HYDROGEN INNOVATION & RESEARCH CENTRE

2009

◊ Klima og brint - to sider - samme sag ◊ HIRC - visioner og resultater ◊ EU-marked for brændselsceller i mCHP undersøgt. ◊ Hands on - brint i praksis i Island ◊ Om Klima og Brint et 2-sidet interview med Connie Hedegaard. ◊ Brinttog har international interesse ◊ 66 Brintboliger for unge på H2College i Herning ◊ Tankstationer tanker vind i hjul ◊ Brint-bil eventyr ◊ Brint fra svømmehal

Brint kan meget mere end du tror!

www.hirc.dk COP 15 NYHEDSMAGASIN

EU's nye Klimakommissær Connie Hedegaard ser perspektiver i brint og CO2 neutrale løsninger som H2College

2

Klima på dagsordenen Der er fokus på klima, hvilket Klimatopmødet i København har gjort klart for de fleste. Den Danske regering har udmeldt, at de vil arbejde for at Danmark bliver fri af fossile brændstof-fer. USA's præsident Barak Obama har til hen-sigt at investere massivt i udvikling af nye teknologier til klimavenlige energikilder. Regi-on Midtjylland har lanceret en megasatsning på energi og miljø, og Herning Kommune er udnævnt som energiby - en ud af 7 byer i Dan-mark. Klima og Brint Klima og brint er to sider af samme sag. Brint er ideel til lagring af energi. Netop derfor er der brug for fokus på brint og brændselsceller i Danmark. Danmark er jo verdens førende in-den for vindenergi - og brintteknologi kan lag-re den energi indtil den skal bruges. Brintcentret Det er ikke tilfældigt at brintcentret ligger i Herning. Det er i Vestjylland udviklingen i vindenergiteknologi tog sit udgangspunkt. Det var her nogle vestjyske politikere satsede på videreudvikling af miljøteknologi. Og det var her, det var muligt at samle en række virksom-heder, som kunne arbejde sammen, for at blive førende på området. Fortæller Frans Bjørn-Thygesen. I de forløbne to år, hvor Frans Bjørn-Thygesen har været direktør for brintcenteret, har HIRC arbejdet intenst på at samle en række partnere for at se visionen om en brint-by realiseret. "Jeg er stolt af at vi er i front med H2College der i realiteten er det største bygningsværk i

Danmark, der er forsynet med brint-energi fra et samlet system". Frans Bjørn-Thygesen: "Jeg er betroet en utro-lig vigtig stilling, hvor jeg håber fortsat at kunne videreudvikle det netværk, der står bag centeret. De nye politiske vinde internationalt såvel som nationalt, slår på behovet for at gø-re verden uafhængig af fossile brændstoffer. Derfor er det vigtigt at vi udvikler et stærkt netværk, der arbejder målrettet på udvikling af nye teknologier, der kan imødekomme en for-nyet efterspørgsel efter integrationen af nye energiformer".

Den politiske vi lje Man kan ikke komme uden om at HIRC har haft en del udfordringer, idet strukturreformen i det offentlige har påvirket bevillingsstruktu-rerne generelt, fortæller Poul Müller, som er formand for HIRCs bestyrelse. Men via Her-ning kommunes vedvarende satsning, og med opbakning fra region Midtjylland, er HIRC nu

ved at vinde ny opmærksomhed. HIRC indgår nu med fuld kraft i nye projekter ikke mindst

Klima og brint - to sider - samme sag

Frans Bjørn-Thygesen, Direktør

Poul Müller,

Bestyrelsesfor-

mand

HIRCs Bestyrelse

● Region Midtjylland, rrm. Poul Müller (Fmd)

● Dantherm Power, dir. Jesper Themsen (Nf)

● DS Håndværk & Industri, Ove Folmer Jensen

● Risø, Dr. Allan Schrøder Pedersen

● H2Logic, adm.dir. Jacob Krogsgaard

● Innovation MidtVest A/S, dir. Søren Dalby, (Suppl.)

● AU-HIH, prof. Christian Koch, (Suppl.).

3

HIRC visioner og resultater

på udvikling inden for elektrolyse og brintpro-duktion. "Vi har et unikt viden-miljø i og om-kring HIRC. Det omfatter forskning i ny viden ud fra virksomhedernes behov. Derved er vi med til at etablere flere vidensarbejdspladser inden for brintteknologi" siger Poul Müller.

Brinthus i Herning Siden marts 2006 har HIRC haft et demonstra-torium i Birk Centerpark i Herning. Hvert år har flere tusinde besøgt stedet. Folk har fået indsigt i den teknologi "som kan få vand til at brænde". Folk har ved selvsyn set hvordan vand og il t deles ved elektrolyse og igen blan-des sammen og antændes. Nu får demonstra-toriet et selvstændigt hus, hvor man både kan se elektrolyseanlæg og hele udstillingen om brint teknologi. Huset og anlægget er taget i anvendelse under klimatopmødet COP 15 i december 2009. En officiel åbning er planlagt til uge 6 i 2010, som en opfølgning på klimatopmødet.

Visioner I bestyrelsen er man enige om, at fastholde og udbygge HIRCs status som et internationalt kraftcenter med mange kontakter. Dette sker i et tæt samarbejde med det nyetablerede Part-nerskab for Brint og Brændselsceller hos Dansk Industri i København. HIRC skal tage konkrete initiativer, der udvikler brintteknolo-gien. HIRC styrker på den måde konkurrence-evnen for både små og store virksomheder, og samtidig er HIRC med til at sikre vores energi-forsyning på længere sigt, og skabe et bedre klima. Her og nu er et af hovedmålene for HIRC at få sat gang i en række demonstrationsprojekter.

