hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · web viewjeg ved godt at det er taget ud...

47
Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling bruge patientinddragelse som et redskab til at støtte patienten med critical illness polyneuropati (CIP)og/eller critical illness myopati (CIM) til at tage aktiv del i egen rehabilitering? Denne opgave handler om rehabilitering af patienter med critical illness polyneuropati (CIP)og/eller critical illness myopati (CIM) på neurologisk afdeling. Rehabiliteringen drejer sig ikke kun om den fysiske Patienten i centrum - inddragelse og sammenhæng Critical illness polyneuropat i og myopati Rehabiliteri ng på neurologisk afdeling 2015 Sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraks is. Den afsluttende opgave. Charlotte Hede Madsen

Upload: others

Post on 11-Jul-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling bruge patientinddragelse som et

redskab til at støtte patienten med critical illness polyneuropati (CIP)og/eller critical

illness myopati (CIM) til at tage aktiv del i egen rehabilitering?

Denne opgave handler om rehabilitering af patienter med critical illness polyneuropati

(CIP)og/eller critical illness myopati (CIM) på neurologisk afdeling.

Rehabiliteringen drejer sig ikke kun om den fysiske funktionsnedsættelse på grund af CIP og CIM,

men også i høj grad om generelle post-intensive fysiske, mentale og sociale problemer.

Patienten har overlevet en akut, kritisk sygdom og er nu vågnet op til en ny og belastende

diagnose. Patienten har et langt intensiv ophold bag sig og et langt rehabiliteringsforløb foran sig.

Patienten er hjælpeløs og afhængig af andre.

Patienten i centrum -

inddragelse og sammenhæng

Critical illness polyneuropati og

myopati

Rehabilitering på neurologisk

afdeling

2015

Sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis. Den afsluttende opgave.

Charlotte Hede Madsen

Page 2: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Mit formål med denne opgave er at opnå en forståelse for patientens situation og betydningen af

patientinddragelse i samarbejdet mellem patient og sygeplejerske med henblik på at kunne støtte

patienten til aktiv deltagelse og dermed optimere rehabiliteringsforløbet.

Emnet belyses i et relationelt perspektiv ud fra Joyce Travelbees teori om menneske-til-

menneske- forhold og i et sundhedsfremmende perspektiv ud fra Aaron Antonovskys

mestringsteori og med sygeplejerske Sanne Angels ph.d.-studie ”Kampen for et liv, der er værd at

leve”.

IndholdIndledning..............................................................................................................................................1

Critical illness polyneuropati (CIP) og critical illness myopati (CIM)...................................................1

Et samfundsmæssigt perspektiv.....................................................................................................1

Et organisatorisk perspektiv...........................................................................................................1

Et sundhedsfagligt perspektiv.........................................................................................................2

Et patient perspektiv......................................................................................................................4

Afgrænsning af problemstilling......................................................................................................4

Formål................................................................................................................................................4

Problemformulering...........................................................................................................................4

Begrebsafklaring.................................................................................................................................5

Patientinddragelse..........................................................................................................................5

Rehabilitering.................................................................................................................................5

Metodebeskrivelse.................................................................................................................................6

Litteratursøgning................................................................................................................................6

Metode...............................................................................................................................................8

Hermeneutisk analyse........................................................................................................................8

Min forforståelse............................................................................................................................8

Teori...................................................................................................................................................8

Præsentation af Joyce Travelbee........................................................................................................9

Menneske-til-menneske-forhold....................................................................................................9

Præsentation af Aaron Antonovsky..................................................................................................10

Den salutogenetiske model..........................................................................................................11

Empiri...............................................................................................................................................11

Patientbeskrivelse fra min praksis....................................................................................................11

Præsentation af Sanne Angel...........................................................................................................13

Den meningssøgende proces........................................................................................................13

Rehabilitering som en kamp.........................................................................................................14

Page 3: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Kampen for mening i forhold til de professionelles støtte...........................................................14

Analyse og Refleksion...........................................................................................................................15

Et relationelt perspektiv...............................................................................................................15

Et sundhedsfremmende perspektiv..............................................................................................18

Konklusion............................................................................................................................................21

Metodekritik.........................................................................................................................................22

Perspektivering.....................................................................................................................................23

Referenceliste......................................................................................................................................24

Bilag 1 Dokumentation af systematisk søgning....................................................................................27

Page 4: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Indledning

Critical illness polyneuropati (CIP) og critical illness myopati (CIM)

Jeg er sygeplejerske på en neurologisk sengeafdeling som varetager udredning, behandling, pleje og

rehabilitering af patienter med neurologiske sygdomme (på nær apopleksi) og rehabilitering af

kognitivt skadede traumepatienter.

I denne opgave vil jeg sætte fokus på rehabilitering af patienter med critical illness polyneuropati

(CIP)og/eller critical illness myopati (CIM) opstået som komplikation til akut kritisk sygdom med

intensiv behandling og medførende svaghed af ekstremiteterne og respirationsmuskulaturen

(Mehrholz, Pohl, Kugler, Burridge, & Mückel, 2015).

Jeg vil starte med at beskrive emnet ud fra et samfundsmæssigt, et organisatorisk, et sundhedsfagligt

og et patient perspektiv.

Et samfundsmæssigt perspektiv

CIP og CIM kan føre til forsinket respiratorafvænning, markant forlænget intensivophold, forlænget

rehabilitering og dermed øgede udgifter (Ydemann, Eddelien , & Lauritsen, 2012).

CIP og CIM kan give patienten varigt funktionstab, reduceret livskvalitet (ibid.), øget morbiditet og

mortalitet (Mehrholz et al. 2015).

Effektiv forebyggelse, behandling og rehabilitering er vigtigt, da CIP og CIM har store menneskelige

konsekvenser og samtidig er en økonomisk omkostning både i regional og kommunal regi.

Denne opgave har fokus på effektiv rehabilitering.

Den fysiske rehabilitering af CIP og CIM er en kompleks intervention, som ikke er let at undersøge,

der mangler relevante randomiserede kontrollerede studier og videre forskning er påkrævet

(Mehrholz et al. 2015).

CIP og CIM har ikke egne diagnosekoder endnu. Jeg tænker, at det medfører manglende mulighed for

overblik ved hjælp af statistik og giver en begrænsning i forhold til forskning på området.

Et organisatorisk perspektiv

Neurologisk afdeling er et akut modtageafsnit med en fortravlet og uforudsigelig hverdag, hvilket er

en udfordring i forhold til planlægning og udførelse af rehabiliteringsforløb, som nemt kan blive

tilsidesat på grund af akutte opgaver. De strukturelle rammer er en organisatorisk problemstilling,

1

Page 5: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

men det bliver ofte også en faglig problemstilling, hvor vi står I et dilemma mellem opfyldelse af

patienternes individuelle behov og en praksis med begrænsede ressourcer (Angel, Birtø, Aadal,

Holmgaard, Vestergaard & Nielsen, 2011) (Jensen & Johnsen, 2006, s. 27).

Et godt rehabiliteringsforløb kræver et velfungerende tværfagligt samarbejde.

Vores tværfaglige rehabiliteringsteam bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker,

social- og sundhedsassistenter og en læge har netop været på et tre dages kursusforløb i

interprofessionel læring og samarbejde (IPLS) sammen med vores ledelse.

Den korte definition på IPLS er:

”Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende

samarbejde med inddragelse af patienten” (Dansk Selskab for Interprofessionel Læring

og Samarbejde i sundhedsvæsenet, 2015).

IPLS er baseret på international forskning som har vist positiv effekt på behandlingsresultater,

patienttilfredshed og samarbejde (Thuesen & Præstegaard, 2011). IPLS nævnes som en metode til at

skabe sammenhæng i patientforløb ved at forbedre samarbejdskultur og inddrage patienternes

perspektiv (ibid.).

I forbindelse med IPLS har vi fået italesat et fælles tværfagligt ønske om, at frigøre ressourcer og

flytte fokus fra konfliktfyldte rehabiliteringsforløb med manglende samarbejde til effektive og gode

rehabiliteringsforløb hvor patient, pårørende og personale samarbejder mod et fælles mål. Vi har

drøftet arbejdsgange ved modtagelse af patienten, herunder afholdelse af præsentationsmøde med

forventningsafstemning mellem patient, pårørende og teamet og fælles målsætning. Vi skal nu have

IPLS implementeret i vores hverdag og have videreudviklet brugbare redskaber til effektive og gode

rehabiliteringsforløb, CIP og CIM patienterne kunne være et godt udgangspunkt for dette.

Et godt rehabiliteringsforløb kræver også velfungerende samarbejde i overgange, i dette tilfælde ved

overflytning fra intensiv afdeling til neurologisk afdeling og ved udskrivelse til primær sektor.

Et sundhedsfagligt perspektiv

Ved søgning på internettet og i diverse fagbøger findes der kun lidt viden på dansk om CIM og CIP og

det er ikke opdateret. På E-dok er CIP og CIM kort beskrevet under fysioterapi til patienter på

intensiv afsnit (Heller, 2011) men er ellers ikke beskrevet og rehabiliteringen er dermed primært

baseret på personalets erfaringer. Dette gør det relevant at udvælge denne patientgruppe til min

opgave.

