hovedforløb uddannelsesområde: social- og...

1

Den lokale undervisningsplan

Hovedforløb

Uddannelsesområde:

Social- og sundhedsuddannelsen,

Trin 1

August 2016

Social- og sundhedsuddannelsen

UC Diakonissestiftelsen

Peter Bangs Vej 1, indgang 8, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 38 41 00

e-mail: [email protected] www.sosu-ucd.dk

mailto:[email protected]%20%09

mailto:[email protected]%20%09

2

Indholdsfortegnelse

1. Generelt om Social- og sundhedsuddannelsen på UCD .................................................................................. 5

1.1 De politiske mål med uddannelsen ........................................................................................................... 5

1.2 Praktiske oplysninger................................................................................................................................. 6

1.3. UCD’ s værdigrundlag ............................................................................................................................... 6

1.4 Det pædagogiske og didaktiske grundlag .................................................................................................. 6

1.4.1 Undervisningsdifferentiering .............................................................................................................. 7

1.5 Lærer- og vejlederkvalifikationer .............................................................................................................. 7

1.6 Overordnet bedømmelsesplan .................................................................................................................. 8

1.7 Realkompetencevurdering ........................................................................................................................ 8

1.8 Erhvervsuddannelse for voksne ................................................................................................................ 9

1.9 Eksamensregler ......................................................................................................................................... 9

1.9.1 Materialer og hjælpemidler................................................................................................................ 9

1.9.2 Det anvendte sprog ved prøven ......................................................................................................... 9

1.9.3 Særlige prøvevilkår ........................................................................................................................... 10

1.9.4 Konsekvenser for at komme for sent til eller udeblive fra prøven ................................................... 10

1.9.5 Konsekvenser for at omgå regler eller forsøg herpå ved prøven ..................................................... 10

1.9.6 Regler om sygeprøve og omprøve ................................................................................................... 10

1.9.7 Prøveafholdelse ................................................................................................................................ 10

1.9.8 Bedømmelse ..................................................................................................................................... 10

1.9.9 Klager over prøver ............................................................................................................................ 11

1.10 Skolens trivsels- og ordensreglement ................................................................................................... 11

1.11 Mødepligt og fravær .............................................................................................................................. 11

1.11.1 Korttidsfravær ................................................................................................................................ 11

1.11.2 Langtidsfravær ................................................................................................................................ 12

1.11.3 Udeblivelse ..................................................................................................................................... 12

1.12 Vejledning og støtte i uddannelsen 1.12.1 Kontaktlærer ..................................................................... 12

1.12.2 Uddannelsesvejledning .................................................................................................................. 12

1.12.3 Praktikkoordinator.......................................................................................................................... 12

1.12.4 Læsevejleder og SPS-koordinator ................................................................................................... 13

1.12.5 Mentorordning ............................................................................................................................... 13

1.12.6 Ressourcer og udstyr ...................................................................................................................... 13

3

2. Social- og sundhedsuddannelsens opbygning ............................................................................................... 13

2.1. Adgangskrav til uddannelsen.................................................................................................................. 13

2.1.1 Deltagerforudsætninger ................................................................................................................... 14

2.2. Uddannelsen ........................................................................................................................................... 14

2.3 Uddannelsens indhold ............................................................................................................................. 14

2.4 Talentspor og fag på ekspertniveau ........................................................................................................ 15

2.5 Uddannelsesbogen .................................................................................................................................. 15

2.5.1 Uddannelsesplan .............................................................................................................................. 16

2.6 Organisering af uddannelsen................................................................................................................... 17

2.7 Undervisningen på hovedforløbet........................................................................................................... 17

2.8 Følgende fag indgår på trin 1 ................................................................................................................... 17

2.9 Bedømmelsesplan ................................................................................................................................... 18

2.9.1 Bedømmelser i skoleuddannelsen ................................................................................................... 19

2.9.2 Bedømmelser i praktikuddannelsen ................................................................................................. 19

2.10 Samarbejde mellem skole og praktik .................................................................................................... 19

2.11 Samarbejde mellem skole og det faglige udvalg (PASS) ........................................................................ 20

3. Konkret indhold på social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 ........................................................................ 20

3.1 Fag ........................................................................................................................................................... 20

3.1.1 De uddannelsesspecifikke fag .......................................................................................................... 20

3.1.2 Valgfri specialefag ............................................................................................................................. 20

3.1.3 Valgfag .............................................................................................................................................. 21

3.2 Oversigt over fag og temaer .................................................................................................................... 21

3.3 Trin 1, skoleperiode 1 (6 uger) .................................................................................................................... 21

3.3.1 Tema “Borgerens almene sundhedstilstand” (2 uger) ..................................................................... 21

3.3.2 Tema 2 “Grundlægende pleje” (3 uger ) .......................................................................................... 24

3.4 Trin 1, skoleperiode 2 (8 uger) .................................................................................................................... 27

3.4.1 Tema” Rehabilitering og Palliation” (2,4 uger) ................................................................................ 28

3.4.2 Tema 2 ”Psykisk omsorg” (1,4 uger) ................................................................................................. 31

3.4.3 Tema 3 ”Praksisfærdigheder” (2,2 uger) .......................................................................................... 33

3.5 Trin 1, skoleperiode 3 - Afsluttende prøver (3 uger) ................................................................................... 34

Bilag ................................................................................................................................................................... 35

Bilag 1: UCD´ s værdigrundlag: ...................................................................................................................... 35

Bilag 2: Skolens trivsels- og ordensreglement ............................................................................................... 36

4

Den Lokale Undervisningsplan (LUP) på Social- og sundhedsskolen på Uddannelsescenter

Diakonissestiftelsen (UCD) beskriver formål, rammer, indhold, struktur og læringsaktiviteter på

hovedforløbets trin 1 på Social- og sundhedsuddannelsen (SSH).

Undervisningsplanen på SSH er udarbejdet på baggrund af:

”Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser” - LBK nr. 789 af 16/06/2015,

”Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen” - BEK nr. 270 af 15/03/2016,

”Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser” - BEK nr. 367 af 19/04/2016

”Uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen” – PASS, d. 15. juli 2016

”Bekendtgørelse om grundfag mv.” - BEK nr. 683 af 08/06/2016.

”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser” – BEK nr.

41 af 16/01/2014

”Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse” - BEK nr. 262 af 20/03/2007

Undervisningsplanen er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, ledelse, praktiksteder og

Det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU).

Den lokale undervisningsplan for trin 1 er opbygget i 3 niveauer:

• Niveau 1: Generel information om skolen

• Niveau 2: Generel information om uddannelserne

• Niveau 3: Information om undervisningen på Trin 1.

Den lokale undervisningsplan er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem SOSU-UCD og det Lokale

Uddannelsesudvalg (LUU)

Kim Petersen Rektor

UC Diakonissestiftelsen

5

1. Generelt om Social- og sundhedsuddannelsen på UCD Den danske Diakonissestiftelse er en privat selvejende institution, hvis virke hviler på et folkekirkeligt

grundlag, jf. Diakonissestiftelsens vedtægter.

Social- og sundhedsuddannelsen (SOSU, UCD) samarbejder med Det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU) om

tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Undervisningsplanen bliver løbende revideret i det

omfang, der er behov for det, hvilket sker i samarbejdet mellem ledelse, undervisere, elever og LUU.

Denne lokale undervisningsplan er gældende for elever med uddannelsesstart fra 1. august 2016.

Underviserne på SOSU, UCD er opdelt i 2 teams; Team Grundforløb (GF 1 og 2) og Team Hovedforløb, hvor

underviserne primært er tilknyttet Grundforløb eller Hovedforløb. Undervisere og ledelse på Grundforløb og

Hovedforløb arbejder tæt sammen for at sikre, at progressionen i uddannelsesniveauerne er optimale for

eleverne.

I Uddannelsesservice er der ansat uddannelsessekretærer, koordinatorer og uddannelsesvejledere,

hvis opgave det bl.a. er at sørge for, at de administrative forhold fungerer.

1.1 De politiske mål med uddannelsen De overordnede politiske mål i erhvervsuddannelsesreformen udgør også rammen for Social- og

Sundhedsuddannelsen. Målene er:

1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

2. Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse.

3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

4. Tilliden til og trivslen på erhvervsuddannelserne skal styrkes.

Social- og Sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og

praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. Borger- og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

2. Det sociale og sundhedsfaglige myndighedsområde.

3. Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg.

4. Professionel omsorg, pleje og sygepleje.

5. Aktivitet og rehabilitering.

6. Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion.

7. Koordinering, administration og styring.

Uddannelsen kan afsluttes som Social- og Sundhedshjælper (Trin 1), niveau 3 i den danske

kvalifikationsramme for livslang læring.

Uddannelsen kan afsluttes som Social- og Sundhedsassistent (Trin 2), niveau 4 i den danske

kvalifikationsramme for livslang læring.