De skal vise bæredygtigheden for anvendelse af brint, og skabe grundlag for, at den nye teknologi bliver udnyttet kommercielt af vi rk-somheder inden for brintudvikling. På de efter-følgende sider får du et opdateret indtryk af nogle af de projekter og demonstrationsanlæg, HIRC deltager i.

Miljøminister Troels Lund Poulsen besøgte demonstratoriet

den 7 juli 2009, og er citeret for at mene at Brint er smart.

RESULTATER

HIRC har været en central spiller i forhold til følgende projekter.

● Sammensætning af landets største udstilling om brint, om dets historie, dets teknologi, og dets potentialer i samfundsudviklingen.

● Bygning af elektrolyse og demonstrationshus. H2Colle-ge. Ti ldelt kloge m2-prisen 2009, og Dogmeprisen 2008.

● Udvikling af elektrolyseanlæg ti l H2College.

● Færdiggørelse af studie for EU over markedspotentia-ler for brint og brændselsceller i vedvarende energisy-stemer. Nomineret til prisen for EU's bedste VE-projekt i 2009.

● H2 Link Vestjylland. Et konsortium med udvikling af 5 første brint-tankstationer og 7 brændselscellekøretø-jer.

● Formidling i form af foredrag til besøgende i de-monstratoriet om klima og brint.

● Central spiller i opbygning af verdensomspændende netværk for brinttog.

● EUDP projekt for 2.generations elektrolyseanlæg. Et forsknings og udviklingsprojekt hvor næste generation af elektrolyseanlæg ti l energiformål udvikles og de-monstreres.

● Medvirkende til udpegning af Herning som Energiby 2009

H2Pia. En vision sammen med konkrete hand-linger kan ændre verden.

4

Internationalt partnerskab Brintcenteret HIRC har over 3 år arbejdet intensivt sammen med en række universiteter og forsknings-centre i Europa, for at undersøge det potentielle mar-ked for brændselsceller, og for at fremlægge værktøjer til, hvordan man skaber disse markeder. Der var 12 partnere på projektet fra 7 lande. Projektet blev sat i søen gennem en ansøgning fra HIRC til EU.

Projektet har skabt mange forbindelser rundt om i Eu-ropa, til en række førende forskningscentre, og univer-sitetsmiljøer som arbejder med brint, på den ene eller anden måde. Projektet afholdt en række konferencer og arbejdsmøder rundt omkring i Europa, og hele pro-jektet var koordineret af HIRC. Undersøgelsen Det er det hidtil største projekt brintcenteret har været involveret i, og erfaringerne herfra er mange. Projektet omfattede 6 studier også kaldet arbejdspakker. Delta-gerne var indbyrdes afhængige af hinandens data. Det-te viste sig ikke at være helt ukompliceret. Der skulle koordineres, og der skulle findes en fælles arbejdsme-tode og arbejdsånd. Det krævede meget af de koordi-nerende kræfter, at holde ild under de mange gryder, og at holde tidsrammen. Det lykkedes dog, og resulta-tet foreligger nu, som 6 selvstændige arbejdspapirer og en samlet rapport, som kan ses på hjemmesiden http://www.resfc-market.eu/ Vedvarende energi, som f.eks. biogas, vind-, bølge- eller solenergi har den store ulempe, at det ikke umid-delbart, ligesom fossile brændstoffer (olie, gas og kul), kan lagres og transporteres. Derimod kan energien om-formes til brint, som så kan lagres og transporteres – før den så igen omdannes til elektricitet og varme til brug i husholdningen. Forudsætningen, for at der rigtig kan komme gang i udnyttelsen af brint som lagring af energi, er at der kan skabes et marked for brændselscelle systemer. Elektrolyseceller er nødvendige for at omforme elektri-

citet til brint og brændselsceller for at omforme brint tilbage til elektricitet igen, lige præcist når energien skal bruges. Projektets rolle har været at kortlægge, undersøge og beskrive de regionale markeder, og den teknologi der benyttes. Studiet omfatter 3 energiformer nemlig bio-gas, biomasse og vind energi. Undersøgelsen kortlæg-ger de mange forsøgsprojekter, som er sat i gang rundt omkring i Europa. Der ses på teknikken, der er brugt og herudfra identificerer studiet potentielle mar-kedsområder. Projektet viser, at hverken biogas eller metanol er umiddelbart relevant i forhold til brint. Dis-se former for energi kræver nemlig ekstra fordyrende processer, for at gøre dem brugbare for brintprodukti-on. Vindenergi er derimod egnet til brintproduktion, idet processen er mere ligetil. Undersøgelsen har endvidere påpeget at produktions-prisen kan reduceres markant ved at benytte en HT PEM teknik. Denne teknik vil gøre det muligt at produ-cere brændselsceller i større serier, og rapporten kom-mer med en række anbefalinger for hvordan . Resultater for fremtiden Undersøgelsen og det at HIRC har fået mulighed for bredt at beskæftiget sig med emnet, har resulteret i, at der nu er en meget større interesse omkring udvikling af brændselsceller både i Danmark og i EU. Projektet har endvidere etableret et internationalt netværk, med HIRC som centrum, om udvikling og demonstration inden for brændselsceller. HIRC har i kraft af dette pro-jekt, været i stand til at igangsætte nye forsøg i for-hold til brændselsceller. HIRC er stolt over at studiet i markeder for brændsels-celler blev nomineret til en pris i EU, hvor projektet blev indstillet til at modtage: Sustainable Energy Euro-pe Awards 2009 i kategorien ´"Sustainable Energy Communities".