2

Page 6: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

I daglig tale på afdelingen kalder vi patientkategorien for ”rehabilitering efter critical illness”. Det er

en forholdsvis lille patientgruppe, men de har ofte lange rehabiliteringsforløb hos os. De kan måske

få status af at være særlige, som beskrevet i den implicitte institutionelle norm om særlighed, hvor

de dermed fremhæves som eksempel på personalets generelle tilgang til patienterne og meningen

med arbejdet (Holen, 2011).

Patienterne har ofte ikke fået en diagnose når de kommer til os, men overflyttes fra intensiv afdeling

til videre udredning og rehabilitering på klinisk mistanke om CIP og/eller CIM. Det er meget forskelligt

hvor hårdt patienterne er ramt og dermed er udgangspunktet for rehabiliteringen også forskellig. I

alvorlige tilfælde er patienten generelt ude af stand til at udføre aktiviteter og har brug for

fuldstændig personassistance, det er disse patienter jeg tager udgangspunkt i.

Den første tid patienten er på neurologisk afdeling er kendetegnet ved en sygdomsorienteret praksis,

hvor fokus er på pleje og symptombehandling, forebyggelse af komplikationer og diagnosticering

(Borg, 2002).

Rehabiliteringen drejer sig ikke kun om den fysiske funktionsnedsættelse på grund af CIP og CIM,

men også i høj grad om generelle post-intensive fysiske, mentale og sociale problemer (Jones, 2014).

Da praksis omkring den fysiske rehabilitering af CIP og CIM endnu ikke kan baseres på evidens af høj

kvalitet anbefales, at klinikere træffer beslutninger situationsafhængigt på baggrund af klinisk

erfaring, individuelle forhold og patienternes præferencer1 (Mehrholz et al. 2015). Post-intensiv

rehabilitering bør individualiseres for at optimere patienterne fysisk, følelsesmæssigt, kognitivt og

socialt (Jones, 2014).

Jeg undrer mig over, at vi af og til oplever samarbejdsproblemer med CIP og CIM patienterne, det kan

være at de ikke vil mobiliseres til toiletbesøg, lejres på siden, have skinne på og lignende. Det kan

blive et tovtrækkeri med patienten om selve aktiviteten, det bliver nævnt som en problemstilling i

utallige rapportsituationer og det medfører frustrationer både internt i plejegruppen og tværfagligt.

Glemmer vi at inddrage patienten og se problemstillingen fra patientens perspektiv?

Et patient perspektiv

Patienten har overlevet en akut, kritisk sygdom og er nu vågnet op til en ny og belastende diagnose

(Noreide, 2009). Patienten har et langt intensiv ophold bag sig og et langt rehabiliteringsforløb foran

sig. Patienten er hjælpeløs og afhængig af andre.1 tilbøjelighed til at foretrække én bestemt valgmulighed frem for en anden eller andre (Den Danske Ordbog, 2015)

3

Page 7: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Efter kritisk sygdom med intensiv behandling kan patienten kæmpe med betydelige fysiske, kognitive

og psykologiske problemer, hvilket kan have en gennemgribende indvirkning på livskvaliteten (Jones,

2014). Den fysiske restituering kan påvirkes af ikke-fysiske problemer som søvnløshed (ibid.).

Psykiske problemer såsom angst, depression og posttraumatisk stress disorder (PTSD) er almindelige

og har en negativ indflydelse på patientens evne til at engagere sig i rehabilitering (ibid.). Kognitive

deficits kan også være et stort problem, det kan vise sig ved påvirkning af hukommelse,

opmærksomhed, beslutningstagning og defekter i de eksekutive funktioner (ibid.).

Jeg har ikke fokus på pårørende i denne opgave, men jeg mener, at det ligger implicit i et godt

rehabiliteringsforløb, at personalet også støtter pårørende til at mestre deres ændrede livssituation

og inddrager pårørende som ressource for patienten.

Afgrænsning af problemstilling

I denne opgave vil jeg fokusere på processen fra at have været intensiv patient til at blive en aktiv

rehabiliterende patient.

Patientinddragelse er en forudsætning for at rehabilitering kan individualiseres med udgangspunkt i

patienternes præferencer som anbefalet ovenfor.

Jeg tænker, at en del af min opgave som sygeplejerske er "at gøre patienten trænbar".

Men hvordan kan sygeplejersken fremme patientens forudsætninger for aktiv deltagelse?

Det kan handle om hjælp til mestring, at finde mening, håb og motivation.

Formål

Mit formål med denne opgave er at opnå en forståelse for patientens situation og betydningen af

patientinddragelse i samarbejdet mellem patient og sygeplejerske med henblik på at kunne støtte

patienten til aktiv deltagelse og dermed optimere rehabiliteringsforløbet.

Problemformulering

Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling bruge patientinddragelse som et redskab til at

støtte patienten med critical illness polyneuropati (CIP)og/eller critical illness myopati (CIM) til at

tage aktiv del i egen rehabilitering?

Begrebsafklaring

Patientinddragelse

I denne opgave drejer det sig om patientinddragelse i det individuelle behandlingsforløb, hvor de

sundhedsprofessionelle agerer, som vist i illustrationen herunder:

4

Page 8: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

(ViBIS, 2015)

Jeg opfatter medinddragelse og patientdeltagelse som synonymer til patientinddragelse.

Rehabilitering

I Hospitalsenheden Vest (HEV) (Seebach, 2013)og i denne opgave bruges følgende definition:

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få

betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår

et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele

livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og

vidensbaseret indsats” (Rehabiliteringsforum Danmark ; MarselisborgCentret;, 2004, s.

4).

Borgeren betegnes i denne opgave som patienten.

For overskuelighedens skyld bruger jeg i denne opgave hun om sygeplejersken og han om patienten.

5

Page 9: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Metodebeskrivelse

Litteratursøgning

Jeg startede med at finde inspiration til denne opgave via bevidst tilfældig søgning (Hørmann, 2012)

på google, biblioteket/VIA basen, sygeplejersken.dk, i min praksis på e-Dok, hjemmesiden for Region

Midt og forskningsdatabasen.dk og ved at snakke med kollegaer om emnet. Jeg skimmede også teori

fra tidligere moduler.

Jeg har brugt kædesøgning (ibid.) først ud fra fagbøger og artikler fundet ved bevidst tilfældig

søgning og senere ud fra artikler fundet ved systematisk søgning.

Efter den bevidst tilfældige søgning, kædesøgning og en systematisk søgning har jeg justeret

søgestrategi i forhold til søgeord og inklusions- og eksklusionskriterier og lavet endnu en systematisk

søgning (ibid.)(se bilag 1 Dokumentation af systematisk søgning).

Formålet med min søgning kan deles i to. Først at få overblik over og nyeste viden om emnet CIP og

CIM til min indledning, derefter at finde kvalitative studier som kan belyse min problemformulering.

Søgeord i den systematiske søgning

Critical illness myopathy

Critical illness polyneuropathy

Critical illness polyneuromyopathy

Critical illness

Polyneuropathies

Muscular Diseases

Rehabilitering

Rehabilitation

Recovery

Recovery of Function

Patientinddragelse

Patientdeltagelse

Medinddragelse

Patient Participation

Patient involvement

Jeg har brugt de boolske operatorer og-eller. Søgeordene i hver kolonne er søgt med eller for at få en

foreningsmængde, derefter er de tre foreningsmængder søgt med og(ibid.), det giver 0 fund de

steder jeg har søgt. Jeg har også søgt bare med to søgeord, det giver så få resultater, at jeg ikke

finder det hensigtsmæssig at begrænse søgningen yderligere med ikke (ibid.).

Jeg har slået søgeordene op i databasernes tildelte emneord for at få en præcis søgning,

efterfølgende har jeg kontrolleret ved fritekstsøgning for at opfange relevante og eventuelle nye

artikler som ikke er indekseret (ibid).

Jeg har søgt på Bibliotek.dk -Artikelbasen, Swe Med+, CINAHL, The Cochrane Library og Pub Med.

Bibliotek.dk -Artikelbasen indeholder større artikler fra udvalgte danske aviser og tidsskrifter med en

vis almen interesse, basen er ikke en speciel sundhedsfaglig database og der er ikke kvalitetskontrol

på artiklerne (ibid.).

6

Page 10: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Her har jeg fundet artiklen ”Patientdeltagelse under rehabilitering efter en rygmarvsskade”, den førte

mig via kædesøgning til den bagvedliggende ph.d. afhandling ”Kampen for et liv, der er værd at leve:

Processen mod et meningsfuldt liv efter en traumatisk rygmarvsskade” (Angel, 2008), der bruges som

empiri i denne opgave.

Her har jeg også fundet “Treatment of critical illness polyneuropathy and/or myopathy - a systematic

review” (Ydemann et al. 2012), den er skrevet af læger på intensiv afdeling på Glostrup Hospital,

artiklen findes også på PubMed. Jeg tænker, at artiklen er international, men skrevet ud fra en dansk

kontekst, derfor har jeg valgt at bruge den i min indledning.

