FORSKNINGSMÆSSIGE POSITIONER:

ikv- i et livshistorisk og livslangt læringsperspektiv

Niels Henrik Helms

Forskellige tilgange

Psykoanalytisk-”Lifespan” (ontogenetisk)

Kulturhistoriske

Strukturation

Nu psykologi – og anerkendelse

Hverdagssociologi-konstruktion af det subjektive/bøjelighed

Konstruktion af det objektive

Den narrative tilgang

Narrative is not only a method for fostering learning; it is also a way to conceptualize the learning process..

Narrativer er (pr definition)meningsskabende

En narrativ tilgang er en måde at beskrive en udviklingsproces med den enkeltes perspektiv fremfor ”udefra”

”Rewriting oneself”/”re-storing” (Clark & Rossiter 2008)

Epistemologiske og/eller ontologiske kompetencer

Stories heard

Stories recognized

Stories told

9. april 2023

Uddannelsesperspektivet

Udvidet professionsbegreb:

Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge

Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil med andre

Dobbelte kompetencer /T-kompetencer

Slide 5

9. april 2023

T-Kompetencer – innovation skabes i fler-faglighed – kræver faglighed

Slide 6

9. april 2023

Eksplicit viden (kvalifikationer)

Processuel viden (kompetencer)

Emergerende viden(innovation)

Professionelt videngrundlag Vide hvad Viden og refleksion-i-handling

Oscillerende reflek-sion-i-handling

Professionel teknologi Vide hvordan Strategi-i-handling Imagination-i-handling

Professionel legitimitet Gøre tingene rigtigt

Gøre det rigtige Kontekstuelle formationer-i-handling

Professionel identitet Vide hvem Etos Inspiration – tillid til perifere erfaringer

Professionel tid Vide hvornår Timing – forhandlet tid

Tidshorisonter

Professionelt rum Vide hvor(organisation)

COP’s COI’s Konstellationer af praksis-fællesskaber

Slide 7

Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms

Hvad sker der med den ”fremmede deltager”?

Uddannelse som narrativitetUddannelsesfortællinger”Scripts” for uddannelse- Uddannelsesnormative- Systemnormative- Lærings formative

- Og

”Konsekvensen af at erstatte den professionelle selvregulering med evidensbaserede evalueringer og forskrifter er, at man tendentielt sætter de professionelles praktiske erfaringer og viden over styr, samtidig med at den professionelle identifikation med og ansvarlighed for kvaliteten i arbejdet undermineres.” (Salling Olesen 2006, s. 24)

Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser. Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse

En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til

Nye kontekster - nye translationer

Forskellige læringskontekster -Og hvis der så skal reflekteresForskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier

Forskellige ”gørenfællesskaber”

Meningsskabelse

To tilgange:

Begge bærer refleksionen

– Rationel selvkontrol– Ekspressiv artikulation

Rationel selvkontrol

Fra britisk empirisme, Kant, protestantisk/calvinistisk tankegang til den moderne velfærdsstat side og den objektive virksomhed

Store fremskridtMennesket skal her leve efter en formel, der hedder præferencemaksimering, karriereplanlægning..

Samfundsinstitutioner organiseres med dette formål for øje: At maksimere og producere rationel selvkontrol hos den enkelte

I overensstemmelse med anglo-amerikansk uddannelsestænkning

Kompleksitetsreduktion gennem subsidaritetsprincippet

Ekspressiv artikulation

Reaktion mod den rationelle selvkontrol

Udforskning af det indre - og den menneskelige selvudfoldelse - Rousseau, men også Humboldt og Herder, altså: Dialektikken mellem den enkelte og et almene, hvor det enkelte menneske har sit særlige potentiale, som kan realiseres gennem en livslang udviklings- og dannelsesproces

I dag

Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag:– Den ydre fx ekstrem sport– Den indre fx i det nyreligiøse– Den personlige dannelse. Kærlighed, det udviklende arbejde, livslang

læringKonvergens??

Altså:

Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere detHybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv artikulering

Pædagogisk form

Performance - rationel selvkontrolBiografiske teknologier - Ekspressiv artikulering

Performanceteknologier 1:

Rationelle logikkerIndustrielle paradigmer

Performanceteknologier 2

Fra værdimangfoldighed til entydighedMetodisk velfunderede præstationsmålinger – sammenligning letRutiniserede vurderingerUdelukkelse af temaer, begivenheder mv.. som er udenfor den givne metodikTop-downKontekst, kompleksitet og konditioner forsvinderNegative konstitutive effekterFra output/proces til input-output

Performanceteknologier 3

Ønsket om forudsigelighed skaber forudsigelighed..også forudsigelige studerende

Biografiske teknologier

Post-industrielt paradigmeInklusion vha. eksklusionSubjektet som vurderingskriteriumHyperrefleksivitet

Fx portfolioen

Bliver den?:Øvelse i den merkantile selvkonstruktionSelvobjektgørelseInstrumentalisering af relationer

Skolens opgave - at forstå sig som skole og dermed åbne sig

ArtikuleringFaglighedØvelse gør mesterRefleksionsfrie zonerAt være fremmed - distinktionerAt finde hinanden

Skolen er en skole er en skole

Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge

Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”

Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?

Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.

Fire dilemmaer

Professionsuddannelse mellem etos og fleksibilitetForskning og anvendt forskningFordybelse og forandringSystem narrativitet og den enkeltes fortælling

9. april 2023

Litteratur:

Clark, M.C., Rossiter, M. Narrative Learning in Adulthood. New Directions for Adult and

Continuing Education. Special Issue: Third Update on Adult Learning Theory

Volume 2008, Issue 119, pages 61–70, Autumn (Fall) 2008

 

Fischer, G. (2001). Communities of interest: Learning through the interaction of multiple

knowledge systems. 24th Annual Information Systems Research Seminar in Scandinavia

(IRIS’24),

Ulvik, Norway (pp. 1–14).

 

Gleerup, J., (2007). Behovet for en ny praksisepistemologi – ikke-viden som felt for teori- og

praksisudviklingen. Mellem teori og praksis. Aktuelle udfordringer for pædagogiske

professioner og professionsuddannelser. A. V. Oettingen (red). Syddansk Universitetsforlag.

 

Helms, N. H., & Heilesen, S. B. (2011). Framing creativity. User-driven innovation in changing

448

contexts. European Journal of Open, Distance and E-Learning (Special Themed Issue on 449

Creativity and Open Educational Resources (OER)). http:// 450

www.eurodl.org/materials/special/2011/Helms_Heilesen.pdf

 

Salling Olesen, H. (2006). Evidens, viden og Profession. Social kritik nr. 104. s. 22-25

 

Taylor, C. (2002). Modernitetens Ubehag. Autenticitetens Etik. Oversat af Peer F. Bundgaard.

Indledning ved Morten Raffnsøe-Møller. Philosophia

 

 

 

 

Slide 26

9. april 2023

Litteratur

 Helms, N. H., & Heilesen, S. B. (2011). Framing creativity. User-driven innovation in changing 448contexts. European Journal of Open, Distance and E-Learning (Special Themed Issue on 449Creativity and Open Educational Resources (OER)). http:// 450www.eurodl.org/materials/special/2011/Helms_Heilesen.pdf Salling Olesen, H. (2006). Evidens, viden og Profession. Social kritik nr. 104. s. 22-25 Taylor, C. (2002). Modernitetens Ubehag. Autenticitetens Etik. Oversat af Peer F. Bundgaard. Indledning ved Morten Raffnsøe-Møller. Philosophia

Slide 27

Transformationer

9. april 2023

Kontakt:nhhe@ucsj.dk

Slide 29