indblik september 2012

Vi kunne kun danse de to minutter

'Håndboldsen' om 'Vild med dans' 10 gode råd

Sådan taber du dig efter sommeren

Sundhed og omsorg i København Tag bladet med hjem

Indblik2012#03

»

langt og sundt

arbejdsliv

Om 44 år har Anita arbejdet

lige så længe som Vibeke.

Sådan får hun

et godt,

18-19

12 -13 Vi kunne kun danse de to minutter

'Håndboldsen' om 'Vild med dans' 10 gode råd

Sådan taber du dig efter sommeren

Sundhed og omsorg i København Tag bladet med hjem

Indblik2012#03

»

LANGT OG SUNDT

ARBEJDSLIV

Om 44 år har Anita arbejdet lige så længe

som Vibeke.SÅDAN FÅR HUN

ET GODT,

2 Indblik 2012#03 32012#03 Indblik

06 Kampen mod angstenTelemedicin hjælper KOL-patienter

Det goDe, lange og sunDe arbejDslivHvordan holder du til at arbejde, til du er mindst 67?

08 Vibeke er 68, men arbejder stadig10 Tak for turen12 Motion i arbejdstiden er en gave14 Farvel til stopuret

16 Klarahus droppede smøgerneDet er slut med at ryge i arbejdstiden

18 Bænken tur-returMød Gösta Bergman, der kom ud af misbruget

20 Sådan taber du dig efter ferien10 gode råd til en slankere hverdag

21 » Vi kunne kun danse to minutterLæs om Joachim Boldsens 'Vild med dans' oplevelse, og stil præmiespørgsmål til Ole Thestrup

22 Handywoman i direktørstolenMød den nye konstituerede direktør Anne Skovbro

Bagsiden'Tag de positive briller på'.Bagsideklumme fra SOSU-hjælper Bente Albrechtsen

Indblikoktober 2012 # 03

TEMA

Skriv til Ole, og vind en gavekurv

Ole Thestrup

Redaktionen vil gerne vide mere om, hvad læserne synes om bladet. Derfor gennemfører analysefirmaet Epinion i dagene efter udgivelsen en læserundersøgelse, hvor en del ansatte vil blive ringet op.

Det er fuldstændigt frivilligt og anonymt at deltage i undersøgelsen.

jeres arbejdsglæde er til gavn for københavnerne

G ode ledere, der er gode til at anerkende og give feedback, er vigtige. Og gode kolleger, som man kan sparre med. Og så vil jeg have frihed og ansvar i mit arbejde. Jeg skal selv kunne

prioritere og handle i min hverdag”. Sådan lyder opskriften på et godt arbejdsliv for den 68-årige SOSU-hjælper, Vibeke Bjarvin. Vibeke – og hendes 44 år yngre kollega Anita – møder I inde i bladet, og Vibeke giver efter næsten 50 år på arbe-jdsmarkedet sit bud på, hvordan man sikrer et godt, langt arbejdsliv. Med andre ord: Et arbejdsliv, hvor man bliver anerkendt og får et klart ansvar og i dialog med ledelse og kolleger hele tiden udvikler sig – er et godt arbejdsliv.

NU Er JEg JO SElV rEt Ny i denne her forvaltning. Men jeg fristes til at tilføje en enkelt ting: Højt humør. For hvis humøret altid er så højt, som tilfældet var forleden, da vi alle sammen festede i Bella Center, så har vi virkelig et godt udgangspunkt. Sjældent har jeg været sammen med så mange glade mennesker, der fyrede den af. Anerkendelse af medarbejderne er alfa og omega, hvis vi vil sikre arbejdsglæde. Her taler jeg ikke om tom ros, men om reel anerkendelse, der viser sig ved, at der er tillid til, at medarbejderne kan selv. Det er den tillid til jeres faglighed, der betyder, at det nu skal være slut med stopure i hjem-meplejen – at engangsydelser og tidsregistrering i løbet af de kommende måneder skal erstattes af et fleksibelt besøg,

hvor hjælperne i samarbejde med borgeren bruger deres faglighed til at vurdere, hvad borgeren reelt har behov for. Vi udfordres i disse år af, at plejeforløb bliver mere kom-plek se. Og af en omstilling, der kræver meget mere af hjælperne, fordi vi i højere grad skal motivere borgerne til selv at løse opgaverne, hvis de kan blive selvhjulpne. Her er det jeres faglighed, som skal sikre borgerne den rette omsorg og støtte.Samtidig har et politisk flertal på Christiansborg ændret efterlønnen. Det betyder, at vi alle sammen skal holde flere år på arbejdsmarkedet. For dem af jer, som arbejder med ældrepleje, giver det risiko for nedslidning. Det er derfor, vi fra årsskiftet begynder at indføre træning sammen med kollegerne som en del af arbejdsdagen. Vi begynder på 11 plejehjem, men målet er, at hele byen skal med.

I MINE øJNE har anerkendelse mange ansigter: Det kan handle om at give friheden tilbage til at bruge jer selv, og det I kan. Det kan handle om at sikre, at I kan holde til jeres arbejde. Og en sjælden gang i mellem handler det om at holde et brag af en fest og fejre os selv og den indsats, I dagligt gør for borgerne. For er der noget, der er til gavn for borgerne, er det, at deres hjælpere føler glæde ved arbejdet.

god fornøjelse med læsningen.

Anne Skovbro, konstitueret adm. direktør

Anne Skovbro, konstitueret adm. direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Anerkendelse af medarbejderne er alfa og omega, hvis vi vil sikre arbejdsglæde.»

kolofonInDblIKMagasin for medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

UDgIVER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Rådhuset1599 København VTlf: 27 52 43 25

Kst. adm. direktør Anne Skovbro er ansvarlig for bladets indhold.

REDAKTIOn FOTOgRAF Anne-Li Engström

AD'ERMai-Britt Bernt Jensen/Frit-fald

TRYK KLS Grafisk Hus. Oplag: 8.000

Birgitte Finnemann BruunJournalist

Jørgen SchlosserRedaktør

KOnTAKTHar du ris, ros eller måske idéer til en god historie, så skriv til [email protected]

DISTRIbUTIOn Har I skiftet adresse, eller får I for få eksemplarer, så skriv til [email protected]

Rikke EgelundPressechef

Susan Norsker Journalist

20RØGFRI ARBEJDSPLADS

21

Hvad mener du om Indblik?

KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT

5

KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT º KORT nYT º KORT nyT

44

Postkort fra aktivitetscentret”Vi håber snart at se dig i aktivitetscentret igen”. Sådan kan der stå på de postkort, som Aktivitetscenter Bispebjerg-Nørrebro er begyndt at sende til borgere, der bliver indlagt. I følge Anette Steen Madsen, der er chef for centret, er den lille hilsen bl.a. med til at afhjælpe følelsen af ensomhed, som man kan få i en svær situation. Og den er med til at styrke borgerens netværk. Aktivitets-centret finder oplysningerne om indlæggelserne i KOS.

5 nye rådgivningscentre for demensKøbenhavns Kommune har oprettet fem rådgivningscentre for demens. Her kan borgere, der har demens, og deres pårørende få støtte og hjælp i en svær situation. Centrene har tilbud om vejled-ning og støtte, pårørendegrupper og netværk og undervisning og oplysning om demens. De giver desuden rådgivning om at klare hverdagen med demens og information om udredning og samar-bejde med egen læge.Borgerne kan frit kontakte rådgivningscenter for demens uden for-udgående henvisning. Du kan finde kontaktoplysninger og informa-tion om konkrete tilbud på hjemmesiden www.rcd.kk.dk

KOS2 - stærk på videndelingKOS2, Københavns Kommunes nye omsorgssystem, er på vej. Med KOS2 bliver fem systemer samlet i et, så det bliver nemmere at

finde de oplysninger, du har brug for, fortæller program-leder lene grosen. Et af de områder, der særligt styrkes, er dokumentationen. Målet er, at dokumentationen så vidt muligt foregår ude hos

borgeren, så informationerne altid er opdaterede. Med KOS2 er der mulighed for at få et bedre grundlag til vurdering af borgerens

behov, få overblik over handlemulighederne og agere bedst muligt. KOS2 bliver indført i første kvartal i 2013.