Swe Med+ er en fælles skandinavisk, sundhedsvidenskabelig database (Hørmann, 2012).

Her har jeg fundet et par norske artikler skrevet af intensivsygeplejersker, artiklerne er ikke peer-

reviewed, jeg har brugt dem som inspiration til videre søgning og en enkelt sætning er brugt i

indledningen fra ”CIPNM som komplikasjon hos intensivpatienten” (Noreide, 2009).

CINAHL indekserer tidsskrifter inden for sygepleje og beslægtede emner, herunder ergo- og

fysioterapi. Der stilles krav til kvaliteten. Databasen er specielt god til kvalitativ forskning og artikler

om patienters erfaringer og oplevelser (Hørmann, 2012).

Her har jeg fundet et review ” Recovery post ICU” (Jones, 2014), som er brugt i min indledning.

The Cochrane Library er en mindre database, som indeholder kritiske, systematiske oversigter over

resultater af randomiserede undersøgelser inden for forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje.

Cochrane Systematic Reviews er sammenfatning af resultaterne og et vigtigt grundlag for

evidensbaseret praksis (Hørmann, 2012).

Her har jeg fundet et Cochrane Systematic Review ”Physical rehabilitation for critical illness

myopathy and neuropathy” (Mehrholz et al. 2015) som er brugt i min indledning.

PubMed er en stor database, emneområdet er hovedsageligt medicin, men også andre områder

dækkes herunder sygepleje og ergo- og fysioterapi. Alle artikler er peer-reviewed (Hørmann, 2012).

Her genfandt jeg “Treatment of critical illness polyneuropathy and/or myopathy - a systematic

review” (Ydemann et al. 2012).

Metode

Hermeneutisk analyse

Jeg vil besvare min problemformulering ved hjælp af ”Hermeneutisk analyse” som er baseret på

Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik kombineret med inspiration fra Kirsti Malterud og

7

Page 11: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

hendes fænomenologiske analysemodel (Dahlager & Fredslund, 2007).

Ved hjælp af dekontekstualisering og rekontekstualisering vil jeg finde de temaer i empirien, som kan

belyse min problemformulering (ibid.). Jeg vil analysere dette i et relationelt perspektiv ud fra Joyce

Travelbees teori om menneske-til- menneske- forhold og i et sundhedsfremmende perspektiv ud fra

Aaron Antonovskys mestringsteori. Dermed vil jeg opnå en ny forståelse ud fra princippet i den

hermeneutiske cirkel (ibid.).

Min forforståelse

Min forforståelse er min livserfaring, min uddannelse som sygeplejerske, min viden fra tidligere

moduler, min erfaring med sygepleje og rehabilitering på neurologisk afdeling og inspiration fra vores

IPLS-kursus.

Jeg har en antagelse om, at øget fokus på patientinddragelse kan fremme samarbejdet mellem

patienten og personalet. Herunder at forventningsafstemning og fælles målsætning er vigtige

redskaber i rehabiliteringsforløb.

Teori

Jeg vil nu beskrive mit valg af teori og derefter præsentere teorierne.

Valg af Joyce Travelbee

Da jeg er sygeplejerske og et centralt begreb i problemformuleringen er patientinddragelse, er det

oplagt at vælge en sygeplejeteori omhandlende patientinddragelse. Jeg har ikke haft teori på

tidligere moduler som er anvendelig i denne sammenhæng. Derfor har jeg søgt inspiration blandt

andet i fagbladet sygeplejersken, hvor jeg har fundet en fagredaktørbedømt artikel ”Medinddragelse

i egen pleje og behandling”, artiklen er skrevet på baggrund af en litteraturbaseret afdækning af

begrebet patientdeltagelse (Færch & Harder, 2009).

De skriver, at medinddragelse ikke er direkte beskrevet eller diskuteret i de sygeplejeteorier, der

anvendes på professionsbacheloruddannelsen for sygeplejersker. Katie Eriksson, Kari Martinsen og

Joyce Travelbee er ofte anvendt, de har afgørende vægt på omsorgsbegrebet og beskriver indirekte

medinddragelse som et grundvilkår for overhovedet at kunne forstå og hjælpe patienten (ibid.). Jeg

har valgt Travelbee, da hendes teori, med fokus på at håndtere erfaringen af sygdom og lidelse og

finde mening i disse erfaringer, passer godt ind i denne opgaves empiri og anden teori.

Valg af Aaron Antonovsky

Jeg er blevet introduceret til Antonovsky på obligatorisk modul i emnet sundheds-og

sygdomsbegreber via bogen ”Sundhedsfremme i teori og praksis”, som er skrevet ud fra et kvalitativt

8

Page 12: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

studie med interview af sundhedsprofessionelle og med Antonovsky som teoretisk referenceramme

(Jensen et al. 2006). Rehabiliteringen bør foregå på en sundshedsfremmende måde og et vigtigt

element i sundhedsfremme er at øge mestringsevnen (ibid.).

En vigtig pointe er, at der skal ”gøres et stykke menneskearbejde for at forstå, før der kan gøres et

stykke ekspertarbejde for at hjælpe” (ibid. s. 9), jeg tænker, at det er meget rammende i forhold til

min problemformulering og at Antonovsky, sammen med Travelbee, udgør et godt teoretisk

fundament for dette arbejde. Jeg er inspireret af ovenstående, men da det er en fortolkning, bruger

jeg i stedet primær litteratur med ”Helbredets mysterium” som kilde i min analyse (Antonovsky,

2000).

Præsentation af Joyce Travelbee

Joyce Travelbee (1926-1973) var amerikansk sygeplejerske, hun blev master i sygepleje i 1959 og

skrev sin teori om mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, Interpersonal Aspects of Nursing i 1966

(anden udgave 1971). Hun var leder af en videregående sygeplejeuddannelse og var i gang med en

doktorafhandling da hun døde i 1973. Travelbees sygeplejeteori bygger på eksistentialismen,

grundlagt af danskeren Søren Kierkegaard (1813-1855), med en fænomenologisk tilgang til patienten,

”hvad vil det sige at være et menneske?” og er inspireret af østrigeren Viktor E. Frankls (1905-1998)

meningssøgende logoterapi (Travelbee, 2002, s. 9-16).

Definition af sygepleje:

”Sygepleje er en mellemmenneskelig proces, hvorved den professionelle kliniske

sygeplejerske hjælper en person, en familie eller et samfund med at forebygge eller

håndtere erfaringen af sygdom og lidelse og, om nødvendigt, finde mening i disse

erfaringer” (Travelbee, 2002, s. 27).

Menneske-til-menneske-forhold

Menneske-til-menneske-forholdet er midlet til opnåelse af målet for sygeplejen.

Det er sygeplejerskens opgave at etablere og vedligeholde et menneske-til-menneske-forhold, hvor

sygeplejersken og den syge opfatter og forholder sig til hinanden som unikke mennesker.

Dette sker gennem en målrettet proces, hvor sygeplejersken anvender en disciplineret intellektuel

9

Page 13: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

tilgang2 kombineret med den terapeutiske brug af selvet3 til at etablere et forhold baseret på

erfaringer af, at sygeplejebehovene hos den syge dækkes.

Et forhold er kun muligt hvis hvert individ i interaktionen opfatter den anden som et menneske.

Det kræver at ”sygeplejerskens” og ”patientens” facader gennembrydes for at nå frem til det

menneskelige i hver person, derfor bruger Travelbee ikke termen ”sygeplejerske-patient forhold”.

For at kunne skelne mellem de to mennesker i interaktionen bruger hun betegnelserne

sygeplejersken og den syge (Travelbee, 2002, s. 155-198).

Et menneske-til-menneske-forhold etableres gennem en interaktionsproces med 5 faser:

Min illustration frit efter (Travelbee, 2002, s. 156)

Præsentation af Aaron Antonovsky

Aaron Antonovsky (1923-1994)var en internationalt kendt og respekteret israelsk/amerikansk

professor i medicinsk sociologi. Han gjorde en banebrydende forskel ved at flytte sit fokus i

forskningen fra den patogenetisk orientering mod sygdom til den salutogenetisk orientering mod

sundhed. Det skete i 1970, da han undersøgte en gruppe centraleuropæiske kvinders tilpasning til

klimakteriet. Ved en tilfældighed blev han opmærksom på, at hele 29 % af de kvinder der havde

været i koncentrationslejr havde trods dette et ganske godt psykisk helbred. Det var lavere end

kontrolgruppens 51 % og bekræftede som forventet stresshypotesen, men fundet af de 29 %

medførte også et nyt fokus. I stedet for at undersøge hvorfor mennesker bliver syge, vendte han

2 en logisk metode til at nærme sig problemerne, med viden om og forståelse af begreber, principper og teori i sygeplejepraksis og den tilhørende færdighed i at bruge dette i omsorgen for andre (Travelbee, 2002, s. 39).3 ”bevidst brug af sin personlighed og viden for at frembringe en forandring hos den syge. Denne forandring anses for terapeutisk, hvis den lindrer individets distress” (Travelbee, 2002, s. 41).

