Festskrift i anledning af

Østervangskolens 50 års jubilæum 2010

2

Jubilæumsskriftets indhold: Forside og bagside: billeder fra før og nu Indholdsfortegnelse Østervangskolen i et kortfattet historisk perspektiv______________________________________ 2 Til lykke til Østervangskolen_______________________________________________________ 3 Skolebestyrelsen anno 2010 - Tradition og forandring ___________________________________ 3 En eksinspektørs erindringer _______________________________________________________ 4 Et lærerpar på Østervangskolen _____________________________________________________ 5 Hund, der er en, der har taget dit kødben! _____________________________________________ 7 Min skole ______________________________________________________________________ 8 Hjemkundskab – et populært fag med mere end 100 år på bagen. _________________________ 10 50 år på bænken ________________________________________________________________ 11 Til lykke med de 50 år! __________________________________________________________ 12 50 års jubilæum! _______________________________________________________________ 12 Østervangskolen 2010 ___________________________________________________________ 12 Sunde og robuste unge ___________________________________________________________ 13 Østervangskolen – en international skole. ____________________________________________ 14 Musik på Østervangskolen________________________________________________________ 15 SFO`s udvikling fra 1. marts 1999 til dags dato. _______________________________________ 17

Østervangskolen i et kortfattet historisk perspektiv Af Anne Margrethe Lisby

Første forbundsskole i Århus Amt, indviet i december 1960, men taget i brug d. 22. august efter 22 års forhandlinger. Samtlige udgifter udgjorde 1,1 mio. kr. alt inklusive, dvs 6 lærerboliger, kloakering og inventar. Vadgaard Christensen, som var skolens første leder, understregede ved skolens indvielse Østervangskolens betydning for ånds-og kulturpåvirkninger og udtalte bl.a.: ”Husk at sætte menneskets værdi over robotmenneskets iskolde præcision.” Skolens nuværende A-fløj blev færdig i 1960 og var første etape. Skolen udvidedes i 1975, og var i 1977 fuldt udbygget med 0.-10. årgang. Da skolen blev bygget lå den på landet. Sidste gang skolen for alvor blev renoveret var i begyndelsen af 2000, hvor C-D fløjen og sfo blev ombygget. Skolen har gennemgået en stor forandring især på den indholdsmæssige side, men der er også sket forbedringer bl.a. for sfo, som startede i 3 tidligere lærerboliger og som en isoleret del, hvorimod sfo nu er en meget integreret del af skolen både fysisk og indholdsmæssigt. I en periode var skolens A-fløj plejehjem, idet byens plejehjem var nedbrændt og plejehjemsbeboerne manglede husly, dette betød at en del af skolens elever skulle undervises i barakker.

3

Til lykke til Østervangskolen - et godt sted at lære og et godt sted at være! Af Anne Margrethe Lisby

En person udtalte for nylig i en avis, at skolen er kulturens vækstlag, hvorfra gode love, gode huse og god litteratur vokser. Jeg kan tilslutte mig det synspunkt og i øvrigt konstatere, at noget af det bedste i det danske samfund er de institutioner, som begynder med folke-: Folketing, folkebiblioteker, folkehøjskole, folkekirke og folkeskole. For at fremhæve det sidstnævnte, er folkeskolen netop stedet og perioden af et menneskes liv, hvor alle samfundslag mødes ligeværdigt og på lige fod. Vores skole, Østervangskolen, fylder 50 år, ikke nogen høj alder for en kulturinstitution, men vi vil alligevel meget gerne fejre denne begivenhed, fordi vi synes vi har grund til at fejre vores skole. Bygningerne er ikke prangende og arkitekturen går ikke over i verdenshistorien, men ånden, der omgiver skolen og er inde i skolen er værd at fremhæve. De utallige henvendelser og tilmeldinger fra nuværende og tidligere elever og ansatte til skolens jubilæumsfester vidner også om, at rigtig mange har haft gode minder og gode oplevelser på deres skole. Jeg har været så heldig at være en del af denne skoles liv og udvikling i 35 af de 50 år, og mange af skolens medarbejdere har været her næsten lige så mange år. Jeg oplever at skolens traditioner og værdier sammen med viljen og evnen til udvikling er smeltet sammen i en god proces. Vi har ikke kun et godt samarbejde mellem skolens tre vigtige parter: forældrene, eleverne og skolens medarbejdere men også med de institutioner, som afleverer børn til skolen og de uddannelsesinstitutioner, som aftager skolens elever. Østervangskolen har også i mere end 30 år formået at vende blikket ud mod verden, og vi har en del tosprogede elever på skolen, men samtidig har vi også haft og har stadigvæk et tæt samarbejde med skoler i andre lande, det har været meget berigende at opleve andre kulturer og samarbejde om undervisningen og hverdagen. Jeg vil gratulere Østervangskolen med 50 års jubilæet og håbe, at vi alle vil arbejde for en fortsat god skole, som bevarer det bedste fra fortiden og ruster sig til de udfordringer, som fremtiden må bringe, og jeg er sikker på, at det vil lykkes med hjælp fra ansvarlige politikere, udviklingsorienterede og dygtige medarbejdere, læringsparate elever og samarbejdsvillige forældre. Jeg er helt sikker på, at Østervangskolen fortsat vil være et godt lære- og værested. Til lykke!