EU-marked undersøgt

Deltagere i den internationale brintkonference om

EU-marked for brændselsceller i Herning

Partnerskabet bag EU-markedsundersøgelsen:

● Hydrogeen Innovation & Research Centre (HIRC)

● University og Iceland (UoI), Island

● University of Coimbra (ISR), Portugal

● Aalborg University (AAU), Danmark

● Fundacion CENER CIEMAT (CENER), Spanien

● Energy Research Centre of the Netherlands (ECN)

● Internationales Biogas und Bioenergie Kompetenz (IBBK), Tyskland

● DONG Energy A/S (DONG), Danmark

● IRD Fuel CElls A/S, Danmark

● Danthrem Power (DT), Danmark

● Kompetenz-und Innovationszentrum Brennstoffzelle der Region Stuttgart e.V. (KIBZ), Tyskland

● Baltic industries and Consulting (BIC), Polen

5

Brint og energiforsyning Verdens energiforsyning har brug for alternativer til fossilt brændstof. Udbredt anvendelse af vedvaren-de energi er kun mulig hvis den fluktuerende forsy-ning fra sol- og vindkraftværker kan lagres. Brintpro-duktion ved alkalisk elektrolyse er den mest lovende teknologi, når det gælder kommerciel omdannelse af elektricitet fra solceller og vindmøller til et syntetisk brændsel som f. eks. brint. For at kunne omlægge vores energiforsyning fra olie gas og kul, til vedva-rende energi, er det nødvendigt med en teknologiud-vikling, parallelt med hvad vi har set inden for vind-mølleindustrien. Dette er kun muligt hvis den spiren-de elektrolyseindustri kan rekruttere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Sommerkurser på Island Med assistance fra HIRC gennemfører RES - the School for Renewable Energy Science i Island hver sommer et ugekursus i design af alkaliske elektroly-sestakke. Kurset indgår i RES’ masteruddannelse. Det er et meget kærkomment praktisk indslag i den ellers teoretisk anlagte undervisning. Kursisterne skal nemlig i løbet af kurset byggede og testede først enkelte elektrolyseceller og derefter hele elek-trolysestakke.

Masteruddannelsen er et intensivt tre semesters forløb, der er udviklet i samarbejde med IPHE (International Partnership for the Hydrogen Econo-my). Samarbejdet med HIRC kom i stand gennem

EU projektet Regional Markets of RES-Fuel Cell Sy-stems for Households, hvor Islands Universitet var en vigtig partner. RES akademiske formål er at tilby-de højere videregående uddannelser indenfor vedva-rende energividenskab og teknologi, samt at styrke samarbejdet mellem ledende Islandske og Europæi-ske forsknings- og udviklingsinstitutioner. Instituttet blev etableret i foråret 2006, og i februar 2008 blev det første M.Sc. kursus udbudt i samarbejde med Islands Universitet og Akureyri Universitet.

Island har rigtig meget at byde på når det handler om vedvarende energiteknologier, videnskab, politik-udvikling og implementering. Igennem de sidste årti-er er der opbygget en bemærkelsesværdig viden om udnyttelse af geotermisk energi, vandkraft og nu også produktion, lagring og demonstration af brint som en energibærer i transportsektoren, der tegner sig for 23 % af landets samlede energiforbrug. De resterende 77%, der går til el og varmeforsyning, dækkes med vedvarende energi fra geotermi og vandkraft. De islandske forskere har koordineret og deltaget i en række EU projekter om alternative brændsler til transportsektoren, og arbejder nu målrettet mod at eliminerer Islands afhængighed af fossilt brændsel til landtransport og fiskeri. Det er således ret sandsyn-ligt at Island bliver det første land i verden, der når i mål med en energiforsyning baseret 100% på ved-varende energi.

Brint i praksis i Island

De internationale studerende bygger selv stakke.

HIRCs tekniske chef Lars Yde flankeret af RES instruk-

tører og de studerende iført beskyttelsesdragter.

6

COP15 kaldes klimakonferencen 2009. I spidsen for forhandlingerne står Klima og Energiminister Connie Hedegaard. Vi har spurgte hende hvad hun forvente-de at få ud af konferencen i København.

Bliver der en global aftale? Jo - vi skal have en ægte global klimaaftale på plads, og det er det vi går efter – om vi får det, det er der ikke nogen der kan vide. Der er 190 andre lande, der skal ville det samme som os, og det giver os jo en unik mulighed for at få indflydelse. Samtidig er der selvfølgelig også den sidegevinst ved konfe-rencen, at det giver en særlig mulighed for at præ-sentere Danmark, på noget af det vi er allerbedst til - til energieffektivitet og innovation inden for de her ting – altså at fortælle om vores løsninger. Fortælle om den danske case, om hvordan vi siden 1981 har haft en vækst i økonomien på 70%, og samtidig holdt energiniveauet nogenlunde stabilt. Det er sim-pelthen en god historie, som andre gerne vil høre mere om – hvad er det I kan, og hvordan har I gjort det? Og det bliver et enormt udstillingsvindue for danske teknologier. Forhandlinger med mange brikker På spørgsmålet om hvad ministeren håber at få for-handlet igennem, lægger Connie Hedegaard igen vægt på, at det er en global aftale, hvor de store globale aktører har meget at sige. Det vigtigste er derfor at få USA og Kina og Indien med ind i forplig-telserne. Ligeledes lægger hun vægt på at "man lyt-ter til og forsøger at leve op til hvad FN’s klimapanel fortæller os, der er nødvendigt." ”De siger jo, at der kun er omkring 15 år tilbage, før man skal have sta-biliseret udledningen af CO2. Det skal stabiliseres, og derefter skal det falde markant. Det skal være halveret i år 2050. Det løser vi ikke uden at have nogen af de helt store aktører med. Omvendt er der jo andre af de store aktører - udviklingslandende der siger: vi vil kun gå med i en aftale, hvis I hjælper os til at tilpasse os klimaet. Afrika vil sige, at det ikke er dem, der har skabt problemerne, det er jer så I må hjælpe os med at få fat i de nye teknologier. De hovedklodser der er i forhandlingsbilledet omfat-ter både det med reduktionsmålene og det med

