ind_gulerod_laerer

Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGeN: 1.-3. klasse 1

Tema Om rODfruGTer

GulerødderINDSKOLINGeN: 1.-3. KLaSSe

Planter er også madPlanter er også madGrøntsaGer, fruGt oG kornGrøntsaGer, fruGt oG korn

Tema Om rODfruGTer

GulerødderDelemne 1: Plantekendskab En køn plante 4 Planters familier 7 Hvad er en rod? 10 Hvad er en rodfrugt? 13 Forskellige rodfrugter - arter 20 Rodfrugter derhjemme 24 Rodfrugter i butikken 26

Delemne 2: Guleroden En gulerods liv 29 Dyrkning af gulerødder – før og nu 35 Sorter 40 Guleroden har mange farver 43 Gulerodens orange farve 44

Delemne 3: Sundhed Derfor er gulerødder sunde! 49

Delemne 4: Gulerodens historie Gulerodens lange rejse i tid og sted 55 Tre historier til højtlæsning i klassen 56

Delemne 5: Kulturhistorie Gulerødder i vores sprog 61

Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGeN: 1.-3. klasse 3 Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGeN: 1.-3. klasse 3

DeLemNe 1:

PlantekendskabIndhold:• Plantedele• Plantefamilier• Rodfrugtsarter

I skal bruge:• Forskelligerodfrugter–huskekstragulerødder• Fotosafmenneske-familier• Pælerødderogtrævlerødder• Sakse• Digitalkamera• Saftpresser,skrælleknive,urteknive,skærebrædder,evt.rivejernogsmåskåle• Gemsafttilsenerebrug• Tegnepapirogfarver

Arbejdsformer:• Tegne• Læse• Planteundersøgelse• Sortere• Skrive• Foto+tekst• Produktundersøgelse• Turisupermarkedet• Madlavning

Muligt supplement:• BørnebogafKarinBergqvist.Klematis:

”CarlvonLinné–Drengensomblevvedatsamle”


En køn plante

Eleverneskalidetteafsnitsenærmerepåhvilkebestanddeleenplantebeståraf.Identilhørendeopgavefåreleverneentegningafenblomstogskaltrækkestregerfraordtiltegningogbestemmeplantedele:rod,stængel,blade,blomst,frø.

Derefterkanheleklassengåifeltenoggraveplanterop.Huskdeskalgravesopogikkeblotplukkes,fordiIogsåskalhaveensnakomroden.Gemplanternetilengrundigeregennemgangafroden.

Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGeN: 1.-3. klasse 5 Planter er også mad – Tema om rodfrugter – INDSKOLINGeN: 1.-3. klasse 55

en køn plante

Her ser du en plante.

en plante har: stængel, blade, blomst, frø, og rod.

Sæt streg fra ord til tegning.

rod

frø

blade

stængel

blomst


tegn og farvelæg

tegn et billede af et træ eller en plante – tegn hele træet eller planten

Det, der er over og under jorden. Det må gerne være en fantasiplante, men husk roden!


Planters familier

Idetteafsnitintroducereselevernetilbegrebetplantefamilier.

Ifamiliererderlighederogforskelle.

Ikanarbejdemedforskelleoglighederpåtomåder:1.Hvisdetermuligtatfremskafferodfrugtermedmangeplantedele,kanIstudere

lighederogforskelle.Vigtigterdetatfindeligheden–foratkunneforståfamiliesammenhængen.

2.Sammenlignbørneneiklassen.Dekommerfraforskelligefamilierogserforskelligeud.Diskuterforskelleoglighederudframenneske-familiefotos.Medbringselvfotosellerladbørnenemedbringeegnefamiliefotos.

Mulighedforatkommeindpådenvidenskabeligeklassifikationforatforstå,hvordanviholderoverblikoverallelevendevæsener(dyrogplanter)påjorden.

MådenatordnealverdensplanterpåblevudtænktafsvenskerenCarlvonLinné,derlevedefra1707til1778.Hanvaroptagetafatfindeogindsamleplanter,dyrogstenfranaturen.Detvarsærligtplanterne,derinteresseredeham.Hanindsamledesåmangeforskelligeplantersommuligt,lavedeherbariumogstuderedeplanterne.Hanvillefindeudafnaturenssystem.Vedatsammenligneplanternekunnehansorteredem.Mangeplanterlignedehinanden,menvarforskellige.Linnéinddelteplanternei24forskelligegrupper,somhankaldteklasser.Planterneihverklassehavdemangefælleskendetegn,menvarogsåforskellige.Detbetød,atdetvarnødvendigtatlaveopdelingerafklassenislægter,familierogarter.Foratholdestyrpåplanternevardetnødvendigtatgivedemnavn.De,deriforvejenhavdeetfolkeligtnavn,fiketlatinsknavnforatgøreinddelingenforståeligoveralt.Linnénavngavogsådyreneeftersammestrategi.EfterLinnésdødbrugteforskernefortsathansmådeatsættenaturenisystempå.Idagharforskeredogforbedretsystemet.Idageralleopdagedearterpåklodensatisystem.DenvidenskabeligeklassifikationsomLinnégrundlagde,serduovenfor.Eksempleterforgulerod.

Litteratur: CarlvonLinné–Drengensomblevvedatsamle.AfKarinBergqvist.Klematis.

http://www.denstoredanske.dk

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Botanikere_og_plantegeografer/Carl_von_Linn%C3%A9


Planters familier

Her ser du Gulle og de andre rødder. De er alle sammen rodfrugter, men de kommer ikke fra samme familie!

Planter ser forskellige ud. De er i forskellige familier, siger man. I hver familie ser de lidt forskellige ud, men der er også noget der er ens.Her ser du nogle familiefotos.


Disse rodfrugter er alle sammen fra skærmplante-familien:

gulerod pastinak knoldselleri persillerod

Disse rodfrugter er alle sammen fra kål-familien:

kålrabi majroe radise

Denne rodfrugt har ikke taget andre fra familien med. familien hedder salturt-familien:

rødbede

Der findes mange flere familier. Hvis du en dag vil have din egen have, skal du lære mere om plantefamilier fordi:

• Hvisdualtidsårgrøntsagerfradensamme familie på det samme sted i haven, bliver de let syge.

• Insekterneregnerud,hvorderesyndlings-familie står og kommer igen hvert år og spiser dine grøntsager.

• Grøntsagerfradensammefamiliekanlide de samme ting fra jorden og spiser og spiser – men så bliver jorden træt.


Hvad er en rod?

Rødderkanseforskelligeud.Detteafsnitsernærmerepå,hvadpælerødderogtrævlerødderer.Undersøgrøddernepådeplanter,Ihargravetop.Haveventueltetparfriskopgravedeplantermed.Delopipælerødderogtrævlerødder.Snakomforskellen.

Spørgeleverne,hvaddemenerenplanteskalbrugerodentil.

Svar:1.Denskafferplantenforankringijorden2.Denoptagervandfrajorden3.Denoptagermineralskegødningsstofferfrajorden4.Dentjenersomtransportvejforvandoggødningsstoffer5.Dentjenersomtransportvejforsukkerogandreorganiskestoffer6.Dentjenersomoplagringsorganforstivelse

Nyttigt link: http://www.denstoredanske.dk

Visualiseringsleg: Stilelevernetoogtooverforhinanden.Laddemgivehinandenetpuf,ogsehvorgodtdestårfast.Fåropåogladeleverneståmedlukkedeøjne.Laddemvisualisere,atdeerenplante,evt.ettræ.Deskalforestillesigkronen.Derpåstammen.Deskalnuforestillerødderne,ladrøddernevoksesådegårlængereoglængerenedijorden,ogdeblivertykkereogtykkere.Ladeleverneåbneøjnene,ogladdemgivehinandenetpuf.Dukansomlærervælgeselvgiveetparafeleverneetpuf.Laddogalleelevernevisualisere,sådekanfåfornemmelsenaftyngde.

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantemorfologi/rod?highlight=Rod


Hvad er en rod?

Her kan du se forskellige rødder

• Rødderkanværetykkesomtræernesgreneellertyndesomhår.• Røddernekanværelangeellerkorte.• Rødderkangålangtnedijordenellerliggeligeunderjordens

overflade.

Nogle rødder hedder pælerødder. andre rødder hedder trævlerødder.

Hvad mon planterne bruger roden til?


Hvad er en rod?

kender du planterne på billederne?Hvad er deres navne?

skriv navnene ved billederne:


Hvad er en rodfrugt?

Hvorforhedderdetenrodfrugt,nårmankalderdetengrøntsag?Grøntsagerkanbotanisksetværerødder,stængler,blade,blomsteroginogletilfældeenddafrugter.Hvadvibetegnersomgrøntsager,eralenebestemtafvoresmadvaner.