Skolebestyrelsen anno 2010 - Tradition og forandring Skrevet af Rikke Myhlendorph Larsen formand for skolebestyrelsen anno 2010

Jeg bliver altid så glad når klokken er 8.05 og rummet fyldes med børnestemmer til morgensang. Det er sådan en hyggelig tradition. Jeg ved egentlig ikke om det altid har været sådan på Østervangskolen, men i de fire år min familie har haft sin daglige

4

gang på skolen har det været sådan. Jeg kan godt li’ traditioner, som morgensang, juleklip, skolefester, og sidste skoledag med vand og karameller. Det minder mig nemlig om dengang jeg selv gik i skole. Det giver mig og mit barn en form for samhørighed. Det hun oplever nu, har jeg også oplevet engang, eller i hvert fald noget der ligner. Det er jo et par år siden jeg gik i folkeskole. Jeg husker, vi havde mælkemærker, nu bestilles skole mælk via internettet. Jeg hørte om bogstaver og tal, nu leger, synger og hopper børnene dem ind. Ja, skolen har forandret sig, der undervises på tværs af alder, vi er bevidst om at børn er forskellige og lærer forskelligt, og giver plads til det. Der udarbejdes elevplaner, hvor vi forældre i samarbejde med lærerne og vores barn, giver barnet størst mulig udbytte af den læring der tilbydes på skolen. Forandring er godt, når den opleves som en forbedring og udvikling af det vi kender, men bliver passet ind i den tid vi har nu. Her er stadigvæk plads til traditionerne, som gør at folkeskolen stadig ligner den skole, vi forældre kender, der gør at vi interesserer os og møder op, når vi kan, for at bakke op om de arrangementer, møder og andre spændende ting skolen byder på. Der gør at vi ærgrer os og reagerer når der sker nedskæringer, som kan ændre vilkårene for skolens læringsmiljø. Men på trods af forandring, og den travle hverdag, tager vi os tid til at synge med om morgenen, og går fra skolen med et smil. Meget er sket siden skolen stod klar i 1960, måske de dengang stod i skolegården og sang. Jeg ved det ikke, min fortid på skolen går ikke så langt tilbage. Men jeg har en fremtid, da mine børn jo de næste mange år, vil have deres daglige gang på skolen. Her vil de blive mødt af engagerede lærere, som ønsker at give dem de bedste forudsætninger for at lære, og som vil have forståelsen for at noget er svært og andet let. Lærere som sammen med os forældre vil give vores børn, en ballast så livet for dem bliver forståeligt og håndgribeligt. Jeg er nyvalgt medlem af skolebestyrelsen her på Østervangskolen, og vil på vegne af den nye skolebestyrelse sige, at vi ser frem til et godt samarbejde med skolen om at skabe og holde fast i, at vi er en skole med traditioner, et godt trivsels- læringsmiljø og vi har fokus på sundhed, bevægelse og miljøet og vi ser forandring som en udfordring. Skolebestyrelsen ønsker Østervangskolen tillykke med dens 50 års jubilæum og ser frem til et godt samarbejde de næste 4 år.

En eksinspektørs erindringer Af Svend Winkler, pensioneret skoleinspektør

Efter 20 år som leder af Østervangskolen, er der i min erindring utrolig mange gode, dejlige minder af hvilke jeg naturligvis i dette skrift kun kan medtage ganske få. En ting, som står klart i min erindring var det skoleår, hvor vi bestemte, at alle skolens elever skulle på fælles lejrskole. 4.-10. årgang tog med særtog til Slesvig og blev indkvarteret på Gottorpskolen, hvor vi lånte hele skolen. I løbet af opholdet lærte vi meget Danmarkshistorie og så de historiske steder. For 0.-3. årgang blev det til en indianerlejr på Fjeldholmlejren. De 2 arrangementer gav sammenhold og nye kammeratskaber.

5

I erindringens skattekiste er også skolens udvekslinger med, i første omgang Bryn Alyn High School i Wales, ligesom det at være vært for en walisisk elev var rigtig givende. Sidst men ikke mindst, er det min opfattelse, at skolen har en fantastisk dygtig lærerstab, som arbejdede seriøst og fagligt helt i top, antallet af elever, der flyttede til private skoler var 0,5 -1,0 %. Vi havde rigtig dejlige elever – jo, selvfølgelig havde nogle få behov for lidt ”tæppedans” på kontoret – men det var småtingsafdelingen. Forældreopbakningen var fantastisk, og medvirkende årsag til, at vi alle trivedes på skolen. Et stort til lykke til Østervangskolen på 50-årsdagen.

