Her er fremtidens energiMenneskeafføring alene er en ressource,

der i princippet kan forsyne 38 millioner hjem med energi.

Side 2-12

Mød den eneste ene.Måske for sidste gang?Der er især, når alt ikke er perfekt, at det viser sig, om vi er din rigtige partner...Se vores mange attraktive erhvervslejemål på aberdeen.dk

POLITIKEN 3 Onsdag 18. november 2015POLITIKEN 3 Onsdag 18. november 2015

I eksklusivt samarbejde medLucy Kellaway.Side 16

Gra

fik

: C

lau

s N

ørr

eg

aa

rd

CHRISTIAN DE BOISREDON CHEFREDAKTØR, SPARKNEWS

Kan man tjene penge på sit af-fald? Giver det mening at impor-tere stinkende skraldebunker

fra andre lande? Har afføring fra mennesker værdi?Ja. Ja. Og ... ja.Når du har læst dette tillæg, vil du vi-

de, at rigtig mange københavnere ste-ger mad ved hjælp af materiale fra ... ja,lad os bare sige det rent ud: menneske-lort. Vores afføring er nemlig også enressource, der i princippet kunne forsy-ne 138 millioner hjem med energi, hvisblot man skrabede hele verdens affø-ring sammen i en stor bunke.

Man kan også ty til mindre vidtgåen-de foranstaltninger og blot genbrugemere ’almindeligt’ affald. Møbelgigan-ten Ikea er ligefrem begyndt at tjenepenge på det efter tidligere at havebrugt millioner på at slippe af med sitaffald.

Danske forbrændingsanlæg har fåetså stor appetit på affaldsgenanvendel-se, at de ligefrem importerer affald. Ty-skerne og svenskerne gør det samme.

Men det er ikke kun fremsynedenordboer, der har set fidusen. Marok-

kos næststørste by, Fez, har – bogstave-ligt talt – også set lyset og i et nordafri-kansk perspektiv skabt et eneståendeprojekt: Her er det nemlig også hus-holdningsaffald, der sikrer lys i storedele af den historiske by.

Også i Rusland ses perspektivetI Rusland har folk som Anton Kusnet-sov også fået blik for perspektivet, menhan er foreløbig en russisk affaldspio-ner. Den russiske finansavis Kommer-sant fortæller om ham i dette tillæg,som Politiken har lavet i samarbejdemed mere end 15 andre fremtrædendeinternationale aviser som amerikanskeHuffington Post, britiske Financial Ti-mes, franske Les Echos, African Busi-ness og tyske Handelsblatt.

Sammen har vi udråbt dagen i dag tilsolutions day: løsningernes dag.

I stedet for opgivende at konstatere,at temperaturerne alligevel er så megetpå vej op, at verden såmænd nok skal gåunder før eller siden, anviser vi nemligkonkrete løsninger, der hver for sig bi-drager til en sundere og lidt grønnereklode. I stedet for at stirre os blinde på

begrænsningerne finder vi eksemplerpå, at begrænsninger og problemer erblevet omsat til nye muligheder.

Projektet koordineres fra Paris affranske Sparknews, der insisterer på, atgod journalistik ikke kun består i at på-pege problemer, men også i at anviseløsninger.

Løsningsbaseret journalistikDu har måske set, at Politiken en gangom året understreger præcist dette veden særlig impact journalism day, hvorkonstruktiv eller løsningsbaseret jour-nalistik også er i fokus. Og som også dri-ves af Sparknews som hovedkoordina-tor.

Om nogle uger samler vi redaktører-ne bag løsningernes dag i Paris for atgøre status over dagens verdensom-spændende satsning. Og ved den lejlig-hed går vi også på scenen 4. decemberved åbningen af Solutions COP21 iGrand Palais foran 3.000 menneskerfor at fortælle dem om vores koncept.Og om nogle af de løsninger, du nu kanlæse om. michael.jarlner@pol.dk

MICHAEL JARLNER INTERNATIONAL REDAKTØR

Skrald og menneske-afføring er ikke bare stinkende affald, men ogsåen ressource. Politiken og15 fremtrædende aviser fra hele verden sætter i dag fokus på konkrete – ogoverraskende – løsningerpå nogle af verdens ressourceproblemer.

Der er penge i lortet ...

Ikea erligefrem begyndt at tjene pengepå affald eftertidligere at have brugt millioner på at slippe af med det

okon@pol.dk Ansvarshavende redaktør: Bo Lidegaard International redaktør: Michael Jarlner, michael.jarlner@pol.dk

Redaktion: Brit Therkildsen, brit.therkildsen@pol.dk Layout: Peter Sætternissen Telefon: 33 47 21 69

Fax: 33 15 41 17 Annoncer telefon: 33 47 29 82 The Financial Times Limited (2015) har fuld copyright på alle artikler i denne sektion, hvor

forfatteren angives som Financial Times. Politiken har det fulde ansvar for nøjagtigheden og kvaliteten af oversættelsen.

...

6 Affald er guld i Ikeas butikker

8 Københavnerne steger maden

i naboens lort og opvaskevand

10 Genbrug er stadig en by i Rusland

12 Fez oplyst af byens husholdnings-

affald

10 Digital økonomi:

Smarte sensorer i global sejrsgang

14 Økonomisk analyse: Stort offentligt

udgiftspres i OECD-lande

16 Kontorliv: Yahoo-direktør Marissa

Mayer viser vejen

INDHOLD

4Danmark

er storimportør

af britisk affald

2 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 18. november 2015

Foto: Sara Galbiati

... ...

4 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 18. november 2015

Det er jo fuldstændig ligesom i’Alien’-filmene«, mumler foto-grafen lidt forskrækket. Beskyt-

tet bag panserglas stirrer vi ind i affalds-siloen, hvor den eneste bevægelse kom-mer fra den gule grab, som tager 10tons stinkende husholdningsaffald,hver gang den dykker ned i bunken.

10 tons affald, der derefter bliver læs-set ind i en af de to enorme ovne på for-brændingsanlægget Kara/Noveren iRoskilde. Her brænder affaldet ved1.000 grader og frigiver store mængderenergi. Energi, der bliver omdannet til

elektricitet og til var-me. Elektriciteten en-der på nettet og der-med i vores alle sam-mens stikkontakter,mens varmen gen-nem fjernvarmerørender ude hos borger-

ne og virksomhederne i hovedstads-regionen. Anlægget i Roskilde levererenergi, der svarer til elforbruget i60.000 husstande og varmeforbruget i45.000 husstande.

Kraft-varme-værket, som kører på af-fald, er mest kendt for facaden, der be-står af hullede rustfarvede plader. Omnatten lyser det rødt ud gennem huller-ne – og fordi det ligger lige ud til Hol-bækmotorvejen, er værket nærmestblevet et vartegn for byen Roskilde.

Knald i låget?Hvert år fodrer grabben ovnene i Ros-kilde med 350.000 tons erhvervs- oghusholdningsaffald. Af dem taler knapen fjerdedel – eller 80.000 tons – en-gelsk. Det er mælkekartoner, pizzabak-ker, pølseskind, bagepapir og andetrestaffald fra Irland, Nordirland, Skot-land og England. Restaffaldet er det,som er tilbage, når alt det genanvende-lige er blevet sorteret fra.

Affaldet er efter sortering blevet em-balleret i plast og sendt med skib tilDanmark. Her bliver det sat i land i Kø-ge, hvorefter 10 store lastvognstog kø-rer i pendulfart en hel dag for at køredet til Roskilde, hvor det ender i bun-den af affaldstårnet, indtil det bliver ta-get af den gule grab.

Er det ikke knald i låget at sejle affaldover Nordsøen for så at brænde det af her?

»Det her giver rigtig god mening. Al-ternativet til energiudnyttelse her iDanmark vil være, at det skulle depone-res på en losseplads i England. Affald erjo energi. Og den mængde energi, vibruger på at flytte affaldet, er en fuld-stændig ligegyldig brøkdel af denmængde energi, der faktisk er i affal-

det«, siger direktør for Kara/Noveren,Thorkil Jørgensen.

Men er det ikke bedre at genbruge?»Englænderne og irerne genanven-

der skam også i stor stil. Det gør de bådeaf miljømæssige og økonomiske hen-syn. De skal jo betale os penge for at ta-ge affaldet – og derfor har de alleredefrasorteret eksempelvis hård plast, me-tal, pap og papir, som har værdi«, sigerThorkil Jørgensen.

Hvorfor er det overhovedet nødvendigtat importere affald?

»Affaldsmængderne følger den øko-nomiske vækst i samfundet fuldstæn-dig. Vi havde faktisk underkapacitet iDanmark i 2008. Men så kom krisen, ognu har vi en forbigående restkapacitet.Derfor er det klogt at importere affald i

en periode af økonomiske grunde«, si-ger direktøren for Kara/Noveren.

Forbrænding godt for klimaetI brancheorganisationen Dansk Af-faldsforening på Frederiksberg menerman, at importen af affald både giverøkonomisk mening og ikke mindst eren klimamæssig fordel.