(http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2009/Voksne/Kvalifikationsramme/Stor/100811_kvalitetsra

mme_livslang_laering.pdf)

http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2009/Voksne/Kvalifikationsramme/Stor/100811_kvalitetsramme_livslang_laering.pdf

http://www.uvm.dk/~/media/Publikationer/2009/Voksne/Kvalifikationsramme/Stor/100811_kvalitetsramme_livslang_laering.pdf

6

Uddannelsen varer 3 år og 10 måneder inklusive grundforløbet.

1.2 Praktiske oplysninger Oplysninger om skolen og uddannelsens opbygning og indhold findes på skolens hjemmeside www.sosu-

ucd.dk

Her findes også oplysninger om:

Adgang, optagelse og ansættelse

De enkelte holds start og sluttidspunkter inkl. ferieperioder (turnusplaner)

Realkompetencevurdering i forbindelse med ansøgning/optagelse

Elevens arbejdstid herunder regler for fremmøde og fravær

Ordensregler

Klagevejledninger

Generelle prøvebestemmelser

1.3. UCD’ s værdigrundlag

Uddannelserne bygger sit pædagogiske virke på grundlæggende demokratiske værdier, hvor en høj grad

af selvstændighed, medmenneskelighed og deltagelse i sociale og kulturelle fællesskaber, samt

mangfoldigheden vægtes. UCD værdsætter omsorg, ansvarlighed og hensyn højt i samarbejdet såvel

med elever som samarbejdspartnere. For yderligere uddybning se bilag nr. 1.

For at styrke oplevelsen af fællesskab på UCD er der hver tirsdag obligatorisk morgensamling i kirken fra

klokken 10 – 10:15, samt andre arrangementer i løbet af året.

1.4 Det pædagogiske og didaktiske grundlag Uddannelsescentrets og SOSU-skolens læringssyn tager udgangspunkt i Diakonissestiftelsens

grundlæggende diakonale værdier. Vi omsætter værdierne til; Omsorg, ansvarlighed og hensyn. Vi skaber

håb ved at vise eleverne, at vi tror på dem. De er værdifulde for os, deres familie, dem selv og samfundet.

Vores uddannelses- og læringssyn tager udgangspunkt i, at eleverne er sociale og ansvarlige, og at alle har

et personligt udviklingspotentiale. Læring ses derfor udviklet af og i sociale sammenhænge, hvor resultatet

af læringsprocessen er afhængig af vekselvirkningen mellem den enkelte elevs samspil med omgivelserne,

samt bearbejdning og refleksion over de oplevelser, som læringssituationen byder på.

Undervisningen på skolen skal styrke elevernes forståelse af sammenhæng og helhed i uddannelsen, samt

bidrage til udvikling af en professionel tilgang til det kompetenceområde, som uddannelsen retter sig imod.

Skoleundervisningen er organiseret i læringsaktiviteter ud fra temaer, og tilrettelægges med tæt reference til

praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Praksisnærheden skal

styrke både elevernes evne til refleksion over egen praksis, samt elevens evne til at koble teori og praksis.

De uddannelsesspecifikke fag og grundfag er enkeltstående fag indenfor temaer og kan være integrerede i

læringsaktiviteter med det formål at styrke elevernes viden om og forståelse af tværfaglige sammenhænge

og helheder i praksis. Uddannelsen tilrettelægges med det centrale udgangspunkt, at eleven kan erhverve sig

de nødvendige forudsætninger for som færdiguddannet at kunne udøve et fag.

7

Læringsaktiviteterne legitimeres af erhvervet og af arbejdsmarkedets behov.

Uddannelsens praksisnærhed i tilrettelæggelsen understøttes af, at relevant teknologi og udstyr indgår i

uddannelsesmiljøet.

Der veksles mellem 5 overordnede didaktiske principper:

Oplæg fra underviser med henblik på fælles diskussion i klassen

Arbejde i teams ud fra principperne i kollaborativ læring

Arbejde i teams ud fra principperne i kooperativ læring

Casearbejde

Praksisnære øvelser fx simulations-/rollespil

De enkelte metoder i undervisningen tilrettelægges ud fra og anvendes i forhold til, hvilken læring, der

tilsigtes i relation til elevernes forudsætninger. Metodisk arbejdes der varieret og differentieret med

udgangspunkt i elevernes individuelle kompetencer og ressourcer.

1.4.1 Undervisningsdifferentiering

Den mangfoldige sammensætning af elever i forhold til både faglige, sociale, kulturelle, sproglige og

personlige kompetencer og erfaringer, forudsætter, at der på skolen anvendes en mangfoldighed af metoder

til undervisningsdifferentiering, hvilket er et område, som løbende videreudvikles.

1.4.1.1. Kollaborativ Læring Som nævnt er en af metoderne Kollaborativ Læring. Ud fra denne metode er elevernes samarbejde i

elevteamet karakteriseret ved, at eleverne arbejder sammen mod et fælles mål og er indbyrdes afhængige af

hinanden, idet alle elever er med i alle de processer, der er nødvendige for at løse en opgave. Dette kræver

høj grad af selvstændighed. Der skal derfor skabes et lærende fællesskab, hvori opgaven kan løses, hvilket

også kræver en høj grad af videndeling og kommunikation mellem eleverne. Kollaborativ Læring er en

hensigtsmæssig metode i problem- og projektorienterede læringsaktiviteter, idet det åbne, dynamiske og

selvstyrende er i fokus.

1.4.1.2. Kooperativ Læring En anden metode er Kooperativ Læring (Cooperative learning – CL), hvor princippet for samarbejdet i

elevteamet er, at opgaverne inddeles i mindre delopgaver inden for en overordnet ramme. Opgaverne

uddelegeres herefter til de forskellige i gruppen, der arbejder med delopgaverne uafhængigt af hinanden.

Denne afgrænsning af opgaverne kan medvirke til mere overskuelighed i opgaveløsningen for eleverne og

dermed styrke og tilgodese de elever, som er fagligt udfordrede. Et andet væsentligt princip i denne metode

er, at undervisningen tilrettelægges således, at det bevægelsesorienterede element inddrages på en aktiv

måde i den enkelte elevs læring, hvorved elevernes sociale kompetencer bliver styrket.

1.5 Lærer- og vejlederkvalifikationer

Undervisere på grundforløbet har som hovedregel en grunduddannelse inden for det pædagogiske eller

sundhedsfaglige område suppleret med en videreuddannelse. Undervisernes kompetencer bliver

løbende udviklet i tråd med skolens udviklings- og strategiplaner jf. BEK nr. 367, § 12 stk. 6.

Vejlederne har en uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer inden for uddannelses- og

8

erhvervsvejledningsområdet, jf. BEK nr. 367, § 58, stk. 5,6 og 7.

1.6 Overordnet bedømmelsesplan Den overordnede bedømmelsesplan bygger på den danske kvalifikationsramme for livslang læring, niveau 3. På Social- og Sundhedsuddannelsen i UCD opfatter vi evaluering og bedømmelse som et vigtigt middel til at vurdere den enkelte elevs og den enkelte undervisers udvikling, såvel som undervisningen i det hele taget. Evaluering ses som en del af kvalitetssikringen af uddannelsen. Al evaluering udføres med omtanke og respekt for de involverede personer. Eleverne på Social- og Sundhedsuddannelsen, UCD, bedømmes løbende gennem uddannelsen. Den enkelte elev får ved uddannelsesstart tildelt en kontaktlærer, der følger eleven gennem uddannelsen. Elevens kompetencer bedømmes ud fra en faglig vurdering af, hvordan eleven reflekterer og handler i teoretiske og erhvervsfaglige sammenhænge samt hvordan eleven opfylder praktik -, kompetence - og fag mål. Bedømmelsen skal medvirke til at:

• Eleven bliver bevidst om, hvad hun/han er god til • Eleven bliver bevidst om områder, der kræver en ekstra indsats • Eleven bliver inspireret til yderligere læring

Uddannelsens bedømmelsesplan består af tre dele:

• Den løbende bedømmelse • Standpunktsbedømmelser • Prøveaflæggelse

Den løbende bedømmelse I skoleundervisningen, såvel som i praktikuddannelsen og i dialogen med henholdsvis kontaktlærer og praktikvejleder, vil eleven løbende modtage en evaluering af sine personlige kompetencer og sit faglige standpunkt, herunder delkarakterer. Standpunktsbedømmelser Standpunktsbedømmelser foregår i skoleuddannelsen, hvor elevens udvikling af erhvervsfaglige kompetencer observeres løbende og vurderes i lærerteamet bl.a. i forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer.

1.7 Realkompetencevurdering I forbindelse med optagelsen på SOSU, UCD, får den enkelte elev en personlig uddannelsesplan (se afsnit

2.4.1). Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages en realkompetencevurdering.

Realkompetencevurderingen vil bestå af en objektiv og en individuel del. Den objektive del er en

standardmerit, som er beskrevet i bilag 1 i uddannelsesbekendtgørelsen (BEK 270 af 15/03/2016). Den

individuelle vurdering kan give eleven mulighed for yderligere afkortning, hvis eleven kan dokumentere

erfaring eller uddannelse, som skolen vurderer, er relevant.

Realkompetencevurderingen består dermed af følgende:

1. Vurdering af elevens kompetencer – det eleven kan

Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på.