10

Det første møde

Fremvækst af identiteter

Empati

SympatiGensidig forståelse

Men

nesk

e-til

-men

nesk

e-fo

rhol

d

Page 14: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

spørgsmålet til, hvorfor nogle mennesker overvinder modstand, kriser og voldsomme begivenheder

uden at blive syge (Antonovsky, 2000, s. 9-18).

Den salutogenetiske model

Min illustration frit efter (Antonovsky, 2000, s. 108)

Oplevelse af sammenhæng (OAS)

Antonovsky fandt frem til at modstandskraft beror på menneskets oplevelse af sammenhæng (OAS)

(sense of coherence) i forhold til om tilværelsen opleves som forståelig, håndterlig og meningsfuld.

Kernekomponenterne i OAS er begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

OAS udvikler sig gennem livet ud fra vores livsoplevelser afhængigt af den kontekst vi er i

(Antonovsky, 2000).

Empiri

Min empiri er en patientbeskrivelse fra min praksis og en undersøgelse til at underbygge og supplere

min praksis.

Jeg har ikke kunnet finde relevante undersøgelser omhandlende patienter med CIP og CIM, som kan

belyse min problemstilling. Derfor har jeg søgt efter undersøgelser med sammenlignelige

patientgrupper.

Patientbeskrivelse fra min praksis

Dette er en eksemplificeret beskrivelse af et alvorligt tilfælde, hvor patienten generelt er ude af

stand til at udføre aktiviteter og har brug for fuldstændig personassistance. (Patienten er fiktiv)

11

Erfaringer karakteriseret ved en indre sammenhæng Begribelighed

Hensigtsmæssig belastningsbalance Håndterbarhed

Medbestemmelse Meningsfuldhed

Livs

ople

velse

r

Opl

evel

se A

f Sam

men

hæng

Page 15: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Bo er for nylig kommet ud af langvarig respiratorbehandling, har cuffet trachealkanyle4 og er

respiratorisk påvirket med behov for ilt, sug, CPAP og tæt observation.

Han får sondemad via nasalsonde, der er skrevet henvisning til PEG-sonde anlæggelse, da det

forventes, at det varer lang tid før han kan ernæres fuldt ud ved at spise og drikke. Han har centralt

venekateter (CVK) og får antibiotika.

Han har kateter à demeure (KAD). Han har brug for hjælp til regulering af mave/tarm funktion, der er

problemer med incontinens.

Han har slap tetraparese, er total afhængig af hjælp til stillingsskift og forflyttes med lift. Han har

håndledsskinne på for at forebygge kontraktur. Fysioterapeuten har lavet lejringsbilleder.

Han udtrættes hurtigt og har brug for hvil. Søvnen er ofte afbrudt blandt andet på grund af behov for

hjælp til stillingsskift og behov for sugning og observation af værdier.

Han vaskes på badebåre eller på tipbar bækkenstol. Der er behov for hyppig mundpleje.

Han er på dynamisk luftmadras. Der er fokus på at forebygge komplikationer på grund af

immobilisering, hospitalserhvervet infektioner og utilsigtede hændelser i form af seponering af

diverse slanger/udstyr ved mobilisering.

Han kan ikke kalde hjælp ved at rykke i den røde snor eller trykke på kald, han kan dreje hovedet

ganske lidt og øver sig i at bruge et pandekald. Der er fast vagt hos ham hele døgnet på grund af

cuffet kanyle.

Han kan ikke tale på grund af den cuffede kanyle, ved mobilisering til stol vil sygeplejerske og

ergoterapeut afprøve kortvarigt afcuffning, hvor han kan få talestuds på og dermed mulighed for

tale. Han er afhængig af personalets opmærksomhed på nonverbal tale, personalet bruger ja-nej

spørgsmål og han svarer med blink. Der er skrevet henvisning til Center for kommunikation med

henblik på om de kan tilbyde hjælpemidler.

Han er afhængig af ilt og sug, det kræver at alle aktiviteter sker på patientstuen.

Han kan se fjernsyn og lytte til musik, nyheder, lydbøger eller højtlæsning.

Han har dagligt besøg af sin ægtefælle Eva, som fortæller om hvad der sker i hverdagen derhjemme.

Ergoterapeuten har aftalt et møde med Eva og Bo i dag til en indledende samtale om hans tidligere

livsførelse og personlighed (Hansen & Noe, 2015). Hun har også bedt Eva om at tage nogle billeder og

personlige ting med herind.

4 En tracheostomi er en kunstig åbning foran på halsen, som holdes åben med en trachealkanyle, der går ned i luftrøret. En cuff er en ballon omkring trachealkanylen, som kan lukke helt af for passage fra mund/svælg (bruges ved synkeproblemer).

12

Page 16: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Præsentation af Sanne Angel

Jeg har valgt sygeplejerske Sanne Angels ph.d.-studie, hvor problemformuleringen er ”Hvordan

genfinder den rygmarvsskadede patient mening under det lange rehabiliteringsforløb?” (Angel,

2008). Det er en kvalitativ undersøgelse i form af et case studie med feltobservationer og

dybdegående interviews ud fra en narrativ tilgang baseret på Ricoeurs fænomenologisk-

hermeneutiske teori. Studiet er longitudinelt og følger tolv patienter fra Paraplegi-funktionen på

Viborg Regionshospital de første to år efter deres ulykke (Angel, 2008).

Angel beskriver, hvordan patienterne har mistet livet som det var og er i en sårbar situation med

hjælpeløshed og afhængighed, alligevel er det nødvendigt at patienten deltager aktivt i

rehabiliteringen frem mod et ændret liv, der måske er ringere end før. Hun har fokus på, hvordan

patienten oplever situationen, hvad der sker under rehabiliteringsprocessen og hvordan de

professionelle kan støtte patienten (Angel, 2008). Denne beskrivelse passer godt til min

patientgruppe og til min problemformulering, derfor har jeg valgt dette studie som empiri i opgaven.

Angel har opdelt undersøgelsens resultater i tre temaer: 1. Den meningssøgende proces 2.

Rehabilitering som en kamp og 3. Kampen for mening i forhold til de professionelles støtte.

Jeg vil nu beskrive de tre temaer.

Den meningssøgende proces

I sin søgen efter mening gennemgår patienten en proces i seks faser:

1. Overleve fysisk og genfinde livskraft

2. Bevæge sig tilbage til livet og ane en mulig fremtid

3. Træne med gode fremskidt åbner for en endnu bedre fremtid

4. Opleve fremskridt fade ud og muligheder indsnævres

5. Udnytte de begrænsede muligheder

6. Tilkende de begrænsede muligheder kvalitet i livet trods tab og hindringer

Drivkraften i den meningssøgende proces er forestillingen om en mulig fremtid. Det er svært at finde

mening, hvis patienten ikke kan se en fremtid for sig, som er værd at leve og det vil påvirke

patientens engagement i rehabiliteringsprocessen.

Fortid, nutid og fremtid bliver konstant balanceret i forhold til hinanden og den meningssøgende

proces går op og ned, alt efter balancen mellem den fremtid patienten forestiller sig at der er værd at

leve og oplevelsen af muligheden af at nå den (Angel, 2008).

13

Page 17: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

I denne opgave vil jeg fokusere på fase 1 og 2, da det er de vigtigste faser i forhold til min praksis og

opgavens formål.

Rehabilitering som en kamp

Rehabiliteringen er en kamp for en tilværelse som er værd at leve. Kampen er som udgangspunkt en

positiv reaktion. Der er fire kampformer:

1. ”Kamp med sig selv”, hvor patienten kæmper for at yde sit bedste.

2. ”Kamp sammen med de professionelle”, hvor patientens kamp optimeres ved hjælp af de

professionelles kompetencer og ekspertise i forhold til patientens situation. For at kampen

skal fungere må der være konsensus om mål og veje til at nå dem.

3. ”Kamp imod de professionelle”, kan opstå ved manglende konsensus om mål og veje dertil.

4. ”Kamp imod sig selv”, kan opstå fordi konflikt med de professionelle forstyrrer patientens

selvopfattelse.

”Kamp imod de professionelle” og ”Kamp imod sig selv” virker negativt i begge retninger og har store

konsekvenser for patientens identitet, opfattelse af mening og velbefindende (Angel, 2008).

I denne opgave vil jeg fokusere på ”Kamp sammen med de professionelle”, da det er det ønskede i

forhold til min praksis og opgavens formål.

Kampen for mening i forhold til de professionelles støtte

Kampformene indgår i tre kampmønstre:

1. ”Kamp med sig selv og sammen med de professionelle” hvor udgangspunktet er konsensus

om mål og veje dertil.

2. ”Kamp imod de professionelle og imod sig selv” på grund af manglende konsensus.

3. ”Patienten bøjer af og må klare sig selv”, patienten undertrykker sig selv for at tilpasse sig

personalet og prøver at klare sig selv i kampen for den fremtid, der synes mulig.

