Ide PolitikSeptember 2014 – nr. 3

Plads til alle!

Ide Politik2

Stig Grenov

Landsformand forKristendemokraterne

I N D H O L D

Ja til denbrogede verdenside 4

Ansvaret skal tilbage til forældreneside 10

Skæve eksistenser i udkanten

side 6

Mandag morgen - katastrofen

går i gangside 14

Udgives af KristendemokraterneUdkommer fi re gange årligt i 2500 ekspl.

ISSN: 2246-4743

REDAKTION:Knud Gaarn-Larsen (ansvarshavende)knud@gaarn-larsen.dk - Tlf. 86 66 14 49Egon Jakobsen

KRISTENDEMOKRATERNE:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstformand: Bent Hansen

LANDSKONTOR:Skindergade 24,1 th, 1159 København KTlf. 33 27 78 10 - Mandag-fredag kl. 10-15www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dkwww.facebook.com/kristendemokraterneDK

Næste blad udkommer sidst i november. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 20. oktober.

Ide PolitikLÆ S E R B R E V

er der råd til familierne, børnene, de psykisk udsatte, de arbejds-løse, fl ygtninge og fattige? At være »socialt bevidst« betyder ikke længere, at der hældes fl ere penge efter de udsatte. Tvært imod har den økonomiske smalhals fået selv venstrefl øjen til at råbe, at man skal yde før man kan nyde.

Det udsagn kan Kristendemokraterne godt tilslutte sig. Borgerne skal ikke gøres afhængige af offentlige ydelser. Men man kan ikke gøre den sultne mæt, ved at skære i den sociale hjælp. Tvært imod kræver det støtte, hvis de, der virkeligt har behov, skal tage ansvar for tilværelsen. Det forebygger langt alvorligere og mere omkost-ningstunge problemer, hvis vi investerer i mennesket, familien og det nære samfund.

Men om der er rum for alle, er også et holdningsspørgsmål. Fryg-ten for et smertefuldt endeligt styrker f.eks. debatten om aktiv dødshjælp. Men værdighed indebærer ikke fri adgang til statsstøttet selvmord. Tvært imod. Fysiske smerter forværres i et samfund, hvor ensomheden fl orerer. Derfor må ingen borger lades alene, når livet går på hæld, men sikres omsorg og smertelindring.

TV-udsendelsen »Undskyld vi er her« omhandlede tre unge piger med DOWNS syndrom. Serien var en succes, der blev skyllet ned med familien Danmarks aftenkaffe. Men i 2013 blev der kun født 23 børn med DOWNS syndrom. Det efterlader spørgsmålet om, hvornår et menneske er normalt nok til at få lov at leve? Skal sam-fundet fortsat bruge midler på dem, der ikke kan klare kravene? Og hvem sætter overliggeren for, hvornår livet har værdi?

KD kræver et stop for sorteringen af mennesker. At leve med et handikap er et livsvilkår – ikke et spørgsmål om livskvalitet. Vi tilslut-ter os Maria fra ovennævnte udsendelse, når hun siger »For mig er et normalt menneske én, der ikke laver fejl. Selv du laver fejl, så du er heller ikke helt normal.«

Hos Kirstendemokraterne har vi plads til alle – undtagen de fuldkomne!

Er der plads til alle?

Hvem sætter overliggeren for, hvornår livet har værdi?

Ide Politik3

Fængsler fyldt medpsykisk lidendeStig Grenov

Landsformand forKristendemokraterne

»du BeHØver ikke være skør for at være her! Men hvis du er, hjælper det!«. Citatet er taget fra en souvenirbutik, men kunne stå over hovedindgangen til Vestre Fængsel. 90 procent af de varetægts-fængslede her har en psykiatrisk lidelse i form af depression, personlighedsforstyr-relser eller i værste fald direkte sindssyge. Det er konklusionen af en undersøgelse gennemført mellem 2009 og 2012. Og tendensen må formodes at være lands-dækkende.Disse mennesker er efter udstået straf ikke blevet raske af indespærringen. Derfor vil KD sikre, at de dømte får iden-tifi ceret deres psykiske lidelse, før afso-ningen starter. Det hjælper ikke alene

den dømte og det omgivne samfund, men også persona-let. Peter Vesterheden, der er fængselsinspektør i Køben-

havns Fængsler giver til Politi-ken udtryk for, at den overve-

jende årsag til uro i fængslerne ikke skyldes banderne, men fanger med

psykiatriske problemer. Personalet skal uddannes bedre og behandlingssystemet uden for murene skal inddrages mere. Alternativet er, at problemerne fortsæt-ter efter afsoningen, og vi smider fl ere skattekroner ud på at politi, domstole og arresthuse rydder op efter en for-fejlet politik.

Det nytter ikke at spærre folk inde uden at tænke på

deres psykiske tilstand.

LÆ S E R B R E V

Martin Geertsen (V) har opfordret rege-ringen til at udarbejde en kanon over dan-ske værdier. Han skal bestemt ikke have utak for at forsøge at få gang i værdide-batten igen. KD regner denne debat for meget væsentlig, og partiet fi k i forbindel-se med fi nanslovsaftalen for 2011 nedsat en værdikommission, som den nuværende regering dog desværre nedlagde, inden kommissionen for alvor var kommet i gang med arbejdet. Det var trist, fordi be-sindelse på vort samfunds værdier er en central opgave – ikke mindst i en bryd-ningstid som vores. Sagen er, at et sam-funds sammenhængskraft i meget høj grad beror på bevidstheden om de værdier,

som man vedkender sig i samfundet, og som man vil give videre til den næste ge-neration. Værdikommissionen, der havde biskop Elisabeth Dons Christensen som formand, skulle især arbejde med værdier i relation til fi re temakredse: 1) Familien, 2) de nære fællesskaber, 3) den moderne livsstils påvirkning af vort liv, 4) den enkel-tes frihed og det personlige ansvar. – Det er stadig meget vigtigt at diskutere værdier på denne måde – selv om sagen altså nu er lagt i regeringens syltekrukke. Geertsen peger på otte værdier, som han selv anser for meget betydningsfulde: tillid, tolerance, ytringsfrihed, religionsfrihed, arbejde, lige-stilling, respekt og demokrati. – Det er svært at blive uenig med ham i, at disse værdier er væsentlige. Men der må meget mere til.

