Hvorkommer sproget fra? Sproget er næsten for godt til at dele med andre. Men hvis nu de andre er 100% med i teamet, så kan det måske betale sig alligevel. I serien om sprogets oprindelse giver Ib Ulbæk et seriøst bud på, hvorfor mennesker har sprog, mens dyr ikke har det. Læs side 7·

Oplæsning for børn Det er godt at læse op for børn. Man får vigtige fælles oplevelser. Men hvad skal der til i oplæs­ningen, for at børnene virkelig lærer nogle nye ord? Det satte Mette Nygaard sig for at finde ud af. Læs om de gode resultater side 16.

ordnet.dk Nye søgemuligheder vil gøre det lettere at få orden på ordene. Elektroniske ordbøger har plads til meget mere - og opslagsværker kan kombineres. Det Danske Sprog- og Litteratur­selskab er begyndt at spinde et net.

Læs side 20.

Julemanden er på vej - og ikke kun til Danmark. I andre lan­de venter børnene fx på Papai Noel, Joulu-pukki, de Kerstman og Il Babbo Natale. Find ud af, hvil-ke lande det drejer sig om side 27.

Sprogligheder 2

Sprogets oprindelse i lyset af moderne forskning 7 Amt forbi 15 Gensidig oplæsning og børns ordforråd 16 Et net af ord -ordnet.dk 20

Jul på mange sprog 27 Sær skrevne ord 31

Det forunderlige at men­nesker ved hjælp af fysiske handlinger

kan dele tanker med hinan-den i et sprogfællesskab, kan forklares ved stadige aktiveringer på sprogets fire niveauer af tælle som­mekanismen, som siger: den sproglige ytring tæller som fælles tanke på en fæl­les baggrund: ([Y=> T]8 ).

Ole Togeby, f. 1947, i Fungerer denne sæt­ning? ( 2003).

2

Sprogligheder

Denne brevkasse handler om sproglig­heder. Det er spørgsmål og problemer om sprog, men det er også fine detal­jer i sproget som man bliver opmærk­som på, og som man vil gøre andre bekendt med. Går I rundt og tænker på sprogligheder, så send et brev om dem til redaktionen. De vil svare på brevet hvis de kan. Ellers kender de nok nogen de kan sætte til det. Send brevet til:

Birgit Bjerre Hansen Inavej 12

3500 Værløse

? I går eftermiddag Er udtrykket i går eftermiddag kor­rekt? Det lyder forkert i mine ører, og når jeg slår op i ordbogen, hedder det både i går aftes og i går morges. Så må det da også hedde i går eftermiddags og i går formiddags. Alle vegne både i aviser, radio og tv bruges den først nævnte form. Men den bliver måske mere og mere rigtig, jo flere der bru­ger den? Eller er det mig, der tager fejl?

Med venlig hilsen, Annette Deurell Brøndby

! Som du er inde på, har vi en slags fortids-s i en række tidsangivelser, fx i eftermiddags og i formiddags: i efter-

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

middag har vi beskåret roserne, som er noget andet end i eftermiddags har vi beskåret roserne. Man kan roligt anbe­fale formerne med s, og det gør fx Nu­dansk Ordbog.

I forbindelserne i går eftermiddags og i går formiddags kan man jo sige at s'et er overflødigt, men det bliver det ikke automatisk ukorrekt af. Tænk fx på i går aftes - hvorfor ikke i går aften?

Så er der jo i sommers og i vinters. Her er s'et lige så logisk og nødven­digt som i i eftermiddags, i middags osv., men af en eller anden grund reg­nes de for ukorrekte. Det er der ingen som helst fornuftig forklaring på! Men folk er sikkert skræmt fra vid og sans af det skrækkelige i sommers/i vinters og så tør de heller ikke sætte s på i i formiddag osv. I gamle dage hed det for resten i forgår. Hvad med at stryge det overflødige s i i forgårs?

? Fyrretyve Hvorfor siger vi fyrretyvende?

Mette]uel Fredericia

EH

! Forklaringen på d~t danske talords­system er egentlig ikke særlig svær, men den er i høj grad besværlig. Nu prøver vi at se bort fra alle kringlede og egentlig uvedkommende lydudvik-

MÅL OG MÆL E 4 · 2004

linger for at komme til selve sagen. Der har eksisteret et element tiuge

eller tiuve i ældre dansk med betyd­ningen 'tier, antal af 10', og selvfølge­lig er det beslægtet med talordet ti. Det har vi i totiuge, altså 2 x 10, som i tidens løb bliver til tyve ( 20 ). Det samme med tretiuge: 3 x 10 =tredive. Og nu skulle man have ventet firetiuge ( 4 x 10 = fyrre). Men denne form ken­des vistnok ikke fra gammel tid, fyrre­tyve og den forkortede form, fyrre, kommer ad en lidt anden vej. Den ser vi på om lidt, for det bliver værre endnu.

Halvtreds! Her skal vi lære at halv­tredje betyder 2Y2 . Og sind betyder 'gange'. Vi har stadig dette element i nogensinde og ingensinde, men i ældre dansk brugtes ordet også som gange­tegn: halvtredje sinde tyve ( 2% x 20) = halvtredsindstyve.

På den måde går det videre i sin tunge logik: tre sinde tyve ( 3 x 20) = tresindstyve. Halvfjerde sinde tyve ( 3% x 20) = halvfjerdsinstyve. Og så kan læserne nok selv klare 8o og go.

Men denne endelse -tyve var det efterhånden svært at holde ude fra det tiuge som betød 10, og som efter­hånden blev udtalt på samme måde. Det der burde have heddet firetiuge ( 'fireti' ), blev misfortolket som 'fire­tyve', altså fyrretyve. Så de tyve i fyr­retyve er en forvanskning af en gam­mel udtale af noget med ti. Og de er dermed ikke de samme tyve som dem i tallet 20, halvtredsindstyve og de an­dre talord op til go.

Man kunne jo så spørge hvorfor vi ikke fik tosindstyve ( 2 x 20) i stedet

for fyrretyve. Kan det være fordi det ville komme for tæt på tusind? Nej, næppe, for tusind begyndte i gammel tid med konsonanten p, skrevet th. Det er den vi har i engelsk thousand den dag i dag! Og twenty og tyve be­gynder med t. Så der var ingen fare for sammenblanding og misforstå­elser.

3

De såkaldte ordenstal, de der place­rer noget i talrækken, brugte -tyvende i mange århundreder, bortset fra tre­divte, som jo ikke havde den domine­rende endelse på -ende, men ellers: toogtyvende, de femoghalvfemsindsty­vende, den tooghalvtredsinstyvende dag efter ulykken osv. I den række passer det oprindeligt misforståede -tyve i fyrretyve fint ind: det fyrrety­vende år, for toogfyrretyvende gang.

Det er blevet meget tunge og egentlig uigennemskuelige former. De yngre danskere har nu taget affære og har indført de logiske og systematiske former femoghalvtredsende, otteogfir­sende, femogtressende osv. Bare så­dan! Og disse former er da også kom­met med i Retskrivningsordbogen af 1g87 ved siden af de gamle på -ty­vende.

EH

? Snakke eller tale Hvad er forskellen mellem at snakke og at tale? Er der i det hele taget for­skel?

Mette ]uel Fredericia

! Man kan diskutere om der er forskel på ordene snakke og tale, men der har

4

i al fald været det. Den gamle betyd­ning finder man måske klarest i C. Molbechs ordbog fra 1859. Her står at at tale betyder »udtrykke sine Tanker og Følelser ved hørlige Tegn, som be­staae af sammenhængende Ord«. Om at snakke står der at det betyder tale, »men kun om den daglige, uden Efter­tanke fremførte Tale«.

Tager man nu nyeste udgave af Po­litikens Nudansk Ordbog ( 1999). så står der at snakke = tale og tale = snakke, idet man dog må tage forbe­hold for visse faste vendinger (du skulle snakke, det taler for sig selv).

Mellem disse to ordbogsværker er der så en stribe som dokumenterer at de to ord snakke og tale glider mere og mere sammen mht. betydning. Der er imidlertid stadig danskere som mener at der bør være en betydningsforsket og synes det lyder sært når nogen si­ger »Ved Majestætens bisættelse snakkede biskoppen ud fra Johs . 3,16.«

Fremmedsprogsordbøgerne skelner med rette mellem snakke og tale. I Dansk-engelsk ( Gyldendal1995) står der at snakke oversættes til talk, og tale til speak. Dansk-tysk (Munks­gaard 1991) har snakke= reden, spre­chen, og tale = sprechen, reden. Den er ikke helt nem at klare, men det hjæl­per på det at der til snakke opregnes synonymer som plaudern og schwat­zen. Dansk-fransk (Nyt Nordisk Ar­nold Busck 1997) har snakke = causer og tale = parler, men så begynder et synonymorgie. Til causer = snakke bl.a. bavarder, babiller, palabrer, parler pour nerien dire ; og til parler= tale bl.a. converser, s'entretenir, deviser,

M Å L OG MÆLE 4 · 2004

discourir. Men begge opslag har så­mænd causer og parler, så knivskarp synes forskellen ikke at være.

Den dansker der slår op i disse nyt­tige ordbøger, får således god hjælp og vejledning. Men hvis han kun kender snakke og altså ikke kigger i artiklen tale, så kan det gå galt.

Men altså, de to ord er i dansk ved at flyde sammen, således at tale er på tilbagetog og snakke overtager begge grundbetydningerne. Det skal man nok ikke uden videre glæde sig over.

Men bliver man bedt om et råd mht. brugen af de to ord, eller føler man en uovervindelig trang til at komme med et, kan man roligt tage Molbechs definitioner som udgangs­punkt. Det er ikke det samme at snakke om noget som at tale om det.

EH

? Biords-t Jeg har et spørgsmål om tilføjelse af t på biord og tillægsord. Det giver ofte anledning til diskussion ved korrek­turlæsning. I følgende konkrete ek­sempel vil jeg gerne høre jeres me­ning:

»Antallet af unge øges ganske betrag­teligt i disse år, og netop de unge skal forhåbentlig( t) være med til at bære foreningerne videre og udvikle dem.«

Ulla Velling Nicolaisen Vejle

! Det er fuldstændig korrekt i ek­semplet, altså også valgfriheden i for­håbentlig( t).

