I fornuftens landMEDVIRKENDE: HANNE LAUERSEN, KLAUS ANDERSEN, CONNIE TRONBJERG, HANS HOLTEGAARD OG LONE RØDBROE. INSTRUKTØR/KAPELMESTER: OLE SØRENSEN/MATHIAS GREGERSEN. KOMPONIST/TEKST: NIELS HAUSGAARD. IDÉ/KONCEPT: NIKOLAJ MINEKA.

EN SAMARBEJDSFORESTILLING MED VENDSYSSEL TEATER BASERET PÅ TEKST OG MUSIK AF NIELS HAUSGAARD

Om forestillingen...

I forestillingen I FORNUFTENS LAND åbner vi op for Niels Hausgaards historier, tekster og musikalske univers i en teatral kontekst, hvor hans maleriske situationsbeskrivelser og karakterer får fysisk liv på scenen.

Med forestillingen, præsenterer vi publikum for det hverdagsmenneske, som Hausgaard ofte så drillende skildrer, dog altid med respekt og kærlighed - en tilgang til karaktererne, som bibeholdes i forestillingen.

Forestillingen tegner et tidsbillede og et selvportræt af danskerne og vores land for derigen-nem at skabe et lille åndehul for et bredt publikum midt i et samfundsmæssigt uvejr med dystre fremtidsudsigter. Kort sagt “En musikalsk humorfyldt pause fra hverdagen”.

Forestillingen finder blandt andet sin inspiration i den svenske filminstruktør Roy Anders-sons billedunivers, som både Vendsyssel Teater, Niels Hausgaard og Møllen selv er meget fascineret af.

Pressen skrev...

At sætte Niels Hausgaards hverdags Danmark på scenen er en brillant idé. - Henrik Lyding Jyllands Posten

Det er lykkedes Ole Sørensen og spillerne at få Hausgaards ind- og udfald til at vandre smidigt, musikalsk og vittigt over perronen med deres vekslen mellem diskrete uforskam-metheder og underfundige svirp, inden toget indfinder sig og bevæger sig mod ’Fornuftens land’ Hvor ”himlen er grå, træerne små, og fuglene ingen ting siger.” Så tørt og glansløst kan Hausgaard tegne danskernes fysiognomi, men han gør det, så dette nationale selvportræt udløser stormfuld jubel.”- GregersDH.dk

..en forestilling, der får publikum til at forlade salen opmuntret, måske lidt klogere og under alle omstændigheder: Bragende godt og begavet underholdt. - Michael Mogensen JyskeVestkysten

”

”

”

I Teatret Møllen og Vendsyssel Teaters iscenesættelse og fremstilling, hvor meget lidt foregår på vendelbomål, kommer teksternes kultur- og samfundskritik til at stå knivskarpt. Det er ligefør afklædningen af vendelbomålet får en slags Brecht-agtig verfremdungseffekt. - Henrik Lyding Jyllands Posten

Med en musikalitet i høj klasse ledes vi igennem hele følelsesregistret, og publikum får grinet meget af det spejl, der løftes op foran os.- Allan Vokstrup Arbejderen

I venteværelset på stationen kommer vi gennem en hel masse sange. Nogle gamle - meget gamle. Andre nye - næsten helt nye. Nogle handler om hverdagsting og andre er sam-fundskritiske. Men alle er de præcise billeder på os mennesker. - Max Melgaard Nordjyske

...en bevægende og højaktuel forestilling – fuld af knappenåleord, der spidder hver-dagsdanskerens bekymringer. Tilsat en strøgen teske humor til at kitte hullerne i et Danmark, hvor ingen jubler.- Anne Middelboe Information

Fuldstændigt fantastisk! - Niels Hausgaard

Pressen skrev...

