holstebro kommune spildevandsplan 2011– 2016 ... · ndring af aflØbsforhold og belastning kan...
TRANSCRIPT
Holstebro Kommune Spildevandsplan 2011– 2016
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
3
Indhold
1 LÆSEVEJLEDNING 19
1.1 SPILDEVANDSPLANENS OPBYGNING OG INDHOLD 20
2 INDLEDNING 23
2.1 SPILDEVANDSPLANENS RETSVIRKNING 24
2.2 ANSVAR FOR SPILDEVANDSHÅNDTERING I KOMMUNEN 25
2.3 SPILDEVANDSPLANENS VEDTAGELSE 26
2.4 KLAGEVEJLEDNING 26
2.5 KLAGEVEJLEDNING TIL MILJØVURDERING 27
2.6 FREMTIDIGE REVISIONER AF SPILDEVANDSPLANEN 27
3 SAMMENFATNING 29
4 MÅL OG VISIONER 35
4.1 INDLEDNING 35
4.2 VISIONER 35
4.3 MÅLSÆTNINGER 36
4.3.1 Udledning til recipient 36
4.3.2 Grundvand 37
4.3.3 Badevand 37
4.3.4 Ejendomme i det åbne land 37
4.3.5 Rekreative anvendelser af regnvand 38
4.3.6 Ledningsanlæg 38
4.3.7 Slam 39
4.3.8 Klimatilpasning 39
4.3.9 Formidling og serviceniveau 40
5 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 41
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
4
5.1 INDLEDNING 41
5.2 OVERORDNET LOVGRUNDLAG 41
5.3 MILJØBESKYTTELSESLOVEN 42
5.3.1 Spildevandsplanens indhold 43
5.3.2 Spildevandsbekendtgørelsen 45
5.3.3 Slambekendtgørelsen 45
5.3.4 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 46
5.4 VANDSEKTORLOVEN 46
5.5 BETALINGSLOVEN 47
5.6 SPILDEVANDSAFGIFTSLOVEN 48
5.7 LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER 48
5.8 VANDRAMMEDIREKTIV 49
5.9 OVERSVØMMELSESDIREKTIVET 50
5.10 BADEVANDSDIREKTIVET 51
5.11 HABITATDIREKTIV, EF-FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIV M.V. 52
5.12 VANDPLANEN (MILJØMÅLSLOVEN) 52
5.13 REGIONPLAN 2005 FOR RINGKJØBING AMT 53
5.14 KOMMUNEPLAN FOR HOLSTEBRO KOMMUNE 54
5.14.1 Arealudlæg til boliger 54
5.14.2 Erhvervsudvikling arealudlæg i planperioden 2009 - 2021 55
5.14.3 Befolkningsprognose 2010 – 2022 56
5.14.4 Fremtidig spildevandsbelastning 57
5.14.5 Fremtidige befæstelsesgrader 57
5.15 LOKALPLANER 58
5.16 VANDFORSYNINGSPLAN 60
5.17 INDSATSPLANER FOR BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET 61
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
5
5.18 FORHOLD TIL KLOAKRENOVERINGSPLAN 62
5.19 HANDLEPLAN FOR ROTTEBEKÆMPELSE 2013-2015 63
6 PRINCIPPER, RETNINGSLINIER OG PRAKSIS FOR ADMINISTRATION OG SAGSBEHANDLING 65
6.1 INDLEDNING 65
6.2 SPILDEVANDSTYPER 65
6.3 FORSYNINGENS SPILDEVANDSANLÆG – KLOAKERINGSPRINCIPPER 66
6.4 FORSYNINGENS OG GRUNDEJERENS KLOAK 67
6.4.1 Afgrænsning mellem forsyningens og grundejerens kloak 67
6.4.2 Vejafvanding indenfor kloakopland (separatkloak) 71
6.4.3 Vejafvanding udenfor kloakopland 72
6.5 ANDRE FÆLLES SPILDEVANDSANLÆG INDENFOR KLOAKOPLAND 73
6.5.1 Vedtægter/ejerlaug for andre fælles spildevandsanlæg 73
6.6 STORPARCELLER 73
6.7 FORSYNINGENS SPILDEVANDSANLÆG PÅ PRIVAT GRUND (EKSPROPRIATION) 74
6.8 DRIFTSPROBLEMER I KLOAKKEN 75
6.8.1 Risiko for kælderoversvømmelser - hvad gør borgeren/hvem har ansvaret? 75
6.8.2 Rottebekæmpelse 75
6.8.3 Indsivning, private brønde 76
6.9 FORBRUGERENS/GRUNDEJERENS/DE VEDLIGEHOLDELSESPLIGTIGE VEJEJERES OPGAVER OG PLIGTER I FORHOLD TIL EGNE INSTALLATIONER 77
6.10 TILSLUTNING TIL SPILDEVANDSANLÆGGET 77
6.10.1 Tilslutningspligt og ret 77
6.10.2 Tidspunkt for tilslutning og manglende tilslutning 78
6.10.3 Fejlagtig tilslutning af drænvand 79
6.10.4 Fejlkoblinger 79
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
6
6.10.5 Afledningsforhold 80
6.10.6 Tilslutning af ejendomme udenfor kloakopland 80
6.11 BETALINGSVEDTÆGTEN 81
6.12 HEL ELLER DELVIS UDTRÆDEN AF KLOAKFORSYNINGEN 82
6.13 SEPARERING AF FÆLLESKLOAK 83
6.13.1 Forløb af separeringsprojekt 84
6.14 NYE KLOAKERINGSPROJEKTER 85
6.14.1 Private byggemodninger 86
6.15 GENANVENDELSE AF TAGVAND TIL HAVEVANDING 86
6.16 GENANVENDELSE AF TAGVAND TIL HUSHOLDNING 87
6.17 RETNINGSLINIER FOR ETABLERING AF LAR-ANLÆG 88
6.17.1 Nedsivning af potentielt olieholdigt overfladevand 89
6.17.2 Retningslinier for etablering af faskiner 89
6.18 RETNINGSLINIER FOR TILSLUTNING AF REGNVAND TIL FORSYNINGENS
SPILDEVANDSANLÆG, HERUNDER BEFÆSTELSESGRAD 92
6.18.1 Befæstelsesgrader for ejendomme i nye kloakoplande 93
6.18.2 Befæstelsesgrader for erhvervsejendomme indenfor eksisterende kloakoplande 95
6.19 RETNINGSLINIER FOR TILSLUTNING TIL FORSYNINGENS SPILDEVANDSANLÆG 98
6.19.1 Tilsyn 100
6.20 RETNINGSLINIER FOR OLIEUDSKILLER 100
6.21 RETNINGSLINIER FOR FEDTUDSKILLER 101
6.22 SPILDEVANDSTILLADELSER (UDENFOR KLOAKOPLAND) 102
6.22.1 Retningslinier for nedsivning af spildevand 102
6.22.2 Retningslinier for nedsivning af spildevand fra spabade med og uden klor samt pools 103
6.22.3 Retningslinier for etablering og tømning af samletank 104
6.22.4 Udsprøjtning af vaskevand på jordoverfladen 105
6.23 TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE 106
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
7
6.24 TILSYN MED SPILDEVANDSANLÆG 107
6.25 ÆNDRING AF AFLØBSFORHOLD OG BELASTNING KAN MEDFØRE KRAV OM
FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING 107
6.26 HÅNDHÆVELSE AF ULOVLIGE FORHOLD 107
7 HAV, FJORD, SØER, VANDLØB OG GRUNDVAND 109
7.1 INDLEDNING 109
7.2 PÅVIRKNINGER 110
7.3 RETNINGSLINIER FOR ANVENDELSE AF OG UDLEDNING TIL VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE 113
7.3.1 Generelle retningslinier for beskyttelse og anvendelse af vandområder 113
7.3.2 Retningslinier for udledninger til søer 115
7.3.3 Retningslinier for udledninger til vandløb 116
7.3.4 Retningslinier for jord og grundvand 118
7.4 FJORD OG HAV 119
7.4.1 Vandplanernes miljømål 121
7.4.2 Status 122
7.4.3 Plan 125
7.5 SØER 126
7.5.1 Vandplanernes miljømål 126
7.5.2 Status 127
7.5.3 Plan 130
7.6 VANDLØB 132
7.6.1 Vandplanernes miljømål 132
7.6.2 Status 133
7.6.3 Plan for vandløb, der er påvirkede af spildevand fra kloakoplande. 138
7.6.4 Plan for vandløb der er påvirket af spildevand i det åbne land 143
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
8
7.6.5 Plan for øvrige tiltag 143
7.7 BADEVAND 143
7.7.1 Miljømål og krav til badevandsområder 144
7.7.2 Status 144
7.7.3 Plan 146
7.8 GRUNDVAND OG GEOLOGI 148
7.8.1 Miljømål 148
7.8.2 Status 148
7.8.3 Udpegning af nedsivningsområder 150
7.8.4 Plan 151
8 MILJØFREMMEDE STOFFER 153
8.1 INDLEDNING 153
8.2 VANDKVALITETSKTRITERIER/MILJØKVALITETSKRAV 153
8.3 VANDPLANENS KRAV TIL GOD ØKOLOGISK OG KEMISK TILSTAND 154
8.4 STATUS 156
8.5 PLAN 159
9 SPILDEVANDSSTRUKTUR 161
9.1 INDLEDNING 161
9.2 STATUS 161
9.3 PLAN 162
9.3.1 Fremtidig renseanlægsstruktur 163
10 RENSEANLÆG 165
10.1 INDLEDNING 165
10.2 FORSYNINGENS RENSEANLÆG 165
10.2.1 Holstebro Renseanlæg 166
10.2.2 Vinderup Renseanlæg 170
10.2.3 Thorsminde Renseanlæg 173
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
9
10.2.4 Ulfborg Renseanlæg 176
10.2.5 Vemb Renseanlæg 179
10.2.6 Bur Renseanlæg 182
10.3 PRIVATE RENSEANLÆG OVER 30 PE 184
10.3.1 Bjerghuse Camping 185
10.3.2 Fjand Camping og Feriecenter 186
10.3.3 Skærum Mølle 186
10.3.4 Tvind Skolerne/Den selvejende institution Estate 187
10.3.5 Ulfborg Kjærgård/AMU-centeret 188
10.3.6 Trandum Camping 189
10.3.7 Rose Poultry A/S 190
10.3.8 Vinderup Camping 191
11 KLOAKOPLANDE 193
11.1 INDLEDNING 193
11.2 GENERELT 193
11.3 GENERELLE FORHOLD VEDR. KLOAKOPLANDE 194
11.4 SAMMENHÆNG MED KOMMUNEPLANRAMMER 2009-2021 194
11.5 ANDET FÆLLES SPILDEVANDSANLÆG (FÆLLESPRIVAT KLOAK) 195
11.6 PLANLAGTE ÆNDRINGER AF KLOAKKEN 195
11.6.1 Separering af eksisterende oplande 196
11.6.2 Fremtidig separering af kloakoplande 196
11.7 PLANLAGTE OPLANDE 197
11.8 OPLANDSBESKRIVELSER 198
11.8.1 Thorsminde 200
11.8.2 Ndr. Fjand, Sdr. Fjand og Bjerghuse 201
11.8.3 Sdr. Nissum og Nørhede 202
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
10
11.8.4 Vester Husby 203
11.8.5 Husby 204
11.8.6 Staby 205
11.8.7 Ulfborg 206
11.8.8 Ulfborg Kirkeby 208
11.8.9 Vemb 208
11.8.10 Bur 209
11.8.11 Idom 210
11.8.12 Råsted 211
11.8.13 Naur 212
11.8.14 Krunderup 213
11.8.15 Holstebro 213
11.8.16 Mejrup 216
11.8.17 Mejdal og Halgård 217
11.8.18 Nørre Felding 218
11.8.19 Tvis 219
11.8.20 Hvam og Borbjerg 221
11.8.21 Savstrup 222
11.8.22 Skave 222
11.8.23 Hogager 223
11.8.24 Stendis 224
11.8.25 Ryde og Rydhave 224
11.8.26 Handbjerg 225
11.8.27 Vinderup 227
11.8.28 Ejsingholm 228
11.8.29 Ejsing og Tværmose 229
11.8.30 Sahl 230
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
11
11.8.31 Frilandsmuseet 231
11.8.32 Sevel 232
11.8.33 Djeld 232
11.8.34 Herrup 233
11.8.35 Bjergby 234
11.8.36 Mogenstrup 234
12 SLAMHÅNDTERING 237
12.1 INDLEDNING 237
12.2 STATUS 237
12.2.1 Slam fra bundfældningstanke (tømningsordning) 238
12.2.2 Slam fra øvrige private spildevandsanlæg 239
12.3 PLAN 239
12.3.1 Slam fra bundfældningstanke (tømningsordning) 239
13 LEDNINGSANLÆG 241
13.1 INDLEDNING 241
13.2 GENERELT 241
13.3 LEDNINGSREGISTRERING 242
13.3.1 Status 242
13.3.2 Plan 242
13.4 KLOAKFORNYELSESPLANER 242
13.4.1 Den overordnede kloakfornyelsesplan 243
13.4.2 Den konkrete kloakfornyelsesplan 243
13.4.3 Status 245
13.4.4 Plan 245
13.4.5 Kloakfornyelse af fælleskloakerede områder 247
13.5 ØKONOMI VED KLOAKFORNYELSE 248
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
12
13.6 NYKLOAKERING 248
13.7 DIMENSIONERING AF LEDNINGSANLÆG 249
13.7.1 Dimensioneringspraksis bliver til funktionspraksis 251
13.7.2 Formulering af funktionskrav 251
13.7.3 Valg af sikkerhedstillæg 253
13.7.4 Beregninger 255
13.7.5 Dimensionering af spildevandsledninger 256
13.7.6 Dimensionering af regnvandsledninger og fællesledninger 257
14 PUMPESTATIONER OG OVERLØBSBYGVÆRKER 262
14.1 INDLEDNING 262
14.2 PUMPESTATIONER 262
14.2.1 Status 263
14.2.2 Plan 264
14.3 OVERLØBSBYGVÆRKER 265
14.3.1 Status 267
14.3.2 Krav og retningslinier for overløbsbygværker og sparebassiner 267
14.3.3 Plan 268
14.4 TILSYN MED PUMPESTATIONER OG BYGVÆRKER 272
14.5 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE STOFBELASTNINGER 273
15 REGNBETINGEDE UDLEDNINGER 275
15.1 EKSISTERENDE OG KOMMENDE REGNBETINGEDE UDLØB 275
15.1.1 Eksisterende udløb 276
15.1.2 Eksisterende bassiner 276
15.2 NYE REGNBETINGEDE UDLEDNINGER 276
15.2.1 Nye regnbetingede udløb 277
15.2.2 Nye bassiner 277
15.3 KRAV TIL BASSINER 277
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
13
15.3.1 Dimensionering af bassiner 278
15.3.2 Anlægs-, funktions- og driftskrav til bassiner 282
15.4 LOKAL AFLEDNING/ANVENDELSE AF REGNVAND (LAR) 284
15.5 PLAN FOR EKSISTERENDE REGNBETINGEDE UDLEDNINGER 286
15.6 MILJØFREMMEDE STOFFER OG KRAV TIL BAT (BEST AVAILABLE TECHNOLOGY) 290
15.7 TILSYN MED REGNVANDSBASSINER OG REGNVANDSUDLEDNINGER 291
15.8 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE STOFBELASTNINGER 291
16 SPILDEVAND FRA EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 293
16.1 INDLEDNING 293
16.2 MÅL OG RETNINGSLINIER FOR FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 293
16.3 STATUS FOR SPILDEVANDSFORHOLDENE DET ÅBNE LAND 294
16.3.1 Ejendomme og afløbstyper 294
16.3.2 Oplande med renseklasse 297
16.3.3 Status vedr. forbedret spildevandsrensning i åben land i de tidligere kommuner 298
16.4 PLAN FOR FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I UDPEGEDE OPLANDE I DET ÅBNE LAND 302
16.4.1 Prioritering af indsatsen 302
16.4.2 Tidsplaner for registrering af afløbsforhold og meddelelse af påbud 302
16.4.3 Fremgangsmåde ved krav om forbedret rensning af spildevand i det åbne land 305
16.4.4 Medlemskab af kloakforsyningen 307
16.4.5 Valg af anlægstype 308
16.4.6 Udgifter for grundejer og forsyningen 309
16.5 KRITERIER FOR UDPEGNING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND TIL KLOAKERING. 311
16.6 ØVRIGE EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 312
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
14
16.6.1 Status 312
16.6.2 Plan 312
16.7 SOMMERHUSOMRÅDER I HOLSTEBRO KOMMUNE 313
16.7.1 Status vedr. håndtering af spildevand i sommerhusområder 313
16.7.2 Planer vedr. håndtering af spildevand i sommerhusområder 316
16.8 DEN FREMTIDIGE STOFUDLEDNING FRA EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 319
17 ØVRIGE SPILDEVANDSFORHOLD I DET ÅBNE LAND 321
17.1 INDLEDNING 321
17.2 DAMBRUG 321
17.2.1 Råsted Lilleå 321
17.2.2 Gryde Å 322
17.2.3 Idom Å 322
17.2.4 Vegen Å 322
17.2.5 Tvis Å 322
17.3 FILTERSKYLLEVAND FRA VANDVÆRKERNE 323
17.4 VIRKSOMHEDER I DET ÅBNE LAND 324
17.4.1 Status 324
17.4.2 Plan 326
17.5 LANDBRUGSVIRKSOMHEDER 326
18 FREMTIDIGE PROJEKTER 329
18.1 PROJEKTER 329
18.1.1 Prioriterede projekter, kategori 1 330
18.1.2 Projekter kategori 2 og 3 333
19 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN 335
19.1 RENSEANLÆG 335
19.2 NYKLOAKERING 335
19.3 KLOAKFORNYELSE 339
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
15
19.4 BYGVÆRKER OG MILJØPROJEKTER 340
19.5 SAMLET TIDS- OG INVESTERINGSPLAN 342
19.6 POTENTIELLE PROJEKTER 342
20 MILJØVURDERING 345
20.1 SCOPING 345
20.1.1 0-alternativet 346
20.1.2 Planforslag og alternativ 346
20.2 KVANTITATIV VURDERING AF STOFUDLEDNINGEN FRA SPILDEVANDSPLAN 2011-2016 348
20.3 MILJØVURDERING 350
20.3.1 Afbødende foranstaltninger 356
20.3.2 Overvågningsprogram 357
21 ORDLISTE 359
BILAGSFORTEGNELSE:
Bilag 1 Deloplandsskemaer Status og Plan
Bilag 2 Udløbsskemaer Status og Plan
Bilag 3 Renseanlægsskemaer
Bilag 4 Udlederskemaer til renseanlæg (WinSpv)
Bilag 5 Tidsplan for kloakeringer/byggemodninger 2011-2021
Bilag 6 Plan for overløbsbygværker med forventede indsatser
Bilag 7 Skemaforklaring
Bilag 8 Samba beregninger
Bilag 9 Vestforsynings regnvandsbassiner
Bilag 10 Private regnvandsbassiner
Bilag 11 Ejendomme, der skal separeres
Bilag 12 Anlægstyper åben land
Bilag 13 Ejendomme i det åbne land, der skal kloakeres
Bilag 14 Ejendomme i det åbne land, der skal udtages af kloakopland
Bilag 15 EU miljøkvalitetskrav
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
16
Bilag 16 Miljøkvalitetskrav fastsat i landsplandirektiv
Bilag 17 Ejendomme i Vester Husby, der skal kloakeres
Bilag 18 Nedsivningsforhold
Tegnings nr. Områdebetegnelse Målestok
1.01 Oversigtskort 1:75.000
2.01 Kloakoplande - Thorsminde 1:4.000
2.02 Kloakoplande - Ndr. Fjand, Bjerghuse, Sdr. Fjand 1:5.000
2.03 Kloakoplande - Nørhede 1:5.000
2.04 Kloakoplande - Vester Husby 1:6.000
2.05 Kloakoplande - Husby 1:5.000
2.06 Kloakoplande - Staby 1:4.000
2.07 Kloakoplande - Tvind Skolen 1:5.000
2.08 Kloakoplande - Ulfborg 1:5.000
2.09 Kloakoplande - Ulfborg Kirkeby 1:5.000
2.10 Kloakoplande - Vemb 1:5.000
2.11 Kloakoplande - Bur 1:5.000
2.12 Kloakoplande - Idom 1:5.000
2.13 Kloakoplande - Råsted 1:5.000
2.14 Kloakoplande - Naur 1:5.000
2.15 Kloakoplande - Krunderup 1:5.000
2.16 Kloakoplande - Holstebro NV 1:5.000
2.17 Kloakoplande - Holstebro NØ 1:5.000
2.18 Kloakoplande - Holstebro V 1:5.000
2.19 Kloakoplande - Holstebro C 1:5.000
2.20 Kloakoplande - Mejrup 1:4.000
2.21 Kloakoplande - Holstebro Syd 1:4.000
2.22 Kloakoplande - Mejdal / Halgård 1:5.000
2.23 Kloakoplande - Nørre Felding 1:5.000
2.24 Kloakoplande - Holstebro Ø 1:5.000
2.25 Kloakoplande - Tvis 1:5.000
2.26 Kloakoplande - Mejrup Moseby 1:7.000
2.27 Kloakoplande - Hvam /Borbjerg 1:5.000
2.28 Kloakoplande - Savtrup 1:5.000
2.29 Kloakoplande - Skave 1:4.000
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
17
Tegnings nr. Områdebetegnelse Målestok
2.30 Kloakoplande - Stendis 1:5.000
2.31 Kloakoplande - Hogager 1:5.000
2.32 Kloakoplande - Ryde 1:5.000
2.33 Kloakoplande - Rydhave 1:4.000
2.34 Kloakoplande - Handbjerg 1:4.000
2.35 Kloakoplande - Vinderup V 1:4.000
2.36 Kloakoplande - Vinderup Ø 1:4.000
2.37 Kloakoplande - Ejsingholm 1:5.000
2.38 Kloakoplande - Tværmose / Ejsing 1:4.000
2.39 Kloakoplande – Sahl 1:4.000
2.40 Kloakoplande - Frilandsmuseet 1:5.000
2.41 Kloakoplande – Sevel 1:5.000
2.42 Kloakoplande – Djeld 1:5.000
2.43 Kloakoplande – Herrup 1:4.000
2.44 Kloakoplande - Bjergby 1:5.000
2.45 Kloakoplande - Mogenstrup 1:4.000
2.47 Kloakoplande – Hvam Mejeriby og Hvam 1:5.000
3.01 Åben land - Grundvand 1:50.000
3.03 Åben land Vest - Status og Plan 1:37.000
3.04 Åben land – Øst – Status og Plan 1:37.000
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
18
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
19
1 Læsevejledning
Denne spildevandsplan er opbygget af flere elementer, der hver for sig henvender sig til enkelte målgrupper.
Kapitel 2, indledning beskriver, hvad en spildevandsplan er, dens retsvirk-ning, indhold, opbygning m.v.
Kapitel 3 indeholder en sammenskrivning af de vigtigste elementer i spilde-vandsplanen.
Målsætninger for Holstebro Kommune og Vestforsyning Spildevand A/S er beskrevet i kapitel 4, mens lovgrundlag og administrative forhold er beskre-vet i kapitel 5 og 6.
Recipientbeskrivelse er i kapitel 7, mens kapitel 8, 9, 10, 11 og 12 indehol-der elementer omkring miljøfremmede stoffer, spildevandsstruktur, rense-anlæg, slamhåndtering og kloakoplande.
Kapitel 13 og 14 beskriver forhold omkring ledningsanlæg og pumpestatio-ner, mens kapitel 15, 16 og 17 beskriver forhold omkring de regnbetingede udløb og det åbne land.
Kapitel 18 beskriver de fremtidige tiltag på spildevandsområdet og kapitel 19 beskriver den tilhørende tids- og økonomiplan.
Spildevandsplanen afsluttes i kapitel 20 med en miljøvurdering.
En skematisk læsevejledning fremgår af nedenstående tabel.
Nedenstående tabel viser, hvilke dele af spildevandsplanen der har primær interesse for den enkelte type læser. Hvilke dele af planen er interessant for dig?
Er du? Mest relevante kapitler for dig
Borger/virksomhed bosat i område, der er kloakeret:
Kap. 5: Lov- og planlægningsgrundlag Kap. 6: Administrative forhold Kap.11: Kloakoplande Kap.13: Ledningsanlæg Kap.15: Regnbetingede udledninger Kap.18: Fremtidige projekter Kap.19: Tids- og investeringsplan
Borger/virksomhed bosat i landområde uden for kloakeret område:
Kap. 5: Lov og planlægningsgrundlag Kap. 6: Administrative forhold Kap. 7: Recipienter Kap.15: Regnbetingede udledninger Kap.16: Spildevandsrensning i det åbne land. Kap.18: Fremtidige projekter Kap.19: Tids- og investeringsplan
Holstebro Kommunes
Spildevandsplan
2011-2016
Udgiver:
Holstebro Kommune
Samarbejdspartner:
Vestforsyning Spildevand A/S
Rådgiver:
Envidan, Silkeborg
Tryk:
Holstebro Kommune
Vedtaget af Byrådet:
15. november 2011
Tillæg nr. 1 vedtaget den 18. september 2012 til Holstebro Kommunes Spildevandsplan er indarbejdet.
Tillæg nr. 2 vedtaget den 12. november 2013 til Holstebro Kommunes Spildevandsplan er indarbejdet.
Tillæg nr. 3 vedtaget den 16. december 2014 til Holstebro Kommunes Spildevandsplan er indarbejdet.
Offentliggjort den:
7. december 2011
Hentes fra:
www.holstebro.dk under Natur og Miljø, eller ved at kontakte Holstebro Kommune, Natur og Miljø, Nupark 51, 7500 Hol-stebro, tlf.:96 11 75 57, e-mail: [email protected]
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
20
Vestforsyning Spildevand A/S
Hele spildevandsplanen
Miljømyndighed: Hele spildevandsplanen
Politiker:
Kap. 3: Sammenfatning Kap. 4: Målsætninger Kap. 6: Administrative forhold Kap.18: Fremtidige projekter Kap.19:Tids- og investeringsplan Kap.20: Miljøvurdering
1.1 Spildevandsplanens opbygning og ind-hold
Spildevandsplanen består af:
En tekstdel, som udgøres af en hovedrapport, en bilagsrapport samt kort-materiale.
Hovedrapporten omfatter bl.a.:
Målsætninger for håndteringen af spildevandet.
Retningslinier for beskyttelse af vand, jord og grundvand
Håndtering af miljøfremmede stoffer
Renseanlæg.
Kloaksystem og kloakfornyelse, kloakoplande.
Regnvandshåndtering
Slamhåndtering.
Spildevandsrensning i det åbne land.
Administrative forhold
Tids- og investeringsplan for anlægsprojekter.
Miljøvurdering
Bilagsrapporten omfatter bl.a.:
Udløbsskemaer med angivelse af eksisterende og fremtidige udled-te vand- og stofmængder til kommunens vandløb. Af skemaerne fremgår også oplysninger om bassiner og øvrige renseforanstaltnin-ger.
Oplandsskemaer med angivelse af samtlige oplandsdata, herunder kloakeringsprincip, belastning, befæstelsesgrad m.v.
Renseanlægsskemaer med oplysninger om de enkelte renseanlæg.
Skema med oplysninger om og handleplan for overløbsbygværker.
Beskrivelser af forskellige typer af spildevandsanlæg til brug i det åbne land.
Oplysninger om hvilke ejendomme, der skal kloakeres og hvilke der skal tages ud af kloakopland.
Kortdelen omfatter:
Detailplaner for de kloakerede byområder, der angiver, hvilke ejen-domme, der er kloakeret og efter hvilket kloakeringsprincip. Dertil
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
21
kommer alle planlagte kloakeringsområder. Endvidere fremgår alle kendte udledninger til recipienter samt planlagte udledninger i det omfang de på plantidspunktet var kendt.
Detailplaner for det åbne land, der viser, hvor husspildevandet skal renses til et bestemt niveau og hvilke ejendomme, der forventes at være omfattet af de pågældende krav.
Åben land kortene består af et kort med oplysninger om vandløb, deres målsætninger, renseklasse m.v. Derudover er der et jord- og grundvandskort, der angiver områder, der er egnet til nedsivning, samt indeholder oplysninger om boringer, drikkevandsområder m.v.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
22
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
23
2 Indledning
Spildevandsplan 2011-2016 har til formål at sammenfatte viden om spilde-vandsområdet fra de tidligere Ulfborg-Vemb, Vinderup og Holstebro kom-muner og sikre et fælles ensartet grundlag for den fremtidige administration af spildevandsforholdene i Holstebro Kommune. Derudover skal Spilde-vandsplan 2011-2016 betragtes som handleplan i forbindelse med gen-nemførelsen af Vandplanerne for Ringkøbing og Nissum Fjorde samt Lim-fjorden. Nærværende spildevandsplan for Holstebro Kommune erstatter så-ledes de hidtil gældende spildevandsplaner for de tidligere Ulfborg-Vemb, Holstebro og Vinderup kommuner inklusiv tillæg.
Spildevandsplan Ulfborg-Vemb Kommune 1989
Tillæg nr. 1 til Ulfborg-Vemb Kommunes Spildevandsplan ”Udvidel-se af Kloakopland til Vemb Renseanlæg med Kultur- og Erhvervs-center Nr. Vosborg, 2004
Tillæg nr. 2 til Ulfborg-Vemb Kommunes Spildevandsplan ”Afskæ-ring af spildevand fra Sdr. Nissum”, 1989
Tillæg nr. 3 til Ulfborg-Vemb Kommunes Spildevandsplan ”Ind-pumpning af spildevand fra Fjand Strand til Ulfborg Renseanlæg”, 2004
Spildevandsplan for det åbne land, 2004. Ulfborg-Vemb Kommune
Tillæg nr. 5 til Ulfborg-Vemb Kommuns spildevandsplan ”Kloakering af nyt sommerhusområde, Strandengene, Vester Husby, 2008.
Tillæg nr. 6 til gl. Ulfborg-Vemb Kommunes Spildevandsplan ”Opda-tering af oplandskort i overensstemmelse med Kommuneplan 2009”, 2010
Spildevandsplan Vinderup Kommune 2004-2016
Tillæg nr. 1 til Vinderup Kommunes Spildevandsplan ”Spildevands-kloakering af Hjerl Hede Frilandsmuseum”, 2006
Tillæg nr. 2 til gl. Vinderup Kommunes Spildevandsplan ”Opdatering af oplandskort i overensstemmelse med Kommuneplan 2009”, 2010
Spildevandsplan Holstebro Kommune 2004-2012
Tillæg nr. 1 til Holstebro Kommunes spildevandsplan ” Områderne ved Guldblommen, Møllevej og Bakken”, februar 2006
Tillæg nr. 2 til Holstebro Kommunes spildevandsplan ”Ændring af flere kloakerede områder”, maj 2006
Tillæg nr. 3. til Holstebro Kommunes spildevandsplan ”Fremtidigt erhvervsareal ved Tvis”, 2007
Tillæg nr. 4 til Holstebro Kommunes spildevandsplan ”Kloakering af 3 havekolonier Skovbrynet, Ålund og Storåen”, 2008
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
24
Tillæg nr. 5 til Holstebro Kommunes spildevandsplan ”Kloakering af Ellebæk og Fredhøje havekolonier”, 2011
Tillæg nr. 6 til gl. Holstebro Kommunes Spildevandsplan ”Opdate-ring af oplandskort i overensstemmelse med Kommuneplan 2009”, 2010
2.1 Spildevandsplanens retsvirkning
Holstebro Kommune skal i henhold til Miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte forhold indenfor spildevandsområdet.
En vedtagen spildevandsplan udgør det retligt bindende grundlag for kom-munens administration af spildevandsområdet og fastlægger rammerne for håndteringen af spildevandet overalt i kommunen.
Holstebro Kommune udfører eller foretager ændringer i overensstemmelse med initiativerne i planen og ligeledes i overensstemmelse med den tids-plan, der er vedtaget. Ligeledes er det Holstebro Kommunes opgave at for-anledige, at de nødvendige tilladelser, påbud m.v. meddeles i overens-stemmelse med tidsplanen, således at andre parter som eks. Vestforsyning Spildevand A/S kan gennemføre opgaverne i overensstemmelse med tids-planen.
Spildevandsplanen udgør derudover et arbejds- og planlægningsredskab for Holstebro Kommune og Vestforsyning Spildevand A/S.
Spildevandsplanen udgør det retlige og administrative grundlag for:
at udbygge og vedligeholde forsyningens spildevandsanlæg i hen-hold til lovkrav, kommuneplanen samt borgernes afledningssikker-hed inden for de økonomiske rammer, der er gældende for Vestfor-syning Spildevand A/S.
at grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til kloaksystemet samt til at betale tilslutnings- og vandaf-ledningsbidrag herfor i henhold til gældende betalingsvedtægt og takstblad.
at indskærpe overfor grundejeren, at der skal separeres på fælles-kloakerede ejendomme i takt med, at fælleskloaksystemer ændres til separatkloak.
at meddele påbud om forbedret rensning af spildevand på ejen-domme i det åbne land (ejendomme uden for forsyningens kloakop-land).
at der i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg kan ek-sproprieres.
at meddele tilladelse til udledning af renset spildevand, overløbs-vand og separat regnvand til vandløb, søer og kystvande.
For borgerne er planen en forhåndsorientering om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
25
2.2 Ansvar for spildevandshåndtering i kommunen
Ansvaret for spildevandshåndteringen i kommunen er fordelt på følgende to parter:
Myndighedsforhold: Holstebro Kommune herefter kaldet kommunen er myndighed på nedenstående opgaver.
Ansvarlig for udarbejdelse af spildevandsplanen.
Vurdering af påvirkningen af miljøtilstanden i vandløb, søer og kyst-vande samt meddelelse af udledningstilladelser til såvel forsynin-gens som andre spildevandsanlæg (herunder vejanlæg).
Tilladelse til private spildevandsanlæg på ejendomme uden for klo-akeret opland.
Indskærpelse om tilslutning til forsyningens kloakanlæg.
Påbud om ændring af eksisterende private kloakanlæg, blandt an-det separatkloakering af fælleskloak.
Påbud om forbedret spildevandsrensning på enkeltliggende ejen-domme i det åbne land.
Tilladelse til tilslutning af spildevand og regnvand til kloaksystemet, herunder evt. regulering af eksisterende tilslutninger.
Tilladelse til tilslutning af enkeltliggende ejendomme. Kommunen afgør endeligt hvilke ejendomme, der skal indenfor kloakopland.
Tilladelse til hel eller delvis udtræden af kloakopland kræver æn-dring af spildevandsplanen.
Løbende tilretning og justering af kloakoplande i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner.
Udarbejdelse af tømningsregulativ samt godkendelse af de af Vest-forsyning Spildevand A/S fremsendte tømningstakster.
Myndighed på tømningsordningen i forbindelse med defekte tanke, manglende tømninger, indberetning af nye tanke, rettelser i Tøm-ningsdatabasen, dispensation for tømning, sletning af tanke m.v.
Godkendelse af den af Vestforsyning Spildevand A/S udarbejdede betalingsvedtægt samt de tilhørende takster. Kommunen skal i den forbindelse sikre, at vedtægten og de fastsatte takster lever op til gældendende regler, herunder regler om prisloft og betalingsloven.
Rottebekæmpelse undtaget i Vestforsyning Spildevand A/S´s spil-devandsanlæg.
Driftsforhold (kloak- og renseanlæg): Vestforsyning Spildevand A/S heref-ter kaldet Vestforsyning er et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2 stk. 1 i Lov om Vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vand-sektorloven). Vestforsyning ejer, driver og vedligeholder kloakken i Holste-bro Kommune. Vestforsyning har følgende opgaver:
Udlevere oplysninger til udarbejdelse af spildevandsplanen, samt medvirke til udarbejdelse af planen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
26
Udbygning af det kloakerede opland i overensstemmelse med Hol-stebro Kommunes Spildevandsplan.
Transport af spildevand fra ejendomme i kloakerede områder, her-under drift af pumpestationer, øvrige kloakbygværker og selve led-ningsanlægget.
Rensning af spildevand, således at udledningstilladelser overhol-des; dette gælder både spildevand, opspædet spildevand og sepa-rat overfladevand.
Bortskaffelse af slam i henhold til de nationale retningslinjer.
Etablering og drift af privatejede renseanlæg til forbedret rensning i det åbne land ved indgåelse af kontraktligt medlemskab mellem grundejer og Vestforsyning.
Administration af tømningsordningen for så vidt angår drift, tømning og opkrævning.
Udarbejdelse af betalingsvedtægten for Holstebro Kommune samt opkrævning efter denne, herunder fastsættelse af taksterne.
Rottebekæmpelse i Vestforsynings spildevandsanlæg.
Træffer beslutning om eventuel tilbagebetaling ved hel eller delvis udtræden af kloakopland.
2.3 Spildevandsplanens vedtagelse
Et forslag til Spildevandsplan 2011-2016 er forelagt Byrådet og har været i offentlig høring i minimum 8 uger. Miljøvurderingen er offentliggjort som en del af selve spildevandsplanen.
Indtil offentlighedsfasens udløb har der været mulighed for kommentering og indsigelse fra borgere, virksomheder, interesseorganisationer m.v. til forslaget.
Byrådet har på baggrund af de indkomne kommentarer og med mindre tek-niske justeringer vedtaget det endelige indhold af Spildevandsplan 2011-2016.
Vedtagelsen af Spildevandsplan 2011-2016 offentliggøres i lokale aviser. Selve planens indhold vil kunne læses på Holstebro Kommunes hjemme-side.
Spildevandsplanen er sendt i høring den 28. april 2011 og endelig vedtaget af Byrådet den 15. november 2011 og offentliggjort den 7. december 2011.
2.4 Klagevejledning
Byrådets vedtagelse af Spildevandsplan 2011-2016 kan i henhold til Miljø-beskyttelseslovens § 32 ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Vedtagelsen kan ikke ankes til anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene inden 6 mdr. fra planens offentliggørelse.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
27
2.5 Klagevejledning til miljøvurdering
I kapitel 20 er der foretaget en miljøvurdering af Spildevandsplan 2011-2016.
I henhold til § 16, stk. 2 i bekendtgørelse af lov nr. 936 af 24.09.2009 om miljøvurdering af planer og programmer, kan kun retlige spørgsmål påkla-ges.
Klageberettiget er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens ud-fald, samt visse landsdækkende foreninger og organisationer.
Klage indgives til
Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8 2400 København NV Eller på mail til: [email protected]
Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra planens offentliggørelse dvs. senest den 4. januar 2011.
Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myn-digheder.
Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget.
Betales gebyret ikke indenfor den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklage-nævnets hjemmeside www.nkn.dk
Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvis medhold i klagen.
2.6 Fremtidige revisioner af spildevandsplanen
Spildevandsplanen angiver de overordnede hensigter for den fremtidige håndtering af spildevand inden for Holstebro Kommune.
Ved fremtidige ændringer af nærværende spildevandsplan udarbejdes særskilte tillæg. Inden vedtagelsen orienteres berørte borgere og virksom-heder og de opfordres til at fremkomme med kommentarer/indsigelser i lø-bet af offentlighedsfasen på minimum 8 uger. Orienteringen vil ske ved of-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
28
fentlig annoncering og evt. i særlige tilfælde ved skriftlig orientering til den enkelte borger/virksomhed.
For at opnå en hensigtsmæssig administrativ praksis for ajourføring af den digitale spildevandsplan er kompetencen for fremtidige revisioner fastlagt som følger:
Berigtigelser, der primært har administrativ karakter, betragtes ikke som egentlige revisioner og ændres af Holstebro Kommune:
Tilretning af grænser for kloakoplande med samme kloakeringsprincip.
Ajourføring af fællesprivat-kloakerede områder i takt med, at den fornødne dokumentation tilvejebringes.
Ændring af udledningstilladelser, hvor kommunen har kompetencen.
Justeringer, der ikke medfører uforholdsmæssige udgifter eller rådig-hedsindskrænkninger for grundejere, foretages i et samarbejde mellem Vestforsyning og Holstebro Kommune:
Tilslutning af enkeltejendomme, jf. modtagelse af tilbud om kontraktligt medlemskab (åbne land).
Tilslutning af enkeltejendomme beliggende uden for kloakeret opland efter anmodning fra ejendommens ejer.
Ændret placering af kloakledninger via ny opmåling, sanering m.v.
Tillæg til spildevandsplanen vedtages af Byrådet med tilhørende offentlig-hedsfase.
Revision af spildevandsplanen vedtages af Byrådet med tilhørende offent-lighedsfase.
Nærværende spildevandsplan opererer med en planperiode, der hedder 2011 – 2016. En egentlig hovedrevision af planen vil påbegyndes igen i 2014.
Spildevandsplanen justeres i den mellemliggende periode mindst en gang årligt med et tillæg, således at det sikres, at planen løbende er ajourført.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
29
3 Sammenfatning
Ifølge Miljøbeskyttelseslovens §32 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse af spildevand inden for kommunen. I loven er der fastsat nærmere regler for planens indhold. Spildevandsplanen har fokus på den del af kloaksystemet, som finansieres via taksterne (vandafledningsbidrag).
Siden 1. januar 2002 har Vestforsyning været udskilt i en række selvstæn-dige aktieselskaber ejet af Holstebro Kommune. En af de fire forsyningsar-ter, som Vestforsyning varetager, er kloakforsyning. Det er således her, ek-spertisen indenfor kloaksystemerne ligger. Her planlægges projekterne, de projekteres og anlægges, de drives og vedligeholdes.
Holstebro Kommune varetager myndighedsopgaver inden for miljøområdet. Det vil i denne forbindelse sige, at Holstebro Kommune opstiller mål og krav for kloaksystemet, så dette lever op til øvrig planlægning, landets love og EU's direktiver.
Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder.
Spildevandsplanen tilgodeser følgende: at kravene i Vandplanerne opfyl-des/efterkommes, at krav til badevandskvalitet efterkommes og at der ta-ges højde for klimaforandringer.
Vandplanerne
Vandplanerne er i efteråret 2014 vedtaget og erstatter nu Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt, som grundlag for kommunens administration på vandmiljø- og spildevandsområdet.
I vandplanerne er der oplande, hvor målsætningen for vandløbet er opfyldt, men hvor der fortsat er renseklasse. I disse oplande er det kun i forbindelse med ansøgninger om nye anlæg, at renseklassen fremadrettet lægges til grund for kommunens sagsbehandling.
I Vandplanen for Nissum Fjord er indsats overfor overløbsbygværk ved Skave fjernet. Vestforsyning er dog i gang med at separere oplandet i Ska-ve og forbedre udledningen til Skave å. Vestforsyning og Holstebro Kom-mune vil samlet iværksætte løsninger, således at evt. gener fra øvrige byg-værker nedbringes hurtigst muligt.
Der er i Vandplanerne ikke krævet indsats på de separate regnbetingede udledninger, men det er angivet med årsagskode de steder, hvor regnvand kan være en årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. I Vandplanen er der opstillet retningslinier for håndtering af nye udledninger. Tilsvarende
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
30
forudsættes det, at kommunen håndterer de regnbetingede udledninger de steder, hvor de er årsag til hydraulisk overbelastning af vandløb.
Af Vandplanerne fremgår det endvidere, at Vinderup Renseanlæg med til-hørende overløbsbygværker er medvirkende årsag til den manglende mål-sætningsopfyldelse i Skærbæk Å. Det forventes med separering af store dele af Vinderup, at aflastningerne og at tilførelsen af overfladevand til ren-seanlægget mindskes, med sandsynlighed for forbedring af miljøtilstanden i Skærbæk Å.
Hovedpunkterne i Spildevandsplanen kan opsummeres som følger:
Ny Kommuneplan
Holstebro Kommune godkendte i 2009 en ny kommuneplan for perioden 2009-2021. Kommuneplanen beskriver de visioner som Byrådet har med hensyn til byudvikling. Spildevandsplan 2011-2016, har medtaget samtlige nye rammeområder, med henblik på en fremtidig kloakering.
I kommuneplanen er udlagt 333 ha boligareal og erhvervsareal i kommu-neplanens planperiode og ekstra 350 ha i perspektivperioden, der rækker ud over 2021.
Kommunen har som udgangspunkt valgt at udlægge de nye områder til se-paratkloak med udledning til recipient. Kommunen vil dog i forbindelse med de enkelte projekter og udarbejdelse af lokalplanerne vurdere muligheden for at håndtere overfladevandet lokalt i form af nedsivning.
Den nuværende spildevandsstruktur beholdes i planperioden
Vestforsyning driver i dag 6 renseanlæg i Holstebro Kommune. Den fremti-dige spildevandsstruktur i Holstebro Kommune tager udgangspunkt i den nuværende struktur, men der påregnes på sigt nedlagt 2-4 renseanlæg. Der sker ingen væsentlige ændringer i spildevandsstrukturen i planperio-den.
Vestforsyning arbejder med en dynamisk strukturanalyse som evalueres årligt i forbindelse med budgetlægningen for det kommende år. Den årlige evaluering indeholder en vurdering af de miljømæssige, driftmæssige og økonomiske forhold i spildevandsstrukturen, hvilket udmunder i en tidsplan for strukturændringer.
Ved nedlæggelse af et renseanlæg vil Holstebro Kommune skulle udarbej-de et tillæg til Spildevandsplanen.
Bur Renseanlæg optimeres i planperioden.
Overløbsbygværker og pumpestationer
Holstebro Kommune og Vestforsyning har i denne spildevandsplan haft fo-kus på at nedbringe aflastningerne fra overløbsbygværkerne i Holstebro
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
31
Kommune. I forbindelse med denne spildevandsplan er der udarbejdet en handlingsplan for samtlige overløbsbygværker.
Handlingsplanen omfatter bl.a. registrering af aflastninger/overløb, nød-overløb, etablering af riste og skumbræt, samt nedlæggelse af bygværker og etablering af bassin.
Flere pumpestationer vil i planperioden blive renoveret med henblik på at nedbringe aflastninger og gener ved pumpestop ligesom der vil blive etab-leret registrering af overløb.
En del spildevandspumpestationer aflaster som følge af uvedkommende vand som drænvand og regnvand og her iværksættes en konkret handle-plan til at nedbringe disse udledninger.
Regnvandsudledninger
Holstebro Kommune har udpeget en række separate regnbetingede udled-ninger, hvor der skal ske en rensning eller neddrosling i form af etablering af bassin. Her har kommunen valgt at prioritere regnbetingede udledninger til særskilt målsatte søer, der ikke opfylder målsætningen.
Derudover har kommunen angivet en række udløb, som kommunen vurde-rer på sigt skal have bassiner, da udløb har en hydraulisk og/eller stof-mæssig påvirkning af recipienterne.
De vurderes og medtages i de kommende planperioder. Der er opstillet di-mensionerings- og anlægskrav til bassiner og udløb.
Forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Holstebro Kommune har de sidste 3 år gennemført en kortlægning af ejen-dommene i det åbne land. Det har resulteret i, at ca. 1200 ejendomme er kortlagt med det bedst mulige vidensgrundlag. Holstebro Kommune vil til og med 2012 kortlægge de resterende ejendomme i de oplande, hvor der er fastsat rensekrav. Holstebro Kommune vil fra 2011-2016 udsende påbud til de ejendomme, der ikke overholder rensekravet, eller hvor der er fundet forhold der ikke lever op til Miljøbeskyttelsesloven.
Derudover vil kommunen i indsatsområder for vandværkernes indvindings-oplande foretage en vurdering af de ejendomme, der har miljømæssigt util-strækkelige spildevandsforhold.
Med hensyn til øvrige ejendomme i det åbne land vil kommunen sikre sig, at ejendomme med uhygiejniske forhold får forbedret spildevandsrensning.
Kommunen vil endvidere i denne planperiode foretage undersøgelser af samtlige sommerhusområder med hensyn til afklaring af den fremtidige spildevandsbortskaffelse.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
32
Det forventes, at den store indsats i det åbne land vil resultere i en forbed-ring af nærrecipienterne samt resultere i en mindre stofudledning til fjorde-ne.
Tids- og investeringsplan
Gennemførelse af de i spildevandsplanen angivne aktiviteter er budgetteret til ca. 300 mio. kr. over 6 år (faktiske priser).
Vestforsyning fastsætter årligt det kommende års vandafledningsbidrag, som indstilles til byrådet med henblik på godkendelse.
Det gældende vandafledningsbidrag kan ses på Vestforsynings hjemme-side.
Nedenstående tabel viser den overordnede tids- og investeringsplan for 2011-2016.
Kloakprojekt Tidsplan
2011-2016
Renseanlæg 35,31
Bygge- modninger
91,28
Kloakfornyelse m.m.
143,54
Bygværker og miljøprojekter
35,82
Samlet mio. kr. 305,95
Tabel 3.1 Samlet investeringsoversigt i mill. kr. ekskl. moms. Beløbene er baseret på faktiske priser. Miljøvurdering Spildevandsplanen er i henhold til Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer1 blevet miljøvurderet, idet planen indebærer fysiske ændringer eller arealanvendelser (fx nye kloakoplande, nye regnvandsud-løb), som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
De mange planlagte ændringer/arealudvidelser har/kan have stor betydning for påvirkning af nærrecipienterne og fjordene og den gennemførte miljø-vurdering påpeger en række effekter af planen samt beskriver virkemidler og den nødvendige overvågning.
I miljøvurderingen indgår endvidere en stofberegning, der anskueliggør, at med de gennemførte ændringer i form af separeringen af de fælleskloake-rede oplande, tilslutningen af de nye kloakoplande, udledningen fra nye be-fæstede arealer, forbedret rensning i det åbne land, vil udledningen til fjor-dene på sigt blive reduceret.
1 LBK. nr. 936 af 24. september 2009 med senere ændringer
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
33
I beregningerne indgår gevinsten ved etablering af bassiner på de planlagte separate regnbetingede udløb. Der er således ikke medregnet nogen stof-reduktion på de eksisterende bassiner, hvilket skyldes, at de eksisterende bassiner ikke alle er anlagt efter spildevandsplanens retningslinier.
Gevinsten ved etablering af bassiner skal ydermere ses i forhold til en be-grænsning i den hydrauliske belastning af recipienten samt en yderligere stofreduktion – ikke kun for organisk stof, kvælstof og fosfor, men også for miljøfremmede stoffer.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
34
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
35
4 Mål og visioner
4.1 Indledning
Holstebro Kommune og Vestforsyning har fastlagt en række målsætninger for spildevandshåndteringen i kommunen. Målsætningerne afstikker de overordnede rammer for de kommende års aktiviteter og virke.
Nedenstående afsnit beskriver de visioner og målsætninger som Holstebro Kommune og Vestforsyning har beskrevet for spildevandsområdet. Sidst er beskrevet de enkelte virkemidler, som sikrer at målsætninger og visioner opnås.
4.2 Visioner
Holstebro Kommunes og Vestforsynings visioner danner grundlaget for den retning, som vi arbejder hen imod for at sikre miljøet i relation til afledning af regnvand og spildevand.
Holstebro Kommunes og Vestforsynings visioner er:
Vi vil sikre en sundhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk for-svarlig bortskaffelse af spildevandet i Holstebro Kommune.
Vi vil sikre en høj driftssikkerhed, hvor der tages hensyn til klima-ændringer og ydre påvirkninger.
Vi vil sikre grundvandet og dermed drikkevandet mod forurening med spildevand.
Vi vil reducere udledningen af forurenende stoffer til vandløb og sø-er for dermed at medvirke til en opfyldelse af de fastsatte målsæt-ninger for vandkvaliteten.
Vi vil sikre vandområder med badevandskvalitet mod forurening med spildevand.
Vi arbejder hen imod, at det samlede spildevandssystem er digitalt overvåget, således at det registreres hvad den aktuelle belastning er eller har været, hvordan spildevandssystemets fysiske tilstand er og hvordan driftssituationen er eller har været. Herved dannes grundlag for en effektiv drift af spildevandssystemet samt en effektiv myndighedsbehandling.
Vi arbejder for, at nye regnvandsanlæg indpasses arkitektonisk og funktionelt i bybilledet/naturen og at regnvand anvendes til blå kiler i byområder.
Vi ønsker, at planen kan bidrage til borgernes viden og indsigt i mil-jø- og spildevandsforhold.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
36
I Spildevandsplan 2011-2016 er der derudover opstillet 4 fokusområder, der påkalder sig særlig opmærksomhed, hvad angår spildevandshåndterin-gen i Holstebro Kommune. De 4 fokusområder er:
Regnbetingede udledninger
Forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Sanering og optimering, med særlig hensyntagen til klimaændringer
Samarbejdet mellem Holstebro Kommune og Vestforsyning
På baggrund af ovenstående visioner og fokusområder er der opstillet ne-denstående målsætninger.
4.3 Målsætninger
4.3.1 Udledning til recipient
Vi skal reducere og begrænse udledningen af forurenende stoffer til vand-løb, søer og fjorde ved anvendelse af bedst tilgængelige teknologi.
Vi skal sikre, at spildevandsudledninger ikke er til hinder for, at miljømål, der er fastsat i Vandplanerne for Nissum Fjord, Limfjorden og Ringkøbing Fjord kan opnås.
Det skal tilstræbes, at der ikke forekommer uhygiejniske eller uæstetiske forhold pga. spildevand.
Virkemidler
Udledningen af forurenende stoffer fra renseanlæggene skal hele ti-den forsøges minimeret ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Dette skal ske ved optimal drift, vedligehold, styring og over-vågning.
Indsatsen overfor miljøfremmede stoffer skal ske ved dels at under-søge for stoffer i udledningerne fra renseanlæggene og andre kilder og dels ved at foretage kildeopsporing/oplandsundersøgelser.
Gennem dialog med virksomheder og information til borgere arbej-des der på at reducere udledningen af tungmetaller og miljøfrem-mede stoffer til kloaksystemet.
Udledninger fra overløbsbygværker skal begrænses mest muligt ved i videst muligt omfang at separatkloakere i områder med fælles-kloak og på sigt at nedlægge overløbsbygværkerne.
Spildevandsanlæg både indenfor og udenfor kloakopland, der er år-sag eller medvirkende årsag til den manglende målopfyldelse i vandområderne, skal forbedres.
Der skal udarbejdes handleplaner for de vandløb, der er belastede af mange spildevandsudledninger og hvor der er behov for en koor-dineret indsats for at forbedre miljøtilstanden.
På baggrund af en stofmæssig og/eller hydraulisk vurdering skal ud-ledningen af forurenende stoffer fra regnbetingede udledninger fra
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
37
separatkloakerede områder begrænses mest muligt ved etablering af bassiner.
Evt. nødoverløb fra pumpestationer må som hovedregel ikke føres direkte til recipienten. Hvor dette af tekniske eller økonomiske grun-de ikke vil være muligt, skal der på anden vis tages højde for, at re-cipienten bedst muligt beskyttes mod direkte udledninger via nød-overløb.
4.3.2 Grundvand
Vi skal beskytte grundvand og drikkevand mod forurening med spildevand og samtidig bidrage til grundvandsdannelsen.
Virkemidler
Uforurenet tag- og overfladevand skal så vidt muligt nedsives lokalt. I forbindelse med separatkloakeringer og nyudstykninger skal der foretages en teknisk og økonomisk afvejning af, hvor det er muligt at gennemføre denne løsning.
Kloakledninger tæt på kildepladser til almene og ikke almene vand-værker skal opprioriteres i forbindelse med udførelse af tv-inspektion og renovering af kloaksystemet.
Uhensigtsmæssige og miljømæssigt dårligt fungerende spilde-vandsanlæg skal erstattes med nye tidssvarende anlæg.
Ved etablering af nedsivningsanlæg må der ikke være fare for foru-rening af nuværende og fremtidige drikkevandsmagasiner.
4.3.3 Badevand
Områder udpeget som badevandsområder samt øvrige EU-badevandsstationer må ikke være påvirket af spildevand i et omfang, der gør, at badevandskvaliteten ikke kan opfyldes.
Virkemidler
Enkeltejendomme nær recipienter med ønsket badevandskvalitet skal have godkendte spildevandsbehandlingsanlæg.
Udledninger fra renseanlæg og regnbetingede udledninger i oplan-det til disse områder skal begrænses mest muligt.
Udledninger fra overløbsbygværker skal minimeres og på sigt fjer-nes ved separering eller ved etablering af sparebassiner og rense-foranstaltninger. Indtil udledningerne fra overløbsbygværkerne er fjernet skal der etableres et varslingssystem i form af opsætning af skilte de steder, hvor der er udløb til badevand.
4.3.4 Ejendomme i det åbne land
Spildevandsrensningen i det åbne land skal ske i henhold til gældende ren-sekrav i vandløbsoplande omfattet af sådanne.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
38
Direkte udledning er spildevand fra ejendomme i det åbne land skal søges begrænset.
Spildevandsrensningen i det åbne land må ikke give anledning til uhygiejni-ske eller uæstetiske forhold.
Virkemidler
Ejendomme, der er beliggende i et opland, hvor der stilles krav om renseklasse, skal overholde kravene til den pågældende renseklas-se.
Ejendomme, der ligger udenfor kloak, skal have en spildevandsaf-ledning, der lever op til gældende lovgivning. Der foretages en øko-nomisk og miljømæssig vurdering af, om ejendomme, der ligger tæt ved eksisterende/planlagte kloakoplande eller eksisteren-de/planlagte afskærende kloakanlæg, skal tilsluttes kloak.
Såfremt det er miljømæssigt påkrævet, teknisk muligt og økonomisk forsvarligt bør tætliggende ejendomme, herunder sommerhusområ-der, kloakeres.
4.3.5 Rekreative anvendelser af regnvand
Det tilstræbes, at regnvandsanlæg indpasses arkitektonisk og funktionelt i bybilledet/naturen og at regnvand anvendes til rekreative og kulturelle for-mål.
Virkemidler
Der vil i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen blive ar-bejdet med at sikre at der i så vid udstrækning som muligt gennem-føres en lokal håndtering og bortskaffelse af overfladevand.
Nye bassiner og ledningsanlæg m.v. til håndtering af uforurenet overfladevand søges indarbejdet i rekreative miljøer i byer og bolig-områder.
Ved renovering af eksisterende regnvandsanlæg skal anlæggene forsøges indarbejdet i rekreative miljøer i byer og boligområder.
4.3.6 Ledningsanlæg
Spildevand og regnvand skal bortledes uden sundhedsmæssige risici. Led-ningsnettet skal være vedligeholdt og udbygget således, at de tilsluttede forbrugere er sikret en effektiv afledning af spildevand og der opretholdes en høj forsyningssikkerhed.
Virkemidler
Nye ledninger skal dimensioneres under hensyntagen til forskrifter beskrevet i Spildevandskommissionens skrift nr. 27, 29 og 30.2
2 Skrift nr. 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, IDA Spildevands-
komiteen, 2005, Skrift nr. 29 Forventede ændringer i ekstremregn som følge af kli-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
39
Ved valg af materiale samt ved etablering og drift skal det tilstræ-bes, at nye gravitationsledninger har en forventet levetid på mini-mum 75 år jf. pris og levetidskataloget.
Styringen og overvågningen af kloak- og renseanlæg skal udbyg-ges, hvorved der skabes et bedre grundlag for håndteringen af spil-devandet.
Der skal ske løbende fornyelse af kloaksystemet, så kloakanlæg-gets samlede funktion opretholdes.
Tilledning af regnvand til kloaksystemet ved nyanlæg og ved ændret arealanvendelse i eksisterende oplande skal begrænses.
Al nykloakering skal udføres som separatkloak eller spildevandsklo-ak, hvis det er muligt.
Det tilstræbes, at terrænoversvømmelser alene sker på tilsigtede arealer.
Lugt- og rottegener skal minimeres
Udskiftningen af forsyningens ledningsnet koordineres med andre ledningsejere og vejmyndigheden med det formål, at optimere de samlede omkostninger og minimere gener for trafikken og beboerne i området.
Fornyelsen af forsyningens kloaksystem gennemføres, så der op-nås den bedst mulige totaløkonomi.
4.3.7 Slam
Mængden af slam fra de centrale renseanlæg søges nedbragt via nye tek-nologier og processer. Slam fra de centrale renseanlæg samt fra bund-fældningstanke og øvrige private spildevandsanlæg skal overholde de gæl-dende kvalitetskrav i forhold til den videre disponering.
Virkemidler
Spildevandsslam der overholder grænseværdierne, udbringes som hovedregel på landbrugsjord.
Andre metoder til bortskaffelse af spildevandsslam vurderes løben-de ud fra økonomiske og miljømæssige faktorer.
4.3.8 Klimatilpasning
Kloaksystem og renseanlæg skal tilpasses klimaændringer og ydre påvirk-ninger, hvorved driftssikkerheden øges.
Virkemidler
maændringer, IDA Spildevandskomiteen, 2008. Skrift nr. 30 Opdaterede klimafak-torer og dimensionsgivende regnintensiteter
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
40
Gældende anbefalinger i Skrift nr. 27,29 og 303 vedr. gentagelses-perioder for opstuvning i kloaksystem til terræn samt sikring over for fremtidige klimaændringer er fulgt ved dimensionering af nye led-ningsanlæg samt ændring af eksisterende.
Uforurenet tag- og overfladevand skal så vidt muligt nedsives lokalt. I forbindelse med separatkloakeringer og nyudstykninger skal der foretages en teknisk og økonomisk afvejning af, hvor det er muligt.
Der skal ske en større håndtering af overfladevandet på egen grund, eks. ved at genanvende, nedsive, mindre befæstelse, etable-rer vandmiljøer m.v.
Der er udarbejdet en aktivitets- og handleplan, der systematisk og konkret gennemgår samtlige udpeget fokusområder i takt med, at der foretages kloakrenovering og forbedrede hydrauliske beregnin-ger på kloaksystemerne. Vurdering af løsninger, deres prioriteringer og mulighederne for medfinansiering af klimaprojekter indenfor rammerne af medfinansieringsbekendtgørelsen, foretages i et sa-marbejdsforum med kommune og forsyning.
4.3.9 Formidling og serviceniveau
Lovgivningen på spildevandsområdet ændres i de kommende år. Det er vigtigt, at kommunen og Vestforsyning er forberedt på de nye krav, der stil-les om bl.a. effektivisering, serviceniveau, håndtering af vandplaner mv.
Vi skal fagligt være på forkant med den nyeste viden, så vi kan søge indfly-delse på de krav vi stilles overfor.
Virkemidler
Vi skal være på forkant med og søge indflydelse på de krav, som kan blive en konsekvens af de kommende lovændringer, bl.a. ser-viceeftersynet indenfor vandsektoren.
Det ønskes, at borgere og virksomheder er velinformerede omkring spildevandsrelaterede forhold. Informationer og vejledninger skal være tilgængelige via pjecer samt Holstebro Kommu-nes/Vestforsynings hjemmesider.
Digitale ansøgningsskemaer skal være tilgængelige på kommunens hjemmeside.
3 Skrift nr. 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, IDA Spildevands-
komiteen, 2005, Skrift nr. 29 Forventede ændringer i ekstremregn som følge af kli-maændringer, IDA Spildevandskomiteen, 2008, skrift nr. 30 Opdaterede klimafak-torer og dimensionsgivende regnintensiteter
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
41
5 Lov- og planlægningsgrundlag
5.1 Indledning
Dette kapitel indeholder uddrag af den samlede internationale og nationale lovgivning og de bekendtgørelser og vejledninger, som regulerer spilde-vandsområdet og de øvrige områder, der kan have indflydelse på spilde-vandshåndteringen og planlægningen af denne, herunder koblingen til bl.a. kommuneplanen, lokalplaner, vandplanerne m.fl.
5.2 Overordnet lovgrundlag
Administrationen af spildevandsområdet er reguleret via et antal love og bekendtgørelser, hvoraf de mest centrale er gengivet nedenfor.
Udsnit af gældende love og bekendtgørelser inden for spildevandsområdet:
Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni 1991 jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 (Miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr. 1448 af 11. december 2007 (Spildevandsbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgø-relsen, nr. 1650 af 13. december 2006).
Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr. 1022 af 25. august 2010.
Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg nr. 853 af 23. december 1987 jf. lovbekendtgørelse nr. 633 af 7. juni 2010 (Betalingsloven) med senere ændringer.
Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov nr. 469 af 12. juni 2009 (Vandsektorloven) med senere ændringer.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj 2004 jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013.
Lov om afgift af spildevand nr. 490 af 12. juni 1996 jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013(Spildevandsafgiftsloven).
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 764 af 23. juni 2014.
Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via Miljømålsloven jf. lovbekendtgørelsen nr. 932 af 24. september 2009).
Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttel-sesområder nr. 1150 af 17. december 2003 jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer (Miljømålsloven).
Badevandsdirektivet vedtaget den 15. februar 2006
Bekendtgørelse om badevand og badeområder nr. 165 af 23. februar 2009
Oversvømmelsesdirektivet (Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering af og styring af risikoen for oversvømmelser.
Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer,
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
42
lov nr. 1505 af 27. december 2009.Bekendtgørelse om udpegning og admi-nistration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af vis-se arter, nr. 408 af 1. maj 2007 (implementerer EF-fuglebeskyttelsesdirektiv, habitatdirektiv, m.fl.)
Vandmiljøplanerne (VMP I, VMP II og VMP III).
Udover lovgundlaget administreres spildevandsområdet efter en række vej-ledninger.
Udsnit af de mest anvendte vejledninger og retningslinier:
Vejledning nr. 5, 1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spilde-vandsanlæg
Vejledning nr. 3, 2001 til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg.
Vejledning nr. 4, 2004 om principper for fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand
Vejledning nr. 2, 1999 om nedsivningsanlæg op til 30 PE
Vejledning nr. 1, 1999 om rodzoneanlæg op til 30 PE
Vejledning nr. 3, 1999 om biologiske sandfilteranlæg op til 30 PE
Retningslinier for etablering af beplantede filteranlæg op til 30 PE fra 2004.
Vejledning nr. 4, 1999 typegodkendelse af minirenseanlæg
Miljøprojekter og ny viden fra Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen
Vejledning nr. 83, 2011, Administrativ håndtering af vand-og kloakstiklednin-ger, Danva.
Vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, Naturstyrelsen, 2012.
5.3 Miljøbeskyttelsesloven
Det lovmæssige grundlag for spildevandsplanen fremgår af Lov om miljø-beskyttelse nr. 358 af 6. juni 1991 (Miljøbeskyttelsesloven) med senere ændringer.
Det fremgår af lovens formålsparagraf, at
”Loven skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklin-gen kan ske på bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Med loven tilsigtes særligt
1. At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og under-grund samt vibrations- og støjulemper
2. At tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
43
og for mennesker 3. At begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer 4. At fremme anvendelse af renere teknologi 5. At fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse
med affaldshåndtering.
Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forure-nende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæm-pende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget og arten af foranstaltninger til fore-byggelse og imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på
1) de ydre omgivelsers beskaffenhed og forureningens sandsynlige virkning på disse og
2) hele det kredsløb, som stoffer og materialer gennemløber, med henblik
på at begrænse spild af ressourcer mest muligt.”
Det er således bl.a. med udgangspunkt i denne bestemmelse, at miljømyn-digheden/hederne foretager overvejelser om, hvor der skal ske indsats og i hvilket omfang, der skal ske en indsats i forhold til beskyttelsen af miljøet.
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 omhandler beskyttelse af jord og grund-vand og det er i medfør af dette kapitel, at nedsivningstilladelser og tilladel-ser til samletanke gives.
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 omhandler beskyttelse af overfladevand, herunder regler for udledning, tilslutning til kloak, påbud om forbedret spil-devandsrensning i det åbne land m.m. Kapitlet fastlægger derudover de overordnede rammer for indholdet og omfanget af den kommunale spilde-vandsplan.
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 regulerer virksomheder, herunder spilde-vandsforhold, såfremt der er tale om direkte udledninger fra listevirksomhe-der.
5.3.1 Spildevandsplanens indhold
Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32 og i henhold til § 5-7 i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen).
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven § 32 gælder
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
44
§ 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om
1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsret-ten og -pligten helt eller delvis,
3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilla-delse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet,
4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse,
5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg,
6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakerings-områder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau,
7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold,
8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og
9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæg-gene udført.
I henhold til Spildevandsbekendtgørelsens § 5 skal planen endvidere inde-holde:
§ 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger som nævnt i lovens § 32, stk. 1, nr. 1-7, samt fornød-ne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om føl-gende:
1) Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand.
2) De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller ikke er ejet af et sådant selskab. 3) De eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og overfladevand, som spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil betale for efter reglerne i bekendt-gørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter. Projekter til håndtering af tag- og overfladevand kan tidligst omfattes af spildevandsplanen eller tillæg hertil, når der foreligger aftale mellem projektejer og spildevandsforsyningsselskab, jf. § 12 i bekendtgørelse om spil-devandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projek-ter vedrørende tag- og overfladevand.
4) Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f. eks. ved udsprøjt-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
45
ning.
5) Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand.
6) En renoveringsplan for spildevandsanlæg, der er ejet af et spildevandsforsy-ningsselskab, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet. 7) Hvilke udgifter, der forventes at måtte af-holdes ved etablering og drift af anlæg, der ejes af et spildevandsforsyningssel-skab, samt anlæg etableret af et spildevandsforsyningsselskab efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 8) Hvilke ejendomme, der forven-tes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen.
8) Hvilke ejendomme, der er tilsluttet et spildevandsforsyningsselskab, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og i hvilket omfang de er tilsluttet, jf. § 11, stk. 3. (Eks. hel eller delvis tilsluttede)
Nærværende spildevandsplan vurderes overordnet set at indeholde de lov-bundne elementer. Spildevandsplanen skal indeholde en renoveringsplan, som i hovedtræk udgøres af separeringsplan jf. afsnit 11.
5.3.2 Spildevandsbekendtgørelsen
Spildevandsbekendtgørelsen dækker alle typer spildevandsanlæg og hånd-terer alle former for tilladelse til bortskaffelse af spildevand på nær tilladelse til udprøjtning af spildevand med jordbrugsmæssig værdi.
I medfør af bekendtgørelsen meddeles tilladelse til
udledning til vandløb, søer og havet,
nedsivning,
udsprøjtning på jordoverfladen, hvis det er uden jordbrugsmæssig værdi,
opsamling i samletanke og bundfældningstanke,
tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets regnvands- og spilde-vandsledninger.
Regulativet for kommunens obligatoriske tømningsordning er ligeledes fastsat med hjemmel i bekendtgørelsen. Tømningsordningen er nærmere beskrevet i kapitel 6 om administrative forhold.
5.3.3 Slambekendtgørelsen
Slambekendtgørelsen regulerer slam og spildevand med jordbrugsmæssig værdi. I medfør af denne bekendtgørelse meddeles tilladelse til udsprøjt-ning af spildevand med jordbrugsmæssig værdi, eksempelvis processpilde-vand fra mejerier, vegetabilsk produktion m.v.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
46
Slam fra renseanlæg tilføres landbrugsjord i henhold til bekendtgørelsen.
Sediment/slam fra regnvandsbassiner bliver normalt deponeret på grund af for højt indhold af tungmetaller. Hvis det kan overholde Slambekendtgørel-sens grænseværdier kan der meddeles tilladelse til udspredning efter be-kendtgørelsens § 30.
5.3.4 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vand-områder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet
Bekendtgørelsen regulerer tilladelse til udledning af spildevand med ind-hold af forurenende stoffer meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og 5 med undtagelse af almindeligt belastede separate regnbetingede ud-ledninger.
Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i, at udledning af farlige stoffer skal begrænses mest muligt ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknolo-gi. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal der fastsættes egentlige udlederkrav i tilladelserne på baggrund af de i bekendtgørelsen angivne miljøkvalitets-krav.
Hvis der ikke i bekendtgørelsen er fastsat et egentligt miljøkvalitetskrav, anmodes Naturstyrelsen om forslag til et miljøkvalitetskrav og det optages i Vandplanerne, således at øvrige udledere kan reguleres efter kravet.
Bekendtgørelsen er sammen med de kommende retningslinier i Vandpla-nerne, kommunens værktøj til regulering af udledninger af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Der henvises endvidere til kapitel 8 om miljøfremme-de stoffer.
5.4 Vandsektorloven
Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (Vandsektorlo-ven) samt tilhørende ændringslov (nr. 460 af 12. juni 2009) er begge ved-taget af Folketinget den 28. maj 2009.
Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikker-heden og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne.
Nogle af hovedelementerne i Vandsektorloven er:
Adskillelse af myndighed (kommune) og drift (forsyning). De kom-munale forsyningsvirksomheder (vand- og spildevandsforsyninger) skal selskabsgøres hurtigst muligt efter 1. januar 2010.
Miljøministeriet har oprettet et Forsyningssekretariatet, der skal væ-re ansvarlig for gennemførelse af benchmarking, årlig fastsættelse af prisloft samt orientere offentligheden om resultaterne af bench-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
47
markingen.
Vestforsyning skal foretage en registrering og indberetning af oplys-ninger om miljøforhold, service- og driftsforhold samt økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet.
Vestforsyning skal foretage en beregning af vandselskabets effekti-vitet i form af resultatorienteret benchmarking (undersøgelse og sammenligning af vandselskabernes effektivitet på de ovenfornævn-te områder).
Vestforsyning blev udskilt i 2002 fra Holstebro Kommune. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ulfborg-Vemb og Vinderup Kommunes klo-akdrift overført til Vestforsyning.
5.5 Betalingsloven
Betalingsloven danner grundlaget for udarbejdelsen af en betalingsved-tægt. Med den seneste ændring af Betalingsloven er kompetencen henlagt til Vestforsyning, mens Byrådet alene skal godkende betalingsvedtægten, herunder påse, at den overholder lovgivningen. Den seneste betalingsved-tægt er vedtaget i 2013.
Betalingsloven bygger på et princip om, at forsyningen er en forsynings-virksomhed, der fuldt ud finansieres af forbrugerne og dermed også forure-nerne – efter ensartede principper. Forureneren-betaler-princippet er såle-des 100 % gennemført og der er tale om omkostningsdækning i henhold til ”hvile i sig selv princippet”.
Den gældende ”Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Holstebro Kom-mune” danner grundlag for opkrævning af de kloakbidrag fra forsyningens brugere, som skal finansiere udgifterne til etablering, drift og vedligehold af spildevandsanlæggene.
Bidragene udgøres af et standardtilslutningsbidrag, et fast og et variabelt vandafledningsbidrag, vejbidrag samt mulighed for særbidrag, der pålignes producenter af særligt forurenet vand.
Spildevandsforsyningsselskabet fastsætter én gang årligt størrelsen af den variable kubikmetertakst og det eventuelle faste bidrag. De fastsatte takster og bidrag skal overholde prisloftet, der udmeldes af Konkurrencestyrelsen. Den af spildevandsforsyningsselskabet fastsatte kubikmetertakst og det eventuelle faste bidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen en gang årligt i den kommune, hvor spildevandsforsyningsselskabet er beliggende.
Kommunalbestyrelsens godkendelse er en legalitetskontrol, som indebærer en kontrol af, at taksten er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen, herunder det fastsatte prisloft.
Det er Vestforsyning, der fastsætter og varetager opkrævning af bidragene.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
48
Holstebro Kommune fastsætter med spildevandsplanen, hvem der er kloa-keret, hvem der skal kloakeres og i hvilket omfang den enkelte grundejer er kloakeret/skal kloakeres. Af planen fremgår en tidsplan for kloakering af nye områder og det er på baggrund af denne tidsplan eventuelt koblet med et tillæg til spildevandsplanen, at Vestforsyning udarbejder egentlige kloa-keringsprojekter.
I medfør af Betalingsloven håndteres endvidere økonomien til den kommu-nale tømningsordning.
I det administrative afsnit (kapitel 6) er beskrevet flere forhold, hvor spilde-vandsreguleringen/spildevandsplanen er af betydning for administrationen efter Betalingsloven.
5.6 Spildevandsafgiftsloven
Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af spilde-vand, der udledes til søer, vandløb eller havet. Endvidere betales der afgift af spildevand, der nedsives eller udledes på marker og lignende med hen-blik på nedsivning.
Der betales afgift af både det vand, der udledes via forsyningens rensean-læg og det vand, der udledes via enkelt-ejendommenes spildevandsanlæg.
Jo bedre man renser sit spildevand jo mindre afgift betales. Eksempelvis betales 0,50 kr. pr m3 vand, hvis man har et godkendt nedsivningsanlæg, mens man betaler 3,80 kr. pr. m3 vand, hvis man udleder urenset fra septik-tank. Der er vedtaget en lovændring, der indebærer, at priserne stiger med 50 %, hvorfor det økonomiske incitament til forbedret spildevandsrensning bliver endnu større.
I Holstebro Kommune opkræves spildevandsafgiften via ejendomsskattebil-letten hos de borgere, der ingen vandmålere har og hvor taksten bliver op-gjort på baggrund af 170 m3. For de øvrige borgere opkræver Vestforsyning spildevandsafgift på baggrund af målt eller skønnet vandforbrug.
5.7 Lov om miljøvurdering af planer
Ifølge bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer er der pligt til at miljøvurdere planer/ændringer i planer, hvis gennemførelsen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.
Der skal gennemføres en miljøvurdering af spildevandsplanen hvis
planen indebærer fysiske ændringer eller arealanvendelser (fx nye kloakoplande, nye regnvandsudløb), som kan påvirke et udpeget in-ternationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
49
Da der som følge af de fremtidige udvidelser af kloakoplandene vil være en forøgelse af de udledte regnvandsmængder i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder har kommunen foretaget en miljøvurdering af planen. For så vidt angår renseanlæg lægges der ikke op til anlægsæn-dringer i planperioden og de planlagte kloakoplandsudvidelser kan alle in-deholdes indenfor de nuværende godkendte kapaciteter.
I kapitel 20 er der foretaget en miljøvurdering af planen og der henvises hertil.
5.8 Vandrammedirektiv
Vandrammedirektivet fastsætter en række konkrete miljømål. Et af de helt centrale mål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvan-dets tilstand.
Hvor tilstanden i overfladevand eller grundvand allerede er forringet, skal medlemslandene foretage forbedringer.
Det overordnede mål er, at alle vandområder senest i december 2015 har opnået mindst en "god tilstand".
For overfladevand betyder det, at der både skal være en god økologisk og kemisk tilstand. Det indebærer først og fremmest, at der skal være gode livsbetingelser for dyr og planter.
For vandområder som har undergået væsentlige fysiske forandringer, er vandrammedirektivets miljømål et "godt økologisk potentiale". Det indebæ-rer bl.a. at der for dyr og planter kun må være svage ændringer i artssam-mensætning og individantal i forhold til det bedst mulige der kan opnås un-der de givne fysiske forhold. Kravene til vandkvaliteten er som for de øvrige vandområder.
For grundvand betyder det, at vandindvindingen på længere sigt ikke må overstige grundvandsdannelsen, og at grundvandet skal have en god ke-misk kvalitet.
Et andet væsentligt mål er en styrkelse af indsatsen mod forurening. Med-lemslandene skal sikre, at udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer (bek. nr. 10224) standses eller udfases i overensstemmelse med retningslinjer, der er nærmere fastlagt i EU-lovgivningen. Derudover skal landene vedvarende reducere forureningen med andre stoffer, der kan skade vandmiljøet.
4 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af
forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr. 1022 af 25. august 2010.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
50
Et tredje væsentligt mål er, at medlemslandene skal vende enhver væsent-lig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof der findes i grundvandet som følge af menneskelig aktivitet.
Et fjerde mål er en generel opfyldelse af EU-lovgivningens krav og mål for beskyttede områder senest i december 2015. Kortere frister som allerede er indeholdt i EU-lovgivningen, ændres der ikke ved.
Vandrammedirektivet er et såkaldt minimumsdirektiv, dvs. at medlemslan-dene i deres nationale lovgivninger har mulighed for at fastsætte endnu strengere krav til vandmiljøet end direktivet kræver.
Dette sker ved implementering via den danske lovgivning herunder Miljø-målsloven5.
5.9 Oversvømmelsesdirektivet
I oktober 2007 kom der et nyt direktiv fra Europa-Parlamentet (Direktiv 2007/60/EF)6. Direktivet er gældende og bruges til vurdering og håndtering af risikoen for oversvømmelse. I december 2009 blev direktivet delvist im-plementeret i dansk lovgivning via Lov om vurdering og styring af over-svømmelsesrisikoen for vandløb og søer7.
Direktivet forpligter medlemslandene til bl.a., at udarbejde materiale (f.eks. fare- og risikokort) med informationer om de oversvømmelser, der er af be-tydeligt omfang og medfører væsentlige skader. Fare- og risikokortene for risikoområderne, som er i potentiel risiko for oversvømmelse, kan myndig-hederne anvende i forbindelse med planlægningsopgaver.
Loven indeholder tre plantrin, hvor vanddistriktsmyndigheden (Miljøministe-riet) i første plantrin foretager en vurdering af hvilke områder, der er i poten-tiel risiko for oversvømmelse. I andet plantrin udarbejder vanddistriktsmyn-digheden fare- og risikokort for risikoområderne. Kortene for risikoområder-ne skal bl.a. vise oversvømmelsesomfang og det potentielle antal indbyg-gere, der berøres, potentielle økonomiske skader samt potentielle miljø-skader.
I tredje plantrin skal kommunen på baggrund af vanddistriktsmyndighedens vurdering og fare- og risikokortene udarbejde en risikostyringsplan som skal i høring i minimum 6 måneder (fastlagt efter oversvømmelsesdirekti-vet) og være endeligt vedtaget i kommunalbestyrelsen senest 22. oktober 2015.
5 LBK nr. 932 af 24. september 2009, Lov om miljømål for vandforekomster og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder. 6 Europa-parlamentets og rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vur-
dering og styring af risikoen for oversvømmelser. 7 Lov nr. 1505 af 27. december 2009 om vurdering og styring af oversvømmelses-
risikoen fra vandløb og søer.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
51
Risikostyringsplanens formål er at fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene indenfor de områder, der er udpeget som risiko-områder efter oversvømmelsesdirektivet (her Holstebro by). Målene skal have særlig vægt på at mindske mulige negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter. Mål beskrives i forhold til de forudsætninger, der er givet af serviceniveauet i spildevandsplanen og serviceniveauet for den risikobaserede beredskabsdimensionering.
Risikostyringsplanen forventes at bygge videre på datagrundlaget fra klima-tilpasningsplanen, se afsnit 5.16. Til forskel fra klimatilpasningsplanen skal risikostyringsplanen have særlig vægt på forebyggelse, sikring og bered-skab, herunder oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling. I planerne skal også indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmeto-der.
På baggrund af de opstillede mål skal der opstilles en oversigt over hvilke tiltag (forebyggelse, sikring og beredskab), der planlægges eller igangsæt-tes for at sikre styringsmålene. Det skal også fremgå hvilke aktiviteter som ikke beskyttes.
5.10 Badevandsdirektivet
I kommunen er der flere badevandsstationer og flere med blå flag. Det er et område, der er højt prioriteret i kommunen.
I henhold til EU´s badevandsdirektiv8 skal alle EU badevandsstationer un-dersøges for E. coli og enterokokker, som begge er indikatorer for fækal forurening fra mennesker og dyr. Kravet til badevandet, som skal være op-fyldt senest 2015, er som minimum ”Tilfredsstillende kvalitet”.
Alle badevandsstationer overvåges i badesæsonen 1. maj til 1. september. Der udtages 10 til 20 prøver på hver station afhængigt af de foregående års resultater.
Udover badevandskvaliten er der som nævnt i lovgivningen krav til udar-bejdelse af badevandsprofiler. En badevandsprofil skal bestå af bl.a. en li-ste over og vurdering af årsager til forurening, der kan påvirke badevandet og skade badenes sundhed. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for kortvarig forurening, så skal følgende være kortlagt: Den forventede kortva-rige forurenings art, hyppighed og varighed. Nærmere beskrivelse af årsa-ger til forurening, herunder trufne forvaltningsforanstaltninger og tidsplan for deres fjernelse.
8 Europa-parlamentets og rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvalt-
ning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
52
Ligeledes angiver direktivet og badevandsbekendtgørelsen9, at senest den 1. juni 2012 skal offentligheden informeres og varsles ved risiko for forure-ning. Badevandsvarslingen skal etableres med registrering af regnbetinge-de overløb (overløbsbygværker og pumpestationer), regnmålinger, erfa-ringstal for koncentrationen af bakterier samt dynamisk modellering. For-målet med badevandsvarsling er at give rettidig oplysning til brugerne om forekomst af kortvarige bakterielle forureninger og om forureningens styrke og varighed.
Læs yderligere om badevand i kapitel 7.
5.11 Habitatdirektiv, EF-fuglebeskyttelsesdirektiv m.v.
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbe-skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 implementerer EF-fuglebeskyttelsesdirektiv, habitatdirektiv, m.fl. og i hen-hold til disse skal der i forbindelse med udledningstilladelser og nedsiv-ningstilladelser foretages vurderinger af, hvorvidt projekter i sig selv eller sammen med andre påvirker et Natura 2000 område væsentligt.
Holstebro Kommune foretager i forbindelse med tilladelser til udledninger til vandløb i oplandet til Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden konse-kvensvurderinger i forhold til eventuelle påvirkninger af disse habitatområ-der. Det samme gør sig gældende, hvis kommunen meddeler tilladelse til at anlægge et nedsivningsanlæg i et Natura 2000 område.
5.12 Vandplanen (Miljømålsloven)
For at implementere Vandrammedirektivet foreskriver Miljømålsloven10, at der skal udarbejdes en statslig vandplan. Denne vandplan skal fastlægge rammerne for, hvordan overfladevand og grundvand skal beskyttes og endvidere fastlægge rammerne for planlægningen inden for de internatio-nale naturbeskyttelsesområder. Vandplanerne skal ligeledes fastsætte mil-jømål for alle vandforekomster og skal ledsages af et indsatsprogram, der skal sikre, at miljømålene kan opfyldes.
I den forbindelse skal Holstebro Kommune udarbejde kommunale handle-planer, der tager afsæt i Vandplanerne og som skal sikre, at miljømålene kan nås.
I februar 2010 blev de første statslige vandplaner sendt i teknisk forhøring hos kommunerne. I oktober 2010 var forslag til de statslige vandplaner i hø-
9 Bekendtgørelse nr. 165 af 23. februar 2009 om badevand og badeområder
10 LBK nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål m.v. for vandforekomster og in-
ternationale naturbeskyttelsesområder.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
53
ring og offentligheden havde 6 måneder til at komme med indsigelser til planerne. Der skal foreligge en endelig plan senest 1 år efter offentliggørel-sen.
I december 2011 kom de endelig vandplaner, men disse blev påklaget og hjemsendt til fornyet behandling p.g.a. procedurefejl (for kort høringsperio-de). Vandplanerne er nu godkendt endeligt.
Kommunen har på baggrund af de i 2011 godkendte Vandplaner udarbej-det handleplan for, hvorledes man vil sikre gennemførelsen af de statslige vandplaner. Dette arbejde blev gennemført i efteråret 2012. Som følge af, at der er ændringer i de vedtagne vandplaner af 2014, skal kommunen nu på ny udarbejde en kommunal handlingsplan. Det er Holstebro Kommunes hensigt, at Spildevandsplan 2011-2016 vil udgøre den kommunale handle-plan for så vidt angår den indsats, der skal ydes på spildevandsområdet. Det kan dog blive nødvendigt med omprioritering og det vil løbende ske med tillæg til spildevandsplanen. Såfremt en vandplan forudsætter en æn-dret spildevandsafledning eller -rensning, skal kommunens spildevandsplan senest ét år efter vandplanernes vedtagelse være bragt i overensstemmel-se med vandplanerne. Dette vil således også være gennemført, hvis spil-devandsplanen udgør den kommunale handleplan på spildevandsområdet. Kommunen har opdateret spildevandsplanen i forhold til de de endelige vandplaner af oktober 2014. Miljømålsloven giver principielt ikke anledning til ændringer i de lovmæssige krav til spildevandsplanens indhold. Men processen omkring direktivets implementering kan få betydning for kom-munens dispositioner på spildevandsområdet, for eksempel på rensean-lægsområdet og i relation til de regnbetingede udledninger.
I recipientafsnittet er beskrevet såvel de konkrete som de mere retningsgi-vende tiltag vandplanerne lægger op til på spildevandsområdet. Disse er efterfølgende integreret i de enkelte afsnit og om muligt prioriteret som egentlige projekter i periodens tids- og investeringsplan.
Kommunen har ligeledes i de enkelte afsnit forholdt sig til de retningslinier, der er opstillet for eks. håndtering af separate regnudledninger, håndtering af miljøfremmede stoffer m.v.
5.13 Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt
Med strukturreformen i 2007 fik Regionplan 2005 status som landsplandi-rektiv. Som udgangspunkt ophæves Regionplan 2005, når regionplanens emner er behandlet i kommuneplanen. Kommuneplan 2009 for Holstebro Kommune indeholder alle de temaer, der skal og kan overføres fra Region-plan 2005 for Ringkøbing Amt.
De temaer, der ifølge lovgivningen skal indeholdes i de statslige vandplaner og Natura 2000 planer, er ikke overført til kommuneplanen. Disse temaer vil, når de er vedtaget og de kommunale handleplaner er gennemført, blive
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
54
grundlag for dele af kommuneplan og de kommunale sektorplaner, herun-der spildevandsplanen.
5.14 Kommuneplan for Holstebro Kommune
Holstebro Kommunes Kommuneplan 2009-2021 blev vedtaget i september 2009. Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer og retningslini-er for kommunens udvikling, herunder befolkningsudvikling, erhvervsudvik-ling, lokalisering af bebyggelse og erhverv.
Spildevandsplanen er udarbejdet under hensyntagen til kommuneplanens rammer for de eksisterende områder og planlagte udviklingsområder.