»Der er på europæisk plan et vold-somt underskud af forbrændingskapa-citet. Så længe halvdelen af EU-landenesmider over halvdelen af deres affald pålossepladsen, er der rigtig god meningi, at vi udnytter det til energi«, siger di-rektør Jacob Hartvig Simonsen.

Han peger på, at firmaet Ea Energi-analyse viser, at det for Danmark samletset er en gevinst i milliardklassen at im-

portere affald til energiudnyttelse.Hvordan kan det være godt for klimaet

at brænde affald af, der udleder CO2?»Alternativet er, at man brænder me-

re kul af. Og det er per definition langtværre. Eller også brænder man træfliseller træpiller af, som kommer fra sko-ve i Canada eller Sibirien. Er det så ikkebedre at fyre nogle pizzabakker af fraLondon eller Dublin«, spørger affalds-direktøren retorisk.

»Der er brugt olie og masser af energipå at lave emballage. I stedet for at smi-de det på lossepladsen, hvor ressourcener tabt, og hvor affaldet kun udgør etproblem i form af eksempelvis udled-ning af metan, er det meget bedre atudnytte affaldet til energi«, siger han.

Jacob Hartvig Simonsen fortæller, at

der er regnet på den samlede livscyklusi mange sammenhænge. Blandt andethar DTU Miljø regnet på, om det givermening at sende affald fra Irland tilRoskilde. Heri ser man også på, at losse-pladser kan regnes som CO2-lagre.

»Konklusionen er den samme hvergang. Det er en kæmpe fordel for klima-et, fordi man fortrænger kul og undgårmetanudledning. Især her i Danmarker regnskabet positivt, fordi vi har en ef-fektiv samproduktion af el og varme ogsamtidig har brug for al den energi, vilaver, i de store fjernvarmesystemer.Men selv i Norge, der har mindre effek-tive anlæg og mindre fjernvarme endos, kan det miljømæssigt svare sig atsejle affald fra Napoli til Bergen«.thomas.faergeman@pol.dk

Affaldsimport

De danske forbrændings-anlæg henter store mængder affald i blandtandet England, Skotlandog Irland. Miljømæssigtknald i låget? Tværtimod,siger branchen. Det er engevinst for klima, miljø ogsamfundsøkonomi.

Danmark er storimportør af britisk affald

THOMAS

FÆRGEMAN

Onsdag 18. november 2015 ØKONOMI POLITIKEN 5

De dage, hvor affald forsvandtned i jorden i dybe huller påforurenende lossepladser, er

forbi. Fra at blive gravet ned er skraldkommet på mode og ligger øverst påhitlisten for producenter af miljørig-tig energi i for eksempel Tyskland ogSverige. I begge lande er omsætnin-gen af borgernes stinkende efterla-denskaber nu så stor, at man er nødttil at importere kasseret møg fra na-boerne.

»Af affald opstår lys og varme, ogmiljøet vinder«, som direktør RolfOesterhoff fra det såkaldte Müllheiz-kraftwerk (affaldsvarmekraftværk),MHKW Rothensee i Magdeburg, si-ger.

Hver dag ruller op imod 200 tungtlæssede lastbiler op til det storekraftværk i udkanten af byen Magde-burg, som siden 2005 har produce-ret energi ved at forbrænde affald.Enorme mængder af skrald –650.000 tons forsvinder ind i de tobrændeovne her hvert år. På Tysk-lands største og mest moderne kraft-værk til udvinding af energi fra af-fald, kan man øjeblikkelig aflæse,hvor mange kilowatt strøm og hvormeget fjernvarme der produceres,mens flammerne fortærer denskrald, som husholdningerne harsmidt ud og skraldebiler samlet indover hele Tyskland.

I de to ovne brændes de udsmidteting i to timer ved 1.000 grader, ogdet enorme bål leverer varme ogelektricitet til masser af tyskere.

Men mange af lastbilerne, der bak-ker deres last ind i båsene på Rothen-see-kraftværket, kommer hele denlange vej fra eksempelvis Manche-ster i England med deres stinkendevognlæs af skrald, der er pakketpænt sammen og rullet ind i plastiksom gigantiske forårsruller. »Strim-ler af guld«, som direktør Rolf Oe-sterhoff har betegnet det ildelugten-de materiale. For der er penge i skid-tet.

65 procent af affaldet anvendesDet enorme kraftværk forsyner entredjedel af byen med 231.000 ind-byggere med elektricitet og leverervarme til omkring 50.000 boliger.Halvdelen af den energi, der produ-ceres på Rothensee, er oven i købethelt igennem grøn, da halvdelen afdet indleverede skrald fra Tysklander biodynamisk. Efter hver afbræn-ding undersøges asken for jern ogmetaller, som ikke kan brændes,men som sorteres fra og anvendes tilgenbrug i industrien. Selve asken fe-

jes ud og sælges til asfaltproducen-ter, så den kan genanvendes på de ty-ske veje.

Sammen med lignende værkerover hele landet er Rothensee med-virkende til, at hele 65 procent af af-faldet fra tyske husholdninger gen-anvendes til at producere energi.Metoden er så stor en succes, at demiljøbevidste tyskere ganske enkeltikke producerer nok.

Den tyske miljøbevidsthed er ble-vet så stor, at de enkelte husholdnin-ger ganske enkelt producerer min-dre og mindre affald, samtidig medat befolkningstallet har været fal-dende i de senere år. Derfor importe-rer landet tonsvis af affald fra landesom England, Irland, Italien ogSchweiz hvert år i lighed med Sveri-ge, der også har så stor succes medden nye energiforsyning, at sven-skerne må hjemtage skrald fra nabo-landet Norge.

Sidste år importerede Sverige600.000 tons affald, som blev om-dannet til varme for næsten 1 milli-on husstande og strøm til 260.000hjem i landet. Samtidig importeredeTyskland 5,8 millioner tons affald,hvoraf 4 millioner tons blev anvendttil at producere energi på kraftvær-kerne.

For både eksportører som eksem-pelvis Storbritannien og de tyske im-portører er der tale om en god forret-ning. EU forsøger at få lossepladser-ne til at forsvinde, hvorfor det er for-bundet med store afgifter at depor-tere skrald på pladserne. Derfor erder også gode penge i at lade tysker-ne rydde op efter andre europæiskelande. Prisen for at sælge 1 ton affaldtil Tyskland er steget voldsomt i desenere år – for 4 år siden fik man 244kroner per ton, mens prisen nu lig-ger på mellem 380 og 550 kroner perton.

En stinkbombe på havnenDet eneste problem er den luft, affal-det afgiver inden forbrændingen. Påen kaj i den store havn i Bremer-haven i Nordtyskland lå en stor dyn-ge skrald fra Irland sidste år i ugevis,indtil byens borgere begyndte at fø-le sig dårlige over stanken. Så blev’bjerget’ flyttet til Hamburg, hvordet skulle forbrændes.

»Det var en frygtelig tid, det lugte-de virkelig slemt. Der var så mangefluer i byen dengang«, siger byråds-medlem Karlheinz Michen til WallStreet Journal om affaldsdyngen.

I netop Hamburg lod man sig dogikke afskrække af stanken, og byensborgere har i de senere år skåret dra-stisk ned i deres udsmidning og for-bedret sit kraftværk, så mere skraldomsættes til energi. Selv i USA erman blevet inspireret af det stinken-de guld i Tyskland, og 34 pct. af detamerikanske affald genbruges nu ienergiproduktionen. Et nyt kraft-værk efter tysk forbillede, der hverdag kan omdanne 3.000 tons affaldtil energi, er netop åbnet i Florida. erik.jensen@pol.dk

ERIK JENSEN,

EUROPAKORRESPONDENT BERLIN

Både Tyskand og Sverigeer kommet i bekneb forskrald og må importerefra nabolandene for atproducere energi nok påen miljørigtig måde.

Tyskland: Affald er et stinkende hit forenergiproducenter

Alternativet er, at man brænder merekul af. Og det erper definitionlangt værre Jacob HartvigSimonsen, direktør, Dansk Affaldsforening

MONSTER-

GRAB. Den gule

grab i affaldssiloen

på forbrændings-

anlægget

i Roskilde tager 10

ton husholdnings-

affald ad gangen.

Pizzabakker og

pølseskind er

energi på niveau

med kul og olie,

og det giver god

mening at

importere det,

siger affaldsfolk.

Foto: Sara Galbiati

q FORBRÆNDINGSANLÆG

q IMPORT AF AFFALD

I Danmark genanvender vi knap

halvdelen af vores affald, og resten

brænder vi på affaldsenergianlæg.

I England og Irland ender halvdelen

af alt affald på lossepladser.

Der er et overskud af forbræn-

dingskapacitet i Danmark. Derfor

importerer vi affald.

Vi har 26 affaldsforbrændingsanlæg

i Danmark. Af dem importerer 10

i øjeblikket affald.

3 tons affald indeholder lige så

meget energi som 1.000 liter olie.

...

6 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 18. november 2015

Miljøchef Jonas Engberg er ethelt almindeligt menneske.Han kan nemlig heller ikke

finde vej i Ikea.Egentlig skulle vi derhen, hvor affal-

det sorteres – men iførste omgang endervi på personaleparke-ringspladsen. Hurtigtfinder vi dog frem tilden rigtige dør, og ef-ter at have fået sikker-hedssko og gul vest

på, kommer vi i Ikea Taastrup og ind ihjertet af affaldshåndteringen.