”

”

”

”

”

Carl Skøtt, Lokalavisen Haderslev, 15/03/16

Toget: Til fornuftens land

TEATER Det tog, der skal fortsætte sin rejse til fornuftens land, ruller snart ind på perronen.Folk sidder i ventesalen, én hækler - motivet er et dannebrog. Scenen er sat til en teaterkon-cert, som teatret Møllen i Haderslev og Vendsyssel Teater i Hjørring i fællesskab vil bringe frem til premiere på Møllen 2. april. Det, der nu bliver til teaterkoncerten ”I fornuftens land” bygget over tekster og musik af Niels Hausgaard, begyndte som en tanke for nogle år siden i den unge Nikolaj Minekashoved. Siden er han blevet chef for Møllen, og nu realiseres tanken med aktører fra Hader-slev og Hjørring - det første samarbejde mellem landets sydligste og nordligste producerende teater. Møllens Ole Sørensen er instruktør. Forsynet med en ordentlig stak af Hausgaards sange tog han til Skagen, hvor han efter at have gennemlyttet 160 udvalgte de 23, der er medi forestillingen.

Det hausgaardske universMed dem når vi rundt om det hausgaardske univers - satiren, det følsomme og det nære til nænsom musikledsagelse af først og fremmest Mathias Gregersen og Simon Eskildsen. I Hausgaards shows taler han meget, hvilket er med til at billedliggøre de historier ogsange, han fortæller og synger. Forestillingen er uden kommentarer, men sangene er i sigselv nok til at sende en strøm af billeder ud. Ofte handler sangene - populært sagt - om den lille mand, og de tanker og problemerhan slås med. Vi er i den hverdag, hvor smålighed og egoisme trives - den hverdag de fl este af os færdes i. Vi har det jo så godt, indtil der kommer nogle og tager vores goder fra os - æb-lerne fra havens æbletræ bl.a. Satiren får os til at smile og le ad os selv, det følsomme rammer i hjertekulen, og det nære fortæller noget om hvor tosset, naboen er. Egentlig kanvi nøjes med at se i et spejl, og hvis vi gjorde, ville vi ikke bo i fornuftens land.

På vej imod fornuft?Folkene i ventesalen er på vej til fornuftens land - eller er de? Er der nogle, der river sløret for egne øjne væk, springer ud i det ukendte og søger mod nye grænser. Det er det, forestil-lingen lægger op til tanker om. Ikke et ord om moral, men meget at smile af og tænke over eller bare nyde i sikker forvisning, at vi ikke er som alle de andre.”I fornuftens land er himlen grå, træerne små og fuglene siger ingenting” - og hæklenålen arbejder på et motiv af dannebrog. På scenen står Hans Holtegaard,Hanne Laursen, Lone Rødbroe, Connie Tronbjerg og Klaus Andersen. Forestillingenpå Møllen vises 2.-9. april, på Vendsyssel Teater 19. april-14. maj, hvorefter den i 2018 er påturné.

Michael Mogensen, Jydske Vestkysten, 30/03/16

Syd og nord går sammen om musikalskHausgaard-teater

Teaterkoncert: Møllen og Vendsyssel Teater har udvalgt 23 sange af Niels Hausgaard til forestillingen ” I fornu!ens land” Danmarks henholdsvis sydligste og nordligste teater er gåetsammen om en forestilling. Stykket bygger på tekster af en af de mest populære danske entertainere Niels Haus-gaard, der i årevis har blandet harsk samfundskritik med underfundige betragtninger om hverdagens mennesker. Lørdag den 2. april er der premiere på ” I fornu!ens land”, som Teatret Møllen iHaderslev laver sammen med teateret på Hausgaards hjemegn, Vendsyssel Teater. Den spæde idé opstod hos Møllens teaterchef, Nikolaj Mineka, allerede mens han varelev på teaterskolen. Siden fik ideen lov at modnes og bliver nu til en teaterkoncert, der på forhånd erudsolgt i Haderslev: .

Ikke oppe under lofet- Selv om det er en teaterkoncert, skal man ikke forvente, at skuespillerne hænger oppe under lofet og svinger rundt, forklarede instruktøren, Ole Sørensen - med tanke på de spektakulære teaterkoncerter på Østre Gasværk om Beatles og Gasolin’. Det sagde han tirsdag på pressemødet i Haderslev, hvor der også var mødt repræsen-tanter for medier fra det nordjyske op. Ole Sørensen er til daglig skuespiller på Møllen, og han og skuespillerne har øvet si-den 8. februar. Handlingen udspiller sig på en banegård, hvor et selskab, der vist nok har været til begravelse, venter på toget til ” fornu!ens land”. Ole Sørensen har lyttet til 160 sange fra Niels Hausgaards bagkatalog og udvalgt 23.Hovedpersonen, Niels Hausgaard, har fulgt processen med forestillingen, men har kun meget sporadisk været involveret i projektet. Han vil ikke være til stede til premieren, da han er på turné.