En spildevandsplan må ikke stride imod kommuneplanen, jf. Miljøbeskyttel-seslovens § 32. Nærværende spildevandsplan er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021. Enkelte områder er dog tilpasset i forhold til fremtidige kloakeringsforventninger.
Kommuneplanen udpeger en række byudviklingsområder til boligformål, erhvervsformål, offentlige formål og fritidsformål.
5.14.1 Arealudlæg til boliger
Den samlede rummelighed der er tilbage i Holstebro Kommune pr. 1. juli 2008, er 137 ha svarende til 1.280 boliger.
I befolkningsprognosen, der ligger til grund for Kommuneplan 2009-2021 forventes der et boligbyggeri på gennemsnitlig 260 boliger om året, inkl. pleje- og ældreboliger.
Prognosen for boligbyggeri i hele kommunen i perioden 2009 til 2021 er derfor 3.120 boliger.
Behovet for nye boligområder i hele kommunen er således 3.120 minus 1.280 = 1.840 boliger, der med et arealforbrug på gennemsnitlig 9 boliger pr. ha, svarer til et arealbehov på 204 ha i hele kommunen.
Holstebro
I Holstebro med forstæder, inkl. Krunderup, Nr. Felding og Tvis forventes der bygget 210 boliger om året. I Holstebro med forstæder er der en offent-lig og privat restrummelighed på 775 boliger / 84 ha svarende til 9 boliger pr. ha.
Forventet byggeri på 210 boliger om året i 12 år = 2.520 boliger svarende til 280 ha ved 9 boliger pr. ha.
Der vil i planperioden være behov for yderlige 196 ha for at få plads til 1.745 boliger. Der udlægges som følge heraf 235 ha i planperioden til bo-ligareal.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
55
Vinderup
I Vinderup er der en offentlig og privat restrummelighed på 21 ha svarende til 199 boliger.
Forventet byggeri på 15 boliger om året i 12 år giver et arealbehov på 20 ha svarende til 180 boliger ved 9 boliger pr. ha.
Der skal i planperioden ikke udlægges yderligere boligareal.
Ulfborg
I Ulfborg er der en offentlig og privat restrummelighed på 11 ha. svarende til 74 boliger. Med et forventet byggeri på 11 boliger om året i 12 år giver et arealbehov på 15 ha svarende til 132 boliger ved 9 boliger pr. ha.
Der vil i planperioden være behov for yderligere 5 ha for at få plads til 58 boliger. Der udlægges som følge heraf 7 ha i planperioden til boligareal.
Nedenstående tabel viser det total boligareal udlagt i kommuneplanen samt der eksisterende.
Boligareal By
Status 2009 [ha]
Planperioden 2009-2021
[ha]
Plan på sigt 2021- [ha]
Holstebro 84 ha 235 ha 182 ha
Vinderup 21 ha 0 ha 16 ha
Ulfborg 11 ha 7 ha 6 ha
Lokalcentre 21 ha 54 ha 53 ha
Tabel 5.1. Oversigt over nødvendigt boligareal i planperioden
5.14.2 Erhvervsudvikling arealudlæg i planperioden 2009 - 2021
Der er i gennemsnit solgt 6 ha. om året de sidste 11 år, i de sidste 2 år er der dog solgt 12 ha om året. Ved et gennemsnitssalg på 6 ha om året de kommende 12 år er der behov for 72 ha.
Holstebro med næropland
De samlede planlagte arealer på 72 ha dækker behovet i planperioden frem til 2021, hvoraf de 71 ha er i Holstebro. 1 ha er i næroplandet til Hol-stebro
Vinderup med næropland
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
56
De samlede planlagte arealer på 33,5 ha dækker behovet i planperioden frem til 2021, hvoraf de 19 ha er i Vinderup. De resterende ca. 15 ha er i næroplandet til Vinderup.
Ulfborg med næropland
De samlede planlagte arealer på 12 ha dækker behovet i planperioden frem til 2021, hvoraf de 7 ha er i Ulfborg. De resterende 5 ha er i næroplan-det til Ulfborg.
Der er i planperioden 2009-2021 behov for 118 ha erhvervsareal, hvoraf noget er byggemodnet, lokalplanlagt, mens andet først er udlagt i den nu-værende kommuneplan.
Erhvervsareal
By
Status
2009
[ha]
Planperioden
2009-2021
[ha]
Plan på sigt
2021-
[ha]
Holstebro 34 ha 37 ha 57 ha
Vinderup 19 ha 0 ha 36 ha
Ulfborg 7 ha 0 ha 0 ha
Tabel 5.2. Oversigt over nødvendigt erhvervsareal i planperioden.
Der er i planperioden udlagt et 38 ha stort område til nyt sygehus. Området er beliggende nord for Herningvej, mellem skoven og Halgård boligområ-det.
5.14.3 Befolkningsprognose 2010 – 2022
Holstebro Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen frem til 31. december 2022. Denne befolkningsprognose er ikke den sam-me som den, der lå til grund for kommuneplanen.
Prognosen viser, at folketallet vil falde fra 57.065 personer pr. 1. januar 2010 til 56.676 pr. 1. januar 2023, et fald på 389 personer, svarende til 0,68 procent.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
57
Figur 5.1. Befolkningsprognose 2011-2023
5.14.4 Fremtidig spildevandsbelastning
Som det fremgår af befolkningsprognosen sker der et fald i antallet af per-soner i Holstebro Kommune frem mod 2021. Faldet vil dog typisk være i det åbne land og de mindre byer, mens befolkningstallet vil stige i Holstebro.
Umiddelbart harmonerer det ikke med de store arealudlægninger til bolig-områderne vist i Kommuneplan 2009-2021. Der er dog i Spildevandsplan 2011-2016 valgt at indarbejde alle nye boligområder med en spildevands-belastning på 30 PE/ha regnet for det fulde areal, uden at korrigere eksiste-rende områder tilsvarende. Dette er gjort for at vise den teoretiske samlede belastning ved indarbejdelse af Kommuneplan 2009-2021.
I erhvervsområder regnes der med en spildevandsbelastning på 40 PE/ha regnet for det fulde areal. Nye vandkrævende industrier vil blive indarbejdet i de pågældende områder såfremt behovet opstår.
Tidsplan for byggemodningerne er vist i bilag 5.
5.14.5 Fremtidige befæstelsesgrader
Dimensioneringen af regnvandsledninger er baseret på en række forud-sætninger, herunder bl.a., hvor meget der befæstes på de matrikler, der er tilsluttet regnvandsledningen. Befæstelsesgraderne er fastsat med bag-grund i de enkelte områders anvendelse og bebyggelse, angivet ved Kom-muneplanens rammebestemmelser, hvor der ikke i lokalplaner eller faktisk arealanvendelse foreligger mere specifikt dimensioneringsgrundlag.
Holstebro Kommune vil i forbindelse med den forestående gennemgang (revision) af kommuneplanen vurdere, hvorvidt der er behov for nærmere retningslinier og rammer i kommuneplanen til sikring af, at der ikke sker så-danne fravigelser fra dimensioneringsgrundlaget, at anlæggene til bortled-ning af overfladevand viser sig underdimensionerede. Der kan i givet fald
56.4
24
57.0
18
57.2
71 57.0
65
56.9
45
56.8
38
56.7
42
56.6
66
56.6
23
56.6
32
56.6
02
56.5
85
56.5
90
56.5
96
56.6
60
56.6
76
56.5
86
56.5
73
56.000
56.200
56.400
56.600
56.800
57.000
57.200
57.400
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Prognose 2011 - 2023Historiske folketal 2006-2010
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
58
blive tale om f. eks at fastsætte en maksimalt befæstelsesgrad inden for et område, med henblik på afledning af mest muligt overfladevand i lokalom-rådet.
5.15 Lokalplaner
En lokalplan fastlægger, hvordan udviklingen skal være i et bestemt områ-de. Det kan være et større område eller en enkelt ejendom. I lokalplanen træffes bestemmelse om:
Hvad området og bygningerne skal bruges til.
Hvor og hvordan, der skal bygges nyt.
Hvilke bygninger, der skal bevares.
Hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes, befæstes og udnyt-tes.
Lokalplanen skal overholde de rammer for lokalplaners indhold, der fast-lægges i kommuneplanen, og i øvrigt formes under skyldig hensyntagen til anden planlægning, herunder planlægningen for spildevandsanlæg.
Lokalplanlægningen giver efter planloven en række virkemidler, der kan understøtte spildevandsplanens mål og indhold. Blandt disse virkemidler berøres følgende:
Terrænændringer m.v.
I lokalplaner kan der fastsættes begrænsninger i terrænændringer, anven-delsen af området og restriktion i benyttelsen af området. Det være sig na-turområder, sommerhusområder med landskabelig værdi, klitfredet område og områder med bevaringsværdi. Her kan der i lokalplaner stilles krav til indretninger i forbindelse med tekniske anlæg, begrænsninger i anvendel-sen af mileanlæg – noget som kan have betydning for valg af spildevands-løsningsmodel for et område.
Udformning af bassiner, åbne eller lukkede ledningsanlæg
I lokalplanen kan det bestemmes, hvorledes et bassin skal udformes, eks. som en naturlig sø, der indgår rekreativt i det omgivende boligmiljø. An-lægget (hældningen på selve bassinet) kan ligeledes fastlægges i en lokal-plan ligesom det kan besluttes om afledningen af overfladevandet skal ske i åbne eller lukkede ledninger (vandløb). Der vil skulle indgås aftaler med forsyningen om afgrænsningen af de åbne og lukkede ledninger ligesom aftaler om drift og vedligehold er en nødvendighed. Se kapitel 15
Genanvendelse af regnvand i husholdningen
Med ændring af planloven i 2007 blev der muligt via lokalplanen at stille krav om, at man i boliger skulle genanvende tagvand i boligen – eksempel-vis til toiletskyl. Såfremt man for et boligopland planlægger dette, vil der som udgangspunkt skulle udarbejdes tillæg til spildevandsplanen, idet det skal overvejes efter hvilket kloakeringsprincip området skal kloakeres, og
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
59
ligeledes kan der være forhold omkring selve indretningen af omsamlings- og genanvendelsesanlægget, som skal håndteres, se kapitel 6.
Bebyggelses- og befæstelsesomfang
I lokalplaner er der typisk fastsat begrænsninger i bebyggelsens karakter og udstrækning og dermed spildevandsafledningen. I lokalplanerne fast-lægges oftest en maksimal bebyggelsesprocent. Det er kommunens inten-tion fremover i relevante områder at supplere med maksimalt befæstelses-omfang f.eks. som befæstelsesgrader, der influerer på det enkelte områdes eller den enkelte matrikels tilledning af overfladevand til kloakken.
Hensigten er ikke at forhindre befæstelse, men at fastsætte en maksimal tilladelig del som kan tilledes kloakken uden egen neddrosling (enten ved forsinkelse på egen grund eller direkte ved nedsivning). Ønskes der befæ-stelse derudover neddrosles på egen grund, eller der laves en kombination af afledning til regnvandskloak samt nedsivning i faskiner. Formelt vil det ske ved, at der meddeles dispensation for lokalplanens bestemmelser om maksimalt befæstelsesgrad, og at der i dispensationssagen oplyses om, at der ved befæstelse ud over det fastsatte omfang skal søges om tilslut-ningsstilladelse hos Holstebro Kommune. Se kapitel 6.
Rekreativ anvendelse af overfladevand/indretning af området
I lokalplanen kan også angives, hvorledes overfladevandet skal håndteres og reguleres, såfremt man påtænker at anvende det mere rekreativet i det pågældende lokalplanområde. Det kan være, at man i området ønsker at benytte boldbaner eller skaterbaner som regnvandsbassiner, det kan være, at regnvandet skal indgå i et kredsløb i området bestående af søer og vandløb, der snor sig gennem boligområdet. Vandkunst i bymidte er også en mulighed. I den forbindelse skal det også overvejes, hvem der skal an-lægge, drive og vedligeholde de forskellige rekreative elementer af et regn-vandsanlæg.
Ændring af kloakeringsprincip ved nye kloakoplande
I spildevandsplanen er kloakoplandene som udgangspunkt udlagt til sepa-ratkloak. Under udarbejdelsen af lokalplanen for et nyt område - og gerne forinden - skal det vurderes, om kloakeringsprincippet skal ændres. Ek-sempelvis skal det vurderes om overfladevand fra tagarealer fra et område kan nedsives, ligesom det i den sammenhæng man bør påbegynde plan-lægningen af ledningsanlæg og evt. bassinanlæg afhængigt af kloake-ringsprincip.
Tillæg til spildevandsplanen
I forbindelse med vedtagelsen af nye lokalplaner vil det ofte være nødven-digt også at foretage en mindre revision af spildevandsplanen for at sikre fuld overensstemmelse mellem for eksempel byggemodningsområ-de/kloakoplandsområde, kloakeringsprojekt, kloakeringsprincip, bassinan-læg, ledningsanlæg m.v.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
60
5.16 Klimatilpasningsplan
I sommeren 2012 blev der mellem regeringen og Kommunernes Landsfor-ening indgået aftale om, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skulle udarbejde klimatilpasningsplaner. Beslutningen var en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2013, som samtidig gav kommunerne mulighed for at øge deres investeringer på spildevandsområdet med 2,5 mia. kroner i 2013.
De kommunale klimatilpasningsplaner skal være omdrejningspunktet for kommunernes klimatilpasningsindsats. De skal kortlægge risikoen for over-svømmelser, anvise tiltag til at imødegå dem - og prioritere indsatsen.
Håndtering af ekstrem nedbør, der ligger udover det niveau, som afløbssy-stemerne er dimensioneret for, er et samfundsansvar, hvis udøvelse er omdrejningspunktet for de kommunale klimatilpasningsplaner.
Byrådet har med kommuneplantillæg nr. 32 vedtaget klimatilpasningspla-nen for Holstebro Kommune. Planen blev vedtaget 17. juni 2014, men de digitale risikokort, hvor den enkelte borger kan orientere sig om oversvøm-melsesrisiko i forhold til en konkret adresse i Holstebro, har siden 17. fe-bruar været tilgængelige fra kommunens hjemmeside.
Klimatilpasningsindsatsen i Holstebro Kommune forventes som udgangs-punkt ikke at ændre prioritering af de kommende års investeringer i kloak-ken, men der vil løbende være fokus på at prioritere anvendelse af midler, der giver maksimalt udbytte for samfundet - også selvom der er tale om utraditionelle løsninger set i en kloakforsyningskontekst.
Vestforsyning og Teknik og Miljø har derfor i fællesskab udarbejdet en akti-vitets- og handlingsplan, der systematisk og konkret gennemgår samtlige udpegende fokusområder i takt med, at der foretages kloakrenovering og forbedrede hydrauliske beregninger på kloaksystemerne. Vurdering af løs-ninger, deres prioriteringer og mulighederne for medfinansiering af klima-projekter indenfor rammerne af medfinansieringsbekendtgørelsen, foreta-ges i et samarbejdsforum med kommune og forsyning.
5.17 Vandforsyningsplan
Holstebro Kommune har vedtaget Vandforsyningsplan 2010 – 2021 i 2010.
Vandforsyningsplanen angiver, hvorledes vandforsyningen i Holstebro Kommune skal tilrettelægges således, at alle forbrugere sikres rigeligt og godt drikkevand. Planen danner grundlag dels for den kommunale admini-stration af vandforsyningen i Holstebro Kommune og dels for vandforsynin-gernes egen planlægning.
Planens udgangspunkt er Holstebro Kommunes ønske om:
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
61
at sikre tilstrækkelig, uforurenet og velbeskyttet grundvand til at dække fremtidens behov for drikkevand,
at arbejde for rette kvalitet til rette formål,
i videst mulig omfang at sikre den eksisterende decentrale indvin-dings- og forsyningsstruktur,
at opnå størst mulig forsyningssikkerhed,
at arbejde aktivt for, at alle ejendomme indenfor forsyningsområ-derne tilbydes forsyning af drikkevand fra vandværker,
at beskytte vores drikkevand ved, at anvendelsen af pesticider be-grænses mest muligt i de områder, hvor anvendelsen kan udgøre en forureningstrussel mod grundvandet.
I vandforsyningsplanen fastlægges grænserne mellem de enkelte vandfor-syningsselskabers forsyningsområder. Indenfor er forsyningsområderne er vandværkerne forpligtet til at levere vand til ejendomme, der er beliggende i vandværkernes naturlige forsyningsområde (ud fra en teknisk og økono-misk vurdering). Der er et område syd for Mogenstrup, der pt. ikke er om-fattet af et forsyningsområde. I dette område skal det indenfor planperioden afklares, om der skal planlægges en fælles vandforsyning i området, eller om forsyningen fortsat skal baseres på små enkeltindvindingsanlæg.
Vandforsyningen i Holstebro Kommune dækkes af i alt 15 forsyningssel-skaber. Der er tre forsyningsselskaber, der leverer mere end 200.000 m3 vand om året og dermed er omfattet af Vandsektorloven (Vestforsyning Vand A/S, Ulfborg Vandværk og Vemb Vandværk) samt 13 almene vand-værker, der leverer mindre end 200.000 m3 vand om året. Heraf er de 2 di-stributionsselskaber. Herudover er der virksomheder med egen vandforsy-ning samt ca. 650 boliger, der har drikkevandsforsyning fra egen boring el-ler brønd.
Det fremgår af Vandforsyningsplanen for Holstebro Kommune, at der totalt set forventes en moderat stigning i vandforbruget fra de almene vandvær-ker på ca. 5 % frem til 2021 (fra 5,4 til 5,6 mio. m3 pr. år). Den forventede stigning skyldes ikke et forventet merforbrug for den enkelte forbruger men kommunens forventninger til udviklingen i aktiviteter samt en forventning om, at boliger med egen drikkevandsforsyning i fremtiden bliver tilsluttet vandværkerne.
5.18 Indsatsplaner for beskyttelse af grund-vandet
Løbende modtager kommunen afrapportering af kortlægning af grund-vandsressourcerne fra Naturstyrelsen og skal udarbejde indsatsplaner for beskyttelse af den nuværende og fremtidige drikkevandsressource.
Formålet med en indsatsplan er at skabe overblik og sammenfatte de grundvandsbeskyttende tiltag, der skal iværksættes for at sikre vandvær-kets drikkevandsinteresser nu og i fremtiden. I en indsatsplan fremgår det, hvilke trusler der er mod en fremtidig drikkevandsforsyning for et vandværk
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
62
og hvilke tiltag, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet til drikke-vand.
I en indsatsplan kan der også stilles krav til spildevandsforholdene indenfor området. Indsatser og tiltag der stilles i en indsatsplan skal være i overens-stemmelse med andre planer, herunder spildevandsplanen.
Bortskaffelsen af overfladevand samt spildevand i det åbne land skal ske under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner bl.a. omkring vandforsy-ningsanlæggene og i forhold til højeste grundvandsstand samt fra kend-skabet til områdets beskyttelsesniveau.
5.19 Forhold til kloakrenoveringsplan
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal der i spildevandsplanen redegøres for indsatsen vedrørende fornyelse/renovering af kloaksystemet. Planen skal indeholde en tids- og økonomiplan for renovering.
”Kloakfornyelse/renovering” dækker over tiltag til forbedring og optimering af kloaksystemet. Dette omfatter bl.a. gravefri renovering (strømpeforing), udskiftning af ledninger ved opgravning, separering af fællesledninger, punktreparationer m.v.
En renoveringsplan for forsyningens kloakker skal indeholde en målsæt-ning for kvalitet af ledninger, værdi af ledningsnet, overbelastningshyppig-hed under regn m.v.
Prioriteringen af renoveringen skal tage udgangspunkt i en behovsopgørel-se af, hvor behovet er størst under hensyn til den fysiske tilstand af led-ningsnettet, påvirkninger af vandmiljøet, krav i nærværende spildevands-plan, eventuelle problemer med opstuvning/oversvømmelse osv. til gene for borgerne.
Vestforsynings kloakrenoveringsplan tager primært afsæt i separering af fælleskloak da disse kloakker har en alder hvor de er særdeles sanerings-modne. Dertil bruges ressourcer på at opfylde miljøkrav fra spildevandspla-nen og det resterende budget afsættes i en pulje til strømpeforinger og mindre punktreparationer som viser sig i årets løb. Når separeringen er til-endebragt, og forsyningens ældste kloak dermed separeret, påbegyndes en registrering af forsyningsnettes fysiske tilstand. Sammen med erfaringer fra driften, ledningernes alder mv. prioriteres saneringen af forsyningens kloak fremadrettet.
Kloakrenoveringsplanen er således indtil 2028 primært en separeringsplan. Tidsplanen fremgår af afsnit 11.6.2.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
63
5.20 Handleplan for Rottebekæmpelse 2013-2015
Holstebro Byråd har i 2013 vedtaget en handleplan for Rottebekæmpelse 2013-2015 i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om bekæmpelse af rotter m.v.
De overordnede mål med handleplanen er at hindre rottespredning og ned-bringe rottebestanden til et så lavt niveau, at den ikke fremover udgør en væsentlig økonomisk byrde samt smittefare for mennesker og dyr.
Indsatsen skal ske primært ved at tænke forebyggelse bedre ind i forsynin-gens og den kommunale rottebekæmpelse, at udfase brugen af rottegift og indføre tekniske bekæmpelsesmidler som eks. fælder, hvor det er muligt.
Handleplanen kan findes på kommunens hjemmeside www.holstebro.dk
I afsnit 6.8.2 er nærmere beskrevet kommunens indsats og administration på området.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
64
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
65
6 Principper, retningslinier og prak-sis for administration og sagsbe-handling
6.1 Indledning
I dette kapitel beskrives Holstebro Kommunes administrationspraksis inden for relevante områder af spildevandshåndteringen i kommunen. Formålet er:
at orientere borgere, virksomheder m.v. om rettigheder og forpligtel-ser i forhold til forsyningen
at definere snitfladen mellem Holstebro Kommune og Vestforsyning indenfor en række områder
at definere rammer og grundlag for forsyningens drift af spilde-vandsanlæg
at beskrive grundlaget for kommunens sagsbehandling
at udstikke nogle generelle retningslinier/vilkår for tilslutning til klo-ak.
at udstikke nogle generelle retningslinier/vilkår for tilladelser til bort-skaffelse af spildevand udenfor kloakopland
6.2 Spildevandstyper
Ved spildevand forstås al vand, der afledes fra beboelse, erhvervsvirksom-heder og bebyggelse i øvrigt. Spildevand omfatter således eksempelvis husspildevand, processpildevand (fra virksomheder), kølevand, filterskylle-vand, m.v.
Tag- og overfladevand fra befæstede arealer er i lovens forstand også defi-neret som spildevand, men benævnes i denne plan som tag- og overflade-vand.
Ved befæstede arealer forstås eks. arealer som veje, kørearealer, fortove og parkeringsarealer.
Vand fra befæstede arealer kan enten afledes til spildevandssystemet eller til regnvandssystemet, afhængigt af, hvor forurenet vandet er.
Tag- og overfladevand fra boligområder afledes til regnvandskloak, hvis der er regnvandskloakeret, men kan nedsives. Overfladevand fra veje, parke-ringsarealer m.v. afledes som udgangspunkt altid til regnvandsledningen.
Spildevand, der tilledes klo-aksystemet, omfatter både forurenet spildevand der føres til renseanlæg og ikke-forurenet regn-vand/overfladevand fra befæ-stede arealer, der ledes via regnvandssystemet til reci-pient (jorden og vandløb, fjor-de, søer og havet). Regnvand fra befæstede arealer er pr. definition forurenet.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
66
Derimod vil overfladevand fra vaskepladser, oplagspladser samt perkolat fra lossepladser typisk have et indhold af forurenende stoffer, der medfører, at det skal håndteres efter retningslinjer gældende for spildevand og derfor skal tilledes renseanlæg.
Vand fra omfangsdræn ved kloakerede bygninger betragtes som tag- og overfladevand og skal i separatkloakerede oplande tilføres regnvandsled-ningen, mens det i fælleskloakerede oplande skal tilføres fællesledningen. Hvis der separeres i fællesoplandet, er grundejer forpligtet til at føre om-fangsdrænet til regnvandsledningen.
Drænvand fra kirkegårde betragtes som spildevand, og skal tilføres spilde-vandsledningen.
Andre typer drænvand som eks. markdræn, dræn fra fodboldbaner og an-dre grønne arealer, grundvandssænkende dræn m.v. betragtes hverken som spildevand eller tag- og overfladevand, men som drænlednin-ger/vandløb.
Drænledninger er private anlæg, og det er altid grundejer, der skal vedlige-holde disse (der kan eventuelt foreligge en partsfordeling, der definerer ud-giftsfordelingen mellem private lodsejere). Dræn, der går henover 3. parts ejendom, skal håndteres via vandløbslovgivningen.
6.3 Forsyningens spildevandsanlæg – kloakeringsprincipper
Spildevandsanlæg, der opsamler og afleder spildevand og overfladevand, kan være udført som et fællekloakeret spildevandsanlæg eller som et sepa-ratkloakeret spildevandsanlæg.
I Holstebro Kommune anvendes der i dag flere kloakeringstyper.
Fælleskloakerede områder: I disse områder er der kun én kloakledning, der modtager både tag- og overfladevand og spildevand. Her vil der kun være én stikledning til den enkelte ejendom. Der udføres ikke nye byggemodnin-ger efter dette kloakeringsprincip.
Delvist fælleskloakerede områder: I disse områder er der én kloakledning, der modtager både spildevand og tag- og overfladevand fra alle andre arealer end de offentlige vejarealer. Vejvandet herfra afledes til særskilt kloakledning. I disse områder vil der også kun være én stikledning til den enkelte ejendom. Der udføres ikke nye byggemodninger efter dette kloake-ringsprincip.
Separatkloakerede områder: I de separatkloakerede områder vil der være to kloakledninger. Én til spildevand og én til tag- og overfladevand. I disse områder vil der være to stikledninger til den enkelte ejendom og man vil være forpligtet til at aflede spildevand og tag- og overfladevand fra egen matrikel til de respektive stikledninger. Grundejer er ansvarlig for, at tilslut-ningen er sket til de korrekte stikledninger.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
67
Spildevandskloakerede områder: Disse områder bygger på separerings-princippet, men forsyningen har i disse områder kun etableret én spilde-vandsledning. Bortskaffelsen af tag- og overfladevandet fra området skal ske ved privat foranstaltning enten ved nedsivning eller ved udledning til recipient. Nedsivning og udledning kræver særskilt tilladelse.
Spildevands- og vejvandskloakerede områder: Disse områder bygger på separeringsprincippet, hvor spildevandsforsyningen etablerer én kloakled-ning til spildevand og én kloakledning der modtager vejvand. Bortskaffelsen af tag- og overfladevandet fra den enkelte ejendom skal ske ved privat for-anstaltning enten ved nedsivning eller ved udledning til recipient. Nedsiv-ning og udledning kræver særskilt tilladelse.
6.4 Forsyningens og grundejerens kloak
I Holstebro Kommune er det Vestforsyning, der ejer, driver og vedligeholder spildevandsanlæg som renseanlæg, kloakledninger, bygværker, bassiner, udløb m.m.
Det er vejejer (kommunen eller staten), der ejer, driver og vedligeholder vejbrønde med stik, når disse kun anvendes til afvanding af offentlige veje. Såfremt der er tale om private fællesveje er det de pågældende grundeje-re/grundejerforeninger der ejer, driver og vedligeholder vejbrønde med stik, idet disse kun anvendes til afvanding af den private fællesvej.
Renseanlæg, der via kontraktligt medlemskab etableres, drives og vedlige-holdes af Vestforsyning til forbedret spildevandsrensning i det åbne land er privatejet. Det er således grundejeren, der afholder udgifter til vand og el.
Alle øvrige kloakanlæg er private, herunder stikledninger eller renseforan-staltninger på privat grund. I tilfælde af, at flere matrikler har fælles brug af ét kloakanlæg, betegnes dette som et andet fælles spildevandsanlæg, se afsnit 6.5.
6.4.1 Afgrænsning mellem forsyningens og grundeje-rens kloak
Inden for et af forsyningens kloakerede opland er det den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitflade mellem forsyningens stikled-ning og det private ledningsanlæg.
Stikledninger, der forbinder den enkelte ejendom til hovedkloakken, er op-delt i en privat del og i forsyningens del. Fra skel og ind mod ejendommen er ledningen privat og det er grundejeren, der har ansvaret for drift og ved-ligehold. Ledningen, der går fra skel og ud til hovedkloakken ejes af forsy-ningen, som har ansvar for drift og vedligehold af denne del af stiklednin-gen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
68
Ved et andet fælles spildevandsanlæg ligger snitfladen ved områdeaf-grænsningen (den yderste matrikulære grænse) til det fællesprivate kloake-rede område.
Inden for et i Spildevandsplanen fastlagt kloakopland er forsyningen forplig-tet til etablering, drift og vedligeholdelse af kloakanlægget frem til den priva-te grundgrænse, mens grundejeren på privat areal er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse, drift og vedligeholdelse af eget kloakanlæg.
Forsyningen etablerer en skelbrønd til spildevand og en til regnvand i om-råder, der er separatkloakeret. I områder der er spildevandskloakeret etab-leres kun én skelbrønd. Hvis grundejeren ønsker flere brønde eller flere stikledninger til grunden er det for ejerens egen regning.
Selvom det i lovgivningen er defineret, hvornår et kloakanlæg anses som forsyningens kloak og hvornår det er anden kloak (jf. ovenstående) er der alligevel risiko for fejltagelser og mistolkninger af regelsættet. Derfor vises på de følgende sider en række principskitser for grænser mellem forsynin-gens kloak og privat kloak, der er hentet fra Danva´s vejledning nr. 83 om ”Administrativ håndtering af vand- og kloakstikledninger”, 2011.
Principskitser – for grænser mellem forsyningens og privat kloak
Signaturforklaringer
Forsyningens ledning:
Forsyningens brønd:
Privat brønd:
OBS! Det skal stå i deklarationen hvorvidt det er forsyningens eller andres ledninger.
Privat ledning:
Deklarationsareal:
Bygning:
Skelgrænse:
Grænsemarkering:
Andet fælles kloakop-land
Forsyningen etablerer et eller to stik afhængig af kloake-ringsprincip.
Ønskes flere stik til grunden er det for ejerens egen reg-ning og efter aftale med Vest-forsyning.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
69
Eksempel 1:
Skelbrønd nær skel. Skellet er grænsen mellem forsynin-gens og grundejerens del af stikled-ningen. Stikledning til skelbrønd be-tragtes som forsyningens.
Eksempel 2:
Skellet er grænsen mellem forsynin-gens og grundejerens del af stikled-ningen.
Eksempel 3:
Denne løsning er uhensigtsmæssig og bør undgås, da den er i strid med bestemmelsen om forsyningspligt. Forsyningen er forpligtet til at føre stik frem til hver enkelt ejendom. I eksisterende tilfælde skal der fore-ligge en tinglyst deklaration.
Eksempel 4:
Denne løsning er uhensigtsmæssig og bør undgås, da den er i strid med bestemmelsen om forsyningspligt. Forsyningen er forpligtet til at føre stik frem til hver enkelt ejendom. I de eksisterende tilfælde skal der fore-ligge en tinglyst deklaration.
Eksempel 5:
Der skal foreligge en tinglyst dekla-ration.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
70
Eksempel 6:
Der skal foreligge en tinglyst dekla-ration.
Eksempel 7:
Der skal foreligge en tinglyst dekla-ration.
Eksempel 8:
Deklaration er unødvendig, da det drejer sig om en matrikel med fælles anlæg. Det kan evt. være hensigts-mæssigt, at der i lejekontrakt er medtaget bestemmelser om de en-kelte brugers rettigheder og pligter i forhold til den fælles kloak.
Eksempel 9:
Der skal foreligge en tinglyst dekla-ration.
Eksempel 10:
Ejendom ligger i skel. Forsyningen skal føre et stik frem til grundgræn-sen og har ansvaret for denne led-ning. Alle afgreninger fra stikledning til ejendommen er private. Bør tinglyses.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
71
Eksempel 11:
Forsyningen fører stikledning frem til grundgrænsen. Hvis skelbrønd står udenfor grundgrænsen er det forsy-ningens. Øvrige tilslutninger fra de tilsluttede ejendomme er private.
Bør tinglyses.
Eksempel 12:
Almindeligt kloakeringsprincip for nye områder.
Eksempel 13:
Flere ejendomme fælles om led-ningsanlæg, som betragtes som et andet fælles spildevandsanlæg. Der skal oprettes spildevandslaug.
6.4.2 Vejafvanding indenfor kloakopland (separatkloak)
I forbindelse med etablering af veje i byområder indenfor kloakoplande etableres normalt en vejafvanding, der tilsluttes kloakken. Afvandingen be-står af vejbrønde med tilhørende stikledninger til hovedkloakken. Vejafvan-dingen er en del af vejanlægget, hvorfor drift og vedligeholdelse af afvan-dingsanlægget påhviler vejejer (kommune/stat ved offentlige veje eller de vedligeholdelsespligtige af den private fællesvej). Hovedkloakken tilhører forsyningen uanset om der er tale om en offentlig vej eller en privat fæl-lesvej.
For at sikre, at bundfældet materiale i vejbrønde ikke transporteres videre til hovedkloak og til recipient bør vejbrønde oprenses mindst 1 gang om året. Det er staten/kommunen, der er ansvarlig for oprensning af vejbrønde på offentlige veje og de vedligeholdelsespligtige af de private fællesveje, der er ansvarlig for oprensning af vejbrønde på de private fællesveje.
Det opsamlede materiale fra vejbrøndene skal bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger.
Oprensning af vejbrønde bør ske mindst 1 gang om året.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
72
Signaturforklaringer:
Kloakforsyningens ledning: Privat ledning: Grænsemarkering: Vejbrønd:
6.4.3 Vejafvanding udenfor kloakopland
For offentlige veje fremgår det af vejloven, at vejbestyrelserne afholder de udgifter, der er forbundet med arbejder vedrørende de offentlige veje med-mindre andet fremgår af andre bestemmelser. Denne bestemmelse omfat-ter alt vejudstyr, herunder vejafvanding.
Holstebro Kommune skal således efter vejlovgivningen kun afholde udgif-terne til afvanding af deres egne offentlige veje, men skal ikke som vejmyndighed for de private fællesveje afholde udgifterne til vejafvanding af de private.
Kommunen fordeler påbudte arbejder vedrørende istandsættelse eller ved-ligeholdelse af private fællesveje på landet mellem de vejberettigede i for-hold til deres brug af vejen, medmindre der foreligger en særlig aftale om fordelingen.
Der er ikke til disse veje knyttet noget udtrykkeligt krav om, at de skal være forsynet med afløb. Vejafvanding af disse veje kan derfor kun kræves, hvis den er nødvendig for at holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang.
Det er ejerne af de ejendomme, der grænser op til en privat fællesvej i by eller bymæssig område, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang. Vejen skal forsynes med forsvar-ligt afløb.
Bortskaffelse af vejvand udenfor kloakopland ved eks. udledning til reci-pient kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 28.
Såfremt der i forbindelse med afvanding af nye og større vejanlæg, f.eks. motorveje el. omfartsveje, udføres vandsynsprotokol jf. Vandlløbslovens § 64, stk 2, vil Holstebro Kommune sikre, at afvandingen af disse vejanlæg ikke strider mod Miljøbeskyttelseslovens § 28, og i øvrigt ikke giver anled-ning til andre uhensigtsmæssigheder jf. intentionerne i denne spildevands-plan.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
73
6.5 Andre fælles spildevandsanlæg inden-for kloakopland
Indenfor oplandsgrænsen for Vestforsynings spildevandsanlæg har nogle områder status som ”andre fælles spildevandsanlæg”. Her ejer, driver og vedligeholder grundejerne i fællesskab et spildevandsanlæg, der efterføl-gende er tilsluttet forsyningens spildevandsanlæg. ”Andre fælles spilde-vandsanlæg” betjener flere selvstændige ejendomme.
For sådan et ”andet fælles spildevandsanlæg” skal grundejerne have opret-tet et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedlige-hold.
De fleste ”andre fælles spildevandsanlæg” er beliggende i separatkloake-rede områder og har som følge deraf pligt til at have separeret på egen grund. De ”andre fælles spildevandsanlæg”, der fortsat er beliggende i fæl-leskloakerede områder må påregne på sigt at skulle separere det private spildevandssystem.
6.5.1 Vedtægter/ejerlaug for andre fælles spilde-vandsanlæg
”Andre fælles spildevandsanlæg” skal etableres, drives og vedligeholdes af de pågældende grundejere vha. et spildevandslaug. Der udarbejdes ved-tægter for spildevandslauget, der bl.a. fastsætter hæftelse og udgiftsforde-ling for medlemmerne.
Laugets vedtægter skal sendes til Byrådet og vil blive en del af anlæggets tilslutningstilladelse. Vedtægterne skal endvidere tinglyses på de enkelte ejendomme.
6.6 Storparceller
Områder med mange adresser på samme matrikel benævnes stormatrik-ler/storparceller. Andelsboliger er et typisk eksempel på en storparcel. Klo-akanlægget (hovedledninger, brønde, stikledninger mv.) på storparcellerne er private og varetages typisk via en ejerforening.
På kortbilagene er kloakeringsformen angivet med samme signatur som for de øvrige kloakerede områder. Dette skyldes, at selvom der er flere adres-ser på storparceller, er det stadig kun en enkelt matrikel, der har afledning af spildevand til forsyningens kloaksystem. Der er således tale om private ledninger på matriklen svarende til en almindelige enkeltejendom og derfor er storparcellen ikke markeret som et andet fælles spildevandsanlæg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
74
6.7 Forsyningens spildevandsanlæg på privat grund (ekspropriation)
I forbindelse med kloakering i det åbne land samt ved udvidelser og æn-dringer af kloakoplande kan det i et vist omfang blive nødvendigt at etable-re ledningsanlæg (pumpestationer, kloakledninger m.m.) på private arealer.
Der skal normalt ikke afgives areal til ledningsanlæg, men forsyningens kloakledninger på privat ejendom skal sikres ved en tinglyst servitut (rådig-hedsindskænkning) på de enkelte matrikler. Derimod kan man forvente, at der skal afgives areal til anlæg af større pumpestationer, regnvandsbassi-ner m.v.
Grundejere, der berøres af ovennævnte, og som pålægges servitut, kontak-tes skriftligt under detailprojekteringen. Det søges i videst muligt omfang at indgå frivillige aftaler mellem de berørte grundejere og Vestforsyning. Så-fremt en sådan ikke kan opnås, vil Byrådet i henhold til Miljøbeskyttelseslo-vens § 58 erhverve retten ved ekspropriation. Forud for en beslutning om ekspropriation afholdes en såkaldt åstedsforretning, hvortil grundejeren indkaldes med 4 ugers varsel. Efter at åstedsforretningen er foretaget, har grundejeren 3 uger til at komme med bemærkninger til de planlagte foran-staltninger.
Herefter træffer Byrådet ekspropriationsbeslutningen, som sendes til de be-rørte grundejere. Efter modtagelse af ekspropriationsbeslutningen har grundejeren 4 uger til at klage skriftligt jf. kapitel 11 i Miljøbeskyttelseslo-ven. Hvis der klages, skal kommunen videresende denne til Miljøklage-nævnet sammen med øvrigt materiale i sagen. Miljøklagenævnet kan æn-dre ekspropriationsbeslutningen. Anlægsarbejdet må ikke påbegyndes med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Når der foreligger en frivillig aftale eller når der er foretaget ekspropriation, skal der tinglyses en deklaration på ejendommen. Deklarationen skal be-skrive den erhvervelse af ejendomsret til arealer, begrænsning i brugsret og/eller rådighedsindskrænkning, der er opnået med aftalen eller ekspro-priationen. Dette kan eks. være et deklarationsbælte omkring ledninger, et areal omkring et regnvandsbassin m.v. Her kan stilles krav om, at der ikke må bygges, beplantes eller i øvrigt iværksættes noget, der kan være til hin-der for adgangen til spildevandsanlægget eller være til skade for anlægget og dets beståen.
Det anlæg, der skal eksproprieres til, skal fremgå af spildevandsplanen.
I spildevandsplanens kortmateriale er angivet mulige placeringer af regn-vandsbassiner m.v. Da projekteringer og planlægninger ikke er påbegyndt, er placeringerne heller ikke endelige. Ejendomme, der er beliggende i umiddelbar nærhed af eks. planlagte regnvandsbassiner må således på-regne at kunne få pålagt servitut, rådighedsindskrænkelse m.v. Grundeje-ren vil blive kontaktet ved projektopstart.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
75
6.8 Driftsproblemer i kloakken
6.8.1 Risiko for kælderoversvømmelser - hvad gør borgeren/hvem har ansvaret?
I de senere år er der konstateret flere ekstreme regnhændelser. Derfor vil der fremover være større risiko for overbelastning af de eksisterende klo-akker med kælderoversvømmelser til følge. Dertil kommer, at der med tiden er sket en noget større befæstelse af kloakoplandet, end man oprindeligt har anvendt som dimensioneringsgrundlag for kloakken. Der vil alene som følge af de større arealer blive afledt mere regn til regnvandssystemet end tidligere.
For at imødekomme klimaforandringer med ekstremregn har man ændret på dimensioneringsgrundlaget fremadrettet, således at de nye kloaksyste-mer bliver dimensioneret under hensyntagen til dette.
For så vidt angår det eksisterende kloaksystem foretager forsyningen lø-bende beregninger og kortlægninger, der viser om der er problemer af hy-draulisk karakter.
I områder med problemer vurderes mulighederne for fremrykning af sepa-rering, udtagning af tagvand til nedsivning alternativt etablering af regn-vandsbassiner, således at regnvandet tilbageholdes længere opstrøms i systemet.
Forsyningens forsyningspligt er afgrænset til at sikre, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Grundejeren skal således selv foranstalte sikring af afløb fra en eventuel kælder
Grundejeren kan som hovedregel sikre sin ejendom mod kælder-oversvømmelse via kloakanlægget ved at installere et højvandslukke eller pumpe på afløbet fra kælderen. Installationen skal udføres af en autoriseret VVS- eller kloakmester.
6.8.2 Rottebekæmpelse
Rotter ødelægger afløbssystemerne og bringer smitte med sig. Derfor er de uønskede i kloakken. Holstebro Kommune har i 2013 udarbejdet en hand-leplan til bekæmpelse af rotter.
For at opfylde handleplanen vil Vestforsyning og kommunen i samarbejde føre en aktiv rottebekæmpelse i kloaksystemerne gennem forebyggelse og aktiv bekæmpelse ved anvendelse af mobile rottefælder.
Den forebyggende indsats sker med opsætning af fælder i forbindelse med nye byggemodninger og tilslutninger af nye ledningsanlæg til gamle led-ningsanlæg. Her skal det forsøges begrænset, at rotterne frit kan ”vandre” fra det gamle til det nye kloaksystem.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
76
I de eksistrende boligområder vil forsyningen i forbindelse med separe-ring/renovering af en gade opsætte rottefælde mellem det separerede og det ikke separerede område, hvis området ellers må antages at være ”rot-tefrit” – altså at det er sikret, at der ikke er rotter på de enkelte matrikler. Dette vil være en opgave, der skal løses i samarbejde mellem Vestforsy-ning, kommune og grundejer.
Holstebro Kommune har indgået en aftale med et bekæmpelsesfirma, der bl.a. modtager anmeldelser om rotteangreb m.v. i kloak. Hvis det er i ho-vedkloakken, der konstateres rotteangreb/rottehuller kontaktes forsyningen og de vurderer om kloakken skal repareres akut eller der kan sættes en fælde op midlertidigt, indtil, der er økonomi til at renovere kloakken. Hvis det er på privat ejendom er det grundejers ansvar at udbedre skaderne.
Når området er renoveret af Vestforsyning og borgerne, opsætter forsynin-gen en rottefælde i sammenkoblingen mellem det rottefrie og ikke afklarede område. På privat ejendom er det grundejers pligt at sørge for, at det inter-ne kloaknettet er intakt.. Grundejere, der konstaterer eller har mistanke om, at der er rotter på privat ejendom, skal hurtigst muligt anmelde det via kommunens hjemmeside. Eventuelle skader, mangler og fejl, der konstate-res på egen grund, skal udbedres af ejeren for egen regning. Kommunen kan påbyde lodsejere at foretage oprydning, reparation, TV-inspektion m.v.
I forbindelse med nedbrydning af ejendomme eller omlægning af kloaksy-stemer er det vigtigt, at man får afblændet/afproppet/fjernet kloakrør, der ikke skal benyttes fremover. I forbindelse med nedbrydning af ejendomme skal der i forlængelse af nedbrydningstilladelsen fremsendes færdigmelding på, at kloakledningen er afproppet ved forsyningens hovedledning.
Nærmere information om rottebekæmpelse kan fås på kommunens hjem-meside www.holstebro.dk samt på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.
6.8.3 Indsivning, private brønde
Indsivning af regnvand til spildevandssystemet kan i nogle tilfælde tilskrives overfladeafstrømning af regnvand gennem kloakdæksler til private spilde-vandsbrønde eller via dæksler, der er taget af.
Der er grundejernes ansvar at sikre, at der ikke kan ske indsivning eller til-strøming af overfladevand til private spildevandsbrønde beliggende på eget (privat) areal. Grundejerne skal sørge for, at spildevandsbrønde ikke er placeret i lavninger, samt at dækselkoten på brøndene er i niveau med, el-ler så vidt muligt højere end det omkringliggende terræn.
Som grundejer er man forplig-tet til at sikre, at der ikke er rotter på egen grund, jf. rotte-bekendtgørelsens § 3.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
77
6.9 Forbrugerens/grundejerens/de vedlige-holdelsespligtige vejejeres opgaver og pligter i forhold til egne installationer
Der påhviler forbrugere/grundejere/de vedligeholdelsespligtige vejejere, herunder såvel private som offentlige, en række opgaver og pligter i forhold til brugen og driften af egne installationer:
Overholde tilslutningsret og -pligt svarende til kloakeringsprincippet i spildevandsplanen, herunder separere på egen grund som følge af separeringen af forsyningens spildevandsanlæg.
Selv lade autoriseret kloakmester foretage separatkloakering af in-tern kloak og sikre arbejdet afsluttet i overensstemmelse med spil-devandsplanens angivelse af tidsfrister og den øvrige kommunikati-on med myndighed og forsyning.
Betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag i henhold til gældende betalingsvedtægt.
Vedligeholde installationer på egen grund og sikre, at de er lovlige
Sikre tætte ledninger på egen grund.
Sikre en forsvarlig afledning af spildevand til kloak fra lavere ni-veauer end stuegulvsniveau og sikre mod tilbageløb fra kloaksy-stemet under skybrud.
Overholde tinglyste servitutter og i øvrigt undgå at etablere bygnin-ger m.v. oven på stikledninger på privat grund. Undgå at tildække skelbrønde.
Ansvarlig for, at der ikke findes rotter på egen grund og i egen klo-ak. Forebygge mod rottegener ved at afbryde/fjerne ubenyttede klo-akledninger.
I forbindelse med den obligatoriske tømningsordning at følge de an-visninger/henstillinger, der fremgår af de tømmeattester som ved-lægges i forbindelse med tømningen af bundfældningstanken.
6.10 Tilslutning til spildevandsanlægget
6.10.1 Tilslutningspligt og ret
Ejere af fast ejendom indenfor kloakoplande er i henhold til Miljøbeskyttel-seslovens § 28 forpligtet til at tilslutte sig et spildevandsanlæg, når tilslut-ningsmuligheden foreligger. Tilslutningspligten er gældende fra det tids-punkt, hvor forsyningen har ført stikledning frem til skellet for en ejendom eller til områdeafgrænsningen for et andet fælles spildevandsanlæg.
Når en ejendom er beliggende indenfor en godkendt spildevandsplans klo-akopland, har ejeren også en ret til at blive tilkoblet forsyningens spilde-vandsanlæg og få ført stik frem til skellet.
Efter Miljøbeskyttelseslo-vens § 32 fastlægger By-rådet i Spildevandsplanen, om en ejendom skal kloa-keres ved tilslutning til et spildevandsanlæg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
78
Når Vestforsyning kloakerer din/jeres ejendom, føres én eller to stik-ledninger frem til grundgrænsen alt afhængig af om ejendommen skal kloa-keres for både regn- og spildevand.
Af hensyn til den fremtidige drift og vedligeholdelse af systemet sætter Vestforsyning skelbrønden/e umiddelbart indenfor grundgrænsen. Grund-ejer er forpligtet til føre regn- og/eller spildevandsledninger fra ejendommen til skelbrønden/e ved grundgrænsen. Efter tilslutningen overgår ejerskab af skelbrønd/e til grundejer.
6.10.2 Tidspunkt for tilslutning og manglende tilslut-ning
Bilag 5 viser den forventede tidsplan for tilslutning af eksisterende eller nye ejendomme indenfor fremtidig kloakopland. Eksisterende ejendomme, der ligger i et fremtidigt bolig- eller erhvervsområde, vil som udgangspunkt blive tilsluttet i forbindelse med byggemodningen af området. Grundejere vil i god tid forinden skriftligt blive orienteret om den planlagte kloakering.
Tidsplanen (bilag 5) for kloakeringen vil løbende blive ajourført i forbindelse med kommunens årlige ajourføring af boligbyggeprognosen og i forbindelse med opfølgning på lokalplaner og udmøntningen af disse. Tidsplanen skal således ses som et forventeligt tidspunkt for kloakering, der løbende tilret-tes, når bedre viden foreligger.
Ejendommene er i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28 forpligtede til at blive tilsluttet, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Eksisterende ejendomme, der skal tilsluttes, vil blive meddelt en frist for tilslutning via en indskærpelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 69. Som udgangspunkt vil fri-sten for tilslutning for bebyggede ejendomme blive fastsat til 6 mdr. fra det tidspunkt stikledning er ført frem til ejendommen.
Hvis indskærpelsen vedrørende tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, kan kommunen være nødsaget til at politianmelde forholdet med henblik på at få tilslutningsforholdene bragt i orden.
For ejendomme med nyere private anlæg, der pålægges kloakering, gives som udgangspunkt en frist for tilslutning på 15 år fra tilladelsesdatoen til det godkendte anlæg.
6.10.3 Hvilke regler gælder for afløb på egen grund
Afløbsinstallationer på privat grund skal udføres i henhold til det enhver tid gældende bygningsreglement samt tilhørende anvisninger. I øjeblikket er BR10 gældende og reglerne/kravene i reglementet er yderligere beskrevet i SBI-anvisning 230.
Bygningsreglementet henviser til normen for afløbsinstallationer DS 432. Normen giver vejledende eksempler på udførelsesmåder, der opfylder de funktionelle krav, som bygningsreglementet stiller.
Ejendomme med nye god-kendte anlæg får som ud-gangspunkt en frist på 15 år fra tilladelsesdatoen til det eksisterende anlæg, inden ejendommen skal være tilsluttet kloak.
Ejendomme omfattet af en spildevandsplan er forplig-tet til at tilslutte sig kloak-ken, når stikledning er ført frem til grundgrænsen.
Tidsplan for kloakering af nye bolig- og erhvervsom-råder tilrettes løbende.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
79
Det er grundejers ansvar at sikre, at arbejdet udføres i henhold til bygnings-reglementet og DS 432 ved etablering af afløbssystemer på egen grund.
Den autoriserede kloakmester skal foretage en vurdering af, hvorvidt af-løbsforholdene er udført/kan udføres i henhold til bygningsreglementet og normen. Er det ikke muligt giver normen og bygningsreglementet mulighed for, at afløbsinstallationer kan udføres på anden vis efter godkendelse hos kommunen alternativt, at der kan meddeles dispensation.
Afløbsinstallationer på privat grund skal altid udføres af autoriseret kloak-mester. Ændring af ledningsarbejde i jord i tilknytning til et eksisterende hus kræver som udgangspunkt hverken en byggetilladelse eller en byggean-meldelse efter reglementet. Når kloakmesteren har udført arbejdet sendes en færdigmelding til kommunen sammen med relevante tegninger.
6.10.4 Fejlagtig tilslutning af drænvand
Drænvand, der fejlagtigt er tilsluttet kloakken, er ejers ansvar at få frakob-let. Endvidere er det ejeren, der skal afholde udgifterne hertil.
Afhængig af den konkrete sag vil kommunen meddele grundejer, at dræn-vand skal frakobles, ved enten at indskærpe forholdet i henhold til § 69 i Miljøbeskyttelsesloven eller ved at meddele påbud efter § 30 i Miljøbeskyt-telsesloven.
6.10.5 Fejlkoblinger
Når Vestforsyning laver TV-inspektion og/eller renoverer spildevandsled-ninger eller regnvandsledninger konstateres det lejlighedsvist, at det interne kloaksystem på enkelte ejendomme er tilsluttet de forkerte stikledninger så-ledes at det interne regnvandsystem kobles til spildevandsstikledningen og omvendt.
Fejltilslutningen medfører, at urenset spildevand afledes via regnvandssy-stemet til recipienter og omvendt, at regnvand overbelaster spildevandssy-stemet. Det er derfor nødvendigt, at der foretages en ændring af den fejlag-tige tilslutning.
Der er her tale om en ulovlig aktivitet og Holstebro Kommune vil i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 69 indskærpe overfor den til enhver tid væren-de grundejer, at forholdene skal forbedres, og at spildevand og regnvand skal afledes til de korrekte stikledninger.
Dokumentation for lovliggørelsen af kloaksystemet skal fremsendes til Hol-stebro Kommune i form af et kortbilag, der viser den nye tilslutning, samt en underskrevet færdigmelding fra en aut. kloakmester. Dokumentationen skal være kommunen i hænde senest 2 måneder efter indskærpelse er sendt.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
80
6.10.6 Afledningsforhold
Indenfor et i spildevandsplanens fastlagt kloakopland er det forsyningen, der står for etablering, drift og vedligehold af ledninger m.v. frem til grund-grænsen, mens grundejeren på egen grund er forpligtet til for egen regning at bekoste udførelse og vedligeholdelse af ledninger.
I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne af-lede sit spildevand fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne lø-be selv) og at det som et led i forsyningspligten er forsyningen, der skal be-koste de foranstaltninger, der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation. Dvs. at det ved lavtliggende hu-se i forhold til vejniveau påhviler forsyningen, at finansiere og etablere pumpestation.
Hvis der er brug for særlige foranstaltninger for at lede spildevandet fra kælderplan, f.eks. en pumpe eller en kontraventil for at forhindre tilbage-stuvning, påhviler udgifter og ansvar alene grundejeren.
Ved sanering af eksisterende kloakker, bør der ikke ske en forringelse af afledningsforholdene for grundejeren, herunder også afledningsforholdene fra kælderniveau.
6.10.7 Tilslutning af ejendomme udenfor kloakopland
Inddragelse af ejendomme udenfor kloakopland i et kloakopland kræver i henhold til Miljøbeskyttelsesloven en ændring af spildevandsplanen i form af en udvidelse af kloakopland.
Ønskes tilslutning af en ejendom, der er beliggende udenfor kloakopland, kan ejeren forespørge hos kommunen om der er mulighed for tilslutning. Kommunens endelige vurdering vil alene kunne foretages på baggrund af en skriftlig ansøgning.
Såfremt kommunen vurderer, at en udvidelse af kloakoplandet/kloakering af ejendommen er teknisk og økonomisk forsvarlig, skal der som udgangs-punkt udarbejdes et tillæg til den kommunale spildevandsplan, hvorefter det juridiske grundlag for at blive tilsluttet kloak er på plads og ejer af ejen-dommen har de rettigheder og forpligtelser, der følger af dette.
Da vedtagelsen af en spildevandsplan ofte er en længerevarende proces, vil man betragte den skriftlige aftale som det juridiske grundlag og i forbin-delse med den førstkommende ændring af spildevandsplanen, enten i form af et tillæg eller en egentlig revision af planen, vil ejendommen optages som kloakeret.
Ved vurderingen af, hvorvidt en udvidelse af kloakoplandet/tilslutning af en ejendom kan ske på teknisk og økonomisk forsvarlig vis lægger kommu-nen/forsyningen følgende kriterier til grund:
Grundejeren har ret til at kunne aflede sit spildevand fra stueplan ved gravitation til forsyningens kloak.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
81
Muligheden for at koble andre ejendomme på/udvide kloakoplandet yderligere. Det vil formindske anlægsudgifterne pr. ejendom.
Den miljømæssige gevinst ved tilslutningen (sårbarheden af områ-det).
Kapacitetsmæssige/driftsmæssige forhold i kloakledningen ved til-slutning af ejendommen.
Vurdering af de økonomiske konsekvenser af tilslutningen (vurderes ud fra en beregning).
Ud fra ovenstående kriterier vil der i de følgende eksempler være de stør-ste muligheder for, at ejendommen kan tilbydes kloakering:
Økonomiske og tekniske hensyn:
Ejendomme der ligger ved/i nærheden af en pumpestati-on/gravititationsledning.
Ejendomme der ligger i umiddelbar nærhed af eksisterende kloako-plande.
Ejendomme, der ligger i klynger.
Miljømæssige hensyn:
Ejendomme, som ligger i områder med renseklasser og højt målsat-te vandløb.
Ejendomme, der ligger i oplandet til badevandsområder/fjorde, der er påvirket af spildevandsudledning.
Ejendomme, hvor nedsivning ikke er velegnet p.g.a. jordbundsfor-hold og høj grundvandsstand, OSD (områder med særlige drikke-vandsinteresser), indvindingsopland, boringer eller andet.
Holstebro Kommune træffer den endelige beslutning omkring muligheden for kloakering efter samråd med Vestforsyning.
6.11 Betalingsvedtægten
Kloakfonden administreres af Vestforsyning og administrationsgrundlaget er den af Vestforsyning fastsatte og af Byrådet godkendte betalingsved-tægt.
Den gældende betalingsvedtægt kan ses på Vestforsynings hjemmeside, www.vestforsyning.dk.
Betalingsvedtægten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i gældende Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskab m.v. Betalings-vedtægten er gældende for ejendomme, der er tilsluttet Vestforsynings klo-aksystem eller på anden måde er tilknyttet kloakforsyningen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
82
Betalingsvedtægten har til formål at angive betalingsreglerne for opkræv-ning af de forskellige bidrag til finansiering af etablering, drift og vedligehol-delse af Vestforsynings spildevandsanlæg. Se i øvrigt afsnit 5.5.
6.12 Hel eller delvis udtræden af kloakforsyningen
I henhold til Betalingsvedtægten for Holstebro Kommune kan en ejen-dom/virksomhed, der er tilsluttet forsyningens kloak få ophævet sin tilslut-ningsret og –pligt helt eller delvist og efterfølgende udtræde helt eller del-vist af kloakfællesskabet, hvis en række forudsætninger er opfyldt:
Der skal være enighed mellem kommunen og grundeje-ren/virksomheden.
Der skal kunne opnås en alternativ tilladelse til bortskaffelse af spil-devandet/tag- og overfladevandet.
Den alternative bortskaffelse må ikke give anledning til en forringel-se af miljøet eller naturen.
Forsyningens samlede økonomi må ikke forringes væsentligt.
Forsyningen skal fortsat kunne fungere teknisk forsvarligt.
Forhold vedrørende eventuel økonomisk kompensation skal være aftalt mellem grundejeren og forsyningen.
Der er i Holstebro Kommunes Spildevandsplan udpeget ét område, hvor der kan ske en udtræden af kloakfællesskabet (udtræden for spildevand). Ved en senere revision af spildevandsplanen kan der eventuelt medtages områder, hvor det vil være en gevinst, at der sker en udtræden for tag- og overfladevand.
I visse fælleskloakerede oplande kan det være en miljø- og driftsmæssig fordel, hvis ejendomme ophører med at aflede overfladevand til fællesy-stemet og i stedet bortskaffer overfladevandet lokalt på egen grund. I vur-deringen heraf er der typisk følgende aspekter – med varierende vægt fra opland til opland:
Det fælleskloakerede område afleder til et kloaksystem med kapaci-tetsproblemer. Hvis overfladevandsmængden reduceres, kan det undgås at omlægge dele af forsyningens kloaksystem til en større dimension.
Fra det fælleskloakerede område udledes opspædet spildevand til vandløb via overløbsbygværk. Hvis overfladevandsmængden redu-ceres, kan overløbsbygværket nedlægges, hvorved udledningen af opspædet spildevand til vandløbet ophører.
Det fælleskloakerede område afleder både spildevand og overfla-devand direkte til afskærende ledning og renseanlæg. Enhver re-duktion i tilledt overfladevand vil reducere belastningen på lednin-ger, pumpestationer og renseanlæg med deraf følgende driftsforde-le.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
83
Det fælleskloakerede område består af spredt bebyggelse, hvor det er uforholdsmæssigt dyrt at etablere og vedligeholde et tostrenget separatsystem.
Også i separatkloakerede områder kan det have en positiv effekt, hvis ejendomme bortskaffer overfladevandet lokalt på egen grund, hvis det er oplande, hvor der tilledes mere overfladevand end ledningsnettet er dimen-sioneret for, eller der ikke er tilstrækkelig bassinvolumen af hensyn til reci-pienten.
Man skal i forbindelse med valg af den alternative bortskaffelse eks. ned-sivning på egen grund, være meget opmærksom på, at det ikke bevirker en øget grundvandsstigning i området, der med tiden kan vise sig at give an-ledning til gener i forhold til bygninger og forsumpning generelt. Det er kommunens ansvar at sikre sig, at dette er belyst i forbindelse med, at om-råderne delvist udtræder.
Udgangspunktet i forbindelse med udtræden af kloakopland er, jf. Beta-lingsloven, at der ikke tilbagebetales tilslutningsbidrag, da udgifterne til klo-akeringer som oftest har fundet sted.
En udtræden med tilbagebetaling kan dog være aktuel i de tilfælde, hvor det i spildevandsplanen er angivet, at hele oplande kan/bør udtræde for tag- og overfladevand og grundejere fremover skal stå for bortskaffelsen af overfladevandet. Grundejer kan evt. få max. 40 % af tilslutningsbidraget til-bage og forsyningen vil ikke skulle separere området. Det er Vestforsyning, der skal træffe beslutning om eventuel tilbagebetaling.
6.13 Separering af fælleskloak
I spildevandsplanen er langt de fleste fælleskloakerede områder udlagt til fremtidige separatkloakerede områder. Der er i spildevandsplanen endvide-re angivet et tidsrum, hvor separeringen vil pågå. I tids- og investeringspla-nen, kapitel 19 er angivet hvilke specifikke områder, der vil blive separeret i planperioden.
Separering af fælleskloak vil ske ved, at forsyningen fører separatkloak (to ledninger) frem til den enkelte ejendom, hvorefter grundejeren er forpligtet til at separere på egen grund, inden for et af kommunen fastsat tidspunkt. Fristen for separering på egen grund er som udgangspunkt fastsat til se-nest 3 måneder efter, at der er ført separatkloak frem til grundgrænsen. Af-gørelsen om separering kan ikke påklages.
Såfremt grundejer har behov for at ændre på kloakforholdene på egen grund forinden området separatkloakeres anbefales det, at separere på egen grund, så grundejer er forberedt på de fremtidige krav.
Såfremt en separering skal foregå ved lokal nedsivning skal grundejeren separere overfladevandet fra ved nedsivning på egen grund. Der vil i disse
Frist for separering på egen grund fastsættes som udgangspunkt til 3 måneder efter, at der er ført separatkloak frem til grundgrænsen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
84
tilfælde ikke blive ført regnvandsstik ind til den enkelte ejendom. Forinden et område udlægges til lokal nedsivning af overfladevand skal det undersø-ges, om der er gunstige forhold for nedsivning i området. Der skal endvide-re være enighed mellem kommunen og grundejerne om, at grundejerne fremover selv skal stå for bortskaffelsen af overfladevandet og dermed del-vis udtræde af kloakforsyningen. Se endvidere afsnittet ”hel eller delvis ud-træden af kloakforsyningen”. Der skal således udarbejdes et tillæg til spil-devandsplanen.
Der er i spildevandsplanen ikke udpeget områder, hvor der skal ske en se-parering af fælleskloak ved, at området udlægges til lokal nedsivning, men det vil løbende vurderes, om der vil være områder, hvor nedsivning af over-fladevandet vil være den bedste løsning.
6.13.1 Forløb af separeringsprojekt
Vestforsyning vil i forbindelse med de enkelte separeringsprojekter oriente-re de berørte grundejere nærmere om, hvad grundejerne skal gøre og tids-punktet herfor. Som udgangspunkt vil Vestforsyning sammen med Holste-bro Kommune afholde borgermøder, hvor de enkelte projekter præsente-res. Forinden da vil Vestforsyning sende en orienteringsskrivelse ud.
Da en ændring som separering på egen grund kræver et påbud efter miljø-beskyttelsesloven § 30 vil Holstebro Kommune umiddelbart efter forsynin-gens orienteringsskrivelse varsle påbud om separering og samtidig henstil-le grundejeren til at foretage separeringen på egen grund, mens forsynin-gen er i gang med at foretage ændringerne i vejen. Det vil bl.a. mindske gener ved opgravning på egen grund af flere omgange.
I varslingen gøres borgeren opmærksom på sin ret til at udtale sig og sin ret til aktindsigt.
Såfremt det ikke medfører problemer i forhold til eksempelvis overflade-vandsafstrømning og grundvandsstand kan separering ske ved hel eller delvis nedsivning i faskiner på egen grund, hvis det af en eller anden grund passer bedre med afløbsledningerne på egen grund. Se afsnit 6.17 om etablering af faskiner. Det bliver ikke betragtet som udtræden af kloak og der ydes ikke økonomisk kompensation. Tilladelse til nedsivning skal med-deles af Holstebro Kommune.
Grundreglen er, at når der skal separeres skal alt separeres på egen grund. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor fuld separering ikke er teknisk hen-sigtsmæssig og økonomisk forsvarlig. Såfremt grundejer kan fremlægge den nødvendige dokumentation for at en fuldstændig separering ikke er teknisk hensigtsmæssig og økonomisk forsvarlig, kan Holstebro Kommune i afgørelsen efter § 30 beslutte, at der kan ske delvis separering på ejen-dommen.
Forinden projektet går i gang tager forsyningen kontakt til den enkelte grundejer for nærmere at aftale forløbet, herunder placeringen af skel-brønd.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
85
I varslingsskrivelsen fra kommunen gøres grundejerne opmærksom på, at de inden 3 måneder efter, at der er ført separatkloak frem til grundgræn-sen, skal have separeret på egen grund, og at der til kommunen skal frem-sendes en færdigmelding med tilhørende kortbilag fra autoriseret kloakme-ster.
Når forsyningens projekt er gennemført, så udsender kommunen påbud til de ejendomme, hvor kommunen endnu ikke har modtaget færdigmedling om separering på egen grund. Kommunen vil til ejerne af disse ejendomme i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 30 påbyde, at der skal ske separe-ring på egen grund. I påbudet gives en frist på 3 mdr. til at få gennemført separeringen.
Gennemføres separeringen ikke inden for de 3 måneder er forholdet at be-tragte som ulovligt og som følge heraf vil Holstebro Kommune indskærpe forholdet lovliggjort i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 69. Hvis ejen-dommen efter en ny tidsperiode ikke er separeret vil sagen blive vurderet med henblik på en politianmeldelse.
6.14 Nye kloakeringsprojekter
I spildevandsplanen er nykloakering som udgangspunkt udlagt efter sepa-ratkloakeringsprincippet. Det er dog hensigten, at det løbende skal vurde-res, om det i nogle områder vil være økonomisk og miljømæssigt fordelag-tigt at ændre kloakeringsprincippet til spildevandskloakering, dvs. at tag- og overfladevand skal bortskaffes lokalt af grundejeren selv, f.eks. ved nedsiv-ning på egen grund. Der vil stadig være behov for at tænke afledning af vejvand ind i forhold til en recipient, medmindre det kan sive i rabatten.
Vurderingen af, om kloakeringsprincippet skal ændres til spildevandskloa-kering skal foretages i forbindelse med, at der udarbejdes en lokalplan for området, idet der i lokalplanen kan være behov for at afsætte arealer til regnvandsanlæg i området.
Når udarbejdelsen af en ny lokalplan starter op, vil Natur og Miljø foretage en indledende vurdering af, om området er velegnet til nedsivning af tag- og overfladevand eller anden form for LAR-løsning. Vurderingen foretages ud fra eksisterende data om jordbundstype og dybden til det øverste grundvandsmagasin i området.
Såfremt disse data viser, at der er grundlag for nedsivning af tag- og over-fladevand, skal der foretages en fysisk registrering af jordbundsforholdene og en pejling af grundvandsstanden i området.
Såfremt kloakeringsprincippet skal ændres til spildevandskloakering med nedsivning af overfladevand skal der udarbejdes et tillæg til Spildevands-planen, hvor kloakeringsprincippet ændres fra separatkloakering til spilde-vandskloakering.
Ved opstart af nye projek-ter skal der i forbindelse med lokalplanen tages stil-ling til om et område skal være spildevandskloake-res med nedsivning af tag- og overfladevand på den enkelte grund.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
86
Vælger man i stedet at anlægge separatkloak, er det som udgangspunkt forsyningen, der er ansvarlig for bortskaffelsen af både regnvandet og spil-devandet.
I lokalplanen skal placering og udformning af regnvandsbassiner angives ligesom det skal angives om ledningsanlæggene skal fremstå som åbne el-ler lukkede ledningsanlæg. I lokalplanen er det muligt at angive om regn-vandet skal anvendes mere rekreativt og det er i den forbindelse vigtigt, at man får fastlagt hvem der har ansvar for drift og vedligehold af de forskelli-ge anlæg indenfor lokalplanområdet.
Med hensyn til dimensionering, ejerskab, placering, etablering og drift af bassiner henvises til kapitel 15.
I forbindelse med nye kloakeringsprojekter skal der også tages stilling til befæstelsesgraden på den enkelte ejendom og i hele lokalplanområdet, jf. afsnit 6.18. Disse befæstelsesgrader skrives ind i lokalplanen.
Eksisterende ejendomme, der er beliggende i planlagte kloakoplande kloa-keres som udgangspunkt både for regn- og spildevand medmindre de kan dokumentere, at der på ejendommen er velfungerende faskiner, der er di-mensioneret efter belastningen og anlagt efter rette principper. Se afsnit 6.17.2 om faskiner.
6.14.1 Private byggemodninger
Ved private byggemodninger skal det, inden byggemodningen opstartes, afklares om spildevandsanlægget ønskes overtaget af Vestforsyning efter endt byggemodning eller om anlægget skal forblive et andet fælles spilde-vandsanlæg.
Ønskes anlægget overtaget af Vestforsyning skal der inden projektering ta-ges kontakt til Vestforsyning for afklaring af materialetyper, dimensione-ringskrav mv. og der skal etableres stikledning til hver matrikel. Endvidere skal det lægges fast, hvordan afregningen for overtagelsen skal ske.
Ønskes anlægget ikke overtaget af Vestforsyning etablerer Vestforsyning en stikledning til området, som områdets spildevandsanlæg tilsluttes. Drift og vedligeholdelse af spildevandsanlægget indenfor det private område er herefter Vestforsyning uvedkommende.
6.15 Genanvendelse af tagvand til havevanding
Opsamling af tagvand fra huse i samletanke til almindelige havevanding kræver efter spildevandsbekendtgørelsens § 40 ikke tilladelse, såfremt samletanken ikke er nedgravet. Etablering skal dog anmeldes til kommu-nalbestyrelsen senest 3 uger før etableringen. Nedgraves samletanken til tag- og overfladevandet skal der ansøges om tilladelse hertil hos Holstebro Kommune.
Befæstelsgrader skal fast-lægges i lokalplanen.
Udformning og placering af regnvandsbassin samt be-slutning om åbne eller luk-kede ledningsanlæg skal indgå i lokalplanen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
87
Dette gælder dog ikke mindre beholdere til opsamling af tagvand til almin-delig havevandingsbrug i forbindelse med et almindeligt parcelhus, hvor beholderen er ren og ikke afgiver forurenende stoffer til omgivelserne. Det-te betragtes som et bagatelagtigt forhold.
Kommunen betragter det som et bagatelagtigt forhold at bruge vandingen og finder det ikke nødvendigt med en tilladelse efter Spildevandsbekendt-gørelsens kapitel 13 til udsprøjtning. Det er dog en forudsætning, at van-dingen sker på ikke-spiselige afgrøder, og at vandet ikke kommer fra eter-nittage eller anden belægning, der kan indebære en eller anden form for sundhedsfare.
Det skal bemærkes, at opsamlingen og indretningen skal sikres mod over-løb og overfladisk afstrømning, der kan være til gene for naboerne. Samle-tanken skal have overløb til enten regnvandskloak eller til faskine. Faskinen skal der søges godkendelse til hos kommunen, se afsnit 6.17
Opsamling og anvendelse af tagvand for en enkelt bolig kræver ikke tilla-delse til udtræden og kræver ikke ændring af spildevandsplanen, da det be-tragtes som et ”mindre betydende forhold” og da der ikke er tale om en permanent regnvandsløsning. Om vinteren vil overfladevandet typisk blive ledt til regnvandskloakken.
Hvis virksomheder ønsker at opsamle regnvandet fra tagarealer, skal det angives i spildevandsplanen – og der skal tillige søges om tilladelse til ud-sprøjtning efter Spildevandsbekendtgørelsen og Miljøbeskyttelsesloven i forhold til eventuelle forurenende stoffer.
6.16 Genanvendelse af tagvand til husholdning
Hvis tagvandet skal bruges til tøjvask eller toiletskyllevand skal det medde-les Vestforsyning, idet der så skal betales vandafledningsbidrag af det vand, der tilledes kloakken. Der skal opsættes måler for vandforbrug i overensstemmelse med Vestforsynings retningslinier herfor.
Vestforsyning Vand A/S skal forinden anlægget tages i brug syne installati-onerne for at sikre, at der ikke kan ske tilbageløb til vandforsyningen.
For nye og eksisterende enfamiliehuse skal kommunen ikke foretage en byggeteknisk sagsbehandling (BR 2008) fra 1. jan. 2009. Det er eje-ren/ansøger som indestår for, at bygningsreglementets krav og gældende forskrifter overholdes. Regnvandsanlæg skal udføres efter de samme reg-ler, som gælder for afløbsinstallationer og for vandinstallationer. Afløbsin-stallationerne i jord må kun udføres af autoriserede kloakmestre, og afløbs-installationerne i bygning samt vandinstallationerne må kun udføres af au-toriserede kloak- og VVS-mestre. Vandinstallationer skal udføres i over-ensstemmelse med DS 439, Norm for vandinstallationer og afløbsinstallati-oner reguleres gennem DS 432, Norm for afløbsinstallationer.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
88
Etageboliger og erhverv skal altid indhente byggetilladelse til installation af et regnvandsanlæg.
Ved etablering af anlæg til genanvendelse af regnvand opsamlet fra tage skal der ikke gives tilladelse til samletanken, hvis regnvandet opsamles i et produkt, der opfylder bygningsreglementet og hvis regnvandet opsamles og genanvendes i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Bekendt-gørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
Der henvises i øvrigt til Rørcenteranvisning 003, 2000 vedrørende ”Brug af regnvand til WC-skyl og vaskemaskiner i boliger”.
6.17 Retningslinier for etablering af LAR-anlæg
Klimaændringerne og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at for-søge at håndtere regnvand, der hvor det falder, så det ikke belaster forsy-ningens afløbssystem. Samtidig bør det tilstræbes, at regnvandet bidrager til grundvandsdannelsen. Håndtering af regnvand så tæt på kilden som mu-ligt kaldes i daglig tale for LAR - Lokal afledning af regnvand.
LAR-løsninger er, hvor regnvandet helt eller delvist bliver tilbageholdt på matriklen eller i nærområdet ved nedsivning, forsinkelse, fordampning eller anvendelse. På www.laridanmark.dk er informationer og erfaringer med LAR-anlæg i Danmark samlet, og på www.separatvand.dk findes værktøjer til at implementere teknologier til håndtering og rensning af separat regn-vand. Til beregning af LAR-anlæg kan anvendes spildevandskommiteens regneark, som kan findes på https://ida.dk/content/spildevandskomiteens-skrifter under LAR dimensionering - regneark (SVK_LAR_Dimensionering_v1_0).
For at nedsivning af overfladevand kan ske, er det nødvendigt, at jordbun-den og grundvandsforholdene er egnet til nedsivning. Nedsivning må ikke udgøre en risiko for grundvandet eller medføre gener på naboarealerne
Nedsivning af tagvand er normalt ikke forbundet med risiko for grundvands-forurening og tagvand vil oftest kunne nedsives i både faskiner, og gennem jordoverfladen i grøfter, regnbede eller gennem plænen. Det bør dog ikke ske indenfor 25 meter zonen omkring indvindingsboringer til almene vand-værker (dog 300 m for faskine), samt V1 og V2 kortlagte grunde efter jord-forureningsloven, hvor en V1 kortlagt grund er, hvor der er, eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden og en V2 kortlagt grund er hvor der er konstateret og afgrænset en forurening.
Tilladelser til LAR-anlæg vil ske ud fra en konkret vurdering, dog er der op-stillet regler for, hvilke typer nedsivning af overfladevand, der ønskes inden-for visse områder. Disse regler fremgår af afsnit 7.3.4. Reglerne er bl.a. op-stillet for at beskytte grundvandet.
Nedsivning af tagvand bør som udgangspunkt undgås fra tage, tagrender og nedløbsrør af zink og kobber. Derudover bør man undgå brug af pestici-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
89
der og midler mod mos og alger på tage, der afvander til nedsivningsan-læg.
Vand fra veje og parkeringsarealer bør nedsives via grønne arealer som grøfter og plæner, jf. afsnit 6.17.1. På grønne arealer f.eks. græs vil det øverste humuslag tjene som et effektivt filter, hvor hovedparten af forure-ningskomponenter i det afstrømmende overfladevand, som findes på su-spenderet form, bliver fanget. Ligeledes vil der kunne ske nedbrydning af forureningskomponenter i det iltede muldlag. Hvor der er behov for yderli-gere rensning kan filtermuld, geotekstil eller lignende benyttes for at tilba-geholde forurenende stoffer. Ved nedsivning af vejvand bør der være op-mærksomhed på udvaskning af vejsalt.
6.17.1 Nedsivning af potentielt olieholdigt overflade-vand
Kommunen meddeler som udgangspunkt ikke tilladelse til nedsivning af po-tentielt olieholdigt overfladevand, f.eks. overfladevand fra veje, parkerings-arealer, jernbaner og tilsvarende arealer med risiko for oliepåvirkning eller anden lignende forurening.
Vejvand, især fra stærkt befærdede veje har et større forureningsindhold end f.eks. tagvand, som følge af forurening fra dækslid, oliespild etc. End-videre er der større risiko for spild ved uheld med tankvogne m.v.
Såfremt vejvand skal nedsives, skal det nedsives via terræn eks. via be-voksede grøfter eller græsrabatter, idet der ved afledning via bevoksede overflader forventes at ske en vis nedbrydning/ophobning af de forurenen-de stoffer.
Nedsivning “på langs” via grøfter og græsrabatter er således at foretrække frem for nedsivning i faskiner og nedsivningsbassiner.
Skjulte nedsivningsanlæg under veje eller fortove er uacceptable, da der ikke vil være mulighed for at spore og/eller begrænse en eventuel forure-ning.
En anden mulighed er, hvor der kan være problemer med udledning til re-cipient, at nedsive via en beplantet sivesø. Tilladelse hertil meddeles efter Miljøbeskyttelsesloven § 19. Der henvises til kommunens retningslinier for jord og grundvand, afsnit 7.3.4.
6.17.2 Retningslinier for etablering af faskiner
Generelt bør det tilstræbes at så meget som muligt af det ”uforurenede” regnvand bidrager til grundvandsdannelsen.
”Uforurenet” overfladevand fra tage og øvrige befæstede arealer som for-tov, gangstier m.v. kan ledes til faskiner efter tilladelse fra kommunen, dog ikke inden for en 300 meter zone omkring vandindvindingsboringer til al-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
90
mene vandværker, samt V1 og V2 kortlagte grunde efter Jordforureningslo-ven. Der henvises til afsnit 7.3.4, tabel 7.3. Ved ansøgning om ændringer eller udbedringer af eksisterende faskiner indenfor 300 meter zonen vil der ske en konkret vurdering i forhold til om anlægget kan bibeholdes.
Faskiner til nedsivning af uforurenet tag- og overfladevand kan etableres af grundejer selv.
Det er grundejeren, der har det fulde ansvar for at få tilladelse til nedsivning fra kommunen, samt at sikre, at anlægget er udført efter gældende regler. Grundejeren har også ansvaret for vedligeholdelse af faskinen.
Endvidere er det grundejerens ansvar, at afledningen af tag- og overflade-vand ikke medfører overfladisk afstrømning til naboarealer, forsumpning el-ler gener i øvrigt.
Anlægget skal ifølge lovgivningen ikke færdigmeldes af en autoriseret klo-akmester, men ofte stiller myndigheden krav herom i nedsivningstilladel-sen.
Etableres en faskine i forbindelse med et separeringsprojekt, skal selve fra-koblingen fra kloaksystemet dog foretages af autoriseret kloakmester. Til-kobles faskinen til forsyningens regnvandsledning via f.eks. nødoverløb, skal det ligeledes udføres af autoriseret kloakmester.
Der skal ikke søges om tilladelse til nedsivning i faskine af tagvand fra sku-re, carporte og andre bygningsarealer mindre end 50 m2. Undtaget er ved etablering indenfor 300 meter zonen til alment vandforsyningsanlæg, her skal der ansøges om tilladelse. Ved V1 og V2 kortlagte grunde gives der ikke tilladelse.
Afvanding af tagvand fra skure, garager, bygninger m.v. under 50 m2 til fa-skine udenfor 300 meter zonen oplyses i forbindelse med byggesagen og kloak/afløbstegning vedlægges. Ansøgning om etablering af faskine findes på kommunens hjemmeside www.holstebro.dk eller på Byg og Miljø.
Dimensionering af en faskine kan ske i henhold til IDA´s skrift nr. SVK_LAR_Dimensionering_v1.0
Derudover henvises til Rørcenter-anvisning nr. 009 om nedsivning af regn-vand i faskiner.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
91
Figur 6.1 Faskiner med kassetter.
Der må til en faskine ikke ledes andet end tagvand og uforurenet overfladevand dvs. uden spor af algefjerner, ukrudtsbekæmpelses-midler m.v.
Det skal undgås at aflede overfladevand fra tage, tagrender, ned-løbsrør der er udført af zink og kobber.
Dimensionering, placering og udførelse af faskinen skal sikre, at der ikke opstår overfladisk afstrømning, forsumpning eller gener i øvrigt.
Afstande til vandindvindingsanlæg, recipienter, beboelse og skel skal som udgangspunkt overholde kravene i tabel 6.1.
Der gøres opmærksom på, at afstandskrav til beboelse og skel er vejle-dende og må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
Lovgivningsmæssigt krav, der kan di-spenseres fra
Vejledende krav iht. SBI 185 el-ler DS 440
Vejledende afstandskrav ved minimal risiko*
Drikkevandsboring 25 m***
Vandløb, søer, hav 25 m
Beboelseshus med/uden kælder
5 m 2 m*
Hus uden beboelse med kælder
2 m 2 m*
Hus uden beboelse uden kælder
2 m 1 m*
Skel 2 m 0,5 – 1 m**
Tabel 6.1 Afstandskrav ved etablering af faskiner
* hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
92
** hvis jordbundsforholdene gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget.
*** I Holstebro Kommune er det besluttet, at der efter forsigtighedsprincippet ikke kan nedsi-ves i faskine indenfor en afstand af 300 meter til almene vandforsyningsboringer.
Faskiner skal så vidt muligt etableres over grundvandsspejlet, da der ikke kan ske udsivning fra sideflader under grundvandsspejlet.
Jordbunden skal være egnet til nedsivning. Sand og grus er meget veleg-net. Morænejord med ler kræver større faskiner. I meget tæt lerjord kan vandet ikke sive ud af faskinen.
For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, anbefales det, at der udføres en infiltrationstest. Der henvises til Rørcenter-anvisning 009 fra Teknologisk Institut.11
6.18 Retningslinier for tilslutning af regn-vand til forsyningens spildevandsan-læg
Dimensionering af forsyningens ledningsanlæg er beskrevet i afsnit 13.7. Det fremgår heraf, at ved dimensionering af nye regnvandsledninger, her-under ledninger etableret i forbindelse med kloakfornyelse, lægges det til grund, at regnvandsbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken sta-tistisk set over en periode ikke må ske hyppigere end hvert 5. år i separat-kloakerede områder.
I afsnit 13.7 er der en beskrivelse af, hvilke sikkerhedstillæg der benyttes i forbindelse med dimensionering af nye ledninger, for at imødegå den øge-de mængde regnvand i kloakledningerne, forårsaget af bl.a. klimaforan-dringer.
I dette afsnit beskrives, hvilke befæstelsesgrader der dimensioneres efter, samt hvilke retningslinjer, der administreres efter, hvis der befæstes mere, end regnvandsledningen er dimensioneret for, udtrykt ved en maksimal be-fæstelsesgrad for den enkelte ejendom eller afgrænset del af en ejendom. Ligeledes angives hvorledes det konkret beregnes, hvor meget, der fra en given ejendom kan afledes til regnvandsledningen.
Hensigten med at angive en maksimal befæstelsesgrad er ikke at forhindre befæstelse, men at fastsætte en maksimal tilladelig befæstelse, hvorfra der ureguleret kan afledes overfladevand til spildevandsforsyningens kloaksy-stem.
Såfremt en grund til boligformål ønskes befæstet udover den i lokalplanen fastsatte befæstelsesgrad, skal det øvrige overfladevand nedsives i faski-
11 Rørcenter-anvisning nr. 9 om nedsivning af regnvand i faskiner. Vejledning i pro-
jektering, dimensionering, udførelse og drift af faskiner, maj 2012.
For ejendomme til bolig-formål gælder, at afledning af overfladevand fra area-ler, der overstiger den i lo-kalplanen fastlagte befæ-stelsesgrad skal ske ved hjælp af LAR-løsninger
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
93
ner (skal som minimum ske fra den del af de befæstede arealer, der over-stiger befæstelsesgraden) eller på anden vis afledes lokalt (LAR = Lokal Af-ledning af Regnvand). LAR kan fx kan ske ved nedsivning eller nyttiggørel-se af uforurenet overfladevand til vanding mv.
Såfremt et erhvervsareal ønskes befæstet udover de fastsatte befæstel-sesgrader, kan uforurenet tagvand håndteres via LAR-løsninger (skal som minimum ske fra den del af de befæstede arealer, der overstiger befæstel-sesgraden), eller regnvandet skal reguleres via en tilslutningstilladelse, hvor der vil blive stillet vilkår om, at den resterende mængde neddrosles til den naturlige afstrømning på 1 l/s/ha forinden tilledning til kloak. Der kan også laves en kombination af nedsivning i faskiner samt neddrosling forin-den tilledning til kloak, eller der kan benyttes en anden lokal afledning af det uforurenede overfladevand (LAR).
Den maksimale befæstelsesgrad fastsættes af hensyn til en fornuftig plan-lægning af kloakken, således at der ikke etableres større kloakker end det er økonomisk forsvarligt og nødvendigt.
6.18.1 Befæstelsesgrader for ejendomme i nye kloa-koplande
I tabel 6.2 fremgår den maksimale befæstelsesgrad, for ejendomme i nye kloakoplande og i eksisterende kloakerede områder, hvor der skal udarbej-des ny lokalplan.
Den maksimale befæstelsesgrad er fastsat med baggrund i bebyggelses-procenten ud fra områdebetegnelserne i Kommuneplan 2009-2021 for Hol-stebro Kommune, kombineret med hvor meget befæstelse, der erfarings-mæssigt vurderes at være behov for at blive etableret i det enkelte område.
Der er således stor forskel på, hvad behovet er for befæstelse ved f.eks. en virksomhed og ved en bolig. En virksomhed har eks. brug for plads til par-kering, kørearealer, lager m.v., mens en alm. bolig sjældent har brug for befæstelse til mere end garage og fliser omkring hus, udover det bebygge-de areal.
Fastsættelse af de maksimale befæstelsesgrader i Spildevandsplanen har ikke i sig selv retsvirkning overfor den enkelte grundejer, men vil indgå som kommunens administrationsgrundlag i forbindelse med Teknik og Miljøs af-gørelser, herunder tilslutningstilladelser mv. ligesom de vil danne grundla-get for de befæstelsesgrader, der vil blive anvendt i lokalplanerne.
For at gøre kravet om maksimal befæstelsesgrad gældende overfor den enkelte grundejer er det kommunens intention fremover i lokalplaner at ind-føre en maksimal befæstelsesgrad, der influerer på den enkelte matrikels tilledning af overfladevand til kloakken.
Tilslutning af nye bolig- og erhvervsområder. Fastsæt-telse af befæstelsesgrad i lokalplanen
For erhvervsarealer gæl-der, at afledning af over-fladevand fra arealer, der overstiger den i lokalpla-nen fastlagte befæstelses-grad skal ske ved hjælp af LAR-løsninger eller ned-drosling til 1 l/s/ha forinden tilledning til kloak.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
94
Ønskes der befæstelse ud over de i lokalplanen fastsatte maksimale befæ-stelsesgrader, må der meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmel-se herom.
For boligområder vil bortskaffelse af overfladevand fra den del af det befæ-stede areal, hvormed den maksimale befæstelsesgrad overskrides, skulle ske ved lokal håndtering på egen matrikel.
For virksomheder m.v. vil en udvidelse af det befæstede areal skulle hånd-teres med en dispensation og ansøgning om håndtering af det øvrige over-fladevand - eks. tilladelse til nedsivning af uforurenet tagvand eller tilladelse til tilledning af neddroslet overfladevand.