Specielt må det undre, at Geertsen ikke rigtig får plads til de værdier, som knytter sig til kristendommen og specielt det krist-ne menneskesyn. Det er jo netop en poin-te, at vi traditionelt her til lands – ligesom i store dele af den vestlige verdens i øvrigt – har ønsket at se blandt andet begreber-ne på Geertsens liste i et kristent perspek-tiv, hvormed man har kunnet sætte værdi-erne ind i en større sammenhæng, som naturligvis også må med, hvis det hele skal blive forståeligt. Tør man håbe, at en ny regering tør fi ske værdidebatten op igen fra den nuværende regerings syltekrukke? Og tør man oven i købet håbe, at man i en genoplivet værdidebat er klar til at se værdierne i et kristent perspektiv, således at den større sammenhæng bliver tydelig?

En dansk værdikanon?Peter Øhrstrøm

Hvem sætter overliggeren for, hvornår livet har værdi?

Ide Politik4

Blandt de store og tilbageven-dende temaer, som jeg bedst husker fra debatterne i Det Etiske Råd (2000-2010), er spørgsmålet om normalitet. Hvad er normalt? Hvad er unormalt? Kan vi overhovedet menings-fuldt bruge de udtryk? Specielt proble-matisk bliver det naturligvis, når sådanne udtryk bruges om mennesker. Hvad er et normalt menneske? Hvad er normen for det gode menneskeliv?

Selv om det er problematisk at tale om det normale i forbindelse med menne-sker, er der nok ikke nogen vej ud om at benytte udtryk af den art i vor samtale med hinanden. Baggrunden er jo, at vi som mennesker ikke er ens. Vore forud-sætninger, evner og vilkår er meget for-skellige. Verden er i den forstand broget. Heri ligger der jo først og fremmest en

stor kvalitet. Forskelligheden betyder nemlig, at vi i fælles-skab kan nå længere end en-keltvis i vort forsøg på at be-

gribe tilværelsen og leve livet. På den anden side indebærer

forskelligheden også en samfunds-mæssig udfordring i forhold til dem, der er afgørende anderledes end de fl este. Det gælder handicappede og også de såkaldt »skæve eksistenser«. Hvordan skal vi som samfundsfællesskab møde disse medmennesker?

Skred i etisk holdningDet er oplagt, at der over den seneste generation er sket et skred i den etiske holdning til dem, som er anderledes. Kravet om effektivitet i det moderne samfund har bidraget til at marginalisere mange i samfundet, som har svært ved at bidrage til fællesskabet på det effektive samfunds præmisser. Det har ført til en højere grad af kynisme over for det »skæve« liv. Omvendt er der i høj grad

fokus på det vellykkede og måske lige-frem det perfekte liv.

Inklusion i folkeskolenDer er heldigvis opmærksomhed på pro-blemet i den aktuelle samfundsdebat. Det viser sig blandt andet i diskussionen om inklusion i folkeskolen. Det er klart, at der er noget smukt og rigtigt ved ideen om det inkluderende fællesskab i skolen og andre steder i samfundet. På den anden side lader det også til, at arbejdet med inklusion i nogle kommuner er blevet til en spareøvelse, hvilket på landsplan har ført til, at nogle af de mest specialiserede og kvalifi cerede tilbud til de mest udsatte har fået svært ved at overleve. Og på den måde kan det, som blev sat i gang ud fra de bedste intentioner, risikere at få en virkning, som er den stik modsatte af den ønskede.

FravalgHoldningen til det anderledes liv kom-mer måske allertydeligst til syne, når vi

Ja til den brogede verdenPeter Øhrstrøm

Tidl. medlem af Det Etiske Råd

Der skal være plads til alle i fællesskabet

Ide Politik5

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

ser på praksis i forbindelse med fostre med diverse handicaps. Det anses i da-gens Danmark ifølge den almindelige tan-kegang om sene aborter for en etisk for-svarlig løsning at fravælge det barn, der er på vej, hvis det alt i alt vurderes at passe bedst ind i familiens planer – for eksempel fordi det på en eller anden måde er han-dicappet eller anderledes. Der er ingen grund til at dæmonisere folk, der tænker på denne meget udbredte måde. Det ser simpelthen ud til, at vi gennem nogle årtier med afsæt i etisk relativisme og nytte-tænkning i Danmark næsten umær-keligt er havnet i denne opfattelse, som gør det legitimt at skaffe sig af med et

menneskeliv, hvis det står i vejen for vore øvrige planer. Det er sikkert også denne almindelige holdning til livet, som ligger bag det forhold, at der kun er en procent

af de danske forældre, der får at vide, at der er et barn med Downs syndrom på vej, som vælger at få barnet. I Storbri-tannien er det tilsvarende tal otte procent, i Holland ti pro-cent, og i Tyskland 15 procent. Det er bemærkelsesværdigt, at forskellene mellem ellers ret ens lande i denne hense-ende er så store. Ikke mindst bør Danmarks lave placering,

når det gælder villigheden til at tage imod et barn med Downs syndrom, give anled-ning til etisk eftertanke. Skyldes det men-neskesynet? Hænger det sammen med, at

de eksisterende tilbud til familier med børn med Downs syndrom er for ringe? Eller er det noget helt andet, der er grun-den?

Rum til anderledesDet er klart, at det moderne samfunds krav om effektivitet sætter synet på de anderledes og de skæve eksistenser un-der pres. Men løsningen bør ikke være indsnævring af normaliteten og margi-nalisering af de anderledes. Det bliver menneskeligt set et fattigt samfund, hvis alle er ens. Det brogede samfund rummer store kvaliteter. Man kan med god ret hævde, at et samfunds kvalitet og medmenne-skelige rigdom bør måles på, hvor gode vi er til at inddrage og give rum for dem, som er anderledes end de fl este.

Det bliver menneskeligt set et fattigt samfund, hvis alle er ens

Ide Politik6

Der er et gammelt ord der siger, at det er bedre at tænde et lys, end at forbande mørket.Efter at være tudet ørerne fulde af at også vort område er udkant, rådden banan og hvad har vi, besluttede en håndfuld folk for at par år siden at gen-åbne en købmandsbutik i Skelhøje, en landsby på mindre end 1000 indbyggere.

HistorienForhistorien var, at der har været køb-mand og slagter i byen frem til 2008, hvor købmanden solgte til en forening, hvor man fik borgerne til at garantere 5.000 kroner, men i 2010 valgte banken at lukke foretagendet, netop i det kvartal, hvor man fik sorte tal på bundlinjen.

Nyt forsøgIgennem et par år er der blevet arbejdet på at få startet en socialøkonomisk køb-mandsbutik og café i den gamle købmands-butik. Der blev sendt ansøgninger til diver- se fonde, LAG og hvad der ellers var, og der er kommet lige så mange afslag!