Samarbejde rydder op i medicinenNu skal der ryddes op i medicinen på plejehjemmene. Københavns Kommune og 17 apoteker har derfor indledt et samarbejde om at gå medicineringen af plejehjemsbeboere efter i sømmene. Medicin-

gennemgangen forventes at reducere antallet af fejl væsentligt på medicinområdet. Samar-bejdsaftalen inde bærer, at apotekerne i hvert lokalområde stiller farmaceuter til rådighed. De enkelte plejehjem får en fast tilknyttet farmaceut, som de kan bestille en gennemgang af medicinen hos. ■

»Den skarpe:

Da det er i arbejdstiden, vores medlemmer bliver slidte, synes jeg også, det er helt rimeligt, at det er i arbejdstiden, de bliver bygget op med styrketræning.

Forbundsformand Dennis Kristensen, FOA.

▲DHL. 5.775 løbere fra Københavns Kommune farvede Fælledparken himmelblå og gjorde smuk reklame for sundhedspolitikken ved årets DHl Stafet. ”længe leve København,” stod der på trøjerne, og mange af deltagerne i DHl Stafetten løb da også, som gjaldt det livet. Af de mange løbere fra Københavns Kommune var cirka 1000 fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Indblik 2012#03 2012#03 Indblik

6 7

TELEMEDIcIn º nY TEKnOlOgI HjælpER bORgERnE

Karsten Søndergaard er tidligere ry-ger, 66 år og har lidt af KOL (kro-nisk obstruktiv lungesygdom) de seneste 17 år. Et lille næsekateter følger ham dag og nat og supplerer,

på en god dag, hans egen vejrtrækning med godt tre liter ilt hvert minut. - Sidst jeg blev indlagt, sad jeg herhjemme med fem liter ilt i minuttet og kunne stadigvæk ikke få luft. Så der var jeg klar over, at den var rimelig gal, fortæller Karsten Søndergaard, der selv fik fat i vagtlægen omkring midnat og derefter kørt akut på Bispebjerg Hospital.

Telemedicin giver tryghedEfter indlæggelsen kom Karsten Søndergaard med i et nyt telemedicinprojekt for KOL-pa-tienter. Projektet er et samarbejde mellem Bis-

pebjerg Hospitals lungemedicinske afdeling og Forebyggelses center Østerbro. Og siden april har teknologien fulgt og hjulpet ældre patienter de første to uger efter udskrivelse.- Det er en følsom periode, når man lige er kom-met hjem fra hospitalet, og der er vi til stede, siger sygeplejerske Lotte Marie Jensen fra Øster-bros forebyggelsescenter.- Vi hjælper med at dæmpe den angst, som borger-ne sidder med, når de ikke kan få luft – bryde den onde cirkel, som kan forværre åndenøden, for-klarer hun.Gennem Lotte Marie Jensen kan patienterne også få svar på de spørgsmål, de måske glemte at få stillet på hospitalet. Eller hjælp til at kontakte egen læge, hvis deres sygdom forværres.- På den måde er vi med til at skabe tryghed og forhindre indlæggelser, uddyber Lotte Marie

Ved hjælp af en skærm er sygeplejerske lotte Marie jensen i direkte videoforbindelse med ældre KOl-patienter hjemme i stuen. Mange er angste og kæmper konstant med at få luft. Af Susan Norsker


Skærmarbejde. Sygeplejerske Lotte Marie Jensen taler med KOL-patient Ellen Andersen ved hjælp af SUF´s te-lemedicinprojekt. Ellen fortæller, at hun netop har klaret en gåtur til det lokale supermarked med sin mand.

■ Ved et enkelt tryk på skærmen ’ringer’ sygeplejerskerne fra Forebyggelsescenter Østerbro en borger op, der svarer igen med et enkelt tryk på sin egen skærm hjemme i stuen.

■ Under videokonferencen får borgerne vejledning i hosteteknikker, vejrtrækning, medicin, motion m.v.

■ Borgerne måler selv deres iltmætning og puls derhjemme. Forebyggelsescenter Østerbro får sendt målingerne elektronisk, så sygeplejerskerne med det samme kan tale med borgerne om målingerne.

■ Forebyggelsescenter Østerbro har en hotline til lungespecialister på Bispebjerg Hospital, hvor de kan hente råd og vejledning. Og en hotline til forvaltningens sygepleje, som tager ud til borgerne, hvis der er behov for det.

Sådan fungerer tele-KOL !

Jensen fra sit kontor på Østerbro. På hendes skrivebord står en stor skærm, og ved siden af ligger en altid tændt mobiltelefon.- Akuttelefonen har jeg hele tiden på mig. Men der er ikke så mange patienter, der bruger den. De fleste benytter sig af en planlagt tid, hvor vi taler sammen over skærmen, forklarer Lotte Marie Jensen. Hun har også sin egen ’akutlinje’. Den ringer til medarbejderne i Sundhedsforvalt-

ningens sygepleje eller til lungespecialisterne på Bispebjerg Hospital.- Hvis jeg er bekymret for en borger, kontakter jeg hjemmesygeplejen, som så kigger ud til ved-kommende. Sygeplejerskerne kan være der i lø-bet af 30 minutter, og det samarbejde fungerer rigtigt godt, understreger hun.

En alle tiders løsningIfølge Karsten Søndergaard er han desværre i dag; ’en trænet mand’, når det kommer til hospi-talsindlæggelser, men tidligere var det ikke rart at komme hjem alene.- Det var meget usikkert. Jeg kunne i hvert fald ikke lide at komme hjem, hvis der ikke var nogen i huset, fortæller han. Derfor sørgede Karsten Søndergaard altid for at have sin datter eller ekskone i huset.

- Ikke at kunne få luft, er det grimmeste, man kan komme ud for i livet. Alt i kroppen fortæller simpelthen én, at det her er farligt, siger han og fortsætter:- Nogle gange, når man har det rigtig dårligt, er man i tvivl, om man skal acceptere det eller ringe efter en ambulance. Og her vil telemedicin være en alle tiders hjælp, for der mangler man sgu en gang i mellem at få et godt råd, konstaterer han nøgternt. Karsten Søndergaard har indtil videre haft to videosamtaler ud af i alt seks og ville gerne have haft tilbuddet om telemedicin langt tidligere i hans sygdomsforløb. - I dag er jeg mindre utryg og bedre til at håndtere min sygdom selv, men telemedicinen har da givet mig nogle gode råd om blandt andet vejrtrækning og gymnastik, forsikrer han. ■ [email protected]

Kampen mod angsten

▲

KOL. Karsten Søndergaard har haft to videosamtaler

Vibeke Bjarvin er SOSU-hjælper, 68 år, og hun er stadig glad for at gå på arbejde. Hendes arbejdsliv begyndte i 1964, da hun blev uddannet som barneplejerske og fik arbejde på Sund-by Sygehus på børneafdelingen. Siden arbejdede hun blandt andet 24 år på

