Ide PolitikMarts 2016 – nr. 1

KristenDemokraterneKristenDemokratern eKristenDemokraterneKristenDemokratern e

At blive noget­ eller at være nogen

Ide Politik2

Stig Grenov

Landsformand forKristenDemokraterne

I N D H O L D

Aktiv ikommunalpolitikside 4

Hvad vil vimed skolen?side 6

Ligeværdighed og økonomisk omhu

side 5

Udpeget somlægdommer

side 11

Udgives af KristenDemokraterneUdkommer fi re gange årligt i 2500 ekspl.

ISSN: 2246­4743

REDAKTION:Egon Jakobsen (ansvarshavende) Tlf. 22 53 23 29 – egonja@dlgmail.dk

KRISTENDEMOKRATERNE:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstfmd.: Fridtjof Stidsen

LANDSKONTOR:Vermlandsgade 51, 2300 København STlf. 33 27 78 10 – Mandag­fredag kl. 10­15www.kd.dk – E­mail: kd@kd.dkwww.facebook.com/kristendemokraterneDK

Næste blad udkommer sidst i maj. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 15. april 2016.

Ide Politik

kære læser

Da jeg var ung, blev vi dybt chokerede over at høre fra Rusland, at fl ertallet af børnene gik i institution, og at alkohol var så gen­nemgribende et problem.

I dagens Danmark oplever hvert tiende barn, at deres forældre har et alkoholproblem. Mellem 86 og 96 pct. af børn mellem 2 og 6 år går i institution – ofte over 8 timer om dagen. Hvert tiende skole­barn oplever, at deres forældre skilles. Disse unge har en langt stør­re risiko for ikke at få en ungdoms­ eller voksenuddannelse. Derfor undrer det mig, at medier og politikere kun taler om fl ygtninge, mens vi er ved at lave et stort socialt eksperiment med de svage­ste mennesker i samfundet.

Jeg savner, at offentlige myndigheder råber lige så meget op om, at 5­årige erklæres skoleparat, fordi det er billigere, som de råber op om sociale udgifter til fl ygtninge. Jeg savner, at succesen med gratis parrådgivning bliver et positivt indslag på Kommunernes Lands­forenings Kongres. Jeg savner, at der tales mere om, hvordan vi har det som mennesker, end om hvordan systemet kommer til at hænge sammen.

Naturligvis skal der penge til. Måske skal vi bare vende bøtten på hovedet og først spørge, hvilket samfund vi ønsker os og derefter fi nde ressourcerne. Et stykke hen ad vejen er der penge nok. Spørgsmålet er bare, om vi bruger dem på skattesnyd for 9. mia. kr., på et fl op af en skolereform og 4 mia. til supersygehuse, der ikke viser sig mere effektive end de små hospitaler. ■

Vend bøtten!

Hvert tiende barn oplever, at deres forældre har et alkoholproblem.

Ide Politik3

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

den 1. februar fl yttede KD’s Landskon­tor ind i nye moderne lokaler, og dermed skiftede KristenDemokraterne adresse til Vermlandsgade 51, 2300 København S.

Flytningen byder på mange fordele. Det er lyse, velindrettede lokaler, som giver personalet optimale arbejdsvilkår. Der er

uden ekstra betaling adgang til faciliteter som mødelokaler, kantine og parkerings­kælder. Og ikke mindst er huslejen væ­sentligt mindre end i Skindergade.Der er naturligvis nogle udgifter forbun­det med en fl ytning. Men på sigt betyder det en væsentlig besparelse, siger hoved­kasserer Børge Nørgaard.

Selvfølgelig er det lidt vemodigt at fl ytte fra en adresse, der i den grad emmer af historie og nostalgi. Men for et politisk parti er det en meget anonym placering.

Ved at fl ytte til det moderne kontorhotel på Amagerbro får vi en attraktiv facade og et pulserende miljø omkring os. ej

KD i nye omgivelser

Et kig ind i de nye lokaler

Vi har nu adresse i Vermlandsgade

Ide Politik4

jeg valgte at stille op til kom­munalvalget af flere grunde. En ihærdig KD’er havde flere gange opfor­dret mig, men hver gang takkede jeg nej. En dag ramte han mig, hvor jeg havde overskud, og jeg sagde ja. Men da virke­ligheden nærmede sig, vaklede jeg, for jeg vidste, at jeg faktisk ikke havde tiden til det. Jeg blev dog hængende, og blev valgt som nummer tre på listen.