Et lærerpar på Østervangskolen Af Kirsten de Place, pensioneret lærer og skolebibliotekar.

I 1962 fik Jørn og undertegnede ansættelse på Østervangskolen. Jeg som fuldtids og Jørn som halvtids. Jørn gik på daværende tidspunkt på aftenlinjen på Marselisborg seminarium. Vi kom til en lilleskole med otte og en halv lærer. Det var et godt og trygt sted, hvor vi fik venner for livet. Jeg vil kort fortælle, hvordan det foregik at blive ansat på Østervangskolen. Skolen var en Forbundsskole mellem Hadsten og Lyngå sogn og Hinnerup sogn. Vi startede med at komme til ansættelsessamtale hos samtlige styrelsesmedlemmer i deres private hjem. Alle samtaler var på én dag. Det var en drøj omgang, men vi fik et godt indtryk af skolens liv og virke. Èn af dem vi besøgte var Niels Christian Pedersen, gårdmand i Lyngå. Han bor nu i Lilleåvænget.Jeg husker skolens personale som aktive og kompetente folk.Hver dag startede med at klokken ringede ind. Børnene fandt deres klassetal, som var nedfældet i asfalten i gården. Når alle var faldet til ro, gik man stille ind i a-aulaen, hvor Vadgård sang for til morgensang, hvorefter han bad fadervor. Vi lærere stod bagest og holdt justits, hvis nogen ikke kunne holde sig i ro. Nogle af højdepunkterne var, når vores gymnastikhold skulle underholde til et gymnastikstævne, hvor de skulle vise, hvad de formåede i spring. Vi så dem tilmed i fjernsynet flere gange. De var den tids ”Flying Kids”. Lischen og Bent Lyngholm var dygtige og banebrydende i moderne børneidræt. Der var også årets teaterforestilling og anden optræden så som kor og fløjtespil. Senere blev der også brugt Orff-instrumenter. Her kunne alle være med.

6

Efterhånden havde vi også en årlig udstilling af børnekunst. Mange børn fremstillede vidunderlige billeder. Det glædede mig altid at se et billede hængt op i børnenes hjem, hvis vi af én eller anden grund havde et ærinde i hjemmet. Jeg vil fortælle lidt om vores første klasse. Erna Kjær og jeg fik hver sin 1. klasse-

Erna havde været min praktiklærer i seminarietiden. Jeg ville gerne gøre mit arbejde så godt, at hun kunne være stolt af mig, for hun havde været en rigtig god læremester. Det var et held at få så dejlig en klasse, som jeg fik. Der var stærke, kloge og glade piger, som hjalp med at styre de livlige drenge. Det var en dejlig tid med den klasse. Med tiden blev det endnu bedre. De fandt sig i mine nymodens påfund med gruppearbejde lige fra 1. klasse. Mange i klassen var musikalske, så der blev spillet og opført teaterstykker, som delvist var selvskrevne. Jeg husker et lejrskoleophold i Tranum, hvor der hver aften blev underholdt, det var stort. Senere har jeg haft glæden ved at følge flokken. Heldigvis ser jeg stadig nogle af dem. Vi må ikke glemme Gerda og Fisker. Hvor holdt de to mennesker skolen pænt. De lavede kaffe til forældremøder. De overkom meget. Hvis man spurgte et barn, hvem der bestemte på skolen var svaret: Fisker. Han havde en særlig evne til at sætte sig i respekt. Han kunne være streng, hvis en elev havde sko der lavede streger. Så blev der udleveret klud og rensevæske til stregmageren. Det kan godt være, at eleven knurrede lidt, når de lå og gnubbede på gulvet. Østervangskolen har altid været åben over for nye pædagogiske tiltag. Der har altid været en engageret indsats fra lærerne. Det har smittet af på børnene. Vi følte der var meget respekt om vores arbejde. Vi kunne altid regne med forældrenes opbakning.

7

Hund, der er en, der har taget dit kødben! Af Jørn Holm Bendtsen og Erik Fyhn Smidt, bagmænd for historisk værksted på Østervangskolen

Sådan har det lydt snart gennem to årtier på historisk værksted på Østervangskolen. Det var når børn og voksne kastede sig ud i gamle lege og prøvede kræfter med fortidens måde at more sig på. Glansen var ikke gået tabt, moderne børn kan stadig gribes af fortiden. Oplevelserne for både elever og lærere har været mange. Et kig i gamle udgaver af aviser har overskrifter som: "Historien skal ind gennem hænderne", "Selvskudt hjort og en tallerken frugt-suppe" og "Oldtiden genskabes" giver antydninger af, hvad der er foregået. Eksempler på aktiviteter har spændt sig fra oldtid til 1800 tallets husmandsliv. Fra hæftet "Ideoplæg- Historisk Værksted" nævnes aktiviteter som snitte redskaber, tærske, rense og grutte korn, vaske tøj, rebslagning, huggehusarbejde, markarbejde, støbe tin smykker, støbe lys og madlavning med køkkenredskaber tilhørende perioden. Og så blev hvert besøg forsøgt afsluttet med

