information/inspiration nr.2

Information/Inspiration

Nr.2

I dette nummer:

NixenJakob Bro

StaticJonas Højgaard

Jonas BreumBabak Vakili

Niels Fez PedersenMartin Ibsen

Thomas Broge-Starck Bashir Billow

JødenRangleklods

Hannah SchneiderMette Juul

Information/Inspiration

Nr.2

Kære LæserVelkommen til det andet nummer af Information/Inspiration.Et gratis og uafhængigt E-magasin som udkommer 4 gange om året om musik og om hvor folk får deres inspi-ration fra. Hvad har præget hovedpersonen og hvad har inspireret. Det tager hånd om yndlingsnummeret, gåsehuden og de nye tendenser og anbefalinger. Men frem for alt er målet at inspirerer hinanden til at søge nye kunstnere og genopdage gamle yndlinge. I hvert nummer forsøges samlet et stærkt og blandet hold af kunstnere, musikere og skribenter, lige fra under-grunden til toppen af poppen. Hver artikel følges af en direkte Spotify-playliste, så læseren kan følge med og høre de beskrevne sange samti-dig med læsningen og i al fremtid.

Jeg vil i den forbindelse give et dybtfølt tak til de kunst-nere og skribenter som har bidraget til virkeliggørelsen af magasinet her. Nogen har skrevet kort og kontant. Nogen har skrevet beskrivende og drømmende. Andre igen har sprængt ram-merne og formatet.Og det er det der skaber liv og inspiration.Fælles for alle medvirkende er en smittende begejstring og beundring af musikken.

Jeg håber du vil tage godt imod dette andet blad og nyde læsningen og musikken ligeså meget som mig selv.

Jeres

MikkelMagasinet samles, layoutes, illustreres og udgives af Mikkel Schrøder Dystedwww.misterflyinghips.com

Hvilket nummer eller plade var den første der fangede dig og startede din interesse for musik?

Så længe jeg kan huske har jeg altid været interreseret i musik, jeg tror det første nummer jeg blev fanget af var “Charles And Eddie - Would I Lie To You”, som jeg havde på kassettebånd. Min første plade jeg blev fanget af har nok været “Michael Jackson - History” som jeg mener jeg fik af min mor efter hun havde optaget koncerten med Michael i Parken tilbage i 97. Den første plade jeg selv købte for min “egne” penge (Lommepenge) var “2pac - All Eyes On Me”.

Hvilket nummer eller plade har haft den største betydning for din udvikling som artist/menneske?

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er kæmpe Game fan, og at jeg også er meget inspireret af hans metode at flowe på, så jeg vil nok sige at “Doctors Advocate” har jeg lyttet til helt vildt meget, og jeg synes det er hans bedste plade til dato. Samtidig tror jeg også at L.O.C. “Cassiopeia” virkelig gjorde at jeg også fik blod på tanden til at begynde med at rappe. Den plade kan man ikke sætte en finger på, 100 % gennemført.

Hvilket nummer kan give dig kuldegys-ninger?

Det er der rigtig mange numre der kan, nu vil jeg ikke slikke min egen røv men Pede B, Gio og jeg har lavet et track der hedder “Please” som jeg er sikker på vil ramme nogle mennesker dybt. Nummeret har selv givet mig kuldegysninger og jeg ved at det kan gøre det samme for andre.

Hvilket nummer kan få dig til at knibe en tåre?

Tror faktisk aldrig jeg har knebet en tåre over et num-mer, så har jeg ihvertfald været meget fuld, men det tætteste jeg kommer på at knibe en tåre ville nok være da jeg hørte “Loreena Mckennit” med “Blacksmith” Nummeret er oprindeligt fra 1800 tallet og er blevet

genindspillet et par gange, men lige Loreena formår at gøre det unikt synes jeg. http://youtu.be/SFzswlfuQXs Hvilket nummer kan så til gengæld få dig til at nikke med nakken eller benene?

Der er mange ! Et af dem må være WC Feat Ice Cube og Maylay “You Know Me”. http://youtu.be/cGbLrqREz7UMit eget track “Funky” er også meget godt at nikke med nakken til

Nixen

sku jeg hilse og sige.http://youtu.be/36yJa9A1PLs

Hvilket nummer eller plade har fået dig til at

søge tilbage i musikhisto-rien eller ind i en genre, som

du ikke havde dyrket før?

Der må jeg igen sige “Loreena Mckennit - The Book of

Secrets”. Jeg synes hendes musik trækker en ind i

et helt andet univers, Rune (Min Pro-

ducer) og jeg har lyttet

meget til det. Jeg synes selv når man laver Hip Hop at det bliver kedeligt når man også selv kun hører Hip Hop, så jeg lytter altid til en hel masse forskelligt musik.

Hvilket nummer eller plade er efter din mening iblandt de bedst producerede og hvorfor?

“Dr Dre - 2001” Fordi Dre bare er kongen af det han laver. Man skulle tro at han lavede sine beats som om der ikk var nogen der skulle rappe over dem for de er virkelige gennemførte. Jeg har selv hele pladen som “Instrumental” version og kan godt lide at sætte den på og bare begynde at skrive til de beats.

Hvilken koncert har gjort størst indtryk på dig?

Jeg har faktisk ikk været til særlig mange koncerter, men den fedeste har nok været Ice Cube i Amagerbio. Stemningen var fantastisk, og Snoop på roskilde var også vild !

Hvad er din alltime yndlingsplade, som du kan tage frem altid?

“Game - Doctors Advocate”.”2 Pac - All Eyes On Me”. “Biggie - Ready To Die” Hvis jeg skulle

vælge en af dem ville det nok være “All Eyes On Me”.

Til sidst, hvilke nye kunstnere kan du anbefale, at vi andre lytter til?

På den danske scene vil jeg uden tvivl sige “BENAL”. De er pisse dygtige. Gio

synes jeg også har lavet nogle fede ting, og uden tvivl Young !

