Sundhed og omsorg i København Tag bladet med hjem

Indblik2012#04

Ole Thestrup

»Jeg dør af alkoholisme, hvis jeg tager den første genstand

Stanglækker fitnessSOSU-hjælper Pernille Danielsen prøvede kræfter med pole fitness

Fik hjælp Til aT Tabe Sig

Camilla var tyk

Medarbejderne går til kamp mod rygning, druk og dårlig livsstil.De er kommunens spydspidser, når borgernes sundhed skal forbedres.

Du er ambassaDør for sunDheDen

Tema:

kolofon

Først jul – og så til kamp for sundhedenKære medarbejdere.

Julen står for døren. Med alle sine dejlige fristelser – flæskesteg og and, rødvin, småkager, konfekt og fester. Og julen skal være en fest, hvor den ikke får for lidt. Alligevel handler dette nummer af Indblik om... sundhed. Det hand­ler om den kæmpe opgave, vi har med at gøre de sunde valg til en mulighed for alle københavnerne, høj som lav. Jeg giver den selv, så hatten passer i julen, og det ligger mig fjernt at missionere. Jeg er ikke en borgmester, der vil proppe broccoli og løbebånd ned i halsen på alle byens borgere. Men vi står med den udfordring, at københavnerne sim­pelthen dør alt for tidligt. I gennemsnit to år tidligere end danskerne andre steder i landet. Denne kedelige rekord dækker over en kæmpe ulighed. Beboerne på Nørrebro – hvor jeg i øvrigt selv bor – lever kun i 73 år, eller lige så kort tid som i Armenien. I de mere velhavende områder i Indre By og på Østerbro bliver indbyggerne til gengæld over 80 år – eller ligeså gamle som de sunde svenskere.Selvfølgelig skal vi ikke være kede af, at de velhavende københavnere lever længe. At de åbenbart har taget alle de gode råd om at spise grønt, kvitte smøgerne og dyrke motion til sig. Til gengæld skal vi være kede af – og gøre en indsats for at ændre – at borgere i mindre velhavende områder dør tidligere. Det viser nemlig, at alle ikke har adgang til sundhed. At mens især de veluddannede kan alle sundhedsbudskaber udenad, så er der nogen, som ikke kan bruge de seneste

ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester (sf)

Det ligger mig fjernt at missionere.»

års mange kampagner til noget. De har brug for en hjælpende hånd. Og det er her, vi kommer ind. Vi skal ikke missionere eller bestemme over borgeren. Det er meget vigtigt for mig. Men vi skal fortælle om alle de gode muligheder, der er for rygestop, for at få en snak om alkohol eller for at træne og bekæmpe eller fore­bygge livsstilssygdomme. For det er aldrig for sent at få gode vaner. Det er en skrøne, at det altid er kedeligt at være sund. For eksempel har I allerede her på forsiden mødt 10­årige Camilla Salkvist, der i bogstavelig forstand har fået et lettere liv. Hun fortæller inde i bladet, at hun i dag ’tør stå frem’ i skolen, efter at hun og familien har fået hjælp til at tabe sig på BørneVægtsCentret på Vesterbro. Det samme gælder 74­årige Birgit Thomsen, som trods lungesygdommen KOL og asmatisk bronkitis igen kan det hele selv, efter at hun er begyndt at træne sammen med en kommunal hjælper. Det er ikke vores opgave at fortælle borgerne, hvordan de skal leve deres liv. Opgaven er at give dem adgang til sunde valg ved at fortælle om de muligheder, der er. Sådan kan I medvirke til at gøre københavnernes liv let­tere – når julen er godt overstået, og hverdagen igen er over os.

God jul til jer alle sammen, Ninna Thomsen

2 Indblik 2012#04

InDblIKMagasin for medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

UDgIver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Rådhuset1599 København VTlf: 27 52 43 25

Kst. adm. direktør Anne Skovbro er ansvarlig for bladets indhold.

reDAKTIOn FOTOgrAF Anne-Li Engström

AD'erMai-Britt Bernt Jensen/Frit-fald

TrYK KLS Grafisk Hus. Oplag: 8.000

Birgitte Finnemann BruunJournalist

Jørgen SchlosserRedaktør

KOnTAKTHar du ris, ros eller måske idéer til en god historie, så skriv til indblik@suf.kk.dk

DISTrIbUTIOn Har I skiftet adresse, eller får I for få eksemplarer, så skriv til indblik@suf.kkdk

Rikke EgelundPressechef

Susan Norsker Journalist

32012#04 Indblik

18 -19

06 Nu klarer birgit det hele selvHverdagsrehabilitering virker

AmbAssAdører For sundhedenBorgere, der ryger og drikker for meget, får hjælp til at lægge livsstilen om .

08 en kort samtale om alkohol i hørgården10 SOSU og sundhedsambassadør12 Ninna og Thyra i duel om grænser for sundhed14 Camilla fik hjælp mod kiloene

16 er du klar til at kysse kOS2?Svar på de vigtigste spørgsmål

17 på 'lejr' om fremtidens ældreplejeBåde hjemmepleje og plejehjem skal udvikles

18 hvor skal vi spise i dag?Ny mad- og måltidspolitik i København

20 Stanglækker styrketræningPernille prøvede kræfter med pole fitness

21 hvis jeg drikker, dør jeg!Ole Thestrup fortæller om druk og skuespil

23 Vores egen professorHenning Langberg forsker i hverdagsrehabilitering

bagsiden'Sundhed er andet end gulerødder'Klumme af centerleder Anette Steen Madsen

Indblikdecember 2012 # 04

TEMA

skriv til Linse, og vind en gavekurv

linse kessler

21

6-7

Du kan nu følge med i Indblik på Facebook. Her kan du se video, læse ekstra artikler og se fotos, som vi ikke har plads til i bladet. Du har også mulighed for at debat-tere artiklerne og skrive til redak-tionen – bl.a. med forslag til artikler, og hvis du f.eks. vil indstille en kollega til et ’klap på skulderen’.

Søg efter ’Indblik’ på Facebook og 'synes godt om' siden.

indblik på Facebook

madpriser til flere plejehjemBåde Vigerslevhus, Rundskuedagens Plejecenter, Bryggergården, Skjulhøjgård og Bispebjerghjemmet vandt priser, da Københavns Madhus på Rådhuset hædrede de bedste offentlige køkkener.

Vigerslevhus vandt hovedprisen for ’Det Fuldendte Måltid’. Bryggergården og Rundskuedagens Pleje­center vandt ’Hjerteprisen’, der tildeles institutioner, der tidligere har vundet prisen for 'Det fuldendte måltid', og som formår at holde fast i engagementet og den høje kvalitet. Skjulhøjgård Plejecenter vandt i kategorien ’Den værdifulde vært’, og Bispebjerg­hjemmet vandt ’Højdespingermåltidet’.Læs mere om priserne på Københavns Madhus hjemmeside: http://kbhmadhus.dk/koekkenloeftet/

Ny direktør i SUFSundheds­ og Omsorgsforvaltningen får ny administrerende direktør. Det bliver 53­årige Katja Kayser. Hun kommer fra en stilling som koncerndirektør i Region Ho­vedstaden. Den nye direktør tiltræder 14. januar. Katja Kayser er udvalgt af et ansæt­telsesudvalg med deltagelse af blandt andre sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF) og overborgmester Frank Jensen (S). Siden Lene Silassens afgang har Anne Skovbro fra Økonomiforvaltningen været midlertidigt ansat i stillingen.