Her er der side om side en række sto-re huller i væggen. Over hvert hul stårder ’Træ’, ’Pap’, ’Plast’ og ’Metal’.

Bag hvert hul er der en komprimatorog en container. Længst til højre er deret hul, hvor der står ’Restaffald’. JonasEngberg kigger ned i den og er tydeligtærgerlig.

»Se. Der ligger både et stykke hårdtplastik og også et stykke træ. Det skulle

jo have været i de andre containere«,siger Ikea Danmarks miljøchef.

Jonas Engberg kan helt tydeligt ikkelide den container, der er mærket med’Restaffald’.

»Det er den, der koster os penge. Viskal af med mange hundrede kronerper ton restaffald, vi sender til forbræn-ding, mens vi eksempelvis tjener 500kr., hver gang vi sælger 1 ton sammen-presset pap«, fortæller han.

Godt for økonomien

Han er nu ikke rigtig sur. Faktisk er hansvært tilfreds, for i regnskabsåret 2015,der sluttede ved udgangen af august, erdet for første gang nogensinde lykke-des Ikea Danmark at nå en genanven-delsesgrad på over 90 procent.

Og det er samtidig det første regn-skabsår, hvor Ikea Danmark tjener pen-ge på affaldet i stedet for at betale for atkomme af med det.

»Helt konkret tjente vi i år 472.000 kr.på vores affald alt i alt. Det kan du sam-menligne med, at vi i regnskabsåret2010 måtte af med 5,3 mio. kr. for af-faldshåndtering«, siger Jonas Engberg.

Han nævner, at før 2010 var det al-mindeligt med en udgift på omkring 6mio. kr. om året – vel at mærke på ettidspunkt, hvor mængden af solgte va-rer fra Ikea var klart mindre end i dag.

Der har været en løbende udvikling iden rigtige retning. I 2012 kostede af-faldshåndteringen omkring 1 mio. kr., i

2013 knap 700.000 kr. og i 2014 var mannede på 125.000 kr.

Og så er der forskel på varehusene.Ikea Aarhus tager i år rekorden med engenanvendelsesgrad på 94 procent,mens Ikea Aalborg brillerer ved at havetjent penge på affaldsgenanvendelse ialle årene fra og med 2011 og til i dag.

Men ærlig talt: I omsætter for 3.700 mio.kr. på et år. Hvad betyder en indtægt på472.000 kr. i den sammenhæng?

»Penge er penge. Det er bestemt ikkeligegyldigt, om vi har en udgift på 6mio. kr., eller vi faktisk tjener pengehjem til forretningen. Herudover er derselvfølgelig også det aspekt, at vi gernevil være en bæredygtig forretning –men jeg synes faktisk, det er vigtigt atunderstrege, at vi også gør det her forpenge. Og at andre på samme måde vilkunne tjene penge på at være megetmålrettede«.

System i affaldet

Hvad mener du?»Vi har systematiseret det her med af-

fald. Vi har investeret i nogle godehåndteringssystemer, fundet en profes-sionel partner, der kan aftage alle voresaffaldsfraktioner – og så har vi frem foralt formået at motivere vores dygtigekolleger til at fokusere på affaldssorte-ring som en af de centrale ting, de bli-ver målt på i dagligdagen«.

At det handler om forbedringer in-ternt i Ikea, understreges af, at priserne

på genindvundne materialer som pap,metal og plast har været svagt faldendedet sidste år, ifølge Jonas Engberg.

Starter kl. 4 om morgenen

Det handler om systematik. Kl. 4 om morgenen møder de første

medarbejdere ind i varehusene. De skalfylde hylderne på tag selv-lageret opmed køkkenskabslåger, sofabetræk,boksmadrasser og alle de tusindvis afandre varer, Ikea fører.

»Alle de varer, vi får ind, er jo også pak-ket ind. De kommer ind på pappaller oger emballeret i plastfolie og holdes sam-men med spændbånd«.

Han fortæller, hvordan medarbejder-ne går ud og går i gang med to contai-nere under armen, som de bærer medsig overalt – en til spændbånd og en tilden bløde plastfilm: »På den måde fårde løbende samlet det besværlige affaldsammen – og så stabler de alt pappet imetalbure for sig«.

Ikea anvender i øvrigt næsten ude-lukkende paller lavet af pap frem fortraditionelle europaller af træ.

»Det betyder, at pallerne kan genan-vendes sammen med den øvrige pap.På verdensplan sparer det os for 6.000returkørsler med træpaller om året«,siger Jonas Engberg.

Ikea Danmark beskæftiger over 2.300mennesker og serverede sidste år 10,4millioner kødboller til kunderne.thomas.faergeman@pol.dk

affaldssortering

I 2010 betalte Ikea 5,3 mio.kr. at komme af med skraldfra butikkerne. I år tjentede næsten 0,5 mio. kr.

Affald er guld i Ikeas butikkerPAPGENBRUG.

Ikeas miljøchef

Jonas Engberg

står bag balle-

presseren i Ikea

i Tåstrup. Pappet

bliver solgt på pap-

børsen i Hamborg.

Også planterester,

træ, plast, metal

og madaffald bliver

genanvendt. Foto:

Martin Lehmann

THOMAS

FÆRGEMAN Penge er penge.Det er bestemtikke ligegyldigt,om vi har en udgift på 6millioner kroner, eller vi faktisk tjener penge hjem til forretningen Jonas Engberg,miljøchef i Ikea

Spildevand til gas

CN . 15449

Omkring 178 millioner liter spildevand føres hver dag ud til Renseanlægget Lynetten, hvor det omdannes til biogas.

Når københavnerne trækker ud i toilettet eller tømmer opvaskebaljen ryger vandet videre til renseanlægget Lynetten på Refshaleøen.

Spildevand

Spildevandet bliver behandlet og renset i store bassiner, og slam bliver viderebehandlet

Rensning

Slammet ledes videre til store rådnetanke, hvor den naturlige bakterieflora omdanner det til biogas

Rådnetanke

Den rå biogas ledes igennem kulfiltre

Biogas renses

Nu blandes biogassen fra rådnetankene med naturgas og luft

Bygasforsyning

Til sidst genanvender vi gassen på komfuret, når vi laver mad

Madlavning

1

2

3

4

5

6

Lort?! Er det rigtigt? Nå, for fan-den. Det er da virkelig sejt«.

Hjemme i huset på Amager la-ver 41-årige Anders Jensen og familienhver dag mad på deres gaskomfur. Deter der ikke så meget nyt i. Det nye er, atde nu ved, hvad den gas, de varmer gry-der og potter op med, egentlig er frem-stillet af. 20 procent af den bygas, derbruges af omkring 300.000 københav-nere og borgere på Frederiksberg ud-

vindes nemlig af spil-devand – altså vand fratoiletter og opvaske-vand.

Og hvis nogen skul-le føle ubehag ved op-lysningen, er budska-

bet fra Hofor, der leverer bygas til ho-vedstadens indbyggere, at andelen afspildevand fremover vil blive endnustørre:

Til næste år er det målet, at 35 procentaf bygassen skal udvindes af spilde-vand, mens det i 2020 skal være 60 pro-cent. I 2025 er det så ambitionen, at Kø-benhavn skal være den første CO2-neu-trale hovedstad i verden; det gælder og-så bygassen, der vil være lavet af 100procent spildevand og husholdningsaf-fald, alt fra gammel salat til mælkere-ster.

»Ambitionen er at skabe bæredygtigebyer. Vi vil gerne fortrænge den fossilenaturgas og erstatte den med biogas«,siger Morten Stanley, der er gaschef forbygassen hos Hofor, der samarbejdermed Biofos for at nå målet. Selv om destore grå rådnetanke på Lynetten påRefshaleøen og det faktum, at blot tomand styrer det fuldautomatiske by-gassystem, alt sammen lyder megetmoderne, er forbilledet at skabe et luk-

ket kredsløb som i gamle dage på går-dene, hvor dyrenes gødning blevspredt ud over markerne, og alt blevgenanvendt.

»Symbiosen kørte bare rundt, og detskal vi tilbage til. Vi skal udnytte res-sourcerne til at lave mere biogas og føreden ud i gassystemet, så det bliver heltog aldeles bæredygtigt«, siger MortenStanley.

Hver dag skyller cirka 178 millionerliter spildevand fra Storkøbenhavn indpå Lynetten, og når spildevandet harværet igennem en rensningsproces, og»barnevogne og cykler« populært sagter sorteret fra, ender det i store rådne-tanke, hvor den naturlige bakteriefloratager sig af resten af nedbrydningen.

»Så guffer alle bakterierne løs på detslam, der er tilbage, og så opstår der råbiogas, vi udnytter i gasforsyningen«,siger gaschefen.

Men før gassen bliver leveret til ind-byggernes køkkener, renser Hofor gas-sen for lugten af svovlbrinte og ammo-niak ved hjælp af et kulfilter, så biogas-sen bliver fuldstændig ren og lugtfri.