Hør hele Nixen’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/1jBUS49QSNu3ADz5k06coi

Om Nixen:Nixen (Niklas Hansson) Født i sverige 4. August 1990. Han har rappet og produceret siden 04/05. Opvokset i Herlev, en forstad til København. Har udgivet “Primus EP” (Digital Udgivelse)

http://www.facebook.com/nixensite


Count Basie’s orkester med bl.a. Satin Doll. Jeg spillede trompet i min fars bigband fra jeg var 7-12 år gammel og lærte både Ellington og Count Basie ar-rangementer ad den vej. Satin Doll var et af de første numre jeg lærte på trompeten.Jeg begyndte at spille guitar omkring 12 og lyttede derefter meget til Hendrix og Beatles - bl.a. neden-stående:Jimi Hendrix: Castles are made of sand og Machine Gun med Band of Gypsys - manic depression, red house...Beatles: White Album + meget meget mere...http://youtu.be/9a9TMpAwwBw


Det er svært og der er mange…Miles: 64 four and more og Live at the Plugged Nickel had betydet utroligt meget. Coltrane har betydet uendeligt meget…mange af live pladerne - “live in Paris” hvor der er en utrolig version af Naima, Live i Stockholm, Live fra Village Vanguard 1961 med blues’en Chasin the trane etc. Lester Young: She’s funny that wayNeil Young: Live at Massey Hall


Billie Holiday: You’ve Changed fra “Lady in Satin”


- Kristallen den fina / Art Farmer Quartet fra pladen “To Sweden with love”http://youtu.be/9a9TMpAwwBw

- Coltrane: Lonnie’s Lament- Elliot Smith: Between the bars

Hvilket nummer kan så tilgengæld få dig til at nikke med nakken eller benene?

Louis Armstrong: Struttin’ with some barbecueOumou Sangare: Kun FË KoLester Young: This years kissesBob Dylan: Meet me in the morning

Hvilket nummer eller plade har fået dig til at søge tilbage i musikhistorien eller ind i en genre, som du ikke havde dyr-ket før?

Boards of Canada: “Zoetrope” fra pladen “In a beauti-ful place out in the country” http://youtu.be/HPfpCo81DtU

Vladimir Horowitz: Chopin, Etude in e-flat, Op. 10, #6 (denne version hørte jeg for mange år siden og den var stærkt medvirkende til at jeg gik igang med at studere klassisk musik).


Kraftwerks Computer World har en fantastisk varm lyd. Den er velproduceret - synes jeg.


Joe Henderson, Musikhuset Aarhus / Paul Motian Trio, Village Vanguard / Sonny Rollins Trio, Carnegie Hall, Ornette Coleman, Det Kgl. Teater Gl. Scene, / Neil Young solo, Falkoner Salen / Depeche Mode, Aarhus Stadion, Radiohead, KB hallen.

Jakob Bro

Om Jakob Bro:Dansk jazzguitarist som har en del egne udgivelser bag sig, senest samarbejdet med Thomas Knak, “bro/knak”.Er derudover med i mange forskellige konstellationer bl.a. har han været med i bandet“I Got You On Tape”. http://www.jakobbro.comHør hele Jakob Bro’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/2HktAfUkNohyfVyweCNKZB

Hvad er din all-time yndlings-plade, som du kan tage frem altid?

Der er mange og det er umuligt at sige. Jeg elsker Paul Motian’s “Live on Broadway” vol. 1 & 2. Dem kan jeg altid lytte til. (Disse er desværre ikke tilgængelige på Spotify eller Youtube pt. Men gå ud og se om du kan finde dem, de er guld værd. -Red,)


JEG MÅ KUN NÆVNE FIRE OG DE SKAL VÆRE DANSKE:

Jeg kan godt lide Jacob Bellens.

Jakob Kullberg spiller fantastisk på cello og er også en god vej ind i komponisten Per Nørgårds musik.

Søren Kjærgaard - trio med Cyrille og Street - yes sirJesper Zeuthen

Hvilket nummer eller plade var den første der fangede dig og started din interesse for musik?

Pink Floyd – The Dark Side Of The Moon. Mine forældre spillede denne plade på stue anlægget og jeg husker at jeg var skræmt fra vid og sans og kunne ikke sove den nat. Det var noget spooky shit og er det stadig.

Et utroligt gennemført album som skal opleves med høretelefoner. http://youtu.be/328WhjAXpcs


Low Profile – Aladdin’s On A Rampage.

Det har lagt fundamentet for min rolle i Hip Hop og inspirerede Static & Nat ill til at lave den stil vi lavede. 1 mc 1 dj.

Hvilket nummer kan give dig kuld-egysninger?

Nas – NY State Of Mind fra Illmatic albummet.

Jeg husker første gang jeg satte dette nummer på. Jeg havde købt pladen i Street Dance i Aarhus uden at lytte den igennem i butikken.

Jeg kom hjem og satte pladen på med det samme. Da det Dj Premier producerede “Ny State Of Mind” beat gik i gang var det som om alt faldt på plads for mig. Dette var essensen af Hip Hop. Bass gangen fader nærmest ind og et skævt piano rif gør det så beskidt og street som Hip Hop skal være.

Nas og beat er det perfekte match.


Art Of Noise – Moments In Love.

En helt utrolig stemming gemt i en minimal produk-tion. Sender mig tilbage på mit teenage værelse og på de første nætter sammen med min nuværende

kæreste. Produceret af Trevor Horn. En af de største. Tror den version jeg har på maxi single varer 12 min.

Hvilket nummer kan så til gengæld få dig til at nikke med nakken eller benene?

Skrillex – Bangarang.

Det er smadder på en kontolleret måde. Du har tabt din lyst til at feste hvis dette ikke rykker i dig en lørdag nat på klubben.


Matty G – West Coast Rocks (The Glitch Mop Remix)

Glitch Hop eller hvad man kalder det var nyt for mig før dette remix og jeg elskede mixet mellem de store synth lyde og tunge hip hop beats. Beskidt, tungt men stadig med bounce. Det rykker i nakken men fungere fint på en klub. Lyden af dette nummer har sat sit aftryk på min kommende plade. http://youtu.be/MOzQ4Bs916I


A Tribe Called Quest – Midnight Marauders.

Dette album lyder så tæske godt. Bund og top, rap, samples og beats går op i den højeste enhed. Har først nu fundet ud af at det er produceret af Q-Tip.

Han producerede alt ATQC op indtil A Love Moment hvor deres stil ændrede sig og døde.