De ret indviklede regler for biords-t

MÅL OG M ÆLE 4 · 2 0 04

kan man først og fremmest læse om i Retskrivningsordbogen§ 36-39. Desu­den i en længere artikel i Mål & Mæle årgang 7 nr. 4 og en kortere i 17. år­gang nr. 3· Jeg kan også anbefale Håndbog i Nudansk (Politikens Forlag 1991) side 71-75. Her er der ligefrem en lille ordbog hvor man kan finde ord som forhåbentlig, egentlig, lovlig, rela­tiv, unægtelig osv.

EH

? Krybbespil eller julekrybbe Sammen med mange i Danmark, store og små, nød jeg sidste år julekalende­ren »Jesus og Josephine«, som havde mange kvaliteter.

Men hver dag irriterede det mig, at serien ikke skelnede mellem en jule­krybbe og et krybbespil. Julekrybber de små hjem er nok gået af mode, men til gengæld bygges de op i mas­ser af kirker op til jul. Og krybbespil i bl.a. skolerne er samtidig blevet mo­derne under den konstante angelsak­siske påvirkning. Hvordan slår man et slag for differentiering mellem de to begreber?

Med venlig hilsen Hanne Kjærgaard Herlev

! Ud fra en nutidig sprogfølelse bør krybbespil bruges om et skuespillig­nende optrin som skildrer Jesu fødsel. Mens julekrybbe bør bruges om en lille modelfremstilling af stalden med den nyfødte Jesus omgivet af foræl ­dre, husdyr og helligtrekonger.

Men i ældre dansk kan julekrybbe

5

også bruges om religiøse optog der fremstiller Jesu fødsel - altså en slags skuespil, især dog et katolsk fæno­men.

EH

? Begrundelse af eller begrundelse for

Først tak for et interessant tidsskrift. Nogle af mine ( filosof)kolleger hæv­der at man godt kan sige begrundelse af, hvilket jeg er uenig i. De skriver fx om »nykantianernes begrundelse af forholdet mellem pædagogik og filo ­sofi«.

Hannah Mia Hendriksen Danmarks Pædagogiske Universitet

! Der er ingen tvivl om at det almin­deligste er begrundelse for noget. Men begrundelse af noget kan nok ikke uden videre afvises, da det indgår i et etableret grammatisk mønster:

at opdage Amerika - opdagelsen af Amerika at udsætte et møde - udsættelsen af et møde at fjerne noget affald - fjernelsen af noget affald at begrunde forslaget- begrun­delsen af forslaget

Men så er der spørgsmålet om be­grundelse for og begrundelse af bety­der det samme. Der er ingen kære ordbøger der hjælper her, men er det ikke sådan at begrundelse for betegner mængden af argumenter og ideer som findes i avisartikler, rapporter, refera­ter og diskussioner? Mens begrun­delse af er en kommunikativ handling, nemlig det skriftligt eller mundtligt at

6

gøre rede for hvad begrundelsen for et eller andet er? Se engang her:

begrundelsen for forslaget er hen­synet til sikkerheden

Det går fint. Men det går ikke eller i al fald dårligere med

begrundelsen af forslaget er hensy­net til sikkerheden

Derimod kan vi uden videre have vi venter stadig på en begrundelse af forslaget

dvs. at vi venter en kommunikativ handling som en erklæring, en prese­konference, en aviskronik. Men

vi venter stadig på en begrundelse for forslaget

må betyde at der ikke foreligger ac­ceptable ideer eller redegørelser - og

mål+mæle Mål og Mæle ISSN 0106-567X

REDAKTION :

Carsten Elbro, Erik Hansen (Sprogligheder), Holger Juul, Jørn Lund, Pernille Frost.

TYPOGRAFISK DESIGN : Henrik Birkvig

SKRIFT: FF Olsen

EKSPEDITION OG PRODUKTION:

Elbro-Tryk Håndværkervej 10, postboks 3072

6710 Esbjerg V Giro 747-3494 Telefon 75 15 43 6o E-post : elbro@tiscali.dk

MÅL OG MÆL E 4 · 2 004

slet ikke kommunikative handlinger. »Nykantianernes begrundelse af for­holdet mellem pædagogik og filosofi« må så fx dreje sig om hvordan nykan­tianerne ved givne lejligheder har be­grundet at der er et forhold mellem pædagogik og filosofi.

Der kunne også være tale om en på­virkning fra tysk. På tysk betyder Be­griindung dels 'begrundelse' som i dansk, dels 'grundlæggelse', 'etable­ring'. Måske mener forfatteren 'grundlæggelse af' forholdet mellem det nye fag pædagogik og det gamle filosofi'.

EH

Mål og Mæle udkommer 4 gange om året, og abonnementsprisen er 190,00 kr. pr. år­gang. Man kan tegne abonnement ved at skrive eller ringe til Elbro-Tryk. Hertil henvender man sig også om adresseforan­dring eller fejl ved bladets levering. Eftertryk af tekst og illustrationer er til­ladt når kilden angives.

Spørgsmål til læserbrevkassen samt manuskripter til Mål og Mæle sendes til :

Holger Juul , Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, Njalsgade 120, København S

Eller som elektronisk post til Carsten Elbro på adressen ce@cphling.dk

Hjemmeside: www.cphling.dk/Maal+Maele

MÅL OG MÆLE 4 · 2004 7

Sprogets oprindelse i lyset af moderne forskning

I 1967 overrumplede en meget ung chimpanse den videnskabelige verden ved at kunne tale tegnsprog, det sprog som tales af døve. Chimpansen hed Washoe og boede i en campingvogn hos et amerikansk psykologægtepar, Beatrice og Richard Gardner. De havde på baggrund af tidligere fejlslagne for­søg tilbage i halvtredserne med at lære chimpanser talesprog valgt at prøve med tegnsprog. For hvis chim­panser ikke havde tilstrækkelig be­vidst kontrol over deres stemme, så synes deres kontrol over hænder og arme ubetvivlelig. Derfor kunne det måske vise sig at være fordelagtigt at skifte kanal. Og træningen viste sig da også at give resultater. Hun begyndte sin træning knap et år gammel og havde efter ca. fire års træning et ord­forråd på 132 tegn. Desuden havde hun spontant kombineret tegn til at karakterisere nye genstande. En nød kaldte hun for et sten-bær. Da der omtrent samtidig kom tilsvarende re­sultater fra andre forsøg med chim­panser og en enkelt gorilla, var sensa­tionen skabt. Aberne havde krydset det Rubikon som skiller mennesker fra dyr, ved også at kunne bringes til at tale. Sådan lød det- også fra Gard­nerne. Men ikke længe.

Ideen om det medfødte sprog De fremlagte resultater var i modstrid

med den herskende ortodoksi inden for sprogforskningen på det tids­punkt. Her var det Noam Chomskys ambitiøse grundideer, der herskede. En af kongstankerne var, at det men­neskelige sprog ikke er tillært, men i sin grundstruktur medfødt. Denne an­tagelse bygger på to forhold.

Det første forhold er i følge Chom­sky, at sprog ikke er mulige at lære -ud fra erfaringer alene. Barnet får en så begrænset mængde sprogligt input, at det ikke på den baggrund kan danne den korrekte hypotese for, hvordan sprogets system er. Det ville betyde, at barnet på et tidspunkt ville skabe nye sætninger, som var i over­ensstemmelse med dets hypotese, men ikke i overensstemmelse med det fælles talte sprog. Men barnet for­mår faktisk at korrigere eventuelle fejlhypoteser om fx bøjning af verber - på en måde, så det ved skolestart stort set mestrer det samme sprog som resten af sprogsamfundet. Ifølge Chomsky skyldes det, at barnets med­fødte universalgrammatik hjælper bar­net med at forstå det sprog, som for­ældrene taler, og som ifølge teorien er en konkretisering af de universal­grammatiske regler.

Det andet forhold er i følge Chom­sky, at sproget er et særskilt system med regler, som ikke kan afledes fra menneskets almene psykologiske ud-

8

vikling og funktion. Regler for kombi­nation af ord tilled og sætninger er vilkårlige i forhold til måden, hvorpå mennesker henter viden om omverde­nen. De regler gælder kun for sproget, og tilsvarende er andre vidensregler i den menneskelige psyke specifikt til­passet deres job.

Med disse to overordnede teore­tiske antagelser var Chomsky og hans tilhængere i skarp opposition til to af tidens dominerende psykologiske og sprogpsykologiske teorier, nemlig be­haviorismen og Piagets udviklingspsy­kologi. Med chimpansen Washoe sva­rede behavioristerne tilbage og for­søgte med slagord som »forskellen mellem menneske og dyr er kun i grad (kvantitativt) og ikke i art (kvalitet)« at låne støtte fra den darwinistiske evolutionslære, der baserer sig på gradvis udvikling.

Chimpanserne mangler grammatik Op gennem halvfjerdserne rasede der således en veritabel sprogkrig om, hvorvidt chimpanser og menneske­aber generelt ville kunne tilegne sig sprog, og hvorvidt de resultater, der var fremlagt, tydede i den retning. Det var, som andre krige, ikke noget kønt syn med beskyldninger og mod­beskyldninger rygende gennem luften. Da røgen havde lagt sig, var der en udbredt enighed om, at nok var forsø­gene interessante, men at de ikke af­gørende havde flyttet chimpanser og gorillaer over på den anden side af Rubikon. Afgørende var og er, at aberne ikke er i stand til at opbygge

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

en egentlig grammatik til at skabe den ubegrænsede brug af sætninger, som mennesker kan frembringe. Dermed står aberne i modsætning til menne­skebørn, der, foruden at lære ord med rasende fart, også meget hurtigt i sprogtilegnelsen går fra at ytre en­keltord til at kombinere dem og alle­rede som treårige har overhalet en­hver omhyggeligt, gennem mange år trænet abe. Børn synes således i den grad at være tilpasset sproget, at ind­læringen kan foregå uden særlig træ­ning, men blot ved at indgå i alminde­lig social interaktion med voksne, som taler med barnet uden særlige forud­sætninger for at lære barnet sproget.