De professionelle spiller dermed en vigtig rolle i optimeringen af rehabiliteringen. I det første

kampmønster medvirker de direkte til patientens oplevelse af mening. I de to sidste kampmønstre

medvirker de til at gøre situationen mere sårbar og patienten har sværere ved at finde mening

(Angel, 2008).

I denne opgave vil jeg fokusere på ”Kamp med sig selv og sammen med de professionelle”, da det er

det ønskede i forhold til min praksis og opgavens formål.

14

Page 18: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Analyse og Refleksion

Jeg vil starte min analyse med at se nærmere på min problemformulering ”Hvordan kan

sygeplejersken på neurologisk afdeling bruge patientinddragelse som et redskab til at støtte

patienten med critical illness polyneuropati (CIP)og/eller critical illness myopati (CIM) til at tage aktiv

del i egen rehabilitering?”

Patientinddragelse er et centralt begreb i problemformuleringen. Jeg har skrevet, hvordan kan

sygeplejersken bruge patientinddragelse som et redskab, det vil sige, at patientinddragelse ikke er et

mål i sig selv men et middel til at nå et mål.

Målet i problemformuleringen er, at patienten tager aktiv del i egen rehabilitering. I forhold til

rehabiliteringsbegrebet kan det ses som en væsentlig forudsætning for at opnå et selvstændigt og

meningsfuldt liv (Rehabiliteringsforum Danmark et al. 2004).

Patientinddragelse indebærer at sygeplejersken er systematisk i dialog med patienten om dennes

viden, præferencer og ressourcer (ViBIS, 2015)og sygeplejersken respekterer og omsætter patientens

viden, præferencer og ressourcer (ibid.). I forhold til rehabiliteringsbegrebet kan det ses som en

væsentlig forudsætning for en målrettet samarbejdsproces og rehabilitering baseret på patientens

hele livssituation og beslutninger (Rehabiliteringsforum Danmark et al. 2004).

Delkonklusion

I forhold til rehabiliteringsbegrebet kan patientinddragelse ses som et redskab til at opnå

en målrettet samarbejdsproces og rehabilitering baseret på patientens hele livssituation og

beslutninger, samt at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv.

I forhold til min valgte teori kan de tre punkter under begrebet patientinddragelse deles i to

perspektiver:

1. Sygeplejersken er systematisk i dialog med patienten om dennes viden, præferencer og

ressourcer (ViBIS, 2015)og sygeplejersken respekterer og omsætter patientens viden,

præferencer og ressourcer (ibid.)kan ses i et relationelt perspektiv.

2. Sygeplejersken forbedrer patientens vilkår for og ressourcer til at være inddraget (ViBIS,

2015) kan ses i et sundhedsfremmende perspektiv.

Et relationelt perspektiv

Jeg vil nu analysere empirien i et relationelt perspektiv ud fra teorien om menneske-til-menneske-

forhold (Travelbee, 2002, s. 155-198). Jeg vil starte med at beskrive hvordan menneske-til-menneske-

forholdet etableres.

15

Page 19: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

1.fase: Det første møde

Her dannes det første indtryk af den anden. Ofte er udgangspunktet i mødet en stereotyp og

kategoriseret opfattelse af hinanden som ”sygeplejerske” og ”patient” dannet ud fra tidligere

erfaringer. Begge observerer og udvikler antagelser og værdidomme, som vækker følelser og danner

grundlag for de efterfølgende interaktionsmønstre. Det er vigtigt at sygeplejersken erkender og

nedbryder denne kategorisering, hendes opgave er nu at sanse og opfatte mennesket i ”patienten”.

Næste fase er nået, når hun begynder at lægge mærke til det unikke ved den syge og han begynder

at respondere (Travelbee, 2002).

2. fase: Fremvækst af identiteter

Her etableres en begyndende tilknytning, hvor de individuelle identiteter kommer til syne og

erkendes. Sygeplejersken begynder at lægge mærke til hvordan den syge føler, tænker og opfatter

sin situation. Fasen fortsætter indtil et tæt forhold er opnået (Travelbee, 2002).

3. fase: Empati

Her opnås forståelse for hinanden på en basis af ligheder, hvor man tager del i den andens psykiske

tilstand men uden at tænke og føle som den anden. Man knytter sig til den anden og føler nærhed

uden at blive opslugt. Empati er ikke en kontinuerlig proces, under sygeplejerskens interaktion med

den syge opnås empati måske kun en enkelt gang eller få gange i et forløb. Når empati opnås, er

deres forhold uigenkaldeligt ændret, en vis grad af tillid og nærhed er opstået, derved er risikoen for

at blive såret eller svigtet nu til stede og det vil være vanskeligt at tilgive.

Slutresultatet er, at man kan forudsige adfærden hos det menneske man har følt empati med

(Travelbee, 2002).

4. fase: Sympati

Her opstår et ønske om at lindre distress5, man tager del i den andens følelser og oplever medfølelse.

Man er involveret men ikke hæmmet af involveringen. Sygeplejersken går ind og deler den syges

distress, derved befries han for byrden af at skulle bære det alene. Den syges distress vedkommer

sygeplejersken og hun sætter en lindrende handling i gang. Den syge oplever omsorg og tillid opstår

(Travelbee, 2002).

5. fase: Gensidig forståelse

Her etableres et menneske-til-menneske-forhold som omfatter erfaringerne gensidig forståelse og

tæt relation. Gensidig forståelse er måden to individer opfatter og opfører sig mod hinanden på. Det

5 Sorg, smerte, bekymring, lidelse, kval (Gyldendals Røde Ordbøger , 2015)

16

Page 20: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

er mere afhængigt af vilje end af følelser. Sygeplejersken og den syge er adskilte og selvstændige

individer, som deler en række oplevelser, der er gensidigt betydningsfulde og meningsfulde for

begge. De har begge engageret sig og involveret sig efter evne. Gensidig forståelse er afhængig af

den måde sygeplejersken hjælper den syge på, at hun har den nødvendige viden og færdigheder og

omsætter det i handling til gavn for netop dette menneske. Den syge ved nu, at han kan stole på

sygeplejersken og tryghed opstår (Travelbee, 2002).

Patienten er i meget dårlig fysisk tilstand og har svagt livsmod (Angel, 2008), jeg tænker, at det gør at

han ikke har mange ressourcer til at indgå i interaktionen med sygeplejersken.

Vi har en særlig udfordring i vores praksis i forhold til patienten, som ikke kan tale når

trachealkanylen er cuffet. Her er det vigtigt at inddrage pårørende og få et indtryk af det unikke

menneske i patienten igennem pårørendes fortællinger og billeder, det vil gøre interaktionen med

patienten mere forståelig og fremme processen mod et menneske-til-menneske-forhold.

I forhold til problemformuleringen tænker jeg, at patientinddragelse er essentielt for at kunne

oprette et menneske-til-menneske-forhold og at det er et vigtigt skridt på vejen til at patienten tager

aktiv del i egen rehabilitering, når han engagerer sig og involverer sig efter evne, som beskrevet i 5.

fase.

Jeg skrev først i analysen, at patientinddragelse ikke er et mål i sig selv men et middel til at nå et mål,

det stemmer godt overens med at menneske-til-menneske-forholdet er midlet til opnåelse af målet

for sygeplejen (ibid.).

Den vigtigste egenskab ved menneske-til-menneske-forholdet er, at den syges sygeplejebehov bliver

opfyldt, dertil har Travelbee opstillet fem vejledende trin (ibid. s. 162-169):

1. ”Sygeplejersken må være opmærksom for at kunne se, om den syge har et behov”

Sygeplejersken identificerer behov hos den syge gennem observation og kommunikation, hun må

med sin viden, evner og færdigheder observere ham, da han kan have svært ved at kommunikere

sit behov til hende (ibid.).

2. ”Sygeplejersken underbygger sine slutninger”

Sygeplejersken udforsker sammen med den syge om hendes formodninger omkring hans behov

stemmer, bortset fra akutte situationer hvor der må handles hurtigt (ibid.).

3. ”Sygeplejersken beslutter, om hun kan (eller bør) opfylde den syges behov, eller om individet

skal henvises til en anden sundhedsarbejder”

17

Page 21: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Sygeplejersken varetager den syges behov enten ved hjælp af sygeplejehandlinger eller gennem

et tæt tværfagligt samarbejde (ibid).

4. ”Sygeplejersken planlægger et forløb af sygeplejehandling (baseret på underbyggede

konklusioner)”

Sygeplejersken skal både have viden om den syges data og kende ham, når metoden til at

opfylde hans behov skal vælges, der er mange måder at varetage hans behov på og hun skal

være parat til at revidere og finde alternative løsninger tilpasset ham (ibid).

5. ”Sygeplejersken evaluerer i hvilken grad, behovet er blevet dækket”

Sygeplejersken sikrer sig gennem observation og kommunikation, at den syges behov er opfyldt

ved at observere ændringer i hans adfærd og udforske sammen med ham, om behovet er opfyldt

(ibid.).

Ovenstående viser hvordan Travelbee konsekvent bruger patientinddragelse som et redskab til at

identificere og opfylde sygeplejebehov, hvor sygeplejen kontinuerligt afstemmes med patientens

præferencer via kommunikation. I forhold til vores praksis er det meget vigtigt at have blik for

patientens nonverbale kommunikation.