Botaniskseterfrugtfrøgemmethosalledækfrøedeplanter,dererengruppeindenforplanterigetogdækkerderforogsåmangegrøntsager.Imadlavningenerfrugtbegrebetknyttettildesøderefrugter;æble,blommeosv.Dissefrugtererogsåfrugtbotaniskset.

Eksemplerpågrøntsager,hvordeterforskelligeplantedele,viførstogfremmesttænkerpåsomgrøntsagen:

Blade: salat,spinatm.fl.Knolde: kartofler,jordskokkerBlomsten: blomkål,broccoliStænglen: bladselleri,bladbederFrugten: tomat,peberfrugt,agurkFrø og bælge: ærter,bønnerRoden: gulerødder,rødbeder,pastinak,persillerod,selleri,radisem.fl.

Vednogleafdemspiservifleredele,eksempelvisfriskerødbedebladeiensalatskål.

Frugtenpåskærmplantererganskesmå.Visenpeberfrugt,såbørnenekanfåeteksempelpåetstortfrøgemme.

Nyttige links:http://da.wikipedia.org/wiki/Frugthttp://da.wikipedia.org/wiki/Planteriget http://www.denstoredanske.dk/

http://da.wikipedia.org/wiki/Frugt

http://da.wikipedia.org/wiki/Planteriget

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%c3%b8/Botanik/Rodfrugter_og_kartofler/rodfrugter


Hvad er en rodfrugt?

Løs rebussen

+

=

Du har nu hørt om en plantes rod. Hvad er så en rodfrugt?

måske tænker du på frugt som noget sødt og dejligt. Det kan være æble, pære, blomme eller andre frugter. Så tænker du som en kok.

en botaniker tænker anderledes. en botaniker kan vi kalde en plante-nørd. Han tænker ikke på mad. Han tænker på plantens udseende. Derfor kalder han nogle grøntsager for frugter. for eksempel peberfrugt. Han siger også, at tomat og agurk er frugt.

”en plante har frø. frugt betyder frø-gemme. altså er frugt et sted, hvor planten kan gemme frø. frøet skal bruges til at lave nye planter af.”


Når vi spiser rodfrugter, spiser vi ikke frugten. Vi spiser roden, som er stor.

en rodfrugt har små bitte frugter.

men den lille frugt med frøet skal vi selvfølgelig gemme, så vi kan få nye planter.

frugterne på guleroden har små torne og hagebørster.

Når man køber gulerodsfrø, er torne og børster fjernet.


Plantekort: GuLeroDens famiLie

Guleroden tilhører skærmplantefamilien, dens fætre og kusiner er:pastinak, persille, selleri og mange mange flere

Guleroden i maven• Gulerødderbrugervitilmegetforskelligtmad• Vibagergulerodskageoggulerodsboller• Vispiserdemkogtogigryderetter• Viriverdemtilråkostogputterdemisuppe• Vistegerdemienwokogputterdemi

forårsruller

og så smager det jo godt at gnaske dem rå

Hvorfor er en gulerod sund?• GulerodenerfyldtmedA-vitaminer• A-vitaminervigtigtforvoresøjneogsyn,

huden og håret• A-vitaminerermedtilatholdekroppenstærk,

så den kan kæmpe mod sygdom• A-vitamingør,atvibedrekantålesolensstråler• Gulerodenergodekulhydrater.Kulhydrater

giver energi. Gulerodens kulhydrater er langsomme. De langsomme kulhydrater giver os energi i lang tid

• Gulerodenharsomandregrøntsagermangefibre. fibrene holder maven i orden og holder os mætte længe


Plantekort: røDBeDens famiLie

rødbeden tilhører salturtfamilien.Dens fætter er spinat, og så har den mange, mange kusiner

rødbeder i maven• Allekenderdesyltederødbeder,menvikan

bruge rødbeder til meget andet• Deerlækrebagteellergrillede• Desmagergodtisalat• Nogenkanlidedemisupper• Ogandrefrittererdemsomchips

Hvorfor er en rødbede sund?• Rødbedenharligesomgulerodengode

kulhydrater, a-vitamin og fibre• Rødbederindeholdermegetjern• Foratvoreskroppekanfungere,

skal vi have pumpet ilt rundt. uden ilt dør vi. Jern binder ilt i blodet og er med til at fragte ilt rundt i kroppen.

• Forskereharogsåbevist, atenhalvliterrødbedejuiceom dagen øger konditionen, så man kan løbe længere.


Plantekort: skorZonerroDens famiLie

Skorzonerroden tilhører kurveblomstfamilien, dens fætre og kusiner er: hovedsalat, mælkebøtte, artiskok og jordskok

skorzonerrod i maven• Skorzonerrodvaralmindeligide

danske haver for 100 år siden, men kendes ikke så meget i dag

• Denkaldtesfattigmandsaspargesfordi den kan bruges i stedet for asparges, men er nemmere at dyrke

• Rødderneergodeisuppereller gryderetter

• Dekanbagesellerkoges• Mendeerallerbedstistrimlerellersmå

stykker og stegt på en pande med salt og krydderurter

Hvorfor er en skorzonerrod sund?• Skorzonerrøddererfuldeaffibreoggode

kulhydrater • DeharethøjtindholdafE-vitaminE-vitaminbeskytterkroppenscellermodnedbrydning og styrker immunforsvaret

• Deharethøjtindholdafmineralersommagnesium og kobber der styrker knoglerne og er med til at beskytte kroppen mod sygdom


Plantekort: raDisens famiLie

radisen tilhører den korsblomstrede kålfamilie. Dens fætre og kusinerer:kinakål,rosenkål,blomkål,broccoliogmangeandre

radisen i maven• Radisererbedst,nårdekommerligefrahaven• Deergodeisalaterellerstegtienwok• Dekanlavesmedsur-sødsovsellerputtesikartoffelsalat• Deerlækrepåæggemadenelleriskiverpåost• Deknasendesprøde,nårmangnaskerdemhele

Hvorfor er en radise sund?• RadisenharetstortindholdafC-vitamin• C-vitamineretvigtigtvitamin,derermedtil

at styrke knoglerne, immunforsvaret og det modvirker skørbug. I gamle dage døde søfolk tit af skørbug

• C-vitaminøgeroptagetafjern,såjoflereradiser du spiser, jo færre rødbeder behøver du at gumle i dig


Forskellige rodfrugter – arter

Begrebetarterkommerpåbanen.Snakmedeleverneom,hvilkeforskelligerodfrugterdekender.Spiserdeforskelligerodfrugter,ellerhardebaresetdem?

Foratfåvisueltkendskabtilflerearter,arbejdesmedfotosafrodfrugterne.Fotosfindespåklippearkellerplantekort.Dervilværerodfrugterbørnenealdrigharhørtom.Enkelteafdemvilogsåværesværeatfremskaffe.Mangeafdemkandogkøbesisupermarkedet.

Under’opgaver’liggeretklippearkmedforskelligerodfrugterpå.Meddetteklippearkerderforskelligeaktivitetsmuligheder:

• Lavenrodfrugts-planche• Lavrodfrugts-skilte(kanbrugestilatsættevedsmagsprøversenere)• Lavbilledlotterimedrodfrugtsbilleder• Forberedenkogebog.Findenopskriftforhvertetbillede.Denneaktivitetkanlægges

indsenere(seafsnittet:rodfrugterderhjemme)

Medklippearketkanopgavernelaves’analogt’medsaksogpapir.


forskellige rodfrugter - arter

Nu ved du, at rodfrugter ikke er en sød frugt. Du ved, at det er roden, vi spiser. Du ved, at rodfrugter kan komme fra forskellige plantefamilier.

Når man siger, at der er forskellige rodfrugter, siger man, at der er forskellige arter.

Hvilke arter af rodfrugter kender du? Der findes nemlig mange arter.


forskellige arter af rodfrugter

Placerdineudklippedefotospådetrigtigefelt.

kålrabi majroe radise

orange gulerod lilla gulerod gul gulerod hvid gulerod

pastinak knoldselleri persillerod

rødbede havrerod skorzonerrod


klippeark med forskellige arter af rodfrugter

Klip alle fotos ud.


Rodfrugter derhjemme

Eleverneskalundersøgeomoghvordandespiserrodfrugterideresfamilier,ogfindeudaf,omdermåskeernoglefamilier,derselvdyrkerrodfrugteridereshave.Under”opgaver-tilforældre”liggerenhjemmeopgavemedspørgsmål.

Børnenekommermedderesbesvarelserogfortællerogviser,hvaddeharmedhjemmefra.Hvisderernogle,derdyrkergulerødderellerandrerodfrugterihaven,skaldennesnakhavesinegentid;erbarnetmediarbejdet,hvordanfårmangulerøddertilatgro,hvadskaldertilforatdegrorgodtm.m.