Tidligere tiders teorier om sprogets oprindelse kan være ganske underhol­dende (jf. Erik Hansens gennemgang i Mål og Mæle 2004 nr. 2) , men savner et rimeligt grundlag. Der er to for­hold, som gør det svært at sige noget rigtigt om sprogets oprindelse. For det første er kendsgerningerne relativt få givet det komplekse felt, som en så­dan teori skal forholde sig til. Det er som at lægge et enormt puslespil med kun en tiendedel af brikkerne til rå­dighed. Og nogle af brikkerne vil al­drig komme til syne; vi vil aldrig med sikkerhed kunne vide, hvordan ur­menneskets første sprog har lydt, hverken i dets primitive begyndelse eller som et udviklet system beslæg­tet med moderne sprog. For det andet er det ikke et spørgsmål, som kan be­svares af en videnskabelig disciplin alene. Netop fordi afstanden mellem moderne sprog og menneskets op­rindelige forsøg på sproglig kommuni-

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

Kanzi med sit

pegebræt

kation er så stor, er det næsten ikke en opgave for sprogvidenskaben og dens mange underdiscipliner at be­svare. Den har ikke noget materiale, som den kan undersøge, beskrive og forklare, når det gælder ursproget el­ler ursprogene. Dermed bliver det et videnskabeligt randområde, hvor mange videnskabelige discipliner kan bidrage, men ikke nødvendigvis skal. Arkæologi, palæontologi, antropologi, etologi, biologi, geografi, sociologi, neurobiologi, historisk lingvistik og almen lingvistik, psykologi, human etologi, sprogpsykologi og sprogfilo-

sofi vil alle være nødvendige viden­skaber i besvarelsen af et problem, som ikke naturligt falder centralt inden for deres felt.

9

Det følgende er ikke et forsøg på at give en samlet fremstilling af mo­derne bud på sprogets oprindelse. Det er alt for omfattende. I stedet vil nogle af de mere basale kendsger­ninger om dyrs og menneskers tænkning og kommunikation i sam­spil med de sociale og biologiske for­hold blive benyttet til at give en for­klaring på, hvorfor sprog ikke er et udbredt fænomen i dyreverdenen.

10

Kommunikation med og uden sprog Kommunikation er allestedsnærvæ­rende i dyreverdenen, men kun men­nesker bruger sprog til at kommuni­kere med. Kommunikation er nær­mest en nødvendighed, når to individer skal koordinere deres ad­færd. Koordinering skal finde sted, når dyr er sociale eller har kønnet for ­mering. Det betyder, at selv primitive dyr som bier og myrer, men med en høj grad af social organisation, har en høj grad af specialiserede signaler til at meddele sig til hinanden (jf. Mi­chelsens artikel i Mål og Mæle nr. 3). Pattedyr og fugle har signaler til at re­gulere parring, invitation og truead­færd, samt selvfølgelig de livsnødven­dige advarselssignaler. Aber, herunder de os nærtbeslægtede menneskeaber, har tilsvarende kald, men også an­sigtsudtryk, hvis aflæsning vi umid­delbart kan forholde os til, fordi de til en vis grad ligner vores. Aberne kan med lyde og ansigt udtrykke følelses­tilstande og intentionstilstande. De kommunikerer, men de bruger ikke sprog.

Man har interesseret sig for de særtræk, som gælder for sprog i for­hold til andre kommunikationssyste­mer. Helt overordnet kan man sige, at det afgørende træk ved sproget er, at det kan bære eller kode tanker. Selv om biens kommunikation er avance­ret, er den ikke udtryk for tankevirk­somhed; der er tale om en forpro­grammeret adfærd, som under rette betingelser udfolder sig. Og for chim­pansen gælder, at dens lyde og mimik

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

er knyttet fast til bestemte følelsestil­stande. Det kan afføde ganske kom­pleks adfærd, men er ikke under tan­kernæssig kontrol. Det er sproget til gengæld. Hvis jeg siger »Du har spildt sovs på din skjorte«, så har jeg ganske uafhængig af instinktmæssig kontrol og emotionel styring udtrykt noget, som har ligget mig på sinde. Sproget er således forbundet med den men­neskelige tænkning på en måde, som dyrs kommunikation ikke er.

Og her er en ganske forbavsende kendsgerning om dyrekommunika­tion. Den er relativt ensartet i kom­pleksitet ud over hele dyreriget. Man kunne tro, at højerestående dyr også besad højereudviklede kommunika­tive redskaber (i det omfang man inden for evolutionsteorien accepte­rer et skel mellem højere- og lavere­stående dyr. Dyreriget er ikke en sarn­fundspyramide med mennesket som dyrenes konge) . I så fald var det også muligt at se sproget som en avanceret videreudvikling af fx abernes kommu­nikation. Men sproget er en nydan­nelse ved siden af abens evner. Vi be­sidder stadig abernes evner ved siden af vores sprog, jf. det såkaldte krops­sprog og ansigtsudtryk. De er stadig væsentlige i det sociale liv, men det er ikke i kraft af dem, vi har opfundet stavblenderen og de polyfoniske rin­getoner. Men abernes kommunikative register er i visse måder ikke større end hos fisk eller de sociale insekters. Evolutionært har kommunikationen ikke udviklet sig. Det er forbavsende. Og fortjener en forklaring.

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

Forudsætninger for sproget: tænkning Dyr bevæger sig og opsøger selv deres føde, eventuelle parringspartnere, til­holdssteder samt undflyer ugunstige steder og eventuelle fjender og rov­dyr. Dette forudsætter en evne til at kunne bevæge sig målrettet og sanse og analysere de indkomne sansesti­muli. Det meste af denne adfærd og reaktioner er instinktbaseret og base­ret på automatiseret reaktion på ydre påvirkninger eller er hormondirigeret adfærd. En gøg har aldrig set sine artsfæller, men i det øjeblik den mø­der en for første gang, vil et medfødt program udviklet til at reagere på fæl­lens fjerdragt udløse den nødvendige adfærd.

Men ikke alle udfordringer løses af forudprogrammeret adfærd. Hvis dyr skal orientere sig i omverdenen, så skal de lære omgivelserne at kende, så det fx er muligt at finde bestemte fødeemner, særlige skjulesteder o.lign. Indlæring spiller en væsentlig rolle hos dyr og er dokumenteret helt ned til primitive snegle, hvor flugtre­aktioner ses indlært ganske kvikt. Og med indlæring er grunden lagt til dyrs intelligens. Man skal dog ikke tro, at den mest simple indlæring er udtryk for intelligens. Simpel indlæring er en automatreaktion på linje med instink­ter.

Men der eksisterer kompleks, pro­blemløsende adfærd i dyreriget, som fortjener navn af intelligens. Den slags adfærd blev først opdaget i årene før første verdenskrig af den tyske gestaltpsykolog, Wolfgang Koh-

11

ler, som eksperimenterede med at få sine laboratoriechimpanser til at løse problemer. Her viste det sig for første gang, at dyr var i stand til at bruge og fremstille simple redskaber. Det skete i de nu klassiske eksperimenter, hvor chimpanserne kunne se en banan uden for rækkevidde, fx i loftet. De smarteste af chimpanserne opdagede, at kæppe kunne bruges til at få bana­nerne ned, ligesom de kunne bruge kasser til at komme målet nærmere. Redskabsbrug i naturen blev senere observeret af den berømte etolog, Jane Goodall, som så chimpansemø­dre fiske efter termitter, mens deres unger iagttog og selv forsøgte at me­stre teknikken. Et af de mest kom­plekse eksempler på social intelligens er blevet beskrevet af Franz de Waal i bogen Chimpanzee Politics (1982). Her beskrives kampe mellem hannerne om magten i en chimpansegruppe i en hollandsk zoologisk have. Over en halvårlig periode stødes han fra mag­ten af et par unge hanner ; men han genvinder langsomt magten ved dels at spille de to hanner ud mod hinan­den, dels ved at søge alliancer med hunnerne og deres leder.

I modsætning til dyrekommunika­tionen synes udviklingen af intelli­gens ikke at være stagnerende. Tvær­timod synes det som om, at der over tid er en øget satsning på intelligens som evolutionær overlevelsesstrategi. Nogle har forsøgt at undersøge det ved først at undersøge, hvor meget hjerne der skal til at holde en given kropsstørrelse i gang. Det eventuelle overskud af hjernevægt, som så er til

12

rest, svarer til intelligensreserven. Når man sammenligner dyrs krop­hjernemasse-forhold fra de ældste dy­refamilier til de yngste, hvortil men­nesket hører, så er der en gradvis for­øgelse af overskudskapacitet i den evolutionære udvikling. Der synes at være en stadig stigende satsning på intelligens som overlevelsesstrategi.

Hvorfor er der denne forskel mel­lem den manglende satsning på kom­munikation og den voksende satsning på intelligens - og hvordan passer sprog ind her?

Gensidig altruisme som svaret på sprogets gåde? Et muligt svar på de ovennnævnte spørgsmål kan man få ved at se på den teori, som giver det afgørende svar på, hvorfor naturen udvikler sig som den gør, nemlig den udviklings­teori, som Darwin lægger navn til. De kræfter, som virker i udviklingen af de enkelte individer og deres afkom, er selektionsmekanismer. Kort sagt er den overordnede proces den, at in­divider er forskellige, og den forskel­lighed videreføres genetisk til næste generation. Men der vil være indivi­der, som ikke viderefører sine gener, og nogle, som gør. Denne proces er i et bredere lys ikke tilfældig, idet det er samspillet med miljøet, som er hovedfaktoren bag succes og fiasko. I kraft af generationernes videreførelse af gener adapteres eller tilpasses indi­viderne til de omgivelser, de lever i. Selektionen blandt de biologiske orga­nismer er hemmeligheden bag arter­nes opståen og udvikling. Bestemte

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

træk ved individerne er med t il at til­passe dem til særlige træk i omgi­velserne. Disse træk udgør deres fit­ness eller tilpassethed. Her er der et spændende aspekt, idet dette er dyna­misk. Udviklingen af et træk kan øge individets fitness i en henseende og sænke den i en anden. Et godt eksem­pel er fasaner, hvor hannen udvikler iøjnefaldende farver og lange haler. Det øger hans fitness , fordi hunnerne finder ham mere tiltrækkende og gør hunnerne parringsvillige, hvad der jo er en forudsætning for at få generne videreført. Men det sænker også fit­ness i en anden henseende, fordi det gør ham mere synlig for rovdyr og dårligere i stand til at flyve; som et lettere bytte bliver sandsynligheden for at få afkom også mindre. Den op ti­male udvikling er derfor at kunne maksimere fitness i en henseende uden at sænke den i en anden; det simpelt optimale findes ikke. Udvik­ling er et kompromis, eller med et omskrevet mundheld: Der er intet, der så godt, at det ikke også er skidt.

Hvis vi sætter vores viden om kom­munikation, kognition og udviklingen af sprog ind i ovennævnte ramme, så aftegner der sig nogle svar.

