Ide PolitikMarts 2014 – nr. 1

Forskellen på kommunal og frivillig hjælp er som forskellen på en bolig og et hjem

Foto

: Mar

tin G

ravg

aard

Ide Politik2

I N D H O L D

Sangerinde vil gerne betale A-skat side 4

Lærere skal undervise, forældre opdrage side 13

Hvad er forskellen på et hjem og en bolig?

side 8

Positive erfaringer med børne-

hospice side 14

Udgives af KristendemokraterneUdkommer fire gange årligt i 2500 ekspl.

Redaktion:Knud Gaarn-Larsen (ansvarshavende)knud@gaarn-larsen.dk - Tlf. 86 66 14 49Egon Jakobsen

kRistendemokRateRne:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstformand: Bent Hansen

LandskontoR:Skindergade 24,1 th, 1159 København KTlf. 33 27 78 10 - Mandag-fredag kl. 10-15www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK

Næste blad udkommer sidst i maj. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 1. maj.

Ide Politik

En borger på deltid kan højst få supplerende dagpenge i op til et halvt år. Holder man sig der imod helt væk fra arbejdsmarkedet, så er der dagpenge i to år, hvis man følger alle regler. At dagpengereglerne er blevet udformet således, at alle med halv-tidsarbejde ikke har krav på at supplere op til fuld løn med dag-penge er fornuftigt nok. Men der burde være undtagelser fra reg-len, fordi den rammer skævt i specielt tyndt befolkede egne.

Deltidsbrandmænd rammesProblemet synliggøres i forhold til deltidsbrandmænd, hvor det ty-pisk er håndværkere, som rykker ud, når »den røde hane galer«. Men bliver han arbejdsløs, kom-mer han på dagpenge, der kan suppleres op i seks måneder. Derefter har han valget mellem at leve af deltidsarbejdet, eller blive fuldtidsarbejdsløs med ret til dagpenge. Sagen er håbløs vanvit-tig fordi staten mister penge, mens borgeren forhindres i at yde til samfundet. Tilmed mistes muligheden for at opretholde det kolle-giale samvær og selvrespekt. Man skulle tro Christiansborg var til at råbe op, men desværre.Et tværministerielt udvalg fra seks ministerier så på sagen for år tilbage og besluttede, at det da ikke var noget problem. Man kunne bare få fat på nogle nye deltidsbrandmænd!

Kynisk ministerLige så kold, kynisk og ministeriel var beskæftigelsesminister Mette Fredriksen (S), da hun for halvandet år siden blev spurgt om mulig-heden for at indføre en form for dispensation. Svaret var »Ja, men det vil jeg ikke«. Klar tale må man sige…!

Vil tage ansvarKristendemokraterne er fuldt ud bevidste om udfordringerne for landets økonomi. Men de ledige bliver ikke parate til at tage et ar-bejde, hvis man nægter dem adgang til at gøre nytte og få ansvar, imens samfundet venter på at de økonomiske vinde skal vende.

Dum på deltid eller fuldtids- arbejdsløs…

Stig Grenov

Landsformand for Kristendemokraterne

Ide Politik3

Hvor går grænsen?

op gennem 1900-tallet har socialdemokraterne på godt og ondt spillet en stor rolle i dansk poli-tik. Her blev velfærdsstaten født, og stille og roligt blev flere og flere opgaver, der tidligere blev løst af private overtaget af kommuner, amter og staten. Tidligere ud-gik meget hjælpearbejde helt eller delvist fra kirken, og kirken spillede en mere aktiv rolle i samfundet. Der blev oprettet menighedsbørnehaver, ungdomsklubber og en lang række kirkelige organisationer tog sig af folk der var havnet uden for familien og samfundet.

I folkeskolen blev kristendoms-kundskab stille og roligt dros-let ned. Morgensang faldt væk. Der måtte ikke forkyndes i

offentlige institutioner, og rigtigt mange kirkelige og private insti-

tutioner var lavet om til mere eller mindre offentlige, og altså omfattet af at der ikke måtte forkyndes.

fra min tid i det lokale menighedsråd husker jeg hvordan behovet for julehjælp op gennem 80 og 90erne faldt, så vi til sidst helt afskaffede julehjælpen. Nu kan man så begynde at indføre den igen.Kommunerne er slået sammen til store mastodonter – af økonomiske grunde! De økonomiske fordele har mange vist

vanskeligt ved at se i dag – men disse store kommuner kæmper med en an-strengt økonomi. Der kommer flere fat-tige og hjemløse, så der i dag er et behov, større end det har været i mange år. På plejehjemmene er der ikke tid til at snak-ke med de gamle, når der nu indføres korps af frivillige, og i det hele taget er der et stigende behov for frivillige, til at løse de opgaver kommunerne før løste.

jeg har i dette, mit første nummer som redaktør, forsøgt at få folk til at skrive lidt om hvordan de oplever at grænserne flytter sig, og jeg vil da også gerne have nogle af læsernes oplevelser.

God læselyst!

Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

Ny CD ude numed Tina Lynderup

og Willy Egmose

Tina Lynderup

Willy Egmose

Lars Busk Sørensen

klangklangklang

salmer til fest o

g hverdag

Ny CD med 17 sangeog salmer. Tekster af Lars Busk Sørensenog melodier af Willy Egmose.

GAVE-IDÉ

CD med 17 sangeog salmer. Tekster af Lars Busk Sørensenog melodier af Willy Egmose.

Køb den nu på

www.tinalynderup.dk

149,-+ forsendelse

På udkig efter en partisekretærEfter indsamling af vælgererklæringer, er Kristendemokraterne opstillingsbe-rettiget, og det skulle ikke gerne blive ved det. Partiet skulle gerne igen have plads i Folketinget efter næste valg. Som et skridt på vejen har hovedbesty-relsen på sit møde den 25. januar besluttet at ansætte en partisekretær.

Styrke partietFormålet med at ansætte en partisekretær, er det helt klare at styrke Krist-endemokraternes organisation op til det kommende Folketingsvalg, så der frigøres ressourcer, så partiets politik kan komme til at stå skarpt i vælgernes hukommelse. Ansøgningsfristen var 28. februar, og det falder meget snært sammen med udgivelsen af dette nummer af Ide Politik. Det er derfor man har valgt ikke at opslå stillingen her.Stillingen søges besat 1. juni og partisekretærens arbejdet udgår fra Lands-kontoret i København, og foruden at være leder på landskontoret, ønsker hovedbestyrelsen at den nye partisekretær skal kunne styrke og udbygge KD’s organisation, arbejde strategisk og fremme KD’s politik. Sekretæren skal kunne forestå planlægning og gennemførelse af Folketingsvalg, Kommunal-valg og valg til Europaparlamentet.

Mange ville være glade for at have vore problemer

Ide Politik4

27-årige Kat Stephenie Holst er mest kendt for sin sangkar-riere i popgruppen »Sukkerchok«, som topmodel og deltager i diverse Tv-programmer som for eksempel TV2s »Stjerner på vippen«. Den umiddelbare succes dækker imidlertid over en virkelig-hed, hvor arbejdsmarkedets regler spæn-der ben for hende og de mange tusinde andre danske artisters mulighed for at få en tilværelse til at hænge økonomisk sammen.Kat ønsker at være et stærkt forbillede for sine fans, sin omgangskreds og venner. Hun vil vise, at hun kan klare sig selv. Det er et spørgsmål om selvrespekt og om at kunne se sig selv i øjnene hver morgen. Men noget halter. For mens hun betaler topskat af sin indkomst i de gode perio-der, er der ingen hjælp at hente, i det øje-blik hun står uden arrangementer. Det er et forhold, som også en mængde sangere, skuespiller og kunstmalere kender til.