Michael Mogensen, Jydske Vestkysten, 04/04/16

En befriende ventetid

Sange fra ventesalen: Niels Hausgaards sange bliver som nye i Møllen og Vendsyssel Teaters sats.

Teater ” I fornu!ens land” Kan en teaterforestilling holde dampen oppe i to gange 45 minutter alene ved hjælp af sange fra Niels Hausgaards bagkatalog? Ja, det kan Møllen ogVendsyssel Teater, der i ” I fornu!ens land” har opstillet en bedaget banegård som scene for et selskab af lettere nedtrådte typer i gamle overfrakker, fedtet hår og klodsede sko. Toget til fornu!ens land er forsinket meddeles det i højttaleren -Niels Hausgaard harlagt stemme til -og selskabet tilbringer den ufrivillige ventetid med at synge og spille 24store og små, rørende og ramsaltede fortællinger om danskerne. Ikke mindst dem ifornu!ens land hvor træerne er små, og fuglene ikke synger. Musikken er rigt facetteret med slagtøj, klarinet, guitar, banjo, kontrabas og vokalhar-monier, afvekslende doceret. På den måde får sangene, som instruktør Ole Sørensen har ud-valgt blandt 160, nyt liv og en iklædning, som Niels Hausgaard alene med sin guitar i sagens natur ikke kan give dem. Alene den musikalske iscenesættelse fortjener en ekstra stjerne. Og for østdanskere har forestillingen det ekstra plus, at vi her forstår hvert eneste ord - med al respekt for den vendelboske dialekt.

Min brors kæresteSangene er valgt, så tilskuerne, skulle de ikke vide det i forvejen, opdager Niels Hausgaard bredde som sangskriver. Det spænder fra den indlevende sang om, ” den dag min bror havde sin kæreste medhjem” til visen om kvinden, der kun vil omgives af grisefarvede mennesker. En sang der min-der om hvor plat, Hausgaard kan være, når han bliver politisk. Det er en gnaven detalje om en forestilling, der får publikum til at forlade salen op-muntret, måske lidt klogere og under alle omstændigheder: Bragende godt og begavet under-holdt.

Anne Middelboe Christensen, Information, 08/04/16

Hausgaards angstdanskereNiels Hausgaards tekster kan mere, end man måske lige kan høre, når den nordjyske skjald sætter sig til rette med guitaren. Selv har jeg ikke tidligere følt mig inviteret indenfor i den nu71-årige entertainers univers; jeg har vel tænkt, at han mest synger for sin egen generation – og for vendelboer med forstand på runde å’er. Men sådan er det tydeligvis ikke. Den 34-årige teaterleder af Teater Møllen i Hader-slev, Nikolaj Mineka, har i hvert fald forelsket sig så meget i Hausgaards univers, at han har fået instruktøren Ole Sørensen til at instruere en teaterkoncert over Hausgaards sange. Og det er der kommet en bevægende og højaktuel forestilling ud af – fuld af knappenåleord, der spidder hverdagsdanskerens bekymringer. Tilsat en strøgen teske humor til at kitte hullerne i et Danmark, hvor ingen jubler. Forestillingen udspiller sig på en togstation, hvor toget til ‘Fornuftens land’ er forsin-ket. Essensen er, at disse mennesker er samlet ufrivilligt i denne skidengrå ventesal, hvor et nedlagt billetkontor viser sig at rumme to kontrollører med kontrabas og guitar. Og så sætter de fem rejsende sig ellers på den evige stationsbænk, som scenografen Johanne Eggert fermt har gjort til en livskarrusel rundt om den kroniske skraldespand.

