Ide PolitikMarts 2015 – nr. 1

KristenDemokraterneKristenDemokratern eKristenDemokraterneKristenDemokratern e

Værner man ikke om de små - får man ingen store- KD vil værne om lokalsamfund og små erhvervsdrivende

Ide Politik2

I N D H O L D

Butik drevet af frivillige side 4

Giv børnene deres forældre tilbage side 8

Det koster at komme i

Folketinget side 7

Folkemødet på Bornholm

i 2015 side 9

Udgives af KristenDemokraterneUdkommer fire gange årligt i 2500 ekspl.

ISSN: 2246-4743

Redaktion:Knud Gaarn-Larsen (ansvarshavende)knud@gaarn-larsen.dk - Tlf. 86 66 14 49Egon Jakobsen

kRistendemokRateRne:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstformand: Bent Hansen

LandskontoR:Skindergade 24,1 th, 1159 København KTlf. 33 27 78 10 - Mandag-fredag kl. 10-15www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK

Næste blad udkommer sidst i maj. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 20. april 2015.

Ide Politik

danmarks radio trommer partilederne sammen for at høre deres holdninger til terrorangrebet i Frankrig. KristenDemokraterne hol-des uden for døren. Der laves udsendelser om mennesket bag par-tilederne. KristenDemokraterne holdes uden for døren. DR’s redaktion vurderede, at vi ikke havde en citat » – realistisk mulighed for at blive genvalgt.« Demokrati? Jeg synes det er at knægte ytringsfriheden! Mit fjernsyn bliver slukket, når man ikke kan høre formanden for det stærkeste værdibasrede parti i landet. I kampen om at være mest poppet og få flest seere, taber ytrings-friheden og mindre grupper. Det er parnasset der bestemmer!

Og med fare for at lyde som en gammel Jeronimus. Der bandes stedse mere og mere i både radio og TV. Det irriterer mig. Folk gør meget ud af deres udseende, men når de åbner munden, er det blevet meget almindeligt, at de tramper på det fælles gods: Sproget. Ytringsfriheden skal ikke ukritisk spændes for den vogn, der forfladiger vort sprog. Igen taber man i kampen om at rumme alle. Der satses på pop.

Knud Gaarn-Larsen, redaktør

så skete det igen. Først i Frankrig og nu i København. Tåbelige fundamentalister i Frankrig, og en gemen voldsmand lod deres fru-strationer slippe ud gennem geværløb, og 17 blev dræbt i Frankrig og tre i København. Utilgivelige handlinger, der ikke kan forsvares.

KristenDemokraternes tanker går til ofrene for lørdagens terror-handlinger i København.

Skyderiet lørdag eftermiddag i det tætpakkede lokale ved et åbent debatmøde i »Krudttønden« og den senere nedskydning af en vagt ved Mosaisk Trossamfunds Synagoge er indiskutabelt terror mod os alle.

Det jødiske samfund skal i al fremtid være til stede i Danmark. Og ytringsfriheden skal ikke knægtes. Det hører med til det at være dansk.

Terror er en fej og afstumpet handling, der er direkte modpol til medmenneskelighed og næstekærlighed. Men vi skal ikke bøje os i frygt for intolerance og fanatisme. For så taber vi til ondskaben og ender med selv at blive ligesådan.

Med tak og respekt for politiets indsats går vore tanker til de to dræbtes familier og til de sårede for lørdagens meningsløse terror.

Stig Grenov, landsformand

Ytringsfrihed igen

Ide Politik3

Hvorfor blive arbejdsløs, når man kan blive jobkonsulent?

der var engang en ordning, man kaldte fleksjob-ordningen. Mennesker, der havde fået nedsat ar-bejdsevne på grund af ulykke eller syg-dom, kunne få et deltidsarbejde, der pas-sede til hvad de magtede. Desværre blev det en lidt dyr fornøjelse for staten, at fleksjobbere fik en dagligdag med kollegi-alt samvær, og hvor de bidrog til samfun-det. Så staten bad kommunerne om at skære ned på antallet af fleksjob. Under-ligt nok forsvandt behovet ikke, selvom kommunerne lavede nok så mange krumspring i form af arbejdsprøvninger og lægetjek. Men så opfandt man – »Udliciteringen«!

kan du ikke magte et fuldtidsjob, henvi-ses du til en såkaldt »Anden aktør«. Det er et privat firma, som kommunen beta-ler for at tage ansvaret. Firmaet tildeler dig en »jobkonsulent«, som aktiverer dig for den nette sum af mindst 500 skatte-kroner om ugen. Der venter nu et job-søgningskursus på 13 uger indeholdende alt fra kostvejledning, stolemassage, mo-tion og andre »sjove« tiltag. Når du er færdig, kan du starte forfra igen. Det kan fortsætte i årevis. Fidusen er, at kommu-

nen får 65% af udgifterne til dig retur fra staten. Efter 18 måneder falder refusionen dog. Men når du har haft kur-

sus, stiger den igen til 65%, og så fyldes kommunekassen.

så skal du i praktik som dåseopsætter eller dimse-samler af dingenoter. Det er gratis arbejdskraft for en masse små virk-somheder. Men er du heldig, kan det en-de med en fastansættelse. Desværre er det din jobkonsulent, som forhandler på dine vegne. Hvis arbejdspladsen ingen penge har, kan de blive enige om, at din arbejdsevne svarer til 2 timers arbejde, selvom du er der i 8. Hvis du synes, det er for groft og nægter at tage job eller praktik, melder jobkonsulenten dig til

sagsbehandleren for manglende samar-bejdsvilje. Du mister din kontantydelse.Det sjove i hele denne historie er, at du og alle de andre 50.000 fleksjobbere stadig er en dyr fornøjelse for staten. Med mindst 500 kr. i 52 uger bliver det til over 1,3 mil-liarder skattekroner om året. Grin bare løs.

kristendemokraterne vil afsætte pen-gene direkte til kommunerne, og afskaffe dyre udliciteringer. Borgerne skal slippe for at være gidsler mellem konsulentens mål om indtjening og kommuners spa-reiver. Refusionsordninger, der er skyld i evigt fordummende kurser skal afskaffes.Indtil da får du dette råd, hvis du er al-mindeligt arbejdsløs. Bliv jobkonsulent for fleksjobbere. Det giver godt, og total mangel på uddannelse er ingen hindring.

Stig Grenov

Landsformand for Kristendemokraterne

Generalforsamling Torsdag den 26. februar kl. 19.00i Seniorhuset, Tolbodgade 5, Odense C

Aktuel politik v. efterskoleforstander, vi-ceborgmester og folketingskandidat Kri-stian Andersen, Skjern. - Kaffe. Generalforsamling efter vedtægterne.

Kl. 21.15 holdes der samme sted stif-tende generalforsamling for KD i Oden-se, Kerteminde og Nyborg Kommuner.