gamle lege som "Tyren i det Røde hav", "Slå munk" og "Hund i lænke". Historisk Værksted så sin spæde begyndelse først i 90erne, da fik en lille lærergruppe de første tanker om

historiske

aktiviteter. Det skete i sammenhæng med et ønske om at brugs skolens udearealer på en kreativ måde. Tankerne sendte Erik Fyhn Smidt på en tur til Lejre Forsøgscenter ved Roskilde, og så var Historisk Værksted etableret på primitiv vis. Skoleskov og græsplæner blev brugt i nogle år og lærerstaben blev udvidet med nok en lærer, Jørn Holm Bendtsen. Først i 1994 blev der bygget huggehus og så gik det

8

stærkt med forøgelsen af antal huse og aktivi-teter. Dette takket være en velvillig inspektør, som også var villig til at sætte økonomien ind. Også beskæftigelses-værkstedet var involveret med et skovhold af unge mennesker. I dag bruges området også af skolens SFO, hvilket også har bidraget med gode faciliteter. Fra lærerhold har den væsentligste betragtning været, at historisk værksted var det frirum, hvor eleverne ikke skulle præstere boglige færdigheder, men fik en håndgribelig indsigt i tidligere tiders produktionsformer, og at mors køkken så meget anderledes ud i gamle dage. Historisk Værksted gav især de drenge med ekstra krudt i bagen en målrettet fysisk og konflikt fri aktivering. Det er heller ikke en hemmelighed, at lærerne finder sig godt til rette på dette helt specielle sted. Nu er der kommet flere lærere til og det lover godt for fremtiden.

Min skole Af Annette Vadgaard, tidligere elev og nuværende lærer

Min skole fylder rundt - 50 år, og jeg har været med i 38 ½ år – først som elev fra 62-69 (1.- 7. klasse) og senere som lærer fra januar 80 – og til ….Ja, mon ikke jeg slutter mit arbejdsliv på min skole også. Andet er næsten utænkeligt. Det er jo min skole. Ved en skoles 50 års-fødselsdag er det naturligt at tænke tilbage på, hvordan det var dengang i starten og sammenligne med, hvordan det er i dag. Der kan skrives side op og side ned om forandringer, men helt grundlæggende er der efter min opfattelse ikke ændret så meget – i hvert fald ikke ved skolens ”ånd”. Det, der kendetegnede Østervangskolen dengang, og det, der kendetegner skolen i dag – kan sammenfattes i ordet: ENGAGEMENT.

Da jeg startede i 1962, kom jeg til at gå på en skole, hvor personalet bestod af et par ”gamle” lærere, overflyttet fra de nedlagte skoler i Over Hadsten og Lyngå, nogle lærere med undervisningserfaring fra andre skoler og et par helt nyuddannede lærere. Desuden et pedel-ægtepar, der udgjorde servicepersonalet (og de lavede såmænd også kaffe og bagte kage til forældremøder o. lign.) Der var i øvrigt ikke mindre end 6 ægtepar i denne lille personalegruppe, og da lærerne havde det personalegode, der hed lærerboliger, var de oftest på eller lige omkring skolen. Man skelnede tilsyneladende ikke synderligt mellem arbejdstid og fritid. Begge mine forældre havde deres virke på skolen, og hjemme hos os, blev der – som jeg husker det – snakket skole ved ethvert måltid og meget ind

imellem også. Skolens kontor var ikke på skolen men hjemme i et værelse i privaten. I dag er ”mit” hus skoletandpleje. Lærerne ringede hjem til os på tlf.nr. 580 om