DJ Static

Om DJ Static:

Han har i en årrække stået bagved grupper og solister som Majors, Den Gale Pose, Jonny

Hefty & Jøden, Per Vers, Negash Ali samt Static & Nat Ill. Han har været DJ og bagmand

for lydkulissen til MC’s Fight Night, turneret Europa tyndt med sit DJ set, er tredob-

belt Danmarksmester i mix, har også et Europamesterskab i mix og er fem

år i træk blevet kåret til årets Urban DJ

http://www.djstatic.dk

- Gangstar i Aarhus i 1991- A Tribe Called Quest i Kbh 1993.- Static & Nat ill på Hip Hop Kemp 2006.- Isaac Hayes på Roskilde (1997)- Redman til Aarhus Took (2003)

Hvad er din alltime yndlings-plade, som du kan tage frem altid?

Nas – Illmatic

A tribe Called Quest - Midnight Marauders.


Lyt til producer albummet Quakers. Spækket med vilde produktioner baseret på beskidte samples.

I danmark skal vi holde øje med Young Musique, Negash Ali, Barbara Moleko, Dixone, Raske Penge, Danni Toma, Pede B og så Dj Static som har et album på gaden d 9 juli.

Hør hele Static’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/6JMvXCEDsjJceUOFZ1hoGF

Om DJ Static:

Han har i en årrække stået bagved grupper og solister som Majors, Den Gale Pose, Jonny

Hefty & Jøden, Per Vers, Negash Ali samt Static & Nat Ill. Han har været DJ og bagmand

for lydkulissen til MC’s Fight Night, turneret Europa tyndt med sit DJ set, er tredob-

belt Danmarksmester i mix, har også et Europamesterskab i mix og er fem

år i træk blevet kåret til årets Urban DJ

http://www.djstatic.dk


Det kan jeg ikke huske, men da jeg var lille var jeg glad for at høre båndoptager med Skatteøen.


Kan heldigvis ikke koges ind til en.

Hvilket nummer kan give dig kuld-egysninger?

You You med VETO. Sjældent er et dansk pop nummer, så velskrevet, blevet udført så overlegent som Tro-els gør det.


Jeg kan ikke lide at være for selvpromo-verende, men faktisk var de første par gange jeg hørte skitsen, uden tekst, til “Choose Love” med “Sebastian Lind”, som jeg er manager for. Det nummer er så stærkt.


Shame On A Nigga med WuTang. Da Rockwilder med Method Man og Redman og What’s Happenin´ med Method Man og Busta Rhymes.


Da jeg udgav elektroniske compilations i 07/08 dyrk-

Jonas Højgaardede jeg rigtig meget de danske elektroniske musikere og min interesse for andre elektroniske forgængere blev større. Jeg stødte i den periode på noget fantastisk musik.


Et nummer eller album er intet uden et godt tema eller melodi på toppen. Intet. Jeg har altid set The Mis-Education of Lauryn Hill som det bedst producerede.

Af andre tænker jeg lidt MIA og hendes pro-ducere gjorde

noget med deres lyd,

få havde hørt så

overbevisende i en kommerciel sammenhæng.


På et professionelt plan må det være ElectroJuice, jeg udgav i 2009 på VUF Records, da de spillede på Roskilde Festival. Da NERD gæstede Roskilde Festival blev jeg blæst helt væk, ligesom da John Legend kom forbi Danmark for første gang.

Tinariwen på Roskilde var en koncert, jeg ramte tilfældigt, men siden hen har jeg skaffet mig stort set alt af deres musik.


Clipse´ - Lord Willin´ er for mig at se et mesterværk.


Malte Ebert http://www.facebook.com/malteebertmusik/app_178091127385 og

hvis Sarah Mariegaard fra Flødeklinik-ken laver en solo plade, så hende.

Hør hele Jonas højgaard’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/4m0SBO25CEHQUkkSd6K55H

Om Jonas Vuf Højgaard:

Ejer af musikbureauet VUF Em-pire, der agere management, book-ing og label for en række danske artister, producere og sangskrivere.

http://vuf-empire.dk


Jimi Hendrix - Electric Ladyland. Manden, der kunne ‘få sin el-guitar til at snakke’ som min mor sagde. Store sager når man er fem år gammel!


Melodi: Roy Orbison - Mystery Girl. Det er så smidigt, så smukt, så spændstigt og modstandsløst i udformnin-gen, ren dansktop, fantastisk. Og det kan holde evigt.

Tekst: Leonard Cohen - Songs Of Love And Hate. Ambivalensen sat på ord. I dag kan jeg bedre lide hans første ting, der er mere forsonlige, milde eller måske ligefrem visionære i teksterne.


“Real life” med John Lennon/Beatles. Søren Huss’ plade. Thåströms “Skeboksvarnsg. 209”. Allesammen plader, der forbinder sig med det såkaldt virkelige liv, med en historie, med en bearbejdning.


Bl.a. ovennævnte.


Rihanna er det, der kommer tættest, tror jeg, lige for tiden. Eller “Army Ants” med Kellermensch. En gang om året et track med Slayer eller Death. Men generelt er der langt ned til mine fødder, og dermed endnu længere ud på dansegulvet.

Hvilket nummer eller plade har fået dig til at søge tilbage i musikhistorien eller ind i en

genre, som du ikke havde dyrket før?

Her må jeg være svar skyldig. Jeg synes der er tusind veje ind i & tilbage i historien, hver dag, hver gang. Bowies Berliner ting sendte mig fx til Berlin, eller også sendte Berlin mig til Bowies ting ... Jeg kan virkelig godt lide biografier og his-torier/anekdoter om kunstnere, det at etablere smukke, fantastiske værker i en banal, praktisk hverdagsramme får dem blot til at skinne endnu klarere for mig. For et år siden fandt jeg en lille bog af David Lynch, som har sendt mig tilbage i hans film, på jagt efter interviews, musik og meget andet han har lagt hænder, ører og øjne på.

Hvilket num-mer eller plade er efter din men-ing iblandt de bedst produc-erede og hvorfor?

“All of the lights” med Kanye West. Det er effek-tivt, medrivende, voldsomt & voldsomt rørende. Jeg får den følelse af at stå helt ude ved klippekanten og svaje.

