hovedgaden 2

HovedgadenNu & her i Hedehusene

#2> Holger fortæller om stationen> Tomme butikker på Hovedgaden> EDCs historie> Læs om initiativet til ‘Hovedgaden’> Minder og drømme om Hedehusene> Hørt på Hovedgaden> og meget meget mere...

+ Læs om borgermødet:lørdag den 27. oktober kl 14

Hovedgaden Hovedgaden

Redaktion:Ditte, Jens, Anne Marie, Liv, Sofie og Mia

Indhold og redigering:Jens, Liv, Sofie og Mia

Fotos og grafisk design:Liv

Udgivet i ca. 100 eksemplarer.

Projekthuset er støttet med midler fra Områdeløftet i Hedehusene.

Tak for lån af symaskiner til Klub Inn.

[email protected]

Dette er opfølgeren til den første udgave af Hovedgaden, et initiativ til et lokalt blad.I denne udgave vil vi, udover at bringe flere butiksportrætter, også bringe portrætter af lokale, en-gagerede borgere, som fortæller historier om Hedehusene. Du får også mulighed for at læse hvad tilfældige folk i Hovedgaden har at sige om Hedehusene. Sidst men ikke mindst har vi stillet os un-drende overfor de mange tomme butikker på Hovedgaden. Vores opgave her på stationen er ved at lakke mod enden for denne gang. Vi håber af nogle af jer har fået lyst til at engagere jer i byens udvikling og ikke mindst stationen som et væksthus, hvor lokale ideer kan udfolde sig.

I denne sammenhæng minder vi om borgermødet lørdag den 27. oktober kl. 14 på stationen. Her vil der blive samlet op på de erfar-inger vi har gjort os, på baggund af de sidste ugers aktiviteter, her på stationen. Dette vil være et møde, hvor du kan mødes med andre, som ønsker at engagere sig i brugen af stationen, eller en mu-lighed for at lufte dine ideer! Det er selvfølgelig også et arrangement hvor du blot kan komme forbi til en kop kaffe og lytte.

Udover borgermødet er der åbent hus på stationen den 27. og 28. oktober fra kl. 13-18.

Vi ses!

Endnu en gang velkommen!

En solbeskinnet torsdag formiddag i Hedehusene


Far og datter på cykel

Mor og søn venter på gaden, imens der bliver købt blomster

Der handles hos grønthandleren

EDC har siden 1987 ligget i Hede-husene. I 1987 flyttede EDC ind i en del af det nuværende Kirkens Korshær, på Vesterkøb. Dengang var der to butikker i bygningen, hvoraf den ene butik husede EDC-mæglerne. I dette 80 m² store lokale holdt mæglerne til indtil 2002, hvor de inddragede det an-det butikslokale i bygningen, og udvidede til en butik på 250 m². I disse store lokaler lå EDC indtil 2008, hvor de var nødt til at rykke ud af byen, som følge af finan-skrisen. I oktober 2010 flyttede EDC så tilbage til Hedehusene, nu i et nyt, mindre lokale midt på Ho-vedgaden. EDC har med andre ord oplevet både opgang, nedgang og nu opgang igen. Heldigvis er det kun gået fremad siden de igen åbnede i byen. De har denne gang valgt at satse på

et ungt team, og har blandt andet ansat en lokal, med stor kendskab til byen.Den nuværende indehaver af for-retningen, Jesper, har oplevet stor fremgang i antal salg. Han fortæller at det hovedsagligt er børnefami-lier eller folk med tilknytning til Hedehusene, som flytter hertil. Derimod er det typisk ældre men-nesker, der flytter fra Hedehusene, i mangel på gode ældrevenlige bo-ligområder. Jesper forudser desuden at det kan have stor betydning, at DSV (Dan-ske Sammensluttede Vognmænd red.) vil flytte 700 arbejdspladser her til byen. Ca. 600 administrative og resten er lagerpersonale. Flere arbejdspladser kan resultere i flere tilflyttere, som måske kan bidrage til en positiv udvikling i byen.

EDC

Medgang og modgang i Hedehusene.