Det kan sammenlignes med ”Kamp med sig selv og sammen med de professionelle” hvor

udgangspunktet er konsensus om mål og veje dertil (Angel, 2008).

Patientens kamp optimeres ved hjælp af de professionelles kompetencer og ekspertise i forhold til

patientens situation. For at kampen skal fungere må der være konsensus om mål og veje til at nå

dem. Efterhånden som patienten kommer sig øges evnen til og behovet for at igen at få kontrol over

sit liv, hvis de professionelle skal hjælpe på vej kræver det dialog for fortsat at sikre konsensus (ibid.).

Også her bruges patientinddragelse som et redskab til at opnå konsensus om fælles mål og veje

dertil, hvor rehabiliteringen afstemmes med patientens præferencer via dialog.

Delkonklusion:

Sygeplejersken kan bruge patientinddragelse som et redskab til monofagligt at afstemme sygeplejen

og tværfagligt at afstemme rehabiliteringen med patientens præferencer.

Sygeplejersken kan støtte patienten til at tage aktiv del i egen rehabilitering ved at oprette et

menneske-til-menneske-forhold og kæmpe en kamp sammen med patienten.

Et sundhedsfremmende perspektiv

Jeg vil nu analysere empirien i et sundhedsfremmende perspektiv ud fra teorien om mestring

(Antonovsky, 2000). Jeg vil starte med at beskrive de tre komponenter i OAS.

18

Page 22: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Begribelighed

Begribelighed handler om, i hvilken grad man opfatter indefra eller udefrakommende stimuli som

kognitivt forståeligt, ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information modsat kaotisk,

uordnet, tilfældig og uforklarlig støj (ibid.).

Erfaringer karakteriseret ved en indre sammenhæng udgør grundlaget for begribelighed (ibid. s.108).

En stærk oplevelse af begribelighed medfører en forventning om, at fremtidige hændelser er

forudsigelige eller, hvis de kommer som en overraskelse, kan passes ind i en sammenhæng og

forklares (ibid.).

Håndterbarhed

Håndterbarhed handler om, i hvilken grad man har indre eller ydre ressourcer til rådighed som kan

klare de krav der stilles(ibid.).

En hensigtsmæssig belastningsbalance udgør grundlaget for håndterbarhed(ibid. s.108).

En stærk oplevelse af håndterbarhed medfører, at man er i stand til at håndtere når uheldige ting

sker i tilværelsen og ikke bliver ved med at sørge, ikke føler sig som offer for omstændighederne eller

at livet behandler en uretfærdigt (ibid.).

Meningsfuldhed

Meningsfuldhed handler om, i hvilken grad man føler at livet er følelsesmæssigt forståeligt og værd

at investere energi og engagement i (ibid.).

Medbestemmelse udgør grundlaget for meningsfuldhed (ibid. s.108).

En stærk oplevelse af meningsfuldhed medfører at udfordringer opfattes som glæder i stedet for

byrder. Ved alvorlige hændelser er der ikke glæde, men udfordringen tages op, besluttet på at finde

en mening med hændelsen og gøre sit bedste for at klare sig værdigt igennem (ibid.).

Antonovsky skriver, at han med sin bog henvender sig til de fagfolk som konfronteres direkte med

menneskers kamp i en stressfyldt verden (ibid. s. 14). Angel betegner rehabiliteringen netop som en

kamp for en tilværelse som er værd at leve (Angel, 2008).

Jeg vil nu beskrive de to første faser i den meningssøgende proces (Angel, 2008).

Fase 1 at ”overleve fysisk og genfinde livskraft” er fundamentet i patientens proces hen imod at

genfinde mening. Fasen er kendetegnet ved at patienten er i meget dårlig fysisk tilstand, han har

netop oplevet en pludselig omvæltning af tilværelsen og hans forestilling om fremtiden er sløret eller

fraværende. Patienten er mere eller mindre bevidst om situationen og hans livsmod er svag(ibid.).

For at genfinde livskraft er en forestilling om fremtiden afgørende. Her spiller de pårørende og de

19

Page 23: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

professionelle direkte eller indirekte en afgørende rolle ved at opmuntre patienten til at leve. Deres

forestilling, på patientens vegne med udgangspunkt i det liv som patienten levede før, kan stimulere

patientens eget billede af eller forestilling om en mulig fremtid (ibid.).

Fase 2 at ”bevæge sig tilbage til livet og ane en mulig fremtid” er begyndelsen på det bevidste

arbejde mod livet. Patientens fysiske tilstand bedres og håbet næres, især af andres støtte og

livskraften stiger(ibid.).

For patienten bliver det opstillede rehabiliteringsprogram et tegn på, at andre tror på, at det nytter.

Det er også en støtte til oplevelsen af, at kunne yde en god, betydningsfuld indsats og kæmpe hårdt

trods sparsomme kræfter. Det stimulerer hans forestilling om en mulig fremtid og han beslutter sig

for at yde sit bedste. Gennem strukturering af dagen fokuseres på nuet i stedet for den usikre

fremtid. Det planlagte program beskæftiger patienten og tankerne samles om konkrete opgaver og

samvær. Træning og fremskridt giver noget at arbejde med og for. Processen kan måske fremmes,

hvis elementer af hverdagslivet fra før kan genoptages(ibid.).

Patienten overtager forestillingen om en mulig fremtid, referencen er det kendte liv fra før og målet

er at opnå så meget som muligt af det igen. Patientens velbefindende er afhængigt af, at de

professionelle støtter ham på sin vej mod den mulige fremtid, han forestiller sig (ibid.).

Patienten i problemformuleringen befinder sig i fase 1 og skal støttes til at komme videre til fase 2, så

han kan tage aktiv del i egen rehabilitering. Hvordan kan vi hjælpe ham til mestring af sin situation?

Hvordan vi gøre hans ændrede livssituation og rehabiliteringen forståelig, håndterlig og meningsfuld?

Stressfaktorer er allestedsnærværende og kan være helbredsfremmende, hvis spændingen kan

opløses på en tilfredsstillende måde. Evnen til kognitivt og følelsesmæssigt at kunne strukturere sin

opfattelse af en stressfaktor og acceptere fører til mestring (Antonovsky, 2000).

Jeg tænker, at patienten i høj grad er udsat for stressfaktorer og gennemlever det Antonovsky kalder

en alvorlig hændelse. Han skal bearbejde stressfaktorerne både kognitivt for at opnå begribelighed

og følelsesmæssigt for at opnå meningsfuldhed. For at opnå håndterbarhed stilles krav til hans indre

ressourcer, det kan handle om at han skal acceptere situationen og til de ydre ressourcer i form af

støtte fra pårørende og personale til at finde håb og se en fremtid.

De tre komponenter i OAS er alle nødvendige men ikke lige vigtige, meningsfuldheden er central for

motivation og at have indflydelse motiverer (ibid.).

I forhold til problemformuleringen tænker jeg, at det er vigtigt at have motivation for at tage aktiv

del i egen rehabilitering. Så rehabiliteringen, eller livet i sin helhed, skal give mening og patienten skal

20

Page 24: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

have indflydelse på rehabiliteringen.

Når andre bestemmer alt for os, definerer opgaven, opstiller reglerne og styrer udfaldet, og vi ikke

har nogen indflydelse bliver vi til objekter (ibid.). Hvis vore handlinger ikke har nogen virkninger i

verden, mister den sin mening for os (ibid.).

Efterhånden som patienten kommer sig øges evnen til og behovet for at igen at få kontrol over sit liv

(Angel, 2008). Jeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et

spørgsmål om kontrol, men om medbestemmelse, folk forholder sig positivt til opgaver, hvor de har

ansvar for udførelsen og deres handling påvirker udfaldet, medbestemmelse kan kun føre til

meningsfuldhed (Antonovsky, 2000).

Det vil sige at patientinddragelse er vigtig for at skabe meningsfuldhed for patienten.

Det understøttes af, at der er tæt sammenhæng mellem konkrete daglige hændelser i patientens liv

og den eksistentielle oplevelse af mening(Angel, 2008). På grund af patientens store afhængighed og

særlige sårbare situation har andre meget stor indflydelse på patientens eksistentielle liv (ibid.).

En positiv effekt af denne indflydelse afhænger af, at de professionelle lader patientens vilje træde

frem og understøtter den (ibid.). Dette fremmer patientens oplevelse af energi og kontrol, mindsker

sårbarheden og stimulerer patientens meningssøgende proces (ibid.).

Det er af afgørende betydning, at de professionelle og pårørende støtter patienten i kampen ud fra

patientens perspektiv(ibid.).

Delkonklusion:

Patientinddragelse er vigtig for at skabe meningsfuldhed for patienten. Meningsfuldheden er central

for motivation. Motivation er vigtig for at tage aktiv del i egen rehabilitering. Så rehabiliteringen, eller

livet i sin helhed, skal give mening og patienten skal have indflydelse på rehabiliteringen.