MavepusterSkuespillerne er en broget fl ok. De er godt nok makeup’et så hverdagsgrå, at det virker lidt søgt. Men deres musikalitet stråler i alle klangfarver. Hanne Laursen spiller forpjusket kvin-de med fuglebur og bange betragterøjne. Hendes forknythed bliver bragende, når hun synger om, »da min bror havde sin kærest’ med hjem«. For så kan man virkelig se, hvordan barndomshjem-met skrumper, fordi det bliver set med fremmede og ’fi ne’ øjne. Connie Tronbjerg styrer sin bacilleforskrækkede nydelighedskvinde med høfl ige grimasser, indtil hun eksploderer i et raserianfald. »Du er ligeglad!« hvisler hun til sin kærlighedsløse mand, så man mærker svigtet som en mavepuster. »Hvem mon du kom fra, da du kom hjem i nat?« synger Klaus Andersen helt stille, mens han yd-myget gør sig klar til at vente endnu en nat. Eller også spiller han den store forførende crooner med tyk scorestemme med fuldklang. Det er ret overlegent. I en anden sang forsvarer han barnets ret til at se verden med egne øjne – det er i Hausgaards skræmmende ensretningssang om at male en blomst. Når denne dreng begynder at trampe nazimarch, kan man næsten godt forstå det ... For iscenesættelsen har fi nt valgt at sammenkæde sangene med eff ektiv koreografi og nænsom med-lytten. Her er ingen ord, men her er masser af blikke og kaff ekopper – og kun en lille smule patos. Egentlig bliver det allerbedst, når performerne bare fortæller deres historier til hinanden – sådan som man netop kan komme til at gøre det, når man møder fremmede mennesker, man pludselig bliver meget fortrolig med. Og musikerne Simon Eskildsen og Mathias Gregersen skaber opildnende fortællerstemning med deres instru-mentleg. Den elskeligste person bliver dog Hans Holtegaard. Han sidder i det fi neste, voksne jakkesæt, men indeni er hans sjæl lige så barnligt forventningsfuld som hans klaprende træsko. For han angler vildt efter at blive anerkendt af sin far. Men faren har aldrig tid. Eller som faren tomt siger det: »Du kan altid gå til Far. Men indtil du bli’r stor, så gå til Mor!« Hans Holtegaard tunge krop synker helt sammen på bænken, mens han skjuler sin kærlighedssult – og så gør det ondt i tilskueren.

Fortsætter...

Anne Middelboe Christensen, Information, 08/04/16

KvalmeordAlligevel er det Lone Rødbroe, der ryster tilskueren mest. Når hun synger om fi skerens barn, der sidder derhjemme sammen med moren og venter på, at faren skal komme hjem – og stormen raser, og moren ikke siger noget – så mærker man barneangsten dybt i maven. Lone Rødbroe er et lokomotiv af kræfter for enhver forestilling; og hendes revyhumør er en gave. Men her spiller hun faktisk på alt det underdrevne, og så er eff ekten endnu mere rystende.Ikke mindst når hun synger fremmedhadet ud i »Jeg vil ha’ lyserøde mennesker omkring mig« – indtil hun pludselig selv kommer i tvivl. Det er virkelig klamt. Som teaterkoncert betragtet minder I fornuftens land mest om digterforestillingersom Det Kongelige Teaters Ditlevsen-forestilling Tove! Tove! Tove! og Teater MomentumsHørslev-forestilling Lige om lidt bliver alting meget sjovere. Ikke i stilen, men i intensiteten. Ordene bliver så stærke her, at de giver kvalme. Det tankevækkende er, at mangeaf Hausgaards ord om hadefulde danskere stammer fra længe før, at fremmedangsten og Dansk Folkeparti var blevet stuerene fænomener, der tvangsrimede på sund fornuft.Og jo. Hausgaard har tydeligvis ret: »I ’Fornuftens Land’ er himlengrå.«