9

Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med

job og beskæftigelse i foreningsliv.

Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig fra andre steder.

Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortning af uddannelsen.

2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen

Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven.

Herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer.

3. Vurdering af elevens behov for indsatser

Denne vurdering har primært til hensigt at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at

kunne gennemføre uddannelsen.

I denne vurdering indgår også en afklaring af behov for specialpædagogisk støtte, længere uddannelsestid,

tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder.

1.8 Erhvervsuddannelse for voksne EUV er erhvervsuddannelser for voksne på 25 år og derover. En EUV er et målrettet forløb, der som

hovedregel er kortere end en tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Der kan samlæses i undervisning

mellem voksne og unge.

Hvordan uddannelsen sammensættes, afhænger af den erfaring og uddannelse, eleven har i forvejen og

baseres på en realkompetencevurdering, som foretages af skolen. Se mere i afsnit 1.6.

Elever over 25 år skal have afkortning i deres uddannelse i forbindelse med merit/godskrivning. Merit gives

dels på baggrund af en realkompetencevurdering, dels den standardmerit, som er angivet i bilag 1 til

uddannelsesbekendtgørelsen, jf. BEK 270 af 15/03/2016 samt Uddannelsesordningen fra juli 2016.

1.9 Eksamensregler I forhold til eksamensregler følger SOSU, UCD Bekendtgørelse nr. 41 af 16/01/2014 ”Bekendtgørelse om

prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser” og Bekendtgørelse nr. 262 af

20/03/2007 ”Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse”.

SOSU, UCD har udarbejdet retningslinjer for prøveafvikling, klagemuligheder, samt for ansøgning af særlige

prøvevilkår.

1.9.1 Materialer og hjælpemidler

Da samtlige prøver på Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og trin 2 er mundtlige, er elektroniske

hjælpemidler sædvanligvis ikke i brug. Elever, der gennem uddannelsen har anvendt specialpædagogiske

hjælpemidler, må anvende disse til prøven. Eventuel anvendelse af hjælpemidler, skal altid aftales

individuelt med underviser i passende tid før prøven afholdes. Eleven bærer selv ansvaret for at medbringe

relevante materialer og hjælpemidler til prøven.

1.9.2 Det anvendte sprog ved prøven

Prøverne aflægges på Dansk. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre

prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. (jf. BEK 41, §17)

10

1.9.3 Særlige prøvevilkår

Der tilbydes særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til

eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk,

når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre elever i

prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. (jf.

BEK 41, § 18). Indstillingen til særlige prøvevilkår sker via læsevejlederen.

Af særlige prøvevilkår kan eksempelvis nævnes:

Udvidet forberedelsestid

Udvidet prøvetid

Brug af hjælpemidler. F.eks. til oplæsning af tekst eller andre hjælpemidler, eleven bruger i sin

dagligdag.

1.9.4 Konsekvenser for at komme for sent til eller udeblive fra prøven

En elev, der kommer for sent til prøven, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan – hvis skolen

finder forsinkelsen velbegrundet ud fra en individuel vurdering - få tilbud om at blive eksamineret på et

senere tidspunkt. Dette afgøres af Rektor. Udeblivelse fra prøve, betragtes som et prøveforsøg. (jf. BEK 41,

§16)

1.9.5 Konsekvenser for at omgå regler eller forsøg herpå ved prøven

En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til

besvarelse af en opgave, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af skolen bortvises fra prøven. En

bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har

brugt et prøveforsøg. (Jf. BEK 41, § 19).

1.9.6 Regler om sygeprøve og omprøve

Bliver en elev syg eller på anden måde uforskyldt forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen

en sygeeksamen, der gennemføres snarest muligt efter den ordinære eksamen. Hvis det er en prøve, der er

placeret i uddannelsens sidste skoleperiode, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøve i samme

periode eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygdom skal være dokumenteret med en erklæring fra en

læge, ellers tæller det som et prøveforsøg. (Jf. BEK 41, § 6)

Hvis en prøve ikke er bestået, skal eleven deltage i en omprøve. En elev kan normalt kun deltage i samme

prøve 2 gange, skolen kan dog dispensere fra dette, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. (Jf. BEK

41, § 5).

1.9.7 Prøveafholdelse

Prøverne med mundtlig eller praktisk besvarelse er offentlig. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden

eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til

stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret.

Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen af mundtlige prøver, herunder mundtlige

forsvar af projekter. Skolen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. (jf.

BEK 41, § 12)

1.9.8 Bedømmelse

Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et

gruppefremstillet produkt (jf. BEK 41, § 12, stk. 4)

11

Bedømmelse af præstationer ved eksamen og standpunkter skal ske på baggrund af de faglige mål, der er

opstillet for faget (jf. BEK 262, §13), og karakterer gives dermed på baggrund af en samlet vurdering af, i

hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som der skal bedømmes efter (jf. BEK 262,

§12)

1.9.9 Klager over prøver

Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til Rektor. Klagen skal være skriftlig og

begrundet. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig

måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. (Jf. BEK 41, § 36).

Vejledning til klageindgivelser findes i uddannelsesmappen.

1.10 Skolens trivsels- og ordensreglement På skolen er der elever og ansatte med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde. Vi ser det som

værdifuldt at skabe rum for den mangfoldighed, der er i vores samfund, og vi forventer, at alle på skolen

udviser respekt for de forskelligheder, der måtte forekomme.

Hensigten med et godt og velfungerende uddannelsesmiljø er at skabe trivsel, og derfor har vi på skolen

udarbejdet et sæt trivsels- og ordensregler, som skal følges af alle elever på skolen. Se bilag 2.

1.11 Mødepligt og fravær Alle elever er ansat af Frederiksberg Kommune, derfor er der regler vedr. mødepligt og fravær, som er

udstukket af arbejdsgiver. Reglerne er til for at mindske fraværet og med henblik på fastholdelse af eleven.

For at eleven kan tilegne sig tilstrækkelig faglig viden og for at opfylde uddannelsens mål. forudsættes det, at

eleven er til stede og aktivt deltager i den planlagte undervisning. Hvis eleven er fraværende, skal eleven

fraværsmelde sig elektronisk via elevplan inden kl. 8.15 hver dag, hvor eleven er fraværende. Grunden til

fraværet skal angives.

1.11.1 Korttidsfravær

Når en elev har været fraværende tre perioder for hver skoleperiode, afholder kontaktlærer en samtale med

eleven. Kontaktlærer giver herefter uddannelsesvejlederen besked om resultatet af samtalen. Med

fraværsperiode forstås en eller flere sammenhængende dage. Tre separate fraværsdage af hver en dags

varighed inden for samme skoleperiode er nok til, at der skal afholdes en fraværssamtale. Ved samtalen skal

eleven orienteres om reglerne for fravær og om konsekvenserne ved fortsat fravær, herunder risikoen for at

eleven ikke kan bestå de faglige mål som følge af fraværet.

Hvis eleven fortsætter sit fraværsmønster, indkalder uddannelsesvejlederen til endnu en fraværssamtale –

det vil sige efter fjerde fraværsperiode. Under samtalen skal eleven informeres om, at ansættende

myndighed vil blive orienteret og herefter overtage det videre forløb. Eleven skal igen orienteres om

retningslinjer for fravær, og dokumentation af samtalen lægges på elevsagen.

Hvis fraværsmønstret yderligere fortsættes, kontaktes ansættende myndighed, som tager stilling til, om

fraværet er af sådan en karakter, at de må overveje at ophæve uddannelsesaftalen eller indkalde eleven til

en tredje fraværssamtale.

I de tilfælde hvor tredje eller fjerde fraværsperiode ligger så tæt på praktikstart, at skolen ikke kan nå at

indkalde eleven til samtale inden for skoleperioden, skal eleven indkaldes i løbet af første uge af praktikken

12

1.11.2 Langtidsfravær

Hvis en elev har 10 sammenhængende fraværsdage informerer skolen ansættende myndighed, som derefter

har ansvaret for det videre forløb. Som oftest vil ansættende myndighed bede eleven om en lægelig

vurdering af den forventede varighed af elevens manglende arbejdsdygtighed.

1.11.3 Udeblivelse

Hvis en elev er udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund skal ansættende myndighed orienteres om

dette fra skolen senest på andendagen, hvorefter eleven i de fleste tilfælde vil modtage en skriftlig advarsel

fra ansættende myndighed. Hvis der forekommer yderligere udeblivelser uden gyldig grund informerer

skolen igen ansættende myndighed senest på andendagen, som herefter overtager ansvaret for det videre

forløb

1.12 Vejledning og støtte i uddannelsen 1.12.1 Kontaktlærer Den enkelte elev får tilknyttet en kontaktlærer, som har til funktion at understøtte elevens faglige og

personlige udvikling i uddannelsesforløbet. I løbet af uddannelsen afholder kontaktlæreren

uddannelsessamtaler med eleven enten individuelt eller i grupper med afsæt i elevens personlige

uddannelsesplan, jf. BEK 1010 § 58.