Iopgavenerderetafsnit,derkaninvolverebedsteforældregenerationen.Så”hvadbedstemorkanfortælle”skalhavesitegetfokus.Nårdenældregenerationinvolveres(idetomfangdetkanladesiggøre),skyldesdet,atdernetopimellembedsteforældreogforældrekanværestorforskelpåkendskabtilrodfrugteroghvordandeerblevetbrugtimadlavning.

Planterneshistorie(segulerodenshistoriesenere)erendelafvoresfælleshistorie.Menhverfamilieharmåskehistorieromplanterne,oplevetentenikøkkenhavenellervedspisebordet.Detteerfamiliensegenlillehistorie,ogherermulighedforatkobledenlilleogdenstorehistorie.

Samloplysningerneogfindsammenmedeleverneenmulighedforbrugafdisse.MåskefårIlysttilatlaveenopskriftsbog/kogebogmedlivretterafrodfrugter.


rodfrugter derhjemme

spiser du og din familie rodfrugter?

Du skal undersøge hvilke rodfrugter, I spiser derhjemme.

Du skal stille disse spørgsmål til dine forældre og skrive svarene ned.

1. Har du en yndlings-rodfrugt?

2. Har du en hade-rodfrugt?

3. Var det det samme, da du var barn?

4. Har du en god opskrift?

5. Har du have, og dyrker du rodfrugter? Hvilke?

6. Har du spist rodfrugter denne uge? Hvis ja, hvilke?

mon dine bedsteforældre spiste ligesom I gør? måske spiste de flere rodfrugter?Stil en eller flere af dine bedsteforældre de samme spørgsmål.

måske kan din bedstemor/bedstefar fortælle om såning, høst eller sjove oplevelser fra deres barndom. Bed dem om at skrive deres historie ned, så du kan tage den med i klassen.


Rodfrugter i butikken

Besøgetsupermarkedellerengrønthandlerogfindrodfrugter.Undersøghvormangeforskelligerodfrugter,derfindesigrøntafdelingenogifryseboksen.Kigeventueltpåhyldernemedkonserves.Delgernebørneneopiparellermindregrupper.Givdemetarkmedtilafkrydsning(findesunderopgaver)

Ikanogsåvælgeatmedbringedigitalkamera.Erdermobiltelefonertilrådighed,giverdetmulighedforateleverneselvkantagebillederafvarerne,ogderpåbrugedemtilplancher,bogellerandet.Huskatbedeomtilladelsefraforretningen!

Undersøg særligt gulerødderKanmankøbeforskelligeslagsgulerøddeributikkenf.eks.økologiske/ikkeøkologiske,snack-gulerødder,farvedegulerødderm.v.(Disseiagttagelserkanbrugestilatsnakkevidereomdyrkning/sundhedsenere).

Købforskelligerodfrugtertilsmagsprøverhjemmeiklassen.Købevt.andreafprodukterne(frafryserenellerkonserveshylden).

Købogsågulerøddertilsaftfremstilling(énstor,ellertopr.elev)

Forslag til aktiviteter tilbage i klassen:• Brugfotostilplancher,bogellerplantekort• Presgulerodssaft.Gemevt.safttilsenereafprøvningmedgulerodsfarve.• Gulerodssaftenkanpressesmedsaftpresser,menkanogsåpressesved,ateleverne

rivergulerodpårivejern,læggerdetrevnepåetklædeogpressersaftenudvedattrykkehårdt.

• Smagsprøver.Smagpådeforskelligerodfrugter.Ladendeligbørneneselvskrælleogskylleogskæreitern.Snakomdeforskelligesmagsindtryk.Hvilkenrodfrugterdermestknasi?

• Laviagttagelsestegning.Ladelevernevælgeenafrodfrugterneindkøbtisupermarkedet.


rodfrugter i butikken

I skal besøge en butik og finde rodfrugter. De findes i grøntafdelingen, i fryseboksen og måske på hylderne med dåser.

I skal skrive i skemaet. Kan I ikke huske eller se hvad rodfrugten hedder, sætter I bare et kryds, og skriver navnet, når I er i klassen.

elev-navn: klasse: dato:Skriv navnet på rodfrugten

findes i grøntafdelingen

findes i fryse - boksen butikken

findes på hylder med dåser

findes ikke i supermarkedet


DeLemNe 2:

GulerodenIndhold:• Gulerodenscyklus• Formering• Dyrkningafgulerødder–herunderøkologi• Sorter• Gulerodensfarve

I skal bruge:• Plantekasser,jordoggulerodsfrø• Kassemedsandjord,gulerod• Gulerødderafforskelligesorter• Malingiprimærfarver• Papirogpensler• Gulerodssaft(gemtfratidligere)• Flødetilsmør(denneaktivitetkanværeenaktivitet,derlavespåbesøgsmuseum),

syltetøjsglasellerel-piskerogskåle• Akvarelpapirogpensler• Opskriftogingrediensertilgulerodsboller

Arbejdsformer:• Læse• Tegne• Skrive• Forsøg• Male• Bage

Muligt supplement:• Laveslikmedgulerodsfarve–www.urtegaarden.dk


En gulerods liv

Detteafsnitgennemgårgulerodensto-årigelivfrafrøogtilblomst.Nogleordkrævermuligvisenuddybendeforklaring.

Hvadernæring?Næringermad.Ligesomviharbrugformad,harplantenbrugformad.Hvadersukker,somplantendanner?Imodsætningtildethvidesukker,sombørnenefåratvide,deskalsparepå,ersukkerherkulhydrat:sukker,stivelseogfibre.

Bestøvningbeskrivesikkepådettetrin,medforklaringomhan-oghunceller.Detgennemgåsimellemtrins-materialet.

Tildetteafsnithøreretopgave-arkmedspørgsmål,derrefererertilteksten.Seunderopgaver.

Her er svarene:Deterforår.Gulerodsfrøetskalspire.Hvilketretingskaldetbruge.Tegnogskriv.

Vand

Varme

Dens egen madpakke

Hvadgørgulerodenomsommeren? Den vokser (hele planten)

Hvadgørgulerodenomvinteren? Den hviler sig

Hvadskerder,nårdetbliverforårigen? Toppen vokser ud igen. Stænglen bliver høj

Hvadskerder,nårdetbliversommerigen? Den blomstrer

Hvemhjælper,nårgulerodenskalformeresig? Bier og blomsterfluer

Aktivitetsforslag:• Lavsmåplantekasser.Sågulerodsfrø.• Sågulerødderiskolehaven(forår).Dyrkningsforsøgeneiskolehavenvilkommetilat

foregåienlængereperiodeenddetteundervisningsforløb,mendetvilværeoplagtatsepåspirer/kimplanterogmåskedeførsteblade,derkommeropafjorden.Plantevt.enrækkegulerøddervedsidenafdensåederækkeogfølg,hvordanplantenhenoversommerensætterblomst.Gulerodenernemligento-årigplante.

• Sætengulerodisandjord,ogseomikanfådentilatspireigen.


en gulerods liv

alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering.

formering er:• Nårmenneskerfårbørn• Nårdyrfårdyrebørn• Nårplantersætterfrø,somfalderpåjordenogbegynderatgro

Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er levende vil også dø på et tidspunkt. mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år og en gulerod kan blive 2 år før den dør. men når der sker formering, bliver der ved med at være liv – det levende overlever!

Gulerodens 2-årige liv fra frø til gulerod med blomst

•Frø•Kimplante•Lillegulerod•Storgulerod•Rodu/top•Nyspiring•Gulerodm/blomst+frø


forårGulerodens frø kommer i jorden.

Inde i frøet er en lille pakke af liv. Det hedder en kim. Vand og varme sætter gang i kimen, og frøet begynder at spire. Kimen har en lille bitte madpakke med sig, så den har energi til at vokse. Så kan man se kimplanten.

kimen laver først en lille rod – en kimrod,så en lille stængel – en kimstængel,og til sidst små blade – kimblade.

Den lille kimplante er meget sart. Den er sprød og meget saftig. Kimplanten vokser, og efter et stykke tid begynder de første ægte blade at vokse frem, roden bliver også større og vokser nedad.

Gulerodsplantens ægte blade kommer frem fra stænglen lige over jorden. Herfra bliver bladene ved med at vokse i lang tid, og gulerodens top bliver større og større.

sommerPlanten vokser. Hele sommeren og efteråret vokser guleroden både over og under jorden.

roden får planten til at stå fast i jorden. Den suger vand og næring fra jorden op til planten. Gulerodsplantens rod vokser nedad og bliver tykkere og tykkere. Du kan nu hive dejlige, friske gulerødder op af jorden og spise dem.