Tilladelse til bl.a. nedsivning og krav om neddrosling forinden tilledning til kloak meddeles i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i form af en tilslutnings-tilladelse.
Arealanvendelse jf. kommuneplan og lokal-plan
Maksimal befæ-stelsesgrad for den enkelte matrikel (for tilledning af overfladevand til kloakken).
Dimensionsgivende be-fæstelsesgrader, der om-fatter et helt opland og anvendes i planlægnin-gen til beregning af be-lastninger m.v.
1
Boligområde (åben/lav) 0,4 0,5
Boligområde (tæt/lav) 0,5 0,6
Blandet bolig og erhverv 0,5 0,6
Erhvervsområde 0,6 0,7
Centerområde 0,7 0,8
Område til offentlige for-mål
0,6 0,7
Tekniske anlæg 0,5 0,6
Tabel 6.2 Befæstelsesgrader for den enkelte matrikel, afhængig af arealanvendelsen i op-
landet.
1 Der er tillagt 0,1 til veje, stier og øvrige befæstede arealer i det pågældende opland.
Befæstelsesgraden på den enkelte ejendom beregnes på baggrund af af-løbskoefficienter for de enkelte belægningstyper (angivet i tabel 6.3).
I spildevandsplanens plandel er indsat de planmæssige befæstelsesgrader og PE på planoplandene fra kommuneplanen. Det er vurderet, at oplande-ne skal tillægges 0,1 i befæstelse til veje m.v. Disse plandata anvendes til at tilvejebringe viden om fremtidige udledningsmængder fra de regnbetin-gede udløb og belastning af renseanlæg.
Befæstelsesgraderne for planoplandene vil i konkrete projekter blive opda-teret udfra matriklens, vejens, og de grønne områders beregning og det faktuelle antal boliger. Planlagte oplande skal derfor i spildevandsplanen ajourføres i takt med den konkrete udbygning. I nogle tilfælde kan der blive tale om ændring af spildevandsplanen i form af tillæg, såfremt der er tale om store ændringer i forhold til det i spildevandsplanen forudsatte. Det kan
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
95
eksempelvis være, at der i en lokalplan foreskrives en alternativ anvendel-se af overfladevandet, eller at området indrettes efter at skulle have en blanding af nedsivning og udledning af overfladevand.
Ved dimensionering for det samlede opland beregnes befæstelsesgraden for oplandet på baggrund af afløbskoefficienterne for de enkelte belæg-ningstyper, angivet i tabel 6.3.
Det vil være Vestforsyning, der står for dimensionering af oplandets led-ningsnet.
Den endelig befæstelsesgrad fastsættes, når oplandet er færdig udbygget og den indarbejdes i spildevandsplanen af Holstebro Kommune som status i forhold til fremtidige beregninger af udledte stofmængder.
Overfladeart Afløbskoefficient
Asfalt 1
Tagflader 1
Flisebelægning 0,7
Stabilt grus 0,6
Grusmacadam 0,5
Græsarmering 0,4
Grusarealer 0,3
Græs 0,1
Tabel 6.3 Til beregning af befæstelsesgrader kan følgende afløbskoefficienter anvendes for forskellige typer af overflader.
6.18.2 Befæstelsesgrader for erhvervsejendomme in-denfor eksisterende kloakoplande
Tilslutning af nye ubebyggede matrikler indenfor eksisterende kloakoplande
I eksisterende kloakoplande kan der fortsat findes tomme ubebyggede grunde. Når Holstebro Kommune modtager byggeansøgning til en sådan ejendom foretages der en vurdering af hvilke konsekvenser tilslutningen har for kloaksystemet forstået på den måde, at tilslutningen skal kunne ske under overholdelse af den eksisterende udledningstilladelse.
Derudover må tilslutningen ikke give anledning til hydraulisk overbelastning af ledningsnettet og/eller den efterfølgende recipient, hvorfor der foretages en vurdering af dimensioneringsgrundlaget for ledningsnettet kontra den planlagte befæstelse af de nye ubebyggede matrikler.
Kommunen vil således vurdere om der vil være behov for at neddros-le/forsinke en del af vandet forinden tilledning til kloak. Vilkår om at ned-drosle/forsinke tag- og overfladevand vil blive fastsat i en tilslutningstilladel-se.
Udgangspunktet for kommunen vil som følge af ligestillingsprincippet være, at afledningen fra disse ejendomme indenfor eksisterende kloakopland skal
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
96
håndteres tilsvarende som for nye lokalplanlagte områder. Der vil sædvan-ligvis skulle meddeles en tilslutningstilladelse.
Regulering af tilsluttede erhvervsejendomme, hvor regnvandsafledningen øges i forbindelse med nybyggeri, tilbygning mv.
I forbindelse med øget befæstelse på en matrikel, der er tilsluttet kloaksy-stemet, kan der opstå kapacitetsmæssige problemer i kloaksystemet eller i recipienten, pga. den øgede afledning af tag- og overfladevand. Der kan således være behov for at begrænse yderligere tilledning af overfladevand til ledningsnettet/recipienten.
Når grundejeren skal søge byggetilladelse eller af anden årsag er i dialog med Teknik og Miljø, vil Natur og Miljø blive inddraget, således at der fore-tages en vurdering af, i hvilket omfang der kan være behov for at neddros-le/forsinke en del af vandet eller alternativt at nedsive uforurenet tagvand. Vilkår om at neddrosle/forsinke tag- og overfladevand vil blive fastsat i en tilslutningstilladelse, ud fra en konkret vurdering.
Ved nybyggeri og tilbygning indenfor eksisterende kloakoplande, hvor det vurderes at være problematisk med yderligere tilledning til den eksisteren-de regnvandskloak pålægges grundejeren at neddrosle overfladevandet fra de bebyggede arealer. Der vil i den forbindelse blive meddelt de nødvendi-ge tilladelser.
Udgangspunktet for kommunen vil som følge af ligestillingsprincippet være, at afledningen fra disse ejendomme indenfor eksisterende kloakopland skal håndteres som for nye lokalplanlagte områder. Der vil sædvanligvis skulle meddeles en tilslutningstilladelse.
Regulering af tilsluttede ejendomme, hvor regnvandsafledningen er øget pga. øget befæstelse
Der kan opstå kapacitetsmæssige problemer i kloaksystemet, såfremt be-fæstelsesgraden på en eller flere matrikler med tiden er øget væsentligt, f.eks. ved etablering af parkeringsarealer.
I forbindelse med ændringer/ombygninger af eksisterende virksomheder med store befæstelsesgrader (større end de i tabel 6.2 angivne) vil Natur og Miljø i den/de konkrete sag/sager foretage en vurdering af, i hvilket om-fang der er behov og mulighed for at regulere eksisterende afledning af tag- og overfladevand.
Udgangspunktet for kommunen vil som følge af ligestillingsprincippet være, at afledningen fra disse ejendomme indenfor eksisterende kloakopland skal håndteres som for nye lokalplanlagte områder. Der vil sædvanligvis skulle meddeles en tilslutningstilladelse.
Generelt - information og rådgivning
Holstebro Kommune vil i forbindelse med byggeprojekter (nybyggeri, udvi-delser, ændringer mv.), vejlede omkring begrænsning af tilledning af over-fladevand til kloaksystemet, ved at overfladevand afledes lokalt (LAR = lo-kal afledning af overfladevand). Lokal afledning af regnvand kan bl.a. ske ved etablering af frit vandspejl i form af bassiner, grøfter mv., ved nedsiv-ning, ved genanvendelse til havevanding eller wc-skyl og tøjvask, ved etab-lering af grønne tage mv., afhængig af hvilke muligheder der er i det enkel-te område, jf. afsnit 6.15 - 6.17 og kap. 15.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
97
6.18.3 Vilkår for tilslutning og dimensionering af priva-te ledningsanlæg, bassiner m.v.
Inden for kloakeret område anviser Vestforsyning tilslutningspunkt til sel-skabets anlæg.
Vestforsyning er ansvarlig for, at ejendomme beliggende inden for et offent-ligt kloakeret område får anvist et tilslutningspunkt (stikledning), der i nor-male tilfælde er ført frem til grundgrænsen (skel) for den pågældende ejen-dom.
Stikledninger, der forbinder de tilsluttede ejendomme til spildevandsselska-bets hovedkloak, er opdelt i en del ejet af spildevandsselskabet og en privat del. Med enkelte undtagelser ejes stikledninger af spildevandsselskabet frem til skel ved de tilsluttede ejendomme. Fra skel og ind til selve huset er stikledningen privat. Vestforsyning ejer, driver og vedligeholder selskabets del af stikledningen; den øvrige del er grundejerens ansvar.
De hyppigere ekstremregn og den øgede befæstelse af byernes overflade har generelt sat kloaksystemets kapacitet under pres.
Som udgangspunkt må belastningen af spildevandsselskabets kloaksystem fra den enkelte grund (målt i l/s) derfor ikke øges i forhold til det nuværende niveau ved dimensionsgivende regn udover naturlig afstrømning fra det nye areal.
I forbindelse med tilslutning af større befæstede arealer eller regulering af sådanne i forbindelse med udvidelser og/eller ændringer af bebyggelse vil der således blive stille krav om en maksimal tilledning til kloakken enten i form af en maksimal befæstelsesgrad eller i form af en maksimal afløbs-mængde.
Holstebro Kommune har sammen med Vestforsyning udarbejdet et eksem-pel bilag, hvori de enkelte borger og virksomhed kan se hvordan Holstebro Kommune vil håndtere den løbende tilslutning til den eksisterende regn-vandskloak.
Overordnet gælder følgende regler:
Såfremt der ikke vurderes at være plads til en ekstra udvidelse skal borgeren/virksomheden neddrosle den ekstra tilledning til naturlig afstrømning her givet som 1 l/s/ red. Ha. Der skal på matriklen etableres regnvandsbassin, hvorfra der ikke må være mulighed for at afledes overløbsvand til den eksisterende regnvandskloak.
Virksomheden/borgeren har grundlæggende lov til at aflede op til en vis befæstelsesgrad, der fastsættes af kommunen.
Hvis en borger/virksomhed har behov for at tilslutte yderligere befæstede areal til regnvandskloakken skal Vestforsyning forlods
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
98
kunne sansynliggøre, at der er plads i den eksisterende kloak uden, at det giver anledning til kapacitetsproblemer op- og nedstrøms i kloaksystemet og at eksisterende udledningstilladelser fortsat kan overholdes.
Borgeren/virksomheden har i forhold til tilslutning til kloakker omfattet af de gamle dimensioneringsregler ret til at aflede svarende til 110 l/s/ha ved tilslutning til regnvandskloak og 140 l/s/ha ved tilslutning til fælleskloak. Der kan ikke regnes med en klimafaktor.
Borgeren/virksomheden har i forhold til tilslutning til nye regnvandskloakker omfattet af de nye dimensioneringsregler ret til at aflede svarende til 110 l/s/ha tillagt en klimafaktor på 1,25.
Dimensionering af bassiner anbefales at følge retningslinierne i afsnit 15.3.1.
6.19 Retningslinier for tilslutning af spilde-vand til forsyningens spildevandsan-læg
I henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 3 meddeler Byrådet tilladelse til tilslutning af spildevand til forsyningens og andre spildevandsanlæg.
Alle ejendomme beliggende i et i spildevandsplanen udpeget kloakopland til kloakering er forpligtet til at aflede spildevandet til kloaknettet og har som sådan via spildevandsplanen en tilslutningstilladelse. For nogle virksomhe-der og typer af ejendomme kan det være nødvendigt med en egentlig tilla-delse med vilkår.
Klorholdigt vand fra tømning af pools kan som udgangspunkt ledes ud på jordoverfladen efter konkret ansøgning og tilladelse fra Holstebro Kommu-ne, hvilket tidligst bør ske en måned efter seneste tilsætning af klor.
Alternativt skal det ledes til forsyningens spildevandssystem, efter konkret ansøgning og tilladelse fra Holstebro Kommune og efter nærmere aftale med Vestforsyning.
Oplandene er som udgangspunkt afgrænset til de pågældende tilsluttede ejendommes matrikelgrænse, men i det åbne land, hvor landbrugsejen-dommes stuehuse er tilsluttet for spildevand er oplandene af praktiske år-sager afgrænset til bygningerne, skønt der til ejendommen er tilknyttet store landbrugsarealer og andre bygninger, hvorfra der kan komme produktions-vand.
Processpildevand kræver en spildevandstilladelse efter miljøbeskyttelses-lovens § 28 stk. 3 med mindre kommunen vurderer, at mængde og sam-mensætning af spildevandet er af en sådan karakter, at det ikke er nød-
Tilslutning af enkeltejendom-me kræver ikke en egentlig skriftlig tilladelse, medmindre der er særlige forhold der kræves reguleret.
Kloakopland er normalt af-grænset ved matrikelgræn-sen.
For landbrugsejendomme, hvor det kun er stuehuset der er tilsluttet er det kun det hus der er markeret i planen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
99
vendigt med en særskilt tilladelse. Almindeligt sanitært spildevand kan uden videre afledes direkte til kloaksystemet.
Ved meddelelse af tilslutningstilladelser for processpildevand skal en række forhold tages i betragtning. Tilladelser meddeles med baggrund i Miljøsty-relsens vejledning nr. 2/2006 om ”Tilslutning af industrispildevand til offent-lige spildevandsanlæg”. Derudover tages en række andre forhold i betragt-ning:
I hvilken udstrækning anvendes BAT (Best Available Tecnology) i virksomhedens produktion, så mængden af spildevand mindskes og stofbelastningen generelt nedbringes?
Hvordan påvirker egenskaber, typer og mængder af stoffer og or-ganisk materiale i virksomhedens spildevand forsyningens rensean-læg?
Der må ikke ske en forceret nedslidning af eller opstå kapacitets- el-ler driftsproblemer på spildevandsanlægget.
Indeholder spildevandet miljøfremmede stoffer som kan være pro-blematiske for recipientens opnåelse/opretholdelse af god kemisk tilstand?
Anvendes der stoffer i produktionen, som gennem substitution kan erstattes med mindre problematiske stoffer?
Kan der etableres forrensning på virksomheden, som kan reducere belastningen allerede ved kilden?
Tilledningen af spildevandet må ikke være til hinder for, at slammet har en sådan kvalitet, at det kan bringes ud på landbrugsjord.
Renseanlæggets udlederkrav skal kunne overholdes og det skal vurderes om det er nødvendigt med supplerende krav som følge af tilslutningen.
På mindre virksomheder kan reguleringen være mere simpel. Det drejer sig f.eks. om virksomheder som autoværksteder, slagtere, pizzeriaer og lig-nende. Her er kravet ofte, at spildevandet skal passere en egnet olie- eller fedtudskiller og vilkår rettes herefter imod tømning og vedligehold af an-lægget.
Fastsættelse af kravene sker i individuelle tilladelser på baggrund af en af-vejning af ovenstående i forhold til forureneren-betaler-princippet.
Vilkårene kan både omfatte krav om forrensning, substitution og egenkon-trol, ud over de egentlige krav til kvaliteten af spildevandet.
Tilslutningstilladelser kan til enhver tid revideres, såfremt det måtte findes hensigtsmæssigt i forhold til driften af kloakforsyningen og det pågældende renseanlægs udledningstilladelse. Det kan eks. være i forbindelse med skærpede udlederkrav til renseanlægget.
Endvidere kan tilslutningstilladelsen ændres iht. Miljøbeskyttelseslovens § 30, såfremt tilledningen ikke sker miljømæssigt forsvarligt.
Vilkår for tilslutning af virk-somheder fastsættes i egent-lige tilladelser.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
100
6.19.1 Tilsyn
Der føres tilsyn med virksomhedens spildevandsforhold i forbindelse med det ordinære virksomhedstilsyn. Tilsynsfrekvensen afhænger af virksomhe-dens type og hvor god den er til at overholde lovgivningen.
Frekvenserne svinger mellem 1 gang årligt og 1 gang hvert 4. år. I forbin-delse med det ordinære virksomhedstilsyn vurderes de fysiske forhold på virksomheden og evt. kontrolmålinger/-beregninger gennemgås. Derudover kontrolleres egenkontrolmålinger i overensstemmelse med de vilkår, som er fastsat i virksomhedens spildevandstilladelse.
6.20 Retningslinier for olieudskiller
Olieudskillere tilbageholder olie, benzin og andre stoffer, der er lettere end vand. På den måde forhindres det, at olien eller benzinen forårsager pro-blemer med renseprocesserne på renseanlægget eller kommer ud i natu-ren via afløb fra regnvandssystemet.
Der skal sandfang og olieudskiller på alle udledninger, hvor der kan forekomme olie- og benzinrester. Det inkluderer også afløb fra area-ler, hvor der kan forekomme olie- eller benzinspild eller generelt væ-re olie- og benzinrester i spildevandet, såsom vaskepladser og va-skehaller.
Det er vigtigt, at olieudskilleren har den rigtige størrelse, hvis den skal virke efter hensigten. Derfor skal dimensioneringsberegning indsendes til god-kendelse hos Holstebro Kommune, inden udskilleranlægget etableres. Ved ansøgning om tilladelse skal benyttes "Ansøgningsskema for olieudskiller”, Se kommunens hjemmeside, www.holstebro.dk/olieudskiller
Som udgangspunkt kan det forventes, at der vil blive stillet krav om, at der skal etableres olieudskiller på:
Pladser til påfyldning af af brændstof, eks. tankanlæg
Pladser til optankning af brændstof på bl.a. køretøjerVaskeplad-ser/vaskehaller
Autoværksteder
Øvrige arealer, hvor der vurderes at være risiko for væsentlige olie- eller benzinspild.
Øvrige virksomheder med olieholdigt spildevand.
Holstebro Kommune afgør, hvornår olieudskiller er nødvendig.
Olieudskiller etableres/drives af grundejer, vejejer eller forsyning og place-res på egen matrikel. Placeres den på anden matrikel, skal det tinglyses for ejerens regning.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
101
Sandfang og olieudskiller skal tømmes efter behov, dog mindst 1 gang år-ligt og slammet samt olie- og benzin-rester skal bortskaffes som farligt af-fald jf. Holstebro Kommunes Regulativ for erhvervsaffald.
Dimensionering af olieudskillere skal ske i henhold til gældende retningslin-jer beskrevet i Dansk Standard, “Udskillere til letflydende væsker (fx olie el-ler benzin) - Del 2”, DS/EN 858-2:2003 (1. udgave).
6.21 Retningslinier for fedtudskiller
Spildevand, som indeholder fedt, giver problemer i kloaksystemet, fordi fed-tet størkner i kloakledningerne, tilstopper dem og forringer renseanlæggets drift. Fedtholdigt spildevand skal derfor ledes igennem et slamfang og en fedtudskiller, inden det ledes videre til spildevandskloakken.
Som udgangspunkt kan det forventes, at der vil blive stillet krav om fedtud-skiller på afløb fra virksomheder, hvor der under normal drift kan forekom-me fedt i afløbsvandet, og hvor der er risiko for spild af fedt og olie (vegeta-bilsk el. animalsk), f.eks. restauranter, pizzeriaer, grillbarer, slagtere, institu-tionskøkkener og lign.
Der skal som udgangspunkt altid etableres et slamfang før fedtudskilleren.
Vær opmærksom på, at:
Det er vigtigt, at fedtudskilleren har den rigtige størrelse, hvis den skal virke efter hensigten. Derfor skal dimensioneringsberegning indsendes til godkendelse hos Holstebro Kommune, inden udskilleranlægget etableres. Dette gælder også, hvis udskilleren etableres inden døre. Dimensionering af fedtudskillere skal ske i henhold til gældende DS/EN 1825-2 (Fedtudskillere – Valg af nominel størrelse, installation, drift og vedligeholdelse).
Når fedtudskillere og slamfang skal etableres, renoveres eller flyttes, skal arbejdet udføres af autoriseret kloakmester. Færdigmelding af arbejdet til kommunen foretages af kloakmester.
Ved etablering af en fedtudskiller i forbindelse med nybyggeri, tilbygning, ombygning eller andre forandringer herunder ændringer af byggeriets anvendelse, kræves også en byggetilladelse.
Slamfang og fedtudskillere skal tømmes og kontrolleres iht. forskrif-terne i kommunens regulativ for erhvervsaffald. Affaldet bortskaffes til godkendt modtager.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
102
6.22 Spildevandstilladelser (udenfor kloakopland)
Tilladelse til udledning eller nedsivning fra spildevandsanlæg i det åbne land gives af Holstebro Kommune ligesom det er kommunen, der er til-synsmyndighed på disse anlæg.
Kommunen meddeler tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg, minibio-logiske anlæg, samletanke, beplantede filteranlæg, udledning til recipient, udsprøjtning på markarealer, opsamling i gylletanke/ajlebeholdere m.v.
Der må til anlæg for husspildevand ikke tilledes processpildevand, herun-der mælkerumsvand, vaskevand, overfladevand eller andet spildevand, der ikke er sammenligneligt med husspildevand.
6.22.1 Retningslinier for nedsivning af spildevand
Uddybende oplysninger om samt retningslinier for etablering af nedsiv-ningsanlæg findes på kommunens hjemmeside www.holstebro.dk.
Holstebro Kommune har følgende retningslinier for nedsivning af husspil-devand og spildevand sammenligneligt med husspildevand.
Nedsivningsanlæg må som udgangspunkt ikke etableres i § 3 (na-turbeskyttelsesloven) områder. Der kan dog meddeles dispensation efter naturbeskyttelsesloven efter konkret vurdering.
Nedsivningsanlæg, der skal etableres indenfor Internationale Natur-beskyttelsesområder, skal have dispensation efter bek. nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbe-skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Nedsivningsanlæg må som udgangspunkt ikke etableres indenfor beskyttelseslinierne (åbeskyttelseslinier, søbeskyttelseslinier, skov-byggelinier m.m.)
Nedsivningsanlæg må ikke etableres indenfor en radius af 100 m af fredede områder, gravhøje, fortidsminder m.v.
Der skal gennemføres forundersøgelser, der omfatter pejling af grundvandsstand og undersøgelse af jordbundsforhold. Dette skal ske i henhold til det til enhver tid gældende regelsæt herom jf. kommunens hjemmeside, www.holstebro.dk.
I områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker samt indvindingsanlæg med drikkevandskvalitet skal bund af fordelerlag være mindst 2,5 m over højeste grundvandspejl.
I områder med almindelige eller ingen drikkevandsinteresser skal bund af fordelerlag helst være 2,5 meter over højeste grundvands-stand og aldrig under 1 meter.
Der tillades ikke nedsivningsanlæg > 30 PE inden for OSD indenfor almene vandværkers indvindingsoplande.
Afstanden mellem nedsivningsanlæg og drikkevandsboring til 1 husstand skal være mindst 300 meter og til markvandingsboring 150 m. Der kan dispenseres ned til 75 meter, hvis de hydrogelogi-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
103
ske forhold taler for det. Det kræver, at grundvandet strømmer i modsat retning væk fra nedsivningsanlægget og at der er en god beskyttelse af grundvandsmagasinet.
Afstanden mellem nedsivningsanlæg og drikkevandsboring for mere end 1 husstand skal være mindst 300 meter. Der dispenseres ikke for dette krav.
Afstanden til vandløb (herunder dræn), søer eller havet skal være mindst 25 meter, hvis sagen skal behandles efter reglerne om ned-sivning. Hvis der er mindre end 25 m skal der meddeles en udled-ningstilladelse, og det skal i forbindelse hermed sandsynliggøres, at afledningen kan ske uden risiko for påvirkning af vandindvindings-anlæg og/eller grundvandsressourcer, der er anvendelige til vand-forsyningsformål. Anlægget må dog ikke etableres tættere på vand-løb, dræn, sø, eller hav end 5 meter.
Det skal tilstræbes, at der er en afstand på 50 m til nærmeste andet nedsivningsanlæg for husspildevand, 20 m til andet nedsivningsan-læg for tag- og overfladevand og 10 m til anlæg for klorvand. Så-fremt de vejledende afstandskrav ikke kan overholdes bør man pla-cere anlægget så optimalt som muligt og undersøge om anden spil-devandsløsning er mulig.
Afstand til veje, bygninger og skel bør være mindst 5 meter.
6.22.2 Retningslinier for nedsivning af spildevand fra spabade med og uden klor samt pools
Der skelnes mellem spabade, der tømmes efter brug (tømmespa) og større spabade (standspa), der ikke tømmes hver gang.
Vand fra spabade, der er sammenlignelige med badekar i størrelse (maks. 250 l) og anvendelse, kan nedsives i et normalt nedsiv-ningsanlæg sammen med det øvrige husspildevand (gældende for parcelhuse og sommerhuse, der ikke anvendes til udlejning). I disse spabade bruges ikke jævnlig tilsætning af klor/brom tablet. Her for-udsættes et nedsivningsanlæg på 30 m2 med en 2 m3 tank til et hus på 5 PE.
Hvis spabadet er større end 250 l skal bundfældningstanken dimen-sioneres efter den hydrauliske belastning og skal som minimum væ-re 3 m3. Tilsvarende skal det vurderes om der er behov for at øge nedsivningsarealet. Alternativt skal det tilledes særskilt nedsiv-ningsanlæg, se nedenfor.
Ved større spabade og pools, hvor der kontinuert sker klortilsætning (stand-spa) og ved tømmespa i udlejningsejendomme (bliver kloret i forbindelse med hver tømning og i forbindelse med ugentlig rengø-ring) skal vandet nedsives i separat nedsivningsanlæg.
Ved separat nedsivning af vand fra spabade og pools skal benyttes mindst 10 meter sivedræn og afstand til nedsivningsanlæg for hus-spildevand skal være mindst 10 m. Øvrige afstandskrav er gælden-de som ved nedsivningsanlæg for husspildevand.
Bundfældningstanken til nedsivningsanlæg til spavand og filterskyl-levand fra pools udformes som en 1 kammertank. Størrelsen di-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
104
mensioneres efter den tilførte mængde. Tanken skal dog være mindst 1 m3.
Klorholdigt vand fra tømning af pools kan som udgangspunkt ledes ud på jordoverfladen efter konkret ansøgning og tilladelse fra Holstebro Kommu-ne, hvilket tidligst bør ske en måned efter seneste tilsætning af klor.
6.22.3 Retningslinier for etablering og tømning af sam-letank
Samletank anvendes typisk de steder, hvor andre anlæg ikke er mulige at etablere eller hvor der er tale om en lille spildevandsmængde.
Ansøgningsskema findes på Holstebro Kommunes hjemmeside ligesom kopi af tømningsaftale.
Samletanken skal være godkendt på følgende fire parametre styrke, tæthed, holdbarhed og størrelse i henhold til DS/EN-12566- del 1, ”Små spildevandsanlæg op til 50 PE – del; Præfabrikerede septik-tanke” eller have en tilsvarende kvalitetsgodkendelse, eks. fra ud-landet. Tanken skal være godkendt af uvildigt godkendt laboratori-um. Afstande til veje og skel skal mindst være 2 m. Afstande til byg-ninger skal være mindst 3 m (DS 415).
Afstanden fra samletanken til markvandingsboringer bør være mindst 15 m.
Afstanden fra samletanken til vandindvindingsanlæg, hvortil der er krav om drikkevandskvalitet, som forsyner 1 ejendom bør være mindst 15 m.
Afstanden fra samletanken til vandindvindingsanlæg, hvortil der er krav om drikkevandskvalitet, som forsyner mindre end 10 ejen-domme bør være mindst 30 m.
Afstanden fra samletanken til vandindvindingsanlæg, hvortil der er krav om drikkevandskvalitet, som forsyner mere end 10 ejendomme bør være mindst 50 m.
Holstebro Kommune har ikke vedtaget en obligatorisk tømningsordning for samletanke. Tømning af disse tanke skal foretages på grundejerens foran-ledning og der skal derfor foreligge en aftale med et tømningsfirma. Kopi af denne aftale skal fremsendes til kommunen.
Etablering af ikke nedgravede samletanke til tag- og overfladevand kræver ikke tilladelse, men skal dog anmeldes til kommunen før de etableres. Nedgraves samletanken til tag- og overfladevandet, skal der ansøges om tilladelse hertil hos Holstebro Kommune.
Dette gælder dog ikke mindre beholdere til opsamling af tagvand til almin-delig havevandingsbrug i forbindelse med et almindeligt parcelhus, hvor beholderen er ren og ikke afgiver forurenende stoffer til omgivelserne. Det-te betragtes som et bagatelagtigt forhold. Se afsnit 6.15.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
105
6.22.4 Udsprøjtning af vaskevand på jordoverfladen
Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet tilladelse ved Sundhedsstyrelsen og kredsdyrlægen meddele tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 til udledning eller udsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi på jordoverfladen.
De typer af spildevand, der typisk kan komme på tale om at udsprede på landbrugsjord, brakmarker m.v. er vaskevand fra vaskepladser på land-brug, maskinstationer, gartnerier og skovbrug. Disse virksomheder er oftest beliggende udenfor forsyningens kloaknet. Fælles for virksomhedstyperne er, at de i forbindelse med deres aktivitet har behov for en vaskeplads til af-vaskning af maskiner. Vaskepladserne bliver typisk etableret udendørs.
En vaskeplads skal befæstes, så der ikke kan ske nedsivning i jorden eller afstrømning til de omkringliggende arealer. Befæstelsen skal derfor være udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. Oftest vil den bestå af et betondække. Befæstelsen skal kunne modstå påvirkninger fra køretøjer og redskaber.
Vand, der afledes fra vaskepladsen, skal ledes til et sandfang. Sandfangets størrelse skal dimensioneres efter SBI anvisning 185 for afløbsinstallatio-ner. Et sandfang med vandlukke vil på grund af det dykkede udløb også fungere som udskiller af stoffer som benzin og olie, der er lettere end vand.
Sandfang skal tømmes efter behov, dog mindst 1 gang årligt og skal bort-skaffes som farligt affald jf. Holstebro Kommunes Regulativ for erhvervsaf-fald.
Vaskevandet skal ledes til en godkendt opsamlingsbeholder eller alternativt en beholder, der løbende kontrolleres for tæthed. Nedgravning af en behol-der kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19.
I tilladelsen vil det stilles som forudsætning, at der ikke sker påfyldning eller aftapning af olier på vaskepladsen. Såfremt der eksempelvis anvendes rengøringsmidler eller andet, skal produktblade indsendes i forbindelse med ansøgning.
Mængden af opsamlet vaskevand vil afhænge af om vaskepladsen er overdækket samt dens størrelse og anvendelse. Det er nødvendigt for hvert enkelt anlæg at beregne den forventede mængde vaskevand, der skal opsamles.
Ved meddelelse af tilladelsen skal det sikres, at udledningen eller udsprøjt-ningen ikke indebærer risiko for eller medfører:
1. forurening af grundvand, 2. forurening af overfladevand, 3. sundhedsfare for mennesker eller dyr, 4. gener for omboende eller
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
106
5. overfladeafstrømning til vandløb og grøfter
For at undgå overfladeafstrømning til vandløb og grøfter må vaskevandet ikke udsprøjtes på arealer, der skråner markant mod vandløb, søer, grøfter mv. og der må ikke udspredes tæt på recipient (som udgangspunkt skal der være min. 25 m til recipient). Endvidere vil der sættes afstandskrav til vand-indvindingsanlæg.
Vaskevand kan udspredes på grønne ikke fortærbare afgrøder.
Øvrig lovgivning om vaskepladser findes i Bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plante-beskyttelsesmidler med tilhørende vejledning fra 2009.
6.23 Tømningsordning for bundfældningstanke
I Holstebro Kommune er der ca. 5.400 ejendomme uden for kloakopland, der har bundfældningstanke med efterfølgende udledning til recipient eller nedsivning af spildevand.
For at sikre en årlig tømning og en miljømæssig forsvarlig håndtering af slammet fra bundfældningstanken har Holstebro Kommune vedtaget en tømningsordning, der er obligatorisk for samtlige ejere af ejendomme, der har spildevandsanlæg med tilhørende bundfældningstank (også kaldet sep-tiktank eller trix-tank).
Holstebro Kommune er myndighed og Vestforsyning varetager driften og administrationen af tømningsordningen og har i den forbindelse ansat en entreprenør til det praktiske arbejde med tømning af tankene.
Som administrationsgrundlag er vedtaget et tømningsregulativ, der omfatter alle nuværende og fremtidige ejendomme, der har/vil få en bundfældning-stank. Regulativet udarbejdes af Holstebro Kommune og findes på Holste-bro Kommunes hjemmeside, www.holstebro.dk.
I regulativet er der fastsat retningslinier for tømningshyppighed, tilgænge-lighed, adgangsvej til tanken, krav til bundfældningstank, oplysninger om grundejres ansvar og forpligtelser, oplysninger om overtrædelse af regulati-vet m.v.
Alle oplysninger vedrørende bundfældningstanke i Holstebro Kommune er samlet i en database, hvori samtlige data om den enkelte tank med tilhø-rende tømninger opbevares.
I forbindelse med hver tømning skriver tømningsentreprenøren på tømme-attesten, hvis der er noget galt med bundfældningstanken. Kommunen for-venter, at grundejeren følger op på de notater/anvisninger/henstillinger, der fremgår af denne seddel. I forbindelse med den efterfølgende tømning vil
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
107
entreprenøren følge op og det vil blive noteret hvis manglerne/skaderne ik-ke er udbedret.
Hvis ikke tanken bliver tømt årligt og hvis ikke skaderne m.v. er udbedret, følges de almindelige regler om håndhævelse af loven, som i sidste ende kan føre til politianmeldelse og straffesag jf. afsnit 6.26.
6.24 Tilsyn med spildevandsanlæg
Holstebro Kommune fører tilsyn med spildevandsanlæg, private regn-vandsudledninger, anlæg til enkeltejendomme, virksomheders tilslutning til forsyningens kloak eller særskilt udledning/udsprøjtning/nedsivning af spil-devand mv.
Tilsynet foretages i forbindelse med eksempelvis tilladelser til ovennævnte.
Staten fører tilsyn med virksomheder, der har direkte udledning af spilde-vand i de tilfælde, hvor staten, ifølge Miljøbeskyttelsesloven, er tilsynsmyn-dighed for virksomheden, f.eks. forsyningens renseanlæg og øvrige udled-ninger. Det er dog Holstebro Kommune, der har tilladelseskompetancen og skal meddele og revidere vilkårene i tilladelserne til forsyningens udlednin-ger af spildevand og regnvand.
6.25 Ændring af afløbsforhold og belastning kan medføre krav om forbedret spilde-vandsrensning
Ændringer af ejendommes afløbsforhold med afledning til et privat spilde-vandsanlæg for husspildevand (f.eks. et nedsivningsanlæg), kan medføre en større belastning (herunder øget hydraulisk belastning) på anlægget, f.eks hvis en ejendom får et ekstra badeværelse eller udvider sengekapaci-teten. Dette kan medføre, at ejendommen skal have et nyt spildevandsan-læg og evt. en ny bundfældningstank. I dag skal bundfældningstankens vo-lumen være mindst 2 m3.
Som følge heraf skal der søges om fornyet spildevandstilladelse hos Hol-stebro Kommune.
6.26 Håndhævelse af ulovlige forhold
Håndhævelse af ulovlige forhold foregår almindeligvis via en indskærpelse af den regel/lov/tilladelse (herefter kaldet retstilstand) som er blevet over-trådt. Indskærpelsen rettes imod den som er ansvarlig for overtrædelsen af retstilstanden.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
108
Ved en indskærpelse meddeles sædvanligvis en frist for at efterkomme indskærpelsen, og efterkommes denne foretager Holstebro Kommune sig ikke videre. Efterkommes indskærpelsen ikke kan sagen overgives til rets-mæssig forfølgelse (politianmeldelse) uden videre.
I sager hvor Holstebro Kommune vurderer, at en overtrædelse af retstil-standen er sket ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan der også indgi-ves politianmeldelse uden videre varsling. Ligeledes gælder det i sager, hvor den manglende overholdelse af retstilstanden medfører alvorlige mil-jømæssige konsekvenser.
Straffen for overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven er almindeligvis bøde. Men hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed og der dermed er forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller hvis overtrædelsen har resulteret i økonomiske fordele for den, der overtræder lovens regler, kan straffen stige til fængsel.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
109
7 Hav, fjord, søer, vandløb og grundvand
7.1 Indledning
Holstebro Kommune er beliggende i vanddistrikt Jylland/Fyn. Naturstyrel-sen Ringkøbing er vandmyndighed for Holstebro Kommune og har ansva-ret for, at der udarbejdes en Vandplan for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havområdet for distriktet. Det overordnede mål med vand-planlægningen er, at al vand skal have opnået ”god økologisk og kemisk tilstand” i år 2015.
God økologisk tilstand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvir-ket af menneskelig aktivitet og god kemisk tilstand henviser til, at en række vandkvalitetskrav er overholdt i vandmiljøet.
I efteråret 2014 blev de endelige Vandplaner for Nissum Fjord, Limfjorden og Ringkøbing Fjord vedtaget og de erstatter dermed Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt for så vidt angår kommunens fremtidige administration in-denfor spildevands- og recipientområdet.
Spildevandsplanen tager nu udgangspunkt i Vandplanernes, miljømål, ret-ningslinier, krav m.v.
I Vandplanerne lægges der op til, at indsatsen først og fremmest målrettes den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land sammen med en ind-sats mod de renseanlæg, der ikke renser tilstrækkeligt og tilsvarende byg-værker, der aflaster store mængder spildevand. Indsatsen i forhold til en reduktion i de eksisterende separate regnbetingede er ikke medtaget i Vandplanerne. Kommunen har dog valgt at medtage dem i det omfang, de kan have relevans i forhold til en samlet indsats for en given recipient.
Nærværende kapitel beskriver overordnet de påvirkninger, der er af vores vandområder, samt de miljøproblemer det kan give anledning til.
Herefter følger retningslinier for anvendelse og beskyttelse af recipienterne.
For hvert enkel type vandområde beskrives status i forhold til miljømål, på-virkninger og manglende målsætningsopfyldelse samt plan for hvilke tiltag, der skal gøres for at sikre en bedre tilstand og forhåbentlig målopfyldelse.
Som et særskilt emne beskrives indsatsen ved vores badeområder. Bade-områder er udlagt i Kommuneplan 2009-2021 for Holstebro Kommune. Som for de andre emner gives en status og plan for indsatsen ved de om-råder, hvor badevandskvaliteten er påvirket som følge af spildevandsud-ledninger.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
110
7.2 Påvirkninger
Næringsstoffer, organisk stof og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet kan komme fra renseanlæg, spildevand fra ejendomme i det åbne land, regn-vandsbetingede udledninger, eller fra udvaskning fra landbrugsjord og fra akutte forureninger.
I nedenstående tabel er angivet de typiske parametre, som recipienterne er sårbare overfor, de miljøproblemer som de giver anledning til samt kilderne, der forårsager det. Det skal understreges, at den største næringsstofkilde - landbrugsbetingede udledninger ikke er med i skemaet, da den betragtes som en diffus kilde.
Recipient Sårbarhed
overfor Miljøproblem Punktkilde
Fjord/hav (Badevand)
Næringsstoffer Overgødskning – algevækst
Renseanlæg Separate udlednin-ger Overløbsbygværker Ejendomme i det åbne land
Bakterier/Vira Ristegods som toiletpapir, hygiej-niske artikler m.v.
Forringer bade-vandskvaliteten Uæstetiske og uhy-giejniske forhold
Miljøfremmede stoffer (akkummu-lerende effekt)
Giftvirkning, bioak-kumulation hormon-forstyrrende virk-ning,
Søer (Badevand)
Næringsstoffer Overgødskning – algevækst
Ejendomme i det åbne land Separate udlednin-ger Overløbsbygværker
Bakterier/Vira Ristegods som toiletpapir, hygiej-niske artikler m.v.
Forringer bade-vandskvaliteten Uæstetiske og uhy-giejniske forhold
Miljøfremmede stoffer
Giftvirkning, bioak-kumulation hormon-forstyrrende virk-ning,
Vandløb
Hydraulisk over-belastning
Erosion af vandløbet Oversvømmelse af omkringliggende arealer
Renseanlæg Separate udlednin-ger Overløbsbygværker Ejendomme i det åbne land Organisk stof Organisk forurening
og iltsvind
Sand, sedimen-terbare stoffer
Tilsanding og til-slamning
Ristegods som toiletpapir, hygiej-niske artikler m.v.
Uæstetiske og uhy-giejniske forhold
Miljøfremmede stoffer/ammonium
Akut giftvirkning, bioakkumulation
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
111
hormon-forstyrrende virk-ning,
Tabel 7.1. Beskriver de typiske miljøproblemer der er i forbindelse med de enkelte påvirk-ninger fra de enkelte kilder.
Den forurening der sker af vandmiljøet, kan være af akkumulerende og/eller af akut karakter.
Den akkumulerende forurening er karakteriseret ved ikke at have en øje-blikkelig virkning, men ved at efterlade en skadelig virkning i kraft af en me-re eller mindre varig forøgelse af forureningen. Den akutte forurening er ka-rakteriseret ved, at forureningen alene sker under eller umiddelbart efter selve udledningen.
Næringsstofbelastningen er typisk den, der har størst akkumulerende ef-fekt, men også udledningen af miljøfremmede stoffer kan være problema-tisk i forhold til ophobning af forurenede stoffer i vandmiljøet. De øvrige på-virkninger er typisk akutte.
Renseanlæg
Spildevandet som ledes til renseanlæg kommer fra husholdninger, industri-er, erhvervsvirksomheder og institutioner. Spildevandet er dels organisk be-lastet, indeholder næringsstoffer, og derudover en række miljøfremmede stoffer, herunder hormonforstyrrende stoffer m.v. Spildevandet renses i renseanlæg, så forurenende stoffer nedbrydes og fjernes i en grad, så de som udgangspunkt ikke kan skade omgivelserne. Det rensede spildevand udledes enten til vandløb, søer eller havet. Problemerne med udledninger fra renseanlæg er afhængige af både størrelsen på renseanlægget og reci-pienten. Jo større recipienten er i forhold til udledningen fra renseanlægget, jo større er fortyndingen af det rensede spildevand og den potentielle foru-reningseffekt mindskes. Fjernrecipienten kan påvirkes i forhold til de akku-mulerbare forureningsparametre.
Regnbetingede udledninger
Ved regnbetingede udledninger forstås dels udledninger fra fælleskloake-rede områder via overløbsbygværker og dels udledninger af tag- og over-fladevand fra separatkloakerede områder. Udledningerne fra fælleskloake-rede systemer sker via overløbsbygværker, der skal aflaste kloaksystemet under kraftig regn. Udledningen af regnvand fra separatkloakerede syste-mer sker via regnvandsudløb direkte til recipienten, evt. efter en mindre rensning, bundfældning og omsætning af næringsstoffer samt hydraulisk neddrosling via regnvandsbassiner. Udledningen af organisk stof fra over-løbsbygværkerne belaster recipienterne forholdsvist mere end regnvands-udløbene, da der er tale om opspædet spildevand. Omvendt kan store sommerregnvejrshændelser give anledning til, at de separate regnvands-udløb overbelaster nogle af vandløbene hydraulisk.
Spildevand fra enkelt ejendomme i det åbne land
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
112
Spildevand fra ejendomme på landet er oftest ikke tilsluttet forsyningens kloaksystem. Spildevandet bliver typisk ledt til en bundfældningstank. Bundfældningstanke har tidligere også været benævnt septiktank eller trix-tank.
I tanken adskilles en del af det organiske materiale fra husspildevandet. Bundfældningstanken fungerer ved gravitation, hvorved størsteparten af det organiske materiale i spildevandet bundfældes, mens en mindre del fly-der ovenpå. Fra tanken ledes resten bort - oftest til sivedræn/-brønd, over-flade, grøft, markdræn eller direkte til vandløb. Selvom en del af det organi-ske materiale bundfældes eller flyder ovenpå, er der stadig en del oploøst organisk stof i spildevandet. Ledes det organiske stof herefter til vandløb, vil nedbrydningen af det organiske stof bruge ilten i vandløbet og dermed forringe vandkvaliteten. Udover organisk stof indeholder spildevandet bl.a. kvælstof og fosfor. Udledning af kvælstof og fosfor giver forøget mængde af alger i søer og fjorde. Når algerne dør og synker til bunden, forbruges ilten i vandet til nedbrydning af de døde alger. Dette medfører iltsvind, hvor især bunddyr dør pga. iltmangel. Den øgede tilførsel af organiske stoffer, kvæl-stof og fosfor fra husspildevandet kan dermed forstyrre den økologiske ba-lance i vandmiljøet.
Udover bundfældningstanke med udløb til recipienter er der i kommunen mange gamle sivebrønde, der typisk har et siveareal på 2-6 m2 og en dyb-de på op til 3 meter. Disse sivebrønde har en ringe renseeffekt grundet det begrænsede siveareal (i dag laves anlæg med siveareal på min. 30 m2) og i nogle tilfælde er afstanden til grundvandsstanden mindre end 1 meter, som er det mindstekrav, der foreskrives ved nye anlæg af hensyn til anlæggets funktionalitet. For at opnå en miljømæssig optimal rensning foreskrives en afstand til grundvandstanden på minimum 2,5 meter, hvilket skal etableres, hvis det er teknisk muligt.
Landbrugets udledninger
Landbrugets bidrag med kvælstof og fosfor til fjordene er stort i forhold til de enkelte punktkilder jf. figur 7.2 og 7.3, men da udledningerne reguleres af anden lovgivning er de ikke nærmere beskrevet i Spildevandsplanen.
Miljøfremmede stoffer
Listen over menneskeskabte kemikalier, som er fundet i overfladevand og grundvand er lang. Fund af sprøjterester og nitrat i grundvandet har givet anledning til lukning af et større antal drikkevands-boringer. Flere kemikali-er er påvist at have en hormonforstyrrende effekt på organismer i naturen.
Status for påvirkning af grundvandet er, at man igennem de senere år har måttet opgive at indvinde drikkevand fra en lang række boringer, fordi van-det i disse boringer er blevet forurenet med pesticidrester, nitrat eller andre stoffer i koncentrationer, der overskrider kvalitetskravene for drikkevand. Vi ved, at det vand, som er på vej til grundvandet, kan være forurenet med forskellige stoffer, og at det således fortsat i de kommende år kan blive nødvendigt at lukke grundvandsboringer for at sikre forbrugerne rent drik-kevand.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
113
Det er fælles for alle vandområdetyper, at udledning af tungmetaller og mil-jøfremmede stoffer, f.eks. pesticider, plastblødgørere (DEHP), vaskeaktive stoffer fra rengørings- og vaskemidler (LAS (tensider), NPE) m.v., kan have negative effekter i form af akut giftvirkning eller giftvirkning efter opkoncen-trering. Nogle miljøfremmede stoffer kan have hormonforstyrrende effekter.
Mange af de miljøfremmede stoffer er knyttet til partikler i spildevandet. Selv ved udledning af små mængder kan der ske en ophobning i sedimen-ter. Især langsomt nedbrydelige stoffer kan påvirke dyre- og plantelivet. Nogle stofgrupper som NPE er også under mistanke for at kunne have hormonforstyrrende effekter på mennesker.
7.3 Retningslinier for anvendelse af og udledning til vandløb, søer og kystvan-de
Følgende retningslinier danner grundlaget for handleplanerne for de reci-pienter, hvor målsætningen ikke er opfyldt som følge af spildevand eller hvor spildevand er medvirkende årsag til manglende målsætningsopfyldel-se samt grundlaget for kommunens administration på spildevandsområdet. Retningslinierne bygger dels på Vandplanernes retningslinier, Vandforsy-ningsplanen og dels på kommunens målsætninger.
7.3.1 Generelle retningslinier for beskyttelse og an-vendelse af vandområder
1. Spildevandsudledninger, herunder udledning af miljøfremmede stof-fer og tungmetaller skal minimeres i henhold til Miljøbeskyttelseslo-vens principper om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT), vandbesparende foranstaltninger og rensning ved kilden.
2. Forringelse af den nuværende tilstand af overfladevand skal fore-bygges. Eksisterende udledninger reguleres/justeres såfremt de er årsag eller er væsentligt medvirkende årsag til, at miljømålene for direkte eller indirekte berørte vandområder ikke er opfyldt.
3. Tilstanden i vandløb, søer og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, der fremgår af Vandplanernes Web-GIS. Det skal således ved meddelelse af tilladelse til udledning af spildevand til disse vandområder godtgøres, at udledningen ikke vil være til hinder for, at miljømålet kan opnås/bevares og at tilstanden ikke forringes. Til brug for vurdering af sagen kan Holstebro Kommune afkræve an-søger nærmere dokumentation af den forventede påvirkning.
4. Vandområder, der ikke er særskilt målsat i henhold til Vandplanerne (og dermed ikke fremgår af WebGIS) reguleres efter miljølovgivnin-gen i øvrigt. Det skal således for disse vandområder sikres, at der ikke er uhygiejniske, uæstetiske forhold, ligesom det skal sikres, at
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
114
udledninger/udsivninger til disse vandområder ikke må give anled-ning til forringelse af badevandskvalitet og miljøtilstanden i ned-strømsliggende miljømålsatte vandområder.
5. For erhvervsmæssige aktiviteter gælder, at tilladelse til øget påvirk-ning med næringsstoffer af vandmiljøet i et opland, hvor miljømålet er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godt-gjort, at den nye tilladelse ikke medfører en forringelse af tilstanden.
6. For erhvervsmæssige aktiviteter gælder, at tilladelse til øget påvirk-ning med næringsstoffer af vandmiljøet i et opland, hvor miljømålet ikke er opfyldt som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved andre tiltag.
7. Ved ”øget påvirkning” forstås en øget påvirkning af vandmiljøet i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen.
8. For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførelsen til vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
9. Udledning af overfladevand skal ske via anlæg som sikrer effektiv tilbageholdelse af bundfældelige stoffer og flydestoffer (eks. olie). Dette skal ske ved etablering af bassin. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfang af trafikbelastning i op-landet, jf. kapitel 14 og 15. Dette gælder også ved ændring af eksi-sterende forhold, eks. hvis fælleskloak ændres til separatkloak.
10. Udledning af opspædet spildevand skal ske via anlæg som sikrer effektiv tilbageholdelse af bundfældelige stoffer og flydestoffer. Det-te skal ske ved etablering af nødvendige renseforanslatninger (eks. rist, skumbræt, bassin m.v.).
11. Spildevand fra ejendomme (mindre end 30 PE) i udpegede oplande, jf. kort 3.03 og 3.04, som udleder direkte/inddirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå en rensning sva-rende til de på kortene angivne renseklasser.
12. Ejendomme omfattet af renseklasse og med krav om forbedret spil-devandsrensning skal have forbedret spildevandsforhold i henhold til tidsplan i tabel 16.6 i kapitel 16.
13. For de ejendomme med renseklasse, der er beliggende i oplandet til vandløb, hvor målsætningen er opfyldt eller hvor det ikke længere er spildevandsbelastningen fra ejendomme i det åbne land, der er årsag til den manglende målsætningsopfyldelse, lægges renseklas-sen til grund i forbindelse med kommunens behandling af ansøg-ning om ny spildevandstilladelse, eks i forbindelse med nybyggeri, nyanlæg m.v.
14. Spildevandsudledning/nedsivning/udsivning må ikke give anledning til uacceptabel hygiejnisk kvalitet i vandområder, der af offentlighe-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
115
den anvendes til badevandsformål.
15. Ved udpegede badeområder jf. Kommuneplanen skal vandkvalite-ten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgan-gen af 2015 som minimum skal være klassificeret som tilfredsstil-lende. Det vil sige, at krav der fremgår af badevandsbekendtgørel-sen, skal være opfyldt.
16. Der tillades ikke til vandområder, der i Kommuneplanen er udlagt til badeområder, etableret nye direkte spildevandsudledninger, så-fremt de udgør en konkret risiko for forringelse af badevandskvalite-ten.
17. Badevandskvaliteten skal forbedres de steder, hvor den er spilde-vandspåvirket. De områder, hvor den er forringet p.g.a. spilde-vandsudledninger skal der udarbejdes en handleplan til afhjælpning af dette.
18. Alle vandområder skal opfylde miljømålet om god kemisk tilstand ved at overholde vandkvalitetskravene for de i vandrammedirekti-vets såkaldt prioriterede stoffer samt andre stoffer for hvilke, der i EU-regi er fastsat miljøkvalitetskrav jf. bilag 15. (Se kapitel 8).
19. Alle vandområder skal overholde de i Vandplanen fastsatte krav til øvrige miljøfarlige stoffer jf. bilag 16 samt de nationalt fastsatte vandkvalitetskrav. Udledning af øvrige miljøfremmede stoffer regu-leres i henhold til bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af stoffer til vandløb, søer og ha-vet. Disse miljøfremmede stoffer indgår som grundlag til vurdering af den økologiske tilstand, jf kapitel 8.
20. Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestem-mes af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være proble-mer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stof-fer. I tabel 8.3 er angivet de vandområder, der i Holstebro Kommu-ne skal fokuseres på, ligesom der i kapitel 8 er angivet plan for ind-sats overfor de enkelte kilder.
21. Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer omfattet af bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af stoffer til vandløb, søer og havet, kan der ac-cepteres en overskridelse af miljøkvalitetskravet i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. Holstebro Kommune fast-sætter udstrækningen af denne blandingszone.
7.3.2 Retningslinier for udledninger til søer
22. Eksisterende direkte og indirekte spildevandsudledninger til stillestående vandområder, hvorved forstås søer større end 5 ha, særskilt målsatte søer i Vandplanerne samt søer beliggende i
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
116
Natura 2000-områder skal som udgangspunkt fjernes eller minimeres.
23. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til ny eller forøget spildevandsudledning (direkte eller indirekte) til stillestående vandområder, hvorved forstås ovennævnte søer, men også mindre ikke målsatte søer, moser m.v. Alternative bortskaffelsesmetoder skal være undersøgt og dokumenteret ikke at være teknisk mulige.
24. Søer, der ikke indgår specifikt i Vandplanerne, reguleres gennem sektorlovgivningen (Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vandløbsloven m.fl.). For alle søer gælder det, at de skal leve op til kravet om god økologisk tilstand – dette gælder dog ikke for regnvandsbassiner.
25. Til sikring af økologisk tilstand jf. retningslinie 24 kan der ske videregående rensning for fosfor på ejendomme i oplandet samt afskæring af regnvandsledninger.
26. Inden udgangen af 2013 skal alle ejendomme i det åbne land, der ligger i oplandet til særskilt målsatte søer udpeget i Vandplanerne, og hvor miljømålet ikke er opfyldt, have opfyldt mindst renseklasse OP, se kortbilag 3.03 og 3.04 og afsnit 16 om det åbne land, hvori tidsplan for de enkelte vandløbsoplande er angivet.
7.3.3 Retningslinier for udledninger til vandløb
27. Vandet i kommunens vandløb skal være så rent som muligt. Tilladelse til udledning til vandløb meddeles derfor med udgangspunkt i en vurdering af vandløbets målopfyldelse og hydrauliske kapacitet samt hvorvidt der er behov for stofmæssig og hydraulisk regulering.
28. Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til udledning af spildevand til vandløb, hvis en udledning må antages at kunne forringe forholdene i vandløbet eller nedstrømsliggende vandløb, søer og kystvand. Meddeles tilladelse skal der foreligge handleplan for, hvorledes vandløbets miljømål nås. Handleplanen kan eks. omfatte en reduktion i andre spildevandsudledninger til samme vandløb.
29. Tilladelse til nye udledninger til vandløb, der er hydraulisk overbelastet, betinges af, at der foreligger en konsekvensvurdering af den pågældende udlednings effekt på vandløbets hydrauliske kapacitet.
30. Eksisterende udledninger til hydraulisk overbelastede vandløb skal reduceres i det omfang det er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt.
31. Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand til vandløb, fastsættes afløbstallet og gentagelsesperioden i overensstemmelse med tabel 15.2.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
117
32. Udledninger må ikke give anledning til erosion af vandløbets sider
og bund. Tekniske installationer såsom udløbsledninger skal så vidt muligt føres under vandspejl. Alternativt skal udledninger ske via overrisling på sten forinden tilledning til vandløbet.
33. Vandløbene skal afhængig af de fastsatte miljømål opfylde nedenstående vejledende vandkvalitetskrav. Af Vandplanens WEB-GIS fremgår vandløbenes miljømål.
Vejledende vand-kvalitetskrav
Høj økolo-gisk tilstand
God økolo-gisk til-
stand/godt økologisk potentiale
Moderat økologisk til-stand/God for blød-bundsvandløb/godt økologisk potentiale
Faunaklasse 7 6-5 4
Total NHx-N mg/l (ved 20 ºC og pH 7,5-8,0)*
<= 1* <= 1* <= 1*
Fri NH3-N mg/l* <= 0,025* <= 0,025* <= 0,025*
BI5 mg/l < 1,4 < 1,8 < 2,5
Opløst jern (Fe2+
) mg/l
< 0,2 < 0,2 < 0,5
Ilt (mg/l) 50 % af ti-den)
>= 9* >=7- 9* >= 7*
Ilt (mg/l) døgnmini-mum
>= 6* >=4- 6* >= 4*
Ilt (%) > 70
(jan-april 80) > 70
(jan-april 80) > 50
pH* 6-9* 6-9* 6-9*
Temperatur (ºC) * Sommer
<= 21, 5* <= 21,5-28* <= 25 (28)*
Temperatur (ºC) Vinter*
<= 10* <= 10* <= 10*
Max. temperatur ændring ved udled-ning (ºC)
1 1(1,5-3) * 3*
Total restchlor (mg/l HOCL)
<= 0,005* <=0,005*
Tabel 7.2 Vejledende vandkvalitetskrav, der kan anvendes som støtteparametre til under-støttelse af vurdering af miljømål og tilstand fastlagt ved anvendelse af DVFI.
* De angivne kravværdier beror på fiskevandsdirektivet32, jf. direktivets bilag I. De fysisk-kemiske parametre anvendes bindende for vandområder, der kan sidestilles medhenholds-vis laksefiskvande og karpefiskvande som defineret i direktivets artikel 1.4. Gennemførelse-af vandrammedirektivet medfører et beskyttelsesniveau for vand, der mindst svarer til det, som bl.a. følger af fiskevandsdirektivet. Efter vandrammedirektivets artikel 22 om ophævelse og overgangsbestemmelser følger i overensstemmelse hermed bl.a., at fiskevandsdirektivet
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
118
ophæves 22. december 2013. Efter ophævelse af fiskevandsdirektivet vil alene vandram-medirektivets miljømål være gældende, og værdierne i ovenstående tabel skal anvendes som støtteparametre til de økologiske kvalitetselementer for vandløb.
34. Temperaturpåvirkninger i områder uden for en opblandingszone, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger over de grænser, som sikrer, at vandkvalitetskravene til temperatu-ren jf. tabel 7.2 kan overholdes.
7.3.4 Retningslinier for jord og grundvand
35. Regnvand (tagvand og andet overfladevand uden specielt forure-nende stoffer) bør, hvor det er muligt, nedsives for at bidrage til grundvandsdannelsen, f.eks. via en LAR-løsning eller opsamles til vandingsformål eller lignende.
38. Regler for nedsivning af overfladevand fremgår af nedenstående tabel.
300 m zone for alm. Vandforsy-ningsboringer
NFI
Grundvands-dannende op-
lande
OSD
Indvindings-oplande til alm. vand-forsyninger
Områder uden for
OSD og ind-vindingsop-lande til alm. Vandforsy-
ninger
Overfladevand fra bolig og let erhverv
Tagvand *2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3
Parkerings-arealer
2 3 2 3 2 3 1 2 3
Veje 3 2 3 2 3 2 3
Overfladevand fra erhvervsområder
Tagvand *2 3 2 3 1 2 3 1 2 3
Parkerings-arealer
- 2 3 2 3 2 3
Veje - 2 3 2 3 2 3
Tabel 7.3 Regler for nedsivning af tag – og overfladevand med typer af nedsivning der kan ske i bestemte områder. Tilladelser vil dog blive givet efter en konkret vurdering.
*I Holstebro Kommune er det ud fra forsigtighedsprincippet besluttet, at der som udgangs-punkt ikke kan nedsives i faskine indenfor 300 meter zonen til almene vandforsyningsborin-ger. Lovmæssig er det bestemt, at der kan nedsives i en afstand indtil 25 meter fra drikke-vandsboringer, og der kan dispenseres herfra såfremt bestemte kriterier er opfyldt (jf. §31 i spildevandsbekendtgørelsen). Ved ansøgning om ændringer eller udbedringer af eksiste-rende faskiner indenfor 300 meter zonen vil der ske en konkret vurdering i forhold til, om an-lægget kan bibeholdes. 1 – Underjordisk; f.eks. faskiner 2 – Nedsivning fra overflade; f.eks. regnbede, græsarealer, lavninger, sivesø, permeable belægninger 3 – Transportveje; f.eks. grøfter og render, der er beklædt med vegetation, så der sker en filtrering
39. I indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet kan der komme krav om begrænsning af spildevandsnedsivning og der kan ligeledes fo-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
119
rekomme krav om tiltag vedrørende generelle spildevandsforhold. Der vil i så fald blive udarbejdet et tillæg til Spildevandsplanen her-om.
40. I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsop-land til vandværker samt indvindingsanlæg med drikkevandskvalitet skal bund af fordelerlag på nedsivningsanlæg være mindst 2,5 m over højeste grundvandspejl.
41. Kloakledninger tæt på kildepladser til almene og ikke almene vand-værker skal opprioriteres i forbindelse med udførelse af tv-inspektion og renovering af kloaksystemet.
42. Vejvand og andet vand, der potentielt kan indeholde olie kan være en stor forureningstrussel mod grundvandet. Hvis vejvand skal ned-sives, skal det ske fra terræn, hvor der er ilt tilgængeligt, således at olieprodukter kan omsættes/nedbrydes inden det når grundvandet.
43. Indenfor områder hvor grundvandsbeskyttelsen prioriteres højest, dvs indenfor indvindingsopland til vandværker, 300 meters beskyt-telseszone for almene og ikke almene vandværksboringer samt om-råder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), skal regnvands-bassiner udføres med tæt bund.
44. Indenfor 25 meter zonen omkring indvindingsboringer til almene vandværker må der som udgangspunkt ikke ske nedsivning af over-fladevand.
45. Indenfor matrikler, der er V1 eller V2 kortlagte, må der som ud-gangspunkt ikke ske nedsivning af overfladevand.
46. Indenfor NFI skal parkeringsarealer og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Ved kontrolleret afledning forstås at der med en tilladelse stilles konkrete vilkår til hvorledes overflade-vandet håndteres og afledes.
47. Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæt-hedsprøvning med videre.
48. Forringelse af den nuværende tilstand af grundvandet skal forebyg-ges ved at få etableret miljømæssige forsvarlige og tidssvarende spildevandsanlæg til håndtering af spildevand fra ejendomme i det åbne land.
7.4 Fjord og hav
Holstebro Kommune er afstrømningsmæssigt opdelt i 3 områder, jf. neden-stående kort:
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
120
Et område omkring Nissum Fjord, der har afstrømning til Vesterha-vet (65.265 Ha)
Et område af Limfjorden, der har afstrømning til Kattegat eller Ve-sterhavet (31.100 Ha)
Et område afvander til Stadil Fjord og videre til Ringkøbing Fjord med afstrømning til Vesterhavet (7.045 Ha).
Figur 7.1 Vandafstrømning i Holstebro Kommune. Holstebro Kommune afleder vand til Nis-sum Fjord, Limfjorden og Stadil Fjord (Ringkøbing Fjord opland).
Store dele af vandområderne er internationale naturbeskyttelsesområder og har miljømålene god økologisk tilstand ligesom hovedparten af kommu-nens vandløb. Det betyder blandt andet, at der er særlig fokus på disse re-cipienter i forhold til udledning af forurenende stoffer. Når kommunen med-deler udledningstilladelser foretages der hver gang konsekvensvurderinger i forhold til eventuelle påvirkninger af fjordene m.v.
Ingen af de tre fjordes målsætninger er opfyldt, hvilket primært skyldes for store tilførsler af næringsstoffer gennem tiden.
Den største kilde til belastningen af fjordene er landbruget og na-tur/baggrundsbidraget, mens spildevand udgør en væsentlig mindre kilde end tidligere, jf. figur 7.2 og 7.3.
Holstebro Kommune har fortsat et mål om at begrænse udledningen af næ-ringsstoffer fra spildevandskilder, men vil i de kommende år også have me-re fokus på at begrænse udledningen af miljøfremmede stoffer i oplandet til fjordene.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
121
7.4.1 Vandplanernes miljømål
Vandplanerne fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet ”god tilstand”. Fristen for at opfylde målet om god tilstand er som udgangspunkt inden ud-gangen af 2015.
Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god.
God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden). Miljømå-lene for den økologiske tilstand i fjorde og havet er først og fremmest fast-lagt gennem de biologiske kvalitetselementer.
For fjordene er miljømålet fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs og for de åbne vandområder, hvor der ikke gror ålegræs er miljø-målene fastsat ud fra mængden af planteplankton målt som koncentration af klorofyl a.
I miljømålet for økologisk tilstand indgår ligeledes udvalgte miljøkvalitets-krav for visse miljøfarlige forurenende stoffer, jf. de regionalt fastsatte vandkvalitetskrav i bilag 16 samt de nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav jf. bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af stoffer til vandløb, søer og havet.
Miljømålene for den kemiske tilstand vurderes alene ud fra de i vandram-medirektivets såkaldt prioriterede stoffer samt andre stoffer for hvilke, der på EU-fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav, se bilag 15.
Af nedenstående tabel fremgår vandområdernes miljømål og hvilke spilde-vandskilder, der er til disse.
Område Område Miljømål Målop-fyldelse
Spildevands-kilder fra Hol-stebro Kom-mune
Nissum Fjord
Yder Fjord Mellem Fjord Felsted Kog
Godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand
Nej
Renseanlæg Regnbetingde udledninger Spildevand fra ejendomme i det åbne land
Limfjorden
Hjarbæk Fjord Skive Fjord, Lovns og Ris-gaarde Bredning Resterende Lim-fjord
God økologisk tilstand og god kemisk tilstand
Nej
Renseanlæg Regnbetingde udledninger Spildevand fra ejendomme i det åbne land
Ringkøbing Fjord
Godt økologisk potentialeog god kemisk
Nej Spildevand fra ejendomme i det åbne land
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
122
Område Område Miljømål Målop-fyldelse
Spildevands-kilder fra Hol-stebro Kom-mune
tilstand
Vesterhavet Indenfor Holste-bro Kommunes grænser
God økologisk tilstand og god kemisk tilstand
Nej Regnbetingede
udledinger
Tabel 7.4. Miljømål for og spildevandspåvirkninger af fjorde og kystvande
7.4.2 Status
Forureningstilstanden i fjordene og kystvandene er hovedsaligt betinget af den mængde næringsstoffer, der tilføres fra oplandet. De store tilførsler til fjordene fra primært landbrug har ændret den økologiske balance og med-ført øget vækst af alger og heraf følgende iltsvind m.v.
Udledninger af spildevand fra renseanlæg og regnbetingede udledninger samt indirekte spildevandsudledninger fra ejendomme i det åbne land via dræn og vandløb kan udover tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer også medføre, at de hygiejniske krav til badevandskvaliteten ikke kan overholdes.
I det følgende er hvert enkelt marinområde beskrevet i forhold til tilstand og belastning.
Vesterhavet Vesterhavet i kommunen udgøres af Vesterhavet fra Vedersø klit til Thors-minde Nord, en strækning på i alt 13 km. Afgrænsningen væk fra kysten går for vandkemiske parametre 12 sømil fra kysten og for hele økosystemet ved 1 sømil fra kysten. Foruden tilførsler fra det det danske opland tilføres nordsøvandet i dette område vand via den Jyske Kyststrøm, der fører vand fra de centraleuropæiske floder op langs Vestkysten. Havne, sejlrender, klappladser og kystfodringsområder er foreløbigt identificeret som stærkt modificerede områder.
Nissum fjord
Nissum Fjord dækker et areal på ca. 64 km2 og består af 3 bassiner Yder Fjord (incl. Bøvling Fjord), Mellem Fjord og Felsted Kog. Fjorden er meget lavvandet med en middeldybde på 1 m og en max. dybde i hver af de 3 bassiner på 2- 2 1/2 m. Fjordens nordvestlige del forbindes med Vesterha-vet gennem slusen ved Thorsminde.
Hele Nissum Fjord er udpeget som Natura 2000 område. Den er derfor un-der international beskyttelse pga. dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle) og naturtypen kystlagune, der er vurderet som en særlig truet na-turtype.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
123
De mest betydende forurenende stoffer i Nissum Fjords opland er nærings-stoffer (kvælstof og fosfor). Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra spredt bebyggelse, industri, dambrug, land-brug, renseanlæg og regnbetingede udledninger. Fra Vesterhavet kommer der også påvirkninger fra giftdepoter (f.eks. høfde 42 på Harboøre Tange), Den Jyske Kyststrøm og kystfodringsaktiviteter.
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 7.2 kommer over 60 % af kvælstof tilførslen fra landbrug, mens punktkilder udgør en langt mindre del.
Figur. 7.2 Tilførsel af kvælstof og fosfor til Nissum Fjord fordelt på kilder. Kilde Nissum Fjord oplandsanalyse, 2006
For fosfor er kildefordelingen anderledes. Ca. 32 % af den nuværende fos-for-afstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt be-byggelse, regnvandsbetingede udløb og kommunale renseanlæg. Bidraget fra landbrug og naturligt baggrundsbidrag udgør 54 % af den samlede fos-forafstrømning. Hovedparten af Holstebro Kommunes spildevand ledes til Nissum Fjord, se stofopgørelse i tabel 7.5.
Udover Holstebro Kommune leder også Herning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Struer og Lemvig Kommuner spildevand til Nissum Fjord.
Limfjorden
Limfjorden er med sine 1.500 km² vandflade og ca. 1.000 km kystlinie Danmarks største fjordområde. Oplandets areal udgør ca. 1/6 af Danmarks areal og herfra strømmer i gennemsnit 2,7 km³ ferskvand pr. år ud i Lim-fjorden. Kystvandene i området omfatter Vestlige Limfjord (Nissum Bred-ning, Venø Bugt og Kås Bredning), Centrale Limfjord (Løgstør Bredning), Farvandet vest om Mors, Østlige Limfjord (Langerak, Nibe-Gjøl Bredning) samt den indre fjord, bestående af Skive Fjord, Hjarbæk Fjord, Lovns- og Risgårde Bredning. Skive-Karup Å, Skals Å og Ryå er de tre vandløb, der har det største oplandsareal til Limfjorden.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
124
Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskelige aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.
De mest betydende forurenende stoffer i Limfjordens opland er nærings-stoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder - eksempelvis ud-vaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer - og fra punktkilder som dambrug, spildevand fra ejendomme i det åbne land, renseanlæg og indu-stri.
Figur. 7.3 Tilførsel af fosfor og kvælstof til Limfjorden fordelt på kilder. (Limfjordspjece, 2006)
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 7.3, sker ca. 70 % af afstrømningen af kvælstof fra oplandet til Lim-fjorden som en diffus udledning fra landbrugsarealer, mens punktkilderne udgør 5 %. Baggrundsbidraget udgør ca. 25 % af tilførslen. Baggrundsbi-draget er den mængde kvælstof, som naturligt ville komme til Limfjorden, hvis hele oplandet var i naturtilstand.
Med hensyn til fosfor viser figuren, at landbruget, punktkilderne og det na-turlige baggrundsbidrag udgør ca. 1/3 hver.
I tabel 7.5 fremgår de udledte mængder af næringsstoffer til fjordene.
Holstebro Kommunes bidrag af kvælstof og fosfor tilført med spildevand til Limfjorden er meget begrænset i forhold til de øvrige kommuner, mens kommunens bidrag af kvælstof og fosfor tilført med spildevand til Nissum Fjord må anses at være betydelig større, da hovedparten af kommunens udledninger ligger i dette opland.
2008
Nissum Fjord Limfjorden Ringkøbing
Fjord
N ton/år
P ton/år
N ton/år
P ton/år
N ton/år
P ton/år
Renseanlæg1 28,4 2,2 5 0,3 0 0
Spredt bebyggelse2 6,0 1,4 3,2 0,7 0,6 0,1
Overløbsbygværker3 1,0 0,3 0,2 0,06 0 0
Separate regnbetinge-de udløb
4
10,5 2,6 1,6 0,4 0 0
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
125
I alt 41,3 6,5 10,0 1,5 0,6 0,1
Tabel 7.5 Holstebro Kommunes bidrag til stofbelastning af fjordene, 2008. Disse tal er lige-ledes anvendt i forbindelse med miljøvurderingen i kapitel 20.
1 Data for renseanlæggene er fra 2008
2 Belastningen fra den spredte bebyggelse er opgjort på baggrund af data fra BBR.
3 Mængderne fra overløbsbygværkerne er baseret på sambaberegninger, jf. bilag 8.
4 Udløbsmængderne fra de separate regnbetingede udløb er beregnede mængder baseret
på standardtal, jf. bilag 2.
7.4.3 Plan
I forhold til de marine områder skal der fortsat gøres en indsats for at be-grænse tilledningen af forurenende stoffer og det vil primært ske som følge af indsatsen i oplandet – altså i forbindelse med spildevandsudledningerne til vandløbene.
Der er i kommunen meget få direkte udledninger til fjordene og en enkelt regnvandsudledning til Vesterhavet. Der er udløb til Nissum Fjord fra Thorsminde Renseanlæg samt separate regnvandsbetingede udløb fra by-en.
I oplandet omkring Nissum Fjord er der sommerhusområder, hvor det bør undersøges om der sker en tilstrækkelig rensning af spildevandet inden det via dræn/grøfter tilledes fjorden.
I forhold til Limfjorden ligger Vinderup Renseanlæg i umiddelbar nærhed og der er overløbsbygværker tilknyttet. Derudover er der en del separate udløb og udledninger fra pumpestationer, der er overbelastede.
Der er udover problemer med målsætningsopfyldelse i fjordene også pro-blemer med badevandskvaliteten i Limfjorden.
For så vidt angår denne og sikringen af denne henvises til afsnit 7.7.
Indsatsen i forhold til en begrænsning af udledningerne vil ske indirekte som følge af disse indsatsområder:
Regnvandsbassiner på separatkloakerede udløb (eksisterende og nye)
Forbedret spildevandsrensning på ejendomme i det åbne land
Sparebassiner på relevante overløbsbygværker
Separering af fælleskloak (nedlæggelse af overløbsbygværker)
Reduktion i aflastning fra pumpestationer, ved at begrænse uved-kommende vand, herunder også renovering af kloakker, så indsiv-ning minimeres.
Optimering af renseanlægsstrukturen – nedlæggelse af renseanlæg
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
126
Med disse tiltag opnås en generel reduktion i tilledningen til de marine om-råder. Planerne indenfor de enkelte indsatsområder er beskrevet nærmere i de enkelte kapitler. De stofmæssige konsekvenser er beskrevet i de enkel-te kapitler og samlet i kapitel 20 om miljøvurdering.
7.5 Søer
I Holstebro Kommune er der 20 særskilt målsatte søer, NATURA 2000 sø-er, ca. 2000 § 3 søer og et stort antal søer, der ikke er omfattet af § 3, men som skal opfylde kravet om at have et naturligt dyre- og planteliv.
De 6 af søerne er påvirket af bl.a. spildevand i en grad, så målsætningen ikke er opfyldt. Dertil kommer, at et ukendt antal af mindre ikke målsatte søer er påvirket af spildevand.
Kommunen har stor fokus på at sikre målopfyldelse i de målsatte søer, så-ledes at dyre- og plantelivet tilgodeses ved at sikre en begrænsning af til-ledning af næringsstoffer og miljøfremmede forurenende stoffer til søerne.
Kommunen ønsker ligeledes at begrænse tilledningen af næringsstoffer og øvrige forurenende stoffer til de mindre ikke målsatte søer.
7.5.1 Vandplanernes miljømål
Vandplanerne fastsætter konkrete miljømål for de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet ”god tilstand”. Fristen for at opfylde målet om god tilstand er som udgangspunkt inden ud-gangen af 2015.
Søer har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den ke-miske tilstand er god.
God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden). Miljømå-lene for den økologiske tilstand i søer er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer.
For søerne er miljømålet for den økologiske tilstand fastsat ud fra klorofyl a-koncentrationen sammenholdt med koncentrationsniveauer for kvælstof og fosfor.
I miljømålet for den økologiske tilstand indgår også miljøkvalitetskrav for de miljøfarlige forurenende stoffer, der ikke indgår i vurderingen af miljømålet for den kemiske tilstand, dvs. de miljøfremmede stoffer, for hvilke der fore-ligger nationalt eller regionalt fastsatte miljøkvalitetskrav. Der henvises til kapitel 8 og bilag 16.
Miljømålene for den kemiske tilstand vurderes alene ud fra de i Vandram-medirektivets såkaldt prioriterede stoffer samt andre stoffer for hvilke, der på EU-fællesskabsniveau (liste 1 stoffer) er fastsat miljøkvalitetskrav. (Se bilag 15).
En §3 sø skal være minimum 100 m
2 stor og
have et naturligt dyre- og planteliv. §3 henviser til Na-turbeskyttelsesloven.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
127
7.5.2 Status
I Holstebro Kommune er der 20 søer, der særskilt er omfattet af Vandpla-nerne. Endvidere ender en række af kommunens vandløb i tre søer belig-gende i nabokommuner. Ud af disse 23 søer lever 7 af dem op til deres mil-jømål. 7 af søerne er tildelt en renseklasse OP på grund af manglende målsætningsopfyldelse og i oplandet til 3 af disse er der regnbetingede ud-ledninger. Renseklassen henviser til, at ejendomme i det åbne land skal rense til en bestemt rensegrad, hvis de udleder til søen enten direkte eller indirekte via vandløb, grøfter, markdræn m.v.
Det væsentligste miljøproblem i søerne er tilførsel af næringsstoffer. Når algerne dør og synker til bunden, forbruges ilten i vandet til nedbrydning af de døde alger. Dette medfører iltsvind, hvor især bunddyr dør pga. iltman-gel. Den øgede tilførsel af organiske stoffer, kvælstof og fosfor fra husspil-devandet kan dermed forstyrre den økologiske balance i naturen. Vigtigst er det at begrænse tilførslen af fosfor, men det kan også være nødvendigt at begrænse tilførslen af kvælstof.
De mindre vandhuller og § 3 søer er levesteder for en lang række dyre- og plantearter, som i varierende omfang er afhængige af rent vand i vandhul-lerne. Her kan fremhæves de fire paddearter stor vandsalamander (for-holdsvis udbredt i den nordlige og nordøstlige del af kommunen), spids-snudet frø (udbredt i hele kommunen), løgfrø (registreret i få vandhuller nær Vinderup) samt strandtudse (i strandengssøer ved Nissum Fjord og Limfjorden, som normalt ikke vil modtage spildevand). De fire paddearter er optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV over særligt beskyttelseskrævende arter. Såvel stor vandsalamander som spidssnudet frø og løgfrø påvirkes negativt af for mange næringsstoffer i vandet, og det samme gælder en række andre vandhulsdyr og enkelte plantearter.
Det er derfor vigtigt, at vandhuller og små søer ikke tilføres urenset spilde-vand fra bebyggelser i det åbne land og helst undgår tilførsel af nærings-stoffer.
Nedenfor er angivet de 23 søer, der specifikt er omfattet af Vandplanernes miljømål om god økologisk og kemisk tilstand. I Vandplanerne er angivet de nærmere krav til målopfyldelse i form af krav til klorofylindhold og EQR-værdi. Derudover er der i Vandplanerne angivet grænseværdier for kvæl-stof og forfor.
Sø Miljømål i henhold
til Vandplan
Natura 2000 Opfyldt i.h.t.
Vandplan Renseklasse/
indsats
Husby Sø3
God økologisk til-stand
Ja (72) Ja -
Nørre Sø God økologisk til-stand
Ja (72) Nej -
Stadil Fjord Høj økologisk til-stand
Ja (66) Ja -
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
128
Sø Miljømål i henhold
til Vandplan
Natura 2000 Opfyldt i.h.t.
Vandplan Renseklasse/
indsats
Sø ved Nissum Fjord
God økologisk til-stand
Ja (65) Ikke oplyst -
Viv Sø God økologisk til-stand
Nej Ja -
Bjørnkær2
God økologisk til-stand
Nej Nej OP
Stubbergård Sø God økologisk til-stand
Ja (41) Nej OP
Holmgård Sø God økologisk til-stand
Nej Nej OP
Helle Sø God økologisk til-stand
Ja (41) Nej OP
Borbjerg Mølle-sø
1
God økologisk til-stand
Nej Nej OP
Vandkraftssøen Godt økologisk po-tentiale
Nej Ja -
Skalle Sø God økologisk til-stand
Ja (41) Nej OP
Flyndersø Syd God økologisk til-stand
Ja (41) Nej OP
Flyndersø Nord God økologisk til-stand
Ja (41) Nej OP
Skån sø God økologisk til-stand
Ja (61) Ja -
Skør sø God økologisk til-stand
Ja (60) Ja -
Sønder Lem Vig God økologisk til-stand
Ja (32) Nej -
1. Strandsø God økologisk til-stand
Ja (32) Nej -
2. Strandsø God økologisk til-stand
Ja (32) Nej -
Ladegård Sø God økologisk til-stand
Ja (41) Nej -
Tranemose God økologisk til-stand
Ja (61) Nej -
Tværmose God økologisk til-stand
Nej Ja -
Eggesø God økologisk til-stand
Nej Nej -
Tabel 7.6. Søer særskilt omfattet af Vandplanen.
1 Borbjerg Møllesø afleder til Holmgård Sø, som er omfattet af en renseklasse OP.
2 Bjørnkær Sø ligger i oplandet til Skalle Sø, der har en renseklasse OP
3 Ifølge Vandplanen opfylder Husby Sø miljømålet. Modelberegninger tyder dog på, at fos-
fortilførelsen er for stor og søen kun er i moderat tilstand, hvad angår kvælstof. Det vurderes derfor, at målopfyldelsen på sigt ikke vil kunne fastholdes. Det skal endvidere sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
129
Af nedenstående tabel fremgår de årlige tilledninger af kvælstof og fosfor til søerne.
Sø
N Spredt bebyg-gelse Kg/år
N Regn be-tingede
udlednin-ger
Kg/år
N i alt
Kg/år
P Spredt bebyg-gelse Kg/år
P Regn be-tingede
udlednin-ger
Kg/år
P I alt Kg/å
r
Husby Sø 192 58 250 44 15 59
Nørre Sø *** 0 *** *** 0 ***
Stadil Fjord *** 0 *** *** 0 ***
Sø ved Nissum Fjord
0 0 0 0 0 0
Viv Sø 0 0 0 0 0 0
Bjørnkær 0 0 0 0 0 0
Stubbergård Sø 127 94 221 29 23 52
Holmgård Sø 275 ** 275 60 ** 60
Helle Sø 65 292* 357 15 73* 88
Borbjerg Møllesø 194 97** 291 43 24** 67
Vandkraftssøen 1387 2291 3678 314 575 889
Skalle Sø 85 0 85 18 0 18
Flyndersø Syd 224 * 224 51 * 51
Flyndersø Nord 0 0 * 0 0 *
Skån sø 35 0 35 8 0 8
Skør sø 0 0 0 0 0 0
Sønder Lem Vig 244 0 244 55 0 55
1. Strand-sø 0 0 0 0 0 0
2. Strand-sø 0 0 0 0 0 0
Ladegård Sø 0 0 0 0 0 0
Tranemose 0 0 0 0 0 0
Tværmose 35 0 35 8 0 8
Egge-sø 0 0 0 0 0 0
Tabel 7.7 Udledning af kvælstof og fosfor til søerne. 2009
*Flyndersø Syd er forbundet med Helle Sø via forbindelsesløb, så der vil ske en videre transport af næringsstof fra Helle Sø til Flyndersø Syd. Flyndersø Nord er forbundet med Flyndersø Syd. **Borbjerg Møllesø og Holmgård Sø er forbundet, så der vil ske en videre transport af næ-ringsstoffer. ***Nørre Sø og Stadil Fjord er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune. Begge søer bela-stes med spildevand fra spredt bebyggelse.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
130
7.5.3 Plan
I nedenstående tabel er angivet de målsatte vandløb, der ligger i oplandet til de udpegede søer. Ejendomme, der ligger i oplandet til disse vandløb, er omfattet af et krav om forbedret rensning. Ligeledes er de ejendomme, der ligger i de direkte oplande til søerne, omfattet af en renseklasse.
Sø Vandløb Kilder Renseklasse
Skalle Sø Agerbæk 3 OP
Skalle Sø Agersbjerggrøften 3 OP
Skalle Sø Bjørnkær Grøft 3 OP
Skalle Sø Kærbækken (Hjerl Hede Bæk) 3 OP
Skalle Sø Stokholm Ny Grøft 3 OP
Holmgård Sø – Borbjerg Møllesø
Bæk ved Fleng (Fleng Bæk) 3 SOP
Holmgård Sø – Borbjerg Møllesø
Hellegård Å 3 OP
Borbjerg Møllesø - Holmgård Sø
Kirkebækken 3,4 OP
Holmgård Sø Tilløb ved Nåe, nordlige gren 3 OP
Holmgård sø Tilløb ved Nåe, sydlige gren 3 OP
Flyndersø Syd Forbindelsesløb mel. Helle og Flyndersø Syd
3 OP
Helle Sø Gjæven 3,4 SOP
Helle Sø Tilløb til Gjæven 3 SOP
Stubbergård Sø Blakskær Bæk 3 OP
Stubbergård Sø Knuds Kær 3 OP
Stubbergård Sø Ladegård Bæk (Bederholm Bæk)
3,4 SOP
Stubbergård Sø Mundbjerg Bæk 3,4 OP
Stubbergård Sø Navtrup Bæk 3 OP
Stubbergård Sø Strømmen 3 OP
Flyndersø Syd –Stubbergård Sø
Stubbergård Å 3 OP
Tabel 7.8. Tabellen viser de vandløb i Holstebro Kommune, der afvander til de søer, der ik-ke opfylder målsætning og er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning. Ejendom-me der afleder til disse vandløb skal have forbedret spildevandsrensning, hvis de ikke opfyl-der renseklassen OP. 3 - Spildevand fra ejendomme i det åbne land 4 - Regnbetingede udledninger, pumpestation med nødoverløb
Inden udgangen af 2013 skal alle ejendomme i det åbne land, der ligger i oplandet til en særskilt målsat sø, hvor målsætningen ikke er opfyldt have opfyldt mindst renseklasse OP, se kortbilag 3.03 og 3.04 og kapitel 16 om det åbne land, hvori tidsplan for de enkelte vandløbsoplande er angivet.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
131
Udover spildevand fra ejendomme i det åbne land er nogle af søerne bela-stet af separate regnbetingede udledninger, som udledes til vandløb, der ligger i oplandet til søerne. I det omfang udledningerne er af væsentlig stofmæssig betydning etableres bassiner til stoffjernelse.
Sø Vandløb Beskrivelse Indsats/handleplan
Borbjerg Møl-lesø – Holm-gård Sø
Kirkebækken
Kirkebækken løber ud i Borbjerg Møllesø, som løber videre til Holm-gård Sø. Miljømålet er ikke nået for Holmgård Sø og stofbelastningen skal begrænses. Der er separate udledninger og udledning fra overløbs-bygværk/-pumpestation.
Der planlægges etableret regnvands-bassiner på 2 ud af 3 separate regnvands-udløb og der skal fo-retages en vurdering af overløbet i Bor-bjerg. Der skal even-tuelt etableres spa-rebassin.
Helle Sø Gjæven
Gjævens målsætning er ikke opfyldt som følge af organisk belastning. Gjæven løber ud i Helle Sø og til vandløbet er 2 separate regnvandsud-ledninger. Dertil kom-mer, at der til Helle sø er et stort separat regn-vandsudløb samt et ud-løb fra et overløbsbyg-værk, der ikke bør være i brug.
Der planlægges etableret bassiner på 3 udløb og overløbs-bygværket nedlæg-ges.
Stubbergård Sø
Ladegård Bæk (Be-derholm Bæk)
Ladegård Bæk løber ud i Stubbergård Sø. Der er et regnvandsudløb, men det vurderes ikke så betydende i forhold til Stubbergård Sø.
Der foretages ikke noget på den vand-løbsstrækning i for-hold til de regnbetin-gede udledninger.
Stubbergård Sø
Mundbjerg Bæk
Mundbjerg Bæk løber ud i Stubbergård sø. Der er til vandløbet en regnvandsudledning, som vurderes at skulle reduceres. Der ligger endvidere en pumpesta-tion med nødoverløb.
Der planlægges etableret bassin på regnvandsudløbet og der foretages regi-strering på pumpe-stationen
Tabel 7.9 Oversigt over vandløb, hvortil, der er regnvandsbetingede udledninger, der bela-ster særskilt målsatte søer, der ikke ifølge Vandplanen er opfyldt.
For så vidt angår hvilke udløb, der skal iværksættes tiltag på henvises til kapitel 15 om regnbetingede udledninger og kapitel 19 med tids- og inve-steringsplan.
For så vidt angår øvrige ikke særskilt målsatte søer reguleres de i henhold til de i afsnit 7.3 angivne retningslinier.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
132
7.6 Vandløb
I Holstebro Kommune er der i alt ca. 575 km vandløb ca. 435 kilometer målsatte vandløb og ca. 140 kilometer ikke målsatte vandløb. Derudover er der ca. 55 kilometer rørlagte.
I Holstebro Kommune er ca. 50 km af de målsatte vandløb påvirket af spil-devand i en sådan grad, at målsætningen ikke er opfyldt på delstrækninger i 18 forskellige vandløb. Dertil kommer, at et ukendt antal km ikke målsatte vandløb som dræn, grøfter m.v. er påvirket af spildevand.