Gentofte Sygehus som sygehjælper, og de seneste 7 år har hun været på Plejecenter Kærbo på Østerbro.- Jeg tror, det vigtigste for mig er, at mit arbejde og mit liv uden for arbejdstiden kan hænge sammen. Jeg har altid arbejdet om aftenen, og det er vigtigt, at der er tid og plads til familie, børn, børnebørn og måske gamle forældre, som man skal tage sig af, siger Vibeke Bjarvin.Det er også vigtigt for Vibeke Bjarvin, at hun får lov at bruge de kompetencer, hun har fået gennem et langt og varieret arbejdsliv.- Der skal være faglige udfordringer i hverdagen. Jeg har en masse efteruddannelse og erfaring fra bl.a. Gentofte Hospital, og jeg synes desværre, at meget kompetence for tiden bliver flyttet over til sygeplejerskerne. Jeg må fx ikke længere give insulininjektioner eller lægge katedre. Det kan få mig til at overveje at stoppe med at arbejde, fordi det er med til at give arbejdsglæde i hverdagen, at jeg kan bruge mine kompetencer, siger Vibeke Bjarvin.Hun lægger desuden stor vægt på god ledelse.- Gode ledere, der er gode til at anerkende og give feedback, er vigtigt. Og gode kollegaer, som man kan sparre med. Og så vil jeg have både frihed og ansvar i mit arbejde. Jeg skal selv kunne prioritere og handle i min hverdag, siger Vibeke Bjarvin.Der er flere ældre medarbejdere over 60 på Kærbo, og Vibeke oplever, at beboerne synes, det er en stor fordel. - De kan godt lide vores ro og erfaring, og så kan vi snakke med om, da de købte en rejse til Mallorca for 298 kroner. Det, synes de, er sjovt, siger Vibeke Bjarvin.Hvis fysikken svigter, vil Vibeke Bjarvin nok sige arbejdslivet farvel, men det er der ikke noget, der tyder på. Hun har netop fået målt sin såkaldte body age, og selv om hendes dåbsattest siger 68 år, er hendes kropsalder kun 53.- Jeg benyttede sammen med nogle af mine kollegaer et tilbud fra Københavns Kommune, hvor vi kunne træne i Randers-gade, og det hjalp mig til at tabe 15 kilo.

Kræver gode kollegaerVibeke Bjarvins kollega på Kærbo, Anita Olsen, har endnu ikke Vibekes erfaring.Som 24-årig SOSU-hjælperelev har hun et forhåbentlig langt og godt arbejdsliv foran sig.Det kræver blandt andet gode kollegaer.- Det er vigtigt, at jeg er glad og har gode relationer til mine kollegaer og til beboerne. Man skal kunne stole på sine kollegaer, og vi skal hjælpe hin-anden, siger Anita Olsen.Hun har kun været på Kærbo i nogle måneder og er en tilfreds medarbejder.- Jeg går glad på arbejde og går glad hjem. Jeg føler, at jeg kan gøre en forskel for beboerne og være med til at give dem en god dag, og det er vigtigt for mig.Anita Olsen er ung og i god form, og synes ikke, hun har behov for diverse træningstilbud.- Men jeg tænker da på fremtiden i forhold til at bruge de rigtige arbejdsstillinger, siger Anita Olsen. ■ [email protected]

et godt, langt og sundt arbejdsliv

Færre år på efterløn og flere år på arbejdsmarkedet til alle. Sådan ser fremtiden ud. Så hvordan får du et langt, godt, sundt og spændende arbejdsliv? Og kan og skal din arbejdsplads være med til at holde dig frisk og sund?

8 SIDERS TEMA OM DET GODE ARBEJDSLIV

8

TEMA

9

º DET gODE, lAngE Og SUnDE ARbEjDSlIV


Af Jørgen Schlosser

”Hvis der er nogle, der har fortjent en fest, så er det jer”.Bandet Outlandish’ ord fra scenen i Bella Center fortæller, hvad Tour de SUF handler om:Tour de SUF var en uge, hvor de ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anerkendte hinanden for den store faglighed og dygtighed, der bliver vist ude hos borgerne eller på kontorerne. Rigtigt mange deltog i de faglige aktiviteter, og 21. september var 4.500 af jer med til et brag af en Tour de SUF-fest. I har en kæmpe værdi i borgernes liv og er afgørende for, at vi kan give vores ældre medborgere den omsorg, de har brug for, og at vi kan sætte sundheden og forebyggelsen i højsædet i København.Det var i den ånd, vi politikere på Rådhuset lagde al uenighed til side og invi-terede til Tour de SUF. Vi vil gerne hylde jer for den daglige indsats for de ældre og for sundheden i København. Nu er hver dag i kommunens tjeneste jo desværre ikke en ren fest. I dagligdagen er anerkendelse derfor det mindste, vi som arbejdsgivere kan give jer tilbage. Ikke blot tom ros – men reel anerkendelse af jeres erfaringer og tillid til jeres faglighed. Det er blandt andet derfor, vi dropper stopure og enkeltydelser og går over til flek sible besøg i hjemmeplejen. Nu skal det være jeres faglighed og ikke kon-trol, der styrer. Det er også derfor, vi ønsker at satse på jer – vi ønsker, at I skal have et langt godt arbejdsliv, som udfordrer og styrker jer mentalt og fysisk. Det er derfor, vi nu begynder at tilbyde træning i arbejdstiden. I første omgang på udvalgte plejehjem, men på sigt i hele byen. For at anerkende at I har et hårdt fysisk job, som det kræver sin (stærke) kvinde eller mand at klare.Vi håber, at I i mange år fremover vil blive ved med at gøre en stor forskel for københavnerne.

Venlig hilsenSundheds- og Omsorgsudvalget:Ninna Thomsen – Ikram Sarwar – Anette Holst Christensen – Katrina Feilberg – Heidi Wang – Trine Schaltz – Birthe Skaarup – Susanne Møller – Lise Thorsen – Bjarne P. Nielsen – Jaleh Tavakoli.

tak for turen!

04

05 07

01. Med et par promillebriller på kunne deltagerne på Amager mærke i ædru tilstand, hvor svært det faktisk er et gå lige med en velvoksen brandert på.

02. Under overskriften ’Bariatri – en let sag’ fortalte Hjælpemiddel-centret om de udfordringer, som ekstrem overvægt giver personalet i ældreomsorgen. Deltagerne kunne f.eks. prøve en ’Fatsuit’, hvor man får en fornemmelse af, hvordan det er at være stærkt overvægtig.

03. De fleste var i høj stemning allerede ved ankomsten til Bella Center

04. Outlandish leverede varen.

05. Det nye plejecenter i ørestaden lagde hus til alle Amagers aktiviteter. Plejecentret huser 110 plejeboliger.

06. tour de SUF-festen var også en anledning til at finde de smukkeste klæder frem fra skabet – eller måske shoppe lidt.

07. Klarahus på Nørrebro inviterede til ’Dans med’, som er et populært indslag hos beboerne.

10

TEMA

11



03

06

02

01

Foto

: Fle

mm

ing

Sch

iller

12

TEMA

13



Tine Høier Mogensen arbejder som socialpædagog på bostedet Tho-rupgården på Nørrebro – et hjem for psykisk syge voksne under Københavns Socialforvaltning.

På Thorupgården må alle medarbejdere bruge en time om ugen på træning i arbejdstiden, hvis arbejdet tillader det. Og det benytter Tine Høier Mogensen sig af. - Træning i arbejdstiden skal man tage imod som en gave. Det frigiver energi og gåpåmod til ens andre opgaver, og så har man det sjovt med kol-legaerne, siger hun.Netop i dag står luften på bostedets sortmalede udendørsterrasse nærmest stille. Den er tyk og lummer og leder tankerne hen på alt andet end hurtige løbeture og spændte muskler i et hedt mo-tionsrum. Men Tine Høier Mogensen fortsætter: - Jeg kan også se, at de, der har små børn, lige pludselig får noget ekstra tid, fordi de får over-stået træningen i arbejdstiden. Samtidig forebyg-ger motion jo også sygefravær, uddyber hun.