Ved du noget, der skal frem i lyset?Har du viden eller begrundet mistanke om, at der foregår ulovlig­heder eller alvorlige uregelmæssigheder i Københavns Kommune? Så har du nu mulighed for at videregive oplysningerne. Københavns Kommune har oprettet ’whistleblowerordningen’, som alle ansatte kan benytte. Whistleblowerordningen er vedtaget af Borgerrepræ­sentationen og etableret hos Borgerrådgiveren, som er uafhængig af kommunens forvaltninger, borgmestre og de politiske udvalg.Henvendelse kan ske via alle indgange til Borgerrådgiveren: telefo­

nisk, skriftligt, ved personligt fremmøde eller via Whistleblowerpor­talen. Du kan henvende dig anonymt, hvis du finder en tryghed i, at ingen ved, hvem du er.https://kk.whistleblowernetwork.net/FrontPages/Default.aspx¨

Nyt tilbud til dementeKøbenhavns Kommune tilbyder nu borgere med en demensdiag­nose at få deres sygdomsforløb koordineret. Det sker ved, at de får

kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt

44

»Den skarpe:

Sorg er helt almindelig i forbindelse med et tab, men for nogle mennesker finder sorgen ikke sin afslutning. Min forskning viser, at for omkring 20 procent er den følelsesmæssige stress uændret et halvt år efter tabet. Og det er ikke en problemstilling, vi kan tillade os at overse.Psykolog mai-britt Guldin i Kristeligt Dagblad

Indblik 2012#04

tilbudt en såkaldt ’forløbskoordinator’. Medarbejderen med den lange titel skal sikre, at borgeren med demens og de pårørende oplever, at indsatsen fra hospital, egen læge og kommune er sammenhængende gennem hele sygdomsforløbet.Det er Visitationen, der tildeler borgeren en forløbskoordinator. Visitationen kontakter sygeplejen, som opretter ydelsen.Borgere i eget hjem modtager to årlige hjemmebesøg, mens borgere på pleje hjem får tilknyttet en demensforløbskoordinator, der sikrer løbende overblik. ■

5

kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt º kort nyt

▲

Sanseafdelingen. Syv beboere på Demenscenter Pile-huset bor i en helt særlig afdeling. ’Sanseafdelingen’, som den hedder, er indrettet specielt til svært demente, der er i den sidste fase af deres sygdom. Afdelingen er indrettet, så den stimulerer beboernes sanser. 65-årige Jørgen Vestersøe benytter afdelingens boblebad, der blandt andet stimulerer følesansen. På afdelingen er der også duft i badevandet og puder med lyd i. Og i stedet for billeder hænger der uroer, som beboerne kan følge med øjnene. Det stimulerer deres synssans.

2012#04 Indblik

6

FagligheD º FrA PASSIv TIl AKTIv

Indblik 2012#04

Det tager 45 minutter for KOL-ramte Birgit Thomsen fra Nør-rebro at køre 10 kilometer på sin kondicykel. Cyklen står i sove-værelset omkranset af himmelblå

vægge, pangfarvede blomster og pynteting. Og det er ikke kun farverne, der træder i karak-ter her. Ifølge SOSU-hjælper Susan Espersen er der nemlig masser af motivation og vilje til selvhjulpenhed i den nørrebrodame.- Birgit er helt bestemt en succeshistorie. Der er også mange andre borgere, der er motiverede for at blive selvhjulpne, men det er jo ikke altid, at ønsker og kræfter følges ad, forklarer Susan Es-persen, der til daglig arbejder med hverdagsreha-bilitering i Nørrebros hjemmepleje.En netop offentliggjort evaluering af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens hverdagsrehabiliter-ing peger på, at mange kan komme til at klare hverdagen igen på egen hånd. Den overordnede konklusion er, at hverdagsrehabilitering virker. Men Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal blandt andet blive bedre til at finde de egnede borgere. Samlet set vil det være med til at øge succesraten, fastslår evalueringen.Den nye rapport har både målt på pilotprojek-terne tilbage i 2010 og 'Træning ved hjælper med terapifaglig vejledning' og 'Ergonomisk vejled-ning' i 2012. I pilotprojektet blev seks ud af ti helt eller delvis selvhjulpne efter forløbet – og er det fortsat et år efter. Samme tendens viser de to rehabiliteringsforløb, der startede op 1. januar i år. Her er der målt på 554 gennemførte forløb. Seks ud af ti fik også her nye kræfter..

Vejen til at kunne selvTilbage på Nørrebro i Birgit Thomsens lejlighed er SOSU-hjælper Susan Espersen på besøg. Det er ellers længe siden, hun har været her sidst. For helt tilbage i juni måned afsluttede Susan Es-persen og ergoterapeut Lars Christian Burzynski Træning ved hjælper-forløbet med Birgit Thom-

sen. Og Birgit – hende har de ikke hørt fra siden. Forud var gået tre måneder med støtte og træning til igen at kunne klare rengøring og sengetøj selv.- Jeg lider både af astmatisk bronkitis og KOL, og havde i en lang periode lungebetændelse næsten en gang hver måned, siger Birgit Thomsen:- Og på det tidspunkt havde jeg det meget dårligt, og derfor bad jeg om at få hjælp til rengøringen. Nu kan jeg det hele igen og skal ikke vente på, at der kommer nogen. Jeg lægger også selv sen-getøj på. Det kunne jeg heller ikke dengang. Jeg blev så forpustet, at jeg slet ikke kunne få luft, forklarer hun. ■ susan.norsker@suf.kk.dk

Nu klarer Birgit det hele selvMange ældre københavnere klarer sig selv igen efter et gennemført træningsforløb. Det viser en ny evaluering af hjemmeplejens hverdagsrehabilitering. Seks ud af ti fik nye kræfter i 2012. Af Susan Norsker

■ Både borgerne i pilotprojektet og i forløbene 'Træning ved hjælper med terapifaglig vejledning' og 'Ergonomisk vejledning' forbedrer deres aktivitetsniveau og funktion-sevne samlet set. De borgere, der deltog i pilotprojekt, har fastholdt niveauet 12 til 18 måneder efter.

■ Alle typer af borgere forbedrer sig; f.eks. spiller alder tilsynelad-ende ingen rolle – også de ældste opnår en forbedring.

■ I pilotprojektet var 6 ud af 10 helt eller delvist selvhjulpne efter forløbet – og et år efter. De første resultater af forløbene i år viser samme tendens. Det er især de nye borgere, der her er tale om.

■ Udgifterne til træningsforløbene bliver dækket af den besparelse, der er ved, at borgerne har brug for mindre hjemmehjælp. Og jo læn-gere tid borgerne er selvhjulpne, jo færre udgifter får kommunen samlet set.

■ Alle fagpersoner er enige om, at det bliver lettere til næste år, når hverdagsrehabilitering også omfat-ter personlig pleje, fordi borgerne forventes at være mere motiveret for den del.

Det siger evalueringen !

livskvalitet til dem, der kan - og flere ressourcer til dem, der ikke kan

Hverdagsrehabilitering har naturligt nok fokus på dem, der lykkes med

at klare flere ting selv. Men det er vigtigt at holde fast i, at Københavns Kommune i lige så høj grad er der for at skabe tryghed og livskvalitet for dem, der ikke kan, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen og fortsætter:- Det gælder om at finde det tilbud, der passer til den enkelte. Nogle har stor gavn af hverdagsrehabilitering, andre har ikke, og der kan vi blive endnu bedre til at skelne og give den rigtige hjælp. Men alt i alt er jeg stolt af evalueringens resultater, og det store arbejde hver enkelt medarbejder har lagt i at hjælpe borgerne til at blive selvhjulpne. Hverdagsrehabilitering giver mange et mere frit og aktivt liv.

»

72012#04 Indblik

8

TEMA º AMbASSADØrer FOr SUnDHeDen

Indblik 2012#04

9

brugsen, Hørgården på Amager, en kold eftermiddag i november. Folk er på vej ind for at handle, eller de er på vej ind på bodegaen 'Smut-Inn' ved siden af Brugsen. Foran, iklædt varme jakker, står Kerstin Lorenzen og Mette Hildorf. De spørger venligt de forbipasserende, om

de har lyst til at få en pjece og måske en lille gratis samtale om deres sundhed. Nogle siger ja og går nogle minutter og en snak senere af sted med en pjece eller et postkort i lommen. Andre takker pænt nej. De skal ikke nyde noget – bortset fra et par øl på bodegaen.Kerstin Lorenzen og Mette Hildorf kommer fra Forebyggelses-center Amager, hvor man i et halvt års tid har gjort en opsø-gende indsats for at oplyse beboerne i Hørgården og resten af Urbanplanen om, hvor skadeligt det er at drikke for meget.- Vi inviterer dem til en kort samtale i forebyggelsescentret eller i telefonen, hvor vi fortæller, hvilke skadesvirkninger alkohol har, og hvilke tilbud Københavns Kommune har på området. Der er rigtig mange, der ikke ved, hvilken risiko, der er, fortæller Kerstin Lorenzen. Hun er antropolog og projek-tleder. Målgruppen er beboere, især mænd, der er storforbru-gere, men som ikke er alkoholikere. Og Kerstin Lorenzen vil ikke missionere, men oplyse.- Vi vil ikke bestemme, hvor meget de skal drikke, vi vil oplyse om alkohol, og når de kommer ind til den korte samtale, kan de godt høre, vi ikke har nogle løftede pegefingre, siger hun.