KristenDemokraterne i Fyns storkeds

I praktik som dåseopsætter…

Ide Politik4

For et par år siden gik en gruppe i gang med at under-søge mulighederne for at gen-etablere en butik i Skelhøje, en lille by med 500 indbyggere. Den 21. Juni 2014 blev snoren til forret-ningen klippet. Ikke af en kendis, men af alle indbyggerne, for at symbolisere, at alle var en del af projektet, og for at vise, at man ikke kan bygge på andres hjælp.En købmand blev ansat, og mange frivil-lige havde meldt sig, og kommunen send-te arbejdsløse i praktik. Alle var glade, og fulde af optimisme.Det blev bestemt, at man skulle have åbent fra 8.00 morgen til 18.00. Ti timer hver dag syv dage om ugen. Altid med to på vagt. 140 timer om ugen.Omsætningen levede ikke op til forvent-ningerne, så man måtte genforhandle løn med købmanden, der valgte at trække sig. Nu stod man med en flok amatører, der skulle drive en lille butik, samtidig med at man skulle lære sig selv og hinanden

hvordan man gjorde. Viljen var der, men det har bestemt ikke været uden problemer.

AnsøgningerMan kan søge midler mange ste-

der. Mange ansøgninger blev sendt, og alle – bortset fra en fra Tuborgfonden – kom tilbage med afslag. Tuborgfonden gav 23.000 kroner til borde og stole. Selv LAG ville ikke støtte. Skal man handle med Coop eller Supergros, så skal man

have penge med. Supergros vil have en bankgaranti på 150.000 kr., før de leverer den første pose havregryn. Det lykkedes at samle 85.000 kr. ved forskellige arran-gementer, og en privat lånte os 70.000 kr., så vi havde til bankgarantien. Ingen banker turde låne os en krone – og det er måske godt nok, for så kæmper man ikke med gæld og renter. Penge til varer fik man fra kunderne, der betalte forud. Som medlem fik de et købmandskort med en stregkode, som man kunne sætte penge ind på. Når man så køber, betaler man ved at scanne kortet, og pengene trækkes på kundens indskud.

ButikkenButikken er i den tidligere butik, der hav-de stået tom i fire år. Et ApS købte ejen-dommen af banken for rimelige penge med alt inventar. Det kostede noget at få kølere og frysere i gang igen, men ellers virkede det meste, så man kunne komme i gang. Butikken lejer sig så ind.

PersonaletPersonalet består i dag af nogle få time-ansatte, fem fleksjobbere og næsten 20 frivillige. Det er noget af et puslespil at få lavet en vagtplan, så der er folk til alle funktioner. Med så mange »ansatte« er der også en stor opgave med at holde alle informeret.Butikken har nu kørt godt et halvt år. Fle-re gange har vi været ved at smide hånd-klædet i ringen, for der er ikke meget hjælp at hente rundt omkring. Kommu-nen må ikke hjælpe – det kan være kon-kurrenceforvridende. Det er ganske fint med fleksjobbere som ansatte, men der er en grund til at de er kommet i fleks-job, og det skal der tages hensyn til. Også de frivillige skal der tages hensyn til. De kommer gerne, og de gør en kæmpe ind-sats, men de kan være forhindret, og det skal der naturligvis tages højde for.

UdfordringerneDer er mange regler, man skal være inde i, når man bruger fleksjobbere. Der er regler for hvor mange man må have i

Butik drevet af frivilligeKnud Gaarn-Larsen

Redaktør

SocialøkonomiSmå socialøkonomiske virksomheder skyder op rundt omkring i landet. Erhvervslivet har brug for »fuldkantede« medarbejdere. Er der for mange »bom-kanter« bliver man sorteret fra, og i den frasortering går en masse værdi tabt både menneskeligt og materielt.

NytårstaleDet er forunderligt og fint at statsministeren i sin nytårstale slår fast at flygtninge skal have et arbejde, og derved medvirke til samfundsudviklingen. Det er for-stemmende at masser af danskere ikke kan få plads på arbejdsmarkedet.

LokaltI de små landsbyer har man længe vidst, hvor stor betydning en lokal butik hav-de for huspriserne i området, og for det sociale liv. Nu er de store boligselska-ber ved at få øjnene op for hvad en lille butik kan betyde for det sociale liv i et boligkompleks. Derfor arbejdes der flere steder på at starte små butikker som en socialøkonomisk virksomhed.Det er en helt ny og spændende måde at tænke på. Her tænker man ikke bare økonomi, men også etik og menneskelig velfærd.

Knud Gaarn-Larsen

Den genåbnede butik i Skelhøje

Ide Politik5

praktik. Der er en jobkonsulent til hver fleksjobber eller praktikant. Det betyder et hav af samtaler og aftaler. Grossisten, der leverer varer og edb-anlæg, hjælper gerne, men kun til en vis grænse. De tæn-ker mere i at få deres virksomhed til at køre, end i at redde en af de mindste køer i besætningen. Folketinget har afskaf-fet lukkeloven. Det betyder at små for-retninger, hvor det er ejeren og ganske få

ansatte der skal drive virksomheden, får urimeligt lange dage. Og her kan du godt glemme alt om mindsteløn. Her betaler man gladelig for livet som selvstændig! Man værner om den frie konkurrence, men er den nu så fri. De store købstæder kappes om at få indkøbskatedraler og centre placeret lidt uden for byen. Angi-veligt for at kappes med andre købstæ-der om kundernes gunst, med den af-

ledte effekt, at det er de små butikker og de små landsbyer der må betale prisen.

De store bestemmerJeg holder af at tænke, at det er retfær-digheden der sejrer. Vi ser det igen og igen i især amerikanske film, hvor en en-kelt »god« kan nedkæmpe en hær af banditter. Hvordan er det i virkeligheden? Her er det den stærke der vinder.

I begyndelsen af 1900-tallet blev store godser  købt af staten og delt op i stats-husmandsbrug. Siden 50’erne er det gået den anden vej. I dag er der kun to gårde i hvert sogn – kirkegården og et kæmpe landbrug. Men det er ingen naturlov, at landdistrikterne rationaliseres væk. Giver vi de rette vækstbetingelser, og investerer i veje, skoler, lokale sygehuse med videre, kan udviklingen vendes.

Brug yderområderneYderområder kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvis ægtefællen også kan få

job og børnene en uddannelse. Derfor skal statslige arbejdspladser flyttes ud. Læg Skats Hovedcenter i Sdr. Omme og Naturstyrelsen i Bækmarksbro. Fasthold små skoler, selvom kost-benefit analyser finder dem urentable. Lav satellitter af universiteterne med mulighed for fjern-undervisning. Giv favorable lønninger til læger, der opretter praksis i tyndt befol-kede områder. Og opret en realkredit-pakke 1, der garanterer en del af kreditin-stitutternes långivning i landområder, så erhvervsliv og borgere igen kan købe ejendomme.