Holstebro Kommune vil i de kommende år have stor fokus på at forbedre kvaliteten i vandløbene. Størst fokus vil der være på at sikre målopfyldelse i de højest målsatte vandløb ved at forbedre de fysiske forhold og ved at for-bedre vandkvaliteten.
7.6.1 Vandplanernes miljømål
Vandplanerne fastsætter konkrete miljømål på de enkelte forekomster af overfladevand og grundvand. Som hovedregel er miljømålet ”god tilstand”. Fristen for at opfylde målet om god tilstand er som udgangspunkt inden ud-gangen af 2015.
Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god.
God økologisk tilstand for vandløb er udtryk for en svag afvigelse fra en til-stand upåvirket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden). Miljømålene for den økologiske tilstand i vandløb er først og fremmest fastlagt gennem de biologiske kvalitetselementer.
I vandplanerne er anvendt følgende tilstandsklasser ved vurdering af vand-løbenes nuværende tilstand. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 er den dårligste tilstand.
Økologisk tilstand Faunaklasse
”normal” Faunaklasse ”blødbund”
Høj tilstand 7 -
God tilstand 5 eller 6 Anvendes ikke
Moderat tilstand 4 Anvendes ikke
Ringe tilstand 3 Anvendes ikke
Dårlig tilstand 1-2 Anvendes ikke
Ukendt tilstand 0 Anvendes ikke
Tabel 7.10a Vurdering af økologisk tilstand for vandløb ud fra faunaklasse.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
133
Økologisk potentiale Faunaklasse
Stærkt modificerede eller kunstige
Godt potentiale 4-6
Tabel 7.10b Vurdering af økologisk tilstand for vandløb ud fra faunaklasse.
Miljømålet for vandløbenes økologiske tilstand er i Vandplanerne fastsat ud fra smådyrsfaunaen.
Miljømål
Faunaklasse ”normal”
Faunaklasse ”blødbund”
Faunaklasse Stærkt modificerede
eller kunstige
Høj økologisk til-stand
7 - -
God økologisk til-stand
5 eller 6 Anvendes ikke -
Godt potentiale - - 4, 5 eller 6
Tabel 7.10c Miljømål for økologisk tilstand for vandløb. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5. Hvis det er blødbundsvandløb er der ikke fasat et krav til faunaklasse.
I miljømålet for den økologiske tilstand indgår også miljøkvalitetskrav for de miljøfarlige forurenende stoffer, der ikke indgår i vurderingen af miljømålet for den kemiske tilstand. Der henvises til kapitel 8 og bilag 16. På Vandpla-nernes Web-Gis ses samtlige målsatte vandløb i henhold til Vandplanerne.
Miljømålet for den kemiske tilstand vurderes alene ud fra de i Vandramme-direktivets såkaldt prioriterede stoffer samt andre stoffer for hvilke, der på EU-fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. (Se bilag 15).
7.6.2 Status
I Holstebro Kommune er der ca. 435 kilometer målsatte vandløb og heraf er målsætningen opfyldt på ca. 278 kilometer.
Ca. 43 målsatte vandløbsstrækninger svarende til 50 km er vurderet som værende belastet af spildevand fra ejendomme i det åbne land, spildevand fra renseanlæg og/eller regnbetingede udledninger.. Dertil kommer et ukendt antal km umålsatte vandløb som dræn, grøfter m.v.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
134
Figur 7.4 Kortet viser kommunens målsatte vandløb, deres målsætningsopfyldelse samt de vandløb, der er spildevandspåvirkede. Der henvises i øvrigt til Vandplanernes Web-Gis på Naturstyrelsens hjemmeside.
Vandløbenes tilstand
Langt hovedparten af spildevandsudledningerne sker til vandløb og risikoen for forurening af vandløb med spildevand skyldes først og fremmest udled-ningen af iltforbrugende organisk stof og ammonium.
Tilførsel af organisk stof har bl.a. den effekt, at der sker et fald i vandets ilt-indhold som følge af nedbrydning af det organiske stof. Endvidere vil det organiske stof aflejres på vandløbets bund og planter i form af slam, som giver vækst af svampe og bakterier og som ændrer livsbetingelserne for bunddyr og fisk. Rentvandsdyrene kan ikke klare sig i konkurrencen pga. lave iltkoncentrationer, og de erstattes af masseforekomst af forureningsto-lerante arter.
Udledning af ammonium har samme effekt som organisk stof med hensyn til iltforbrug ved stoffets nedbrydning. Ammonium er ugiftigt, men ved høje pH-værdier og høje temperaturer omdannes ammonium delvist til ammoni-ak, som selv i meget små koncentrationer er giftigt for insekter og fisk. Høje pH-værdier findes især i søer og i vandløb nedstrøms søer med kraftig al-gevækst.
Hvis der udledes partikulært stof/slam fra renseanlæg, bliver vandet grum-set. Ved tilpas små strømhastigheder vil det partikulære stof sedimentere. Skadevirkningen kan være uacceptabel sedimenttilvækst, tilslamning af gydebanker samt belægninger på fastsiddende planter og dyr.
Indholdet af suspenderet stof er normalt lille i afløbet fra velfungerende renseanlæg. Under slamflugt samt i afstrømmende regnvand, specielt ud-løb fra overløbsbygværker, kan indholdet af suspenderet stof være stor.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
135
Herudover kan der være et ikke uvæsentligt æstetisk problem i forbindelse med udløb fra overløbsbygværker, såfremt toiletpapir m.v. ikke tilbagehol-des som ristestof.
Ved store, pludselige udledninger af regnvand kan vandløbsbrinkerne og vandløbsbunden eroderes bort. Medrivning af sediment og bunddyr er størst ved udledning til små vandløb med stort fald. Hvis udledningen er større end vandløbets vandføringsevne, vil udledningen give anledning til oversvømmelse.
Vandløb, der ikke overholder miljømålene og er spildevandspåvirkede, her-under hydraulisk påvirkede skal reguleres i henhold til kommunens ret-ningslinier.
Følgende vandløb er i Vandplanerne vurderet, ikke at opfylde miljømålene som følge af spildevand og det er ved de enkelte vandløb angivet årsag hertil samt evt. renseklasse. Derudover fremgår miljømålet samt målet an-givet i Dansk Vandløbs Fauna Indeks.
Vandløb Vandløbs strækning
DV
FI
må
l (V
P)
DV
FI
tils
tan
d (
VP
)
Sp
ild
evv
an
dså
rsa
g
(VP
)
Ren
se
kla
ss
e (
VP
)
Afløb fra Varhede6 Tvis Å – rørudløb - - SO
Albæk Viborgvej – udspring 5 4 3 SO
Bavnbæk Viumgård – Hovedvej A16 5 4 3,10 SO
Bjert Bæk Skærbæk Å – udspring 5 4 3,
88* SO
Brødbæk Hellegård Å – rørudløb 5 4 3 SO
Bæk ved Fleng (Fleng Bæk)
1
Borbjerg Møllesø – udspring 5 5 - SOP/OP
Bæk vest for Svens-trup
7
Svenstrup Å – udspring 5 5 - SO
Bæk øst for Svens-trup
Svenstrup Å – udspring 5 4 3 SO
Ellebæk/ Krejlgård Bæk
7
Skydebane ved Vembvej – Naur Dambrug
5 5 - SO
Ellebæk/ Krejlgård Bæk
Langemettevej - Skydebane ved Vembvej
5 4 3 SO
Ellebæk/ Krejlgård Bæk
Langemettevej- kommune-grænsen
5 3 3 SO
Felding Bæk Vegen Å - SØ for Bækgård 5 4 3,88
* SO
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
136
Vandløb Vandløbs strækning
DV
FI
må
l (V
P)
DV
FI
tils
tan
d (
VP
)
Sp
ild
evv
an
dså
rsa
g
(VP
)
Re
ns
ek
las
se (
VP
)
Frøjk Bæk Storå – regnvandsbassin 5 5 * -
Fælledkær Bæk7
Udspring – Hestbæk-Riskær bæk (vandløb i Struer Kom-mune)
5 5 - SO
Gjæven Helle Sø – Djeldvej 5 4 3,88
* SOP
Gjæven med tilløb Djeldvej – udspring 5 4 3 SOP
Halgård Bæk Smedegårdvej- rørudløb ved vejbro ved Trindmose
5 4 3,4* SO
Hummelmose Å7
Mindre strækning i Struer kommune
5 5 - SO
Hvolbæk3 Hellegård å – rørudløb 5 4/5 3,4* SO
Kvistrup Mølle-bæk/Vejrum Bæk
Mindre opland til vandløb i Struer kommune
5 4 3 SO
Ladegård Bæk (Be-derholm Bæk)
2
Udspring til rørudløb 5 - 3 SOP
Ladegård Bæk (Be-derholm Bæk)
2
Rørudløb – Stubbergård Sø 5 5 - OP
Lægård Bæk/ Asmo-sekær Bæk
7
Storå – jernbane 5 5 * SO
Lægård Bæk/ Asmo-sekær Bæk
7
Jernbanej – kommunegræn-sen
5 5 - SO
Møgeltoft Grøft5 Ålskov Bæk – udspring - - - SO
Sir Bæk Kreglgård Bæk - Øst for Sir gårde
5 3 3 SO
Skave Å/Stendis Bæk Nord
Skave Å – udspring 5 3 3 SO
Skave Å Skave å/Stendis Bæk Nord-Hovedvej 16
5 4 3,88
* SO
Skave Å Hovedvej 16 – Savstrup Å 5 4 3,4 SO
Skovlund Grøft7 Svenstrup Å – udspring 5 5 - SO
Skærbæk Å Venø Bugt – Fordelingsbyg-værk
5 4/3 2,4* -
Støvlbæk –Vemb7
Vej u. navn – Bro ved Bæk-hus
5 5 - SO
Støvlbæk –Vemb7 Bro ved Bækhus – Bur 5 4 10 SO
Sund Å/Vestre Land-kanal
5
Campingplads – rørudløb (opstrøms del af Sund Å)
- - - SO
Svenstrup Å7 Landting Å – Skivevej 5 4 4* SO
Svenstrup Å7
Skivevej - Tilløb til bæk vest for Svenstrup
5 5 * SO
Svenstrup Å Tilløb til Bæk vest for Svens-trup – Sahl Bæk
5 4 3* SO
Sahl Bæk (tilløb til Svenstrup Å syd for Sahl
5)
Udspring – Svenstrup Å 5 4 0* SO
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
137
Vandløb Vandløbs strækning
DV
FI
må
l (V
P)
DV
FI
tils
tan
d (
VP
)
Sp
ild
evv
an
dså
rsa
g
(VP
)
Re
ns
ek
las
se (
VP
)
Sønderkær Grøft6
Støvlbæk - vejen Ulfborg-Thorsted
- - * SO
Tilløb til Bæk vest for Svenstrup
7
Bæk vest for Svenstrup å - udspring
5 5 - SO
Tilløb til Gryde Å ved Bovtrup
7
Gryde Å – udspring 5 4 10 SO
Torp Bæk Ellebæk – rørudløb 5 4 3 SO
Torsdal Bæk7 Hellegård Å – udspring 5 4 0 SO
Vegen Å Storå – kommunegrænse 6 6 * -
Ålskov Bæk (Råst-gård Bæk)
Landting Å – vandløbskryds ved Brogård Bæk
5 4 3* SO
Tabel 7.11. Oversigt over spildevandsbelastede vandløb i henhold til Vandplan. Påvirknin-gen, samt evt. renseklasse er angivet.
1 Bæk ved Fleng opfylder sin målsætning, men på grund af den manglende målsætningsop-
fyldelse i Holmgård Sø/Borbjerg Mølle Sø skal ejendomme i oplandet til vandløbet have på-bud om at rense svarende til renseklasse OP. Nye ejendomme og ændringer af eksisteren-de anlæg skal i forbindelse med ansøgning om ny spildevandstilladelse opfylde renseklasse SOP. Det er kun en mindre strækning jf. tabel 7.11, hvor der er krav til SOP.
2 Kommunen har opdelt oplandsafgrænsningen til Ladegård Bæk, som følge af målsæt-
ningsopfyldelse på den nedre strækning. Det er kun ejendomme, der er beliggende i oplan-det til den øvre del af Ladegård Bæk, der har krav om renseklasse SOP. Ejendomme, der ligger i oplandet til den nedre del skal opfylde rensekrav OP.
3 Kommunen har opdelt op-
landsafgrænsningen til Hvolbæk, som følge af målsætningsopfyldelse på den nedre stræk-ning. Det er kun ejendomme, der er beliggende i oplandet til den øvre del af Hvolbæk, der skal have påbud.
5 Vandløbet har fået en renseklasse trods det, at det opfylder sin egen målsætning eller ikke
længere er målsat, da det er vurderet, at det er medvirkende årsag til, at det nedstrømslig-gende vandløb ikke opfylder sin målsætning.
6. Vandløbets målsætning er fjernet i jf. Vandplanen og kommunen finder ikke grundlag for
at udmønte renseklassen i påbud.
7 Vandløbet opfylder målsætningen eller også er spildevand fra ejendomme i det åbne land
ikke længere årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Der skal således ikke medde-les påbud om forbedret rensning til de eksisterende ejendomme, selvom de har udledning til det pågældende vandområde. Derimod vil kommunen i forbindelse med ansøgning om nye spildevandstilladelse lægge renseklassen til grund for valg af spildevandsanlæg.
*Vandløbet kan være påvirket hydraulisk og stofmæssigt af regnvandsbetingede udlednin-ger eller anden spildevandsudledning og der vil som følge heraf evt. skulle iværksættes til-tag. Det skal vurderes i indeværende planperiode. Først afventes effekten af indsatsen i det åbne land ved de vandløb, hvor der skal ske en forbedret rensning. Der henvises til tabel 7.12, hvor de enkelte vandløb beskrives.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
138
Årsagskoder ved manglende målsætningsopfyldelse i henhold til Vandpla-nerne. Der er medtaget de årsagskoder, der vedrører spildevand:
0. Årsag ukendt
2. Spildevand fra renseanlæg
3. Spildevand fra spredt bebyggelse
4. Regnvandsbetingede udledninger (overløbsbygværker)
10. Okker
88. Uspecificeret belastning (er anvendt på de vandløb, hvor det i Vandpla-nen vurderes, at der kan være andre påvirkninger eks. separate regn-vandsudledninger).
7.6.3 Plan for vandløb, der er påvirkede af spildevand fra kloakoplande.
I nedenstående skema gennemgås de vandløb, hvortil der er spildevands-tilledninger. Kommunen har til de enkelte vandløb angivet hvilken ind-sats/handleplan der bør ske.
Vandløb Beskrivelse Indsats/handleplaner
Frøjk Bæk
Vandløbet er hydraulisk overbelastet og modtager store mængder overflade-vand fra den nordlige del af Holstebro by. Der er til vand-løbet mange separate regn-vandsudløb og et meget stort opland. Der er i alt ca. 53.000 m
3 bassin, men det vurderes
ikke at være udnyttet til-strækkeligt og der vurderes heller ikke umiddelbart at væ-re tilstrækkeligt volumen i forhold til oplandet.
Der igangsættes en udrednings-arbejde til vurdering af en bedre udnyttelse af de eksisterende bassiner. Det skal munde ud i en helhedsplan for hele oplandet til vandløbet, herunder en plan for etablering af de nødvendige bassiner.
Lægård Bæk
Vandløbet er hydraulisk overbelastet. Ind igennem Holstebro er der separate regnbetingede udledninger og udledninger fra overløbs-bygværker. Endvidere er der lugtgener omkring overløbs-bygværket ved anlægget ved sygehuset.
Der igangsættes et udrednings-arbejde til vurdering af, hvor det er mest optimalt at neddrosle de separate regnbetingede udled-ninger og hvor det er muligt at etablere regnvandsbassiner. Derudover skal der foretages undersøgelse/-oprensning af overløbsbygværket ved Mølle-dammen i anlægget. Oplandet til bygværket separeres.
Felding Bæk
Vandløbets miljømål er ikke nået og det skyldes bl..a. spildevand fra åben land. I Nr. Felding ender de fleste
Overløbsbygværket i Nr. Felding skal undersøges med hensyn til drift og oplandet i Nr. Felding skal ved TV-inspektion undersø-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
139
Vandløb Beskrivelse Indsats/handleplaner
regnvandsudledninger i et fælles bassin inden udled-ning til Felding Bæk. Der er dog et overløbsbygværk med overløb til regnvandsbassi-net. Der burde dog ikke komme spildevand til regn-vandsbassinet, da oplandet er separeret.
ges med hensyn til om alle ejen-domme er separatkloakeret. En-delig skal det vurderes om bas-sinet fungerer optimalt, herunder om renseforanstaltninger og bassinvolumen er tilstrækkelige. Hvis ikke skal bassinet udbygges svarende til oplandet og i hen-hold til kommunens retningslini-er. Se tabel 15.4.
Gjæven
Der er regnvandsudledninger til Gjæven, som løber ud i Helle Sø. Hverken Gjævens eller Helle Sø´s miljømål er nået. Næringsstoffer og or-ganisk belastning er årsag. Der er iværksat forbedret rensning i oplandet til Gjæ-ven.
Der etableres regnvandsbassiner på relevante udløb af hensyn til både Helle Sø og Gjæven, der foretages rensning i det åbne land og der skal nedlægges overløbsbygværk, der ikke læn-gere er i brug. Se tabel 15.5.
Hvolbæk
Vandløbets miljømål er ikke nået. Der er en væsentlig se-parat regnvandsudledning til Hvolbæk, pumpestation der aflaster som følge af uved-kommende vand og derud-over udledning fra ejendom-me i det åbne land.
Den forbedrede spildevands-rensning på ejendommene gen-nemføres og effekten af denne ses før der etableres bassin på regnvandsudløbet. Der er tilknyt-tet mergelgrav på det eksiste-rende regnvandsudløb. Effekten af mergelgraven skal undersø-ges. Se tabel 15.4
Halgård Bæk
Der er separate regnvands-udledninger og udledninger fra overløbsbygværker/-pumpestationer til Halgård Bæk. Der er sparebassiner på de to bygværker og på nogle af de separate regn-vandsudløb er der regn-vandsbassiner. Der er i Vandplanen ikke udpeget en indsats. Man afventer effek-ten af indsatsen i det åbne land.
Der er udlagt et opland omkring Halgård Bæk til kloakering og der skal ske forbedret spilde-vandsrensning på en del ejen-domme i oplandet. Herefter vur-deres om tilstanden i vandløbet er forbedret, forinden der iværk-sættes konkrete anlægstiltag ved bygværkerne. Alternativt kan se-parering af Tvis påbegyndes før end planlagt. Derudover er der en række regnvandsbassiner som evt. skal udvides. Se tabel 15.4
Thorsdal Bæk
Thorsdal Bæk opfylder ikke miljømålet på den øverste strækning. Der er nu gen-nemført forbedret spilde-vandsrensning i oplandet til Thorsdal Bæk. Overløbsbygværket i Hvam aflaster til Thorsdal Bæk.
Der etableres sparebassin eller lignende ved bygværket i Hvam. Der er i 2011 foretaget vand-løbsbedømmelser op- og ned-strøms bygværket. Der var ikke noget der indikerede en forvær-ring af tilstanden i Thorsdal Bæk som følge af bygværket. Vandlø-bet overvåges i de kommende år.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
140
Vandløb Beskrivelse Indsats/handleplaner
Støvlbæk-Vemb
Der afledes overfladevand til Støvlbæk på strækningen fra Bur.
Indsatsen overfor det åbne land gennemføres først og effekten af det ses før der iværksættes yder-ligere.
Råstgård Bæk
Råstgård Bæk er spilde-vandspåvirket på den neder-ste strækning. På den øver-ste strækning er der et regn-vandsudløb fra Tværmose erhvervsområde. Derudover afledes vand fra pumpestati-on som følge af uvedkom-mende vand.
Det skal vurderes om regn-vandsbassinet ved Tværmose er tilstrækkeligt i volumen og om der er tilstrækkelig med rense-foranstaltninger på bassinet. Endvidere skal det vurderes om der skal foretages noget på virk-somhederne, der ligger i oplan-det til regnvandsbassinet. Ind-satsen er primært målrettet ren-holdelse af befæstede arealer og opsamling af spild.
Møgeltoft grøft
Vandløbet lever op til miljø-målet, men løber ud i Råst-gård Bæk. Der afledes op-spædet spildevand fra to pumpestationer i Ejsing, der aflaster som følge af uved-kommende vand til spilde-vandssystemet. Derudover er der et stort regnvandsudløb.
På grund af tilstanden i Råstgård Bæk skal undersøgelserne ske indenfor samme tidsperiode. Der skal laves en samlet handleplan for de pumpestationer, som har nødoverløb til Råstgård Bæk og Møgeltoft Grøft. Det skal vurde-res om der skal bassin på regn-vandsudløbet. Se tabel 15.4
Lydersgård Husgrøft
Miljømålet for vandløbet er i Vandplanen fjernet. Vandlø-bet er bibeholdt som fokus-vandløb i forhold til søerne. Lydersgård Husgrøft løber ud i Husby Sø, der er Natura 2000 område, hvortil tilled-ningen af næringsstoffer skal mindskes. Ved Staby aflaster et byg-værk til Lydersgård Husgrøft.
Staby separeres i planperioden, hvorfor der herefter ikke vil være udledning fra bygværket.
Skave Å
Skave Å´s målsætning er ik-ke opfyldt som følge af spil-devand fra det åbne land, spildevand fra overløbsbyg-værk, pumpestation med overløb og separate regnbe-tingede udledninger. Der er i Vandplanen indsats på over-løbsbygværket.
Indsatsen overfor det åbne land gennemføres i 2011-2013. Ska-ve separeres i planperioden, så-ledes at aflastningerne fra byg-værket nedsættes/fjernes. Heref-ter vurderes tilstanden i Skave Å. Hvis vandløbets tilstand ikke er forbedret, vurderes hvorvidt ren-seforanstaltningerne på de eksi-sterende regnvandsbassiner i Skave er tilstrækkelige og om der skal yderligere regnvands-bassiner til. Dette vil ske i den sidste del af planperioden.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
141
Vandløb Beskrivelse Indsats/handleplaner
Skærbæk Å
Vandløbets miljømål er ikke opfyldt og har ikke været det i mange år som følge af blandt andet udledning af spilde-vand fra Vinderup Rensean-læg og spildevand fra over-løbsbygværket på rensean-lægget. Der ligger endnu et overløbsbygværk ved Hand-bjergvej og Ålykkevej. Dertil kommer nogle store separate regnudløb. Der er foretaget vandløbsbe-dømmelser i Skærbæk Å i 2010, der viser en faunaklas-se opstrøms anlægget på DVFI 4 og nedstrøms anlæg-get en DVFI 3. Miljømålet er DVFI 5. I Vandplanen er der ikke sat indsats på hverken bygværk eller renseanlæg, da det af Vinderup Kommunes gl. spil-devandsplan fremgik, at Vin-derup skulle separeres. Da de gamle spildevandspla-ner er anvendt som baseline for vandplanen er gevinsten ved en separering heri forud-sat, hvilket vil sige, at staten ikke forventer nogen væsent-lig udledning fra bygværker-ne i Vinderup som følge af separeringen.
Vinderup skal separeres, men det bliver ikke fuldt ud gennem-ført i denne planperiode. Som følge heraf etableres sparebas-sin på overløbsbygværket ved Vinderup Renseanlæg, mens op-landene til bygværkerne ved Handbjergvej og Ålykkevej sepa-reres i planperioden. For så vidt angår Vinderup Ren-seanlæg og de tilknyttede byg-værker skal der foretages en vurdering af, i hvilket omfang de er kilder til badevandsproblema-tikken ved Ejsingholm. Yderlige-re tiltag ved Vinderup Rensean-læg er målrettet opstuvningspro-blematikken. Hvis ikke tilstanden bedres i Skærbæk Å efter separering og udbygning med bygværker skal det vurderes, hvorvidt separerin-gen af den resterende del af Vinderup skal fremrykkes eller om der skal ske tiltag i relation til Vinderup Renseanlæg. Denne vurdering foretages i planperio-den. Det skal vurderes om der er be-hov for bassiner på de separate regnvandsudløb. Se tabel 15.4. Ifølge Vandplanen er tidsfristen for opfyldelse udskudt til 2021, som følge af uforholdsmæssige store omkostninger.
Svenstrup Å
Vandløbets målsætning er opfyldt på den øvre stræk-ning, men på den nederste del ved Vinderup by er der fortsat ikke målsætningsop-fyldelse. Der er til vandløbet på den nedre del en del separate ud-løb og udløb fra et overløbs-bygværk i Vinderup (Ålykke-vej). Svenstrup Å løber ud i Skærbæk Å, hvis målsætning ikke er opfyldt som følge af spildevand. Dernæst er der problematikken omkring ba-
Det skal vurderes om der er nog-le udledninger til Svenstrup Å som er af en sådan væsentlig karakter, at de belaster Skær-bæk Å og er medvirkende årsag til forurening af badevandet. Denne vurdering foretages i 2011-2012 i forbindelse med kil-desporingsprojektet ved Ejsing-holm. Det skal vurderes om der er be-hov for regnvandsbassin på et stort regnvandsudløb. Der er tale om overfladevand fra by. Se ta-bel 15.4.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
142
Vandløb Beskrivelse Indsats/handleplaner
devandskvaliteten ved Ej-singholm, hvor det foreløbigt er vurderet, at være bygvær-kerne i Vinderup (primært ved Vinderup Renseanlæg), der er årsagen.
Bjert Bæk
Vandløbet er organisk bela-stet som følge af spildevand fra det åbne land og der er også på den nedre strækning mange separate regnvands-udledninger og en pumpesta-tion fra Vinderup By.
Vandløbet skal undersøges med hensyn til hydraulisk påvirkning og eventuel etablering af regn-vandsbassiner bliver først i næ-ste planperiode. Konsekvensen af indsatsen overfor spilde-vandsudledninger i det åbne land skal vurderes først. Se tabel 15.4
Sahl Bæk
Vandløbet ligger opstrøms Svenstrup Å, hvis målsæt-ning er opfyldt. Målsætningen for vandløbet er ikke opfyldt, men det er ikke vurderet at være bela-stet af spildevand. Der er foretaget vandløbs-bedømmelse i 2011. Vand-løbsbedømmelsen viste, at målsætningen ikke var op-fyldt. Der kan ikke umiddel-bart påvises en forværring af tilstanden henover udlednin-gen fra bygværket.
Oplandet i Sahl skal undersøges med hensyn til omfanget af fæl-leskloak. Umiddelbart vurderes det, at en stor del af byen er se-pareret, idet mange nedsiver regnvand. Det skal afklares om der skal fo-retages en egentlig to-strenget separering af byen eller om man skal lade ejendommene udtræde af kloakopland for så vidt angår overfladevand. Da Sahl Bæk løber ud i Svens-trup Å (den øverste del, hvor målsætningen ikke er opfyldt) skal der på ejendomme i oplan-det til Sahl Bæk foretages for-bedret rensning.
Vegen Å
Vandløbets målsætning er opfyldt, men der er til vand-løbet mange separate regn-vandsudløb og udløb fra to overløbsbygværker. Vandlø-bet skal vurderes nøjere med hensyn til den stofmæssige og hydrauliske belastning.
Oplandet til overløbsbygværket ved Herningvej separeres i plan-perioden og bygværket nedlæg-ges. Der skal foretages en vurdering af regnvandsudløbene og hvor evt. bassinvolumen kunne være relevant. Se tabel 15.4.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
143
Vandløb Beskrivelse Indsats/handleplaner
Storå
Vandløbets målsætning er opfyldt, men der er til gen-gæld store problemer i for-hold til oversvømmelse. Til vandløbet tilledes vand fra Vegen Å, Lægård Bæk, Frøjk Bæk. I forhold til påvirkninger fra de regnvandsbetingede udløb er det de vandløb, der er interessante i forhold til en vurdering af de hydrauliske forhold.
Kommunen skal i løbet af 2011-2012 have udarbejdet Blue Spot kort (oversvømmelseskort) med angivelse af de steder, hvor der er risiko for oversvømmelse.
Tabel 7.12 Handleplan for vandløb, der er spildevandspåvirkede og/eller hydraulisk overbe-lastede.
7.6.4 Plan for vandløb der er påvirket af spildevand i det åbne land
Vandløb der er påvirket af spildevand fra ejendomme i det åbne land, her-under sommerhusområder er håndteret i kapitel 16. Heri fremgår tidsplan for gennemførelsen af forbedret rensning. Tidsplanen er så vidt muligt sammenkørt med indsatsen overfor regnbetingede udledninger og andre spildevandskilder.
7.6.5 Plan for øvrige tiltag
På eksisterende regnbetingede udledninger uden regnvandsbassiner skal der etableres bassiner, i det omfang udledningerne er af væsentlig hydrau-lisk og stofmæssig betydning i forhold til enten nærrecipienten eller fjernre-cipienten. De udledninger, der kan være tale om er nærmere beskrevet i kapitel 15 om regnbetingede udledninger. Typisk er det dog vandløb, der er nævnt i tabel 7.11.
Udledninger fra overløbsbygværker og regnbetingede overløb fra pumpe-stationer i forbindelse med fælleskloak samt pumpestationer, der aflaster som følge af påvirkninger med uvedkommende vand eks. drænvand, tilkob-let regnvand i separatkloakerede områder osv. vil ligeledes blive omfattet af krav om reduktioner i udledningerne. De udledninger, der kan være tale om er nærmere beskrevet i kapitel 14 om overløbsbygværker og pumpestatio-ner.
7.7 Badevand
I Holstebro Kommune er der udpeget badevandsområder langs hele vest-kyststrækningen, i dele af Nissum Fjord, samt i Venø Bugt i Limfjor-den. Kommunen har 8 badevandsstationer og 3 Blå Flag badevandsstatio-ner.
Lovgivningen indenfor bade-vandsområdet reguleres af Europaparlamentet, og lov-givningen sætter krav til bl.a. badevandskvaliteten.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
144
Der er i nedbørssituationer problemer med badevandskvaliteten ved Hand-bjerg og Ejsingholm. Holstebro Kommune har stor fokus på forbedring af badevandskvaliteten i Venø Bugt, således at der igen kan hejses Blå Flag ved Ejsingholm.
7.7.1 Miljømål og krav til badevandsområder
Ved udpegede badeområder jf. Kommuneplanen skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets/bekendtgørelsens skærpede krav om til-fredsstillende kvalitet.
Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at tilstan-den foruden at opfylde kravene til god økologisk tilstand tillige skal opfylde Badevandsbekendtgørelsens krav til den mikrobiologiske kvalitet.
Mht. badevandskvaliteten skal alle badevandsstationer ifølge direkti-vet/bekendtgørelsen undersøges for E. coli og enterokokker, som begge er indikatorer for fækal forurening fra mennesker og dyr. Kravet til badevandet er som minimum ”tilfredsstillende kvalitet”. Kategorien: ”tilfredsstillende kva-litet” kan opnås, hvis bl.a. bakteriekoncentrationerne for de 2 nævnte indi-katorbakterier overholdes. Alle badevandsstationer overvåges i badesæso-nen 1. maj til 1. september. Der udtages 4 til 10 prøver på hver station af-hængigt af de foregående års resultater.
Udover badevandskvaliteten er der krav til udarbejdelse af badevandsprofi-ler. En badevandsprofil skal bestå af bl.a. en liste over og vurdering af år-sager til forurening, der kan påvirke badevandet og skade badendes sund-hed. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for kortvarig forurening, så skal følgende være kortlagt: Den forventede kortvarige forureningsart, hyppig-hed og varighed. Nærmere beskrivelse af årsager til forurening, herunder trufne forvaltningsforanstaltninger og tidsplan for deres fjernelse. Bade-vandsprofilerne kan ses på kommunens hjemmeside.
Ligeledes angiver Badevandsdirektivet/bekendtgørelsen, at pr. den 1. juni 2012 skal offentligheden informeres om risiko for forurening. I Holstebro Kommune foregår det ved, at der inden badesæsonens opstart opsættes skilte ved badestrande, hvor der er risiko for kortvarige forureninger. Skilte-ne fraråder badning efter kraftig nedbør og i 3 dage efter kraftig nedbør.
Udover de lovgivningsmæssige krav er der i kommunen meget stor bevå-genhed (politisk, miljø- og erhvervsmæssigt) omkring Blå Flag og bade-vandskvaliteten i almindelighed.
7.7.2 Status
Holstebro Kommune har 8 badevandsstationer og 3 Blå Flag stationer, jf. figur 7.5.
Blå Flag strande er en del af
Blå Flag Kampagnen under Friluftsrådet. Blå Flag Kam-pagnen arbejder for at beskyt-te og værne om hav- og kystmiljøet. Det Blå Flag kan tildeles strande, der opfylder en række kriterier indenfor følgende områder: Miljøind-sats, vandkvalitet, miljøinfor-mation, drift, service, facilite-ter og sikkerhed. For at sikre kvaliteten på Blå Flag strande skal der ansøges og stranden skal godkendes hvert år. Det er først den danske Blå Flag Jury og herefter den internati-onale Blå Flag Jury, der vur-derer om en strand kan god-kendes til Blå Flag for den kommende sæson.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
145
Figur 7.5. Placering af udpegede badevandsområder, badevandsstationer, Blå Flag statio-ner og redningsposter i Holstebro Kommune.
Badevandsområderne er udpeget i Kommuneplan 2009-2021 for Holstebro Kommune.
Badevandsområder Badevandsstation St. nr.
Hele Vestkyststrækningen Bjerghuse 113
Hele Vestkyststrækningen Nord for Thorsminde 115
Hele Vestkyststrækningen Spidsbjerg 122
Limfjorden v. Handbjerg Handbjerg 145
Limfjorden v. Ejsingholm Ejsingholm 147
Nissum Fjord v. Nørhede Nørhede 167
Ikke udpeget Lystlund Sø 192
Ikke udpeget Vester Husby Sø 205
Tabel 7.13 Udpegede badevandsområder og badevandsstationerne i de udpegede områder.
Holstebro Kommune har 8 Badevandsstationer og 3 Blå Flag badevands-stationer. Alle badevandsstationer overholder kravet om minimum tilfreds-stillende badevandskvalitet. Men ved Handbjerg og Ejsingholm badestran-de er der i perioder med kraftig regnskyl kortvarige forureninger, og det vil sige fækal forurening, som varer mindre end 3 døgn.
På grund af problemer med kortvarige forureninger af badevandet ved Handbjerg og Ejsingholm badestrande er der i 2008 – 2012 foretaget en kildeopsporing i Venø Bugt/Limfjorden for at fastlægge årsagerne til, at ba-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
146
devandskvaliteten i perioder ikke er overholdt ved badestrandene i Hand-bjerg og Ejsingholm.
Kommunen har sammen med rådgivere gennemført i alt 4 prøvetagnings-runder til kortlægning af årsager til forureningerne. Konklusionen af under-søgelserne er, at forureningen til Venø Bugt/Limfjorden er nedbørsbetinget, der er aflastninger til vandløb med udløb i Venø Bugten, når der er kraftig regn. De væsentligste kilder er overløbsbygværket ved Engvej i Vinderup kloakopland samt udløb/overløb fra Vinderup Renseanlæg.
Holstebro Kommune har kontrolleret øvrige kilder med udløb i Limfjorden, herunder hegning langs relevante vandløbsstrækninger og udstedt påbud de nødvendige steder. Der er i Ejsingholm sommerhusområde udstedt på-bud om afskæring af regnvand til spildevandsledningen, for at undgå over-løb fra kloaksystemet til Limfjorden. Der er ligeledes foretaget sporstofun-dersøgelser af alle ejendomme med udledning af husspildevand til vandløb med udløb i bugten.
Kommunens forsyningsselskab har i 2011 udvidet sparebassinet på Vinde-rup Renseanlæg og indført STAR, intelligent styring af regnvand, som gør det muligt at rense spildevandet mere optimalt.
Forsyningen har i 2012 renoveret spildevandkloak, brønde og pumpestati-oner ved Ejsingholm sommerhusområde. Og samme renovering er foreta-get i 2013 ved Handbjerg sommerhusområde.
Med hensyn til information af offentligheden om risiko for forurening af ba-destrande, så varsles der hvert år inden badesæsonen starter ved at op-sætte skilte på strandene ved Handbjerg og Ejsingholm. Skiltene oplyser, at badning frarådes efter kraftig regnvejr. Badegæster frarådes således at bade ved strande 3 dage efter kraftigt regnvejr.
7.7.3 Plan
Handleplanen i forhold til sikring af badevandskvaliteten ved Ejsingholm og Handbjerg er som følger:
Badeområde Beskrivelse Indsats/handleplaner
Ejsingholm badeområde
For Ejsingholm som-merhus-område er der primo 2010 ført tilsyn på ca. 250 ejendomme, og givet indskærpelser til 15 ejendomme om at afskære ulovlige tilslut-ninger af tagvand til spildevandsledningen. Der er i 2009 opsat regi-strering af nød-overløb på pumpestationen, der har nødoverløb til Råst Bæk.
Registrering af afløbsforhold på enkeltejendomme i opland til Råst Bæk. Fjernelse af ulovlige tilkoblinger af tag- og overflade-vand til spildevandsledningen, renovering af kloakker, oprens-ning af drænsystemet, evt. etab-lering af nyt drænsystem supple-ret med grøftesystem samt overvågning af afløb/udløb til Limfjorden i forhold til bade-vands-stationerne. Kloakrenove-ring og oprensning er planlagt til 2011-2012.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
147
Badeområde Beskrivelse Indsats/handleplaner
Forsyningen separatklo-akerer i 2014 – 2016 de-le af kloakoplandet i Vinderup. Separatkloa-keringen bevirker, at ud-ledningen fra den væ-sentligste kilde, over-løbsbygværket ved Engvej, forsvinder og udledningen fra Vinde-rup Renseanlæg redu-ceres væsentligt i ned-børsdøgn. Forsyningen opsætter fortsat udstyr til registrering af regn-vandsbetingede overløb fra kloaksystemet.
Der opsættes skilte ved stran-den, hvoraf det tydeligt vil frem-gå, at der ved kraftig regn er ri-siko for kortvarige forureninger, hvorfor badning i tidsrum heref-ter frarådes.
Handbjerg badeområde
Opsætning og registre-ring af nødoverløb på pumpestationen er iværksat i 2010.
I 2011 skal der foretages tilsyn med ulovlige tilkoblinger, op-rensning af drænsystemet, evt. etablering af nyt drænsystem suppleret med grøftesystem samt overvågning af afløb/udløb til Limfjorden i forhold til bade-vandsstationerne. Kloakrenove-ring og oprensning er planlagt til 2012-2013.
Der opsættes skilte ved stran-den, hvoraf det tydeligt vil frem-gå, at der ved kraftig regn er ri-siko for kortvarige forureninger, hvorfor badning i tidsrum heref-ter frarådes.
I Vandplanen er der udpeget en række vandløbsstrækninger, hvor udled-ningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land er medvirkende årsag til forureningen af vandløbet. Endvidere er der stillet krav til rens-ning/renseklasser inden for de udpegede områder. I perioden fra 2006 og frem til 2016 meddeler kommunen derfor påbud om forbedret spildevands-rensning i det åbne land, ved ejendomme med udledning af meka-nisk/urenset spildevand til vandløb i de udpegede områder. Den forbedrede spildevandsrensning vil betyde en forbedring af vandkvaliteten i nærområ-derne, og dermed en generel forbedring af badevandskvaliteten.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
148
7.8 Grundvand og geologi
7.8.1 Miljømål
Miljømålet for grundvand omfatter i henhold til Vandplanerne kvantitativ og kemisk tilstand.
Miljømålet for den kvantitative tilstand er blandt andet fastsat som et krav til, at den årlige indvinding over en periode ikke må overstige den langsig-tede grundvandsdannelse.
Derudover er der et mål om at grundvandsstanden ikke må være så påvir-ket at:
Tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål
Der kan ske forringelse af tilstanden i disse vandområder
Der kan ske en signifikant skade på terrestriske naturtyper, der af-hænger direkte af grundvandsforekomsten.
Med hensyn til den kemiske tilstand vurderes miljømålene ud fra koncentra-tionen af forurenende stoffer i grundvandet. Det gælder både naturligt fore-kommende stoffer og hvor forhøjede koncentrationer skyldes menneske-skabte forhold og miljøfarlige forurenende stoffer.
7.8.2 Status
I Holstebro Kommune er der gode grundvandsforekomster og vandværker-ne indvinder generelt grundvand af en god kvalitet.
De fleste almene vandværker i Holstebro Kommune ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Nogle almene vandværker ligger i områder med almindelige drikkevandsinteresser, mens to vandværker lig-ger helt udenfor områder med drikkevandsinteresser. Af kort 3.01 fremgår drikkevandområder.
Vandværkerne indvinder fra grundvandsmagasiner, som i den vestlige del af kommunen udelukkende består af sandede lag, som ofte er ældre end istidsaflejringerne. Mens der i den østlige del af kommunen indvindes fra grundvandsmagasiner som består af både sand og gruslag, som næsten udelukkende kan dateres til istidsaflejringer. I den midterste del af kommu-nen omkring Holstebro, indvindes der fra grundvandsmagasiner bestående af sand, som næsten udelukkende er ældre end istidsaflejringerne.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
149
Figur 7.6. Oversigt over oplandenes sårbarhed overfor nedsivende nitrat og risiko for forure-ning fra punktkilder
Beskyttelsesgraden, og dermed hvorvidt grundvand kan betegnes som sårbart eller ikke sårbart afhænger primært af egenskaberne ved de jord-lag, som grundvandet passerer, samt den tid det tager vandet at passere lagene. Jo længere tids kontakt med jordlagene, jo større mulighed er der for fjernelse og nedbrydning af forurenende stoffer.
Tykkelsen af ler over grundvandsmagasinerne anvendes som en generel parameter for grundvandets naturlige beskyttelse overfor nedsivning fra jordoverfladen. En lille lertykkelse angiver mest sårbare områder, mens en stor lertykkelse angiver mindst sårbare områder. Desuden vurderes grund-vandsmagasinets sårbarhed ud fra grundvandets redoxtilstand (oxideret el-ler reduceret vand) og grundvandsmagasinets trykniveau (frit eller spændt magasin).
I Holstebro Kommune er der i hovedparten af vandværkernes indvindings-oplande kun nogen eller lille sårbarhed overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen - det vil sige de er velbeskyttede.
Der er dog fem vandværker, hvor oplandene er karakteriseret som sårbare på grund af for tynde lerlag over grundvandsmagasinerne:
Djeld
Herrup
Sevel-Skovby
Ulfborg
Den gamle kildeplads ved Vemb
Der vil i indsatsplaner, der dækker disse vandværker blive taget stilling til handling angående spildevand indenfor indvindingsoplandene.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
150
Enkelte meget lokale steder i den østlige del af kommunen er der proble-mer med grundvandsindvinding, dette skyldes meget tykke terrænnære ler-forekomster på op mod 90 meter, med kun meget tynde sandlag.
De vandværker, der indvinder fra meget store dybder, er ikke følsomme overfor spildevandspåvirkning i samme grad som de vandværker, der ind-vinder fra terrænnære frie magasiner.
Vandindvindingen i Holstebro Kommune foregår generelt fra dybe, godt be-skyttede grundvandsmagasiner, men stedvis er vandressourcen truet af forskellige typer forurening afhængig af den geologiske beskyttelse samt indvindingsstedets beliggenhed i forhold til byområder, landbrugsarealer og punktkildeforureninger, herunder spildevandsafledning.
Løbende modtager kommunen afrapportering af kortlægning af grund-vandsressourcerne fra Naturstyrelsen og skal udarbejde indsatsplaner for beskyttelse af den nuværende og fremtidige drikkevandsressource.
Formålet med en indsatsplan er at skabe overblik og sammenfatte de grundvandsbeskyttende tiltag, der skal iværksættes for at sikre drikke-vandsinteresser nu og i fremtiden. I en indsatsplan fremgår det, hvilke trus-ler der er mod den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning og hvilke tiltag, der skal gennemføres for at beskytte grundvandet til drikkevand.
I en indsatsplan kan der også stilles krav til spildevandsforholdene indenfor området. Indsatser og tiltag, der stilles i en indsatsplan, skal være i over-ensstemmelse med andre planer, herunder spildevandsplanen.
Bortskaffelsen af spildevand i det åbne land skal ske under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring vandforsyningsanlæggene og i forhold til højeste grundvandsstand samt ud fra kendskabet til områdets beskyttel-sesniveau.
7.8.3 Udpegning af nedsivningsområder
Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, når jordbunds- og grundvandsforhold samt hensy-net til beskyttelse af grundvandet er i orden.
Som kriterier for kortlægningen af egnede områder for nedsivningsanlæg til husspildevand er jordarternes egnethed med hensyn til infiltration og ren-seevne taget i betragtning.
Jordartens egnethed til nedsivning er vurderet ud fra jordartens infiltrati-onsevne og jordartens evne til at rense. Generelt kan man sige, at renseef-fekten er bedre jo mindre kornene i jordarten er. Desværre bliver jordens evne til at bortlede vand mindre, jo mindre kornstørrelsen er. Derfor er det i praksis vanskeligt at udnytte de jordarter (ler og silt), der har den bedste renseevne. Derimod har jordarten grus en høj infiltrationsevne, mens ren-seeffekten er minimal. Man skal derfor i områder med grus og sten være særligt opmærksom på grundvandsforurening eller uønsket udsivning som
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
151
f.eks. til recipienter. Jordarten sand er velegnet til nedsivning både for så vidt angår bortledning af vandet og som rensemedie.
Udgangspunktet for den overordnede kortlægning med mulighed for ned-sivning er baseret på GEUS’ jordartskort. De geologiske kort viser fordelin-gen af jordarter i en dybde af 1 m under terræn. Jordprøverne, som ligger til grund for kortlægningen, er udtaget i et net på ca. 100 x 100 m. I nogle til-fælde er der registreret 2 jordarter i 1 m´s dybde under terræn. I de tilfælde har GEUS lavet en tolkning af de 2 jordarter, som har resulteret i en tolket jordart. Den tolkede jordart anvendes normalt til vurdering af nedsivnings-muligheder (Tsym jordarten).
Kortlægningen af mulige områder for nedsivning opdeles i 3 kategorier:
Udpegning af område, som er velegnet til nedsivning
Udpegning af område, som henligger i mellemkategori. Formentlig egnet til nedsivning forudsat anvendelse af specielt udformede ned-sivningsanlæg med trykfordeling af spildevandet og/eller hævet nedsivningsmedie (opbygning af sandmile over terræn).
Udpegning af område, som ikke er egnet til nedsivning
Af kort 3.01 fremgår inddelingen af jordens egnethed overfor etablering af spildevandsnedsivning. Baggrunden for denne udpegning er udelukkende jordtypen i den øverste meter. Som udgangspunkt er sand og grus egnet, mens ler, tørv og gytje er ikke egnet. Kornstørrelser derimellem og blande-de lag er måske egnet. Udpegningen er vejledende og meddelelse af ned-sivningstilladelse vil altid bero på en konkret vurdering af de specifikke for-hold på den lokalitet, hvor nedsivning ønskes.
7.8.4 Plan
I indsatsplanerne for beskyttelse af grundvand er det angivet, at et af ind-satsområderne til beskyttelse af grundvandet er, at
ejendomme i det åbne land, der nedsiver spildevand, skal have en forsvarlig rensning af spildevandet.
Indtil videre er der udarbejdet indsatsplaner for følgende vandværkers ind-vindingsoplande:
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
152
Vandvær-ker
Antal ejen-domme udenfor
kloak
Antal nedsivningsan-læg/udledning på jord-
overfladen
Antal sivebrøn-de/potentielle ned-sivningsanlæg, der
skal forbedres
Holstebro 451 229 95
Frøjk 26 9 7
Nr. Fel-ding
17 10 10
Gadegård 3 3 3 Tabel 7.16 Antal ejendomme i vandværkers indvindingsoplande, der potentielt skal have forbedret spildevandsforhold.
Som det fremgår af tabel 7.16, er der ca. 115 ejendomme i indvindingsop-landene til vandværkerne, som potentielt skal have forbedret spildevands-rensning. Kommunen har planlagt at besøge ejendommene i perioden 2014-2015, se i øvrigt afsnit 16.6.2.
Der skal udarbejdes indsatsplaner, der blandt andet dækker indvindingsop-lande for de resterende 16 vandværker i perioden 2011–2016. Dette vil li-geledes give anledning til fokus på udvalgte ejendommes afløbsforhold.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
153
8 Miljøfremmede stoffer
8.1 Indledning
EU-landene er forpligtet til at reducere forureningen af vandmiljøet med visse farlige stoffer. Derfor skal der fastsættes kvalitetskrav for de stoffer, som udledes eller tilføres til vandområder. I Danmark har kommunerne an-svaret for, at udledningen af farlige stoffer til vandmiljøet begrænses, så kvalitetskravene for vandområderne opfyldes.
Følgende kapitel giver en orientering om, hvad et vandkvalitetskrite-rie/miljøkvalitetskrav er og hvorledes og i hvilken sammenhæng de anven-des. De bruges eksempelvis til at angive, hvor god den kemiske tilstand i vandområdet er.
Derudover orienteres om Vandplanernes krav til indsats i forhold til at mi-nimere udledningen af de miljøfremmede stoffer.
Endelig er angivet kommunens plantiltag til dels at sikre et bedre vidensni-veau angående udledninger af miljøfremmede stoffer og dels konkret at minimere udledningen af miljøfremmede stoffer.
8.2 Vandkvalitetsktriterier/-miljøkvalitetskrav
Målsætningen ved fastsættelsen af vandkvalitetskriterier er, at kvalitetskri-terierne skal medvirke til at forebygge forurening og skader på miljø og sundhed. Vandkvalitetskriterierne ses som et element i Miljøbeskyttelseslo-vens overordnede politiske målsætning om at oppebære et højt beskyttel-sesniveau for miljøet og sikre en bæredygtig udvikling, herunder at fremme anvendelsen af renere teknologi.
Et kvalitetskriterie er udtrykt i koncentrationen af et stof i vand, sediment el-ler biota (levende organismer).
Vandkvalitetskriteriet er det højeste koncentrationsniveau i vand, ved hvil-ket det skønnes, at der ikke vil forekomme uacceptable negative effekter på vandøkosystemer.
Der er to hovedanvendelser af vandkvalitetskriterier:
Grundlag for fastsættelse af højeste acceptable koncentrationsni-veau i vandmiljøet (miljøkvalitetskrav) til brug for fastsættelse af vil-kår i udledningstilladelser. Ved udledningstilladelser skal udled-
Miljøkvalitetskrav danner grundlag for vilkår i udled-ningstilladelser
Miljøkvalitetskravene i bilag 15 er målestok for god kemisk kvalitet i henhold til Vandpla-nen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
154
ningskravene sættes således, at der ikke opnås så høje koncentra-tioner i det vandområde, hvori udledningen sker, at der opstår effek-ter på de levende organismer i det lange løb. Ligeledes må der hel-ler ikke opstå akutte effekter efter korttidseksponeringer.
Målestok for god kemisk status for vandområder. Det er denne må-lestok som overvågningsmålinger holdes op mod og sammenlignes med.
Miljøkvalitetskravet er den koncentration af et stof i vand, sediment eller biota, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af mennesker og miljøet. Kravet kan være angivet som et generelt kvalitetskrav, der skal væ-re overholdt gennemsnitligt over året eller som et korttidskvalitetskrav, der er angivet ved en maksimal koncentration, der aldrig må overskrides.
Reguleringen af de miljøfremmede stoffer sker i henhold til bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet.
8.3 Vandplanens krav til god økologisk og kemisk tilstand
God tilstand, som vandplanen kræver, omfatter kvalitetselementer for både god økologisk tilstand og god kemisk tilstand.
Den økologiske tilstand har både biologiske og kemiske kvalitetselementer. Sammenhængen fremgår af nedenstående figur.
Figur 8.1 Definition for god tilstand
God tilstand
Økologisk tilstand
Kemisk tilstand
(prioriterede stoffer og tidligere Liste 1 stoffer), Bilag 15.
Biologiske kvalitets-elementer (planter,
smådyr, fisk)
Fysisk - kemiske kvalitetselementer
Se tabel 7.2. i afsnit 7.3.3 Derudover alle andre stof-fer end de prioriterede stoffer og Liste 1 stoffer. Bilag 16 og bek. 1022.
Hydromorforlogiske kvalitetselementer
Vandføring, fysiske for-hold m.v.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
155
Kemisk tilstand
For Vandrammedirektivets prioriterede stoffer (33 stoffer) og tidligere liste 1 stoffer (8 stoffer) klassificeres særskilt en ’kemisk tilstand’ til ’god’ eller ’ikke god’ med baggrund i konkrete angivne miljøkvalitetskrav, jf. bilag 15. Alle andre miljøfarlige forurenende stoffer indgår i vurderingen af den økologi-ske tilstand.
Økologisk tilstand
I klassifikationen af økologisk tilstand indgår vurderingen af om miljøkvali-tetskrav er opfyldt for alle andre miljøfarlige forurenende stoffer end priorite-rede stoffer og andre stoffer for hvilke der er fastsat miljøkvalitetskrav på EU-niveau. Ved vurderingen af den økologiske tilstand vurderes på stoffer, hvor der regionalt i Landsplandirektiv (Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt) og nationalt i bekendtgørelsen om vandkvalitetskrav12 er fastsat miljøkvalitetskrav, jf. bilag 16.
Der vil løbende af miljømyndighederne kunne fastsættes miljøkvalitetskrav og disse vil med tiden skulle optages i Vandplanerne.
I forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA er der un-dersøgt for en del miljøfarlige stoffer. I nedenstående tabel 8.1 er peget på de stoffer, hvor der er særlig sandsynlighed for, at spildevandsudledninger giver anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravet i et vandområde.
Forurenende stoffer med angivelse af kildetype
Påvirkningstype Forurenende stoffer
Renseanlæg Bly, DEHP, kviksølv, nikkel, nonylphenol, Barium, Bisphenol A, DBP, kobber, krom, LAS, PFAS, tri-phenylphosphat, vanadium, zink
Spredt bebyggelse Bly, DEHP, kviksølv, nikkel, nonylphenol, PAH, Barium, Bisphenol A, DBP, kobber, krom, LAS, triphenylphosphat, vanadium, zink, 17β-østradio
Regnvandsbetingede ud-løb (både separat og over-løb)
Bly, cadmium, DEHP, nonylphenol, PAH, Barium, Bisphenol A, DBP, kobber, krom, LAS, triphe-nylphosphat, vanadium, zink, 17β Østradiol
Virksomheder Afhænger af produktionen
Tabel 8.1 Stoffer der med særlig sandsynlighed kan være problematiske i forbindelse med forskellige kildetyper. Prioriterede stoffer og andre stoffer med miljøkvalitetskrav på fælles-skabsniveau er understreget. Kilde: Vandplan for Nissum Fjord, oktober 2014.
Resultater fra bl.a. det nationale overvågningsprogram viser, at udledning af miljøfremmede stoffer fra normalt belastede renseanlæg udbygget med både kvælstof- og fosforfjernelse ved en god fortynding i vandområdet normalt ikke vil give anledning til overskridelse af miljøkvalitetskravene.
12 Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområ-
der og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
156
Omvendt peger undersøgelser på, at lavtudbyggede renseanlæg med ringe fortynding af udledningen med stor sandsynlighed ikke kan overholde mil-jøkvalitetskravene for ovennævnte stoffer.
Udledning af opspædet urenset spildevand fra overløbsbygværker kan til-svarende give overskridelser af miljøkvalitetskravenene i recipienten af-hængigt af mængden og fortyndingsforholdet.
Udledning af miljøfremmede stoffer fra spredt bebyggelse er sammenligne-lig med udledningen fra tilsvarende lavt udbyggede renseanlæg.
8.4 Status
Omfanget af eksisterende undersøgelsesresultater om miljøfarlige forure-nende stoffer er meget begrænset for vandløb, søer og kystvande og for de fleste vandområder er det derfor ikke umiddelbart muligt at vurdere vand-områdernes målopfyldelse i forhold til miljøfarlige forurenende stoffer, her-under vandområdernes kemiske tilstand på nuværende tidspunkt og i 2015.
I forhold til den første vandplanperiode baseres indsatsen derfor primært på, at udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer fortsat skal reguleres i henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav, og at tilslutninger af spil-devand fra virksomheder til forsyningens spildevandsanlæg i henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal reguleres med tilslutningstilladelser, der skal sikre, at miljøkvalitetskrav efter udledning fra forsyningens spildevandsan-læg kan opfyldes.
Frem til næste Vandplan bestemmes behovet for yderligere indsats af, om der i de enkelte vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet, både for så vidt angår miljøfarlige forurenende stoffer under økologisk tilstand og prioriterede stoffer m.v. under kemisk tilstand. Heri indgår en vurdering af, om udviklingen i den samlede belastning med miljø-farlige forurenende stoffer opfylder vandrammedirektivets krav om ophør af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer og krav om progressiv reduktion af forureningen med øvrige stoffer.
På baggrund af tilstandsvurderingen og vurdering af evt. kilder til stoftilfør-sel inddeles vandområderne i fire indsatskategorier. I tabel 8.2 fremgår de fire indsatskategorier samt kriterierne for inddeling i kategorierne.
1. Vandområde uden problem
2. Vandområde under observa-tion
3. Vandområde med behov for stofbestemt ind-sats
4. Vandområde med ukendt til-stand/belastning
Kriterier der alle skal være op-fyldt:
Alle kilder til stof-tilførsel er kendt.
Kriterier hvor et eller flere er op-fyldt:
Koncentration af et forurenende stof overskrider
Kriterier hvor et eller flere er op-fyldt:
Miljøkvalitetskrav for et eller flere af Vandrammedirekti-
Kriterier:
Viden om miljøtil-stand og tilførsel af miljøfarlige forure-nende stoffer er
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
157
Miljøkvalitetskrav er opfyldt for de stoffer, der er vi-den om bliver tilført eller som har været tilført.
Viden om at der ikke sker bety-dende tilførsel af forurenende stof-fer.
75 % - fraktil af værdier fra landsdækkende moniteringsdata
Koncentration af et forurenende stof overskrider OSPAR, Ecotoxi-cological Asses-sment Criteria (EAC)
Signifikante stof-relaterede biolo-giske affekter (f.eks. imposex)
Viden om, at der sker betydende tilførsel af forure-nende stoffer
vets prioriterede stoffer og andre stoffer med fælles-skabskrav er ikke opfyldt.
Miljøkvalitetskrav eller kvalitetskriteri-er for et eller flere af andre miljøfarlige forurenende stoffer er ikke opfyldt.
Krav til fødevare-kvalitet er ikke op-fyldt.
Koncentration af et forurenende stof overskrider 90 % - fraktil af værdier fra landsdækkende moniteringsdata.
ikke tilstrækkelig.
Tabel 8.2 Inddelingskategorier i forhold til fremtidig indsats.
For vandområder i alle 4 kategorier gælder:
Udledning fra punktkilder og tilslutninger til Vestforsynings kloak re-guleres efter gældende regler og vejledninger ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvali-tetskrav, jf. bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller ha-vet.
Eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer identi-ficeres. Oplysninger herom registreres, og udledningernes omfang kvantificeres.
For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der yderligere behov for at:
tilvejebringe viden om kilder, belastning og transportveje for forure-nende stoffer til vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder.
sikre, at udledninger af forurenende stoffer, med koncentrationer, der har betydning for vandmiljøet, har udledningstilladelser og til-slutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel jf. §3 om anvendelse af bedst tilgængelig teknik og reglerne i den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af foru-renende stoffer til vandløb, søer eller havet.
I henhold til Vandplanerne er alle vandløb med en kendt betydende belast-ning fra en punktkilde placeret i kategori 2.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
158
1. Vandområde uden problem i forhold spilde-vandsrelatere-de udledninger
2. Vandområde under observation
3. Vandområde med behov for stofbestemt ind-sats
4. Vandområ-de med ukendt til-stand/belastning
Øvrige ikke ud-pede vandløb
Øvrige ikke ud-pede søer og fjorde
Nissum Fjord(Felsted Kog, Mellem Fjord og Yder Fjord) samt hav-ne ((udledninger fra renseanlæg, åben land og regnbetingede ud-ledninger)
Venø Bugt (udlednin-ger fra renseanlæg, virksomheder, åben land og regnbetingede udledninger)
Vandløb med væsent-lig påvirkning af spil-devand fra rensean-læg:
Storå/Nissum Fjord (Holstebro Rensean-læg)
Skærbæk å/Venø bugt (Vinderup Rensean-læg)
Råholm Grøft/Nissum Fjord (Ulfborg Rense-anlæg)
Vandløbsstrækning med væsentlig påvirk-ning fra regnbetingede udledninger.
Vandløbsstækninger, der er væsentlig påvir-ket af spildevand fra spredt bebyggelse
Søer, med væsentlig spildevandspåvirkning, bla.a.:
Husby Sø (åben land og regnbetingede ud-ledninger)
Nørre Sø (åben land)
Yder Fjord
Venø bugt
Øvrige vand-løb
Øvrige søer
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
159
Vandkraftssøen (krom og kobber) (regnbetin-gede udledninger, ren-seanlæg, åben land)
Borbjerg Møllesø (regnbetingede udled-ninger)
Holmgård Sø (åben land, regnbetingede udledninger)
Helle Sø (åben land, regnbetingede udlen-dinger)
Ladegård Sø
Tværmose Tabel 8.3 Oversigt over hvilke vandområder, der er fokus på i forhold til indsatsen overfor miljøfarlige stoffer.
8.5 Plan
Nedenfor er angivet de tiltag kommunen vil iværksætte i denne og næste-planperiode til begrænsning af udledning af miljøfremmede stoffer.
Renseanlæg Holstebro Kommune vil i denne og i næste planperiode i forhold til rensean-læggene:
få foretaget en analyse af, hvorvidt der i forhold til de prioriterede stoffer er problemer i udledningen fra renseanlæggene. Det vil ba-sere sig på først en screening i afløbet fra de udvalgte anlæg og dernæst en evt. oplandsanalyse med henblik på kildesporing. Der vil først og fremmest være fokus på stofferne jf. tabel 8.1., men der vil på sigt blive vurderet på samtlige stoffer jf. bilag 15 og tilsvarende de stoffer, for hvilke der nationalt er fastsat miljøkvalitetskrav.
revidere renseanlæggenes udledningstilladelser, hvis det viser sig, at der er problemer med overholdelse af et eller flere af miljøkvali-tetskravene.
tilvejebringe oplysninger om stoffer og kilder i oplandet til rensean-lægget og i nødvendigt omfang revidere virksomheders tilslutnings-tilladelser i forhold til begrænsning af tilledning af specifikke stoffer.
Overløbsbygværker
Holstebro Kommune vil i denne og i næste planperiode på udvalgte over-løbsbygværker:
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
160
etablere målere til registrering af antal aflastninger og mængder til at skabe at billede af belastningen af vandløbene.
etablere sparebassiner ved udvalgte bygværker (spildevandet ledes til renseanlægget i stedet for).
få foretaget en analyse af, hvorvidt der i forhold til de prioriterede stoffer er problemer i udledningen fra udvalgte betydende bygvær-ker.
Der vil som udgangspunkt ikke i forbindelse med overløbsbygværkerne bli-ve foretaget en nærmere undersøgelse af i hvilke koncentrationer de øvrige prioriterede stoffer eller øvrige miljøfremmede stoffer vil kunne findes i vandmiljøet, da bygværkerne er kilder, der på sigt minimeres/forsvinder i takt med, at der separeres.
Regnbetingede udledninger
Holstebro Kommune vil i denne og i næste planperiode i forhold til de regn-betingede udledninger
Forbedre vidensgrundlaget med hensyn til væsentlige regnbetinge-de udledninger fra eks. virksomheder i det åbne land og udledninger fra statsveje og kommuneveje. Udledningerne skal registreres i kommunens spildevandsdatabase ”GIDAS” med arealer, mængder og udledningssteder.
Udarbejde en liste med de regnbetingede udledninger, der potentielt udgør den største kilde i forhold til forureningen med miljøfarlige stoffer. Herefter målrettes etableringen af bassiner mod disse udløb i det omfang det også stemmer overens med den øvrige prioritering af indsatsen overfor recipienterne.
Udarbejde en langsigtet plan for etablering af bassin til væsentlige regnbetingede udledninger eller anden form for renseforanstaltnin-ger.
Spredt bebyggelse
Holstebro Kommune vil i denne og næste planperiode i forhold til den spredte bebyggelse
få udarbejdet en detaljeret tids- og handleplan for tilsyn med de re-sterende ejendomme i det åbne land, der ikke er omfattet af en ren-seklasse, således at der kan skabes det bedst mulige billede af ren-seforanstaltningerne på ejendommene i det åbne land.
kortlægge vandløbsstrækninger, hvor der er væsentlig påvirkning med spildevand fra ejendomme i det åbne land.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
161
9 Spildevandsstruktur
9.1 Indledning
Dette kapitel beskriver den nuværende og fremtidige spildevandsstruktur I Holstebro Kommune. Spildevandsstrukturen er bygget op omkring 6 rense-anlæg og denne struktur bibeholdes i planperioden. I 2014 revideres den strukturanalyse, som Vestforsyning udarbejdede i 2008.
9.2 Status
Spildevandsrensningen i Holstebro Kommune er i 2011 baseret på en de-central struktur bestående af 6 renseanlæg. Det største renseanlæg er Holstebro Renseanlæg som har en godkendt kapacitet på 188.000 PE, mens det mindste er Bur Renseanlæg med en godkendt kapacitet på 445 PE.
På nedenstående figur 9.1 ses Holstebro Kommune indtegnet med sort streg. Renseanlæggene er vist med røde cirkler.
Figur 9.1 Spildevandsstruktur Holstebro Kommune 2011
Vestforsyning udarbejdede i 2007-2008 en strukturanalyse og gennemgik dermed de enkelte renseanlæg med henblik på at få fastlagt de fysiske til-stande, recipientpåvirkninger, renseeffekter etc. for derigennem at kunne
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
162
vurdere, hvordan den fremtidige spildevandsstruktur efter kommunesam-lægningen i 2007 skulle være.
Status for renseanlæggene er i Strukturplan 2008 fremlagt således:
Holstebro Renseanlæg:
Anlæg med restlevetid på 15 år og med udløb til Storå. Storå løber til Nissum Fjord. Renseanlægget er løbende renoveret, og har bl.a. i 2006 opgraderet forbehandlingen. Anlægget er ca. 70% belastet. Vinderup Renseanlæg: Anlæg med restlevetid på 10-15 år og med udløb til Skærbæk Å. Skærbæk Å løber til Limfjorden. Vandløbets målsætning er ikke opfyldt og renseanlægget er vurderet at være medvirkende årsag jf. Vandplan for Limfjorden. Renseanlægget fremstår som et ældre og velholdt renseanlæg. Anlægget er 65 % belastet. Vemb Renseanlæg: Anlæg med restlevetid på ca. 10 år og med udløb til Storå. Storå løber til Nissum Fjord. Renseanlægget fremstår som et ældre og velholdt renseanlæg. Anlægget er ca. 20 % belastet. Ulfborg Renseanlæg: Anlæg med restlevetid på 10-15 år og med udløb til Råholm Grøft. Råholm Grøft løber til Nissum Fjord. Renseanlægget fremstår som et ældre og velholdt anlæg. Anlægget er ca. 70 % belastet. Thorsminde Renseanlæg: Anlæg med restlevetid på ca. 20 år og med udløb til Nissum Fjord. Thorsminde renseanlæg fremstår som et nyere renseanlæg og er etableret i 1997. Anlægget er ca. 40 % belastet. Bur Renseanlæg: Anlæg med restlevetid på ca. 0-5 år og med udløb til Storå. Storå løber til Nissum Fjord. Bur renseanlæg fremstår som et ældre og slidt renseanlæg. Anlægget er ca. 45 % belastet.
Tabel 9.1. Oversigt over renseanlæg, analyse foretaget i 2008.
Strukturanalysen findes på Vestforsynings hjemmeside: www.vestforsyning.dk
9.3 Plan
Den fremtidige spildevandsstruktur bliver en afvejning af renseanlæggenes tilstand, miljøkrav til recipienter, forsyningsselskabets økonomiske formåen mv.
Det er i planperioden for spildevandsplanen valgt at fortsætte med den nu-værende spildevandsstruktur, således at alle renseanlæg bibeholdes. Le-vetiden for Bur Renseanlæg forlænges med ca. 10 år ved i 2011 at gen-nemføre en mindre renovering af kanaler mv. De andre renseanlæg vedli-geholdes således, at levetiden opretholdes.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
163
9.3.1 Fremtidig renseanlægsstruktur
Den fremtidige spildevandstruktur i Holstebro Kommune tager udgangs-punkt i en centraliseret løsning, således at spildevandsrensningen på sigt centraliseres omkring 2-3 renseanlæg.
Nedlæggelsen af renseanlæg er endnu ikke fuldstændig fastsat tidsmæs-sigt, da det afhænger af separering af kloakken i oplandene til de valgte renseanlæg. Separeringsfrekvensen afhænger igen af, hvordan forsynin-gens budget fordeler sig på løsning af miljømål, saneringsfrekvens på klo-ak, vedligeholdelse af renseanlæg mv. Derfor tages spildevandsstrukturen årligt op til vurdering i forbindelse med budgetlægningen.
Når der fra forsyningens side foreligger forslag til fremtidig spildevands-struktur i kommunen, vil strukturen skulle indarbejdes i et tillæg til spilde-vandsplanen, som vil skulle miljøvurderes.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
164
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
165
10 Renseanlæg
10.1 Indledning
Dette kapitel indeholder en gennemgang af Vestforsynings renseanlæg med anlægsopbygning, belastning, kapacitet m.v. For hvert anlæg er givet stofbelastningen for så vidt angår udledninger og evt. overløb. Samtidig er kendte fremtidige anlægsprojekter beskrevet.
Endvidere er der en beskrivelse af de private renseanlæg større end 30 PE.
10.2 Forsyningens renseanlæg
Spildevandsrensningen i Holstebro Kommune er baseret på en decentral struktur bestående af 6 renseanlæg. Anlæggene ejes af Vestforsyning, der ligeledes forestår drift og administration af anlæggene.
Holstebro Kommune er tilladelsesmyndighed i forhold til Vestforsynings renseanlæg, mens Naturstyrelsen Vestjylland er tilsynsmyndighed med hensyn til recipienttilstanden omkring udledningen, samt med overholdel-sen af tilladelsens vilkår.
Navn Type
Anlæg Godkendt
PE Belastning
PE 2011 Recipient
Holstebro Renseanlæg
MBNDK 188.000 135.000 Storå/Nissum
Fjord
Thorsminde Renseanlæg
MBNK 2.500 543 Nissum Fjord
Ulfborg Renseanlæg
MBNK 4.900 5.857 Råholm
Grøft/Nissum Fjord
Bur Renseanlæg
MBN 445 228 Storå/Nissum
Fjord
Vemb Renseanlæg
MBNK 2.700 1.840 Storå/Nissum
Fjord
Vinderup Renseanlæg
MBNDK 15.000 9.179 Skærbæk
å/Limfjorden
Tabel 10.1 Oversigt over forsyningens renseanlæg.
FAKTA Et renseanlægs kapacitet og belastning beskrives ud fra betegnelsen PE (Person-ækvivalent).
Den godkendte kapacitet er udtryk for det antal PE, som er udlagt i Spildevandsplanen til maksimalt at måtte tilføres det pågældende renseanlæg. Den godkendte kapacitet er således en ren administrativ
størrelse. Til kontrol af over-
holdelsen af den godkendte kapacitet anvendes tørvejrs-vandmængden i indløb samt BI5 i indløb.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
166
10.2.1 Holstebro Renseanlæg
Anlægsdele
Forbehandling (fjerner sten, sand og ristegods).
Primær bundfældnings-tanke.
Procestanke (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor).
Efterklaringstanke (ad-skiller det rensede vand fra det biologiske slam).
Rådnetanke (gasproduk-tion og slamreduktion)
Slamafvanding (fjerner vand i slammet).
Lagune (renser regn-vand og opspædet spil-devand).
Holstebro Renseanlæg
Status
Holstebro Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvæl-stof- og fosforfjernelse (MBNDK). Anlægget er dimensioneret til 230.000 PE.
Anlægget har en godkendt kapacitet på 188.000 PE og er belastet med ca. 133.000 PE (gennemsnit over perioden 2007-2011).
Spildevand til Holstebro Renseanlæg fordeler sig med ca. 33 % husspilde-vand og 67 % industrispildevand.
Renseanlægget får spildevand fra Holstebro, Hogager, Skave, Borbjerg, Hvam, Råsted, Idom, Naur, Sir, Krunderup, Nørre Felding, Halgård, Mejrup, Mejdal og Tvis.
Anlægget er bygget i 1950 og løbende udbygget. Holstebro Renseanlæg er løbende vedligeholdt, således at det i dag fremstår i en meget god stand, alderen taget i betragtning. Der er senest etableret et nyt moderne forbe-handlingsanlæg, som blev idriftsat i 2006.
Recipientpåvirkning
Udvikling i belastningen af og udledningen fra Holstebro Renseanlæg gen-nem de sidste 5 år er vist i tabel 10.2 Tallene er hentet fra den årlige til-synskontrol med renseanlægget.
FAKTA 1 PE angiver den mængde af stof og vand, som 1 per-son bidrager med i spilde-vand på et døgn.
1 PE bidrager med følgen-de belastning:
140 l/p/d, 50 m3/år, 21,9 kg BI5/år, 43,8 kg COD/år, 4,4 kg kvælstof/år, 1 kg fosfor/år.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
167
År
Belast-ning målt
i Indløb PE
Udledt vand-
mængde mio. m
3/år
Udledt BI5 mod kg/år
Udledt COD kg/år
Udledt kvælstof
kg/år
Udledt fosfor kg/år
2007 138.830 6,9 26.329 230.530 30.430 1.700
2008 143.480 6,4 22.232 205.450 24.500 1.750
2009 120.280 5,0 18.225 175.290 22.380 1.360
2010 131.520 4,5 18.254 173.737 21.446 1.864
2011 134.690 4,6 15.402 162.520 16.966 1.103
Tabel 10.2 Vand og stofmængder i 2007-2011 baseret på tilsynsdata.
Under regn modtager renseanlægget under tiden større spildevands-mængder end det biologiske rensetrin kan klare. Efter forrensning i primær-tankene pumpes den overskydende delstrøm udenom luftningstankene og op i en bundfældningstank efter forudgående tilsætning af fældningsmiddel.
Efter kemisk rensning i bundfældningstanken løber spildevandet til finpole-ring i lagunen, hvor der sker en vis omsætning af næringsstofferne forinden det udledes til Storå.
Der er stor forskel på de aflastede mængder til lagunen og ligeledes er der stor forskel på koncentrationerne i afløbet fra lagunen. Lagunen har ingen udledningstilladelse og som følge heraf ingen vilkår, der regulerer udled-ningen.
År Udledt vand
mio. M
3/år
Udledt SS
kg/år
Udledt BI5
kg/år
Udledt kvælstof
kg/år
Udledt fosfor kg/år
2006 600.000 - 5.350 5.250 240
2008 390.000 1.170 936 1.900 117
2009 153.000 459 367 750 46
Tabel 10.3 Udledte mængder fra lagunen, Holstebro Renseanlæg. De udledte mængder er beregnet på baggrund af analyseresultater fra 2008. Resultaterne er af meget varierende karakter.
I afsnittet om overløbsbygværker, kapitel 14 og i bilag 6 findes flere oplys-ninger om de overløbsbygværker, der ligger i umiddelbar tilknytning til ren-seanlægget, ligesom det heraf fremgår hvilke evt. tiltag, der skal foretages i planperioden for at mindske aflastningerne fra disse.
Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Storå.
Renseanlæggets udlederkrav overholdes med god margen. I bilag 4 findes anlæggets udlederskema.
FAKTA Udledning fra Holstebro
Renseanlæg. Gennemsnit i perioden 2007-2011:
Vand: 5,5 mio. m3/år
Organisk stof målt som COD: 189.505 kg/år.
Total kvælstof: 23.144 kg/år
Total fosfor: 1.555 kg/år
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
168
Plan
Lagunen på Holstebro Renseanlæg har ikke særskilt udledningstilladelse og en sådan vil i planperioden blive meddelt.
Belastningsændringer
Holstebro Renseanlæg forventes på sigt at blive belastet med følgende:
Holstebro
Godkendt kapacitet
Nuværende belastning PE (gns. over perio-den 2007-2011)
Fremtidig be-lastning som følge af kom-muneplan-rammerne (2011-2020) PE
Fremtidig be-lastning som følge af kom-muneplan-rammerne inkl perspektiv-oplandene (efter 2021) i kommu-neplanen PE
188.000 134.000 172.000 179.000
Tabel 10.4 Status og plan for belastning på Holstebro Renseanlæg.
Som det fremgår, vil den fremtidige belastning af Holstebro kunne holdes indenfor anlæggets nuværende godkendte kapacitet på 188.000 PE.
Ændringer i udledte mængder
Holstebro Renseanlæg vil på sigt som følge af ændringer i oplandet i hen-hold til kommuneplanen få øget belastning. En separering af oplandet til Holstebro Renseanlæg betyder derimod en reduktion i belastningen. Alt i alt giver dette anledning til nedenstående fremtidige udledte mængder.
År Belastning
målt i PE
Udledt vandmængde
mio. M
3/år
Udledt BOD kg/år
Udledt Total-N kg/år
Udledt Total-
P kg/år
Status 2008
143.000 5,9 22.200 24.500 1.700
Status 2011
135.000 4,6 15.400 17.000 1.100
Plan Kommuneplan
2011-2020 Gennemført
172.000 5,5 18.500 20.400 1.330
Kommuneplan Perspektiv
2021- Gennemført
179.000 5,9 19.700 21.700 1.400
Tabel 10.5 Status og plan udledning fra Holstebro Renseanlæg, tallene er baseret på data fra 2011. Se bilag 3. Forudsætning er, at oplandet er separeret.
En endelig separering forventes gennemført senest 2028, se endvidere af-snit 11.8.14 og kapitel 19. Den sidste oplandsby til Holstebro Centralrense-anlæg forventes separeret i 2028.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
169
Forinden en endelig separering er gennemført, vil belastningen af anlægget stige som følge af tilslutninger fra bl.a. planopplande og virksomheder.
Konsekvenserne af den forøgede stofmæssige og hydrauliske belastning af renseanlægget og dermed også udledningen til Nissum Fjord vil kommu-nen belyse i takt med, at oplandene tilsluttes. Af nedenstående tabel 10.5.a fremgår, at udledningen af bl.a. kvælstof potentielt kan overstige den mængde, der blev udledt i 2010 til Nissum Fjord og som er grundlaget for Vandplanen og det der forventes udledt i 2015 (baseline 2015). Det kan be-tyde, at der med løbende tilslutninger til Holstebro renseanlæg skal stilles skrappere udlederkrav.
Det skal endvidere bemærkes, at udledningerne varierer afhængigt af ned-børsmængderne de enkelte år. 2011 var ikke et specielt vådt år. Der kan derfor forekomme år med større udledte stofmængder.
År Belastning
målt i PE
Udledt vandmængde
mio. M
3/år
Udledt BOD kg/år
Udledt Total-N kg/år
Udledt Total-
P kg/år
Status 2008
143.000 5,9 22.200 24.500 1.700
Status 2011
135.000 4,6 15.400 17.000 1.100
Plan indtil 2023
Uden fuld se-parering
172.100 6,1 20.600 22.700 1.470
Tabel 10.5.a. Udledte stofmængder fra Holstebro Renseanlæg i 2011 og i en situation, hvor oplandet til Holstebro Renseanlæg ikke er fuldt separeret.
Anlægsændringer
Inden for de næste 4 år forventes følgende investeringer:
Planlagte tiltag på renseanlægget
SRO opdateringer
Udfasning af slambehandlingen, idet slam fra renseanlæg pumpes di-rekte til Måbjerg BioEnergy fra 2012.
Renovering af bygninger
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
170
10.2.2 Vinderup Renseanlæg
Anlægsdele
Ristebygværk (fjerner sten, papir, ristegods m.m.).
Sand- og fedtfang (fjer-ner sand og fedt).
Proceskanaler (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor).
Efterklaringstank (adskil-ler det rensede vand fra det biologiske slam). Vinderup Renseanlæg
Status
Vinderup Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvæl-stof- og fosforfjernelse. (MBNDK). Anlægget er dimensioneret til 20.000 PE.
Renseanlægget har en godkendt kapacitet på 15.000 PE. Anlægget har i perioden 2007 til 2011 haft en gennemsnitlig belastning på ca. 8.780 PE.
Renseanlægget modtager spildevand fra Vinderup, Rydhave, Sahl, Sevel, Frilandsmuseet, Handbjerg, Tværmose, Ryde, Bjergby, Djeld, Herrup, Mo-genstrup, Ejsingholm og Ejsing, samt et mindre opland i Struer Kommune.
Spildevand til Vinderup Renseanlæg fordeler sig med ca. 75 % husspilde-vand og 25 % industrispildevand.
Vinderup Renseanlæg er dimensioneret som et 2-trinsanlæg. På rensean-lægget er der implementeret online-styring.
Renseanlægget er fra 1972 og udvidet i 1979 og 1989-1990. El og SRO-delen er fra 1990. Der er støbt nye sider i proceskanalerne i 1993. Efterkla-ringstanken har for nyligt fået renoveret afløbsrender. I 2005-2006 er den ene rotor skiftet.
Recipientpåvirkning
Udvikling i belastningen af og udledningen fra Vinderup Renseanlæg gen-nem de sidste 5 år er vist i tabel 10.6. Tallene er hentet fra den årlige til-synskontrol med renseanlægget.
År Belastning
målt i Indløb PE
Udledt vand-
mængde mio. m
3/år
Udledt BI5
kg/år
Udledt COD kg/år
Udledt kvæl-stof kg/år
Ud-ledt
fosfor kg/år
2007 8.420 1,4 3.052 33.670 5.490 280
FAKTA Udledning fra Vinderup Renseanlæg. Gennemsnit i perioden 2007-2011:
Vand: 1,1 mio. m
3
Organisk stof målt som COD: 27.726 kg/år
Total kvælstof: 4.692 kg/år
Total fosfor: 243 kg/år
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
171
Tabel 10.6 Vand- og stofmængder i 2007-2011 baseret på tilsynsdata.Ved beregningen af udledte mængder i 2011, har kommunen undladt en analyse, der var atypisk for rensean-læggets renseevne.
I tilknytning til renseanlægget er der et overløbsbygværk, som sikrer at ren-seanlægget ikke overbelastes hydraulisk. Overløbsbygværket er forbundet med et sparebassin på 300 m3 inden det aflaster til Skærbæk Å. Der er fo-retaget SAMBA-beregninger (se bilag 8), der viser, at overløbet fra byg-værket træder i kraft ca. 25 gange årligt.
I afsnittet om overløbsbygværker og i bilag 6 findes flere oplysninger om bygværkerne ligesom det heraf fremgår hvilke tiltag, der skal foretages i planperioden.
Det rensede spildevand fra anlægget udledes via Skærbæk Å til Limfjor-den. Anlæggets udlederkrav overholdes. I bilag 4 findes anlæggets udled-ningstilladelse med udlederkrav.
Der kan til tider være problemer med forhøjet suspenderet stof i afløbet som følge af langvarig høj hydraulisk belastning i forbindelse med høj vandstand i recipienten. Dette sker når vandstanden i Limfjorden står højt og vandet står bagud op i Skærbæk Å. I nogen tilfælde er renseanlægget blevet oversvømmet.
Der er konstateret problemer med badevandet i Limfjorden og kommunen har fået foretaget kildesporingsundersøgelser (Kildesporing af fækalforure-ning i Venø Bugt 2008-2009), der belyser, at renseanlægget og dets over-løbsbygværk kan være medvirkende årsag til, at badevandsmålsætningen ikke kan opfyldes, og at badevandsstationer ikke kan overholde kvalitets-kravene. Der henvises til afsnit 7.7 om badevand.
I henhold til Vandplanen for Limfjorden overholder Skærbæk Å ikke sin målsætning og det er i Vandplanen angivet, at såvel renseanlæg som over-løbsbygværker i byen er medvirkende årsag til, at målsætningen ikke er op-fyldt. Se endvidere tabel 7.11 og 7.12.
Plan
Belastningsændringer
Vinderup Renseanlæg forventes på sigt at blive belastet med følgende:
2008 10.260 1,3 2.862 32.260 5.000 260
2009 8.450 0,9 2.215 24.250 5.130 240
2010 7.612 0,9 2.116 23.383 3.823 202
2011 9.179 1,0 2.289 25.065 4.018 232
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
172
Vinderup
Godkendt kapacitet
Nuværende belastning PE (gns. over perio-den 2007-2011)
Fremtidig be-lastning som følge af kom-muneplanen (2011-2020) PE
Fremtidig belast-ning som følge af kommuneplanen (inkl. perspekti-voplande efter 2021) jf. kommu-neplan-rammerne PE
15.000 8.780 12.450 14.450
Tabel 10.7 Status og plan for belastning på Vinderup Renseanlæg
Som det fremgår, vil anlægget med den planlagte belastning, kunne holde sig inde for sin nuværende godkendte kapacitet.
Ændringer i udledte mængder
Vinderup Renseanlæg vil på sigt som følge af ændringer i oplandet i hen-hold til kommuneplanen få øget belastning. En separering af oplandet til Vinderup Renseanlæg betyder derimod en reduktion i belastningen. Alt i alt giver dette anledning til nedenstående fremtidige udledte mængder.
År
Belastning målt i PE
Udledt vandmængde
mio. M
3/år
Udledt BOD kg/år
Udledt Total-N kg/år
Udledt Total-
P kg/år
2008 10.280 1,3 2.860 5.000 260
Status 2011
9.180 1,0 2.289 4.018 232
Plan Kommuneplan
2011-2021 Gennemført
12.450 0,7 1.600 2.800 160
Plan Kommuneplan
Perspektiv Gennemført
14.450 0,8 1.780 3.125 180
Tabel 10.8 Status og plan for udledning fra Vinderup Renseanlæg, tallene er baseret på da-ta fra 2011. Se bilag 3. Forudsætning er, at oplandet er separeret.
En endelig separering forventes gennemført senest 2027, se endvidere af-snit 11.8.26
Anlægsændringer
I forbindelse med den løbende renovering og optimering påregnes følgende gennemført:
Planlagte tiltag på renseanlægget
SRO opdateringer 2010/2011
Håndtering af opstuvningsproblematik og oversvømmelse i 2011/2012
Etablering af sparebassin i 2011
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
173
Det eksisterende sparebassin på 300 m3 ved Vinderup Renseanlæg er ud-videt til 1000 m3 for at mindske aflastningen fra bygværket. Der henvises til kapitel 14 og bilag 6 om overløbsbygværker.
Som følge af separering af Handbjergvej og Toften i Vinderup vil der ske en yderligere reduktion af antallet af aflastninger.
Umiddelbart herefter foretages bedømmelser af vandløbstilstanden i Skær-bæk å.
10.2.3 Thorsminde Renseanlæg
Anlægsdele
Ristebygværk (fjerner sten, papir, ristegods m.m.).
Sand- og fedtfang (fjer-ner sand og fedt).
Proceskanal (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor samt adskiller det rense-de vand fra det biologi-ske slam).
Thorsminde Renseanlæg
Status
Thorsminde Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstoffjernelse (MBNK).
Anlægget er dimensioneret til og har en godkendt kapacitet på 2.500 PE, og har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig belastning på ca. 812 PE.
Renseanlægget modtager spildevand fra Thorsminde.
Spildevand til Thorsminde Renseanlæg fordeler sig med ca. 75 % husspil-devand og 25 % industrispildevand.
Anlægget er opført i 1997. Der er efterfølgende etableret onlinestyring. Der forventes yderligere fjernovervågning og fjernbetjening, således at anlæg-get kan styres fra Holstebro Renseanlæg.
Den hydrauliske belastning er til tider høj, idet der er stor indsivning og mange fejlkoblinger. For så vidt angår indsats på disse, vil det blive nærme-re beskrevet under afsnittet om kloakoplande.
Da der ikke eksisterer overløbsbygværker i oplandet til Thorsminde Rense-anlæg pumpes alt spildevand og indsivende drænvand samt ulovligt tilkob-
FAKTA Udledning fra Thorsminde Renseanlæg. Gennemsnit i perioden 2008-2011:
Vand: 0,073 m
3 pr. år
Organisk stof målt som COD: 3.064 kg
Total kvælstof: 307 kg
Total fosfor: 147 kg
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
174
let overfladevand derfor til Thorsminde Renseanlæg, hvor det i dag be-handles.
Recipientpåvirkning
Udvikling i belastningen af og udledningen fra Thorsminde Renseanlæg gennem de sidste 5 år fremgår af tabel 10.9. Tallene er hentet fra den årli-ge tilsynskontrol med renseanlægget.
År
Belast-ning målt i Indløb
PE
Udledt vand-mængde mio.
m3/år
Udledt BI5mod kg/år
Ud-ledt COD kg/år
Udledt kvæl-stof kg/år
Ud-ledt
fosfor kg/år
2007 800 0,12 2.645 33.260 1.660 1.600
2008 800 0,10 402 4.240 280 60
2009 960 0,08 295 2.830 340 30
2010 958 0,07 188 2.826 338 30
2011 543 0,07 223 2.361 269 27
Tabel 10.9 Vand- og stofmængder i 2007-2011 baseret på tilsynsdata.
Det er konstateret, at der i store perioder tilløber renseanlægget uvedkom-mende vand, som belaster renseanlægget hydraulisk.
Som det fremgår, er der stor variation i udledningen. I 2007 havde anlæg-get store problemer med slamflugt, med deraf følgende store udledninger af organisk stof, kvælstof og fosfor. Problemet opstod på grund af store mængder nedbør, stor indsivning, høj grundvandsstand samt det forhold, at vandstanden i Nissum Fjord stod højt.