5-6 genstande på vej hjem fra arbejdeHendes kollega på forebyggelsescentret, Annette Kann, er en af de medarbejdere, beboerne i Hørgården kan møde til den korte samtale.- Jeg havde en samtale med en mand, der følte sig ’drænet’ og træt. Han drak 5-6 genstande på vej hjem fra arbejde og 5-6 stk. derhjemme også, og han ville gerne have hjælp.Jeg blander mig ikke i, hvad deres forbrug skal være. De skal selv sætte deres mål. Det kan f.eks. være at komme ned på 2-3 genstande om dagen, siger Annette Kann. Hun og hendes

2012#04 Indblik

▲

Der er stor forskel på den gennemsnitlige levetid i Københavns bydele.

nogle bydele har kortere levetid end albanien.

nør

rebr

o 7

3,3

år

Alb

anie

n 7

6,4

år

Ind

re b

y 8

0,4

år

En lille snak. Kim Jakobsen fra Hørgården var på vej ind på den lokale bodega. Han synes, det er en ’knaldgod ide’, at kommunen informerer om alkohol.

AmbAssAdør for sundheden

Af Jørgen Schlosser

Medarbejderne er kommunens spydspidser, når borgernes sundhed skal forbedres. borgerne skal drikke mindre, stoppe med at ryge og gerne dyrke mere motion. Medarbejderne i hjemmeplejen taler blandt andet med borgerne i hjemmet om deres rygevaner. Og på Amager får beboerne tilbudt en samtale om deres alkoholforbrug.

10

TEMA

Indblik 2012#04

º SUnDHeD

hvad siger du til, at kommunen vil hjælpe borgerne med at leve et sundere liv?

Daniel bratcher, Amager

Jeg synes, det er fair nok, at man gør folk

opmærksom på, at de har et valg, og at deres levevis har nogle konsekvenser. Jeg kan godt se, at ud fra nogle hensyn er min livsstil ikke særlig hensigtsmæssig. Det er så et valg, om jeg vil gøre noget ved det, eller ej. Men at man bliver gjort op-mærksom på valget, synes jeg er fint nok.

Olene Saleh, Amager

Det er meget fint, for kommunen har

også hjulpet mig meget.Det er godt, hvis kom-munen kan påvirke folks levevis, så de f.eks. drik-ker mindre og kan passe deres arbejde. Kommunen bestemmer jo ikke over folk, men kan oplyse og informere.

kim jakobsen, Hørgården

Det er en knaldgod ide. Vi skal alle

sammen prøve på at være sundere. Der kan selvfølgelig være grænser, hvor man siger, ’ja, nu går det sgu for vidt’, men generelt er det en god ide. Det er jo for ens eget helbred. De gør det jo for vores skyld, så jeg synes, det er en god ide, de går op gaden og opfordrer til, at vi lever sundere. De kommer i kontakt med nogle, som ellers ikke ville kontakte systemet.

■ Det opsøgende arbejde i Urbanplanen er en del af Sundheds- og Omsorgsforvalt-ningens indsats ’Sundhed i nærmiljøet’. Her arbejder man målrettet med at bringe den sociale ulighed i sundhed i København ned.

■ Indsatserne har særligt fokus på alkohol og tobak og foregår på Vesterbro, Nørrebro og Amager.

■ 77 ud af 100 københavnske rygere ønsker at blive røgfri

■ 49 ud af 100 københavnske rygere ønsker hjælp til deres rygestop

Sundhed i nærmiljøet !

kollegaer har gennemført cirka 60 samtaler. Mange bruger al-koholen som en slags medicin. Problemet er, at det har den modsatte effekt af den ønskede.- Nogle bruger det til at falde i søvn på, men det ødelægger den dybe søvn. Andre bruger det til at dæmpe angst, men i længden gør drikkeriet angsten værre. Og nogle bruger det imod stress, men også her forværrer alkoholen bare stressen, så det er en ond spiral, siger Annette Kann.Kerstin Lorenzen oplever, at mange tror, man ’først har et problem’ hvis man bliver afhængig.- Men selv lidt alkohol kan være skadeligt, og de borgere, der kommer i alkoholenheden i Sundhedshuset på Amager, har som regel været misbrugere i 10 år, før de erkender det, siger Kerstin Lorenzen.

Stadig op ad bakkeDet er ikke noget tilfælde, at det netop er foran Brugsen i Hørgården, der bliver delt foldere ud. Der er cirka 5000 be-boere i Urbanplanen på Amager, og mange af dem er såkaldt socialt udsatte. Mange har livsstilsproblemer og drikker blandt andet for meget.- Vi samarbejder med Urbanplanen, jobkonsulenter, bibliotek, læger, Peder Lykke Centrets Daghøjskole og Familiecenter Amager for at komme i kontakt med folk, siger Kerstin Lorenzen.Hun kan mærke, at det stadig er op ad bakke, at ændre på folks alkoholvaner.- Vores alkoholforbrug er stadig belagt med tabu. Både hos borgerne selv og hos de personer, de kommer i kontakt med fra kommunen. Man vil nødig ødelægge den gode relation. Men tænk på, hvordan det er gået med vores syn på rygning. Der er sket en kæmpe udvikling. Det vil der også ske på alkoholom-rådet, siger Kerstin Lorenzen.Hun får blandt andet en kontakt til Kim Jakobsen, der synes, det er en rigtig god ide, at kommunen informerer om sundhed og alkohol og som gerne vil snakke lidt. - Nå, men tak for snakken, nu vil jeg ind og have en øl, siger han med et grin og går ind på bodegaen. ■

jorgen.schosser@suf.kk.dk

Fortsat fra forrige side

»

»

»

112012#04 Indblik

en dag da SOSU-hjælper Ulla Olsen var på besøg hos en ældre mand, ud-brød han pludselig, at han da godt kunne tænke sig at holde op med at

ryge, også selvom lægen havde sagt, at han bare skulle ryge videre.- Hold da op, nu er der kunder i butikken, tænkte Ulla Olsen, som foruden at være SOSU-hjælper også har titel af ’Sundhedsambassadør’. Så hun bad sin leder om at få tid, så hun kunne hjælpe borgeren med at få ringet til rygestoplinien og muligvis også efterfølgende følge med ham til det første møde på et rygestopkursus.Titlen som sundhedsambassadør lød lidt skræm-mende, da medarbejderne i hjemmeplejegrup-perne Vesterbro, Kgs. Enghave og Valby første gang blev spurgt, om der var nogle, der havde lyst til at formidle viden om rygestoptilbud til de ældre og ikke mindst få kollegerne med på at gøre det.Derfor fløj hænderne ikke ligefrem i vejret, og der skulle da også lidt betænkningstid til, før Ulla Olsen og Heidi Hansson meldte sig.- Da jeg fandt ud af, at det bare handlede om at have fokus på sundhed, så var det jo ikke så langt fra det, vi allerede gør i dag, siger Ulla Olsen og tilføjer, at det nye var, at emnet, der skulle snak-kes om, var rygning.

- Jeg er selv ryger, men jeg skal jo heller ikke fortælle folk, at de skal holde op med at ryge. Jeg skal bare fortælle dem, at der er gratis profes-sionel hjælp at hente i kommunen, hvis de har lyst til at stoppe, fortæller hun.Ulla Olsen og Heidi Hansson kom på et tredages-kursus og har siden mødtes hver 6. uge for at ud-veksle erfaringer.

humor bryder isenHeidi Hansson har også ved flere lejligheder bragt rygning op ved besøg i hjemmene.Anledningen kan være en cigaret, der ligger og ryger sig selv i askebægeret.Eller at der er helt røgfyldt i lokalet, og Heidi med et smil foreslår, at de åbner et vindue. - Så snakker vi om, om det kunne være en idé at skære lidt ned på antallet. Der er mange anled-ninger til at få bragt emnet på banen. Det vigtig-ste er, at det bliver gjort med humor, og at man med det samme respekterer, hvis folk siger, at de ikke er interesseret i at høre mere, siger Heidi Hansson og forsætter:- De ældre skal bevare tilliden til os. De skal ikke sidde med maveknurren over, hvad vi nu kommer med. Vi skal jo aldrig glemme, at det er deres hjem og deres valg. Når det er sagt, skal det siges, at langt de fleste tager rigtig godt imod det, og

selv små skridt skal ses som sejre. Heidi har oplevet at en kvinde, hun kommer hos, både har tabt sig og skåret ned på cigaretterne og alkoholen.-For tingene hænger sammen. Der er dem, der ry-ger og er bange for at tage på, hvis de holder op, eller dem, der både ryger og drikker, siger Heidi. Derfor håber hun også med tiden, at hjemme-hjælperne kommer til at tale generelt om sundhed og ikke kun rygning.