9

morgenen, hvis de var syge, og hele den første uge af sommerferien lukkede min far og mor sig inde på ”kontoret” med farvede karton-brikker, som skulle blive til næste skoleårs skemaer. Vi – mine 3 søstre og jeg - var forment adgang, medmindre noget var meget vigtigt, og var vi alligevel nødt til at banke på, skulle døren åbnes forsigtigt, så ikke brikkerne faldt på gulvet og ”puslespillet” blev splittet ad. Efter et par dage, blev vi sendt på ferie ved Vesterhavet, og de kunne så hellige sig deres skolearbejde. Vi var også meget involverede i fremstilling af undervisningsmaterialer og den slags. Mange weekender er gået med at lave konkrete materialer: Købmandsbutik, puslespil med regnestykker bagpå osv. til min mors undervisning. Hun stod for det, der dengang hed særundervisning – i dag specialundervisning - og hun havde allerede i 60’erne fornemmet, at nogle elever lærer bedst ved selv at være aktive og få tingene i hænderne. I dag ved vi, at alle elever profiterer af den slags, og vi tager lystigt på kurser vedr. værkstedsarbejde, undervisningsdifferentiering, cooperative learning, Plan B, involverende pædagogik, LP osv. I virkeligheden var mange af de pædagogiske tiltag i spil – allerede dengang, dog uden at man måske havde et navn for dem. Vi var i skoven med Kirsten de Place for at opspore myrer, måle deres tuer, tegne deres veje ind osv. Vi var på lejrskole, hvor vi selv skulle finde en metode til at måle kirketårnets højde. Vi spillede skuespil og skrev selv manuskripterne. Vi lavede selv skoleblad – trykt med spritduplikator osv osv. Der er mange ting at fortælle om fra dengang, men her skal nævnes gymnastikken og musikken, der fyldte meget i mit skoleliv i hvert fald og fik betydning for nogle af mine senere valg. Drivkraften bag gymnastikken var ægteparret Lyngholm. Vi have 3 timer om ugen, og undervisningsvejledningen sagde: Gymnastik om vinteren i gymnastiksalen, som i øvrigt ikke har forandret sig siden dengang, og atletik om sommeren. Der var kontant afregning: 25 øre, når man kunne gå på hænder hele vejen gennem gymnastiksalen, og det lykkedes for mange af os. Derudover var der frivillig gymnastik om eftermiddagen for alle, der havde lyst til det. Der var ekstraholdet, som man kom med på, hvis gymnastiklærerne syntes, man var dygtig nok. Der var 10-øres-atletik lørdag eftermiddag, hvor man betalte 10 øre for at være med. Pengene gik til præmier (salmiakstænger!), når vi dystede mod hinanden i løb, længdespring m.v. Der var Algang én gang om året, hvor de fleste elever og forældre var med på en 8 km gåtur i skarpt trav - til Lyngå og tilbage. Der var deltagelse i stævner inden for atletik og gymnastik osv. Musikken fyldte også meget med bl.a. blokfløjtespil, sammenspil og sangkor ved Kirsten de Place – også efter skoletid og med optræden ved særlige lejligheder.

10

I 1980 vender jeg ved en tilfældighed tilbage til skolen bl.a. som idrætslærer i et korterevarende vikariat. Det er blevet en rigtig stor skole med helt op til 6 spor i udskolingen. Jeg kan ikke finde rundt, og det er hårdt og noget skræmmende at være ny lærer med det ansvar, der følger. Jeg finder dog en vis tryghed i, at jeg kender nogle af kollegerne tilbage fra min egen skoletid – nu er vi dus, og de skal kaldes ved fornavn. Lidt underligt i starten. I gymnastiksalen er alt dog ved det gamle – rullemåtten lugter, som den altid har gjort, så her føler jeg mig hjemme (vi har dog siden fået nye måtter!) Jeg skal naturligvis ikke blive på min gamle skole efter vikariatet, tænker jeg, men da muligheden pludselig foreligger, slår jeg til – og jeg har såmænd aldrig overvejet at skulle være andre steder. Og hvorfor nu det? Det er vist bl.a. det her med engagementet. Når alle aktører i og omkring en skole – elever, forældre, lærere og pædagoger osv. går til værket med lyst, bliver det en god skole at være på – og det er Østervangskolen. Og så er vi i øvrigt tilbage ved udgangspunktet fra 1960. Til lykke til min skole, der stadig trives!

Hjemkundskab – et populært fag med mere end 100 år på bagen.

Af Anita Aagaard, pensioneret lærer

I 1976 fik Østervangskolen nye faglokaler og for første gang sit eget hjemkundskabslokale. Inger Margrete Simonsen stod for indkøb af isenkram, køkkenmaskiner m.m. til lokalet, og det blev gjort så godt, at meget af det endnu er i brug, men det er også et udtryk for, at de elever og andre brugere, der har færdes i køkkenet gennem de mange år, har behandlet lokalet og inventaret med respekt. I starten af skoleåret 76 besigtigede skolekommissionen de flotte nye lokaliteter, og vi hjemkundskabslærere skulle stå til regnskab for, hvordan vi kunne anvende så meget som 12 komfurer i undervisningen. Vi må have lydt overbevisende, for

vi fik lov til at beholde de 12 komfurer, og da skolen fik det nye køkken, efter renoveringen i 2003, blev det oven i købet med 13 komfurer. Undervisningen i faget har i næsten alle år ligget på 6. og 7. klassetrin, men nu er også 4. - 5. klasse kommet med. Valgfagsundervisningen, med mulighed for at aflægge prøve i faget efter 9. klasse, er blevet afløst af et mere bredtfavnende valgfag, der