Yderområder malkesDet kræver, at vi vender strømmen af

skattekroner, så den går fra by til land, frem for omvendt. I 2009 fandt Læsø ud af, at selv iberegnet egnsudvikling, tilskud til færge og meget andet, sendte øen net-to 30 mio. kroner til staten. Bornholm er i sin pressede situation bidragyder til Kø-benhavnsområdet, på grund af en urime-lig udligningsordning.

Viljen mangler Det er ikke storbyernes skyld, at de har voksende udgifter til børnehaver, veje, kloakering og anden offentlig service. Det er en politisk beslutning og mang-lende vilje der presser folk fra landet til byerne.  Kristendemokraterne vender udviklingen. 

KD vil vende udviklingenStig Grenov

Landsformand

Åbningen af købmandsbutikken i Skelhøje blev ikke foretaget af en kendis, men af lokale borgere.

Ide Politik6

Valget kommer i år. - På Landskontoret har vi arbejdet mål-bevidst på at være klar, når valget 2015 endelig udskrives. For vi ved det kommer. Der er forskellige rygter om dato: Det bliver nok omkring 1. maj for så …, eller det bliver nok efter 5 juni for så …, eller de bliver siddende til sidste dag engang i september … Jo, forslag er der nok af.Men vi ved intet, og er derfor nødt til at forberede os så godt vi kan. Vi skal passe på ikke at lade os passivisere af de genta-gende rygter – som historien om »ulven kommer!«, siger Tage Sørensen.

Flere opgaverLandskontoret arbejder i øjeblikket med flere ting: Dels skal de daglige rutiner kla-res, men også det kommende Folkemøde på Bornholm, og det kommende Lands-møde i Middelfart skal forberedes. Og så arbejder man naturligvis målrettet med at forberede det kommende Folketings-valg. - Valgforberedelserne har været i gang i et udvalg der siden de første måneder af 2014 har holdt jævnlige møder. Meget er blevet besluttet og sat i gang, og koncep-ter af forskellig slags er vedtaget under-

vejs, forklarer Tage, der erkender at det ikke altid er en dans på roser at forbe-rede et valg.- Få ting er mere ubehagelige, end at an-dre er utilfredse med det, hver enkelt af os mener eller melder ud. Utilfredshed forgifter. Men vi ved godt at alle ikke bli-ver tilfredse. Vi ved godt, at mange af de ting vi ender med at sende ud, har været igennem en lang tilblivelsesproces, og at det endelige resultat ikke kan gøre alle tilfredse. På den anden side forsøger vi ihærdigt, at holde fast i det, der på bag-grund af forudgående arbejde, er det endelige resultat. Det koncept der er valgt, siger Tage, der indrømmer, at han hellere ville kunne bruge lidt mere krudt og energi på at få promoveret Kristen-Demokraterne, end på større eller min-dre interne kampe, om en valgplakat skal være i farver eller ej, eller andre

ting, som han ikke har indflydelse på.- Vi når aldrig frem til, at alle er tilfredse. I den forbindelse kan en omskrivning af Kennedys berømte tale fra engang i 60’erne være relevant: Spørg ikke om hvorvidt alle er tilfredse. Spørg i stedet dig selv, om du møder andre med et åbent sind i bevidstheden om de mål, du satte dig!, siger Tage Sørensen, der dog er helt fast i mælet når han svarer på spørgsmålet i overskriften: Ja! Landskon-toret er klar. Merchandise er indkøbt. Fol-ketingskandidater er oprettet i de syste-mer vi bruger. Kontakter er lavet til for-skellige interessenter i forbindelse med valget. Mailinglister er klar. Fotografier er bestilt hos de enkelte kandidater. Plakatlayout er på plads. Vi venter bare på, at Helle Thorning udskriver valget.

God valgkamp til alle!

Er Landskontoret trimmet til valgkamp?Knud Gaarn-Larsen

RedaktørKnirke Christiansen og Silke

Born fra Landskontoret ruster sig til valgkamp.

ij@sthg.dk

Tlf. 405 702 83

MurerTømrerJord/StøbeKloak

www.sthg.dk

Ide Politik7

Det koster at komme i Folketinget

Det koster at komme i FolketingetAf Knud Gaarn-Larsen

Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

KD har lavet en handlingsplan for ind-samling til det kommende folketingsvalg- Vi ved, at der inden for cirka et år vil blive udskrevet valg til Folketinget. Vi ved at der er et enormt tomrum i midten af dansk politik. Vi ved at rigtigt mange nu efterspørger en ny politik. Vi ved, at det er dyrt at køre en valgkampagne. Derfor vil KristenDemokrater intensivere arbej-det for at skaffe de nødvendige midler til det kommende valg, siger Leif Thyssen fra Skjern, der er medlem af KD’s økonomi-udvalg, og sammen med det øvrige ud-valg har han lavet en plan.

Målet er 1,2 mio. Planen går ud på, at der indsamles 1,2 mio. kroner. - Det kan lyde som et stort beløb, men er i virkeligheden et »skrabet« budget, hvor 25 procent går til storkredsene og de 75 procent til valget på landsplan, si-ger Leif Thyssen.

Hvordan kan man bidrage?Der er mange muligheder, som medlem-mer og støtter af KD kan hjælpe med. - Med dette nummer af Idé Politik er der et girokort, der kan udfyldes med støtte-beløb, navn med videre, og indsendes til Landskontoret. Når det beløb, man øn-sker at støtte partiet med, er modtaget på Landskontoret, får man tilsendt et ga-vebevis som en kvittering for det mod-tagne beløb, siger Leif.

HjemmesidenPå KD’s hjemmeside kan man også gå ind under »Støt KD økonomisk« og markere, at gaven skal bruges til folketingsvalg. Det er også mulig at tilgodese partiet med arv eller arveforskud. Lokalt kan man samle penge ind ved sponsorløb, konkurrencer mellem ud-valgte medlemmer og mange andre må-der. Det gælder om at være kreative og

tænke nyt, for at finde måder at hjælpe KD tilbage til Folketinget.

- For erhvervsdrivende kan der være tale om at tegne flere annoncer i Idé Politik eller betale for porto til udsendelse af bladet, siger Leif Thyssen, der tilføjer, at det er hans erfaring, at personlig kontakt til medlemmer, venner og sympatisører er en rigtig god måde at få skaffet midlerne på. Så det er bare med at komme i gang, siger Leif, der tilføjer at det både for le-delsen af partiet og for partikontoret ville det være dejligt at få midlerne indsamlet, allerede inden valget udskrives.

KD får kun få tilskudFlere aviser har bragt artikler om, hvor meget de enkelte politiske partier får i tilskud fra forskellige organisationer og erhvervsvirk- somheder. For flere partier er der tale om store millionbeløb, der modtages i form af gaver

og sponsorater. Desværre var KD ikke at finde på denne liste. - Derfor må vi opfordre medlemmer, venner og sympatisører til at skaffe de nødvendige midler til valget, siger Leif Thyssen.