hvordan vi skaber et globalt marked for handel med CO2. Hvordan får vi overført teknologi, så vi hurtige-re får spredt de gode erfaringer og de gode teknolo-gier. Hvordan får vi tilpasset os til klimaet og ende-ligt, hvordan får vi det hele finansieret. Det er ho-vedspørgsmålene, og det er det der er i hovedfokus i forhandlingsbilledet. Det der bliver sværest – udover hvordan det hele skal finansieres – det er blandt andet det med re-duktionsmålene. Altså hvem skal reducere, hvor me-get, hvornår? Det bliver en af hovedklodserne og her mener jeg at nøglen til, at det spil bliver mere åbent. Det er at USA melder sig på banen internationalt og accepterer at de skal påtage sig nogle bindende re-duktionsmål, og det som Præsident Obama skal vise om de vil. Brint – en teknologi Hvor er så brint i alt dette spørger vi, og hertil svarer ministeren, at alle slags teknologier er på program-met i princippet. Eller - siger hun - man kan også sige at der ikke er nogen specielle teknologier på programmet. Men hele tankegangen er jo, at man taler om nogle reduktionsmål, og så taler man om at sætte en pris på CO2. Så man altså kan handle med nogle kvoter. Det kan vi nu i EU, men det er jo ikke så praktisk hvis man kun kan det i EU – mere prak-tisk, hvis man kunne det i hele verden. Og der sid-der man ikke til forhandlingerne og siger: I skal leve op til jeres del på den eller den teknologi – det må landende selv om. Sverige vil jo eksempelvis satse på vandkraft, men det vil man jo ikke i Sahara. Der er jo stor forskel fra land til land. Så selve teknologi-valget det blander man sig ikke så meget i. Men i og med at man sætter nogle mål, og sætter en pris på CO2, så sender man et meget stærkt signal til mar-kedet om at komme i gang med at udvikle nogen teknologier, der udleder mindre CO2. For det vil der være en efterspørgsel til, når der er mål og en pris på CO2.

Effektivitet – det vigtigste Det er vigtigt at udbygge forsyningen af vedvarende energi og det er mindst lige så vigtigt at få styr på energieffektiviteten. Eksempelvis med Kina: Du kan jo ikke sige at de ikke må udvide produktionen. Det vil være som at bede vand om at løbe opad, at sige at de ikke må bruge mere energi. For det kommer de helt sikkert til. Men man kan jo godt få gjort dem interesserede i at, hvis de åbner to nye kulkraftvær-ker om ugen. Så vil det ikke være med gammeldags teknologi men ny teknologi. For der har de jo blandt andet så mange forureningsproblemer så det kan de jo godt se deres egen interesse i. Jeg mener godt at man kan gøre nogle ting på tek-nologisiden, og jeg mener at der er enormt meget at hente på energieffektivitet. I den forstand er det jo et problem at rigtig meget af Europas produktion er flyttet til Asien. Det gjorde jo ikke noget, hvis ikke

Klima - globalt

foto: Jacob Dall

7

det var fordi produktionen typisk bruger mere energi i Asien. Der vil der være rigtig meget at hente ved at bruge "up-to-date", "state of the art" teknologi. Det er jo ikke altid svære løsninger. Det er også at gøre de helt enkle ting. Og meget større fokus på energi-effektivitet vil være en god ting. Vi har alle et ansvar Politikerne skal gøre rigtig meget og forhandle inter-nationale aftaler og præge EU og lave miljøaftaler og sætte rammerne op osv. Virksomhederne skal gøre deres og kommunerne skal gøre deres. Men i sidste ende er vi jo afhængige af, at der er nogle borgere og forbrugere, der tager et medansvar og efterspør-ger energivenlige produkter. Og synes det er okay at deres politikere befatter sig med hvad der har konse-kvenser om 30 år, 50 og 100 år. Vigtigt at det ikke bliver en diskussion for de indforståede eksperter. Men at det bliver noget der gennemsyrer helt ned til den enkelte borger. Det med klimaet er jo ikke mere mystisk end at det handler om vores allesammens livsstil. Vores måde at forbruge på. Vores måde og producere på. Og derfor er det jo også via ændringer i de ting at vi skal løse problemerne. Vigtigt at beto-ne at vi alle sammen har et medansvar.