Et godt og langt arbejdslivDenne sommer lancerede sundheds- og omsorgs-borgmester Ninna Thomsen (SF) i samarbejde med FOA en vision om at gøre træning til en del af de daglige arbejdsopgaver i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Visionen kommer i lyset af en ændret efterløn og en højere og højere pen-sionsalder, der gør, at alle skal holde mange flere år på arbejdsmarkedet. På Thorupgården bestem-mer medarbejderne selv, om de vil trække i træn-ingstøjet. I Sundhedsforvaltningen bliver trænin-gen derimod en arbejdsopgave på lige fod med at hjælpe de ældre ud af sengen eller tilberede deres frokost. Tine Høier Mogensen fortæller, at mange på Tho-rupgården er glade for at træne i arbejdstiden,

men der er løbet betænkeligheder ind undervejs i den nu to år gamle ordning. - Vi har tænkt, hvad så med beboerne? Hvem skal tage sig af dem, når vi træner? Den der dårlige samvittighed ved at gøre noget godt for sig selv, når man føler, man burde klare noget andet, fork-larer hun og tilføjer:- Det kan for eksempel også være grænseover-skridende for nogen pludselig at stå i kropsnært træningstøj og skulle vise sin krop frem for kolle-gaerne på en anden måde. Tine Høier Mogensen kan derfor godt se nogle dilemmaer i at gøre træning obligatorisk.- Nogle vil nok føle, at de får trukket noget ned

»TRÆNING I ARBeJDSTIDeN eR eN GAVeTil næste år bliver træning en del af arbejds-opgaverne for en stor gruppe medarbejdere. Træning sammen med kollegaerne skal sikre alle et godt og langt arbejds liv uden nedslidning. Af Susan Norsker.

■ Ved årsskiftet starter et toårigt pilotprojekt på 11 plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby.

■ Projektet omfatter 630 medarbejdere og bliver løbende evalueret.

■ Motion i arbejdstiden er især for SOSUhjælpere, assistenter, køkken og rengøringsmedarbejdere.

■ Projektet starter med et 10 ugers forløb med vikardækning, træning og sundhedssamtaler. Derefter 3 x 20 minutters ugentligt træning.

Arbejdsmiljø København står for projektet.

Træning i arbejdstiden !

Fire skarpe til borgmester Ninna Thomsen (SF) Hvorfor skal vi overhovedet træne i arbejdstiden?»Fordi vi med en forringelse af efterlønnen og en højere og højere pensionsalder skal kunne holde til rigtig mange år på arbejdsmarkedet. Som borgmester for landets største ældrepleje ser jeg det derfor som min pligt at gå foran og bidrage til, at alle medarbej-dere i SUF får til et langt og godt arbejdsliv.

Hvordan ved du, at træning i arbejdstiden virkelig batter noget?»Det er jeg slet ikke i tvivl om. I vores projekt skal vi både arbejde med individuel styrketræning, motiva-

tion, balance og vejledning i gode arbejdsstillinger og redskaber. Erfaringer med at målrette træningen efter hver enkelt medarbejders arbejds-opgaver er rigtig gode. Lige-som brandmænd og politibe-tjente har mange her i SUF et hårdt fysisk arbejde, og man bliver let nedslidt, hvis man ikke husker at passe på sig selv.

Hvorfor skal det være tvang og ikke frivilligt, om man vil træne?»Som udgangspunkt er det en del af arbejdsdagen. Men selvfølgelig kan man blive fritaget, hvis man af helbredsmæssige eller for eksempel religiøse årsager ikke vil. Der er erfaring for, at de fleste faktisk gerne vil være med, når træningen ligger i arbejdstiden. Det giver også et kæmpe løft til det sociale miljø på arbejds pladsen, når man kan dele oplevelserne med kollegerne. Og de, der allerede er i rigtig god form, kan jo se det som ren luksus at bruge arbejdstiden i stedet for fritiden på at træne.

Risikerer vi, at de ældre skal vente på hjælp, fordi alle står og hopper?»Nej, det gør vi ikke. I starten af projektet er der fuld vikardækning, mens det trappes ned over tid, når træningen er godt indarbejdet i hverdagens rutiner. Tidligere projekter med lille eller ingen vikardækning viser, at folk gerne vil dække af for hinanden, så alle får tid til at tage en træningspause. Det, vi risikerer, er, at alle får det bedre, at vores helbred bliver bedre, og at vi får mere energi, færre sygedage og mindre nedslidning.

Ninna Thomsen (SF), sundheds- og omsorgs-borgmester

over hovedet. Men der er jo mange niveauer og former for fysisk aktivitet. Det kan også være bare at gå en tur, hvor man for pulsen lidt op. Det behøver jo ikke være fem kilometers løb eller en masse vægte, der skal rives i, siger hun og giver et andet godt råd. - Træning kræver god organisering, så der bliver tid til det hele. Hos os sætter vi træning fast på morgenmødet, og så kan folk byde ind med, at de gerne vil danse zumba, løbe eller meditere, mens vi andre dækker af. Vi er også flere, der træner sammen med beboerne, og det er en rigtig god måde at være sammen på, understreger Tine Høier Mogensen. ■ [email protected]

træning. Tine Høier Mogensen må bruge en time om ugen på motion i arbejdstiden. Hun løber gerne rundt om Søerne.

14

TEMA

1514 15




FarVel Stopuret lægges i skuffen, og besøgsblokke afløser såkaldt minuttyrani i hjemmeplejen

Øvre toilette, nedre toilette, morgenmad og opvask. Det er fire af de 42 enkeltydelser, hjem-mehjælpen i København har været opdelt i. Men fra efteråret er det slut. Da bliver enkeltydelserne afløst af såkaldte besøgsblokke, hvor borgeren i

stedet får tildelt et fleksibelt besøg. Her skal medarbejderen i dialog med borgeren vurdere, hvilken hjælp der er mest brug for på dagen. For medarbejderne i hjemmeplejen betyder det både mere frihed og større ansvar.Et par grupper i hjemmeplejen i Vesterbro-Kgs. Enghave har allerede som forsøg arbejdet uden ind- og udtider og med be-søgsblokke i et års tid.- Jeg tror, alle vil mene, at det er en forandring til det bedre. Det er en mere simpel måde at organisere det på, som tager udgangspunkt i en hjemmehjælper og en borgers hverdag, siger Karen Sonne, hjemmeplejeleder i Vesterbro-Kgs. Eng-have-Valby.Hun oplever, at medarbejderne er mere tilfredse.- De stresser mindre, og de synes, de leverer en bedre kvalitet.De ansatte i Københavns hjemmepleje skal ikke frygte at arbejde med besøgsblokke. De skal tværtimod glæde sig til det, mener Pia Hansen, der er SOSU-hjælper i Vesterbro-Kgs. Enghave-Valby.- Det er ti gange nemmere. Jeg føler, det er meget mere frit,

fordi jeg ikke hele tiden skal have den håndholdte frem og holde øje med tiden, siger Pia Hansen.Men medarbejderne i hjemmeplejen skal også forvente, at der bliver stillet større krav til deres faglighed, siger Karen Sonne. - Det udfordrende er, at det kræver maksimalt faglighed af medar-bejderne hele tiden. De får et større fagligt ansvar for at opdatere døgn-/ugeplanen, så den hele tiden er aktuel. Borgerens behov ændrer sig jo. Og det er i døgn-/ugeplanen, at plejen er beskre-vet i detaljer, så enhver medarbejder kan pleje borgeren med den samme kvalitet, som den faste hjælper giver, siger Karen Sonne. - En del har tidligere ikke kunnet se meningen med døgn-/ugeplanerne, men nu kan det slet ikke fungere uden dem. Der står måske bare om besøget, at borgeren skal have ”moderat morgenbesøg”. Hvis du ikke kigger i døgn-/ugeplanen, ved du ikke, hvad og hvordan plejen skal leveres, siger Karen Sonne.

