idé politik - nr. 4 - 2013

Ide Politik

Inklusiontil fordel forbørnene eller…

December 2013 – nr. 4

Ide Politik2

I N D H O L D

Inklusion – en mere positiv skolegang?side 4

Manglende lukkelov lukker butikkerside 12

Adoptivbørnssvære start

på livetside 11

Indfør retten til fri fødsel

side 15

Udgives af KristendemokraterneUdkommer fi re gange årligt.

Oplag: 2500 ekspl.

REDAKTION:Egon Jakobsen (ansvarshavende)Knud Gaarn-Larsen

KRISTENDEMOKRATERNE:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstformand: Bent Hansen

LANDSKONTOR:Skindergade 24,1 th1159 København KTlf. 33 27 78 10Tlf. tid: Mandag-fredag kl. 10-15

www.kd.dk – E-mail: [email protected]/kristendemokraterneDK

Ide Politik

kristendemokraterne vil rulle kommunalreformen tilbage. Når beslutningerne tages lokalt, styrkes borgerens indfl ydelse på egen tilværelse. Det giver initiativ og engagement og medindlevelse frem for fremmedgørelse, apati og politikerlede.

Kommunalreformen kostede mere end 3 mia. kr. De penge betales tilbage ved at spare på antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer. I effektivitetens navn sparer vi demokratiet ihjel. De hænder, der skulle møde borgeren med omsorg, er faldet med 7%, mens det administrative personale er steget med over 30. Andelen af ældre er forøget med 34.000 inden for det sidste år, mens hjemme-hjælpstimerne i kommunerne er faldet med 1,5 million. KD’s ny-valgte politikere på alle niveauer har en stor og vigtig opgave at løfte. Nærhed betaler sig både menneskeligt og økonomisk.

i dette nummer kan du bl.a. læse om vigtigheden af en ordentlig start på livet. Det er en kerneopgave for KD, at Danmark igen bli-ver et børnevenligt samfund, hvor der er fælles fritid for familierne, og hvor lukkeloven sætter grænser for arbejdet. Helhedsskolens tvangsindlæggelse af eleverne til kl. 16 hver dag skal afskaffes. Udsatte børn skal mødes af specialister frem for katastrofale inklusi-onsmodeller, hvor alle landets lærere skal gøres til professionelle behandlere af alt fra ADHD til svær autisme. Forældre skal opdrage, lærere skal undervise, og den svage skal have professionel støtte.

Ansvaret skal tilbage til borgerne.

Kære læser…

Stig Grenov

Landsformand forKristendemokraterne

Vore børn skal have en ordentlig

start på livet

Ansvaret tilbage

til borgerne

Ide Politik3

Kristendemokraternes opgave

lørdag den 26. oktober samledes om-kring 190 delegerede til Kristendemokra-ternes Landsmøde i Middelfart. Temaet var »For børnenes skyld«, og det blev en fremragende og inspirerende dag med stort engagement fra de delegerede. Se også Henrik Howardsens artikel andet sted i bladet.Desværre er det ikke muligt at bringe landsformandens tale i sin fulde længde, men den kan ses på hjemmesiden kd.dk. Vi bringer her et lille udpluk af det, Stig Grenov sagde – for børnenes skyld:

»Kære landsmøde. Det siges at dansker-ne er verdens lykkeligste folk. Jeg tror, at

den status er under et kraftigt angreb. Lykke hænger nemlig sammen med at have et socialt fællesskab med andre mennesker. Jeg har hørt ældre mennesker udtale, at det de fortryder mest i livet er, at de arbejdede for meget, og var for lidt sammen med deres børn.

det kaldes friHed, når vi høvler rundt om guldkalven og spenderer penge 24 timer i døgnet. Det kaldes frihed, når vi kan blive skilt med en nem-id underskrift på nettet. Det kaldes frihed, at vi har ret til at få børn ved kunstig insemination, selvom vi ingen far har til barnet. Vi er løst fra vores forpligtelse på andre mennesker, og designer i stedet vores eget livsprojekt. Det er ikke frihed – det er borgerens forbandede byrde! Vi har 10.000 venner

på Facebook, men vi har ingen at tale med. Kristendemokraterne har en mission i at trække stikket ud på samfundet, og give borgerne mulighed for at trække vej-ret efter kl. 6 om aftenen og om sønda-gen. Om ikke for andres skyld, så for bør-nenes skyld. De har ikke bedt om at sove i en institutionsseng om natten. KD har en opgave i at styrke ægteskabet. Vi vil genindføre separationsperioden, fordi tid til omtanke er mere gavnlig end at køre hinanden over i en tilspidset situ-ation. Vi vil tilbyde gratis ægteskabsråd-givning til par i krise. Det er ikke sikkert, at forholdet reddes, men så giver det en mindre dårlig skilsmisse, hvor parterne stadig taler sammen. Og hvis det ikke er vigtigt for andre, så skal det gøres for børnenes skyld.«

Egon Jakobsen

diplom og en buket blomster blev på Lands-mødet den 26. oktober tildelt Gunnar Nørby, Løgumkloster. Gunnar fi k prisen for sin ihærdighedmed at gavne KD’s sag ved alene mand at stille op til Kommunevalget i Tønder Kommune. Gunnar blev betegnet som »lige-glad«, og det var positiv ment. Han tager sig ikke af, at han må-ske ofte hører, at det nytter ikke noget. KD har ikke en chance osv.