Allan Vinding Sørensen, Nordjyske, 14/04/16

I fornuftens land

Et samarbejde mellem Sønderjylland og Vendsyssel blev nøglen til at få Niels Hausgaards tekster omsat til en teaterkoncert. Teatret Møllen i Haderslev og Vendsyssel Teater er gåetsammen om at realisere den replikløse teaterkoncert ”I fornuftens land”, som 19. april kan ses på Vendsyssel Teater. Premieren fandt dog sted i det sønderjyske 2. april. Og det kan vi i første omgangtakke Teatret Møllens leder, Nikolaj Mineka, for. Lige siden han på teaterskolen i 2007 satte en Hausgaard-forestilling op, har han drømt om at se en eller anden forestilling centreret omkring Hausgaards tekstunivers på en teaterscene. Da han blev teaterchef på Møllen, forelagde han ideen, og pludselig var den en realitet. - Jeg er en stor fan af Hausgaard. Hans sangtekster er undervurderede. De er heltfantastiske, siger Nikolaj Mineka. - Han gør det selv så godt på en scene. Det kan vi ikke gøre, men vi kan give teksterne et andet udtryk. Hans tekster er mere skræmmende i dag, end da han skrev dem. Vi serverer dem dog med et glimt i øjet. Forestillingen skulle være større end den oprindelige teaterskoleforestilling. Hvemkunne man finde som samarbejdspartner? Vendsyssel Teater lå lige til højrebenet, ogkunstnerisk chef, Peter Schrøder, var med på ideen. Det har ført til en blandet skuespiltrup, hvor de nordenfjords er repræsenteret af Hans Holtegaard, Hanne Laursen og Lone Rødbroe, mens Teatret Møllen stiller med Connie Tron-berg og Klaus Andersen samt musikerne Mathias Gregersen og Simon Eskildsen. sit tekstunivers til eget brug.160 sange og valgte 23 ud.

Fortsætter...

Allan Vinding Sørensen, Nordjyske, 14/04/16

Det er blevet til en teaterkoncert, som udspiller sig i en ventesal, hvor der ud af højttalerneen gang i mellem kommer meddelelser om forsinkelser i vant DSB-stil. Hvis man lytter efter, vil man dog kunne høre, at ”I fornuftens land” har gjort et di-skret kup! Det er Hausgaard, som lægger stemme til meddelelserne. - Toget til fornuftens land er forsinket. Og det skaber en musikalsk magi, som får folk til at synge om deres liv, siger Ole Sørensen. Teaterkoncertens scenografi er inspireret af den svenske filmskaber Roy Anderssonsvisuelle udtryk. Svenskeren har en høj stjerne hos Hausgaard. - I fornuftens land er himmelen grå. Der er melankoli og poesi i teksterne, men Haus-gaard har også sine politiske holdninger og satire. Han viser almindelige mennesker som kan have manglende politisk mod til at sige, hvad de mener, siger Ole Sørensen om teksternes bid, som spidder danskerne lidt. - Det er en teaterkoncert uden replikker. Det, Niels Hausgaard gør på scenen, er unikt for ham. Det kan vi jo ikke gøre ham efter, siger Ole Sørensen. Hans Holtegaard har tidligere arbejdet sammen med Niels Hausgaard. Men denne gang er der nødt til at være en slagskunstnerisk afstand. - Det er da lidt underligt. Man bevæger sig jo ind på et område, som er hans, siger Hans Holtegaard. - Man må jo prøve at opføre sig så pænt man kan uden at genere ham. Men det er Ole Sørensen, som instruerer. Det er ham, jeg lytter efter. Det giver en frihed. Jeg går ikke ind som Hausgaardeksperten. Den rolle har jeg slet, slet ikke. Overhovedet ikke. Jeg er bare skuespiller i forestillingen. Lone Rødbroe hørte Hausgaard hjemme hos forældrene i Nørre Halne. Men dette er noget helt andet. - Det har været nyt og fantastisk at få lov til at dykke ned i teksterne og kun være der. Og ikke i hans ”udenoms”, som han er så god til selv på en scene. Men at være i de historier, som bliver fortalt af rigtige mennesker, siger Lone Rødbroe. - Jeg er jo vokset op med hans tekster, siger Hanne Laursen. - Vi ved, hvad hvert ord betyder. Vi kender jo typerne; de er lidt ensomme, det er en-spændere, som vi kender så godt, siger hun. Men hvad får sønderjyderne ud af en ærkeven-delbo som Hausgaard? - Teksterne er utroligt vedkommende. Det skæve og underspillede går rent ind, siger skuespiller Connie Tronbjerg fra Teatret Møllen. Hendes kollega Klaus Andersen noterersig, at der en sammenhørighed mellem vendelboer og sønderjyder. - Det er en guldgrube af tekster, som er dybe og alvorlige, siger Klaus Andersen.