Få kollegerne medMen Ulla og Heidi skal ikke kun snakke rygning med de ældre. De skal også få deres kolleger til at tage emnet op. Og det har taget tid at nå dertil. Flere synes måske det var lidt grænseoverskri-dende at snakke rygning med borgerne, men så snart de fandt ud af, at de bare skulle oplyse om mulighederne for hjælp og ikke sige, at de ældre skulle holde op, faldt paraderne. I dag er der lavet plancher, der hænger i gruppe-rummet, hvor der bliver krydset af, når en hjælper har snakket rygning med en borger. Og emnet bliver taget op til rapportmøder og i frokost-pausen. Og nå ja, så er medarbejderne for resten blevet så interesserede, at der starter et rygestop-kursus for medarbejdere til januar. Og det skal Ulla med på. ■ birgitte.finnemann.bruun@suf.kk.dk

Af Birgitte Finnemann Bruun

SOSU og SUnDHeDS-AMbASSADØr

Ambassadører. Ulla Olsen (tv) og Heidi Hansson er i sundhedens tjeneste og skal på en god måde tage snakken med borgere og kollegaer, der gerne vil stoppe med at ryge.

12

TEMA

12

º SUnDHeD

Indblik 2012#04

hvad sker der, hvis man sætter SF’eren Ninna Thom-sen og liberale Thyra Frank over for hinanden og beder dem diskutere sundhed? Det spørgsmål stillede Indbliks redaktion sig og inviterede derfor

Thyra Frank til at besøge Ninna Thomsen i hendes borgmester-kontor på Københavns Rådhus, hvor de udkæmpede en kort duel på ord.

Ninna, vil du blande dig i, hvordan borgerne lever?

»Jeg vil ikke blande mig i, hvad man spiser. Der kommer ikke en kommunal kostvejledning, man skal overholde, for at få kontanthjælp eller komme på plejehjem. Men jeg vil sige, at hvis man drikker for meget og har børn, vil jeg gerne blande mig.

Thyra, du er kendt fra Plejehjemmet Lotte, som af nogle er blevet kaldt et rødvinsplejehjem. Skal man ikke hjælpe borgerne til at leve sundere?

»Jeg går i højeste grad ind for, at man oplyser borgere om alkohol, cigaretter og fedme.Men på plejehjem, hvor mennesker lever den sidste korte del

af deres liv, har jeg set det som en succes, at beboerne er lige så forskellige den dag, de dør, som den dag, de flytter ind. Personalet er ikke sat til et fordømme, men bedømme, og ud fra det hjælpe beboerne med at leve det liv, de levede, inden de kom hos os.Jeg har ikke noget imod oplysning til børn og unge, men jeg har noget imod, at man går ind og vil påvirke de mennesker, der har levet et langt liv.Jeg ser langt større problemer end vin og flæskesteg. Ensom-hed slår langt flere ihjel på plejehjemmene og hos vores ældste medborgere end alkohol.

Ninna, du har nu sat i værk, at SOSU-medarbejdere i borgernes hjem skal forsøge at snakke med dem, der måske drikker og ryger for meget. Og Sund-heds- og Omsorgsforvaltningen har medarbejdere, der ringer til borgerne. Kan man ikke overskride grænser?

»På den ene side har jeg sagt til folk: I må gerne prøve nogle ting af og se, hvad der virker.Hvis man f.eks. kommer i et hjem, hvor manden drikker meget,

Er dEr grænsEr for sundhEdEn?Indblik inviterede Thyra Frank på rådhuset i København til en duel med sundheds- og omsorgsborgmester

ninna Thomsen om, hvor grænsen går for, hvor meget kommunen skal blande sig i borgernes sundhed.Af Jørgen Schlosser

Thyra Frank: Født 1952. Tidligere plejehjemsleder på Pleje-hjemmet Lotte på Frederiksberg. Nu medlem af Folketinget for Liberal Alliance.

13132012#04 Indblik

og konen lider under det, kan man måske godt begynde at tage den svære snak.Man kan jo også se, at københavnerne ligesom andre danskere er forskellige. Nogle læser om sundhed i f.eks. blade og aviser, og nogle ved ikke noget om det. Når vores rygestoplinje ringer til fok i udsatte byområder, er der mange, der ikke ved, vi har et gratis rygestop-kursus i Københavns Kommune. Mange tror, de skal betale for det.Jeg var spændt på, om vi ville få mange klager. Men omkring 70 procent af dem, der røg, sagde ja til at blive ringet op igen. Men vi skal hele tiden være opmærksomme på, hvor grænsen går.

Hvor går din grænse Thyra?

»Det står på forsiden af aviser og blade. Vi får hele tiden at vide, hvad der er usundt. Jeg har lige spist en glimrende biksemad, og jeg ved godt, det ikke er særlig heldigt at veje for meget, men det er et valg, jeg træffer, når jeg putter det i munden. Jeg har intet imod oplysning i f.eks. skoler til børn og unge omkring rygning, alkohol og fedme, men jeg vil for-vente, man oplyser lige så meget om, hvordan man kommer hinanden ved som mennesker, så man undgår den ensomhed,

som fx gør, at selvmordsprocenten blandt gamle er væsentlig højere end hos resten af befolkningen. Jeg synes ikke, man skal ringe direkte til mennesker. Jeg synes, at når det er voksne, er det ikke op til os at gå ind og missionere. Jeg har principielt altid haft noget imod missionærer – dem kan de putte i en gryde og koge. Jeg synes, vi må vælge at leve vores liv, som vi selv vil.

Er du missionær, Ninna?

»Nej, jeg har det rigtig skidt med det begreb, og jeg prøver også at finde en balance, for jeg er jo helt enig med Thyra i, at det er livskvalitet, det handler om, og det gode liv kan være mange ting, det kan jo også være en flaske rødvin, eller at man i sidste del af livet ryger cigaretter.Men et godt liv er jo også at have et godt liv, og hvis man får rygerlunger, eller det går ud over andre mennesker, synes jeg godt, man må skubbe på nogles grænser.Hvis man kommer i et hjem, hvor der er massiv druk, og nog le lider under det – et barn eller en ægtefælle – så mener jeg godt, at man som hjemmehjælper må gå ind og tage nogle snakke med borgerne. ■ jorgen.schosser@suf.kk.dk

Er dEr grænsEr for sundhEdEn?Indblik inviterede Thyra Frank på rådhuset i København til en duel med sundheds- og omsorgsborgmester

ninna Thomsen om, hvor grænsen går for, hvor meget kommunen skal blande sig i borgernes sundhed.Af Jørgen Schlosser

Ninna Thomsen: Født 1976. Siden 2006 medlem af Københavns Borgerrepræsentation, valgt for SF. Siden januar 2010 sundheds- og omsorgsborgmester i København.