Problemet er midlertidigt løst ved driftsoptimeringer, men som permanent løsning vil Vestforsyning minimere belastningen af renseanlægget ved at separere Thorsminde.
Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes direkte til Nissum Fjord.
Renseanlæggets udlederkrav overholdes. I bilag 4 findes anlæggets udle-derskema.
Plan
Belastningsændringer
Thorsminde Renseanlæg forventes på sigt at blive belastet med følgende:
Thors-minde
God-kendt
kapacitet
Nuværen-de belast-
ning PE (gns
over peri-oden
2007-2011)
Fremtidig be-lastning som
følge af kommune-
plan-rammerne
(2011-2020)
Fremtidig belastning som følge af kommu-
neplan-rammerne (inkl. perspektivom-råderne efter 2021)
PE
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
175
PE
2.500 812 740 740
Tabel 10.10 Status og plan for belastning på Thorsminde Renseanlæg
Som det fremgår, vil den fremtidige belastning af Thorsminde Renseanlæg kunne holdes indenfor anlæggets nuværende godkendte kapacitet på 2.500 PE.
Ændringer i udledte mængder
Thorsminde Renseanlæg vil på sigt som følge af ændringer i oplandet jf. kommuneplanen blive ændret i belastning jf. ovenfor. Derudover vil oplan-det til Thorsminde blive separeret, hvilket vil give anledning til nedenståen-de fremtidige udledte mængder. Der er i dag en meget stor indsiv-ning/tilledning af overfladevand, hvilket resulterer i en stor belastning af renseanlægget.
År
Belastning målt i PE
Udledt vandmængde
mio. M
3/år
Udledt BOD kg/år
Udledt Total-N kg/år
Udledt Total-P kg/år
2008 800 0,10 402 280 60
Status 2011
543 0,07 223 269 27
Plan Kommuneplan
2011-2021 Gennemført
740 0,05 150 180 20
Kommuneplan Perspektiv
Gennemført 740 0,05 150 180 20
Tabel 10.11 Status og plan for udledning fra Thorsminde Renseanlæg, tallene er baseret på data fra 2011. Se bilag 3. Forudsætning er, at indsivningen er fjernet og uvedkommende regnvand/overfladevand er fjernet.
Anlægsændringer
I forbindelse med den løbende renovering og optimering har Vestforsyning fundet det mere hensigtsmæssigt at separere Thorsminde, således at der skabes bedre muligheder for at afvande samtlige ejendomme og for at kob-le overfladevand af spildevandssystemet.
Separering af Thorsminde vil ske i perioden 2011-2021.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
176
10.2.4 Ulfborg Renseanlæg
Anlægsdele
Ristebygværk (fjerner sten, papir, ristegods m.m.).
Sand- og fedtfang (fjer-ner sand og fedt).
Proceskanaler (renser spildevandet for orga-nisk stof, kvælstof og fosfor).
Efterklaringstank (adskil-ler det rensede vand fra det biologiske slam).
Ulfborg Renseanlæg
Status
Ulfborg Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvæl-stoffjernelse (MBNK).
Anlægget har en godkendt kapacitet på 4.900 PE, og har på nuværende tidspunkt en gennemsnitlig belastning på ca. 4.174 PE (gennemsnit for pe-rioden 2007 til 2011). Anlægget er dimensioneret til 4.800 PE.
Spildevand til Ulfborg Renseanlæg fordeler sig med ca. 80 % husspilde-vand og 20 % industrispildevand.
Der modtages spildevand fra Ulfborg, Sdr. Nissum, Sdr. Fjand, Ulfborg Kir-keby, Staby, Husby og Husby Strandenge.
Anlægget er opført i 1978 og senere udbygget i 1982 og 1999. I 1999 blev anlægget udvidet med efterklaringstank og drifts- og mandskabsbygning. Alle rotorer er renoveret i 2001 - 2002.
Recipientpåvirkning
Udvikling i belastningen af og udledningen fra Ulfborg Renseanlæg gen-nem de sidste 5 år fremgår af tabel 10.12. Tallene er hentet fra den årlige tilsynskontrol med renseanlægget.
År
Belast-ning målt i indløb PE
Udledt vandmæng-
de mio. m
3/år
Udledt BI5, mod. kg/år
Udledt COD kg/år
Udledt kvæl-stof kg/år
Ud-ledt
fosfor kg/år
2007 3.410 0,97 2.006 18.660 2.780 370
2008 3.430 0,88 2.024 17.230 2.250 290
2009 3.170 0,66 2.288 14.350 2.250 200
2010 5.005 0,55 1.899 10.168 1.483 211
FAKTA Udledning fra Ulfborg Ren-seanlæg. Gennemsnit i pe-rioden 2007-2011:
Vand: 0,738 m
3 pr. år
Organisk stof målt som COD: 14.198 kg
Total kvælstof: 2.029 kg
Total fosfor: 246 kg
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
177
2011 5.857 0,63 1.336 10.583 1.382 157
Tabel 10.12 Udledte vand- og stofmængder i 2007-2011 baseret på tilsynsdata.
Som det fremgår, er der sket en ændring i belastningen af anlægget i årene 2010 og 2011. Stofbelastningen af anlægget er øget, mens vandmængden stort set er den samme. Den øgede belastning har ikke betydet større ud-ledning til fjorden. Tværtimod har renseanlægget de sidste to år udledt væ-sentlig mindre. Vestforsyning Spildevand A/S og kommunen er i færd med at undersøge årsagen til den øgede belastning.
I tilknytning til renseanlægget er etableret et overløbsbygværk med et spa-revolumen på 1.900 m3. Der er foretaget SAMBA-beregninger (se bilag 8), der viser, at overløbet fra bygværket træder i kraft ca. 2 gange årligt. Regi-streringer på renseanlægget, viser at overløbet nærmere træder i kraft ca. 8 gange årligt. I 2010 er aflastet ca. 25.600 m3 opspædet spildevand.
I afsnittet om overløbsbygværker og i bilag 6 findes flere oplysninger om bygværkerne ligesom det heraf fremgår hvilke tiltag, der evt. skal foretages i planperioden.
Det rensede spildevand fra Ulfborg Renseanlæg udledes via Råholm Grøft til Nissum Fjord. Renseanlæggets udlederkrav overholdes. I bilag 4 findes anlæggets udlederskema.
Plan
Belastningsændringer
Belastningen af Ulfborg Renseanlæg forventes på sigt at blive som følger.
Ulfborg
Godkendt kapacitet
Nuværende belastning
PE (gns over perio-den 2007-
2011)
Fremtidig be-lastning som følge af kom-muneplan-rammerne (2011-2020)
PE
Fremtidig be-lastning som følge af kom-muneplan-rammerne (inkl. perspek-tiv-områderne efter 2021) PE
4.900 4.174 8.850 8.850
Tabel 10.13 Status og plan for belastning på Ulfborg Renseanlæg.
Som det fremgår, vil den fremtidige belastning af Ulfborg Renseanlæg ikke kunne holdes indenfor anlæggets nuværende godkendte kapacitet på 4.900 PE.
Som følge af anlæggets nuværende belastning pågår der i øjeblikket un-dersøgelser af årsagen hertil. Det skal vurderes om anlægget skal udvides eller om der er behov for driftsmæssige optimeringer.
Ændringer i udledte mængder
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
178
Ulfborg Renseanlæg vil på sigt som følge af ændringer i oplandet i henhold til kommuneplanen få øget belastning. En separering af oplandet til Ulfborg Renseanlæg betyder derimod en reduktion i belastningen. Alt i alt giver det-te anledning til nedenstående fremtidige udledte mængder.
År Belastning
målt i PE
Udledt vandmængde
mio. M
3/år
Udledt BOD kg/år
Udledt Total-N kg/år
Udledt Total-P kg/år
2008 3.430 0,88 2.006 2.780 370
Status 2011
5.857 0,63 1.340 1.380 160
Plan Kommuneplan
2011-2021 Gennemført
8.500 0,34 720 750 85
Kommuneplan Perspektiv
Gennemført 8.850 0,36 750 780 90
Tabel 10.14 Status og plan for udledning fra Ulfborg Renseanlæg, tallene er baseret på da-ta fra 2011. Se bilag 3. Forudsætning er, at oplandet er 100 % separeret.
Af ovenstående tabel fremgår det, at Ulfborg renseanlæg både nu og i fremtiden er belastet udover, hvad anlægget er godkendt til. Afhængig af hvad årsagen er til, at anlægget er belastet med 2000 PE mere end det normalvis (før 2010) plejer at være og afhængig af hvad den kommende strukturanalyse ender ud med, vil der være behov for en udvidelse af Ulf-borg Renseanlæg, herunder en revision af renseanlæggets udledningstilla-delse.
Af nedenstående tabel 10.14.a. fremgår de udledte mængder i status 2011 og de planlagte stofmængder i en situation, hvor separeringen ikke er gen-nemført, men hvor planoplande er tilsluttet. Som det fremgår, vil belastnin-gen være i samme størrelsesorden som i 2010, som var grundlaget for Vandplanen (baseline).
Det skal endvidere bemærkes, at udledningerne varierer afhængigt af ned-børsmængderne de enkelte år. 2011 var ikke et specielt vådt år. Der kan derfor forekomme år med større udledte stofmængder.
Se endvidere afsnit 11.8.6.
År Belastning
målt i PE
Udledt vandmængde
mio. M
3/år
Udledt BOD kg/år
Udledt Total-N kg/år
Udledt Total-
P kg/år
2008 3.430 0,88 2.006 2.780 370
Status 2011
5.860 0,63 1.340 1.380 160
Plan indtil 2023 Uden fuld separe-
ring 8.850 0,68 1.450 1.500 170
Tabel 10.14.a Udledte stofmængder fra Ulfborg Renseanlæg i 2011 og i en situation, hvor oplandet til Ulfborg Renseanlæg ikke er fuldt separeret.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
179
Anlægsændringer
Som følge af tilstanden af kloakrørene i Ulfborg er det fundet mest hen-sigtsmæssigt at fremrykke separeringen af Ulfborg by.
Separeringen deles op i etaper. Den første etape i 2012- 2016 og næste etape i 2018-2021. Oplandsbyerne til Ulfborg er først planlagt færdigsepa-reret i 2026 med Sdr. Nissum som den sidste. Der henvises herom til afsnit 13.
Som følge af separeringen planlægges der etableret flere regnvandsbassi-ner. Separeringen vil betyde en mindre hydraulisk belastning af Ulfborg Renseanlæg og overløbsbygværk vil blive nedlagt.
Som følge af den ekstra belastning af renseanlægget og som følge af den kommende strukturanalyse skal det vurderes om anlægget har tilstrække-ligt kapacitet eller om det skal udvides. Der er afsat 4,5 mio. kr. til en udvi-delse af Ulfborg Renseanlæg, hvis dette bliver nødvendigt.
10.2.5 Vemb Renseanlæg
Anlægsdele
Ristebygværk (fjerner sten, papir, ristegods m.m.).
Sandfang (fjerner sand).
Proceskanal (renser spildevandet for orga-nisk stof, kvælstof og fosfor samt adskiller det rensede vand fra det bi-ologiske slam).
Lagune (efterpolering).
Vemb Renseanlæg
Status
Vemb Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof-fjernelse (MBNK).
Anlægget er dimensioneret til 2.700 PE og har en godkendt kapacitet på 2.700 PE. Anlægget er gennemsnitligt belastet med knap 850 PE.
Spildevand til Vemb Renseanlæg fordeler sig med ca. 90 % husspildevand og 10 % industrispildevand.
Der modtages spildevand fra Vemb.
FAKTA Udledning fra Vemb Ren-seanlæg. Gennemsnit i pe-rioden 2007-2011:
Vand: 0,363 m
3 pr. år.
Organisk stof målt som COD: 7.502 kg
Total kvælstof: 1.143 kg
Total fosfor: 112 kg
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
180
Renseanlægget er opført i 1988 og er løbende renoveret. Rotorerne er re-noveret i 2001 -2002.
Recipientpåvirkning
Udvikling i belastningen af og udledningen fra Vemb Renseanlæg gennem de sidste 5 år fremgår af tabel 10.15. Tallene er hentet fra den årlige til-synskontrol med renseanlægget.
Belastningen af anlægget har de sidste år været stigende ligesom udled-ningen fra anlægget er øget. Årsagen hertil er i øjeblikket ved at blive fast-lagt af Vestforsyning og kommunen.
År
Belastning målt i
Indløb PE
Udledt vandmængde
mio. m
3/år
Udledt BI5
kg/år
Udledt COD kg/år
Udledt kvælstof
kg/år
Udledt fosfor kg/år
2007 480 0,349 514 7.000 1.180 70
2008 520 0,282 543 6.300 1.060 80
2009 560 0,244 569 5.540 810 90
2010 850 0,37 774 7.349 1.176 153
2011 1.840 0,57 1.039 11.322 1.490 165
Tabel 10.15 Udledte vand- og stofmængder i 2007-2011 baseret på tilsynsdata.
I tilknytning til renseanlægget er etableret et overløbsbygværk med et spa-revolumen på ca. 800 m3. Overløbsbygværket aflaster til Storå. Der er fore-taget SAMBA-beregninger (se bilag 8), der viser, at overløbet fra bygvær-ket træder i kraft ca. 127 gange årligt.
I afsnittet om overløbsbygværker og i bilag 6 findes flere oplysninger om bygværkerne ligesom det heraf fremgår hvilke tiltag, der skal foretages i planperioden.
Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Storå.
Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Af bilag 4 fremgår anlæggets ud-lederskema.
Plan
Belastningsændringer
Belastningen af Vemb Renseanlæg forventes på sigt at blive som følger.
Vemb
Godkendt kapacitet
Nuværende belastning
PE (gns over perioden
2007-2011)
Fremtidig be-lastning som følge af kom-
muneplan-rammerne
(2011-2020)* PE
Fremtidig be-lastning som følge af kom-
muneplan-rammerne
(inkl. perspek-tiv-områderne
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
181
efter 2021) PE
2.700 850 770 950
Tabel 10.16 Status og plan for belastning af Vemb Renseanlæg.
Som det fremgår, vil den fremtidige belastning af Vemb Renseanlæg kunne holdes indenfor anlæggets nuværende godkendte kapacitet på 2.700 PE.
Ændringer i udledte mængder
Vemb Renseanlæg vil på sigt som følge af ændringer i oplandet i henhold til kommuneplanen få øget belastning. En separering af oplandet til Vemb Renseanlæg betyder derimod en reduktion i belastningen. Alt i alt giver det-te anledning til nedenstående fremtidige udledte mængder.
År
Belastning målt i tør-vejrsdøgn Indløb PE
Udledt vandmængde
mio. M
3/år
Udledt BOD kg/år
Udledt Total-N kg/år
Udledt Total-P kg/år
2008 520 0,28 540 1.060 80
Status 2011
1.840 0,57 1.040 1.490 165
Kommuneplan 2011-2021
Gennemført 1995 0,17 310 450 50
Kommuneplan Perspektiv
Gennemført 2190 0,18 325 470 52
Tabel 10.17 Status og plan for udledning fra Vemb Renseanlæg, tallene er baseret på data fra 2011. Se bilag 3. Forudsætningen for beregningerne er, at oplandene bliver separeret.
En endelig separering forventes gennemført senest 2026.
Vemb renseanlæg forventes at kunne modtage det fremtidig spildevand in-denfor sin nuværende kapacitet og udledningen vil falde som følge af sepa-reringen. Vemb renseanlæg modtager overfladevand fra en stor del af by-en.
Som det fremgår, er belastningen af Vemb renseanlæg steget i de sidste år uden der er sket egentlige oplandsudvidelser. Holstebro Kommune og Vestforsyning Spildevand er i gang med at undersøge årsagen til de øgede belastninger.
Anlægsændringer
Bygværket ved renseanlægget aflaster forholdsvist store mængder og afla-ster ofte til trods for, at en stor del af kloaknettet i Vemb er lagt som sepa-ratkloak. Muligheden for at omdirigere vandet og lede overfladevandet udenom renseanlægget er undersøgt og det var ikke umiddelbart muligt.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
182
Sparebassinet syntes ikke at blive udnyttet optimalt, hvorfor pumpekapaci-tet skal undersøges nærmere. Dette foretages i perioden 2011-2012.
Derudover er der i planperioden ikke planlagt større tiltag.
10.2.6 Bur Renseanlæg
Status
Bur Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof-fjernelse (MBN).
Anlægget har en godkendt kapacitet på 445 PE, og har en gennemsnitlig belastning på ca. 200 PE (gennemsnit i perioden 2007-2011).
Spildevand til Bur Renseanlæg fordeler sig med ca. 90 % husspildevand og 10 % industrispildevand.
Der modtages spildevand fra Bur.
Renseanlægget er opført i 1985. Der er konstateret revner i kanalbeton, der med tiden kan udvikle sig kritisk og levetiden for anlægget vurderes at være maksimalt 3-5 år, såfremt der ikke foretages reparationer på anlægget.
Udvikling i belastningen af og udledningen fra Bur Renseanlæg gennem de sidste 5 år. Jf. tabel 10.18. Tallene er hentet fra den årlige tilsynskontrol med renseanlægget
År
Belastning målt i
Indløb PE
Udledt vandmængde
mio. m3/år
Udledt BI5mod kg/år
Udledt COD kg/år
Udledt kvælstof
kg/år
Udledt fosfor kg/år
2007 65 0,047 188 1.202 244 19
2008 258 0,041 121 938 291 13
2009 331 0,032 129 1.165 255 23
Anlægsdele
Ristebygværk (fjerner sten, papir, ristegods m.m.).
Sandfang (fjerner sand).
Proceskanal (renser spildevandet for orga-nisk stof, kvælstof og fosfor samt adskiller det rensede vand fra det bi-ologiske slam).
Bur Renseanlæg
FAKTA Udledning fra Bur Rense-anlæg. Gennemsnit i peri-oden 2007-2011:
Vand: 37.806 m
3
Organisk stof målt som COD: 1.318 kg
Total kvælstof: 603 kg
Total fosfor: 19 kg
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
183
2010 139 0,03 50 345 140 11
2011 228 0,04 157 668 131 11
Tabel 10.18 Udledte vand og stofmængder i 2007-2011 baseret på tilsynsdata.
I tilknytning til renseanlægget er etableret et overløbsbygværk med et spa-revolumen på ca. 800 m3. Overløbsbygværket aflaster til Storå. Der er fore-taget SAMBA-beregninger (se bilag 8), der viser, at overløbet fra bygvær-ket træder i kraft ca. 17 gange årligt.
I afsnittet om overløbsbygværker og i bilag 6 findes flere oplysninger om bygværkerne ligesom det heraf fremgår hvilke tiltag, der evt. skal foretages i planperioden.
Det rensede spildevand fra renseanlægget udledes til Storå.
Renseanlæggets udlederkrav overholdes. Af bilag 4 fremgår anlæggets ud-lederskema.
Plan
Belastningsændringer
Belastningen af Bur Renseanlæg forventes på sigt at blive som følger.
Bur
Godkendt kapacitet
Nuværende belastning
PE (gns over perioden
2007-2011)
Fremtidig be-lastning som følge af kom-
muneplan-rammerne
(2011-2020) PE
Fremtidig be-lastning som følge af kom-
muneplan-rammerne
(inkl. perspek-tiv-områderne efter 2021) PE
445 203 260 410
Tabel 10.19 Status og plan for belastning af Bur Renseanlæg.
Som det fremgår, vil den fremtidige belastning af Bur Renseanlæg kunne holdes indenfor anlæggets nuværende godkendte kapacitet på 445 PE.
Ændringer i udledte mængder
Bur Renseanlæg vil på sigt som følge af ændringer i oplandet i henhold til kommuneplanen få øget belastning. En separering af oplandet til Bur Ren-seanlæg betyder derimod en reduktion i belastningen. Alt i alt giver dette anledning til nedenstående fremtidige udledte mængder.
År Belastning målt i PE
Udledt vandmængde
mio. m
3/år
Udledt BOD kg/år
Udledt Total-N kg/år
Udledt Total-P kg/år
2008 258 0,041 121 291 13
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
184
Status 2011
228 0,04 157 132 11
Plan Kommuneplan
2011-2021 Gennemført
260 0,014 60 50 4
Plan Kommuneplan
Perspektiv Gennemført
410 0,02 90 75 6
Tabel 10.20 Status og plan for udledning fra Bur Renseanlæg, tallene er baseret på data fra 2011. Se bilag 3. Forudsætning for beregningerne er at oplandet er separeret.
En endelig separering forventes gennemført senest 2021.
Anlægsændringer
I 2011 renoveres Bur Renseanlæg så levetiden forlænges med ca. 10 år.
10.3 Private renseanlæg over 30 PE
Private renseanlæg omfatter anlæg, hvor driften og vedligeholdelse afholdes af private. Der er 8 private renseanlæg over 30 PE i Holstebro Kommune.
Holstebro Kommune er tilladelsesmyndighed på de private renseanlæg både hvad angår overholdelse af tilladelsens vilkår og recipienttilstandens målsætning.
Navn Type anlæg Godkendt PE
Belastning PE
Recipient
Bjerghuse Camping
Minibiologisk renseanlæg
25 20* Hage Grøft /
NF
Fjand Camping og Feriecenter
Nedsivning 324 300* (NF)
Skærum Mølle Rodzoneanlæg 100 35* Lilleå / NF
Tvind Skolerne (Estate)
Nedsivning ?/ 20 100* / 20* (NF)
AMU-centeret (Ulfborg Kær-gård)
Nedsivning 200 20* (NF)
Trandum Camping
Nedsivning 50 75* (LF)
Rose Poultry A/S Renseanlæg
MBNDK 30.000 3.234**
LF, 500 m havledning
Vinderup Camping
Mekanisk 30 80* Svenstrup Å /
LF Tabel 10.21 Oversigt over private renseanlæg i kommunen. NF= Nissum Fjord. LF= Lim-fjorden. *=skønnet værdi. **= målte / aktuelle værdier 2004-2009.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
185
Endvidere er der en lang række private fælles spildevandsanlæg mindre end 30 PE i det åbne land, hvor 2 eller flere husstande har fælles privat renseanlæg.
10.3.1 Bjerghuse Camping
Status
Bjerghuse Camping er en campingplads på 33 enheder = 33 pladser, hvil-ket svarer til ca. 100 personer. Campingpladsen ligger på adressen Bjerg-huse 14, i Ulfborg. Renseanlægget er et minibiologisk anlæg godkendt til 25 PE. Tilladelsen til etablering af det minibiologiske anlæg er givet af Hol-stebro Kommune i 2008, og anlægget er taget i brug i april 2009. Der er til fastlæggelse af dimensioneringen undersøgt det aktuelle vandforbrug over 5 år. Undersøgelsen viser, at belastningen fra campingpladsen er mindre end 25 PE. (Skønnet til ca. 20 PE)
Anlægget består af en 3-kammers bundfældningstank på 10 m3 med efter-følgende biologisk rensning. Der er lavet en serviceaftale mellem leveran-dør og anlægsejer / driftsansvarlig. Jf. serviceaftalen indsendes resultater-ne af udløbsprøverne fra anlægget til kommunen. Prøverne har i 2009 overholdt de udlederkrav, der er fastsat i godkendelsen af det biologiske renseanlæg.
Renseanlægget udleder til en grøft med udløb i Hage Grøft, som løber til Nissum Fjord. Hage grøft er et ikke målsat vandløb. Dermed skal grøften overholde basismålsætningen, hvilket vil sige, at den naturlige baggrunds-tilstand med tilfredsstillende dyre og planteliv skal overholdes.
Der er ført tilsyn med renseanlægget i forbindelse med etableringen af det biologiske renseanlæg. Der er ligeledes ført tilsyn med grøften, som udle-der til Hage grøft, før og efter etableringen af det minibiologiske anlæg. Før etableringen var grøften gråsort med tydelig spildevandspåvirkning, mens grøftens tilstand, et stykke tid efter den biologiske rensning var påbegyndt, blev vurderet som tilfredsstillende.
Plan
Den aktuelle belastning (målt som vandforbruget) er målt over en 5-årig pe-riode. Det faktiske vandforbrug/belastning er mindre end 25 PE, og derfor vurderes anlæggets kapacitet til at være tilstrækkeligt.
Der er ingen bemærkninger i forbindelse med serviceordningen. Idet ud-løbsprøverne fra 2009 ligeledes er overholdt og recipienttilsynet viser til-fredsstillende forhold vurderes anlægget som drifts- og miljømæssigt for-svarligt. Der skal foretages et opfølgende tilsyn med grøften/Hage Grøft nedstrøms udledningen fra det minibiologiske anlæg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
186
10.3.2 Fjand Camping og Feriecenter
Status
Fjand Camping og Feriecenter er en campingplads på 200 enheder = 200 pladser svarende til 600 personer. Campingpladsen ligger på adressen Klitvej 16, i Fjand. Renseanlægget er et nedsivningsanlæg godkendt til 324 personer. Tilladelse til nedsivning er meddelt af Ringkjøbing Amt i 1980. Der er til fastlæggelse af godkendt kapacitet benyttet Vejledning fra Miljø-styrelsen (nr. 2 1999), bilag nr. 2, hvor beregningsgrundlaget for antal PE = kategorien: ”plads”, hvor der skal benyttes en faktor ½. Belastningen fra campingpladsen sættes således til 300 PE.
Anlægget består af 3-4 trixtanke, men anlæggets nøjagtige udformning og funktion kendes ikke.
Der er ikke ført tilsyn med anlægget.
Plan
Anlæggets kapacitet vurderes, jf. beregningsgrundlaget, til at være tilstræk-keligt.
Der skal føres tilsyn med anlægget, fremskaffes tegninger og oplysninger om anlæggets opbygning og funktion, således at nedsivningsanlægget kan bedømmes drifts- og miljømæssigt.
10.3.3 Skærum Mølle
Status
Folkeuniversitetet Skærum Mølle ligger på adressen Skærum Møllevej 4 i Vemb. Folkeuniversitet udbyder kurser, udstillinger, rundvisninger og over-natning. Husspildevandet fra folkeuniversitetet leder til privat renseanlæg. Det max. antal brugere er sat til 100 personer. Der skal til fastlæggelse af godkendt kapacitet benyttes Vejledning fra Miljøstyrelsen (nr. 2 1999), bilag nr. 2, hvor beregningsgrundlaget for antal PE = kategorien: ”sko-ler/elevplads”, hvor der skal benyttes en faktor 1/3. Belastningen fra under-visningsstedet sættes således til ca. 35 PE.
Renseanlægget er et rodzoneanlæg med en godkendt kapacitet på 100 PE. Tilladelsen til etablering af rodzoneanlægget er meddelt af Ringkjøbing Amt den 20. juni 1990.
Anlægget består af en trixtank på 30 m3 efterfulgt af et traditionelt rodzone-anlæg.
Rodzoneanlægget udleder til Lilleåen, som er B2-målsat. Lilleå er på strækningen, ”udløb i Storåen til Christiansminde Dambrug”, bedømt som ikke opfyldt. Vandløbets målsætning er ikke opfyldt pga. udledning fra det opstrømsliggende dambrug.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
187
Der er ikke ført tilsyn med anlægget. Der er i udledningstilladelsen for rod-zoneanlægget stillet krav om 4 årlige prøvetagninger af udløbet. Holstebro Kommune har ikke modtaget resultater/oplysninger om evt. prøvetagninger. Det kan derfor ikke vurderes, om rodzoneanlægget overholder de udleder-krav, der er fastsat i udledningstilladelsen.
Plan
Den max. belastning på anlægget er sat til ca. 35 PE. Godkendt kapacitet er på 100 PE, og derfor vurderes anlæggets kapacitet til at være tilstrække-ligt.
Til vurdering af, om anlægget er drifts- og miljømæssigt forsvarligt, skal der føres tilsyn med rodzoneanlægget. Desuden skal Lilleåen vurderes, umid-delbart nedstrøms udledningen fra anlægget. Ligeledes skal der i vurderin-gen indgå, hvorvidt udlederkravene er overholdt. Derfor skal der via ejeren af anlægget undersøges, om der er taget udløbsprøver og findes analyse-data for rodzoneanlægget. Hvis prøvetagning ikke allerede er iværksat, skal den opstartes snarest.
10.3.4 Tvind Skolerne/Den selvejende institution Estate
Status
Privat efterskole, som ligger på adressen Skorkærvej 8 -12 i Ulfborg. Der er pt. højest plads til 100 elever på efterskolen, hvilket betyder en max. be-lastning på anlæggene med ca. 100 PE. Husspildevandet fra skolen ledes til 2 privat renseanlæg. Første renseanlæg er et nedsivningsanlæg til gråt husspildevand, dvs. alt husspildevand minus toiletspildevand. Anlægget er placeret nord for skolebygningerne ved Madum Å. Andet renseanlæg er udelukkende til sort/toiletspildevand, og dette anlæg er placeret syd for bygningerne.
Renseanlægget til gråt spildevand er et nedsivningsanlæg, men den god-kendte PE er ikke kendt. Tilladelsen til etablering af nedsivningsanlæg til det gråt husspildevand, er meddelt af Ringkjøbing Amt den 28. maj 1993. Beregningsforudsætningerne for dimensionering af anlægget er ikke oplyst.
Renseanlægget til sort spildevand er et nedsivningsanlæg dimensioneret og godkendt til 20 PE. Tilladelsen til etablering af nedsivningsanlægget til modtagelse af toilet spildevand er meddelt af Ulfborg-Vemb Kommune i 2005. Dimensioneringsgrundlaget er en max. belastning med 180 personer. Idet der udelukkende er installeret vakuum toiletter er vandforbruget redu-ceret med en faktor 9. Det bevirker en reel belastning svarende til 20 PE, hvilket er anlæggets dimensioneringsgrundlag.
Nedsivningsanlægget til gråt spildevand består af 2 trixtanke på i alt 160 m3 samt en fordelerbrønd, der deler spildevandet ud til 2 sektioner, med hver 3 strenge på 50 m, i alt 300 m. sivedræn. Anlægget til sort spildevand er jf.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
188
tilgængelige tegninger opbygget med 3 bundfældningstanke, pumpebrønd og fordelerbrønd til 10 sivestrenge på hver 12 m. i alt 120 m2 nedsivnings-areal.
Ved kommunens tilsyn på institutionen den 11. maj 2010 kunne det konsta-teres, at der desuden er 2 mindre siveanlæg til gråt spildevand. Der er pt. ikke oplysninger om belastning, funktion eller tilladelser til de 2 små sivean-læg.
Der er den 11. november 2011 afholdt møde med Tvind Skolerne/Den selvejende institution Estate vedr. spildevandsforholdene på institutionen. På mødet blev områdets spildevandsanlæg ligeledes besigtiget. Konklusio-nen på mødet blev, at Tvind skal indsende oplysninger om bl.a. max. be-lastninger, antal toiletter, anslået PE og vandmængder for samtlige 4 anlæg på institutionen
Plan
Tvind Skolerne/Den selvejende institution Estate har i foråret 2012 fået et undersøgelsespåbud (jf. § 72 i Miljøbeskyttelsesloven) om, at undersøge renseevne, funktion og drift af de 4 spildevandsanlæg på Tvind. Samt at indsende oplysningerne, som nævnt under status. Det er i påbuddet klar-gjort, at undersøgelser, oplysninger og vurderinger skal foretages af fag-personer med kendskab til spildevandsrensning/håndtering.
Kommunen vil på baggrund af de oplysninger og overvejelser, som Tvind indsender, tage stilling til hvorledes spildevandet fremover skal håndteres. Herefter vil Tvind og Vestforsyning A/S blive inddraget i de videre drøftel-ser.
10.3.5 Ulfborg Kjærgård/AMU-centeret
Status
AMU-centeret er en undervisningsinstitution med ca. 60 elever. Centeret er beliggende på Lystlundvej 8 -18 i Ulfborg. Renseanlægget er et privat ned-sivningsanlæg dimensioneret og godkendt til 200 PE. Tilladelsen til etable-ring af nedsivningsanlægget er meddelt i 1999 af Ringkjøbing Amt. Der skal til fastlæggelse af godkendt kapacitet benyttes Vejledning fra Miljøstyrelsen (nr. 2 1999), bilag nr. 2, hvor beregningsgrundlaget for antal PE = kategori-en: ”skoler/elevplads”, hvor der skal benyttes en faktor 1/3, således at en PE (normal/fastboende) svarer til 1/3 skoleplads PE. Belastningen fra un-dervisningsstedet sættes således til 20 PE.
Tilladelsen til etablering af nedsivningsanlægget er ikke tilgængelige i div. databaser eller i de øvrige kommune-arkiver.
Anlægget som modtager husspildevand fra centeret består af 2 seriefor-bundne trixtanke på hver 20 m3. Anden tank leder til en fordelerbrønd, som fordeler husspildevandet på 3 sektioner med hver 6 strenge, i alt 18 strenge på hver 25 m.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
189
I perioden 1979 – 1999 er der, jf. daværende krav til udledningen fra trix-tanken, udtaget og analyseret afløbsprøver fra anlæggets trixtank. Efter etablering af nedsivningsanlægget er prøvetagningen forsat i perioden 1999 – 2002. Der er ingen bemærkninger til koncentrationen af de under-søgte stoffer i udledningen fra trixtank til nedsivningsanlægget.
Kommunen har den 16. september 2009 ført tilsyn med nedsivningsanlæg-get. Der var følgende bemærkninger til tilsynet. Nedsivningsarealet er del-vis vokset til i hybenroser og buske. Beplantningen skal fjernes. Drænled-ningerne trænger til spuling, og det blev aftalt, at den driftsansvarlige sør-ger for, at tiltagene udføres inden foråret 2010.
Plan
Anlæggets kapacitet vurderes, jf. beregningsgrundlaget, til at være tilstræk-keligt.
Nedsivningstilladelsen skal forsøges fremskaffet via f.eks. eje-ren/kloakmesteren, der har etableret nedsivningsanlægget. Ligeledes skal der fremskaffes yderligere oplysninger om anlæggets opbygning og funkti-on, således at nedsivningsanlægget bedre kan bedømmes drifts- og miljø-mæssigt.
Kommunen følger i foråret 2011 op på tilsynsbemærkningerne vedr. fjer-nelse af beplantning og spuling af drænrør.
10.3.6 Trandum Camping
Status
Trandum Camping er en campingplads på 53 enheder = 53 pladser sva-rende til ca. 150 personer. Campingpladsen ligger på adressen Falhedevej 1, i Skive. Spildevandet ledes til privat renseanlæg. Der er til fastlæggelse af godkendt kapacitet benyttet Vejledning fra Miljøstyrelsen (nr. 2 1999), bi-lag nr. 2, hvor beregningsgrundlaget for antal PE = kategorien: ”plads”, hvor der skal benyttes en faktor ½. Belastningen fra campingpladsen sættes så-ledes til 75 PE. Den aktuelle belastning skal undersøges vha. det årlige vandforbrug i de sidste 5 år.
Renseanlægget er et nedsivningsanlæg godkendt til 50 personer. Tilladel-sen til etablering af nedsivningsanlægget er ikke tilgængelige i div. databa-ser (f.eks. E-arkiv, Web-lager, sagsbehandlersystem) eller i de øvrige kommune-arkiver.
Anlægget består af en 10 m3 trixtank. Den øvrige udformning og funktion af anlægget kendes ikke.
Der er ikke ført tilsyn med anlægget.
Plan
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
190
Anlæggets kapacitet vurderes, jf. beregningsgrundlaget, som utilstrække-ligt. Det aktuelle vandforbrug / belastningen skal undersøges.
Der skal føres tilsyn med anlægget.
Nedsivningstilladelsen skal forsøges fremskaffet via f.eks. eje-ren/driftsansvarlige af nedsivningsanlægget. Ligeledes skal der fremskaffes yderligere oplysninger om anlæggets opbygning og funktion, således at nedsivningsanlægget kan bedømmes drifts- og miljømæssigt.
10.3.7 Rose Poultry A/S
Status
Rose Poultry A/S (Vinderup Fjerkræslagteri) ligger på adressen Tværmo-sevej 10, Vinderup. Virksomheden har etableret sit eget mekanisk- kemisk-biologiske renseanlæg (MBNDK). Ringkjøbing Amt har i 1994 meddelt Mil-jøgodkendelse med krav til udtagning og analysering samt kravværdier til udløbet fra virksomhedens eget renseanlæg. Der er i 1998 revideret i vilkå-rene til udledning af spildevandet. Miljøgodkendelsen samt udledningstilla-delsen er revideret i 2004 af Ringkjøbing Amt.
Tagvand fra den oprindelige del af fabrikken løber til kommunens regn-vandsledning, mens tagvand fra de nyere bygninger løber til stenfaskiner. Sanitært spildevand og spildevand fra tankplads (via olieudskiller) løber til kommunalt renseanlæg. Processpildevand og overfladevand fra området ved affaldsudlæsning løber til eget renseanlæg.
Kommunen er godkendelses- og tilsynsmyndighed for virksomhedens tag- og overfladevand. Ringkjøbing Amt har i 1994 givet tilladelse til nedsivning af overfaldevand fra tage og befæstede areal på virksomheden til stenfa-skiner.
Miljøcenter Århus, som er godkendelses- og tilsynsmyndighed for virksom-heden herunder tilladelse til udledning af spildevand fra eget renseanlæg, har i august 2009 foretaget en revurdering af Miljøgodkendelse for Rose Poultry A/S. Revurderingen omfatter hidtil gældende miljøgodkendelse, dog ikke tilladelse til udledning af spildevand fra eget renseanlæg. Indtil vand- og naturplanarbejdet er afsluttet og der foreligger en handleplan for Venø Bugt, er det den nuværende udledningstilladelse fra 2004 som er gælden-de.
Virksomhedens eget renseanlæg er godkendt og dimensioneret til årligt at modtage og behandle 30.000 PE. Udvidelse af anlægget i 1997 samt driftsoptimeringer har øget anlæggets kapacitet til ca. 70.000 PE. Belast-ningsopgørelser fra 2004 - 2009 viser en gennemsnitlig belastning på 3.234 PE.
Der er krav til og udtages årligt 12 afløbsprøver på MBNDK-anlægget, som kontrol af overholdelse af udlederkravene. Prøverne udtages jævnt fordelt over året. Samtlige udlederkrav, både gældende og vejledende, har været overholdt i perioden 2004 til 2009.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
191
Der udledes til Limfjorden, Venø Bugt via 500 m. havledning med diffusorer til spredning af det rensede spildevand.
Plan
Kommunen er i øjeblikket ved at gennemgå virksomhedens spildevands-forhold. Virksomheden skal besøges med henblik på at afklare uhensigts-mæssigheder ved afledning af overfladevand fra tage og befæstede arealer samt afledning af sanitært spildevand.
10.3.8 Vinderup Camping
Vinderup Camping er en campingplads på 50 enheder = 50 pladser sva-rende til ca. 150 personer. Campingpladsen ligger på adressen Sevelvej 75, Vinderup. Spildevandet ledes til privat renseanlæg. Der skal til fastlæg-gelse af godkendt kapacitet benyttes Vejledning fra Miljøstyrelsen (nr. 2 1999), bilag nr. 2, hvor beregningsgrundlaget for antal PE = kategorien: ”plads”, hvor der skal benyttes en faktor ½. Belastningen fra campingplad-sen skønnes dermed til ca. 80 PE.
Renseanlægget er et mekanisk renseanlæg godkendt til 30 personer. Tilla-delsen til etablering af det mekaniske renseanlæg er ikke tilgængelige i div. databaser (f.eks. E-arkiv, Web-lager, sagsbehandlersystem) eller i de øvri-ge kommune-arkiver.
Ejendommen er i henhold til Vandplanen for Limfjorden beliggende i områ-de udpeget til forbedret spildevandsrensning, men da målsætningen for vandløbet er opfyldt skal renseklassen kun opfyldes i det tilfælde, at der skal etableres nyt anlæg.
Anlægget består af 1 trixtank, men tankens størrelse og funktion kendes ik-ke.
Der er ikke ført tilsyn med anlægget.
Anlægget udleder til Svenstrup Å. Målsætningen i Svenstrup Å er opfyldt umiddelbart nedstrøms campingpladsen.
Plan
Anlæggets kapacitet vurderes, jf. beregningsgrundlaget, til at være util-strækkeligt. Kapaciteten på anlægget skal udvides.
I forbindelse med kommunens tilsyn med anlægget vil dets opbygning og funktion blive registreret. Kommunen vil i den forbindelse tage stilling til om der er behov for yderligere tiltag i form af forbedret spildevandsrensning.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
192
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
193
11 Kloakoplande
11.1 Indledning
Dette kapitel giver en gennemgang af kloakken i de enkelte oplandsbyer.
For hver by beskrives status i form af kloakoplandets alder, kloakeringsty-pe, kloakeringsareal, det tilknyttede renseanlæg, antal regnbetingede ud-ledninger m.v. Derudover angives det, hvis der er udarbejdet en kloaksane-ringsplan for oplandet.
Ligeledes er angivet de fremtidige kloakoplande i byerne og såfremt, der i de enkelte byer er tiltag som eks. kloaksanering/separering er det angivet.
11.2 Generelt
De kloakerede oplande i Holstebro Kommune udgør ca. 4.000 ha (pr. 2009), og der er planlagt udvidelse af de kloakerede oplande med ca. 1.300 ha. Inden for de kloakerede oplande er der etableret forskellige kloa-keringsprincipper, hvis type fremgår af faktaboksen. Ca. 10 % af de eksi-sterende kloakoplande er privatkloakeret og ca. 20 % er udlagt som ned-sivningsoplande. Nedsivningsoplandene er ikke tilsluttet Vestforsynings ledningsnet. Nedenstående figur viser fordelingen mellem de mest alminde-lige kloakeringstyper.
Figur 11.1 Fordeling mellem de mest almindelige kloakeringstyper i Holstebro Kommune..
14%
57%
11%
18%
Spildevands kloakeret Separat Kloakeret Fælles Kloakeret Nedsivning
Definitioner på forskellige typer kloaksystem
Separatsystem:
2 strenget kloaksystem med regn- og spildevandsledning for separat afledning.
Spildevandssystem:
1 strenget kloaksystem for spildevand. Overfladevand afledes lokalt ved private for-anstaltninger. Alternativt kan der være etableret et særskilt kloaksystem til vejafvanding.
Fællessystem:
1 strenget kloaksystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme ledning.
Nedsivning:
Både regnvand og spilde-vands nedsives/afledes lokalt ved private foranstaltninger.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
194
11.3 Generelle forhold vedr. kloakoplande
Det kloakerede areal er administrativt opdelt i kloakoplande.
Kloakoplandene er angivet med farvesignatur i forhold til ovennævnte kloa-keringsprincipper på spildevandsplanens kortbilag. Af kortbilagene fremgår endvidere, om det pågældende opland/den pågældende ejendom er kloa-keret i status eller om det er planlagt kloakeret.
Oplandene er som udgangspunkt afgrænset til de pågældende tilsluttede ejendommes matrikelgrænse, men i det åbne land, hvor kun landbrugs-ejendommes stuehuse er tilsluttet for spildevand er oplandene af praktiske årsager afgrænset til bygningerne, skønt der til ejendommen er tilknyttet store landbrugsarealer og andre bygninger, hvorfra der kan komme produk-tionsvand.
Ved ejendomme inden for grænsen af et kloakopland er der såvel en pligt som en ret til at tilslutte sig kloaksystemet, når tilslutningsmuligheden er ført frem til grundgrænsen. Tilslutningsretten og -pligten gælder for den enkelte grund og svarende til det kloakeringsprincip, der er angivet for det pågæl-dende kloakopland på kortbilaget til spildevandsplanen.
Vestforsynings pligt indebærer, at der ved nykloakeringer af alle husstande inden for et kloakeret opland skal kunne afledes spildevand fra stueplan til forsyningens kloaksystem via gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv i kloaksystemet).
Vestforsyning driver og vedligeholder stikledninger fra hovedkloak ind til skel for de tilsluttede ejendomme, mens kloaksystemet inden for matriklen er privatejet.
Mere detaljerede oplysninger vedr. de enkelte kloakoplande fremgår af spildevandsplanens skemadel (Bilag 1).
11.4 Sammenhæng med Kommuneplan-rammer 2009-2021
Der er generelt sammenhæng mellem kommuneplanens afgrænsning af rammerne for fremtidig bebyggelse og spildevandsplanens planlagte kloa-kerede oplande.
I enkelte tilfælde er grænser for det kloakerede opland ikke i overensstem-melse med kommuneplanen. Dette gælder primært i landområderne, hvor landbrugsejendomme typisk har begrænset ret til afledning af spildevand, således at der kun må afledes husspildevand til forsyningens kloaksystem. I andre tilfælde kan enkeltliggende ejendomme uden for kommuneplanens rammer være tilsluttet Vestforsynings kloak.
Kloakopland er normalt af-grænset ved matrikelgræn-sen.
For landbrugsejendomme, hvor det kun er stuehuset der er tilsluttet er det kun det hus der er markeret i planen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
195
Rekreative områder er generelt ikke indeholdt i de kloakerede områder. Det samme gælder offentlige områder med rekreativt præg (boldbaner m.v.). For disse typer af områder ajourføres spildevandsplanen løbende i takt med, at Holstebro Kommune får kendskab til de konkrete kloakerings-/dræningsforhold.
I Kommuneplan 2009-2021 for Holstebro Kommune er der udstukket en række områder, der på sigt skal kloakeres. En stor del af disse områder vil ikke blive kloakeret i nærværende spildevandsplans planperiode, men alle områder er medtaget i spildevandsplanen. Disse områder, både udbredelse og omfang, kan revideres løbende, ligesom der er mulighed for at tilføje områder f.eks. fra private udstykninger. Liste med byggemodningerne er vist i bilag 5. Tidsplanen for byggemodningerne vil løbende blive revideret i takt med revisionen af boligbyggeprogrammet.
Udover ovenstående kloakeres en række ejendomme i det åbne land, jf. bi-lag 13 og 17.
11.5 Andet fælles spildevandsanlæg (fæl-lesprivat kloak)
På kortbilagene for de kloakerede områder fremgår områder med andet fælles spildevandsanlæg (fællesprivat kloak) med en grå, skråternet signa-tur henover den pågældende farve, der angiver om der er tale om fælles-, separat- eller spildevandskloak.
De fællesprivate kloakerede områder er i spildevandsplanen de områder, hvor 2 eller flere matrikler er fælles om ledningsanlæg og spildevandsan-læg til varetagelse af og evt. rensning af spildevand.
En andelsboligforening, hvor flere adresser er fælles om et anlæg, som lig-ger på samme matrikel betragtes ikke som et fællesprivat anlæg, da det er at sidestille med ledninger på en helt almindelig parcelhusgrund. Her må andelshaverne fordele udgifterne mellem sig.
Forinden et fremtidigt fællesprivat kloakeret område kan optages i spilde-vandsplanen, skal der være oprettet et spildevandslaug med tilhørende vedtægter, som tinglyses på de relevante ejendomme.
Angivelser af private kloakanlæg på spildevandsplanens kortbilag ajourfø-res i øvrigt løbende, i takt med at Holstebro Kommune får kendskab hertil.
11.6 Planlagte ændringer af kloakken
Den eksisterende kloakering ændres dels ved omkloakering i form af sepa-rering eller udbygning inden for udlagte planområder i kommuneplanen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
196
11.6.1 Separering af eksisterende oplande
Forsyningen har løbende renoveret kloakken og har i den forbindelse sepa-reret områder, der i de tidligere spildevandsplaner ikke var udlagt til separe-ring. Der har således ikke været det retlige grundlag til overfor borgerne at kræve separering på egen grund.
Dette fås med nærværende spildevandsplan, idet de pågældende oplande hermed fremgår som separatkloak i status og som følge heraf vil der blive udsendt indskærpelse til de pågældende grundejere om, at der skal sepa-ratkloakeres på egen grund.
Oplandene og vejnavne er angivet under de enkelte byer og af bilag 11 fremgår liste med adresser/veje, der skal separeres.
11.6.2 Fremtidig separering af kloakoplande
Inden for Holstebro Kommune skal det generelt tilstræbes at håndtere spil-devand og regnvand i adskilte kloaksystemer. I eksisterende fælleskloake-rede oplande skal kloaksystemet derfor som udgangspunkt ændres til se-paratkloak, men da det er en økonomisk og tidsmæssigt krævende proces, gennemføres ændringerne gradvist i mindre etaper.
De konkrete områder, hvor der er planer om at ændre et fællessystem til et separatsystem, fremgår af kortbilagene som en grøn lodret skravering på en rød baggrund. De planlagte separeringer er vist på kortbilagene rækker langt udover denne spildevandsplans planperiode. De områder, der sepa-reres i denne spildevandsplans planperiode, er vist under de enkelte by-samfund og med tidsangivelse.
Inden for de områder, der separeres, skal de private grundejere adskille spildevand og regnvand i separate kloaksystemer på egen grund.
I forbindelse med større ændringer/tilbygninger m.v. på egen grund tilskyn-des grundejeren dog generelt til at adskille spildevand og regnvand på egen grund.
De fælleskloakerede oplande i Holstebro Kommune separeres i fremtiden i forbindelse med saneringsprojekter, hvor det findes nødvendigt.
Den overordnede plan for separering fremgår af nedenstående tabel, hvori tidsplanen for separering af de enkelte byer er angivet. Det skal bemærkes, at der er tale om planlagte separeringer, der kan fremrykkes og udskydes som følge af omprioriteringer af projekter.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
197
By
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
Holstebro x x x x x x x x
Tvis x x
Hogager x
Hvam x x
Skave x x x
Ulfborg x x x x x x x x x
Husby x
Staby x x
Sdr. Nis-sum
x x
Bur x
Vemb x x x x x x x
Thors-minde
x x x x x x x x x x x
Vinderup x x x x x x x x x x x
Tabel 11.1 Oversigt over tidsplan for separering af byer. Tidsplanen er vejledende.
11.7 Planlagte oplande
Spildevandsanlægget skal løbende udbygges i takt med, at rammerne for byudvikling i Kommuneplanen 2009-2021 for Holstebro Kommune udnyttes via nye byggemodninger.
Oplandene er vist i bilag 5, hvor perioden for den forventede kloakering og-så er vist.
Kommuneplanens 12 årlige planperiode omfatter en række planoplande, der ikke alle kloakeres i planperioden for nærværende spildevandsplan.
Derudover opererer Kommuneplanen med nogle perspektivoplande, som rækker ud over kommuneplanens periode, dvs. efter 2021.
De planlagte kloakerede oplande fremgår af spildevandsplanens kortbilag med en lodret, farvet skraveret signatur på farveløs baggrund. Farven på signaturen angiver, om området påregnes kloakeret:
enten efter separatprincippet (grøn), hvor regn- og spildevand afle-des i hvert sit ledningssystem. Vestforsyning etablerer et tostrenget
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
198
kloaksystem og fører stikledninger for henholdsvis regn- og spilde-vand ind til hver grundgrænse for de planlagt tilsluttede ejendomme.
eller som spildevandskloakeret (lyseblå). Overfladevand skal nedsi-ves eller afledes i privatforanstaltede ledninger. Vestforsyning etab-lerer én spildevandsledning og fører stikledning for spildevand ind til hver grundgrænse for de planlagt tilsluttede ejendomme. Grund-ejerne skal selv forestå bortskaffelse af regnvand. Regnvandet skal enten nedsives lokalt, eller bortskaffes separat vha. udledning til nærmeste recipient. Grundejeren skal ansøge Holstebro Kommune om udledningstilladelse, og udledningen skal udføres i henhold til gældende principper.
eller blot som kloakoplande, der i Kommuneplanens perspektivperi-ode (efter 2021) forventes kloakeret (lyserød). Disse oplande er ikke udlagt med et specifikt kloakeringsprincip.
Valget af kloakeringsform må ikke være i strid med principperne for beskyttelsen af grundvandet.
Planlagte oplande, der er udlagt til erhverv i Kommuneplanen, sepa-ratkloakeres som udgangspunkt med lokal håndtering af overflade-vand til bassin.
Øvrige planlagte oplande, herunder områder udlagt til bolig mv., er planlagt spildevandskloakeret eller separatkloakeret. Spildevands-kloakeringen sker med lokal nedsivning af overfladevand.
Ejendomme der planlægges kloakeret i det åbne land tilbydes kun spildevandskloakering. Af kapitel 19 og bilag 13 fremgår tidspunktet for kloakering af ejendomme i det åbne land.
Generelt forventes udgifter og indtægter i forbindelse med bygge-modninger at balancere over en vis periode, i takt med at tilslut-ningsbidragene opkræves og betales.
11.8 Oplandsbeskrivelser
I nedenstående tabel 11.2 fremgår samtlige kloakoplande med en angivel-se af deres nuværende belastning og den planlagte belastning. Derudover er angivet fordelingen af kloakeringsformen i status og hvad der kommer til i planperioden i forhold til kommuneplanrammerne.
Klo
ako
pla
nd
Klo
ako
pla
nd
e m
ed
afl
ed
nin
g t
il r
en
se-
an
læg
Status Plan
PE
Sep
ara
t (h
a)
Sp
ild
ev
an
d (
ha)
Fæ
lles (
ha)
PE
Sep
ara
t (h
a)
Sp
ild
ev
an
d (
ha)
Fæ
lles (
ha
)
Thorsminde Thorsminde 804 0 48 0 141 0 0 0
Sdr. Fjand Ulfborg 200 0 5 0 0 0 0 0
Sdr. Nissum Ulfborg 310 4 1 19 128 3 0 0
Vester Husby Ulfborg 102 0 59 0 1420 0 0 0
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
199
Klo
ako
pla
nd
Klo
ako
pla
nd
e m
ed
afl
ed
nin
g t
il r
en
se-
an
læg
Status Plan
PE
Sep
ara
t (h
a)
Sp
ild
ev
an
d (
ha)
Fæ
lles (
ha)
PE
Sep
ara
t (h
a)
Sp
ild
ev
an
d (
ha)
Fæ
lles (
ha)
Husby Ulfborg 137 2 3 13 44 0 7 0
Staby Ulfborg 219 4 3 20 93 2 1 0
Ulfborg Ulfborg 2.534 70 25 72 868 25 0 0
Ulfborg Kirkeby Ulfborg 112 14 1 0 30 0 3 0
Vemb Vemb 521 45 14 41 438 7 7 0
Bur Bur 259 10 3 16 126 3 0 0
Idom Holstebro 881 20 13 0 536 8 0 0
Råsted Holstebro 638 1 39 0 691 0 45 0
Naur Holstebro 548 3 3 0 37 0 0 0
Krunderup Holstebro 851 18 9 0 334 12 0 0
Holstebro Holstebro 123.363 1.378 165 110 15.366 316 0 0
Mejrup Holstebro 3.649 109 17 2 1.438 22 0 0
Mejdal Holstebro 5.154 103 10 0 157 3 5 0
Halgård Holstebro 600 97 5 0 3.004 39 0 0
Nørre Felding Holstebro 1.548 42 0 0 781 4 0 0
Tvis Holstebro 2.587 40 22 33 5.442 117 47 0
Hvam Holstebro 498 0 1 11 24 1 0 0
Borbjerg Holstebro 924 24 2 0 356 3 0 0
Savtrup Holstebro 0 0 0 0 566 0 38 0
Skave Holstebro 1.237 38 0 9 767 0 0 0
Hogager Holstebro 325 0 1 14 90 0 5 0
Stendis Vinderup 21 0 0 4 0 0 0 0
Ryde Vinderup 384 16 2 0 193 1 3 0
Rydhave Vinderup 164 0 9 0 0 0 0 0
Handbjerg Vinderup 450 17 24 0 231 2 0 0
Vinderup Vinderup 5.161 165 6 55 2.132 39 6 0
Ejsingholm Vinderup 354 0 50 0 0 0 0 0
Ejsing Vinderup 486 31 5 0 222 7 1 0
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
200
Klo
ako
pla
nd
Klo
ako
pla
nd
e m
ed
afl
ed
nin
g t
il r
en
se-
an
læg
Status Plan
PE
Sep
ara
t (h
a)
Sp
ild
ev
an
d (
ha)
Fæ
lles (
ha)
PE
Sep
ara
t (h
a)
Sp
ild
ev
an
d (
ha)
Fæ
lles (
ha)
Tværmose Vinderup 627 13 0 0 1.378 34 0 0
Sahl Vinderup 130 1 7 6 10 0 0 0
Frilandsmuseet Vinderup 46 0 26 0 0 0 0 0
Sevel Vinderup 1.267 49 7 0 447 5 8 0
Djeld Vinderup 70 4 1 0 0 0 0 0
Herrup Vinderup 755 24 7 0 339 0 7 0
Bjergby Vinderup 86 0 13 0 0 0 0 0
Mogenstrup Vinderup 277 20 0 0 308 2 9 0
Tabel 11.2 Oversigt over kloakoplande – status – plan
I det følgende er angivet en kort beskrivelse af kloakoplandene i kommu-nen opdelt på byniveau. For hvert hovedkloakopland angives renseanlæg (der afledes til), kloaksystem, oplandsareal samt, hvilke (n) recipient (er), der afledes direkte til. Desuden angives evt. planlagte tiltag.
11.8.1 Thorsminde
Detajlkort for Thorsminde kan ses på kort nr. 2.01.
Status
Kloakken i Thorsminde består af spildevandskloak og ledning til vejvand samt privat nedsivning eller udledning af tag- og overfladevand. Spildevan-det renses på Thorsminde Renseanlæg. I Thorsminde er der til tider store problemer med at kunne nedsive overfladevandet.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
201
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Thorsminde Renseanlæg
Kloaktyper:
67 % spildevandskloakeret og vejvandskloa-keret og privat nedsivning af tag- og overfla-devand.
33 % spildevandskloakeret med privat udled-ning af tag- og overfladevand
Oplandsareal: 48 ha
Bolig og industri PE: 800
Alder på Kloak: Fra midt 60´erne
Recipient: Nissum Fjord / Vesterhavet
Antal regnbetingede udløb: 10
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 3 nye boligområder i Thorsminde.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Thorsminde Renseanlæg
Boligområde TN008 Separatkloakeres. 1,6 ha. Udledning til Nissum Fjord.
Boligområde TN009
Separatkloakeres. 0,3 ha. Udledning til Nissum Fjord.
Boligområde TN010 Separatkloakeres. 2 ha. Udledning til Nissum Fjord.
Holstebro Kommune vil i 2012 foretage en undersøgelse af de private regnvandsudløb fra havneområdet.
Der udarbejdes i 2012 en saneringsplan for Thorsminde By og fra 2013 på-begyndes byen separeret. Det forventes færdigafsluttet i 2021.
11.8.2 Ndr. Fjand, Sdr. Fjand og Bjerghuse
Detajlkort for Ndr. Fjand, Sdr. Fjand og Bjerghuse kan ses på kort nr. 2.02
Status
De 3 områder er sommerhusområder, hvor der sker en privat nedsivning af spildevand og overfladevand. Kun et mindre delopland i Sdr. Fjand er spil-devandskloakeret. Spildevandet herfra renses på Ulfborg Renseanlæg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
202
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Kloaktyper: 100 % spildevandskloakeret
Oplandsareal: 5 ha
Bolig og industri PE: 100
Alder på Kloak: 2005
Recipient: Nedsivning af overfladevand
Antal regnbetingede udløb: 0
Antal overløbsbygværker: 0
Se endvidere afsnit 16.7.1. med status for sommerhusområder.
Plan
Der er ikke planlagt yderligere kloakering i planperioden.
For øvrige planlagte tiltag i sommerhusområderne henvises til afsnit 16.7.2.
11.8.3 Sdr. Nissum og Nørhede
Detajlkort for Sdr. Nissum og Nørhede kan ses på kort nr. 2.03.
Status
Kloakken i Sdr. Nissum består af fælles, separat og spildevandskloak. Spil-devandet renses på Ulfborg Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Kloaktyper:
2 % spildevandskloakeret
75 % fælleskloakeret
23 % separatkloakeret
Oplandsareal: 23 ha
Bolig og industri PE: 310
Alder på Kloak: Start 80’erne
Recipient: Præstegårds Grøft
Antal regnbetingede udløb: 2
Antal overløbsbygværker: 1
I Nørhede sker der en privat nedsivning af spildevand og overfladevand.
Se endvidere afsnit 16.7.1. med status for sommerhusområder.
Plan
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
203
Der er planlagt kloakeret 3 nye områder i Sdr. Nissum. Områderne er bo-ligområder og enkeltejendomme.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Boligområde SN005 Separatkloakeres 1 ha i perioden 2018-2021. Udledning til Præstegårds Grøft.
Boligområde SN006 Spildevandskloakeres. 0,9 ha Nedsivning af overfladevand.
Boligområde SN007 Separatkloakeres. 1,8 ha. Udledning til Præ-stegårds Grøft.
Der er kørt TV-inspektion i Sdr. Nissum i 2011. Sdr. Nissum planlægges separeret i perioden 2025-2026.
For planlagte tiltag i sommerhusområdet Nørhede henvises til afsnit 16.7.2.
11.8.4 Vester Husby
Detajlkort for Vester Husby kan ses på kort nr. 2.04.
Status
Vester Husby er et større sommerhusområde. Området er udlagt til nedsiv-ning af spildevand og tag- og overfladevand (VH001).
En mindre del VH002 er kloakeret og tilledes Ulfborg Renseanlæg. Et min-dre område RS001 (4,5 ha) afleder spildevandet til renseanlæg i Ringkø-bing-Skjern Kommune.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Kloaktyper: 100 % spildevandskloakeret
Oplandsareal: 59 ha
Bolig og industri PE: 102
Alder på Kloak: 2008
Recipient: Nedsivning af overfladevand
Antal regnbetingede udløb: 0
Antal overløbsbygværker: 0
Se endvidere afsnit 16.7.1. med status for sommerhusområder for den øv-rige del af området.
Plan
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
204
Det er planlagt at spildevandskloakere den resterende del af sommerhus-området i planperioden.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Sommerhusområde VH001 Spildevandskloakeres. 59 ha. Nedsivning af overfladevand.
Området kloakeres fortrinsvis i perioden 2013-2015, men med undtagelser jf. kortbilag 2.04 og bilag 17.
11.8.5 Husby
Detajlkort for Husby kan ses på kort nr. 2.05.
Status
Kloakken i Husby består af fælles, separat og spildevandskloak. Spilde-vandet renses på Ulfborg Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Kloaktyper:
20 % spildevandskloakeret
50 % fælleskloakeret
30 % separatkloakeret
Oplandsareal: 18 ha
Bolig og industri PE: 140
Alder på Kloak: Start 60’erne og frem
Recipient: Krog Bæk
Antal regnbetingede udløb: 3
Antal overløbsbygværker: 2
Plan
Der er planlagt kloakeret flere enkeltejendomme i det åbne land. Hovedpar-ten af ejendommene var også i den tidligere spildevandsplan udlagt til spil-devandskloak.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Enkeltejendomme i HU008 Spildevandskloakeres 5,4 ha. Nedsivning af overfladevand.
Enkeltejendom i HU009 Spildevandskloakeres 1,2 ha. Nedsivning af overfladevand.
Der er foretaget TV-inspektion i 2011.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
205
Husby er planlagt at skulle separeres i 2020.
Oplandsnr. Vejnavne 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017-
HU002 Sognegårdsvej, Mejsevej m.fl.
x
11.8.6 Staby
Detajlkort for Staby kan ses på kort nr. 2.06.
Status
Kloakken i Staby består af fælles, separat og spildevandskloak. Spildevan-det renses på Ulfborg Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Kloaktyper:
10 % spildevandskloakeret
60 % fælleskloakeret
30 % separatkloakeret
Oplandsareal: 27 ha
Bolig og industri PE: 220
Alder på Kloak: Fra midt 60’erne og frem
Recipient: Lydergårdshus grøft
Antal regnbetingede udløb: 4
Antal overløbsbygværker: 1
Plan
Der er planlagt kloakeret 3 nye boligområder i Staby.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Boligområde SB008 Spildevandskloakeres. 0,6 ha. Nedsivning af overfladevand
Boligområde SB009 Separatkloakeres 1,6 ha. Udledning til Ly-dergårdshus grøft.
Boligområde SB010 Separatkloakeres 0,7 ha. Udledning til Ly-dergårdshus Grøft
Staby er TV-inspiceret i 2011 og er planlagt at skulle separeres i 2021-2022.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
206
Op-landsnr.
Vejnavne 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
-
SB002 Stabyvej
Gl. Landevej m.fl.
x
SB003 Staby Kirkevej
Syd x
SB007 Landsbyvæn-
get m.fl. x
11.8.7 Ulfborg
Detajlkort for Ulfborg kan ses på kort nr. 2.08.
Status
Kloakken består af fælles-, separat- og spildevandskloak. Spildevandet renses på Ulfborg Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Kloaktyper:
15 % spildevandskloakeret
45 % fælleskloakeret
40 % separatkloakeret
Oplandsareal: 165 ha
Bolig og industri PE: 2534
Alder på Kloak: Fra midt 60’erne og frem
Recipient: Råholm Grøft, Sønderkær Grøft og
Afløb fra Lukkesdam til Sdr. Landkanal
Antal regnbetingede udløb: 5
Antal overløbsbygværker: 2
Plan
Der er planlagt kloakeret 6 nye områder i Ulfborg.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Erhvervsområde UL014 Separatkloakeres. 6,6 ha. Udledning til Søn-derkær Grøft.
Boligområde UL015 Separatkloakeres. 4,3 ha. Udledning til Afløb fra Lukkesdam til Sdr. Landkanal.
Perspektivområde UL016 Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
Boligområde UL018 Separatkloakeres. 2,8 ha. Udledning til Afløb fra Lukkesdam til Sdr. Landkanal
Boligområde UL019 Separatkloakeres 6,5 ha. Udledning til Afløb fra Lukkesdam til Sdr. Landkanal.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
207
Boligområde UL020 Spildevandskloakeres 0,2 ha. Overfladevand nedsives.
I 2007 igangsatte Vestforsyning arbejdet med en saneringsplan for fælles-kloakken i Ulfborg. Formålet med saneringsplanen var at bringe den fremti-dige tilstand og funktion af afløbssystemet i overensstemmelse med det af Holstebro Kommune ønskede serviceniveau, samt mindske de driftmæssi-ge gener fra kloakken.
I 2011 påbegyndtes en omfattende sanering/separereing af Ulfborg, som fortsætter indtil 2019.
Separeringen af Ulfborg er delt op i to etaper. Første etape i perioden 2012-2016 og anden etape i perioden 2018-2021.
Separeringen gennemføres i planperioden som følger:
Oplandsnr. Vejnavne 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
-
UL002 Brahmsvej x
UL002
Ole Chr. Kirksvej,
Torstedvej, Ringkøbing-vej, Ulsgade
x
UL010 Industriarea-
let x
UL002
Ullsgade, Torsgade, Østerled, Stenildvej
x
UL002
Enghaven, Niels Bug-
ges Vej, Ulf-kjærvej
x
UL002*
Herredsga-de, Holme-gade med sideveje
x x
UL002*
Engha-ven/Ove
Krarupsvej, den nordlig del af Eng-
haven
x
UL002* Harbogade x
UL002 Øvrige gader x
Der vil i løbet af efteråret 2014 blive taget endelig stilling til om det bliver Herredsgade, Holmegade med siveveje, der bliver separeret i planperioden eller om det bliver Enghaven, Ove Krarupsvej og Harbogade.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
208
Der planlægges to regnvandsbassiner til neddrosling af regvandet – ét på Torstedvej og ét omkring markedspladsen/Ulfborg Renseanlæg. Bassinet i forbindelse med separeringen på Torstedvej skal etableres på matrikel nr. 9a, den mellemste del, Ulfborg, hvorfor der må påregnes at kunne blive behov for arealerhvervelse/rådighedsindskrænkelse.
11.8.8 Ulfborg Kirkeby
Detajlkort for Ulfborg Kirkeby kan ses på kort nr. 2.09.
Status
Kloakken består af separat- og spildevandskloak. Spildevandet renses på Ulfborg Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Kloaktyper:
15 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
85 % separatkloakeret
Oplandsareal: 15 ha
Bolig og industri PE: 112
Alder på Kloak: Fra slut 70’erne og frem
Recipient: Afløbsgrøfter ved Ulfborg Kirkeby
Antal regnbetingede udløb: 2
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 2 nye områder i Ulfborg Kirkeby.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Ulfborg Renseanlæg
Område til offentligt formål UK004 Spildevandskloakeres. 1,4 ha i perioden. Nedsivning af overfladevand.
Boligområde UK005 Spildevandskloakeres. 0,2 ha i perioden. Nedsivning af overfladevand
11.8.9 Vemb
Detajlkort for Vemb kan ses på kort nr. 2.10.
Status
Kloakken i Vemb består af fælles-, separat- og spildevandskloak. Spilde-vandet renses på Vemb Renseanlæg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
209
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vemb Renseanlæg
Kloaktyper:
10 % spildevandskloakeret
45 % fælleskloakeret
45 % separatkloakeret
Oplandsareal: 1,3 ha
Bolig og industri PE: 518
Alder på Kloak: Fra 70’erne og frem
Recipient: Skallebæk Rende og Storå.
Antal regnbetingede udløb: 9
Antal overløbsbygværker: 2
Plan
Der er planlagt kloakeret 6 nye områder i Vemb. Områderne er både bolig-områder og enkeltejendomme.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Vemb Renseanlæg
Enkeltejendom i VE017 Spildevandskloakeres. 0,7 ha.Overfladevand nedsives.
Perspektivområde VE018 Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
Ejendomme i VE019 Spildevandskloakeres. 2,6 ha. Overfladevand nedsives.
Ejendomme i VE020 Spildevandskloakeres. 0,2 ha. Overfladevand nedsives.
Boligområde VE021 Separatkloakeres 0,7 ha. Udledning til Storå.
Boligområde VE022 Separatkloakeres. 1,1 ha. Udledning til Storå.
Der er i 2009 udarbejdet saneringsplan for Vemb. Saneringsplanen viser, at tilstanden af kloakken generelt ikke er kritisk. Der er dog flere steder mindre skader, som kræver hurtig reparation. Dette vil blive udført i planperioden som punktreparationer og strømpeforing.
Det er i 2010 undersøgt, hvorvidt det er muligt at omkoble nogle af de se-parerede sideveje i den mellemliggende periode, hvilket forsyningen ikke umiddelbart fandt muligt. Vemb planlægges separeret i perioden 2017-2018 og i 2021-2026.
11.8.10 Bur
Detajlkort for Bur kan ses på kort nr. 2.11.
Status
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
210
Kloakken i Bur består af fælles-, separat- og spildevandskloak. Spildevan-det renses på Bur Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Bur Renseanlæg
Kloaktyper:
10 % spildevandskloakeret
45 % fælleskloakeret
45 % separatkloakeret
Oplandsareal: 29 ha
Bolig og industri PE: 259
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem
Recipient: Storå, Sivsø ved Bur, Støvlebæk
Antal regnbetingede udløb: 5
Antal overløbsbygværker: 1
Plan
Der er planlagt kloakeret 1 nyt erhvervsområde.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Bur Renseanlæg
Erhvervsområde BU008 Separatkloakeres. 3 ha. Udledning til Storå.
Der er i 2009 udarbejdet saneringsplan for Bur. Saneringsplanen angiver, at tilstanden af kloakken i Bur generelt er uden kritiske skader. Kun få ste-der skal der ske en akut udbedring af småskader ved hjælp af punktrepara-tioner og strømpeforing. Bur planlægges separeret i perioden 2021.
11.8.11 Idom
Detajlkort for Idom kan ses på kort nr. 2.12.
Status
Kloakken består af separat- og spildevandskloak. Spildevandet renses på Holstebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
40 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
60 % separatkloakeret
Oplandsareal: 33 ha
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
211
Bolig og industri PE: 881
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem
Recipient: Idom Å
Antal regnbetingede udløb: 3
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 5 nye områder i Idom. Områderne er både bolig-områder og erhvervsområder.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Boligområde ID018 Separatkloakeres. 0,6 ha.Udledning til Idom Å.
Perspektivområde ID019 4,7 ha. Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
Boligområde ID020 Separatkloakeres. 4 ha. Udledning til Idom Å.
Erhvervsområde ID021 Separatkloakeres. 2,8 ha.Udledning til Idom Å.
Boligområde ID022 Separatkloakeres. 1 ha. Udledning til Idom Å.
11.8.12 Råsted
Detajlkort for Råsted kan ses på kort nr. 2.13.
Status
Kloakken i Råsted består af spildevandskloak. Desuden er der flere veje som selvstændigt afvander til Råsted Lille Å. Spildevandet renses på Hol-stebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
80 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
20 % separatkloakeret
Oplandsareal: 33 ha
Bolig og industri PE: 670
Alder på Kloak: Fra slut 90’erne og frem
Recipient: Råsted Lille Å
Antal regnbetingede udløb: 5
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
212
Antal overløbsbygværker: 0
Se endvidere afsnit 16.7.1. med status for sommerhusområder.
Plan
Der er planlagt kloakeret 2 nye sommerhusområder – En udvidelse af Golfsvinget og Knudehus. Knudehus var også i den tidligere plan udlagt til kloakering, men blev ikke kloakeret på grund af manglende byggeri af sommerhuse. Vestforsyning og Holstebro Kommune vurderede, at det ikke var hensigtsmæssigt at etablere et ledningsnet, der ikke blev anvendt.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Sommerhusområde RA009 Spildevandskloakeres. 6 ha. Nedsivning af overfladevand.
Sommerhusområde RA010 Spildevandskloakeres. 16,6 ha. Nedsivning af overfladevand.
11.8.13 Naur
Detajlkort for Naur kan ses på kort nr. 2.14.
Status
Kloakken i Naur består af separat- og spildevandskloak. Spildevandet ren-ses på Holstebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
30 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
70 % separatkloakeret
Oplandsareal: 27,5 ha
Bolig og industri PE: 550
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne
Recipient: Storå
Antal regnbetingede udløb: 3
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 1 nyt område i Naur.
Nyt kloakopland
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
213
Enkeltejendomme i NA006 Spildevandskloakeres. Nedsivning af overfla-devand.
11.8.14 Krunderup
Detajlkort for Krunderup kan ses på kort nr. 2.15.
Status
Kloakken i Krunderup består af separat- og spildevandskloak. Spildevandet renses på Holstebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
20 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
80 % separatkloakeret
Oplandsareal: 27,5 ha
Bolig og industri PE: 851
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne/slut 90’erne og frem
Recipient: Torp Bæk og sivesøer
Antal regnbetingede udløb: 5
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 3 nye boligområder i Krunderup.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Boligområde KR013 Separatkloakeres. 8,5 ha. Nedsivning af overfladevand i sivesøer/udledning af over-fladevand.
Boligområde KR014 Separatkloakeres. 1,6 ha. Nedsivning af overfladevand i sivesøer.
Boligområde KR015 Separatkloakeres. 1,5 ha. Nedsivning af overfladevand i sivesøer.
11.8.15 Holstebro
Detajlkort for Holstebro kan ses på kort nr. 2.16, 2.17, 2.18, 2.19, 2,21, 2.22 og 2.24.
Status
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
214
Kloakken i Holstebro består af separat-, fælles- og spildevandskloak. Des-uden er der flere oplande som er private. Spildevandet renses på Holstebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
15 % spildevandskloakeret
15 % fælleskloakeret
70 % separatkloakeret
Oplandsareal: 1658 ha
Bolig og industri PE: 123.000
Alder på Kloak: Fra slut 20’erne og frem.
Primært 60’erne og 70’erne
Recipient: Primært Storå, Vegen å, Frøjk bæk
og Lægård bæk
Antal regnbetingede udløb: 110
Antal overløbsbygværker: 21
Plan
Der er planlagt kloakeret 20 nye områder i Holstebro. Områderne er både boligområder, erhvervsområder, enkeltejendomme og områder til andre formål.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Boligområde HO240 Separatkloakeres. 93,3 ha. Udledning til Afløb fra Østergård Mose.
Erhvervsområde HO248 Separatkloakeres. 8,2 ha.Udledning til Frøjk Bæk.
Erhvervsområde HO252 Separatkloakeres. 13,8 ha.Udledning til Lægård Bæk.
Perspektivområde HO253 Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
Erhvervsområde HO255 Separatkloakeres. 6 ha.Udledning til Frøjk Bæk.
Perspektivområde HO256 Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
Erhvervsområde HO257 Separatkloakeres. 9,8 ha. Udledning til Frøjk Bæk.
Boligområde HO258 Separatkloakeres. 67 ha. Udledning til Vandkraft-søen.
Perspektivområde HO259 Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
Boligområde HO261 Separatkloakeres. 47,6 ha. Udledning til Lægård Bæk/Vandkraftsøen.
Erhvervsområde HO274 Separatkloakeres. 8,8 ha. Udledning til Frøjk Bæk.
Erhvervsområde HO275 Separatkloakeres. 8,3 ha. Udledning til Frøjk Bæk.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
215
Nye kloakoplande
Erhvervsområde HO276 Separatkloakeres. 3,5 ha. Udledning til Lægård Bæk.
Erhvervsområde HO292 Separatkloakeres. 7,8 ha. Udledning til Frøjk Bæk.
Boligområde HO294 Separatkloakeres. 0,7 ha. Udledning til Frøjk Bæk.
Boligområde HO299 Separatkloakeres. 0,4 ha. Udledning til Vegen å.
Boligområde HO303 Separatkloakeres. 16 ha. Udledning til Vandkraft-søen.
Enkeltejendom i HO300 Spildevandskloakeres. Nedsivning af overflade-vand.
Enkeltejendom i HO302 Spildevandskloakeres. Nedsivning af overflade-vand
Boligområde HO301 Mozartsvej/Vilhelmsborgvej. 7,5 ha. Udledning til Frøjk Bæk
Der vil løbende blive udarbejdet saneringsplaner for kloakken i Holstebro, og det er planen, at alt fælleskloak i Holstebro på sigt skal omkloakeres til spildevands- eller separatkloak.
I planperioden vil følgende oplande/veje blive separeret:
Oplands nr.
Vejnavne
2011
2012
2013
2014
2015
2016
HO132 Gefionsvej x
HO163 Grundtvigsvej, Ingemannsvej, Bror-sonsvej, Kingosvej
x x x
HO162 HO163
Del af Lemvigvej, Beringsvej, Hans Egedes Vej, Prost Kyndes Vej (inkl. plejehjemmene Beringshaven og Vesterbo), Lemvigvej 14-38
x x x x x
HO159 Del af Herningvej x
HO148 Mejdalvej, Østerbrogade x
HO219 Agerbækvej x
HO151 HO148 HO153 HO079
Grønlandsvej, Færøvej, Svinget, Holstebro
x x x
HO244 HO143 HO159 HO104 HO079
Skovbakken, Dalgasvej x x
HO160 Slagterigrunden*
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
216
* Slagterigrunden (opland HO160) vil som udgangspunkt først blive separe-ret i forbindelse med, at der foreligger en lokalplan for området, der angiver, den fremtidige anvendelse.
Separeringen udføres som løbende sanering samt for at afskære regnvand fra spildevand således, at den hydrauliske belastning på Holstebro Rense-anlæg nedbringes.
Holstebro forventes at være færdigsepareret senest 2028.
I nedenstående tabel er angivet de veje, der er blevet separeret siden de sidste spildevandsplaner er blevet vedtaget og hvor det nu er pligtigt for borgeren at få separeret på egen grund. Af bilag 11 fremgår de adresser, der mangler at blive separeret.
Kort Oplandsnummer Vejnavn
Holstebro C 2.19 HO092 Solbakken
Holstebro C 2.19 HO092 Møllevang
Holstebro C 2.19 HO060 Virkelyst
Holstebro C 2.19 HO092 Brinken
Holstebro C 2.19 HO146 Åglimt
Holstebro C 2.19 HO087 Vesterbrogade
Holstebro C 2.19 HO059 Helgolandsgade
Holstebro C 2.19 HO139 Slotsvænget
Holstebro C 2.19 HO110, HO001 Trekronervej, Rylevej
Holstebro C 2.19 HO001, HO134 Sydbanevej
Holstebro C 2.19 HO164 Suensonsvej
Holstebro C 2.19 HO164 Læssøevej
Holstebro C 2.19 HO164 Ryesvej
Holstebro C 2.19 HO164 Kroghsvej
Holstebro C 2.19 HO164 Niels Kjeldsensvej fra
Vesterbrogade til nr. 26.
Holstebro Kommune vil i løbet af planperioden informere borgerne om, at der skal separeres på ejendomsniveau i de pågældende oplande.
11.8.16 Mejrup
Detajlkort for Mejrup og Mejrup Moseby kan ses på kort nr. 2.20 og 2.26.
Status
Kloakken i Mejrup og Mejrup Moseby består af separat- og spildevandsklo-ak. Spildevandet renses på Holstebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
217
Kloaktyper:
5 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
95 % separatkloakeret
Oplandsareal: 129 ha
Bolig og industri PE: 4254
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Vandkraftsøen
Antal regnbetingede udløb: 6
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 5 nye boligområder i Mejrup.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Boligområder ME013 Separatkloakeres. 0,8 ha. Udledning til Sto-råen.
Boligområde ME014 Separatkloakeres. 0,5 ha. Udledning til Sto-råen.
Boligområde ME015 Separatkloakeres. 0,7 ha. Udledning til Sto-råen.
Boligområde ME021 Separatkloakeres. 10,0 ha.Udledning til Sto-råen.
Boligområde ME022 Separatkloakeres. 6,4 ha. Udledning til Sto-råen.
11.8.17 Mejdal og Halgård
Detajlkort for Mejdal og Halgård kan ses på kort nr. 2.22.
Status
I Mejdal og Halgård består kloakken af separat- og spildevandskloak. Spil-devandet renses på Holstebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
2 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
98 % separatkloakeret
Oplandsareal: 213 ha
Bolig og industri PE: 4754
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
218
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Vandkraftsøen
Antal regnbetingede udløb: 24
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 2 nye boligområder i Mejdal.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Boligområde MJ020 Spildevandskloakeres. 2,6 ha. Nedsiv-ning/udledning til Uhresø.
Boligområde MJ021 Separatkloakeres. 3 ha. Udledning til Vand-kraftsøen.
Der er planlagt kloakeret 4 nye områder i Halgård. Områderne er både bo-ligområder og områder til andre formål.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Erhvervsområde HG009 Separatkloakeres. 2 ha. Udledning til Vegen Å
Perspektivområde HG010 Kloakeringsform og periode er ikke plan-lagt.
Område til offentlige formål HG011 Separatkloakeres. 37,5 ha. Udledning til Vandkraftsøen.
Boligområde HG012 Separatkloakeres. 6,3 ha. Udledning til Halgård Bæk
11.8.18 Nørre Felding
Detajlkort for Nørre Felding kan ses på kort nr. 2.23.
Status
I Nørre Felding består kloakken af separatkloak. Spildevandet renses på Holstebro Renseanlæg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
219
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
0 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
100 % separatkloakeret
Oplandsareal: 42 ha
Bolig og industri PE: 1542
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Felding Bæk og Gryde Å.
Antal regnbetingede udløb: 8
Antal overløbsbygværker: 1 (En del af byen er tidligere fælleskloakeret og der eksisterer stadig et bygværk. Hvorvidt det er i brug skal undersøges.)
Plan
Der er planlagt kloakeret 2 nye boligområder i Nørre Felding.
Det tidligere fælleskloakerede område skal undersøges med hensyn til om alle ejendomme er blevet separeret og der skal foretages en vurdering af om overløbsbygværket er i brug.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Perspektivområde NF009 Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
Boligområde NF010 Separatkloakeres) 3,6 ha. Udledning til Gry-de Å.
11.8.19 Tvis
Detajlkort for Tvis kan ses på kort nr. 2.25.
Status
I Tvis består kloakken af fælles-, spildevands- og separatkloak. Spildevan-det renses på Holstebro Renseanlæg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
220
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
25 % spildevandskloakeret
40 % fælleskloakeret
35 % separatkloakeret
Oplandsareal: 95 ha
Bolig og industri PE: 2587
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Tvis Å, Uglkær Bæk, Halgård Bæk.
Antal regnbetingede udløb: 16
Antal overløbsbygværker: 2
Plan
Der er planlagt 12 nye kloakoplande i Tvis. Områderne er både boligområ-der og erhvervsområder.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Erhvervsområde TV021 Separatkloakeres. 10,6 ha. Udledning til Hal-gård Bæk.
Boligområde TV022 Separatkloakeres. 11,1 ha. Udledning til Hal-gård Bæk.
Erhvervsområde TV023 Separatkloakeres. 33,6 ha. Udledning til Hal-gård Bæk.
Perspektivområde TV024 Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
Erhvervsområde TV025 Spildevandskloakeres 2,3 ha. Udledning til Halgård Bæk.
Boligområde TV026 Separatkloakeres. 9,8 ha. Udledning til Hal-gård Bæk.
Boligområde TV027 Separatkloakeres. 5,8 ha. Udledning til Hal-gård Bæk.
Erhvervsområde TV028 Spildevandskloakeres. 6,1 ha i perioden Pri-vat udledning af overfladevand til Halgård bæk.
Boligområde TV029 Separatkloakeres. 38,0 ha. Udledning til Hal-gård Bæk.
Erhvervsområde TV030 Spildevandskloakeres 4,1 ha. Udledning til Halgård Bæk
Enkeltejendomme i TV031 Enkeltejendomme. (Spildevandskloakeres) 13,2 ha. Nedsivning af overfladevand
Boligområde TV032 Separatkloakeres. 4,5 ha. Udledning til Hal-gård Bæk.
Det er planlagt at kloakere en række enkeltejendomme, der afleder spilde-vand til Halgård Bæk.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
221
Tvis er planlagt separeret i perioden 2027-2028, men det afhænger meget af tilstanden i Halgård Bæk. Hvis den ikke forbedres som følge af tiltagene i åben land bør separeringen fremrykkes, således at aflastningerne til Hal-gård Bæk fjernes, jf. tabel 7.11.
11.8.20 Hvam og Borbjerg
Detajlkort for Hvam og Borbjerg kan ses på kort nr. 2.27.
Status
Hvam er fælleskloakeret, mens Borbjerg består af spildevands- og separat-kloak. Spildevandet renses på Holstebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
5 % spildevandskloakeret
45 % fælleskloakeret
50 % separatkloakeret
Oplandsareal: 38 ha
Bolig og industri PE: 1422
Alder på Kloak: Fra slut 50’erne og frem.
Recipient: Kirkebækken og Fleng Bæk.
Antal regnbetingede udløb: 7
Antal overløbsbygværker: 2
Plan
Der er planlagt kloakeret 3 nye områder i Borbjerg. Områderne er både bo-ligområder og område til andre formål.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Boligområde BO008 Separatkloakeres. 2,6 ha. Udledning til Kir-kebækken.
Erhvervsområde BO009 Separatkloakeres. 0,2 ha. Udledning til Kir-kebækken.
Perspektivområde BO011 Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
Der er planlagt kloakeret 1 nyt boligområde i Hvam.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
222
Boligområde HV003 Separatkloakeres. 0,6 ha. Udledning til Fleng Bæk.
Hvam planlægges separeret i perioden 2018-2019.
11.8.21 Savstrup
Det er planlagt at spildevandskloakere Savstrup i 2014. Kort herfor kan ses på kort nr. 2.29. Spildevandet vil blive renset på Holstebro Renseanlæg.
11.8.22 Skave
Detajlkort for Skave kan ses på kort nr. 2.29.
Status
I Skave består kloakken af fælles- og separatkloak. Spildevandet renses på Holstebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
0 % spildevandskloakeret
20 % fælleskloakeret
80 % separatkloakeret
Oplandsareal: 47 ha
Bolig og industri PE: 1237
Alder på Kloak: Fra slut 50’erne/90’erne og frem.
Recipient: Skave Å
Antal regnbetingede udløb: 7
Antal overløbsbygværker: 1
Plan
Der er planlagt kloakeret 4 nye områder i Skave. Områderne er både bolig-områder og erhvervsområder.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Erhvervsområde SK011 Separatkloakeres. 1,3 ha. Udledning til Ska-ve Å.
Erhvervsområde SK012 Separatkloakeres.13,4 ha. Udledning til Ska-ve Å.
Boligområde SK013 Separatkloakeres. 2,3 ha. Udledning til Ska-ve Å.
Enkeltejendom i SK014 Spildevandskloakeres. 1,1 ha. Nedsivning af overfladevand.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
223
Som følge af, at der skal ske indsats på overløbsbygværket er det planlagt at separere resten af Skave By og nedlægge bygværket. Planen for sepa-rering ser således ud.
Oplandsnr. Vejnavne 2011 2012 2013 2014 2015
SK009 Viborgvej x x x
11.8.23 Hogager
Detajlkort for Hogager kan ses på kort nr. 2.31.
Status
I Hogager består kloakken af fælles- og spildevandskloak. Spildevandet renses på Holstebro Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Kloaktyper:
5 % spildevandskloakeret
95 % fælleskloakeret
0 % separatkloakeret
Oplandsareal: 14 ha
Bolig og industri PE: 325
Alder på Kloak: Fra slut 50’erne og frem.
Recipient: Byskelgrøften.
Antal regnbetingede udløb: 2
Antal overløbsbygværker: 1
Plan
Hogager planlægges separeret i perioden 2020. Der er planlagt etableret 4 nye boligområder i Hogager.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Holstebro Renseanlæg
Boligområde HA005 Spildevandskloakeres. 0,9 ha. Nedsivning af overfladevand.
Boligområde HA006 Spildevandskloakeres. 0,9 ha. Nedsivning af overfladevand.
Boligområde HA007 Spildevandskloakeres. 0,5 ha. Nedsivning af overfladevand.
Boligområde HA008 Spildevandskloakeres. 0,4 ha. Nedsivning af overfladevand.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
224
11.8.24 Stendis
Detajlkort for Stendis kan ses på kort nr. 2.30.