Hus til salgDen lokale Andelskasse, der ejede byg-ningen ønskede at sælge den, og en

gruppe af borgere besluttede sig for at købe bygningen, så den kunne sikres til forretning og café. Der blev lavet et ApS,

og huset blev købt. Viborg Kommune har en socialøkono-

misk virksomhed, og man havde sat et politisk mål om at man gerne ville have fire. Forvaltningen havde nogle planer.

Op til valget i november vågnede politi-kerne op. Der var ingen grænse for hvor meget velvilje der var, men økonomisk kunne man ikke hjælpe en socialøkono-misk købmand. Det ville være konkurren-ceforvridende fik man kommunens juri-ster til at sige. En socialøkonomisk café kunne man måske godt støtte. Projektet blev så delt op i ApS med hus, Køb-mandsforening og Café forening.

KøbmandDet lykkedes Købmandsforeningen at samle godt 80.000 kroner ved at lave forskellige aktiviteter, og man fandt så på at sælge Købmandskort. Kommende kun-der kunne købe et købmandskort, hvor man på forhånd satte et beløb ind, og når man så kom i butikken så kunne man købe for pengene på kortet, og endda få rabat på en procent af købet. Det var der mange der gjorde, og nu havde man penge til at købe varer for.

En købmand blev ansat til at styre det hele sammen med en flok frivillige, og så sendte kommunen otte mennesker i flexjob i butikken. Den første måned var kaotisk, men stille og roligt er vi nu ved at få styr på tingene, og vi har til nu ikke lånt en krone. Det passer ikke, for en enkelt privatperson har lånt os 70.000 kroner og mere end 100 har købt Købmands-kort. Kommunen har sponseret en læne-stol og en sofa, så flex-jobberne har et sted hvor de kan hvile, når de har behov for det, og så er der kommet 23.000 kro-ner fra Tuborgfonden til borde og stole, som står i forretningen.

Stærke drikkeDer er også kommet hjælp fra en lokal virksomhed. Virksomheden startede i 1990erne af en flok unge KFUMere, der synes, at det kunne være spændende at importere og sælge whisky fra Skotland. KFUM hedder på engelsk YMCA, og ved at lege lidt med bogstaverne, fik virksom-heden navnet Mac Y. Mac Y er stadig stærkt lokal forankret, og virksomheden har sat omkring 100 af deres 800 pro-dukter i kommission i forretningen, så vi er nok den lille købmand med det stør-ste udvalg af specielle stærke drikke, og vi kan fuldt ud tilslutte os Mac Ys slogan: Drik mindre, men bedre. Vi vil også gerne være en mindre, men bedre forretning.

Skæve eksistenser i udkantenKnud Gaarn-Larsen

Redaktør

Det ny Havredal er en skole hvor man uddanner landbrugsassistenter og pe- deller.Det er lidt tankevækkende, at er man et velfungerende ungt menneske, så står sta-ten straks klar til at lukke den unge ind på et gymnasium eller en erhvervsskole med ret til en videregående uddannelse med alt betalt, men er den unge ikke helt »lige« så er det lige pludselig et kommunalt pro-blem.

Ulige muligheder- Det kan godt undre mig, at vi i 2014 sta-dig ikke giver unge lige muligheder til alle borgere, siger forstanderen på Det ny Havredal Poul Erik Clausen, og han kom-mer med et eksempel.- Vi havde kontakt til en familie, der har en søn, der har gået to år på en specialefter-skole, og både han og forældrene havde glædet sig til at han skulle begynde på Det ny Havredal, og de havde også fået et mundtligt tilsagn fra Herning Kommune, men pludselig ændrer kommunen beslut-ningen og tilbyder i stedet den unge mand

en STU (Særligt Tilrettelagt Undervisning), der er en noget billigere løsning for kom-munen, for her bor den unge hjemme, og dermed sparer man boligudgiften, fortæl-ler Poul Erik, der fra sin position også kan se at har barnet velfungerende og målret-tede forældre, så der pludselig også bety-deligt større chancer for at man finder den bedste løsning for den unge, for fami-lien og i sidste ende også for samfundet.- Det er jo lidt skræmmende at tænke på, at svage unge taber endnu en gang, når de ikke har ressourcestærke forældre, der kan kæmpe deres sag, siger Poul Erik.

H E R G Ø R E S S KÆ V E L I G E

Knud Gaarn-Larsen

Ide Politik7

Kan selvDet er umuligt at sige om forretningen og caféen kan overleve på længere sigt, men allerede nu kan man fornemme en spirende optimisme, og en glæde og stolthed over at kunne lave noget sam-men der gør en forskel.

Ingen hjælp fra FolketingetRegering og Folketing har bestemt ikke gjort det lettere. Lukkeloven er afskaffet, og man kæmper for at få lov at opføre store indkøbskatedraler, hvor man kan

tilbede nutidens gud, stort forbrug og billige varer. Der holdes mange velmente taler om støtte til udkantsområder, samtidig med at man samler statslige institutioner tæt-tere omkring de store byer. Man tillader Kreditforeningerne at samle deres inve-steringer i byerne, så man i landområ-derne kun kan låne en brøkdel af hvad man kan i byerne. Der gives tilskud til det ene og det andet, som plastre på såret over at skoler, busruter og anden infra-struktur fjernes fra landområderne.

I Skelhøje giver man ikke op uden kamp! Det gør man heller ikke i Skovsgård nær Brovst i Nordjylland hvor man driver campingplads, købmandsbutik og grøn-sagsproduktion som socialøkonomisk virksomhed, hvor man foruden at holde liv i små lokalområder også beskæftiger folk der ikke er helt fuldkantede nok til det almindelige arbejdsmarked. I mindre samfund kommer man på både godt og ondt tættere på hinanden, og bruges det rigtigt er det en stor styrke.

HavredalSkolen i Havredal startede med at for-ældre til sent udvik-lede unge samledes i Havredal gamle Skole. På et tidspunkt fi k man fat i den kirkelige organisation Jysk Børneforsorg, der købte et landbrug i Havredal og startede en praktisk oriente-ret landbrugsuddannelse. På den anden side vejen kørte Havredal gl. Skole videre med en grøn pedel uddannelse. I august 2013 blev de to skoler slået sammen, og i dag har man 66 elever i alderen fra 17 til

24 år i en uddannelse der strækker sig over tre år, hvor man enten kan ende som landbrugsassistent eller som ejendomsser-vicemedhjælper.

Bor på skolen- Det gør en markant forskel, at vi har vore elever på skolen 24 timer i døgnet. Foruden det faglige får de en uddannelse i at klare sig selv i egen lejlighed, og gennem de år vi har virket har det vist sig, at mere end halvfems procent af vore elever har arbejde, når de forlader skolen, siger Poul Erik, og han tilføjer, at når de er på skolen,

så får de lært at tage ejerskab både til de-res personlige forhold, som økonomi, hygi-ejne og kost, men de har også et stærkt ejerskab til skolen, og de er gode til at engagere hinanden.