14

TEMA º SUnDHeD

Indblik 2012#04

Camilla Salkvist bor på Nørrebro med sin mor, far og to mindre søskende. Hun er en glad og sød pige på 10 år, der gerne stiller op til fotografer-ing. Men da Camilla for

tre år siden gik i 0. klasse, var humøret i bund, fordi vægten var i top. Camilla var blandt den ene procent børn, der er mest overvægtige.Og hendes mor, Dorte Salkvist, husker, hvordan Camilla blev drillet.- Jeg var ikke god til at lege med de andre og kunne ikke løbe så hurtigt, fortæller Camilla Salkvist.Men der var hjælp på vej til familien. Fordi Camilla var svært overvægtig, kunne familien få en henvisning fra sundhedsplejersken på sko-len til BørneVægtsCentret, som hjælper familier med meget overvægtige børn. - Vi var som forældre meget nervøse for, hvad det var for noget. Skulle vi nu ind og møde en masse beskyldninger, såsom at vi som forældre ikke havde været gode nok til at passe på vores barn. Hvorfor havde vi ladet det ske, at vores datter var blevet så overvægtig?Jeg har jo kæmpet hele mit liv med lige nøj-agtig det problem. Så jeg burde jo vide bedre om, hvad man skulle og ikke skulle, siger Dorte Salkvist. Men da familien mødte op på centret, var der ingen beskyldninger.- Aldrig har jeg prøvet at blive taget så godt

imod. Der var ingen løftede pegefingre eller sure bemærkninger. Tværtimod blev vi som familie taget så godt imod, at vi overhovedet ikke følte os som dårlige mennesker. Men de-rimod som en familie, som bare lige skulle have et skub i den rigtige retning. Camilla, som det jo først og fremmest drejede sig om at

hjælpe, var også meget glad, for her blev hun ikke set ned på som den tykke pige, siger Dorte Salkvist.

mindre portionerCamilla tænker ikke så meget over overvægten nu, og hun er blevet mere tilfreds med sig selv. Hun har dog stadig ikke så meget lyst til at lege med de andre børn. Men det hele er dog blevet lidt nemmere, selv om det stadig er svært med skolen, fordi hun er ordblind. - Man behøver ikke være perfekt. Jeg er gladere for mig selv og tør træde frem og sige noget, siger Camilla. Efter familien har fået hjælp i BørneVægtsCen-tret, er det ikke kun Camilla, der har tabt sig. Dorte har også smidt nogle af de ekstra kilo. Familien har fået konkrete råd til, hvordan de kan lave ændringer derhjemme.Det handler meget om at spise mindre portioner – kun én portion aftensmad, eller to mindre por-tioner. Og familien laver varm mad med mindre fedt. Camilla var desuden med til at indføre en ugentlig slikdag, og der købes mindre slik ind.Derudover har de lagt mere bevægelse ind i hverdagen, og Camilla er begyndt i Bør-neVægtsCentrets motionstilbud ’Puls’, hvor hun kommer hver uge. Nu er hun mere tryg ved at bevæge sig og er blevet mere modig i boldspil.

kunne blive ved med at spise- Camilla har aldrig haft en fornemmelse af at blive mæt, når hun spiste. Hun kunne blive ved

Af Mette Marie Kyed

Da Camilla Salkvist kom i 0. klasse skulle hun ikke bare kæmpe med at lære bogstaverne, som er ekstra svære for hende, da hun er ordblind. Hun skulle også kæmpe med vægten. Alt for mange kilo gjorde den lille pige rund og var medvirkende til, at hun blev drillet. Men hjælpen til familien var heldigvis nær.

Før. Som 6-årig var Camilla så overvægtig, at hun kunne blive visiteret til BørneVægtsCentret.

gCAmillA fik hjælp til At tAbE si

152012#04 Indblik

■ BørneVægtsCentret er Køben-havns Kommunes behandlingstil-bud til børn med svær overvægt. Centret modtager børn mellem 8-15 år. Børnene henvises fra sundhedsplejen eller praktiserende læge. Familierne kan også selv henvende sig.

■ Det er BMI - Body Mass Index- der viser, om man er nor-malvægtig, overvægtig ellersvært overvægtig.

■ Der gælder andre BMIgrænser for børn, end der gør forvoksne. Du kan beregne dit barnsBMI her og se, om det er normal-vægtigt.

http://www.motion-online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedt-procent/fedmegraenser_for_boern/

børneVægtsCentret ! med at spise. Så vi skulle til at sætte en grænse for hende.Det var meget svært for mig, at sige ’stop og ikke mere’. For jeg kunne se på Camilla, at hun var mere sulten og ked af, at hun ikke måtte spise mere.Jeg glemmer aldrig den første gang hun sagde, ’Nu er jeg mæt mor. Er det ok, jeg ikke spiser op’. Jeg var sgu lige ved at tude, fortæller Dorte Salkvist.

Svær procesFamilien er også påvirket af, at både Dorte og Rene Salkvist er blevet fyret. Rene Salkvist ar-bejder nu om natten med rengøring.-Vi har haft en del diskussioner herhjemme. Jeg gik i panik, fordi jeg også selv har været

overvægtig. Gik måske lidt for meget over i den anden grøft, og René sagde, jeg skulle slappe lidt af. Vi har haft brug for hjælp til at finde ud af, hvad der kunne laves om derhjemme, og hvordan vi kunne stå sammen om det. Det kunne vi ikke selv få styr på. Vi har lært, at børnene ikke tager skade af, at vi sætter nogle grænser. Det er ok, de bliver vrede - og nu kan vi håndtere det, siger Dorte Salkvist. Camilla Salkvists BMI – Body Mass Index – er nu under den kritiske grænse. Den onde vægt-kurve er knækket.- Det er gået så godt, at vi nu som familie ikke er nervøse over, at vi engang imellem tager den nemme, usunde løsning med mad fra pizzaman-den eller grillen. For vi ved, at vi kan styre det nu, siger Dorte Salkvist. ■ Indblik@suf.kk.dk

Nu. Camillas BMI er nu faldet blandt andet takket være hjælpen fra BørneVægtsCentret.

■ Kun én portion aftensmad

■ Mindre slik og kage

■ Mindre fedt i maden

■ Mere motion

hvis dit barn er for rundt !

16 Indblik 2012#04

hvorfor skal vi have et helt nyt omsorgssystem?Med KOS2 får du mange flere muligheder. Den helt store fordel med KOS2 er, at alt kommer til at foregå i ét system. Det vil sige, at du som bruger i KOS2 får adgang til borger-journaler og borgers døgn- og ugeplan. Og du får adgang til medicin, handleplaner og eKommunikation. Du vil have læseadgang til rigtig meget, men kun skrive-adgang til det, du skal arbejde direkte med. Når du kan læse om borgeren på alle disse områder, kan du bedre bruge din faglighed. Vi kalder det tillid til faglighed.

hvordan bliver jeg undervist i kOS2?Der er fundet ca. 60 instruktører i SUF, som skal uddannes til at undervise alle de ca. 6000 medarbejdere, der skal bruge KOS2. Instruktørerne er fundet internt for at sikre, at de kender til arbejdsgangene og din faglighed.Undervisningen er planlagt fra marts til maj 2013 og er primært bygget op omkring praktiske øvelser, hvor du ar-bejder med eksempler, som du kan genkende fra dit daglige arbejde. Desuden foregår meget af undervisningen ved, at instruktørerne tegner og skriver i løbet af undervisningen. Målet er, at du forstår at bruge KOS2 – ikke at lære det hele udenad. Det skal nok komme hen ad vejen, når du bruger det i din arbejdshverdag. Alle skal deltage i et undervisnings-forløb på 1-3 dage, alt efter hvad man arbejder med.

hvordan kan man undervise 6000 brugere, uden at det går ud over hverdagen?Der er bestemt fokus på at få løst opgaverne og få hverdagen til at hænge sammen. Alle står over for et stort koordinations-arbejde, men ledelsen er meget opmærksom på dette, og selve undervisningsforløbet er også tilrettelagt efter at forstyrre hverdagen mindst muligt.

hvorfor skal vi igennem så mange nye ting på én gang – og nu også kOS2?Faktisk hænger indsatserne sammen. Besøgsblokke er lige blevet indført og kræver fortsat en stor indsats i hjemme-plejen. Via KOS2 kan du tilgå borgerens døgn- og ugeplan og få et bedre grundlag til at foretage en faglig vurdering. Fælles Sprog II er på vej og er et værktøj til visitatorerne, når de skal afklare borgernes behov for ydelser, som også kan ses i KOS2. Og eKommunikation sikrer god og effektiv, elekt-ronisk kommunikation til hospitaler, læger og apoteker via KOS2. KOS2 er det system, der som dagligt arbejdsredskab vil favne det hele. afløseren for kOS er på vej.

her får du svar på nogle af de vigtigste spørgsmål.