Desuagtet har Gunnar arbejdet for KD’s sag igennem lang tid. Han bli-ver ganske enkelt ved og ved.Negative meldinger preller af på ham i den forstand, at det ikke får ham til stoppe med at se fremad og forvente, at KD har en fremtid.

Han er ligeglad med ordene om, at det måske ikke kan betale sig.Den slags ildsjæle har KD brug for alle vegne i landet.

Årets KD’er 2013: Gunnar NørbyBent Hansen

Organisatorisk næstformand Gunnar Nørby (t.h.) modtog blomster og

diplom af næstformand Bent Hansen

Ide Politik4

den 1. maJ 2012 trådte en ny lov i kraft, nemlig loven om inklu-sion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpas-ning af klagereglerne til en mere inklude-rende folkeskole m.v.

Det betyder, at folkeskolen nu skal tage hånd om alle børn med særlige behov. I »nullerne« blev et særligt stort antal børn og unge udskilt til forskellige former for specialpædagogisk bistand, og udgif-terne dertil bare steg og steg. Det be-kymrede politikerne, hvilket også var forståeligt.

Men det, der åbenbart hand-lede om besparelser, blev pak-ket ind i et positivt pædago-gisk begreb: »Den inklude-

rende skole«. For hvem kan være imod, at skolen skal kunne

rumme så godt som alle børn, frem-for at ekskludere dem?

loven er nu blevet til virkelighed ude i kommunerne, og det er sket med større eller mindre held. F.eks. har Vordingborg Kommune med ét hug indført fuld inklu-sion, heldagsskole og ny struktur. Politi-kerne er tilfredse, men lærere og foræl-dre synes, det går hårdt ud over de svage elever (Kilde: folkeskolen.dk, juni 2013).

en organisatorisk inklusion er ikke noget værd, hvis den ikke følges op pæ-dagogisk og socialt. Men inklusion kan forbedre den sociale udvikling. Eleverne kan lære at acceptere, at ikke alle er ens. Og de kan stimulere hinanden på en positiv måde. Så det kan være en gevinst for alle parter. Dybest set handler det om den grundlæggende holdning til det udsatte barn. Hvilken rolle skal det selv have? Hvilken indsats skal der gøres, for at inklusionen lykkes?

Nogle børn præges af nederlagsstemning, når de henvises til specialundervisning, men det modsatte synspunkt er lige så fagligt holdbart. Et barn med særlige be-hov, der undervises i en almenklasse, kan være præget af nederlagsstemning og manglende selvtillid ved hele tiden at væ-re den, der ingenting kan. En »eksklusion« kan bidrage til en mere positiv skolegang. Eleverne kan få fred for det store faglige pres og få en direkte hjælp på deres eget niveau i et lille overskueligt miljø.

naturligvis er der børn med særlige behov, der kan profi tere af at være i det almene klassemiljø. Men så skal der også fl ere timer, fl ere penge og mere efter-uddannelse af lærerne til. I en rapport fra Kommunernes Revision (BDO) er det her i sommer kommet frem, at pengene fra specialområdet ikke er fulgt med over i normalundervisningen. På den baggrund

Inklusion - en mere positiv skolegang?Birgit Jakobsen

Hedensted faktaBirgit Jakobsen er folkeskolelærer, medlem af bestyrelsen for KD i Hedensted og spidskandidat ved kommunalvalget.

75 92 20 22felixrejser.dk

Eilat og Petra – bibel- og badeferie20.-27. februar 2014

Sol, strand og snorkling i Det røde havs 20° varme vand. Besøg den un-derfulde klippeby Petra, bestig Sinaj

Nyt katalog medio januar!

Israel – påskerejse13.-21. april 2014

Bjerg og tag med på jeep- og kamelsafari. Bibeltimer hver formiddag.Rejseledere: Mette & Børge Haahr Andersen, København

Det er en ganske særlig oplevelse at være i Israel i påsken. Mange kristne valfarter til Jerusalem på denne tid, hvor vi følger Jesu sidste uge på en helt unik og nærværende måde.Rejseledere: Birgitte & Lars Frølund Kristensen

Vi skylder vores børn at give

dem et ordentligt skoletilbud.

Ide Politik5

ser det ud til, at inklusionen i stedet er blevet en spareøvelse. Pengene er tilsyne-ladende kanaliseret over i andre dele af det kommunale budget, og det går både ud over børn med særlige behov og bør-nene i almenklasserne.