Når man ser på kommunikation i darwinistisk lys, skal man se på, hvilke individers gener kommunika­tionen tjener. Hvis formålet er at ad­vare andre dyr mod rovdyr, så tjener kommunikationen simpelt de dyr, som slipper for at blive ædt, og om­vendt risikerer den advarende selv at påkalde sig opmærksomhed fra rov­dyret. Det er med andre ord en altru-

MÅL OG MÆLE 4 · 2 004

istisk handling at advare andre. Om­vendt i en parring, hvor kommunika­tionen skal fortælle, hvor attraktiv man er. Her er kommunikationen egoistisk. Darwinistisk set skulle de første signaler ikke eksistere, mens de andre ville florere og være enerå­dende. Altruisme er tab af fitness, mens egoiststrategier er udviklet for at øge fitness. TilsynE:ladende. Det er ikke helt så simpelt, fordi individer deler gener med andre individer. De fleste gener deles med familiemed­lemmer. Derfor er advarslen ikke nød­vendigvis altruistisk, hvis den er med til at sikre nærtbeslægtede individers overlevelse. Gevinsten er så stor, at advarslen ikke behøver være selektivt rettet mod familien, men kan udløses simpelt ved synet af et rovdyr uaf­hængig af tilstedeværelsen af andre individer eller kun ved tilstedeværelse af konkurrenter.

Denne teori om inklusiv fitness (altså at fitness gælder bredere end blot individet) forklarer, hvorfor netop de sociale insekter som bier og myrer har et så udviklet kommunika­tionssystem. Et bisamfund er nemlig nærtbeslægtet, alle individer bortset fra dronningen er søskende, dvs. at de deler gener. Derfor kan det betale sig at være altruistisk, for godt nok ko­ster det eventuelt individet livet at forsvare boet mod fjender, men ge­vinsten er, at mange af dets gener alli­gevel overlever, hvis det lykkes at holde Peter Plys fra honningen. Om­vendt sætter den inklusive fitness også grænser for, hvilke kommunika­tive funktioner det kan svare sig at

13

udvikle. Og man skal også huske på, at en given ny funktion ikke bare er formålstjenlig; der er også anlægsud­gifter. Det er ikke tilfældigt, at bier ikke har menneskesprog, for de skulle så have så store hjerner, at de ikke kunne flyve - for nu at sætte tingene på spidsen. Bare sammenlignet med vore abeslægtninge har mennesket en meget stor hjerne ( hjernevolumen er næsten fire gange så stor som chim­pansehjernens og tre gange så stor, som man skulle forvente af vores størrelse). Evolutionen kunne således godt sætte grænser for kommunika­tion, fordi fitness ikke øges simpelt gennem øget kommunikation.

Anderledes forholder det sig med tænkning og intelligens. Her er der ikke den samme forhindring gennem aflevering af fitness til andre indivi­der. Intelligens tjener individet selv. Hvis individet har en »konkurrence­fordel« af at være bedre til at pro­blemløse end konkurrenten, så vil det evolutionært løbe af med sejren. Og hvis intelligens viser sig at være et domæne, som det er værd at satse sine genaktier i, hvad det ovenstående viser, at det er, så opstår der jo et sandt våbenkapløb for at være intelli­gensmæssig bedre. Det, som tæller imod, er, at intelligens ikke opnås uden omkostninger. Mere intelligens kræver større hjerner, og de forbruger store mængder af energi. For men­neskets vedkommende er der både det designmæssige problem, at hjer­nen skal balancere på toppen af en krop, og det problem for kvinderne, at de skal føde storhjemede børn - at

14

bækkenkonstruktionen kan blive så ekstrem, at kvinderne vil komme til at gå dårligt. Begge dele er løst ved dels at ændre halsregionen, så vi også har fået en hals, der er god at bruge til at tale med, dels at børnene fødes min­dre udviklet end abebørn med de op­vækstproblemer, det giver.

Hvad så med sproget? Det har for­delen at ved at være koblet til tanker, så kan tanker deles, og samarbej­dende hjerner kan være fælles om at løse problemer. Altså en kognitiv ge­vinst. Men omvendt afleverer man også fitness ved at give andre indivi­der information. Det sidste er nok for­klaringen på, at sprog ikke er udbredt i dyreriget (udover at det koster i hjernestruktur at investere i denne tingest) . Under almindelige omstæn­digheder er sprog for altruistisk til at det kan blive et værktøj, dyr vil inve­stere i. Men hvorfor kunne det så op­stå blandt mennesker? Her må om­stændighederne altså have været an­derledes. Og den mulighed er der evolutionsbiologer der har undersøgt. Hos aber ser man sporadisk et fæno­men, som man kalder gensidig altru­isme. Det betyder at man opfører sig altruistisk under forventningen om at modparten senere vil betale tilbage, hvis behovet opstår. Altså: Du hjælper mig med at slå alfahannen af tronen (og gør mig til ny alfahan), og jeg gi­ver dig adgang til at parre dig med nogle af hunaberne. Denne gensidige forpligtelse behøver ikke være hver­ken udtalt eller kontraktligt nedskre­vet, så længe dyrene er i stand til at huske, hvad de har gjort for hinanden.

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

Hvis dette system har kunnet fun­gere ikke bare sporadisk, men som en del af den sociale orden blandt homi­nider, så er der åbnet en plads for sproget. Så kan det nemlig bruges til gensidig nytte. Og der er en vis sand­synlighed for, at det har fundet sted i de tidlige hominidegrupper, måske flere millioner år tilbage. Det skyldes, at vi ser det som et opdukkende træk hos aberne og som en fundamental social byggeklods i vores samfund -»noget for noget«, som vores nuvæ­rende statsminister udtrykker det. Altså er det rimeligt at forvente, at det er et træk, som har taget til i be­tydning. Hvordan det nøjagtig har fundet sted, kan vi ikke vide - og får det måske heller aldrig. Men at det må være en af brikkerne omkring sprogets oprindelse, bør der ikke her­ske tvivl om. Sproget er for meget en social størrelse til, at man kan se bort fra, at dets udvikling må kræve et so­cialt miljø, som levner det en chance.

Ib Ulbæk (f. 1955) Lektor i dansk sprog ved Københavns Universitet

M Å L OG MÆLE 4 · 2004

Amtforbi

Tiden er ved at løbe ud for ordet amt til betegnelse af 'et større distrikt, der danner grundlaget for et lands admi­nistrative inddeling', som definitio­nen lyder i Ordbog over det danske Sprog. Efter den forestående struktur­reform vil vi i stedet skulle tale om re­gioner. Skønt hvorfor egentlig? Hvor­for bytte et fyndigt gammelt enstavel­sesord ud med et latinsk lån med hele tre stavelser?

Nåja. Amt er skam også indlånt - vi har fået det fra middelnedertysk -men det er længe siden, og der er ikke noget i ordets struktur der afslører det. Region derimod afsløres som lån af det meget ugermanske tryk på sid­ste stavelse. Ordet amt er beslægtet med embede (jf. oldhøjtysk ambaht(i)) og ambassade. Betegnelsen amt for et administrativt område afløste den æl­dre betegnelse len i 1662 og har altså holdt i 342 år.

Len (beslægtet med ordet lån) har de i øvrigt stadig i Sverige - Hallands lan, Bohus lan osv. I Norge har de fyl ­ker.

Amt har også på dansk kunnet bru­ges i betydningen 'embede' eller '(overdraget) gerning' . ODS citerer Holberg: »Man kand Per Degn til stør­ste Ære sige, At hand sit Amt for­staar.« Ordet kunne også betegne 'en gruppe af embedsmænd, der tilsam­men leder en vis gren af statens for-

15

--

': .. - ..... _..-

Her ses de fem nye amter (ups, regio­ner). Kort fra www.detnyedanmark.dk.

valtning' (jf. vore dages statsamt). Distriktsbetydningen af amt er for­mentlig afledt af denne betydning.

Strukturreformen er en reform, og så skal der signaleres fornyelse - også sprogligt. Det er klart. Ordet amt overlevede ganske vist kommunalre­formen i 1970. Men nu går den altså ikke længere.

Fyndige enstavelsesord får vi lø­bende nye af, især i form af akrony­mer: RUC, RAM, D]ØF, DAB ... Så strukturreformen kommer ikke til at ramme den typiske ordstruktur i dansk. Og amt kan så slutte sig til len, birk og herred og andre bedagede di­striktsbetegnelser hvis betydning de fleste danskere kun har en vag fore-stilling om. H]

16 MÅL OG MÆLE 4 · 2004

Gensidig oplæsning og børns ordforråd

En lille gruppe af de ældste børneha­ve-børn sidder klar til at få læst op af bil­ledbogen Den mageløse melodi (Don Gilmor og Marie-Louise Gay, Borgens Forlag, 1996 ). Børnene kender godt bogen, for de fik den også læst op i går, rnen i dag skal de selv være med til at fortælle, hvad der sker i bogen, og hvad de ser på billederne. Under­vejs i oplæsningen stopper pædago­gen derfor op og stiller spørgsmål som for eksempel: »Hvad sker der så?« eller »hvad prøvede Frederik nu at spille på?« (se illustrationen).

Børnene bliver opmuntret til at for­tælle med på historien med deres egne ord, men også til at bruge de nye ord, der findes i bogen. I Den mageløse melodi er der flere ord, som normalt kun få s-6-årige kender, fx klarinet, banjo og dirigent. Derfor snakker bør­nene og pædagogen også om, hvordan instrumenterne ser ud, og hvordan de lyder.

Denne form for oplæsning kaldes 'dia­logisk oplæsning' og går i al sin en­kelthed ud på, at børnene inddrages aktivt, når de får læst op af billedbø­ger. Børnene svarer på spørgsmål og fortæller selv om billederne og dele af historien. Den voksne opmuntrer bør­nene til at bruge sproget ved at stille åbne spørgsmål, der ikke bare kan be-

svares med ja eller nej, og ved at støtte børnene i at sige lidt mere,

end de umiddelbart gør. Dialogisk oplæsning er blevet af­

prøvet med de ældste børn i tre dan­ske børnehaver i forbindelse med forskningsprojektet 'Dialogisk oplæs­ning i børnehaver' på Learning Lab Denmar k. Fire billedbøger blev læst op hver tre gange i løbet af tre til seks uger. Første gang blev bøgerne bare læst op, men anden og tredje gang var børnene selv med til at fortælle histo­rierne. To andre børnehaver deltog også i projektet, men her fik børnene ikke mulighed for selv at fortælle om historierne og billederne undervejs i oplæsningen. Formålet med projektet var nemlig at sammenligne dialogisk oplæsning med almindelig oplæsning for finde ud af, hvilken betydning det dialogiske aspekt har for børns tileg­nelse af nye ord fra billedbøger.