Lige skæveMan hverken kan eller skal gøre skæve til lige, men det er vigtigt at også skæve eksi-stenser får en plads også på arbejdsmar-kedet hvor man ellers kun satser på lige, og det er vigtigt for et samfund at give plads til forskellighed. Et maleri malet med kun en farve, er der ikke meget spil i.

H E R G Ø R E S S KÆ V E L I G E Forstander Poul Erik Clausen

Det røde bånd blev klippet over i fælles-skab, da købmands-butikken genåbnede.

Ide Politik8

Kæmp for livet - mens det er der

Landsmødet 25. og 26. oktober 2014 i Lillebælts-hallerne i Middelfart

I KD kommer vi nu igen til at opleve, at landsmødet afholdes over to dage. Al respekt for de senere års landsmøder, men vi har efterhånden erfaret at én dag var for lidt, og at programmets afvikling kom til at virke meget sammenpresset, hvor der med to dage bliver meget mere tid til at drøfte politik.

LandsmødetemaetOverskriften over denne artikel er lands -mødetemaet. Den dækker over vores etiske dagsorden samt det forhold, at vi synes der skal være liv og bosætning helt ude i de tyndt befolkede egne af Dan-mark. Hvad angår det sidste, så er det lykkedes at få formanden for Landdistrik-ternes Fællesråd Steffen Husted Dam-gaard, Lemvig, til at holde foredrag om

søndagen over emnet »Skal vi lære at klare os selv på lan-det?«. Efterfølgende skal landsmødet søndag eftermiddag behandle

et debatoplæg til KD’s landdi-striktspolitik. Det bliver forelagt af

formanden for partiets politisk-økonomi-ske udvalg Michael Jensen. Dermed får vi direkte politikudvikling på landsmødet, hvor alle delegerede får lejlighed til at deltage.

Traditionelle aktiviteterPå et landsmøde vil der selvfølgelig være mange formelle aktiviteter som f.eks. landsformandens beretning, beretninger fra de organisatoriske næstformænd, KDup og forskellige hilsener. Storkred-sene er blevet opfordret til at sende re-solutioner ind til landsmødets behandling, og dermed bliver disse forslag også et led i den opgave, det er, at være med til at udvikle partiets politiske profi l.Helt tradtionelt slutter landsmødet med valg af landsformand og valg til hovedbe-styrelsen. Kandidater hertil kan opstilles

af alle medlemmer. Blanketter til opstilling fås på Landskontoret og skal være under-skrevet af kandidaten og mindst 1 med-lem. Kandidater til hovedbestyrelsen og landsformand skal være modtaget på Landskontoret senest 13. september 2014.

LandsmødelotterietDe seneste to år er der hvert år på landsmøderne blevet indsamlet 80-90.000 kr. via landsmødelotteriet. Vi håber, at vi kan få det samme indsamlet igen eller endda mere. Vi går imod et Folke-tingsvalg og har brug for alle de penge, vi kan samle ind.

FestaftenenBegynder lørdag aften kl. 17,30 med fæl-lesspisning, og derefter håber vi på en hyggelig sammenkomst. Niels Møller Jes-sen, Haderslev, vil holde festtalen, og Ak-sel Kristiansen, Aabenraa, vil blive den underholdende entertainer. Ind imellem udtrækker vi landsmødelotteriet. Som man kan regne ud, så står det hele i Søn-derjyllands tegn, og derfor bindes det hele også sammen af sønderjyske sange.

Delegerede og gæsterKommuner og storkredse kan sende et vist antal delegerede. Det afhænger af lokale medlemstal.Vil nogen gerne være delegeret, kan man henvende sig til kommuneformanden og/eller storkredsformanden og udtrykke ønske herom. Det vil være godt, om vi fi k salen helt fyldt op.Delegerede har tale- og stemmeret på landsmødet. Man kan også være gæst på landsmødet. Det koster kr. 300,-. For det-te beløb får man alle papirer og kan fuldt ud deltage i festaftenen inkl. spisning.Overnatning står både delegerede og gæster selv for, men på Landskontoret kan vi pege på nogle muligheder.

Velkommen til et festligt Landsmøde. Det sidste inden næste Folketingsvalg.

Bent Hansen

Organisatorisk næstformand

Gevinster til landsmødelotteri 2014Det er nu det tredje landsmøde i træk, at vi lancerer afholdelse af et

landsmødelotteri. Det har haft stor underholdningsværdi, og de to forrige år har det givet en indtægt til KD på henholdsvis 90.000 og 82.000 kr.

Derfor anmoder vi også frimodigt om gevinster til dette års landsmødelotteri.

Vi kan bruge alt, f.eks. sommerhusophold, fødevarer, gavekort, blomster m.m. Kun fantasien sætter grænser.

Ring til Silke på Landskontoret på tlf. 33 27 78 10 ellersend en mail til kd@kd.dk og fortæl, hvad du ønsker at give.

På forhånd tak

Bent HansenOrganisatorisk næstformand

9

Foto fra sidste års landsmøde

Program for Landmøde 25.-26. oktober 2014

12.30 - 13.00 Registrering i sekretariatet og lille servering

13.00 - 13.15 Faneindmarch, velkomst

13.15 - 14.00 Landsformandens beretning

14.00 - 16.00 Debat med indlagt kaffepause

16.00 - 17,00 Beretninger fra: ONF – Organisatorisk næstformand,

PNF – Politisk næstformand, KOU – Kommunalpolitisk Udvalg,

ISK – International sekretær, KDup – Kristendemokratisk Ungdomsparti og nordiske gæster

17.30 - 20.30 Festaften

21.00 Café KDup, Isabella ansvarlig

09.00 - 9.45 Gudstjeneste Middelfart Kirke

09.45 - 10.30 Registrering i sekretariatet – kaffe og bolcher

10.30 - 11.45 Foredrag ved formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Husted Damgaard.