Af Sus Klamer

Til foråret kommer afløseren for det nuværende it-system på ældreområdet. Selvom navnet næsten er det samme, så er KOS og KOS2 forskellige på en del områder. Men KOS2 er stadig et omsorgssystem og vil være et dagligt arbejdsredskab for rigtig mange med-arbejdere. Indblik forsøger her at give svar på de vigtigste spørgsmål.

Svarene kommer fra KOS2 Programmet.

?iT º nYT SYSTeM TIl DIn SMArTPHOne

er du klar til at kysse

172012#04 Indblik

beDre ælDrePleJe º UDVikliNg

Camp om fremtidens hjemmepleje’ hed begivenheden, hvor 56 udvalgte del-tagere den 19. december i ni intense timer talte om hjemmeplejen i Køben-

havn og kom med forslag til, hvordan den kan blive endnu bedre. En camp er en form for ud-videt workshop, hvor en gruppe mennesker over flere timer med hjælp af konsulenter drøfter et emne.Det var borgmester Ninna Thomsen og Sund-heds- og Omsorgsudvalget, der inviterede, fordi man ønsker at udvikle og forbedre ældreplejen i København. - Idéen er, at de, der udfører arbejdet til dagligt, mødes med politikerne og taler om, hvordan vi skaber en endnu bedre hverdag for borgerne. Fokus er på ’mødet mellem medarbejderne og borgerne’, siger konstitueret ældrechef i Køben-

havns Kommune, Pernille Hansted. I januar er der planlagt endnu en camp. Denne gang er det livet på plejehjemmet, der skal slås lejr om.- Den kommer til at handle om borgernes hver-dagsliv. Hvordan plejehjemmet bliver en god ramme om de forskellige hverdagsliv, som bebo-erne ønsker. Man har jo en hverdag, inden man kommer på plejehjem. Vi skal blandt andet tale om, hvordan man kan tage den med sig ind på plejehjemmet, siger Pernille Hansted.Det foregår på samme måde som hjemmepleje-campen med en række udvalgte deltagere. Der bliver skrevet rapporter fra begge camps, og resultaterne fra de to dage kommer til at lægge grunden til arbejdet med at udvikle hjemmeple-jen og plejehjemmene i de kommende år. ■ jorgen.schosser@suf.kk.dk

på 'lejr' om fremtidens ældrepleje15 SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere var i december på ni timers ’camp’. De var med til at støbe kuglerne til fremtidens hjemmepleje i København.

Af Jørgen Schlosser

Bryggergården. Arbejdet går nu i gang med at udvikle hjemmeplejen og med at skabe endnu bedre mulighed for at have et godt liv på plejehjemmene i København. På Bryggergården har de blandt andet haft travlt med at udvikle deres køkken, og køkkenpersonalet på billedet kan både glæde sig over at have fået præmier for deres gode måltider og have opnået en økologi procent på 98. Foto: Brian Berg.

■ Blandt deltagerne i campen var - foruden politikerne - 15 SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere og en række hjemmeplejeledere, lokalområdechefer, gruppeledere, faglige sekretærer fra FOA og fællestillidsrepræsentanter fra FOA, DSR, Ergoterapeuterne og Fysioterapeuterne.

'Camp om frem-tidens hjemmepleje'!

18 Indblik 2012#04

Takeaway, madklub, hjemme eller på restaurant? København har netop fået en ny mad- og måltidspolitik. Den hedder ”Appetit på livet” og slår blandt andet fast, at kommunens madtilbud altid skal afspejle borger-nes smag og behag. Københavns Kommune har en række tilbud til ældre, der ikke selv kan lave mad. Indblik har mødt tre ældre hjem-meboende borgere, der her serverer deres bud på ’Det gode måltid’.

KOMMUNENS MADTiLBUD TiL HjEMMEBOENDE, DEr iKKE SELv KAN LAvE MAD:

NY maD- Og mÅlTiDSpOliTik º APPeTIT På lIveT

Fantastisk brunkålJeg kan ikke selv lave mad og begyndte at få mad fra kommunen for nogle år siden, da jeg fik kunstigt knæ. Min kone, som døde

for en del år siden, var en superdygtig kok, og hun lavede den skøn-neste brunkål. Men maden, jeg får nu, lever fuldt op til det. Jeg er meget tilfreds. Og jeg er meget glad for, at de serverer de gode, gamle danske retter – og med en sovs, som er virkelig god. Det er den slags mad, jeg har været vant til at spise. Og så vil jeg gerne rose damerne i telefonen, som jeg snakker med, hvis jeg skal afbestille. Dem er jeg blevet meget dus med.

»

maDUDbriNgNiNg: jørgen Borg er 88 år. Han bor på Islands brygge og får bragt varm mad ud hver dag ved 12-tiden fra kommunens storkøkken, Københavns Madservice a la carte.

Af Susan Norsker

hvor skAl vi spisE i dAg?

SpiSeTilbUD, plejehjem Her får ældre dagens hoved-måltid på et af byens pleje-hjemscaféer i selskab med andre ældre. De kan frit vælge mellem kommunens 20 spisetilbud. Kommunen stiller kvalitetskrav til maden, og de ældre betaler selv 39 kroner for en hovedret og 7 kr. for en forret eller dessert.

SpiSeTilbUD, CaFé SONjaSom noget nyt kan ældre også få Spisetilbud på Café Sonja i Saxogade på Vesterbro. Café Sonja er en del af den frivillige organisa-tion, Kristeligt Studenter-Settlement, og her mødes alle generationer – unge som gamle.

maDUDbriNgNiNgHer kan ældre få et eller flere af dagens måltider leveret hjem. Tilbuddet indeholder både varm og kold mad og henvender sig til de, der ikke kan komme på gaden selv. De ældre betaler selv 40 kro-ner for en hovedret og 11 kr. for en forret eller dessert.

SpiSeVeNNer Der kigges lige nu på et tilbud, hvor ældre, der savner selskab derhjemme, kan få mulighed for at dele måltidet med en frivillig spiseven.

192012#04 Indblik

Jeg kommer her hver dagJeg er blevet så glad for at være her på Peder Lykke og kommer her næsten hver dag sammen med min veninde. Vi spiser frokost

i caféen, og bagefter går vi tilbage til aktivitetscentret, hvis ikke vi kører en tur i bilen om eftermiddagen. Vi snakker indimellem med de andre og personalet, og så sidder jeg og læser alle aviserne. Jeg kan slet ikke lave mad. Min kone og jeg boede 34 år i hus her på Amager med det resultat, at hun lavede maden, mens jeg gik i haven eller lavede bilen. Da jeg blev alene, gik det nogenlunde. Vi var tre enkemænd, der kom hos hinanden. To af dem kunne lave mad, det kunne jeg ikke, så jeg måtte købe smørre-brød, når det var min tur til at give mad.

»

SpiSeTilbUD:Arne Egon Pedersen er 83 år og tilmeldt Spise tilbud på Peder lykke Centret. Her spiser han en gang om dagen i selskab med sin veninde. Arne bor i ældrebolig på nørrebro, men hver morgen stiger han ind i sin bil og kører fra nørrebro til Amager.

Jeg bestemmer selv, hvor jeg vil henMadklippekortet er et godt alternativ til de madtilbud, kommunen ellers har. Især til dem, der kommer ud for en ulykke som mig. Jeg

skulle følge en bekendt hjem, som har sukkersyge, og så faldt han, og rev mig med ned på fortovet, så jeg slog min arm og skulder alvorligt. Det gode ved klippekortet er, at jeg ikke skal ud og handle ind og slæbe en masse ting hjem, for det kniber det med. Og så føler jeg mig ikke fastlåst, som hvis maden skulle bringes hjem til mig. Jeg bestemmer selv, hvor jeg vil gå hen og handle med de muligheder, klippekortet giver. For jeg kan jo sagtens gå. I dag er jeg gået herned til Restaurant Sundby Sejl, og det tog cirka en halv time i rask gang.

»

maDklippekOrT: ellen birgitte Michel, kaldt gitte, er 70 år og tilmeldt den nye madklippekorts-ordning. Med klippekortet i hånden køber gitte et måltid hos de forretninger, kommunen har indgået en klippekortsaftale med.