Men hvorfor gjorde jeg det, når jeg ikke havde tid? Jeg har været vant til at tage ansvar, siden jeg blev gymnastikleder som ung. Siden har jeg engageret mig hele vejen over legestue til skolebestyrelses­formand. Desuden havde jeg erfaret, at politik til tider kan være ganske praktisk og jordnært. Det skete, da jeg via mit arbejde som sundhedsplejerske i Ring­købing­Skjern Kommune i samarbejde med Kristian Andersen (KD) så, at min drøm om at indføre PREP­kurser som forebyggende indsats blev til virkelighed.Det første år var ganske hårdt, og set i

bakspejlet fik jeg stress. Jeg var i gang med en efteruddan­nelse, der betød rigtig meget for mig, og som jeg ikke kun­

ne udsætte. Dem, som havde vist mig tillid og stemt på mig, så

kun min hæl. Heldigvis tog de det pænt, og som en af dem sagde til mig: Du giver dine børn et godt eksempel på, hvordan man engagerer sig i samfund og demokrati.

kd’s familiepolitik er min største moti­vation. Jeg er med i Børn­ og Familieud­valget, og jeg synes virkelig, at jeg har mu­lighed for at sætte præg på udviklingen i vores kommune. Jeg har fokus på famili­ens og børnenes trivsel, på velfungerende arbejdspladser i skoler, dagtilbud og i Børn­ og Familieafdelingen. Jeg er blevet mere bevidst om sammenhængskraftens betydning i kommunen. Her kommer KD’s politik om decentralisering til sin ret. Det er altafgørende, at skoler og daginsti­tutioner bevares rundt om i vores store kommune.

Kommunen har en regel om en mini­mumsnormering, før skoler eller daginsti­tutioner lukkes ned. Jeg mener, vi er nødt

til at supplere med nye perspektiver. For det drejer sig om livskvalitet i en landsby, om overlevelse af dagligvarebutik og an­dre lokale virksomheder.Borgerne i disse områder viser ofte enormt engagement og opfindsomhed for at holde liv i deres institutioner og landsby. Jeg har oplevet, at alle i udvalget er berørt af dette engagement og er vil­lige til at se på nye perspektiver.

Udvalgsarbejde er at arbejde i maskin­rummet. Det kræver benarbejde og sam­arbejde, og jeg har lært en del taktik. Et nyt valg lurer om to år, men jeg har valgt at fokusere på resultaterne. Jeg tænker, at jeg genopstiller og vil gerne anerkendes på stemmesedlerne. Men sker det ikke, vil familie, venner og mit arbejde mærke mere til mig igen.

i næste byrådsperiode vil jeg fokusere på områder som børn og familie, sund­hed og omsorg. Og jeg vil gerne være med til at præge udviklingen af ældreple­jen med mine forebyggende og sund­hedsfremmende perspektiver. Jeg håber, at KD’s nuværende byrådsgruppe kan fortsætte og gerne suppleres. For KristenDemokraterne skal være re­præsenteret i alle kommunale udvalg – og gerne have borgmesterposten. ■

Aktiv i kommunalpolitikHanne Simonsen

Byrådsmedlem for KD i Ringkøbing-Skjern Kommune

Tid: 22.-23. oktober 2016 Sted: Brogården i Middelfart

Dagsorden ifølge KD’s vedtægter.

Alle medlemmer kan være delegerede.Delegerede vælges af kommuneforeninger/storkredse.

Er du interesseret i at være delegeret, er du velkommentil at spørge Landskontoret, hvem du skal henvende dig til.

Ring til 33 27 78 10 eller skriv en mail til kd@kd.dk

Er du ikke delegeret, er du velkommen som gæst på Landsmødet.Tilmelding sker til Landskontoret.

På Hovedbestyrelsens vegneFridtjof Stidsen

organisatorisk næstformand

KristenDemokraternes Landsmøde 2016

Børnefamiliers trivsel er en mærkesag

Ide Politik5

forestil dig et ligestillings­samfund, hvor begge forældre skal gå hjemme med børnene, til de er fyldt 3 år. Forestil dig, at begge for­ældre skal deles ligeligt om alle hjem­mets arbejdsopgaver. For mig lyder det mest som et mare­ridts scenarie af socialistisk tilsnit, hvor borgerne er forment adgang til selvat indrette deres liv.