Henrik Lyding, Jyllands-Posten, 25/04/16

Hverdag er der mest afLun og bidsk teaterkoncert med 24 skønne Niels HausgaardsangeTEATER VENDSYSSEL TEATER I FORNUFTENS LAND Sange af Niels Hausgaard Scenografi: Johanne Eggert Iscenesættelse: Ole Sørensen Co-produktion med Teatret Møllen Varighed: To timer Til den 18. maj. 5 At sætte Niels Hausgaards hverdags-Danmark på scenen er en brillant idé. Især fordi ikke-jyder så omsider kan forstå, hvad hans sange egentlig handler om. Rammen i denne teaterkoncert er også fin. Vi er på en togstation, hvor afgangen mod fornu!ens land er voldsomt forsinket. Så nu sidder de der, fem gråmelerede danskere strandet i en slidt ventesal. Livets ventesal? Tja. I hvert fald hverdagens. I sang efer sang foldes dagligdagen ud. Ikke de store problemer, men alligevel. Og ikke nødvendigvis noget rart sted, dette fornu!ens land, hvor himlen er grå, træerne små, og fuglene siger ingenting, som de synger i åbningssangen.

Underspillet luneDet er her, vi møder manden med det bekymrede hjerte, ham, der lover Vorherre alting, bare han ikke lige skal dø i nat. Og kvinden, der insisterer på sin ret til at foretrække lyserøde danskere frem for alle de fremmede. Og parret, der endelig fik deres eget lille sted, og nu vogter det med gevær og glubske hunde. Kønt er det ikke altid, det billede Hausgaard tegner af sine landsmænd. Men han og instruktøren, Ole Sørensen, gør det med underspillet lune, og forestillingens fem skønne skuespillere forsvarer deres figurer og udsagn med næb og klør, blikke og miner. Her udleve-res aldrig til bedrevidende distancelatter; her klukker vi genkendende over de holdninger og karaktertræk, vi ser foran os. Om mobning i skolen mod ”svineprinsessen med lort på næsen” - det var fregnerne - eller drengen, der lærte, hvordan man tegner blomster, sådan som vi altid har gjort det! Man forstår, hvis han ender med at trampe i takt. Snart kradser Hausgaard satirisk i os, snart lok-ker blidheden ansats til en lille tåre frem i øjenkrogen, når en mor sidder urolig derhjemme og venter på sin teenagedatter. Eller når den voksne mand synger om sin barndom med en kronisk fraværende far - der var så meget, han gerne ville havefortalt.

Sikke et holdSpillerholdet er som sagt af fineste aftapning. Hans Holtegaards blide resignation, Hanne Lauersens forpjuskede kone, Connie Tronbjergs stramt forurettede lærerindetype, Klaus An-dersens kasserede toupé-fyr, og endelig Lone Rødbroe, hvis eksplosive talent er formidabelt dæmpet, uden at intensiteten svækkes et sekund. Sikke et hold, fornemt garneret med to lune stationsbetjente som orkester.”I fornufens land” eferlader os med smil i øjnene og en let syrlig smag i munden.Smagen af dansker på godt og ondt. Men heldigvis mest godt.

GregersDH.dk, 15/05/16

I fornuftens land

PÅ TOGHausgaard på listefod hen ad krigsstien i -I fornuftens land-, en sjov teaterversion afhans tekster. Set og hørt på Vendsyssel Teater i Hjørring.Tekster: Niels Hausgaard. Koncept og instruktion: Nikolaj Mineka og Ole Sørensen.Scenografi: Johanne Eggert. Medvirkende: Klaus Andersen, Hanne Lauersen, Connie Tronbjerg, Hsns Holtegaard, Lone Rødbroe, Simon Eskildsen (musiker) og Mathias Gregersen (musiker)-I Fornu!ens land- har spillet på Teater Møllen i Haderslev og går nu på VendsysselTeater i Hjørring endnu nogle dage frem til???