Emne: »Skal vi lære at klare os selv på landet?«. Derefter debat med de delegerede

11.45 - 13.00 Frokost

13.00 - 13.30 Hovedkassereren

13.30 - 14.30 Præsentation af Kristendemokraternes Landdistriktsprogram v. formanden for

Politisk-Økonomisk udvalg Michael Jensen

14.30 - 15.00 Kaffepause

15.00 - 15.30 Valg til Landsformand og Hovedbestyrelsen

15.30 – 16.30 Resolutioner og øvrige indkomne forslag

17.00 Resultatet af valget til hovedbestyrelsen og eventuelt.

17.30 - 18.00 Hovedbestyrelsesmøde

TEMA: Kæmp for livet – mens det er der

Ide Politik10

Børnefamilierne skal styrkes uden at fjerne ansvaret fra foræl-drene. Det er KristenDemokraterne i Danmark og Sverige enige om. Og der-for tog vi en tur til Stockholm for at vide-reudvikle vores familiepolitik.Landsformand Stig Grenov, politisk næst-formand Egon Jakobsen, medlem af KD’s familieudvalg Inge Marie Sonne og inter-national sekretær Michael Jensen mødtes den 6. august med Kristdemokraternas rigsdagsmedlem Emma Henriksson og udviklingschef Joakim Pettersson. De for-talte både engageret og detaljeret om partiets tanker om en stærkere familie-politik. Så det blev en særdeles inspire-rende dag.

Familien er vigtigFamilien er samfundet vigtigste fællesskab, og den er nødvendig for at mennesker kan vokse og trives. Når familien fungerer, er den grundlaget for tryghed og stabili-

tet i en verden i stadig forandring. Hvis familien ikke fungerer som den trygge base for både børn og voksne, så fungerer samfundet heller ikke.

Forældrene har ansvarDet er forældrenes opgave og an-

svar at afgøre, hvad der er bedst for de-res barn/børn og deres familie. Det skal staten eller kommunen ikke bestemme. Derfor er valgfrihed, fl eksibilitet og vej-ledning nøgleord, når det gælder kristen-demokratisk familiepolitik. Udgangspunktet er, at børnene tilhører forældrene – ikke staten. Derfor skal pengene følge barnet, så staten betaler samme pris for børnepasning, enten det sker i en daginstitution eller hjemme hos forældrene. Arbejdsmarkedet skal være så fl eksibelt, at småbørnsforældre kan vælge nedsat arbejdstid for at være mere sammen med deres børn. Af samme grund skal heldagsskolen også fjernes fra folkeskolereformen.

Indfl ydelse på eget livDet gælder om at give småbørnsfamili-erne mere indfl ydelse på eget liv, sagde

Emma Henriksson blandt andet. For børn, som vokser op i et trygt fami-liefællesskab, får gode muligheder for at klare livets opgaver og udfordringer. Naturligvis er der ingen garantier for, at så går alting godt. Men sandsynligheden øges betydeligt. Forældrene skal have mulighed for at for-dele 510 orlovsdage ud over barnets først tre leveår. Og det kunne kombine-res med muligheden for at vælge en kort periode med højt tilskud eller en lang periode med lavt tilskud. Hvis forældrene ønsker det, skal barnet kunne fortsætte i dagplejen indtil starten i skolen (»nulte klasse«). Vælger foræl-drene vuggestue/børnehave til barnet, er det gratis, hvis de kun bruger 15 timer om ugen. Det vil gøre det attraktivt at begrænse børnenes tid i institutionen.

Barnets behovSelv om KristenDemokraternes familie-politiske program skal være færdigt til det kommende folketingsvalg, så bliver vi al-drig færdige med at forbedre vores fami-liepolitik. Men én ting ligger fast: vores politik tager altid udgangspunkt i barnet og barnets behov.

Ansvaret skal tilbagetil forældreneEgon Jakobsen

Kristendemokraternespolitiske næstformand

Stig Grenov, Michael Jensen og Egon Jakobsen på vej til

møde med Kristdemo-kraterna i Stockholm.

11Ide Politik

Hvor lang tid tager det at skabe en tradi-tion? På meget få år er Folkemødet på Bornholm blevet et tilløbsstykke, hvor hr. og fru Danmark, politikere, meningsdan-nere, journalister, skoleelever og mange andre pludselig er samlet på ét sted. Her er rig mulighed for at komme til at tale sammen, lytte til hinanden og disku-tere, hvordan det billede, vi hver især har af fremtidens Danmark, kan udvikle sig til gavn for alle, der vedkender sig den fælles fortid.

KD var medI dagene 12.-15. juni blev der for fjerde gang afholdt Folkemøde på Bornholm. Allinge by med sine godt 1600 indbyg-gere blev sat på den anden ende, da om-kring 80.000 mennesker besøgte det, der er blevet betegnet som »den politiske verdens Roskilde-festival«.KristenDemokraterne var naturligvis også med denne gang. Vi var – næsten sym-bolsk – placeret lige midt i det område, hvor alle de politiske partier holdt til. Så rigtig mange mennesker stoppede op og fik en snak med os, inden de forsatte ned til den store scene.Vejret var fantastisk – næsten for varmt indimellem, selv om det ikke handlede om »sol over Gudhjem«. Men skyfri him-mel over Allinge satte folk i godt humør, og vi fik mangen en god snak om KD’s politik, der står om et alternativ til bor-gerlig og socialistisk blokpolitik.Der var mange KD’ere på Folkemødet i år – både som besøgende og som med-arbejdere på KD-standen. Den lokale storkredsformand, Bjarne Hartung Kirke-gaard, havde igen stillet campingvogn og fortelt til rådighed. Medlemmer fra både fjern og nær stillede op som frivillige, så der hele tiden var nogen til at svare på spørgsmål og dele materialer ud.

God planlægningSiden først på året har personalet på Landskontoret sammen med de to næst-

formænd haft travlt med at planlægge aktiviteter og materialer til Folkemødet. Det hele skal være klaret i detaljer, inden vi tager afsted, for man kan jo ikke lige smutte ind om Landskontoret efter det, man glemte i farten.Hver dag var der på KristenDemokrater-nes stand et arrangement, hvor folk ude-fra sammen med vores landsformand eller politiske næstformand kunne debat-tere varme politiske emner under over-skrifter som »Staten ejer ikke vore børn«, »Liberalistiske krisetider for erhvervsli-vet«, »Tillid skaber vækst og værdighed« og »Lykken er størst på landet«.

Udveksling af synspunkterDet er jo netop formålet med Folkemø-det. Der skal diskuteres og udveksles synspunkter. Også dem, som KristenDe-mokraterne ikke er enige i, som for ek-sempel den statsopdragelse af vore børn, der gennemføres i folkeskolen fra august i år. KD synes bestemt ikke om, at skolen

skal medvirke til, at forældre og børn får ringere muligheder for at være sammen.