Etisk stemme- Det er vigtigt for vort land og vort folk, at KD’s stemme igen kan lyde i Folketin-get. Rigtig mange mennesker giver udtryk for, at den »etiske« stemme ganske en-kelt mangler på Christiansborg. Vi er og-så på det økonomiske område ansvarlige for, at partiet kan føre en valgkamp, der fører KD tilbage til Folketinget, opfordrer Leif Thyssen, der siger at der vil blive ud-peget en ansvarlig for opfølgning på pro-jektet i de enkelte storkredse. Og så gør han opmærksom på KD’s bankkonto: Reg. nr. 5470 Konto nr. 20 37 886, hvor man allerede nu kan give et bidrag, som kan være med til at styrke partiet til det kommende folketingsvalg.

Vejen til Christiansborg er brolagt med udgifter – så vi håber på hjælp

fra medlemmerne

Ide Politik8

statsministerens nytårstale gav et øjeblik en følelse af opti-misme og håb for fremtiden. Helle Thorning Schmidt begyndte nemlig med at tale om børnene.»Det er de tidlige år, der former Holger og andre små børn,« sagde hun. »De skal have en barndom med tryghed og nær-vær. Med glæde og leg.« Det var ren KD-politik, der kom ud af hendes mund.Men desværre brast det som en sæbe-boble, da hun fortsatte: »Derfor har vi valgt at sætte penge af til lidt flere pæda-goger i vuggestuer og børnehaver.«

KristenDemokraterne er enige med statsministeren et stykke hen ad vejen. For det er altafgørende, at børnene får en barndom med tryghed og nærvær, glæde og leg. Men så hører enigheden også op. For her vil KD satse på foræl-drenes samvær med børnene. Og det er der to væsentlige grunde til.

For det første den simple grund, at vi får børn, fordi vi gerne vil være sammen med dem. Fordi børn er små men-

nesker, der fylder vort liv med uvurderlig glæde, inspiration og

livskvalitet. For det andet, fordi bør-nene har behov for at være mest muligt sammen med deres forældre. Fordi for-ældrene er de bedste og stærkeste rol-lemodeller for børnene.Forældrene er de nærmeste – og bedste – til at give det nærvær og den tryghed, omsorg og stabilitet, der gør, at børnene vokser op til harmoniske, socialt engage-rede og ansvarsbevidste voksne. Men det lader sig kun gøre, hvis forældre og børn får mulighed for at være sammen.Derfor ønsker KristenDemokraterne blandt andet, at 80% af statens udgifter til en plads i daginstitutionen udbetales til de forældre, der vælger at passe barnet selv. Vi ønsker også et arbejdsmarked, der er mere indrettet på familiens præmisser. Et deltidsjob vil gøre det lettere at få fa-milielivet til at hænge sammen.Syge børn skal ikke sendes i skole eller

børnehave. Forældre til børn under 12 år skal have ret til børns sygedage i op til 30 dage om året med 80% løn.

desværre viser statsministerens nytårs-tale, at politikerne vil det stik modsatte – nemlig splitte familierne op, så børn og forældre er mindst muligt sammen.Aldrig før har så mange børn været så mange timer i statens institutioner som nu. Og aldrig før har vi haft så mange util-passede børn og unge, som vi har i dag. Og problemet vokser som en snebold.Størsteparten af de nuværende små-børnsforældre er selv vokset op i vugge-stue, børnehave og SFO, mens forældre-ne satsede hårdt på job og karriere. Så for dem er det en naturlig måde at være familie på. Og derfor bliver det også små-børnsforældrenes lod om 10-15 år, hvis ikke vi tager skeen i den anden hånd. Det vil KD, for det er på høje tid at give bør-nene deres forældre tilbage.

danmark har en tvivlsom verdensre-kord i institutions-børn. Mere end 97% af de 3-5 årige er i institution. Og i flg. Børns Vilkår opholder danske børn sig mere end 25.000 timer i daginstitutioner.Paradoksalt nok går denne udvikling stik imod det, som forældrene ønsker. En me-ningsmåling foretaget af Analyseinstituttet Wilke viser, at 41% af danskerne ville væl-ge at passe deres børn selv – hvis de kunne få økonomien til at hænge sam-men!Det vil KristenDemokraterne hjælpe dem med. For det er forældrenes opgave og ansvar at afgøre, hvad der er bedst for deres barn og deres familie. Staten skal ikke bestemme, for staten ejer ikke vore børn. Derfor er valgfrihed og fleksibilitet nøgleord, når det gælder KD's familie-politik.Der står altid et menneske der, hvor de politiske beslutninger lander. Derfor har KristenDemokraterne familien i centrum – for børnenes skyld.

Giv børnene deres forældre tilbageEgon Jakobsen

KristenDemokraternes politiske næstformand

Forældre er de bedste til at give nærvær, tryghed, omsorg og stabilitet til deres børn.

9

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

Igen i år deltager KD på Folkemødet på Bornholm i perioden fra den 11. til den 14. juni. Det er femte gang der er Folke-møde på Bornholm, og det er femte gang KD er med.

Møde med vokseværkFolkemødet har vokset sig endog meget stort, i den korte periode det har eksi-steret. Det er sat i gang for at fejre de-mokratiet. For at sætte en streg under den omstændighed, at både børn og voksne skal tilpasse sig til et samfund præget af demokrati og medindflydelse. Bare det så var så vel.

KD oversetVirkeligheden har både på Folkemøderne og i mediebilledet i Danmark generelt været, at der er langt til idealerne. KD har ikke været med i centrale debatter på Folkemødet og de landsdækkende TV stationer undlader hver gang der er mulig-hed for debat, at inviterer os. For Kristen-Demokraterne er jo ikke i Folketinget. - Tankegangen forudsætter åbenbart, at for at være en del af den demokratiske proces skal man være en etableret del af

de demokratiske partier. Vi skal have gjort mere opmærksomt på dette forhold og på KD generelt, siger Tage Sørensen, KD’s partisekretær.

Blomstrer i EuropaDen KristenDemokratiske bevægelse har det fint i Europa i disse år. I nogle lande er de med i regeringerne. Derfor er det underligt, at medierne i Danmark, hvor vi har ekstraordinært fokus på demokratiet som styreform, bevidst vælger den kris-ten demokratiske vinkel fra.

Alle er velkomneKD møder talstærkt op i år. Ledelsen af partiet er der, Landskontoret vil være der, vi prøver at få ungdomsafdelingen med, og repræsentanter fra de forskellige stor-kredse er velkomne. Der skal fokus på KD. Alle chancer og muligheder skal ud-nyttes, så er man på Bornholm under mødet, så mød op, og være med til at gøre KD synlig.