Brint i Danmark

Vi bad også Connie Hedegaard om nogle bemærk-ninger på spørgsmålet om brintens fremtid i Dan-mark specielt i relation til etablering af vedvarende energi. Noget af det vanskelige omkring vedvarende energi – påpeger hun - er hvordan vi kan lagre det. Der

kan man jo sige at brint er et lagringsmedie og der-for er der jo nogen perspektiver i brint, som kan væ-re rigtig interessant. Der er nogen der siger jamen brint er jo ikke en energikilde. Og det kan kræve rig-tig meget energi at producere det, men det har en effektivitet i sig – altså det giver en bedre udnyttel-se af energien. Når man først har systemet på plads, så jeg tror det bliver én af flere muligheder. Nu taler vi meget om el-biler og batteriteknologi og jeg ser det ikke så meget som et enten eller. Jeg ser det mere som, at der er brug for mange forskellige slags teknologier, der hver især ville have deres styrker og svagheder, hvis vi skal kunne nå de her ting. Og eksempelvis omkring brændselsceller – jeg tror på, at der er store perspektiver i det. Jeg tror også på at der er nogle perspektiver i brint. Så det er ret vigtigt at have det hele med. Derfor har vi jo også fra regeringens side givet 50 mio til konsortium med 8 virksomheder med Dan-foss i spidsen, som jo vil gøre en del ting på brint-området - eksempelvis på Lolland.

Behov for nye rammer og investeringer Vi spurgte ind til, om man overvejer at skabe nogle rammebetingelser, som gør det attraktivt at have husstandskraftvarmeanlæg, som så kunne udveksle med el-nettet. ”I energiforligskredsen har vi bedt energistyrelsen komme med et bud på, hvad der skal til for at vi mere systematisk kan sørge for at tingene vil blive sendt tilbage i systemerne. Men det er jo der, der er nogle barrierer, der skal kortlægges. Der skal man jo først og fremmest have en dialog med energistyrelsen om, hvordan og hvorledes. Og det andet er skatteministeriet omkring de mere af-giftsmæssige ting. Connie Hedegaard blev også spurgt, om regeringen er klar til at investere store summer i afprøvning af nye energiteknologier? – ”Det mener jeg jo vi gør. Vi har eksempelvis afsat 200 mio. kr. til 2. generations biobrændstoffer. I hele det der EUDP program det er omkring 1/4 mia. kr. som er målrettet lige præcis det, at gå ind og støtte afprøvninger og demonstrati-onsprojekter. Indtil for et par år siden, var man ikke så vild med at støtte demonstrationsprojekter. I for-bindelse med den miljøteknologiske redegørelse, som jeg som miljøminister sendte ud for et par år siden, fik vi det igennem som en nyskabelse. Nu går vi ind decideret og støtter afprøvning af og opstilling af demonstrationsprojekter. Og det er bla det EUDP har som sin definerede opgave, at tage stilling til ansøgninger om det her. Der var et energiteknolo-gisk forskningsprogram, men det her er i en større skala, og pengene er i en større skala. Plus at vi vil øge forskningsudgiften på energiteknologi-området. Hvor der i 2009 var 250 mio. skal det i 2010 vokse til 1 mia. kr. Så der postes offentlige kroner ind i det her som aldrig før.

Klima i Danmark

Klimaminister Connie Hedegaard er med til at tage første spa-destik ved igangsætning af H2College i Herning.

8

VLTJ-projektet er fortsat et studie Selv om det pt. ikke ser ud til at der foreløbig kom-mer til at køre brint-tog i Danmark, så er det vigtigt at fastholde det momentum, der er opnået via brint-togsprojektet VLTJ. Projektet var et studie, der med udgangspunkt i Lemvigbanen VLTJ undersøgte de miljømæssige og driftmæssige fordele og ulemper ved en eventuel omlægning til at køre på brint. Pro-jektet påviste, at der driftsmæssigt er betydelige miljømæssige gevinster ved overgang til brintdrevne tog. Projektet forsøgte sammen med de internatio-nale partnere, at rejse penge til et stort praktisk for-søgs og demonstrationsprojekt, som skulle bruge VLTJ banen i Vestjylland. Dette er ikke endnu lykke-des, hverken i Danmark eller i EU. Årsagen til udsky-delsen er at de store togproducenter ikke pt. er inte-resseret i at skyde udviklingspenge i brinttog. De danske interesser Fra dansk side knytter interessen, for deltagelse i demonstrationsprojektet for anvendelse af brint i togdrift, sig i første omgang primært til infrastruk-turdelen. Det vil sige, påfyldning og distribution af brint, produktion af lette kompositviklede højtryks-beholdere, tankanlæg, brintrensningsanlæg, kom-pressorer og containermodul, og på den praktiske plan, anvendelses- og brugerside mht. opbygning af dansk ekspertise indenfor brinttogdrift. Et internationalt netværk etableret VLTJ Projektet var en udløber af den 2. internatio-nale Brint-togs-konference organiseret af Brintcente-ret HIRC og afholdt i juni 2006. Disse konferencer afholdes - ifølge Stan Thompson - der nu koordine-rer de internationale konferencer - efter dansk ska-belon. Det internationale netværk som blev skabt på den danske konference har ifølge Stan haft uvurder-lig betydning for udviklingen af interesse i brinttog. At Danmark på det tidspunkt arrangerede Den An-den Internationale Konference, betød at der blev skabt et netværk så de internationale konferencer