Firkantede reglerKate siger om sit arbejde: »Drømme-scenariet er, at det bliver anerkendt som

et job. I dag er arbejdet B-ind-komst og dermed ikke aner-kendt som et rigtigt job. Bran-chen tages ikke seriøst.« Hun

meldte sig ud af sin arbejdsløs-hedskasse efter i flere år at have

betalt 400 kr. om måneden. For da hun endelig havde behov for hjælp, var reglerne så firkantede, at hun i praksis ingen støtte kunne få. Der kræves i dag 12 måneders fuldtidsarbejde for at blive dagpengeberettiget. Men ifølge Filmarbej-derforbundet er det almindeligt, at en skuespiller sammenstykker sin indkomst

fra over 50 arbejdsgivere på et år. Ud over den dokumentation som kunstneren pålægges af SKAT, er det næsten umuligt at undgå perioder med uvirksomhed, hvorefter dagpengeretten mistes.

Vanvid- Det er vanvittigt, for en ting er, at man presses til at tage et tilfældigt job, som nærmest umuliggør det kreative arbejde. En anden er, at dagpengene betinges af, at man ikke må have så meget som ét sangjob ved siden af, uden at miste retten til dagpenge, siger Kat.

Sangerinde vil gerne betale A-skatStig Grenov

Landsformand

Dronningen sagde i sin nytårstale, at man- ge ville være glade for at have vore pro-blemer. Og hvorfor er vi så ikke glade for vore problemer? Et interview i radioen for nogle år siden var tankevækkende. En mand med familie boede i Tyskland et par år. Familien havde svært ved at finde pas-ning til familiens to børn. Et par nonner

påtog sig opgaven som børnepassere. Det var ikke optimale forhold, men familien var glade for ordningen, der gjorde det muligt for dem at udføre deres opgave.- Da vi kom til Danmark igen, var der pasningsgaranti, og vi fik anvist en børne-have med gode forhold, fortæller man-den, der bliver afbrudt af intervieweren, der ville vide hvorfor han så var utilfreds.»jo«, siger manden, »i Tyskland var vi gla-de for at nonnerne ville tage sig af vore

børn, men i Danmark var det vores ret, og så begyndte vi at sammenligne med andre børnehaver, der var bedre udstyret, og vi forlangte, at vores børnehave også skulle have bedre udstyr«.

Avle tilfredshedDet er tankevækkende at et ringere tysk tilbud avler taknemmelighed, mens et bedre dansk tilbud avler utaknemmelig-hed. Det var måske på tide, at man tager

Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

fakta• KD arbejder for, at kunstneres indtægt kan registreres som A-indkomst.

• KD arbejder for, at sænke grænsen for hvornår man kan modtage dagpenge, fra de nuværende 12 måneders fastansættelse til 6. Derved styrkes dagpenge-retten også for borgere med sæsonarbejde, til glæde for egne med et stort turisterhverv.

• KD vil gøre det muligt for kunstnere at udføre deres drøm ved siden af et evt. fast arbejde, uden derved at miste retten til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis de bliver arbejdsløse.

• KD ønsker en dialog, så kunstnere kan få ret til dagpenge under betingelser, der udelukker kendis-kandidater, deltagere i X-factor og lignende.

• KD vil afskaffe restriktionerne for at deltage i frivilligt arbejde, således dagpen-geretten ikke bortfalder, fordi man laver frivilligt arbejde i eks. vis en lokalradio.

Mange ville være glade for at have vore problemer

Ide Politik5

»Men er det ikke et sundt princip, at man yder sit og tager de job der byder sig til, før man ligger det offentlige til last?«, spørger jeg.Kat trækker på det, inden hun svarer. »Jeg ved godt, at der er typer, der tager uden at give igen, men det er forkert at skære alle over en kam. Jeg synes, man skal se på den enkelte. Hvis jeg i de dårlige pe-rioder fik hjælp fra staten, så ville jeg kunne yde mit bedste i studiet og kunne levere et produkt tilbage til Danmark og skabe end-nu flere penge til den fælles økonomi.«

Selvstændig?»Men hvis kunstnere kan få dagpenge, mens de skriver et teaterstykke eller en sang, så er de vel reelt bare selvstændigt erhvervsdrivende, og de har jo ikke ret til dagpenge. Hvad er egentlig forskellen?«Det kan se sådan ud udadtil, medgiver Kat. Men der er bare flere nuancer i den sag. For i »tørke-perioder« har man be-hov for at arbejde fuldtids med sit net-værk, for at få gang i butikken igen. Og dertil kommer, at de penge kunstneren »låner« i denne tid, kommer retur til sta-ten, når det færdige produkt står klar.

Ønsker dialog»Kunne der ikke hurtigt være mange, der ville kalde sig kunstnere for at få snablen

ned i statskassen på det udsagn? Har du nogen forslag til, hvordan man så kan skille fårene fra bukkene?«»Midlerne skal gå til folk der knokler«, slår hun fast. Der er bestemt forskel på at ville være reality stjerne og at ville arbej- de som en kunstner, der yder sit bedste. Men branchen er mere end villig til at komme med konkrete forslag, hvis bare staten var villig til at starte en dialog. »Det land jeg har betalt topskat til i de

gode perioder, den stat jeg er opvokset i, og som jeg har givet så meget til, den kunne ikke hjælpe mig. Spørgsmålet er hvem der faktisk gør noget for de krea-tive fag på det politiske område?«

Vi rejser os fra kaffebordet, og jeg tænker, at den dialog skal Kristendemokraterne løfte, fordi kultur og kunst også er en del af civilsamfundet.

Sangerinde vil gerne betale A-skatStig Grenov og Kat Stephenie Holst. Foto: Mohammad Rafiq

konsekvensen, og lægger flere beslutnin-ger ud til de enkelte institutioner, og også beslutningen om hvordan børnene skal påvirkes. Det er jo trods alt ikke samfun-dets børn, selv om samfundet yder et stort tilskud til deres pasning.

Familien må træde tilEt andet eksempel er også hentet i Tysk-land. En tur med Foreningen Norden bragte mig sammen med en mand fra

Flensborg, og vi kom til at tale om de op-gaver en dansk kommune løser, og han fortalte om en tysk måde at løse et socialt problem på. Mandens gamle mor boede i Flensborg. Hun kunne ikke få pengene til at slå til. Derfor henvendte hun sig til kom-munen, der lovede at hjælpe hende. Kom-munen indkaldte sønnen til et møde. Her blev mandens økonomi gennemgået med indtægter og udgifter, og resultatet blev et overskud. Nu kom kommunens folk på

banen igen. »Vi har hørt fra din mor, og hun kan ikke få pengene til at slå til. Derfor skal du betale så og så meget af dit over-skud til din mor!«. Og sådan blev det.Når jeg har fortalt historien, har alle glæ-det sig over, at det ikke er sådan her til lands. Men mit spørgsmål er. Er det ved at blive sådan? Skal vi til at tage os mere af vor nærmeste familie, og hvis hvordan skal det så gøres i et land hvor familie-mønstrene er i opløsning?