Oplæsning er ikke nok Når børnene og den voksne i eksem­plet ovenfor taler om de forskellige instrumenter, Frederik prøvede at spille på, får børnene mulighed for ikke blot at høre de nye ord læst op, men også for at høre de nye ord i for­skellige sproglige sammenhænge, få ordene forklaret og bruge ordene selv. Dette er sandsynligvis en del af forklaringen på, hvorfor de børn, der i

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

I løbet af de næste måneder prøvede Frederik næsten alle orkesterets instrumenter. Oboen lød som en syg, hylende hund. Violinen lød som to katte, der var oppe at slås. Han prøvede en saxofon, en xylofon og en vibrafon. Trompeten lød som en spyttende frø. Banjoen lød som en stegepande, der faldt ned fra et højhus. Celloen lød som fire slanger, der skændtes, så det hvislede.

Fru Pipkin gav Frederik en fløjte og så forventningsfuldt på ham. Han blæste i den, men der

Under den dialogiske oplæsning spurgte pædagogen børnene: »Hvad prøvede Frederik at spille på?cc- Hun pegede på instrumenterne et efter et og forestillede at spille på dem.

17

den omtalte undersøgelse blev inddra­get aktivt i oplæsningen, lærte flere nye ord fra billedbøgerne end de børn, der hver gang fik læst bøgerne al­mindeligt op.

Før og efter oplæsningerne af de fire billedbøger blev børnenes kend­skab til15 ord fra bøgerne vurderet. Før oplæsningerne var ordene ukend­te for de fleste. I genhemsnit kendte børnene, der deltog i dialogisk oplæs­ning 1,2 ord, mens den anden gruppe kendte 2 ord. Efter oplæsningerne derimod kendte de børn, der havde deltaget i dialogisk oplæsning næsten s ord i gennemsnit (højst n ord),

mens de børn, der havde fået læst al­mindeligt op hver gang, kun kendte knapt 4 ord i gennemsnit (højst g ord). Selvom begge grupper børn altså lærte nye ord fra billedbøgerne i løbet af oplæsningsperioden, ser det ud til. at oplæsningen havde større betyd­ning for børnenes tilegnelse af nye ord, hvis børnene var aktive medfor­tællere af bøgerne. Forskellen på, hvor mange nye ord de to grupper lærte, var statistisk signifikant.

Nogle børn lærte mange nye ord fra billedbøgerne, andre kun et enkelt el­ler ingen. Umiddelbart ser det ud til, at de børn, der i forvejen kendte

18

mange ord, også lærte flere ord. Nogle ord var der mange børn der

lærte, fx skrivemaskine, banjo, ildflue og gøgler. Andre var sværere at lære, fx Europa, atlas, munk og cello. Det kan skyldes flere ting. Blandt andet kan det have spillet ind, hvor ab­strakte ordene var, hvor tæt på børne­nes erfaringsverden, de var, og hvil­ken plads ordene havde i historierne og i samtalerne.

Nu er det måske ikke så afgørende, om børn på s år kender ordet munk. På den anden side er et godt ordforråd vigtigt for forståelsen af det talte sprog, ikke mindst når børnene kom-

MÅL OG MÆLE 4 · 2 004

mer i skole, og ordforrådets størrelse er også med til at forudsige førskole­børns senere læsefærdigheder. Særlig vigtigt er et godt ordforråd, når bør­nene skallæse og forstå mere avance­rede tekster end dem, de møder de første skoleår.

Undersøgelsens resultat bryder med den udbredte opfattelse, at børn automatisk lærer sprog og senere bli­ver gode læsere, hvis de får læst me­get op derhjemme og i institutionen. Den måde, der læses op på, ser ud til at have større betydning for, hvor me­get oplæsningen styrker børnenes sprog, end hvor meget der læses op.

Man kan også prøve hjemme Læs samme bog flere gange. Børn elsker gentagelser, og når børnene ken­der en historie godt, kan de selv være med til fortælle den. De kan også bedre koncentrere sig om at lege med ordene.

Inddrag barnet aktivt i oplæsningen på forskellige måder :

• Stil spørgsmål til historien, der opmuntrer barnet til at fortælle med sine egne ord: »Hvad skete der så?« eller »nu har jeg fortalt om denne side, nu er det din tur til at fortælle, hvad der sker her«.

• Lyt efter, hvad barnet svarer, og udvid evt. barnets svar ved at gentage det og tilføje ny information eller ved at stille uddybende spørgsmål: »Hvad så de i Afrika?«. Barn: »En løve«. Voksen: »Ja, og hvad så de mere?« eller »ja, og de så også en elefant og en ... «

• Tal om, hvad der sker på billederne.

• Prøv at gøre det samme som figurerne i bogen. Hvis der for eksempel er en, der spiller på fløjte, så lad som om, I også spiller på fløjte.

• Leg med ordene i bogen. Prøv for eksempel at sige dem langsomt og i stavelser, mens I klapper hver stavelse.

M Å L OG MÆLE 4 · 2 004

De fleste har nok gjort sig den erfa­ring, at man bedst lærer nye ord eller et nyt sprog ved at bruge det. Det samme gælder for børn. De lærer nye ord ved at bruge dem aktivt. Set i det lys er det måske ikke overraskende, at de børn, som i undersøgelsen fik læst op dialogisk, lærte flere nye ord fra bøgerne end de børn, der fik læst al­mindeligt op.

Ro-bot-sprog Projektet afprøvede også en form for oplæsning, der retter børnenes op­mærksomhed imod de enkelte lyde i ord. Det foregår på følgende måde: Inden oplæsningen af en billedbog, børnene kender, får de at vide, at en robot har tryllet nogle af ordene ud af bogen. Børnene kan trylle dem ind i bogen igen ved at sige ordene på 'ro­botsprog'. Det vil sige opdelt i sta­velser. Efter børnene har øvet sig på at sige ordene i stavelser, læser pæda­gagen bogen op igen. Hver gang hun kommer til et af de ord, robotten har tryllet ud af bogen, holder hun en pause. Mens hun peger på billedet af det pågældende ord, siger børnene det i stavelser i kor.

Formålet med forsøget var at af­prøve, hvordan oplæsning, der for de fleste er forbundet med noget hygge­ligt og rart, kan bruges på en ny måde, der i højere grad styrker børne­nes opmærksomhed på ordenes en­kelte lyde. Ifølge en lang række under­søgelser er det en væsentlig forud­sætning for at lære at læse. Selvom der er noget træning over denne form for oplæsning, syntes de fleste børn

19

og pædagoger fra projektet, at det var sjovt, og flere børn begyndte spontant at sige ord i stavelser, også uden for samlingerne. Det tyder også på, at børnene fik en større fornemmelse for de enkelte lyde i ord.

Den sorte børnehave? Projektet »Dialogisk oplæsning i bør­nehaver« er en del af et større projekt om »læring i dagtilbud«. Regeringens nye lov om, at alle dagtilbud skal ind­føre læreplaner, har skabt en del de­bat. Politikere og visse forskere er blandt dem, der presser på, for at børn skallære mere, også før de be­gynder i skolen. På den anden side kan indvendingen mod læreplanerne være, at læring og læreplaner hører til i skolen og ikke i børnehaven.

Oplæsningsprojektet viser imidler­tid, at læring i børnehaven ikke behø­ver at betyde, at traditionel skole­undervisning flytter ned i børnehaven og »tager barndommen fra børnene«. Tværtimod er det muligt at bruge ak­tiviteter, der allerede foregår i børne­haven og hjemme hos forældrene, på nye måder, der er lærerige og sjove for både børn og voksne.

Mette Nygaard Jensen (f. 1975) Cand. mag., forskningsassistent ved Learning Lab Danmark

(En tidligere udgave af art iklen har væ­ret bragt i Quarterly, Learning Lab Den­marks tidsskrift)

20 MÅL OG MÆLE 4 · 2004

Et net af ord- ordnet. dk

»Kongen havde besluttet, førend man skred til det Yderste, at forsøge alle lemfældige Midler«. Sådan skriver forfatteren Carsten Hauch i romanen Guldmageren fra 1836. Hans brug af ordet lemfældig kan nok få en og an­den til at rynke panden og gribe til ordbogen efter en forklaring. Ifølge Ordbog over det danske Sprog betyder ordet:

»omhyggelig for ikke at anrette (større) ødelæggelser, skade, gaa for haardt frem mod en olgn.; som tager forsigtigt, blidt ell. lempeligt, mildt paa noget«

Forklaringen vil sikkert undre en del moderne brugere. I en ny ordbog som Den Danske Ordbog markeres denne betydning da også som sjælden, og i stedet gives som den første betyd­ning : »ikke omhyggelig nok; skødes­løs, sjusket«.

Det må ikke forstås sådan at den ene ordbog dermed har ret, mens den anden tager fejl. Tværtimod. For spro­get ændrer sig som bekendt med ti­den: Nye ord kommer til, gamle går af brug, og eksisterende ord skifter be­tydning. Hvilken ordbog man skal be­nytte, afhænger i høj grad af den tekst hvori det pågældende ord optræder, og hvornår den er skrevet. Derfor er begge de nævnte ordbogsværker nød­vendige. Og derfor arbejdes der nu på

at give adgang til artiklerne i begge værker i et integreret elektronisk op­slagsværk på internettet, ordnet. dk.

Betegnelsen net er naturligvis ingen tilfældigt valgt metafor for World Wide Web - internettet. Det består som bekendt af et enormt antal hjemmesider knyttet sammen af et virvar af forgreninger og indbyrdes forbindelser- links. Og ligesom ed­derkoppens net har det ikke nogen på forhånd fastsat størrelse; det er flek­sibelt, lader sig strække og kan udvi­des med stadig flere tråde når der er behov for det.

På tilsvarende måde kan metaforen bruges om sprogets byggeklodser: Også sproget består af et enormt an­tal enheder, nemlig ord og udtryk, som står i forbindelse med hinanden - grammatisk og leksikalsk. Så når man vil beskrive det danske sprog som et ordnet system af enheder og forbindelser i et opslagsværk på inter­nettet, ja, så har man- et ord-net.

Der er flere forskelle på at publi­cere elektronisk og til papirmediet. En meget vigtig forskel er at plads så godt som ingen rolle spiller i elektro­niske publikationer. Hvis det fx drejer sig om en onlinetjeneste på internet­tet, skal udbyderen måske have lidt flere bytes på sin server og også være omhyggelig med at sikre at søgehas­tigheden ikke forringes hvis den un-

MÅL OG. MÆLE 4 · 2004

derliggende base er meget stor, men det er som regel et problem der er til at løse både teknisk og økonomisk. For brugeren, derimod, gør det ingen forskel om basen indeholder tusind poster eller to millioner: Enten finder man det man søgte, eller også gør man ikke.