Oven over jorden vokser stænglen og planten får flere blade. Stænglen er som en vej. Næring fra jorden kommer igennem stænglen op til bladene. Når bladene får lys, luft og vand, laver de sukker. Sukker kommer igennem stænglen tilbage til roden. Guleroden gemmer sukkeret og energien i roden. Det skal den bruge som mad til at lave blomst. men vi får det også, når vi spiser guleroden.

efterår/VinterNår det bliver vinter, holder guleroden op med at gro. Gulerodens grønne top begynder at visne. Planten dør ikke – den hviler sig gennem vinteren. I roden har guleroden et lager af energi, som den skal bruge, når det bliver forår igen.

forår igenNår jorden bliver varmere, gror guleroden igen. Den sender en ny top op fra roden. Denne gang ser toppen anderledes ud. Den vokser med en stængel, der bliver lang og hvor der sidder blade på. Gulerodsplanten strækker sig – den vil være høj nu.


sommerPlanten skal befrugtes – den skal lave frø til nye gulerods-børn.først skal planten blomstre. Det er nemlig i blomsterne, der er en slags mor og far. ”far” er pollen. Pollen ligner støv. ”mor” er støvfangerne. med støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder det bestøvning. Det er bier og blomsterfluer, der flytter pollen hen til støvfangerne. Det er godt for plantenat være høj, for så opdager bier og blomsterfluer de mange små blomster. Bierne og blomsterfluerne suger sød blomstersaft, som hedder nektar. Samtidig hjælper de blomsten med at blive bestøvet.

På den måde formerer guleroden sig. Det hele kan starte forfra – frøet falder ned på jorden – spirer og bliver til en ny plante. eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme hvor der skal komme nye planter næste år.

Guleroden formerer sigDet hele kan starte forfra – frøet falder ned på jorden – spirer og bliver til en ny plante. eller du kan nå at samle frøene ind, og bestemme, hvor der skal komme nye planter næste år.


en gulerods liv

Det er forår. Gulerodsfrøet skal spire. Hvilke tre ting skal det bruge?

tegn og skriv

Hvad gør guleroden om sommeren?

Hvad gør guleroden om vinteren?

Hvad sker der, når det bliver forår igen?

Hvad sker der, når det bliver sommer igen?

Hvem hjælper, når guleroden skal formere sig?


Dyrkning af gulerødder – før og nu

Idetteafsnitbeskrivesdyrkningafgulerodenigamledagemedbørnenestip-oldefarsomeksempel.Dererikkedenstoreforskelpådenmåde,handyrkedepå,ogdenmådevihargulerødderikøkkenhaven.Tilsammenligningbeskrivesdyrkningafgulerødderhosengulerodsproducent.

Idendel,derbeskriverproducenten,omtalesforskelpåøkologiskeogkonventionellegulerødder.

Afsnittetkanbrugessomfagliglæsning.Erdetfortekst-tungtforeleverne,kandetbrugessomhøjtlæsningellerfortælling.

Snakomtekstenogsamloppåspørgsmålogsværeord.

UnderfanebladetproducenterfindesenkortfilmfraGammelEstrupGartneri.

Aktivitetsforslag: • Ladeleverneskrive/tegneenhistorieomderestip-oldefarogtip-oldemorideres

have,omderesonkelKurt,somergulerodsproducent.• Hvisdererenlandmand,derdyrkergulerødderiskolenslokalområde,vildetvære

enoplagtmulighedattagepåbesøghoslandmandenimaj/junimåned.Besøgetvilsætteklassensdyrkningsforsøgiperspektiv.Dervilværemulighedforatfåindsigtihvordangulerøddernedyrkes,tagesopogbehandles,indendebliversolgt.

Forberedelevernepåbesøgetogladdemfindepågodespørgsmål.

Eksempler: • Hvornårergulerødderneblevetsået?• Hvornårkanmanspisedeførstegulerødder–kanIfålovattrækkeénophver?• Hvordandyrkesde?Økologisk/konventionelt–landmandenforklarer• Hvadskerdermedgulerøddernenårdeertagetop?• Spiserhanselvmangegulerødder?• Harhanfleresorter?• Harhantænktpåatdyrkeandregulerødder–hvide,guleellerlilla?• Hvorkanmankøbehansgulerødder?• Osv.Listenkanfortsættes.


Dyrkning af gulerødder – før og nu

Dyrker I gulerødder hjemme i jeres have?

før: tip-oldefarMåskegørdupræcissomdintip-oldefar.

Der er dog en stor forskel på dig og din tip-oldefar. Han kunne ikke købe friske gulerødder i et supermarked hele året rundt, som du kan.

Den søde orange gulerod var let at dyrke i haven. Den var flot og lækker at bruge i maden hele sommeren og efteråret. Hver gang, man skulle bruge gulerødder, gik man ud i sin have og trak dem op af jorden. Det var en gave at dyrke gulerødder, fordi de også kunne gemmes og spises hele vinteren igennem. Når gulerødderne stod friske og saftige om sommeren, lavede madmor (din tip-oldemor) ruskomsnusk.

Håndbog for husmødre, Odense 1865

Opskrift: ”Gulerødder og rå kartofler skæres i små stykker og koges sammen med udpillede grønærter og valske bønner, lige meget af hver del. man kommer ikke mere vand derpå, end det netop står over grøntsagerne; det koges under dække, til det er mørt, da sætter man jævning på og lader det få et godt opkog; en del hakket persille kommes heri tillige-med lidt smør og salt, dermed er det færdigt


man sagde, at gulerødderne helst skulle sås Kristi Himmelfartsdag og i månens næ (når månen er aftagende). først lavede man en rille i jorden med enden af et riveskaft. frøene blev blandet med klid og drysset i rillen – fortyndingen med klid betød, at gulerodsfrøene ikke blev sået for tæt. Jordrillen blev lukket/jævnet og tromlet.

Når guleroden voksede, skulle man fjerne ukrudt med hånden eller hakkejern. ukrudtet vil nemlig kæmpe med guleroden om den dejlige næring i jorden.

Gulerødderne trækkes op af jorden i september – inden mikkelsdag d. 29/9, for ellers går der orm i gulerødderne. Toppen skæres af. De gulerødder, der skal sælges på marked, bliver vasket og lægges til tørre på halm. Nogle gulerødder blev lagt i en kasse og dækket med sand og stillet i kælderen. Så var der gulerødder hele vinteren. Nogle gulerødder skulle blive i jorden, så de kunne blomstre næste år, og tip-oldefar kunne samle frø.

Din tip-oldefar vidste godt, at han skulle passe på gulerodsfluen. Den lagde æg, som der kom larver ud af. Derfor lærte han at så sine gulerødder et nyt sted i køkkenhaven hvert år. Så snød han gulerodsfluen. Han lærte også at så sine gulerødder ved siden af sine løg. Gulerodsfluen kan ikke lide lugten af løg.

Guleroden var værdifuld mad for mennesker og dyr. Dengang havde man ikke biler. man brugte heste. Når hesten skulle forkæles, fik den gulerødder.


nu: GulerodsproducentenGulerødder kan du dyrke i din have. Du kan også købe gulerødder, som er dyrket hosengulerods-producent.Han har marker fyldt med gulerødder.

Han sår gulerodsfrøene med en maskine i april eller maj måned.

Guleroden vokser godt i jord med meget sand. Det er fordi vandet nemmere kan løbe væk. Gulerødder kan ikke lide at stå i jord med meget vand, så rådner de.

Gulerøddernetagesopafjordenom

vinteren.Gulerodsproducentenpå

billedeter:GammelEstrupGartneri.

Gulerødder tages op af jorden om vinteren. Gulerodsproducenten er Gammel Estrup Gartneri.

før gulerødderne skal høstes, får gartneren gulerods-toppen til at visne. Så stopper gulerødderne med at vokse, og de bruger kræfter på at lave skræl i stedet. Toppen visner hurtigt, hvis man bruger noget gift, eller hvis man dækker med halm, så toppen ikke får lys. Nogle høster alle gulerødderne i sommeren og efteråret. andre lader gulerødderne blive i jorden, for der holder de sig mest friske. De kan holde varmen, når de er dækket af halm.

Gulerødder høstes med en særlig høstmaskine, som forsigtigt får dem op af jorden. Så køres de til et pakkeri. Her bliver de vasket og fyldt i poser.Producentenskaltjenepengepåsinegulerødder,derforvilhangerne have nogle fine gulerødder. Hvis gulerødderne bliver syge, eller der kommer for mange insekter, kan han ikke sælge dem. Derfor kan avleren somme tider sprøjte sine gulerødder med noget gift, der slår sygdom eller insekter ihjel.

Hvis der er meget ukrudt i marken, kan gulerødderne ikke blive så store. De skal nemlig dele med ukrudtet om de gode ting i jorden. Derfor kan avleren bruge gift, der slår ukrudt ihjel.

Engulerods-producent,derbrugergift,kaldermankonventionel.


Nogleproducentervilikkebrugegift.Dedyrkerøkologiskegulerødder.