I vore dages Danmark er mænd og kvinder ligestillet. Her betyder det ba­re, at begge forældre skal knokle fuld­tids på arbejdsmarkedet, dyrke karri­eren og lade eventuelle børn tilbringe op til 8 timer dagligt i institutioner med stadig mindre voksenkontakt. De for­ældre, der går hjemme eller arbejder på nedsat tid, bliver skældt ud af lan­dets skiftende regeringer. Velfærdssy­stemets behov for vækst, produktion og mer­indtjening kommer i første række – og borgerens liv i anden.

i en uskØn pardans mellem liberal konkurrencestat og socialistisk system­tænkning har vi skabt et monster, der legitimerer sig selv. Vi skal arbejde me­re, så der er penge til at opretholde institutioner, der passer børnene, så vi kan arbejde mere. Og antallet af børn pr. pædagog er stadigt stigende, for hvis vi skal imødekomme de smås behov, går ud over overskuddet.

Det er sagt, at danskerne bliver fatti­gere, hvis vi arbejder mindre. Spørgs­målet er, om ikke det er i orden, hvis vi får mere helstøbte børn ud af det?KristenDemokraterne arbejder for et

ligeværdigt samfund, hvor familierne har frihed til at indrette sig efter eget øn­ske. Der skal være bedre

mulighed for f.eks. at tage en 30% stilling, mens børnene er

små. Tryghed, opmærksomhed og social læring er dybt afhængig af en nær voksenkontakt hver dag.

for kd er det helt legalt, at en familie skruer ned for sit forbrug, og at en forældre går ned i tid – også selvom det oftest er kvinderne, der gør brug af muligheden. Men samfundet skal ikke straffe dem økonomisk for den ubetalelige indsats, de yder. Derfor skal ægtefællernes pension de­les ligeligt mellem dem, indtil yngste barn er fyldt 12 år.

Samtidig vil KD have undersøgt mulig­hederne for supplerende uddannelse. Forældre, der har været væk fra ar­

bejdsmarkedet i mere end tre år for at passe deres børn, skal lettere kunne vende tilbage, når de unge klarer sig selv.

samfundet har ikke råd til at lade væ­re. Antallet af børn, der skal have spe­cialhjælp og ekstra støtte i skolen, eks­ploderer. Hele den milliard kroner dyre skolereform har sit ophav i, at børn koster for meget. Men logikken savnes, når man derefter indespærrer dem ekstra meget i systemet. Det er tanke­vækkende, at Finland klarer sig så godt i internationale skoletests, helt uden at bure børnene inde til langt ud på ef­termiddagen. Men der opdrages børn også i langt højere grad derhjemme. Og det er tankevækkende, at norsk forskning påviser, at elever med en hjemmegående forældre klarer sig bedre i skolen.Vi lever ikke for staten eller for økonomien. Vi lever for livet. ■

Ligeværdighed og økonomisk omhuStig Grenov

KristenDemokraterneslandsformand

Forældre skal ikke straffes økonomisk for at passe deres børn

Ide Politik6

Hvad vil vi med skolen?Egon Jakobsen

KristenDemokraternes politiske næstformand

vi er det, vi præsterer. Intet mindre, men heller ikke mere. Det lærer vi helt fra børnehavealderen. Fra alle sider lyder det, at det er helt vort eget ansvar at skabe os selv og vor egen identitet. Ud fra den betragtning er overskriften naturligt nok et af tidens vigtigste spørgs­mål. For hvad er skolens kerneopgave og rolle i forhold til samfundet? Hvad er det overordnede mål med skolens arbejde? Kort og godt: Hvad vil vi med skolen?Men spørgsmålet angriber emnet fra den forkerte vinkel. Vi skal fl ytte fokus og i stedet spørge: Hvad vil vi med de kom­mende generationer? Hvilket samfund vil vi tilbyde dem?

kristendemokraterne vil, at børn og unge vokser op til harmoniske, frie, selv­stændige og ansvarsbevidste borgere med fantasi og skabende evner. De skal have et solidt kendskab til Danmarks kul­turelle og politiske historie, og ikke mindst til kristendommens betydning for samfundet, som vi kender det i dag.

Det kræver både uddannelse og dannelse. Og det skal sko­len indrettes efter.

Desværre ser det ikke ud til, at partierne bag den seneste skole­

reform deler denne opfattelse. De knytter åbenlyst til ved mantraet om, at »vi er det, vi præsterer«. Der skal være læringsplaner allerede i børnehaven, så børnene ved, hvad undervisning drejer sig om, når de kommer i den »rigtige« skole. Vi får at vide, at 10. klasse og spe­cielt efterskoler er tidsspilde. Og at det såkaldte fjumreår mellem gymnasium og universitet er af det onde. For den slags har erhvervslivet ikke brug for.

al denne snak om et målrettet og (stats)styret uddannelsesforløb leder uvil­kårligt tanken hen på Aldous Huxleys roman »Fagre Nye Verden«, hvor men­nesker i ekstrem grad gennem opvækst og uddannelse målrettes til det, sam­fundet har brug for. Det er en vanvittig tanke, men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Og i Huxleys roman er individet kun det, det præsterer. Ligesom i vores virkelighed.