Hvis man ikke fl ytter pengene med over, så forringer man tilbuddene for børnene med særlige behov. Men det går også ud over de andre elever, når læreren får en ekstra elev ind med særlige behov uden at få ekstra støtte. Lige netop dette fæ-nomen har været meget omtalt i pressen.Vi skal høre børnene, når der træffes af-gørelser på deres vegne. Det må altid være barnets tarv, der vejer tungest, både på det personlige, det sociale og det fag-lige plan. Forudsætningen for en positiv

inklusion kræver en holdningsændring for alle, der er aktører i skolens liv. Politik-kerne skal turde tænke langsigtet. Hvis vi taber for mange elever i skolesystemet, fordi de ikke får det rigtige undervisnings-tilbud, kan det have katastrofale konse-kvenser på sigt.

vi skylder vore børn i dagens Danmark at give dem et ordentligt skoletilbud, hvor de trives. Det er en forudsætning for al læring. Uanset om eleven har særlige behov eller ej.

Inklusion - en mere positiv skolegang?

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

Plads til alle?Et barn med særlige behov, der undervises i en almen-klasse, kan være præget af nederlagsstemning og manglende selvtillid ved hele tiden at være den, der ingenting kan.

Vi skal tage de svage børn ved hånden.

landsmødet i Middelfart havde besøg af stortingsmand Hans Olav Syversen, der sendte »lillebror« i Danmark en varm hilsen fra Norge.

Hans Olav kunne berette, at Kristeligt Folkeparti i Norge var gået frem med 10.000 stemmer ved sidste valg.Partiet havde valgt at holde sig uden for den nye regering i Norge, der består af Højre, der nærmest ligner vore kon-servative, og Fremskridtspartiet, der kan minde om Venstre eller Dansk Folkeparti.

KrF er ikke en den del af den nye rege-rings parlamentariske grundlag, men man har lavet en samarbejdsaftale, og derfor har KrF også haft indfl ydelse på rege-ringsgrundlaget.

- vi Har fået indført, at der skal føres en tillidsbaseret familiepolitik. At kristen og humanistisk livsopfattelse skal være fundamentet, som politikken skal føres på. At kristendomsfaget skal

styrkes i skolen. At man skal samarbejde mere med frivillige institutioner. At skolen både skal danne og uddanne, og fl ere andre ting, fortæller Hans Olav, der selv er blevet udnævnt til formand den fi nanskomite, der inden jul skal have det norske nationalbudget vedtaget i Stortinget.

Hans olav Syversen er uddannet jurist, gift og far til to piger, og han bor i Oslo. Han har relationer til Danmark, for gen-nem to år arbejdede hans forældre i Odense.

- I Norge har vi en abortlov, der på mange måder ligner den danske, men det lykkedes os at få lavet det sådan, at en privat praktiserende læge, der er imod abort, har ret til ikke at medvirke.

Varm hilsen fra KrF i Norge

Ide Politik6

Knud Gaarn-Larsen

Isolering er en tillidssag

Hans Olav Syver-sen orienteredeom KrF’s resul-tater i Norge.

Ide Politik7

det var første gang nogen-sinde, at jeg deltog i et politisk landsmøde. Men det var inspire-rende, og der var særlig to indtryk, som gjorde det til en speciel oplevelse.Først og fremmest den optimistiske indstil-ling hos deltagerne. Det var svært at und-gå indtrykket af, at holdet faktisk tror på, at vi kan vinde kampen. Alle var klar over, at det bliver en hård kamp at overbevise vælgerne om, at KD har noget godt at komme med i dansk politik. Men ingen var i tvivl om, at det kan lade sig gøre. Der-næst fremstod det tydeligt, at Kristende-mokraterne er fuldt bevidst om sin identi-tet. Formanden udtrykte det i vendingen, at »KD kan mere end sit Fadervor!«. Og det kan vi næppe blive uenige om.

dagen startede med gudstjeneste i Mid-delfart kirke, hvor sognepræst, tidligere minister og landsformand Flemming Ko-fod-Svendsen prædikede. Selve Landsmø-det startede herefter med faneindmarch. Og i løbet af dagen sendte Landsmødet en hilsen til kongehuset, hvorfra der efter-følgende blev kvitteret fra majestæten. Der var i det hele taget stil og format over begivenhederne fra start til slut. Tale-række og paneldebat blev afviklet med behørig hensyntagen til både de mange, der ønskede at markere synspunkter og til den knappe tidsplan for Landsmødet.

Landsformand Stig Grenov var helt frem-me i skoene i sin tale til partiets delege-rede og gæster. Der var ingen slinger i valsen, om hvilke holdninger og syns-punkter Kristendemokraterne vil kæmpe for. Temaet for årets landsmøde var ”for børnenes skyld”, og Stigs tale var en lang opremsning af de mange områder i sam-fundet, der trænger til at blive ændret, for at børnenes tarv kan komme i fokus. Stig glædede sig over, at vælgererklæringerne var i hus. Nu var det ikke længere tid til

status, men til at skue fremad og sælge vores politik til væl-gerne, så der kan komme fle-re KD’ere i byråd og regioner.

Og så Kristendemokraterne kan komme i folketinget om

mindre end to år.

der kom mange gode kommentarer til formandens tale, og alle bakkede op om hovedpunkterne i den. Naturligvis var nogle ikke var enige i det hele, men det var der lydhørhed overfor. Blandt andet diskuterede man, om kommunalrefor-men havde været mere negativ end posi-tiv. Men generelt var der opbakning til, at denne reform bør rulles tilbage og give plads til mere nærdemokrati i Danmark.