En triviel konstatering, måske, men en der har store konsekvenser for hvordan man laver ordbøger og andre opslagsværker til nettet. Ordbogsre­daktører er fra tidernes morgen ble­vet oplært til at økonomisere med den sparsomme plads og har altid nøje måttet afveje detaljeringsgraden i be­skrivelsen med hensynet til hvor me­get oplysningerne fylder. Men sådan er det ikke længere når man publice­rer elektronisk. Her er altid plads til en til: flere opslagsord, flere citater, flere betydninger - ja, mere af hvad som helst.

Flere opslag på en gang Når man dernæst betænker at me­

diet gør det muligt at afsøge flere ba­ser samtidig, sådan som det sker i webportaler eller vha. søgemaskiner, er det forståeligt at man med mellem­rum har kunnet høre forskellige - vi­sianære eller vidtløftige, afhængigt af øjnene der ser - forslag om at oprette et stort, fælles site hvorfra man kan søge og få viden om hvad som helst der er ordnet systematisk i artikel­form på dansk. Hvis man fx vil slå or­det kartoffel op, skal man kunne få en ordbogsforklaring på ordets betydning og brug i sproget; en leksikonartikel beskriver kartoflens biologiske egen-

21

skaber, dens kultur- og dyrknings­historiske udvikling og giver oplys­ninger om sygdomme, produktion og anvendelsesmuligheder, mens man i en kogebog kan finde opskrifter på retter med kartofler. For andre ord kunne det være relevant med artikler fra manualer, lovsamlinger, atlas, you name it - det er altså intet mindre end den virtuelle grønspættebog man forestiller sig.

Tanken er fascinerende og måske slet ikke så langt ude som det umid­delbart kan lyde. Netop fordi netpubli­cering har den styrke at et værk kan vokse gradvis ligesom spindelvævet der vokser i takt med at stadig flere tråde spindes. Man kan godt begynde med lidt og så fylde mere på siden hen. I Det Danske Sprog- og Littera­turselskab ( DSL) har vi gjort os nogle lignende tanker, i et mere beskedent perspektiv ganske vist, men alligevel. DSL har i tidens løb været involveret i et stort antal udgivelser, dels inden for den klassiske danske litteratur, dels i beskrivelser af dansk sprog i form af ordbøger. I de senere år har DSL også beskæftiget sig med elektro­nisk udgivelse, specielt med udarbej­delsen af Korpus 2000, en tekstsam­ling hvor man kan slå ord og udtryk op og som resultat få ordnede lister med eksempler taget fra autentiske sprogprøver samt foretage forskellige sproglige undersøgelser.

DSL ønsker at gøre flere af sine ud­givelser tilgængelige for offentlighe­den på internettet, og netop sådan at der er forbindelse mellem dem. Man skal kunne slå et ord op og få en for-

22

klaring på ordets betydning og brug sådan som det er i dag, eller som det var på et bestemt historisk tidspunkt hvis det er en ældre tekst man sidder med. Fra ordbogsartiklen skal man kunne bevæge sig videre til en kor­pusdel hvis man ønsker at foretage yderligere undersøgelser eller finde flere belæg på ordet i tekster fra den periode man er interesseret i. Og om­vendt hvis man som litterært interes­seret er i færd med at læse en tek­studgivelse, skal man kunne klikke sig til en ordbogsartikel på de ord i tek­sten som man gerne vil have forkla­ret. Den endelige vision er at have en base med ordbogsartikler der beskri­ver hele sproget fra runedansk til nu­tiden, med korpusværktøj og tekstek­sempler fra hele den sproghistoriske periode og med mulighed for at be­væge sig frit mellem de enkelte dele.

Men som sagt, man kan sagtens be­gynde med noget mindre end det fuldt udbyggede system. Takket være mid­ler fra Carlsbergfondet og Kulturmi­nisteriet og med støtte fra Det Elek­troniske Forskningsbibliotek er DSL nu gået i gang med at spinde de første tråde ved at udvikle et elektronisk op­slagsværk som i første omgang skal samle tre af selskabets udgivelser og gøre dem tilgængelige fra en hjemme­side. Det man i første omgang skal få adgang til når man klikker sig ind på siden www.ordnet.dk, er data fra Den Danske Ordbog og Korpus 2000 samt en digital version af Ordbog over det danske Sprog (inklusive supplement). Hermed vil brugeren få adgang til en fyldig beskrivelse af ordforrådet i

M Å L OG MÆLE 4 · 2004

dansk fra omkring 1700 til i dag, sam­tidig med at det bliver muligt at få supplerende oplysninger og foretage egne sproglige undersøgelser af det moderne sprog. Værket skal desuden give mulighed for at foretage andre typer af undersøgelser i ordbogsmate­rialet end det der kendes fra papirord­bøgerne. I det følgende præsenteres projektets enkelte dele og de søgemu­ligheder man kan tænke sig i det elek­troniske opslagsværk.

Ordbog over det danske Sprog i elektronisk form Det femte og sidste supplementsbind til Ordbog over det danske Sprog (ODS) er netop færdiggjort og udsen­des i begyndelsen af 2005. Dermed er sidste punktum sat for et monument i dansk ordbogshistorie, men heldigvis slutter historien ikke her. Med ordnet­projektet bliver der også en plads til ODS i den digitale tidsalder, og en vig­tig del af projektet bliver at digitali­sere det gamle papirværk, flette det sammen med supplementsbindene til et samlet værk og gøre det søgbart via ordnettet. Dermed går et længe næret ønske i opfyldelse, idet DSL gennem snart mange år har haft planer om at få digitaliseret vores store nationale ordbog på samme måde som det alle­rede er sket for ODS' søsterordbøger inden for det germanske sprogom­råde, Oxford English Dietiana ry i Eng­land, Svenska Akademiens Ord b ok i Sverige, Het Woordenboek der Neder­landsche Taal i Holland og brødrene Grimros Deutsches Worterbuch i Tysk­land. Det har selvfølgelig den fordel at

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

DSL kan lære af de dyrekøbte erfa­ringer som pionererne på området har indhøstet, og anvende en gen­nemprøvet model. For eksempel har der ikke været den store tvivl om at indtastning langt er at foretrække frem for OCR-scanning. Vi har valgt den model som blev fulgt af den se­nest digitaliserede af de ovennævnte ordbøger, den tyske Deutsches Worter­buch, og samarbejder med den insti­tution ved universitetet i Trier som var ansvarlig for det tyske projekt. Selve indtastningen udføres af et firma i Kina som har specialiseret sig i netop denne type opgaver. Ud over at kinesisk arbejdskraft er billigere end dansk, har det vist sig at det fak­tisk er en fordel at indtasterne ikke selv behersker det sprog de skal kopi­ere. En vigtig pointe er desuden at ki­neserne indtaster manuskriptet i to uafhængige versioner, hvorefter de to versioner sammenlignes automatisk ved en efterbehandling i Trier. Denne metode sikrer en så lav fejlprocent (der estimeres 99,999 % korrekthed, eller 1 fejl pr. wo.ooo typeenheder) at den manuelle korrekturlæsning kan undværes, og det er især denne pro­ces der er resursekrævende hvis man vælger scanneløsningen.

Efter den første fase, rådigitalise­ringen, overtager DSL de typografisk opmærkede filer og kan påbegynde den indholdsmæssige del af projektet: opgaven med at fortolke de typogra­fiske oplysninger og omsætte dem til artikelstrukturens delelementer. Det er nødvendigt for at kunne lagre ord­bogsdataene i en digital struktur der

23

muliggør tværgående søgninger i ord­bogens oplysninger, af typen »hvilke ord i dansk er indlånt fra arabisk?« el­ler »find alle de citater der har H. C. Andersen som kilde«. Den anden store opgave for DSL bliver at flette det oprindelige ODS-manuskript sam­men med ODS-supplementet så alle de senere tilføjelser og ændringer indgår på rette sted i strukturen. Supplementet selv er naturligvis ble­vet udarbejdet elektronisk og skal altså ikke først digitaliseres, men sammenfletningen udgør ikke desto mindre en betydelig udfordring som man ikke skal undervurdere.

Den Danske Ordbog og Korpus 2000

Korpus 2000 findes som en eksiste­rende hjemmeside (korpus.dsl.dk); Den Danske Ordbog er blevet udarbej­det elektronisk, og derfor er der for disse to projekters vedkommende ikke det samme behov for en omfat­tende forbehandling som i ODS' til­fælde. Men det betyder ikke at der er tale om uforanderlige størrelser. Tværtimod er det som nævnt inter­nettets natur og store styrke at det er dynamisk og hele tiden ændrer sig. Sådan bør det også være med ord­bogs- og korpusdata. Ordnettet skal løbende forsynes med nye artikler og tekster så det vedligeholdes og holder sig ajour med den sproglige udvikling. Og når plads ikke spiller nogen næv­neværdig rolle i elektronisk publice­ring, er det ikke nødvendigvis alene den nyeste del af ordstoffet der skal suppleres. En ordbog der beskriver al-

24

menordforrådet, indeholder i sagens natur en stor mængde ord som mo­dersmålstalende udmærket kender i forvejen og derfor ikke vil have brug for at slå op. Ordbogen kan derfor med nogen ret bebrejdes at den stop­per netop der hvor de fleste har brug for at kunne slå op, nemlig ved de ord man ikke kender, fx fordi de er sjæld­ne eller tilhører et specielt fagområ­de. Det kan man råde bod på i et elek­tronisk værk hvor pladsen ikke er af­gørende. Dog er det vigtigt at artiklen så forsynes med en markør der viser at ordet er sjældent.

For korpusdelen gælder det ligele­des at det er vigtigt at supplere med tekster løbende og ikke nødvendigvis alene nye tekster, men også gerne bagud i tid for at tilvejebringe et ef­fektivt redskab til at undersøge spro­gets udvikling over tid. Selvom det ikke indgår i projektets første fase, er det et ønske der prioriteres højt på længere sigt. Et oplagt materiale lig­ger allerede tilgængeligt i Arkiv for Dansk Litteratur (www.adl.dk), en samling skønlitterære tekster af klas­siske, danske forfattere, udarbejdet i et samarbejde mellem DSL og Det Kongelige Bibliotek, og velegnet som kilde til yderligere belæg for en over­vejende litterært baseret ordbog som ODS.