1.12.2 Uddannelsesvejledning

Skolen tilbyder uddannelsesvejledning til elever, der af personlige og/eller faglige grunde har brug for støtte

og hjælp i deres uddannelse til fx at overskue deres uddannelsesforløb.

Det kan fx være:

udformning af uddannelsesplan med angivelse af godskrivning/merit

samtaler om uddannelsesforløbet i forbindelse med fravær

samtaler, hvis der sker ændringer i uddannelsesforløbet fx i forbindelse med barsel, orlov, gentagelse af

skole-/praktikperioder m.v.

henvisning til mentorer, psykolog og andre støttefunktion, fx specialpædagogisk støtte efter konkret

vurdering af behovet.

andre samtaler ved behov

1.12.3 Praktikkoordinator

Praktikkoordinator har til opgave at tilrettelægge praktikken for hovedforløbets elever, herunder fordeling af

praktikpladser. Det er praktikkoordinators opgave at samarbejde med praktikken og de ansættende

myndigheder om elevens uddannelse i praktikken, således der støttes bedst muligt op om eleven.

I forhold til den enkelte elev kan praktikkoordinator

Vejlede og støtte elever, der oplever vanskelige praktiksituationer, bl.a. ved at deltage i samtaler på

praktikstedet, evt. i samarbejde med elevens kontaktlærer.

Reflektere sammen med eleven efter en overstået praktik over særlige oplevelser, som eleven har brug

for bliver vendt.

Vejlede elever, der ønsker at komme i praktik i udlandet.

13

1.12.4 Læsevejleder og SPS-koordinator

Skolen tilbyder ekstra hjælp og støtte til at gennemføre uddannelse til de elever, der har behov for det for at

gennemføre uddannelsen. Støtten kan bestå af læsevejledning, vejledning i forbindelse med udlevering af IT-

rygsæk samt specialpædagogisk støtte (SPS).

Læsevejleder tilbyder også screening af hovedforløbselever i forbindelse med opstart på uddannelsen for at

afklare, om der er brug for særlig støtte.

1.12.5 Mentorordning

SOSU-skolen på Diakonissestiftelsen har sit eget korps af frivillige mentorer, som tilbyder deres hjælp til

eleverne på skolen. En mentor er et menneske, som har valgt at bruge sin fritid på at støtte elever igennem

deres uddannelse ved at samtale med dem som sparringspartner, dele bekymringer, glæder og succeser,

hjælpe eleven med at nå sine mål og drøfte faglige og menneskelige emner med eleven.

1.12.6 Ressourcer og udstyr Når eleven starter på hovedforløbet, skal eleven bl.a. arbejde ud fra nogle grundbøger, som anskaffes af

eleven. Derudover vil der være opgaver, som skal udarbejdes digitalt. Eleven har adgang til

uddannelsescentrets netværk og IT-faciliteter, dvs. computere, printere og kopimaskiner. Brugen af IT er

integreret i de temaerne. I enkelte lektioner forventes der selvstændigt arbejde med løsning af opgaver og

research – dette foretages online - enten gennem gruppe- eller individuelt arbejde, og kan bl.a. være med

afsæt i platformene Elevplan og Fronter.

2. Social- og sundhedsuddannelsens opbygning

Som det fremgår af figuren, starter uddannelsen med grundforløb 1 på 20 uger. Dette forløb tilbydes kun

unge, der kommer direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse. Hvis det er mere end 1 år siden 9. eller 10.

klasse blev afsluttet skal eleven starte på grundforløb 2, som også varer 20 uger. Herefter søger man

optagelse til hovedforløbet, som består af trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen (1 år og 2 mdr.)

efterfulgt af trin 2, Social- og Sundhedsassistentuddannelsen (1 år og 8 mdr.). For at starte på hovedforløbet

skal man have en uddannelsesaftale med en ansættende myndighed, og man vil modtage elevløn under

uddannelsen.

2.1. Adgangskrav til uddannelsen

Der er overgangskrav, når du skal videre på uddannelsens hovedforløb fra grundforløbet. For at kunne gå i

gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene:

Dansk på D-niveau

Naturfag på E-niveau

Samt have taget følgende certifikater:

GF1

20 uger

GF2

20 uger

SSH (trin 1)

1 år og 2 måneder

SSA (trin 2)

1 år og 8 måneder

14

Førstehjælp på mellemniveau (12 timers kursus)

Elementær brandbekæmpelse (3 timers kursus)

Derudover skal eleven have grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer inden for en række

områder oplistet i BEK 270 af 15/03/2016, § 3.

2.1.1 Deltagerforudsætninger

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

Er god til at tale med mange forskellige mennesker

Kan sætte dig ind i andre menneskers situation

Er psykisk stærk, da du skal arbejde med syge, psykisk ustabile, kriseramte eller døende mennesker

Er indstillet på, at du skal hjælpe andre med personlig hygiejne

Er ansvarsbevidst

Er indstillet på skiftende arbejdstider og i nogle tilfælde aften-, nat- og weekendarbejde

Har god fysik og er indstillet på at bruge løfteteknikker til forflytninger mv.

Du kan blive optaget på hjælperuddannelsen, hvis du opfylder overgangskravene (se ovenfor), hvilket

vurderes af skolen. Derudover skal du have en uddannelsesaftale med en ansættende myndighed

(Frederiksberg Kommune).

2.2. Uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen er tilrettelagt som en vekseluddannelse, hvor teori - og praktikuddannelse

udgør en helhed og hvor elevens aktive tilegnelse af viden, færdigheder, holdninger og handlinger styrkes.

Undervisningen på det samlede hovedforløbet er tilrettelagt som to selvstændige forløb, hvor der kan

afsluttes efter trin 1. Samtidig ses uddannelsen også som et samlet forløb, hvor der er progression mellem

de to trin. Dette samspil ønskes fremmet mest muligt.

Social- og sundhedsuddannelsen har som erhvervsuddannelse som overordnet formål, at eleverne gennem

skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede

kompetenceområder:

a) Borger- og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

b) Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde.

c) Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg.

d) Professionel omsorg, pleje og sygepleje.

e) Aktivitet og rehabilitering.

f) Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion.

g) Koordinering, administration og styring.

Jf. BEK. 270 af 15/03/2016 og BEK 367 af 19/04/2016.

2.3 Uddannelsens indhold Trin 1, social- og sundhedshjælperuddannelsen

• Tager 1 år og 2 måneder og er tilrettelagt med tre skoleperioder og to praktikperioder med i

alt 17 ugers skole.

15

• Eleven opnår erhvervsfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk

undervisning i obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, grundfag, valgfri

uddannelsesspecifikke fag og valgfag.

Trin 2 social- og sundhedsassistentuddannelsen

• Tager 1 år og 8 måneder og er tilrettelagt med fire skoleperioder og tre praktikperioder med i

alt 32 ugers skole.

• Eleven opnår erhvervsfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk

undervisning i obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, grundfag, valgfri

uddannelsesspecifikke fag og valgfag.

2.4 Talentspor og fag på ekspertniveau Hovedforløbet tilbyder niveauer og talentspor, så alle elever kan blive så dygtige, som de kan. Alle elever,

der ønsker det og har forudsætningerne for det, kan vælge at følge et talentspor. Dette valg skal foretages i

begyndelsen af uddannelsen.

På Trin 1 og 2 er der derfor mulighed for at vælge uddannelsesspecifikke fag på et højere niveau end det, der

er fastlagt for de ordinære uddannelser. Præstationsstandarderne er: Begynder, rutineret og avanceret samt

ekspert. Alle elever skal følge fagene på Avanceret niveau, men man kan vælge at følge nedennævnte fag på

ekspertniveau. Se yderligere i afsnit 2.10.

Følgende obligatoriske fag er på ekspertniveau, hvis eleven vælger at følge et talentspor på trin 1 (dette skal fremgå af uddannelseskontrakten):

Pleje og dokumentation (5 uger)

Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (3,5 uger)

Talentsporet er et obligatorisk tilbud i skoleperioderne, og elever på talentspor kan også forvente, at der i

praktikken er fokus på talent, i det omfang det er muligt for det enkelte praktiksted og giver læringsmæssigt

mening.

Eleven kan også vælge blot at følge enkelte fag på ekspertniveau, så er man dog ikke på talentspor (se

yderligere i afsnit 2.10).

2.5 Uddannelsesbogen

Ved uddannelsesstart får eleven udleveret en personlig uddannelsesbog i papirform, jf. BEK nr. 367, § 60.

Uddannelsesbogen skal understøtte elevens læring, fastholde de faglige og personlige læringsmål, samt

skabe overblik over det planlagte uddannelsesforløb. Uddannelsesbogen fungerer som et dynamisk

samarbejdsredskab mellem eleven, praktikken og skolen.

Uddannelsesbogen indeholder følgende oplysninger:

Generelle informationer om hovedforløbet, trin 1

Specifikke oplysninger om de konkrete undervisningsforløb på hovedforløbet, trin 1

Praktiske oplysninger

Kontaktlæreroplysninger

Elevens personlige uddannelsesplan (se afsnit 2.4.1)

16

Uddannelsescentrets trivsels- og ordensregler

Regler for prøveafholdelse

Vejledning vedrørende klageindgivelse

Elevens selvevaluering af gennemførte læringsaktiviteter, samt oversigt over det faglige indhold

Eventuelle supplerende oplysninger afgivet af eleven, praktikken eller uddannelsescentret.