Senere på dagen var der gennemgang af resolutionsforslag ledet af Peter Øhr-strøm. Der blev vedtaget en resolution om børns selvstændige ret til at søge hu-manitært ophold i Danmark.Stig Grenov blev genvalgt som landsfor-mand, og Hovedbestyrelsen blev fornyet med flere blandt de delegerede.

dagen sluttede med festmiddag, lands-mødelotteri, fællessang og solosang ved Hanne Bødtker. Formanden og de to næstformænd dansede cancan på scenen og fik hængt tørfisk om halsen, som et meget godt udtryk for og afslutning på en morsom, feststemt og optimistisk landsmødedag. Tak til alle for en rigtig god oplevelse!

Landsmøde for en begynderHenrik Howardsen

København

KD kan mere end sit Fadervor

Ny CD ude numed Tina Lynderup

og Willy Egmose

Tina Lynderup

Willy Egmose

Lars Busk Sørensen

klangklangklang

salmer til fest o

g hverdag

Ny CD med 17 sangeog salmer. Tekster af Lars Busk Sørensenog melodier af Willy Egmose.

JULEGAVE-IDÉ

CD med 17 sangeog salmer. Tekster af Lars Busk Sørensenog melodier af Willy Egmose.

Køb den nu på

www.tinalynderup.dk

For hver CD købt inden

nytår går 30,- til KD

(Skriv KD på din

bestilling)

149,-+ forsendelse

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavereenergiforbrug-laverevarmeregning.

• Sundereboligogbedreindeklima.

• Forøgelseafhusetssalgsværdi.

•Reneremiljø,mindreCO2udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade14,Blans6400SønderborgTlf74461529/[email protected]

Tømrer og Snedker-forretning

Ide Politik8

Efter et veloverstået Landsmøde kan vi konstatere, at der er sket ændringer i Hovedbestyrelsen. Alle medlemmer præsenteres på disse sider. Der er sket følgende ændringer :

Nye i HovedbestyrelsenStig T. ChristensenElise BjørnholtFridtjof StidsenCharlotte Adserballe DahlIsabella Arendt Laursen

De har forladt HovedbestyrelsenPeter HøstAron HenningKrista ØlgaardHenrik Due JensenLeif Thyssen

Velkommen til de nye medlemmer af HB. Charlotte Adserballe Dahl indtræder, fordi hun har afl øst Henrik Due Jensen som formand for Storkreds Københavns Omegn.

Velkommen til alle nye i HB. Velkommen til et godt samarbejde i det kommende år.

En stor tak til alle der har forladt HB. Vi håber, vi kommer til at se noget til jeri andre sammenhænge.

Bent HansenOrganisatorisk næstformand

Ændringeri Hoved-bestyrelsen Stig Grenov

Hørsholmlandsformand

[email protected]. 50 70 66 54

Egon JakobsenNæstved

politisk næstformand [email protected]. 22 53 23 29

Bent HansenLemvig

organisatorisk næ[email protected]

Tlf. 22 81 78 10

Karlo BrondbjergVestjyllands storkreds


Johannes W. Jakobsen Videbæk

[email protected]

Tlf. 97 36 11 98

Per KristensenJyllinge


Henri NissenChristiansfeld


Simon OverbyKristensen

Østjyllands storkredss.overby@ofi r.dkTlf. 75 76 30 10

Patrik NäsforsAalborg


Børge NørgaardSønderborg


Elise BjørnholtÅrhus


Fridtjof StidsenHorsens

[email protected]

Tlf. 30 38 32 29

KRISTENDEMOKRATERNES HOVEDBESTYRELSE 2013 - 2014

Ide Politik9

Jens Chr. OlesenChristiansfeld

Hovedkasserer [email protected]. 28 12 90 07

Jens Ove KjeldsenHerning


Anne-Mie AndersenThyholm

come2jesusnow@ gmail.com

Tlf. 28 19 91 80

Knud Hauge Sydjyllands storkreds


Hans Bjerregaard Christiansen

Sjællands [email protected]

Tlf. 59 18 57 70

Henning Feldtmose Strandby


Jens P. HansenNordjyllands storkreds


Isabella Arendt Laursen

København [email protected]

Tlf. 60 83 30 67

Michael JensenSvendborg

International sekretær [email protected]

Tlf. 62 54 11 66

Anne Grete Larsen Esbjerg

anne.grete.larsen@ gmail.com

Tlf. 75 15 68 99

Bjarne H. Kirkegaard Bornholms storkreds

bjarne.hartung. [email protected] Tlf. 56 48 15 04

Stig T. Christensen Sønderborg


Charlotte Adserballe Dahl

Kbhs. Omegns storkreds [email protected]

Tlf. 39 63 41 62

Jens Ole Madsen Fyns storkreds [email protected]

Tlf. 40 14 27 37

Henrik Howardsen København


Bess Serner-Pedersen Københavns storkreds [email protected]

Tlf. 38 28 07 04

Henning Østergaard-Christensen

Nykøbing F [email protected]. 54 85 68 45

Bjørn Suadicani Odense

pressesekretær [email protected]

Tlf. 27 57 27 48

KRISTENDEMOKRATERNES HOVEDBESTYRELSE 2013 - 2014

Kristen-demokraterne

Ide Politik10

Adoptivbørn er udsatte børn. De har alle sammen noget med i bagagen, som kræver særlig omsorg og særlig opmærksomhed.