Inden biogassen forlader Lynetten,kræver myndighederne, at der tilsætteset lugtstof, den vi kender som lugten afgas, som næsen let kan finde, i fald derskulle opstå en læk på en gasledning.

Besøg fra hele verden

På biogasrenseanlægget på Lynettenhar man haft besøg fra hele verden,som strømmer til for at se, hvordanman gør i København. Der har været

gæster fra Austra-lien, Malaysia,Sydamerika ogUSA.

Men Danmarker ikke det enesteland, der udnytterspildevandet; og-så lande som Sve-rige er godt med,og flere steder i Af-rika, er man be-gyndt at omdan-ne menneskegød-ning til biogas.

I et studie fraFN’s Universitetfor Vand, Miljø og

Sundhed har forskere regnet ud, at hvisman samlede og omdannede hele ver-dens menneskegødning til brugbarenergi, ville man kunne forsyne mereend 138 millioner husstande, og en FN-gruppe har sat en plan i værk for at im-plementere processen i Uganda, hvorover halvdelen af indbyggerne deler åb-

ne latriner, der forurener drikkekilderog kan overføre vandbårne sygdomme.Som led i en 17-punkts plan har FNblandt andet forpligtet sig til at halvereandelen af ubehandlet spildevand in-den 2030.

»En ting står klart. I forhold til at ska-be ulykke og fattigdom har dårlighåndtering af spildevand få rivaler. Istedet for at behandle vores spildevandsom en enorm belastning, kan vi medde rette kontrolinstanser bruge det til

at bygge innovativ og bæredygtig fi-nansiering for udviklingen, mens vi be-skytter sundheden og forbedrer voresmiljø i processen«, siger forskerne i rap-porten.

Ifølge Chris Metcalfe fra Universiteteti Trent, som er en af forskerne bag rap-porten, er det relativt nemt og velkendtat bruge gødning som kilde til næringtil landbrugsjord, mens gødning somenergikilde er mere sjældent.

»Vi håber at skabe mere opmærksom-

hed på potentialet for waste to wealth-tilgangen, for der er både en økono-misk fordel på global basis og på det lo-kale plan«, siger han til Politiken.

Energien er brugt af kroppen

Nu er menneskegødning ikke en ny op-findelse, men hvorfor er man ikke bed-re til at udnytte den, må man sige, ved-varende energiressource? Ifølge TorbenChrintz fra miljøtænketanken Concitoer der flere årsager.

For det første er det en omstændeligproces at indsamle menneskegødning,og for det andet, er det meste af fødeva-rernes energi allerede brugt af menne-skekroppen, inden den kommer udigen, og det efterlader ikke meget ener-gi at udvinde.

»Der er for så vidt ikke noget i vejenmed tanken, men det er ikke en hidtiluset kilde, som kan skabe en masseenergi«, siger Torben Chrintz. Dog kandet give god mening på lokalt plan,hvor man eksempelvis kan skabe ener-gi til madlavning.

»Men i forhold til det samlede energi-forbrug er det forsvindende lidt, mankan få ud af det«, siger han.

Ifølge Chris Metcalfe er der også enanden og mere holdningsbetonet år-sag til, at menneskegødning ikke an-vendes i større omfang. For der er en viskulturel modstand mod at anvendemenneskegødning som energi.

»Folk fra mange kulturer er forbe-holdne over for ideen om at håndtere

og bruge produkter, der stammer framenneskegødning«, siger han.

Forskerholdet har undersøgt to sam-fund i Uganda og fandt ud af, at mensder i første omgang ofte var en mod-stand mod ideen, så ændrede holdnin-gerne sig, efterhånden som folk blev in-formeret om fordelene.

»Modstanden blev simpelthen redu-ceret, jo mere folk vidste om mulighe-den«, siger Chris Metcalfe.

Hjemme hos Anders Jensen går derikke mange sekunder, før tanken om, aten del af bygassen kommer fra menne-skegødning og opvaskevand, har bund-fældet sig.

»Jeg glæder mig til at fortælle minebørn det. De kommer ikke til at tro, deter rigtigt«, siger han.line.prasz@pol.dk

Københavnerne steger maden i naboens lort og opvaskevand

Samlede man alverdenslort kunne man forsyne 138millioner husstande medenergi. I København kommer 20 procent af denbygas, vi bruger til at stegefrikadeller og koge spaghetti, fra menneske-lort og opvaskevand, og i de kommende år skal andelen stige.

SEJT. Når Anders

Jensen og hans

familie i Køben-

havn laver mad på

deres gaskomfur,

kommer en femte-

del af energien fra

menneskegødning.

Det glæder han sig

til at fortælle sine

børn. Foto: Finn

Frandsen

Folk fra mange kulturerer forbeholdneover for ideenom at håndtereog bruge produkter, derstammer framenneske-gødningChris Metcalfe,forsker

biobrændsel

...

8 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 18. november 2015

Dansk ngo er med til atreducere de såkaldteflyvende toiletter – posermed afføring, man blotkaster fra sig med smitte-fare til følge.

Iet kæmpemæssigt slumområdei Kenyas hovedstad, Nairobi, harindbyggerne fået en ny mulig-

hed.I stedet for, som mange benytter

sig af, at gå på toilettet i en pose ogbagefter kaste den fra sig, kan manfor et par øre, betale sig fra at brugeet rigtigt toilet. 60 såkaldte biocen-tre er gennem de seneste år blevetopført i områder, hvor 400.000mennesker hver dag skal bruge ettoilet – langtfra nok, men et skridt påvejen.

En af de ngo’er, der har været medtil at støtte opførelsen af biocentre,der samler menneskegødningen ogomdanner den til brugbar biogas, iområdet Kibera, er den danske mil-jøorganisation VedvarendeEnergi.Projektet er finansieret af BørnenesU-landskalender fra 2009, og sam-men med organisationens kenyan-ske partner, Umande Trust, har orga-nisationen bygget toiletbygninger,som ud over det åbenlyse formål og-så tjener som forsamlingshus, vug-gestuer og danner ramme om fællestv-kiggeri, når der spilles engelskefodboldkampe.

Den biogas, der kommer ud af pro-cessen under toiletterne, kan for ek-sempelvis bruges i centrets storkøk-ken. Andre bruger biogassen til atforsyne de omkringliggende skole-køkkener, som laver mad til områ-dets elever. Et enkelt af skolekøkke-nerne laver et dagligt måltid til mel-lem 200 og 300 børn.

»Ud over de miljømæssige fordelebidrager biocentrene til at skabe etvelfungerende lokalmiljø«, sigerFinn Tobiesen, der koordinerer den

danske del af projektet. Han erken-der dog, at der var mange, der ligeskulle vænne sig til tanken om, atbiogassen i køkkenet var genbrugfra toilettet.

»Modsat Indien, hvor ideen ombiocentre er skabt, har det ikke væ-ret socialt accepteret i Afrika, at mangenanvender menneskegødning.Men overordnet er det blevet tagetgodt imod«, siger han.

De 2-3 øre, det koster at bruge toi-letfaciliteterne, er dog for mangepenge for en del af indbyggerne iNairobis slum, og derfor ser man sta-dig mange af de såkaldte flyvendetoiletter – en vane, der skaber mar-kante sundhedsproblemer. En FN-rapport fastslår, at der er få proble-mer, der matcher det, dårlig håndte-ring af sanitet og spildevand medfø-rer i forhold til sundheden i slum-

områderne, ogderfor ansesbiocentrenesom et vigtigttiltag.

»Der er etkæmpebehov,og de, der nu erbygget, forslårsom en skræd-der i helvede.Men på det lo-kale plan flyt-ter det meget«,siger FinnTobiesen.

Vedvarende-Energi er særligt fokuseret på det so-ciale aspekt ved biocentrene, som ty-pisk ligger i områder, hvor etniskegrupper ofte er i konflikt med hinan-den.

»Disse konflikter udspiller sig oftei slumkvarterer, så noget af det herhandler også om at bringe de grup-per sammen i udviklingsprojektertil fælles gavn.

Planlægning og byggeri af et bio-center er en kompliceret affære, somkræver beslutninger, prioriteringerog hårdt arbejde«, siger han og pe-ger på, at der åbner sig nye mulighe-der, når man har gennemført et så-dant projekt.

LINE PRASZ

Biobrændsel i Kenya:Menneskelort forsynerskolekøkkener i Nairobi

Der er et kæmpebehov,og de, der nu er bygget,forslår som enskrædder i helvedeFinn Tobiesen,koordinator

GENBRUG. 60 biocentre samler menneskegødning og omdanner den til

brugbar biogas i Kibera i Nairobi. Privatfoto

...

Onsdag 18. november 2015 ØKONOMI POLITIKEN 9

q POLITIKEN.DK/TVq SE TV-INDSLAG

Se Anders Jensen og energi-

selskabet Hofor forholde sig til

lort som energikilde:

Gå ind på

Politikens

tvsite politi-

ken.dk/2935004

eller scan

QR-koden

LINE PRASZ

...