Jonas Breum


Leonard Cohens koncert i Forum 2010 (??) var per-fekt, vidunderligt befriet for smagløse live

add ons, helt efter sangbogen faktisk, bare levende. Jeg går ikke til koncert

for at blive overrasket, men for at blive nærværende. Jeg havde

engang en jødisk bankrådg-iver, der var helt vild med

Ozzy Osbourne. Han hadede eksempelvis når

Ozzys guitarister fyrede en ti-minutters solo af. Det var jo faktisk to-tre numre for pengene, som han gik glip af. Ren fyld!

Hvad er din all-time yndlingsp-

lade, som du kan tage frem altid?

Roy Orbison “Mystery Girl”.

Til sidst, hvilke nye kunstnere kan du anbe-

fale, at vi andre lytter til?

Kender I ham der Bon Iver? (joke). Jeg ville holde øje med Kellermensch

og Jooks’ (http://www.jooks.dk) kom-mende udspil. Jeg ville holde øje med mig selv. Jeg ville nok også spørge en

anden, for jeg er hverken frontløber

eller filantrop, tværtimod har jeg lange perioder, hvor jeg kun lytter sporadisk til musik, og helst kun klas-sisk musik som Schubert eller Mahler

Hør hele Jonas Breum’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/6a5nh3OaQKFm3LicWdPvQ6

Om Jo

nas Bre

um

Jonas B

reum (f

. 197

9) er

musik

er og t

ekstf

orfatte

r. Udsen

dte fo

råre

t 201

2

soloalb

ummet “F

remtid

en findes

hos hen

de jeg

forlo

d” og h

ar tid

liger

e

udgivet

plader

ne “Lan

gtfra

Landet”

(Coolsv

ille, S

ony BM

G) og “

Det per

-

fekte

spild

af tid

” (BREUM

M, A

rtpeo

ple) +

en digt

samlin

g “M

anusk

ript

uden tit

el” +

medvir

ket i D

R2’s Smag

dommerne o

g skre

vet f

or mag

asin-

erne G

affa/

Soundchec

k. Bræ

nder der

udover f

or kre

ativ o

g stra

tegisk

kommunikation.

http://

jonasbre

um.word

press.

com/

http://

www.face

book.com/jo

nasbre

umvarh

er


Gasolin: Efter endnu en dag (CBS, 1977)Jeg var otte år gammel da min far tog mig med til Gas-olin koncert. En skelsættende oplevelse, der siden har betydet at jeg skal have skudt en koncert ind i blodår-erne flere gange månedligt. Jeg fik albummet Efter endnu en dag i fødselsdagsgave, da jeg fyldte 9 år. Ikke på bånd men på LP. Jeg havde arvet en lille Philips rejsegrammofon, der blev benyttet flittigt. Jeg spillede singler på den og Gasolin-pladen var den første LP. At Palle Mikkelborg medvirkede på Gasolin-pladen og i dag anses af mig for, at være den største danske jazz-musiker ever, er muligvis et tilfælde eller er det...?


Velvet Underground & Nico (Verve, 1967)Det er der sådan ca. mere end en hundrede plader der kan få den hæftet på sig. Havde min interesse for musik gået i en flad lineær retning, hvor jeg havde holdt mig til en genre ville det være lettere at finde nogle eksempler. Men når man har interesserer sig for musik i en meget bred forstand, hvor britisk synthpop fra 80’erne, amerikansk avantgarde fra 60’erne, vesta-frikansk musik, staxsoul, punk og norsk ECM-jazz er musik der til forskellige tider er rådyrket, så handler det vist mere om dagen hvor jeg bliver spurgt. Men for at indkredse det bedst muligt er svaret nok Velvet Underground & Nico, bedre kendt som bananpladen. Musikken er afvekslende og bliver sat på spidsen. Der er en blanding af frenetisk coolness og farlig uskyld. Lou Reed er sammen med Miles Davis, de to mest originale kunstnere der har eksisteret...nogensinde


John Zorn: Kristallnacht (Tzadik, 1995)En musikalsk fremstilling af nazisternes overfald på jøderne på krystalnatten. Det er tænderskærende skrapt. Det er ingenlunde hyggemusik. Tværtimod er

der en risiko for ubehag, når man investerer sig selv og følelserne i musikken. Kvaliteten af musikken er til gengæld så høj, at det er den investering værd.


Nu hører jeg ikke til dem, der har let til tårer, hvilket ikke er en egenskab jeg er stolt af.

Frank Sinatra with Count Basie & his Orchestra: Fly me to the moon (på pladen It might as well be swing (Reprise, 1964))Den minder mig om tiden før jeg fik mit første barn. Min kone og jeg var sammen flere år inden. Den får sendt mig way down memory lane. Jeg kommer til, at tænke på alle de gode år vi har haft sammen og stadig har. Nummeret er med sit tilbagelænede swing og sangteksten en hyldest til alt det gode der er sket for mig og min kone her i livet. Livet er skrøbeligt men det er det kun fordi der er noget på spil. Vi skal passe og pleje livet.


Sam & Dave: Soul man (Stax, 1967)Sort amerikansk musik gående i en linje fra Kanye West til Prince til Stevie Wonder til Otis Redding til Ray Charles etc. I’m luvin’ it!


Jean Michel Jarre: Magnetic Fields (Dreyfus, 1981)Jeg var vild med hans dejlige synthklange, havde købt LP’en Magnetic Fields og gik på biblioteket for at låne Oxygene. Jeg kunne ikke finde noget med Jarre i Beat/Folk kasserne. Jeg kendte ikke til kartotekskortssys-temet (det var før computeren) og bed mig selv i læben


Da jeg var lille spillede min far mig en ret underlig kombination af musikere, især når vi kørte lange ture i bilen. Så mine minder fra barndommen er fyldt med Kim Larsen, Dr. Alban, Simply Red, Michael Jackson og Bob Marley. Tror især Legend med Bob Marley & The Wailers gjorde et stort indtryk på mig dengang og på en måde kickstartede min passion for musik generelt.