11Ide Politik

Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune

adoptivbørn er udsatte børn. De har alle sammen noget med i bagagen, som kræver særlig omsorg og særlig opmærksomhed. Men vi ved alt for lidt om, hvordan det går de adopte-rede, når de bliver større og bliver skole-børn, teenagere og voksne. Derfor har vi brug for et videns- og formidlingscenter, der kan samle al adoptionsfaglig viden og viden om de adopteredes særlige sårbar-hed på ét sted – for de adopterede børns skyld.

Adoption betyder at tage nogen til sig som sin egen. Og adoption handler om at finde forældre til børn, der har mistet deres mulighed for at vokse op i en fami-lie. Så bortadoption sker først og frem-mest for børnenes skyld.

et typisk adoptivbarn har mistet sine bio-logiske forældre, har været på børnehjem eller i plejefamilie og haft forskellige syg-domme. Ofte er børnene blevet forladt af deres forældre eller de er blevet fjernet fra dem på et meget tidligt tidspunkt i livet – måske lige efter fødslen. Den tidlige kon-takt mellem mor og barn, som er afgø-rende for tilknytningen, har mange adop-tivbørn ikke haft mulighed for få.

Efterfølgende har børnene ofte haft flere midlertidige omsorgsgivere enten på børnehjem eller hos en eller flere pleje-familier. Ved international adoption påfø-res børnene yderligere skift af miljø, kul-

tur og sprog, når de ved den endelige adoption kommer til familier med en anden etnisk og kulturel baggrund. Det kan

medføre store sår og blivende ar på sjælen.

mange adoptivbørn kan siges at have været på en lang og traumatisk rejse. De bærer en følelse af forladthed i sig, og de er ofte angste for at blive forladt igen. Traumet sætter sig i barnets krop og kan derved ligge som en begrænsning i bar-net, som får svært ved at udvikle sig og lære optimalt. Derfor må det være klart, at disse børn hører under betegnelsen »udsatte«. Derudover har børnene brugt mange kræfter på at tilpasse sig en ny familie. Det er meget vigtigt at under-strege, at det også gælder de danskfødte adoptivbørn.

Trods adoptivbørnenes svære start på livet peger ny dansk forskning på, at børn ved adoption kan opnå øget intelligens, bedre skolefærdigheder og færre ad-færdsmæssige problemer end børn, der for eks. forbliver på børnehjem. Men selv-om børnene klarer sig bedre i adoptivfa-milier end på børnehjem, så viser forsk-ningen, at adopterede børn er overre-præsenteret i gruppen af udsatte børn.

Sandsynligheden for, at et adopteret barn vil få ekskluderende specialundervisning, er mere end dobbelt så stor som for børn, der vokser op hos de biologiske forældre. Det samme gælder for børn, der har været i psykiatrisk behandling eller som på et tidspunkt er blevet an-bragt udenfor hjemmet.

det seneste års tid har medierne været domineret af tragiske sager om interna-tional adoption. Hvem husker ikke Amy og Masho, som begge er adopteret fra Etiopien og i dag er anbragt uden for hjemmene? De er udsatte børn, som desværre ikke fik den nødvendige hjælp.Amy og Masho er blot to ud af alt for mange sager, der vidner om, hvor nød-vendigt det er at gøre en indsats for at sikre en adoptionsfaglig hjælp (Post Adoption Service) til alle adopterede og alle adoptivfamilier. Adopterede har brug for at bearbejde deres tab af de biologi-ske forældre, så de kan skabe en sund tilknytning i adoptivfamilien.Samtidig skal vi sikre tilstrækkelig og til-gængelig adoptionsfaglig viden i daginsti-tutioner og skoler, samt blandt fagfolk som psykologer, læger, sundhedsplejer-sker, pædagoger og lærere.

I Adoption & Samfund kender vi også til flere eksempler på fejldiagnoser og fejl-behandling blandt adopterede børn, unge og voksne. Vi har eksempler på fejlfor-tolkning af signaler på grund af mangel på viden om adopteredes særlige sårbarhed. Så hvis vi ikke får disse helt nødvendige indsatser, vil nogle adoptivbørn og adop-tivfamilier ende som såkaldt »udsatte« med uoverskuelige konsekvenser til følge.Det er uacceptabelt og umenneskeligt at behandle adopterede børn og deres fa-milier på den måde. Så lad os få adoption i form af PAS og Videns- og Formidlings-center på finansloven. Det vil spare os for mange menneskelige omkostninger. Og på sigt er det billigere for samfundet.