Men det er hårdt hele tiden at skulle præstere og bevise, at man er god nok. Freja Møller, elev på Næstved Ungdoms­skole, siger, at »vi bliver klogere end vore forældre, men mere ængstelige, fordi vi hele tiden skal stræbe efter at blive til

noget – og ikke mindst til noget mere«. Gennem hele sin barndom og skoletid lærte hun, at hun ikke var noget, hvis hun ikke blev ved med at kunne noget. Så derfor arbejdede hun hårdt og målret­tet på at blive dygtig. For det handlede jo om at blive til noget – frem for at være nogen.

er det det, vi vil? Ønsker vi, at vore børn og unge skal vokse op med det ene formål at blive noget? Noget, som kan opfylde kravene fra erhvervslivet og sta­ten om at øge produktionen til gavn for statsøkonomien? Eller ønsker vi, at bør­nene først og fremmest vokser op til at blive nogen – en person, et menneske der engagerer sig i sociale relationer til andre mennesker?

»Vi mangler værdikampen om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have,« siger forstander Christian Hougaard­Jakobsen, Midtsjællands Efterskole. »Og dermed også en debat om, hvilken skole vi så skal lave.«

Bestil nyt katalog med uforglem­melige oplevelser

Bestil nyt katalog med uforglem­melige oplevelser

Kontakt7592 2022

Indkaldelse til generalforsamlingi Kristendemokraternes

vælgerforeningi Ikast-Brande Kommune

tirsdag den 29. marts kl. 19.30på Ikast Bibliotek

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Se nærmere påwww.kd.dk/ikast­brande

Vi bliver noget i kraft af at være nogen!

Ide Politik7

Hvad vil vi med skolen?Han gør opmærksom på, at skolen skal forberede de kommende generationer til at være borgere i samfundet. Den unge generation skal lære, hvordan vi kan leve sammen i dette samfund. Hvad frihed vil sige. Hvad anstændighed vil sige. Og det kan ikke gøres op i penge eller måles i regneark. Der fi ndes heller ikke enkeltfag, der løser den opgave. Den samlede sum af det, der foregår i skolen, præger ele­verne mod dette mål. Det er dannelse – sammen med uddannelse i boglige færdig heder.

kristendemokraterne er ikke imod en skolereform. Men vi er imod et uddan­nelsesforløb, der alene går ud på, at men­nesker skal blive til noget – og hele tiden til noget mere, frem for at blive en har­monisk og engageret person.

KristenDemokraterne vil en skole, der giver eleverne et ikke­målbart udbytte, som de kan drage nytte af videre frem i deres tilværelse. Det betyder, at vi må støve gamle begreber som dannelse, etik, demokratiforståelse og fællesskab af og sætte dem højt på skolens dagsorden. For uden dem falder både skolen og samfundet fra hinanden.

vi skal ikke spØrge om, hvad vi vil med skolen. Vi skal besinde os på, hvad vi vil tilbyde vore børn og unge – om de bare skal blive noget, eller om det er vigtigt, at de er nogen. For, som Freja Møller ud­trykker det: »Vi bliver ikke nogen, blot fordi vi kan noget. Vi bliver noget i kraft af at være nogen!«

lad os få en skolereform, der tager ud­

gangspunkt i vore børn og unge. En re­form, der giver de kommende generatio­ner en faglig og åndelig ballast, der kan bære. En skole, der lader uddannelse og opdragelse gå hånd i hånd. Hvor kreativi­tet og innovation spiller sammen med almen dannelse, tyske verber og matema­tiske formler. Det er det, KristenDemo­kraterne vil med skolen. ■

Digital vælgererklæringDen digitale vælgererklæring er nu sat i gang. Social og indenrigsministeriet står for alle registreringer i det nye system. Der er 2 muligheder for at støtte og være med til at KD – KristenDemokraterne kan blive opstil­lingsberettiget til det kommende valg.

1) Din mailadresse.