Uddannelsesbogen er elevens egen, og eleven har pligt til at vedligeholde den, jf. BEK 367, § 60, stk. 5-6.

2.5.1 Uddannelsesplan

Når eleven starter på hovedforløbet bliver der udarbejdet en personlig uddannelsesplan (jf. BEK 367, § 57) i

samarbejde med kontaktlærer og uddannelsesvejleder, der giver oplysninger om det uddannelsesforløb,

som eleven planlægger at gennemføre, herunder:

1. elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet

2. elevens opstilling af mål og delmål for sin uddannelse, herunder opstilling af faglige og

personlige læringsmål for skole- og praktikperioderne

3. den undervisning, eleven skal gennemføre, herunder hvilket niveau eleven ønsker at

gennemføre grundfag på

4. valg af specialefag

5. angivelse af talentspor

6. oplysninger om elevens praktikuddannelse, elevens og praktikstedets aftaler om

tilrettelæggelse af praktikforløbet og praktikvejledningen

7. standpunktsbedømmelser for alle praktikperioder

8. elevens evaluering af skole- og praktikforløb i forhold til målene for perioden

9. hvilke dele af uddannelsen eleven har fået fritagelse for på baggrund af tidligere opnåede

kvalifikationer

10. aftaler om elevens, skolens og praktikkens videre arbejde med elevens personlige

uddannelsesplan

Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages en realkompetencevurdering i

henhold til BEK nr. 367, § 56.

Uddannelsesplanen for voksne (over 25 år – EUV) fastsættes af skolen i samarbejde med eleven og en

eventuel arbejdsgiver på grundlag en realkompetencevurdering, som består af:

En regelbundet vurdering af ansøgers teoretiske og praktiske kompetencer.

En skønsmæssig vurdering af ansøgers evt. yderligere teoretiske kompetencer.

Jf. BEK nr. 367, § 56, stk. 5. Se yderligere afsnit 1.6 om Realkompetencevurdering.

Uddannelsesplanen følger eleven gennem hele uddannelsen. Hvis en elev allerede har en aktuel personlig

uddannelsesplan fra en anden uddannelse, tages der afsæt i denne. Skulle eleven senere fortryde sit

uddannelsesvalg, vil skolens vejleder kunne hjælpe eleven videre mod den ønskede uddannelsesretning og

en relevant skole.

Den personlige uddannelsesplan skal være tilgængelig via elevplanen, jf. BEK. nr. 367, § 56, stk. 1

17

Undervejs i uddannelsesforløbet er eleven og skolen ansvarlige for løbende at følge op på elevens personlige

uddannelsesplan jf. BEK nr.367, § 56 stk.1.

2.6 Organisering af uddannelsen Trin 1, uddannelsen til social- og sundhedshjælper fordeler sig over 3 skoleperioder og 2 praktikperioder.

I skoleperioderne er der 25 timers undervisning om ugen, svarende til 33,3 lektioner á 45 min. Den

resterende tid op til 37 timer om ugen anvendes til kontaktlærersamtaler og forberedelse.

For Trin 1 foregår praktikuddannelsen på praktiksteder i hjemmepleje og på plejehjem i Frederiksberg

Kommune.

*Ferieafvikling kan påvirke længden af praktikforløbene.

2.7 Undervisningen på hovedforløbet Skoleundervisningen består af grundfag, uddannelsesspecifikke fag, valgfri specialefag og valgfag. For at

eleverne bliver så dygtige som muligt, er der også tilbud om talentspor, som indebærer, at eleven tager fag

på ekspertniveau. Se yderligere afsnit 2.2.1

De uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for social- og

sundhedsuddannelserne, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik erhvervskompetence

indenfor social- og sundhedsområdet.

Valgfri specialefag, der er ministerielt defineret, bygger ovenpå den generelle undervisning i de

uddannelsesspecifikke fag og bidrager til, at eleven får mulighed for at fordybe sig i fagligt

afgrænsede felter inden for et fagområde.

Valgfagene, der er defineret af uddannelsesinstitutionen, bidrager til udvikling af elevens faglige, almene,

personlige og kreative kompetencer.

2.8 Følgende fag indgår på trin 1

Uddannelsesspecifikke fag

Præstationsstandard Antal uger Talentspor/ekspertniveau (antal uger)

Social- og sundhedssektoren

Avanceret 2

Pleje og dokumentation Avanceret/ekspert 5 5

Rehabilitering og social- Avanceret/ekspert 3,5 3,5

Skoleperiode 1 6 uger/30 dage

Praktikperiode 1 Ca. 21


Praktikperiode 2 Ca. 18 uger


18

og sundhedsfaglig indsats

Psykologi og kommunikation

Avanceret 2,5

Arbejdsmiljø og ergonomi

Avanceret 1

Valgfri specialefag (skal vælge 1)

Borgere med psykisk sygdom

Avanceret 1

Palliation 1 Avanceret 1

Demens 1 Avanceret 1

Rehabilitering 1 Avanceret 1

Velfærdsteknologi Avanceret 1

Valgfag (skal vælge 2)

2

I alt 17 uger 8,5 uger på ekspertniveau

2.9 Bedømmelsesplan Uddannelsesspecifikke fag og valgfri specialefag bedømmes (jf. BEK nr. 367, § 34) ud fra

præstationsstandardens avancerede niveau:

Præstationsstandarden starter med 1) Begynderniveau, fortsætter med 2) Rutineret niveau og elever på hovedforløbet vurderes efter 3) avanceret niveau, der beskrives således: Avanceret niveau betyder, at eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyn til opgavens art.

På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Derudover kan der for de elever, der vælger fag på ekspertniveau tillægges følgende yderligere præstationsstandard: Ekspertniveau.

Ekspertniveau betyder, at Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer.

På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres.

Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge. Jf. BEK 367, § 34, stk. 2

19

2.9.1 Bedømmelser i skoleuddannelsen

Ved bedømmelser af prøver og ved standpunktsbedømmelser af uddannelsesspecifikke fag og ved

uddannelsens afsluttende prøve benyttes 7 trins – skalaen, jævnfør bekendtgørelse om karakterskala og

anden bedømmelse. Valgfri specialefag bedømmes Bestået/ ikke bestået. Standpunktsbedømmelse i

praktikuddannelsen skal være bedømt ”Godkendt”.

Den afsluttende prøve er en mundtlig prøve, enten individuel eller i gruppe på op til 3 personer, af 30

minutters varighed, som tager udgangspunkt i en praktisk opgave. Opgaven stilles af skolen. Ved den

afsluttende prøve skal eleven mindst opnå karakteren 02.

For at eleven kan indstilles til den afsluttende prøve, skal praktikken være godkendt, og de

uddannelsesspecifikke fag skal være bestået med mindst karakteren 02.

Offentliggørelsen på Fronter skal ske senest 3 uger inden prøven afholdes i overensstemmelse med de

ministerielle retningslinjer. I den sidste skoleperiode før prøveafviklingen orienteres eleverne mundtligt om

prøvereglerne.

Trin 1, Social- og sundhedshjælperuddannelsen:

Ved 1. og 2. skoleperiodes afslutning afgives en vejledende karakter (delkarakter).

Ved 3. skoleperiodes afslutning gives afsluttende standpunktskarakter i alle fag, og der aflægges

mundtlig prøve i et udtrukket uddannelsesspecifikt fag (dog undtaget arbejdsmiljø og

ergonomi)/grundfag. Prøven bedømmes med afgivelse af karakter.

Valgfrie specialefag bedømmes: Bestået/ikke bestået

Uddannelsen afsluttes med aflæggelse af en mundtlig prøve, hvor der afgives karakter. Den mundtlige

prøve tager udgangspunkt i en praktisk opgave, der kan være udarbejdet i gruppe. Jf. BEK 270, § 6, stk. 2-

3

Ved skoleuddannelsens prøver medvirker en censor, der indstilles af skolen. Jf. gældende

bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Prøverne på skolen er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af de praktiske forhold.

2.9.2 Bedømmelser i praktikuddannelsen

Ved afslutning af hver praktikperiode udarbejdes en praktikerklæring af praktikstedet. Praktikken skal

vurderes godkendt, inden eleven kan fortsætte uddannelsen samt aflægge den afsluttende prøve i

skoleuddannelsen. Godkendelsen skal fremgå af praktikerklæringen. Vurderes en praktik ikke-godkendt,

skal dette begrundes på praktikerklæringen, og ansættende arbejdsgiver tager stilling til, hvorvidt eleven

skal tilbydes et nyt forløb.

Praktikstedet sender den vejledende praktikerklæring til skolen og udleverer den til eleven, som

opbevarer den i uddannelsesbogen.

2.10 Samarbejde mellem skole og praktik Skolen og praktikken arbejder tæt sammen med henblik på at skabe gode læringsbetingelser for

eleverne, og med henblik på at kontinuerligt udvikle uddannelsen så den matcher samfundets behov.