Folkeligt og demokratisk- Flere har de senere år stillet det spørgs-mål, om Folkemødet overhovedet er fol-

keligt og demokratisk, eller det har udvik-let sig til noget andet, hvor det igen er de store partier der mere eller mindre ukri-tisk får lov at profilere sig. KD vil gøre sit til at stille skarpt på politiske temaer og på at få en debat om det etiske problem det er, når mennesker ofres på politiske idealer, siger Tage, der påpeger, at der og-så står mennesker der hvor politiske be-slutninger rammer. Det er vores fokus – også på Folkemødet, slutter Tage.

Folkemødet på Bornholm i 2015

KD Midtjylland afholder årsmøde

Tirsdag d. 14. april kl. 19.30 i Silkeborg Medborgerhus,

Bindslevs Plads 5.

Dagsorden ifølge vedtægterne, se hjemmesiden kd.dk/midtjylland

Viceborgmester og folketings- kandidat Kristian Andersen, Tarm, taler. Emne: Det vil KD

kæmpe for i Folketinget.

Regionsbestyrelsen

Ide Politik10

vi nærmer os med hastige skridt næste folketingsvalg. Måske er det udskrevet allerede inden dette læses. Det mest sandsynlige er stadig, det kommer sidst på foråret.Vi glæder os over, der er en begyndende bevægelse i opinionsmålingerne. Vi ser nogle helt oppe på 1,2 %. Det er meget længe siden, vi har haft dem så højt. Der er netop afholdt skolevalg, hvor KD med en beskeden valgkamp, resurserne rakte ikke til mere, nåede 0,9 %.Ovenstående giver ikke nogen garanti for, vi kommer over 2 % af de afgivne stem-mer ved valget. Men muligheden er be-stemt til stede. Valgkamp fra nu af er at bruge alle muligheder for at drøfte politik

med venner, naboer og familie.Vores kampagne er bygget om sloganet »Det gode liv«. Vi vil gerne gøre op med den

megen negative kommunika-tion, der er politikere imellem.

Vi tror på, vi når langt med at løse vort lands påtrængende udfordringer ved positivt at arbejde på løsninger.

Vi går til valg på fire for KD afgørende valgtemaer, som vi mener, vil fremme det gode liv, mennesker imellem.

1. Den etiske udfordring har aldrig været større. Der er brug for at vi igen og igen påpeger ethvert menneskes uen-delige værdi, hvad enten man er et lille foster i mors mave, er mennesket på sit højeste, der er presset på arbejds-markedet, eller den forsvarsløse syge, der er dybt afhængig af den pleje og hjælp, vi tilbyder.

2. Alle har ret til at kende sin far og mor. Har behov for at vokse op sammen med dem. Det giver de bedste rammer for at blive et helstøbt voksent menne-ske i Danmark.

3. KD vil gerne arbejde imod trenden i øjeblikket, hvor stort pr. definition er godt. Vi tror på at vi har det bedst i trygge mindre rammer, hvad enten vi bor i en stor by eller vi vokser op i en landsby ude på landet. KD mener, det er en offentlig opgave at livet kan ud-

folde sig der, hvor vi hver især ønsker at leve. Derfor skal arbejdspladser ikke bare centraliseres. Skoler og andre of-fentlige institutioner bliver ikke gode, bare af at blive store. Her må det of-fentlige gå foran.

4. Det er ikke nemt at være blandt de svageste i Danmark. Vi oplever, at men-nesker ligger og dør på gaden uden de får den hjælp de skal have. Vi oplever flere, der ender på kanten af arbejds-markedet og kontanthjælpssystemet, og det er ikke nogen dans på roser. Der er i den grad brug for at de, der ikke selv magter at komme til orde, får muligheden. For KD er det vigtigt at få lov at være talerør.

Her er det, som skal samle KD om et godt valg. Det er meget spændende om det lykkes os at udnytte mulighederne for at få vælgerne til at stemme os i fol-ketinget. Det er mange år siden, der har været så stor politikerlede, som vi ser det lige nu. Det er vores chance. Det aller- vigtigste er at alle hjælper til med at gøre det landskendt. KD STILLER OP til valget.

Der er så mange vælgere, der ikke regner med, at KD eksisterer. Vi skal have fortalt, vi stiller op inden valget bliver udskrevet. Skriv læserbreve, lav møder med vore kandidater, tag på forårsmesser, på mar-keder og vis KD’s dygtige kandidater frem. De kan allesammen gøre en forskel i det næste folketing. God valgkamp!

Det gode liv - det er muligtJohannes W. Jakobsen

Hovedbestyrelsesmedlem

Torsdag den 5. marts 2015 kl. 19.00-21.00

i Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev.

Vi skal være i mødelokale 4. og der serveres kaffe/te og vand. 

Dagsorden:

1. Velkomst og praktisk information. 2. Valg af ordstyrer og referent. 3. KD valgfond. 4. Praktisk støtte til valgkamp.  5. Præsentation af de 3 kandidater. 6. Valg af stemmetællere. 7. Afstemning. 8. Politisk tale. 9. Valgresultat.10. Eventuelt

Tilmelding til formanden på telefon 31 45 02 45

Kristendemokraterne i Københavns Omegns Storkreds

KristenDemokraterne i Københavns Omegns

storkreds holder opstillingsmøde 

Det gode familieliv skal i centrum

11Ide Politik

Bornholmere har klare mål

Mindst 262 stemmer flere end ved det seneste folketingsvalg i 2011. Det er det konkrete mål for storkredsbestyrelsen på Bornholm ved det kommende folketingsvalg. Det præ-cise tal udgør forskellen på de 681 stem-mer (2,5 %) fra valget i 2011 og de 943 stemmer, KD fik ved det seneste kom-munalvalg i november 2013.

Det kommende folketingsvalg er naturligt nok højeste prioritet i storkredsbestyrel-sen, der for første gang i mange år igen er fuldtallig: Ni medlemmer, en suppleant og med kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne H. Kirkegaard som tilforordnet.På bestyrelsesmødet 9. januar blev der vedtaget et årsprogram for 2015, en valgforholdsordre til det kommende fol-ketingsvalg og en lokal pressestrategi.

Perfekt timingTimingen er perfekt med tre nye med-lemmer og nu en fuldtallig bestyrelse. De gode, stabile kræfter er fastholdt og nye kræfter kommet til. Det vil så sige, at en af dem er en god gammel kending, Chri-stian Weinreich. Han var i partiets første år amtsformand i Vestsjælland, og i perio-den 1978-2002 partiets medlem i Aakir-

keby kommunalbestyrelse. Christian er trådt til som ny organisatorisk næstformand og stedfortræder for stor-

kredsformanden i hovedbesty-relsen. Kommunalbestyrelses-

medlem og tidligere KD landsfor-mand Bjarne H. Kirke gaard er godkendt som folketingskandidat, og der arbejdes nu på at finde yderligere en kandidat, så der er en til hver af øens to valgkredse.