Outlandish har betydet rigtig meget for mig, både som kunstner og som menneske. Da deres første album kom ud var jeg 14 år, og skulle til at gå ind i en fase i mit liv der personlighedsmæssigt skulle blive ret kaotisk og i den periode fik ”Outland’s Official” stor betydning for mig. Desuden er jeg vokset op uden seje søskende der kunne introducere mig for alt det rigtige musik, men i Outlandish’ tilfælde havde min ældre kusine haft deres plade med til en familiefest inden den var blevet udgivet fordi hun kendte dem og da jeg hørte Walou var jeg helt solgt. Jeg tiggede min mor om at købe den til mig da pladen kom ud, og det var første gang jeg følte jeg havde fingeren på pulsen rent musikalsk.


Jeg får altid kuldegysninger når tracks formår at be-handle emner som liv og død på en meningsfuld måde. Og det gør Last Emperor på One Life (http://youtu.be/au0-C_wrADk). På det her sidste track på hans album har Last Emp har inviteret Poetic, som rapper om hans kamp mod cancer. Han slutter sit vers af sådan her: ”Being healthy comes first/ look at me things could be worst”. Han døde 3 måneder efter nummeret blev indspillet (2 år før albummet kom ud) og jeg behøver vel ikke at sige at han outshiner Last Emp for vildt.


Lupe Fiasco – He say/She say. Mine forældre blev skilt da jeg var 5-6 år gammel, og den måde Lupe fortæller historien om Michael Young History hvis far har forladt ham og den måde det påvirker ham på, vækker noget i mig der er svært at holde tilbage.


Puha. Talib Kweli & Hi-Tek – Move Somethin’. Men eftersom der er absurd mange indenfor denne katego-ri, så bliver det her ikke et udtryk for at det her er all time ”nik med nakken”-track. Der er bare noget over det der beat - hvis jeg nogensinde var med i MC’s Fight Night e.lign. hvor jeg skulle præsenteres fra et hjørne ville jeg gå ind til det track der.


Jeg boede et semester i Berlin, i en periode hvor den elektroniske scene overdøvede alt og alle på klubberne og barerne. Før jeg tog afsted havde jeg aldrig rigtig skelnet mellem elektronisk og techno, men da jeg kom hjem havde jeg ændret opfattelse - på begge genrer faktisk. Wildfire af Sbtrkt feat. Little Dragon er et godt eksempel på et nummer der virkelig fangede mig og gjorde at jeg dykkede ned i en genre jeg ellers aldrig ville have undersøgt nærmere.


Dr. Dre. – 2001. Hands down. Der er bare så mange sindssyge beats på den plade at det er svært at tro på. Mange fede vers også, men det er helt sikkert beat-sene kombineret med Dres (og hans tekniske crews) mix- og master skills, der gør den plade så vanvittig.

Babak Vakili

Om Babak Vakili:25-årig politisk og poetisk bevi-

dst rapper med iransk baggr-

und. Født og opvokset på Nør-

rebro, når jeg ikke skriver rim

skriver jeg for tiden speciale i

Statskundskab. Har siden 2006

udgivet 3 EP’er on the low low. http://www.vakilisme.dk/


Igen – mange koncertoplevelser at vælge i mellem. Tror jeg lander på Method Man til Pulejam i 2005. Koncerten gjorde et stort indtryk på mig fordi han gav så meget af sig selv (hvilket jeg ikke forventede) + fordi jeg er kæmpe Method Man fan og det var første gang jeg så ham.


Jeg er ikke så meget for prædikatet alltime favorite, men hvis jeg absolut skal vælge, så må jeg tilbage til barndommen og de ting jeg blev introduceret for som helt lille. Fordi jeg allerede har nævnt Bob Marley så må det blive Michael Jackson – Dangerous. Samtlige tracks er sindssygt gode popnumre og giver mig altid en nostal-gisk

følelse


To nye kunstnere som jeg tror man skal tjekke rigtig meget op for i fremtiden er Benal (Benjah & Albert) samt Semih Automatisk fra BOC. Begge leverer sten-hårde flows med diktatorisk autoritet som man kun kan beundre.

Hør hele Babak Vakili’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/0TUhDcHv3vNwvrLoQEtGsd

Om Babak Vakili:25-årig politisk og poetisk bevi-

dst rapper med iransk baggr-

und. Født og opvokset på Nør-

rebro, når jeg ikke skriver rim

skriver jeg for tiden speciale i

Statskundskab. Har siden 2006

udgivet 3 EP’er on the low low. http://www.vakilisme.dk/


Jeg voksede op i et hjem med transistorradio. Den første popsang, jeg husker, er ”Bridge Over Troubled Waters” med Simon & Garfunkel. Musik har for mig altid været tæt knyttet til radio. Et af mine første bevi-dste indkøb var ”Abba” i 1975 på kasettebånd. Det er albummet med ”Mamma Mia”, ”SOS” og de glamrock-agtige ”Hey Hey Helen” og ikke mindst ”Rock Me”. Det er Björn, der synger ”Rock Me”. Han er min fa-voritabba. Et lige så bevidst køb var en opsamlingskas-sette med Bee Gees. Jeg havde hørt ”Saturday Night Fever” og skaffede mig deres greatest hits. Det åbnede døren til deres tidlige produktion af forfinet 60’erpop og lærte mig, at alle bands har en historie, inden de rammer hitlisten. For den sags skyld også bagefter.

Hvilket nummer eller plade har haft den største betydning for din udvikling som lytter? Den første, der falder mig ind, er ”Dare” med Human League fra 1981. Musikken var fremsynet, cool og britisk, og alligevel kunne man høre en bund af soul i Philip Oakeys stemme. Men det, der gjorde forskellen, var, at der på coveret var en liste over de instrumenter, de havde brugt i studiet. Ingen guitarer. Kun key-boards og rytmebokse. Det var den direkte vej tilbage til Kraftwerk og frem til techno.

Hvilket nummer kan give dig kuldegys-ninger? ”I Never Loved A Man (The Way I Love You)”. Aretha Franklin på toppen af sin kunst. Sangen er fra 1967, og hun synger med en intensitet, der stadig rammer mig. Når hornene for alvor bryder igennem, og hun improviserer udtoningen, er jeg altid helt rystet over, at musik kan rumme så mange følelser.