Du oplyser din mailadresse enten ved at gå ind på vores hjemmeside www.kd.dk og i øverste højre hjørne bruge det link, som er der, eller ved at bruge fl g. link direkte: http://goo.gl/forms/sVPr4eBVFh

Herefter sker der følgende:

a) Vi indsender den oplyste mailadresse til ministeriet.b) Ministeriet venter 7 dage.c) Du modtager en mail fra ministeriet med et link der

skal trykkes på.d) Du logger ind med nem­id og udfylder oplysninger.e) Du modtager en bekræftelse fra ministeriet.

2) Dit cpr nr.

Du oplyser dit cpr­nr. til en af KD’s kontaktpersoner eller direkte til Landskontoret. Herefter vil du 7 dage senere med almindelig post modtage en vælgererklæring. Denne skal dateres, underskrives og sendes til Landskontoret.Når vi har modtaget den, indberetter vi det til ministeriet, som herefter med almindelig post sender en kvittering til dig.

Den gamle løsning med vælgererklæringer, der skulle god­kendes i kommunerne, kan ikke bruges mere. Men har du en dateret og godkendt erklæring liggende skal Landskonto­ret have den hurtigst muligt da de stadig kan tælles med i de 20.109 erklæringer vi skal have.

Vores mål er at alle erklæringer er på plads inden 12 juli – så der må meget gerne deles link med alle de mailadresser du har i dit kartotek. Jo hurtigere det sker – jo hurtigere kan KristenDemokraterne blive en del af det danske folke­styre.

N Y H E D

Ide Politik8

linjerne stammer fra en sang, der blev skrevet i 1890, medens Sønderjylland var under fremmed her­redømme, og den er blevet sunget et utal af gange i Sønderjyske forsamlings­huse og hjem. For sønderjyderne ville gerne tilbage til det gamle Danmark, hvis muligheden bød sig.

De fi re kommuner, der nu er tilbage i det gamle Sønderjylland, har været en stærk højborg for KristenDemokraterne siden starten af partiet. Vi har i storhedstiden

haft valgte på Christiansborg, amtspolitikere og en del kom­munal politikere. De har ofte været i valgforbund med Sles­

vigsk Parti og De Radikale. Et udtryk for vilje til at fi nde en vej

til indfl ydelse, selv om begge partier umiddelbart kunne se ud til at ligge milevidt fra KD’s værdigrundlag.

resultatet af sidste folketingsvalg gen­skabte desværre ikke tidlige tiders stor­hed for KD. Derfor har de fi re kredsbe­styrelser været samlet for at evaluere resultatet og den førte politik. At være kristendemokrat forpligter os til at tage barnets og de svages parti.Vi er vel reelt det mest blå parti i dagens politiske billede, idet vi kæmper for den enkeltes frihed hele vejen rundt. Friheden til at vælge livet. Den enkeltes frihed til at vælge skole, fagforening, uddannelses in­stitutioner, familieliv, nedsat arbejdstid, retten til at bo i hele landet, et Danmark i balance, nej til aktiv dødshjælp og meget mere. Samtidig er vi røde, når vi snakker om og kæmper for de svageste i vort samfund. Vi vil også gerne tale om bære­dygtighed og vedvarende energi.

denne blanding af rødt og blåt har gi­vet mangen en vælger et argument for at vælge os fra. Men jeg ser det som vælge­rens fl ugt fra det ansvar, vi alle har fået

overfor fællesskabet. I dag er det fælles­skab udtrykt ved krav om ydelser, som samfundet gerne vil modtage fra os.Det seneste eksempel er et udspil om, at vi i fremtiden fødes som organdonorer. Vedtages forslaget, vil samfundet gøre krav på vore organer ved erklæret hjer­nedød, såfremt man ikke selv har sagt fra. En sådan tilsidesættelse af den enkeltes frihed har man vist ikke engang eksem­pler på fra tiden bag muren. Hele tanken om hvad den enkelte er værd for og i samfundets øjne, ligger for mig langt væk fra det, der er KD’s politik.

Der har i Sønderjylland været fremtræ­dende KD’ere, som har bidraget til ud­bredelse og fornyelse, men også med politiske tiltag, der kunne gøre en forskel. Forslag til politiske tiltag, der kunne være med til at tegne en bredere, nytænkende og anderledes politik end den, resten af partierne fører.

den politiske dagsorden i Danmark og i hele verden giver masser af grobund for emner, hvor KD kunne føre en politik, der er markant anderledes end den, der fø­res i dag. Vejen frem er nytænkning og reel politik, der kan skabe gnist og tiltro til partiet blandt vore kernevælgere. Vi har brug for nye, der vil møde for de gamle, som faldt. For der er stadig brug for KristenDemokraterne. ■

For de gamle som faldt, er der ny overaltNiels Møller Jessen

Medlem af KD’s hovedbestyrelse,Vojens

LIVSHISTORIER fra hele verden

Fokal · Forlagsgruppen Lohse lohse.dk · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

line grønbæk andersen & gitte knudsen

Medmennesker på menuen Livshistorier og opskrifterMød 20 medmennesker fra hele verden, som fortæller deres livshi-storier; om opvæksten i hjemlan-det, om hvorfor de har fundet vej til Danmark og om de udfordringer og glæder, de oplever her. Samtidig deler de gavmildt ud af opskrifter fra deres hjemland.