KD’s særkendeFor at nå det konkrete mål for folketings-valget vil bestyrelsen fokusere på at sikre en kobling mellem landspolitik og kom-munalpolitik. Der er flere oplagte snitfla-der som for eksempel trafikal ligestilling, den kommunale udligningsordning og planerne om at udlægge et slutdepot for atomaffald.Det er vigtigt at KD’s særkende i dansk politik fremhæves, herunder respekten for menneskelivet, omsorgen for vore medmennesker – hjemme som ude, samt forvalteransvaret. Noget tyder på, at en del af KD’s tidligere vælgere er i tvivl, om vi fortsat står vagt om disse grundlæggende holdninger – og denne tvivl skal vi have fjernet.

Fremgang kommunaltDet er samtidig vigtigt, at vi forholder os til den aktuelle politiske dagsorden, og

det som optager vælgerne i dagligdagen. KD har på Bornholm haft fremgang ved hvert eneste kommunalvalg siden 2001, på trods af tilbagegangen på landsplan. Der er altså støtte til KD i den lokale po-litik, og det bør vi benytte os af. Derfor er vi rigtig glade for Bjarne som folketingskandidat. Han opnår et betyde-ligt antal personlige stemmer ved kom-munalvalgene.

SynlighedKD på Bornholm er meget synlig i den lokale presse, og omtales som regel mindst én gang ugentligt i de lokale me-dier – ofte mere. Synligheden vil tage til i den kommende tid. Vi planlægger et par offentlige møder i henholdsvis februar og til april, hvor vi kan promovere vores valgoplæg og kandidater. Dette samtidig med at vi fastholder vores kommunalpo-litiske indsats.

Klar planDer er styr på tingene på Bornholm nu. Ikke mindre end tre planer har man nu klar. Det er en valgplan, en pressestrategi og endelig et program. Andre, der kunne ønske sig inspiration fra Bornholm, er velkommen til et kontakte Niels Chre-sten Andersen på mail: Niels.Chresten.Andersen@brk.dk, så kan man få planerne tilsendt, hvis man ikke allerede har en plan klar.

Niels Chr. Andersen

Storkredsformand, Bornholm

Danmark styret af muslimer?I et nummer af Charlie Hebdo findes en række satiriske teg ninger, hvor tegneren forestiller sig fremtiden i flere vest-lige lande. En af tegningerne er ledsaget af følgende tekst: »I 2022 regeres Frankrig af muslimer«.I Danmark er »afkristningen« i fuld gang, godt hjulpet af den nye Folkeskolereform. Her boykottes konfirmandundervis-ningen særdeles effektivt. I Folkeskolen sjofles Kristendoms-undervisningen og så videre.Et aktuelt eksempel er Lukkeloven, der har medvirket til at

»afkristne« søndagen. Regeringen, der, selv om Margrethe Vestager har forladt skuden, fortsat er stærkt »radikaliseret« går foran. Hvad vil der ske i et totalt »afkristnet« Danmark, der hidtil har baseret al lovgivning på kristne værdier?Med en dominerende indvandring kunne et aktuelt spørgs-mål være: Hvilke værdier ønsker du fremtidens Danmark skal bygge på?

Asger Petersen, næstformand for Kristendemokraterne i Viborg Kommune.

LÆ S E R B R E V

Ide Politik12

boganmeldelse: For nogle år siden kom jeg en december dag tilfældigt til at slå ind på NRK 1. Det var en udsendelse fra Stortin-get, hvor formanden holdt det der svarer til åbningstalen i det danske Folketing første tirsdag i oktober. Jeg husker, at jeg sad som tryllebundet foran fjernsynet. Det var en fantastisk tale, hvor holdnin-ger og visioner var helt anderledes, end det jeg har hørt skiftende danske statsmi-nistre præstere.Det viste sig, at det var dengang Kristeligt Folkeparti i Norge havde Kjell Magne Bondevig som statsminister.Det er lidt den samme fornemmelse jeg fik, da jeg fik et anmeldereksemplar af »Det personlige samfund« med undertit-

len »Personalisme i praksis!«Det er for mig at se en guld-grube af ideer for Kristende-mokrater, hvor man kan hente

inspiration og ideer. Forfatterne giver ikke svar på alle mulige og

umulige problemstillinger. Svarene skal man selv tænke sig frem til, men den for-tæller at både liberalismen og socialismen ikke er tilstrækkelige. Bogen giver en ræk-ke eksempler, hvor personalismen giver bud på en helt ny måde at tænke politik på. Mennesket sættes i centrum, og pen-ge og magt er ikke mål, men midler til at nå målet, hvor medmennesket sættes i centrum.Som Jonas Norgaard Mortens skriver et sted i indledningen: »Vi er på vej mod et samfund, der har taget det værste fra socialismen; centralisme og bureaukrati – og parret med det værste fra liberalis-men: egoisme og grådighed.«

Sjælen medAlle ved at der er vigtigt at have sjælen med. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen spidder det, i det afsnit hun har skrevet om »Livsfaser er nøglen til fremtiden«. Her skriver hun blandet andet: »Sjælen er en uvorn hundehvalp: Den kommer ikke når man kalder. Og når den er forsvun-det, er der intet andet, man kan gøre end at følge efter.« Så kan det vel ikke siges mere klart.

LøsningerSom læser kunne jeg fra tid til anden godt ønske mig, at bogen kom med flere løsninger, for problemerne er godt for-muleret. Men formålet med bogen er ikke at give konkrete politiske løsninger, men at bane og oplyse en vej, der kan føre vort samfund endnu videre, ud af de gamle ismers utilstrækkelighed og ind i personalismens værdisæt hvor fællesska-bet og den enkeltes ansvar og virkelyst kommer til at spille sammen.Bogen, der er på 295 sider er den første af to antologier. Slår man ordet »anto-logi« op er det egentligt en blomster-samling, og det billede passer godt. For »Det personlige samfund« er en samling

af blomster formuleret af vidt forskellige mennesker med det til fælles, at menne-sket kommer i centrum. Så allerede nu kan man glæde sig til endnu en buket i borgen: »Det relationelle menneske – personalisme i perspektiv«.

Flot opsætningIndholdet i bogen er spændende, men der er også gjort meget ud af at gøre bogen spændende og brugervenlig ved et bevidst farvevalg og ved at fremhæve centrale steder. En bog jeg varmt kan anbefale, både til personlig ejendom, men også en enestående gaveide.

Det personlige samfund

FAKTATitel:

Det personlige samfund Personalisme i praksis

Forfattere: Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen

Sider: 296

Pris: 299,95 kr.