10 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 18. november 2015

De enorme bunker af affald om-kring russiske byer skæmmerlandskabet. Forgifter luften. Og

forårsager ofte brande. Men affaldet får som regel bare lov at

ligge. Hvor Europa genbruger op til 65procent af alt affald, så udnytter Rus-land højst 3-4 procent. Det skyldes rus-sernes holdning til ressourcer, de storerenovationsfirmaers lobbyarbejde ogen underudviklet infrastruktur. Mentingene er så småt under forandring.

Kommersant har talt med nogle afdem, der sorterer affald i Rusland ogspurgt, hvordan man kan motivere an-dre til at gøre det samme. Anton Kus-netsov er en af dem.

Hans vej til renovationsbranchen be-gyndte i en baggård i Moskva. Ejerne afde vodkakiosker, som dukkede op i be-gyndelsen af 1990'erne, dumpede deresaffald lige under lejlighedskomplekser-nes vinduer. Anton og nogle vennerstartede et ’område-initiativ’.

»For det første, forsøgte vi, at tale medde indfødte kaukasiere, der ejede kiosk-erne. Men så begyndte vi bare at kom-primere affaldet og sortere det i bun-ker. Og pludselig fandt vi ud af, at enrække affaldstyper har en gensalgsvær-di«, fortæller han.

Nu driver Anton Sfera Ekologiji (Øko-logisk Sfære), som er et selskab, der va-retager sorteret affaldsindsamling ogopbygning af miljøbevidsthed i Rus-land. Processen fra at diskutere tingenemed den spirende iværksætterklasseog til at få et kontor i Artplay DesignCenter nær Moskva-metrostationenKurskaja tog omkring 20 år.

Ud over virksomheder og kontorcen-tre – som udgør hovedparten af kunde-grundlaget – er der 5.000 mennesker,der bruger deres egen tid og penge påløbende at levere sorteret affald til SferaEkologiis indsamlingsstationer.

’Tsentr Ekologitsjeskikh Initsijativ’(Center for Miljøinitiativer) og ’TjistajaPlaneta’ (Ren planet) er to andre virk-somheder i samme branche. Kusnetsover endda glad for konkurrencens an-komst, da markedet er langt større enddet nuværende serviceudbud.

Minimum af ingeniørsnilde

Ideen er forholdsvis enkel: Genanven-deligt affald som glas, pap og forskelli-ge formere for beholdere indsamles fradem, der genererer affaldet, hvorefterdet sorteres og transporteres til et an-læg, hvor det anvendes som råmateria-le. Et minimum af ingeniørmæssig in-novation med enorme fordele.

Alternativet til sorteret indsamlingog genbrug er enten forbrænding ellernedgravning. Forbrænding af affaldproducerer dioxiner, som forårsagerkræft, mens nedgravning genererer etlige så giftigt filtrat, som forurenergrundvandet. Det er derfor, Europa

genbruger op til 65 procent af sit affald. I Rusland er der ingen officielle stati-

stikker, men eksperter vurderer genan-vendelsen til cirka 3 procent, og 4-5 pro-cent i Moskva og Moskva-regionen.

»Det hele handler om vores overflodaf ressourcer. Det er et stort land, og vier ikke vant til at spare på vores ressour-cer«, siger Kusnetsov.

Et land som Finland har fra 2000 til2010 øget sin genanvendelse af visse af-faldstyper fra 0 til 100 pct. på grund afde stigende ressourcepriser.

»For de fleste europæere, er genbrugaf affald helt naturligt. Således er de fle-ste af Sfera Ekologijis russiske kundervestlige virksomheder: Tetra Pak, Unile-ver, Nespresso, Volkswagen og mangeandre. Nonprofitorganisationer somWorld Wildlife Fund, FN’s udviklings-program og den britiske ambassade,gør også deres del.

For øjeblikket er denne tilgang lang-somt ved at slå rod i Rusland: Ikke en-gang de dødbringende kviksølvpærereller -batterier fjernes fra de generellebunker. Men selv hvis de gjorde, villederes indsamlingsstationer normaltligge langt ude i yderdistrikterne, somer meget vanskelige at komme til. De toprimære årsager til den manglende be-vidsthed, er en underudviklet infra-struktur og de høje omkostninger vedgenbrug. Den billigste løsning er sim-pelthen at dumpe affaldet på losseplad-sen til en pris på lidt over hundrededanske kroner per ton.

Ifølge Artamonovs forgænger somkoordinator for Greenpeace’s giftpro-gram Aleksej Kiselev, koster genbrugnæsten 2.000 kroner per ton, mens pri-sen på forbrænding er omkring 3.700

kroner. Forfatterne af rapporten fra2012, som blev offentliggjort af bestyrel-sen for den russiske komite for miljø-kontrol, mener, at forbrænding er billi-gere endnu, især i betragtning af denelektriske strøm, der genereres fra af-faldsforbrændingsanlæggene. Artamo-nov er sikker på, at grunden til detteskyldes det lobbyarbejde, som ejerne afaffaldsforbrændingsanlæggene fordenne type affaldshåndtering udøver.

Men uanset hvor godt et job nogengør for at sortere affaldet, skal det efter-følgende sorteres professionelt, før detkan genbruges.

Regeringen træder vande

Ifølge Rostech Corporation har Rus-land 31 mia. ton affald, som er oplagretpå 200 lossepladser. En mængde, dervokser med 15 procent årligt. Mellem 7og 10 pct. af alt nyt affald brændes, 3 pct.genanvendes, og resten begraves i bed-ste fald under et tyndt lag jord og ned-brydes, mens det forgifter luften.

Artamonov mener, at offentlighedenfår svært ved at udvikle en miljømæssigsamvittighed uden regeringens hjælp.

»Der bør laves en emballageafgift, ogkøb fra producenter af genbrugte varerbør støttes«, siger han.

I øjeblikket ser det ud til, at regerin-gen bare træder vande. I begyndelsenaf 2012 gennemførte bystyret i Moskvaet eksperiment. En gruppe leverandø-rer blev udvalgt til at indsamle og gen-bruge sorteret affald. Projektet blevprissat til 7-8 milliarder kroner og be-rammet til en periode på 15 år. I begyn-delsen af 2015 gennemførte Greenpea-ce-aktivister en undersøgelse af kon-trakternes resultater. Det viste sig, at en

fjerdedel af de 162 lokaliteter, som blevetableret i projektet overhovedet ikkefungerede, mens 23 andre fungeredeuregelmæssigt.

Indsamling uden opfølgning

Hvad angår de flerfarvede affaldscon-tainere til sorteret indsamling, somblev sat op i Moskvas parker i 2012-2013,har deres funktion primært været de-korativ.

»Jeg kunne ikke finde ud af, hvor affal-det fra disse skraldespande blev førthen. Og jeg kom til den konklusion, atdet simpelthen blev dumpet i en almin-delig container og kørt til en losse-plads«, siger Kusnetsov.

I december 2014 vedtog det russiskeparlament, Statsdumaen, nogle æn-dringer til affaldsforordningen, der gi-ver incitamenter til genbrug.

»Det skal styrkes med underordnederegler, der angiver detaljerne, men dengenerelle tendens er positiv«, bemær-ker Artamonov.

Baseret på indholdet i Greenpeacesrapport om genbrugsprojektets pro-blemer, begyndte mange samarbejds-partnere at forbedre sig, efter rappor-ten udkom. Det vigtigste aspekt er sta-dig: god personlig og virksomheds-mæssig miljøbevidsthed. På kort sigtplanlægger Kusnetsov, at implemente-re affaldsfri processer på produktions-anlæg. Produktionsaffald vil blive ind-samlet hurtigt og effektivt, hvorefterdet bringes retur til anlægget og for-vandles til råmateriale. Dette er bådemiljøvenligt og rentabelt.

Kommersant er en af Ruslands førende

aviser inden for økonomi og politik.

Rusland

MIKHAIL KOROSTIKOV,KOMMERSANT

Rusland gør langsommefremskridt mod sorteret affaldsindsamling og oplagt genbrug.

Genbrug er stadig en by i Rusland

Det hele handler om vores overflodaf ressourcer.Det er et stortland, og vi er ikke vant til at spareAnton Kusnetsov, ejeraf Økologisk Sfære

NYT. Sortering af

affald er så småt

på vej i Rusland,

hvor omkring 3-4

procent gen-

anvendes mod

op til 65 procent

i Europa.

Foto: Privatfoto

Enestående bioelektriskanlæg oplyser knap entredjedel af Marokkosnæststørste by med husholdningsaffald.

Projektet har gjort Marokkos hi-storiske by Fez til en pionerby in-den for bæredygtig udvikling i

Marokko og Afrika: For byens ledelse re-præsenterer Fez’ affald nemlig en vel-lykket model for energigenvinding afaffald og bidrager til elproduktionenved hjælp af vedvarende energikilder.

»Det bioelektriske kraftværks samle-de kapacitet svarer til en park med 11vindmøller. Det giver mulighed for gen-vinde, hvad der svarer til 26 mio. m3 me-tan (biogas) per år«, fortæller de ansvar-lige i selskabet.