Hjemmeside og søgemuligheder Det er ikke blot sproget og ordene der hele tiden ændrer sig. Det gør også teknikken og dermed de muligheder den betinger. I ordnet. dk vil vibe-

MÅL OG MÆLE 4 · 2 004

stræbe os på at udnytte mediets mu­ligheder så man ikke blot får adgang til at se den trykte bogs sider på en computerskærm. Det har allerede væ­ret nævnt at det digitale format giver mulighed for tværgående søgninger i artiklernes oplysningstyper. Den slags avancerede søgninger skal det være muligt at udføre ved hjælp af ordnet­tet, og det samme gælder naturligvis fritekstsøgning og søgning med joker­tegn og forskellige logiske operatorer.

Sammenkoblingen med korpustek­ster skal også udnyttes, ikke blot som en generel facilitet hvor man med et klik kan skifte mellem ordbogs- og korpussøgning, men gerne i mere in­tegreret form så man kan få yderli­gere oplysning netop på det sted i en artikel man befinder sig. Det kan være forespørgsler som disse: »Hvor­dan er fordelingen mellem alternative bøjningsformer af et bestemt ord?« (fx når man befinder sig i bøjningsde­len til artiklen kursus - bør man skrive kurset, kursusset eller kursu­set?), »hvilke ord bruges typisk som subjekt og objekt for 'sluge'?" (når man i artiklen for verbet 'sluge' læser konstruktionsoplysningen NGN sluger NGT) eller »giv mig flere citateksemp­ler med dette ord end der er nævnt i artiklen«.

Resultatet af disse forespørgsler skal ikke redigeres af ordbogens re­daktører, men fremkomme som resul­tat af en automatisk undersøgelse der foretages på stedet. Resultatets kvali­tet hænger derfor sammen med hvil­ke typer undersøgelser det er muligt at udføre. De nævnte spørgsmål stil-

MÅL OG MÆLE 4 · 2004 25

Se, hvordan vi bruger sproget - slå op i Korpus2000!

Indtast ord eller vending:

Hvad er Korpus 2000? Et digitalt opslagsværk, der viser, hvor­dan dansk sprog faktisk bliver brugt - i dag og for lO lir siden. Opbygget om­kring en kæmpe samling tekster med langt over SO millioner ord. Den største og eneste samling af sin art i Danmark. Frit tilgængelig for alle!

ler nemlig forskellige krav til hvordan de bagvedliggende korpustekster er opmærkede. For at få et pålideligt svar på fordelingen af bøjningsformer kræ­ves det at teksterne er blevet opmær­ket morfologisk (eller tag g et, som det hedder i fagsproget) så systemet gen­kender forskellige bøjningsformer som hørende til den samme grund­form. Spørgsmålet om sætningsled kræver at teksterne også er blevet op­mærket syntaktisk (eller parset, som det også kaldes). Endelig kræver det sidste spørgsmål at korpus er betyd­ningsopmærket - hvis man vel at mærke er interesseret i eksempler på en helt bestemt betydning af et ord med flere betydninger. DSL's korpora er i deres nuværende form opmærket både morfologisk og syntaktisk, men ikke betydningsmæssigt; så vidt er sprogteknologien endnu ikke kommet.

Benchmarking ••• ... er et af 1990'ernes nye ord i dansk. Vi har sammenlignet Korpus 90 og Korpus 2000 og lavet en liste over ord, som fik stor udbredelse i 1990'erne.

En anden facilitet der står højt på ønskelisten, er at få ordene udtalt af en stemme. Det er en af de helt op­lagte fordele ved mediet og vil være et stort fremskridt for de mange menne­sker som har svært ved at afkode lyd­skriftens specielle tegn nøjagtigt. Men også det er til dels et spørgsmål om den rette teknologi på det rette tids­punkt.

Endelig satser vi på også at kunne tilbyde forskellige former for begrebs­orienterede søgninger. Det er jo sådan at der i forvejen, direkte eller indi­rekte, er indeholdt mange oplysninger om ordenes indbyrdes forbindelser i en ordbog. Der oplyses om synony­mer, antonymer og nærtbeslægtede ord. Mange definitioner er udformet sådan at de udpeger det nærmeste overbegreb og specificerer det med særlige kendetegn: En kasket er en

26

hovedbeklædning med skygge foran og flad eller hvælvet puld. Der findes andre former for hovedbeklædning som brugeren kunne være interesse­ret i at se. Og de findes jo i ordbogen i forvejen; ordene er blot arrangeret sådan at man ikke kan finde dem hvis man ikke kender dem på forhånd. Be­tydningsordbøger er opbygget sema­siologisk: Vi kender ordet, men ønsker oplysning om dets betydning. Den type søgning vi her taler om, er den modsatte: Vi kender betydningen ( hovedbeklædning) og ønsker at få oplyst de forskellige betegnelser for den. Sådan en ordbog kaldes onoma­siologisk.

Normalt finder man den slags op­lysninger i en tesaurus, en begrebs­ordbog eller i et krydsogtværsleksi­kon, men da oplysningerne som sagt allerede er indeholdt i ordbasen, er det nærliggende at gøre dem søgbare ved hjælp af en særlig søgefunktion. Det kræver ganske vist en ikke ubety­delig redaktionel bearbejdning at be­skrive det net af betydningsforbin­delser der er mellem sprogets ord, i en form så det bliver elektronisk søg­bart. Derfor indleder DSL i 2005 et samarbejde med Center for Sprog­teknologi ved Københavns Universitet om at skabe et sådant sprogteknolo­gisk betydningsnet (projektet DanNet, finaniseret af Statens Humanistiske Forskningsråd) på grundlag af Den Danske Ordbogs artikler. Resultatet vil - foruden anvendelsen til begrebs­orienterede søgninger i ordnettet -også kunne benyttes mere generelt inden for forskellige former for intelli-

MÅL OG MÆL E 4 · 2 004

gent informationshåndtering i sprog­teknologiske it-systemer, fx til ind­holdsresumeer af tekster eller til be­grebs- og emnesøgninger med søge­maskiner i stedet for søgning alene på tekststrenge.

Tidsramme De her nævnte muligheder skal tages med de forbehold der knytter sig til et projekt i en indledende fase. De er ud­tryk for hvad vi anser for både vigtigt og realistisk at gennemføre, men vi kender naturligvis ikke fuldt ud om­fanget af de udfordringer der vil opstå undervejs . Efter planen vil de første tråde til ordnettet allerede kunne ses til foråret 2005, hvor DSL offentliggør en ny og forbedret version af Korpus 2000. Og når de bærende tråde for al­vor er spundet i løbet af et par år, måske allerede før, vil selve ordnettet kunne lanceres i en version hvor der vil være fuld adgang til samtlige ODS­artikler, i første omgang dog sandsyn­ligvis med reduceret søgefunktionali­tet og uden at sammenfletningen med supplementsartiklerne er gennem­ført. Derefter vil stadig flere tråde gradvis komme til indtil ordnettet med udgangen af 2009 skal være ud­bygget og funktionsdygtigt. For en god ordens skyld skal jeg understrege at tjenesten stilles gratis til rådighed i projektperioden. Om det også kan ske efter 2009, ligger ikke fast på nuvæ­rende tidspunkt.

Lars Trap-jensen (født 1960) ledende redaktør, Det Danske Sprog­og Litteraturselskab

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

Jul på mange sprog

Vi ved, hvadjulen er; men hvor kom­mer ordet jul fra? Hvad hedder juleaf­ten og julemanden på andre sprog, og hvordan ønsker man hinanden glæde­lig jul på andre af sprogene i Europa? Det er nogle af emnerne for denne korte artikel, hvor jeg ser på jul i de mest kendte europæiske sprog, fra Finland i nord, Grækenland mod syd, Portugal mod vest, og Rusland mod øst.

Sig jo Ily til din jul? Ordet jul har ifølge de etymologiske ordbøger en omstridt oprindelse. Men de er dog enige om, at det kommer fra gammeldansk ivl og oldnordisk j ol. Der er heller ikke tvivl om, at j61 er oprindelsen til engelsk yule, som sta­dig findes i yuletide ('juletid') og i yule log (en brændeknude, som iflg. gam­mel skik lægges på ilden juleaften). Det er også oplagt, at finsk joulu ( 'jul') er lånt fra en form af det oldnordiske j61.

Det er derimod usikkert, hvor j61 kommer fra. Man har tidligere leget med tanken om, at jul skulle kunne fø­res helt tilbage til indoeuropæisk - til et rekonstrueret ord, der også havde med det moderne ord hjul at gøre. Man kunne tænke sig et hjul, der drejer, altså årsskiftet, »århjul« eller »hjulår«. Om denne ide siger den ety­mologiske ordbog The Concise Dictio-

27

n a ry o f English Etymology dog, at den er »perfectly futile and explains not­hing« ('aldeles nytteløs og intet for ­klarer') .

Men hvis vi går tilbage til oldnor­disk jo l, så er det muligt, at det har sat sig flere spor i engelsk end blot yule. Visse sprogforskere mener, at det engelske yule er relateret til engelsk yawl ('hyle', fx under en fest), hvortil også det tyske jodelen er relateret (dansk jodle, 'at synge med hurtige skift mellem falset og naturligt stem­meleje' ).

Det er også en mulighed, at j ol skulle være ophav til det engelske jo Ily, 'munter'. For øvrigt kan ordet jollyvirke forstærkende, som fx he is jollyelever ('han er vældig klog ' ), take jo Ily good care ( 'pas nu vældig godt på'). Man kan tænke på en glædes­fest, fordi solen er ved at komme til­bage - lysere dage anes. Deraf begre­berne på dansk julespøg (og nytårs­løjer) (altså en masse skæmt, derfor måske også jo Ily ('munter') af det gamle oldnordiske ord j61. Mere spe­kulativt er det, at jul har forbindelse tillatinsk iocus, 'spøg' og dermed til engelsk joke ( på dansk joker, idet or­det altså egentlig formentlig betyder noget med fest og spøg.

Jul på andre sprog I Norden siger vi jul. Det gælder såle-

des også svenskerne og nordmæn­dene. Og som nævnt siger finnerne joulu, et låneord fra nordisk. ]oulukuu ('december') er egentlig julemåneden, idet finsk angiver de 12 måneder ud fra månedernes aktiviteter (ikke med vores låneord fra latin, januar, fe­bruar, marts osv. For eksempel hed­der juli heinakuu, dvs. 'hømåneden' på finsk . Det kan en passant nævnes, at de slaviske sprog polsk og tjekkisk også betegner de 12 måneder ud fra årets aktiviteter, men ikke altid sammenfaldende, altså ikke ud fra de samme aktiviteter i de to lande.