158 sider

199,95

Organdonation bør være en helt frivillig sag

Ide Politik9

»Wir schaffen das«, sagde An­gela Merkel, Tysklands forbunds­kansler og leder af CDU, i sin tale til de over 1.000 delegerede på partiets landsmøde i Karlsruhe 13.­14. december 2015. De kristendemokratiske partier i Norden og Baltikum var inviteret med som gæster, og fra Danmark deltog KD’s internationale sekretær Michael Jensen.

som svar på en voksende intern kritik af, at Tyskland i 2015 har taget imod ca. 1.000.000 fl ygtninge og migranter, sva­rede Angela Merkel: »Flygtningestrøm­mene er bagsiden af den globalisering, som Tyskland har nydt godt af som ver­densmestre i eksport. Opgaven er kæm­pestor, men Tyskland klarer den.«

Merkel kom sine kritikere i møde ved at slå fast, at der er en grænse for, hvor mange asylsøgere Tyskland kan modtage. Men som kristendemokrater ser vi altid det enkelte menneske. Vi ser ikke bare en fl ok fremmede, der vælter ind i Europa.

kansleren markerede sig desuden som stærk modstander af den multikultur, der fører til dannelsen af parallelsamfund.

Hun betonede kraftigt, at nyan­komne må indrette sig efter de tyske demokratiske, kultu­relle og kristelige værdier. Vil

de ikke det, må de tage tilbage til de lande, de kom fra.

CDU’s medlemmer tog begejstret imod Angela Merkels tale. Bifaldet ophørte først, da hun efter næsten ni minutter gik tilbage til mikrofonen med denne forma­ning: »Nu er det tilbage til arbejdet«.

Det var tydeligt for enhver, at her talte en »statskvinde«. Merkel har været for­bundskansler siden 2005, og i en alder af kun 61 år har hun stadig mange gode år foran sig. Hun har dog allerede skrevet sig ind i historien som den største tyske politiker siden Konrad Adenauer.

i forbindelse med landsmødet var der også lejlighed til udveksle erfaringer med CDU­politikere og andre internationale gæster. Vi talte bl.a. om konsekvenserne af det danske nej til at afskaffe vores EU­retsforbehold.

Det var godt at høre, at tyskerne sætter os endda meget højt som naboer. De sammenligner os kærligt med den galliske landsby i »Asterix og Obelix«. Når vi stemmer nej til noget fra EU, så er det,

som når den lille tegneserieby sætter sig op mod det mægtige Rom.

det danske nej ryster derfor ikke ty­skerne. »Danmark skal naturligvis stadig være med i Europol, og det fi nder vi selv­følgelig en god løsning på«, fi k jeg fl ere gange at vide. Her gælder altså også: »Wir schaffen das«.Et andet brandvarmt emne var, at Tysk­land ønsker sig et fælles EU­grænsefor­svar, der kan redde Schengen­aftalen om fri bevægelighed for personer, der kryd­ser en landegrænse. Alternativet til det er en genindførsel af de nationale grænse­kontroller.

tyskerne vil dog se det som meget uvenligt, hvis vores regering genopstiller de rød­hvide grænsebomme og standser den direkte tog­ og bustrafi k over lande­grænsen. Et CDU­medlem fra Slesvig­Holsten sagde klart og kontant: »Hvis Danmark ikke længere vil have besøg af os tyskere, skal vi så ikke bare indstille arbejdet med Femern­forbindelsen?« Grænsebomme og paskontrol er for ty­skerne er en smertelig påmindelse om dengang Tyskland var delt af et jerntæppe. De afskyr den slags, og derfor bør Dan­mark se nærmere på, hvordan vi kan bi­drage til et fælles EU­grænseforsvar. ■

Vi klarer detMichael Jensen

KD’s internationale sekretær

Kristendemokrater fra Norden og Baltikum på besøg hos Angela Merkel. Michael Jensen står yderst til venstre.Foto: CDU/Laurence Chaperon

Ide Politik10

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavereenergiforbrug-laverevarmeregning.