Fremgang for Kristendemokraterne

Jens Ove Kjeldsen glæder sig over, at regi-onsvalget, hvor alle danskere kunne stem-me på KD, nu endelig gav det længe ven-tede vendepunkt for KD. En nedadgående kurve siden 2001 blev knækket. Det var det år, hvor der i Folketingsgruppen kom interne konflikt, som bredte sig til HB og først sluttede i 2008. Desværre ikke ved forlig, men ved at nogle trak sig. Det ram-te partiet hårdt. - Siden da har vi ved sammenhold, hårdt arbejde og engagement først fået stand-set nedturen og nu fået skabt fremgang for partiet, siger Jens Ove.

Valgresultatet og KD’s betydningKD gik frem ved regionsvalget med 9 procent i stemmetal og ved kommune- valget med 19 procent, med lidt udsving hen over landet. - Disse udsving kan der læses mere om på forsiden af landshjemmesiden www.kd.dk. Nu gælder det om at få fremgan-gen til at slå endnu mere igennem ved det næste folketingsvalg, så vi igen kan påvirke den politiske dagsorden i Folke-tinget, siger Jens Ove, der ser klare bevi-ser på at KD mangler på Christiansborg og i næsten alle kommuner. - Det gælder ikke mindst på det etiske, på det kirkepolitiske og på det familiepoliti-ske område. Vi behøver blot at nævne

følgende emner for at illustrere det: Fjernelse af kønsforskelle, streng tilknyt-ningskrav, fjernelse af lukkelov, bagatellise-ring af abort, større økonomisk fordel ved at lade sig skille og manglende respekt for de kristne værdier, siger Jens Ove.

RegionsrådsvalgetJens Ove Kjeldsen var spidskandidat til regionsvalget i Midtjylland, og han fortæl-ler gerne om, hvor KD ville kunne gøre en forskel i det regionalpolitiske.- KD var meget tæt på at komme med i Region Midtjylland. Det meste af valgnat-ten var KD repræsenteret i Regionsrådet. Men til sidst, da resultatet fra Århus kom, endte KD udenfor, på trods af KD frem-

Ide Politik6

Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

Ved kommunevalget i novem-ber gik Kristendemokraterne stort set frem over hele landet, på trods af at vi var spået tilbagegang. Størst var fremgangen i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor partiet gik fra godt 7 pro-cent i 2009 til 9,7 procent i 2013, og det gav et ekstra mandat. Venstre mistede to mandater, og gik fra 16 til 14 mandater, og mistede dermed sit absolutte flertal, og Kristendemokraterne gik frem fra to til tre ud af byrådets 29 medlemmer.

Flere grundeKristendemokraternes spidskandidat Kri-stian Andersen peger på flere gode grunde.- For det første, så er det lykkedes os at slå fast, at vi er et politisk parti, med politi-ske holdninger, og ikke en menighed, for-

tæller Kristian Andersen, der dog erkender, at det kan være vanskeligt helt skarpt at skelne mellem hvor det ene stopper,

og det andet begynder, men holdningerne viser sig i den prak-

tiske politik.- Vi har ført en valgkamp, hvor vi har været i øjenhøjde med vælgerne. Det betyder, at vi ikke har trådt på politiske modstandere, men fremhævet egne mærkesager, og her er familiepolitikken en af dem, hvor vi nu årligt har afsat mellem 7 og 800.000 kro-ner, der går til parrådgivning, forebyggende indsats, og tidlig indsats for førstegangfor-ældre, fortæller Kristian Andersen, og der er ingen tvivl om, at det er penge der er givet godt ud, for sammenligner man skils-misseprocenterne i forskellige kommuner, så skiller Ringkøbing-Skjern sig ud, for her er skilsmisseprocenten markant lavere end andre steder.

Ingen opgørelseDer er ikke i Danmark lavet nogen opgø-relse over hvad skilsmisser koster samfun-det. Det kan man godt undre sig over, når man ofrer penge på at undersøge og lave statistik over så meget andet, som synes mindre væsentligt.

Vindmøller- Vi er ikke modstandere af vindmøller, men vi har helt klart stillet os på borger-nes side i det spørgsmål. Vi synes at der skal lyttes til borgernes indsigelser, og det kan ikke være rigtigt, at det alene er stærke kapitalinteresser der skal afgøre hvor en ny mølle kan sættes op, siger Kristian, der på den måde mener at Kristendemokraterne har været et borgerligt alternativ.

God organisation- Vores organisation virkede, siger Kristian med både stolthed og taknemmelighed i

Spændende valgi Ringkøbing-SkjernKnud Gaarn-Larsen

Redaktør

Vi er et politisk parti – ikke en menighed

Fremgang for Kristendemokraternegang på 1.099 stemmer i hele regionen og på hele 57 procent i Århus. Årsagen var, at de Konservative i deres højborg Århus gik rigtig meget tilbage, hvorved vores valgforbund med de Konservative og Fælleslisten mistede et mandat til S, fortæller en lidt ærgerlig Jens Ove, og han fortæller om hvordan man her fik illustre-ret betydningen af et valgforbund.

Valgforbund- Havde vi haft de Radikale eller et par mindre partier med i vores valgforbund, så var jeg blevet valgt. Det var jeg også, hvis KD kun havde været i valgforbund med Fælleslisten. Så det var bare uheldigt for KD. Vi hjalp de Konservative til mandat

nummer to. Retfærdighedsvis skal det si-ges, at næste gang kan hjælpen gå den anden vej, siger Jens Ove.

Støtte til gravidePolitisk vil KD i regionen sikre, at alle gravide abortsøgende gives konkret til- bud om abortsamtaler, med afsat rigelig tid. Disse samtaler skal sikre både viden om fosterets udvikling, om mulige psyki-ske følgevirkninger, om støttemuligheder i forbindelse med gennemførelse af gra- viditeten samt om mulighed for bort-adoption. Derudover var de for KD to vigtigste ønsker, at få flere hospicepladser og gratis førstehjælpskursus til alle.

Aftale på plads- Disse tre ønsker havde jeg på valg-natten forhandlet på plads med lederen af de borgerlige. Men det glippede, og nu bliver desværre intet af det gennemført, siger Jens Ove Kjeld sen, der gerne ville have haft mulighed for at gøre en forskel i regi-onsrådet i Midtjylland. Han er en ildsjæl, som brænder for den Kristendemokrati-ske politik, og han fortsætter sin indsats i Hovedbestyrelsen. Desuden beholder Jens Ove Kjeldsen, i kraft af valgforbundet, sin plads i den regionale Videnskabsetiske Komité.

Ide Politik7

stemmen, og han fortæller hvordan orga-nisationen var med til at dele opgaverne, så der blev taget hånd om det hele fra debat om valoplæg, over foldere, plakater, vælgermøder og hvad der ellers skal til.- På den måde fik vi kandidater tid til at deltage i alle vælgermøderne, siger Kristian.

Stuemøder- Vi havde også nogle dagligstuemøder, og her var der nogle ildsjæle, der fik samlet en flok, så vi kunne være i en stue. Jeg var måske lidt skeptisk i begyndelsen, men

snart fandt jeg ud af at det var et fantastisk forum, hvor vi kunne fortælle om vor poli-tik, og få en god diskussion. Det viste sig så, at disse mennesker alle gik ud og snakkede med måske fem hver, og på den måde spredte det sig som ringe i vandet, fortæl-ler Kristian Andersen.