Adoptivbørns svære start på livetLilian Vigtoft-Jessen

Holsted

faktaLilian Vigtoft-Jessen er medlem af hovedbestyrelsen for Adoption & Samfund. Er desuden medlem af Kristendemokraternes Familieudvalg

Ide Politik12

vi fik ret – desværre! Kris-tendemokraterne forudsagde utvetydigt, at loven, som på det nærmeste er en afskaffelse af lukke-loven, ville betyde lukninger og generel nedgang for de små og lokale butikker. Denne udvikling – eller mere præcist afvikling, er nu en håndgribelig virkelighed.

Konsekvenserne af den nye lukkelov fra oktober sidste år viser med al uønsket tydelighed, at KD har fået meget mere ret, end nogen kunne ønske. Et år efter lovens indførelse lukker små dagligvare-

butikker på stribe, og det sæt-ter sit markante præg på livet og gadebilledet særligt i land-distrikterne. Derfor må luk-

keloven fra 2009 genindføres, så vi kan sikre handelslivet i land-

distrikterne.

i årene 2009-2012 lukkede gennemsnit-ligt 69 dagligvarebutikker hvert år. I de første tre kvartaler af 2013 har hele 96 butikker allerede drejet nøglen, og flere kan nå at følge trop, før året er omme. Tallene er markante, men de kan ikke komme som nogen egentlig overraskelse. Før indførelsen af den nye lukkelov gjor-de både politikere og eksperter tydeligt opmærksom på tendensen.Nu hærger den sorte butiksdød, og end-nu flere borgere i mindre byer og land-distrikter har fået endnu længere til ind-køb. Dermed er det blevet endnu mindre attraktivt at blive boende eller bosætte sig dér. Uundgåeligt er det ældre og gang-besværede, som umiddelbart rammes hårdest. Men en hel by og et helt lokal-område rammes hårdt, når dagligvarebu-tikken lukker og slukker.

desværre ser snebolden ud til at rulle videre. I kulissen står gigantiske super-markeder – såkaldte hypermarkeder – på spring for at indtage det danske dag-ligvaremarked. Men stadigt færre og stør-re supermarkeder er en hyper-dårlig idé! Måske medfører det lavere priser på va-

rerne. Men det koster dyrt på andre må-der i form af butiksdød og skæve arbejds-tider for de ansatte. Desuden vil det presse lønningerne, siger eksperter.

afskaffelsen af lukkeloven har altså skabt en gigantisk udfordring, som kalder på politisk handling. Udfordringen er at sikre et lokalt og varieret handelsliv i min-dre byer og landdistrikter. For storcentre og supermarkeder skal nok klare sig. Den udfordring har flertallet i det nuværende folketing ikke kunnet eller villet tage op. Og sådan kan man selvfølgelig gøre: lade afviklingen gå sin gang og lade butiksdø-den hærge.Man kunne også gå en anden vej: tage udfordringen op og understøtte de lokale dagligvarebutikker, bl.a. ved at genindføre den lukkelov, der gav de mindre butikker eneret på at holde åbent efter kl. 17.30. Den vej ønsker Kristendemokraterne at gå. En sådan lukkelov vil beskytte det lo-kale handelsliv og samtidig sikre, at an-satte i supermarkeder har aftner og søn-dage fri sammen med deres familie.

Lad os få den lukkelov tilbage!

Manglende lukkelovlukker butikkerKristian S. Larsen

EsbjergfaktaKristian Søndergaard Larsen er tidligere formand for ungKD.Organist i Holsted og Sankt Peders Sogne i Ribe Stift.

Butiksdøden skal stoppes

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

◆ Mærkater og streamers

◆ Kreative visitkort

◆ Industri og special tryk

◆ Tampon tryk

◆ Selvklæbende tekst og logo

◆ Hjerte og skjold til fest

◆ Digital print og Roll Up

Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet

til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk

Ide Politik13

for en tid siden fi k jeg en opfordring til at påtage mig opgaven som redaktør på Idé Politik. En opgave jeg gerne vil prøve kræfter med.

Det er ikke gået partiet specielt godt. Når jeg fortsat holder fast i partiet, så er det fordi, jeg mener, at der er brug for et parti der bygger på det kristne livs- og menneskesyn, hvor det er den svage og medmennesket der kommer i centrum, og ikke penge, liberalisme og egoisme. En af de unge mennesker der var i par-tiet for få år siden har skrevet en spæn-dende bog om personalismen, der for-tæller om det tankegods kristendemokra-tiet bygger på. Det er smerteligt at se på, at mange dygtige unge har forladt partiet. Der ligger en stor opgave i at genrejse partiet. Vi kan ikke standse udviklingen. Vi kan ikke afskaffe den fri abort, men vi kan være med til at forme fremtiden.

Jeg er årgang 1948. Efter realen tog jeg en uddannelse som landmand, og fi k i 1970 grønt bevis fra Hammerum Land-brugsskole. Året efter startede jeg på HF på Herning Seminarium, hvor jeg fort- satte, og i januar 1977 kunne jeg kalde

mig lærer. Først i Bording, og efter som-merferien kom jeg til Frederiks, hvor jeg har været lærer til 2010. Fra 2004 til 2013 var jeg redaktør på Ugeavisen Ka-rup, og for tiden er jeg ansat som pro-jektleder på et etårigt projekt der hedder »Idrætten tilbage på landet« på Det ny Havredal og Sdr. Lundgård. Et utroligt spændende og udfordrende projekt, hvor jeg arbejder med at give unge med spe-cielle behov sunde fritidsinteresser. Siden 1985 har jeg været biavler, og siden 1. maj 1966 har jeg været ejer af en Ford A fra 1930. I mere end 40 år samme bil og samme kæreste/kone. Vi har to døtre og tre børnebørn.