• Sundereboligogbedreindeklima.

• Forøgelseafhusetssalgsværdi.

•Reneremiljø,mindreCO2udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade14,Blans6400SønderborgTlf74461529/40201529www.bnisolering.dkmail@bnisolering.dk

Tømrer og Snedker-forretning

i kdup ser vi frem til et meget spænden­de år. Det byder først på vores Lands­møde lørdag, den 5. marts 2016 efter­fulgt af en KDup­dag lørdag, den 21. maj. Vi håber på at få mange nye unge krist­endemokrater, da vi har et mål om at blive medlem af Dansk Ungdoms Fælles­råd (DUF). Dertil kræves mindst 300 medlemmer. Så vi vil gerne opfordre alle kristendemokrater under 30 år til at være med på både vores Landsmøde og KDup­dagen. Vi vil gerne vise, at vi er et parti, der står sammen skulder ved skul­der, selv om vi ikke kom i folketinget.

danmark mangler nogen, som vil hjæl­pe dem, der har brug for hjælp. Give et

sted at bo og give dem de samme rettigheder, som alle andre har. Vi vil hjælpe dem med deres problemer, med at få mad og tøj. Selv om vi ikke altid har de penge, vi drøm­ mer om, så skal vi danskere nok klare os. Men vi må al­ drig blive et land, der ikke har råd til at hjælpe andre. For der er mennesker, som har det langt værre end os.

kdup kæmper også for, at KristenDemo­kraterne bliver opstillingsberettiget igen til oktober. Det vil nemlig også betyde, at KDup får lov til at være med ved skole­ valget i januar 2017. Det giver os en unik mulighed for at komme ud på mange skoler og tale med rigtig mange elever.

Hvis vi ikke er med, vil andre par­tier tage pladsen og stjæle rampe­lyset, og så vil vi blive glemt. Ved Skolevalg 2015 var vi ude og spre­ de kristendemokratisk politik man­ ge steder. Vi fik flere medlemmer og mange gode kontakter, vi kan arbejde videre med i partiet. ■

Nyt fra KDup

ij@sthg.dk

Tlf. 405 702 83MurerTømrerJord/StøbeKloak

www.sthg.dk www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

◆ Mærkater og streamers

◆ Kreative visitkort

◆ Industri og special tryk

◆ Tampon tryk

◆ Selvklæbende tekst og logo

◆ Hjerte og skjold til fest

◆ Digital print og Roll Up

Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet

til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk

Ismail Mobariz

Medlem af KDup’s hovedbestyrelse

Vi må aldrig blive et land, der ikke har råd til at hjælpe andre

Ide Politik11

gennem de sidste fi re år har jeg været lægdommer ved byretten. Lægdommer er en fællesbetegnelse for de nævninge og domsmænd, der medvirker ved domsafsigelsen i en lang række straffesager.

De mindre sager kaldes domsmandssager og afgøres af en juridisk dommer og to domsmænd. De mere alvorlige sager er nævningesager, hvor der er seks nævninge og tre juridiske dommere. I begge tilfælde skal man som lægdommer tage del i afgørelsen af skyldsspørgsmål og eventuel strafudmåling på lige fod med de juridiske dommere. Det er et interessant samspil mellem de juridisk uddannede og repræsentanterne for almindelige retskafne borgere.

Hvervet som lægdommer giver et nyttigt, men langt fra op­løftende indblik i, hvad der rører sig på samfundets skyggeside. Mange af de anklagede er vandret ind og ud af plejefamilier, institutioner, bofællesskaber og lignende tilbud til psykisk og socialt udsatte børn og unge. Man ser tydeligt, hvor vigtigt det er med en tidlig og målrettet hjælp. Og det bliver klart, at kommunernes forsøg på at spare ved at anbringe udsatte unge i billigere tilbud, ofte giver alvorligt bagslag i form af aggressiv og voldelig adfærd.