Enøkologiskproducentmåikkebrugesprøjtegifte.Ukrudtfjernerhan med hænderne og maskiner. Han bliver ked af det, hvis gulerødderne bliver syge. Derfor skal han vælge en gulerod, der er stærk og kan kæmpe mod svamp og andre sygdomme.

Nårgulerodsproducentenskalkøbefrø,hanvilputteijorden,skalhan altså tænke sig godt om. Der findes nemlig ikke kun én slags gulerod. Nogle kan bedre slås mod sygdom. Nogle smager godt rå. Nogle er gode som små madpakke-gulerødder osv. Der findes forskellige sorter.

I har hørt om gulerødder i forskellige farver. De fleste dyrker orange gulerødder. Orange gulerødder er også meget forskellige. Det er også forskellige sorter.


sorter

Atderfindesforskelligesorter,ogatengulerodikkebareerengulerod,eromdrejningspunktetidetteafsnit.

Hvisdetermuligtatfremskaffeforskelligesorter,vildetværeengodidéatlavesmagsprøver.

Snakomsommergulerødder(søde,friske,spise-straks-gulerødder)kontravintergulerødder,derskalkunneholdesiglængere,ogsomerknapsåsøde.Tilgengælderdegodeivinterenssupper.


sorter

rundt omkring i din klasse sidder dine kammerater. Nogle er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.

Det samme med gulerods-sorter. Nogle er gode til at klare sig i jorden selvom det bliver frost-vejr. Nogle smager meget sødt. Nogle bliver ikke så let syge. Nogle er bedst som små. Nogle er gode som store. Nogle smager godt til madpakken. andre smager godt i suppe. Nogle kalder vi sommer-gulerødder. andre kalder vi vinter-gulerødder. Nogle er orange, nogle har andre farver.

Hej jeg hedder eskimo

Hej jeg hedder Dodogne

Hej jeg hedder Nandera

Hej jeg hedder Tempo

Hej jeg hedder Napoli

Hvorfor kommer der nye sorter?Nogle gange er det naturen, der helt af sig selv laver noget nyt. andre gange er det mennesket.

Når mennesker blander sig på den måde, hedder det, at man forædler. mennesker har altid været gode til at holde øje med det, der sker i naturen. De har også lært at blande planterne. Det hedder at lave en krydsning. en krydsning sker, når planterne bestøves (altså når planten skal formere sig, som du hørte om tidligere.)


I stedet for at vente på, at bier og blomsterfluer flytter pollen til støvfangere, gør mennesker det. De tager to gulerødder, de synes om, og som de kunne tænke sig at blande. fra den ene gulerod tager de pollen og putter hen til støvfangerne på den anden gulerod. Hvis de er heldige, kommer der en god ny sort ud af det.

Der er gode grunde til at lave nye sorter. måske er der en gulerods-sort som smager rigtig godt, men den kan ikke tåle kulde. Så kan man forsøge at krydse den med en gulerodssort, der godt kan tåle kulde. Lykkes det får man en gulerod, der smager godt og kan tåle kulde.

men hvad med de gamle sorter? Hvad sker der med dem, når man udvikler nye? Der kan også være gode grunde til at beholde dem og ikke smide dem ud. Der er nogle sorter, der slet ikke sås på marker mere, alligevel kan man finde nogle frø fra disse gulerødder. De ligger i en slags bank. Den hedder en gen-bank.

forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke, og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny.

På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil dyrke den. men hvis det kun er den ene, der bliver dyrket, og den en dag bliver syg – hvad sker der så?


Gulerødder har mange farver

Mutationogforædlingersværeord,derkommerpåbanenidetteafsnit.Måleteratformidle,atnaturenkanforandresigogatmennesketihøjestegradkanændrepå,hvordanplanterserud.

Refleksioniforholdtilbesøgetisupermarkedetellergrønthandlen:fandtIogsåforskelligefarverpågulerøddeributikkerne–hvorforikke?Hvemkendersvaret?

http://www.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/de_gode_gamle_roedder_skal_udviklesDennesidebeskriverkorthistorienbagforædlingenafgulerøddernepåbaggrundafdegamlesorter.

Aktivitetsforslag:• Maleværksted:Børnenemalerstorebillederafgulerødderideforskelligefarver.Lad

demeventueltselvblandeudfraprimærfarver.

Børneneskallæreatblandefarver,sådetermuligtatmalegulerodsbilleder,derlignerdegamlesorter.

• Malenfremtidsgulerod.Skaldenværegrøn,ternet,stribetellerandet?


Gulerødder har mange farver

måske troede du, at gulerødder altid er orange. Det er de ikke. Der findes lilla, hvide, gule og orange gulerødder.

Det er gulerødderne selv, der har bestemt at skifte farve. Det kaldes: mutation.

De første dyrkede gulerødder i mellemøsten (for mindst 3000 år siden) var lilla.

frøene fra lilla gulerødder kom med på rejse til Sydeuropa, og blev puttet i jorden. I mange, mange år kunne folk høste lilla gulerødder.

Pludselig for 1000 år siden kom der gule gulerødder op ad jorden i stedet for lilla.

menneskene tog frø fra både de gule og lilla gulerødder med sig til Nordeuropa, hvor de også blev dyrket.

for 300 år siden skete det så igen – pludselig kom der hvide gulerødder fra de gules frø.

frø fra hvide gulerødder blev til gengæld til orange gulerødder.


mange folk syntes, at den orange var den flotteste, og derfor samlede man mest frø fra orange gulerødder, og derfor er det den, vi kender bedst.Naturen kan altså trylle. måske tryller gulerodsfrøet en dag igen? måske er der et frø, der skulle blive til en orange gulerod, der hellere vil være grøn! eller hvilken farve håber du på?

I dag venter man ikke på, at naturen selv tryller. mennesket kan forædle. man kan blande frø, så man forhåbentlig får den gulerod, man gerne vil have. forædling er, når man krydser de bedste, største, flotteste eller lækreste af en bestemt art med hinanden for at få en plante, der er endnu bedre, større, flottere eller mere lækker.


Gulerodens orange farve

Detteafsnitindeholderenkortforklaringpåfarvestoffetiguleroden.Lavetfarveværksted.Dererflereforslag.

Aktivitetsforslag:• BrugsaftIharpressettidligereellerpresnytgulerodssaft.Gemevt.safttilsenere

afprøvningmedgulerodsfarve.• Gulerodssaftenkanpressesmedsaftpresser,menkanogsåpressesved,ateleverne

rivergulerodpårivejern,læggerdetrevnepåetklædeogpressersaftenudvedattrykkehårdt.

• Lavselvsmørogfarvmedgulerodssaft.Hvisikkedetermuligtatfremskaffeensmørkærne,kansmørlavesvedatrystepiskeflødeietsyltetøjsglasmedlågmegetkraftigt(oglænge!)ellerpiskemedenelpisker.Tilsætgulerodssaftlidtadgangentilsmørret.Bageventueltgulerodsboller,ogspisdemmeddethjemmekærnedeoghjemmefarvedesmør.

• Prøvforsjovatlavelyserødsmør(ellerboller)medrødbedesaft,ogtalomfarvensbetydningfordetvispiser.

• Kanmanmalemedengulerod?Malmedrodfrugter:brugA5størrelsepapirogmegetgernepapirikraftigkvalitet(akvarelpapir)

• Lavslikmedgulerodssaft.Opskriftogingredienserkankøbeshoswww.urtegaarden.dk

Se i øvrigt om farverstoffer i slik: www.urtegaarden.dk,http://www.carletti.dk/Default.aspx?ID=169,http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed099/


Gulerodens orange farve

Når du drikker et glas mælk eller spiser noget smør om sommeren, er det mere gult end mælk og smør, du får om vinteren. Det er fordi, der er forskel på det foder, dyrene får sommer og vinter. Om vinteren er køerne i stalden og får ikke frisk græs. Om sommeren er de ude og spiser meget frisk græs.

•Græsindeholdercaroten.•Caroteneretplante-farvestof.•Carotenfindesogsåirodfrugter,isærgulerødder.•Carotengiverdengulefarve.Derforersmørmeregultom

sommeren en om vinteren.

engang var der ikke var store butikker. Der var ikke mejerier, som lavede smør. Bondekonen skulle selv lave smør hjemme i sit køkken. fedtet i komælken, det vi kalder fløde, kunne blive til smør, hvis det blev pisket længe. Hvis bondekonen havde mere smør, end de kunne spise derhjemme, solgte hun det på markedet. fordi farve og smag var bedre på sommer-smørret, kunne bonde-konen sælge det til flere penge end vinter-smørret. ”Bare jeg kunne få vinter-smørret til at se ud som sommer-smørret”, tænkte konen. fordi hun var dygtig til at lave alting selv, fik hun en god idé! Hun brugte gulerodssaft til at farve smørret med. Derfor var hendes smør lidt dyrere end de andre koners!