Jeg Har siden 1972 været medlem af partiet og i sin tid med til at starte ung-domsafdelingen KFU. I to perioder har jeg været valgt til byrådet i Karup.

Jeg er partisoldat, og mit våben er ord og billeder. Det er ikke meningen, at jeg skal skrive hele Idé Politik, men det er menin-gen at bladet skal bruges som partiets talerør til at formidle meninger og syns-punkter og dermed være med til at inspi-rere og forme partiets politik. Bladet bli-ver ikke bedre end det DU gør det til, så kom med dine synspunkter.

Partisoldatskyder med ord og billederKnud Gaarn-Larsen

Generalforsamling i Storkreds Sjælland

Der indkaldes herved til general-forsamling i Storkreds Sjælland, torsdag den 20 februar 2014

kl. 19.00 i Ølby Bibliotek, Ølbycenter 53, 4600 Køge.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Politisk drøftelse ved organisatorisknæstformand Bent Hansen.

P.b.v. Hans Bj. Christiansen

Knud Gaarn-Larsen, kommende redaktør på Idé Politik, indbyder læserne til at give deres meningtil kende i spalterne.

Ide Politik14

lad mig nu bare sige det, som det er, sådan helt råt og klart, så vi får lagt kor-tene på bordet med billedsiden vendt opad: Det handler ganske enkelt om ind-fl ydelse, om størst mulig profi lering og positionering, om opmærksomhed!Det handler om at være helt tæt på, der hvor kursen bliver lagt, og hvor beslutnin-gerne tages. Det handler om at oplyse, provokere og debattere. Det handler om at stå frem. At blive hørt og set. Helt åbent, umiddelbart og direkte. Derfor stiller jeg op for Kristendemokraterne i Høje Taastrup!

KD og i særdeleshed den kristendemo-kratiske politik fortjener denne maksimale opmærksomhed. Vores politik fortjener den størst mulige indfl ydelse. Derfor skal vi Kristendemokrater være med helt i

front, når kursen lægges lokalt og natio-nalt. For den skal lægges med et bredt fodaftryk af kristendemokratisk politik.

Den kristendemokratiske politik er abso-lut afgørende for mennesket, for familien og for børnenes skyld – både i vores lo-kalsamfund og på landsplan. Vi må hjælpe seniorer, børn og voksne ud af regnear-kene, ud af fastlåstheden og ud af kasse-tænkningen. Vi må vende udviklingen væk fra den menneskelige armod, landet har taget en drejning ud i. Vi skal kæmpe for, at menneskene ikke bliver reduceret til sags-numre og placeret i paragrafi ndhegninger. De skal ikke placeres og pacifi ceres.

men kan kd så gøre en forskel? Så abso-lut! Vi gør allerede en forskel. Folk er be-gyndt at spørge efter holdninger, efter et alternativ til politik uden syn for menne-sket. Og her kan KD byde ind med en politik, der fokuserer på varme hænder og medmenneskelighed. En politik, der

bryder med den opbyggede vanetænk-ning i kasser og regneark.

det er min opfattelse, at vi ved dette kommunalvalg er ligeså synlige og ligeså meget fremme i skoene, som alle de sto-re partier. Vi er der med vores politik i pressen, i medierne, og når vi møder mennesker face to face. Vi har virkelig noget helt unikt at byde ind med. Og vo-res politik hænger økonomisk sammen, fordi forebyggelse er billigere end opsam-ling. Det er unikt at sætte mennesket først i dansk politik. Men det er ikke desto mindre det rigtige. Det er det ansvarlige.

Selvom jeg er solo kandidat i Høje Taa-strup (studerende på SU) med en for-holdsvis stor økonomisk udfordring mht. kampagne-udgifter, så føler jeg mig ikke alene – hverken politisk eller åndsmæssigt. Gode råd kan hurtigt udveksles via mail og mobil, og folk fra hele landet står ger-ne til rådighed med hjælp.

Fordi KD kan gøre en forskelNår dette læses, er kommunalvalget for længst overstået. Men ved redaktionens slutning var der stadig et par uger til valgdagen. Derfor har redaktionen spurgt KD’s byrådskandidat i Høje Taastrup, hvorfor han stiller op helt alene på listen.

Benjamin Elung-Jensen

Høje Taastrup

Synlighed er vigtigt i enhver valgkamp, så Benjamin Elung-Jensen måtte op i lygtepælen.

Ide Politik15

det er forkasteligt, at unge piger og

kvinder føler sig tvunget til at vælge abort,

fordi det er umuligt at få hjælp, hvis de vælger

at beholde barnet. Men økonomien skal ikke være afgø-

rende for, om et barn får lov til at leve sit liv. Derfor me-

ner Kristendemokraterne, at det er på høje tid med en

lov om fri fødsel. Det er selvmodsigende, at man skal

miste mulighederne for fremtiden ved at føde et barn.