BorgmesterEfter valget var der stærke kræfter, der arbejde for at Kristian Andersen skulle væ-re borgmester, og der gik nogen tid for konstitueringen faldt på plads. Venstre gik sammen med Dansk Folkeparti, og havde på den måde de magiske 16 mandater.- Alle vi andre havde også et møde, og her stod det ret hurtigt klart, at et flertal ikke ville have den siddende Venstreborgmester Iver Enevoldsen. De ville i stedet pege på mig, eller en anden fra venstres gruppe, fortæller Kristian, der på sin side var mere optaget af at hele byrådet skulle være med i en konstituering.- Det er ikke det mest smarte jeg har væ-ret med til. Vi skulle snakke om kommu-nens fremtid mens alle var trætte efter en intens valgkamp. Skal man være et seriøst bud på borgmesterposten, så skal det mel-des ud på forhånd, siger Kristian Andersen, der nu glæder sig over, at det lykkedes at få 25 ud af 29 med i en konstituering.

Viceborgmester- I konstitueringsforhandlingerne fik vi ikke alene fordelt posterne, så alle kom med, men der blev indgået bindende aftaler om afgørende punkter. Et af dem var, at vi har lovet hinanden at vi skal have revideret kommunens plan for opsætning af vind-møller, fortæller Kristian. Han fortæller og-så, at Kristendemokraterne fik tilbudt en formandspost, men at man konverterede den til en post som viceborgmester, som Kristian Andersen i dag sidder på.

IndflydelseDet er lykkedes Kristendemokraterne i Ringkøbing-Skjern at få stor indflydelse på det nye byråd.- Foruden posten som viceborgmester har vi fået en plads i økonomiudvalget og tre stående udvalg. Jens Erik Damgaard sidder i Beskæftigelsesudvalget og Social- og sundshedsudvalget mens vort nyvalgte medlem Hanne Simonsen sidder med Børne- og familieudvalget. På den måde er vi kommet godt med, siger Kristian Ander-sen, der glæder sig over at man nu synes at konstitueringen er nået i mål på en sær-deles fornuftig måde, der tegner godt for ikke alene Ringkøbing-Skjern kommune, men også for Kristendemokraterne i kom-munen.

Jens Ove Kjeldsens overvejelser efter regionsvalget

Kristian Andersen ved vælgermøde i Spjald

Ide Politik8

I jagten på at finde ud af for-skelle på offentlige og private ydelser har jeg snakket med le-deren af Kirkens Korshær i Århus 51-årige Morten Aagaard, der efter nogen samtale giver et eksempel: »Det offentlige kan give mennesker en bolig, men ikke et hjem. Mange af de udsatte mennesker, der kommer her i Kirkens Korshær i Aarhus, har fået en bolig af kommunen, men de har ikke fået noget hjem, og de kommer her for at få fyldt det tomrum ud«.

Hjemmet familiens baseI Kirkens Korshær i Aarhus fungerer vi som en form for papmødre og papfædre for de mere end 1000 udsatte menne-sker, der kommer her. Vi støtter og hjæl-per dem i alle livets faser, for de fleste af de mennesker, som kommer her har ikke noget netværk og ikke nogen familie, som hjælper dem. Mange af vore brugere vil hellere overnatte tæt pakket, side om side, end i deres egen bolig, hvor de er helt alene. De har brug for et fællesskab, sådan som man finder det i familien, hvor man er og kan være noget overfor hinan-den, siger Morten Aagaard, der i det hele taget et meget optaget af familiens trivsel, der gennem alle årene har været først Kristeligt Folkepartis og senere Kristen-demokraternes store mærkesag.

Særligt menneskesynI Kirkens Korshær kommer de allermest udsatte i Aarhus. Det er narkomaner, al-koholikere, psykisk syge, de ensomme og trætte. Lidt populært kan man sige, at her kommer alle dem, som ingen andre vil lege med, siger Morten Aagaard, der ikke et sekund er i tvivl om at man i Kirkens Korshær har det særlige menneskesyn, der betyder, at man evner at rumme alle disse mennesker.

- I Kirkens Korshær i Aarhus kan vi som frivillig privat kir-kelig organisation noget andet og mere end kommunen kan.

Vi har meget stærke værdier og yderligere er vi ikke underlagt

samme regeltyrani og bureaukrati, som det offentlige kæmper med, siger en særdeles engageret Morten Aagaard, der savner politikere, der har mod til at ved

gå fejl i den offentlige forvaltning i stedet for straks at lave endnu flere love og reg-ler. Fejl er uundgåelige, og vi burde satse på bedre ledelse i stedet for mere kon-trol, siger han.

Chok over armodFør Morten Aagaard sidste år fik stillin-gen som leder af Kirkens Korshær i Aar-hus, var han direktør for de almennyttige og almenvelgørende fonde i LEGO. Mø-det med den store sociale armod i Aar-hus chokerede ham. - Én ting er at se fattige og udsatte på ga-den, noget helt andet er at være sammen med dem hver dag og lære dem person-ligt at kende. Her er der overvældende meget menneskelig elendighed – men og-så en omsorg, nærhed og varme, som man

ikke finder på nogen direktionsgang. Jeg vil gerne have lidt flere ressourcer, men jeg vil blive i Korshæren og arbejde for menne-sker i nød, siger Morten Aagaard.

Brug for frivilligeDer er et stort behov for frivillige i Kir-kens Korshær i Aarhus, hvor der allerede er mere end 500 frivillige engageret i det vidtforgrenede arbejde. På landet er det stadig let at skaffe gode og ressource-stærke frivillige, men i Aarhus er det helt anderledes svært. Nu skal vi så ovenikø-bet til at kæmpe med kommunen om de frivillige, siger Morten Aagaard, der er skeptisk over for kommunernes nye øn-sker om at bruge frivillige i det kommu-nale arbejde. Jeg tror, at kommunerne kommer til at bruge alt for mange admi-nistrative kræfter på at håndtere frivillige, der jo også skal kontrolleres, uddannes og evalueres, og når de frivillige så laver fejl, så får vi endnu mere kontrol.Vi kan tilbyde noget som kommunen ikke kan, og de udfordringer og opgaver vi står over for er så store, at vi har brug for de frivillige siger Morten, der som ung blev uddannet teolog, og efterfølgende fik arbejde først som lærer på Rønde Højskole, hvor han var fem år og derefter som genrealsekretær i Det Danske Bi-belselskab i København. Efter 10 år kom han til LEGO, og igen efter 10 år til Kir-kens Korshær i Aarhus. - Man kan sige, at jeg har arbejdet ti år for de hellige, og senere ti år for de rige, så nu tager jeg ti år for de fattige, siger Morten med et lunt smil.

Hvad er forskellen på et hjem og en bolig?Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

faktaMorten Aagaard født 1962. Søn af teologerne Johannes og Annamarie Aagaard. Bosiddende i Aarhus. Gift med tandlæge Anette Aagaard med hvem han har to børn Anna på 23 år og Julie på 17 år.

Morten Aagaard savner politikere, der tør vedgå fejl i den offentlige

forvaltning. Foto: Martin Gravgaard

Ide Politik9

Dobbelt varme hænderPer Breindahl

Kommunikationschef i Blå Kors Danmark

Hjemløse, misbrugere, svigtede børn – der er rigtigt mange mennesker, der lider nød i Danmark. Mennesker der er svig-tede af systemet og deres nærmeste. De har brug for, at nogle tager sig af dem.»Det er samfundets ansvar«, hører vi ofte danskerne sige. »Vi betaler en af verdens højeste skatter, så må samfundet sikre, at det sociale sikkerhedsnet er så tæt, at ingen falder igennem.«

Men det gør de alligevel. Det oplever vi dagligt hos Blå Kors Danmark. Mennesker møder tidligt for at købe en middagsret på vores væresteder, står i kø i mange år, for at få plads i en samtalegruppe eller glæder sig i månedsvis til at de igen kan komme på sommerlejr med Blå Kors Danmark.Det offentlige – staten, regionerne og kommunerne – gør en stor indsats, men de slår ikke til. Ressourcerne er begræn-sede, der er grænser for de varme hæn-der i det offentlige.