Hvilket nummer kan få dig til at knibe en tåre? Når jeg anmelder koncerter, er min regel for stjer-negivning, at seks stjerner kun kan udløses, hvis jeg har været fugtig i øjenkrogene. Det er ikke nok, at

et band bare har været godt, man skal røre mig (og resten af publikum). Det er måske lidt pinligt at stå i hulke til koncerter, men jeg har oplevet, at musik-ken var så overvældende, at det var det eneste rigtige. Det er jo heller ikke noget, man kan styre. Det skete f.eks., da jeg så Lauryn Hill i Globen i Stockholm på turnéen efter ”The Miseducation”. Da hun ramte mellemstykket i ”Ex-Factor”, blev min blok meget fugtig. Tårer kan også følge total eufori. Robyns første Roskilde-koncert på Cosmopol-scenen i 2008 var over-vældende. Det betød så meget for os, der var der. Og for hende. Introen til ”With Every Heartbeat” gik lige i hjertet. 6 stjerner.

Hvilket nummer kan så til gengæld få dig til at nikke med nakken eller benene? Ret mange sange fra det som vi ældre hiphopfans res-pektløst omtaler som rappens guldalder (1984-92). Eric B & Rakim: ”Paid In Full” og ”Microphone Fiend”. Gang Starr: ”Step In the Arena”. Alt fra ”The Chronic” med Dr. Dre er godt for nakken http://youtu.be/oWNvBKzqXu4. Fødderne bevæger sig af sig selv til Four Tops-sange på Motown eller 2 Bears skønne retroliderlige house.

Hvilket nummer eller plade har fået dig til at søge tilbage i musikhistorien eller ind i en genre, som du ikke havde dyr-ket før? Jeg er som professionel musikformidler ofte tvunget til at begrave mig i kunstnere og genrer, jeg ikke tidligere har dyrket. Så jeg kan min Bob Dylan, selv om jeg aldrig lytter til ham. Det største ryk på en for mig ny genre kom for et par år siden, da jeg læste Alex Ross’ fabelagtige bog ”The Rest Is Noise”, der er historien om det 20. århundrede kompositionsmusik. Stor for-midlingskunst, der sendte mig på jagt efter Aaron Cop-land-plader, Steve Reich-værker og Alban Berg-symfo-nier. Der er mange fællestræk mellem minimalistiske kompositionsmusik og den elektroniske verden.


Niels Fez Pedersen

Jeg er overhovedet ikke hifi-nørd. Giv mig en tran-sistorradio, en computerhøjttaler og en god sang, så er jeg glad. Ja, jeg elsker som alle lydmænd i verden ”The Nightfly” med Donald Fagen, men jeg kan også lide lyden af kælderguitar og kabler, der ikke sidder ordentlig i stikket. Højdepunkter i min lydverden kan være ”Cupid & Psyche” med Scritti Politti for den voldsomme brug af tidlige, dyre samplere, ”Su-per Trouper” med Abba for den poppede storhed, og Manu Chaos globale kludetæppe af en produk-tion på ”Dimanche A Bamaka” med Ama-dou & Mariam.

Hvilken koncert har gjort størst indtryk på dig? Prince & The Revolution, Valby Hallen, august 1986. Det sejeste band med Wendy og Lisa og alle de andre fanget på et absolut højdep-unkt. De havde i rap indspillet ”Contro-versy”, ”1999”, ”Purple Rain”, ”Around The World In A Day” og ”Parade”. Bageft-er rejste de hjem og lavede “Sign O The Times”. Da Prince til sidst stod på det ene højttalertårn og fik alle til at vinke, var det som at være med i ”Purple Rain”. Hvad er din alltime yndlingsp-lade, som du kan tage frem altid? Jeg har slidt mine favoritplader op, så mange af dem hører jeg aldrig mere. ”What’s Going On”, ”Pet Sounds”, ”Kind Of Blue”. Jeg kan dem forfra og bagfra, og de er blevet til muzak for mig. Nye klassikere kommer hele tiden til. No-gle dage er det ”Roots” med Curtis Mayfield, andre er det ”Dubnobass-withmyheadman” med Underworld eller ”No Guru, No Method, No Teacher” med Van Morrison.

Til sidst, hvilke nye kun-stnere kan du anbefale, at vi andre lytter til?

2 Bears - deres ”Be Strong” er i skrivende stund mit favorital-bum i 2012. House, der lyder som et rave i 1989 lavet af to tykke mænd med fuldskæg. Den ene er også med i Hot Chip.

Om

Nie

ls “

Fez”

Ped

erse

n:

Nie

ls ”F

ez” P

eder

sen,

født

196

5.

Free

lanc

e ku

ltur-,

mus

ik- o

g m

odes

krib

ent.

Skriv

er b

l.a.

for P

oliti

ken

og B

ørse

n. L

ejlig

heds

vis r

adio

vært

på

Radi

o

24Sy

v og

P7

Mix

.

Med

forf

atte

r til

Polit

iken

s Dan

sk R

ock

Leks

ikon

og

Polit

iken

s Mod

elek

sikon

.

Med

lem

af b

logk

olle

ktiv

et

http

://w

ww

.blo

gger

sbyc

hoic

e.dk

Twitt

er: @

niel

sfez

Hør hele Niels Fez Pedersen’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/4fo4h61BVieWgwqhteM9aa


Jeg har altid været lidt en pophund så mine første plader var faktisk Absolut Music og den slags opsam-linger. Der gik dog ikke lang tid før jeg fik øjene op for lidt mere sofistikeret ting. Så hvis jeg skal nævne en plade må det være Nirvanas “Unplugged in New York”. Jeg var egentlig ikke Nirvana-fan men den plade fangede mig fuldstændig og jeg vender ofte tilbage til den.


De første to plader af Mikael Simpson “Os to + lidt ro” og “De ti skud” er en milepæl i både min musiklytning og min egen musikproduktion. De to plader er begge soveværelseplader og for mig det første rigtige dan-ske bevis på at man kan lave noget virkelig smukt og stemningsfuldt i en lille lejlighed. Hele det musikalske univers på de to plader emmer af nærvær og perfekt melankoli.