Status
I Stendis er 8 ejendomme tilsluttet Vestforsynings kloak. Stendis er placeret i et område, hvor der er krav til forbedret rensning af spildevandet svarende til renseklasse SO.
Rensningen af spildevandet sker i dag i bundfældningstanke med afløb til et tidligere hoveddræn, som løber langs Stendisvej med udløb i Stendis Bæk. Rensningen af spildevandet er ikke tilstrækkelig, hvorfor rensningen skal forbedres. Kloakoplandet er fælleskloakeret.
Det gamle hoveddræn har før kommunesammenlægningen i 1970 været opfattet af det offentlige (sogneråd/kommune) som en offentlig afløbsledning, og er derfor vedligeholdt af kommunen/ spildevandsforsyningen i de efterfølgende år. Der bliver til hoveddrænet ligeledes tilledt tagvand fra ejendommene og vejvand.
Plan
Holstebro Kommune vil sammen med Vestforsyning etablere en bæredyg-tig spildevandsløsning for ejendommene i Stendis. Der åbnes således op for muligheden for, at de enkelte grundejere kan udtræde af kloakopland mod tilbagebetaling af det fulde tilslutningsbidrag.
Grundejerne har med ansøgning ytret ønske om at håndtere spildevandet selv og ønsker at udtræde af kloakopland. Der foreligger forslag til alterna-tiv håndtering af spildevand fra samtlige ejendomme.
Det gamle hoveddræn får ikke længere funktion af spildevandsledning og vil ikke længere være omfattet af Miljøbeskyttelsesloven og betalingsloven. Der skal derfor søges om at få ændret status af spildevandsledningen til drænledningen efter vandløbsloven.
Dette er for at sikre, at de grundejere, der i dag afleder drænvand til dræn-ledningen fortsat kan aflede drænvandet. I forbindelse med ansøgningen om at ændre på ledningens status skal der udarbejdes en form for partsfor-deling af udgifterne til vedligehold af drænledningen.
Vestforsyning foranlediger, at der bliver søgt om en ændring af status på ledningen ligesom Vestforsyning kommer med forslag til partsfordeling.
11.8.25 Ryde og Rydhave
Detajlkort for Ryde og Rydhave kan ses på kort nr. 2.32 og 2.33.
Status
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
225
I Ryde består kloakken af separat- og spildevandskloak. I Rydhave består kloakken af spildevandskloak. Spildevandet renses på Vinderup Rensean-læg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
40 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
60 % separatkloakeret
Oplandsareal: 48 ha
Bolig og industri PE: 802
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Hvolbæk
Antal regnbetingede udløb: 6
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 8 nye boligområder og enkeltejendomme i Ryde.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Boligområde RY006 Separatkloakeres. 1,6 ha. Udledning til Hvol-bæk.
Boligområde RY007 Separatkloakeres. 0,1 ha. Udledning til Hvol-bæk.
Enkeltejendom RY008 Spildevandskloakeres. 1 ha. Nedsivning af overfladevand.
Enkeltejendom RY009 Spildevandskloakeres. 1 ha. Nedsivning af overfladevand.
Boligområde RY010 Separatkloakeres. 0,6 ha. Udledning til Hvol-bæk.
Boligområde RY011 Separatkloakeres. 0,1 ha. Udledning til Hvol-bæk.
Boligområde RY012 Separatkloakeres. 0,4 ha. Udledning til Hvol-bæk.
Enkeltejendom RY013 Spildevandskloakeres. 0,1 ha. Nedsivning af overfladevand.
11.8.26 Handbjerg
Detajlkort for Handbjerg kan ses på kort nr. 2.34.
Status
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
226
I Handbjerg består kloakken af separat- og spildevandskloak. Spildevandet renses på Vinderup Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
50 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
50 % separatkloakeret
Oplandsareal: 41 ha
Bolig og industri PE: 450
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Hellegård Å
Antal regnbetingede udløb: 6
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 1 nyt boligområde og 1 rekreativt område i Hand-bjerg.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Boligområde HB006 Separatkloakeres. 1,5 ha. Udledning til Hel-legård Å.
Rekreativt område HB007 og HB008
Spildevand/separatkloakeres. Udledning til Limfjorden.
Der blev udarbejdet en saneringsplan for Handbjerg sommerhusområde i 2008. Der er problemer med utætte kloakker og tilførsel af tagvand og evt. drænvand til spildevandskloakken. Det medfører, at pumpestationen i sommerhusområdet tilføres alt for meget uvedkommende drænvand og overfladevand og med risiko for, at den aflaster til Limfjorden. Der er pro-blemer med at overholde det vejledende krav til badevandskvaliteten i Lim-fjorden.
Det skal undersøges om der er behov for at etablere et dræningssystem for at tage hånd om overfladevandet/drænvandet fra området, dels for at kun-ne tilbyde vores borgere en fornuftig løsning i forhold til bortskaffelsen af overfladevandet fra området og dels for at undgå, at Handbjerg Sommer-husområde med det vandløb, der løber gennem området er medvirkende årsag til, at det vejledende krav til badevandskvaliteten til tider ikke kan op-fyldes.
Med henvisning til ovenstående iværksættes nedenstående:
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
227
Handling Aktør Tidsperiode Finansiering
Ulovlige tilkoblin-ger af overflade-vand fjernes
Kommunen og bor-gerne
2012 Kommunen og bor-
gerne
Renovering af kloakker, måler på pumpestation
Vestforsyning 2012 Vestforsyning
Håndtering af overfladevand.
Kommunen/borgerne 2012-2013 Kommunen/borgerne
Efterfølgende overvågning af afløb til fjorden i forhold til bade-vandsstation
Kommunen Årligt Kommunen
11.8.27 Vinderup
Detajlkort for Vinderup kan ses på kort nr. 2.35 og 2.36.
Status
I Vinderup består kloakken af fælles-, separat- og spildevandskloak. Spil-devandet renses på Vinderup Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
5 % spildevandskloakeret
40 % fælleskloakeret
55 % separatkloakeret
Oplandsareal: 230 ha
Bolig og industri PE: 5417
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Bjert Bæk, Skærbæk Å, Landing Å,
Hestholm Grøft, Svenstrup Å.
Antal regnbetingede udløb: 29
Antal overløbsbygværker: 3
Plan
Der er planlagt kloakeret 12 nye områder i Vinderup. Områderne er både boligområder og erhvervsområder.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Erhvervsområde VI039 Separatkloakeres. 15,3 ha. Udledning til Hestholm Grøft.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
228
Boligområde VI040 Separatkloakeres. 4,7 ha. Udledning til Skærbæk Å.
Boligområde VI041 Separatkloakeres. 3,7 ha. Udledning til Skærbæk Å.
Boligområde VI042 Separatkloakeres. 0,9 ha. Udledning til Skærbæk Å.
Boligområde VI043 Separatkloakeres. 0,4 ha. Udledning til Skærbæk Å.
Erhvervsområde VI044 Spildevandskloakeres. 2,8 ha. Overflade-vand nedsives.
Erhvervsområde VI045 Separatkloakeres. 1,5 ha. Udledning til Hest-holm Grøft
Perspektivområde VI046, VI047, VI048
Kloakeringsformer og perioder er ikke plan-lagt.
Boligområde VI049 Separatkloakeres. 11,2 ha. Udledning til Svenstrup Å.
Boligområde VI050 Separatkloakeres. 1,7 ha. Udledning til Svenstrup Å.
Der er i 2009 udarbejdet saneringsplan for Vinderup. Kvaliteten af kloakken er generelt god. Af nedenstående fremgår tidsplan for separering.
Op-landsnr.
Vejnavne 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017-
VI020 Skolevej, Sportsvej
x
VI015 Toften x x x
VI015 Vesterlund,
Handbjergvej x x
Separeringen af den resterende del af Vinderup forventes først igangsat i 2022 og færdigggjort i 2027, men afhængig af tilstanden af kloakken og Skærbæk Å kan tidspunktet for separeringen blive fremrykket.
11.8.28 Ejsingholm
Detajlkort for Ejsingholm kan ses på kort nr. 2.37.
Status
I Ejsingholm består kloakken af spildevandskloak med nedsivning af tag-vand. Igennem området går en privat ledning, der modtager vejvand fra området. Spildevandet renses på Vinderup Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
100 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
0 % separatkloakeret
Oplandsareal: 41 ha
Bolig og industri PE: 354
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
229
Alder på Kloak: Fra slut 70’erne og frem.
Recipient: Råst grøft/Limfjorden
Antal regnbetingede udløb: 0
Antal overløbsbygværker: 1
Plan
Der blev udarbejdet en saneringsplan for Ejsingholm sommerhusområde i 2008. Der er problemer med utætte kloakker og tilførsel af tagvand og evt. drænvand til spildevandskloakken. Det medfører, at pumpestationen er i drift på grund af uvedkommende drænvand og overfladevand og med risiko for aflastning til Limfjorden.
Kommunen har i foråret 2010 været på tilsyn hos samtlige ejendomme og der er sendt brev ud til grundejere, hvor tagvand fejlagtigt var tilkoblet spil-devandskloakken. Det bliver nu frakoblet.
Da grundvandet står højt og i nogle områder har svært ved at dræne væk skal der iværksættes et dræningsprojekt for at tage hånd om overfladevan-det fra området for dels at kunne tilbyde vores borgere en fornuftig løsning i forhold til bortskaffelsen af overfladevandet fra området og dels for at und-gå, at Ejsingholm sommerhusområde med den grøft, der løber gennem området er medvirkende årsag til, at kommunen ikke kan opfylde blå flag badevandsstationen i Limfjorden ud for Ejsingholm.
Med henvisning til ovenstående iværksættes nedenstående:
Handling Aktør Tidsperiode Finansiering
Ulovlige tilkoblinger af over-fladevand fjernes.
Kommunen og borgerne
2010-2011 Kommunen og
borgerne
Renovering af kloakker, må-ler på pumpestation.
Vestforsyning 2012 Vestforsyning
Håndtering af overflade-vand
Kommunen og borgerne
2012-2013 Kommunen og
borgerne
Efterfølgende overvågning af afløb til fjorden i forhold til badevandsstation (blå flag).
Kommunen Årligt Kommunen
11.8.29 Ejsing og Tværmose
Detajlkort for Ejsing og Tværmose kan ses på kort nr. 2.38.
Status
I Ejsing består kloakken af separat- og spildevandskloak. Spildevandet ren-ses på Vinderup Renseanlæg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
230
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
20 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
80 % separatkloakeret
Oplandsareal: 50 ha
Bolig og industri PE: 1113
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Råstgård Bæk, Møgeltoft grøft
Antal regnbetingede udløb: 0
Antal overløbsbygværker: 1
Plan
Der er planlagt kloakeret 3 nye områder i Ejsing. Områderne er både bolig-områder og erhvervsområder.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Boligområde EJ006 Separatkloakeres. 6,3 ha. Udledning til Mø-geltoft grøft.
Enkeltejendom EJ007 Spildevandskloakeres. 3 ha.Nedsivning af overfladevand.
Boligområde EJ008 Separatkloakeres. 0,4 ha. Udledning til Mø-geltoft grøft.
Der er planlagt kloakeret 1 nyt område i Tværmose.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Perspektivområde TM003 Kloakeringsform og periode er ikke planlagt.
I Ejsing er der spildevandspumpestationer, der aflaster som følge af tilførsel af uvedkommende vand. Det betyder, at kloakoplandet skal undersøges med hensyn til, hvorvidt alle ejendomme er separeret og tilsvarende skal kloakledningernes tilstand vurderes.
11.8.30 Sahl
Detajlkort for Sahl kan ses på kort nr. 2.39.
Status
I Sahl består kloakken af fælles-, separat- og spildevandskloak og spilde-vandskloak med nedsivning af overfladevand mens vejvand udledes. Spil-devandet renses på Vinderup Renseanlæg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
231
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
45 % spildevandskloakeret
40 % fælleskloakeret
15 % separatkloakeret
Oplandsareal: 14 ha
Bolig og industri PE: 130
Alder på Kloak: Fra slut 58’erne og frem.
Recipient: Sahl Bæk
Antal regnbetingede udløb: 4
Antal overløbsbygværker: 1
Plan
Oplandet i Sahl skal undersøges med henblik på en vurdering af, hvor stor en del af byen, der egentlig er separeret. Herefter foretages en vurdering af om den sidste del separeres ved en egentlig to-strenget separering eller ved at tilbyde at lade folk udtræde for overfladevand. Undersøgelsen iværksættes i 2013.
11.8.31 Frilandsmuseet
Detajlkort for Frilandsmuseet kan ses på kort nr. 2.40.
Status
Frilandsmuseet er spildevandskloakeret. Ledningsnettet er privat.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
100 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
0 % separatkloakeret
Oplandsareal: 26,1 ha
Bolig og industri PE: 50
Alder på Kloak: Fra 2006.
Recipient: Nedsivning af overfladevand.
Antal regnbetingede udløb: 0
Antal overløbsbygværker: 0
4 bygninger mangler at blive tilsluttet kloak.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
232
Plan
De sidste bygninger skal tilsluttes i planperioden.
11.8.32 Sevel
Detajlkort for Sevel kan ses på kort nr. 2.41.
Status
I Sevel består kloakken af separat- og spildevandskloak. Spildevandet ren-ses på Vinderup Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
5 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
95 % separatkloakeret
Oplandsareal: 55 ha
Bolig og industri PE: 1280
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Gjæven og Helle Sø.
Antal regnbetingede udløb: 6
Antal overløbsbygværker: 1
Plan
Der er planlagt kloakeret 11 nye områder i Sevel. Områderne er både bo-ligområder, erhvervsområder og enkeltejendomme i det åbne land.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Enkeltejendomme SE010, SE014, SE015, SE016, SE017, SE021, SE022, SE023
Spildevandskloakeres. Nedsivning af overfla-devand.
Enkeltejendomme SE020 Spildevandskloakeres. Nedsivning af overfla-devand.
Boligområde SE018 Separatkloakeres. 2,7 ha. Udledning til Gjæ-ven.
Erhvervsområde SE019 Separatkloakeres. 1,8 ha. Udledning til Gjæ-ven.
11.8.33 Djeld
Detajlkort for Djeld kan ses på kort nr. 2.42.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
233
Status
I Djeld består kloakken af separat- og spildevandskloak. Spildevandet ren-ses på Vinderup Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
20 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
80 % separatkloakeret
Oplandsareal: 5 ha
Bolig og industri PE: 70
Alder på Kloak: Fra 1995..
Recipient: Ladegård Bæk.
Antal regnbetingede udløb: 1
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er ikke planlagt yderligere tiltag i planperioden.
11.8.34 Herrup
Detajlkort for Herrup kan ses på kort nr. 2.43.
Status
I Herrup består kloakken af separat- og spildevandskloak. Spildevandet renses på Vinderup Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
30 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
70 % separatkloakeret
Oplandsareal: 31 ha
Bolig og industri PE: 755
Alder på Kloak: Fra slut 60’erne og frem.
Recipient: Mundbjerg Bæk.
Antal regnbetingede udløb: 2
Antal overløbsbygværker: 1
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
234
Plan
Der er planlagt kloakeret 2 nye områder i Herrup. Områderne er både bo-ligområder og område til andre formål.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Erhvervsområde HE007 Spildevandskloakeres. 5,8 ha. Overfladevand håndteres privat. Metode afhænger af virk-somhed.
Boligområde HE008 Spildevandskloakeres. 2,2 ha. Overfladevand nedsives/udledes.
11.8.35 Bjergby
Detajlkort for Bjergby kan ses på kort nr. 2.44.
Status
I Bjergby består kloakken af spildevandskloak. Spildevandet renses på Vinderup Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
100 % spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
0 % separatkloakeret
Oplandsareal: 13 ha
Bolig og industri PE: 86
Alder på Kloak: Fra 1965/2002.
Recipient: Røjbæk
Antal regnbetingede udløb: 1
Antal overløbsbygværker: 1
Plan
Der er ikke planlagt yderligere tiltag i planperioden.
11.8.36 Mogenstrup
Detajlkort for Mogenstrup kan ses på kort nr. 2.45.
Status
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
235
I Mogenstrup består kloakken af separatkloak. Spildevandet renses på Vin-derup Renseanlæg.
Eksisterende kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Kloaktyper:
30% spildevandskloakeret
0 % fælleskloakeret
70 % separatkloakeret
Oplandsareal: 21 ha
Bolig og industri PE: 277
Alder på Kloak: Fra 1968/1994.
Recipient: Mogenstrup Bæk.
Antal regnbetingede udløb: 2
Antal overløbsbygværker: 0
Plan
Der er planlagt kloakeret 3 nye områder i Mogenstrup. Områderne er både boligområder og enkeltejendomme.
Nye kloakoplande
Renseanlæg: Vinderup Renseanlæg
Enkeltejendomme MS005, MS006 Spildevandskloakeres. Overfladevand nedsives.
Boligområde MS007 Separatkloakeres. 1 ha. Udledning til Mo-genstrup Bæk.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
236
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
237
12 Slamhåndtering
12.1 Indledning
I nærværende kapitel beskrives, hvorledes slammet fra forsyningens ren-seanlæg, fra andre spildevandsanlæg samt slam fra tømningsordningen håndteres. Dels redegøres for, hvorledes slammet håndteres i dag, dels er angivet en plan for den fremtidige bortskaffelse.
12.2 Status
Figur 12.1 Afvandet slam på Holstebro Renseanlæg – Containerbygning.
Overskudsslam fra Vinderup, Vemb, Ulfborg, Bur og Thorsminde rense-anlæg, køres til Holstebro Renseanlæg for slutafvanding, hvis slammet overholder grænseværdierne. Slammet tilsættes slamlagertanken og af-vandes herefter i sibåndspresse. Det slutafvandede slam tilsættes kalk for stabilisering inden udbringning på landbrugsjord.
Slammet fra renseanlæggene overholder de gældende krav til udbringning på landbrugsjord med god margin.
Dog har der været overskridelse af grænseværdierne for Cadmium i slam fra Vemb Renseanlæg og for grænseværdierne for PAH i slam fra Thors-minde Renseanlæg og derfor er slammet herfra i perioder blevet kørt til de-poni.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
238
Prøveantallet for slam fastsættes ud fra bekendtgørelse om tilsyn med spil-devandsslam m.m. til jordbrugsformål nr. 50 af 24/11-2000.
Prøveantallet afhænger af mængden af slam på det enkelte renseanlæg, målt i tørstof og hvor tæt på grænseværdierne analyseresultaterne ligger.
Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er fastsat i be-kendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, nr. 1640 af 13/12-2006.
Udover grænseværdierne er det nævnt i bekendtgørelsen, at slammet ikke må indeholde væsentlige mængder af andre miljøfremmede stoffer.
PCB – (polychlorerede bifenyler) er et af de miljøfremmede stoffer, der er kommet fokus på og miljøstyrelsen har udsendt en vejledende grænsevær-di for indholdet af PCB i slam og overvejer at fastsætte en bindende græn-seværdi.
Nedenstående tabel viser hoveddata vedrørende de eksisterende slam-mængder til bortskaffelse. Data stammer fra strukturanalysen.
Renseanlæg t
TS/år TS %
T slam/år
Kg TS/PE
*år Afvanding
Holstebro 2.500 25 10.000 20 Sibåndspresse
Vinderup 196 27 726 22 Holstebro
Ulfborg 60* 15 400 20 Holstebro
Thorsminde 32* 15 213 20 Holstebro
Vemb 21* 15 140 20 Holstebro
Bur 3,2* 15 21,5 20 Holstebro
Alle anlæg i kommunen 2.812 11.500
Tabel 12.1 Slammængder *Tørstof estimeret ud fra nøgletal 20 kg TS/PE/år.
12.2.1 Slam fra bundfældningstanke (tømningsordning)
Der er i Holstebro Kommune i alt ca. 5.400 ukloakerede ejendomme. Der er obligatorisk tømningsordning for alle ejendomme i det åbne land, hvor der er etableret bundfældningstank. Slam fra tømningsordningen håndteres på Holstebro Renseanlæg.
Den årlige slamproduktion ved tømningsordningen er ca. 400 – 450 tons slam ved ca. 20 % tørstof.
Vestforsyning administrerer den fælles tømningsordning og er ansvarlig for, at slammet fra tømningsordningen håndteres og bortskaffes i overens-stemmelse med gældende lovgivning. Holstebro Kommune fører tilsyn med Vestforsyning for så vidt angår overholdelse af slambekendgørelsens regler.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
239
12.2.2 Slam fra øvrige private spildevandsanlæg
Slammet fra Rose Poultry’s renseanlæg udbringes på landbrugsjord. Miljø-center Århus er tilsynsmyndighed på virksomheden og slammet er regule-ret via virksomhedens miljøgodkendelse.
I kommunen er der ca. 50 samletanke, der ikke er omfattet af en fælles tømningsordning. Disse tanke tømmes ved privat foranstaltning i henhold til tilladelse og spildevandet føres til renseanlæg. Holstebro Kommune fører tilsyn med disse spildevandsanlæg samt bortskaffelsen af spildevandet.
12.3 Plan
Vestforsyning har udarbejdet en samlet slamdisponeringsplan. Formålet med slamdisponeringsplanen er at fastlægge den fremtidige håndtering af slammet i kommunen. Fokuspunkterne i slamdisponeringsplanen er vist i nedenstående tabel.
Fokuspunkter i slamdisponeringsplanen
1. Fremtidige krav til slutdeponering af slam. 2. Størst mulig slamminimering fra renseanlæggene ved anaerob
udrådning. 3. Vestforsyning har indgået aftale om, at alt spildevandsslam fra
forsyningens renseanlæg skal behandles på Måbjerg BioEnergy.
Afvandingen og den decentrale håndtering af slammet opretholdes indtil færdiggørelsen af Måbjerg BioEnergy.
I starten af planperioden vil udbringningen af spildevandsslam til landbrugs-jord blive opretholdt. Vestforsyning har indgået aftale med Måbjerg Bio-Energy omkring fremtidig modtagelse af spildevandsslam fra forsyningens renseanlæg. Dette vil ske via en pumpeledning mellem Holstebro Rensean-læg og Måbjerg BioEnergy.
Det forventes at betyde, at den slammængde der skal udbringes på lands-brugsjord ved behandling og udrådning på Måbjerg BioEnergy, vil blive re-duceret med 15-25 %.
12.3.1 Slam fra bundfældningstanke (tømningsordning)
Ved opførelse af Maabjerg BioEnergy vil der blive kapacitet til udrådning af slam fra tømningsordning, inden det påtænkes udkørt på landsbrugsjord. En udrådning af septisk slam vil betyde en reduktion i tørstofmængden på 10 – 20 %.
Slam fra renseanlæg og bundfældningstanke skal på sigt føres til Måbjerg BioEnergy. Herefter skal det udbringes på land-brugsjord.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
240
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
241
13 Ledningsanlæg
13.1 Indledning
Dette kapitel beskriver hvordan kloakfornyelsen løbende skal ske i Holste-bro Kommune. Desuden beskrives hvordan kloakledninger skal dimensio-neres og hvordan Holstebro Kommune og Vestforsyning implementerer Skrift 27, 29 og 30 fra Spildevandskomiteen13.
13.2 Generelt
Vestforsyning har siden kommunesammenlægningen i 2007 været i gang med en omfattende opdatering og kvalitetssikring af alle tilgængelige op-lysninger om de tidligere kloaksystemer i de 3 gamle kommuner, Ulfborg-Vemb, Holstebro og Vinderup. Alle tidligere offentlige kloakledninger og brønde er samlet i en fælles ledningsdatabase og er overgået til Vestforsy-ning.
Nedenstående figur 13.1 viser den summerede ledningslængde fordelt efter an-lægsårene på ledningsnettet. Generelt er ledningsnettet i Holstebro Kommune an-lagt før 1990, hvor ca. 530 km kloakledninger er anlagt, mens de sidste ca. 335 km er lagt fra 1990 til nu.
Figur 13.1 Ledningsanlæg i Holstebro Kommune
13 Skrift nr. 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, 2005 og skrift nr. 29, For-
ventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, 2008, IDA, Spildevandsko-miteen. Skrift nr. 30 ” Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter”, 2014.
0
20
40
60
80
100
120
1929
1939
1954
1958
1962
1965
1967
1969
1971
1973
1975
1977
1979
1981
1983
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
Årstal
Mæ
ng
de
ne
dla
gt
klo
ak
led
nin
g [
km
]
FAKTA Vestforsyning har 1026 km kloakledning i alt heraf 136 km stikledninger: 102 km fællesledninger.
511 km spildevands-ledninger.
412 km regnvandsled-ninger.
1 km andet (dræn f.eks.).
869 km gravitationsled-ninger.
157 km trykledninger.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
242
13.3 Ledningsregistrering
13.3.1 Status
Med henblik på at sikre et godt overblik, ensartet administrationsgrundlag og en opdateret viden om kloaksystemet har Vestforsyning udført registre-ringer og opkvalificering af ledningsdatabasen.
Ledningsdatabasen beskriver bl.a. hver enkelt brønds placering og koter (dæksel- og bundkote) samt hver enkelt lednings placering, størrelse og anlægsår. De steder, hvor der er foretaget TV-inspektion af et ledningsan-læg, registreres dette i databasen. Herved fås placering af stikledninger (til vejbrønde og ejendomme) samt ledninger og brøndes fysiske tilstand.
Vestforsyning har i 2007 implementeret database til registrering af hændel-ser på ledningsnettet samt vedligeholdelse og driftsplanlægning.
Af de ca. 865 km kloakledninger er ca. 350 km tv-inspiceret.
I nærværende spildevandsplan er ikke medtaget alle oplysninger om priva-tes, kommunens og statens vejledninger og udløb fra disse.
13.3.2 Plan
I planperioden skal arbejdet videreføres ved en fortsat forædling af data gennem løbende opmåling, TV-inspektioner, brøndrapportering mv.
Konkret skal der i planperioden gennemføres følgende:
Planlagte tiltag
Løbende registrering af relevante hændelser i database til hændelsesregi-strering og planlægning af driftsopgaver.
Løbende opdatering og vedligeholdelse af kloakdatabasen, herunder be-stemmelse af anlægsår mm.
Løbende indregistrering af data fra TV-inspektion af kloaksystemet.
Løbende indlæsning og opmåling af nye byggemodninger samt sanering af eksisterende ledningsanlæg.
Kortlægning af vej-ledninger udenfor kloakopland. Disse data indlægges i kommunens spildevandsdatabase
13.4 Kloakfornyelsesplaner
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal Holstebro Kommune redegøre for indsat-sen vedrørende fornyelse af kloaksystemet.
Kloakfornyelse kan opdeles i 2 planlægningstrin, den overordnede kloak-fornyelsesplan og den mere konkrete kloakfornyelsesplan.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
243
13.4.1 Den overordnede kloakfornyelsesplan
Den overordnede kloakfornyelsesplan beskriver den langsigtede planlæg-ningsstrategi for hele Holstebro Kommune, dvs. alle ledninger/oplande er prioriteret med hensyn til tidspunkt og omfang ud fra det kendskab Vestfor-syning og Holstebro Kommune har til ledningerne i oplandet. Denne over-ordnede fornyelsesplan er en dynamisk plan som løbende vil blive justeret i forhold til den viden som primært Vestforsyning vil tilvejebringe f.eks. i form af tv-inspektioner og borgerhenvendelser.
En kloakfornyelsesplan dækker over konkrete tiltag til forbedring og optime-ring af kloaksystemet. Dette omfatter bl.a. gravefri renovering (strømpefo-ring), udskiftning af ledninger ved opgravning, separering af fælleslednin-ger, punktreparationer m.v.
Vestforsynings nuværende kloakfornyelsesplan tager primært afsæt i sepa-rering af fælleskloak da disse kloakker har en alder hvor de er særdeles saneringsmodne. Dertil bruges ressourcer på at opfylde miljøkrav fra spil-devandsplanen og det resterende budget afsættes i en pulje til strømpefo-ringer og mindre punktreparationer som viser sig i årets løb. Når separerin-gen er tilendebragt, og forsyningens ældste kloak dermed separeret, påbe-gyndes en registrering af forsyningsnettes fysiske tilstand. Sammen med erfaringer fra driften, ledningernes alder mv. prioriteres saneringen af for-syningens kloak fremadrettet.
Kloakfornyelsesplanen er således indtil 2028 primært en separeringsplan. Tidsplanen fremgår af afsnit 11.6.2.
13.4.2 Den konkrete kloakfornyelsesplan
Før et konkret kloakrenoveringsprojekt i et enkelt område opstartes, gen-nemføres en planlægningsfase, hvor kloaksystemet TV-inspiceres og even-tuelle driftsforhold belyses (eksempelvis rotte- og lugtgener, uvedkommen-de vand, fejlkoblinger osv.).
På basis af TV-inspektionen og driftsforholdene fastlægges omfanget af kloakfornyelsen og metodevalg i en kloakfornyelsesplan, hvorefter selve kloakrenoveringen påbegyndes. Kloakfornyelsesplanen indeholder en øko-nomioversigt over de nødvendige tiltag som skal gøres før kloakfornyelses-planen kan gennemføres. Kloakfornyelsesplanen indeholder desuden altid en tidsplan, hvori de enkelte borgere kan se, hvornår de bliver berørt, samt hvilke evt. tiltag borgeren skal udføre på egen matrikel.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
244
Hvad er en kloakfornyelsesplan?
Samler data om den fysiske tilstand af kloaksystemet fra TV-inspektioner og driftsdata (opstuvning af vand til terræn under regn, nedsunkne vejdæksler m.m.).
Ud fra disse data samt ud fra forsyningens kriterier for kloakrenovering fast-lægges tiltag i kloaksystemet. Dette kan omfatte opgravning, strømpeforing, separering m.m.
Borgerne vil altid kunne se evt. konsekvenser og terminer for dette.
Nedenstående figur viser proceduren ved kloakrenovering.
TV-inspektion af kloaksystem
TV-inspektion af kloaksystem
Kapacitetsundersøgelse
Kapacitetsundersøgelse
Driftserfaringer
Driftserfaringer ED
Kloakfornyelsesplan
Kloakfornyelsesplan
Kloakfornyelse
Kloakfornyelse
Driftserfaringer
Driftserfaringer omfatter bl.a.: o Ind- og udsivning i kloakken. o Nedslidte veje og dæksler. o Rottegener. o Lugtgener. o Opstuvning af kloakvand til
terræn eller kælder.
Driftserfaringerne findes ud fra viden om kloaksystemet samt ud fra spørgeskemaundersøgelser i kloakoplandene.
Figur 13.2 Procedure for kloakfornyelse
Vestforsyning arbejder på at få beskrevet selskabets tekniske grundlag for kloakfornyelsen i en Projekthåndbog.
Arbejdet tager udgangspunkt i Vestforsynings konkrete aktiviteter og sup-pleres med erfaringer fra andre kloakforsyningers tilsvarende håndbøger, således at de konkrete procedurer er tilpasset de aktuelle forhold og mål-sætninger i Holstebro Kommune.
Projekthåndbogen beskriver følgende emner:
Typer af projekter og projektforløb
Krav til nye kloakanlæg (dimensioner, faldforhold, materialevalg), herunder dokumentation til brug for forsyningens overtagelse (op-måling, TV-inspektion).
Undersøgelser og målinger (kælder-, indsivnings-, fejlkoblings-, svovlbrinteundersøgelser m.v.).
Kloakkens fysiske tilstand, herunder hvilke observationer i en TV-inspektion, der bør repareres via vedligeholdelsestiltag samt krite-rier for udpegning af ledninger til kvalitetsmæssig fornyelse.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
245
Kloakkens hydrauliske funktion, valg af sikkerhedsfaktorer mv. pga. klimaændringer samt kriterier for udpegning af ledninger til kapaci-tetsmæssig fornyelse.
Koncepter for dimensionering og udformning af pumpestationer, bassiner og øvrige bygværker – med særligt fokus på indretning i forhold til fremtidig drift.
Det vil løbende være nødvendigt at revidere det tekniske grundlag i forhold til nye krav og ny viden på området samt ændrede forudsætninger eller ud-viklingstendenser i kommunen.
13.4.3 Status
Gennem de seneste år er en del af de ældre kloaksystemer i kommunen blevet undersøgt ved TV-inspektion, målinger, spørgeskemaer etc.
Følgende kloakfornyelsesplaner er udført de seneste år:
Kloakfornyelsesplaner de seneste år
Kloakfornyelsesplan for Mejdal
Kloakfornyelsesplan for Ulfborg
Kloakfornyelsesplan for Vemb
Kloakfornyelsesplan for Bur
Kloakfornyelsesplan for Vinderup
Kloakfornyelsesplan for Handbjerg
Kloakfornyelsesplan for Ejsingholm
Kloakfornyelsesplan for delområder i Holstebro
Sideløbende med undersøgelserne af kloaksystemet er der gennem de se-neste år gennemført en renovering af kloaksystemet.
Kloakfornyelse de seneste år
Separatkloakering i dele af Mejrup, Vinderup, Vemb, Herrup og Holstebro.
Renovering af ledningsanlæg og punktreparationer i de fleste større byer.
13.4.4 Plan
Holstebro Kommune og Vestforsyning vil i de kommende år fortsat sætte fokus på fornyelsen af kloaksystemet. Udover det generelle renoveringsbe-hov har Vestforsyning udarbejdet en overordnet kloakrenoveringsplan som fremadrettet vil fastsætte de områder, der skal renoveres/fornyes.
Derfor vil følgende tiltag blive gennemført i planperioden:
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
246
Tiltag i planperioden
Udbedring af fejlkoblinger af spildevand på regnvandskloak (og vice versa)
Udarbejdelse af overordnet kloakrenoveringsplan med en tidsplan/prioritering af kommende kloakfornyelsesarbejder. Kloakrenoveringsplanen er færdig i 2012. Kloakrenoveringsplanen skal indeholde en tidsplan for separering af samtlige planlagte oplande til separering.
TV-inspektion og udarbejdelse af kloakfornyelsesplaner for ældre ledningsan-læg i kommunen.
Løbende revision af tidsplan/prioritering af kloakfornyelsesarbejder i takt med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplaner.
Fornyelse af kloaksystemet, hvor der måtte registreres akutte problemer.
E
I takt med, at kendskabet til kloaksystemets tilstand og serviceniveau øges gennem udarbejdelsen af kloakfornyelsesplanerne for de enkelte kloak-oplande, bliver den prioriterede rækkefølge for igangsættelse af kloak-fornyelsesprojekterne løbende opdateret.
Prioritering af kloakoplande der skal kloakfornyes fastlægges løbende ud fra:
Miljømæssige problemer ifm. kloaksystemet (udledning af overløbsvand un-der regn, rotteproblemer, lugtgener)
Aktuel tilstand af kloaksystemet fastsættes ved hjælp af TV-inspektion
Aktuelle problemer i kloakoplandet (opstuvning af vand til terræn under regn, indsivning, lugt etc.).
Andre tiltag i oplandet (vejrenovering, andre ledningejeres ønske om at læg-ge vandrør, el, telefon, kabler etc.)
Risikovurdering for gener ved nedbrud (f.eks. hovedfærdselsårer o.l.)
Prioriteringen af de enkelte områder sker efter en samlet vurdering af ovenstående punkter.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
247
Foreløbig prioriteringsliste for kloakfornyelse
1. Prioritetsoplande (i vilkårlig rækkefølge)
Begrænsning af uvedkommende vand fra sommerhusområdet i Ej-singholm (badevand).
Separering af oplande i Ulfborg og Holstebro, kloakfornyelsesplan fo-religger (kloakfornyelse og separering)
Begrænsning af uvedkommende vand i Thorsminde (kloakfornyelse og separering)
Begrænsning af uvedkommende vand fra sommerhusområdet i Handbjerg (badevand).
Separering af oplande Skave, Staby, Husby og Vinderup (separering og kloakfornyelse)
Separering af oplande i Vemb, (separering)
2. Prioritetsoplande (i vilkårlig rækkefølge)
Gennemgang af Sahl, Bjergby, Sevel, og Ejsing for uvedkommende vand
Gennemgang af Nr. Felding for uvedkommende vand.
Separering af Bur
Separering af Hvam
3. Prioritetsoplande
Resten af Holstebro
Resten af Vinderup
Hogager
Tvis
Sdr. Nissum
13.4.5 Kloakfornyelse af fælleskloakerede områder
I forbindelse med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplaner for fælleskloake-rede områder vurderes om det er miljømæssigt og økonomisk hensigts-mæssigt at separere fælleskloakerede områder muligvis i kombination med lokal afledning af regnvand (eksempelvis ved nedsivning).
Udgangspunktet er dog, at områderne skal separeres og det er således også hvad der fremgår af spildevandsplanens planmateriale. Såfremt de økonomiske beregninger viser, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at se-parere et område, og at man fra forsyningens side foreslår at bibeholde fælleskloakken og at renovere ledningerne i stedet, må der i stedet foreta-ges en vurdering af om andre muligheder er tilstede – eks. at lade grund-ejere udtræde for overfladevand og lade dem håndtere det selv eller at etablere et større sparebassin ved overløbsbygværket. Der vil skulle udar-bejdes et tillæg til spildevandsplanen, der beskriver den valgte model.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
248
Som nævnt er udgangspunktet dog en egentlig separering, hvorved alt regn- og overfladevand fra området afledes til en regnvandsledning. I disse oplande skal de ejendomme, der har udløb til kloaksystemet også separere regn- og spildevandet på egen grund. Grundejerne skal selv afholde udgif-ter til separering på egen grund.
Vestforsyning vil i forbindelse med de enkelte kloakfornyelser orientere de berørte grundejere nærmere om, hvad grundejerne skal gøre og tidspunkt herfor. Ved større separeringsprojekter vil Vestforsyning sammen med Hol-stebro Kommune afholde borgermøder, hvor de enkelte projekter præsen-teres. Se i øvrigt kapitel 6 om forløb af separeringsprojekter.
I planperioden er det hensigten at omlægge kloaksystemet i dele af ca. 6 byer fra 1-strenget fælleskloak til 2-strenget separatkloak. Se i øvrigt afsnit 11.6.2 og tids- og investeringsplanen i kapitel 19.
Oplande hvor kloaksystemet skal påbegyndes omlagt fra fællessystem til separatsystem i planperioden
Holstebro (opland HO132, HO163, HO162, HO138, HO159, HO147, HO151, HO148, HO153, HO079, HO244, HO143, HO159, HO104)
Skave (opland SK009)
Ulfborg (UL002,UL010)
Vinderup (opland VI015)
13.5 Økonomi ved kloakfornyelse
Ledningsanlæg har en forventet levetid på 40-100 år. Levetiden kan dog variere en del og afhænger af en lang række parametre som kvalitet af rør-gods, spildevandets sammensætning, placering af ledninger, tryk el. gravi-tationsledninger osv.
Således har dele af kloaksystemet både ældre rør af en god kvalitet, mens den del af kloaksystemet, der blev etableret i 1960’erne for en vis del alle-rede nu er renoveringsmodent. I forbindelse med udførelse af TV-inspektioner vurderes tilstanden løbende af ledningsnettet, og denne viden indarbejdes i ledningsdatabasen.
Vestforsyning forventer at bruge ca. 24 mio. kr. årligt i perioden 2011-2016 på kloaksanering og separering.
13.6 Nykloakering
Al nykloakering i forbindelse med byggemodningsområder sker som ud-gangspunkt efter separatkloakeringsprincippet.
Såfremt det er økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt, kan tag- og over-fladevand bortskaffes lokalt af grundejeren selv f.eks. ved nedsivning på egen grund eller ved udledning til nærmeste recipient. Dette kræver, at op-
Vestforsyning forventer år-ligt at bruge 24 millioner kr. på kloaksanering og sepa-rering.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
249
landet i spildevandsplanen er udlagt til spildevandskloak med lokal nedsiv-ning af tag- og overfladevand.
Kloakering af enkeltliggende ejendomme vil ske som spildevandskloak, idet det ikke vurderes et være økonomisk og miljømæssigt hensigtsmæssigt også at fremføre en ledning til tilkobling af overfladevandet.
Al ny kloak skal dimensioneres således, det lever op til Holstebro Kommu-nes serviceniveau.
13.7 Dimensionering af ledningsanlæg
Kloaksystemets væsentligste funktion er at bortlede regn- og spildevand i kloakoplandene til mindst mulig gene for borgerne. Det er dog ikke muligt at undgå opstuvninger og oversvømmelser i forbindelse med alle regnhæn-delser, men omfanget kan nedbringes til et niveau, der kan accepteres.
Endvidere skal der søges truffet foranstaltninger i forhold til at begrænse generne mest muligt, når kloakanlæggets kapacitet overskrides. Holstebro Kommune ønsker med indgåelse af denne Spildevandsplan at tiltræde de retningslinier og intentioner som beskrevet i Skrift 27, 29 og 30 fra Spilde-vandskomiteen14.
Baggrunden for den nye funktionspraksis, som er beskrevet i Skrift 27 “Funktionspraksis for afløbssystemer under regn” er blandt andet, at afløbssystemerne på grund af klimaforandringer fremover vil blive udsat for større regnbelastninger end hidtil.
Ved indførelsen af denne nye funktionspraksis vil det for alle nye kloak-oplande og fuldt ud fornyede kloakoplande gælde, at regnvandsbetingede oversvømmelser af terræn fra kloakken som minimum ikke vil ske hyppige-re end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloa-kerede områder.
Den nye funktionspraksis skønnes at give mindst samme serviceniveau som de hidtidige regler.
De hidtidige regler gælder fortsat for kloakanlæg, der ikke ændres. Disse er:
14 Skrift nr. 27, Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, 2005 og skrift nr.
29, Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, 2008, IDA, Spildevandskomiteen, Skrift 30 Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter, 2014.
Holstebro Kommune tiltræder med denne spildevandsplan de retningslinier og intentio-ner, der er i skrift 27, 29 og 30 fra Spildevandskomiteen.
Ved indførelsen af den nye funktionspraksis vil det for alle nye kloak-oplande og fuldt ud fornyede kloakoplande gælde, at regnvandsbetingede over-svømmelser af terræn fra klo-akken som minimum ikke vil ske hyppigere end hvert 10. år i fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloake-rede områder.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
250
1. Fælleskloakken dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbe-lastet hvert andet år med deraf følgende mulig oversvømmelse af kældre.
2. Separatkloakken dimensioneres, så regnvandsledningerne højest bliver overbelastet én gang årligt.
Sanering og renovering falder under regler for nye kloakker.
De to metoder er stillet op for hinanden i nedenstående tabel 13.1.
Gammel
dimensioneringspraksis Ny dimensioneringspraksis
Serviceni-veau
Fælleskloakken dimensioneres, så ledningerne højst bliver overbelastet hvert andet år med deraf føl-gende mulig oversvømmelse af kældre. (n=½)
Separatklo-akken di-mensioneres, så regn-vandslednin-gerne højest bliver over-belastet én gang årligt. (n=1)
Fælleskloak-ken dimensi-oneres, så der som mi-nimum ikke vil ske hyppi-gere over-svømmelse af terræn fra kloakken end hvert 10. år. (n=1/10)
Separatklo-akken di-mensioneres, så der som minimum ik-ke vil ske hyppigere oversvøm-melse af ter-ræn fra klo-akken end hvert 5. år. (n=1/5)
Hvilke klo-akker er omfattet af hvilket ser-viceniveau
Eksisterende kloakker (før vedtagelsen af denne plan)
Eksisterende kloakker (før vedtagelsen af denne plan)
Alle nye klo-akoplande samt fuldt ud renoverede oplande og renoverede kloaklednin-ger
Alle nye klo-akoplande samt fuldt ud renoverede oplande og renoverede kloaklednin-ger
Tabel 13.1 Gammel og fremtidig dimensioneringspraksis
Samtidig har indførelsen af nye beregningsmetoder ved anvendelse af edb gjort, at det i de sidste ca. 20 år har været muligt at beregne de nødvendige dimensioner på kloakledningerne mere præcist.
De nye beregningsmetoder har dog samtidig betydet, at den sikkerhed, som lå i de gamle manuelle beregninger, er reduceret. Holstebro Kommune og Vestforsyning ønsker at tage højde for de varslede klimaforandringer.
Der er i skiftet til den nye praksis indført sikkerhedsfaktorer. Disse sikker-hedsfaktorer bygger på nyeste viden bl.a. omkring klimaforandringerne. Denne forskning er dynamisk og ændres hele tiden og derfor må kommu-nen og forsyningen i forbindelse med revisioner af spildevandsplanen hver gang revurderes størrelserne af faktorerne som følge af nyere forskning. Sikkerhedsfaktorerne har direkte effekt på størrelsen af de rør, der i fremti-den skal lægges i kommunen.
Det nye serviceniveau skal sikre, at der med den nuværende viden sker netop en tilstrækkelig dimensionering af de ledninger, der gerne skal ligge de næste 80-100 år.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
251
13.7.1 Dimensioneringspraksis bliver til funktionspraksis
Der er en lang tradition i Danmark for dimensionering af afløbssystemer under hensynstagen til regnskyl. Dimensioneringen bygger på forholdsvise simple forudsætninger, som kan kombineres med simple metoder.
Gennem de sidste 25 år er der i denne tradition blevet indført andre model-ler og metoder, både til dimensionering af afløbssystemet samt planlæg-ning af saneringen. Dette har gjort, at den ekstra sikkerhed som de gamle metoder automatisk indlagde, er reduceret. Med de stigende nedbørs-mængder og skiftet fra teoretiske beregninger til den virkelighed som bor-gerne oplever, er der behov for aktivt at forholde sig til de usikkerheder, der skal tillægges vandmængderne, samt definition af kritiske koter for afløbs-systemet. Dette gøres gennem implementeringen af Skrift 27, som er en funktionspraksis. Forklaring til valg af kritiske koter er vist på figur 13.2.
Figur 13.2 Eksempelskitse til udpegning af kritiske koter /Skrift 27/.
Skrift 27 bryder med den nuværende praksis på følgende punkter:
a. Der skal være en mindste gentagelsesperiode for opstuvning til giv-ne kritiske niveauer.
b. Der skal tages udgangspunkt i den oplevede effekt ikke de bereg-ningsmæssige.
c. Der skal laves et bevidst valg mht. tillæggelse af usikkerhedsfakto-rer.
13.7.2 Formulering af funktionskrav
Helt overordnet for fastlæggelse af funktionskrav gælder følgende hensyn (fra Skrift 27):
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
252
at den enkelte bruger har en ret til, og kommunen har en pligt til, at afløbssystemer yder et serviceniveau, som kan formuleres i simple funktionskrav og som kan forstås af den almindelige borger.
at infrastrukturen i øvrigt (f.eks. trafik) kan opretholdes uden urime-lig påvirkning fra afløbssystemers funktionalitet.
at funktionskravene formuleres således, at de kan opfyldes inden for det teknisk mulige og økonomisk forsvarlige.
at i enhver situation skal det være afgørende, at det er den opleve-de opstuvningshændelse, der er afgørende for, om funktionskrave-ne er overholdt.
at funktionskravene formuleres ud fra en veldefineret kote og en gentagelsesperiode for opstuvning til dette niveau.
at der er defineret minimumskrav, der skal overholdes i enhver situ-ation. Hertil kommer, at en kommune kan vælge at opstille skærpe-de krav, dog kun således at de er gældende for hele kommunen. Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav er sket på baggrund af erfaringer. Det skønnes, at de udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende praksis.
Derfor formuleres følgende minimumsfunktionskrav gældende for dimensi-oneringen af ledninger i Holstebro:
Minimumskrav for nye ledninger
Minimumskravene er det serviceniveau brugerne af afløbssystemet som minimum kan forvente.
I Holstebro Kommune er den kritiske kote vedtaget, at være terrænniveau og serviceniveauet er defineret, som en mindste gentagelsesperiode for opstuvning til dette niveau. Den mindste tilladelige gentagelsesperiode af-hænger af afløbssystemet. For separate afløbssystemer, hvor opstuvning udelukkende omfatter regnvand må opstuvning til terrænniveau statistisk set højst forekomme hvert 5. år, mens opstuvning statistisk set højst må fo-rekomme hvert 10. år for fælleskloakerede områder. Denne mindst tilladeli-ge gentagelsesperiode er i overensstemmelse med minimumskravene i Skrift 27 og er det serviceniveau brugerne af afløbssystemet som minimum kan forvente. Funktionskravet er vist i nedenstående tabel.
I nedenstående tabel 13.2 er de anbefalede minimumskrav for Holstebro Kommune.
Arealanvendelse Minimumsfunktionskrav. Gentagelses-periode (år) for opstuvning til kritisk kote. Kritisk kote er valgt til terræn.
Fælleskloakerede bolig- og er-hvervsområder
10
Separatkloakerede bolig- og er-hvervsområder (regnvandsdelen)
5
Separatkloakerede grønne områ-der (regnvandsdelen)
2
Tabel 13.2 Minimumskrav angivet som tilladelig gentagelsesperiode for opstuvning til terræn
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
253
Eksisterende ledninger
For eksisterende regn- og fællesledninger, som ikke er blevet renoveret ef-ter denne spildevandsplans vedtagelse, er de hidtidige dimensioneringsreg-ler fortsat gældende. Disse er:
1. Fælleskloakken dimensioneres, så ledningerne med den på an-lægstidspunktet erkendte belastning højst bliver overbelastet (vand til rørtop) hvert 2. år.
2. Regnvandsledninger dimensioneres, så ledningerne med den på anlægstidspunktet erkendte belastning, højst bliver overbelastet (vand til rørtop) 1 gang årligt.
13.7.3 Valg af sikkerhedstillæg
Den sikkerhedsfaktor som vandføringen skal tillægges, kan opdeles i man-ge enkelte faktorer som befæstelsesgrad, klima og modelusikkerhed mm.
Det er hensigtsmæssigt, at der til stadighed pågår en optimering og forbed-ring af de overordnede modeller i Holstebro Kommune, således at disse til stadighed kan beskrive virkeligheden. Dog betyder denne optimering som tidligere nævnt, at den ubevidste sikkerhed fjernes, og det bliver nødven-digt at indlægge noget bevidst sikkerhed i modellerne. Principperne er vist i nedenstående figur 13.3.
Figur 13.3 Illustration af sikkerhedstillæg ved dimensionering af afløbssystemer, fra traditionel dimensionering til anbefalet praksis /Skrift 27/.
De enkelte parametre er beskrevet i nedenstående tekst.
Statistisk usikkerhed
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
254
Statistisk usikkerhed ved bl.a. valg af regnserier, manningtal, afløbskoeffi-cienter osv., giver, hvis størrelserne vælges konservativt, anledning til et ubevist sikkerhedstillæg. Det formodes, at de afløbsmodeller der bruges og opstilles i Holstebro Kommune, kalibreres i forhold til målinger, oplevelser og registreringer, ligesom ovenstående beskrevne parametre vælges ud fra nøje valgte erfaringstal.
Såfremt modellerne ikke er kalibreret i forhold til nøje valgte kriterier, sæt-tes sikkerhedstillægget for den statistiske usikkerhed til 20 %.
Forøget regnintensitet pga. klimaforandringer
Flere analyser har vist, at nedbørsmængderne henover de seneste år er steget. Flere klimarapporter forudsiger, at nedbørfordelingen henover de næste 90 år, vil ændre karakter. Det forventes, at ekstremerne vil blive større og ske oftere og det forventes specielt, at sommernedbørsintensite-ten vil blive ekstra kraftig.
Det forventes, at regnintensiteten for samme gentagelsesperiode vil stige ca. 15-30 %
Tillægget for klimaforandring sættes til 25 % for en 5. års regn og 30 % for en 10 års regn.
Befæstede arealer
Der skelnes i de befæstede arealer mellem befæstelse af eksisterende og nye oplande.
I forhold til befæstelsesgrader er der for nye oplande fastsat en vejledende befæstelsesgrad for oplandet, se bilag 1 med planoplande, mens det er, ved den endelige planlægning, at befæstelsesgraden vil blive fastsat i overensstemmelse med de retningslinier, der er gældende for befæstel-sesgrader i de forskellige beboelses- og erhvervsområder.
I de eksisterende deloplande er der udregnet en aktuel befæstelsesgrad for oplandet, se bilag 1 statusskemaer.
For ledningsrenovering i eksisterende deloplande skal der anvendes en faktor på 10 % for at foregribe fortætning.
For nye oplande er denne faktor indarbejdet i den tilladelige befæstelses-grad, hvorfor faktoren er 0 %.
Vandstandsstigninger i recipienterne p.g.a. klimaforandringer.
Udover de ændrede nedbørsmængder forventes det, at bl.a. øget afsmelt-ning vil resultere i højere vandstand i havet.
Det anbefales at sikre nye regnvandsudløb til en vandstandsstigning op til 0,5 meter.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
255
Samlet sikkerhedstillæg
Samles ovenstående sikkerhedsfaktorer, fremkommer nedenstående tabel 13.3.
Usikkerhed Sikkerhedstillæg
Statistisk – kalibreret model 5 %
Statistisk – ikke kalibreret model 20 %
Klimafaktor, 5 års regn (regnvandssystemer) 25 %
Klimafaktor, 10 års regn (fællessystemer) 30 %
Befæstede arealer (fortætning) 10 % (eksisterende oplande)
0 % (nye oplande)
Vandstandsstigning 0,5 m
Samlet 1,32 – 1,72
Tabel 13.3 Sikkerhedsfaktorer som multipliceres med vandføringen.
13.7.4 Beregninger
Der er i Skrift 27 fastlagt 3 niveauer til beregning til støtte under dimensio-neringen.
Niveau 1 Metode: Den rationelle metode.
Metoden bygger på den antagelse, at det maksimale flow i enhver ledning kan beskrives som multiplum af det ovenfor liggende bidragydende areal og en defineret kritisk regnintensitet. Den relevante regnkurve (eller regn-række) for den givne gentagelsesperiode opsøges i Spildevandskomiteens Skrift nr. 28. Regnkurven definerer sammenhængen mellem regnvarighed og regnintensitet. /Skrift 27/.
Niveau 2 Metode: Dynamisk model.
Metoden bygger på anvendelse af en tilgængelig model for beregning af afstrømningsforløb under regn. I Danmark har vi modelkomplekset MOU-SE/MIKE URBAN, der er meget udbredt og anvendt. Det samlede afstrøm-ningsforløb håndteres af to modeller, en overflademodel og en rørmodel, der hver for sig opererer på basis af en lang række inddata. Modellen an-vender CDS regn. En enkelt CDS-regn indeholder for én valgt gentagelses-periode information om maksimale middelintensiteter for et interval af va-righeder og samler på denne måde information fra en hel regnkurve i én enkelt dimensioneringsregn. CDS-regn skal genereres udfra regneark/data i Skrift 3015.
15 Spildevandskommiteens skrift nr. 30, ”Opdaterede klimafaktorer og dimensions-
givende regnintensiteter”, 2014.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
256
Niveau 3 Metode: Dynamisk model.
Beregningsmodellens opsætning er identisk med beregningsniveau 2. Kun regndata og afvikling af beregningerne afviger. Modelberegningerne afvik-les som langtidssimulering. En helt afgørende forudsætning for at benytte beregningsniveau 3 er, at der foreligger lange historiske regnserier med en høj tidsopløsning. /Skrift 27/.
Det anbefales, at alle beregninger udføres med edb-programmet MOUSE /MIKE Urban. Som regndata bruges ovenstående inddata. Forsyningen har opstillet en mousemodel for ledningsnettet i hele kommunen.
13.7.5 Dimensionering af spildevandsledninger
Ved dimensionering af nye spildevandsledninger, herunder ledninger etab-leret i forbindelse med kloakfornyelse, anvendes de funktionskrav, som fremgår af følgende skema.
Funktionskrav
Opstuvning: I separate spildevandsledninger må der ikke forekomme hydraulisk overbelastning.
Selvrensning: Spildevandsledninger skal som udgangspunkt dimensioneres som selvrensende.
Dimensionsgivende spildevandsmængde
Qdim = Qspv • fsikkerhed • findsiv [l/s]
hvor Qspv = døgnmiddel spildevandsmængde, gerne målt.
Qspv = 1 + (0,017 x PE0,862
), teoretisk beregnet; PE = antal personer
fsikkerhed = 2,0 (50 % delfyldning af rør)
findsiv = 1,0-3,0 (afhængig af de lokale forhold).
Boliger: 3 PE pr. parcelhus og 2 PE pr. lejlighed/rækkehus/andelsbolig. Som udgangs-punkt anvendes en spildevandsmængde på 0,005 l/sek./PE. Det svarer ca. til 150 l/døgn/PE fordelt over 8 timer.
Institutioner m.v.: For institutioner, restauranter og lignende fastlægges spildevandsmængden ud fra antal beboere, personale, gæster m.v. samt en spildevandsmængde på 0,005 l/sek./PE.
Erhverv: For erhvervsvirksomheder fastlægges spildevandsmængden ud fra erhvervs-arealets størrelse og den konkrete type erhverv. For særligt vandforbrugende eller særligt forurenende virksomheder fastlægges spildevandsmængderne i henhold til kravværdierne i de gældende tilslutningstilladelser.
Dimensionering
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
257
Rørdimension fastlægges ud fra den dimensionsgivende spildevandsmængde, og ved oprunding til nærmeste handelsdimension.
13.7.6 Dimensionering af regnvandsledninger og fæl-lesledninger
Ved dimensionering af nye regnvands-/fællesledninger, herunder ledninger etableret i forbindelse med kloakfornyelse, anvendes de funktionskrav, der fremgår af følgende skema.
Dimensionering af regnvandsledninger og fællesledninger
Funktionskrav
Iht. anbefalingerne i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 (Funktionspraksis for af-løbssystemer under regn), 29 (Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer) og Skrift nr. 30 ” Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgi-vende regnintensiteter”.
Fuldtløbende kapacitet: Gentagelsesperiode for fuldtløbende kapacitet i rørene er hhv. 1 år for regn-vandsledninger og 2 år for fællesledninger.
Opstuvning til terræn (serviceniveau): Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn (dækselkote) er hhv. 5 år for regn-vandsledninger og 10 år for fællesledninger.
Dimensionsgivende regn
Iht. anbefalingerne i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 (Funktionspraksis for af-løbssystemer under regn) og Skrift nr. 28 (Regional variation af ekstremregn i Danmark – ny bearbejdning 1979-2005) og Skrift nr. 30 ” Opdaterede klimafakto-rer og dimensionsgivende regnintensiteter”.
Niveau 1 og niveau 2 anvendes til mindre komplekse systemer (eks. byggemod-ningsområder).
Niveau 3 anvendes til mere komplekses systemer (ledningsanlæg med bassiner, pumpestationer m.v.)
Niveau 1 (kasseregn): På niveau 1 anvendes dimensionsgivende regnintensiteter, der er bestemt efter anvisningerne i Skrift nr. 28, og følgende parametre:
Årsnedbør: 850 mm (I Holstebro Kommune, jf. ” Regional variation af eks-tremregn i Danmark – ny bearbejdning 1979-2005”).
Region: 1 (Vest)
Frekvensfaktor: 0
På grundlag af ovenstående data anvendes følgende dimensionsgivende regnin-tensiteter, baseret på en 10 minutters regn:
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
258
Dimensionering af regnvandsledninger og fællesledninger
Fællessystem: 140 l/s pr. red. ha (Gentagelsesperiode: 2 år)
Regnvandsystem: 110 l/s pr. red. ha (Gentagelsesperiode: 1 år)
Niveau 2 (CDS-regn):
På niveau 2 anvendes konstruerede regn (CDS-regn), bestemt efter anvisnin-gerne i Skrift 28:
Koordinater:
Northing (WGS84 ZONE 32) : Koordinat jf. nedenstående Easting (WGS84 ZONE 32): Koordinat jf. nedenstående Ved bassiner tæt på Vinderup anvendes: (X,Y) = (6.259.724, 485.828),
Ved bassiner tæt på Holstebro anvendes:(X,Y) = (6.246.106, 475.193)
Ved bassiner tæt på Ulfborg anvendes: (X,Y) = (6.237.278, 457.458).Regnvarighed: 240 min.
Tidsskridt: 1 min.
Assymetrikoefficient: 0,5
Niveau 3 (regnserier):
På niveau 3 anvendes repræsentative regnserier, udvalgt efter anvisningerne i Skrift 28. Generelt vurderes nedbørsstation 24929 Herning Renseanlæg at være repræsentativ for Holstebro Kommune.
Befæstet oplandsareal
Der gennemføres en inddeling og beskrivelse af det befæstede oplandsareal (på brøndniveau), hvorfra der er afledning til regn- eller fællessystemet. Til hvert brøndopland knyttes oplysninger om areal (ha) og befæstelsesgrad (%).
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
259
Dimensionering af regnvandsledninger og fællesledninger
Sikkerhedsfaktorer
Iht. anbefalingerne i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 (Funktionspraksis for af-løbssystemer under regn) og Skrift nr. 29 (Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer).
Den samlede sikkerhedsfaktor multipliceres med regnintensiteten.
Statistisk usikkerhed: 1,2 (niveau 1) 1,05-1,2 (niveau 2 og 3)
Faktor afhænger af beregningsmodellens nøjagtighed, således at der anvendes en høj faktor (1,2) for simple modeller og en lavere faktor (1,05) for detaljerede modeller.
Klimaforandring: 1,2 (gentagelsesperiode på 2 år) 1,25 (gentagelsesperiode på 5 år) 1,3 (gentagelsesperiode på 10 år) Faktor tager højde for den fremtidige forøgede nedbør som følge af klimaforan-dringer.
Fortætning: 1,1 (eksisterende oplande)
1,0 (nye oplande)
Faktor tager højde for den fremtidige fortætning som følge af bebyggelse og be-fæstelse af ubefæstede arealer.
Øvrige faktorer
Hydrologisk reduktionsfaktor: 0,8-1,0
Hydrologisk reduktionsfaktor angiver den del af nedbøren fra de befæstede arealer, som afledes til kloaksystemet.
Initialtab: 0,6 mm
Initialtabet er den del af nedbøren, som skal falde, før den egentlige overfladeaf-strømning begynder.
Dimensionering
Beregning af rørdimensioner udføres udelukkende ved anvendelse af Edb-programmerne MOUSE / MIKE URBAN.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
260
13.8 Klimatilpasning
Byrådet har med kommuneplantillæg nr. 32 vedtaget klimatilpasningspla-nen for Holstebro Kommune. Planen blev vedtaget 17. juni 2014, men de digitale risikokort, hvor den enkelte borger kan orientere sig om oversvøm-melsesrisiko i forhold til en konkret adresse i Holstebro, har siden 17. fe-bruar været tilgængelige fra kommunens hjemmeside.
Klimatilpasningsindsatsen i Holstebro Kommune forventes som udgangs-punkt ikke at ændre prioritering af de kommende års investeringer i kloak-ken, men der vil løbende være fokus på at prioritere anvendelse af midler, der giver maksimalt udbytte for samfundet - også selvom der er tale om utraditionelle løsninger set i en kloakforsyningskontekst.
Vestforsyning og Holstebro Kommune har derfor i fællesskab udarbejdet en aktivitets- og handlingsplan, der systematisk og konkret gennemgår samtli-ge udpegende fokusområder i takt med, at der foretages kloakrenovering og forbedrede hydrauliske beregninger på kloaksystemerne. Vurdering af løsninger, deres prioriteringer og mulighederne for medfinansiering af kli-maprojekter indenfor rammerne af medfinansieringsbekendtgørelsen, fore-tages i et samarbejdsforum med kommune og forsyning.
13.8.1 Klimakriterie
Holstebro Kommune har valgt at arbejde med et klimakriterie for regnbetin-get oversvømmelse i kloakoplandene. Klimakriteriet beskriver den accep-table opstuvning af vand på terræn ved en given gentagelsesperiode for regnen. Klimakriteriet er formuleret ved, at der ikke må være mere end 10 cm vand på terræn ved en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 50 år (CDS 50 års hændelse).
13.8.2 Pilotprojekt Skave
I forbindelse med gennemførelse af kloakseparering i Skave er projektom-rådet anvendt som model for indarbejdning af klimatilpasningsaspekter og evt udvikling af egentlige klimaprojekter efter reglerne om medfinansiering fra forsyningsselskaber. Der er således nedsat en arbejdsgruppe som skal sikre en bred fundering på hele teknik og miljøområdet.
Med henblik på kvalificering af et beslutningsgrundlag om behov for klima-tilpasning er følgende aktiviteter igangsat:
Der er gennemført CIR-kortlægning af befæstelsesgraden i hele kloakoplandet i Skave og der er gennemført reviderede oversvømmelseskortlægninger med ”forfinet” grid-størrelse (1,6x1,6 m).
Desuden er der gennemført kontrolberegninger af det planlagte nye regnvandssystem i den østlige del af Skave.
Der er enkelte områder, hvor der er potentielt skadevoldende opstuvning på terræn (>10 cm v. 50 års hændelsen). Desuden er
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
261
der større opstuvninger af vand i områder, som er udpeget som byggemodningsområder. Der har været foretaget en oplandsinspektion i Skave hvor placering af bassiner, risikoområder og kommende byggemodningsområder blev drøftet.
Evt. borgermøde i Skave i foråret 2015.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
262
14 Pumpestationer og overløbsbygværker
14.1 Indledning
Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af de eksisterende pumpestati-oner, overløbsbygværker og sparebassiner.
Desuden beskrives retningslinier for, hvorledes overløbsbygværkerne fremadrettet reguleres og hvilke krav, der er gældende for dem ligesom der præsenteres en samlet handleplan for samtlige overløbsbygværker og ud-valgte pumpestationer.
Bygværkerne, der omfatter pumpestationer, sparebassiner og overløbs-bygværker, er vist med særskilte signaturer på spildevandsplanens kortdel. Desuden fremgår det af kortene, om kloakbygværker er eksisterende (sta-tus) eller planlagte (plan). Der er samtidig angivet på kortene om, hvorvidt pumpestationerne har nødoverløb eller ej, og tilsvarende om overløbsbyg-værkerne er etableret med sparebassiner.
14.2 Pumpestationer
Der opereres med 3 forskellige typer pumpestationer.
Pumpestationer anvendes til at transportere (pumpe) spildevand eller regn-vand, hvor det ikke er anlægsteknisk muligt eller økonomisk rentabelt at af-lede spildevandet via gravitation. Pumpning benyttes i alle dele af trans-portsystemet fra afløbsinstallation over hovedkloak og renseanlæg til ud-ledning i recipient.
I separatkloakerede områder findes der spildevandspumpestationer med eller uden nødoverløb. Nødoverløbene er her etableret med det formål at undgå kritiske opstuvninger i kældre eller lignende i tilfælde af, at der op-træder en nødsituation f.eks. et pumpesvigt forårsaget af haveri eller mang-lende el-forsyning. Pumpestationer med nødoverløb benævnes PN. Som udgangspunkt skal der ikke være udledning fra disse.
En variant af disse er spildevandspumpestationer, hvor det er konstateret, at nødoverløbene træder i kraft selvom, der ikke er tale om nødsituationer, men fordi der kommer for meget uvedkommende vand til kloakken. Det kan være drænvand, utæt kloak, tidligere fælleskloakerede arealer m.v. Disse pumpestationer benævnes PO. Disse pumpestationer skal undersøges, idet der ligesom ved de førnævnte i princippet ikke skal forekomme udled-ninger fra sådanne pumpestationer.
FAKTA Vestforsyning har i alt ca. 250 spildevandspumpesta-tioner:
133 spildevandspum-pestationer uden nød-overløb.
50 minipumpestationer (åben land) uden nød-overløb.
26 spildevandspumpe-stationer med nødover-løb (PN).
19 spildevandspumpe-stationer med regnbe-tinget overløb (PO).
10 spildevandspumpe-stationer med regnbe-tinget overløb pga fæl-leskloak (PR).
94 stationer er med 1 pumpe og 156 stationer med 2 pumper.
179 stationer er med SRO, alarmer.
Derudover har forsy-ningen 14 regnvands-pumpestationer.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
263
I fælleskloakerede områder er pumpestationer med nødoverløb (PR) at be-tragte som pumpestationer med regnbetingede overløb, idet overløb fra disse primært træder i kraft som følge af store regnhændelser. De er som følge heraf underlagt de samme krav som for overløbsbygværker og vil bli-ve behandlet under afsnittet om overløbsbygværker.
14.2.1 Status
Der er ca. 250 spildevandspumpestationer i Holstebro Kommune. Vestfor-syning driver pumpestationerne sammen med kloaksystemet. Antallet er inklusiv mindre pumpestationer som typisk anvendes til pumpning af spil-devand fra mindre kloakoplande og enkeltejendomme.
Ca. 75 % af spildevandspumpestationerne er overvåget med SRO-anlæg (Styring, Regulering og Overvågning). Alle oplysninger om driften, alarmer og andre forhold bliver registreret på Holstebro Renseanlæg. Alle historiske data bliver gemt og bearbejdet med henblik på kontinuerlig optimering af driften. SRO-anlægget medvirker til at sikre et godt renseresultat og over-blik over driftssituationen.
Figur 14.1 Pumpestation opstillede ved Nupark
Der er etableret nødoverløb på 55 pumpestationer, hvoraf de 26 stammer fra spildevandskloakerede områder (PN). 19 pumpestationer har nødover-løb som følge af uvedkommende vand (PO) og 10 pumpestationer har overløb på grund af regnvand i forbindelse med fælleskloakerede oplande (PR).
Der foreligger ikke udledningstilladelser til de enkelte pumpestationer, men i det omfang kommunen finder det relevant at regulere udledningen, vil der blive meddelt særskilte tilladelser.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
264
14.2.2 Plan
Pumpestationer renoveres løbende afhængig af slidtage, alder, pumpeef-fektivitet m.v.
Udover renovering er det målet, at følgende skal gennemføres på alle stør-re pumpestationer:
Etablering af SRO
Dobbelt pumpebestykning
Alarmer
Ved kloakeringen af ejendomme i det åbne land, samt ved nykloakeringer af planlagte udstykninger vil der løbende blive etableret nye pumpestatio-ner.
I kommunen er der på nuværende tidspunkt identificeret 19 spildevands-pumpestationer, der aflaster på grund af, at der fra oplandet tilføres uved-kommende vand som eks. drænvand. Der skal for disse pumpestationer la-ves en undersøgelse af omfanget af aflastningerne. Dette sker i planperio-den. Undersøgelserne skal danne grundlag for den videre indsats. Der skal udarbejdes en samlet handleplan for pumpestationerne, der beskriver, hvorledes det sikres, at nødoverløbene fremadrettet ikke er i brug udover i nødsituationer.
Udløb_ID By Udløbstype Recipient Handleplan/indsats i planperioden
UHO153S Skjernvej Holstebro
PO nr. 41 Vegen å Lukkes
UNF08S Nr. felding Kirkevej
PO nr. 50 Felding Bæk* Registrering af aflast-ninger og oplandsun-dersøgelser i 2012
UID03S Idom PO nr. 56 Idom Å Registrering af aflast-ninger
UUL04S Staby ef-terskole
PO nr. 326
Afløb fra Luk-kesdam til
Sdr. Landka-nal
Registrering af aflast-ninger og oplandsun-dersøgelser i 2012
UBB01S Bjergby PO nr. 220 Røjbæk Registrering af aflast-ninger
USE06S Sevel PO nr. 222 Gjæven* Registrering af aflastninger
UHB04S Handbjerg PO nr. 210 Hellegård Å Registrering af aflast-ninger
UHB05S Handbjerg PO nr. 209 Hellegård Å Registrering af aflast-ninger
UHB03S Handbjerg PO nr. 208 Limfjorden* Registrering af aflast-ninger
URH02S Rydhave PO nr. 225 Tilløb til bæk nord for Ryd-
have
Registrering af aflastninger
URY03S Ryde PO nr. 226 Hvolbæk* Registrering af aflastninger
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
265
Udløb_ID By Udløbstype Recipient Handleplan/indsats i planperioden
UEJ01S Ejsing POnr. 212 Møgeltoft
Grøft* Registrering af aflast-ninger i 2012
UEJ02S Ejsing PO nr. 214 Møgeltoft*
Grøft Registrering af aflast-ninger
UEH01S Ejsingholm PO nr. 213 Råst Bæk* Registrering af aflast-ninger
UTM02S Tværmose PO nr. 215 Råstgård
Bæk* Registrering af aflastninger
USA02S Sahl PO nr. 216 Sahl Bæk* Registrering af aflastninger
UVI32S Vinderup PO nr. 205 Bjert Bæk* Registrering af aflastninger
UVI34S Vinderup PO nr. 203 Skovlund
Bæk Registrering af aflastninger
UVI33S Vinderup PO nr. 202 Vindelevgård
Grøft Registrering af aflastninger
Tabel 14.1. Oversigt over pumpestationer med overløb grundet uvedkommende vand (PO). Registreringen af aflastningen skal ske i 2011-2013. * Vandløb, der er spildevandspåvirket og vandløb, der kan påvirke nedstrømsliggende spildevandspåvirkede vandløb.
I 2012-2013 skal der endvidere udarbejdes en oversigt over pumpestatio-ner med nødoverløb, overløb, typer af alarmer, SRO, spildevandsopland, antal pumper, pumpenr., udløbsnr. m.v.
14.3 Overløbsbygværker
Overløbsbygværker har til formål at aflaste opspædet spildevand fra kloak-systemet (fælleskloak) til nærmeste recipient for at undgå overbelastning af kloaksystem og renseanlæg under regn.
Overløbsbygværkerne er i mange tilfælde indbygget i selve kloakbrønds-konstruktionen og er derfor ikke synlige. Udløbsvandet fra overløbsbyg-værkerne er af hygiejniske, æstetiske, hydrauliske og stofmæssige grunde ikke ønskeligt i recipienterne.
Generelt er overløbsbygværker placeret i fælleskloakerede oplande eller i forbindelse med indløbsbygværkerne på renseanlæggene.
FAKTA Holstebro kommune har:
37 overløbsbygværker
Heraf:
12 med sparebassin
20 med rist og skum-brædt
3 med rist
1 med skumbrædt
3 bygværker med flow-måler
10 pumpestationer med regnbetinget overløb som følge af fællesklo-ak. (PR)
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
266
Eksempel på overløbsbygværk (snit). Funktion: Et overløbsbygværk regulerer vandmængden i kloaksystemet under regn bl.a. for at undgå oversvømmelser. Når kloaksystemet er fyldt (typisk ved større regnhændelser) løber den overskydende vandmængde således gennem risten og ud i recipienten.
Figur 14.1. Overløbsbygværk
I tilknytning til overløbsbygværker etableres ofte sparebassiner. Når kloak-systemet under regn er ved at blive overbelastet aflastes vandet til bassin-anlægget i stedet for til recipienten. Bassinanlæggene kan dermed reduce-re antallet af aflastninger fra overløbsbygværkerne og hermed også stofud-ledningen til recipienten.
Sparebassiner har til formål at opsamle og tilbageholde spildevand. Spare-bassiner etableres både som interne bassiner, hvor det opspædede spilde-vand opmagasineres uden mulighed for overløb, samt som traditionelle bassiner, hvor der fra bassinet er overløbsmulighed.
Udformningsmæssigt opdeles bassinerne typisk i lukkede bassiner (rør-bassiner eller betonbygværker) og åbne bassiner (”jordbassiner”). Spare-bassinerne bør i bynære områder af sundhedsmæssige, hygiejniske og æstetiske grunde ikke være udformet som åbne bassiner (”jordbassiner”) ligesom åbne sparebassiner af samme grund skal være indhegnet.
Skumskærm
Vandret rist
Overløb til recipient
Kloaksystem (fællessy-stem - både regn- og spildevand)
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
267
Sparebassin
Formål: Opsamle det sammenblandede spildevand og regnvand fra fællessy-stemet, så dette vand senere kan ledes til et renseanlæg og ikke til nærmeste vandløb eller sø.
Hvor: Ved overløb til vandløb, søer eller kystvande.
Sparebassiner etableres udelukkende, hvor det økonomisk er mere fordel-agtigt at etablere bassin ift. separering af oplandet eller hvor der i forhold til kloaksaneringsplanen går for lang tid før et givent område er separeret og det derfor af hensyn til recipienttilstanden er nødvendigt med et sparebas-sin forinden.
14.3.1 Status
Gennem de seneste år er der gennemført en række tiltag til at reducere ud-ledningen fra overløbsbygværkerne. Disse tiltag er primært gjort ved en se-paratkloakering af delområder i Holstebro, Mejrup, Herrup samt Vinderup.
I 2008/09 er samtlige overløbsbygværker blevet gennemgået med hensyn til tilstand, renseforanstaltninger, opmåling m.v. Der er endvidere lavet SAMBA- beregninger på overløbsbygværkerne. Resultater herfra er vist i bilag 8.
Ved 12 af bygværkerne er der tilsluttet bassinanlæg (sparebassin).
14.3.2 Krav og retningslinier for overløbsbygværker og sparebassiner
Følgende krav og retningslinier ligger til grund for de fremtidige handlepla-ner for overløbsbygværker og sparebassiner i Holstebro Kommune.
I overensstemmelse med det grundlæggende princip om anvendelse af BAT og for at forebygge og forhindre uæstetiske og uhygiejniske forhold i recipienterne, skal overløbsbygværker være forsynet med rist og skumbræt. Dette etableres på samtlige bygværker, der ifølge samba-beregninger aflaster mere end 1 gang om året, jf. bilag 8. Se endvidere plan for bygværker, afsnit 14.3.3 og bilag 6.
Riste etableres med mellemrum på højst 10 mm, men kan accepteres op til 20 mm og skal vedligeholdes og renses mindst 1 gang om året. Ved store overløbsbygværker med overløb til sårbare recipienter bør der etableres finrist (f.eks. 4-5 mm risteafstand) med automatisk fjer-nelse af ristegods. Dette vurderes konkret af miljømyndigheden.
Overløbsbygværker skal på sigt nedlægges som følge af separering. Nedlæggelsen skal ske, når oplandet er fuldt separeret.
Anvendes åbne jordbassiner som sparebassiner skal der opsættes hegn og de skal placeres udenfor bymæssig bebyggelse.
Overløbsbygværker, der ikke aflaster ifølge samba-beregningerne, men som ikke nedlægges skal have registrering for overløb. Øvrige bygværker, der aflaster, skal enten have flowmåler eller registrering jf. handleplanen, se afsnit 14.3.3.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
268
Der skal årligt indberettes aflastede mængder til kommunen.
Overløbsbygværker skal som udgangspunkt dimensioneres for en af-lastningshyppighed på n=½ -1. Kravene fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af recipientens følsomhed.
Overløbsbygværker, der aflaster til vandløb, hvor der er hydrauliske problemer eller risiko for sådanne, skal som udgangspunkt have spa-rebassiner med en overløbshyppighed på maksimalt en gang hvert 5 år. Kravene fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af reci-pientens følsomhed.
Overløbet fra bygværket/sparebassinet til recipienten skal så vidt mu-ligt neddrosles til den naturlig afstrømning og ved recipienter, der er hydraulisk overbelastede kan kravet skærpes. Kravene fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af recipientens følsomhed og på baggrund af øvrige udledninger til samme recipient.
Ovenstående retningslinier er implementeret i handleplanerne for overløbs-bygværker. Der er ikke planlagt etableret sparebassiner på samtlige byg-værker, men i planperioden vurderes behovet for sparebassin i forhold til de enkelte recipienter og såfremt det findes nødvendigt inden de planlagte separeringer påbydes de nødvendige foranstaltninger.
14.3.3 Plan
Det er kommunens overordnede mål at minimere udledningen fra over-løbsbygværkerne. Dette kan gøres på to måder – separering eller forbedret rensning med foranstaltninger som rist, skumbræt, sparebassiner m.v.
Som udgangspunkt vil der i planperioden blive separeret en del områder. Dette betyder, at der i disse oplande som udgangspunkt ikke skal etableres sparebassiner, men at der som minimum skal isættes rist og skumbræt.
Der er ca. 10 overløbsbygværker, jf. bilag 6, der i dag udleder til recipienter, hvis målsætning ikke er opfyldt. I de situationer er det vurderet om der skal etableres sparebassin inden en evt. planlagt separering. Ligeledes er der foretaget en konkret vurdering i forhold til de overløbsbygværker, der afla-ster til højt målsatte vandløb og vandløb med lav vandføring.
Der er endvidere planlagt videreførsel af overvågning af aflastninger på ud-valgte overløbsbygværker, så der opnås et bedre kendskab til det reelle an-tal aflastninger, samt varighed og aflastningsmængde. Her er prioriteret de bygværker, der ikke umiddelbart står for at skulle nedlægges som følge af separering.
Indsatsen er prioriteret tidsmæssigt ud fra hensyn til:
Overløbsbygværker, der er årsag til manglende målsætningsopfyl-delse ja Vandplanerne.
Begrænsning i udledte stofmængder jf. Vandplaner.
De generelle retningslinier (kapitel 7).
På baggrund af ovenstående er der udarbejdet handleplan for samtlige overløbsbygværker, jf. bilag 6 og nedenfor.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
269
Bygværker, der skal renoveres i planperioden
Nedenstående skema indeholder de bygværker, der skal renoveres i plan-perioden.
Renovering består af både etablering af skum/ristebræt samt almindelig re-novering. Derudover er angivet om der skal etableres måleudstyr til regi-strering af aflastede mængder/antal nødoverløb.
Måleudstyret kan bestå af eks. registrering af overløb, hvilket vil være ty-pisk, hvis det er ved udledning til store vandløb og hvor der er tale om at skulle konstatere om der faktuelt er overløb.
Ved mindre og mere sårbare vandløb vil der blive stillet krav om etablering af flowmålere.
Bygværk Id Udløbs id Plantiltag Tidsplan
Dalen A8AS102 UHO136S Der registreres for over-løb. Bygværket nedlæg-ges sandsynligvis i 2015.
2013
Kielgasten A8BS001 UHO134S Der registreres for over-løb. Skal muligvis ned-lægges.
2011
Sønder-landsgade
A29S162 UHO135S Der registreres for over-løb. Skal muligvis ned-lægges.
2012
Bisgårdmark A4DF007 UHO24S Rist, samt registrering for overløb
2013
Indløb vest A4DS008 UHO23S Rist, samt registrering for overløb
2013
Herningvej A28F001 UHO12S Samt registrering for overløb
2011-2015
Hyllingsalle A13S054 UHO61S Rist, skumbræt flowmå-ler, oplandet undersøges,
202013/2014
Nibsbjerg A34F001 UHO22S Flowmåler 2012/2013
Måbjerg Kir-kevej
A2DS076 Rist, registrering af over-løb
2013/2015
Østerbroga-de
A25F048 UHO07S Rist, registrering af over-løb
2012/2014
Norgesvej A25F018 UHO11S Forhøjelse af overløbs-kant, rist og skumbræt, registrering af overløb
2014/2015
Slotsgade A09S015 UHO136S Rist, overløbskant forhø-jes, der registreres for overløb
2013/2014
Vasen A28F028 UHO17S Bygværk nedlægges i2014. Oplandet separe-res.
2011-2014
Tvis I02F077 UTV01S Flowmåler 2012/2013
Tvis I02F102 UTV02S Flowmåler 2011
Nr. Felding F02S001 UNF03R Flowmåler 2011
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
270
Bygværk Id Udløbs id Plantiltag Tidsplan
Hogager M01F002 UHA01S Rist og skumbræt, regi-strering af overløb
2014
Hvam J01F001 UHV01S Flowmåler, renovering 2013-14
Borbjerg K00S004 UBO04S Bygværk nedlægges 2019
Bymarken C52100B USN01S Flowmåler 2012
Sognegårds-vej
C45200F UHU01S Flowmåler 2012
Mejsevej C41000O UHU01S Flowmåler 2012
Ulfborg rens C100000 UUL02S Rist, skumbræt, flowmå-ler
2011
Vemb rens B110000 UVE01S Rist og skumbræt samt flowmåler
2011
Burvej Vemb B120900 UVE02S Rist og skumbræt samt registrering af overløb
2014
Bur rens A111100 UBU04S Rist og skumbræt, Regi-strering af overløb.
2012
Vinderup rens
I25F003 UVIO03S Rist samt flowmåler 2011/2015
Ålykkevej 190F610 UVI01S Registrering af overløb 2011
Handbjergvej 131R205 UVI25S Registrering af overløb, nedlægges 2015/2016
2011/2016
Jattrupvej, Sevel
291P001 USE04S Der registreres for over-løb. Nyt sparebassin
2013/2015
Søgårdsvej 17, Sevel
291S050 USE05S Nedlægges 2014
Herrup pum-pestation
521B050 UHE02S
Registrering af overløb. Nødoverløb fra pumpe-station skal fjernes fra regnudløb, hvis muligt.
2011/2014
Naur Pum-pestation
NNA03S Registrering af overløb 2013
Sahl 218F015 USA01S Registrering for overløb, 2011
Tabel 14.2. Handleplan for overløbsbygværker
Af nedenstående tabel fremgår det på hvilke overløbsbygværker, der plan-lægges en yderligere indsats. Der henvises generelt til tabel 7.11 og 7.12.
Bygværk Id Udløbs id Plantiltag Tidsplan
Herningvej A28F001 UHO12S
Bygværket aflaster 13 gange årligt. Oplandet er planlagt separeret i planperioden. Herefter nedlægges bygværket
2011-2016
Tvis I02F077 UTV01S
Hvis vandløbets mål-sætning ikke er opfyldt efter indsatsen i det åbne land i 2012/4 ud-vides det eksisterende sparevolumen ellers afventes separering af
Der afventes nye vandløbs-bedømmelser i forbindelse med næste Vandplan. Tvis er plan-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
271
Bygværk Id Udløbs id Plantiltag Tidsplan
Tvis og der etableres i stedet regnvandsbas-sin på store separate udledninger.
lagt separeret i perioden 2027-2028. En evt. frem-rykning af se-pareringen af Tvis kan komme på ta-le.
Skave L02F031 USK07S
Ifølge Vandplanen skal der etableres spare-bassin på overløbs-bygværket i Skave. Skave separeres i ste-det i planperioden. Herefter nedlægges bygværket.
2014-2015
Borbjerg K00S004 UBO04S
Der er foretaget un-dersøgelser i 2013, der viser, at pumpesta-tionen i Borbjerg er for lille til at modtage vandmængderne for Hvam. Der udarbejdes et neddroslingsprojekt hvor mængder udlig-nes med henblik på at nedlægge bygværk ved Borbjerg.
2013-2014
Vinderup Rensean-læg
I25F003 UVIO03S
Da Vinderup by ikke separeres fuldt ud i planperioden skal der i stedet etableres spa-rebassin.
2011-2012
Handbjerg-vej
131R205 UVI25S
Oplandet til dette byg-værk separeres i plan-perioden med henblik på nedlæggelse af bygværk.
2013-2016
Sahl 218F015 USA01S
Oplandet i Sahl under-søges med henblik på at skulle separeres i planperioden. Det vur-deres umiddelbart, at en stor del er separe-ret på ejendomsni-veau. Hvis ikke, sepa-reres det i planperio-den og bygværket nedlægges..
2011-2015
Tabel 14.3. Handleplan for bygværker, hvor der sker yderligere indsats.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
272
Pumpestationer, der aflaster som følge af regn.
Nedenstående spildevandspumpestationer kan aflaste på grund af regn, idet der er tilknyttede fælleskloakerede oplande. Der gælder de samme krav for dem som for overløbsbygværker.
Udløb ID
Pu
mp
esta
tio
n
Hydrau-lisk Op-land ID
Ud
løb
sty
pe
Recipient
Han
dle
pla
n/
Ind
sats
Tid
sp
lan
USA02S Sahl Sahl PR Sahl Bæk Registre-ring
2011
UHA03S Langgade Hogager PR
Byskels-grøften, Tilløb fra Hogager
Overløb nedlægges
2011
UTV16S Smede-gårdsvej
Tvis PR Halgård Bæk
Registre-ring
2011
UBO05S Trabjergvej Borbjerg PR Kirke-bækken
Registre-ring
2011
USK05S Viborgvej Skave PR Skave Å Registre-ring
2011
UHO134S Vigen Holstebro PR Storå Registre-ring
2011
UHO147S Åvænget Holstebro PR Storå Registre-ring
2011
UME02S Storåvej Mejrup PR Vand-kraftsøen
Registre-ring
2011
UHO07S Østerbro-
gade Holstebro PR Storå
Registre-ring
2011
UHO146S Granbak-
ken Holstebro PR Storå
Registre-ring
2011
Tabel 14.4 Handleplan for pumpestation med regnbetingede overløb (fælleskloakerede op-lande) (PR).
Hvis det konstateres ved målingerne, at der er aflastninger fra pumpestati-onerne i forbindelse med regn vil der som udgangspunkt blive krav om etablering af rist og skumbræt ved hvert udløb.
14.4 Tilsyn med pumpestationer og bygværker
Holstebro Kommune fører tilsyn med evt. udledninger fra pumpestationer og bygværker og det er kommunens hensigt i denne og næste planperiode at:
sikre gennemført de tiltag, der er planlagt jf. handleplanen for over-løbsbygværkerne og pumpestationerne.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
273
i tæt samarbejde med forsyningen at revidere handleplanerne i det omfang det findes nødvendigt.
At foretage de nødvendige tilsyn og i nødvendigt omfang meddele de nødvendige udledningstilladelser til regulering af udløb fra pum-pestationer og bygværker. Tilladelserne vil blive meddelt med ud-gangspunkt i kommunens retningslinier jf. kapitel 7 og retningslinier for bygværker.
14.5 Nuværende og fremtidige stofbelastninger
I nedenstående tabel 14.5 og 14.6 er de samlede stofmæssige udledninger fra overløbsbygværkerne vist. Udledninger er opdelt på udledninger til Nis-sum Fjord og til Limfjorden. Holstebro Kommune udleder ikke spildevand fra bygværker til Ringkøbing Fjord.