Men hvervet som lægdommer giver også respekt for det dan­ske retsvæsen. Man oplever en omhyggelig retspleje og kom­petente dommere. Alvoren og respekten for rettens autoritet understreges ved, at alle tilstedeværende rejser sig, når dom­mere og lægdommere kommer ind, og når dommen afsiges. De karakteristiske mørkeblå kapper, som dommerne bærer, understreger rettens neutralitet. Af samme grund må læg­dommerne ikke bære synlige religiøse eller politiske symboler, ligesom de skal møde op i almindelig, neutral påklædning.

det kan virke frustrerende, når man ind imellem må friken­de en person på grund af fejl i anklageskriftet – for eksempel i sager, hvor en anklaget har begået en anden form for vold end den, der er beskrevet i anklagen. Omvendt understreger det, at anklagemyndigheden ikke kan køre på frihjul. Anklagen skal være præcis, og bevismaterialet skal være i orden. Det er ikke en fl oskel, at en anklaget er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Udpeget som

lægdommerSimon Overby Kristensen

Formand for KD i Horsens Kommune

Nu kan alle se KKR/TV

Med denne lille sorte boks tilsluttet dit TV, så kan du se KKR/TV hele døgnet

Hvordan gør jeg? - Du skal have internet

- Du skal være seerklubmedlem

- Hør mere om boksen på telefon/sms 35310057 på info@kkr-tv.dk og på www.kkr.dk

Boksen er GRATIS for alle seerklubmedlemmer.

som lægdommer skal man regne med at blive indkaldt 3­4 gan­ge årligt. Og jeg kan kun opfordre til, at man lokalt husker mu­ligheden for at komme i betragtning. Man kan foreslå sig selv, men de fl este lægdommere fi ndes

ved, at partierne i byrådet hver skri­ver en liste med forslag til, hvem der skal udpeges. Hvervet er borgerligt ombud, så man kun undtagelsesvis kan nægte at påtage sig opgaven.I de kommuner, hvor KD opstiller og går i valgforbund, vil det være oplagt at aftale med de andre partier, at de skal medtage vore kandidater på de­res lister. Hver kommune har et Grundlisteudvalg, som udarbej­der en samlet liste, hvorfra lægdommerne udpeges. Og skal læg­dommerne udgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen, bør der naturligvis være nogle kristendemokrater med. Derfor kan jeg kun anbefale, at man tager opgaven på sig. ■

Hvervet som lægdommer giver respekt for det danske retsvæsen

PARTERAPI ­ en succes i Århus

KristenDemokraterne fi k, som de fl este ved, ikke stem­mer nok til at komme i byrådet i Århus ved det seneste byrådsvalg i 2013. Faktisk er det længe siden, vi har haft sæde der. Men da vi stillede op til byrådsvalget i 2013, havde vi »Gratis par-rådgivning« som vores første mærkesag. Og i processen med at lave valgforbund, fi k vores spidskandidat Peter Høst den glimrende idé, at det var en betingelse, at de andre partier i valgforbundet skulle arbejde for KD’s første mærkesag.

efter flere gode drøftelser fi k vi et rig­tig godt valgforbund med Konservative og Seniorpartiet. De Konservative måtte lige overveje, om det var foreneligt med deres politik, at det offentlige på denne

måde skulle give tilskud til pri­vatlivet. De besluttede dog at bakke op om forslaget på grund af de meget vanskelige

forhold, nogle børn udsættes for i smertelige skilsmissesager.

de konservative fremlagde derfor et forslag til budgetforhandlingerne om gra­tis parrådgivning. Og forslaget blev faktisk vedtaget! Konkret blev der afsat ½ mio. kr. i 2015 og ½ mio. kr. i 2016 til en for­søgsordning med gratis parrådgivning og parkurser for par med børn under 12 år. Det er en god start, selv om vi gerne havde set, at også par med teenagebørn var med.

Siden har Lokalavisen haft en artikel og forside med overskriften: »Parrådgivning en succes i Århus«. På det tidspunkt hav­de allerede 50­60 par brugt ordningen.

Og dem, som ikke på forhånd var afklaret om, at de ville skilles, var alle gået tilbage med fornyet mod og med redskaber til at kæmpe for deres familie.

Rådmanden for Sociale Forhold og Be­skæftigelse, Thomas Medom (SF), blev interviewet i forbindelse med artiklen. Han ser det også som et økonomisk godt projekt, da det forhåbentlig afværger nogle af de samfundsmæssigt dyre skils­misser. Hans synspunkt giver os håb om, at tilbuddet kan fortsætte også efter 2016.

lokalavisen nævnte hverken KristenDe­mokraterne eller De Konservative. Det kan dog ikke tage glæden fra os. For KD’s lokale arbejde har fået lov til direkte at gøre en positiv forskel for familier – og dermed også for børn i vanskeligheder her i kommunen.

Elise Bjørnholt

Formand for KD i Århus Kommune

Rådmandens synspunkt giver os håb om, at tilbuddet om parrådgivning kan fortsætte også efter 2016