Søg støtte hos erfarne kollegaerMen hvad med yngre eller nye medarbejdere, der måske ikke har så stærk en faglighed?- Mit råd er, at man skal søge støtte hos erfarne kollegaer el-ler hos gruppelederen, siger Pia Hansen, der har været SOSU-hjælper i 17 år.Karen Sonne har været leder af hjemmeplejen siden 1997, og var det, da enkeltydelserne blev indført.- Man fik pindet ud, hvad man skulle levere, men glemte måske at diskutere, hvordan man skulle levere plejen, og at det nødvendigvis må være en meget individuel ting, da borgerne jo er forskellige. Og det er jo helt ned til, hvordan du kommer ind ad en dør. Det kan du nu se i døgn-/ugeplanerne. ■ [email protected]

TID OG Te TIL SyDHAVNeNS ROSe

j eg vil gerne have min te nu.””Ja, men jeg skal lige hente noget sukker, det er nemlig sluppet op.”

Berit Nygård er på hjemmeplejebesøg hos Rose i Sydhavnen. Rose fylder 85 og lever sit liv fra hospitalssengen i soveværelset. Berit Nygård har givet Rose den personlige pleje, og nu trænger den gamle dame til en kop te.Berit Nygård har selv låst sig ind, og der var ikke længere noget med at 'stemple' ud og ind på den håndholdte.Tilbage på hjemmeplejens kontor fortæller hun, hvordan det var at slippe for det.- Det er en total lettelse at slippe af med de der ind- og ud-tider og få besøgsblokkene i stedet for, siger Berit Nygård. - Borgerne kommenterede, at jeg hele tiden kiggede på den håndholdte. De oplevede det som meget uhøfligt og spurgte, om jeg havde travlt. Men det var jo fordi, jeg skulle holde øje med tiden, siger Berit Nygård.

Var inddelt næsten på sekundetFør var besøget hos Rose næsten på sekundet ind delt i de enkelte ydelser, som Rose var blevet tildelt f.eks. morgenmad, øvre/nedre toilette, bad m.m. Nu er Rose blevet tildelt en besøgsblok, og inden for den skal Berit hjælpe Rose med de nødvendige ting. Alle borgere, der cirka har den samme mængde af plejebehov som Rose, er ble-vet tildelt en gennemsnitlig tidsblok på 30 minut-ter, og Berit Nygård og hendes kollegaer har mulighed for at være fleksible med tiden hos de enkelte borgere. Hvad, hun gør, afhænger både af Berit Nygårds faglige vurdering, Roses ønsker – og ikke mindst af, hvad der står i mappen, der ligger to meter fra Roses seng: Døgn-/ugeplanen. - Den skal altid være opdateret. Det er den faste hjælpers ansvar, siger Berit Nygård.Det er i døgn/ugeplanen, at alle vigtige oplysnin-ger om plejen af Rose kan findes.Og det er ikke kun hjemmeplejen og sygeplejen, der kan læse i mappen og bruge den. Også Roses pårørende og Rose selv har adgang til mappen.Og hvor alle nye ydelser tidligere skulle igennem bureaukratiet og bevilges af visitationen, kan Berit Nygård nu trække på sin egen erfaring og faglige vurdering. Men var der ikke en sikkerhed i, at ydelserne var pindet ud? Hvad nu, hvis man glemmer noget?- Det må man ikke, så er man ikke god nok! Og du kan jo se efter i døgn/ugeplanen, siger Berit. ■ [email protected]

www

1 Sørg for at døgn/ugeplanen altid er opdateret.

2 Spørg kollegaer eller gruppeleder om hjælp, hvis du er i tvivl.

3 Tag godt imod det – du bliver glad for det.

De gode råd om at arbejde med besøgsblokke kommer fra Karen, Berit og Pia.

gode råd om besøgsblokke3

stopurettil

erfAring. Berit Nygård har været SOSU-hjælper i Vesterbro/ Kgs. Enghave i 14 år.

En lille gruppe af rygende med-arbejdere foran døren kunne tidligere være det første, du mødte, når du kom til plejecentret Klara-hus. Sådan er det ikke længere,

for siden 1. maj har arbejdstiden for alle ansatte på Klarahus været røgfri. En beslutning, der blev taget af et enigt MED-udvalg, hvor seks ud af syv medarbejder repræsentanter endda selv var rygere.Joan Andersen er aftenvagt på Klarahus og ryger. Hun er gået fra at ryge over 20 til under 10 ciga-retter om dagen. Når hun er færdig med aftenens arbejde, tager hun en smøg på vejen hjem. Den røgfri arbejdstid var svær for hende i starten, men nu har hun vendt det til noget positivt.

- I starten var jeg rastløs, det var lige før, at jeg fik lyst til at pudse sølvtøj. Men nu er det en sejr for mig at finde ud af, at jeg kan ryge mindre og faktisk fungere godt. Jeg tænker på, om jeg skal holde helt op en dag. Det er lidt som at få et spark bagi, siger hun. Når rygetrangen bliver for stor i arbejdstiden, snupper hun et stykke nikotintyggegummi.

Vi bestemte det selvFrøet til den røgfri arbejdstid blev sået for et års tid siden, da Klarahus blev en del af projektet Sundheds ledelse. Projektet har fokus på, hvordan sundhed kan blive en del af hverdagen på arbe-jdspladsen.MED-udvalget blev som det første præsenteret for forslaget om røgfri arbejdstid. Der blev taget overraskende positivt imod det, når man tænker på, at kun to af repræsentanterne ikke selv ryger.Inden den røgfri arbejdstid blev til virkelighed, var der flere dialogmøder med medarbejderne, og de svarede på spørgeskema om, hvilke ønsker de havde til at få støtte. - Vi har været på forkant. Jeg tror, at alle tænker, at et rygeforbud i arbejdstiden kommer før eller siden. Nu har vi selv været med til at bestemme, hvornår og hvordan det skulle foregå, og så bliver det modtaget mere positivt, siger Joan Nielsen, der er sygehjælper og næstformand i MED-udvalget.Derudover blev der gjort meget for at bakke med-arbejderne op. Der var mulighed for at få coach, gå på rygestopkursus og afprøve forskellige former for nikotinerstatning.

Ikke alle var gladeKort efter at den røgfri arbejdstid var indført, hen-vendte en række medarbejdere sig til ledelsen med bekymring for, hvordan rygerne skulle klare arbejdsdagen.- Den modstand, der var, blev primært tacklet ved at arbejdsmiljørepræsentanterne tog en personlig snak med de berørte. Og så tilbød vi igen hjælp til niko-tinerstatning m.m. Siden da har alle ansatte bakket op om den røgfri arbejdstid, siger Joan Nielsen.Tidligere var medarbejderne ikke samlet i pauserne,

fordi en gruppe forsvandt for at ryge. Nu holder de pauser sammen. Pauserne bruges blandt andet på at drikke kaffe i samlet flok og nogle gange også sammen med beboere.Pauserne kan også fyldes ud med træning efter medarbejderens egne ønsker. Der bliver købt hånd-vægte og elastikker, trapperne bliver udstyret med

skilte, der viser, hvor meget man forbrænder, og så bliver der tilbudt pilates i arbejdstiden.Beboere og pårørende er blevet informeret om den røgfri arbejdstid i nyhedsbreve. Flere af beboerne i aktivitetscenteret venter nu med at ryge, til de kommer ned til sig selv. ■ [email protected]

træning. Pauserne bliver nu fyldt ud med træning, og der er indkøbt motionselastikker.

16 17

SunDHED º RØgFRI ARbEjDSTID


■ Arbejdsmiljø København og Folkesundhed København har lavet en række anbefalinger til arbejdspladser, der overvejer rygestop. Se dem på www.kk.dk/medarbejder under rygepolitik.

■ Røgfri København 2025: Sundheds og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) har inviteret 150 offentlige og private organisationer til et partnerskab, der skal gøre København til sund, grøn metropol, hvor især børn kan færdes uden at udsættes for røg, og hvor rygerne lægger tobakken på hylden.Det er frivilligt for arbejdspladserne at indføre rygestop, og røgfrie arbejdspladser bygger på lokale aftaler, som f.eks. Klarahus har indgået.

Sådan bliver I røgfri !