Biologisk materiale
[kg BOD/år] Total kvælstof
[kg N/år] Total fosfor
[kg P/år]
Limfjord 920 250 70
Nissum Fjord 3.540 1020 270
Samlet 4.460 1.270 340
Tabel 14.5 Uledning af NPO til Limfjorden og Nissum Fjord fra overløbsbygværkerne i sta-tus.
Biologisk materiale [kg BOD/år]
Total kvælstof [kg N/år]
Total fosfor [kg P/år]
Limfjord 50 10 5
Nissum Fjord 180 50 10
Samlet 230 60 15
Tabel 14.6 Uledning af NPO til Limfjorden og Nissum Fjord fra overløbsbygværkerne i plan, 2010.
Der er ved beregningerne forudsat, at planen er fuld gennemført med hen-syn til separeringen. Der er kun mindre oplande i Vinderup og Ulfborg, der ikke bliver separeret. Sammenlagt er der regnet med, at udledningen fra bygværkerne skønsmæssigt bliver reduceret med 95 %.
Den største miljømæssige gevinst i forhold til at få mindsket/fjernet udled-ningerne fra overløbsbygværkerne er miljøet i nærrecipienterne.
Der henvises til miljøvurderingen i kapitel 20 for en samlet effekt af separe-ringen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
274
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
275
15 Regnbetingede udledninger
I følgende kapitel beskrives status og plan for de separate regnbetingede udledninger, herunder oplysninger om antallet af bassiner, udløb, udledte stofmængder i status og plan.
Endvidere beskrives, hvilke krav kommunens stiller til regnvandsbassiner, herunder krav til dimensionering, anlæg, drift og funktion.
De eksisterende regnudledninger er vist med særskilte signaturer på spil-devandsplanens kortdel. Desuden fremgår det af kortene, om der til udlø-bene er tilknyttet bassiner og/eller om der er planlagt bassiner.
15.1 Eksisterende og kommende regnbetin-gede udløb
Holstebro Kommune ønsker gennem denne spildevandsplan at sikre, at nye og i noget omfang eksisterende regnbetingede udløb ikke er til hindre for, at recipienten kan opfylde målsætningen. Derudover har kommunen et generelt mål om at reducere stof-udledningen til kommunens vandløb via etablering af bassiner. Holstebro kommune er myndighed på administratio-nen af udledningstilladelserne for forsyningens og andre regnvandsudløb – og overløb.
Udledningen af regnvand fra separatkloakerede systemer sker via regn-vandsudløb direkte til recipienten, evt. efter en mindre rensning og hydrau-lisk neddrosling. Udløb fra separate regnvandsledninger aflastes hver gang det regner mere end 0,5 - 1 mm. De store regnskyl sker som oftest om sommeren og først på efteråret, hvor de lokale tordenskyl introducerer me-get store vandmængder i kloaksystemet. For at modvirke de hydrauliske problemer ved de regnbetingede udløb etableres udløb fra separate områ-de oftest med regnvandsbassin som er dimensioneret til at gå i overløb hver 5. til 10. år afhængig af recipienten.
Udledninger fra fælleskloakken sker via overløb fra overløbsbygværkerne. Det er de store og længerevarende regnskyl, der som oftest bevirker, at fælleskloakerede kloaksystemer aflaster vand til recipienterne.
Der er stor forskel på udledningen fra separat- og fælleskloakken, både med hensyn til stofkoncentrationerne og de æstetiske gener.
Indenfor de kloakerede områder er de regnbetingede udledninger inddelt i forsyningens udledninger og private udledninger.
Udenfor kloakopland håndteres overfladevand ved privat foranstaltning som eks. nedsivning eller udledning til recipient. Der søges om tilladelse
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
276
hertil af den enkelte grundejer og der meddeles tilladelse med de samme krav som beskrevet i det følgende. Med hensyn til etablering af faskiner henvises til kapitel 6.
Holstebro Kommune vil lave en generel indsats ved kilden (f.eks. LAR), i systemet (f.eks. magasinering) og ved udløbet (f.eks. nye renseforanstalt-ninger, dykkede udløb).
15.1.1 Eksisterende udløb
Der er i dag 303 regnbetingede udløb i Holstebro Kommune, som fordeler sig på følgende typer: Der er 226 separate udledninger (SR) og 24 registre-rede private separate regnvandsudløb (SR-P), 37 overløb fra bygværker OV og 8 regnbetingede udløb fra pumpestationer (PR) tilknyttet fællesklo-ak. Se bilag 2.
Dertil kommer en lang række udledninger fra vejanlæg og andre regn-vandsanlæg, som ikke er registreret. Det er kommunens hensigt, at det skal i videst muligt omfang skal ske i planperioden.
15.1.2 Eksisterende bassiner
Der er i dag ved spildevandsplanens vedtagelse ca. 100 regnvandsbassi-ner i Holstebro Kommune. Vestforsynings regnvandsbassiner kan ses i bi-lag 9 og andre regnvandsbassiner fremgår af bilag 10.
Vestforsyning er i gang med at indsamle supplerende oplysninger omkring indløbs- og udløbsforhold, vådt volumen, stuvningsvolumen, opholdstid, ud-løbsmængde, regulatorer, vedligeholdelse, drift, mm, således, at der kan skabes et grundlag for den fremtidige drift og evt. yderligere indsats i for-hold til bassinudvidelser, renseforanstaltninger, oprensninger, neddrosling m.v.
15.2 Nye regnbetingede udledninger
Holstebro kommune vil i den kommende planperiode 2011-2016 etablere et stort antal nye kloakoplande, som primært vil blive separatkloakeret, se bi-lag 1.
Afvandingen af disse nye oplande sker gennem udbygning af den nuvæ-rende regnvandskloak og igennem etablering af nye udløb, se bilag 2. I det omfang det er muligt at aflede overfladevand lokalt via nedsivning medta-ges det naturligvis i den overordnede planlægning.
Tilladelse til nye regnbetingede udløb sker i henhold til retningslinierne i nærværende kapitel samt kapitel 6 og kapitel 7.
Samtlige nye regnvandsudledninger i Holstebro Kommune skal have etab-leret regnvandsbassin, herunder skal der som udgangspunkt ved separe-ringer etableres regnvandsbassin på den frakoblede regnvandsdel.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
277
15.2.1 Nye regnbetingede udløb
I forbindelse med byggemodningen af nye kloakoplande samt separering af eksisterende fælleskloak i Holstebro Kommune planlægges der etableret ca. 20 nye udløb. Alle udløb planlægges som separate regnvandsudløb.
Bl.a. i de større byer forventes det, at de nye kloakoplande samt separerin-gen af fælleskloak til regn- og spildevandskloak for regnvandsdelen tilkob-les eksisterende udløb. Ved en evt. revision af eksisterende udledningstil-ladelse kan evt. påbydes udbygning eller etablering af regnvandsbassin.
15.2.2 Nye bassiner
Ved etablering af nye kloakoplande, udbygning af eksisterende kloakoplan-de eller separering af fælleskloakerede oplande, skal der som udgangs-punkt etableres et regnvandsbassin.
Regnvandsbassinerne skal etableres i henhold til retningslinjer angivet i dette kapitel.
Der er i denne spildevandsplan planlagt etableret ca. 70 nye regnvands-bassiner. Ca. 45 af disse etableres som følge af byggemodningsområder. Dvs. de resterende 25 nye bassiner er planlagt etableret på eksisterende udløb for dels at neddrosle udledningen til recipienten og for dels at mind-ske stofbelastningen. Derudover er der planlagt udvidelser af eksisterende bassiner.
Det forventes ikke, at alle regnvandsbassiner etableres i nærværende planperiode. Mange regnvandsbassiner etableres i forbindelse med de en-kelte kloakoplande forinden de kobles på det eksisterende kloaknet. De har således ikke nødvendigvis egen udledning til recipient.
Bilag 1 viser nye kloakoplande som etableres efter separatprincippet og bi-lag 2 viser de nye udløb. Af disse skemaer fremgår bassinerne – både nye bassiner og udvidelse af eksisterende. Tilsvarende kan bassinerne ses på kortmaterialet.
15.3 Krav til bassiner
Regnbetingede udløb fra fælles- og separatsystemer varierer lokalt i deres fysiske, kemiske og mikrobiologiske sammensætning, følgelig vil effekterne være forskellig fra gang til gang.
Dynamikken i regnbetingede udløb og den dertilhørende forurening og be-lastning er så varierende, at tidsskalaen for effekternes varighed bliver et vigtigt begreb i deres karakterisering. Nogle effekter manifesteres øjeblikke-lig, mens andre først bliver et problem efter længere tid, på grund af en ak-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
278
kumulering i recipienterne. Normalt kan effekter karakteriseres som væren-de henholdsvis akutte og akkumulerende effekter.
Den akutte effekt observeres øjeblikkeligt og skyldes f.eks. stigende vand-føring (oversvømmelser, erosion mm.), iltning af organisk stof (forringelse af iltkoncentrationen i recipienten), en forurening med fækale bakterier og fiskedød.
Transport i recipienten, inklusiv opblanding og dispersion er vigtige fæno-mener, som har indflydelse på den resulterende koncentration og derved også på den resulterende effekt i recipienten.
Varigheden af belastningen overstiger generelt perioden for afsmeltning og regn, og varierer alt efter belastningens størrelse.
Varigheden, hvor recipienten er påvirket efter en belastning, svinger mel-lem få timer i recipienter med stor gennemstrømning og 1-2 dage i "stille-stående" vande.
Akkumulerende effekter er generelt et resultat af en opbygning af forure-ningskomponenter i recipienten. Eksempler på denne akkumulering er eut-rofiering i søer og fjorde samt toksiske virkninger som følge af frigivelse af giftstoffer fra sedimentet.
Effekterne fra regnbetingede udløb er mest alvorlige i små bække, hvor forøgelsen af vandføringen er stor og fortyndingen af overløbsvandet er minimal. Disse små bække kan på samme tid blive beskadiget af udlednin-gen af forurenende stoffer samt af resuspension og erosion, som kan øde-lægge vandløbsbunden.
I større vandløb er der en større fortynding og dispersion og små overløbs-hændelser har derfor generelt mindre effekt på vandkvaliteten. Erosionen som følge af regnbetingede udløb vil generelt også have relativt mindre be-tydning i de større vandløb.
I kystområder sker der generelt kun en fækal forurening pga. det store vandvolumen. Forureningen kan dog også bevirke en akkumulering af næ-ringssalte samt en forurening af sedimentet, især med tungmetaller og an-dre miljøfremmede stoffer.
15.3.1 Dimensionering af bassiner
Bassiner kan, hvis de er dimensioneret korrekt, have store miljømæssige gevinster, både hydrauliske og stofmæssige.
Nedenstående punkter vurderes vigtige i vurdering af behovet for regn-vandsbassiner:
Kontrolleret afledning af regnvand under regn.
Minimering af risikoen for oversvømmelse.
Recipient beskyttelse.
Minimering af erosion.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
279
Udskylning/udvaskning af forskellige vandlevende arter.
Stoftilbageholdelse/stoffjernelse ved etablering af vådt volumen og dykket afløb.
Kontinuert vandtilledning til vandløb med lav basisvandføring.
Afhængig af den modtagende recipient er ovenstående effekter enten væ-sentlig eller uvæsentlige. F.eks. er det ikke umiddelbart nødvendigt at lave stuvningsvolumen såfremt udløbet sker til et havområde el. en sø, mens der kan være behov for tilbageholdelse og fjernelse af bl.a. fosfor.
Det våde volumen eller permanente volumen i et regnvandsbassin har stor tilbageholdelse af forureningskomponenter. Flere undersøgelser i Danmark og udlandet har vist, at selv små bassiner har en tilbageholdelseseffekt på flere forureningskomponenter, bl.a. næringssalte og tungmetaller.
På baggrund af erfaringerne med LIFE-TREASURE ( www.life-treasure.dk ) projektet er der udarbejdet en teknisk vejledning i funktion, dimensionering og drift af våde bassiner til videregårende rensning af afstrømmet regnvand fra tage og øvrige befæstede arealer.
Hovedformålet med projektet var at demonstrere og verificere, hvordan man ved anvendelse af forholdsvis simple teknologier kan opnå en meget god rensning af strømmende regnvand fra urbane overflader og veje. På trods af, at forureningsindholdet i afstrømmende regnvand generelt fore-kommer i forholdsvis lave koncentrationer, forventes det, at der kan opnås rensegrader mellem 80 % og 95 % for fosfor, tungmetaller og organiske mikroforureninger. Det er desuden et vigtigt element i projektet, at syste-merne udformes som semi-naturlige søer, der kan bidrage til et forbedret urbant miljø.
Undersøgelser i bl.a. Norge har vist, at selv små bassiner med et relativt lille stuvningsvolumen og et større vådt volumen har en stor tilbageholdelse af metaller og næringssalte.
DANVA udarbejdede i 2006 et katalog over mulige tiltag mht. regnbetinge-de udløb (Regnbetingede udledninger – Katalog over teknologier til reduk-tion af effekter i miljøet, 2006).
Dette katalog nævner følgende nødvendige volumen ved etablering af våde bassiner til følgende: ”Bassinvolumenet bør være 150-250 m3 pr. red. ha. plus et magasineringsvolumen, idet graden af rensning afhænger af volu-menet”.
Med udgangspunkt i ovenstående volumener fastsætter Holstebro Kom-mune følgende rensegrader for udvalgte vandkvalitetsparametre med et vådt bassin på 200 m3/red. ha.
Materiale om regnvands-bassiner/regnvands-håndtering
Teknisk vejledning fra LIFE-TREASURE, december 2009
DANVA´s katalog over tekno-logier til regnbetingede udled-ninger
LAR i Danmark – Idekatalog (www.laridanmark.dk)
IDA Spildevandskomiteen ”Miljø og regnvandssystemer – erfaringer og anbefalinger, juni 2006
www.separatvand.dk
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
280
COD BOD N P
Stofreduktionsfaktor ved forsinkelses-bassiner med vådt volumen på 200 m
3/red. ha..
0,65
0,75 0,35 0,65
Tabel 15.1. Stofreduktionsfaktor ved etablering af vådt volumen på 200 m3/red. ha
Reduktionsgraderne er ikke anvendt i den samlede opgørelse af den nuvæ-rende udledte mængde, men vil blive anvendt, så snart der foreligger ende-lige oplysninger om regnvandsbassinernes våde volumen og stuvningsvo-lumen. Disse oplysninger vil løbende blive opdateret i spildevandsplanen. I nedenstående tabel 15.2 er angivet dimensioneringskravene til bassiner i tilknytning til de forskellige recipienter. Det er med kravene vurderet, at de aktuelle recipienter ikke belastes i et omfang, der gør, at udledningerne vil forringe tilstanden i forhold til, at recipienterne kan leve op til miljømålene. Det skal dog bemærkes, at der er tale om vejledende krav og at de endeli-ge krav fastsættes i forbindelse med de enkelte udledningstilladelser.
Recipient Gentagelsesperiode
[antal pr. år]
Afløbsvandføring [l/s pr total op-
land]. ***
Vådt Vol.
****
Stuvnings vol.
Vandløb med mil-jømål jf. vandpla-nen 1/5* 1 l/s pr. ha**
Ja
200 m
3/red. Ha
Ja
Større vandløb (medianminimum større end 1000 l/s) med miljømål jf. vandplanen
1/5 1-2 l/s pr. ha
Ja
200 m
3/red.ha
Ja
Øvrige vandløb uden miljømål (afhænger af nedstrøms reci-pient)
½-1/5 1-2 l/s pr. ha
Ja
150 m
3/red.ha
Ja
Søer med miljø-mål høj og god økologisk tilstand 1/5* Konkret vurdering
Ja
250 m
3/red. Ha
Konkret vurdering
Vandområde som fjord, hav
Konkret vurdering Konkret vurdering
Konkret vurdering
250 m
3/red.ha
Nej
Tabel 15.2 Vejledende dimensioneringskrav til nye bassiner.
* kan skærpes til 1/10, hvis der eksempelvis er tale om vandløb eller søer med højt miljømål og hvor miljømålet ikke er opfyldt. Ligeledes hvis der er tale om vandløb, der er hydraulisk overbelastede
** Ved meget følsom recipient, kan afløbsvandføringen evt. styres således at tømningen af bassiner kan ske gradvis stigende.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
281
*** Minimum 5 l/s. Kan dog nedsættes yderligere, hvis der er tale om afledning til en hydrau-lisk overbelastet recipient.
**** Det våde volumen kan øges, såfremt der er tale om udledninger til vandløb, hvor mål-sætningen ikke er opfyldt og hvor der kræves særlig indsats. Tilsvarende kan det øges, hvis der er tale om særlig forurenet overfladevand.
Anlæg omfattet af dimensioneringen:
Alle nye regnvandsudløb samt ændringer af eksisterende regnvandsudløb.
Gældende for begge er, at det er betinget af fysisk mulighed for arealerhvervelse til bassinet. Såfremt der ikke kan etableres jordbassiner skal undersøges alter-native muligheder for volumen eks. rørbassiner, nedsivning el. lign til reduktion af regnvandsmængden.
Dimensionering af stuvningsvolumen:
Dimensioneringen af regnvandsbassiner, opdeles i henhold til de beskrevne ni-veauer 1, 2 og 3 i Skrift nr. 27 fra Spildevandskomiteen.
Niveau 1 og 2 (mindre komplekse områder herunder byggemodningsom-råder):
For niveau 1 og 2 anvendes Følgende regneark ”Regional Regnrække, ver. 4.0” fra Spildevandsvandskomiteen.
Følgende faktorer anvendes til beregning i regnearket:
Koordinater:
Northing (WGS84 ZONE 32) : Koordinat jf. nedenstående Easting (WGS84 ZONE 32): Koordinat jf. nedenstående Ved bassiner tæt på Vinderup anvendes: (X,Y) = (6.259.724, 485.828),
Ved bassiner tæt på Holstebro anvendes:(X,Y) = (6.246.106, 475.193)
Ved bassiner tæt på Ulfborg anvendes: (X,Y) = (6.237.278, 457.458).
Gentagelsesperiode (år) ved etablering af bassiner med udløb til recipient:
Jf. tabel 15.2.
Gentagelsesperiode (år) ved etablering af bassiner i forbindelse med tilslutnin-ger:
DS 432 angiver gentagelsesperioder ved forskellige anvendelsesområder. Det er grundejeres egen beslutning og eget ansvar at sikre at afløbssystemer på egen grund er dimensioneret tilstrækkeligt i forhold til anvendelsen af arealerne og at overfladevand fra ejendommen ikke giver anledning til oversvømmelse af naboarealer m.v. Det er således grundejeren, der træffer beslutning om, hvor of-te en overbelastning af systemet kan accepteres. Husk at tage højde for klima-ændringer med øgede regnintensiteter. Kommunen foreslår, at bassinvolumen
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
282
dimensioneres for n=1/5.
Sikkerhedsfaktor (Fra Skrift 27):
Holstebro Kommune har besluttet, at sikkerhedsfaktoren på stuvningsvoluminet som minimum sættes til 1,0, svarende til ingen ekstra sikkerhed. Det er op til an-søger at beslutte om der skal regnes med klimafaktor ved dimensionering af bassinvolumen. Dimensionsgivende regn til bassiner anses generelt at være længerevarende lavintense regn, hvorfor der ikke stilles krav til ansøger om at anvende en specifik klimafaktor på regnvandsbassinet. Det anbefales dog, at ansøger selv vurderer behovet og heri blandt andet inddrager sikkerheden for at kunne håndtere overløbsvandet, når regnvandsbassinet går i overløb.
Befæstet areal (ha):
Det totalt befæstede areal der tilløber bassinet indtastes her.
Hydrologisk reduktionsfaktor (-):
Sættes til 0,8-1,0, såfremt denne faktor ikke kendes.
Afskærende lednings kapacitet ved udledning til recipioent (l/s):
Vilkår fastsættes i udledningstilladelse i henhold til retningslinier i tabel 15.2.
Afskærende lednings kapacitet ved tilslutning til kloak (l/s):
Vilkår i tilslutningstilladelse fastsat efter retningslinier i afsnit 6.18.
Tillæg for koblede regn:
Det skal bemærkes at det beregnede volumen af bassinet i regnearket er inklu-siv 20 %, som en effekt fra koblede regnserier. Effekt af koblede regn skal med-tages ved beregning efter niveau 1 og 2 – ellers skal volumen beregnes efter ni-veau 3. Dog kan effekten af de koblede regn undlades ved niveau 1 og 2 bereg-ninger såfremt tømmetiden på bassinet er under 5 timer.
Niveau 3(større komplekse områder med flere bassiner/bygværker o.l.):
Stuvningsvoluminet beregnes via beregningsprogram Mouse eller Mike Urban med LTS, ved brug af regndata fra regnserien: 24929 Herning Renseanlæg.
Ansøgning om udlednings- og tilslutningstilladelse:
Ansøgning om tilladelse til udledning og tilslutning af overfladevand sendes til Holstebro Kommune.
15.3.2 Anlægs-, funktions- og driftskrav til bassiner
Såfremt bassiner og ledningsanlæg, herunder åbne grøfter skal etableres i et område, hvor der skal udarbejdes en lokalplan, vil placering og udform-ning samt landskabelige/æstetiske krav fremgå af lokalplanen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
283
For ikke lokalplanlagte områder i byzone, skal bassiner og ledningsanlæg, herunder åbne grøfter godkendes efter de samme krav som bassiner i lo-kalplanlagte områder. Hvis det skønnes nødvendigt kan kommunen altid lade lokalplaner udarbejde for bassinprojektet.
For ikke lokalplanlagte områder i landzone, skal bassiner og ledningsan-læg, herunder åbne grøfter have en landzonetilladelse og godkendes efter de samme krav som til et lokalplanlagt bassin. Eventuelle vilkår til bassinet stilles i landzonetilladelsen.
Vilkår der er relateret til selve udledningen, hvorved forstås recipienten og miljøtilstanden i denne, stilles i udledningstilladelsen i medfør af miljøbe-skyttelsesloven.
Nedenstående anlægs-, funktions- og driftskrav er gældende for etablering af bassiner i Holstebro Kommune og det er disse krav, der vil danne grund-laget for kommunens tilladelser. Retningslinier og krav er gældende for så-vel eksisterende som nye regnvandsbassiner. Der henvises til www.separatvand.dk, hvor retningslinier for udforming af og krav til bassi-ner er nærmere angivet.
Anlægskrav
Bassinet etableres som udgangspunkt som vådt bassin med fast vand-spejl og bassinet skal anlægges, så det indgår naturligt og rekreativt i omgivelserne. Bassinet skal udformes, så det har en struktur og ud-formning som en lavvandet sø.
Bassinet kan også etableres som tørt jordbassin i det omfang formålet er at udnytte bassinet på en mere kreativ måde, eks til boldbane, ska-terbane. Her skal dog så tages højde for, at der på anden vis skal sikres en stoffjernelse forinden udledningen til recipient.
Bassinet skal som udgangspunkt etableres med varierende anlæg og med mindste anlæg på 1:5. Ved stejlere hældning skal der ved siderne etableres et plateau, hvor der er lav vandstand. Er det ikke teknisk mu-ligt, skal det i beboelsesområder eller andre områder med alm. offentlig færdsel vurderes om der bør opsættes hegn eller lignende afskærmen-de foranstaltning.
Overløb skal så vidt muligt ske til terræn. Det må dog aldrig kunne foran-ledige gener på anden mands grund. Føres overløb til recipient, bør det ske via trinvis overløb – specielt når det er udløb til sårbare recipienter. Dette vil være et vilkår i udledningstilladelsen.
I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indenfor grund-vandsdannende opland og 300 meters beskyttelseszone for almene og ikke almene vandværksboringer vil der som udgangspunkt blive stillet krav om, at bund og sider af regnvandsbassin etableres med tæt bund. Dette vil være et vilkår i udledningstilladelsen.
Bassinet skal have en opbygning, så det udnyttes fuldt ud. Ved ansøg-ninger om etableringer af bassiner skal det sandsynliggøres, at bassinet med størrelse og indretning kan leve op til de i spildevandsplanen forud-satte rensekrav.
Lokalplanen indeholder landskabelige og æstetiske krav til bassinet, mens ud-ledningstilladelsen efter miljøbeskyttelsesloven in-deholder selve anlægs-, funktions- og udløbskrave-ne til bassinet.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
284
Renseforanstaltninger
Alle bassiner skal etableres med dykket afløb og overløb.
Bassinets sider skal ved indløbet sikres mod erosion og ophvirvling af suspenderet stoffer.
Bassinet skal indrettes med sandfang i forbindelse med indløbet. Sand-fang skal så vidt mulig være indrettet til let og tilgængelig oprensning. Al-ternativt kan etableres et særskilt sedimentationsbassin.
Det skal være muligt at lukke af for udledningen fra bassinet.
I forbindelse med bassiner etableret på virksomheder eller i forbindelse med andre arealer af særlig forurenende karakter, kan der stilles krav om forrensning på selve virksomheden.
Drift og vedligehold
Oprensning af bassiner (Tømning skal fremgå af bassinejeres driftsma-nual. Hyppighed fastsættes som vilkår i tilladelse).
Vedligehold af bevoksning (skal fremgå af bassinejerens driftsmanual og i henhold til til eventuelle krav/aftaler (deklarationer)).
Deponi af oprensede materiale iht. Jordforureningsloven.
Vedligehold (græsslåning mm.) (skal fremgå af bassinejerens driftsma-nual og i henhold til eventuelle krav/aftaler (deklarationer) ).
Tømning af sandfang/sedimentationsbassin (hyppighed fastsættes som vilkår i tilladelse).
Tabel 15.3. Anlægs-, funktions, og driftskrav til bassiner
15.4 Lokal afledning/anvendelse af regnvand (LAR)
Der er flere alternativer til bortskaffelse af regnvand end almindelige bassi-ner med udledning til recipienter og det er kommunen og forsyningens in-tention, at man fremover skal forsøge at arbejde mere kreativt med regn-vandet/overfladevandet, således at det indgår i nærmiljøet på en spæn-dende og naturlig måde og samtidig udgør en så lille miljøbelastning som mulig.
Der vil bl.a. i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen blive ar-bejdet med at sikre at der i så vid udstrækning som muligt gennemføres en lokal håndtering og bortskaffelse af overfladevand.
Dette kan f.eks. ske ved at
Nye bassiner og ledningsanlæg m.v. til håndtering af uforurenet overfladevand søges indarbejdet i rekreative miljøer i byer og bolig-områder, som eks. åbne kanaler, søer m.v.
Boliger kan etableres med grønt tag.
Begrænse brugen af flisearealer (regulering af befæstelsesgraden).
Gennemtrængelige belægninger
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
285
Genanvende tagvand til havevanding, spejlbassiner, vådområde, in-filtrationsbassiner
Nedsivning i regnbede og faskiner.
Særligt vil muligheden for at genanvende regnvand eller lade regnvand indgå i LAR-løsninger i bymiljøer være interessant, da der her kan være store vanskeligheder ved at etablere regnvandsbassiner.
Figur 15.1 Regnvandskanal i bymiljø. Kilde: Danva.
Figur 15.2. Regnvandskanaler. Kilde: Danva
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
286
Figur 15.3. Regnvandsbassin/spejlbassin. Kilde: Danva
I lokalplanen kan kommunen angive retningslinier vedrørende boliger, be-fæstelsesgrad, belægninger m.v.
Lokalplanen kan endvidere udformes med henblik på om der etable-res åbne eller lukkede ledningsanlæg - altså om regnvandet kan opsamles/ bortledes i åbne ledninger i form af vandløb, grøfter, kanaler, der som så-dan har status af spildevandsanlæg.
Det er her vigtigt, at man tænker ind, hvilke ledninger, der er forsyningens (kloakfællesskabets) og hvilke der er privatejede (fællesprivat).
Derudover er det vigtigt, at få aftalt vedligeholdelsesforpligtelsen af lednin-gerne og i fornødent omfang tinglyst deklaration herom.
I kapitel 6 er beskrevet nogle administrative forhold omkring tilladelse til LAR-anlæg, herunder anlæg til opsamling og genanvendelse af regnvand.
15.5 Plan for eksisterende regnbetingede udledninger
Følgende regnvandsudledninger er vurderet på sigt eventuelt at skulle have regnvandsbassin som følge af deres i forhold til vandløbet forholdsvise sto-re hydrauliske belastning. Nogle af udløbene har et eksisterende regn-vandsvandsbassin, mens andre er uden regnvandsbassin.
Der er ved udvælgelsen af udløbene udelukkende taget hensyn til omfan-get af størrelsen og der er som udgangspunkt fokuseret på vandløb, hvis målsætning ikke er opfyldt som følge af spildevand, jf. kapitel 7. Som det tidligere er nævnt afventer indsatsen overfor separate regnbetingede ud-ledninger næste vandplanperiode og nedenstående tabel skal ses som oversigt over de udledninger, som kommunen i den mellemliggende perio-de vil undersøge bla. via recipientundersøgelser med henblik på evt. krav om nye regnvandsbassiner.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
287
I 2013 vil Vestforsyning have udarbejdet en liste med samtlige oplysninger om regnvandsbassiner og heraf vil fremgå oplysninger om udløbsmængde, vådt volumen og stuvningsvolumen, m.v. og det vil bl.a. også være på bag-grund af disse data kommunen vil vurdere, hvor der skal foretages yderlige-re tiltag i forhold til recipienten.
Nedenstående tabel skal ikke betragtes som endelig, idet det kan blive ak-tuelt at fokusere på andre udløb end dem, der er anført i nedenstående ta-bel.
Vandløb Udløbsnr. Anslået bas-sinvolumen i
m3 (jf. Skrift 28)
Bemærkning
Bjert Bæk UVI10R 1.100 m3
Målsætning ikke opfyldt. Vandløbet kan være hy-draulisk og stofmæssigt belastet. Der er mange se-parate udledninger til vand-løbet. Se tabel 7.11 og 7.12
Bjert Bæk UVI12R/11R 400 m3 Do.
Bjert Bæk UVI18R 4.500 m3 Do.
Felding Bæk UNF03R 450 m3
Målsætning ikke opfyldt. Eksisterende bassin har ikke tilstrækkeligt volumen. Se tabel 7.11 og 7.12
Stensgård Bæk
UNF07R 2.100 m3
Skal ses sammen med ovenstående. Stort opland, intet bassin. Udløb til Fel-ding Bæk.
Halgård Bæk UTV03R 1.000 m3
Målsætning er ikke opfyldt. Stort opland, lille bassin, som evt. skal udvides. Se tabel 7.11 og 7.12.
Halgård Bæk UTV04R 480 m3 Do.
Halgård Bæk UTV07R 830 m3 Do.
Halgård Bæk UTV13R 465 m3 Do.
Hvolbæk URY01R 2.750 m3
Målsætning ikke opfyldt. Der er mergelgrav forinden udledningen. Effekten af denne undersøges først. Se tabel 7.11 og 7.12
Møgeltoft Grøft
UEJ03R 2.450 m3
Har et stort opland og intet bassin. Se tabel 7.12
Råstgård grøft UTM01R 600 m3
Målsætning ikke opfyldt. Har et stort erhvervsop-land. Bassin skal evt. udvi-des. Se tabel 7.11 og 7.12
Skave Å USK01R 1.900 m3
Målsætning ikke opfyldt. Har et stort opland og lille
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
288
Vandløb Udløbsnr. Anslået bas-sinvolumen i
m3 (jf. Skrift 28)
Bemærkning
bassin. Skal evt. udvides. Se tabel 7.11 og 7.12
Skave Å USK04R 1.690 m3
Målsætning ikke opfyldt. Har ikke noget bassin og et meget stort opland. Se ta-bel 7.11 og 7.12
Skærbæk å UVI01R 5.095 m3
Målsætning ikke opfyldt. Har ikke noget bassin og et meget stort erhvervsop-land. Se tabel 7.11 og 7.12
Skærbæk å UVI20R 1.800 m3
Målsætning ikke opfyldt. Udledning uden bassin. Se tabel 7.11 og 7.12
Svenstrup Å UVI21R 1.660 m3
Vandløbet løber ud i Skærbæk å, hvis målsæt-ning ikke er opfyldt. Stort opland fra en by. Intet bas-sin. Se tabel 7.12
Vegen Å UHG14R 3.000 m3
Der er bassin på udløbet, men det vurderes at være for lille. Skal undersøges om der skal ekstra volu-men på. Se tabel 7.12
Vegen Å UHG15R 3.900 m3 Do.
Vegen Å UHO18R 8.000 m3 Do.
Vegen Å UHO20R 2.800 m3 Do.
Vindelevgård grøft
UVI16R 1.300 m3
Udledning af overfladevand fra by til lille recipient. Intet bassin Udløb, der evt. bør renses og neddrosles
Vindelevgård Grøft
UVI17R 4.500 m3
Udledning af overfladevand fra by til lille recipient. Intet bassin. Udløb, der evt. bør renses og neddrosles
Tabel 15.4 Oversigt over vandløb, der på sigt bør have etableret bassin. Der er regnet med både stuvningsvolumen og vådt volumen. Det skal vurderes konkret i forbindelse med de enkelte projekter. For at give en vurdering af de potentielle udgifter, der er forbundet med etablering af bassiner på disse eksisterende udløb er regnet med en pris på 350 kr. pr. m
3
bassinvolumen. Dette kan give anledning til anlægsudgifter på ca.19 mio. kr. ekskl. moms (pristal 2010).
De bassiner, der vil skulle etableres i forbindelse med nye boligområder er ikke medtaget i ovenstående tabel.
Bassiner, der skal etableres som følge af separeringer, er ligeledes ikke medtaget, idet der i hvert enkelt separeringsprojekt tages stilling til etable-ring af regnvandsbassin.
Kommunen har dog prioriteret en række separate regnvandsudløb, hvorpå der i planperioden skal etableres regnvandsbassiner. Disse er valgt ud fra, at målsætningen for søerne ikke er opfyldt. Kommunen ønsker at begræn-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
289
se udledningen af fosfor til søerne og finder, at etableringen af regnvands-bassinerne sammen med indsatsen i det åbne land kan bidrage til en væ-sentlig fosforreduktion.
Vandløb Udløbs nr.
Anslået bassin-volumen
(vådt/stuvnings- volumen)
Bemærkning Tidsplan
Gjæven USE02R 1.800 m3
Gjævens målsætning er ikke opfyldt. Forure-ningsbegrænsning i for-hold til Helle Sø. Se ta-bel 7.9.
2014
Gjæven USE03R 1.400 m3 Do. 2014
Helle Sø USE01R 5.000 m3
Søens målsætning ikke opfyldt. Se tabel 7.9
2013
Kirkebækken UBO01R 1.200 m3
Vandløbet løber til Bor-bjerg Møllesø/Holmgård Sø, hvis målsætning ikke er opfyldt. Se tabel 7.9
udskudt
Kirkebækken UBO02R 3.200 m3 Do. udskudt
Mundbjerg Bæk
UHE01R 2.500 m3
Vandløbet løber ud i Stubbergård Sø, hvis målsætning ikke er op-fyldt og der er bade-vandsproblemer. Se ta-bel 7.9 Fosforbegræns-ning i Stubbergård Sø skal også ses af hensyn til Flynder Sø.
2013
Tabel 15.5 Oversigt over vandløb, der i planperioden skal have etableret bassin.
Derudover har kommunen fokus på Frøjk Bæk og Lægård Bæk, som beg-ge løber gennem Holstebro og er vandløb, der er belastet med mange regnvandsudledninger. Vandløbene er højt målsatte.
I Frøjk Bæk skal der foretages en vurdering af, hvorledes man kan optime-re på de eksisterende bassiner før man påbegynder en eventuel etablering af nye bassiner.
I oplandet til Lægård Bæk skal der foretages en undersøgelse af, hvor det er muligt at etablere bassiner. Der er ikke mange muligheder på grund af bebyggelse og derfor skal det vurderes om man kan tage andre eksiste-rende naturligt forekommende lavninger i brug.
Begge undersøgelser er igangsat i 2011 og er afsluttet. På baggrund heraf skal træffes beslutning om evt. fremtidig anlæggelse af bassiner i oplandet til de to vandløb. Der vil derudover ske en optimering af de eksisterende bassiner. Den nærmere plan for dette vil blive beskrevet i næste planperio-de.
Vegen Å er til tider hydraulisk belastet. Derudover er der en stor stofmæs-sig belastning af vandløbet, som følge af mange udledninger fra Holstebro By. Der skal ligeledes her iværksættes en undersøgelse.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
290
Storå løber ligeledes igennem Holstebro og er modtager af store mængder regn- og spildevand. Der foretages i 2011 en vurdering af belastningen af Storå med tilløb, hvilket sammenholdt med oversvømmelsesdirektivet skal munde ud i en handleplan for konkrete indsatsområder for afbødning af høj vandstand i lavtliggende områder langs med Storå.
Udover konkrete tiltag med etablering af regnvandsbassiner skal der fore-tages en vurdering af, hvorvidt de eksisterende regnvandsbassiner har et tilstrækkeligt volumen og om der er de nødvendige rense- og sikkerheds-foranstaltninger i regnvandsbassinerne.
Kommunen vil endvidere vurdere om der på nogle af de eksisterende ud-ledninger/bassiner er behov for en skærpelse af udledningen, herunder om udledningen overholder den eksisterende udledningstilladelse. Dette vil ske i form af tilsyn med regnvandsbassinerne og på baggrund af de oplysnin-ger, som Vestforsyning skal fremsende i 2013 vedrørende bassinernes di-mensionering, opbygning, drift og vedligehold.
15.6 Miljøfremmede stoffer og krav til BAT (Best available technology)
Miljøfremmede stoffer er i stigende grad i fokus som en problematisk effekt af regnbetingede udledninger. Der er tale om en stor gruppe kemiske stof-fer, der stammer fra vejvand, husholdning og industri. Det kan være olie-stoffer, tungmetaller, blødgørere, rengøringsmidler, medicinrester etc.
Tilførslen til vandområderne af visse farlige stoffer skal nedbringes mest muligt gennem anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi (BAT) direk-te ved forureningskilden inden udledning til renseanlæg eller til egen direkte udledning.
Holstebro Kommune vil løbende evaluere hvorvidt de funktionskrav som er specificeret i denne spildevandsplan er tilstrækkelig for at efterleve kravene fra Vandplanerne samt nye tilkommende krav og lovgivning. Fjernelse eller rensning for miljøfremmede stoffer ved udløbet vil afhænge af det specifik-ke stof, kilden og den mulige teknologi.
Holstebro Kommune er bekendt med, at nye muligheder og undersøgelse løbende vil ligge til grund for en forbedring af vandkvaliteten fra regnbetin-gede udløb. Såfremt der skulle blive behov for at stille yderligere generelle rense- el. funktionskrav til regnbetingede udløb, vil dette blive formuleret i et tillæg til spildevandsplanen.
Der henvises endvidere til kapitel 8 vedrørende miljøfremmede stoffer.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
291
15.7 Tilsyn med regnvandsbassiner og regnvandsudledninger
Naturstyrelsen fører tilsyn med forsyningens regnvandsbassiner og udled-dingerne fra disse, mens Holstebro Kommune fører tilsyn med de øvrige regnvandsbassiner og udledningerne fra disse. Det er kommunens hensigt i denne og næste planperiode at:
have gennemført tilsyn med samtlige regnvandsbassiner og væsentlige regnvandsudløb.
regulere regnvandsudledninger, der ikke findes at leve op til planens retningslinier og lovgivningen i øvrigt.
udarbejde tids- og handleplan for etablering af bassiner på ek-sisterende udløb og øvrige renseforbedrende foranstaltninger.
kortlægge øvrige regnbetingede udledninger fra eks. veje.
Derudover skal der ske en kortlægning/registrering af afløbsforanstaltnin-ger/renseforanstaltninger på de resterende regnvandsudløb.
15.8 Nuværende og fremtidige stofbelast-ninger
I nedenstående tabel 15.6 og 15.7 er de samlede stofmæssige udledninger fra de separate regnbetingede udledninger vist. Udledninger er opdelt på udledninger til Nissum Fjord og til Limfjorden. Der er ingen udledninger til Ringkøbing Fjord.
Biologisk materiale
[kg BOD/år] Total kvælstof
[kg N/år] Total fosfor
[kg P/år]
Limfjord 8.250 1.650 400
Nissum Fjord 52.250 10.450 2.600
Samlet 60.500 12.100 3.000
Tabel 15.6 Udledning af NPO til Limfjorden og Nissum Fjord fra de separate regnbetingede udledninger i status.
Biologisk materiale
[kg BOD/år] Total kvælstof
[kg N/år] Total fosfor
[kg P/år]
Limfjord 12.300 2.600 600
Nissum Fjord 75.650 16.150 3.850
Samlet 87.950 18.750 4.450
Tabel 15.7 Udledning af NPO til Limfjorden og Nissum Fjord fra de separate regnbetingede udledninger i plan.
Som det fremgår af ovenstående vil separeringen af de fælleskloakerede oplande samt den store udbygning med kloakoplande i Holstebro Kommu-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
292
ne bevirke, at udledningen af kvæstof og fosfor på sigt stiger med hen-holdsvis ca. 6,5 tons og ca. 1,4 tons. Forøgelsen sker primært til Nissum Fjord.
Ved beregningen er medregnet stofreduktion i bassiner ved alle nye byg-gemodningsområder, i det omfang der er tale om nye planlagte udløb (inkl. perspektivoplande, hvor udledning er forudsat). Derimod er ikke medregnet stofreduktion ved eksisterende bassiner og bassiner, der etableres som følge af separeringer. Potentialet for stofreduktion er således større.
Som udgangspunkt er det forudsat, at alle nye områder separatkloakeres med udledning af overfladevand til recipient, men et af kommunens mål og ønsker er at nedsive mere uforurenet overfladevand lokalt. Udledningen må således forventes at blive mindre.
Effekten af separeringer skal ses i relation til, at der tilføres meget mindre overfladevand til renseanlæggene og dermed falder stofudledningen fra disse væsentligt. Så skønt der sker en stigning i udledningen fra de separa-te udledninger vil udledningen fra renseanlæggene falde. Der henvises til kapitel 20, hvor den samlede stofopgørelse kan ses.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
293
16 Spildevand fra ejendomme i det åbne land
16.1 Indledning
Afledning og rensning af spildevand fra ejendomme og virksomheder i det åbne land op til 30 PE, der ikke er tilsluttet Vestforsynings kloaksystem, re-guleres efter Miljøbeskyttelseslovens regler. I Holstebro Kommune admini-streres disse regler af Teknik- og Miljøforvaltningen.
Følgende kapitel giver udover en generel orientering om ejendoms- og spildevandsforholdene i det åbne land status og plan for indsatsen for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land.
Den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land tager udgangspunkt i de oplande, der oprindeligt blev udpeget i Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt, med de enkelte ændringer, der er i Vandplanerne jf. kapitel 7 om vandløb, søer og havet.
For de øvrige ejendomme i det åbne land er der angivet retningslinier for, hvorledes kommunen fremadrettet vil sikre, at der også på disse ejendom-me med tiden vil ske en miljømæssig forsvarlig spildevandsrensning i det omfang det ikke sker i dag.
For sommerhusområderne er der for hvert område en særskilt status og plan.
16.2 Mål og retningslinier for forbedret spil-devandsrensning i det åbne land
Planlægningen for det åbne land udarbejdes med det mål at reducere spil-devandsbelastningen af de følsomme vandløb og søer for at medvirke til, at miljømålet for vandområderne kan opfyldes. Samtidig har kommunen også et generelt mål om, at belastningen af vores vandmiljø skal mindskes.
Kommunen har fastsat følgende retningslinier til sikring af en forbedret spil-devandsrensning for ejendomme i det åbne land:
Ejendomme, der ligger udenfor kloakopland, skal have en spild-vandsafledning, som er sundheds- og hygiejnemæssig forsvarlig.
I forbindelse med tilbygninger/ombygninger/nyopførelser der medfø-rer ændrede spildevandsafledning/spildevandsforhold skal der fore-
FAKTA Hvad forstås ved spilde-vand fra ejendomme i åbent land?
Det er spildevand fra ejen-domme, der ikke ligger in-denfor kloakopland.
Mål
Ved god og økologisk til-stand forstås ”en tilstand, der udtrykker ”svag afvi-gelse” fra en tilstand upå-virket af menneskelig akti-vitet”.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
294
ligge en spildevandstilladelse i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledning.
Ejendomme inden for oplande til vandløb og søer omfattet af en renseklasse skal have gennemført forbedret rensning indenfor peri-oden 2010-2016.
Ejendomme omfattet af renseklasse skal have gennemført forbedret rensning senest 12 måneder efter påbud er varslet.
Ejendomme, der ligger i umiddelbar nærhed af kloakledning bør som udgangspunkt tilsluttes kloakledning, såfremt det er økonomisk og teknisk muligt.
I forhold til grundvandet har kommunen et ønske om at forebygge forurening ved at sikre, at såfremt ejendomme i det åbne land afle-der spildevand til jorden via nedsivning eller udspreder vaskevand på jordoverfladen, så skal der ske en miljømæssig forsvarlig og ef-fektiv mindste rensning.
Ejendomme, der ligger indenfor områder udpeget i indsatsplaner til beskyttelse af grundvandsressourcer som har en miljømæssig ufor-svarlig og utilstrækkelig rensning via nedsivning skal have forbedret spildevandsrensning.
Derudover har kommunen i kapitel 6 om administrative forhold fastsat en række retningslinier for den mere konkrete sagsbehandling i form af egent-lige vilkår for spildevandstilladelser i det åbne land.
16.3 Status for spildevandsforholdene det åbne land
16.3.1 Ejendomme og afløbstyper
Der er i det åbne land ca. 5.790 ejendomme, hvoraf de ca. 5.390 ejen-domme har egen spildevandshåndtering. De resterende ejendomme har intet afløb.
I Holstebro Kommune fordeler ejendommene udenfor forsyningens kloak-system sig med ca. 1.400 sommerhuse, ca. 230 virksomheder, ca. 700 husdyr- og pelsdyrbrug, ca.1.000 agerbrug samt ca. 2.300 husstande.
Holstebro Kommune har ved fysisk tilsyn registreret spildevandsforholdene på ca. 1.200 ejendomme. Det er kommunens intention, at der på sigt skal føres tilsyn med samtlige spildevandsanlæg i det åbne land.
75 % af spildevandsforholdene er baseret på oplysninger fra BBR.
I henhold til oplysningerne i BBR er der på omkring 16 % af ejendommene et ældre, ikke tidssvarende spildevandsanlæg med efterfølgende udledning til vandløb eller dræn. BBR- oplysningerne er dog behæftet med stor usik-
Spildevandsanlægstyper
2591 godkendte nedsiv-ningsanlæg
1254 ikke godkendte ned-sivningsanlæg
1303 anlæg med udled-ning til recipient
74 minirenseanlæg
15 sandfilteranlæg
54 beplantede filteranlæg.
4 pileanlæg
136 udledning på jordover-fladen
58 samletanke
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
295
kerhed, og erfaringer fra tilsyn på de 1.200 ejendomme hvor der er udført registrering, viser da også væsentlige afvigelser i forhold til, hvad der findes af data i BBR.
I Holstebro Kommune er spildevandsrensningen i det åbne land hovedsa-geligt fordelt på to rensetyper. Nedsivningsanlæg og udledning til vandløb, enten direkte eller via dræn.
Spildevandsanlæg Tilsynsniveau Renseklasse1
Antal
Minirenseanlæg Tilsyn SOP 6
Nedsivning med sivedræn (god-kendte anlæg)
Tilsyn SOP 416
Nedsivning med sivedræn (god-kendte anlæg) (kode 29, BBR)
BBR SOP 2.175
Nedsivning uden tilladelse (sive-brønde)
Tilsyn SOP 156
Nedsivning uden tilladelse (sive-dræn eller sivebrønde) (kode 30, BBR)
BBR SOP 1.098
Samletank m.fl. Blandet SOP 58
Udledning på jordoverfladen (spil-devandsgrøfter)
Tilsyn SOP 136
Intet afløb (ingen spildevand fra ejendommen)
Blandet SOP 398
Biologisk sandfilter, Minirensean-læg
Tilsyn SO 16
Biologisk sandfilter, Minirensean-læg
Tilsyn O 24
E03 og E08 Blandet <O 3
Mekanisk med 100 % udledning Tilsyn <O 55
Mekanisk med 100 % udledning BBR <O 838
Mekanisk med udledning via markdræn
Tilsyn <O 410
I alt 5.791
Tabel 16.1. Opgørelse over kloakforhold på ejendomme og virksomheder der ikke er tilslut-tet kloak. Opgørelsen er foretaget på baggrund af de typer spildevandsanlæg, man anven-der i forbindelse med indberetning til By- og Landsskabsstyrelsen af de årlige udledte mængder fra den spredte bebyggelse. Opgørelsen er foretaget på baggrund af udtræk fra BBR. Tilsyn angiver, at der er viden på baggrund af konkret tilsyn.
1 Renseklassen er et udtryk for hvilken rensegrad, der er påkrævet i forhold til den enkelte
recipient og i relation til spildevandsanlæggene er det et udtryk for om de kan leve op til de krav der nationalt er fastsat til disse renseklasser. Se i øvrigt tabel 16.2.
I kommunen er der 3.845 nedsivningsanlæg, hvoraf de 2.175 ejendomme er registreret til at have ”godkendte” nedsivningsanlæg, men det er kom-munens erfaring, at en del af disse ejendomme er fejlplaceret og nogle burde nok nærmere stå som ikke godkendte anlæg.1.254 ejendomme er
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
296
registreret med ikke godkendte anlæg og dette tal kan forventes at være større.
Ca. 1300 ejendomme udleder enten direkte eller via dræn til vandløb eller søer og antallet af disse ejendomme vurderes at være større. Når kommu-nen har været på tilsyn, har det ofte vist sig, at ejendomme der er registre-ret med nedsivning uden tilladelse, har udledning via markdræn eller direk-te udledning.
Fra disse ejendomme udledes i dag til de fjorde og søer, der særskilt er omfattet af Vandplanen følgende:
Recipient Kg kvælstof pr. år Kg fosfor pr. år Kg BI5 pr. år
Limfjorden 3.200 718 11.953
Nissum Fjord 6.013 1.362 22.808
Ringkøbing Fjord 617 140 2.325
Sø ved Nissum Fjord
0 0 0
1. Strand sø 0 0 0
2. Strand sø 0 0 0
Husby sø 192 44 742
Stubbergård sø 127 29 (46) 491
Holmgård sø 275 60 (43) 973
Helle sø 65 15 253
Borbjerg Møllesø 194 43(16) 728
Vandkraftssøen 1387 314 5223
Skalle sø 85 18 (35) 306
Flyndersø 224 51 (130) 882
Skån sø 35 8 135
Skør sø 0 0 0
Bjørnkær 0 0 0
Vivsø 0 0 0
Sønder Lem Vig 244 55 944
Ladegård sø 0 0 0
Tranemose 0 0 0
Tværmose 35 8 135
Egge sø 0 0 0
Tabel 16.2. Stofudledning fra ejendomme i det åbne land. Stofmængderne er beregnet på baggrund af følgende PE-enhedstal: P: 1kg/PE/år, N:4,4 kg/PE/år BI5: 21,9 kg/PE/år Der er regnet med de afløbskoder, der fremgår af kommunens åben land database GIDAS.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
297
16.3.2 Oplande med renseklasse
Det er Vandplanerne for Nissum Fjord, Limfjorden og Ringkøbing Fjord, der er gældende for så vidt angår fastlæggelsen af de oplande, hvor afledning og rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land, skal ske svaren-de til et bestemt renseniveau.
I Vandplanerne er der imidlertid sket nogle ændringer i udpegningerne i forhold til baseline (Regionplan 2005). I forbindelse med tilvejebringelsen af Vandplanerne kan det konstateres, at flere vandløbsstrækninger opfylder målsætningen og derfor ikke længere er omfattet af kravet om forbedret rensning. For disse vandløbsoplande gælder, at det kun er ejendomme, hvortil der ansøges om nye spildevandstilladelser, at der stilles krav om op-fyldelse af den angivne renseklasse.
Derudover er der i forbindelse med Vandplanerne fjernet miljømål for ud-valgte vandløb og disse er således ikke længere omfattet af nogen rense-klasse overhovedet, medmindre vandløbene ligger i oplandet til et vandløb, hvis målsætning ikke er opfyldt som følge af spildevand fra spredt bebyg-gelse.
Der vil naturligvis altid fortsat skulle ske en miljø- og sundhedsmæssig for-svarlig rensning af spildevandet fra en ejendom i henhold til miljøbeskyttel-sesloven.
Figur 16.1 Figuren viser den geografiske placering af de udpegede oplande.For så vidt an-går en forklaring på de angivne renseklasser henvises til tabel 16.3. SO-NYE refererer til, at renseklassen kun er gældende i forbindelse med ansøgninger om nye anlæg. Der vil ikke blive meddelt påbud om forbedret rensning til ejendomme i disse oplande, så længe vand-løbsmålsætningen er opfyldt. .
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
298
I figur 16.1 er optegnet samtlige renseklasseoplande med udpeget rense-klasse.
I disse oplande gælder det, at ejendomme med udløb til de udpegede vandløbsstrækninger og søer som minimum skal rense spildevandet sva-rende til den fastlagte renseklasse (renseklassen angiver det højst tilladeli-ge forureningsniveau).
I nedenstående tabel er angivet de forskellige typer af renseklasser og den tilhørende reduktionsgrad.
Renseklasse Organisk stof
(BI5) Total fosfor Ammonium/ammoniak
SOP 95 % 90 % 90 %
SO 95 % 90 %
OP 90 % 90 %
Tabel 16.3 Tabellen viser hvilke rensekrav der er for de forskellige renseklasser
SOP: Skærpede krav til reduktion af organisk stof og fosfor samt nitrifikation
SO: Skærpede krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation
OP: Reduktion af organisk stof og total fosfor
Den angivne oplandsgrænse for de enkelte områder svarer til det topogra-fiske opland, se kortbilag 3.01. Oplandsgrænsen er derfor vejledende og kan justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området. Justering af oplandsgrænsen kan f. eks. forekomme, hvis det vi-ser sig, at ejendomme uden for grænsen via drænsystemer eller lignende, afleder spildevand til en udpeget vandløbsstrækning - eller det modsatte, at en ejendoms spildevand afledes til et andet vandløbsopland end det udpe-gede.
16.3.3 Status vedr. forbedret spildevandsrensning i åben land i de tidligere kommuner
Tidsplanen i de tidligere kommuners spildevandsplaner har varieret, og strategien for løsninger har været forskellig. I forbindelse med sammen-lægningen af kommunerne har det været nødvendigt at fastlægge en ny fælles tidsplan for den nye storkommune.
I Vandplanerne er der udpeget ca. 1.657 ejendomme med afløb, som er omfattet af krav om forbedret spildvandsrensning. De tidligere kommuner og ny Holstebro kommune har indtil i dag gennemført forbedret spilde-vandsrensning i oplande, der svarer til, at der i dag kun er ca. 1.181 ejen-domme, der er omfattet af forbedret spildevandsrensning.
Ejendommene fordeler sig på nedenstående renseklasser.
Renseklasse Antal ejendomme omfat-tet af renseklasse jf. Vandplanerne
Antal ejendomme omfattet af Vandpla-nernes renseklasse.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
299
Antallet er reduceret med de oplande, hvor der er meddelt påbud til udvalgte ejendomme.
Intet afløb 517 517
Ingen 3.642 3.642
SO 1.329 1.181
OP 264 0
SOP 64 0
Oplande hvor påbud er meddelt til udvalgte ejendomme, se tabel 16.5
0 476*
Kloakeret 17.294 17.294
I alt 23.110 23.110
Tabel 16.4. Antal ejendomme, der er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning i henhold til Vandplanerne. *Der er meddelt de nødvendige påbud til 130 ejendomme. Status 2013
I de nuværende udpegede forureningsfølsomme oplande resterer der i alt ca. 1.181 ejendomme med afløb omfattet af krav om forbedret spildvands-rensning. Heraf er 218 ejendomme beliggende i kolonihaver i oplandet til Ellebæk, som er planlagt kloakeret og 34 ejendomme er kloakeret.
Det skønnes, at ca. 300-400 af disse 1.181 ejendomme skal have påbud om forbedret spildevandsrensning.
Ulfborg
I tidligere Ulfborg kommune var det planlagt, at den forbedrede spilde-vandsrensning skulle være gennemført i løbet af 2007 og kommunen hav-de registreret afløbsforholdene på ejendomme i de fem oplande, som blev udpeget af Ringkøbing Amt i 2001. Der er sendt påbud ud til disse ejen-domme i november 2008. I Vandplanen er der udpeget 2 yderligere vand-løb til forbedret spildevandsrensning. Det drejede sig om Sund Å og en del af Støvlbæk.
Der var i den tidligere spildevandsplan ingen planer om kloakering i det åb-ne land.
Holstebro
I gl. Holstebro kommune var det planlagt, at den forbedrede spildevands-rensning skulle være gennemført i løbet af 2005-2013.
I gl. Holstebro kommune har man i 2005-2006 registreret afløbsforholdene i 80 % af de udpegede oplande.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
300
I henhold til den gamle spildevandsplan for Holstebro Kommune skulle tre oplande kloakeres: Ellebæk, Albæk og Lægård Bæk. På nuværende tids-punkt er 47 ejendomme i oplandet til Albæk, Torsdal og Lægård Bæk kloa-keret.
På baggrund af erfaringerne med den del af projektet, der er udført, har kommunen valgt, at udtage den resterende del af det planlagte kloakop-land. Økonomien i projektet kunne ikke overholdes i forhold til det forudsat-te. Holstebro Kommune vurderer, at det beløb, det vil koste, at færdiggøre projektet ikke giver en tilsvarende miljømæssig gevinst.
Vinderup
I tidligere Vinderup kommune var det planlagt, at den forbedrede spilde-vandsrensning skulle være gennemført i løbet af 2010-2015.
Afløbsforholdene er registreret i en del af de udpegede oplande, men der er endnu ikke stillet krav om forbedret spildevandsrensning og heller ikke krav om, at ejendommene skal tilslutte sig kloaksystemet.
Der er i den tidligere spildevandsplan ingen planer om kloakering i det åbne land.
Ny - Holstebro Kommune
I nedenstående tabel er det angivet i hvilke oplande den forbedrede spilde-vandsrensning er gennemført samt, i hvilke oplande der i Holstebro Kom-mune efter kommunesammenlægningen er meddelt påbud til den enkelte ejendom om forbedret spildevandsrensning.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
301
Vandløb
An
tal eje
nd
om
me i
op
lan
det
med
afl
øb
An
tal eje
nd
om
me
der
ha
r få
et
påb
ud
An
tal eje
nd
om
me
med
uti
dssv
are
nd
e,
uh
en
sig
tsm
æss
ige
eller
ulo
vlig
e a
n-
læg
1
Ren
sek
las
se
Påb
ud
Bavnbæk2 39 9 3 SO 2008
Støvlbæk – Vemb2 23 7 9 SO 2008
Madumgårde bæk3 35 9 24 SO 2008
Torsdal Bæk 51 28 3 SO 2008
Gjæven – tilløb til Gjæven 30 10 10 OP/SOP 2010
Ladegård Bæk (Stubbergård sø)
34 9 15 OP/SOP 2010
Nautrup Bæk (Stubbergård sø)
61 7 29 OP 2010
Bjørnkær Grøft (Skalle sø)
21 3 12 OP 2010
Agerbæk (Skalle sø) 6 1 2 OP 2010
Kærbækken (Skalle sø) 18 5 8 OP 2010
Forbindelsesløb mel. Helle og Flynder Sø
5 0 3 OP 2010
Strømmen (Stubbergård sø)
17 1 6 OP 2010
Mundbjerg Bæk (Stubbergård sø)
31 0 21 OP 2010
Agersbjerggrøften (Skalle Sø)
14 0 13 OP -
Stokholm Ny Grøft (Skal-le Sø)
4 1 2 OP 2012
Stubbergård Å 13 0 9 OP -
Blakskær Bæk 8 1 2 OP 2012
Knuds Kær 2 0 0 OP -
Hellegård Å – tilløb ved Nåe
16 13 1 OP 2012
Kirkebæk 7 2 1 OP 2012
Bæk ved Fleng (Fleng Bæk)
41 27 2 OP 2012
Albæk4 75 29 11 SO 2013
Torp Bæk5 31 1 4 SO 2013
I alt 582 163 198
Tabel 16.5. Oplande hvor krav om forbedret spildevandsrensning er meddelt ejendommene
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
302
1 Ejendomme med udledning til åbne sivegrøfter, sivebrønde eller udledning på jordoverfla-
den.
2I Vandplanerne er det vurderet, at tilstanden på en mindre del af strækningen er blevet bed-
re. Det vil dog ikke få en betydning i forhold til kravet om forbedret rensning.
3I Madumgårdebæk er ikke længere målsat er og er ikke længere omfattet af en renseklas-
se. Der er dog meddelt påbud til de eksisterende ejendomme i oplandet.
4 25 ejendomme er kloakeret.
5 25 ejendomme skal kloakeres/er kloakeret.
Som tidligere nævnt har ca. 130 ejendomme fået påbud siden 2008 og mange ejendomme har etableret nye anlæg. Den typiske fordeling af anlæg er ca. 70 % nedsivningsanlæg og ca. 30 % minirenseanlæg, pileanlæg, og beplantede filteranlæg.
Kommunen har de sidste år prioriteret indsatsten i det åbne land i søoplan-dene.
16.4 Plan for forbedret spildevandsrensning i udpegede oplande i det åbne land
16.4.1 Prioritering af indsatsen
Holstebro Kommune har prioriteret indsatsen overfor den spredte bebyg-gelse ud fra følgende retningslinier:
Opfølgning på de påbud, der var meddelt ejendomme i de tidligere kommuner.
Påbud til ejendomme, der ligger i oplandet til søer
Påbud til ejendomme, der ligger i oplandet til vandløb, hvor afløbs-forholdene er kortlagte
Af kortbilag 3.03 og 3.04 fremgår tidsplan for påbud til ejendommene i de enkelte oplande.
16.4.2 Tidsplaner for registrering af afløbsforhold og meddelelse af påbud
Afløbsforholdene er på alle ejendommene beliggende inden for de oplande, der er udpeget, blivet undersøgt i 2012 og 2013.
Der er foretaget en registrering af ejendommenes afløbsforhold og det er vurderet om der udledes spildevand til vandløbssystemet. Udledningen til vandløbssystemet kan forekomme via drænsystem – enten ved direkte til-ledning eller ved indsivning til nærliggende drænsystem. I henhold til lov-givningen skal der ikke foretages en vurdering af, om den enkelte ejen-doms bidrag til forureningen af vandløbssystemet er stort eller lille.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
303
De nødvendige renseforanstaltninger kan ifølge Miljøbeskyttelsesloven på-bydes som enten nedsivning eller opfyldelse af den angivne renseklasse for oplandet. Da det kræver et detaljeret kendskab til de fysiske forhold at planlægge nedsivningsløsningen på ejendomsniveau er det valgt at angive de planlagte renseforanstaltninger som et krav om opfyldelse af en rense-klasse. Der vil således blive meddelt påbud om, at rensningen skal kunne opfylde den aktuelle rens eklasse, men der vil ikke blive stillet krav om en bestemt anlægstype.
Kommunen kan varsle og meddele påbud om forbedring af spildevands-rensningen i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 30. Varsel af påbud efter § 30 skal altid følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsy-ningen, såfremt der er tale om en helårsbolig. Se afsnit 16.4.2 om frem-gangsmåde ved forbedret rensning.
Herunder følger en skematisk oversigt over ejendomme, beliggende i op-lande med renseklasse, og hvor der er gennemført registrering af spilde-vandsforholdene, men hvor der mangler at blive meddelt påbud:
Om
råd
e
Vandløb
An
tal eje
nd
om
me i
op
lan
det
med
afl
øb
An
tal eje
nd
om
me,
der
skal h
ave p
åb
ud
An
tal eje
nd
om
me
med
uti
dssv
are
nd
e
uh
en
sig
tsm
æss
ige
eller
ulo
vlig
e a
nlæ
g 1
Ren
sek
las
se
Påb
ud
med
de
les i
4 Hvolbæk (øvre del) 27 13 7 SO 2014
6 Halgård Bæk2 34 22 5 SO 2014
8 Råstgård Bæk/Ålskov Bæk
68 28 20 SO 2014
8 Møgeltoft Grøft6 12 7 3 SO 2014
9 Ellebæk/ Krejlgård Bæk
3
176 44 15 SO 2015
9 Sir Bæk 28 17 3 SO 2015
10 Skave å 61 30 20 SO 2015
10 Skave Å/Stendis Bæk Nord
54 24 3 SO 2015
12 Felding Bæk 42 19 10 SO 2015
13 Brødbæk 42 23 3 SO 2016
14 Bjert Bæk 23 13 3 SO 2016
15 Sund Å5 468 - - SO -
17 Bæk øst for Svenstrup 12 5 2 SO 2016
17 Mindre del af Svenstrup Å
2 2 0 SO 2016
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
304
Om
råd
e
Vandløb
An
tal eje
nd
om
me i
op
lan
det
med
afl
øb
An
tal eje
nd
om
me,
der
skal h
ave p
åb
ud
An
tal eje
nd
om
me
med
uti
dssv
are
nd
e
uh
en
sig
tsm
æss
ige
eller
ulo
vlig
e a
nlæ
g 1
Ren
sek
las
se
Påb
ud
med
de
les i
17 Sahl Bæk6 14 9 0 SO 2016
18 Kvistrup Mølle-bæk/Vejrum bæk
4
10 4 2 SO 2016
I alt 1073 260 96
Tabel 16.6. Oplande, hvor krav om forbedret spildevandsrensning ikke er meddelt, men hvor afløbsforholdene er kortlagt . Forklaring til bemærkninger til skemaet: 1Ejendomme med udledning til åbne sivegrøfter, sivebrønde eller udledning på jordoverfla-
den (Vidensgrundlag A ejendomme). 2
14 ejendomme er planlagt kloakeret. 3 218 ejendomme er kolonihaver, som er kloakeret (er ikke medtaget i summen i tabellen).
4 Vandløb, der ligger i Struer Kommune
5 Sund Å er omfattet af en renseklasse på grund af nedstrømsliggende vandløbsstrækning.
Området planlægges kloakeret i perioden 2013-2015 se afsnit 11.8.4 og 16.7 6 Vandløb, der ligger i oplandet til nedstrømsliggende vandløb, der er påvirket af spildevand
fra den spredte bebyggelse og derfor omfattes af renseklasse.
Kommunen foretager som udgangspunkt ikke tilsyn med ejendomme, som ifølge BBR har godkendte anlæg og hvor der forefindes tilladelse i kommu-nens sagsbehandlingssystem.
I nedenstående tabel er angivet de vandløb, som ifølge Vandplanerne nu opfylder miljømålene eller hvor spildevand fra ejendomme i det åbne land ikke længere vurderes, at være årsag til den manglende målsætningsopfyl-delse. For disse gælder, at der fortsat er en renseklasse, og denne vil fremadrettet blive lagt til grund for kommunens behandling af ansøgning om nye spildevandstilladelser.
Vandløb, hvor spildevandsbelastning fra åben land ikke længere er årsag til
manglende målsætningsopfyldelse eller hvor vandløb opfylder målsætningen se
tabel 7.11.
Renseklasse som lægges til grund i forbindelse med ansøg-ning om spildevandstilladelse
Lægård Bæk/Asmosekær Bæk SO
Nedre del af Ellebæk SO
Bæk ved Fleng SOP
Fælledkær Bæk SO
Hummelmose Å SO
Del af Svenstrup Å SO
Bæk Vest for Svenstrup SO
Tilløb til Bæk vest for Svenstrup SO
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
305
Skovlund Grøft SO
Torsdal Bæk SO
Støvlbæk – Vemb SO
Nedre del af Hvolbæk SO
Tilløb til Gryde Å ved Bovtrup SO
Tabel 16.7 Vandløb/vandløbsstrækninger, som i Vandplanerne er omfattet af krav om for-bedret spildvandsrensning, men hvor målsætning nu er opfyldt eller, hvor det er vurderet, at spildevand fra åbent land ikke længere er årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. For disse vandløbsoplande gælder renseklassen fortsat, men kun i forbindelse med medde-lelse af tilladelse til nye anlæg. Fremgangsmåde ved krav om forbedret rensning af spilde-vand i det åbne land
Miljøbeskyttelsesloven § 30 indeholder hjemlen for udstedelse af påbud til de lodsejere, der skal have etableret forbedret spildevandsrensning.
For spildevandsanlæg under 30 PE som ikke fungerer miljømæssigt for-svarligt giver kommunen påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 30 stk. 4. Et påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Påbud om forbedret spildevandsrens-ning skal følges af tilbud om kontraktligt medlemskab af den kommunale kloakforsyning.
De nødvendige renseforanstaltninger kan ifølge Miljøbeskyttelsesloven på-bydes som enten nedsivning eller opfyldelse af den angivne renseklasse for oplandet. Da det kræver et detaljeret kendskab til de fysiske forhold at planlægge nedsivningsløsningen på ejendomsniveau er det valgt at angive de planlagte renseforanstaltninger som et krav om opfyldelse af en rense-klasse. Der vil således blive stille krav om, at rensningen skal kunne opfyl-de den aktuelle renseklasse, men der vil ikke blive stillet krav om bestemt anlægstype.
De ejendomme, der udleder spildevand til vandløb inden for de relevante oplande, vil få påbud om, at spildevandet som minimum skal renses til klasse SO, OP eller SOP.
I forbindelse med udstedelse af påbud er der 3 konkrete dokumentations-krav, som skal være opfyldt:
1. Ejendommens afløbsforhold og udledningssted skal være fastlagt. 2. Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af recipienten
hvortil der udledes, eller til forurening af en nedstrøms liggende re-cipient. Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den omhandlede reci-pient er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. Modtageren af påbuddet kan så-ledes ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser.
3. Recipienten, der udledes til, skal dokumenteret være forurenet i et omfang, der gør, at den ikke opfylder målsætningen. Forureningen af recipienten skal være dokumenteret ved en bedømmelse af mil-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
306
jøkvaliteten og en vurdering i relation til den aktuelle målsætning for recipienten.
Disse dokumentationskrav er opfyldt gennem Vandplanerne, nærværende Spildevandsplan samt kommunens kortlægning af spildevandsudledninger-ne i oplandene.
Nedenfor er vist flowdiagram med forløb af påbud om forbedret spilde-vandsrensning. Flowdiagrammet viser to mulige modeller. En hvor ejeren vælger medlemskab af kloakforsyningen, og én hvor ejeren vælger at op-fylde påbuddet ved at etablere eget spildevandsanlæg.
Medlemskab af kloakforsyningen (se afsnit 16.4.4)
Gælder kun for helårshuse, der afle-der husspildevand
Etablering af eget anlæg
Måned 0: Kommunen varsler et påbud om forbedret spildevandsrensning til de berørte grundejere.
Her medsendes vilkår tilhørende de forskellige typer anlæg, oplysninger om medlemskab af kloakforsyningen, pri-ser m.v. samt blanket som skal returne-res ved valg af offentlig forsyningsløs-ning.
Måned 0: Kommunen varsler et på-bud om forbedret spildevandsrensning til de berørte grundejere.
Her medsendes vilkår tilhørende de forskellige typer anlæg, oplysninger om medlemskab af kloakforsyningen, priser m.v. samt blanket som skal re-turneres med valg af anlæg.
Måned 4: Kommunen meddeler påbud med vilkår efter miljøbeskyttelseslo-vens § 30 stk 4 og tilbud om medlem-skab af kloakforsyningen efter miljøbe-skyttelseslovens § 30 stk. 7. Kontrakt vedlægges, samt informationer om det videre forløb.
Måned 4: Ejer returnerer blanket med valg af anlæg og oplysninger.
Kommunen meddeler påbud/tilladelse til det valgte anlæg med tilhørende vil-kår..
Måned 4: Holstebro Kommune videre-sender grundejeres anmodning om medlemskab af kloakforyningen til Vestforsyning Spildevand A/S.
Måned 5: Hvis ejeren ønsker et andet anlæg end Vestforsyning tilbyder, kan ejeren komme med eventuelle forslag til alternative spildevandsløsninger. Forslag skal sendes til forsyningen. Hvis ikke fremsendes underskrevet kontrakt til forsyningen.
Måned 6: Forsyningen/Kommunen ta-ger stilling til om evt. fremsendt forslag kan godkendes. Evt. revideret udkast til kontrakt fremsendes til grundejeren.
Måned 7: Kontrakt underskrives og sendes til Vestforsyning Spildevand A/S.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
307
Medlemskab af kloakforsyningen (se afsnit 16.4.4)
Gælder kun for helårshuse, der afle-der husspildevand
Etablering af eget anlæg
Måned 12: Anlægget skal være etable-ret og i drift. Vestforsyning etablerer anlægget og færdigmelder til kommu-nen.
Måned 12: Anlægget skal være etab-leret og i drift. Kommunen skal have modtaget en færdigmelding fra autori-seret kloakmester.
Tabel 16.8 Flowdiagram der viser hvorledes forløbet omkring forbedret spildevandsrensning er.
16.4.3 Medlemskab af kloakforsyningen
I forbindelse med påbud om forbedret rensning til et bestemt renseniveau skal ejere af helårsboliger, der alene afleder husspildevand, gives et tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Medlemskab af kloakfor-syningen er frivilligt.
Tilbudet gælder ikke sommerhuse og erhvervsejendomme, ligesom helårs-boliger, der etablerer fælles private spildevandsanlæg heller ikke kan tilby-des medlemskab af kloakforsyningen
Ved kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen skal ejeren, uanset valg af renseløsning, betale tilslutningsbidrag, og efterfølgende vandaflednings-bidrag. De gældende bidragsstørrelser fremgår af takstbladet, som findes på Vestforsynings hjemmeside, www.vestforsyning.dk.
Ejeren af en helårsbolig har 3 muligheder i forbindelse med tilbud om kon-traktligt medlemskab af Kloakforsyningen:
Ejeren ønsker at modtage tilbuddet
Kloakforsyningen finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den valgte renseløsning. Ejeren betaler kloaktilslutningsbidrag og vandafledningsbi-drag. Ejeren af ejendommen afholder udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Ejeren af ejendommen afholder endvidere udgifter til elektricitet og vandforsyning til den valgte spildevands-løsning samt udgifter til etablering og drift af bundfældningstank. Forsynin-gen er ansvarlig for tømning af bundfældningstanken.
Ejeren ønsker ikke at modtage tilbuddet
Ejeren skal selv sørge for at etablere en renseløsning, der overholder det i påbuddet fastsatte krav om renseniveau.
Ejeren ønsker at modtage tilbuddet, men foretrækker et andet anlæg (end det forsyningen tilbyder at etablere), der rensemæssigt lever op til spildevandsplanens krav.
Hvis ejeren ønsker en anden type spildevandsanlæg end det, der er fore-slået af forsyningen i henhold til renseklassen er der mulighed for, at
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
308
grundejeren fortsat kan opnå kontraktligt medlemskab, hvis det ønskede anlæg opfylder det påbudte krav til renseklasse.
Forsyningen finansierer, etablerer, driver og vedligeholder den ønskede renseløsning. Ejeren betaler kloaktilslutningsbidrag, vandafledningsbidrag og eventuel forskel mellem den tilbudte og den ønskede spildevandsløs-ning. Ejeren af ejendommen afholder udgifter til ledninger på egen grund frem til den valgte spildevandsløsning. Ejeren af ejendommen afholder endvidere udgifter til elektricitet og vandforsyning til den valgte spildevands-løsning samt udgifter til etablering og drift af bundfældningstank. Forsynin-gen er ansvarlig for tømning af bundfældningstanken.
16.4.4 Valg af anlægstype
Når grundejer tager stilling til, hvilken spildevandsløsning, der skal etable-res, er der flere forhold, der skal tages i betragtning:
1. Miljømæssige forhold:
Den valgte løsning skal først og fremmest opfylde den renseklasse, der er gældende for det pågældende område.
Muligheden for at etablere en af de ovenstående anlæg på den enkelte grund beror i hvert tilfælde af en konkret vurdering af forholdene på ejen-dommen, jf reglerne herom i gældende lovgivning.
2. Økonomiske forhold:
Ved vurdering af økonomien indgår både anlægsudgift, driftsudgifter og le-vetiden af de pågældende anlæg. I bilag 13 er der en beskrivelse af øko-nomien ved de forskellige anlæg.
3. Driftsmæssige forhold:
Der er stor forskel på vedligeholdelsesbehovet ved de enkelte anlæg. De mest lavteknologiske anlæg vil oftest være de mindst vedligeholdelseskræ-vende anlæg. Der er dog ingen anlæg, der er vedligeholdelsesfri og ingen anlæg holder evigt.
4. Holdningsmæssige overvejelser:
Der kan være holdninger til de enkelte anlægstyper, der påvirker beslut-ningsprocessen. Hvad er den "rigtige løsning"? og hvad er en "forkert løs-ning"? Lovgivningsmæssigt er de nævnte renseløsninger alle lovlige at etablere. For den enkelte borger kan de holdningsmæssige overvejelser være afgørende for valg af løsning. I nedenstående tabel er angivet, hvilke typer renseanlæg der lever op til henholdsvis renseklasse SO, OP og SOP.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
309
Klasse
Ned
siv
nin
g
Bio
log
isk
san
dfi
lter
Pile
an
læg
Bep
lan
tet
filt
era
nlæ
g
Sam
leta
nk
Min
i re
ns
e-
an
læg
SOP x x x x x
SO x x x x x x
OP x x x x x
O x x x x x x
Tabel 16.9 Krydset angiver, at rensemetoden kan anvendes i denne renseklasse. Nærmere beskrivelse af de forskellige anlægstyper kan findes i bilag 12.
16.4.5 Udgifter for grundejer og forsyningen
Udgifter for grundejeren
I tabel 16.10 er vist en vejledende oversigt over udgifterne for den enkelte grundejer ved etablering og drift af forskellige spildevandsløsninger. Over-slagspriserne er vejledende og er kun gældende for håndtering af husspil-devand og omfatter ikke håndtering af tag- og overfladevand.
Grundejeren skal altid selv afholde følgende udgifter i forbindelse med et påbud om forbedret rensning, uanset valg af spildevandsløsning.
Det eksisterende kloaksystem på ejendommen skal adskilles (separeres), hvis det ikke er det i forvejen. Tag- og overfladevand samles i en kloakled-ning og afledes til eget anlæg. Kloakledninger for husspildevand skal sam-les og tilledes en evt. ny bundfældningstank på min. 2 m3. Det private an-læg skal være godkendt af kommunen.
I de tilfælde hvor der tilsluttes kloak på ”traditionel vis” fører Vestforsyning stikledning frem til grundgrænsen og grundejeren skal forestå anlæg af klo-akledningen for husspildevand frem til skel.
Tabellen angiver overslagspriser for etablering, drift og afskrivning af en-keltanlæg samt pris for tilslutning til kloak. Anlægspriserne kan variere ± 25%. Ud over anlægsprisen kan der være behov for øvrige investeringer til eventuel ny bundfældningstank og omlægning af kloakledninger. De øvrige investeringer vurderes at udgøre mellem 0 – 25.000 kr. Alle priser er inkl. moms.
Anlæg Anlægsudgift
kr. (inkl. moms) Driftsomkost-ning kr./år
a)
Samlede udgifter kr./år
b)
Nedsivningsanlæg 35 – 45.000 942 3.494 – 4.222
Nedsivningsanlæg med pumpe
c)
45 – 55.000 1.043 4.323 – 5.043
Sandfilteranlægd)
55 – 65.000 1.272 5.272 – 6.008
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
310
Anlæg Anlægsudgift
kr. (inkl. moms) Driftsomkost-ning kr./år
a)
Samlede udgifter kr./år
b)
Samletank, typisk 6 – 12 m
3
20 – 25.000 17.000 -25.500 18.456 – 27.320
Biologisk minirense-anlæg
60 – 70.000 3.593-5.822e)
7.965 – 10.922
Pileanlæg 50 – 60.000 1.465 5.109 – 5.837
Beplantet filteranlæg 53 – 68.000 1.043-1.272 4.907 – 6.228
Tilslutning til kloak g)
33.558 4.637f) 7.081
Tabel 16.10 Overslag på grundejerens anlægs- og driftsudgifter samt afskrivning over 20 år (prisniveau 2010). Nærmere beskrivelse af anlæggene findes i bilag 12. Alle priser er inkl. moms.
a) Driftsomkostningen er beregnet ud fra et vandforbrug på 170 m3 pr. år. Priserne er inkl.
tømning af bundfældningstank, eventuelt elforbrug samt spildevandsafgift. b) Samlede udgifter pr. år er udregnet ved en afskrivning af anlægget/investeringen over 20 år med en tilskrevet rente på 4 % p.a. og 4 årlige terminer. Der er ikke medregnet udgifter til nyt anlæg, deponering af sand, når det skal udskiftes m.v. Ved kloakering skal der ikke på-regnes udgifter til nyt anlæg. c) Gælder også for hævet anlæg (sandmile), prisen er inkl. Pumpe. d) Sandfilteranlæg med membran. e) Inkl. service, kemikalier, strøm m.m. f) Et årligt fast bidrag på 659 kr./år og en m
3-pris på 23,40 kr/m
3.
g) Tilslutningsbidragets størrelse er for en alm. boligejendom. For virksomheder betales be-løbet pr. påbegyndt 800 m
2 i byzone og i landzone betales beløb i forhold til bebygget areal.
Udgifter for forsyningen
Det forventes, at forsyningen skal etablere et antal spildevandsanlæg på ejendomme, hvortil der er meddelt påbud om forbedret spildevandsrens-ning og hvor ejeren ønsker et kontraktligt medlemskab af spildevandsforsy-ningen.
Det skønnes, at ca. 400-500 ejendomme skal have påbud om forbedret spildevandsrensning indenfor de næste 4 år (2012-2015). Det forventes, at langt hovedparten af ejendommene vælger at etablere eget spildevandsan-læg. De sidste år viser, at langt hovedparten etablerer nedsivningsanlæg (ca. 70 %) og dernæst etableres minibiologiske renseanlæg, pileanlæg og beplantet filteranlæg (30 %). Der er på nuværende tidspunkt 1 medlemskab af kloakforsyningen i det åbne land.
På baggrund heraf skønnes det, at maksimalt 40 ejendomme søger om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.
Anlægstypen vælges af spildevandsforsyningen ud fra økonomiske og driftsmæssige hensyn. Det vurderes, at udgiften for forsyningen ved etable-ringen af et enkeltanlæg i det åbne land gennemsnitligt vil udgøre brutto ca. 50.000 kr./netto ca. 17.000 kr. (eks. moms). Gennemsnitsprisen er baseret på, at det alene er de på de ejendomme, hvor det er nødvendigt at etablere et lidt dyrere anlæg, at ejeren ønsker medlemskab af spildevandsforsynin-gen.
På baggrund af ovenstående vil spildevandsforsyningens udgifter til enkelt-anlæg i det åbne land udgøre omkring 2,5 mil. kr. eks. moms over de næ-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
311
ste 4 år, hvilket vil være indeholdt i byggemodningspulje jf. den overordne-de investeringsplan.
16.5 Kriterier for udpegning af ejendomme i det åbne land til kloakering.
Der er foretaget en vurdering af, hvilke ejendomme i det åbne land, der skal indgå i det fremtidige kloakopland. Vurderingen er foretaget ud fra miljø-mæssige, tekniske og økonomiske betragtninger. Ved at aflede spildevan-det til forsyningens renseanlæg reduceres næringsstofbelastningen af de nuværende recipienter. Endvidere opnås en mere effektiv og fremtidssikker rensning af spildevandet.
Om en kloakeringsløsning er den mest hensigtsmæssige, afhænger dels af geografien, den indbyrdes afstand mellem ejendommene, og dels af af-standen til nærmeste kloak, hvor spildevandet kan pumpes/ledes til. Der-udover er der åbenlyse miljømæssige fordele. Spildevandet ledes til en central- og betydelig bedre rensning. Den lokale recipient, som ofte er en følsom sø eller et lille vandløb, skånes fuldstændigt for at blive påvirket af ejendommenes spildevandsudledning. Ligeledes er ejendommene sikret mod eventuelle fremtidige skærpelser af rensekrav.
Kommunen har valgt, at følgende ejendomme som udgangspunkt omfattes af kloakopland:
Ejendomme, som ligger indenfor kommuneplanrammerne og tæt på kloakledning medmindre de har godkendt spildevandsanlæg hvor-ved forstås anlæg med tilladelse efter de normer og vejledninger, der er gældende i dag.
Ejendomme, som ligger tæt på kloakledning og som ligger i rense-klasseopland og som enten udleder direkte eller indirekte til reci-pient eller som har miljømæssige utidssvarende spildevandsanlæg, som eks. sivebrønde.
Ejendomme, som ligger tæt på kloakledning og som har direkte ud-ledning til recipient, selvom recipienten som sådan lever op til mål-sætningen.
Større samling af ejendomme, som ligger tæt på kloakledning
Herudover er der enkelte ejendomme i det åbne land, hvor ejeren har øn-sket at blive tilkoblet spildevandssystemet, og hvor ejendommen er belig-gende tæt på eksisterende ledninger. Det er kommunen, der afgør om ejendomme skal omfattes af kloakopland og dermed tilsluttes spildevands-systemet. Der henvises til afsnit under administrative forhold, kapitel 6.
I bilag 13 er angivet hvilke ejendomme, der er planlagt kloakeret og ligele-des tidspunktet for kloakeringen. Udgifterne til kloakering af de udpegede ejendomme fremgår af kapitel 18.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
312
I takt med det løbende tilsyn med ejendommene i det åbne land vil kom-munen overveje mulighederne for at kloakere flere ejendomme, hvis det findes teknisk og økonomisk forsvarligt.
16.6 Øvrige ejendomme i det åbne land
16.6.1 Status
Der er ca. 3.360 ejendomme, der er beliggende udenfor renseklasseoplan-de og disse ejendomme vil der som udgangspunkt ikke blive foretaget for-bedret rensning på, udover det der løbende sker som følge af kommunens retningslinier. Det er naturligvis heller ikke samtlige ejendomme, der skal have forbedret rensning, idet det må påregnes, at en del af disse ejen-domme i dag har en miljømæssig forsvarlig spildevandsrensning.
Omvendt må det dog også konstateres, på baggrund af de tilsyn kommu-nen har udført, at en stor del heller ikke har en spildevandsrensning, der kan anses for at være miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig og tillige heller ikke kan siges at leve op til principperne om anvendelse af renere teknologi til begrænsning af forureningen af såvel vores vandmiljø som vores grund-vand.
Udover de ejendomme, der ikke ligger i specifikke renseklasseoplande er der ca. 1400-1500 ejendomme, der ligger indenfor renseklasseoplande, som heller ikke bliver omfattet af krav om forbedret rensning, idet de enten opfylder renseklassen eller ikke udleder til en recipient.
Der er tale om i alt ca. 4.700 ejendomme, som ikke bliver omfattet af et lov-bunden krav om forbedret rensning. På en del af disse ejendomme er der sivebrønde og mange steder oplever kommunen, at der fortsat anvendes små bundfældningstanke (under de i vejledningerne foreskrevne 2 m3 til et 5 PE-anlæg). Under tilsynsbesøgene har kommunen også mange steder oplevet direkte spildevandsudledning på jordoverfladen, hvilket er ulovligt. Dertil kommer en lang række ejendomme med udledning direkte eller indi-rekte til vandområderne.
16.6.2 Plan
Holstebro Kommune har et mål om, at alle ejendomme i det åbne land skal have et spildevandsrensningsanlæg, der lever op til den gældende lovgiv-ning og spildevandsudledningen fra ejendomme må ikke give anledning til uhygiejniske og uæstetiske forhold.
På baggrund heraf planlægger kommunen følgende:
Meddeler påbud om forbedret spildevandsrensning på de ejen-domme, hvor der er uhygiejniske forhold som følge af direkte spil-devandsudledning på jordoverfladen (Der er registreret 136 ejen-domme, og der vurderes at blive registreret yderligere 100 ejen-domme med ulovlige spildevandsforhold i forbindelse med de kom-mende års tilsyn. Kommunen planlægger at meddele påbud til de
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
313
pågældende ejendomme i slutningen af denne planperiode og star-ten af den kommende planperiode.)
Meddele påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendomme, der ligger indenfor områder udpeget i indsatsplaner til beskyttelse af grundvandsressourcer som har en miljømæssig uforsvarlig og util-strækkelig rensning via nedsivning. Det drejer sig om ca. 115 ejen-domme. Kommunen planlægger at meddele påbud til de pågæl-dende ejendomme i slutningen af denne planperiode og starten af den kommende planperiode.)
Da kendskabet til afløbsforholdene primært vil opstå i forbindelse med til-synet med ejendommene i renseklasseoplandene er det disse ejendomme, der vil være fokus på i første omgang. Kommunen vil i denne planperiode ikke foretage tilsyn på ejendomme uden for renseklasseoplande. I de næ-ste planperioder planlægger kommunen at foretage tilsyn på de øvrige ejendomme i det åbne land.
16.7 Sommerhusområder i Holstebro Kom-mune
16.7.1 Status vedr. håndtering af spildevand i som-merhusområder
Der er i Holstebro Kommune 5 sommerhusområder uden for kloakerede områder, hvor afledning af spildevand primært sker ved nedsivning. Derud-over er der 3 områder, der er kloakeret og to områder, der er planlagt kloa-keret.
Herunder følger en skematisk oversigt over sommerhusområder i Holstebro Kommune, og de spildevandsmæssige problemstillinger som er identifice-ret i de enkelte områder:
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
314
So
mm
erh
uso
mrå
-
de
Antal ejen-domme
Kloak (status) Kort
Mu
lig
e p
rob
lem
er
Beb
yg
get
Ub
eb
yg
get
Ejsingholm 271 25
Spildevands-kloak, se afsnit 11.8.28 under kloakoplande
2.37
Overfladevandsaf-strømning, imperme-abel jordbund, mang-lende målsætnings-opfyldelse på bade-vandsstationen (Blå flag station), overbe-lastning af kloak, høj grundvandsstand.