11

rummer både kost, motion, livsstil og sundhed. Idrætslærerne er kommet med ind i kost - og sundhedsundervisningen. Faget har altid været utrolig populært. Forventningsfulde og glade børn har set frem til et par timers tematisk, praktisk og eksperimenterende undervisning, der næsten altid er sluttet af med et spiseligt produkt. Der har været madpakke uge, smagens uge, økologisk uge, middelhavs uge----- og faget har indgået i så godt som hver eneste emneuge, der har været på skolen. I en årrække var køkkenet så populært på alle klassetrin, at der på skolen blev indrettet både et A-køkken, et B-køkken og så skolekøkkenet. Klasser har haft skolehaver, og et vigtigt element, var at kunne tilberede egne grønsager. En overgang var der også hønsehold, hvor æg blev til kyllinger - og tilberedt på mange måder. Hønsene kunne studeres, passes og plejes i et helhedsperspektiv, lige til de endte i suppegryden. En tid havde vi på skolen, noget vi kalde Åben Skole. 4 – 5 gange om året kunne børn og forældre melde sig til en aktivitet, det være sig drama, sløjd, billedkunst, data, blomsterbinding, men der var altid et køkkenhold, der tilberedte et fællesmåltid til de ca. 100 deltagere. Et par gange om året kunne klasser også melde sig til at lave Mad for en tier. Her kunne de med hjælp fra en hjemkundskabslærer tilberede et måltid. Nu har skolen et dejligt kantinekøkken, der hver dag står for sund, nærende og lækker mad til en rimelig pris, men stadig er hjemkundskab et populært fag - med mange år på bagen.

50 år på bænken Af Carl Emil Voldgaard og Julie M. Mortensen 6.a Det lille elevråd.

Nu når skolen har 50 års jubilæum, vil vi gerne skrive et par ord. Skolen blev grundlagt i 1960. Den første skoleinspektør hed Vadgaard Christensen, som i øvrigt også er Annette Vadgaards far. Her på det seneste har vi fået mange nye legeredskaber, og det er alle rigtigt glade for. I 1967 blev spanskrøret afskaffet. Det tror vi nu er meget godt, for ellers havde man nok fået mange slag i dag. Cafe Madkassen er en super idé, fordi man får børn til at spise sundere. Den styres af Marianne og det må man sige hun gør ganske godt.

12

Østervangskolen er den eneste skole i Favrskov kommune, der har en modtagerklasse. Modtagerklassen er beregnet til at modtage og hjælpe elever fra udlandet. Skolen er et dejligt sted, ikke blot pga. at man lærer en masse, men også fordi det er der, man er sammen med sine venner. Det er ikke alle, der kan prale af at have en så god skole, som vi har, men det kan vi. En af de ting vi tror, er med til at gøre skolen så god er elevrådet, der kommer med forslag og ideer fra eleverne selv. I starten var elevrådene der bare, fordi det ville være pinligt ikke at have et, men i dag er det altså med til at gøre skoletiden til højdepunktet på dagen.

Til lykke med de 50 år! Skrevet af Cathrine og Alexander 4.c. Det lille elevråd.

Det er sjovt at gå på skolen, og det er godt vi har fået alle de nye klatrestativer. Klasseværelserne er gode, og skolen er god. Det er godt at få nye fag, og det er sjovt, når vi er på tur. Café Madkassen er god!

50 års jubilæum! Skrevet af Kristina og Josefine 5.a. Det lille elevråd.

I 2010 har Østervangskolens A-fløj fået nye klasselokaler, stole og borde. B-fløjen har fået lagt nye gulve, fået nye lamper og ikke mindst fået nye toiletter. Østervangskolen har også fået lagt nyt asfalt i skolegården og har nu fået nye mål på banerne. Og ikke mindst har vi fået et spacenet og et legetårn i skolegården. Skolen har også fået ny pedel, da Preben gik på pension i marts, den nye pedel hedder Torben Bach Jensen.

Østervangskolen 2010 Skrevet af Mathias Bloch og Hannibal Taubee 8.b. Det store elevråd.

Vi har valgt at skrive lidt om, hvad vi synes om Østervangskolen, nu hvor vi har 50 års jubilæum. Vi går i 8. klasse, og vi har gået på skolen hele vores skoleliv. Det er en rigtig dejlig skole med

13

mange gode lærere, kammerater og så er der kommet en kantine, hvor vi kan købe varmt mad hver dag til middag. Det er også rigtig godt, at der bliver arrangeret skolefodboldturneringer hvert år men også en masse andre ting. Til lykke til Østervangskolen!

Sunde og robuste unge Af Kasper Munksgaard, idrætslærer på Østervangskolen

Undervisningen på Østervangskolen tager bl.a. udgangspunkt i: - ansvarlighed, respekt for andre, førstehåndsoplevelser, det enkelte barns trivsel i et forpligtende fællesskab, udvikling af børnenes livsmod, livsduelighed og børnenes nysgerrighed og lyst til at lære. For at nå disse mål medtænkes der på skolen i disse år trivsel, sundhed og bevægelse som en katalysator til at øge elevernes udbytte af undervisningen og som en tidlig sygdomsbekæmpende indsats. Vi ønsker sunde og robuste unge! Rygning er blevet forbudt i skoletiden. Udgangstilladelser er afskaffet (eleverne må ikke forlade skolens grund i skoletiden = intet indkøb af sodavand, slik, chips osv.) og et

rygestopforløb for skolens elever i et samarbejde med

Ungdomsskolen, sundhedsafdelingen i Favrskov Kommune og skolen er afviklet. Der er på hver årgang minimum én årlig idrætsdag i samarbejde med andre skoler. 9. klassernes sidste skoledag har hvert år også bevægelse, sociale og fysiske aktiviteter som hovedtema. Vore tosprogede elever integreres først i