Det svinger lidt og er afhængigt af mit humør men ofte er det stemningsfulde sange i mol. Pt kunne det være Jonas Breum “Kom ind i kampen”


Jeg kan tude til det rigtig nummer på det rigtige tidspunkt. Lige nu er den syd-afrikanske sanger Grego-ry Alan Isakov med nummeret “That Moon Song” et godt bud.


Jeg er ikke den store danser eller nikker men jeg må indrømme at Turboweekend er et af de bands der kan få gang i mit bentøj. Alt hvad de rører ved

bliver til god pop og så spiller de helt forrygende godt og er et fantastisk liveband.

Martin Ibsen


Jeg er det sidste års tid begyndt at lytte til en del jazz. Via af et par anbefalinger på Facebook er jeg begyndt at grave mere ned i den genre og det bliver bedre og bedre. Pladen der fik jeg rigtig igang var Jason Moran

“Ten”

Hvilket nummer eller plade er efter din

mening iblandt de bedst produc-

erede og hvor-for?

Den er lidt forud-sigelig men rigtig meget af det Nigel Goodrich har lavet er rigtig fedt. Især Radioheads to plader “Kid A” og

“Amnesiac” står for mig som noget helt

unikt produktions-mæssigt.


Jeg har set rigtig mange koncerter efterhånden men kan faktisk par-doksalt nok ikke så godt lide koncerter. Jeg bliver ofte skuffet og for mig er musik meget en privat

ting og jeg har ikke brug for at dyrke musikken live. En af de koncerter jeg dog

altid kommer til at tænke

tilbage på er Ian Brown på Huset i Århus før det blev til Voxhall. Jeg var derinde sammen med min bror og må have været omkring 16-17 år. Brown havde lige udgivet hans første debut plade “Unfinished monkey business” som stadig er en rigtig god plade. Koncerten var ikke velspillede men han var så uber-cool at det fungerede. Jeg kan huske at der blev smidt joints op til ham på scenen og han kvitterede ved at kaste sin jakke tilbage til publikum som tak for jointen. Om han røg den på scenen kan jeg dog ikke huske:-)


Det er meget svært spørgsmål og jeg har nok ikke rigtig en alltime yndlingsplade. Så jeg lader min Last.fm profil svare for mig. Mest lyttede plade: Kashmir “Zitilites”


Der sker så mange super fede ting på den danske musikscene i øjeblikket så jeg vælger at anbefale et par danske artister: Jonas Breum “Fremtiden Findes hos hende jeg forlod”Mads Bjørn “Monolith”Helsinki Poetry “EP”

Hør hele Martin Ibsen’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/1pHDMkOe8E6bGiva0CcO0O

Om M

artin Ibsen:

Partner i YourWaves. Han har gjort

karriere på at være eksperimenter-

ende og fremadsynet i forhold til at

navigere i og rådgive virksomheder

i brugen af digitale medier specialis-

eret i musikbranchen

Han er medstifter af Musikparla-

mentet. En debatforening for musik-

branchen

Han er selv elektronisk musiker

med et nyt projekt på trapperne.

http://martinibsen.dk

http://yourwaves.dk/


Min interesse for musik startede allerede som 7-8 årig hvor jeg som fløjtenist i Tivoli Garden naturligt nok beskæftigede mig med den klassiske musik. Men den helt store øjenåbner over for den rytmiske musik kan jeg faktisk sætte en præcis dato på: 21 juli 1990 opførte Roger Waters The Wall (http://youtu.be/1pWguH_d148) i Berlin som en fejring af Murens fald, og dette var en gigantisk øjenåbner for mig. Jeg kan huske at jeg sad i et sommerhus i Tisvilde med min mor og far og så det på TV, og jeg var helt opslugt af den stor-ladne, teatralske og dystre musik. Det første jeg gjorde da vi kom tilbage efter sommerferien var at låne alle Pink Floyds plader på musikbiblioteket. Jeg lå foran stereoanlægget med hovedtelefoner på og lyttede til dem igen og igen, og året efter da Metallica udgav det sorte album (http://youtu.be/RwPOGYVYEmE) og Faith No More udgav Angel Dust var jeg forevigt tabt til den hårde rock.

2. Hvilket nummer eller plade har haft den største betydning for din udvikling som artist/menneske?

Det er nok selvsamme Pink Floyd - The Wall. Selvom der idag er langt i mellem at jeg sætter den på - og at man som 35årig nok ikke synes den er helt så betyd-ningsfuld som man gjorde som 18årig - så er det en plade jeg i mange mange år altid vendte tilbage til. Naturligvis både fordi den plade jo 1:1 havde stået for min egen indgang til den rytmiske musik, men også fordi den hjalp i min egen sorgbearbejdelse i forbindelse med at min far døde. Jeg identificerede mig med Roger Waters tekster der jo som bekendt også kredser meget om hans egens fars død – dog var jeg ikke helt så dramatisk. Jeg har f.eks aldrig kastet et fjernsyn ud af et hotelværelsevindue eller drømt om at være leder af en facistisk fraktion.


Jeg reagerer næsten aldrig med kuldegysninger. Jeg er mere en tuder. Men en virkelig stærk sang fremført af en ditto stærk artist på et tidspunkt i deres karriere hvor man kan mærke at det *virkelig* betyder noget,

kan få det til at risle ned ad ryggen på mig. Det skete sidst med Fiona Apples sang ”Regret” på hendes nye album ”The Idler Wheel...”. Teksten er insane! Hun brøler – bogstaveligt talt, brøler – til sin ex-kæreste at hun er træt af at drikke det varme pis der flyder fra hans mund når han taler til hende. Det er så stærkt!


Ane Brun’s Changing Of The Seasons, som er titel-nummeret fra hendes forrige plade. Jeg har et kæmpe soft spot for melankolske sangerinder, og Ane Brun er om nogen en bouillonterning af melankoli. Jeg så hende på Spot Festival for nogen år siden, hvor hun åbnede med netop Changing Of The Seasons. Vi var 40 sekunder inde i koncerten, og jeg græd. Bag det stenhårde plademandsydre gemmer der sig et stort blødt hjerte. Hvilket nummer kan så til gengæld få dig til at nikke med nakken eller benene?