Dobbelt op med frivilligeVi har i mange år haft tradition for, at frivillige løser sociale opgaver. Blå Kors er med sine næsten 2.000 frivillige en af de organisationer, der har været med til at sikre ekstra med varme hænder. Denne udvikling vil vi rigtigt gerne fortsætte.

Behovet er der. Der er sådan set også mange danskere, der gerne vil løse et stykke frivilligt socialt arbejde eller give en hånd med i en genbrugsbutik, så der kan skaffes flere penge til socialt arbejde.Det har fristet nogle kommuner til at tro, at de så kan spare på deres egne ansæt-telser. Her hopper kæden af. Hvis vi fort-sat skal kunne trække frivillige til socialt arbejde, skal de frivillige have lov til at opleve, at deres indsats kommer oven i den kommunen giver. At de tilfører noget ekstra.

Varmer dobbeltFor den der modtager hjælpen, er det heller ikke lige meget hvem der hjælper. I den personlige pleje eller den livsnød-vendige hjælp, skal det være en professio-nel der hjælper. En der har en faglighed og får sin løn og som derfor har pligt til at møde frem – hver dag.Men når det drejer sig om små tjenester, et ekstra måltid varmt mad, ekstra tid til en samtale eller en der vil tage dig med på ferie – ja så varmer det dobbelt, at man ved, at den der yder dette stykke frivillige arbejde ikke er betalt for det, men gør det i sin fritid.

Det dobbelte af 0 er 0Men nogle kommuner har misforstået det med frivilligheden og tror, at de så kan undlade at støtte projekter med fri-villige. Men hvis lysten til frivilligt arbejde skal udbygges, kan det offentlige give til-skud til at lade professionelle tage det administrative bøvl. Det offentlige skal give tilskud til at rekruttere frivillige og skal give tilskud til koordination og kurser. Hvis man giver 0 er der stor risiko for, at man også kun får 0 ud af det – men hvis staten eller en kommune investerer en vist beløb i et frivilligprojekt, er der stor chance for, at man får både 2 og 3 gange så mange varme hænder ud af det, end man ville have fået ved direkte at ansætte nogle til opgaven.Der er god grund til at det offentlige skal støtte frivilligt socialt arbejde. Der er brug for partier, der fastholder dette fokus og sammen med organisationerne arbejder for, at det frivillige arbejde understøttes bedst muligt af det offentlige. Så bruges pengene bedst, og der bliver dobbelt så mange varme hænder til de, der savner dem i dag. Og indsatsen vil varme dob-belt fordi modtageren ved, at den der hjælper gør det af lyst og i sin fritid.

Bestil nyt katalog med unikke rejser på:

Ide Politik10

- Vi har misset to valg til folketinget og vil ikke fejle det næste, siger Johannes W. Jakobsen, der er formand for valgudvalget.En ting ved han med sikkerhed, og det er at et folketingsvalg senest kommer i sep-tember 2015. Derfor har man på hoved-bestyrelsesmødet den 25. januar behand-let en overordnet ramme for det politiske arbejde, så målene er helt klare.- Nu gælder det om i hovedbestyrelsen, i storkredsene, i kommunerne/kredsene, så hurtigt som muligt at komme i gang med at få det kommende valg planlagt. Derfor er det på høje tid at bringe kandidatopstil-lingen på plads. Meld jer lokalt til at hjælpe den lokale kandidat med valgkampen. Det er en stor hjælp med et stort lokalt valg-team. Det giver meget større selvtillid, når man går ti mennesker på gaden og kæm-per KDs sag, end hvis kandidaten er helt alene, siger Johannes W. Jakobsen.

Lille forskelSjældent har der været så lidt forskel på hvad partierne i Folketinget vil, som vi ser det i øjeblikket. Det efterlader et stort tomrum på midten, som er KDs mulighed.

- Det er den mulighed vi vil forfølge. Vi arbejder målrettet i valgudvalget med for-beredelserne til valget. Vores største op-gave er at samle partiet om valgkampen, få alle til at brænde for ideen, og vise at vi er et reelt alternativ, til det vi nu har prø-vet alt for længe, siger Johannes, der tilfø-jer, at allerede i løbet af foråret bliver vore materialer lavet færdige til valgkampen, så når vi drager til folkemøde på Bornholm er vores kampagne klar frem til valget.

Uro på ChristiansborgVi håber først valget kommer til næste år. - Vi mærker alle den uro, der er på Chri-stiansborg i øjeblikket, og vi må regne med, at det det kan gå galt for regeringen, så der udskrives valg. Vi håber ikke det

sker. For så får vi hen over næste vinter tid til at styrke os over hele landet, og til at profileret vore mærkesager børn, fami-lie, skolen, decentralisering siger Johannes.

LokaltDer skal bruges kræfter på at styrke partiet lokalt, hvor der skal findes kandidater, laves opstillingsmøder og så skal vi i gang med markedsføring, så partiets kandidater og partiets politik bliver kendt i offentligheden.

Formanden skal profileres- Landsformand Stig Grenovs platform skal styrkes, så han kommer i radio, TV og aviserne. Der er masser af opgaver hvor vi lokalt kan styrke partiets position. Det kan ikke hjælpe at vi tror, det hele kan afgøres i valgkampen. Betingelsen for at vi kan vokse i valgkampen er at hjemmearbejdet er gjort, siger Johannes, der kommer med en venlig opfordring: »Kære venner; nu er det tid at få fundet folketingskandidaterne. Det er en god ambition at være færdige inden sidste weekend i august, hvor vi in-viterer kandidater og hovedbestyrelse til møde i Herning«, og Johannes W. Jakob-sen slutter med at ønske alle god arbejds-lyst. Husk: Der er brug for Kristendemo-kraterne i en grad som ingensinde før.

Hvornår kommer valget? Valgudvalget gør klarKnud Gaarn-Larsen

Redaktør

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

Folketingsvalget nærmer sig

11Ide Politik

Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune

kristendemokraterne kæmper for ligestilling mellem kønnene. Lige-stilling i rettigheder såvel som i ansvaret for egne handlinger. Men netop fordi der er tale om to forskellige køn, skal ligestil-ling doceres med omtanke og respekt for forskelligheden.Kort efter nytår dukkede et nyt begreb, »juridisk abort« for mænd, op i medierne. Det lyder poppet og kunstigt, og begre-bet er reelt også uden indhold. For ordet »abort« betyder afbrydelse af graviditet, før fosteret er blevet levedygtigt.

»juridisk abort« har imidlertid intet med graviditeten at gøre. Det drejer sig udelukkende om, at manden i ligestillin-gens politisk-korrekte navn skal kunne vælge at »abortere« sit barn. Det vil sige, at han frakender sig sit faderskab, sine forpligtelser overfor barnet og sin ret til samvær med det.Det er den forkerte vej at gå, mener Kri-

stendemokraterne. Ligestilling mellem kønnene er en selv-følge, fordi mænd og kvinder har samme menneskelige

værdi. Men det er ikke ensbe-tydende med, at det ene køn –

i dette tilfælde manden – har frihed til at løbe fra ansvaret for sine egne handlinger.

vi danskere elsker jo at gøre en dyd ud af Grundtvigs ord om frihed for Loke såvel som for Thor. Men den frihed lever en trykket tilværelse i et samfund, hvor det mere handler om »fortællingen om mit liv« frem for ansvaret for min næste. Og når »jeg’et« bliver hovedpersonen, mens alle andre er statister, så ender det med en fortælling om egoismens under-trykkelse af friheden.