Med udgangspunkt i latinsk nativi­tas ('fødsel') og adjektivet natalis ('fød­sels-'), har man følgende ord i de ro­manske sprog for at betegne julen, fransk Noel (af natalis),spanskNavidad, italiensk Natale, og portugisisk natal.

En række sprog tager udgangs­punkt i ordet Kristus. Det gælder fx engelsk. Christmas betyder 'Christi messe ', dvs . messe for Kristus. Den lidt kuriøse skrivemåde X mas kan for­klares ved, at engelsk Christ stammer fra det græske christ6s, 'den salvede' (Herrens salvede). hvor c h- står for det græske chi- (udtales som tysk ch som i ich, 'jeg') med skriftligt sam­menfald med det græske chi og vores x, men med forskellig udtale. På hol­landsk hedder jul tilsvarende kerst­mis; mens det på græsk hedder Xris­tujenna, 'Kristi fødsel' .

Også russisk rozdjestv6 betyder 'fødsel', men altså uden at nævne Kristus. Og på posk hedder jul boie narodzenie, hvilket betyder 'guddom­melig fødsel' .

MÅL OG MÆ LE 4 · 2 0 04

Tysk indtager lidt af en særstilling med Weihnachten ('hellige nat'). Weih har vi på dansk i vie eller indvie og i vi ('helligdom') i fx Viborg og Odense (af Odins vi, 'Odins helligdom').

Glædelig jul I denne måned lyder denne hilsen så mange gange i Danmark, at hvis man kunne optage en enkelt gennemsnits­families brug af denne hilsen på bånd, ville båndet kunne nå mange gange rundt om et stort juletræ !

På svensk: god jul. Finsk: hyvaa joulua. Engelsk: Merry Christmas. Hollandsk : Prettige Kerstmis Tysk: Frohliche Weihnachten. Spansk: Felices Pascuas ('lykkelig

påske'). Det er ikke en fejl med Pas­cuas, 'påske' (egentlig påske i flertal!) Selv om pascua egentlig betyder påske (især jødernes påske, hebræisk pe­sach, 'passage', om jødernes udgang af Egypten), så betyder Felices Pascuas både 'god påske', 'god pinse' og 'god jul' . På spansk hedder påske derimod Semana Santa, 'den hellige uge'). Pas­cuas bruges følgelig ved alle store be­givenheder i kirkeåret afhængig af, hvor man befinder sig i kalenderåret.

Italiensk: Buon Natale ('god jul'). Fransk: joyeux Noel ('glædelig jul') Portugisisk: Feliz Natal ('lykkelig

jul'). Græsk: kala xristii.jenna ('god Kristi

fødsel'). Russisk: ( Pozdravljaju v as, 'jeg lyk­

ønsker Dem' ) s prazdnikom rozdjestva, 'med festen for fødselen'.

Polakkerne siger: Wesolych swi{!tat,

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

'(jeg ønsker Dem) en munter hellig fest'.

Julemanden Forgængeren for den danske julemand var julenissen (ordet nisse af fornav­net Niels) og julevætten og julebuk­ken. Vætten er et overnaturligt væsen

På svensk kaldes julemanden jultomte.

Engelsk: Santa Claus (af græsk nikolaos, 'folkets sejr'. Nikolaos er også oprindelsen til dansk Niels, Nicolaj, nisse, Klaus og Claus. Klaus eller Nicolaos går også igen i polsk.

Tysk: der Weihnachtsmann.

Hollandsk: de Kerstman.

Fransk: Le Pere Noel.

Spansk: El Papa Noel eller San Nicolas.

Italiensk: Il Babbo Natale (Babbo er kæleord for papa).

Portugisisk: Papa de Noel, Pa­pai Noel.

Græsk: O a j os vasilis ( vasilias) ('den hellige konge', en af de Hellige Tre Konger).

Finsk: ]oulu-pukki.Russisk: djed moroz ('bedstefar frost').

Polsk: San Mikofaj (med m).

29

i menneskelig skikkelse; ordet kom­mer af oldnordisk vettr, 'ting' eller 'væsen' (egentlig 'hvad der tales om'). En vætte er på tysk Wicht ('en fyr' el­ler 'en nisse'), svarende til engelsk wight (gammelt ord for menneske), whit ('en ting') som i not a whit, 'intet overhovedet'. Ordet findes også i sla­visk ve sti ('ting'), samt i latinsk vox ('stemme') og vokal.

Juleaften På svensk hedder den julafton.

På engelsk: Christmas Eve ( eve fin­des i det danske ord aften, i dialekt (god )awten).

Tysk: Heiligabend eller Heiliger Aben d.

Hollandsk: Avond voor Kerstmes ('aftenen før kærtemessen' (formo­dentlig kærte ! )

Fransk: la veille de Noel ('aftenen for jul') ( veille af latinsk vigilia, 'våge­aften'). Lillejuleaften hedder på fransk l'avant-veille de Noel.

Spansk: la Nochebuena ('den gode aften'). Lillejuleaften hedder la vispera de Nochebuena ( visperaer dansk-la­tinsk vesper, 'aften').

Italiensk: sera della vigilia diNatale ('jule-våge-natten').

Portugisisk: avesperade Natal eller a noite de N a tal ('julenat')

Græsk: Pararnani Xristujenna ( 'dvæ­len' eller 'ophold ved Kristi fødsel').

Finland: jouluaatto ( aatto, 'aftenen før').

Russisk: Sotjelnik. Polsk: wigilia også wilia Bozego na­

rodzenia ('dagen før den guddomme­lige fødsel').

30

Jul i det katolske Spanien Til sidst kan jeg give et eksempel på juleord i et katolsk land, Spanien -med større eller mindre forskel mel­lem traditionerne at fejre julen på. Nogle nøgleord i forbindelse med jul i Spanien kunne være:

La misa del galla, messen ved første hanegal, hvor man går til midnats­messe.

Julekrybbe: I Spanien taler man både om om pesebre, nacimiento og bel en. Pesebre er en krybbe (for heste) (fra latinsk præsæpis, egentlig 'om­råde med hegn foran'). Nacimiento er 'fødsel'. Og bel en er en forkortelse for Bethlehem, som egentlig betyder 'brødhuset' på hebraisk ( beit 'hus', læxæm 'brød'). Alle tre gloser er ek­sempler på begrebet pars pro toto ('del for helheden'), da de jo hver især oprindelig betegnede en enkelt detalje ved den hellige julehistorie. Alle tre gloser betegner nu julehistorien i sin helhed.

En anden ting, der påkalder op­mærksomheden, hvis man gæster Spanien i julen, er det spanske stats­lotteri, La Leteria Nacional, hvor alle gør sig forhåbninger om at vinde el (premio) gordo, 'det fede lod'.

Det bør nævnes, at børnene først får gaver den 6. januar. De uddeles af julemænd forklædt som De Hellige Tre Konger, i spansk version Baltasar, Caspar og Melchor.

Hvad julemenuen angår, så er der tradition for kalkun og turr6n, en slags meget hård mandelkage (som de vigtigste retter.

Det kan til sidst siges, at juletræet

MÅL OG MÆLE 4 · 2004

vinder mere og mere indpas hos spanske familier, nok under på­virkning fra de mange nordboer, som har slået sig ned i Spanien. Modsat er de såkaldte julekrybber blevet al­mindelige i Danmark, især i storma­gasiner og større forretninger, og efterhånden også i en del private hjem.

Hermed ønsker jeg alle læserne en glædelig jul!

Knud-Erik Kjær Madsen (f. 1930) tidl. lektor i romanske sprog ved Handelshøjskolen i Aarhus

En tak til Grethe Bergstrøm Højbjerg, med hvem jeg har diskuteret mange de­taljer og som har været min effektive sekretær.

MÅL OG MÆLE 4 · 2 0 04

Sær skrevne ord • Mål og Mæle beder læserne om hjælp

På Københavns Universitet findes et sted, som i daglig tale hedder »Lyn­tryk«. Det er et lokalt trykkeri, som bl.a. fremstiller undervisningskom­pendier - i rasende fart til en meget lav pris . Officielt hedder det Kopiser­vice.

Sådan står der dog ikke på skiltene. Jo flottere og dyrere , de er, desto længere er der mellem leddene i det sammensatte navn, og desto mere forkerte er skiltene på sin vis. Heller ikke på det institut, som Kopiservice er vokset ud af. skriver man altid Ko­piservice rigtigt . » ... det er slut med brug af Kopi Service, hvor lærere hidtil har kunnet få ... « (Thomas Bredsdorff i Nordlys, Medarbejderblad på Institut for Nordisk Filologi, april 2001).

Hvornår bliver ord fejlagtigt skrevet i to? I det foregående nummer af Mål og Mæle blev det klart, at en del af læ­serne var endog stærkt irriterede over sådanne fejlagtige opdelinger af ord. I redaktionen er vi et par stykker, et mindretal, der tror, at det faktisk kan lade sig gøre at påvirke den sproglige udvikling. Vi tror, at det kan lade sig gøre at øge den almene op­mærksomhed på, hvad der er et ord, og hvad der er flere, fx ved at øge de

31

lærerstuderendes opmærksomhed på emnet og problemet.

Men vi tror også, at en indsats for­udsætter en lidt nøjere indsigt i pro­blemet. Vi må vide mere om, hvilke ord der er særlig udsatte for fejlagtig særskrivning, og i hvilke sammen­hænge de er det. Fremtidige indsatser må så indrette sig efter denne viden, hvad enten der er tale om opgavefor­slag til seminariernes danskundervis­ning, indslag i skolernes sprogdage el­ler sprogminutter i radioen.

Derfor beder vi læserne om hjælp. Vi vil gerne modtage eksempler på ord, som fejlagtigt er skrevet i to. Og vi vil gerne se lidt af ordenes omgi­velser, i det mindste den helsætning ordet stod i. Sådanne enkelteksempler eller hele eksempelsamlinger sendes med alm. post til

Holger Juul. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, Njalsgade 86, 2300 Københavns S,

eller med e-post til

Carsten Elbro på ce@cphling.dk.

Redaktionen

32 MÅL OG MÆLE 4 · 2004

Kopiservice

]o nottere og dyrere skilt, jo mere forkert. Skiltene findes med få meters afstand. Se side 31.