Fokus punkterDet vil vi gerne lave om på. I KD arbejder vi for et samfund med fokus på familien, med fokus på de ældre og de svage, med fokus på landdistrikterne. Kort sagt, et samfund der har fokus på samvær mel-lem mennesker. Hvor økonomien frem-mer menneskers trivsel – og ikke om-vendt. Derfor er KristenDemokraterne med på Folkemødet og på alle andre steder i Danmark, hvor der diskuteres politik. Kimen skal lægges til et andet Danmark end det, vi har set manifestere sig i de senere år. Vi har gennem de se-nere år set hvad det koster ikke at have KD i folketinget. Det skal der laves om på hvis der skal ændres grundlæggende ved udsigterne for den enkeltes trivsel.

Mennesket i centrumMed Folkemødet in mente vil vi i de kommende måneder arbejde for, at Krist-enDemokraterne bliver en naturlig del af det danske folkestyre. Politik er mere end nogen sinde blevet til spin, taktik og per-sonsager. Det spin-spil vil KD ikke deltage i. Vi vil føre politik, der har mennesket i centrum. For der står altid et menneske på det sted, hvor politikken lander.Vi kan godt forestille os et andet politisk fundament i Danmark. Kan Du?

Kristendemokraterne på Folkemødet 2014

Stig Grenov funderer over folkeskolereformen

Tage Sørensen og Egon Jakobsen

Ide Politik12

navnet Palæstina – afl edt af det græske ord Philistia, oldtids-folket fi listrenes landområde i den sydvestlige del af landet omkring vore dages Gaza – var i nogen tid knyttet til provinsen Judæa. Det skyldes den romer-ske kejser Hadrian, som i forbindelse med den sidste krig mod jøderne (132-135 e.Kr.) ændrede gamle jødiske sted-navne for at bryde forbindelsen mellem landet og jøderne. Jerusalem fi k navnet Colonia Aelia Capitolina, og Judæa blev til Syria Palestina – altså en del af den ro-merske provins Syrien. Og det blev un-der dødsstraf forbudt jøder at bosætte sig i Jerusalem. Den viden er ikke uden betydning, når man prøver at forstå og følge med i begivenhederne omkring Is-rael, Gaza, Vestbredden og de arabiske naboer. Men det blev jeg først klar over, efter jeg havde læst om det i bogen »Is-rael – kampen for staten«.

Boganmeldelser fi nder normalt ikke vej til Idé Politiks spalter. Men vi gør en undtagelse med Søren Harslunds bog,

fordi vi fi nder det både spæn-dende og nødvendigt at være

velinformeret om de mange histori-ske og politiske forhold, der ligger til grund for konfl ikten mellem Israel og den arabiske verden.Lad det være sagt med det samme: Det er en imponerende bog, og med sine over 700 sider virker den ved første øjekast nærmest uoverskuelig at gå i gang med. Men det er ikke meningen, at den skal læses som en roman fra ende til an-den begyndende med side et.

BruGt som et veldokumenterende op-slagsværk er bogen »Israel – kampen for staten« en sand guldgrube for den, der ønsker almen eller mere specifi k viden om den historiske og politiske optakt til det Israel og den konfl ikt med de arabi-ske lande, vi kender i dag.De fem hovedafsnit gør bogen oversku-elig og let at manøvrere i. Med overskrif-ter som »Vi har en stat«, »Frihed uden fred« og »Israel og den kristne verden« fortæller bogens tre første afsnit om Isra-els historie helt fra Abrahams udvandring fra Ur og frem til i dag. Der ligger tydelig-vis et årelangt researcharbejde bag, for de to sidste afsnit med dokumentation og noter optager mere end halvdelen af det samlede sideantal. Det gør bogen særdeles troværdig og brugbar.

Naturligvis står Israels uafhængighedser-klæring forrest i afdelingen med doku-mentationen. Men også PLO’s (Palestine Liberation Organization) 10-punkts pro-gram fra 1974 har en central placering. Heri bekræftes PLO’s mål endnu engang, nemlig befrielsen af hele Palæstina ved udryddelse af Israel. I planens pkt. 3 er det skåret ud i pap: »PLO vil bekæmpe enhver plan for oprettelse af en palæsti-nensisk enhed, hvis pris er anerkendelse [af Israel], fred [med Israel], sikre grænser ...«Efter oprettelsen af det palæstinensiske

selvstyre har PLO mistet en hel del af sin politiske betydning. Men det betyder ikke ophør af terrorhandlinger mod Israel. Organisationer med tilknytning til al-Fa-tah og PLO har stået og står stadig bag adskillige terroraktioner.

naturliGvis omtaler Søren Harslunds bog ikke denne sommers konfl ikt i Gaza, hvor HAMAS gentagne gange nægtede at medvirke til eller direkte brød humani-tære våbenhviler. Men han nævner igen og igen handlinger og obstruktioner, som viser HAMAS’ uforsonlige og kompro-misløse mål om at fjerne staten Israel og det israelske folk fra verdenskortet.

Bogen har forord af tdl. overrabbiner Bent Melchior og tdl. boligminister, uden-rigspolitisk ordfører og landsformand for Kristeligt Folkeparti Flemming Kofoed-Svendsen.

Israel - kampen for statenEgon Jakobsen

Kristendemokraternespolitiske næstformand

FaktaSøren Harslund er medlem af Kristen Demokraterne og har haft diverse tillidsposter i partiet. Han var i ti år medlem af ledelsen i det danske FN-forbund. Siden 1981 har han været medlem af Det udenrigspolitiske Selskab og har skrevet talrige artikler om udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder også om konfl ikten i Mellemøsten.

»Israel – kampen for staten«728 sider. Kr. 399,- Forlaget Scandinavia

»Israel – kampen for staten«

Ide Politik13

Bestil katalog med unikke rejser på 7592 2022

eller læs mere på:

Østtyrkiet i GT’s lys 10.9. - 20.9.Israel med Samaria 14.9. - 24.9.Rom og Assisi 18.9. - 26.9.Tyrkiet 22.9. - 1.10.Grækenland 25.9. - 4.10.Israel og Jordan 27.9. - 8.10.Israel, løvhyttefesten 10.10. - 19.10.Israel, rundrejse 27.10. - 5.11.

50 års ekspertise i Israelsrejser

Med Bibelen som rejseguide

Kan Du?Kristen Demokraterne har fået nyt fl ot logo. Nu mangler vi nogle korte og fyndige slagord. »One-liners« som de vist hedder på nu-dansk. Man kan selvfølge betale et dyrt reklamebureau, for at komme med nogle gode ideer, men hvor-for ikke bruge den enorme res-source der er i partiets mange medlemmer? Derfor denne op-fordring til at lægge hovedet i blød, så Kan Du sikkert fi nde en masse gode slogans der rimer på eller indeholder KD.

Redaktøren Ka’ Da godt sponsere et glas honning til et rigtigt godt forslag.