Kristendemokraterne har siden 1973 stillet spørgsmålstegn ved, hvor frit et valg den abortsøgende kvinde rent fak-tisk har. Rigtig mange unge piger og kvin-der har stået alene over for valget mel-lem at få en abort eller at tabe fremtiden på gulvet. Og ironisk nok vil denne sprit-nye ligestillings-idé om muligt lade kvin-den endnu mere alene med beslutningen om at vælge abort, mens manden bare kan »feste« videre.

det er bemærkelsesværdigt, at ingen taler om barnets frihed eller ret til egen krop. Tilsyneladende har det ingen betyd-ning, at de voksnes frihed fratager barnet de mest grundlæggende rettigheder, nemlig retten til at leve sit liv og til at kende sine forældre. Med »juridisk abort« får barnet endnu sværere odds imod sig. Selv om det får lov til at blive født, har det ikke alene mistet en far at relatere sig til i sin opvækst, det skal også bære på oplevelsen af at være uønsket fra starten.

Når vi overhovedet kan nå til denne dis-kussion, så skyldes det et ændret syn på det mest grundlæggende – nemlig men-neskets og livets unikke, ukrænkelige vær-

di. Vi stræber efter at planlægge, designe og kontrollere alt lige fra uddannelse og karriere til børnefødsler og dna-profiler. Og fordi vi kan det, så mener vi også, at vi har ret til at få disse ganske »selvfølge-lige« krav opfyldt.

kristendemokraterne ønsker frihed til at leve det liv, vi har fået. Vi vil kæmpe for frihed for Loke såvel som for Thor. Der-for kæmper vi også for fri fødsel. Vi vil give den gravide kvinde mulighed for at vælge sit barn – uden at skulle tabe frem-tiden på gulvet. Vi vil give barnet retten til at kende sin far og arve ham. Intet menneske skal som udgangspunkt være rodløst i forhold til sit ophav. Det er det stik modsatte af at ville ind-føre »juridisk abort«.

Frihed for Loke - men ikke for ThorEgon Jakobsen

Kristendemokraternes politiske næstformand

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavereenergiforbrug-laverevarmeregning.

• Sundereboligogbedreindeklima.

• Forøgelseafhusetssalgsværdi.

•Reneremiljø,mindreCO2udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade14,Blans6400SønderborgTlf74461529/40201529www.bnisolering.dkmail@bnisolering.dk

Tømrer og Snedker-forretning

Et barn skal have retten til at kende sin far.

Med »juridisk abort« får barnet endnu sværere odds imod sig

Ide Politik12

Kristendemokraterneslandsmøde 2014 Tid: Lørdag den 25 og søndag den 26. oktober 2014Sted: Lillebæltshallen i Middelfart

Dagsorden ifølge Kristendemokraternes vedtægter.

Alle medlemmer kan være delegerede. Udpegning sker via Kommuneforeninger/Storkredse.

Er du interesseret i at være delegeret, er du velkommen til at henvende dig til Kristendemokraternes Landskontor Tlf. 33 27 78 10 eller mail kd@kd.dk og få at vide hvem du kan henvende dig til.

Er du ikke delegeret, er du velkommen som gæst på Landsmødet. Tilmelding sker til Landskontoret.

På Hovedbestyrelsen vegneBent Hansen, organisatorisk næstformand

kd

Det er dybt urimeligt, at Un-dervisningsministeren med den ene hånd skoser private skoler for at have for få svage elever, mens hun med den anden hånd spænder ben for, at den frie grundskole løfter sit sociale ansvar.

En grænse på 12 timerSandheden er, at statens tilskudsordning til svage elever, forhindrer private skoler i at løfte deres sociale ansvar. Ansøger en fri skole om mere end 12 timers ugentlig støtte, tvinges de til at afholde udgiften til de timer, som staten ikke imødekommer. I praksis betyder det, at stat og kommune har en økonomisk interesse i at give så få timer som muligt, for derved at læsse den økonomiske byrde over på privat-skolerne. Disse kan vælge at tage pengene i en pulje, øremærket børn med behov for mindre end 12 timers støtte. Resultatet

er, at få krævende elever sluger så mange penge, at ti med mindre læringsproblemer, ikke kan få den nødvendige hjælp.

Ansøge før man kender behovet

Vælger en skole alligevel at ansøge støt-tetimer til en elev med store vanskelig-heder, skal dette ske inden den 1. februar. Det timetal staten yder kendes imidlertid først lige før sommerferien. Skolen kan altså lige før et nyt skoleår blive tvunget til at vælge imellem at aflyse planlagte undervisningstiltag og foretage fyrringer, eller gå konkurs. Kun en uansvarlig skole-ledelse vil gøre dette.

VKO skar i tilskudI forvejen er skolernes tilskud skåret ned med tre pct. point af VKO, så den nu ud-gør 72% af hvad en elev koster i folke-skolen fraregnet udgifter til bibliotek og vedligehold af bygninger. Skolerne tvinges i disse tider til at sætte skolepengene op, hvilket givet vis forstærker den sociale

slagside. Men den udvikling er alene den forrige og nuværende regerings ansvar.

KD vil tankefrihedKD er tilhængere af en stærk Folkeskole. Men der skal være ånds og tankefrihed til at vælge en anden pædagogisk og værdi-mæssig tilgang til ens barns uddannelse. Det tilbud bør gælde alle indkomstgrup-per og børn med særlige sociale og læ-ringsmæssige udfordringer. Pengene er der, for mens en elev i folkeskolen koster skatteyderne 100.000 kr., vil en elev i den frie skole kun koste 75.000 kr. efter at KD har fået sat tilskuddet op.KD mener, at angrebet på de frie skoler er rent ideologisk spin, der skal vende folkestemningen mod ethvert alternativ til regeringens helhedsskole, hvor bør-nene tvangsanbringes i undervisningsfor-løb til langt ud på eftermiddagen.

Friskoler presses urimeligtStig Grenov

Landsformand

Alt hvad der erværd at vide om

fundraising

www.kirkefundraising.dk

v/ SUELL TeamTremhøjvej 45 · Tvingstrup

8700 Horsens

Ide Politik13

Friskoler presses urimeligt

Uro og mangel på disciplin i folkeskolen er et problem. Det skyldes, at samfundet hellere vil have forældrene til at produ-cere merværdi end tage ansvar for bør-nenes opdragelse. Kristendemokraterne mener, at professorer og politikere, der efterlyser flere straffesanktioner over for umulige elever, burde gribe i egen barm.

25.000 timer i skoleEt dansk barn tilbringer i dag cirka 25.000 timer i skole og daginstitution gennem sin opvækst. Det har ikke gjort dem mere ansvarsbevidste og omgængelige. Fakta er derimod, at institutionsbørn har større risiko for at fungere ringere både moto-risk, sprogligt og socialt. Med folkeskole-reformens udvidede skoledag, som bor-gerlige og socialister i fællesskab har ind-ført, kan den udvikling kun forventes fortsat – og forværret!

Staten tager overStaten har overdraget befolkningens ret til at opdrage børnene til lærerne. Men når lærerne skal agere plastikforældre for over 24 børn ad gangen, umuliggøres undervisningen naturligvis. I desperation opstår derfor ønsket om indførelse af

flere straffemetoder og timer i halvreli-giøs mindfullness, så de stakkels unger kan falde så meget til ro, at der kan prop-pes lidt viden ind.