Det er 40 år siden, vi fi k loven om fri abort. Og i de mel-

lemliggende år har alt for mange unge piger og kvinder

oplevet, at abort var den eneste reelle løsning på en

uventet – og ofte uønsket graviditet. På trods af mange

fi ne ord og hensigter var virkeligheden den, at de fi k in-

gen eller i bedste fald kun en sparsom oplysning om ind-

grebets fysiske og psykiske konsekvenser. Rådgivning om

mulighederne for at beholde barnet var lige så ukendt et

fænomen.

i september fortalte et sjællandsk dagblad en grotesk hi-

storie om 17-årige Julie, der uventet blev gravid, selv om

hun tog p-piller. Det groteske består ikke i, at Julie blev

gravid, men i at hun ingen hjælp kan få, fordi hun ønsker

at beholde barnet! Hun fortalte til avisen, at hun afviser

enhver tanke om abort, fordi hun ikke kan få sig selv til at

tage livet fra sit barn.

Men den holdning er ikke uden problemer i dagens Dan-

mark. Når pigen ikke vil have en abort, er der ingen hjælp

at hente fra det offentlige. Julie går i 2.g og har selv fået

en god aftale med Gymnasiet, så hun både kan føde sit

barn og få sin studentereksamen.

Men da hun henvendte sig til SU-styrelsen, Mødrehjælpen,

Studerendes Retshjælp, Jobcentret og det lokale social-

kontor for at få økonomien til at hænge sammen, vendte

alle tommelfi ngeren nedad. Ingen hjælp, medmindre hun

dropper ud af gymnasiet. Så kan hun få kontanthjælp,

når hun fylder atten!

det er intet mindre end urimeligt. For det første skal

ganske unge ikke placeres i kontanthjælp. For det andet

skal de ikke opfordres til at droppe ud af en uddannelse!

Og da slet ikke som konsekvens af, at de ønsker at

tage imod samfundets »tilbud« om en abort.

Tvært imod skal de ansvarsbevidste unge bakkes op

med hjælp og støtte til uddannelse, job, bolig og

børnepasning.

Der tales meget om, at det er kvindernes eget frie valg at

få en abort. Men den frihed er en illusion for de fl este.

Alt for ofte står valget mellem en fremtid eller en abort

– som så udelukker enhver tale om en fremtid for det

sagesløse barn. Julies situation viser klart, at der er hjælp at

hente til et abortindgreb, men ikke til at beholde sit barn.

det vil Kristendemokraterne lave om på. Vi vil indføre

retten til fri fødsel. Hvis loven virkelig spænder ben for

unge i Julie situation, så må vi ændre loven. Unge kvinder

skal naturligvis kunne vælge at gennemføre graviditeten

uden at tabe fremtiden på gulvet.

KD: Indfør retten til fri fødsel

Egon Jakobsen

KD’s politiske næstformand

Alt for ofte står valget mellem en fremtid eller en abort

Julen sig nærmer. . .… og julekalender, kalenderlys og adventskrans er gjort klar. Børnene har for

længst slidt legetøjskatalogerne i laser i forsøget på at påvirke indholdet i de forventede julegaver. Alt mens vi voksne kæmper

for at nå det hele – også julehilsenerne.

Idé Politiks redaktion ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for i år.

Vi glæder os til at møde jer i 2014.

kristeligt folkeparti i Belgien (CVP) skiftede i 2001 navn til Kristendemokratisk og Flamsk (CD&V), fordi par-tiet ville fremhæve det lokalpatriotiske forhold til Flande-ren – den nordlige del af Belgien. Fra partiet kommer både Herman Van Rompuy og Wilfried Martens, som er henholdsvis Europarådets permanente ordfører inden for EU og leder af EPP (European People’s Party) – kris-ten demo kratiske partier i Europa. CD&V er ikke så stort som tidligere, men er kommunalt og i provinsforsamlin-gerne stadig det mest indfl ydelsesrige parti i Flanderen.

Et godt kommunalvalg i 2012 i Flanderens 308 valgdi-strikter og kommuner resulterede i, at halvdelen af lands-delens borgmestre er kristendemokrater fra CD&V. Desuden sidder partiet i forskellige koalitionsregeringer i samtlige fem regioner i Flanderen, ligesom de har posten som regeringschef for hele den hollandsk-talende del af Flanderen.

I det sydlige Belgien deltager det kirstendemokratiske par-ti, vallonske Centre Démocrate Humniste (CDH) i styret for hovedstaden Bruxelles og for hele den fransktalende region Vallonien. Med et rygstød på 34,95 % af stemmer-ne ved kommunal- og regionsvalget i 2012 er CDH fort-sat det største parti kommunalt såvel som regionalt.

Det Belgiske kristendemokrati har med andre ord langt fra udspillet sin rolle.

Kilde: Kristdemokraten, nr. 32, 8. august 2013

Indfl ydelse til BelgiensKristendemokrater

idé politik - nr. 4 - 2013

Documents