Send forslag til Landskontoret, gerne mærket »Slagord«

LandskontoretSkindergade 24, 1’ste th1159 København K

eller på mail til adressen: kd@kd.dk

BIDRAG TILKRISTENDEMOKRATERNES

VALGFOND

kan indbetales påkonto 5470 – 203 7886

Set påSet på

Vestjyllands storkreds afholder ordinær generalforsamling

Mandag d. 20 oktober 2014 kl. 19.30

i Aulum fritidscenter, Markedspladsen 10.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

VestjyllandsStorkreds

YMac

www.macy.dk

Spiritus med en go’ s

m

..

a

.

g

n

i

e

m

dun

YMac

www.macy.dk

Spiritus med en go’ s

m

..

a

.

g

n

i

e

m

dun

YMac

www.macy.dk

Spiritus med en go’ s

m

..

a

.

g

n

i

e

m

dun

i ForBindelse med Vinter OL blev der gjort et stort nummer ud af bøsser og lesbiske skulle høres og re-spekteres på lige fod med andre. Medi-erne i Danmark var ved at gå i selvsving, da et land i Afrika forbød homofi le. Nu skulle al støtte og samhandel med det pågældende land indefryses, til de kom på bedre tanker. Også jeg synes at ho-mofi le skal behandles med respekt, men jeg synes det lyder hult med denne kamp, når man ved at et stort antal børn ender som en abort, når prøver på fo-sterstadiet viser at fosteret ikke lever op til forældrenes forventninger. Antallet af

børn med mongolisme eller andre fejl er stærkt faldende. Ikke fordi de ikke er der, men fordi de fjer-nes. Det lægger så igen pres på de

forældre der vælger at lade deres barn føde, som det er. Her var der da

virkeligt en sag at kæmpe for. Retten til et ligeværdigt liv. Retten til at de menne-sker der fødes med et handicap, også får et liv hvor de får lov til at bruge de evner og ressourcer som de har, hvor små de end kan synes ved første øjekast.

Hvor tolerante er vi egentlig?Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

Ide Politik14

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

◆ Mærkater og streamers

◆ Kreative visitkort

◆ Industri og special tryk

◆ Tampon tryk

◆ Selvklæbende tekst og logo

◆ Hjerte og skjold til fest

◆ Digital print og Roll Up

Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet

til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavereenergiforbrug-laverevarmeregning.

• Sundereboligogbedreindeklima.

• Forøgelseafhusetssalgsværdi.

•Reneremiljø,mindreCO2udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade14,Blans6400SønderborgTlf74461529/40201529www.bnisolering.dkmail@bnisolering.dk

Tømrer og Snedker-forretning

Den 11. august ringede klok-ken for tusindvis af elever, der begyndte skoleåret under den nye folkeskolereform. Lærerne har proteste-ret højlydt, men ingen har lyttet til dem, og katastrofe-reformen blev trumfet igennem uden at lytte til hverken lærere eller elever, som ellers må menes at vide bedst om, hvordan man laver en god og lærerig folkeskole!

Som kristendemokrat går jeg normalt ikke ind for abort, men folkeskolerefor-men har så mange børnesygdomme, at den burde være aflivet længe før, så den

ikke fra og med dette skoleår tvinger tusinder af uskyldige elever ind i et forvrænget skolesystem, som de ikke selv

har indflydelse på. Heller ikke lærernes protester gjorde en

forskel, så tusinder af lærere står nu også overfor en arbejdsdag under det tyngende åg fra en reform, de ikke kun- ne stoppe i tide.

lærernes arbejdsdag på skolen bliver længere, fordi deres forberedelsestid nu også skal foregå på skolen. At sætte læ-rernes tid i skema og tvinge dem til lange dage på arbejdspladsen er en falliterklæ-ring fra ledelserne på skolerne. Og der-med også fra kommunerne. Hvor alle andre arbejdspladser bevæger sig mod

mere fleksibilitet, mere frihed og mere tillid, så har vi fra mandag en folkeskole, som tvinges tilbage mod mindre frihed, overvågning og stramme arbejdstider. Det kan vi som samfund ikke byde vores lærere! Jeg er overbevist om, at lærerne i den danske folkeskole er kompetente, kreative og engagerede mennesker, som brænder for skolen, undervisningen og elevernes læring og udvikling. Og hvis ikke det er tilfældet, og der er lærere, der ikke forbereder sig tilstrækkeligt på egen hånd - ja, så må de fyres. Det skal ikke koste alle lærere i hele Danmark deres frihed, at nogle få ikke gør deres arbejde godt nok!

udover den manglende tillid og den sti-gende overvågning, fratager lærernes lan-ge arbejdstid på skolen dem også for en af de store fordele ved lærerjobbet. Før reformen betød det at være lærer også, at man havde mere tid til sin familie, fordi arbejdsdagen sluttede tidligt. For mange familier betød det, at mor/far var hjemme tidligt sammen med børnene. Det er og-så slut nu. Nu skal både lærere og elever blive på skolen længere, så den fælles fri-tid om eftermiddagene er forbi. Endnu engang må familien bløde, fordi eleverne skal gøres klar til arbejdsmarkedet - det er i hvert fald flere gange nævnt som grunden bag reformen og den lange sko-ledag.

Nyt skoleår - katastrofen går i gang!Isabella Arendt Laursen

Folketingskandidat for KD i Århus

Sådan redder viUDKANTS- DANMARK!

Politisk oplæg ved Jørn Bork, Stepping. Alle er velkomne.

Derefter generalforsamling for alle medlemmer i KD, Sydjyllands Storkreds.

Mandag den 22. sept. kl. 19 i Posthuset, Jernbanegade 1,

6070 Christiansfeld.

Ide Politik15

Men eleverne skal ikke kun uddannes til arbejdsmarkedet! Vi har givet op som samfund, hvis vi mener det! Eleverne er mennesker frem for arbejdere. Derfor skal folkeskolen uddanne eleverne til livet – med alt, hvad det indebærer. Også ar-bejdsmarkedet, men ikke kun arbejds-markedet. Og så skal regeringen og folke-skolen lære at forstå, at skolen ikke kan klare alt. Eleverne kan lære mange ting som fx matematik, dansk og sprog i sko-len. Men de kan ikke lære alt. Skaberne bag reformen virker til at tro det mod-satte.