Forlag: VindelstiPostboks 90, 3300 Frederiksværk Tlf. 48 79 73 77mail@vindelsti.dk

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

◆ Mærkater og streamers

◆ Kreative visitkort

◆ Industri og special tryk

◆ Tampon tryk

◆ Selvklæbende tekst og logo

◆ Hjerte og skjold til fest

◆ Digital print og Roll Up

Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet

til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk

Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

Ide Politik13

70 procent af danskerne er tilhængere af aktiv dødshjælp. Noget som blandt andet skyldes mediernes følelsesladede vinkler på emnet, og at mange folk er alt for nemme at påvirke igennem medierne. Men det skyldes også at mange af de nu-værende politikere ikke tør tage bladet fra munden, og tale klart om hvad konse-kvenserne af aktiv dødshjælp vil blive. Måske skyldes det at man er bange for at tabe stemmer ved at ytre sig klart og tydeligt om dette emne, når der nu er så mange der ønsker det legaliseret.

det er vi Kristendemokrater heldigvis ikke bange for, og der er brug for vores politiske røst her. For på kort sigt, vil mange blive glade hvis man lovliggør det man kan kalde klinisk selvmord. Men langtidskonsekvensen er skræmmende. For hvad kan vi forvente der sker når også afslutningen af livet bliver noget vi lægger i hænderne på os selv? Er vi over-

hovedet parat til at håndtere det når fa-milien kommer til en på plejehjemmet og siger : »Farfar, vi synes du skal tage og få det afsluttet nu, det er jo heller ikke no-get liv du har mere.« Hvordan skal vi håndtere det, når folk med en kronisk depression kommer til lægen og ikke ved hvad man skal gøre af sig selv mere, og lægen så siger, at man kan jo også slutte livet ved at skrive under her, så er den depression ovre? Og det vil ske hvis det bliver lovliggjort. Eller hvad skal vi gøre når selv børn kommer og siger at de ikke får nok ud af livet? Måske fordi de ikke synes det er ligeså spændende i virkelig-heden som det er for dem i fjernsynet? Det er jo noget man allerede nu diskute-rer i andre europæiske lande hvor man har tilladt aktiv dødshjælp, og vi vil få den samme diskussion, hvis vi indfører det.

aktiv dødshjælp er en løsning som passer alt for godt ind i vores tid. Det er en nem løsning, og det er desværre de nemme løsningers tid. Vi har et problem, og vi finder en hurtig løsning uden at

tænke over de problemer som vores me-todeløsning vil give. Med andre ord, hvis vi indfører aktiv dødshjælp så vil vi finde ud af, at det vil give langt større og svære problematikker som vi ikke er i stand til at løse tilfredsstillende.

vi kristendemokrater er det eneste parti, som har klare holdninger til dette emne, og der er brug for at der igen kommer politikere ind i folketinget som kan holde skansen på dette område. Hellere kæmpe for dette mens vi kan, for konsekvensen tror jeg ikke vi kan finde ud af at håndtere. Kristendemokraterne vil både kæmpe for retten til liv i starten af livet, men også i afslutningen af livet.

Den sidste skanse imod aktiv dødshjælpRené Kjær

Folketingskandidat i Skive og Viborg Øst kredse

Hvad kan vi for- vente der sker når også afslutningen af livet bliver noget vi lægger i hænderne på os selv?

Kristendemokraterne siger ja til livet og nej til aktiv dødshjælp

Den 24. januar var der møde i hovedbe-styrelsen. Møde kom for sent i gang på grund snevanskeligheder, men da det en-delig kom i gang udspandt der sig en livlig og intens debat, som lover godt for den kommende valgkamp. - På mødet blev der lagt endnu nogle brikker på plads, når det gælder det kom-mende Folketingsvalg, fortæller Bent Hansen, der er organisatorisk næstfor-mand, der også fortæller at hovedbesty-relsen behandlede et arbejdsprogram, som hedder »Fremme af den kristne kul-turarv«. Man fik også tid til at behandle og vedtage nogle resolutioner om flygt-ninge, indvandrere og integration. - Er man interesseret i teksterne, kan man få dem ved at henvende sig til Landskontoret eller se på hjemme-

siden www.kd.dk, siger Bent Hansen.

LandbrugsprogramEt nyt landbrugsprogram er på trapper-ne. Et udvalg har arbejdet med program-met, og de var kommet så langt, at de kunne sende det til første behandling i hovedbestyrelsen. Nu skal de så hjem og arbejde videre, og så forventer man, at det kan komme til anden behandling i hovedbestyrelsen den 11. april, og først derefter vil det blive offentliggjort.

46 kandidater på pladsHovedbestyrelsen godkendte yderligere syv folketingskandidater. Det var : Ruth Tidemann, der forventes opstillet i Stor-kreds Nordjylland. Jens Holm og Mogens Stig Nielsen, der begge forventes opstillet

i Storkreds Sydjylland. Andreas Peters-Lehm og Gert Svendsen, der forventes opstillet i Storkreds Nordsjælland. Martin Sørensen, der forventes opstillet i Stor-kreds Sjælland og endelig Allan Axelsen, der forventes opstillet i Storkreds Øst-jylland.Der er nu godkendt 46 folketingskandi-dater. Der er 92 opstillingskredse i Dan-mark. Der er flere kandidater på vej.

ØkonomiSenest til september skal der udskrives folketingsvalg, og det koster, for der skal laves valgmaterialer. - Derfor er der til stadighed en opfor-dring til at fylde på valgkontoen, som lige nu er nået op kr. 224.000, siger Bent Hansen.

Nyt fra Hovedbestyrelsen

Ide Politik14

Staten støtter grænsehandelen

lige før jul fik skatteministeren støt-te til at vedtage et forslag, som støtter grænsehandelen og lænser statskassen for millioner af kroner i afgifter. Det vil efter alt at dømme også koste danske arbejdspladser.Skatteministeren læner sig op ad et digitalt EU-toldprogram, som holder styr på hvad registrerede spiritusim-portører indfører i Danmark. Argu-mentet er, at kontrollen udføres digi-talt, og så behøves der ikke nogen fy-sisk kontrol mere. Derfor er det ikke nødvendigt at sætte den lille runde banderole på flaskens top. Banderolens hidtidige funktion har netop været at signalere, at der var betalt spiritusafgift til staten, og at flasken er indført lovligt i Danmark af en registreret importør.Selv om der lyder advarsler fra SKAT, Spiritus branchen og Dansk Erhverv,

har skatteminister og folketing altså valgt at umuliggøre den fysiske kontrol fremadrettet. Dermed er det nu let at indføre – eller rettere indsmugle – spi-ritus til Danmark, og få det omsat i butikker og restaurationer. En flaske der er betalt afgift på og en der er ind-smuglet, kan ikke kendes fra hinanden.