KLARAHUS DROppeDe SMØGERnEEnigt MED-udvalg med et flertal af rygere besluttede at forbyde rygning i arbejdstiden.Af Birgitte Finnemann Bruun

Kirsten Beck egholm, SOSU-hjælper, medlem af MeD-udvalget. er ryger

» Jeg var ved at få et hjertestop. Nu kom det lidt for tæt på. På den anden side var jeg træt af, at det var cigaretterne, der styrede mig. Nu vil jeg selv styre, og så får cigaretterne lov til at blive derhjemme, når jeg tager på arbejde. Nu ryger jeg kun det halve af, hvad jeg plejede.

Pia Johnsen nielsen, sygehjælper, medlem af MeD-udvalget. Var ryger »Skal de nu også bestemme det! Bagefter så jeg det som en god hjælp til de af mine kolleger, der gerne ville have hjælp til at stoppe. Selv stoppede jeg med at ryge to måneder før vi fik røgfri arbejds-tid, og jeg har nu snart været røgfri i et halvt år.

Hvad tænkte du, første gang du hørte om røgfri arbejdstid?»I starten var jeg rastløs,

det var lige før, at jeg fik lyst til at pudse sølvtøj. Joan Andersen, aftenvagt på Klarahus.

1957. Jeg røg på børnehjem som 5-årig.

Mine forældre ville ikke have mig.1966. Senere kom jeg på kostskole. Her ødelagde jeg min hånd med en hjemmelavet bombe.

18 19

LæSERnE FORTæLLER º KAMpEn MOD MISbRUgET

Gösta Lyager Bergmans historie er fortalt til Indbliks Lone Roesgaard af ham selv og fysioterapeut Maria petersen fra Nørrebro Forebyggelsescenter.

Misbruget har fulgt gösta lyager bergman gennem livet. narko og sprut dulmede smerten fra en barndom, hvor hans far og mor ikke ville have ham. Men et hjerteanfald og mødet med nørrebro Forebyggelsescenter skulle ændre hans liv.

Bænken tur-retur

selvom jeg også fik en tår til halsen, tog det ikke overhånd. Ikke før jeg i 1995 blev læn-ket til sofaen med en blokeret ryg. De næste tre måneder sendte jeg hver dag min datter til købmanden efter brændevin til at dulme smerterne. Og købmanden, der efterhånden begyndte at undre sig, kontaktede de sociale myndigheder. Jeg vidste godt, at det, jeg havde gjort, var dumt. Brændevinsfadæsen satte gang i snakken om børnemisbrug, og jeg flygtede ud af byen – væk fra den ondsindede sladder. Min datter kom tilbage til sin mor, mens jeg slog mig ned i et lille hus i Sorø og arbejdede lidt for Sorø Bådfart. I 2002 flyt-tede jeg tilbage til København.

Endte på bænkenHer gik det for alvor ned ad bakke. Jeg havde intet at tage mig til, og for første gang nogen sinde førte min trang til alkohol mig til et liv

blandt sutterne på bænken. Konditionen var nu helt i bund. Jeg kunne ikke gå 500 meter, før jeg måtte sætte mig. Og psykisk var jeg så langt nede i sølet, at jeg overvejede at springe ud fra taget af den ejendom, jeg boede i. Min redning blev, at jeg faldt om på gaden og endte på Bispebjerg Hospital. Det viste sig, at min dårlige kondition skyldtes hjertesvigt – pumpen virkede ikke, som den skulle. Jeg indså, at jeg ville dø, hvis jeg ikke lagde min livsstil om. Med al min viljestyrke sagde jeg farvel til alkoholen og blev sendt til genop-træning på Nørrebro Forebyggelsescenter.

Et helt nyt livDa jeg første gang kom på centeret, kunne jeg knapt gå og måtte støtte mig til borde og stole for ikke at falde. Jeg kom med på et hjertehold, hvor jeg skulle motionere og styrketræne for at forbedre mit kredsløb.

Jeg troede, det var sådan noget med bodybuil-dere og store muskler. Den slags er jeg ikke interesseret i. Men efterhånden, som jeg blev introduceret til kondicykler og løbebånd, åbnede der sig en helt ny verden for mig. Adrenalinen be-gyndte at fare rundt i kroppen, og jeg følte mig pludselig levende igen. Jeg blev så ivrig efter at træne, at personalet på centeret måtte bede mig holde igen for ikke at overbelaste min krop og blive svimmel. Med tiden fandt jeg balancen, og i dag kan jeg både gå og løbe. Cigaretterne fik jeg også lagt på hylden på et rygestop kursus, og nu inspirerer jeg nye hjerte- og rygestop-kursister ved at fortælle om min vej væk fra alkohol og tobak. Opskrif-ten er at bryde sine usunde cirkler og ignorere den lille savlende kælehund, der sidder inden i og tigger om smøger og sprut. ■

[email protected]

Den 1. marts 2011 sortnede det for mine øjne, og jeg faldt om på gaden. Jeg overlevede heldigvis, og

anfaldet viste sig at være begyndelsen til min redning. Hjertesvigtet var resulta-tet af et liv, hvor misbruget altid stod og bankede på døren. Et misbrug, der blev grundlagt allerede i min barndom.Jeg kom til verden i 1952 i København som den yngste af en søskendeflok på fem. Mine forældre ville i virkeligheden ikke have mig. De drak tæt og havde intet over-skud til deres lille dreng. Og følelsen af at være uønsket blev en tidlig følge svend for mig. Den lærte mig, at jeg var alene og måtte klare mig selv. Da jeg var fire år, flyttede mine forældre fra lejligheden. Men de lod mig blive tilbage hos familien Larsen i underetagen. Og Larsen-far og Larsen-mor, som jeg kaldte dem, var gode ved mig. Jeg fik aftensmad hver dag og min egen seng at sove i. Det hed sig, at jeg skulle bo hos Larsens, til min mor og far var kommet på plads i den nye lejlighed. Men da Larsen-far afleverede mig et år senere, stod vores ejendele stadig pak ket ned i de papkasser. Men mit liv blandt flyttekasserne blev kort-varigt. Allerede som femårig røg jeg på børnehjem. Og de næste mange år flyttede jeg fra den ene institution til den næste, indtil jeg kom på kostskole i 1. real.Her var jeg foregangsmand, når der skulle laves ballade. En dag brød jeg ind på en nær-liggende krudtfabrik, og sammen med en kammerat fremstillede jeg nogle bomber. Det hele gik efter planen, indtil bomberne skulle fyres af. Lunten var for kort, og det var ikke bare bomben, der sprang i luften – min hånd røg med. Min højre hånd, der nu kun bestod

af tommel- og pegefinger, blev lagt i band-age. Jeg selv blev lagt i en hospitalsseng og fik drop i armen. Men jeg ville ikke finde mig i at ligge der, så jeg afmonterede droppet og gik en tur rundt på sygehuset. Den form for selvstændigt initiativ var dog ikke velset inden for hospitalets mure, så jeg blev hurtigt lagt tilbage i sengen. Og nu fik jeg ikke bare drop, men også et beroligende middel.

Jeg flirtede med narkoJeg havde det mærkeligt, da jeg blev udskre-vet. Et par venner, der var narkomaner, mente, jeg havde abstinenser, og dem skulle de hur-tigt hjælpe mig af med. Jeg endte på sprøjten. Men midt i mit narkomisbrug blev jeg trods alt skræmt over at se vennerne, der var klar til at stjæle fra børn og slå folk ned for at få deres daglige fix. Der ville jeg ikke ende, og jeg kontaktede kost skolen for at få lov at

vende tilbage. Efter en kold tyrker med under-lige drømme, tog jeg min realeksamen i '69. Den førte mig videre til en uddannelse som ingeniør i ’75 og en praktikplads i Danmarks Radio, hvor jeg senere blev ansat. Narkoen var nu skiftet ud med cigaretter og alkohol. Men jeg formåede at holde en rimelig balance i misbruget og var i stand til at passe mit ar-bejde. I en årrække rejste jeg rundt i Europa, hvor jeg tog forskellige jobs som ingeniør og håndværker.