KD vil satseEn norsk undersøgelse fra 2013 viser, at hvis en af forældrene er hjemme, trives skolebørn bedre både socialt og fagligt. KD vil derfor afskaffe Cirkus Antorini og indføre kortere skoledage, uddanne lærerne bedre, og satse på familien som opdrager. Det er det der har givet succes i den fin-ske grundskole.

Plads til børnDet kræver, at vi indretter arbejdsmarke-det på børnenes betingelser. Indfør for eksempel en lukkelov for butiksansatte og kunder, så det bliver muligt at føre et

normalt familieliv, hvor børnene oplever forældrenes nærvær om aftenen og i weekenden. Børn skal sove hjemme og mærke forældrenes støtte, omsorg og grænser for adfærd.

Krævende og kærlig skoleDe børn, der ikke opnår dette, står for-rest i køen som tabere, i en folkeskole, der prædiker »Ansvar for egen læring« og indfører skriftlige elevhandleplaner i håb om mere målrettethed. Og de børn får heller ikke mere af det savnede nær-vær, gennem at skolen indfører flere ef-tersidninger eller tæsk. Kristendemokraterne vil en krævende og kærlig folkeskole. Krævende, så der er konsekvens af slendrian, men kærlig, så eleverne føler sig villet og trygge i skolen, fordi de er det hjemme.

Lærere skal undervise, forældre opdrageStig Grenov

Landsformand

General- forsamling i KD

Herning KommuneMandag d. 3 marts kl. 19.00 påMidtjyllands Kristne Friskole,

Brændgårdvej 4, Herning.

Dagsorden ifølge vedtægten.

Se mere på www.kd.dk/herning

Byrådsmedlem Karlo Brondbjerg vil orientere fra byrådsarbejdet.

General- forsamling i KD

Region MidtjyllandMandag d. 31 marts kl. 19.30-22.00

på »Lunden«, Vestergade 74, 8600 Silkeborg

Dagsorden ifølge vedtægten.

Se mere på www.kd.dk/midtjylland

 Jens Ove Kjeldsen vil orientere om valget og regionsarbejdet.

Foredrag og general- forsamling i Silkeborg

Mandag d. 17. marts kl. 19.00 i Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg.

Foredrag ved redaktør og tidligere byrådspolitiker for KD

Knud Gaarn-Larsen, Frederiks.

Efter hans foredrag »KD og medierne« afvikles den årlige generalforsamling.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Kristendemokraterne i Silkeborg Kommune

KD ønsker en krævende og kærlig folke-

skole

Ide Politik14

Positive erfaringer med børne-hospice

Kristendemokraterne mener, at sundhedsministeren bør støtte oprettelsen af børnehospice i Dan-mark. Der er brug for en undersøgelse af omfanget af det konkrete behov, og de nødvendige midler bør bevilges hurtigst muligt.

Et hospice er en institution for uhelbre-deligt syge og døende. På et hospice kan man tilbyde mennesker optimal omsorg og professionel lindring i den sidste svæ-re tid, inden man skal dø. I Danmark er der 18 hospicer med dette tilbud til

voksne, svarende til en kapaci-tet på cirka 250 pladser. Cirka 95 procent af dem, der dør på hospice, er kræftpatienter.

Behov for hospice til børnI sommeren 2013 begyndte en debat

om behovet for hospice-tilbud til døende børn. Det fik sundhedsminister Astrid Kragh (SF) til at bede Sundhedsstyrelsen om at undersøge, hvilke erfaringer man havde med børnehospice i Sverige. Be-hovet for en sådan undersøgelse var dels motiveret af, at der hvert år dør cirka 300 uhelbredeligt syge børn i Danmark, dels at der i en del lande er en udbredt brug af børnehospices. I England har man således 253 hospices med en samlet ka-pacitet på cirka 3.400 børn.

Andre behovSundhedsstyrelsens undersøgelse viste, at svenskerne har positive erfaringer med børnehospice. Ifølge svenskerne kan man se, at der eksisterer et behov for specia- liserede børnehospicer, idet omsorg for børn og unge i livets afslutning på flere punkter adskiller sig fra voksnes og æl-dres behov.

Man ville forvente, at en sådan rapport blev fulgt handlekraftigt op af vores sund-hedsminister til gavn for de døende børn, som skulle have glæde af et børneho-spice. Men desværre har den umiddel-bare reaktion været, at »børnehospice ikke nødvendigvis er den mest oplagte vej at gå«.

Politisk modviljeHvad er så begrundelsen for denne modvilje mod at give danske børn et til-bud, som man har god erfaring med i andre lande? Socialministeren mener, at dels har børn mere brug for at være hjemme hos forældrene, når de er dø-ende, og dels er antallet af børn, der er uhelbredeligt syge, spredt ud over hele landet. Det vil betyde, at et børnehospice

vil være svært tilgængeligt for børn, der bor langt fra tilbuddet. Indsigelserne er værd at tage med, når der skal tages beslutning om udviklingen af dette område. Selvfølgelig vil børn helst være i familiens skød, og selvfølgelig ønsker de ikke at dø langt borte fra de-res hjem. På den anden side kan behovet for palliativ og lindrende behandling på et højt professionelt niveau også være af betydning. En sådan hjælp kan opkvalifi-ceres i et hospicemiljø, som også tilpas- ses børn.

Forsøg på Lukas StiftelsenEt forslag kunne derfor være, at der bliver lagt ud med skabelsen af det første bør-nehospice ved Sankt Lukas Stiftelsen, som har mange års erfaring med hospi-cedrift. De startede det første hospice i Danmark i 1992 og har meldt ud, at de er klar til at påtage sig opgaven med at skabe et hospice for børn. En mulighed er også, at der i forbindelse med allerede eksisterende hospicer op-rettes særlige afdelinger for børn. På den måde kunne tilbuddet om børne-hospice udbygges i andre landsdele, så børn fra hele Danmark kan få glæde af det tæt på deres egne hjem.

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

◆ Mærkater og streamers

◆ Kreative visitkort

◆ Industri og special tryk

◆ Tampon tryk

◆ Selvklæbende tekst og logo

◆ Hjerte og skjold til fest

◆ Digital print og Roll Up

Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet

til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk

Henrik Howardsen

Sygeplejerske; medlem af KD’s Hovedbestyrelse

Skal vi have børnehospicer i Danmark?