Projektet, som er iværksat af det ame-rikanske selskab Ecomed de gestion des

déchets solides, som har ansvaret for by-ens kontrollerede affaldsdepot af Fez’kommunalbestyrelse, har bidraget ef-fektivt til bedre forvaltning og udnyt-telse af affaldet ved at omdanne biogas-sen til elektrisk energi i et kraftværk på 1MW.

Teknologien er installeret og vedlige-holdes af selskabet Clarke Energy, der erverdens førende inden for kraft-varme-produktion og udnyttelse af biogas vedhjælp af teknologien i GE Jenbachersgasmotorer.

Ifølge dem er »biogas en 100 procentvedvarende energi fremstillet ved gæ-ring af affald, der producerer metan,som ville være 20 gange mere forure-nende end CO2«.

Ekstremt dyre anlæg

Den samme melding lyder fra HassanMouhami, direktør for Ecomed, der for-tæller, at Fez’ affaldsdepot, som blevidriftsat i 2004, hver dag behandlermellem 750 og 1.000 tons fast affald.

Ud over behandlingen af fast affaldhar hans firma installeret to opsam-lingssystemer til biogas, en fyldnings-station, brændere og andet udstyr, derkan starte metaniseringsprocessen,

som gennem biologisk nedbrydning afdet organiske materiale udnytter bio-gassen fra denne proces og konvertererden til elektrisk energi.

»Vores opsamlingssystem består afcirka 12,7 kilometer HDPE-rør (highdensity polyethylen) og 25 brøndhove-der til måling og kontrol«, forklarerMouhami: »Disse anlæg er ekstremt dy-re. For eksempel koster bare en meterHDPE-rør 300 kroner. For at genvindebiogassen fra det 110 hektar store af-faldsdepot har vi installeret 12.777 m afdenne type rør«.

For nylig blev affaldsdepotet udstyretmed en indleveringsstation og entransformer på 20.000 volt, som blev fi-nansieret af Ecomed. Ecomeds samledeinvesteringer i affaldsdepotet beløbersig til 66 millioner kroner.

Fez’ selvstændige vand- og elforsy-ning (Radeef) har på sin side finansie-ret anlæggelsen af en mellemspæn-dingsledning samt opkoblingen af detbioelektriske anlæg til byens elnet. I øv-rigt en investering, der har givet øje-blikkeligt afkast.

I det første driftsår 2015 er produktio-nen af vedvarende energi fra affaldsde-potet anslået til 8.660 MWh/år. Vel at

mærke med en leveret effekt på 1 MW,mens anlæggets samlede kapacitet al-lerede fra i år udgør 26.000 MWh/årmed en effekt på 3 MW.

Sælges til gode priser

Kapaciteten stiger på sigt til 43.300MWh/år, hvilket svarer til en leveret ef-fekt på 5 MW, selv om man kun harbrug for 3,5 MW for at oplyse hele byen.

»Resten af den producerede energikan sælges til fordelagtige priser til an-dre grønne virksomheder, transport el-ler cementproduktion«, lyder det ifølgeprojektledernes vurdering.

For at gøre dette må parlamentet ved-tage en lov, der forhindrer, at det natio-nale agentur for vand og elektricitet(ONEE) fortsat har monopol på marke-det. Fra april til juni 2015 blev der kørtca. 2,7 mio. tons affald til depotet i Fez.Denne masse fremmer formeringen afbakterier og producerer biogas, der op-arbejdes til energi. På indtægtssidenhar Ecomed takket være de 2,7 million-er tons behandlet affald modtaget me-re end 70 mio. kroner fra kommunen.

L’Economiste er Marokkos førende

finansavis .

Fez oplyst af byens husholdningsaffald

marokko

YOUNESS SAAD ALAMI, L’ECONOMISTE

Resten af denproduceredeenergi kan sælges til fordelagtigepriser til andregrønne virksomhederProjektleder i Fez

...

12 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 18. november 2015

Deltag i livetweet@SOLUTIONSANDCO #IDEAS4CLIMATE

finder frem til sociale tiltag rundt omkring i verden, forstærker deres virkning via internationale mediepar-tnerskaber og accelererer deres forretningsudvikling gennem betydningsfulde virksomhedsforbindelser. @sparknews

sti"ende partner af Solutions&Co, er et førende internationalt olie- og gasselskab. Total er med SunPower verdens næststørste solenergiselskab. Totals 100.000 medarbejdere arbejder dedikeret på at forbedre energien hver eneste dag.@total | total.com

strategisk partner, er et non-profit initiativ, der er dannet af en global gruppe af virksomhedsledere, som er katalysatorer for en bedre måde at gøre forretning på for at skabe øget trivsel for mennesker og for planeten. @thebteamhq

Kom og vær med sammen med os og vores partnere, avisernes

chefredaktører, under vores præsentation ved åbningsceremonien

af Solutions COP21 den 4. december i Le Grand Palais i Paris

 VERDEN OVER I DAG BRINGER

Sparknews 20 førende avisersammen for at dele forretningsløsninger

indenfor klimaområdet

DIGITAL ANALYSEHELLE BAAGØTENDENZ

Smarte sensorer i global sejrsgang

De er uanselige produkter, billi-ge og uden nogen bling-effekt.En lille sensor kan ligge på kan-

ten af en fingernegl og koster omkring6 kroner. Den smartphone, du bærerrundt på, har indbygget en 5-7 stykkeraf slagsen, og flere er på vej i nye model-ler.

De registrerer for eksempel, om duvil se skærmen horisontalt eller verti-kalt, hvor tæt telefonen er på dit ansigt,og hvordan du bevæger den. Snart vilen sensor i telefonen kunne fortælledig, om du er udsat for luftforurening.

Drivkraften i udviklingen er de nyeintelligente typer, der overflytter datatil internettet gennem det, der kaldesIoT, Internet of Things. Markedet for desmarte sensorer forventes at nå godt 9milliarder dollars i 2018. De små dimserbevæger sig støt og roligt ind på alle for-retningsområder.

Sensorer kan registrere temperatur,pres, berøring, bevægelse, position, lysog lyd. De bliver i dag sat i alt fra fitness-armbånd til bleer og biler og udgør ker-nen i den voksende digitale sundheds-branche. Også bilindustrien tegner sigfor en kæmpevækst. Både traditionelleog nye selvkørende biler er spækket

med måleenheder, der styrer sikkerhedog navigation.

En helt ny tjeneste kan fortælle, ombilen har fået en ridse, og samtidig tageet sensoraktiveret foto af synderen, dergjorde det. Sensorer i bilen kan også af-sløre over for forsikringsselskabet, omdu har kørt uansvarligt op til en skades-anmeldelse.

I øjeblikket går sensorer deres sejrs-gang på gader og stræder, i skoler ogbusser. Ligesom Samsung, Apple, Mer-cedes og Philips har offentlige myndig-heder overalt i verden fået kig på poten-tialet. Kommuner placerer sensorer påskraldespande, så renovationsarbejde-ren kan se, hvornår de er helt fyldt, såhan ikke behøver køre rundt og tømmede halvtomme.

Registrerer bevægelser

Miljø- og teknikafdelinger sætter dempå gadebelysning, så de aktiverer lyset,

når der er bevægelse i området. Senso-rer opsættes på parkeringspladser, i of-fentlig transport og i klasseværelser, såbørnene ikke bliver døsige af dårligluftkvalitet.

Et stort sammenkoblet netværk afsensorer registrerer, hvordan borgernebevæger sig rundt i lokalområdet, hvil-ke offentlige tjenester de interagerermed. Al denne data samles og analyse-res, så myndighederne kan optimeredriften, forbedre miljøet og give bor-gerne bedre service i det, der går underbetegnelsen Smart Cities. Chicago i USAer en af de byer, som er langt fremmemed planer om at forsyne gadelamper ibyen med sensorspækkede devices. Deskal angiveligt registrere støjforure-ning og lys, men er i stand til at opsam-le data fra forbipasserende mobiltelefo-ner.

I Københavns Kommune skal en bigdata-platform, udviklet af den japanske

teknologigigant Hitachi, blandt andetoplagre info fra københavnernes tele-foner fra den mobilbaserede trafikregi-strering, som kommunen allerede hareksperimenteret med.

Platformen vil ikke indeholde per-sonfølsomme oplysninger, forsikrerkommunen. Ifølge Information løfterprojektets medarbejdere dog samtidigsløret for, at det bliver muligt at sælgedata til private firmaer, der gerne vilkende til borgernes ’flow’ gennem by-en.

Danske myndigheder har ikke haften særlig heldig hånd, når det gælderbeskyttelse af borgernes private oplys-ninger. Sagen om sundhedsdatabasenviser, at respekten for selv følsomme da-ta om kritisk sygdom har ligget på et lil-le sted.

1.000-kroners spørgsmålet er – igen –hvem der juridisk ejer digitale oplys-ninger om, hvad danskerne foretagersig. Og om borgerne reelt har en mulig-hed for at sige ja eller nej til en teknolo-gi, der tracker dem i deres hverdag, ogsom kan føre til salg af deres data.

Ukendt skræmmescenarie

»Som det ofte sker i science fiction, er vikonfronteret med to scenarier. Det eneer dystopisk (en uønsket verden, red.)og det andet utopisk«, skriver den briti-ske avis The Guardian om fænomenet,som fremkalder endnu en gang BigBrother-associationer.

