløselige saltkrystaller.

Protein, som fremmer vækst af sygdoms-fremkaldende bakterier.

Almindelige rengøringsmidlerRengøringsmidler vil typisk fjerne urinstof og urokrom, men ikke urinsyren, hvorefter lugten vil vende tilbage. Mange rengø-ringsmidler indeholder desuden salmiak, som for hunde kan virke som en stimulator for markering.

DesinfektionsmiddelDesinfektionsmiddel er kendt for at fjerne bakterier og dårlig lugt. Det kan dog være giftigt for dyr og mennesker, så husk endelig at skylle godt efter med rent vand, hvis du bruger denne type rengøring. Det skal oftest bruges i ufortyndet form for at kunne opløse de genstridige urinsyrekrystaller og herved øges den sundhedsmæssige risiko.

Eddikesyre og husholdningseddikeHvis der anvendes en stærk koncentration af eddikesyre (over 25%), bliver det ætsende, og der bør derfor anvendes sikkerhedshandsker og briller. Almindelig husholdningseddike har en koncentration af eddikesyre, der svinger mellem 5-25% og bliver primært brugt til at opløse kalk og andre mineraliserede stoffer. Husholdningseddiken indeholder ikke nok syre til at kunne opløse urinsyrekrystaller.

SpecialprodukterDer findes produkter, der er specielt fremstil-let til at rengøre og fjerne alle rester af urin.

Man bør forholde sig kritisk til nogle af disse produkter, og sikre sig at de ikke indeholder kemikalier der er skadelige for mennesker og dyr. Man skal samtidig være opmærksom på om produktet reelt fjerner alle rester af uri-nen, eller om det ved hjælp af f.eks. parfume ”dækker” over lugten. Det er vigtigt, at pro-duktet nedbryder urinsyrekrystallerne, da det er den sværeste komponent i urinen at få opløst.

Enzymbaserede rengøringsmidler, der pri-mært består af bio-enzymer og som har en naturlig bio-enzymatisk formel er specielt udviklet til at ’spise’ de ellers sværtopløselige urinsyrekrystaller.Bio-enzymatiskrengøringer meget skånsomt for både dyr, mennesker og miljø. De indeholder ingen alkohol, am-moniak, syre, blege- eller slibemidler.

Spørg din dyrlæge eller dyrehandel om yder-ligere information.

14

Rengøring – vælg det rigtige rengøringsmiddel

Urine OffLangdyssen 5LisbjergDK - 8200 Aarhus N info@urine-off.dkTlf. +45 8699 8877Fax +45 8699 8866

1. Kilder til afsnittet om renlighedstræning: Artikel – Dyrekassen Danmark – Af familiedyrskonsulent Betina Nygaard Bæk. Fag-veterinærsygeplejerske i Etologi – Fie Tiedemann. DcHbladet nr. 6, 2013. Af familie-konsulent Betina Nygaard Bæk.

2. Kilder til afsnittet om stress Effects of dog-appeasing pheromones on anxiety and fear in puppies during trai-ning and long-term socialization; Sagi Denenberg, DVM and Gary Landsberg, DVM, DACVB, JAVMA, Vol. 233, No. 12, December 15, 2008. Efficacy of dog-appeasing pheromone in reducing stress associated with social isolation in newly adopted puppies. E. Gaultier, DVM, MSc, DipECVBM, Veterinary Record, july 19, 2008.

3.Kilder til afsnittet om sygdom og stressStress, anxiety and aggression in dogs – Andres Hallgren. Stressede hunde af Mar-tina Nagel og Clarissa v. Reinhardt. Fag Veterinærsygeplejerske i Etologi : Fie Tide-mann. Artikel på http://www.agria.dk/hund/artikel/stressede-hunde. wwwceva.dk

4. Kilder til afsnittet om rengøring Sundhedslex.dk, Urine-off.dk, forbrugerkemi.dk. Suresh, Bala 2003, ”Acetic acid”, Chemicals Economic Handbook SRI International, s. 602.

Tak!Visiger tak tilFagveterinærsygeplejerske iklinisketologiFieTiede-mann, der har hjulpet os med at skrive denne brochure.

Find os på facebook

AdaptilCeva Animal Health A/SLadegårdsvej 2DK-7100Vejle cevadanmark@ceva.comTlf. +45 7020 0283Fax +45 7020 0683