Ide Politik15

europavalget 2014 nærmer sig. Valgdagen er den 25. maj 2014. Ved samme lejlighed skal danskerne også tage stilling til, om vi skal tilslutte os den fælles EU patentdomstol. For et parti udenfor Folketinget kræver det mindst 71.000 godkendte underskrifter for at kunne stille op. Det tog sin tid at indsamle de kun 21.000 vælgererklæringer for at få lov til at være med ved næste folketings-valg. På den baggrund er det besluttet, at vi ikke stiller op ved Europavalget.

epp - det europæiske folkeparti er en europæisk sammenslutning af kristende-mokratiske og centrum-højre partier. Som et kristendemokratisk parti er Kristende-mokraterne (sammen med De Konserva-tive) fuldgyldige medlemspartier. EPP er over tid blevet Europas største politiske familie. Partiet har altid været en drivende kraft i europæisk integration, og i dag sid-der EPP-medlemspartier i regeringen i et flertal af EU-lande. EPP er garant for en ansvarlig regeringsførelse. Partiet står for social retfærdighed og rettigheder og ægte vækst gennem trinvise reformer af økono-mien, der tilskynder virksomhederne til at investere, og befolkningerne til at forbru-ge. Partiet søger langsigtede, bæredygtige svar, og afviser de kortsigtede »løsninger«, som socialister og populister lægger frem. Før Europavalget 2014 bekræfter EPP atter sin forpligtelse overfor værdierne i den sociale markedsøkonomi. Partiet kræ-ver en afvejning af principperne om frihed og solidaritet. Understøttelsen af det frie marked skal tage hensyn til almenvellet - bl.a. ved at holde euroområdet sammen. Det endelige mål er fortsat, at EU skal udvikle sig til en ægte politisk union.

kristendemokraterne anerkender EPPs politiske indsats og mål for fremtiden. Vi går som parti ikke ind for en dansk ud-

meldelse af EU, men vi lægger stor vægt på den nationale subsidiaritet (retten til selvbe-stemmelse). Vi forholder os

derfor særlig kritisk til de poli-tiske processer, der har den ful-

de, overstatslige politiske union som sit mål. Vi støtter det europæiske samar-bejde på klima, energi og miljøområder-ne. Vi går også ind for den fælles land-brugspolitik og det indre marked. Vi er desuden positive i forhold til tankerne om en mere effektiv og mindre bureau-kratisk beslutningsgang i EU.

vores skepsis melder sig derimod i for-hold til tanker om at svække vetoretten ved at indføre flere afgørelser med kvali-ficeret flertal. Vi er også betænkelige ved at tillægge EU-parlamentet mere politisk magt. Vi støtter, at Danmark holder sig ude af Euro-samarbejdet (den europæi-

ske valutaunion). Vi bakker desuden op om Danmarks øvrige forbehold på om-råderne forsvar, retsligt samarbejde og unionsborgerskab. Forbeholdene er ikke til forhandling.

når det gælder den fælles EU-patent-domstol, burde den være til fordel for Danmarks iværksættere samt vores man-ge mindre og mellemstore virksomheder. Der kan komme nyt frem i debatten, men som sagen lige nu er belyst, anbefa-ler partiledelsen et ja ved patentafstem-ningen.Anderledes forholder det sig, når det gælder valget til EU-Parlamentet. Vi ved, at der blandt vore medlemmer er mange forskellige holdninger til EU. Det skal fuldt ud respekteres. Derfor har partiledelsen ingen planer om at anbefale, hvilket parti eller hvilken liste, danske kristendemokra-ter med fordel kunne stemme på.

Michael Jensen

International sekretær

KD kan gøre en forskelEfter sidste folketingsvalg afløste en såkaldt rød regering en blå regering. Den nuværende regering har på mange måder ført en mere blå politik, end den blå regering. Den fattigste del at befolkningen er kommet til at betale den største regning efter den økonomiske krise, som de ikke var skyld i. Det er måske ikke underligt at vælgerne flygter fra S og SF, men det er underligt at Venstre og Dansk Folkeparti får fremgang, for de svigter da i lige så høj grad samfundets svage. Det er kommet så vidt, at Kristendemokraterne og Enheds-listen er de eneste partier, der vil føre en politik, der tager hensyn til de aller svageste grupper i vort samfund.

Tak til KDs ledelse for torsdagsmail og nyhedsbreve, som jeg læser med stor interesse, men hvad med de mange vælgere landet over, som ikke får noget at vide om hvad KD står for. Det er uhyre sjældent at man ser en KDer i radio eller TV. KD er ikke et supplement til de øvrige partier, men et reelt alternativ, som burde høres, fordi der er et menneskesyn til forskel.

Af Alfred Christensen, Haderup

LÆ S E R B R E V

Kristendemokraterne og EUROPA

Klumme af  Anne Bjerregaard Bang

For at »vi« fungerer i en relation, skal

»jeg« være i form. Da Anne i sommer fik

konstateret en hjernetumor, opdagede

hun, at hun længe havde forsømt sig selv

i forsøget på at please alle andre.

jeg er en pleaser, har jeg fundet ud af.

Sådan en, der har det bedst med har-

moni og med, at alle er glade. Typen, der

altid skal sige noget sjovt, når stemnin-

gen er lidt trykket. Som underholder

med pruttende armhuler, elendige jokes

eller sætter speedsnakken på repeat, når

ingen kender hinanden på det nye kur-

sus. Mig, der slår knuder på mig selv for

ikke at fornærme nogen og som smiler

overbærende og overrasket, når nogen

sender en sviner i min retning.

I mange år har jeg betragtet mit plea-

ser-gen som noget meget dannet og

vellykket. En god vært, en spændende

ny bekendt, et overskudsmenneske –

det må være hende, der tager hånd om

den anden, om de andre. Som overbe-

vist personalist ser jeg mennesket som

produktet af de relationer, det indgår i.

Jeg er, fordi du er, og fordi de andre er.

Sammen er vi.

denne sommer faldt jeg om med et epi-

leptisk anfald, og en scanning afslørede

en hjernetumor på størrelse med en

tennisbold i min højre frontallap. Et nær-

mest mirakuløst tilfælde, bemærkede

min sygedagpengerådgiver efter ope ra-

tionen, mens hun i referatet fra vores

første møde på jobcenteret noterede,

at »Anne har haft svært ved at sige fra

over for besøg under sin sygdomspe-

riode, og Anne har generelt svært ved

at sige fra«.

Hun havde kendt mig i en time. Og

hun havde ret. 

Selv da min hjerne og min krop havde

allermest brug for at trække sig ind i

sig selv og hvile, havde jeg travlt med

at glæde alle dem, der så gerne ville

forbi og kondolere. Det var jo hyggeligt,

og de var kørt så langt, og de virkede så

glade for at se, at jeg stadig var mit gam-

le jeg trods hullet efter tennisbolden. 

Jeg har længe overset, at der i relationer

ikke kun er »os« og »de andre«. Der er

også et »jeg«. Som vel at mærke skal

vedligeholdes og stimuleres, før det kan

bidrage helt og fuldt til de andre. Alle

siger, vi lever i en ego-tid med se mig-

typerne på reality-tv og karrieremen-

neskerne, der går ned med stress end-

nu før de er halvvejs i deres arbejdsliv.

Men er det sandt, at vi er så selvfik-

serede og selvrealiserende?

hvornår har du sidst taget

et karbad og ligget der, til

vandet blev koldt. Siddet i

en stol med en god bog

og funderet. Måske bare

kigget ud ad vinduet.

Sagt tak for den du er,

og det du har. Arbejdet

med at lære dig selv

endnu bedre at kende?

Været så stille og afslap-

pet, at du kunne mærke

dit hjerte slå og din puls

dunke. I et fantastisk

øjeblik været så meget til

stede, at du glemte alle

de andre tanker

og bare var –

helt som du er.

I en ego-tid, hvor alt er selvpromove-

ring og følelsesporno, må du tage tiden

til dig selv. Til stilhed og eftertanke og til

ikke hele tiden at være der for de an-

dre. Kontroversielt! Men først når du er

dig selv og ved hvem du er, kan du ær-

ligt være i og bidrage til dine relationer.

vigtigst af alt er det, at det oftest er

i stilheden, man  hører Gud tale, og

man selv får roen til at lytte og svare. Og

måske bare være. Det er nemlig den

eneste relation, man har, hvor det er det

eneste, der forlanges af dig: At du er.

Klummen er også

bragt i 'Markant #4, 2013'

Hvornår har du sidsttalt med dig selv?

Anne Bjerregaard Bang