»Det mest skræmmende er, at vi ikkeved, hvad der er mest skræmmende«, si-ger Geoff Webb, seniorstrateg i virk-somheden NetIQ, til avisen.

25 procent af de danske kommunerarbejder med Smart City-aktiviteter, vi-ser en undersøgelse fra det tidligere Mi-nisteriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Mens kommuner i den analoge ver-den holder offentlige høringer om lo-kalplaner, nøjes kommuner i den digi-tale verden med at sende pressemedde-lelser ud.okoen@pol.dk

Små billige måleenhederskaber store forretnings-muligheder, bedre drift,bjerge af data – og kommunal overvågning.

SLADREHANK.

Sensorerne, som

kan registrere

alverdens data

f.eks. i en mobil,

er mikroskopiske.

Her er de lagt ved

siden af et hårstrå.

Arkivfoto: Hitachi/

AP

...

Andreessen sælgerud facebookaktierUdsalg.Når en af Silicon Valleys helttunge drenge foretager sig noget uven-tet, skaber det opmærksomhed. Såle-des har flere medier bemærket, at MarcAndreessen, en af Silicon Valleys størsteventurekapitalister, har solgt 73 pro-cent af sine facebookaktier. Der speku-leres nu i, hvorvidt Andreessen hargjort dette for at skaffe kapital til et nytprojekt under sit venturefirma Andre-essen Horowitz, eller om det siger no-get om hans tiltro til Facebook som fir-ma. Andreessen var også manden, derfor alvor skubbede WWW i gang ved atopfinde Mosaic-browseren, den førstepopulære webbrowser.

Apple vil lavepengeoverførslerPengeoverførsel. I USA er der lige nu etboom i apps, der kan foretage overfør-

sler af penge. Det har traditionelt væretmeget besværligt at overføre pengeelektronisk mellem kunder i ameri-kanske banker, hvilket er en af grunde-ne til, at checks stadig er brugt en del iUSA. Netbankerne har ikke gjort detsynderligt nemmere, og derfor er Pay-pal gået ind i pengeoverførsler med ap-pen Venmo, og Facebook har også enpengeoverførselsfunktion i USA. Nu vilApple ind på markedet, skriver Re/Co-de. Firmaet har angiveligt længe liggeti forhandlinger med bankerne om atinkludere funktionen i mobilbeta-lingstjenesten Apple Pay.

Stolen brænder under MayerIndtjening.Webgiganten Yahoo hængerstadig i. Fra at have været et af de stør-ste fænomener på nettet er Yahoo i daget stort mediehus, der dog fortsat harsvært ved at tjene penge. Deres nuvæ-rende ceo, Marissa Mayer, blev hevetind for at ændre på denne situation, oghun har da også gennem frasalg ogstrategiomlægninger ændret en heldel på tingene. Men det er ikke nok,

hvis man spørger aktieanalytikeren Ro-bert Peck fra SunTrust, der i et brev tilYahoos bestyrelse opfordrer dem til atskille sig af med Mayer. Han peger på,at kerneforretningen stadig ikke tjenerpenge, og at flere medlemmer af firma-ets ledelse lige nu flygter fra Yahoo.

Har Microsoft drop-pet Android-broen?Appudvikling. Tidligere på året annon-cerede Microsoft, at de havde gjort livetnemmere for appudviklere. Når Win-dows Mobile ikke er ret populær, erdet, fordi der ikke findes nok apps tilplatformen. Det har Microsoft forsøgtat løse ved dels at gøre det muligt at kø-re apps på tværs af pc’er, spilkonsoller,tablets og smartphones, dels ved at la-ve ’broer’ til iOS-og Android-apps. Detsidste skulle have været en nem sag,men har vist sig at være mere besvær-lig, og derfor er broen til Android ikkeat finde i den seneste betaversion afWindows Mobile 10. Microsoft sigerdog til Windows Central, at funktionenblot er forsinket.morten.bay@pol.dk

PRESSET. Marissa Mayor er en atypisk ceo i Yahoo, hvor

manglende indtjening er et problem. Arkivfoto: J. Jacobson/AP

14 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 18. november 2015

noter digitalt

...

Allerede før finanskrisen havdemange lande en høj offentliggæld, og denne situation er ble-

vet forværret af finanskrisen. Det er i sigselv et stort problem at få reduceretgælden, men samtidig står mange lan-de over for et stort udgiftspres pågrund af en aldrende befolkning.

Figuren nedenfor viser en beregningfra OECD af presset på de offentlige fi-nanser mellem i dag og 2030. Beregnin-gen tager udgangspunkt i aldringen afbefolkningen samt øgede krav og be-hov på sundhedsområdet. Figuren vi-ser stigninger i udgifterne (som andelaf bruttonationalproduktet) til pensio-ner, ældrepleje og sundhed frem til2030. Disse stigninger kommer gradvisi takt med den ændrede alderssam-mensætning af befolkningen, men vilvære permanent stigninger.

Den forventede udvikling efterladeret stort finansieringsproblem – hvor-dan skal de stigende udgifter finansie-res?

I princippet kan det ske ved skatte-stigninger, besparelser på andre områ-der, eller reformer. Hverken skattestig-ninger eller deciderede nedskæringerer populære, og derfor har der været

stort fokus på at gennemføre såkaldtestrukturelle reformer. Dette dækkerover reformer af pensionssystemer ogarbejdsmarkedet for at bringe flere i be-skæftigelse. Dette vil både reducere deoffentlige udgifter og øge indtægterneog på den måde medvirke til at forbed-re de offentlige finanser.

Forskellige pensionssystemer

Selvom de fleste lande står over for enaldrende befolkning, er der stor forskelpå, hvor meget udgifterne til pensionvil stige. Det hænger dels sammen medforskelle i indretningen af pensionssy-stemerne, dels forskelle i, hvor langtlandene er med reformer for at håndte-re den aldrende befolkning.

I en tredjedel af OECD-landene vil dermed den nuværende indretning af pen-sionssystemerne være meget stor stig-ninger i udgifterne til pension. I en ræk-

ke lande – herunder Danmark – vil derikke være noget væsentligt udgiftspresfra pensionerne. I Danmarks tilfældegør kombinationen af reformer for atøge tilbagetrækningsalderen og op-bygningen af privat pensionsopspa-ring (særligt arbejdsmarkedspensio-nerne), at der ikke vil være store stig-ninger i offentlige udgifter til pensio-ner.

Stigende udgifter til sundhed hæn-ger ikke alene sammen med flere ældremedborger, men også nye behand-lingsformer. I takt med at nye og bedrebehandlingsformer bliver tilgængeli-ge, er det også en forventning i befolk-ningen, at de bliver taget i anvendelse.

Udgangspunktet er at kunne tilbydetidssvarende løsninger. Det potentiellepres er her stort, da ønsker og behovom forbedret sundhed er store og ikkepå samme måde mættes som materielt

forbrug. Vurderingerne af udgiftsstig-ninger til sundhed i OECD-analysen ermeget forsigtige og forudsætter en ri-melig stram styring af de offentligesundhedsudgifter. Der er tale om enforsigtig vurdering, og stigningerneligger til den lave side i forhold til de hi-storiske forandringer. Dette understre-ger, at diskussionen om prioriteringerpå sundhedsområdet vil være et varigttema.

Ingen uholdbar kurs

Prognoser af typen sammenfattet i fi-guren tolkes ofte som et tegn på, at vel-færdssamfundene er i krise. I den for-stand, at der er et udgiftspres, der skaldækkes på den ene eller anden måde, erdette korrekt. Imidlertid er baggrun-den for denne situation stigninger i le-vetiden og nye muligheder i sundheds-væsenet, og de er begge udryk for væ-sentlige velfærdsforbedringer.

Der er derfor ikke generelt belæg forat konkludere, at velfærdssamfundet erpå en uholdbar kurs. Vi er ikke blevetdårligere stillet på grund af stigende le-vetider og forbedringer på sundheds-området, men udfordringen er athåndtere de nye muligheder og forbed-ringer. Der er tale om et nødvendigt,men positivt prioriteringsproblem.

Erfaringerne på tværs af OECD-landeviser store forskelle i evnen til at hånd-tere disse udfordringer. Nogle lande erlangt med reformer af pensionssyste-merne – f.eks. Danmark og Sverige –mens andre ikke er begyndt eller harhaft svært ved at finde politisk opbak-ning til nødvendige ændringer.

Det billede, som figuren tegner af sto-re forskelle på tværs af lande, må derforforventes at forsætte. I den sammen-hæng er det værd at notere, at det ikkeer landene med de mest udbyggede vel-færdssamfund, der står over for de stør-ste problemer.okoen@pol.dk

ØKONOMISK ANALYSETORBEN M. ANDERSENPROFESSOR, INSTITUT FOR ØKONOMI,

AARHUS UNIVERSITET

De offentlige finanser erunder et stort pres i mangelande.