DeLemNe 3:

SundhedIndhold:• Næringsstoffer

Arbejdsformer:• Læse• Skrive• Samtale• Søgepåinternet


Derfor er gulerødder sunde!

Fagliglæsningtilselvlæsningellerhøjtlæsning,ellerandenformidlingomnæringiguleroden.Indeholderforklaringpånæring(fedt,protein,kulhydrater)hvadvitaminerogmineralerer,oghvorforviskalhavefibre.

Aktivitetsforslag:• Løsopgaveark’Derforergulerøddersunde’• Findgodeopskriftertiljereskogebog.Ladbørnenesøgepånettet.Diskuteromdeter

godebørneopskrifter.Snakmedbørneneom,hvordandekankommetilatspisefleregulerødderogandrerodfrugter.

• Sammenligneksempelvislakridskonfektmedgulerødderforatforståbegrebettommekalorier

http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0445lakridskonfekthttp://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=1128dansk,rågulerod

Påplantekortenestårnogetom,hvorfordeforskelligeplanterersunde.

Fødevarestyrelsenanbefaler,atvoksneogbørnover10årspiser600gramfrugtoggrønt,mensbørnfra4-10årbørspise300-500gramfrugtoggrøntafhængigafalderen.

Danskerespiserigennemsnitknap400gramfrugtoggrøntomdagen.Talleterstigende,mendeterstadigforlidt.Undersøgelserviser,at600gramfrugtellergrøntomdagennedsætterrisikoenforkræftoghjerte-kar-sygdomme.

Igennemsnitsvarerénfrugtellergrønsagtil100gram.600gramfrugtoggrønteraltså6omdagen.

Spis forskellige slagsDetergodtatspisebådefrugteroggrønsager–ogspisemangeforskelligeslags.Detersandsynligvissamspilletmellemvitaminer,mineralerogandrestofferifrugtoggrønt,derharenforebyggendeeffekt.

Frugtoggrøntharstorbetydningimaden.Degiverfarveogmangeforskelligesmagsindtrykimaden.Mangefrugteroggrønsagerkanogsåspisesrå,ogegnersigtilathavemediskoleellerpåarbejdetiletlillemellemmåltid.

Deflestefrugteroggrønsagerharkunetlilleenergiindhold.Derforkanmanspisemegetfrugtoggrøntudenatkommetilatvejeformeget.

Litteratur: Iserien’SmåFakta’-læsebøgererderenafStephanieTurnbullmedtitlen:Hvorforspiservi?Denomhandlervitaminer,mineraler,næringsstofferm.m



roden på en gulerod samler alt, hvad planten har brug for; vand, kulhydrater (sukker, stivelse og fibre), vitaminer, mineraler og andreplantestoffer.

alt det, gulerodsplanten gemmer i roden, er sundt for os.

alt i din krop har brug for vitaminer. Hud, hår og negle

kan ikke vokse, dine tænder falder ud, og du bliver hele tiden syg, hvis du mangler vitaminer. Vitaminer hedder A,B,C,D,E,K.Dehjælperallesammen kroppen på forskellig måde.

I en gulerod er der mange a-vita-miner. Det er godt for hud og hår. Det er godt for dine øjne og det er godt til at beskytte dig mod solen. Din krops forsvar bliver stærkere, så det kan kæmpe mod sygdomme.

Kroppen har også brug for mineraler. Der findes mange sjove navne på mineraler. Her er nogle af de vigtigste: kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, molybdæn, selen og zink. De hjælper alle sammen din krop. Kalk gør for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt til dit blod, så du ikke bliver for træt.

Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor skal man have dem alle. De kan også godt lide at arbejde sammen med de andre ting, kroppen har brug for: fedt, protein og kulhydrater.


fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan ikke undvære fedt.Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan vokse.

Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os uden kulhydrater, for de giver os energi.

Når du spiser grøntsager, får du ikke ret meget fedt og protein, men du får mange kulhydrater - af de langsomme slags. man kan også få hurtige kulhydrater. Langsomme kulhydrater giver energi i lang tid og de hurtige giver dig meget energi, men den holder ikke så længe.

Det er fibre, der bestemmer om kulhydrater er langsomme eller hurtige. mange fibre giver langsomme kulhydrater og få fibre giver hurtige kulhydrater. Så fibre betyder noget, for hvor lang tid du har ’benzin på motoren’.

fibre hjælper dine tarme. De laver god bevægelse. På den måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver sendt ud af bag-udgangen. altså med andre ord: fibre hjælper med at lave en god lort!

fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have næring for at have energi til at røre os, og til at tænke, og for at vokse. for at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilo-joule.

Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule, altså hvis vi spiser mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får nok, bliver vi magre.

I gulerødder og de andre rodfrugter er der ikke så mange kalorier, så dem kan man spise mange af, så får man mange vitaminer og mineraler.


Nogle kalorier eller kilo-joule, kalder vi tomme kalorier eller tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du får kalorier, men du får ikke nogen vitaminer og mineraler. måske bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Derfor er slik kun for sjov en gang imellem.

Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. men en god huske-regel er: Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de sunde selvfølgelig.

en anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange om dagen.



Hvad kan du huske om vitaminer?

Hvad kan du huske om mineraler?

Hvad kan du huske om fibre?

Hvad kan du huske om kulhydrater?


DeLemNe 4:

Gulerodens historie

Indhold:• Gulerodensudvikling• GulerodensrejsetilDanmark

I skal bruge:• Tidslinie:kankøbesfrawww.gl-estrup.dk(butik,bogsalgonline)

Arbejdsformer:• Læse• Lyttetilhøjtlæsning• Turpåmuseum


Gulerodens lange rejse i tid og stedTeksten”Historienomgulerodensrejse”indeholderfaktaomkulturplanten;plantensoprindelseslande–denvildeslægtning,betingelsernetilklimaet,hvordanplantenblevdyrketogbrugtioprindelseslandene,rejsenogtidspunktetforrejsentilDanmark,omsuccesenellervanskelighedernevedatintroducereenfremmedplantetildanskerne/tildetdanskeklima,ogomhvordanplantenerblevetbrugtiDanmarkoptilidag.Desmåtegneserier,derhørertilhverttidsafsnitindeholdervigtige”personer”iforholdtilgulerodenskulturhistorier;bønderneiMellemøsten/Middelhavsområdet,munkene,bønderiHolland,ChristianII,Amagerbønderne,denalmindeligedanskebonde.

Somlærerkanduvælgeatværehistoriefortællerelleroplæsereftertemperament.Derforeliggerdesudenelev-teksteriforskelligesværhedsgradertilelevensegenlæsningunderfanebladet’elevensopgaver.’Gulerodenshistorieliggerogsåsomeleverneslæse-selv-teksteriforskelligesværhedsgrader.Eventuelttilhjemmelæsning,såforældrenebliverinvolveretiprojektet.

Aktivitetsforslag: • ForbedreatkunnesættebegivenhederneiGulerodenshistorieindienkronologisk

forståelse,kanelevernearbejdemedtidslinje.Denbrugestilatskabeaktivdeltagelseforeleverne,såledesat”gulerøddernesrejse”blivernærværendeogaktiv.Kopiereventueltpersonerfrahistorienomgulerodensrejsefralæse-let-bøgerne.Klipdemudogsætdemfastpåtidslinjen.

• Snakompersonerfrateksten:Hvemvarde,hvadlavedede,oghvadhavdedemedgulerodenatgøre?

• Finddeinvolveredelandepåetverdenskort.Mellemøsten(Ægypten,Tyrkiet,IranogIrak),Holland,Danmark.

• FindAmagerpåetDanmarkskort• Tagpåmuseumsbesøgogbruggulerødder.Seunderfanen’museer’foratfindeet

museuminærheden.Dervilværeforskelpå,hvaddeenkeltemuseerkantilbyde.Noglekanlavespændenderundvisninger.Andrevilkunnesuppleremedhands-onaktiviteterihaveogkøkken.

Nyttige links:http://www.museumamager.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=36&Itemid=35http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/

Vild gulerod: IDanmarkervildgulerodalmindeligpågrusetogveldrænetjord,langsveje,igrusgraveogpåskrænter,strandvoldeoggrøftekanter.Stænglenermassiv,furetogstivhåret.Bladeneharsmalleafsnit.Blomsterskærmeneerkonkave,blomsternehvide,ogderkanværeenkeltepurpurrødemidtiskærmen.Denvildestamformharenmindre,hvidogmeresejpælerodenddendyrkedeform.Blomstrerjuli-september.Nulrermanbladenemellemfingrene,fremkommerderenduftafgulerod.Såveldenvildegulerodsomdendyrkedegulerodharværetbrugtsomlægemiddelmodhoste,natteblindhedogsynsforstyrrelser.Desudenharrodenværetbrugtsomormemiddelogmodutøj.