Sendte min datter efter brændevinTilbage i Danmark mødte jeg en sød kvinde, og i 1980 fik vi en datter. Man kan ikke være bekendt at behandle børn som skidt, og jeg ville gøre det bedre, end min egen opvækst havde været. Pigens mor var dog temmelig tørstig, og vores veje skiltes snart. Jeg tog mig af datteren, og


1970. Jeg blev hippie og var involveret i åbningen

af Christiania.2012. Først da jeg fik et hjerteanfald, fik jeg styr på mit misbrug. Min datter har det heldigvis godt, arbejder med it, og vi har jævnligt kontakt.

Du kan ikke ændre alle vaner på en gang.

SåDAN TABeR DU DIG eFTeR SOMMeReN

TI GODE RåD FRA KOST– OG MOTIOnSVEJLEDER TRInE RASMuSSEn:

trine rASMUSSen. Arbejder i BørneVægtsCentret som kost- og motionsvejleder. Hun har bl.a. samtaler med familier, som kommer i centret for at tabe sig. Du kan læse mere på www.kk.dk/bvc

når vi gerne vil tabe os efter en god sommer med rigelige mængder alkohol, grillmad og is, forsøger vi at ændre alle vores vaner på en

gang. Den strategi holder sjældent særligt længe. Her er strategien til et vægttab, der holder hele livet. Du kan tabe dig ved at ændre dine kost- og motionsvaner. Ændringerne skal være overkommelige og realistiske for dig i din hverdag, og du skal kunne holde fast i dem i en længere periode.

Jeg giver dig her ti råd, der kan hjælpe dig til et varigt vægttab. Følger du bare nogle af forslagene, vil det være gavnligt for din vægt og din sundhed. Vælg en eller flere ting, som er realistisk for dig at ændre. Når det er blevet til en god vane for dig, vælger du et nyt punkt. på den måde bliver det mere overkommeligt at tabe sig, er min erfaring.

KOST1) Spis mindre portioner. Spis fx ikke mere end én portion aftensmad.

2) Hold dig til vand og drop de sukkerholdige drikke, som fx sodavand, juice og icetea.

3) Gå ikke i supermarkedet på tom mave. Det øger sandsynligheden for, at du putter usunde ting i kurven.

4) Gå efter nøglehulsmærket, når du køber ind. Nøglehullet sættes på de madvarer, der udgør et sundere alternativ inden for bestemte fødevaregrupper.

5) Spis kun, når du er sulten. Tænk over om du spiser, fordi du er rigtig sulten, eller om du spiser, fordi du keder dig, er stresset eller træt. Vælg én ugentlig dag, hvor det er okay, at du spiser et stykke kage eller lignende.

MOTIOn6) Find frem til en eller flere motionsformer, der passer til dig. Er du til boldspil, løb, en cykeltur eller en rask gåtur?

7) Find ud af, hvor mange dage om ugen, du kan motionere. Hvad er realistisk i din hverdag?

8) Planlæg hvilke dage og tidspunkter, du vil motionere, og hvad du vil lave. Læg det ind i din kalender, som enhver anden aftale.

9) Find et familiemedlem, en ven eller kollega du kan motionere sammen med, så I kan støtte hinanden.

10) Gør motion til en del af din hverdag. Stå fx af bussen et stoppested, før du plejer, tag trappen eller brug cyklen i stedet for bilen.

20 21

SunDHED º lEV bEDRE

SPØRG En KEnDT !?KOnKuRREncE

I næste nummer ... Næste gang er det skuespilleren, Ole Thestrup, der svarer på dine spørgsmål.Han er både kendt fra tv-serien ’Borgen’ og en fortid som alkoholiker.

Har du et godt spørgsmål til Ole Thestrup, så send dine spørgsmåltil [email protected] eller med post til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Rådhuset, 1599 København V. Mærk kuverten ”Indblik”. Du kan også sende en sms til 27 52 43 25.

Foto: Kristian Brasen/Scanpix

Foto: Klavs Bo Christensen

I hvert nummer kan du stille spørgsmål til en kendt person. De bedste spørgsmål præmierer Indblik med en frugt- og vinkurv med lidt ekstra til ugens Spørgsmål. Denne gang er det håndboldspiller Joachim Boldsen, der svarer på spørgsmål.

Lene HansenSygehjælperHvordan ruster du dig mentalt til at tackle nederlag, kritik, og ikke mindst når du er utilfreds med den 'vare', du har leveret?

» Jeg er overbevist om, at med erfaring følger også en mental styrke. Inden for min verden er der ofte direkte kritik af det en-kelte individ, og det må man lære at leve med. Dog tror jeg, at den største kritiker er mig selv, og det medfører, at jeg i løbet af min karriere har været nødsaget til at blive bedre til specifikke ting for at leve op til mine egne forventninger. At tackle neder-lag er en naturlig ting i sportens verden. Der gælder det for os som et hold at rykke tættere sammen og dermed skabe tryghed for den enkelte. Med tryghed følger resultater på banen.

Mia Bjerre HansenErgoterapeutHvad ville du være, hvis ikke du var blevet professionel håndboldspiller?

» Hvis jeg ikke var blevet professionel håndboldspiller, så ville jeg nok være gået i gang med en eller anden form for universitetsuddannelse. Men eftersom at det lå i kortene meget tidligt, at jeg skulle være professionel håndboldspiller, er det kun blevet ved tanken. Uddannelse er en undervurderet ting i sportens verden, hvor der først de senere år er blevet sat fokus på, at mange professionelle idrætsudøvere står uden uddan-nelse, når karrieren stopper.

Katrine Elisa Jensen Sekretær

Hvordan var det at deltage i 'Vild med dans', som for dig må være en helt anden boldgade?

» Det var anderledes, men fantastisk udfordrende at blive kastet ud på dybt vand. At skulle lære så svær en ting som at danse, var en nærmest umulig opgave.Men man skal huske på, at deltagerne i 'Vild Med dans', kun er i stand til at danse lige netop de to minutter, som man er vidne til i TV - så er det videre til den næste dans. Det er et show, og det skal ikke tages for mere end det. Men sjovt var det sgu :-)

Vind gavekurv!


Redigeret af Mette Marie Kyed.

Anne Skovbro lægger gerne selv klinker i hjemmet

ny DIREKTØR

Årets demenskoordinator. Jytte Hansen, Bispebjerg/Nørrebro, har modtaget prisen som Årets demens-koordinator i Danmark. Prisen går til en eller flere demenskoordinatorer, der yder en særlig indsats på demensområdet. Det var 10. gang, prisen blev uddelt, og første gang den går til København.

22 23

nAVnE

»Man skal være et ordentligt menneske.

nAVnEnyT ! “JuBILæuM !25 AnnE bEnEDIKTE HAnSEnGruppelederHjemmeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby21-10-2012

jAnnIE IDA jOHAnSEnSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro30-10-2012

COnnI AnnETTE SVInDTLægesekretærRyg- og Genoptræningscenter København01-11-2012

IngE MØllER FAUERSKOVRengørings-/køkkenmedhjælperDe Gamles By23-11-2012

pIA nISSEn Social- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro 01-12-2012

lISElOTTE HAMMERAdministrativ medarbejderHjælpemiddelcentret01-12-2012

pIA DORTE nØRgAARDSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager01-12-2012

IREnE HOlMgAARD lARSEnGruppelederHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro01-12-2012

gUnVOR plASSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum01-12-2012

KATE lInDHOlM CHRISTIAnSEnSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro07-12-2012

REnATE lInDA VESTERgAARDSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro20-12-2012

40 årbIRTE HAnSEnHjemmehjælperHjemmeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby04-10-2012

COnnY bERg jEnSEnSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Indre By/Østerbro11-10-2012

Konstitueret. Anne Skovbro er midlertidig ansat. Stillingen som administrerende direktør slås op, og både hun og andre kan søge den.