nu foregår hvert år med større og større internatio-nal deltagelse. Netværket omkring de internationale konferencer består nu af organisationer og enkelt-personer fra Canada, USA, Japan, UK, Rusland, Spanien, Italien, og nu senest også Indien og Syd Korea. Syd Korea har tilbudt at arrangere den konfe-rence som skal ligge i 2011. At få tog til at køre på brint – er helt enkelt vigtig, fordi brint kan erstatte diesel som brændstof. Brint kan løse problemet med at sætte el-kørelinier op i følsomme landskaber og i byerne. Brinttog er oplag-te løsninger i bytrafikken hvor sporvogne igen kan spille en væsentlig rolle – uden de grimme og farlige køreledninger på vejene. Togene får så at sige deres eget elektriske kraftværk ombord. Kontakten holdes For HIRC er det vigtigt at holde kontakt til dette net-værk, og at stå parat til at sparke projektet videre og at være med til at holde fast i og udbygge de netværk, der til sammen kan påvirke togindustrien og få EU til igen at interessere sig for brint i tog. I øjeblikket er det USA og ikke mindst Canada der rykker på feltet. HIRC har således placeret sig centralt internationalt i forbindelse med anvendelse af brint til togdrift. Der henvises i øvrigt til projektets hjemmeside: www.hydrogentrain.eu, der fortæller bredt om HIRC's brinttogs-aktiviteter.

Brinttog har international interesse

VLTJ - Vemb, Lemvig, Thyborøn Jernbanen er med sin isolerede beliggenhed idel for demonstration af verdens

første passager-brinttog.

Vi har vinden og

vi har banen, vi

mangler inviste-

ringen til det

første passager

brint-tog.

9

Største boligkompleks med brint. H2College bliver verdens første boligkompleks med 66 boliger som udnytter brintteknologien i varme- forsyningen. H2College står færdigt, og vi kan med stolthed sætte gang i brintkraftvarmeværket, under COP 15. Et værk som er specielt udviklet til dette byggeri. At det lykkes skyldes at mange folk har arbejdet på mange fronter – konkret, teknologisk og visionært. H2College ligger i Hernings innovative uddannelses- og udviklingscentrum Birk, hvor mange unge tekni-kere og designere har deres gang medens de læser til ingeniør på AU-HIH eller til tekstil- eller industride-signer på Teko. Samarbejde H2College er et resultat af, at der i Herning arbejdes med energi på mange fronter. HIRC har sammen med forskellige partnere arbejdet med visioner om bygninger, et brinthus (VillaHybrid) og en brintby

(H2Pia). Det europæiske markeds-studie fik sat gang i elektrolysefor-søg og skabte forudsætningerne for udvikling af teknikken til kraftvarme-værket. Boligselskabet Fruehøjgaard arbejdede på at udvikle et ”passivhus -byggeri” som et helt nyt kollegium. Da disse ting blev tænkt sammen gik det hurtigt. Pas-sivhuse og brintkraft sat sammen giver et spændende stort nybyggeri. Der er CO2 neutral på grund af brint-kraft-varme anlægget.

Boligselskabet Fruehøjgaard Vi har bedt boligselskabet Fruehøjgaard direktør Bjarne Krog-Jensen om at fortælle lidt om ideen med at udvikle passivhuset. Bjarne Krog-Jensen lægger ikke skjul på at byggeriet er et præstigebyggeri – et ønske om at være et forbillede for andre. ”Vi ville bevise at et lille boligselskab også kan være med og vise at et passivbyggeri kan lade sig gøre inden for den økonomiske ramme, der skal bygges for af hen-syn til huslejen. Mange sagde – det kan simpelthen ikke lade sig gøre, men det kan det altså”. Materialerne kunne dengang ikke fås i Danmark, så selskabet måtte hente præfabrikerede elementer i Tyskland. Danske virksomheder f.eks vinduesfabri-kanterne kunne ikke leve op til energikravene. ”Går vi til Tyskland og henter materialer får vi det 30-40% billiger,siger Bjarne Krog-Jensen. ”De er mere udviklingsorienterede dernede end vi er i Danmark”.

Boligerne stiller krav til beboerne siger Bjarne Krog-Jensen, "hver bolig pr. m2 pr år må bruge 15 kilo-watt timer på opvarmning og ventilation. Det bety-der at beboerne skal bruge de systemer for udluft-ning og opvarmning, som boligen er udstyret med. Beboerne skal være motiverede for at spare strøm. Til gengæld er husene langt bedre at bo i – allergi-mæssigt – idet husene konstant ventileres så luften skiftes 7 gange i timen." "Projektet er et forsøgsprojekt og det vil derfor blive fulgt nøje. Før personerne flytter ind, får de en ori-entering om projektet og hvordan de forventes at bruge husene i forhold til el, varme og ventilering." Slutter Bjarne Krog-Jensen.

H2College - 66 brint boliger for unge i Herning

Deltagere og Sponsorer ved H2College projektet:

● Dantherm Power A/S

● GreenHydrogen.dk

● Danfoss A/S

● Naturgas Midt-Nord

● BRAVIDA

● Boel Living A/S / Hjem AS

● NIRAS

● Energi Midt

● Boligselskabet Fruehøjgaard

● Aarhus Architects A/S

● Passiv Haus Institut Darmstadt

● HIRC

● Herning Kommune

Connie Hedegaard ved H2College

Det nye elektrolysehus ved H2College

10

Brintstationer gjorde det muligt. Brint sætter vind i hjul - det er ikke en trylleformular men et projekt der bygger et system op, der kobler vind-energi op med transport. Det er i Vestjylland vinden blæser mest og hvor vindkraftproduktionen er størst, og derfor også hvor der udvikles og demon-streres nye vindmøller. For at få vindenergi over i transport uden at belaste miljøet, er brint den bedste løsning. Derfor er det naturligvis også i Vestjylland der har været grobund for etablering af de første tankstationer og de første afprøvninger af brintdrev-ne køretøjer. Nu er der bygget 6 tankstationer og 7 brint-køretøjer. Brintstationerne udgør et net af stati-oner. Man kan så køre rundt i Midt- og Vestjylland, hvilket har bevirket at der nu er udenlandsk interes-se for at teste brintbiler i her.