Hver for sig har skole og praktik ansvaret for at gennemføre henholdsvis skoleundervisningen og

praktikuddannelsen.

Dette sker bl.a. ved at:

20

- Eleven introduceres til praktikuddannelsen

- Skole og praktik samarbejder omkring den enkelte elevs uddannelsesplan og – bog.

- Skolen kan aflægge praktikbesøg i udvalgte praktikker

- Skole og praktik afholder møder og temadage med regelmæssige mellemrum

- Skolen involverer fagpersoner fra praksis i skoleperioderne

2.11 Samarbejde mellem skole og det faglige udvalg (PASS) Ved afslutning af social- og sundhedsassistentuddannelsen udsteder skolen et skolebevis til eleven som

dokumentation for, at eleven har opnået kompetencer inden for relevant uddannelsestrin. Beviset udstedes

efter det faglige udvalgs retningslinjer.

Skolebeviset indeholder resultatet af den afsluttende prøve, uddannelsens fag og niveau, resultaterne af de

aflagte prøver og standpunktsbedømmelser og oplysning om, hvilke typer praktik, der er indgået i

uddannelsen.

3. Konkret indhold på social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 Uddannelsen på trin 1, social- og sundhedshjælper varer 1 år og 2 måneder og opdeles i 3 skoleperioder og 2

praktikperioder. Samlet varer skoleperioderne 17 uger. Praktikuddannelsen omfatter praktiktid i det primær-

kommunale område; Plejehjem og hjemmeplejen.

Hovedforløb for social- og sundhedshjælper – Trin 1

Skoleperiode 1 6 uger

Praktik 1 21 uger


Praktik 2 18 uger


3.1 Fag

3.1.1 De uddannelsesspecifikke fag

De uddannelsesspecifikke fag og de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen. De er

obligatoriske og omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der giver specifik erhvervskompetence indenfor

social-og sundhedsuddannelsen trin 1. Skolen fastsætter indholdet i undervisningen af faget, så det sikrer, at

kompetencemålene for trin 1 opnås.

3.1.2 Valgfri specialefag

Valgfri specialefag er defineret af ministeriet ligesom de uddannelsesspecifikke fag, og skal forstås i

sammenhæng med undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag, og de bidrager til, at eleven får mulighed

for at fordybe sig i fagligt afgrænsede felter inden for et fagområde.

SOSU, UCD kan vælge at udbyde blandt følgende valgfri specialefag:

Borgere med psykisk sygdom

Palliation 1

Demens 1

Rehabilitering 1

21

Velfærdsteknologi

3.1.3 Valgfag

Valgfag er fag som bidrager til udvikling af elevens faglige, almene, personlige og kreative kompetencer, og

de er defineret af SOSU, UCD. Mulige valgfag kunne være: Kost og ernæring til borgere med særlige behov,

Etiske dilemmaer, Velfærdsteknologi. Der er også mulighed for at oprette nye valgfag.

3.2 Oversigt over fag og temaer Nedenfor ses hvilke temaer, skolen har valgt og hvor mange uger, hvert tema varer. Der er valgt en

progression i uddannelsen fra det grundlæggende og generelle til det mere specifikke og komplekse. De

uddannelsesspecifikke fag er integreret i temaerne.

Trin 1 Temaer/fag Uger

Skoleperiode 1 (6 uger)

Introduktion til uddannelsen 0,4

Borgerens almene sundhedstilstand 1,6

Grundlæggende pleje 3,0

Valgfag 1,0


Rehabilitering og Palliation 2,4

Psykisk omsorg 1,4

Praksisfærdigheder 2,2

Valgfrit specialefag 1,0

Valgfag 1,0


Prøve i det Uddannelsesspecifikke fag/grundfag 1,0

Afsluttende prøve 2,0

I alt 17 uger

På de følgende sider er temaet sat op mod fag, og der er angivet hvilke mål, der særligt lægges vægt på

under hvilke uddannelsesspecifikke fag. Selvom et uddannelsesspecifik fag ikke er repræsenteret i et tema,

kan faget alligevel indgå som støttefag, men der er da ikke fokus på bestemte mål for fagområdet. For hvert

læringselement er der angivet et *tal, som henviser til de specifikke mål i uddannelsesordningen, der lægges

vægt på under læringselementet.

3.3 Trin 1, skoleperiode 1 (6 uger) I skoleperiode 1 er der først introduktion til uddannelsen, herefter temaerne ”Borgerens almene

sundhedstilstand” og ”Grundlæggende pleje”. Der er placeret et valgfag midt i perioden.

3.3.1 Tema “Borgerens almene sundhedstilstand” (2 uger)

Formål: Temaet fokuserer på arbejdsopgaver som er hyppigt forekommende i social- og

sundhedshjælperens arbejde fx observation af symptomer på sygdom, dokumentation og forflytning. I dette

tema er indlagt introduktion til uddannelsen.

Målene er angivet med *

Fag Indhold Læringsmål Introduktion til uddannelse (0,4 uge)

Introduktion til Elevplan og Fronter Gennemgang af elevernes uddannelsesbog

22

Fraværsregler

psykologi og kommunikation (0,6 uge)

Kulturforståelse og anerkendende kommunikation i hverdagen

Eleven kan anvende viden om egen og andres kultur til at reflektere over normer, holdninger og fordommes betydning i mødet og samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer. *2

Eleven kan anvende viden om anerkendende metoder til som social- og sundhedshjælper at kunne anvende denne tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger. *3

Eleven kan anvende viden om betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger, til som social- og sundhedshjælper at kunne kommunikere med borgere og patienter. *4

social- og sundhedssektoren (0,6 uge)

Læren om faglig dokumentation og dokumentations systemer, samt videregivelse af oplysninger og sygeplejefaglige optegnelser

Eleven kan anvende viden om Serviceloven og Sundhedsloven som grundlag for social- og sundhedshjælperens opgaver. *1

Eleven kan anvende viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og serviceniveauer til at reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. *2 Eleven kan anvende viden om lovgivning og vejledninger inden for området til videregivelse af oplysninger, overholdelse af tavshedspligt og sikring af patientsikkerhed, herunder forebygge utilsigtede hændelser. *4 Eleven kan anvende viden om kravene til faglig dokumentation, herunder sygeplejefaglige optegnelser og relevante dokumentationssystemer til at arbejde i overensstemmelse med gældende regler. *6

Arbejdsmiljø og ergonomi (0,2 uge)

Læren om hjælpemidler og forflytningsprincipper

Eleven kan anvende viden om relevant arbejdsmiljølovgivning i forhold til arbejdet som social- og

23

sundhedshjælper, til at reflektere over egen rolle i forhold til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. *1 Eleven kan anvende viden om betydningen af god fysisk og psykisk form, til at kunne forklare årsager til problemer i arbejdsmiljøet og kunne inddrage relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet. *2 Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø, til at kunne tilrettelægge og udføre social- og sundhedshjælperens arbejdsopgaver. *3 Eleven kan selvstændigt planlægge og arbejde med forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. *4 Eleven kan anvende viden om principper for forflytning og lejring til at kunne afprøve og reflektere over hensigtsmæssige metoder i praksis. *5 Eleven kan anvende viden om elementerne i voldspolitik og kriseberedskab, til at forstå faktorer på jobområdet, der kan føre til konflikter og vold. *6 Eleven kan anvende viden om teamsamarbejdets betydning for arbejdsmiljøet til at kunne tage med-ansvar for trivsel på arbejdspladsen. *7

Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (0,2 uge)

At eleven kan udøve praktisk bistand og anvende velfærds teknologi med udgangspunkt i det forebyggende arbejde

Eleven kan anvende viden om håndtering af post, bank og penge og hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne planlægge og evaluere praktisk hjælp. *6 Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med

24

borgere, til at kunne støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner. *8 Eleven kan anvende viden om relevant velfærdsteknologi til at reflektere over, hvordan velfærdsteknologi med respekt for borgerens opfattelse af livskvalitet kan bruges til at fremme borgeres funktionsevne og mestring af hverdagslivet. *9 Eleven kan anvende viden om håndtering af post, bank og penge og hvordan social- og sundhedshjælperen foretager miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne målrettet planlægge og evaluere praktisk hjælp. *6 Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, til at kunne målrettet støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner. *8 Eleven kan anvende viden om relevant velfærdsteknologi til at vurdere og begrunde, hvordan vel-færdsteknologi med respekt for borgerens opfattelse af livskvalitet kan bruges til at fremme borgeres funktionsevne og mestring af hverdagslivet. *9

*For præstationsstandard ”ekspert” er målene angivet med blåt

3.3.2 Tema 2 “Grundlægende pleje” (3 uger )

Formål: Temaet er en indføring i social- og sundhedshjælperens plejeopgaver, kommunikative redskaber,

sundhedsvæsenets opbygning samt gældende lovgivning for arbejdsområdet. Temaet afsluttes med en

introduktion til praktik 1.