14

idrætsundervisningen, og samværet med danske elever bygges op omkring fællesskabet her. Østervangskolen rummer Favrskov Kommunes eneste modtagelsesklasse med flygtninge/asylansøgere/tosprogede. Der er på skolen, udover den normale idrætsundervisning, tilbud om valgfagsidræt fra fx fodbold, håndbold over sundhedsundervisning omkring kost og motion. Skolen har to uddannede Sundhedsambassadører under Favrskov Kommune, og snart har sfo også 2 uddannede sundhedsambassadører. Skolen er naturligvis også tilmeldt SundSkoleNet.dk, vi er med i "Gang i Favrskov", "Aktiv rundt i Danmark", "Alle børn cykler" osv. osv. Indsatsområdet trivsel, sundhed og bevægelse præger altså i høj grad skolens hverdag. En bevægelsespolitik er vedtaget, og bliver også realiseret i den daglige undervisning. Skolen har modtaget Grønt Flag for 3. år i træk som bevis på, at miljøundervisning og bevidst inddragelse af den grønne tankegang er en del af skolens undervisning i mange fag og emner. Der er som omtalt vedtaget en bevægelsespolitik, som forpligtiger alle til at tænke bevægelse ind i alle fag og alle klasser. I samarbejde med Østervangskolens SFO, Intersport Hadsten, Lions Hadsten, Nordea Hadsten og Favrskov Kommune er der igennem de seneste år investeret kraftigt i en opgradering af skolens boldbaner og andre udearealer. Gå selv en dag en tur op på boldbanerne og rundt på de andre udearealer – vi er selv her på skolen ret stolte over vores elevers muligheder for fysisk aktivitet. Der må helt sikkert være sket meget siden netop du var elev her på skolen? Tillykke med de 50 år!

Østervangskolen – en international skole. Af Anne Margrethe Lisby

Tosprogede elever er i mange år blevet undervist på Østervangskolen, og i flere år havde vi 3 modtagelsesklasser og 2 tosprogs-medarbejdere, de var ansatte her og fungerede som tolke og hjælpelærere for undervisningen af vore tosprogede elever sammen med skolens egne lærere. Nu har vi Favrskov kommunes eneste modtagelsesklasse, som primært er for sent ankomne tosprogede elever, som har vanskelig ved at begå sig i en alderssvarende dansk klasse. Tosprogede elever integreres så hurtigt som muligt i danske klasser først på vores skole og dernæst på distriktsskolen. Holdningen på Østervangskolen er, at vi ser det som en positiv udfordring med andre nationaliteter på skolen. Det internationale har igennem den største del af skolens historie været i fokus, og der har været samarbejde med et utal af skoler i: Norge, Sverige, Island, Wales, England,

15

Ungarn, Italien, Polen, Tyskland, Frankrig, El Salvador etc.. Foruden udviklingsarbejdet med at målsætte, strukturere og systematisere den internationale dimension i undervisningen og udvekslingerne i skolens overbygning, har Østervangskolen også deltaget i Baltic Sea Project samt EU-programmet Comenius, og i år er vi netop blevet godkendt til et nyt 2 årigt samarbejds-projekt med 12 andre udenlandske skoler under Comenius-programmet. Den store verden er rykket ind på Østervangskolen, og med en verden, som er blevet mere kompleks stiller det krav til samfundsforståelse, åbenhed og interkulturel forståelse, sprogkundskaber, it-kompetencer og samarbejdsevne alle disse er vigtige områder i skolen, og de har stor betydning for vore elevers fremtid, men også for medarbejdernes udvikling på skolen. På Østervangskolen vil vi gerne fortsat arbejde på, at gøre vore elever til gode verdensborgere!