Stort offentligt udgiftspres i OECD-lande

Selvom de fleste landestår over for en aldrende befolkning, erder stor forskelpå, hvor megetudgifterne tilpension vil stige

Økonomisk barometer Leveret af Handelsbanken

Vækst i BNP (årsvækst, pct.)

(årsvækst, pct.)Eksport

(årsvækst, pct.)

Forbrugerpriser

(pct. af arbejdsstyrken)

Arbejdsløshed

1,1

2,7

0,6

6,6

2014

1,8 (2. kvt.)

0,3 (2. kvt.)

0,4 (okt)

6,2 (sep)

Seneste

periode prognose

1,2

0,1

0,6

6,2

2015prognose

2015

0,9

3,4

0,4

11,6

2014

1,6 (3. kvt.)

5,2 (2. kvt.)

0,1 (okt)

10,8 (sep)

Seneste

periode

1,5

4,7

0,1

11,0

2,4

3,4

1,6

6,2

2014

2,0 (3. kvt.)

1,5 (3. kvt.)

0,0 (sep)

5,0 (okt)

Seneste

periode

2,4

1,6

0,2

5,3

7,3

6,0

2,0

4,1

2014

6,9 (3. kvt.)

-5,4 (aug-okt)

1,3 (okt)

4,1 (3. kvt.)

Seneste

periode

6,9

-

1,6

4,1

prognose2015

prognose2015

1

0

2

3

5

4

0

1

2

3

5

4

0,1 %

okt 2015maj 2015 okt 2015maj 2015 sep 2015apr 2015 okt 2015maj 2015

1

0

2

3

5

4

0,4 %1

0

2

3

5

4

0,0 %

1,3 %

Forbrugerpriser( inflation)

Danmark Euro-området USA Kina

Noter:

1 Arbejdsløsheden i Danmark opgøres efter EU-harmoniseret metode, der giver højere tal end de officielle danske 2 Prognoser er konsensusgennemsnit 3 Kina: Arbejdsløsheden dækker den registrerede ledighed for permanente residenter i byområder. Eksporten i løbende priser

Offentlige udgiftsstigninger i OECD-landemellem 2015 og 2030

Kilde: OECD . 15450

Lu

xem

bo

urg

Bel

gie

n

Fin

lan

d

Ho

llan

d

Øst

rig

Syd

kore

a

New

Zea

lan

d

Slo

ven

ien

Tysk

lan

d

Slo

vaki

et

Can

ada

Isla

nd

Au

stra

lien

Isra

el

Irla

nd

Fran

krig

Sp

anie

n

Dan

mar

k

Jap

an

Tje

kkie

t

Sto

rbri

t.

Sve

rig

e

Po

len

Est

lan

d

Græ

ken

l.

US

A

ST

IGN

ING

, P

RO

CE

NT

PO

INT

BN

P

Sundhed

Ældrepleje

Pensioner

0

1

2

3

4

5

6

Onsdag 18. november 2015 ØKONOMI POLITIKEN 15

...

Marissa Mayer er mit nye forbil-lede. Først forbød Yahoo-di-rektøren sine ansatte at arbej-

de hjemmefra. Nu røber Kara Swisherfra online-mediet Re/code, at hun harfået alle cheferne til at forpligte sig til atarbejde i virksomheden i 3 til 5 år. Her-udover bad hun dem alle om at klædesig ud som karaktererne i ’Troldman-den fra Oz’ og stille op til et overdådigtgruppebillede, som ifølge Swisher harkostet 485.000 kroner.

Jeg ved, at der er mange, der ikke bry-der sig om Marissa Mayer. Yahoos aktio-nærer synes næppe godt om hende i be-tragtning af, at aktiekursen er faldetmed en tredjedel i år. Hun har også for-nærmet en hel generation af ungemødre, der fordømmer hendes planom at tage på arbejde igen, så snart hunhar bragt tvillinger til verden.

Hendes kritikeres holdning til sidst-nævnte er temmelig fjollet. Det ved-kommer ikke os, hvor lang barsel enmagtfuld kvinde vælger at tage. Hvishun har lyst til at bruge meget tid på ta-ge sig af sine kære små, er det helt fint.Hvis hun har lyst til at skyde e-mails afsted fra fødestuen, er det også helt fint –så længe hun ikke tvinger andre til atgøre det.

Grunden til, at jeg holder så meget afhende, er, at hun gør ting, der er upopu-lære, men samtidig hårdt tiltrængt idet moderne erhvervsliv. Hendes for-ordning til de ansatte om at smide nat-klunset og møde op på kontoret var detmest værdifulde korrektiv til det efter-givende erhvervsliv, jeg har set i detteårtusinde. Distancearbejde er skadeligtfor både virksomheder og medarbejde-re (som jeg skrev i sidste måned), og detvar modigt af hende at sætte en stopperfor det.

Hendes nye plan om at tvinge chefer-ne til at binde sig til Yahoo forekommer

mig lige så dristig – og lige så nødven-dig. Da historien kom frem i sidste uge,var mine kolleger på Financial Timesfulde af foragt og sagde, at hendes planer et resultat af desperation, et ynkeligtforsøg på at forhindre rotterne i at for-lade skuden.

Værd at kopiere

De påpegede, at det var tomme løfter,og at eftersom Mayer næppe selv vil væ-re at finde på direktørposten om 3 til 5år, kan hun ikke tvinge andre til afgivelangsigtede løfter.

Det er stærke argumenter, men jegtror stadig, at hun har ramt noget vig-

tigt, som andre direktører bør kopiere.I de fleste virksomheder og særligt i Sili-con Valley skifter man job, så snart manfalder over noget bedre. Det er måskegodt for en selv, men det gør det umu-ligt at drive forretning.

Mayers initiativ genintroducerer enidé, der er gået tabt: at man som lederhar en forpligtelse til at færdiggøre deopgaver, man er begyndt på.

Det står fuldstændig klart, at hvisman som direktør ønsker at foretagestore ændringer, og man har et holdoverbetalte ledere, der skal hjælpe, børman gøre alt i sin magt for at få dem tilat blive. Normalt gør man det ved at til-

byde dem aktier, som de ikke kan fåfingrene i i 3 år – et kneb, der ganske vistovertaler mange til at blive hængende,men prisen er, at loyaliteten undergra-ves. Hvis du er låst fast på grund af pen-ge, glider alt andet i baggrunden.

Marissa Mayers tilsagn er en godstart, men hvis det på nogen måde skalfungere, bør det gå begge veje. Hvishun er fornuftig, vil hun overbevisecheferne om, at deres bidrag er altafgø-rende for projektets succes – ved at lovedem, at uanset hvad der sker, fyrer hundem ikke.

Ord binder ikke længere

Det er jo meget godt med den slags løf-ter, men ord er ikke bindende længere –for hver side kan bryde løftet, hvis devil, og der er ingen tvivl om, at det vilske. Men løfter er ikke nytteløse af dengrund. De skaber forventninger og mo-ralsk pres – hvilket betyder, at når et løf-te brydes, vil der være et ganske passen-de kor af misbilligende ytringer.

Og det er styrken i det hele. Det kangodt være, at løfter er gået af mode,men mennesker i dag bryder sig lige sålidt om misbilligelse, som de altid hargjort.

Mayers tredje beslutning – om at få si-ne topledere med på at klæde sig udsom personerne i ’Troldmanden fra Oz’i en fjoget, dyr maskerade – har jeg svæ-rere ved at forsvare.

Tvungen morskab er et af de mestjammerlige påfund i det moderne er-hvervsliv, og det her er et særligt maka-bert eksempel. Billedet af Mayer, der serfaretruende ud i sin Dorothy-udklæd-ning, er det mest pinlige erhvervspor-træt, jeg nogensinde har set.

Men ved nærmere eftersyn viser bille-det sig også at være endnu en genistreg– i betragtning af hvilken effekt det vilhave på de 11.000 ansattes motivation.

Billeder af chefer, der tager del i rituelydmygelse, kan tjene som nyttige lynaf-ledere. Når man sidder og er ved at ko-ge over, findes der så nogen bedre lin-dring end et billede, hvor cheferne erskvattede løver, hjerteløse blikmændog unge piger fra Kansas med rotteha-ler?

Udbyttet er måske, måske ikke det485.000 kroner dyre gruppebilledeværd. Men pyt med det. Jeg har lagt migfast på Mayer som mit nye forbillede.Jeg vil følge hende loyalt og stå distan-cen – så længe hun nu engang selv gør.okon@pol.dk

Oversættelse: Christoffer ØstergaardMed licens fra Financial Times

LUCY KELLAWAY

Selv hendes aparte besøg i eventyrlandet Oz er kildetil motivation for tusindvisaf medarbejdere.

Kontorliv: Yahoo-direktørMarissa Mayer viser vejen

Grunden til, at jeg holder såmeget af hende,er, at hun gørting, der er upopulære

Tegning:

Mette Dreyer

16 POLITIKEN ØKONOMI Onsdag 18. november 2015

Den nye BMW X1

www.bmw.dk

Ren køreglæde

Forbrug 15,6–24,4 km/l, CO2-udledning 109-149 g/km, 150-231 hk. A+ EB

NIVEAUFORSKEL.DEN NYE BMW X1.