Fag Indhold Læringsmål

Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (0,8 uge)

Med udgangspunkt i borgerens livshistorie skal eleven kunne planlægge intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter ud fra en pædagogisk tilgang

Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at forklare anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. *1

25

Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder herunder inddragelse af borgeres livshistorie som redskab for social- og sundhedshjælperen, til at motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. *3 Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. *5 Eleven kan anvende viden om borgeres behov for intellektuelle, sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter til at vurdere og begrunde anvendelsen heraf i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. *1 Eleven kan anvende viden om pædagogiske metoder som redskab for social- og sundhedshjælperen, herunder inddragelsen af borgeres livshistorie, til at målrettet motivere og understøtte borgere i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til daglig livsførelse. *3 Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne målrettet vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud. *5

Pleje og dokumentation (2 uger)

Læren om kroppens opbygning og funktion samt aldrings processer Eleverne skal lære typiske symptomer på sygdom hos borgeren Forstå måltidets betydning og vide noget om kostens sammensætning Kende de hygiejniske principper og smittevejene

Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. *1

Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den fysiske og psykiske aldringsproces, til

26

at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd.*2

Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. *4

Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. *5 Eleven kan anvende viden om forskelle på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb til at reflektere over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. *7 Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at forklare hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes. *8

Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov til selvstændigt og med overblik at kunne udføre pleje- og omsorgsopgaver. Eleven kan med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Værktøjer til tidlig opsporing anvende viden om principperne for observation af borgeres almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion herunder den

27

fysiske og psykiske aldringsproces, til at kunne reagere hensigtsmæssigt på observationer, herunder at kunne identificere typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, gener forårsaget af immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd. *2 Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi til målrettet at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. *4

Eleven kan anvende viden om ernæringsrigtig kost, anretning af mad og måltidets betydning, til at kunne vurdere og begrunde det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i forhold til ældre og udsatte borgere. *5 Eleven kan anvende viden om forskellen på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb til at vurdere og begrunde over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde. *7 Eleven kan anvende viden om grundlæggende mikrobiologi, hygiejniske principper og særlige regimer herunder procedure for mundhygiejne, nedre toilette og sengeredning, til at kunne vurdere og begrunde hvordan smittespredning forebygges og smitteveje afbrydes. *8

Introduktion til praktikken (0,2 uge)

Gennemgang af praktikmålene og orientering om PASS-erklæringerne


3.4 Trin 1, skoleperiode 2 (8 uger) Skoleperiode 2 består af temaerne ”Rehabilitering og palliation”, ”Psykisk omsorg” og ”Praksisfærdigheder”.

Der indgår både Valgfrit specialefag og valgfag i skoleperiode 2.

28

3.4.1 Tema” Rehabilitering og Palliation” (2,4 uger)

Formål: Temaet fokuserer på pleje af borgere med forskellige livstilsygdomme. Omdrejningspunktet er

organisering, rehabilitering og palliation, og herunder identitets forandringer, egenomsorg og

borgerinddragelse.


Refleksioner over praktikken (0,2 uge)

Udveksling af praktikerfaringer og opfølgning på praktikmål

Pleje og dokumentation (0,8 uge)

Eleverne arbejder med de kroniske sygsomme og den alders svækkede borger Eleverne arbejder med en palliativ indsats og samarbejde med pårørende og at gøre en afdøde i stand.

Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi til at kunne planlægge, udføre og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med om-sorg og respekt for det enkelte menneske. *4

Eleven kan anvende viden om den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase til at forklare social- og sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan borgere plejes de sidste levedøgn, og afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. *6 Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. *9 Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger til at kunne dokumentere udført pleje, evaluere og følge op på pleje i relevante pleje- og handleplaner. *10

Eleven kan anvende viden om kroniske sygdomme til at kunne foretage systematisk observation og tidlig opsporing. *13

Eleven kan anvende viden om alderssvækkede borgeres behov og de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjertekarsygdomme og apopleksi til målrettet at kunne planlægge, udføre

29

og evaluere personlig hygiejne- og plejeopgaver med omsorg og respekt for det enkelte menneske. *4

Eleven kan anvende viden om den basale palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase til at kunne vurdere og begrunde social- og sundhedshjælperens rolle i forhold til den døende og de pårørende, samt hvordan borgere plejes de sidste levedøgn, og afdøde gøres i stand under hensyn til ønskede ritualer. *6 Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med og sikre kvalitet inden for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. *9 Eleven kan anvende viden om betydningen af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kolleger, til at kunne deltage i innovative processer i forbindelse med dokumentation af udført pleje, evaluering og opfølgning på pleje i relevante pleje- og handleplaner. *10

Eleven kan anvende viden om kroniske sygdomme, til at kunne vurdere og begrunde systematisk observation og tidlig opsporing.*13

psykologi og kommunikation (0,4 uge)

Eleverne skal lære at arbejde med borgere og pårørende i sorg og krise

Eleven kan anvende viden om sorg og krise til som social- og sundhedshjælper at kunne støtte borgere og deres pårørende i forbindelse med sorg og krise. *6

Social- og sundhedssektoren (0,2 uge)

Eleverne arbejder med patient sikkerhed og utilsigtede hændelser Samt sammenhænde borgerforløb i det tværfaglige samarbejde med andre personalegrupper.

Eleven kan anvende viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger og lokalt fastlagte kvalitetsstandarder og serviceniveauer til at reflektere over disses betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper. *2 Eleven kan anvende viden om lovgivning og vejledninger inden for området til videregivelse af oplysninger, overholdelse af tavshedspligt og sikring af patientsikkerhed, herunder forebygge utilsigtede hændelser. *4

30

Eleven kan anvende viden om opgavefordelingen inden for social- og sundhedssektoren, herunder social- og sundhedshjælperen rolle, til at indgå i arbejdet med det sammenhængende borger-/patientforløb. *7 Eleven kan anvende viden om etik til at reflektere over etiske dilemmaer i den professionelle omsorg, herunder forståelsen af at være i en hjælpekrævende situation.*8

Arbejdsmiljø og ergonomi (0,4 uge)

Eleverne arbejde med velfærdsteknologi for at forebygge belastninger og arbejdsulykker

Eleven kan anvende viden om betydningen af god fysisk og psykisk form, til at kunne forklare årsager til problemer i arbejdsmiljøet og kunne inddrage relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet.*2 Eleven kan selvstændigt planlægge og arbejde med forflytningsopgaver, herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. *4

rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats (0,4 uge)

Eleverne skal arbejde med livstilsfaktorerne KRAM Eleverne skal arbejde med borgerinddragelse i forhold til egenomsorg og at kunne motivere og støtte borgerne i at følge træningsplaner

Eleven kan anvende viden om livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motions betydning for sundhedsfremme til at kunne motivere og understøtte borgere i at træffe sunde valg. *2 Eleven kan anvende viden om borgerinddragelse samt inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne tilrettelægge og evaluere praktisk hjælp ud fra borgeres behov for og evne til egenomsorg.*7 Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, til at kunne støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner.*8 Eleven kan anvende viden om livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motions betydning for sundhedsfremme til at kunne målrettet motivere og understøtte borgere i at træffe sunde valg. *2

31

Eleven kan anvende viden om borgerinddragelse samt inddragelse af pårørende og frivillige til at kunne deltage i innovative processer for tilrettelæggelse og evaluering af praktisk hjælp ud fra borgeres behov for og evne til egenomsorg.*7 Eleven kan anvende viden om hvordan det forebyggende arbejde kan udføres i samarbejde med borgere, til at kunne målrettet støtte og motivere borgeren til at følge træningsplaner.*8


3.4.2 Tema 2 ”Psykisk omsorg” (1,4 uger)

Formål: Temaet fokuserer på psykiske dimensioner i social- og sundhedshjælperens arbejde, herunder

psykiske påvirkninger og håndtering af disse. Desuden berøres relevante emner som magtanvendelse, vold

og trivsel.