danmark bryster sig af et frodigt og al-mendannende foreningsliv. Og takket væ-re den nye reform kan vi så se mange af de stolte foreninger tabe kampen mod folkeskolens institutionelle, strømlinede undervisning. Hvor den korte skoledag betød, at eleverne havde overskud og tid til at gå til spejder, fodbold, blokfløjte og børneklub, så betyder den lange skoledag, at eleverne tvinges til ensrettet kreativi-tet, sport og leg i skolen og dermed ikke har hverken tid eller energi til foreninger om aftenen. Så hvis man troede hetzen mod civilsamfundet var slut, kan man godt tro om igen. Hvor det tidligere var skolelukninger, kan mange byer i Dan-mark nu se frem til døende frivilligt enga-gement og foreninger, der taber kampen mod folkeskolen ensrettede, lange skole-dage.

så elevernes eftermiddage, der tidligere stod på leg, demokratisk og almen dan-nelse, kan nu bruges på lektier i skolernes tvungne lektiecaféer. Før reformen var der frihed til familien til selv at bestem-me, hvornår der skulle laves lektier, og mor og far kunne hjælpe børnene, bruge tid med dem og samtidig følge lidt med i børnenes skolegang. Det er også slut nu. Igen taber familien og børnene! Foræl-drene skal kæmpe hårdere for at følge med i børnenes skolegang og eleverne skal lige efter en lang skoledag sætte sig ned og lave lektier. I stedet for måske at

lave dem sammen med forældrene efter aftensmaden, så der var tid til en efter-middag med leg og samvær. Med refor-men har familien kun tid sammen lige inden sengetid – tidspunktet på dagen hvor børnene har mindst energi!

Generelt er det familien, der er den helt store taber i den nye folkeskolereform. Og særligt rammer reformen de familier, hvor forældrene arbejder om aftenen eller på andre skæve tidspunkter. Hvor der før var tid sammen med børnene om eftermiddagen betyder reformen nu, at forældre med aftenarbejde ikke når at se deres børn i løbet af en almindelige hverdag. Det vil jeg som kristendemokrat ikke være med til!

Jeg står som kristendemokrat for det modsatte af, hvad den nye reform inde-bærer. Jeg vil have mere fleksibilitet og tillid til lærerne. Jeg vil give lærerne forde-len af kortere arbejdsdage og kreativ og fleksibel forberedelsestid. Jeg vil give ele-verne kortere skoledage, hvor undervis-ningen til stadighed forbedres. Jeg vil give eleverne en uddannelse til livet og ikke kun arbejdsmarkedet. Og jeg vil give

plads til de mange frivillige foreninger i Danmark, som giver tusinder af børn va-rieret, indholdsrig, udfordrende og dan-nende aktiviteter om eftermiddagene og aftnerne. Og så vil jeg først og fremmest beskytte familierne, som i forvejen mange steder kæmper hårdt for at finde en god balance mellem arbejde og familietid. Vi skal have mere fælles fritid og give foræl-dre mere tid med deres børn.

som kristendemokrat vil jeg have rullet reformen tilbage. Det er rigtigt, at folke-skolen trænger til et løft. Men en reform skal ske i samarbejde med lærerne og skolerne. Og så skal den vigtigst af alt give lærere og elever en bedre skoledag. Og den skal give familierne mere tid sam-men. Den nye folkeskolereform gør det modsatte!

Christine Antorini udtalte d. 10. august 2014 til Jyllands-Posten, at reformen har børnesygdomme. Jeg mener, den har langt mere end det! Så rul reformen til-bage og giv plads og tid til familierne og tillid og fleksibilitet til lærerne, så vi igen får en folkeskole i Danmark, vi kan være stolte af.

Nyt skoleår - katastrofen går i gang!

5. juni fejrede vi grundlovsdag i HerlevKøbenhavn og Københavns Omegns bestyrelser havde i år slået sig sammen og inviteret til fælles grundlovsmøde.

Vi mødtes i salen på Herlev Gamle Skole, og efter velkomst og fællessang, holdt HB medlem og folketingskandidat Isabella Arendt Laursen grundlovstalen. Efter-følgende havde vi en god debat blandt de ca. 30 fremmødte, hvor vi blandt andet drøftede hvilke værdier og holdninger, der ikke er repræsenteret på Christiansborg for tiden, og hvordan vi som Kristendemo-krater kan gøre en forskel.

Der var en god og optimistisk stemning – vi ser frem til at vi i fælleskab kan gøre en indsats i den kommende valgkamp for at få Kristendemokraterne tilbage i dansk politik.

Politik begynder med dig selvmed dig selvmed dig selv

Politik er meget mere, end hvad der fore-

går i politiske partier. Politik handler i al-

lerhøjeste grad om, hvordan du og jeg

agerer i dagligdagen. At kigge ensidigt

mod Christiansborg når det handler om

samfundsudvikling, vil være at fralægge os

vort personlige ansvar, der også er politisk.

For ti år siden var jeg ungdomsdele-

gat for Danmark ved FN’s Generalfor-

samling. To år senere var jeg på studie-

tur med UNDP til Liberia. Begge ture

var et forsøg på bedre at forstå, hvor-

dan det internationale samfund funge-

rer, for derefter at kunne redde ver-

den med den rette politik.

Siden er min kone og jeg fl ytte til pro-

vinsen, vi har købt villa med liguster-

hæk samt fået børn og har købt bil.

Hvad blev der af den politiske idea-

lisme? Er det muligt at udøve idealis-

men og det politiske engagement uden

et snævert partipolitisk engagement?

Jeg husker en pointe fra en bog af

Christian Friis Bach og John Nordbo

om verdenshandel: Forbrugerne kan

gøre den allerstørste forskel i ulands-

problematikken, når der købes ind.

Denne pointe har været en stor inspi-

ration for mig, og ud fra pointen kunne

man spørge: Køber vi Fair Trade pro-

dukter fra verdens fattigste lande, eller

køber vi supermarkedets billigste pro-

dukter?

Politik kan skaBe rammer for den

måde, vi handler og omgås hinanden

på. Men det vigtigste er, hvordan vi selv

agerer i vores dagligdag. Er vi med til at

fremme en mere bæredygtig og miljø-

venlig teknologi med solceller og el-

biler? Engagerer vi os socialt i vort lo-

kalsamfund på en måde, så vi sikrer

værdighed for samfundets svageste? Er

det os, der går foran, når der kommer

fremmede til landet, og hjælper

vi nydanskerne med at for-

stå landets svære kul-

turelle koder?

Vi har mange handlemuligheder i den

måde, vi indretter os på og de ting, vi

engagerer os i. Når et personalistisk

menneskesyn er drivkraften, bliver målet

at sikre værdighed for de personer, der

omgiver os. Politik handler om relatio-

ner – og det begynder med dig.

Bjarke Friis

Bestyrelsesformand for tænketanken Cura

Politik handler

om relationer

Er det muligt at udøve idealismen og det

politiske engagement uden et snævert parti-

politisk engagement, spørger Bjarke Friis.