Hudforandringer ved sukkersyge (diabetes mellitus) :

Det anslås, at op mod 70 pct. af mennesker med sukkersyge på et eller andet tidspunkt i

deres liv har hudforandringer i en eller anden form.

Opmærksomhed omkring hudmanifestationer kan bidrage til nyttige informationer omkring

patientens nuværende eller tidligere metaboliske status (er en generel betegnelse på de

kemiske processer i kroppen, der omsætter vand, mad og andre materialer til stoffer, som

kroppen har brug for, for at kunne fungere.

Registrering af sådanne fund kan være behjælpelig til at diagnosticere sukkersyge og kan

give oplysninger omkring den glykæmiske kontrol – altså hvorvidt sukkersygen er

velreguleret.

1.Necrobiosis Lipoidica :

Har patienten necrobiosis lipoidica:

Ja:

Nej:

Nekrobiosis lipoidica (NL) er en inflammatorisk hudlidelse af ukendt årsag

Hyppigheden er mindre end 1 % hos patienter med diabetes mellitus

Mere end 75 % af patienterne med NL har eller vil få diabetes mellitus

Gennemsnitsalder for debut er 30 år, men tilstanden kan forekomme i alle aldre Tre gange så hyppigt blandt kvinder som mænd

Diagnosen bekræftes ved biopsi

Hudlæsionerne begynder som 1-3 mm velafgrænsede papler, som ekspanderer med

en aktiv kant, og centralt bliver de voksagtige og atrofiske 

I starten er elementerne rødbrune, men de bliver efterhånden mere gule og atrofiske 

NL er næsten altid lokaliseret prætibialt, forekommer kun undtagelsesvist andre steder 

Der kan ses mange teleangiektasier i omliggende hud 

Ulceration forekommer som komplikation 

Hos de fleste med NL foreligger multiple og bilaterale læsioner 

Læsionerne er oftest smertefrie

2. Acanthosis Nigricans :

Ja:

Nej:

Acanthosis nigricans er en tilstand, hvor der opstår brune, overpigmenterede og

hævede områder omkring hudfolder. Det kan ligne, solbrændthed på siden af halsen, i

armhulerne og i lysken.

Nogle gange ses de også på hænder, albuer, knæ, omkring navlen eller brystvorterne. 

Tilstanden er hyppigst hos personer med type 2-diabetes og oftest hos dem med svær overvægt og insulinresistens. Den bedste kur er vægttab. Nogle vælger at bruge farvet creme som foundation eller teatersminke for at dække de misfarvede områder på huden.

3.Skin tags :

Ja : Nej:

Patienter med skintags (stilkevorter) har op til 7 gange større hyppighede til at

have forhøjet insulin-resistens (kilde 2 ). Tilstedeværelsen af

skin tags er stærkt forbundet med insulin-resistens uanset andre risikofaktorer.

Andre studier har påvist en association med metabolisk syndrom.

Behandling: Afklipning med kirurgisk saks eller skalpel

4.Eruptiv xanthomas:

Ja:

Nej:

Faste, gule, voksagtige ærtelignende knopper på huden. Disse knopper - som

er omgivet af røde glorier og kløende - findes som regel på øjne, albuer, ansigt

og bagdel. De kan også ses på bagsiden afarme og ben samt i folder på

ekstremiteterne. 

 Denne tilstand kan opstå, når triglycerider stiger til ekstremt høje niveauer.

Svær insulinresistens gør det vanskeligt for kroppen at fjerne fedt fra blodet.

Med ekstreme stigninger i disse fedtstoffer i blodet, er folk i risiko for

pancreatitis, en betændelse i bugspytkirtlen. 

Behandling : kontrollere lipidniveauet i blodet.

Lipidsænkende medicin kan også være nødvendige

5. Granuloma annulare:

Ja:

Nej:

Granuloma annulare forekommer som små, glatte, hudfarvede eller

erythematøse papler grupperet i ringforme.

Inflammationen ligger i dermis. Lokaliseret Granuloma annulare er den mest

hyppigt frem-kommende og udgør ca. 75 % af tilfældene. Udstrækning af huden

gør det muligt for paplerne at blive set nemmere. Hudens overflade ved paplen

vil være intakt, og der er ikke nogen afskalning. Annulare læsioner har tendens

til at vokse centrifugalt.

Hudlidelsen optræder med øget hyppighed hos patienter med diabetes mellitus

og specielt hos kvinder. 

Granuloma annulare kan være lokaliseret hvor som helst, dog hyppigst i

sollyseksponerede områder akralt på hænder og fødder - sjældnere i ansigtet.

Behandling: binyrebarkhormonholdig creme, intralæsionelle steroi-dinjektioner

eller kryoterapi.

Den disseminerede variant er vanskeligere at behandle. Lysbehandling samt

antimalariamidler kan forsøges.

6. Xanthelasmata :

JA:

Nej:

Xanthelasma er gule pletter i huden oftest medialt på øjenlågene.

Kan forekomme hos personer med hyperkolesterolæmi, hvorfor en blodprøve for dette kan

afgøre et evt. behandlingsbehov med lidpidsænkende medicin. Hudforandringerne kan

fjernes med laser eller kirurgi.

6. Vitiligo :

JA:

Nej:

Vitiligo resulterer i pletter med misfarvet hvidlig hud.

Vitiligo påvirker ofte bryst og mave, men kan findes i ansigtet omkring munden, næsebor og øjne. Denne betingelse er mere almindeligt i forbindelse med type 1-diabetes. 

Nuværende behandlingsmuligheder for vitiligo omfatter lokalsteroid, ultraviolet lys behandlinger

Behandling :

solcreme med en SPF på 30 eller højere for at forhindre solskoldning af den misfarvet hud.

7. Scleredema diabeticorum: 

Ja :

Nej :

Fortykkelse af huden på bagsiden af halsen og øverste del af ryggen.

Sjældent forekommende hudlildelse primært hos personer med type 2-diabetes.

Behandling :

Bringe blodsukker under kontrol.

Lotion og fugtighedscreme kan hjælpe på blødgørelse af huden.

8. Digital sklerose: 

Ja:

Nej:

Huden på tæerne, fingre og hænder bliver tyk, voksagtig og stram.

Stivhed af fingerleddene kan også forekomme. 

Behandlingen : bringe blodsukkeret under kontrol. 

Lotion og fugtighedscreme kan hjælpe til at blødgøre huden

9. Diabetiske blærer (bulløse diabeticorum) : 

Ja :

Nej:

Disse blærer kan forekomme på fingre, hænder, tæer, fødder, ben eller underarme.

Diabetiske blærer er normalt smertefrie og helbredes af sig selv.

De opstår ofte hos mennesker, der har alvorlige diabetes og diabetisk neuropati. 

Bringe blodsukker under kontrol, er behandlingen for denne tilstand.

10. Bakterie -og svampeinfektioner : 

Ja:

Nej:

Bakterielle og svampeinfektioner kan ses med øget hyppighed hos patienten med

Dysreguleret diabetes mellitus.