At opbygge et brint-energisystem op til transport er, ifølge sagens natur, ikke en enkelt sag. Det er ikke nok at have teknologi, altså teknik og viden koblet sammen i et køretøj. Der skal være mange der bru-ger brint, og der skal være steder hvor der kan tan-kes brint. Det er et større system, der skal op at stå. Et system som kræver at mange forskellige parter arbejder sammen på utraditionel vis. Projektet var da heller ikke blevet til noget, hvis det ikke var fordi der allerede i 2005 fra Ringkøbing Amt og "Nordisk Transport Politisk Netværk" blev gennemført et un-dersøgende arbejde. Man tog fat i de konkrete mu-ligheder – ud fra de aktører og interessenter der kun-ne identificeres i den vestlige del af Jylland. Gennem forskellige workshops og et for-projekt blev der dan-net et netværk, som har været med i opbygningen af Hydrogeen Link Vestjylland projektet. Kobling af viden og forskning Fra begyndelsen har Hydrogen Link Vestjylland haft til formål at koble viden og forskning sammen med helt konkret bygning, afprøvning og demonstration af biler og tankstationer. H2HUB består derfor af fle-re projekter og flere teknologier. Overordnet går det jo ud på at få en effektiv udnyttelse af brint. Derfor holder man en hybrid strategi – brint og batterier i kombination. Det er ikke den enkelte teknologi som sådan der er vigtigst, det er infrastrukturen siger

udviklingsdirektør Michael Sloth fra H2Logic som er den virksomhed der har stået for den tekniske udvik-ling af projektet. Intelligent samarbejde mellem de partnere man har i det område hvor man bor, er det der karakteriserer Hydrogen Link Vestjylland. Et projekt, hvor man tog fat i de behov man kunne se, og de aktører der sam-let set, i et tæt samarbejde, kunne løse de problemer man stødte på. Der er således tale om et projekt med samarbejde mellem 27 forskellige parter. Disse har på forskellig vis bidraget til at få projektet op at stå. ”Det har ikke været helt nemt at stille så man-ge partnere tilfreds, og det har været meget kompli-ceret og ressourcekrævende at have så mange part-nere i et projekt” siger administrerende direktør Ja-cob Krogsgaard, H2Logic.. som samtidig ikke er helt sikker på, at alle vil melde rosenrødt ud hvis de bli-ver spurgt. At dømme ud fra resultaterne, skal der nu meget til, hvis ikke partnerne gerne vil have del i det. Projektet har kostet 13 mio DKR, og det er faktisk utroligt, at der er kommet så meget ud af de penge. Skæver man op til Norge – så har man for et tilsva-rende beløb - udviklet og bygget blot én brintstation på en Statoil tankstation i Stavanger. København kom også med Udviklingen har gået stærkt og H2Logic har leveret 6 brintbiler og 2 brintarbejdskørertøjer til Københavns kommune, samt en brinttankstation. Dette projekt blev indviet den 12. november 2009.

Brinttankstationer tanker vind i hjul

København 12.11.2009 Trafikminister og Miljø-borgmester ved invielse af brintstation i Køben-havn og ibrugtagning af 8 brintkøretøjer.

11

Som en rumraket! Det var som at starte en rumraket – vild jubel og champagne, da H2Logic første gang satte de forskelli-ge systemer sammen der udgør brintforsyningen i H2-bilerne og andre små køretøjer fortæller Jacob Krogs-gaard medstifter og administrerende direktør for H2Lo-gic. Medarbejderne jublede og Jacob måtte servere champagnen – da de fik sat de forskellige delsyste-merne til luft, brint og køling sammen og de fik det til at fungere i første hug.

Det er den slags oplevelser der får folk til at gå ind i noget som de måske ikke helt kan overskue. I hvert fald var det ifølge Jacob Krogsgaard med en vis form for naivitet de gik i gang med projektet. Men det er samtidig lige præcist den tro på at det kan lykkes, og så den ydmyghed der kan fordre et konstruktivt sam-arbejde med mange partnere. ”Hvis vi havde vidst hvor svært det i virkeligheden var, så var vi nok ikke be-gyndt”-fortæller Jacob, som stolt viser deres produkti-on af brintforsyningssystem til el-biler frem. Hydrogen Link Vestjylland Der er bygget 6 brintstationer i projektet Hydrogen Link Vestjylland. I begyndelsen var de i H2Logic nu ikke helt begejstrede for at skulle have stationerne med som en del af projektet, men som det ofte går så blev det måske det vanskeligste man fik mest ud af. Stationerne er indrettet i containere, og der er udviklet

