1

Hvilke faktorer påvirker amme

self-efficacy 1 uge efter fødslen

Ingrid Nilsson

Chefkonsulent, IBCLC, Ph.d.

Program

– Baggrund og udvikling af programmet ”Less

is more”

– Resultater fra evalueringen

– Self-efficacy

– Faktorer, der påvirker self-efficacy en uge

efter fødslen

– Hvordan kan vi styrke forældrenes self-

efficacy?

2

Baggrund

▪ Igennem de sidste 50 år er indlæggelsestiden efter fødsel blevet

kortere (Fink 2011; Brown et al 2008)

▪ Danske undersøgelser og nationale monitoreringer viser en stigende

genindlæggelsesfrekvens hos nyfødte indenfor de første 10 dage efter

fødslen siden 2007 (SSI 2016; Sievertsen & Wüst 2015)

Indlæggelsesvarighed og genindlæggelser

0

0,5

1

1,5

2

2,5

40

45

50

55

60

65

70

75

80

85

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Hours of hospitalization post partum Readmission of newborns

Kilde: http://esundhed.dk/sundhedsaktivitet/moba/Sider/moba02.aspx

3

Guidelines

▪ Guidelines om amme-vejledning tager ikke hensyn til at

korttidsindlæggelse er blevet normen

– ILCA

– Baby Friendly Hospital Initiative

by WHO/UNICEF

– American Association of Pediatrics

▪ Ved litteraturgennemgang blev kun et

spansk studie fundet (Sainz Bueno et al 2005)

Mål

▪ Udvikle et teori- og evidensbaseret program, som skulle støtte mor

og barn under etableringen af en effektiv amning i den første uge

efter fødslen. Programmet skulle matche de tidlige udskrivelser

▪ Programmet skulle understøtte fysiologiske ændringer hos mor

(igangsættelse af mælkeproduktion) og barn (metabolisk adaptation)

▪ Programmet skulle ligeledes inddrage kommunikative aspekter og

dermed støtte psyko-sociale faktorer

4

Interventionens 4 elementer

▪ Støtte barnets metaboliske adaptation og moderens

mælkeproduktion

– Hud mod hud kontakt

(Moore et al 2012, Christensson et al 1992)

– Hyppig amning

(Kent et al 2007, de Rooy & Hawdon 2002)

– God sutte- og ammeteknik

(Nommsen-Rivers 2010, Widström et al 2011)

▪ Inddragelse af far (Mitchell-Box et al 2013)

5

Interventionens kommunikative del

▪ Understøtte psyko-sociale determinanter for amning via social

psykologiske teorier:

– Self-efficacy (Bandura) (Skouteris 2014)

• erfaringer med at mestre

• stedfortrædende erfaringer

• social indflydelse

• egen fysisk og følelsesmæssig respons på adfærden

– Viden (tailoring) (de Jager 2015)

– Individualisering (Renfrew et al 2012)

– Feedback (Bartholomew et al 2011)

Evaluation

▪ Design: Cluster randomiseret studie

▪ Hospitaler blev randomiseret til enten interventions- eller kontrol gruppe

▪ 9 hospitaler deltog

▪ Data blev indsamlet via web-baserede spørgeskemaer

▪ 3541 mor/barn par blev inkluderet

6

Inkluderede fødesteder

Interventionsfødesteder Kontrolfødesteder

Hjørring Thisted

Viborg Ålborg

Horsens Randers

Kolding Sønderjylland (Haderslev og Sønderborg)

Nykøbing F

Outcome mål

▪ At undersøge effekten af det teori- og evidensbaserede program på:

– amme self-efficacy

– ammevarighed

– genindlæggelser af barnet grundet ernæringsrelaterede problemer (vægttab,

gulsot, dehydrering)

7

Resultater

Alle mødrejusterede odds ratios (CI)

Tidligt udskrevne mødrejusterede odds ratios (CI)

Genindlæggelse 1. week pp 0.55 (0.37-0.81) 0.39 (0.20-0.74)

Ekskl amning 1 month pp 0.87 (0.64-1.18) 0.80 (0.54-1.17)

Ekskl amning 6 months pp 1.36 (1.02-1.81) 1.20 (0.48-2.98)

Distribution af self-efficacy score

(1 uge postpartum)

8

Konklusion

Sammenlignet med mødre, der blev ammet som vanligt, viste effektevalueringen at den nye ammevejledning:

▪ Ikke øgede amme-selfefficacy

▪ Øgede odds for eksklusiv amning i 6 måneder efter fødslen

▪ Reducerede odds for genindlæggelser af nyfødte pga. ernæringsmæssige problemer indenfor den første uge efter fødslen

Konklusion

Procesevalueringen viste at det udviklede teori-

og evidensbaserede program var

implementerbart og forældre valgte at følge de

fire komponenter i programmet

9

Konklusion

Effektevalueringen indikerer, at det er

effektivt at tilpasse den hospitalsbaserede

ammevejledning til en tidlig udskrivelses

ramme

10

Hvorfor ingen effekt på self-efficacy?