Højtlæsningshistorier!

AlletrehistorierfindesogsåsomLæs-lethistoriertilselvlæsningforeleverne.

Jernalderen i DanmarkI Danmark kalder vi perioden fra ca. år 500 f.kr. til ca. år 800 e.kr. for jernalderen. Det kalder vi den, fordi man omkring år 500 begynder at få redskaber af jern i stedet for bronze. I jernalderens Danmark var næsten alle bønder, og de troede på Odin, Thor og de andre nordiske guder. De dyrkede jorden og havde dyr til at malke og spise, men de fik også meget mad fra de store skove, hvor man kunne samle spiselige planter og gå på jagt. Guleroden fandtes ikke i Danmark endnu.

Leprosåsigomkringiskoven,solenstodlavtpåhimlen,ogdetvarsnartpåtideatkommehjem.Hansfarvarikkegladforatventepånogen,nåraftensmåltidetskullepåbordet.Leprovendteomogbevægedesignæstenlydløstgennemskoven.Læderposerne,dervarbundetfasttilhansbælte,vejedegodttil,fordethavdeværetengoddag.Leprohavdefundetetstedmednogenafderigtigtgodespiserødder,oghavdeenhelposefuld,menhanhavdeogsåenposemednødderogenmedvildeæbler.Idaghavdehanhverkenbærellerplantefrømedhjem,menmåskekunnehanfindenogenimorgen.Medenblandingafbyg,plantefrøogbærlavedehansmordenlækrestegrød.Hankunnenæstensmagegrødenogbesluttedesigforatledeefteringredienserneimorgen.Leprovarudehverdagforatsamlemadiskoven,nårhansarbejdepåmarkerneogmedhusdyrenepågårdenvaroverstået.Hanelskedeatgåiskoven,oghanblevaltidsåglad,nårhankunnekommehjemmedfuldeposertilsinmor.Leprovardygtigtilatfindeplanterinaturen,somdekunnespise.Hanhavdelærtafsinmor,hvordanhankunnekendedeplanter,derkunnespises,oghanhavdeogsålært,atdervarplanter,hanskullepassepå,fordidevargiftige.Detvarenvigtigdelaffamiliensmad,derkomfraLeprostureiskoven.

PludseligblevLeprorevetudafsinetankerafenrasleniskovbunden.Hanstodheltstille,ogførstnugikdetopforham,atfuglestemmernevarforstummet,somomdepludselighavdefornemmetenfare.HurtigtkravledeLeproopiettræforatværeisikkerhed.Dervarmangedyr,derkunneværefarlige,nårmangikiskoven,ogdetværstevar,hvismanmødteenbjørn…Leproholdvejret,menpludseligmærkedehan,hvordanposenmedæblergledudafbæltet,ognedpåjordenundertræet.Leprosagdeetparord,somhansmorihverttilfældeikkevidste,athankendte,ogbegyndteatkravlenedefterden.Detvardettidspunkt,vildsvinetbenyttedesigaftilatbrydeudafbuskadset,ogLeproskyndtesigtilbagepåsinpladsitræet.Vildsvinvarikkesåfarligesombjørne,menalligevelkunnedestoretændergørestorskade.FuldafskuffelsemåtteLeprosetil,menssvinetfortæredehansæblerogluntedevidere.

Leprokravledenedfratræetoggikhjemad.Hanvarikkesågledmere,fornuvarderingenæbleratglædedemderhjemmemed…Snartkunnehanmærke,hvordanduftenafrøgfraildstedetblandedesigmedlugtenafdyrene.Detvarenlillegård,menalligevelhavdedebådefår,gederoghøns,ogpåmarkernedyrkedeLeprosfarbyg,rugoghavre.Nåraltdetblevlagtsammenmed,detLeprofandtiskoven,oghansfarkunnenedlægge,nårmændenegikpåjagt,sålevedederetgodtdetmesteaftiden,mendetkævedeogsåhårdtarbejdeframorgentilaften.

Nuvarsolennæstengåetned,ogLeprolistedeindihuset,hvoraftensmadenventede.Hansmorhavdekogtsuppepånogleafderødder,Leprohavdesamletpåentidligereturiskoven.Røddernevarhvideogsmagtelidtbittertogjordagtigt,mennårdekomiensuppemedfårekødognødder,varderigtigtgode.MensLeprokastedesigoverdendampendevarmesuppe,tænktehanpå,hvadandremenneskerfikatspise.Måskevarderetsted,hvordehavderødder,dervarsaftigeogsøde,ogsomkunnespisesudenatblivekogt…


Langt,langtfraLeproogDanmark,ilandeneiMellemøsten;Ægypten,Tyrkiet,IranogIrakboedeogsåfolk,dervargodesamlere.Devarisærgladefornogensaftigeknasenderødder,defandtijorden.Detvargulerødder,mendengangvardevarikkesåtykke,ogfarvenvarikkeorange,somgulerodeneridag,menlillaoggul.Menneskenehervardygtigebønder,ogdefandtsnartudaf,atdekunnedyrkedelillarødder,sådeblevtykkere,ogdekunnefåflereafdem.Leprokendteikketildelillaoggulegulerødder,fordengangvardesletikkekommettilDanmark–hervarderingen,derkendtedensaftigeknasenderod.

Roden vandrer – Middelalderen i DanmarkGuleroden vandrede fra Mellemøsten og rundt i Europa. Takket være korstog og pilgrimsrejser til Jerusalem kom europæerne til lande, hvor der groede gulerødder. Frøene fra de lilla og gule gulerødder blev taget med tilbage til Europa af haveinteresserede munke, og blev dyrket i klosterhaverne. Det var dog kun munke, der spiste gulerødder.

Piskensmældedeoverokserne,ogmedetdumptbrøllagdedesigigeniselenogtrakvognenopafdetmudderhul,denhavdesatsigfasti.Devar60mandifølget,oghavde15vogne.Ingenafmændeneredpåvognen,denvarforbeholdtdevigtigeting,dehavdemedsig.Alleiselskabethavdeengroftvævetkuttepå,menselvidentykkeuldmærkededekulden.Devarmunke,oglevedeheledereslivforattjeneGudogJesus.Debyggedestorehusemedmureomkring,sommankaldteklostre,ogdekaldtehinandenforbrødre,forindeiklostretvardeénstorfamilie.

BroderAugustinkiggedepåvognenmeddedyrebarefrøogplantestiklinger,dernetopvarblevettrukketopafetsærligtdybtmudderhul.Devarpåvejtiletkoldtogmørktlandmodnord,oghanbekymredesigkonstantomdeplanterogurter,derskulleblivedetnyeklostersspisekammer.”Danmark!Hvadmonmanspisteidetbarbariskeland”,tænkteAugustinfor117.gang.Hanhavdealledevigtigsteurterogplantermedsigforensikkerhedsskyld,menvardetmonnok,ogkunnedevokseidetherkoldeogugæstfrieland?

”Deterikkesåunderligt”,sagdehantilsinlærling,Bernhard,”atdenordiskebarbarerersåforstokkedeidereshedensketro.DetersværtatfindeGudietland,derersåmørktogkoldt.Menvibringerlysetmedos,mindreng”.

Augustinvidstegodt,atBernhardikkevargladfordennerejse.Hanvarkun14årgammel,oghavdeligevænnetsigtildetroligeklosterliviMont-Saint-MicheliFrankrig,dadevarblevetudvalgttilatspredeGudsord.Detvaraltidsværtfordeyngsteiklostret,nårdeskulleforladedesikrerammerogdrageudforatomvendehedninge,fordervillegålangtid,førdefikbyggetetnytklosterogkunnekommeindideresfasterutinermedbønogarbejde.

Devarmunke,ogselvomdetmesteafdereslivgikudpåatbedetilGud,varderesvigtigsteopgave,atfortællealleandreomGudogJesus.Derforvardetogsåmunkene,derrejstetilverdensfjernesteegne,ogAugustinselvhavdeværetiselvesteJerusalem,dahanvarung.Hanhavdesetalledehelligesteder,menhanhavdeogsålærtmangenyeplanteratkende.Alleklostrehavdeenhave,hvordedyrkedeplantertilatspise,tilathelbrede,ellertilatkiggepå,oghavenvarAugustinsområde.Hansyndlingsplantervardelillaogdegulerødder,hanselvhavdehaftmedhjemfraJerusalem.Dehavdedenperfekteblandingafsaftigsprødhed,nårdevarrå,oglækkersødme,nårdevarkogt.Disserødderhavdespredtsigtilalledemangeklostre,derfandtesiEuropa,oghvergangdedrogudforatåbneetnytkloster,togdefrøenemedsigogdyrkededemiklostret.Detvarindtilviderekunmunkene,derkendtetildelillaoggulerødder,”Gulerødder”kaldteAugustindem,menhanhåbede,atdeendagvilleværepåethvertmiddagsbord.