S undheds- og Omsorgsforvaltningen har fået ny topchef efter Lene Sillasens afgang. I stolen på Rådhuset sidder 43-årige Anne Skovbro, som er blevet konstitueret (midlertidig ansat) som admini-

strerende direktør. Anne Skovbro er mor til fire børn – to drenge og to piger - og familien med mand og børn fylder godt i fritiden. Men der bliver også plads til vinterbadning og til løb flere gange om ugen. Og så er Anne Skovbro lidt af en handywoman, der ikke er bange for at tage fat.- Jeg synes selv, jeg er rigtig god til at mure og pudse vægge og har selv lagt klinker i kælderen. Jeg var på værkstedskur-sus som en del af min uddannelse som civilingeniør. Folk undervurderer, hvor pertentlig man skal være, når man læg-ger klinker. Det burde i virkeligheden være kvindearbejde, mener Anne Skovbro.De evner kan Anne Skovbro få brug for i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor der især i Centralforvaltningen er nogle skår, der skal klinkes og et bedre arbejdsmiljø står øverst på dagsordenen. Det samme gør et større fokus på ledelse baseret på tillid. - Tillid er helt centralt, og der er et klart politisk ønske om

mere tillidsbaseret ledelse. Vi har behov for at diskutere, hvor der er brug for kontrol. Når borgerne skal have piller, er der behov for at kontrollere, at det er de rigtige piller. Men det er ikke det samme som, at der også skal være en kon-trolbaseret tilgang til ledelse.

Tillidsbaseret ledelse betyder, at vi taler om, hvad der skal til, for at vi får nogle rammer, hvor vi får styr på pillerne, siger Anne Skovbro, der gerne vil give bedre plads til fagligheden på forvaltningens arbejdspladser.- Vi skal arbejde med den faglighed og stolthed, der er, og sikre at der er respekt om det, vi gør, og at der er plads til fagligheden. Der skal være rum til de faglige drøftelser på fx plejehjemmene og i hjemmeplejen, siger hun.

Fokus på de gode historierAnne Skovbro understreger, at god ledelse i høj grad handler om menneskelige værdier.- God ledelse handler om at være tydelig og give nogle pejlemærker og rammer for, hvordan vi skal løse vores opgaver. Og det handler om at være tydelig på en ordentlig måde. Man skal være et ordentligt menneske og have blik


AnnE bIRgITTE ØSTERgAARDCenterleder på Fælledgården01-08-2012

jYTTE HAnSEnÅrets demenskoordinator i Danmark12-09-2012


HjEMMEplEjEn på AMAgER HAR MODTAgET åRETS HYgIEjnEpRIS.

Den uddeles af Rådet for Bedre Hygiejne i anledning af ’Hygiejneugen’.

20-09-2012

Handywoman i direktørstolen

for de mennesker, som man samarbejder med og deres behov, mener hun. Og så vil direktøren gerne have mere fokus på de gode historier, der er i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

- Der er rigtig mange gode historier fra hverdagen i drift-en, som jeg synes, det er interessant at få ud over rampen, selv om jeg godt ved, at pressen hellere vil skrive om de dårlige historier. ■ [email protected]

▲

Kender du også en kollega, som fortjener en særlig anerkendelse?Så send en mail til Indblik på adressen, [email protected], hvor dupå et par linjer forklarer, hvorfor lige netop din kollega gør en forskelpå arbejdspladsen. Du kan også sende SMS til 27 52 43 25

BagsidepaneletIndblik har inviteret fire ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvalt-ningen til på skift at skrive en lille, skarp klumme til bagsiden. Bagsidepanelet bestemmer selv, hvad de vil skrive om, og hvad de vil skrive. Klummen er et udtryk for deres egne holdninger.Denne gang fører SOSU-hjælper, Bente Albrechtsen, pennen.

BAGSIDEPAnELET

At være positiv hele tiden er saftsuseme en kæmpestor kunst. I hverdagen kan det være en stor udfordring at bevare det positive - og samtidig kan det også være ufatteligt morsomt. Har du prøvet at være positiv i de

allerværst tænkelige situationer? Du skulle prøve det - og mærke, hvor fedt det er bagefter. Her tænker jeg på, når alt går galt i en vagt - og man kigger i bakspejlet og trods alt har den gode følelse af at have gjort sit arbejde godt.I mit job i hjemmeplejen Indre by/Østerbro oplever jeg det mange gange i løbet af en dag. Jeg har oplevet, hvor fedt det er at kunne

denne fornemme kunst, da jeg har at gøre med mange mennesker i mit job. Men det skal da også siges, at jeg har stået i situationer, jeg aldrig i livet havde forestillet mig - og bagefter har jeg virkelig kunnet trække på smile-båndet.En aften på min vagt oplevede jeg noget, som jeg aldrig nogensinde har oplevet før i mit job. Jeg havde fået en ny borger. De oplysnin-ger, jeg havde, var, at fruen havde

frontallap-demens og lige skulle hjælpes lidt i gang med spisning. Da jeg trådte ind af døren, fornemmede jeg med det samme, at fruen bestemt ikke var særlig glad for, at hun skulle have kom-munal hjælp - eller hjælp i det hele taget. Jeg gik lidt forsigtigt til værks og fik spurgt ind til forskellige ting. Selv om mit besøg var visiteret til 10 minutter, brugte jeg alligevel 25 minutter, da førstegangsindtrykket betyder så uendelig meget. Fruen havde nået at fortælle mig, at hun næste dag skulle lave blomkål og frikadel-ler. Da jeg kom næste dag, duftede der af frikadeller og blomkål i hele lejligheden. Fruen spurgte meget venligt, om jeg blev og spiste med, hvorpå jeg svarede pænt, 'nej tak'. Jeg kunne se, hvor skuffet hun blev. Hun sagde så, at det mindste, man kunne, var da at smage en frikadelle. Så der sad jeg sammen med fruen og spiste supergode frikadeller - og oven i købet i arbejdstiden. Selv om det måske var kostbare minutter, så var de rigtig godt givet ud. Nu glædede fruen sig nemlig, til jeg skulle komme næste dag. Jeg oplevede den aften at se, hvor glad fruen blev, og hvor værdsat hun følte sig ved at have lavet frikadeller. Og ikke mindst at hende og jeg var ligeværdige - det var virkelig en succesoplevelse.Det er faktisk rigtig sjovt at vende det negative til det positive - og så finde ud af, hvor lidt krudt og energi, du bruger på det. Prøv det. Og tænk lige over, hvor mange gange, der bliver sagt tak for hjælpen.

TAg DE pOSITIVE bRIllER på

»Det er faktisk rigtig sjovt at vende det negative til det positive.

Jo HelvadForstander

Anders Vedel Motionsvejleder

Bente Albrechtsen SOSU-hjælper

Anette S. Madsen Centerleder

I hvert Indblik overrasker vi en medarbejder med blomster eller vin og chokolade.

ET KLAP På SKuLDEREn TIL MARIAnnE

camilla Friederichsen32 år, SOSU-assistent på Rosenborgcentret.

»Jeg har en top og træningsbukser på fra H&M. Sko fra Sportsmaster.

Hvor køber du tøj?

»Jeg køber mit tøj i H&M, de har også godt tøj til min størrelse.

Hvad bruger du på arbejde?

»Jeg foretrækker praktisk tøj, der ikke strammer, og som jeg kan holde ud at have på hele dagen.

Hvad har du på?

Marianne Riknagel, tidligere køkkenleder, nu frivillig på bl.a. Rosenborgcentret, fik et klap på skulderen af forstander Dominique Nguyen. Se hvorfor på www.youtube.com/user/sufkbh

indblik september 2012

Documents