Musik på Østervangskolen Af Bodil Lund Olesen, musiklærer

Da jeg var til ansættelsessamtale på Østervangskolen i 1976, blev jeg vist rundt af daværende skoleinspektør Vadgaard, og jeg fornemmede straks, at musik var noget, som man prioriterede højt på skolen. Noget af det første jeg som ny blev kastet ud i, var optræden til Forårskoncerten – det gav sved på panden til en nyuddannet musiklærer, og så vidt jeg husker, lykkedes det at gennemføre ”Velkommen til koncerten her” og ”Jeg gik mig ud om kvælden”. Forårskoncerterne fortsatte i en årrække, men blev i 90´erne afløst af Sangaftener til fordel for Red Barnet. Disse fandt sted i hallen og lyden blev nu hjulpet på vej af elektrisk grej – hvilket ind imellem gav sig udslag i ”hylende” mikrofoner – men det gav da lyd!! Efter 2000 kom vi rigtig med på noderne og afviklede Minifestivals for 4. – 6. årg. I tidens løb er musik flyttet en del rundt: Fra B-fløjen til A-fløjen, ud i en barak i skolegården og nu i det forhenværende håndarbejdslokale ved siden af hjemkundskab. Også sangbøgerne er skiftet ud. I 60´erne brugte vi ”Arvesølv” og ”De små synger”, senere kom ”555 sange” til og nu er der diverse klassesæt til forskellige alderstrin - og snart kommer der nok et smartboard, hvor vi kan vise tekster m.m. Talrige gange er elever blevet udsat for musiske projekter, som har betydet hårdt arbejde, koncentration, samarbejde, øvning og atter øvning - men også en masse sjov og grin og ikke mindst glæden ved det fælles projekt, når det har skullet fremvises for familie og kammerater. Af musicals, både på tværs af årgange og som klasseprojekter kan bl.a. nævnes Vestens vilde viol, Esmeralda, Perler for svin, Den kloge gartner, Klods Hans, Spil en sketch, Ronja røverdatter, Alice og slikbanden, Prins Hvidbjørn, Folk og røvere i Kardemommeby, Prins Rock og Prins Swing og en masse andre. Skolens sangkor, som har eksisteret i mange år, optræder på skolen med Luciaoptog, til dimissionsfesten, til ferieafslutninger og gør sig også gældende udenfor skolens regi til korstævne og diverse optrædener på plejehjem m.m. Også i det daglige bestræber vi os på at få musikken med, bl.a. har vi i en del år haft daglig morgensang for A- og B-fløjen. Her hilser vores skole- eller viceleder god morgen, der gives fælles beskeder, ind imellem er der en lille optræden og fællessangen løfter humøret, så vi bliver klar til en ny dag på Østervangskolen.

16

17

SFO`s udvikling fra 1. marts 1999 til dags dato. Af Hans Handberg, SFO-leder

SFO´s forhistorie har jeg fået fortalt, og her fortælles det, at den første fritidsordning på Østervangskolen var at finde nede i A-fløjens kælderrum, hvor der nu er teatergarderobe. Her kunne skolens elever fra 0.-6. klasse blive passet. I begyndelsen af 1970erne blev lærerboligerne inddraget til fritidstilbud og senere sammenbygget. Først i 1996 blev der etableret en rigtig SFO under folkeskoleloven. Der var ikke prangende fysiske rammer, da jeg blev ansat som ansvarlig for SFO på Østervangskolen i 1999, men det er heldigvis blevet væsentligt forbedret siden dengang, og det har været en medvirkende faktor i den udvikling, der har fundet sted mellem undervisnings- og fritidsdelens samarbejde. SFO har gennemgået en udvikling fra at være 3 enheder: SFO, A-fløjen og klub til en samlet enhed både økonomisk og personalemæssigt, dog er der stadig en fysisk adskillelse af SFO/klub. Med renoveringen af SFO og sammenbygningen med A-fløjen i 2000 gav de fysiske ændringer mulighed for et meget tættere samarbejde med skoledelen, og det var en vigtig årsag til det fremragende samarbejde, vi har

i dag. Fra at der næsten ingen kontakt var mellem undervisnings og fritidsdelene, og til det samarbejde der finder sted i dag mellem de to personalegrupper, er der foregået en

18

rivende udvikling. Der er nu daglig kontakt mellem skole og SFO, det sker ved afkrydsning i klasserne, SFO medarbejdere, der deltager i undervisningen, PUMA dage (praktisk, ude, musisk og anderledes undervisning), AKT- arbejde (adfærd, kontakt og trivsel), udviklingsgrupper der har haft betydning for at der nu tænkes i helheder for de børn der går på skolen. I forbindelse med en af de mange sparerunder, kom der forslag om indførelse af FSG (Førskolegrupper). Det var et tilbud, vi i begyndelsen havde svært ved at se de store pædagogiske muligheder i, og det var vanskeligt at forklare, hvad der ville være en fordel ved at begynde i FSG tilbuddet. Fordelene kan vi se i dag, og det viser den seneste evaluering af førskoletilbuddet også tydeligt, vi har fået skabt et rigtig godt tilbud. De fysiske rammer udendørs har her i jubilæumsåret fået et gevaldigt løft. Det er sket i et tæt samarbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen. Kasper Munksgaard idrætslærer og undertegnede, har siden jul arbejdet på forbedringer for Østervangskolens børn. Der er blevet mulighed for udendørs bordtennis, basket, 8 bold baner komplet med mål og net og ikke mindst skolens legevartegn midt i skolegården mellem A og B fløjen, vores nye Spacenet. Det giver glæde i hverdagen at se en skole, der bruges fra tidlig morgen til sen aften, af børn i undervisning og i fritiden, af børn uden for skolens åbningstid og andre fritidsbrugere. Det er med stor glæde og fortsat begejstring, jeg ser tilbage på den tid jeg har været leder af SFO Østervangskolen. En stor tak til alle de medarbejdere, der har været med til at skabe den positive udvikling, der er foregået, og foregår på Østervangskolen.

19

20