Konklusion

Sygeplejersken på neurologisk afdeling kan bruge patientinddragelse som et redskab til at støtte

patienten med critical illness polyneuropati (CIP)og/eller critical illness myopati (CIM) til at tage aktiv

del i egen rehabilitering ved at se patienten som et unikt menneske og etablere en tæt relation med

gensidig forståelse, også kaldet et menneske-til-menneske-forhold, og på det grundlag kæmpe en

kamp sammen med patienten hen imod en tilværelse, som er værd at leve.

Sygeplejersken kan bruge patientinddragelse som et redskab til at støtte patienten til at tage aktiv del

i egen rehabilitering ved at øge patientens motivation gennem oplevelse af meningsfuldhed på

21

Page 25: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

grundlag af medbestemmelse. Rehabiliteringen, eller livet i sin helhed, skal give mening og patienten

skal have indflydelse på rehabiliteringen.

Sygeplejersken kan bruge patientinddragelse som et redskab til monofagligt at afstemme sygeplejen

og tværfagligt at afstemme rehabiliteringen med patientens præferencer.

I forhold til rehabiliteringsbegrebet kan patientinddragelse ses som et redskab til at opnå

en målrettet samarbejdsproces og rehabilitering baseret på patientens hele livssituation og

beslutninger, samt at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv.

Metodekritik

Reliabilitet i betydningen reproducerbarhed giver ikke mening i forhold til en hermeneutisk

fortolkning, da en anden ikke kan skrive den samme opgave og komme til samme konklusion

(Dahlager & Fredslund, 2007). Jeg har tilstræbt reliabilitet i betydningen pålidelighed og redelighed

ved at være bevidst om og bearbejde min forforståelse (ibid.).

Validitet i betydningen at vurdere den fremkomne videns repræsentation af virkeligheden giver

heller ikke mening i forhold til en hermeneutisk fortolkning (ibid.). Jeg har tilstræbt validitet i

betydningen gyldighed inden for et videnskabeligt felt, ved at jeg har fremlagt min forforståelse og

forsøgt at redegøre for processen i opgaveskrivningen, så opgavens forudsætninger synliggøres for

læseren og fremmer muligheden for horisontsammensmeltning, når læserens horisont møder min

horisont (ibid.).

Generaliserbarhed i betydning at hæve sig over kontekst og generalisere et fænomen er ikke

forenelig med Gadamers opfattelse af, at vi kun kan forstå et fænomen afhængig af dets kontekst

(ibid.). I stedet kan man diskutere fortolkningens omsættelighed til andre situationer (ibid.).

Jeg har vurderet, at Angels studie (Angel, 2008) er omsættelig til vores rehabilitering af CIP og CIM

patienter, selv om det ikke er samme diagnose. Der er faktorer hos de rygmarvsskadede som ikke er

tilstede ved CIP og CIM, for eksempel i fase 2 beskrives det aftagende spinalshock som en faktor i

forhold til at opleve fremskridt(ibid.). Studiet er lavet på en rehabiliteringsafdeling, det er en anden

kontekst end vores få rehabiliteringssenge i en akut neurologisk afdeling. Alligevel vurderer jeg, at

studiet kan bruges, når jeg tager dette i betragtning i min fortolkning og tænker den ind i min praksis

og opgavens formål.

Denne opgaves fortolkning er omsættelig til andre patientgrupper og situationer i min praksis.

22

Page 26: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Perspektivering

Som jeg startede med i indledningen vil jeg nu afslutte i perspektiveringen med at se opgaven i en

IPLS tankegang.

Hvordan kan vi i vores tværfaglige rehabiliteringsteam kvalitetsudvikle rehabiliteringsforløbene for

CIP og CIM patienterne?

Vi kan starte med at få beskrevet på E-dok, hvad CIP og CIM indebærer og principper for

rehabilitering ud fra vores kliniske erfaring, viden fra litteratursøgning og inddragelse af patienternes

perspektiv og viden.

En metode til kvalitetsudvikling som kunne egne sig i dette tilfælde er direkte patientfeedback-

metoden, hvor patienter og eventuelt pårørende efter udskrivelsen inviteres ind til et møde for at

fortælle om deres oplevelser. En udenforstående interviewer, mens det tværfaglige team er tilhører,

til sidst har teamet mulighed for at reflektere og stille uddybende spørgsmål (Enheden for

Brugerundersøgelser, 2011, s. 99).

Jeg er via min litteratursøgning blevet opmærksom på, at der finder meget nyt forskning sted

omkring overflytning fra intensiv til stamafdeling samt post-intensiv rehabilitering i form af

patientdagbøger og opfølgningsprogrammer for intensiv patienter. I forhold til denne opgaves

problemstilling kan det være givtigt at se nærmere på dette i samarbejde med vores intensiv afdeling

og på den måde udvide vores IPLS med samarbejdspartnere.

Hvordan kan vi i vores tværfaglige rehabiliteringsteam styrke en patientinddragende kultur?

Jeg beskrev i indledningen, at vi havde drøftet arbejdsgange ved modtagelse af patienter herunder

afholdelse af præsentationsmøder med forventningsafstemning og fælles målsætning.

Vi skal have videreudviklet nogle brugbare redskaber, en metode hertil er prøvehandlinger, hvor man

ud fra sin eksisterende praksis gennemtænker og afprøver prøvehandlinger, derefter laves

erfaringsopsamling til at justere handlingen indtil en egnet praksis er udviklet (MidtLab, 2015).

Hospitalsenheden Vest (HEV) er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).

Formålet med DDKM var at fremme kvaliteten af patientforløb, at fremme udviklingen af den

kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet og at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet

(IKAS, 2012). DDKM har generelt, og især på sygehusområdet, medvirket til et kvalitetsløft, men nu

skønnes det, at der ikke er potentiale til yderligere kvalitetsforbedring via akkrediteringsmodellen,

derfor udfases DDKM for de offentlige sygehuse og afløses af Nationalt Kvalitetsprogram for

sundhedsområdet 2015-2018 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2015). Kvalitetsprogrammet

23

Page 27: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

er ikke et færdigt produkt, det skal udvikles af de implicerede parter. Der skal kun sættes få nationale

kvalitetsmål og dermed skabes plads til lokale mål, som giver mening for patienter og personale.

Nytænkningen skal motivere sundhedspersonalet til udvikling af en forbedringskultur til gavn for

patienten. Behandling med patienten i centrum - inddragelse og sammenhæng er et centralt tema

(ibid.).

Jeg tænker, at DDKM har været en top-down styret kvalitetsudvikling. Vi ved ikke helt endnu hvad

det nye kvalitetsprogram indebærer, men som jeg ser det, er der lagt op til en bottom-up styret

kvalitetsudvikling. Jeg ser det som en spændende udfordring og ovenstående forslag kunne være et

bidrag til udvikling af en forbedringskultur til gavn for patienten.

Referenceliste

Angel, S. (2008). Kampen for et liv, der er værd at leve: Processen mod et meningsfuldt liv efter en

traumatisk rygmarvsskade Ph.d.-afhandling. Aarhus: Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut

for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Angel, S., Birtø, K., Aadal, L., Holmgaard, P.-M., Vestergaard, L., & Nielsen, F. (2011).

Borgerinddragelse og borgercentrering. I B. R. Hjortbak, J. Bangshaab, J. S. Johansen, & H.

Lund, Udfordringer til rehabilitering i Danmark (s. 41-56). Aarhus: Rehabiliteringsforum

Danmark.

Antonovsky, A. (2000). Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag.

Borg, T. (2002). Livsførelse i hverdagen under rehabilitering. Et socialpsykologisk studie. Aarhus:

Institut for Sociale Forhold og Organisation. Aalborg Universitet.

Dahlager, L., & Fredslund, H. (2007). Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse. I S. Vallgårda,

& L. Koch, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udg.). København: Munksgaard.

Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i sundhedsvæsenet. (29. 05 2015). IPLS.

Hentet fra http://ipls.dk/wordpress/

Den Danske Ordbog. (juni 2015). Hentet fra ordnet.dk: http://ordnet.dk/ddo

Enheden for Brugerundersøgelser. (2011). Spørg brugerne – en guide til kvalitative og kvantitative

brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet. København: Enheden for Brugerundersøgelser,

Region Hovedstaden.

24

Page 28: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Færch, J., & Harder, I. (2009). Medinddragelse i egen pleje og behandling. Sygeplejersken 2009 ; (17) :

54.

Gyldendals Røde Ordbøger . (2015). Hentet fra Gyldendals Røde Ordbøger Engelsk-Dansk:

http://beta.ordbog.gyldendal.dk/

Hansen, G. S., & Noe, L. (12. juni 2015). 4.1.3.2 Trachealkanyler, Ergoterapeutisk undersøgelse,

behadlng og genoptræning, ErgoFys - HEV. Hentet fra e-dok.rm.dk:

http://e-dok.rm.dk/edok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open

Heller, C. (29. 12 2011). 2.12.1. Fysioterapi til patienter på ITA, ErgoFys-HEV. Hentede 01. 06 2015 fra

http://e-dok.rm.dk/: http://e-dok.rm.dk/edok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open

Holen, M. (2011). Medinddragelse og lighed - en god idé? : en analyse af patienttilblivelser i det

moderne hospital : ph.d. afhandling. Forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitet.