FriVillige klUbber Rigtig mange frivillige klubber har også madklubber, madlavn-ingskurser m.v., hvor de ældre kan mødes om maden og måltidet. Her er prisen fastsat af den en-kelte klub.Hjælp til mad og spise: Hjemme-boende ældre kan også få hjælp til at tilberede maden derhjemme – f.eks. støtte til at spise og drikke under selve måltidet.

maDklippekOrTEt nyt projekt i Lokalområde Amager, som udbredes til hele byen i 2. kvartal 2013. De ældre vælger selv de restauranter eller takeaway-forretninger, hvor de ønsker at spise et måltid eller tage maden med hjem fra. Kommunen stiller ikke kvalitets-krav til maden. Leverandøren får et fast tilskud fra kommunen for hvert måltid, der sælges til en ældre. Den ældres pris reduceres tilsvarende.

20 Indblik 2012#04

DiN SUNDheD º TrænIng veD STAng

Vil du prøve en ny form for Fitness?, spurgte vi Pernille Danielsen. Pernille sagde ’ja tak’ og tilbragte godt en time hos Pole Freestyle på Nørrebro, hvor hun under kyndig vejledning kunne prøve kræfter med pole fit-

ness. Kort fortalt går det ud på at træne ved hjælp af en såkaldt ’stripperstang’.- Jeg havde overvejet det på forhånd, så det var lige noget for mig at prøve. Og det var en virkelig sjov måde at træne på. Lidt legende, men samtidig rigtig svært, fortæller Pernille Danielsen efter at have prøvet kræfter med stangen. To dage efter kunne hun mærke, at hun havde brugt sine muskler.- Du bruger dine arme og dine ben meget og dine mave-muskler, og det er hårdt. Men jeg blev positivt overrasket over mig selv. Det lykkedes mig at komme helt op til loftet på stangen – det havde jeg ikke regnet med, siger hun.Ejer og instruktør i Pole Freestyle, Camilla Marienhof, men-er ikke, det er tilfældigt, at pole fitness er blevet ret trendy.- Det er den mest effektive træning, jeg har prøvet. Den samler både yoga, kampsport, fitness og akrobatik, og den bliver ved med at være en udfordring – og frem for alt, så har man det sjovt, mens man leger og lærer, siger hun.Ifølge Camilla Marienhof opbygger Pole Fitness både muskulaturen og kropsbevidstheden og er for både kvinder og mænd, store og små.- Jeg har et XL-hold for større kvinder og også ’eft-erfødselshold’, fortæller hun.

Det er lidt sexy Der findes både pole dance og pole fitness. Danseud-gaven foregår nogle gange i høje hæle og sexet tøj. Hos Pole Freestyle bliver der lagt stor vægt på, at det er seriøs træning, som foregår i fornuftigt træningstøj. Men selv i fitness -udgaven har træningen ved stangen et erotisk element, mener Pernille Danielsen.- Selv om det ikke er i høje hæle, er det lidt frækt alligevel. Jeg kan godt lide, det er lidt sexy, siger Pernille, der har mod på mere stanglækker fitness.

Som medarbejder i Københavns Kommune kan du via gratis abonnement hos Logbuy opnå store rabatter i en række fitness-centre i København.

Af Jørgen Schlosser

STANgLæKKer FITNeSSHar du lyst til at prøve kræfter med en ny, udfordrende og efter nogles mening lidt fræk motionsform? Sådan lød tilbuddet fra Indblik til SOSU-hjælper Pernille Danielsen fra hjemmeplejen i Husumvænge.

21

Spørg eN keNDT !?kONkUrreNCe

i næste nummer ... næste gang er det tv-personligheden og fetishmodellen, Linse Kessler, der svarer på dine spørgsmål. hun er kendt for bl.a. tv-serien ’familien fra bryggen’ og for at have ’skandinaviens største barm’.har du et godt spørgsmål til Linse, så send dine spørgsmål til indblik@suf.kk.dk eller med post til sundheds- og omsorgsforvaltningen, rådhuset, 1599 København V. mærk kuverten ”Indblik”. Du kan også sende en sms til 27 52 43 25

Foto: Polfoto

Foto: Klavs Bo Christensen

I hvert nummer kan du stille spørgsmål til en kendt person. De bedste spørgsmål præmierer Indblik med en frugt- og vinkurv med lidt ekstra til Ugens Spørgsmål. Denne gang er det skuespiller ole Thes-trup, der svarer på spørgsmål.

Marianne HansenKostfaglig lederTror du at stress og krævende roller kan være en af årsagerne til, at der er andre i skuespilverdenen, som er endt i alkohol-misbrug?

» Ja, til dels, men problematikken ligger et andet sted. Efter min mening er der cirka en ud af ti, der bliver alkoholiker, hvis de har ét eller flere længerevarende forløb af overforbrug. Du skal drikke dig til din alkoholisme. Tingene ændrer sig, når du går fra at have tømmermænd om morgenen til at have abstinen-ser og en stor angst, som du bekæmper med mere alkohol.Men det sker nok oftere, at folk drikker i f.eks. skuespil og journalistik, hvor du har deadlines og kan have præstations-angst. Men druk er ikke nær så udbredt i skuespilverdenen i dag. Det tolereres ikke mere. Hvis du ikke kan lade være, er det ud af vagten, og det er godt.

Linda HansenSygeplejerskei forhold til dit tidligere alkoholmisbrug er det da stadigt svært med fristelsen?

» Når Minnesotakuren, som jeg er på, virker rigtigt, er det ikke svært. Jeg ved ganske enkelt, at jeg dør af alkoholisme, hvis jeg tager den første genstand, så den tager jeg ikke.Jeg har ikke drukket siden oktober 1997 og har ikke haft drik-ketrang…men jeg fik også min lyst styret i mit tidligere liv.

Michael BirkSOSU-hjælper:Du har ret ofte haft roller, hvor du var den sure, vrisne, ubehagelige og frastødende. har du følt dig sat i bås?

»Nej, det gør jeg ikke. Du kan sammenligne mig med en tøm-rer, som har specialiseret sig i at lave smukke døre i ædeltræ. Når folk ser dem, vil de selv have en. Jeg har specialiseret mig i de skæve roller, og der bliver ringet til mig, fordi instruktører og andre har set mig i dem.Det er fantastiske roller, og jeg har da også ind imellem prøvet kræfter med store roller og andre ting.

Vind gavekurv!

2012#04 Indblik

FOrSkNiNg

Forstander. Tine Andersen Schmidt efterfølger Anna Ingvardsen, der er gået på pension som forstander på plejehjem-met Slottet i De Gamles By.Tine Andersen Schmidt er uddannet sygeplejerske og har 13 års ledelseser-faring fra plejehjemsområdet og senest som leder af den kommunale sygepleje i Herlev kommune.

22

NaVNe

»Selv om du er blevet over 70, kan du genvinde funktion og styrke, hvis du træner.

NaVNeNYT !

“jUbilæUm !25 renATe lInDA veSTergAArDSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro20. december 2012

vInnIe KArlUnD PeTerSenServicelederSølund1. januar 2013

SAnnA PeTerSen OlSenPersonalekonsulentLokalområdekontor IBØ1. januar 2013

lISe bOeSgAArDKontorfunktionærLokalområdekontor Amager1. januar 2013

COnnI HOlM HOlST MOrTenSenSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager7. januar 2013

AnITA beTTInA glerUP MIKKelSenSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager15. januar 2013

gITTe SKAFTe rITSCHelAdministrativ medarbejderLokalområdekontor VKV30. januar 2013

gITTe JOAn HAnSenSygehjælperØrestadens Plejecenter1. februar 2013

Inge elISAbeTH STIePerHjemmehjælperHjemmeplejen VKV25. februar 2013

JYTTe MArIe bIHleTHR-assistentCenter for organisering1. marts 2013

lIS WOSSygehjælperØrestadens Plejecenter1. marts 2013

lAIlA benTe JenSenSocial- og sundhedsassistentHjemmeplejen VKV24. marts 2013

40 SUSAnne lISbeTH brUHn nIelSenAdministrativ medarbejderLokalområdekontor VKV15. januar 2013

Inge enDrISS KAnSTrUPHjemmehjælperHjemmeplejen Amager7. februar 2013

eDITH rOgIlDKonsulentRegnskabsafdelingen23. februar 2013

Der er mange professorer i Danmark. Men en af dem er der noget særligt ved.Navnet er Henning Langberg, og det særlige er, at han er finansieret af en kommune.