Ditte beskriver hvordan ideen til ”Hovedgaden” faktisk opstod i forbindelse med en helt anden ide. ”Vi havde snakket om at lave en byvandring i Hedehusene, og syn-tes at Hovedgaden skulle være en del af den tur. Derfor gik vi rundt for at snakke med ejerne i de forskel-lige butikker. Det kom der en masse spændende historier ud af, og vi tænkte, at de mange gode historier burde komme ud til flere folk”. Sær-ligt til de forskellige butikker i byen, som det pointeres. ”De forskellige erhvervsdrivende ta-ler jo ikke så meget sammen i hver-dagen. De er jo på arbejde! De sid-der ikke på en stol ude foran deres butik og taler med nabobutikken. Men den enkelte erhvervsdrivende har jo sine tanker, om hvad der sker eller ikke sker i byen. Det geniale ved sådan et lille magasin er, at de så kan høre lidt om, hvad de andre butikker tænker. Om for eksempel byens udvikling”. De mange tomme butikslokaler på Hovedgaden, væk-ker Dittes bekymring. ”Det kan jo heller ikke være attraktivt for nye erhvervsdrivende at komme til en by, hvor der står en masse butikslo-kaler tomme. Som erhvervsdrivende

tænker man jo, hvorfor står de tom-me?”. Og hun pointerer samtidig, at der jo skal være butiksliv til tilflyt-terne i de kommende nye boliger i Gammelsø-området. Ditte er selv tilflytter i Hedehusene, har boet her i tolv år, og ved at stemning betyder rigtig meget. ”Dengang vi flyttede til Hedehusene, kiggede vi også på huse andre steder. Nogle gange så kom vi altså til nogle døde byer. Der-for sagde vi til hinanden, at hvis vi faldt for et hus, så skulle vi prøve at ligge i telt der en uge først. Så kunne vi finde ud af, hvordan det var at bo i den by. Men vi lå altså ikke i telt en uge, dengang vi flyttede til Hedehu-sene”.Ditte efterlyser mere samarbejde mellem de erhvervsdrivende til nye initiativer i byen. ”Nu har vi for eks-empel haft Hedemarked på pladsen ved stationen i to år. Og jeg møder stadig folk i byen, som ikke kender til det. Jeg tror, at folk hurtigt kan føle, at de står alene med gode initiati-ver.” Magasinet som et eksempel. Ingen kan klare, at stå med det helt alene. I udarbejdelse af de to små magasiner har der været et hold en-gagerede RUC-studerende indover. Og det betyder meget.

Et hoved bag ‘Hovedgaden’Ditte arbejder på Resturant Bollinis, og er én af initativtagerne til det lille magasin, du læser i.


Hørt på HovedgadenVi gik en tur op ad Hovedgaden, for at høre hvad folk synes om Hede-husene og ikke mindst den centrale butiksgade.

Hovedgaden

Ung Pige:Hvad synes du om Hedehusene?”Jeg synes det er en røvsyg by. Jeg har arbejdet på White Horse, og det var meget hyggeligt. Jeg bor her ikke mere, jeg kommer her bare for at tage sol.”

Førstegangs besøgende fra Nord-sjælland:Hvad er det dit førstehåndsindtryk af byen?”Det er da lidt trist at alle butik-kerne ligger her ud til en stor hovedvej” -Hvad tænker du, man kunne gøre for at gøre byen mere spændene?”Jamen man burde jo egentlig rykke butikkerne ned på en side-vej, så man fik et roligere butiks-område.”

Mor og datter - Netop flyttet hertil fra Jylland:Hvad synes i om byen?”Her er hyggeligt. Der er et godt udbud af butikker, også små for-retninger, slagteren f.eks.”

Kvinde sidst i 60’erne – Har boet i Hedehusene i 20 år:Hvad synes du om byen?”Her er jo egentlig lidt kedeligt… Her sker jo ikke rigtig noget, det er lidt som en by i Jylland eller en by fra gamle dage… Det er jo skidt for byen når forretninger som posthu-set og banker lukker, så bliver det svært for ældre mennesker at bo her”

Hovedgaden

Da Birgit var barn og ung, var ho-vedgaden fyldt med butikker. Her var matas, biograf, tre slagtere, lædervarer, snedker, tre bagere, Irma, mindst 4 modebutikker hvor man købte sit tøj, fiskeforretning, ostehandler, tre banker, to blad-kiosker, en pladeforretning, to cykel-smede, tre herreklip-frisører, fire damefrisører, guld og sølvsmed, apotek, posthus og bibliotek. Der blev holdt asfaltbal og byen fik besøg af et omrejsende cirkus. Birgit mindes hvordan man sneg sig ind i stationens ventesal for at kysse... Og hvis der var optaget kunne man tage telefonboksen i brug. Nogle af Hovedgadens butikker eksisterer endnu, men de fleste er revet ned eller ombygget siden det ifølge Birgit, begyndte at gå