- Det her er et knæfald for grænse-handlen og en stor fejl, siger direktør for spiritusfirmaet Mac Y, Søren Nør- gaard, og forklarer : Med det nye for-slag bortfalder kravet om banderoler. Det betyder, at der fremover ikke vil være forskel på en flaske spiritus im-porteret lovligt til Danmark og en fla-ske fra Tyskland eller et andet land, hvor spiritus er billigere end i Dan-mark. Det betyder, at der åbnes en ladeport for alle der vil undgå afgifter og moms. Det har flere bivirkninger. Dels mister staten indtægter. I dag vi-ser undersøgelser, at en tredjedel af

den spiritus der drikkes i Danmark er indført via grænsehandel, og det tal vil uden tvivl stige. Grænsehandelsrap-porten fra januar i år, viste at 9% af omsætningen ved grænsen er spiritus. Hvis det udgør en tredjedel af forbrugt spiritus i Danmark, så skal der ikke me-get til at forværre situationen. Bran-chen er i øvrigt ikke enig i rapportens tal. De menes at være højere.

- Banderolen var ikke alene en garanti for at staten fik sin afgift, men impor-tørens CVR nr. fremgik også, til glæde for forbrugeren og fødevarekontrollen. Når banderolen sættes på, bliver etiket og indhold tjekket ved samme lejlig-hed, for at sikre at alt er i orden.- Det vil selvfølgelig også komme til at gå ud over danske importører og spe-cialbutikker, og dermed danske ar-bejdspladser, siger Søren Nørgaard, der mildt sagt ikke er imponeret over de nye regler på området.

Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

Ide Politik15

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavereenergiforbrug-laverevarmeregning.

• Sundereboligogbedreindeklima.

• Forøgelseafhusetssalgsværdi.

•Reneremiljø,mindreCO2udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade14,Blans6400SønderborgTlf74461529/40201529www.bnisolering.dkmail@bnisolering.dk

Tømrer og Snedker-forretning

Bestil nyt katalog med uforglem­melige oplevelser

Uforglemmelige oplevelser!

2015

Kontakt7592 2022

Generalforsamling i KD Silkeborg

KommuneMandag d. 23. marts kl. 19.00

i Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg.

Debatoplæg fra folketings- kandidaterne Verner B. Andersen

og Jens Ove Kjeldsen. Derefter afvikles den årlige generalforsamling.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Se mere på www.kd.dk/silkeborg

Send en mail!Portoen stiger i takt med at flere og flere bruger elektronisk post. For at man skal kunne bruge elektronisk post, er det vigtigt, at man kander hinandens mai-ladresse. Der er telefonbøger, men ikke mailadressebøger.

- Da dette sikkert er et problem over hele landet, kunne vi godt tænke os, at der både på forsiden af hjemmesiden og et sted i Ide Politik kom en fast ru-brik, der opfordrer medlemmerne til at meddele landskontoret om deres e-mailadresse. Det når de får nye, men også for at få de eksisterende mailadres-ser bekræftet, siger Benjamin Elung-Jensen, der er bestyrelsesmedlem i Køben-havns Omegns Storkreds.

Vi viderebringer gerne opfordringen. Får du ny adresse, nyt telefonnummer eller ny e-mailadresse, så skriv til:

KristenDemokraterneSkindergade 24, 1. th., 1159 København KTlf. 33 27 78 10 (Kl. 10-15)E-mail: kd@kd.dk 

OnsdagsbrevI Viborg Kommune har vi en ildsjæl, Johannes Øster- lund Nielsen, der ikke alene har samlet et meget stort antal vælgererklæringer, men også rundsender et »onsdagsbrev«.

Johannes tager fat på mange spændende emner, og samler indlæg fra flere. Han sender det hele ganske kvit og frit, hvis man sen-der en mail til ham, og beder om at blive optaget på listen. Med onsdagsbre-vene er der meget ofte små sentenser, man kan blive klogere af. Og så er der også ofte en vits, der sender læseren videre med et smil på læben.

Skriv til Johannes Østerlund Nielsen på mail: johs316b@hotmail.com

Mød landsformanden

i HolstebroLørdag den 14. marts kan du møde Stig Grenov i Nørrelandskirken i Holstebro kl. 13.00.

Det er foreningen »Retten til liv«, der i forbindelse med deres års-møde byder på et foredrag ved Lau Sander Esbensen, hvorefter der er debatoplæg ved Stig Grenov og Birthe Nyrup Dahl. Netop i et valgår er det ualmindeligt vigtigt at få sat fokus på en af KristenDemo-kraternes mærkesager.

Årsmødet starter kl. 9.45 og slutter kl. 16.30. Pris for deltagelse inklusive forplejning er 100 kr. Man kan tilmelde sig ved at sende en mail til jegvilleve@rettentilliv.dk eller på telefon 47 52 44 84.

børnetallet falder i Danmark. Dras-tisk. De fleste vil ikke have mere end to børn. Måske er tiden inde til at vi laver den omvendte kineser. I stedet for at man som i Kina kun må få ét barn – så skal opfordringen være: Jo flere børn jo bedre. Gerne en hel håndfuld.Nogen synes ikke de har tid til at få børn fordi de har så travlt med uddan-nelse, arbejde og karriere. Andre me-ner det er alt for dyrt med så mange børn. Det kræver alt for store huse, biler og lange indkøbslister.

der findes ikke noget større end af blive og være forældre. Derfor skal fol-ketingets politikere gøre alt hvad man kan for at rydde hindringer af vejen – og være med til at genskabe værdien om at få børn. Mange børn.Der kunne laves mange lovgivnings-mæssige tiltag for at få børnetallet til at

stige i Danmark. Her vil jeg bare pege på den vigtigste af dem alle: Afskaffelse af loven om den frie abort. Det skylder vi de ufødte børn og det kan hjælpe befolkningen til at genopdage at det største der kan ske for de fleste men-nesker er at blive forældre. Også selv-om det sker på et tidspunkt man ikke havde drømt om.

tænk hvis det igen blev betragtet som en gave at blive gravid og få børn – i stedet for at den periode i livet med småbørn bliver opfattet som en tid der skal »passe ind« og helst overstås hur-tigst muligt – så vi kan komme videre… Videre med hvad? Arbejde, efteruddan-nelse, karriere, personlig udvikling… Hurtig. Videre. Højere. For alt for man-ges vedkommende med stress som følgesvend.

for andres vedkommende går tem-poet så meget ud over familien, at der ikke bliver tid til at give hinanden op-mærksomhed og kærlighed. Det som

var helt og som begyndte så godt – bliver delt. Forholdet går i stykker – og alle i familien lider under det.

kd skal tale om værdier. Politisk er der ikke nogen større værdi end at give ufødte og fødte børn et godt liv. Et liv med far og mor. Et liv med nær-hed og tryghed. Et liv med tid til at leve – gerne i fællesskab med masser af sø-skende – og med forældre der priorite-rer familien højere end karriere og økonomi.

Kristian Andersen

Byrådsmedlem og folketingskandidat

Den omvendte

KINESERMåske er tiden inde til at vi laver den omvendte kineser. I stedet for at man som i Kina kun må få ét barn – så skal opfordringen være: Jo flere børn jo bedre. Gerne en hel håndfuld.

Politisk er der ikke nogen større værdi end at give ufødte og fødte børn

et godt liv.