hvad er Æresrelaterede konflikter? -...

3
HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? ”Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren.” (Pige – Vi vil også høres, LOKK)

Upload: vungoc

Post on 20-Mar-2019

220 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

HVAD ERÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

”Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren.” (Pige – Vi vil også høres, LOKK)

ÆRESRELATEREDE KONFLIK-TER KAN BL.A. KOMME TIL UDTRYK I FORM AF:

Social kontrol ved overvågning fx tjek af mo-bil eller brug af computer

Familien bestemmer, hvilken uddannelse man som ung skal påbegynde

Adfærdsbegrænsninger og kontrol af bevæg-elsesfrihed

Psykisk vold fx trusler eller verbal chikane

Fysisk vold

Isolation og eksklusion

Tvangsægteskaber

Genopdragelsesrejser

Pres til ikke at blive skilt

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

Æresrelaterede konflikter kan defineres som konflikter, der opstår inden for nære, familiære relationer, og hvor konflikten skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed – et fællesskab, hvor den enkeltes handlinger påvirker hele familien og dens ære. Det er således hele familiens omdømme og ære, der skades, hvis et familiemedlem handler i strid med normer for, hvad der opfattes som god opførsel.

Æresbegrebet er meget komplekst og kan lettere forsimplet forstås som et sæt af normer, der specifi-cerer, hvad ære betyder, og hvordan man taber ære. Når vi taler om æresrelaterede konflikter, vil æresbe-grebet som oftest være knyttet til forestillinger om en families generelle status og særligt være knyttet til forestillinger om kvinders ærbarhed i familien. Det er særligt en kvindes seksualitet, der er omdrejnings-punkt for vurderingen af, om en kvinde anses for at være ærbar eller ej, og dermed også om den enkelte kvindes og families ære er i behold. Ærbarheden er bl.a. afhængig af, at man har sin mødom i behold samt af, hvordan man generelt opfører sig. Drenge og mænd kan ligeledes være udsat for æresrelaterede konflikter. Det kan fx ske, hvis en dreng/mand mod-sætter sig et ægteskab eller er homoseksuel.

HVORFOR OPSTÅR ÆRESRE-LATEREDE KONFLIKTER?

Æresrelaterede konflikter kan opstå, hvis familiemedlemmer eller omgangskreds mener, at en person har overtrådt normer for et bestemt æreskodeks. Det kan fx være, at man har været seksuel aktiv inden ægteskab, har en kæreste, ønsker en skilsmisse eller blot, at der verserer rygter om ovennævnte. En overtrædelse af normer omkring æresbegrebet indebærer for nogle familier reaktion-er, der skal genoprette familiens ære samt sikre, at den vanærende handling stoppes. For nogle familier rangerer hensynet til familiens ære højere end den enkeltes ønsker og rettigheder i en sådan grad, at den enkeltes rettigheder krænkes ved familiens øns-ke om at genoprette ære. I den forbindelse kan der være tale om overgreb.

HVAD SIGER LOVGIVNINGEN?

Lov om social service regulerer blandt andet indsatsen for udsatte børn

og unge i kommunerne, der har behov for særlig støtte. Herunder behov der udspringer af æresrela-terede konflikter.

Straffeloven indeholder bl.a. regler om for-brydelser mod liv og legeme samt freds- og ærekrænkelser, herunder trusler. Desuden indehold-er loven regler om forbrydelser mod den personlige frihed, herunder § 260 om ulovlig tvang. Ifølge § 260 straffes den, som ved vold eller ved trussel om vold mv. tvinger nogen til at gøre, tåle eller und-lade noget, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Hvis den pågældende tvinges til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.

INDVANDRERE ER MEGET BANGE FOR, AT FAMILIEN VÆLGER EN ÆGTE-FÆLLE TIL DEM MOD DERES VILJE

HER KAN DU FÅ RÅDGIVNING OG MERE VIDEN

Rådgivning og støtte til fagfolk i sager om æresrelaterede konflikter

VISO - Den nationale Videns- og Specialråd-givningsorganisation under Socialstyrelsen rådgiver både kommuner og enkeltpersoner i sager om æresrelaterede konflikter og under-støtter den kommunale indsats vedrørende æresrelaterede konflikter.Kontakt: 72 42 40 00 hverdage kl. 9-15:30.www.socialstyrelsen.dk/viso/viso-radgivning-til-fagfolk/aeresrelaterede-konflikter

LOKK - Landsorganisation af Kvindekrise-centre tilbyder rådgivning til fagfolk.Kontakt: 32 95 90 19 på hverdage kl. 9-15

Vejledning til brug af serviceloven i forbin-delse med æresrelaterede konflikter:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152666

Rådgivning og støtte til unge i sager om æres-relaterede konflikter

LOKK - Landsorganisation af Kvindekrise-centres telefoniske hotline til unge:Kontakt: 70 27 76 66 (hele døgnet)

Anonym rådgivning til unge:www.etniskung.dk

Foreningen Sabaahs rådgivning for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede.Kontakt: 33 23 20 00 (Hver torsdag mellem 18-20)Mail: [email protected]/raadgivning/g/

HVOR KAN JEG FINDE MERE INFORMATION?

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integra-tion og Sociale Forhold: www.sm.dk/ar-bejdsomrader/integration-og-demokrati/aeresrelaterede-konflikter

LOKK - Landsorganisation af Kvindekrise-centres hjemmeside: www.lokk.dk / www.etniskung.dk

VISO - Den nationale Videns- og Specialråd-givningsorganisations hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk/viso/viso-radgivning-til-fagfolk/aeresrelaterede-konflikter

FAKTA

Æreskodekser håndhæves kun i nogle fami-lier og er ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer.

LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrise-centre modtog 1146 henvendelser vedrørende æresrelaterede konflikter fra unge og fagfolk i 2013.

I 2012 registrerede politiet 125 sager, der kunne være æresrelaterede forbrydelser.

8,3 % efterkommere, 8,4 % indvandrere og 0,3 % etniske danskere i alderen 15-20 år er meget bange for, at familien vælger en ægtefælle til dem mod deres vilje.1

NOTER1 ”Ung i 2011 – Nydanske unges oplevelse af social kontrol,

frihed og grænser,” s.45. Als Research, 2011.