Hørmann, E. (2012). 3.1.1 Litteratursøgning. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det

sundhedsfaglige område -indblik i videnskabelige metoder (s. 36-46). København: Nyt Nordisk

Forlag Arnold Busck i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd.

IKAS. (2012). Den Danske Kvalitetsmodel - Akkrediteringsstandarder for sygehuse (2. version, 1. udg.).

Jensen, T. K., & Johnsen, T. J. (2006). Sundhedsfremme i teori og praksis. Århus: Forlaget Philosophia.

Jones, C. (2014). Recovery post ICU. Intensive and Critical Care Nursing (2014) 30, s. 239—245.

Mehrholz, J., Pohl, M., Kugler, J., Burridge, J., & Mückel, S. (2015). Physical rehabilitation for critical

illness myopathy and neuropathy. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015, Issue 3.

Art. No.: CD010942. DOI: 10.1002/14651858.CD010942.pub2.

MidtLab. (juni 2015). Hentet fra Midt-regionmidtjylland: http://www.midtlab.dk/

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. (April 2015). Nationalt kvalitetsprogram for

sundhedsområdet 2015-2018. Hentede 14. 05 2015 fra http://www.sum.dk/~/media/Filer

%20-%20Publikationer_i_pdf/2015/Nationalt-kvalitetsprogram-for-sundhedsomraadet/

Nationalt%20kvalitetsprogram%20for%20sundhedsomr%C3%A5det%20-%20april

%202015.ashx

Noreide, B. (2009). CIPNM som komplikasjon hos intensivpasienten. inspira 2, s. 5-10.

25

Page 29: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Rehabiliteringsforum Danmark ; MarselisborgCentret;. (2004). Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.

Rehabilitering i Danmark. Marselisborg Centret.

Seebach, P. (16. 09 2013). 2.15.1.1. Rehabilitering, HEV. Hentede 01. 06 2015 fra http://e-dok.rm.dk/:

http://e-dok.rm.dk/edok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open

Thuesen, J., & Præstegaard, J. (2011). Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb. I M.

Holen, J. R. Voigt, & L. Sørensen, Kliniske metoder i sygeplejepraksis -perspektiver og

positioner (s. 145-167). København: Munksgaard Danmark.

Travelbee, J. (2002). Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. København: Munksgaard Danmark.

ViBIS. (14. 06 2015). Viden-Kriterier for ViBIS' arbejde-Patientinddragelse. Hentet fra Videnscenter for

Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet: http://vibis.dk/kriterier-vibis-arbejde/hvad-er-en-

patientinddragende-indsats

Ydemann, M., Eddelien , H. S., & Lauritsen, A. Ø. (Oktober 2012). Treatment of critical illness

polyneuropathy and/or myopathy - a systematic review . Danish Medical Journal

2012;59(10):A4511.

26

Page 30: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

Bilag 1 Dokumentation af systematisk søgning

Materialeafgrænsning (er ikke udført konsekvent i søgningen)Inklusionskriterier: Dansk-Nordisk-Engelsk sprog. Humans. Hospitalsindlagt. Voksen. Peer reviewedEksklusionskriterier: Ældre end 2005. Børn.Søgehistorie: Der er søgt i disse databaser med følgende kombination af emneord og med følgende resultaterDato Database Søgeord Antal

fundUdvalgt materiale

20/42015

Bibliotek.dkArtikler

Critical illness 1 Treatment of critical illness polyneuropathy and/or myopathy - a systematic review (også fundet på Pub Med, brugt i indledning)

PatientinddragelseRehabilitering

1 Her er patientinddragelse udgangspunktet for alt. Karen KjærgaardI: Ergoterapeuten, Årg. 74, nr. 2 (2013)(ikke relevantkilde til opgaven, inspirationsord mestring og håb)

PatientdeltagelseRehabilitering

4 Patientdeltagelse under rehabilitering efter en rygmarvsskade. Sanne AngelI: Tidsskrift for sygeplejeforskning, Årg. 26, nr. 1 (2010) (brugt som empiri i opgaven men i form af ph.d. afhandlingen)3 valgt fra efter gennemlæsning

MedinddragelseRehabilitering

0

Rehabilitering 470Patientinddragelse 8 2 valgt fra efter gennemlæsning

6 skønnet ikke relevant21/4 2015

Swe Med+ MeSH Critical illness AND MeSH Polyneuropathies ORMeSH Muscular Diseases

5 CIPNM som komplikasjon hos intensivpatienten. Noreide B. Inspira 2009; (2)5-10 ikke Peer reviewed, (enkelt sætning brugt i indledning)Nevromuskulaere komplikasjoner hos intensivpasienter. Reinset, Lise Inspira 2011; (4)9-13 ikke Peer reviewed (læst som baggrundsviden)Fysiske og neuropsykologiske følger efter intensiv terapi. Kancir CB; Fonsmark L Ugeskrift for Læger 2007;169(8)697-9 (læst som baggrundsviden)2 valgt fra efter gennemlæsning

25/5 MeSH Critical illness AND (MeSH Rehabilitation OR MeSH Recovery of Function)

10 Tiltraedelsesforelaesning: Velvaere og restitution under og efter akut og kritisk sygdom Egerod, Ingrid Klinisk Sygepleje 2013;27(2)21-9 ikke Peer reviewed (læst som baggrundsviden)Rekonvalescens og funktionstab efter intensiv terapi Poulsen JB; Möller K; Perner A Ugeskrift for Laeger 2009;171(40)2916-9 (læst som baggrundsviden)

27

Page 31: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

8 skønnet ikke relevantMeSH Critical illness AND (MeSH Rehabilitation OR MeSH Recovery of Function) AND MeSH Patient Participation

0

3/6 (MeSH Patient centered care OR MeSH Patient Participation) AND MeSH Qualitative research

43 Overflytning fra intensiv til sengeafsnit - Et kvalitativt studie med voksne patienters oplevelser Bjerregaard, Anette; Dreyer, Pia Nordisk Sygeplejeforskning 2014;4(2)84-100 (læst som baggrundsviden)

20/5 CINAHL MeSH Critical illness Major Concept AND MeSH Polyneuropathies Major Concept

15 9 blev sorteret fra pga. interventionsgruppen var børn, kommentar til artikkel, abstract til conference, sprog, teknisk omkring respiratorbehandling og neurofysiologisk undersøgelse.4 sorteret fra efter læst abstract.ICU-acquired weakness and recovery from critical illness.Kress, John P; Hall, Jesse BNew England Journal of Medicine (N ENGL J MED), 2014 Apr 24; 370 (17): 1626-35. (læst som baggrundsviden)Intensive Care Unit-Acquired Weakness: Implications for Physical Therapist Management. Nordon-Craft, Amy; Moss, Marc; Quan, Dianna; chenkman, Margaret. Physical Therapy (PHYS THER), 2012 Dec; 92 (12): 1494-506. (læst som baggrundsviden)

20/5 CINAHL MeSH Critical illness Major Concept AND (MeSH Rehabilitation Major Concept OR MeSH Recovery Major Concept)

27 Recovery post ICU. Jones, ChristinaCritical Care Rehabilitation, Whiston Hospital, Prescot L35 5DR, UKIntensive & Critical Care Nursing (INTENSIVE CRIT CARE NURS), 2014; 30 (5): 239-45. (55 ref)(brugt i indledning)

3/6 (MH "Rehabilitation" OR MH "Recovery") AND(MH "Consumer Participation" OR MH "Patient Centered Care" OR "Nurse-Patient Relations") AND (MH "Critical Illness" OR

0

28

Page 32: Hvordan kan sygeplejersken på neurologisk afdeling … · Web viewJeg ved godt at det er taget ud af sin kontekst men Antonovsky skriver, det er ikke et spørgsmål om kontrol, men

"Polyneuropathies" OR "Muscular Diseases")

20/5 The Cochrane Library

"critical illness polyneuropathy" Cochrane Reviews

2 Interventions for preventing critical illness polyneuropathy and critical illness myopathy (valgt fra efter gennemlæsning, pga. fokus)Physical rehabilitation for critical illness myopathy and neuropathyJan Mehrholz , Marcus Pohl , Joachim Kugler , Jane Burridge , Simone Mückel and Bernhard Elsner. March 2015 (brugt i indledning)

20/5 Pub Med "critical illness myopathy" OR "critical illness polyneuropathy" OR "critical illness polyneuromyopathy"Humans

316

("critical illness myopathy" OR "critical illness polyneuropathy" OR "critical illness polyneuromyopathy") AND ("rehabilitation" OR "recovery") Humans

79 Treatment of critical illness polyneuropathy and/or myopathy - a systematic review.Ydemann M, Eddelien HS, Lauritsen AØ.Dan Med J. 2012 Oct;59(10):A4511. (brugt i indledning)

("critical illness myopathy" OR "critical illness polyneuropathy" OR "critical illness polyneuromyopathy") AND ("rehabilitation" OR "recovery") ("patient participation"OR "patient involvement")Humans

0

29