Handbjerg 183 18
Spildevands-kloak, se afsnit 11.8.26 under kloakoplande
2.34
Overbelastning af kloakken, overflade-vandsafstrømning, overskridelse af det vejledende krav til badevandskvaliteten, høj grundvands-stand.
Knudehus 5 32
Planlagt kloa-keret, 1 hus er kloakeret re-sten har ned-sivning, se af-snit 11.8.12 under kloakop-lande
2.13 Ingen kendte
Golfsvinget 1 48
Kloakeret, se afsnit 11.8.12 under kloakop-lande
2.13 Ingen kendte
Udvidelse af Golfsvin-
get
5 Ikke
færdig ud-
stykket
Nyt område i kommunepla-nen, planlagt kloakeret, se afsnit 11.8.12 under kloakop-lande
2.04 Ingen kendte
Vester Husby
660 60
Nedsiv-ning/kloak, se afsnit 11.8.4 under kloakop-lande
2.02
Manglende målsæt-ningsopfyldelse i den nedre del af Sund Å i Ringkøbing-Skjern kommune, rense-klasse for hele op-landet til Sund Å, hy-giejniske problemer i og omkring vandlø-bet, høj grundvands-stand, dårligt funge-rende/utidssvarende
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
315
So
mm
erh
uso
mrå
-
de
Antal ejen-domme
Kloak (status) Kort
Mu
lig
e p
rob
lem
er
Beb
yg
get
Ub
eb
yg
get
nedsivningsanlæg, nedsivning indenfor beskyttelseszone til boring.
Bjerghuse 169 1 Nedsivning 2.02
Høj grundvands-stand, evt. sund-heds- og miljømæs-sige uforsvarlige for-hold, 75 ejendomme ligger indenfor klit-fredningslinien og må ikke etablere nedsiv-ningsanlæg, evt. dår-ligt fungeren-de/utidssvarende nedsivningsanlæg,
Sdr. Fjand 63 9
Nedsiv-ning/kloakeret, se afsnit 11.8.2 under kloakoplande 53 ejendomme ved Sdr. Fjand feriecenter er kloakeret
2.02
Høj grundvands-stand, evt. sund-heds- og miljømæs-sige uforsvarlige for-hold, evt. dårligt fun-geren-de/utidssvarende nedsivningsanlæg.
Ndr. Fjand 436 19 Nedsivning 2.02
Evt. dårligt fungeren-de nedsivningsanlæg eller anlæg, der skal udskiftes/renoveres.
Nørhede 463 17 Nedsivning 2.03
Høj grundvands-stand, men der pum-pes for at holde grundvandet nede. Hovedparten af ned-sivningsanlæggene er nedgravede. Evt. dårligt fungerende nedsivningsanlæg.
Tabel 16.11 Status for sommerhusområderne i Holstebro Kommune
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
316
Nuværende områder, hvor der sker nedsivning af spildevand, fremgår med særskilt signatur af oversigtsplanen (kort 1.01). De pågældende områder er i Holstebro Kommune udelukkende sommerhusområder.
16.7.2 Planer vedr. håndtering af spildevand i som-merhusområder
Mange af kommunens sommerhusområder er lavtliggende, ved kyststræk-ninger og lignende. Disse områder er særligt udsatte, når vandstanden (herunder også grundvandsstanden) stiger i de kommende år som følge af klimaændringerne.
Stigende vandstand vil medføre risiko for oversvømmelser og ringere mu-lighed for en effektiv og hygiejnisk afledning af spildevandet fra ejendom-mene i disse områder. Holstebro Kommune vil i nærværende spildevands-plans planperiode igangsætte undersøgelser, der skal klarlægge behov og muligheder for at etablere bedre/forsvarlige løsninger for spildevandsafled-ningen i disse områder. Der lægges, ved vurderingen af hvilken løsning der skal vælges, vægt på, at det bliver en fremtidssikret løsning, så ejere af sommerhuse ikke risikerer i løbet af få år at skulle lave nye løsninger.
Såfremt der skal peges på en egentlige kloakering i sommerhusområder, vil der primært blive anvendt en kloakeringsform med et enstrenget kloaksy-stem, hvor kun spildevandet (det sanitære spildevand) afledes via en spil-devandsledning.
Regnvandet skal nedsives eller udledes til dræn og vandløb. I områder, hvor der er problemer med høj grundvandsstand og dårlige afledningsfor-hold for overfladevand, f.eks. p. g. a. fjernede/rørlagte vand-løb/afvandingsgrøfter m.v., forventes problemerne at kunne løses ved pri-vat foranstaltning, f.eks. grundejerforening/drænlaug. Ændring af disse for-hold kræver medvirken af vandløbsmyndigheden.
Praksis viser, at ved et enstrenget kloaksystem (hvortil der kun må ledes sanitært spildevand) er der stor risiko for, at grundejere leder uvedkom-mende vand (overfladevand og drænvand) til ledningen. Det er derfor en forudsætning for etablering af et enstrenget spildevandsafledningssystem, at der etableres andre løsninger for bortskaffelse af uvedkommende vand, eks. fælles dræningssystem, grøftesystem. Dette vil være noget, der skal finansieres af grundejerne.
Planer for Handbjerg, Ejsingholm, Knudehus og Golfsvinget er be-skrevet i kapitel 11 om kloakoplande.
Plan for Vester Husby Sommerhusområde
I området er der typisk nedsivning. Et mindre område er kloakeret.
Sund Å er ikke målsat på den øverste strækning, men er målsat på den nedre strækning i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
317
Ifølge Vandplanen er Sund Å på den ikke-målsatte del omfattet af en ren-seklasse, hvilket betyder, at ejendomme i oplandet til Sund Å, der i et eller andet omfang afleder til Sund å og er medvirkende årsag til, at den ned-strømsliggende del af Sund å ikke kan opfylde sin målsætning, skal have forbedret rensning. Der er foretaget vandløbsbedømmelse i Sund å i 2011, der viser, at målsætningen bl.a. ikke er opfyldt som følge af belastning med letomsætteligt organisk stof, se kapitel 7.
I sommerhusområdet Vester Husby er der udover direkte udledninger til Sund Å risiko for udsivning af spildevand til Sund Å pga dårligt fungerende nedsivningsanlæg, dræning af sommerhusområdet og høj grundvands-stand.
Det er vurderet, at den mest fremtidssikrede miljømæssige optimale spilde-vandsløsning i området er kloakering. Sommerhusområdet er således ud-lagt til kloakering.
Handling Aktør Tidsperiode Finansiering
Ud fra miljømæssige hen-syn og for at sikre en fremtidssikker spilde-vandsafledning i området er området planlagt spil-devandskloakeret.
Kommunen og Vestfor-syning
2013-2015
Det er vurderet, at det vil koste 30 mil-lioner ekskl. moms (før tilslutningsbi-drag) at kloakere hele området. Ireg-net beløbet er en ny transportledning mellem Husby og Ulfborg samt en ud-videlse af Ulfborg renseanlæg.
Der skal foretages under-søgelser af hvorvidt dræn/grøftesystemet i om-rådet fungerer med hen-syn til afledning af tag- og overfladevand fra området og på baggrund heraf skal der foretages de nødven-dige forbedringer.
Kommunen og borgerne
2011-2013
Borgerne og kom-munen i det omfang det er kommunens vandløb, der mang-ler vedligeholdelse.
Tabel 16.12 Plan for Vester Husby sommerhusområde
Konsekvenser:
at opnå en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig spildevandshåndte-ring i Vester Husby.
at fremtidssikre spildevandsbortskaffelsen i Vester Husby. at mindske belastningen af Sund Å, Stadil Fjord, Husby og Nørre
Sø. at medvirke til målopfyldelse på den nedre del af Sund å i Ringkø-
bing-Skjern Kommune.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
318
Plan for Bjerghuse, Sdr. Fjand, Nørhede, Nr. Fjand sommerhusområder
I de nævnte sommerhusområder er det hovedsageligt nedsivningsanlæg, der er den foretrukne spildevandsløsning. Dog anvendes i Bjerghuse inden-for klitfredningslinien samletanke og indenfor 300 m zoner til vandindvin-ding anvendes eks. minibiologiske renseanlæg eller anden form for udled-ning til vandløb.
Handling Aktør Tidsperiode Finansiering
Ved Bjerghuse og Sdr. Fjand skal foretages undersøgelser af de hygiejniske forhold i grøfter-ne ligesom der skal foretages en beregning af stofudlednin-gen til Nissum Fjord. Begge steder er præget af høj grund-vandsstand. På baggrund heraf vurderes om man skal fortsæt-te med decentrale anlæg eller om kloakering er den fremtidige løsning.
Kommunen 2013/2014 Kommunen ca. 130.000
kr.
Ved Nørhede skal det vurderes om den eksisterende dræning og udledning til Nissum Fjord er miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig. Såfremt udledningen er utilfredsstillende skal det vurderes om der skal ske en regulering af de eksisterende spildevandsanlæg eller om der skal iværksættes anden spilde-vandsløsning.
Kommunen 2013/2014 Kommunen ca. 130.000
kr.
Ved Nr. Fjand skal det tillige vurderes om den eksisterende decentrale spildevandshåndte-ring er miljø- og sundheds-mæssig forsvarlig set i relation til miljøtilstanden i Nissum Fjord og grøftesystemet i op-landet til fjorden.
Kommunen 2014 Kommunen ca. 130.000
kr.
Tabel 16.13 Plan for Bjerghuse, Sdr. Fjand, Nørhede, Nr. Fjand sommerhusområder
Da der i første omgang ikke iværksættes forbedrende tiltag, men kun forundersøgelser er det ikke muligt at beskrive konsekvenserne. Men målet vil være, at der i de 4 ovenfor nævnte områder på sigt sikres en miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig bortskaffelse af spildevand.
På baggrund af forundersøgelserne vurderes hvilke forbedrende tiltag, der skal gennemføres og skal der gennemføres kloakeringer udarbejdes tillæg til spildevandsplanen senere hen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
319
16.8 Den fremtidige stofudledning fra ejen-domme i det åbne land
Som følge af indsatsen i det åbne land har Holstebro kommune opstillet to stofbelastningsopgørelser:
A. Den fremtidige udledning som følge af gennemførelsen af forbedret rensning på ejendomme i renseklasseoplande.
B. Den fremtidige udledning som følge af gennemførelsen af en for-bedret rensning på samtlige ejendomme i det åbne land med udled-ning til recipienter. Der forventes at være ca. 1300 ejendomme udenfor renseklasse oplande, der har udledning.
Ved beregningerne er det lagt til grund at 70 % etablerer nedsivningsanlæg og 30 % etablerer minirenseanlæg eller lignende svarende til renseklasse SOP:
Recipient Kvælstof kgN/år Fosfor kgP/år
Status Plan A Plan B Status Plan A Plan B
Limfjorden 3200 1545 672 718 265 22
Nissum Fjord 6013 4642 1263 1362 980 41
Ringkøbing Fjord 617 576 130 140 128 4
Husby sø 192 171 40 44 38 1
Sø ved Nissum Fjord 0 0 0 0 0 0
Vivsø 0 0 0 0 0 0
Bjørnkær 0 0 0 0 0 0
Stubbegård sø 127 27 27 29 1 1
Holmgård sø 275 58 58 60 2 2
Helle sø 65 14 14 15 0 0
Borbjerg møllesø 194 41 41 43 1 1
Skalle sø 85 18 18 18 1 1
Flyndersø 224 47 47 51 2 2
Skån sø 35 35 7 8 8 0
Skør sø 0 0 0 0 0 0
Sønder Lem Vig 244 189 51 55 40 2
1. Strand sø 0 0 0 0 0 0
2. Strand sø 0 0 0 0 0 0
Ladegård sø 0 0 0 0 0 0
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
320
Tranemose 0 0 0 0 0 0
Tværmose 35 35 7 8 8 0
Egge sø 0 0 0 0 0 0
Tabel 16.14 Stofudledning fra ejendomme i det åbne land. Beregningerne viser, hvad der sker med en indsats i renseklasseoplande (plan A) og tilsvarende hvis man gennemfører en en indsats overfor de resterende ejendomme udenfor renseklasseopland (plan B).
Som det fremgår, vil den planlagte indsats i renseklasseoplande reducere stofudledningen til fjordene med ca. 30 % kvælstof og 38 % fosfor.
Hvis der gennemføres forbedret spildevandsrensning på samtlige ejen-domme i det åbne land, der har afledning til recipient vil den samlede ud-ledning til fjordene blive reduceret med 79 % kvælstof og 97 % fosfor.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
321
17 Øvrige spildevandsforhold i det åbne land
17.1 Indledning
Dette kapitel beskriver øvrige udledninger til vandmiljøet fra virksomheder m.v. i det åbne land, herunder dambrug, vandværker, landbrug m.v.
I det omfang det er muligt angives stofbelastningen og ellers er det hoved-saligt en beskrivelse af, hvordan spildevandet håndteres de pågældende steder.
17.2 Dambrug
Der ligger 7 dambrug i Holstebro Kommune alle med udledning til Storåsy-stemet/ Nissum Fjord. Dambrugene reguleres i henhold til Miljøbeskyttel-seslovens kapitel 5.
Tal for udledninger er baseret på bedste foreliggende viden og både teore-tiske beregninger og faktiske målte udledninger anvendes, hvor de vurde-res bedst egnet.
17.2.1 Råsted Lilleå
I Råsted Lilleå ligger der 3 moderne modeldambrug. Dambrugene har en samlet fodertilladelse på 2450 tons foder årligt. Belastningerne er herfra som følger og er baseret på målte værdier i 2010.
Dambrug Udledning
af N [t] Udledning
af P [t] Udledning af BI5 [t]
Målsætnings-opfyldelse i vandløb nedstrøms
Nymølle Dambrug (modeldambrug)
13,8 0 3,2 Ja
Christiansminde Dam-brug (modeldambrug)
14.3 1.4 4.0 Ja
Vester Hvoldal Dam-brug (modeldambrug)
15,4 1,5 19,5 Ja
Tabel 17.1 Dambrug, der udleder til Råsted Lilleå
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
322
17.2.2 Gryde Å
I Gryde Å er der et traditionelt dambrug, der står foran bygning til model-dambrug i 2011. Dambruget har i dag en fodertilladelse på 90 tons. Belast-ningen er herfra som følger.
Dambrug Udledning
af N [t] Udledning
af P [t] Udledning af BI5 [t]
Målsætnings-opfyldelse i vandløb ned-strøms
Mølbak Dambrug 3,9 0,3 6,3 Nej
Tabel 17.2 Dambrug, der udleder til Gryde Å.
17.2.3 Idom Å
I Idom Å er der et traditionelt utidssvarende dambrug, der står foran en flyt-ning/nedlæggelse i forbindelse med Vandplanen. Dambruget har en foder-tilladelse på 140 tons. Belastningen er herfra som følger.
Dambrug Udledning
af N [t] Udledning
af P [t] Udledning af BI5 [t]
Målsætnings-opfyldelse i vandløb ned-strøms
Idom Dambrug 6 0,5 9,7 Nej
Tabel 17.3. Dambrug, der udleder til Idom Å
17.2.4 Vegen Å
Vegen Å er der et traditionelt dambrug. Dambruget har en fodertilladelse på 113 tons. Belastningen er herfra som følger.
Dambrug Udledning
af N [t] Udledning
af P [t] Udledning af BI5 [t]
Målsætnings-opfyldelse i vandløb ned-strøms
Munkbro Dambrug 4,9 0,4 7,8 Ja
Tabel 17.4 Dambrug, der udleder til Vegen Å
17.2.5 Tvis Å
I Tvis Å er der et lille dambrug. Dambruget har en fodertilladelse på 15 tons og opdrætter udsætningsfisk fortrinsvis til Storå systemet. Belastningen er herfra som følger.
Dambrug Udledning
af N [t] Udledning
af P [t] Udledning af BI5 [t]
Målsætnings-opfyldelse i vandløb ned-strøms
Tvis Mølle Dambrug
0,6 1,0 7,8 Ja
Tabel 17.5. Dambrug, der udleder til Tvis Å
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
323
Et lille dambrug. Dambruget har en fodertilladelse på 15 tons og opdrætter udsætningsfisk fortrinsvis til Storå systemet.
17.3 Filterskyllevand fra vandværkerne
I Holstebro Kommune er der flere vandværker, der afleder filterskyllevand via bundfældningsbassin til recipient. Andre vandværker afleder filterskylle-vand til bassin, hvorfra det fordamper/nedsiver.
Formålet med filterskylningen på vandværket er at fjerne det stof (filter-slam), der er afsat ved filtreringen. Det afsatte stof består langt overvejende af okker og i mindre mængde af mangan samt andre udfældende forbindel-ser fra råvandet. Derudover vil der være små mængder af andre metaller som f.eks. zink, nikkel, kobber, bly og cadmium, som er direkte bundet til okkeren.
I bundfældningsbassinet opholder filterskyllevandet sig i et vist antal timer (f.eks. 18-24 timer), for at hovedparten af slammængden kan bundfældes, inden vandet ledes til recipient.
Holstebro Kommune fører tilsyn med vandværkerne, herunder afledning af filterskyllevandet. For de fleste vandværker er der i indvindingstilladelsen en beskrivelse af, hvorledes filterskyllevandet afledes. Der er for enkelte vandværker meddelt separat udledningstilladelse. På et enkelt vandværk udtages der prøver af filterskyllevandet til dokumentation.
Det vurderes, at filterskyllevand, der afledes til recipient via bundfældnings-bassin, ikke medfører en uacceptabel påvirkning af recipienten.
Følgende vandværker udleder til recipienterne.
Vandværk Bassin* Udledes til: Skyllevandsmængde,
ca. (m3/år)
Frøjk Ja Frøjk bæk 40.140
Nibsbjerg Ja Storå 70.400
Husby Vest Ja Vestre Landkanal 3.000
Fjand Ja Vejgrøft 1.830
Ryde-Stendis-Højbjerg
Ja Hvolbæk 500
Sandagergård Ja Kirkebækken 10.000
Tabel 17.6. Vandværker, der udleder filterskyllevand
* Filterskyllevand udledes via bundfældningsbassin til recipient
Vandværker, der afleder filterskyllevand til bassin, hvorefter det fordam-per/nedsiver.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
324
Vandværk Skyllevandsmængde, ca. (m3/år)
Ejsing 150
Mogenstrup 200
Tabel 17.7 Vandværker, der nedsiver eller fordamper filterskyllevand
17.4 Virksomheder i det åbne land
Grundlæggende er det åbne land forbeholdt landbrugserhverv og andre er-hverv med naturlig tilknytning til landbruget. Til øvrige erhvervstyper ud-lægges der i Kommuneplanen erhvervsområder, hvor der er den nødvendi-ge infrastruktur til rådighed i form af egnede vejforbindelser, mulighed for spildevandsafledning til forsyningens kloaknet.
Det er dog hensigtsmæssigt, at tillade mindre håndværksvirksomheder og lignende virksomhedstyper, som yder lokal service, at etablere sig på ned-lagte landbrugsejendomme i det område, hvor deres kundegrundlag findes. Et andet eksempel kan være entreprenørvirksomheder og lignende typer af virksomheder, som har behov for garageanlæg til entreprenør-materiel eller tilsvarende, som ikke kræver større investeringer i bygningerne.
Der meddeles normalt ikke tilladelse til detailhandel i det åbne land. Dog kan der meddeles tilladelse til etablering af egentlige gårdbutikker, når etableringen kan ske i eksisterende bygninger, såfremt det er miljømæssigt og trafikalt acceptabelt.
Opstår der spildevand fra virksomheder i det åbne land skal det håndteres miljømæssigt forsvarligt. Alt afhængig af spildevandstypen kan der stilles krav om etablering af opsamlingsbeholder med henblik på bortskaffelse el-ler renseforanstaltninger inden udledning.
Afledning af spildevand kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4.
17.4.1 Status
I Holstebro Kommune er der beliggende følgende typer af virksomheder, i det åbne land, der producerer spildevand:
Virksomhedstype Spildevandssammensætning
Fødevarevirksomheder (Ismejeri, røgeri, kødvarevirksomheder)
Organisk og rengøringsmidler
Autoværksteder, vaskehal Olie
Maskinstationer, vaskeplads Pesticider, sand, jord, olie og vaskemidler
Skovservice, vaskeplads Sand, jord, olie og vaskemidler
Komposteringspladser Ensilagevæske
Tabel 17.8 Virksomheder i det åbne land
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
325
Fødevarevirksomheder
Spildevandet fra disse virksomheder består af organisk materiale i form af kødsaft, fedt, mælk/fløde. Der er ligeledes et indhold af rengøringsmidler. Håndteringen af spildevandet sker på forskellig vis afhængig af hvad der skal beskyttes i det konkrete tilfælde og under hensyntagen til de regler som er gældende for den valgte bortledning/bortskaffelse.
Autoværksteder med vaskehal
Spildevandet fra vaskehallen er olieholdigt. Det er derfor et krav, at spilde-vandet skal ledes gennem sandfang og olieudskiller. Affald fra sandfang og olieudskiller skal bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativ. Spil-devandet skal efter passage af olieudskilleren opsamles og bortskaffes til godkendt modtageanlæg alternativt kan det tillades, at spildevandet ud-spredes på arealer, der ikke anvendes til fortærebare afgrøder.
Maskinstationer
Vaskepladser på maskinstationer anvendes ofte både som vaskeplads for afvaskning af maskiner og påfyldningsplads og vask af sprøjteudstyr.
Påfyldningspladser og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyt-telsesmidler reguleres særskilt af plantedirektoratet med bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009.
Selve vaskeaktiviteten med vask af maskiner giver anledning til en mindre mængde olie. Vaskepladser på maskinstationer er som regel udendørs, der må derfor beregnes en betydelig mængde overfladevand. Det stilles som krav at vand fra vaskepladser skal afledes til et sandfang og derfra opsam-les i beholder. Spildevandet kan udspredes på ikke-fortærbare afgrøder. Se endvidere retningslinier for udsprøjtning af vaskevand i afsnittet om admini-strative forhold.
Skovservice
For vaskepladser indrettet til vask af skoventreprenørmaskiner gælder samme krav som ovenstående.
Kompostering
Spildevand fra komposteringspladser kan alt afhængig af, hvad der kompo-steres, være meget næringsrig. Direkte udledning er derfor ikke miljømæs-sigt acceptabelt.
På større godkendelsepligtige komposteringsanlæg er det et krav, at kom-posteringen foregår på et impermeabelt areal. Overfladevand og ensilage-vand skal ledes til opsamlingsbeholder. Vandet kan genbruges til vanding af milerne eller der kan meddeles en udspredningstilladelse.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
326
17.4.2 Plan
Det er kommunens hensigt at videreføre reguleringen som beskrevet oven-for, men også i den kommende planperiode at få kortlagt virksomhederne i det åbne land med hensyn til deres spildevandsforhold.
Kommunen vil i den forbindelse sikre sig, at de fornødne tilladelser er til-stedet, ligesom kommunen vil meddele de relevante tilladelser.
Kommunen vil specielt have fokus på de virksomheder, hvor der kan være tale om potentiel udledning af miljøfremmede stoffer.
17.5 Landbrugsvirksomheder
I Holstebro Kommune er der ca. 700 husdyrbrug og pelsdyrfarme samt ca. 1000 agerbrug. Landbrugsvirksomhederne producerer som sådan ikke spildevand udover det almindelige husholdningsspildevand fra beboelses-ejendommen og evt. personalrum tilknyttet landbrugenes produktions-bygninger samt det tag- og overfladevand, der falder på de ofte store ta-goverflader og befæstede arealer.
Husspildevandet ledes til forskellige former for decentrale spildevands-anlæg, hvorefter spildevandet nedsives, udledes til markdræn eller direkte udledning til vandløb, mens tagvandet ledes til faskiner, dræn, grøfter eller jordoverflade.
Tagvand fra husdyrbrug skal som udgangspunkt føres til faskiner. Ved ud-videlser, ændringer af eksisterende forhold kræves der, som udgangspunkt etableret faskiner. I forbindelse med kortlægningen og spildevandsindsat-sen i det åbne land i den kommende planperiode vil det løbende blive vur-deret om tagvand fra eksisterende produktionsbygninger på husdyrbrug skal ledes til faskiner.
De fleste former for spildevand på landbrug, såsom vand fra vask af sprøj-ter, maskinel, stalde, foderrekvisitter samt drikkevandsspild, mælkerums-spildevand m.v. skal opsamles og ledes til ajle-, gylle- eller anden form form godkendt beholder. Vandet herfra udbringes på landbrugenes ud-bringningsarealer.
Ovenstående er ligeledes udgangspunktet for spildevand opsamlet på. f.eks. ensilagepladser. Der kan imidlertid gives tilladelse til udsprinkling af det opsamlede overfladevand på udbringningsarealer med varig plante-vækst efter ansøgning herom.
I forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug forretages der en indivi-duel konkret vurdering af husdyrbrugenes påvirkning af omgivelserne i rela-tion til bl.a. udledning af næringsstoffer i form af nitrat og fosfor fra husdyr-brugenes anlæg og udbringningsarealer. Spildevandsforhold på landbrugs-ejendomme med undtagelse af husspildevand og tagvand reguleres pri-mært i henhold til Lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
327
om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., og er derfor ikke omfattet af spildevandsplanen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
328
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
329
18 Fremtidige projekter
I nærværende kapitel er beskrevet den overordnede planlægning af kloak-projekterne i Holstebro Kommune. Her beskrives og prioriteres de miljøfor-bedrende og sanerende projekter, der skal gennemføres i perioden 2011-2016.
I de kommende år rettes indsatsen mod at afhjælpe nogle af de skader, som de regnbetingede udledninger, spildevand fra åben land og rensean-læg påfører vandløb og søer, herunder at efterleve de krav som er angivet i Vandplanerne. På baggrund heraf og med udgangspunkt i kapitel 7 er ud-valgt en række miljøforbedrende projekter.
Dertil er der på overordnet niveau angivet de projekter, som skal gennem-føres indenfor den generelle sanering af kloaksystemet I Holstebro Kom-mune.
Sammenlagt er der således opstillet en række projekter, som hver for sig bidrager til at opfylde Holstebro kommunes og Vestforsynings målsætnin-ger.
18.1 Projekter
Nedenstående afsnit indeholder de projekter, der foreligger i planperioden. Det er valgt at prioritere samtlige kendte problemstillinger i forbindelse med spildevandsområdet i Holstebro Kommune i 3 kategorier:
I planperioden (2011-2016)
Efter planperioden (2016-2022)
Perspektivperioden (2022-)
De projekter der er vigtigst for målopfyldelse i recipienterne, nødvendigt forsyningsteknisk og lignende placeres i kategori 1. Der henvises til tabel 18.1.
De projekter der kan vente til efter 2016, men er nødvendige at opprioritere placeres i kategori 2. Eksempel på disse projekter er regnvandsbassiner til drosling af store udløb., evt. tiltag i sommerhusområder, mens de resteren-de placeres i kategori 3. Eksempler på kategori 3 projekterne er f.eks. se-pareringsprojekter mm. Den henvises til tabel 18.2.
Der vil kunne ske løbende omprioriteringer i projekterne. Det vil blandt an-det kunne ske på grund af akutte driftsproblemer, den kommende renove-ringsplan, nye oplysninger om miljøtilstanden eller på grund af saneringer, som gennemføres i forbindelse med andre store anlægs- eller renoverings-arbejder, som for eksempel el-, vand- og fjernvarmeprojekter.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
330
18.1.1 Prioriterede projekter, kategori 1
I nedenstående tabel 18.1 ses de enkelte projekter og deres afledte effekt. I prioriteringen er der lagt vægt på at udvælge projekter der understøtter en målsætning om at opnå mest miljø for pengene. Der er endvidere lagt vægt på, at projekterne medvirker til at sikre et rent vandmiljø samt sikre, at for-syningssikkerheden i Holstebro Kommune bevares.
Bruttoliste over nye projekter i perioden 2011-2016
Effekt på
Må
lbar
eff
ekt
i re
cip
ien
-
ten
Må
lba
r eff
ekt
i ø
vri
gt
Bemærkning
Vandlø
b
Sø
er
Nis
sum
Fjo
rd
Lim
fjo
rden
Bade-s
ikkerh
ed
Fo
rsynin
gs-s
ikkerh
ed
Handleplan for drosling af udløb til Frøjk Bæk
1)
+
Mindskning af hydraulisk belastning i Frøjk Bæk.
Optimering af eksi-sterende bassin vo-luminer. Udbygning med større volumen og flere bassiner
Vandløbsplan for dros-ling af udløb til Lægård Bæk
2)
+ +
Mindskning af hydraulisk belastning i Lægård Bæk.
Optimering af eksi-sterende bassin vo-luminer. Udbygning med større volumen og flere bassiner.
Vandløbsplan for Storå og Vegen Å
3)
+
Mindskning af hydraulisk belastning i Vegen Å og Storå.
Optimering af eksi-sterende bassin vo-luminer og evt. ud-bygning med større volumen og flere bassiner.
Riste og skumbræt på 21 overløbsbygværker. Målinger ved udvalgte bygværker jf. hand-lingsplan
4)
+ + + +
Mindre æste-tisk belast-ning i reci-pienten
Etablering af skum-bræt/riste på byg-værker der ikke ned-lægges i planperio-den. Etablering af målere
Handleplan for nedbrin-gelse af aflastninger for pumpestationer
5)
+ + + + + + Færre aflast-ninger
Mindre stofud-ledning
Pumpestationer skal som udgangspunkt ikke aflaste
Bassiner til aflastning af Gjæven og Helle Sø
6)
+ + +
Mindre stof til Helle Sø
Mindre stof til Flynder sø
Forbedre tilstanden i Natura 2000 sø og i vandløb, hvor mål-sætning ikke er op-fyldt
Lydersgård Husgrøft, Reduktion af udledning fra overløbsbygværk
7)
+ + + + Æstetiske forbedringer
Mindre stof til Husby Sø
Mindre fosfor til Natu-ra 2000 sø.
Nedbringelse af stofbe-lastning til Borbjerg Møl-le Sø
8)
+ + + Mindre stof til Borbjerg Mølle Sø
Mindre stof til Holmgård sø
Der etableres en række regnvands-bassiner.
Skave Å, reduktion af udledning fra overløbs-bygværk
9)
+ +
Målopfyldel-se i recipien-ten
Æstetiske forbedringer
Der separeres og etableres regn-vandsbassin. Vand-løb opfylder ikke målsætningen.
Halgård Bæk, udledning fra eksisterende oplan-de.
10))
+ + +
Målopfyldel-se i recipien-ten Mindre stof-udledning
Æstetiske forbedringer. Mindre stofud-ledning til Vandkraftssø-en
Vandløb oplfylder ikke målsætning
Bygværker i Vinderup11)
+ + +
Målopfyldel-se i recipien-ten
Æstetiske forbedringer, forbedret ba-devandskvali-tet
Hensyn til bade-vandskvaliteten i Limfjorden (Blå flag).
Sahl, vurdering af af-lastninger fra Sahl
12)
+ + + Mindre stof-udledning til Sahl
Æstetiske forbedringer
Store dele af Sahl er separeret og det vur-deres umiddelbart at
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
331
Bæk/Svenstrup Å
også resten er. Var udlagt til separe-ring i den gamle spil-devandsplan for Vin-derup.
Mundbjerg Bæk (Stub-bergård Sø)
13)
+ + + Målopfyldel-se i recipien-ten.
Mindre stof til Stubbegård Sø
Mindre forfor til Natu-ra 2000 sø. Forbedre vandkvaliteten i sø, der ikke opfylder målsæthingen.
Sanering af kloakled-ninger i Ejsingholm Sommerhusområder
14)
+ + +
Mindre af-lastning af spildevand til Limfjorden
Æstetiske forbedringer, forbedring af badevand-vandskvalite-ten
Hensyn til bade-vandskvaliteten i Limfjorden (Blå flag). Sker samtidigt med udførsel af vandløbs-sag håndtering af overfladevand /drænvand.
Sanering af kloakled-ninger i Handbjerg Sommerhusområde
15)
+ + +
Mindre af-lastning af spildevand til Limfjorden
Æstetiske forbedringer, forbedring af badevand-vandskvalite-ten
Hensyn til bade-vandskvaliteten i Limfjorden (Blå flag). Sker samtidigt med udførsel af vandløbs-sag for håndtering af overflade-vand/drænvand
Separering og sanering i Holstebro By
16)
+ + +/-
+
Mindre af-lastninger, mindre ud-ledning fra Holstebro Renseanlæg, mere separat regnvand
Æstetiske forbedringer
Oplande i den sydli-ge del af Holstebro By
Opstart af separering og sanering i Ulfborg
17)
+ +/-
+
Mindre af-lastninger, mindre ud-ledning fra Ulfborg Ren-seanlæg, mere separat regnvand
Æstetiske forbedringer
Kloakken i Ulfborg er nogen steder i en ringe stand og sane-ring påbegyndes.
Regnvandsbassin ved Mejrup
18)
+ + +
Mindre stof-udledning til Vandkraftsø-en
Konsekvens af sepa-rering af fælleskloak-ken i Mejrup
Etablering af sparebas-sin ved bygværket i Hvam
19)
+ + +/-
+ +
Mindre stof-udledning til Thorsdal Bæk og Kir-kebæk-ken/Borbjerg Mølle Sø
Æstetiske forbedringer
Separering af fælles-kloakken i Hvam udsættes, men den miljømæssige be-lastning minimeres ved etablereing af sparebassin eller lignende. Får også betydning for aflast-ninger ved Borbjerg
Kloakering af Vester Husby
20)
+ + +/-
+
Mindre stof-udledning til
Sund Å og Stadil Fjord, Husby Sø,
I forhold til Nissum fjord vil tilledning af spildevand fra Vester Husby forøge belastningen af Ulfborg renseanlæg, men da der i samme om-bæring sker separering i både Ulfborg,
Æstetiske og hygiejniske forbedringer
En kloakering af sommerhusområdet er en fremtidssikret løsning i forhold til øget grundvands-stand.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
332
Staby og Husby vurde-res nettobe-lastningen af Nissum Fjord ikke at stige.
Spildevands- løsning i Stendis
21)
+ +
Mindre ud-ledning af urenset spil-devand. Målopfyldel-se i recipien-ten
Æstetiske forbedringer
Krav om forbedret spildevandsrensning i Vandplanen, Ren-seklasse SO
Regnvandsbassin ved Idom
22)
+ +
Mindre hy-draulisk på-virkning af Idom Å
Mindre stofud-ledning til Idom å
Krav fra tidligere ud-ledningstilladelse.
Sanering og separering af Thorsminde
23)
+ +
Mindre hy-draulisk be-lastning af Thorsminde renseanlæg.
Flere separa-te regn-vandsudled-ninger
Mindre stof-udledning til Nissum Fjord
Krav fra tidligere til-ladelse, at der skulle foretages forbedrin-ger i forhold til risiko for hydraulisk over-belastning.
Separering af Husby 24)
+ + + Mindre stof-udledning, Husby sø
Kapacitet i trykledning Husby-Ulfborg
I forbindelse med kloakering af Vester Husby er det fundet mest hensigtsmæs-sigt at separere Hus-by.
Tabel 18.1 prioriterede projekter. + Positiv effekt. – Negativ afledt effekt 1): Overordnet plan for bassinerne i oplandet til Frøjk Bæk, med fokus på optimering af eksi-sterende regnvandsbassiner samt placering, dimensionering og etablering af nye bassiner. Plan er udarbejdet og skal gennemføres i de kommende år. 2): Overordnet plan for bassinerne i oplandet til Lægård Bæk, med fokus på optimering af eksisterende regnvandsbassiner samt placering, dimensionering og etablering af nye bassi-ner. Plan er udarbejdet og skal gennemføres i de kommende år. 3): Overordnet plan for hele Storå og Vegen Å, med fokus på fjernelse af stofmæssige og hydrauliske problemer. Herunder etablering af nødvendige bassiner. 4): Implementering af handleplan for øget æstetisk kontrol i udløb ifa. etablering af skum-bræt og riste i 21 overløbsbygværker. 5): Udarbejdelse af handleplan til afhjælpning af udledning fra pumpestationer som aflaster som følge af uvedkommende regnvand el. indsivning. 6): Etablering af regnvandsbassin til fjernelse af aflastninger til Gjæven og til Helle Sø for derigennem at mindske den stofmæssige belastning. 7):Separering af Staby for derigennem at fjerne udledning fra overløbsbygværket. 8): Bygværk/pumpestation i Borbjerg skal undersøges og der skal etableres regnvandsbas-siner. Evt. sparebassin. 9): Separering af Skave for derigennem at fjerne udledning fra overløbsbygværket. 10): Først gennemføres forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Er det ikke tilstræk-keligt i forhold til Halgård Bæk skal det besluttes om Tvis skal separeres før tid, om der skal udbygges med sparebassin eller om der skal etableres regnvandsbassiner. 11): Separering af oplandene til 2 bygværker og etablering af sparebassin ved renseanlæg. 12): Undersøgelse af oplandet i forhold til udledninger fra Sahl og evt. separering. 13): Etablering af regnvandsbassin på eksisterende udløb 14): Tætning og udskiftning af utætte ledninger i Ejsingholm for derigennem at nedbringe regnbetingede udledninger af spildevand fra pumpestation. 15): Tætning og udskiftning af utætte ledninger i Handbjerg for derigennem at nedbringe regnbetingede udledninger af spildevand fra pumpestation. 16): Separering af udvalgte oplande i Holstebro By for derigennem at nedbringe udlednin-gen af stof og ristegods til Storå, samt mindske den hydrauliske belastning af Holstebro Renseanlæg. 17): Begyndelse af separering af fælleskloakken i Ulfborg, for derigennem at mindske reci-pientbelastningen samt foregribe udskiftningen af dårlige kloakledninger i Ulfborg.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
333
18): Etablering af regnvandsbassin ved Vandkraftsøen efter separering af Mejrup. 19): Bygværket i Hvam udvides med sparebassin eller lign. Indtil der skal separeres, med henblik på at nedbringe udledning til Thorsdal Bæk og Borbjerg Møllesø samt mindske den æstetiske påvirkning af recipienten. 20):Spildevandskloakering af Vester Husby. 21): Etablering af en bæredygtig spildevandsløsning for ejendomme i Stendis. 22): Etablering af regnvandsbassin ved Idom Å. Bassin samler en stor del af regnvandet fra Idom. 23): Oprindelig var det intentionen, at der skulle have været etableret en efterklaringstank på Thorsminde renseanlæg til løsning af overløbsproblematikken. Det er dog efterfølgende fundet mere hensigtsmæssigt at separere oplandet til renseanlægget. 24): Separering af Husby sker som led i kloakering af Vester Husby.
Udover ovenstående projekter sker der en løbende byggemodning jf. kom-muneplanen samt løbende renovering og mindre tiltag på ledningsnettet, renseanlæg og pumpestationer.
18.1.2 Projekter kategori 2 og 3
I nedenstående tabel 18.2 er beskrevet de projekter, der kan vente til efter 2016,
De projekter der kan vente til efter 2016, men er nødvendige at opprioritere placeres i kategori 2. Eksempel på disse projekter er regnvandsbassiner til drosling af store udløb., evt. tiltag i sommerhusområder, mens de resteren-de placeres i kategori 3. Eksempler på kategori 3 projekterne er f.eks. im-plementering af strukturanalysen, separeringsprojekter mm.
Bruttoliste over projekter i kategori 2 (perioden 2016-2021)
Effekt på
Må
lba
r eff
ekt
i re
cip
ien
-
ten
Må
lba
r eff
ekt
i ø
vri
gt
Bemærkning
Vandlø
b
Sø
er
Nis
sum
Fjo
rd
Lim
fjo
rden
Bade-s
ikkerh
ed
Fo
rsynin
gs-s
ikkerh
ed
Regnvandbssiner på eksisterende udløb
1)
+ + + +
Mindskning af hydraulisk og organisk belastning i vandløb.
Stofreduktion i forhold til fjor-denne.
Optimering af eksi-sterende bassin vo-luminer. Udbygning med større volumen og flere bassiner
Separering af Bur, Vemb, Hogager, Hvam, Sdr. Nissum, Vinderup, Holstebro, Tvis
2)
+ + + + + + Forbedret vandkvalitet i nærrecipient
Mindre stof til fjernrecipient.
Færre aflastninger som følge af separe-ring. Bygværker kan nedlægges.
Evt. kloakering af andre sommerhusområder
3)
+ + + + Evt. forbedret hygiejnisk kvalitet
Mindre stof til fjernrecipient
Forbedret rensning på ejendomme i det åbne land
4)
+ + + Mindre be-lastning i recipienten
Indsats overfor udled-ning af miljøfremmede stoffer
5)
+ + + + God kemisk tilstand
Krav i Vandplanen
Evt. nedlæggelse af renseanlæg i henhold til strukturanalyse
6)
+ + +
Bedre vand-kvalitet. Målopfyldel-se i recipien-
Færre aflast-ninger som følge af sepa-reringer
Bedre rensning på større renseanlæg
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
334
Bruttoliste over projekter i kategori 2 (perioden 2016-2021)
Effekt på
Må
lba
r eff
ekt
i re
cip
ien
-
ten
Må
lba
r eff
ekt
i ø
vri
gt
Bemærkning
Vandlø
b
Sø
er
Nis
sum
Fjo
rd
Lim
fjo
rden
Bade-s
ikkerh
ed
Fo
rsynin
gs-s
ikkerh
ed
ten
Fortsættelse af ned-læggelse af overløbs-bygværker.
7)
+
+ + +
Bedre vand-kvalitet i reci-pienten. Målopfyldel-se
Fortsættelse af minime-ring af aflastninger fra pumpestationer.
8)
+ + + + + Bedre vand-kvalitet.
Fortsættelse af sanering af kloakledninger i hen-hold til saneringsplan
9)
+ + +
Mindre tilled-ning af vand til rensean-læg som følge af tætte ledninger.
Mindre udsiv-ning af spilde-vand til jorden, hvor det er muligt.
Tabel 18.2 Prioriterede projekter, kategori 2 og 3. + Positiv effekt. – Negativ afledt effekt
1): Regnvandsbassiner på separate regnbetingede udløb i henhold til indsatsangivelser i dels den næste Vandplan og dels som følge af kommunens tilsyn med regnvandsudlednin-gerne og recipientpåvirkninger de kommende år. 2): Separering af fællekloakerede områder i henhold til den overordnede kloakrenonverings-plan. 3): Evt. Kloakering af de øvrige sommerhusomårder, såfremt det måtte vise sig at være den mest fremtidssikre og miljømæssige rigtige løsning. 4): Udvide tilsynsindsatsen i det åbne land til også at omfatte ejendomme udenfor rense-klasseoplande. 5): Fortsætte indsatsen med at indsamle viden om udledningerne af miljøfremmede stoffer, herunder også sikretiltag til begrænsning af udledningen af miljøfremmede stoffer. 6): Forberede de nødvendige tilladelser/godkendelser i forbindelse med evt. nedlæggelse af renseanlæg som følge af en revideret strukturanalyse. 7): Løbende overvågning og nedlæggelse af overløbsbygværker 8): Såfremt problemerne med aflastninger fra pumpestastionerne ikke er løst fortsættes ind-satsen. 9): Sanering i henhold til kloakrenoveringsplan.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
335
19 Tids- og investeringsplan
Gennemførelsen af de opstillede miljø- og kloakforbedrende tiltag i spilde-vandsplanen medfører en række anlægstiltag og investeringer.
Den angivne økonomi er baseret på overslag ud fra aktuel viden. Specielt ved større investeringer kan en egentlig prisfastsættelse først fastlægges i en projekteringsfase.
De angivne priser er eksklusiv moms og i faktiske priser. Priserne stammer fra forsyningens investeringsplan.
Projekterne er beskrevet i de respektive kapitler.
19.1 Renseanlæg
I planperioden er det hensigten at gennemføre en række projekter på ren-seanlæggene. Der nedlægges ingen renseanlæg i planperioden.
Renseanlæg Tidsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Samlet
Ramme til investe-ring
x x x x x x 26,59
Renovering af Bur x 0,24
Transportanlæg x 8,48
Samlet mio. kr. 35,31
Tabel 19.1 Udgifter til renseanlæg ekskl. moms i planperioden.
19.2 Nykloakering
I takt med behovet vil der løbende ske en byggemodning af de i denne plan angivne nye kloakoplande. Der planlægges årligt med ca. 6 mio. kr. til byg-gemodninger. Dette beløb kan variere meget fra år til år afhængig af efter-spørgslen af nye byggegrunde. Det afsatte beløb er et bruttobeløb, hvor indtægter fra tilslutningsbidrag ikke er medtaget. Af bilag 5 fremgår kom-munens byggemodningsplan, der årligt justeres i overensstemmelse med kommunens boligbyggeprogram.
Derudover er medtaget kloakering af enkeltejendomme, typisk beliggende i det åbne land.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
336
Nykloakering Tidsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Samlet
Byggemodning x x x x x x 37,64
Åbent land x x x x x x 11,29
Vester Husby x x x 38,26
Spejderlejr x x 3,03
Samlet mio. kr. 91,28
Tabel 19.2 Udgifter til byggemodning og kloakering i åben land ekskl. moms og tilslutnings-bidrag i planperioden.
Kommunen har udpeget en række ejendomme til kloakering, jf. tabel 19.3 og bilag 13.
Disse er valgt ud fra hensyn til dels deres beliggenhed i forhold til mulighe-den for at komme på kloak set i forhold til den miljømæssige gevinst ved at lade ejendommene kloakere og dels ud fra ejendommenes nuværende spildevandsforhold. Derudover har kommunen vurderet, at der er steder, hvor flere ejendomme ligger tæt på hinanden, og hvor man med fordel kan kloakere.
En del af ejendommene er beliggende i renseklasseopland og de ejen-domme, der har udledning vil som følge heraf få påbud om forbedret rens-ning. Kommunen har her vurderet, at kloakeringen var en fremtidssikker løsning.
Ved påbud om forbedret spildevandsrensning på enkeltejendomme skal de berørte lodsejere have tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsynin-gen. I de tilfælde, hvor forbedringen af spildevandsrensningen kan ske ved etablering af nedsivnings-anlæg eller sandfilteranlæg, vurderes det, at den enkelte lodsejer ud fra en økonomisk betragtning typisk vil vælge ikke at indtræde i kloakforsyningen.
Vælger en lodsejer at indtræde i kloakforsyningen får forsyningen en ind-tægt i form af et tilslutningsbidrag og det årlige vandafledningsbidrag. I ste-det skal kloakforsyningen forestå etablering og drift af et rensean-læg/nedsivningsanlæg på den pågældende grund. Der er i puljen til byg-gemodning indeholdt i alt ca. 2,0 mio. kr. til eventuel etablering af lokale renseanlæg ved de ejendomme, der ønsker indtræden i kloakforsyningen. Det vil i de kommende år blive klarlagt, hvor mange lodsejere, der ønsker at indtræde i kloakforsyningen. Det må således forventes, at de afsatte be-løb reguleres i takt med, at viden herom øges.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
337
Kloakering af ejen-domme i det åbne land
Tidsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Samlet
Kloakering af Bækbyvej 1,2,3,4,4b, 5,6,7,8,9, 10, 12, 14 og Ryttergårdsvej 4 i Husby (opland HU008 og HU009)
x x
Kloakering af Skolevæn-get 11, Vester Trabjerg-vej 24 og 26 i Ryde (op-land RY007, RY008, RY013)
x x
Kloakering af Vinderup-vej 20, Ejsing (opland EJ007)
x
Kloakering af Djeldvej 20 og Nautrupvej 13,15, Vesterled 22 og Kloster-vej 16 i Sevel (opland SE010, SE014, SE015, SE023)
x x x x
Kloakering af Søgårdvej 15, 30A, 30B, 32, 33, 35, 36A+B, 38, Stubber-gårdvej 1, Jattrupvej 2 i Sevel (opland SE011, SE016, SE017, SE020, SE021, SE022 )
x x
Kloakering af Søgårdvej 27, 29 i Sevel (opland SE020)
x
Kloakering af Rørs-gårdsvej 25, Egevej 2, og 6 samt Damhusvej 4, Vemb (opland VE017, VE019, VE020)
x
Kloakering af Torpvej 1,2,3,4,5, 7, 10, 11, 13, 15 (opland NA006) Torpvej 15 kloakeres i 2013 Langemettevej 6 og 8
x x x
Kloakering af Vilhelms-borgvej 5 (opland HO300)
x
Kloakering af Hesselåvej 13 (opland SK014)
x
Kloakering af Mozartzvej 3 (opland 302)
x
Kloakering af Åvænget 6, Tingvej 52, Hjelmvej 1,2,4,5 og 7 (opland MS005, MS006) og Her-
x
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
338
Kloakering af ejen-domme i det åbne land
Tidsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Samlet
ningvej 64 og 64A
Kloakering af Savstrup, Grønnevang 1,2,3,4,5,8,10,12,14 (op-land SV001)
x
Kloakering af Skautrup-vej 13,19,21,23,25, 32B, 34, 36A, 36B i Tvis (op-land TV030)
x x x x
Kloakering af Mellemtoft 8 og 10 (opland HO304) x x x
Kloakering af Tvis Møl-levej 11A,B,C og 4 (op-land ME023) x x
Kloakering af Prins Bu-risvej 73 og 75
x x
Kloakering af Langgade 84, Vindelevvej 1, Rå-sted Kirkevej 16, x
Kloakering af Borbjerg Byvej 1 og 2 og Borbjerg Møllevej 2 x x
Kloakering af Majgårdvej 3, Birk 1, 2, 3, 4, 5, 7, 9
x
Kloakering af Hvamvej 49,55,57,59,61 og 66
x x
Kloakering af Skivevej 131,156, 158, 160, 162, 164, 166, 168, 170, 172, 173,174,175, 177, 179, 181, 185, 187, 189, 191, 193, Pæregårdvej 1, 3 Hvamvej 1,3,5,7 Høj-borgvej 2, Flengvej 17
x
Naurvej 16,18,20,22,24,26,28,30, 35, 39, 41,41A, 43,45, 45A, 47, 49,51,53
x
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
339
Kloakering af ejen-domme i det åbne land
Tidsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Samlet
Samlet mio. kr. 11,29
Tabel 19.3 Udgifter til kloakering af ejendomme i det åbne land ekskl. moms i planperioden.
19.3 Kloakfornyelse
Vestforsyning vil i de kommende år fortsætte fornyelsen af kloaksystemet. De samlede udgifter hertil andrager i planperioden ca. 144 mio. kr. Der kan løbende blive behov for at ændre de afsatte beløb afhængig af behovet for fornyelsen af kloaksystemet. Ved fornyelse forstås separering og renove-ring. I tabellen opereres med akut kloakfornyelse, hvortil der afsættes ram-mebeløb og planlagt kloakfornyelse som sker på baggrund af sanerings-plan/separeringsplan.
Der udarbejdes indledningsvist en overordnet saneringsplan for hele Hol-stebro Kommune som vil danne grundlaget for den videre indsats.
Kloakfornyelse Tidsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Samlet
Akut kloakfornyelse
Ramme til reparatio-ner, strømpeforing, brøndreparationer m.v.
x x x x x x 14,17
Kloakfornyelse p.b.a. kloakrenoveringsplan
Separering af Thors-minde (færdig i 2021)
x x x x x x 12,65
Renovering/separering af Kildevej
x 2,0
Separering af Gefions-vej, Holstebro
x x 0,84
Separering af Grundt-vigsvej, Ingemannsvej, Brorsonsvej, Kingo-svej, Provst Kyndesvej Holstebro
x x x 21,12
Separering af Berings-vej, Lemvigvej 14-38
x x x 3,21
Separering af del af Herningvej, Holstebro
x 1,3
Separering af Grøn-landsvej, Færøvej, Svinget, Holstebro
x x x 4,29
Separering af Skov-bakken, Dalgasvej, Holstebro
x x 4,1
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
340
Kloakfornyelse Tidsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Samlet
Separering af Mejdal-vej, Østerbrogade
x 0,5
Renovering af Poppel-alle, separering af Agerbækvej
x x x x x 13,71
Optimering af regn-vandssystem Egevej Vemb
x 0,8
Separering af Skave x x x x 7,1
Separering af Tofteni Vinderup
x x x 6,04
Separering af Vester-lund, Handbjergvej
x x 12,44
Separering af Ulfborg x x x x x x 33,63
Renovering/foring af Handbjerg og Ejsing-holm sommerhusom-råder
x x 5,64
I alt 143,54
Tabel 19.4 Udgifter til kloakfornyelse ekskl. moms i planperioden.
Efter planperioden planlægges det, at der skal bruges yderligere ca. 180 mill. kr på separering i Holstebro Kommune. Eks. forventes det med kloak-renoveringsplanen, at alene Ulfborg vil koste 75 mill. kr., Vinderup 60 mill. kr. Kr og Vemb ca. 50 mill. kr. Der er tale om anslåede udgifter.
Dertil kommer den løbende fornyelse/renovering af kloakken.
19.4 Bygværker og miljøprojekter
Bygværker omfatter pumpestationer, overløbsbygværker og bassinanlæg.
I starten af planperioden er det hensigten at udarbejde en række hand-lingsplaner, der har til formål at fastlægge de kommende års tiltag og pro-jekter samt de økonomiske forhold i forbindelse hermed.
Endvidere afsættes økonomi til renovering af pumpestationer og etablering af bassinanlæg. Omfang og placering af bassinanlæg er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, hvorfor det afsatte beløb reguleres i takt med, at vi-den herom øges.
For at opnå målopfyldelse i nærrecipienterne er der iværksat en række lo-kale projekter.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
341
Bygværker Tidsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Samlet
Pumpestationer
Renovering, herunder handleplan for håndtering af overløb m.v. fra pum-pestationer.
x x x x x x 8,52
Nyanlæg x x x x x x 5,13
Overløbsbygværker
Etablering af rist og skumbræt ved 21 over-løbsbygværker.
x x x x x x 1,64
Skærbæk Å, Sparebassin ved Vinderup rensean-læg.
x 2,6
Samlet 17,89
Tabel 19.5 Udgifter til bygværker ekskl. moms i planperioden.
Regnvandsbassiner Tidsplan
2011 2012 2013 2014 2015 2016 Samlet
Handleplan for Frøjk Bæk og Lægård Bæk*
x x x 0,8
Opstimering af bassiner i oplandet til Frøjk bæk og Lægård bæk (yderligere 4,8 mill. I 2017-2019)
x x x 2,51
Handleplan for Vegen Å og Storå.*
x x 0,2
Bassinanlæg ved Gjæ-ven/Helle Sø.
x x x x 2,39
Regnvandsbassin ved Thorstedvej
x x 0,84
Regnvandsbassin ved Tværmosen
x x x 2,22
Regnvandsbassin ved Poppelalle
x 1,0
Regnvandsbassin ved Skave
x 1,8
Regnvandsbassin ved Mundbjerg Bæk.
x x 2,12
Regnvandsbassin Mejrup. x x x 2,98
Regnvandsbassin Idom. x x x 2,07
Samlet 17,93
Tabel 19.6 Udgifter til regnvandsbassiner og bygværker ekskl. moms i planperioden.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
342
* Der er afsat penge til handleplan og mindre optimeringer på eksisterende bassiner. Der er ikke afsat penge til nye bassiner. Handleplanerne må vise om der er yderligere behov her-for.
19.5 Samlet tids- og investeringsplan
Den overordnede prioritering af de i spildevandsplanen angivne aktiviteter er baseret på en økonomisk, miljø- og driftsmæssig afvejning.
Prioriteringen justeres løbende, således at nye, aktuelle eller relevante ak-tiviteter til ethvert tidspunkt enten kan fremskyndes eller påbegyndes.
De forventede samlede udgifter i planperioden udgør ca. 300 mio. kr.
Kloakprojekt Tidsplan
2011-2016
Renseanlæg 35,31
Byggemodninger 91,28
Kloakfornyelse m.m. 143,54
Bygværker og miljøprojekter 35,82
Samlet mio. kr. 305,95
Tabel 19.7 Samlet investeringsoversigt i mill. kr. ekskl. moms i planperioden.
Udgifterne til de nævnte projekter skal betales af medlemmerne af kloak-forsyningen i Holstebro Kommune, ved brug af ”hvile-i-sig-selv-princippet”, dvs. udgifterne betales af medlemmerne af kloakforsyningen via et fast- og et variabelt vandafledningsbidrag.
Vestforsyning fastsætter årligt disse bidrag, som forelægges byrådet i Hol-stebro Kommune med henblik på endelig godkendelse.
Takstfastsættelsen og vandsektorloven er beskrevet i afsnit 5.4. og 5.5.
19.6 Potentielle projekter
I nedenstående tabel er angivet de projekter, der endnu ikke er afklaret for så vidt angår omfang af investering og endelig tidsplan for iværksættelse af projekt. For enkelte af projekterne er dog angivet forslag til tidsperiode.
Prioriterede projekter
Separering af Sahl eller spa-rebassin
I 2012 undersøges om Sahl er separeret i form af, at grund-ejerne har etableret faskiner på egen grund. Hvis ikke tages beslutning om, hvorvidt Sahl skal separatkloakeres med to-strenget system eller om grundejerne skal tilbydes udtræden af kloakopland.
Bassiner ved Der udarbejdes handleplan for Lægård Bæk. Såfremt hand-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
343
Lægård Bæk leplanen afføder krav til flere bassiner end, der er afsat res-sourcer til i tids- og investeringsplanen, udarbejdes tillæg til planen.
Bassiner ved Frøjk Bæk
Der udarbejdes handleplan for Frøjk Bæk. Såfremt handle-planen afføder krav til flere bassiner end, der er afsat res-sourcer til i tids- og investeringsplanen, udarbejdes tillæg til planen.
Bassiner ved Vegen Å og Stor Å
Der udarbejdes handleplan for Vegen Å og Storå. Såfremt handleplanen afføder krav til bassiner udarbejdes tillæg til planen.
Tabel 19.9 Potentielle projekter, der kan afføde større investeringer.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
344
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
345
20 Miljøvurdering
Holstebro Kommune har udarbejdet spildevandsplan 2011-2016. Planen skal miljøvurderes i henhold til Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (LBK. nr. 936 af 24. september 2009) med senere ændrin-ger.
Der skal gennemføres en miljøvurdering af spildevandsplanen hvis
planen indebærer fysiske ændringer eller arealanvendelser (fx nye kloakoplande, nye regnvandsudløb), som kan påvirke et udpeget in-ternationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
Da der som følge af de fremtidige udvidelser af kloakoplandene vil være en forøgelse af de udledte regnvandsmængder i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder har kommunen foretaget en miljøvurdering af planen.
For så vidt angår renseanlæg lægges der ikke op til anlægsændringer i planperioden og de planlagte kloakoplandsudvidelser kan alle indeholdes indenfor renseanlæggenes nuværende godkendte kapaciteter. Den forøge-de stofudledning der vil komme som følge af oplandsudvidelser vil mind-skes som følge af separeringer.
Vurderingen er lavet som et led i udarbejdelsen af spildevandsplanen og har primært til formål at beskrive spildevandsplanens effekt i forhold til et 0-alternativ inden for en række miljøparametre.
20.1 Scoping
Forud for miljøvurderingen er der gennemført en scopingproces. Scopingen har til formål at identificere, afgrænse og målrette miljøvurderingen. Pro-cessen har omfattet identifikation og kortlægning af relevante miljøparamet-re, herunder internationale, nationale, regionale og lokale miljømålsætnin-ger, som spildevandsplanen skal/bør vurderes i forhold til.
Under scopingen er det blevet fastlagt, hvilken metode og detaljeringsgrad, der skal benyttes i miljøvurderingen. Endvidere har Holstebro Kommune hørt andre myndigheder, hvis område kan blive berørt, inden der blev taget stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skulle indgå i nærværende miljøvurdering. Miljøvurderingen er udarbejdet som en inte-greret del af spildevandsplanen,
Til identifikation og afgrænsning af miljøparametre, der er relevante i for-hold til spildevandsplanen, er et scoping- /screeningsskema blevet benyttet.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
346
20.1.1 0-alternativet
0-alternativet er den situation, som beskriver den udledning fra de eksiste-rende kloakoplande og hvor der ikke foretages ændringer i hverken spilde-vandsstrukturen eller en udbygning og separering af de eksisterende kloa-koplande.
0-alternativet indbefatter også gennemførelse af de tidligere kommuners spildevandsplaner, de fremtidige ændringer i kloakoplande som følge af kommuneplanlægningen samt ændrede forhold i forhold til rensekrav og lign.
I Spildevandsplan 2011-2016 vil der ikke ske ændringer i forhold til eksiste-rende renseanlægsstruktur, hvorfor dette ikke er yderligere kommenteret i miljøvurderingen.
20.1.2 Planforslag og alternativ
Spildevandsplanen erstatter spildevandsplaner med tilhørende tillæg fra de tre tidligere kommuner, der er blevet sammenlagt til Holstebro Kommune (kapitel 2). Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse Vandplaner-ne. Derudover skal den være i overensstenmmelse med Kommuneplan 2009 for Holstebro Kommune.
Formålet med spildevandsplanen er primært at sikre en drifts-, miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig spildevandsrensning i kommunen såvel uden-for som indenfor kloak jf. miljøbeskyttelsesovens § 32 og spildevandsbe-kendtgørelsens § 5 (afsnit 5.3.1).
Spildevandsplanens helt centrale fokus er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldes. Det er desuden Holstebro Kommunes vision, at spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen til befolkningens sundhed og forebyggelse af sygdom (se kapitel 4.)
Det skal ved gennemførelsen af planen sikres, at indsatsen som udgangs-punkt sker under hensyntagen til hvad der er økonomisk og teknisk forsvar-ligt og som samtidig sikrer en god forsyningssikkerhed for borgere og virk-somheder.
Spildevandsplan 2011-2016 indeholder følgende løsninger:
Kloaksystemet: Øget separering og kloaksanering, udbygning og sanering af ledningsnettet, samt etablering af nye regnvandsbassiner, renovering af renseanlæg, bygværker og pumpestationer.
Spildevandsrensning i det åbne land: Forbedret spildevandsrensning skal ske på et stort antal ejendomme, som enten skal have forbedret rensning via lokale løsninger eller via kloakeringsløsninger.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
347
Der arbejdes i nærværende spildevandsplan ikke med alternativer til planen og til 0-alternativet.
Element Spildevandsplan 2011-2016 0-alternativ
Byudvikling
Etablering af nye kloakoplande i byområder (i henhold til Kom-muneplan 2009 for Holstebro Kommune).
Etablering af nye kloakoplan-de i byområder (i henhold til gamle kommuneplaner).
Håndtering af spilde- og regnvand
Fortsættelse af eksisterende delvist centraliserede håndtering af spildevand og decentral hånd-tering af regnvand (gerne lokal nedsivning). Afskæring af regn-vand til separate ledninger i stort omfang.
Fortsættelse af eksisterende delvist centraliserede håndte-ring af spildevand og decen-tral håndtering af regnvand. Afskæring af regnvand til se-parate ledninger i noget om-fang.
Kloakeringsform
Eksisterende fælleskloakerede oplande separatkloakeres. Få oplande tilbage.
Nye kloakoplande separat- eller spildevandskloakeres.
Meget fokus på nedsivning af overfladevand, samt mindre til-ledning af overfladevand fra be-fæstede arealer.
Individuel vurdering af kloake-ringsform ved fornyelse af ek-sisterende fælleskloakerede oplande, separering af kloa-koplande i Vinderup Kommu-ne. Fælleskloak i Gl. Ulfborg-Vemb kommune og til dels Holstebro kommune bibehol-des. Nye kloakoplande sepa-rat- eller spildevandskloake-res.
Målopfyldelse ved udvalgte recipienter
Opfølgning på recipientpåvirk-ning ved udvalgte udløb. Der etableres regnvandsbassiner på eksisterende udløb til mindsk-ning af hydrauliske problemer og til stoffjernelse jf. vandplanerne. Plan for alle overløb fra bygvær-ker/pumpestationer (mind-skes/fjernes).
Opfølgning på recipientpå-virkning ved udvalgte udløb jf. Vandplanerne
Kloakering i det åb-ne land
Begrænset brug af kloakering i det åbne land. Kloakering af ud-valgte ejendomme tæt på eksi-sterende byområder. Kloakering af stort sommerhusområde.
Udførsel af store kloakerings-projekter i det åbne land, spe-cielt i Gl. Holstebro Kommu-ne.
Forbedret spilde-vandsrensning i det åbne land
Påbud om forbedret lokal rens-ning (Vandplanernes krav om forbedret rensning i det åbne land). Forbedret rensning på ejendomme, der ligger i indsats-områder for vandværker. Påbud til ejendomme, der udleder på jordoverfladen, åbne grøfter m.v. Handleplan for øvrige ejendom-me i det åbne land.
Påbud om forbedret lokal rensning (Vandplanernes krav om forbedret rensning i det åbne land). Øvrige ejendom-me i det åbne land skulle op-fylde renseklasse O jf. Gl. Holstebro kommunes spilde-vandsplan.
Recipient målsæt-ning
Vandkvalitetsmålsætninger i henhold til Vandplaner (Miljø-målsloven) skal være opfyldt i 2015/2021.
Vandkvalitetsmålsætninger i henhold til Vandplaner.
Tabel 20.1 Overordnet sammenligning mellem 0- alternativ og Spildevandsplan 2011-2016
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
348
20.2 Kvantitativ vurdering af stofudlednin-gen fra Spildevandsplan 2011-2016
Ved implementering af Spildevandsplan 2011-2016 har kommunen foreta-get følgende stofkonsekvensvurdering i forhold til belastning af Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord.
Følgende forudsætninger er anvendt:
Status
Renseanlæg: Belastningen er opgjort for 2008 udledningsdata
Åben land: Belastning beregnet ud fra afløbskoder fra BBR-koder og Holstebro Kommunes kortlægning. Samtlige ejendomme udenfor kloakopland, som udleder til recipient er medtaget.
Overløb: Belastning er opgjort ud fra SAMBA beregninger (Bilag 8).
Separate regnudløb: Belastning er beregnet i GIDAS ud fra tids-areal metode og nettonedbør. Evt. rensning i våde bassiner er ikke indregnet.
Plan
Renseanlæg: Belastningen i plan fås ved at korrigere status-belastningen fra 2008 med tilføjelse af spildevand fra de nye plan og perspektiv deloplande, samt ved at fjerne 95 % af det uvedkom-mende regnvand fra de fælleskloakerede deloplande. Eksisterende rensegrader fra 2008 er anvendt og den indsivning, der er i dag.
Åben land: Belastning beregnet ud fra afløbskoder fra BBR-koder og Holstebro Kommunes kortlægning. Det er forudsat, at der gøres en indsats på samtlige ejendomme i renseklasseoplande ved at for-udsætte, at 70 % af dem, der vil modtage krav om forbedret rens-ning vil nedsive. De resterende 30 % vil opstille minirenseanlæg til renseklasse SOP. Følgende rensegrader/fjernelsesgrader for mini-renseanlæggene er anvendt: BOD: 95 %, TN: 30 %, TP: 90 %.
Overløb: Belastning er opgjort ved at reducere de udførte SAMBA beregninger (Bilag 8) med 95 %, dvs. det forudsættes, at udlednin-gen kan reduceres med 95 %.
Separate regnudløb: Belastning er beregnet i GIDAS ud fra tids-areal metode og nettonedbør. Belastningen inkluderer samtlige ud-ledninger fra status og plan oplande, samt fra de del oplande der separeres. Evt. rensning i våde bassiner er medtaget i nye planop-lande, hvor bassin er planlagt, men ellers er der ikke medtaget re-duktion i stofbelastningen.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
349
2008 Bidrager BOD
[kg/år] Total N [kg/år]
Total P [kg/år]
Limfjorden
Renseanlæg 25.470 5.000 260
Åben Land, plan A
11.950 3.200 720
Overløb 920 250 70
Separate regnud-løb
8.250 1.650 410
I alt 46.590 10.100 1.460
Nissum Fjord
Renseanlæg 70.850 28.380 2.190
Åben Land 22.810 6.010 1.360
Overløb 3.540 1.020 270
Separate regnud-løb
52.250 10.450 2.610
I alt 149.450 45.860 6.430
Samlet 196.040 55.960 7.890
Tabel 20.2 NPO udledning i status til Limfjorden og Nissum Fjord i status. Stofudledningen til Ringkøbing Fjord fra det åbne land er ca. 600 kg kvælstof og 140 kg fosfor i status.
Bidrager BOD
[kg/år] Total N [kg/år]
Total P [kg/år]
Limfjorden
Renseanlæg, in-klusiv perspektiv oplande
16.100 3.160 160
Åben Land, plan A 4.320 1.550 270
Overløb 50 10 5
Separate regnud-løb, inkl. perspek-tivoplande
12.300 2.630 630
I alt 32.770 7.350 1.065
Nissum Fjord
Renseanlæg, inkl. perspektivoplande
47.310 21.990 1.630
Åben Land 16.320 4.640 980
Overløb 180 50 15
Separate regnud-løb inkl. perspek-tivoplande
75.650 16.130 3.850
I alt 139.460 42.810 6.475
Samlet 172.230 50.160 7.540
Tabel 20.3 NPO udledning til Limfjorden og Nissum Fjord i plan. Stofudledningen til Ringkø-bing Fjord fra det åbne land er ca. 570 kg kvælstof og 128 kg fosfor i plan.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
350
BOD
[kg/år] Total N [kg/år]
Total P [kg/år]
Limfjorden -13.820 -2.750 -395
Nissum Fjord -9.990 -3.050 45
Samlet -23.940 -5.828 -350
Tabel 20.4 Difference tabel for en fuldstændig implementering af Spildevandsplan 2011-2016 for NPO udledning til Limfjorden og Nissum Fjord.. Reduktionen til Ringkøbing Fjord er for det åbne land ca. 10 kg fosfor.
Det ses, at de mange ændringer i kloaksystemerne og en fuld gennemført Kommuneplan 2009 betyder, at der som udgangspunkt udledes mindre stof til fjordene. Dette er dog under forudsætning af, at alle oplande bliver sepa-ratkloakeret som planlagt. Dette vil være gennemført senest 2030.
Rensningen af det separate regnvand i våde bassiner i de eksisterende op-lande er ikke indregnet og det vil bevirke endnu en stofreduktion og også i forhold til udledningen af miljøfremmede stoffer vil bassiner have en effekt. Derudover vil der i forbindelse med separeringen af kloakoplande ligeledes som udgangspunkt blive stillet krav om regnvandbassiner med vådt volu-men og tilsvarende på eksisterende udløb, hvor der planlægges bassin af hensyn til målsætningsopfyldelse. Den stofreduktion er tilsvarende ikke ind-regnet.
Reduktionen som følge af vådt volumen vil løbende blive indregnet i takt med, at bassiner bliver etableret og for eksisterende bassiners vedkom-mende i takt med at oplysningerne om det våde volumen bliver oplyst kommunen i 2011 sammen med øvrige bassinoplysninger jf. kapitel 15.
20.3 Miljøvurdering
I henhold til loven skal miljøvurderingens detaljeringsniveau afpasses efter spildevandsplanens detaljeringsniveau. Spildevandsplanen er en sektor-plan, som på overordnet niveau beskriver de kommende års tiltag indenfor spildevandshåndteringen. Planen angiver de generelle rammer for anlægs-projekterne, mens den detaljerede beskrivelse af projekterne afventer skit-seprojekteringen m.m.
Med baggrund i ovenstående har Holstebro Kommune valgt at gennemføre miljøvurderingen på overordnet niveau. Ved vurderingen er der anvendt en kvalitativ model udtrykt på en skala fra ”++” (meget positiv effekt) til ”–” (ne-gativ effekt), jf. følgende skematiske oversigt.
Spildevandsplanen vurderes at være i overensstemmelse med Vandpla-nerne for Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Limfjorden, og indeholder de nødvendige handleplaner til sikring af, at spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg og regnbetingede udledninger ikke er årsag til manglende målopfyldelse.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
351
Der henvises generelt til kapitel 7, der beskriver tilstanden for de enkelte vandområder samt de planer kommunen har for at afhjælpe de spidle-vandsrelaterede problemer der måtte være. Det er på baggrund af disse indsatsområder samt kommunens retningslinier i kapitel 6, 7, 14,15 og 16, at kommunen har foretaget miljøvurderingen.
Miljøparametre 0-
alterna-tiv
Spildevands-plan
Bemærkninger
Natur og landskab
Recipientkvalitet (vand-løb og søer), herunder påvirkning af dyre- og planteliv
(Vandrammedirektiv og Vandplan)
+ +/-
Planen er en del af statens implementering af Vand-rammedirektivet og Miljø-målslove. Målet er at opnå ”god økologisk kvalitet” i alle danske vandområder inden 2015.
Via tiltag i det åbne land, fjernelse af overløbsbyg-værker, separeringer, etab-lering af regnvandsbassiner ved eksisterende oplande vil forureningen af flere vand-områder mindskes.
Ved udbygning med nye kloakoplande vil der ske en øget tilledning til nogle af vandløbene, men med pla-nens retnings-linier vil der blive stillet de relevante krav til sikring af dels den hy-drauliske regulering og dels den stofmæssige udledning.
Tilstanden i vandløb og søer forventes generelt forbedret som følge af gennemførel-sen af planen og som følge af planens administrative retningslinier.
I forbindelse med de fremti-dige udledninger vil der fore-tages konkrete vurderinger af deres effekter og der vil blive stillet de nødvendige krav i forbindelse med tilla-delserne.
Recipientkvalitet (fjorde) (Vandrammedirektiv og Vandplan)
+ ++
Udvidelsen af kloakoplande vil betyde en øget belast-ning af renseanlæggene og dermed en ændret udlen-ding. Til gengæld er det en forventning i kommunen at tilflyning til kloakoplandene sker fra det åbne land, såle-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
352
Miljøparametre 0-
alterna-tiv
Spildevands-plan
Bemærkninger
des at nettopåvirkningen stort set er den samme, dog forventes en klar forbedret rensning af spildevandet på kommunens renseanlæg.
Til gengæld vil separeringen af oplandene til rensean-læggene betyde en mindre hydraulisk belastning af an-læggene og dermed en mindre stofudledning. Som følge heraf vurderes der ik-ke at være den store æn-dring i forhold til nærreci-pienterne.
Stofberegninger viser, at med en fuld gennemført Kommuneplan 2009 og en fuld gennemført Spilde-vandsplan 2011-2016 med efterfølgende separeringer af kloaksystem, vil belast-ningen af fjordene minime-res.
Beskyttede og fredede områder (Naturbeskyt-telsesloven)
Internationale naturbe-skyttelsesområder (Natu-ra 2000), herunder på-virkning af dyre- og plan-teliv.
0 +
I forbindelse med en løben-de forbedret spildevands-rensning i det åbne land fjernes lokale udledninger af urenset spildevand til områ-derne.
Nye afskærende kloakan-læg og tekniske anlæg pla-ceres så vidt muligt uden for Natura 2000 områder – og uden at skade internationale naturbeskyttelsesområder samt bilag 4 arter.
Alle nyanlæg (regnvands-bassiner, ledninger m.v. skal godkendes af Holstebro Kommune efter gældende lov og der vil sålede blive taget højde for fredede og beskyttede områder i forbin-delse med disse tilladelser).
I forbindelse med tilladelser til udledning og nedsivning af spildevand vil der blive stillet de nødvendige krav og foretaget de nødvendige konsekvensvurderinger i forhold til habitatområder, naturbeskyttelsesområder m.v. og i forhold til dyre- og plantelivet i den pågælden-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
353
Miljøparametre 0-
alterna-tiv
Spildevands-plan
Bemærkninger
de nærrecipient.
Landskab generelt, inkl. kulturarv, flora, fauna og biologisk mangfoldighed
0 +
Etablering af nye kloakop-lande sker i henhold til kommuneplanen og er mil-jøvurderet i denne.
I forbindelse med lokalpla-nerne for de nye kloakop-lande sker en miljøscree-ning/vurdering af disse.
Jord
Jordforurening 0 +
Kloakfornyelsen vil reducere eventuel udsivning fra klo-aksystemet til jorden.
Planen kræver, at regn-vandsbassiner etableres med tæt bund i OSD og i vandindvindingsoplande.
Nedsivning af overfladevand fra erhvervsområder og øv-rige områder, hvorfra poten-tielt olieholdigt spildevand kan forekomme, tillades ik-ke.
Generelt er alle byområder-ne områdeklassificerede, hvorfor bortskaffelse af jord skal anmeldes til kommunen jf. jordflytningsbekendtgø-relsen. I kommunen er der ligeledes en række forure-ningskortlagte arealer iht. Jordforureningsloven. Ved placeringen af regnvands-bassiner og omlægning af ledninger etc. skal det un-dersøges, om der skal fore-tages jordarbejder på foru-renede grunde.
Vandforsyning
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
354
Miljøparametre 0-
alterna-tiv
Spildevands-plan
Bemærkninger
Grundvandsinteresser (Vandplan)
0/+ 0/+
Spildevandsplanen indehol-der et operationelt regelsæt for håndtering af nedsivning opbygget iht. Holstebro Kommunes administrative retningslinjer for grund-vandshensyn.
I hver enkelt sag foretages individuelle vurderinger, hvor almene vandværkers indvindingsoplande samt OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) ta-ges i betragtning.
Nye kloakanlæg og rense-løsninger i det åbne land placeres under hensyntagen til grundvandsinteresser.
Der nedsives overfladevand i nye kloakoplande, hvor det kan forenes med grund-vandsinteresserne.
Nedsivningsanlæg i ind-satsområder for vandværker skal være miljømæssig for-svarlige.
Der må ikke etableres ned-sivningsanlæg indenfor 300 m zonen til vandforsynings-boringer.
Luft
Lugt 0 ++
Afskæringen af flere byg-værker vil mindske den hy-giejniske/æstetiske forure-ning af recipienterne.
Forbedring af spildevands-rensning i det åbne land vil reducere lugtgener.
Gennemgang og optimering af pumpestationer vil fjerne lugtgener.
Klimatiske faktorer
Nedbør 0 ++
Spildevandsplanen indehol-der retningslinjer for dimen-sionering af ledninger og bassiner, der tager højde for fremtidige ændringer i ned-børsmønster.
Herudover indeholder spil-devandsplanen retningslini-
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
355
Miljøparametre 0-
alterna-tiv
Spildevands-plan
Bemærkninger
er for begrænsning af ud-ledning af overfladevand til det offentlige kloaksystem.
Det sikres, at den øgede udledning af overfladevand, som følge af klimaændrin-ger, ikke overbelaster vand-løbene. Det udmøntes ved anlæggelse af regnvands-bassiner ved alle nye udløb eller hvor udledningen er medvirkende årsag til mang-lende kravoverholdelse i vandløbene. Der etableres som udgangspunkt bassiner på alle nye udløb.
Forinden etablering af nye udløb skal i boligområder vurderes om der kan ske en nedsivning af overfladevan-det.
Energiforbrug 0 0
Rensningen af mindre vandmængder på rensean-læggene pga. afskæringen af fællesvandet betyder mindre energiforbrug.
Udvidelserne af kloakop-landenne, herunder kloake-ring af ejendomme i det åb-ne land betyder flere pum-pestationer, der giver anled-ning til et øget energifor-brug.
En eventuel stigning i ener-giforbruget til drift af det samlede spildevandsanlæg i kommunen vurderes at væ-re underordnet på regionalt niveau.
Sundhed
Støj 0/+ 0/+
Løbende sanering og ud-skiftning af pumper mm. Vil mindske støjniveauet på pumpestationerne.
Spredning af sygdoms-fremkaldende bakterier
0/+ ++ Nedlæggelse af overløbs-bygværker som udleder op-spædet spildevand til de vandige recipienter mind-sker mulighederne for spredning af sygdomsfrem-kaldende bakterier.
Badevandskvalitet 0 ++
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
356
Miljøparametre 0-
alterna-tiv
Spildevands-plan
Bemærkninger
Forbedring af spildevands-forhold på ejendomme, hvor udledning af spildevand sker i åbne grøfter eller på jord-overfladen.
Overvågning på pumpesta-tioner og overløbsbygvær-ker i oplande til badevands-områder.
Service
Renseeffektivitet 0 ++
Vedligeholdelse af rensean-læggene vil løbende optime-re rensemulighederne på renseanlæggene.
Slamhåndtering 0/+ 0
En øget mængde spilde-vand kan øge slammæng-den uagtet, at der samlet tilløber renseanlæggene en mindre vandmængde.
Slammet fra Vestforsynings Renseanlæg er planlagt til-ført Måbjerg BioEnergy og skal dermed ikke udbringes på landbrugsjord.
Kemikalieforbrug 0 ++
Det forventes, at den mindre spildevandsmængde vil be-tyde et mindre forbrug af kemikalier på renseanlæg-gene.
Tabel 20.5 Miljøvurdering. (++: meget positiv effekt, +: positiv effekt, 0: neutral og -: negativ effekt).
Det er Holstebro Kommunes vurdering, at gennemførelsen af nærværende spildevandsplan vil bidrage positivt til miljøtilstanden i kommunen. Kommu-nen vurderer, at der med en blanding af de konkrete anlægstiltag og de mere administrative retningslinier for fremtidig håndtering af spildevand er lagt et grundlag for en miljømæssig forsvarlig spildevandshåndtering i Hol-stebro Kommune.
20.3.1 Afbødende foranstaltninger
Tiltagene i spildevandsplanen har som udgangspunkt alle en positiv ind-virkning på en eller flere af de udvalgte miljøparametre. Dog kan spilde-vandsplanens projekter i en vis grad indvirke negativt i selve udførelsesfa-sen – eller i en overgangsfase, hvor den endelige løsning er undervejs i implementeringen.
Her vil kommunen og forsyningen søge at anvende den mest skånsomme udførselsesmetode.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
357
20.3.2 Overvågningsprogram
De væsentlige miljøpåvirkninger som spildevandsplanens gennemførelse måtte have, skal overvåges. De miljøpåvirkninger som spildevandsplanen vurderes at have på recipienternes miljøtilstand kan overvåges ved:
Fortsættelse af den detaljerede kortlægning af afløbsforhold i det åbne land, der ligger til grund for krav om forbedret spildevandsrensning i det åbne land.
Følge implementerede rutiner i tømningsordningen, der skal sikre løbende overvågning af bundfældningstankenes funktion herunder tilstedeværelse af T-stykker mv.
Løbende vurdering af miljøtilstanden i recipienterne ved at følge det allere-de etablerede overvågningsprogram, såsom vandløbsbedømmelser, Sø-tilsyn og Natura 2000-overvågning.
Løbende tilsyn med udledninger fra bygværker og regnvandsbassiner.
Overvågning via udbygning af SRO på overløb, pumpestationer m.v.
Kildesporing, oplandsanalyser m.v. i forhold til kortlægning af udledninger af miljøfremmede stoffer.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
358
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
359
21 Ordliste
Ordforklaring
Absolut afløbskontrol Kontrol af renset spildevand fra renseanlæg, hvor ud-lederkrav skal være overholdt i 100 % af målingerne.
Afløbskoefficient Angiver den del af et kloakopland, der direkte giver regnafstrømning til kloaksystemet. Afløbskoefficien-ten afhænger af befæstelsesgrad, overfladetype, ini-tialtab etc.
Ammoniak/Ammonium Kemisk formel: NH3 eller NH4+. Ammoniak omdannes
til ammonium i sur væske (lav pH). Ammoni-um/ammoniak indgår som en del af Total-N (kvæl-stof).
Befæstede arealer Arealer som på grund af veje, bebyggelse m.m. er helt eller delvist uigennemtrængelige for regnvand.
Befæstelsesgrad Andel af det samlede kloakopland, som består af be-fæstede arealer.
Biologisk rensning Rensningsmetode, hvor mikroorganismer nedbryder organisk stof.
BOD5 Biologisk iltforbrug. Den mængde ilt mikroorganismer bruger til nedbrydning af spildevandets indhold af or-ganisk stof i løbet af 5 døgn (og i mindre grad iltnin-gen af ammoniak).
COD Kemisk iltforbrug. Der tilsættes til en spildevandsprø-ve et kemisk iltningsmiddel, hvorved alt organisk stof (letomsætteligt og sværtomsætteligt stof) nedbrydes.
Fælleskloakering og Fællessystem
Kloaksystem, hvor overfladevand ledes sammen med spildevand i samme ledningssystem.
Indsivning Del af spildevandsmængden, der kommer fra indsiv-ning af grundvand til kloaksystemet via sprækker, forskudte samlinger etc.
Kapacitet Den maksimale stofmæssige belastning et rensean-læg kan håndtere uden at udlederkravene overskri-des. Et renseanlægs kapacitet er ofte relateret til en
bestemt minimum temperatur, typisk 6-8C.
Kemisk rensning Rensemetode, hvor fosfor i spildevandet fjernes ved tilsætning af et kemikalie. Derved bundfældes fosfo-ren som slam.
Mekanisk rensning Rensningsmetode, hvor de partikulære dele i spilde-vandet fjernes. Består typisk af rist, sandfang og bundfældningstank.
Miljøfremmede stoffer Gruppe af stoffer (LAS, NPE, DEPH og PAH). LAS og NPE er overfladeaktive stoffer, typisk fra vaske-midler. DEPH er plastblødgørere og kommer typisk fra brug af plastprodukter. PAH er stoffer fra benzin og diesel.
Nedsivningsanlæg Afledning af spildevand til jorden, hvor spildevandet langsomt siver gennem de forskellige jordlag.
NH4-N Se ammoniak/ammonium.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
360
Ordforklaring
Overfladevand Vand fra nedbør, der ikke trænger ned i jorden og som afledes direkte fra tage, terræn, veje etc.
Overløbsbygværker Bygværk i fællessystem, som aflaster blandet spilde-vand og regnvand til recipienten for at aflaste kloak-system og renseanlæg under kraftige og vedvarende regn.
PE Den mængde organisk stof, som en person bidrager med i spildevand pr. dag. 1 PE svarer til 60 g BOD/døgn.
pH Mål for en opløsnings surhedsgrad. En neutral op-løsning har pH på 7. En syreopløsning har en pH mellem 1 og 7 og en basisk opløsning har en pH mellem 7 og 14.
Recipient Vandområde (vandløb, sø eller hav) som modtager renset eller urenset spildevand. Fra latin: recipiere: tager tilbage, modtager).
Reduceret areal Det område i et opland, der direkte giver regnaf-strømning til kloaksystemet. Beregnes som produktet af det enkelte oplands areal og afløbskoefficient.
Regnvandsudløb/Regn-udløb
Udløb fra separatkloakerede områder, hvor overfla-devand ledes til et regnvandsudløb.
Samletank Tank eller beholder, der anvendes til opsamling af spildevand. Samletanke kan anvendes i områder, der ikke er kloakerede eller hvor der ikke kan foretages nedsivning. Samletanke skal tømmes regelmæssigt af en slamsuger.
Separatkloakering og Separatsystem
Kloaksystem, hvor overfladevand og spildevand hol-des adskilt i hvert sit ledningssystem (hhv. regn-vandssystem og spildevandssystem).
Septiktanke Mindre mekanisk renseanlæg, hvor faste stoffer bundfældes. Fra septiktanke er der typisk direkte af-løb til dræn/recipient eller afløb til nedsivningsanlæg.
Slam Restprodukt fra spildevandsrensning.
Slammineralisering Anlæg til reduktion af slam fra renseanlæg. Slammet ledes ud i bassiner, der er tilplantet med tagrør. Ved omsætning af slammet, fordampning og dræn redu-ceres slammængderne.
Sparebassin Bassin til opsamling af spilde- og overfladevand, for senere at lede det til et renseanlæg. Reducerer ud-ledningen af spilde- og overfladevand til vandløbet.
SS Indhold af suspenderet stof i spildevandet. Suspen-deret stof angiver den del af det organiske stof i spil-devandet, der er partikulært.
Tagvand Vand fra nedbør, der ikke trænger ned i jorden og som afledes direkte fra tage. Del af overfladevandet.
Tilslutningsbidrag Tilslutningsbidrag betales af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet kloakforsyningen.
Tilstandskontrol Kontrol af renset spildevand fra renseanlæg, hvor ud-lederkrav skal være overholdt i minimum 80 % af må-lingerne.
Total-N Vandets samlede indhold af kvælstof.
Total-P Vandets samlede indhold af fosfor.
Holstebro Kommune
Spildevandsplan 2011 - 2016.
361
Ordforklaring
Transport kontrol Kontrol af renset spildevand fra renseanlæg, hvor ud-lederkrav skal være overholdt i minimum 50 % af må-lingerne.
Trix-anlæg Se septiktank.
Tungmetaller Gruppe af metaller (kviksølv, bly, krom, cadmium, zink, kobber og nikkel). De kan opkoncentreres til gif-tige niveauer i organismerne gennem fødekæderne.
TV-inspektion Registrering af en lednings tilstand ved gennemkør-sel af et kamera på den specifikke ledningsstræk-ning. Herved kan registreres deformationer, forskud-te rørsamlinger, indtrængende rødder etc.
Udlederkrav En grænse fastsat af amtet for en given parameter (COD, Total-N etc.) i det spildevand, der ledes fra renseanlægget til recipienten.
Udligningsbassin Bassin til udligning af afløbsvandføringen fra regn-vandssystemet. Derved reduceres risikoen for erosi-on af bund og brinker i vandløbet.
Vandafledningsbidrag Vandafledningsbidrag er en årlig udgift, der betales af alle ejendomme, der fysisk er tilsluttet et offentligt renseanlæg eller kontraktligt er tilknyttet kloakforsy-ningen.
Vejvand Vand fra nedbør, der falder på vejarealer og ikke trænger ned i jorden. Del af overfladevandet.