Københavns Kommune har som den eneste kommune valgt at få sin egen professor – dog i samarbejde med Københavns Universitet, hvor han er ansat.Henning Langberg har siden 1. marts forsket i kommunal rehabilitering. Med andre ord hvordan ’fra passiv til aktiv’, ’hjælp til selvhjælp’, og hvad det ellers bliver kaldt, virker.Indsatser, der handler om, at borgerne skal genvinde evnen til at kunne det, de tidligere kunne.- Vi skal kvalificere det, vi gør, og optimere det. Og så skal vi finde nye og smartere måder til at styrke og forbedre rehabiliteringen af kommunens borgere på, siger Henning Langberg. Han ser store muligheder i samarbejdet med Københavns Kommune omkring rehabilitering. - Potentialet for genoptræning er stort. Vores hidtidige for-skning viser, at kroppen bevarer evnen til at tilpasse sig træning højt op i alderen. Selv om du er blevet over 70, kan

du genvinde funktion og styrke, hvis du træner. Så træning og rehabilitering er en måde at bevare funk-tionen og styr på eget liv, når man kom-mer op i årene. Men rehabilitering er mere end træning. Det er vigtigt, at vi arbejder på at bekæmpe isola-tion og ensomhed. En forudsætning for at

møde andre mennesker er dog, at man kan komme op af sto-len. Så tingene hænger sammen, siger Henning Langberg.Han ser mange fordele ved at forske i samarbejde med Københavns Kommune.- I fremtiden vil en stor del af behandlingen og forebyggels-en ske i kommunerne. Derfor vil der blive meget fokus på, at vi får mest sundhed for vores indsats. Der findes heldigvis allerede mange medarbejdere i kommunen, der kan og vil bidrage til forskningen. Det er disse ressourcer, vi skal have i spil, for der ligger en stor opgave med at indsamle data på den indsats, der allerede foregår.

alle har ret til samme serviceMen der er også visse udfordringer ved at drive forskning i en kommune. Borgerne har nemlig som udgangspunkt

Indblik 2012#04

Af Jørgen Schlosser

TIne AnDerSen SCHMIDTForstander på Slottet1. december 2012

rehabiliterer vi borgerne på den rigtige måde, eller kan vi gøre det bedre? Det er noget af det, som professor Henning Langberg skal forske i for Københavns Kommune.

Vores egen professor

Rikke på 30 år har haft brystkræft og benyttet sig af tilbuddene fra Center for Kræft og Sundhed. Hør om hendes erfaringer i en ny film. Du kan finde den på Indbliks side på Facebook.

Film fra kræftcenter

23

“

Styr på kroppen. Henning Langberg er dr. med, cand. scient. i human biologi og fysioterapeut.

▲

2012#04 Indblik

samme ret til den bedste service. Når man forsker, sam-menligner man som regel effekten af to eller flere typer behandling. Men i en kommune må der ikke gøres forskel, så man kan ikke umiddelbart give nogen borgere en ydelse, som ikke tilbydes til alle.- Det, vi kan gøre, er at måle på det, vi gør nu, og så senere måle effekten af nye indsatser og se, om disse er bedre, siger Henning Langberg. Han forventer dog, at man kan lave forsøg inden for f.eks. telemedicin, hvor nogle borgere kan prøve nye ting af, mens andre ikke får det.- Ofte ved vi jo ikke, om den nye behandling er bedre, og der-

for giver det mening at sammenligne med det, vi gør aktuelt.De foreløbige erfaringer i Sundheds- og Omsorgsforvaltnin-gen med ’passiv til aktiv’ viser, at ikke alle borgere er lige begejstrede over f. eks. at få tilbudt genoptræning i stedet for rengøring.Hvordan håndterer man det?- Det er vigtigt at sørge for, at tilbuddene passer til den enkelte og til den hverdag, de har. Og lysten til at være aktiv skal komme indefra. Når man oplever at genvinde funktion og kon-trol over eget liv, så vil de fleste opleve, at indsatsen betaler sig, mener professoren. ■ jorgen.schosser@suf.kk.dk

Kender du også en kollega, som fortjener en særlig anerkendelse?så send en mail til Indblik på adressen, indblik@suf.kk.dk, hvor dupå et par linjer forklarer, hvorfor lige netop din kollega gør en forskelpå arbejdspladsen. Du kan også sende sms til 27 52 43 25.

bagsidepaneletIndblik har inviteret fire ansatte i sundheds- og omsorgsforvalt-ningen til på skift at skrive en lille, skarp klumme til bagsiden. bagsidepanelet bestemmer selv, hvad de vil skrive om, og hvad de vil skrive. Klummen er et udtryk for deres egne holdninger.Denne gang fører centerleder, anette Steen madsen, pennen.

bagSiDepaNeleT

vi skal være ambassadører for sundhed. Hvordan bliver man det? Er det kun dem, der har gulerødder i madkas-sen og røde kinder, der kan være ambassadører? Eller handler sundhed om mere end det, vi spiser i pauserne,

og hvor meget vi løber og cykler i fritiden? Ja, mener jeg! Sundhed handler ikke kun om at spise gulerødder og sund livsstil, men også om relationer mellem mennesker. Både relationer mellem ansatte og mellem medarbejdere og borgere.Om kort tid vil vi igen blive målt på vores trivsel, når trivselsun-dersøgelsen gennemføres. Og nogen af spørgsmålene vil handle om, om vi får arbejdsopgaver, der matcher vores kompetencer. Og om vi finder arbejdsopgaverne relevante og får den nødvendige hjælp af vores ledere til at løse de opgaver, vi finder vanskelige. Høj score på ovenstående spørgsmål bliver tolket som et tegn på trivsel, eller sundhed, i arbejdslivet. Og det lader til, at de ting, der får os til at trives med kolleger og ledere, er de samme ting, som får borgeren til at trives i hverdagslivet. Vi mennesker trives, når de udfordringer, vi møder, modsvar-er vores forventninger. For store udfordringer og forventninger risikerer at gøre os modløse – mangel på udfordringer gør os passive. Vi er i færd med at finde nye veje i vores samarbejde med borgeren. Vi finder og afsøger nye spor under den store overskrift ’Fra Passiv til Aktiv’ – og vi gør det helt struktureret i indsatser som f.eks. ’Hverdagsrehabiliter-ing’. Først og fremmest udfordrer vi borgeren respektfuldt. Vi møder ham eller hende med en forventning om udvikling – at det er muligt at lære eller genlære vigtige dagligdags færdigheder. Og vi vurderer sammen, hvilke mål der er indenfor rækkevidde. Og desuden tilbyder vi faglig støtte til borgerens rehabilitering.Det er vigtigt, at borgerens og vores realistiske forventninger er nogenlunde ens. Ellers bliver det ikke en lykkelig rehabilitering. Som i arbejdslivet skal forventninger, udfordringer og kompetencer modsvare hinanden. Derfor: Hvis du arbejder aktivt på at øge din trivsel i relation til kolleger og ledere – og indarbejder de samme principper i din faglige tilgang til kerneydelsen – så kan du allerede kalde dig ambassadør for sundhed. Tillykke!

SUnDHeD er AnDeT enD gUlerØDDer

»vi mennesker trives, når de udfordringer, vi møder, modsvarer vores forventninger.

jo HelvadForstander

Anders vedel Motionsvejleder

Bente Albrechtsen SOSU-hjælper

Anette S. Madsen Centerleder

i hvert indblik overrasker vi en medarbejder med blomster eller vin og chokolade.

maria my Toft22 år, SOSU-assistenti Pilehuset

»Mit tøj er fra H&M og Vera Moda og mine sko fra Deichmann. Min nøgle kæde er fra Glitter.

hvor køber du ellers tøj?

»Jeg handler også hos Quintess og b.young og kan lide ting, der skinner.

hvad med din tatovering?

»Tatoveringen er lidt anderledes - med blom-ster og blade - og folk kan lide den. Den er lavet både i Danmark og udlandet og kostede cirka 5000 kroner. Jeg synes, at en tatovering viser noget af din personlighed.

hvad har du på?

Rengøringsassistenterne Dianna Samantha Morley og Susanne Rolvung, Center for Kræft & Sundhed København, fik et klap på skulderen af centerchef Jette Vibe ­Petersen og souschef Kasper Høgh. Se hvorfor på www.youtube.com/user/sufkbh

NÅr reNgøriNg er liVSVigTig