standere, der både er funktionelle og som har en rigtig flot design. Vigtigst er at de valgte at indrette statio-nerne i containere som dermed gør dem mobile. Mobile stationer egner sig til at udvikles til små ”brint-værker”. Værker der kan køres rundt efter behov og hvor man ved at tilføre el og vand kan producere den brint der så kan tankes på diverse køretøjer - direkte. En løsning der i forhold til benzin vil spare enorme summer på transport. Mange partnere med hver ét køretøj. Ved at se på hvilke små el-køretøjer de enkelte virk-somheder i Vestjylland har, fik man samlet en del part-nere til projektet. Derfor kom projektet til – ud over el-bilen at omfatte tre gaffeltrucks én stabler, en golf-vogn, en natur-turist-vogn og en golfvogn. Det at pro-jektet omfattede så mange forskellige køretøjer gjorde det meget vanskelig at få stordriftsfordele, og stillede utrolig store krav til produktionen, og igen noget H2Lo-gic ikke lige vil kaste sig over en anden gang. Alligevel har også dette forhold medført mange forskellige erfa-ringer, som man ikke ville have været foruden. Den største umiddelbare succes er gaffeltrucks. Gaffeltrucks der kører indendørs kører i dag på batteri-er for at undgå udstødningsgasser. Batterier skal byt-tes flere gange i døgnet, når de løber tør for strøm. Desuden er det et tungt og beskidt arbejde at skifte dem. Det undgås når der i stedet bruges brintdrevne brændselsceller. De kører langt og længe, som på die-sel, og tanker lige så hurtigt, uden at der gås på kom-promis med den forureningsfrie og støjfrie drift. Gaffel-trucks på brint ser H2Logic som det marked der står først for i forhold til brint. Det at samle så mange partnere i projektet har udvik-lingsmæssigt været en stor force, idet der på denne måde er skabt spredning og ejerskab hos mange for-skellige aktører. På den anden side har det været kom-pliceret i forhold til finansiering og koordinering. De mange forskellige bidragydere har hver deres procedu-rer for rapportering og regnskabsaflæggelse hvilke ko-ster meget i administration. Fremtiden for Brintbiler Som enhver udviklings-virksomhed er H2Logic mere optaget af fremtidige udviklingsprojekter end på det der allerede er opnået. Imidlertid er der grund til lige at stoppe op og se på hvad der egentlig er opnået. Alt i alt kan H2Logic kun være tilfreds med at de har gen-nemført et banebrydende projekt, og nu står de rede til at gå i gang med udvikling af en ny generation brint-teknologi. Systemerne skal raffineres og dele skal kombineres så de fylder mindre og er mere effektive.

Brint-bil eventyr.

12

Kan vi bruge brint fra klor? Brint er et spilprodukt der opstår ved produktion af klor til hygiejnisering af badevandet i svømmehaller-ne. Herning Svømmehal, Dansk Svømmebadstek-nisk Forening, Jysk Svømmebadteknik og Hydrogen Innovation and Research Centre har sammen sat sig for at undersøge mulighederne. I projektet ”Udnyttelse af brint fra klorproduktion til energiformål”, det skal undersøge om der er grund-lag for at udnytte den brint der produceres samtidig med klorproduktionen i svømmehallernes vandbe-handlingsanlæg. Produktion af el og varme Projektet er opdelet i to faser. Et for projekt hvor brintmængden, brintens tilgængelighed og renhed undersøges. Der ud over skal kravene til evt. rens-ning af brinten for at den kan bruges i en brænd-selscelle til produktion af el og varme afklares. Hvis økonomien på sigt viser sig positiv vil der efterføl-gende blive igangsat et demonstrationsprojekt, hvor der etableres et brændselscelleanlæg og hvor der gennemføres et måleprogram til dokumentation af driften og økonomien. Forprojektet gennemføres i Herning Svømmehal og demonstrationsprojektet vil afhængig af forundersø-gelsens udfald blive gennemført enten i den eksiste-rende Herning Svømmehal eller i det nye Vandkul-turhus også i Herning. Fase et De tekniske undersøgelser i fase et skal afgøre om det er muligt at udskille brinten fra klorproduktio-nen, hvad det vil kræve af ombygning af kloranlæg-get, og hvor meget brint der kan udskilles af en gi-ven anlægsstørrelse. Det skal endvidere fastlægges hvilken brændselsceller der vil passe til forskellige størrelser af kloranlæg samt hvorledes brændsels-celleanlægget skal tilsluttes en svømmehals el og varme installation. Den økonomiske analyse i fase et skal klarlægge

økonomien i at udnytte brintproduktionen dels i et demonstrationsprojekt her og nu samt økonomien i fremtidige anlæg ud fra forventninger til stigninger i el og varmepriserne samt prisfald på brændselscel-leanlæg. Hvis fase et viser, at der på sigt kan opnås positivt driftsresultat iværksættes fase to hvor der etableres et anlæg bestående af brintrensningsanlæg og brændselscelleanlæg. Efter idriftsættelsen gennem-føres der et måleprogram af et års varighed.

Klimakampen Ud over det økonomiske aspekt i at drive vandbe-handlingsanlæggene i de danske svømmehaller øko-nomisk optimalt, er der et klimarelateret aspekt i at udnytte en ressource der nu går til spille. Brint vil i det fremtidige danske energisystem baseret på op til 100% vedvarende energi afløse olie og naturgas-sens rolle som energibærer. Med dette projekt vil parterne bringe sig i front ved udvikling af et brint-koncept til svømmehaller. De klimamæssige aspekter vil derfor blive inddraget i vurderingen af resultatet af fase et og beslutnin-gen om at fortsætte med fase to. Klima aspektet kan f.eks. betyde at den tidshorisont, som man vil se økonomien i, vil være længere end sædvanligt for investeringsprojekter i svømmehaller.

Brint fra svømmehald?

COP15 NYHEDSMAGASIN, HIRC

Redaktion: Kristine Kristensen

Ansvarshavende: Frans Bjørn-Thygesen

Hydrogen Innovation & Research Cnetre

HIRC, t: +45 - 7025 1118

Birk Centerpark 40, f: + 45- 7025 1115

7400 Herning, e: mail@hirc.dk

Danmark w: www.hirc.dk