VI har indlogeret os på -Det bette Hotel- i Hjørring. Det lyder af -udkantsdanmark-. Ellerhvad? I København hedder hotellerne Best Western eller Scandic eller Palace. Vi er ligeafrejst fra -Copenhagen Airport-. Det lyder altsammen af udkant. Engang hed denKastrup Lufhavn. Nu taler man udenlandsk på den københavnske udkant. Hvor er ude? Og hvor er kanten? Og kanten til hvad?Vi er i Hjørring for at se et stykke, der hedder -I fornuftens land- på Vendsyssel Teater.Scenen er en lille jernbanestation. Fem mennesker venter på perronen. En stemme ihøjtaleren meddeler, at toget er forsinket. Almindelig fnisen. Vi er på hjemmebane. Hverdag hos DSB. Der er dømt dansk ud-kant over hele linjen. I København. I bette Hjørring. Hvor som helst. Fornuftens land er detsamme overalt. Landet, hvor man brokker sig over, at toget ikke kommer til tiden, menhvor man tager det roligt og falder ned på en bænk og snakker om, hvad der falder ind. Det gør de fem mennesker på stationen. Scenografen Johanne Eggert har lavet en bænk til dem. En bænk, der kan dreje rundt. De drejer den selv, og den snurrer lige så sindigt som de sange, de fem synger. Og lige så tænksomt som snakken og historierne går mellemdem på den lille perron. Mens et par togkonduktører spiller på guitar og ukulele, og passage-rerne spiller med på, hvad de har af slagtøj og truthorn, Lone Rødboe på en nuttet, lille træk-spil, hun må have lånt af en cirkusklovn.

TÆNKETANKENNiels Hausgaard har skrevet det hele den danske tænketank fra Vendsyssel er leveringsdygtig i betragtninger, der er som talt ud af munden på danskere fra alle ender og udkanter af det-te land, de er hentet fra hans plader, og Ole Sørensen har sat sammen og instrueret i fællig med Nikolaj Mineka parret har lavet forestillingen til deres teater Møllen i Haderslev og fået Vendsyssel Teater med på det som et fælles projekt.

Fortsætter...

GregersDH.dk, 15/05/16

Her sidder så runde Hans Holtegaard med det vemodige blik og livserfaring gemt bag alle folderne og fortæller om drengen, der savner sin far, men får klar besked: -Du kan altid gå til far. Men indtil du bliver stor, så går til mor.- Eller er forsanger i en kirkelig trøst til de arbejdssøgende -Der er altid nok til dem, der vil arbejde. Amen. Amen. Amen.- Hausgaard skåner på sin tempererede vis ingen. Hanne Lauersen fortæller medsin kontrollerede mimik om broren, der præsenterer sin kæreste første gang derhjemme, og hvordan hun selv pludselig sidder og opdager sit eget hjem. Malerierne, tapetet, møblerne hvordan er det, der ser ud her? Hvordan er det egentlig. vi bor? Det er som pludselig at opda-ge, at man har glemt sin ægtefælle, glemt at talesammen, glemt at mærke hinanden. Demokratiets vilkår får lov at hænge i luften e!er en replik som denne her: -Er de flestede bedste, eller er de bare de fleste?- Ikke alle Hausgaards finter er så forfinede. Der er historien om den nye pige i klassen, der har fregner i ansigtet. Hun bliver mobbet og kaldt -Svineprinsessen- hende med - lort på næsen-. Kontant afregning Demokratiets situation får lov at hænge i lu!en oven på denne her: -Er de fleste de bedste, eller er de bare de fleste?- Det er lykkedes Ole Sørensen og spillerne at få Hausgaards ind- og udfald til at vandre smidigt, musikalsk og vittigt over perronen med deres vekslen mellem diskrete uforskam-metheder og underfundige svirp, inden toget indfinder sig og bevæger sig mod -Fornu!ens land-. Hvor -himlen er grå, træerne små, og fuglene ingen ting siger.- Så tørt og glansløst kan Hausgaard tegne danskernes fysiognomi, men han gør det, sådette nationale selvportræt udløser stormfuld jubel. Han gør det med sin egen forrygende bette ironi.