▪ Måleinstrumenterne har ikke været tilstrækkeligt specifikke

▪ Det er bare ikke lykkedes at øge self-efficacy

– Uddannelsen af personalet har ikke været tilstrækkelig?

– Personalet har ikke haft tid nok under den korte indlæggelse til at påvirke self-

efficacy?

– Andre danske studier, der har haft intention om at øge self-efficacy, er heller ikke

lykkes med dette (Kronborg 2007; Kronborg & Maimburg 2012)

– Der er måske nogle andre faktorer, som har haft større indflydelse på self-

efficacy?

Self-efficacy

▪ Hvordan relaterer det sig til ammevarighed?

▪ Hvad ligger der i begrebet?

▪ Hvilke faktorer har betydning for self-efficacy?

11

Faktorer af betydning for ammevarighed

Demografiske Psykosociale

Sundhedsvæsen og biomedicin

Samfunds-mæssigeforhold

Offentlige politikker og anbefalinger

Psykosociale faktorer

Hvorfor holder så mange op med at amme, hvis det har stor betydning

for dem at amme?

▪ Viden

▪ Erfaringer

▪ Forventninger

▪ Holdninger

▪ Selvtillid

▪ Motivation

▪ Støtte

▪ Self-efficacy

12

Ammefrekvenser

De fleste danske kvinder vil gerne amme

▪ 98,5% starter med at amme efter fødslen

▪ 89% svarer at det har stor betydning for dem at kunne amme

▪ 24% af sidstnævnte er imidlertid usikre på om de kan gennemføre amning til barnet er 4 måneder

▪ 59,8% ammede fuldt

Dansk studie fra 1999, hvor 471 kvinder blev fulgt fra

fødslen til 4 måneder efter fødslen.

Kilde: Kronborg H 2000. Er amning for alle? (MPH afhandling)

Sikker på at gennemføre amning

[Kronborg H 2000]

13

Menneskelig handlen

▪ På hvilken baggrund handler vi, som vi gør?

▪ Hvorfor er det væsentligt at beskæftige sig med det, når vi snakker

sundhedsfremme?

Historisk

Person behavior Outcome

Outcomeexpectations

Kilde: Bandura 1977

14

Social kognitiv teori

Person Behavior Outcome

Efficacyexpectations

Outcomeexpectations

Kilde: Bandura 1977

Adfærdsændringer

▪ Self-efficacy har en stærkere sammenhæng med omfanget af

adfærdsændringer end forventninger til outcome.

Kilde: Davison & Wilson 1973, Lick & Bootzin 1975)

15

Self-efficacy

Definition:

En persons egen vurdering af evne til at gennemføre en given specifik

handling [Bandura A 1997]

▪ Er en kognitiv proces rettet mod en specifik handling

▪ Self-efficacy reflekterer menneskets oplevelser af deres evner og ikke

nødvendigvis deres faktiske evner

▪ Når vi arbejder med at øge forældrenes self-efficacy, arbejder vi med at øge

deres oplevelse af, at de godt kan

Self-efficacy påvirker

?Igangsætning

Vedholdenhed

16

Igangsætning

▪ Folk har en tendens til at afholde sig fra opgaver de tror overstiger

deres evner

▪ Folk har en tendens til at involvere sig i opgaver, som de mener de er i

stand til at klare

Vedholdenhed

▪ Egne forventninger til om man kan gennemføre en handling har

betydning for:

– hvor mange kræfter folk lægger i opgaven

– hvor vedholdende folk er, hvis de møder modstand

▪ De der er vedholdende overfor opgaver og som gennemfører vil få

korrigeret deres self-efficacy og få forstærket deres oplevelse af at de

kan klare opgaven

▪ De der giver op vil bibeholde deres oplevelse af, at de ikke kan klare

opgaven

17

Kilder til opbygning af self-

efficacy

1. Oplevede erfaringer med at kunne mestre

2. Stedfortrædende erfaringer opnået gennem iagttagelse af

andre og hvad de opnår

3. Social indflydelse fra andre om at man besidder evnerne

4. Egen fysisk og følelsesmæssig respons på adfærden,

hvorfra man vurderer duelighed, styrke og sårbarhed

[Bandura A 1997]