10 Tidsskrift for Racefjerkræavl

Hønsegården

Axel Christensen, Dronninglund

fortæller om sine ungdyrhuse

Jeg har lovet at fortælle lidt om de

huse jeg bruger til mine kyllinger

om sommeren.

Husene er ikke min opfindelse,

men er kopier af fabriksfremstillede

huse, som var meget almindelige for

50-60 år siden. På min hjemegn gik

de under betegnelsen ungdyrhuse.

Dengang havde så godt som alle

landbrug et hønsehold, gerne 50

–100 høns. Man hentede dgl. kyl-

linger på det lokale rugeri, og satte

dem under en såkaldt kyllingemod-

er, da var varmelampen ikke kendt.

Af kyllingemødre husker jeg to

slags, en elektrisk, og en til fast

brændsel.

Den elektriske var en lav kvad-

ratisk trækasse der vendte bunden

opad. I hjørnerne var der fire korte

ben, så den stod 7 - 8 cm. over un-

derlaget. Oppe under bunden sad

der tre varmelegemer, og så var

der kontakter, så man kunne have

varme på 1 - 2 el. 3 legemer alt efter

behov.

I mit hjem havde vi en til fast

brændsel, en lille rund kakkelovn

med en blikskærm, en såkaldt

paraply omkring. Den kunne klare

mange kyllinger, for paraplyen var

over 2 m. i diameter.

Fyring var fra oven, og under par-

aplyen regulerede en ætermembran

lufttilførselen så den kunne holde en

jævn temperatur.

I siden af paraplyen var der en

stor låge så man kunne åbne og se

til kyllingerne, og det var også den

vej man tog asken ud.

Axel’s ungdyrhus

i brug på marken

Tidsskrift for Racefjerkræavl 11

Der blev fyret med tørv og briket-

ter, men den kunne kun holde ild 5 -

6 timer, så man måtte op og fyre om

natten medens kyllingerne var små.

Når det var blevet lunt vejr og

kyllingerne kunne undvære varme,

blev ungdyrhuset taget frem, så

blev kyllingerne sat deri. Så blev

der spændt en hest for huset, der

slæbte det som en slæde ud på

græsmarken hvor kreaturerne gik.

Hegnet om huset var gerne 4 - 6

hegnspæle, påsat en elektrisk tråd

så kreaturerne ikke skulle gå og klø

sig på huset og vælte kyllingernes

drikketårn. Når kyllingerne har

været en nat i huset regner de det

for deres hjem, og vil søge hertil når

der opstår farer som rovfugle, eller

når det begynder at blive mørkt.

Her gik kyllingerne så hele

sommeren, og var for en stor del

på egen kost. Den bestod af store

mængder larver og insekter som de

fandt i bunden af græsmarken. Som

tilskud fik de formalet korn i et trug

evt. med lidt kød og benmel blandet

i, et drikketårn med kærnemælk og

selvfølgelig frisk drikkevand.

Når høsten var forbi og negene

kommet i hus, blev ungdyrhuset

slæbt over på stubmarken, og så

havde kyllingerne 3 - 4 uger til at

samle spildkorn op inden marken

blev skrældpløjet.

Omkring 1. oktober kom kyl-

lingerne så hjem i det rigtige hønse-

hus. Kyllingehuset blev så foldet

sammen og sat ind til næste år.

Når jeg laver et ungdyrhus, beg-

ynder jeg med to trykimprægnerede

terrassebrædder 25 x 130 mm. Jeg

saver de to hjørner af hvert bræt, så

de minder om mederne til en slæde.

Og sådan vil jeg benævne dem i det

efterfølgende.

Siddepindene, som er lægter,

sømmer jeg vinkelret på medernes

overkant. De yderste 20 - 25 cm.

fra enden, og så ellers jævnt fordelt

med en afstand der passer alt efter

om det er store høns eller dværge.

På undersiden at siddepindene

sømmer jeg minktråd så der er luk-

ket at for rovdyr den vej.

Så laver jeg skeletter til gavlene

af 20 x 50 mm. lister. (fig. 2) Gavlen

er Ca. 40 cm. høj i siden og ca. 55

12 Tidsskrift for Racefjerkræavl

cm i kip og har samme bredde som

bunden. Beklædning består af tynde

brædder 16 - 19 mm tykke. Der bru-

ges evt. blokhus eller rustikbræd-

der. Det nederste bræt løber helt

igennem og skal gå fire cm. uden

for skelettet i begge sider. De næste

tre brædder går også fire cm. uden

for skelettet, men slutter så midt på

de to midterste lister, herved opstår

hullet til lemmen. Det 5. bræt går

helt igennem. Og resten af gavlen

op til kip, påsømmes minktråd.

Yderst på gavlene sætter jeg en

liste på 2 x 2 cm. Herved bliver der

et spor mellem listen og skelettet,

det er beregnet til siderne, at sidde i.

Lemmen laver jeg af et stykke

vandfast plade, og hængsler den

i bunden, så når den åbnes falder

den ud og danner en rampe til kyl-

lingerne at gå op ad.

Gavlene sættes på mederne, helt

op imod de yderste siddepinde og

fastgøres til disse med to hængsler

så de kan lægges ned over sidde-

pindene. Siderne samles med tre

lister, der placeres så de ikke ram-

mer siddepindene men går ned og

står på mederne. Taget laves af to

skeletter ( fig. 3 ) og påsømmes en

masonitplade som males med as-

falt. De to næstyderste lister i skel-

ettet skal sidde helt op ad gavlene

og holde dem på plads. Husk at de

korte lister skal saves i smig i top-

pen. Der skal også saves spor til lis-

terne i siderne af huset så taget kan

gå helt ned.

Når jeg har lavet begge tagflader

lægges de på huset og samles i top-

pen med to eller tre hængsler.

De to første huse jeg lavede, var

med rigtig tagpap, altså et skelet

påsømmet en vandfast plade, som

jeg så svejsede tagpap ovenpå,

men de bliver på grund af tagpap-

pet meget tunge at håndtere, derfor

er de skrottet igen.

Det kan være nødvendigt at luk-

ke for enden af huset, så kyllingerne

imedens de er små, ikke løber ind

under huset. Det gøres lettest med

en strimmel minktråd. Det kan også

gøres med et bræt, men husk så

at fjerne brættet igen så snart det

ikke er nødvendigt længere, for det

hæmmer luftventilationen i huset.

Fordelen ved sådan et hus er,

at kyllingerne altid har frisk luft, på

grund af den gode naturlige venti-

lation. Og at de ikke går og træder

og hakker i gødningen og derved

smitter hinanden med eventuelle

parasitter.

Dernæst betragter jeg det som

en fordel, at det er let at pakke sam-

men og sætte ind så det ikke står

og rådner, når det ikke er i brug.

Dernæst er det let at rense ved kyl-

lingerne, man tager blot i enden af

mederne og trækker det et par me-

ter, så er gødningen let at samle op.

Og jeg har i de 25 år jeg har brugt

husene, aldrig oplevet at kyllingerne

har klumpet sig sammen.

Axel Christensen, Dronninglund