ned af bakke for byen. Mange af Hedehusenes ressourcer blev min-dre, i takt med industrien og arbe-jdspladserne på kaffesurogat fab-rikken, spæncom og i grusgravene forsvandt.Birgit håber, at flere folk vil en-gagere sig i byen, så den igen kan blive levende. Hun foreslår, at man i fællesskab med butiksinde-haverne, skal skabe noget miljø på hovedgaden og gøre den attraktivfor gæster og borgere i byen. Ini-tiativer der så småt er i gang, bl.a. kommer der i år julepynt på ho-vedgaden. Noget andet der kunne trække folk til byen, ville være hvis der var nogle større arrangement-er som inde i København.

Der var engang i HedehuseneBirgit Baagøe er født og opvokset i Hedehusene og har boet her lige siden, hun kom forbi stationen og fortalte redaktionen lidt om gamle dage.


Hovedgaden i 1910 med Afholdshotellet til venstre.

Som de fleste nok har bemær-ket, står en del butikslokaler i Ho-vedgaden tomme. Når vi snakker med hedehusborgere fremhæver de dette, som noget de er kede af. De borgere som har boet i byen i mange år, ser negativt på denne udvikling, og husker tilbage på en tid, hvor ingen butikker stod tom-me, og hvor Hovedgadens butiks-lokaler husede mange forskellige specialbutikker. Da vi satte os for at undersøge om man kan leje et af de tomme lo-kaler, kom vi på lidt af en opgave. Kun en af de tomme butikker skilter med oplysninger omkring udlejning. Da vi samtidig søgte på internettet, efter butikslokaler til leje i Hedehusene, fandt vi ingen

annoncer, der refererede til udle-jningslokaler, i den centrale del af hovedgaden. Dette er i sig selv en besynderlig observation, men det er ikke hele historien. Tilfældigt stødte vi på hjemmesiden virk-somhedslokaler.dk, som blandt andet formidler annoncer fra mu-lige lejere af butiks- og erhvervslo-kaler. Her fandt vi en hel række af personer, eller firmaer, der søger lokaler i Hedehusene. Det er paradoksalt hvordan så mange lokaler kan stå tomme, når der er flere fremtidige lejere, der søger lokaler. Er erhvervsle-jemålene i Hedehusene for dyre, eller hvad er årsagen til de ledige lokaler?

Hvorfor alle de tomme butikker?Om butikslokalerne i Hedehusene.


På hjørnet af Vesterkøb og Ho-vedgaden ligger Kirkens Genbrug. Vi var på besøg i genbrugsbutik-ken en tirsdag eftermiddag og fik en snak med nogle af de frivillige ansatte ekspedienter. De er rigtig glade for de store lyse lokaler de flyttede ind i, i 2009, efter at EDC var flyttet ud året før. Tidligere lå butikken på hovedgaden, ved mo-tionscenteret, men der var butik-ken langt mindre. Det har været en meget positiv oplevelse for de an-satte at flytte. Der er kommet flere

og flere kunder til med årene, og de har mange faste kunder, som er glade for butikken.De ansatte går meget op i hvilke varer der kommer i butikken. De fortæller at tingene skal se or-dentlige ud, tøjet skal være vel-holdt og uden pletter. Meget af det tøj som ikke kommer frem i butik-ken, bliver sendt til Rumænien, som en del af det støttearbejde kirkens genbrug (en del af Danmis-sion red.) laver.

Kirkens Genbrug

Drevet af frivillige.


Holger Sørensen bor i den gamle stationsforstanderbolig. Vi har mødt ham på stationen for at høre historien om stationsbygningen og forstanderboligen. Den station vi kender i dag, er den tredje stationsbygning i Hedehu-sene og kom til i 1917 fortæller Holger. Den første lå samme sted som nu. Den anden blev placeret der hvor forstanderboligen ligger i dag, og blev så i 1917 rykket tilbage til dens oprindelige og nuværende beliggenhed. Stationen i Hedehusene var en-gang den 7. største banegård i Danmark, i forhold til transport-eret godsmængde. At være sta-tionsforstander her, var et fint erhverv, og embedsboligen blev bygget i forhold til stationens be-tydning. Derfor skulle Hedehusene stationsforstanders bolig være en flot og prægtig bolig, med plads til tjenestefolk - selvfølgelig.Holger er, udover at være jazzen-tusiast, uddannet trafikelev og blev senere trafikassistent, her va-retog han blandt andet billetsalg, komandopost og godsekspedition. Han har arbejdet på Hellerup sta-tions kommandopost og signalhus, og været vagthavende togleder på