Amagerrod - 1500-tallet i DanmarkI 1500-tallet var bønder fra Nederlandene Europas dygtigste gartnere, og de dyrkede både LILLA, GULE, HVIDE og ORANGE gulerødder. Den danske konge Christian II smagte gulerødder hos sin svigerfamilie, og syntes så godt om rødderne og de andre urter og grøntsager, han fik der, at han hentede gartnere til Danmark og satte dem til at opdyrke Amager, der blev kongens egen køkkenhave. Derfor kaldte man også guleroden for Amagerrod. Gulerødder var på mode, men det var kun for adelen og de rigeste.

”Stop”–råbetgjaldedeudgennemslottetskorridorer,ogHansgledpådetglattemarmorgulv,dahanforsøgteatstoppesitvildeløb.”Stopnårjegsigerdet”,vrissededengamletjener,dahanforpustetnåedeoppåsidenafHans.”Kokkenskalbrugedig.DererkommetensendingnyegrøntsagerfraAmager,ogdeskalgøresklartilmiddageniaften”.

”Javel”svaredeHanshurtigt,”jegskalnokgådernedmeddetsamme”.Hanshavdebestemtikkelysttilatarbejdeligenu,hvorhanligevarigangmedatlege,mendervarikkenogetatgøre.Detvarkokken,derbestemteoverkøkkendrengene.

HansvarkøkkendrengpåKøbenhavnsslot,ogdethavdeværetensværtid,sidendennyedronningkomtil.DengangvarHanskunseksårgammel,menhanvarligebegyndtatarbejdeikøkkenet.Dennyedronning,Elizabethhedhun,varfraNederlandene,ogdervarhunvanttilmangeforskelligefriskegrøntsager,sommansletikkehavdeiKøbenhavn.Hunhavdeklagetogklagetovermaden,ogtithavdedensurekokladetsinærgrelsegåudoverHans,nårdronningenhavdesendtmadenurørttilbage.

NuvarHans13ogvarikkelængeresålille,athanvarbokseboldfordeandreikøkkenet,oghanhavdegodthørtom,atkongenhavdehentetgartnerefradronningenshjemlandogsatdemtilatdyrkejordenpåAmager.”Gadvide,hvaddeterfornogengrøntsager?”,tænktehan,datrådteindidetvarmekøkken.

Køkkenetvaretvirvarafdufteoglyde.Kokke,køkkendrenge,tjenestepigerogbagerehvirvledeudogindmellemhinanden,såmannæstenskulletro,atdevillestødesammen.Luftenvarfuldafmaddufte.Dervarbagendebrød,stegendekød,oglækresuppertildeKongelige”.MegetkanmansigeomKongChristianII”,sagdekokkentit,”menhanharetgodtkøkken”.

”Dererdu,knægt”,råbtehan,daHanskomindikøkkenet.”Komher!”Hansgikovertilhamogså,atderlåenbunkebeskidtegrønneplantermedmærkelige,orangefarvederødderpågulvet.”Deherskalvaskesstraks”,sagdekokkenogvendtesigforatråbeafnogleandre.

Hansgikigangmedarbejdetogfikhurtigtsmidtallerøddernevækogrensettoppenesådevarreneogpæne.”Såerjegfærdig”,råbtehan,ogkokkenkomhentilham.”HvadFandenerdet,dulaver,knægt”,skregkokken,heltrødihovedet.”Deterrødderne,jegskalbrugeikkededvaskeduske,duharder.Kandustraksfindederødderogfådemrene”.

Hansgikhurtigthentilspanden,hvorhanhavdesmidtrødderneogkiggedepådem.”Nåja”,tænktehan.”Deterveltilsuppenellernoget,”oggikigangmedatvaskerødderne.

Dahanvarfærdig,prøvedehanattageenbidafenafrøddernefor,atsehvordandensmagte.Denorangerod–”gulerod”havdekokkenkaldtden–varsåsaftigogsød,athanhavdespistdethele,førhantænktesigom,ogpludseligsortnededetforhansøjne.Dahankomtilsigselv,stodkokkenbøjetoverham,ogvarigenheltrødihovedetafraseri.Hansblødtefranæsen,hvorkokkenhavdeslåetham,oghavdesværtvedattænkeklart,menhanhørtekokkenskrige.”Hvadtrordu,dulaver,knægt?Dethererkongensgulerødder!Deterkunordentligefolk,dermåspisedenslags,ogdeterikkedig.Hvisjegnogensindeserdigspiseafkongensmadigen,slårjegdigtilplukfisk.Erdetforstået?”


ForvirretogforslåetkomHanspåbenene,ognikkedetilkokken,derudenatsigemeretogrødderneogvendtesigmodkomfuret.”Endag,tænkteHans,viljegmåskesmagedenlækrerodigen”…

Hanssmagtealdriggulerødderigen,menefterhåndenbegyndtealmindeligemennesker,ogikkekunderige,atdyrkedem.

Detfantastiskemedgulerøddernevar,atdevarlækreatbrugeheltfriskeomsommerentilrettenruskomsnusk,ogatdekunnegemmeshelevinterenigennemogfriskehverdagensmadopmedderesorangefarveogsødesmag.Omvinterenkomgulerøddernederforisupper,ogdeblevrevetogæltetindibrødet.

Derblevdyrketmassevisafgulerødder,sådeblevbillige.Storemarker,sålangtmankunnese,vardergulerødder,sånufikogsåkøerogsvingulerødderatspise.Det,derengangvarKongenssærligefine,orangegulerodvarblevetheltalmindeligtsvinefoder.

Menknasendelækkerergulerodenstadigatsættetændernei!


DeLemNe 5:

KulturhistorieIndhold:• Udtrykogtalemåder

Arbejdsformer:• Læse• Tegne

Muligt supplement:• Højtlæsning:HistorienomKongGulerod.AfBentRasmusseni”Snotaben–ogandre

forklaringer”.ForlagetHøstogSøn


Gulerødder i vores sprog

Rim/remser/sange og andre sjove tingGulerodenharhaftindflydelsepåvoreskultur.Naturligvisimadlavningen,menogsåivoressprog.Detteafsnitgivernogleeksemplerpånogleudtryk:“KongGulerod”,“piskellergulerod”samtgulerodsfarvethår.Vrøvlesangesom“Hønsefødderoggulerødder”erandreeksempler.

Kong GulerodUdtrykfor,atnogeneroverdreventstoltpåenpralendemåde.Udtrykketkanogsåbetyde,atnogenbrugerpengepåenekstravagantmåde.

Synonymer:blæresig,brovteaf,brystesigaf,gøresigtilaf,krosig,skabesig,vigtesig,visesig.

http://www.idiomordbogen.dk/idiom.php?site=7&page=0&searchtype=full&searchoption=isequal&searchstring=spille%20kong%20Gulerod

Henri MeyerUdtrykketstammerfraJacquesOffenbachs(1819-1880)operettefra1872“LeRoiCarotte”(KongGulerod).Gulerodenlederkøkkenurternesoprør,somførertil,atgulerodenforenkortperiodekanvære“KongGulerod”.Herudframåudtrykketsåværekommetpådansk,hvordetkendesfraca.1930.

Aktivitetsforslag:• Snakomhvaddetbetyder,atværeen“KongGulerod”• Findsynonymer• TegnKongGulerod• GåsomKongGulerod• Digtifællesskabenhistorieomen“KongGulerod”• Diskuter,hvaddetbetyderatbruge“piskellergulerod”• Lavpriktegningmed“piskellergulerod”underopgaver• Musikogsang:”Revnegulerødder–nediminefødder”,”Hønsefødderog

gulerødder”• Rim:“Amagermor”.KanIlaveetgulerodsrim?• Højtlæsning:“HistorienomKongGulerod”.

AfBentRasmusseni“Snotaben–ogandreforklaringer”.HøstogSøn

Litteratur: Højtlæsning:“HistorienomKongGulerod”.AfBentRasmusseni“Snotaben–ogandreforklaringer”.HøstogSøn


Gulerødder i vores sprog

rim/remser/sange og andre sjove tingGuleroden holder de fleste mennesker af. Noget man holder af laver man tit skæg med. Derfor snakker vi om gulerødder på forskellige måder.

kender du udtrykket: at være en “kong Gulerod”?

Har du hørt man kan få nogen til at gøre noget ved at bruge pisk eller gulerod?

eller kender du nogen med gulerodsfarvet hår?

Der findes også sange, rim og remser med gulerødder. kender du nogen af dem?


kong Gulerod

Lav din tegning af ”Kong Gulerod” her.


Pisk eller gulerod

Lav “Pisk eller Gulerod” priktegningen.

ind_gulerod_laerer

Documents