Fag Indhold Læringsmiljø


Eleverne skal kunne kende tegnene på psykotisk, depressiv og selvmorstruende adfærd At eleverne kan arbejde med konflikter og vold i forbindelse med pleje af borger med demens og psykisk sygdom

Eleven kan anvende viden om Sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at forklare hvordan social- og sundhedshjælperen kan hjælpe borgeren med at indtage medicin.*3

Eleven kan anvende viden om psykiske lidelser til at forklare tegn på at en borger har en psykotisk, depressiv eller selvmordstruende adfærd. *11 Eleven kan anvende viden om hvordan konflikter og vold forebygges ved pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom.*12 Eleven kan anvende viden om sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedure, til at kunne vurdere og begrunde social- og sundhedshjælperens opgaver og kompetence ved medvirken til medicinadministration.*3 Eleven kan anvende viden om psykiske lidelser til at kunne identificere tegn på at en borger har en psykotisk, depressiv eller

32

selvmordstruende adfærd.*11 Eleven kan anvende viden om hvordan konflikter og vold målrettet forebygges ved pleje af borgere med demens, misbrug eller psykisk sygdom.*12

Psykologi og kommunikation (0,2 uge)

Eleverne arbejde med identitet, normer holdninger og fordomme i forbindelse med borgere med psykisk sygdoms og demens

Eleven kan anvende viden om hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper til at reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis.*1 Eleven kan anvende viden om kommunikation og konflikthåndtering, til at forebygge konflikter i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger.*5 Eleven kan anvende viden om kommunikationsredskaber til at kunne forebygge og håndtere konflikter og vold i arbejdet med demente borgere. *7


At eleverne arbejder med magtanvendelse i forbindelse med psykisk syge og demente borgere

Eleven kan anvende viden om, hvad rollen som fag- og myndighedsperson indebærer til at tage initiativ i det tværfaglige samarbejde i et sammenhængende borger/patientforløb.*3 Eleven kan anvende viden om reglerne for magtanvendelse til at sikre at borgerens selvbestemmelse og demokratiske rettigheder respekteres i social- og sundhedshjælperens arbejde.*5


Eleven skal kunne arbejde støttende og vejleden med borgere med fysisk, psykisk og sociale handicaps til mestring af hverdagslivet med funktions tab Eleverne skal kende netværkets betydning og livskvalitet for borgerens trivsel

Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at forstå betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet.*4 Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social- og

33

sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud.*5 Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, til at vurdere og begrunde betydningen af at kunne mestre hverdagslivet med funktionstab og forklare hvordan social- og sundhedshjælperen arbejder støttende og vejledende med respekt for den enkeltes trivsel og livskvalitet. *4 Eleven kan anvende viden om netværkets betydning for borgeres rehabilitering i den social- og sundhedsfaglige indsats, til som social- og sundhedshjælper at kunne målrettet vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud.*5


3.4.3 Tema 3 ”Praksisfærdigheder” (2,2 uger)

Formål: At styrke elevenes færdigheder i at koble teori med praksis og udvikle refleksioner og handle

kompetencer ved hjælp af Skills metode.



Eleverne træner den grundlæggende pleje i demo stuerne for at opnå Skills i forhold til praktikken

Alle relevante læringsmål inddrages

Psykologi og kommunikation (0,4 uge)

Eleverne øver aktiv lytning og anerkende kommunikation i forbindelse med forskellig plejesituationer



Eleverne skal arbejde med service loven og sundhedsloven i forbindelse med faglig dokumentation ud fra forskellig pleje situationer



Eleverne skal ud fra situations beskrivelser kunne lave aktivets analyser og arbejd med trænings planer i forhold til hverdags rehabilitering


Introduktion til praktikke(0,2 uge) Udarbejdelse af forventningsaftaler sammen med eleverne med udgangspunkt i praktikmålene for praktikperiode 2

34

3.5 Trin 1, skoleperiode 3 - Afsluttende prøver (3 uger) Skoleperiode 3 er den sidste skoleperiode i uddannelsesforløbet og har en varighed af 3 uger. Den adskiller fra

de foregående skoleperioder ved udelukkende at være forberedelse til den afsluttende mundtlige prøve samt

indeholde prøve i et udtrukket uddannelsesspecifikt fag/grundfag, som afholdes den første uge.


Prøve i udtrukne uddannelsesspecifikke fag/grundfag (1 uge)

Eleven går til prøve ud fra det udtrukne uddannelsesspecifikke fag/grundfag

Jf. bedømmelsesplanen afsnit 2.9

Afsluttende prøve (2 uger)

Eleven går til afsluttende prøve Jf. bedømmelsesplanen afsnit 2.9

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- ------------

35

Bilag

Bilag 1: UCD´ s værdigrundlag:

Værdierne betyder at der er fokus på:

at udvikle et trygt læringsmiljø, der virker inspirerende, og som bygger på åbenhed, respekt og

tillid

at uddannelsen indgår i en dynamisk proces, der lægger vægt på læringsformer med høj

elevaktivitet

at uddannelsen tager hensyn til det enkelte menneskes ressourcer, sociale og kulturelle

baggrund og samfundsmæssige relationer med fokus på de omsorgsmæssige,

sundhedsfremmende, vejledende, aktiverende og forebyggende opgaver.

at uddannelsen bidrager til elevens udvikling af miljøbevidsthed og forståelse af et godt

arbejdsmiljø

at uddannelsen bidrager til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen og deltagelse i

et demokratisk samfund

at eleven udvikler færdigheder i at undre sig, være opsøgende, reflekterende og åben overfor

forandring

at eleven erkender værdien af samarbejde og udvikler evnen til selv at indgå aktivt i

samarbejdsrelationer og opgaveløsning i en social og kulturel mangfoldighed

at eleven udvikler kreativitet og åbenhed overfor forandring og reflekterer over egne og andres

handlinger

at eleven udvikler nysgerrighed med henblik på lyst til kontinuerlig læring og til at indgå i

forandringsprocesser

at eleven med anvendelse af viden, færdigheder og holdninger vurderer det enkelte menneskes

behov for bistand, pleje, omsorg og aktivering og handler i gensidighed indenfor eget ansvars -

og kompetenceområde

at eleven udvikler en medmenneskelig holdning med åbenhed, indlevelsesevne, ærlighed,

tolerance og ansvarlighed i samspillet med omgivelserne

at eleven udvikler evne til at yde omsorg for sig selv og andre

at eleverne, såvel som underviserne, er medansvarlige for og aktivt medvirker i at udvikle et

frugtbart læringsmiljø

at underviserne er medansvarlige for uddannelsens fortsatte udvikling set i forhold til det

omgivende samfund

36

Bilag 2: Skolens trivsels- og ordensreglement På skolen er der elever og ansatte med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde. Vi ser det som

værdifuldt at skabe rum for den mangfoldighed, der er i vores samfund, og vi forventer, at alle på skolen

udviser respekt for de forskelligheder, der måtte forekomme. Det er kun elever, der går på skolen, der

må opholde sig her. De ansatte udleverer ikke oplysninger om eleverne til nogen - hverken familie,

venner osv.

Det medfører bortvisning at indtage og/eller at være påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol i

skoletiden. Truende adfærd, trusler, herunder truende sms-beskeder, vold, tyveri, våbenbesiddelse samt

hærværk vil medføre øjeblikkelig bortvisning. Oplever skolens undervisere, ledelse eller andre ansatte, at

eleven udviser en uhensigtsmæssig adfærd, vil dette blive påtalt. En uhensigtsmæssig adfærd kan

medføre en advarsel eller i alvorlige tilfælde en bortvisning.

Social- og sundhedsuddannelsen er en professionsrettet uddannelse, hvor eleven også lærer noget om

at have en professionel adfærd. Det indebærer bl.a. at eleven som elev skal lære at være opmærksom

på, hvilke signaler eleven udsender med sin fremtoning f.eks. via tøjet.

Skolen og hele Diakonissestiftelsens område er røgfrit på nær enkelte Rygespots, som er markeret med

skiltning. Rygning andre steder er totalt forbudt.

Medbringer eleven sin mobil på skolen, skal den være på lydløs eller slukket, mens der er undervisning.

Det er derfor ikke tilladt at besvare sms eller maile i timen, medmindre det er en aktivitet, der er igangsat

af underviseren. Det er heller ikke tilladt at foretage lyd- eller videooptagelser i undervisningen, med

mindre det er aftalt.

Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer og mad ved IT-arbejdspladserne.

Hvis eleven medbringer egen computer, kan eleven få adgang til skolens trådløse netværk. Det er vigtigt,

at eleven overholder skolens sikkerhedsbestemmelser vedrørende brug af trådløst netværk.

Eleven skal selv medbringe papir, blyant, kuglepen, mapper og chartek. Husk altid uddannelsesmappen.

Eleverne har adgang til elevprinterne.

I elevkøkkenerne kan eleverne lave kaffe og te. Desuden er der køleskab og mikroovn.

Eleverne er selv ansvarlige for daglig oprydning i klasselokaler, grupperum samt elevkøkken.

Brugt service skal eleven sætte tilbage i elevkøkkenet, og der må ikke medtages elkedler i

klasseværelset.

Af hensyn til rengøringspersonalet, skal eleven efter den sidste undervisningstime sætte sin stol op i

37

holderen /eller omvendt på bordet, således at gulvet er frit for stole.

Skolen er et offentligt sted, og der kommer mange mennesker. Pas derfor på private ting og

undervisningsmaterialer.

Overtøj placeres uden for klasselokalet eller tages med ind i lokalet. Tasker mv medbringes i

klasselokalerne. Klasselokalerne er ikke alle aflåste, det er derfor den enkelte elevs eget ansvar at tage

pung, mobil og andet værdifuldt med sig, når klasselokalet forlades. Hvis eleven får stjålet noget, skal

eleven selv anmelde det til politiet og orientere sin kontaktlærer om tyveriet, hvorefter skolens ledelse

orienteres. Skolen kan ikke erstatte stjålne effekter.

Skolen er videoovervåget på udvalgte steder.

Eleverne har kun adgang til de ansattes kontorer, personalestue m.v. efter nærmere aftale.

Diakonissestiftelsens kantine har åbent på hverdage fra kl. 8.00-10.15 og 11.30 – 13.00, hvor der kun

kan betales med kontanter.

hovedforløb uddannelsesområde: social- og...

Documents