fjernstyringscentralen på Hoved-banegården. Helt frem til 1950’erne blev banen gennem Hedehusene stadig brugt til godstransport, store mæng-der grus blev kørt til Nørreport på godstog, hvor det blev læsset af i store siloer. Men i 60’erne blev jernbanen strømlinet, og man ned-lagde begrebet stationsforstander og embedsbolig, og huset blev derfor udbudt som lejebolig til folk der var ansat i etaten (dsb), og havde tilstrækkelig mange børn.Det havde Holger og hans kone, der netop havde fået et barn mere. I 1973 flyttede familien ind i embedsboligen ved siden af sta-tionen, og her har Holger boet siden. Da de flyttede ind, mistede de noget af haven og et pæretræ, fordi der skulle anlægges cykel-parkering og busholdeplads.Holger synes ikke der er sket den store forandring i Hedehusene siden han kom til. Han er ovenud tilfreds med at bo i Hedehusene, og synes der er et godt udvalg af butikker og spisesteder, og gode tiltag som eksempelvis Hede-markedet. Men han kunne godt tænke sig et supermarked mere, for der er jo altid kø...

Stationsforstanderens bolig


Hedehusnes anden station 1873 - 1917 (foto fra 1910)

Da Asia house åbnede i september 2010 gik det ikke ubemærket for sig. Folk var flere gange, op mod åbningsdagen, henne for at se hvad der var på vej. Restauranten, som er den en-este kinesiske i byen, er et fami-lieforetagende med kun få hjæl-pende hænder udefra. Her serveres der asiatisk mad for enhver smag. De har blandt andet en stor asiatisk buffet med suppe, japansk sushi, mongolian bar-beque og over 30 forskellige vari-anter af wok retter. Den store res-taurant har plads til 100 personer og har ofte mindre selskaber på ca.

20 personer. Familien, som ellers boede i København, valgte at starte res-taurant i Hedehusene, da de fandt byen hyggelig og følte de kunne bidrage med noget nyt, idet der ikke i forvejen fandtes en kinesisk restaurant. I dag er de flyttet fra København og bor nu i Hedehu-sene. Den hyggelige og autentisk ind-rettede restaurant har en god og stabil kundekreds, men kan også mærke, at det ikke er let, økono-misk set, at drive forretning i He-dehusene for tiden.

Asia House

En meget besøgt restaurant.


I den seneste måned har vi på sta-tionen set Hedehusene fra en ny og positiv side. Vi har holdt åbent hus og haft folk forbi, der arbejder med klassisk musik og bygger musikin-strumenter; folk som drømmer om at lave digtoplæsninger eller frivil-ligt socialt arbejde. Vi har haft drenge, der spontant la-vede film- og madaftener og vores gode nabo i stationsforstanderbyg-ningen, Holger, laver en jazz klub på søndag den 28. oktober kl 15. Vi har haft børn fra klubberne forbi og de kom med ideer, såsom en grineklub, en minigolfbane på sta-tionspladsen, en rampe til at løbe på løbehjul eller skateboard, en midlertidig netcafé i en ferie eller en fest for børn, med en masse konkurrencer. Indtrykket er, at der findes en masse mennesker, der laver noget, man måske ikke forbinder med Hedehu-

sene, men som egentlig gerne vil udfolde sig mere lokalt og dermed bidrage til livet i byen.Vi sender stafetten videre på et borgermøde lørdag den 27. okto-ber kl 14 på stationen. Her vil vi diskutere hvordan stationen bedst bidrager til at gøre byens ressour-cer både synlige og aktive. Kan sta-tionen være med til at skabe mere liv I Hedehusene og især I området omkring Hovedgaden?På borgermødet bliver det også af-sløret hvem, der har vundet konkur-rencen om et et nyt navn til sta-tionen og ikke mindst hvad navnet er. Kom og deltag i afsløringen!

Vi holder åbent hus på stationen i weekenden den 27. og 28 oktober fra 13 – 18.

Derfor på gensyn på stationen!

KOM MED TIL BORGERMØDE!


Man har ofte en kop man synes er grim, som man aldrig bruger eller godt kan undvære. Kom ned på stationen, få en kop kaffe og donér en

kop. Vi samler ind til projekthusets fælleskøkkenet!

hovedgaden 2

Documents