Hvis man skal have mig til at nikke med nakken skal man som regel have et beat, en meget dyb og repetetiv baslinie, og ikke så frygtelig meget mere end det. Der er jeg både ret simpel, og temmelig forudsigelig. Der er 3 numre som jeg med næsten 100% træfsikkerhed kan sætte på, og kickstarte mig selv til en bytur jeg egentlig ikke helt orker: Magnetic Man’s The Bug, The Whip’s Blackout og Soulwax’s Krack i den version der er på Nite Versions pladen. Fuck det er effektivt!! Hvilket nummer eller plade har fået dig til at søge tilbage i musikhistorien eller ind i en genre, som du ikke havde dyr-ket før?

The Black Angels’ debutplade Passover http://www.amazon.com/Passover-The-Black-Angels/dp/B000E-PF76S åbnede virkelig mine øjne for ny syre rock. Det er en scene og en lyd jeg egentlig altid har synes var ret irriterende; Præget af 38-årige der har fået råd til et farfisa orgel og en denimjakke, og nu udlever deres anden ungdom med hamp og unge kvinder. Come on guys. Men med The Black Angels opdagede jeg en helt ny og frisk scene af amerikanske syre-rockere

Thomas Broge-Starck

som rent faktisk har noget at byde på. Særdeles dystre sager, men fandens velkomponeret og virkelig godt udført. Hvilket nummer eller plade er efter din mening iblandt de bedst produc-erede og hvorfor?

Jeg kunne godt sige Sgt. Peppers eller Dark Side Of The Moon. Men jeg synes det er sjovere at fremhæve noget der ”tilhører” min generation. Så derfor: Britneys Cir-cus plade. Uden pis. Det er en opvisn-ing i hvordan en moderne popplade skal lyde, og hvordan sangskrivning og artist kan gå op i en meget meget høj og flot enhed, hvis det bliver taget seriøst og gjort med respekt. Hvilken koncert har gjort størst indtryk på dig?

Tom Waits i Berlin i midten af 0’erne. Bare det at få fat i 2 billetter var en bedrift. Og da vi så endelig skulle derned blev vi udfordret af fejlbookede flybilletter, en storm der aflyste færger, et brækket ben på min ledsager osv osv. Vi var vitterligt i transport til Berlin i halvandet døgn. Og de sidste 7-8 timer måtte vi efterhånden indse at vi med 99% sikkerhed ikke kunne nå frem og se den mand, som vi begge havde som #1 over artister vi gerne

Hør hele Thomas Broge-Starck’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/1CBvuwXFy2VSxjVyrXQJiu

Thomas Broge-Starck

ville se. Men efter at have SPÆNET på krykker og i regn igennem byen - og vitterligt 20 sekunder før de slukkede lyset i salen og lukkede dørene - satte vi os ned på 2. række midt for. Han åbnede med Make It Rain, og jeg græd. Igen. Hvad er din alltime yndlingsplade, som du kan tage frem altid?

Igen har jeg valgt at finde en plade fra min egen generation. Queens Of The Stone Age, Songs For The Deaf. Den plade var en kæmpe øjenåbner for mig – da jeg altså først fik øjnene op for den. Det tog et års tid før jeg for alvor forstod hvor gennemført et værk den er, og jeg kan huske at jeg blandt andet så dem på Roskilde lige efter de havde udgivet den, og ikke rigtig forstod hvad de ville mig. Men der var alligevel noget dragende ved den, så jeg blev ved med at lytte... og pludselig faldt tiøren. BANG! Den dag idag kan jeg stadig blive amazed over hvor velkomponeret og ud-ført den er. Jeg kan ikke komme i tanke om en plade der i højere grad summer op hvad lyden af et roadtrip i USA er. Det er et sammensurium af rock, spansk-inspireret guitarpop, 70’er prog, punk og stoner rock, og så er den produceret sammen til en lang smøre præsenteret af radio DJs, og med lyden af highways og radiostatic i mellem numrene. Det er – i mangel af et bedre ord – en fucking fantastisk plade. Til sidst, hvilke nye kunstnere kan du anbefale, at vi andre lytter til?

Rangleklods har det mest irriterende asshole-navn på kloden. Og det alene gjorde at jeg – allerede inden jeg havde hørt en lyd, besluttede mig for at ham kunne jeg ikke lide. Men det kan jeg altså. Så ham vil jeg anbefale alle at høre. Man kan bare kalde ham Esben Andersen, hvis man har det som jeg. Det må man gerne. Og så tillader jeg mig lige at sige M.I.A. Hun er jo ikke ligefrem en ny kunstner, men hendes første single Bad Girls fra det kommende album er et af årets sejeste. Så hvis ikke man allerede lytter til M.I.A., så skal man gå igang nu.


A Tribe Called Quest - Low End Theory


Curtis Mayfield - Curtis


Sinnerman - Nina Simone


Lauryn Hill - Gotta Find Peace Of Mind.


Q tips Manwomanboogie, en OND basslin

e!

Bashir BillowOm

Thom

as Bro

ge-Stra

ck:

35-år

ig plad

eman

d og Fre

derik

sber

gborg

er (b

orn an

d raise

d, yo).

Mar

keting m

anag

er og A

&R på War

ner M

usic D

enmar

k.

Tidliger

e rock

musiker

/ nuvæ

rende k

olonihavee

jer.

Elsker

auten

citet

ligeså

højt som kommer

cial-

itet. P

å Twitt

er so

m @bro

gesta

rck hvo

r

der prim

ært tw

eetes

bullshit

og

mad.

Om B

ashir

Billow

:

Forsange

r i hip-hop/s

oul ban

det Billo

w ude med

debutsi

ngle

Men

tal P

icture

.

http://

open.sp

otify.c

om/trac

k/

0aCOPNLIF

WdrK

adxtZ

asu7


A Tribe Called Quest - Low End Theory


Curtis Mayfield - Curtis


Sinnerman - Nina Simone


Lauryn Hill - Gotta Find Peace Of Mind.


Q tips Manwomanboogie, en OND basslin

e!


Joni Mitchell - Woodstock


D’Angelo - Voodoo, sindsyg lækker lyd


Little Dragon sidste år på lille vega. Lyden var virkelig god, og numrene var endnu federe live!

9. Hvad er din alltime yndlingsplade, som du kan tage frem altid?

Marvin Gaye - What’s Going On kan altid høre den fra en ende af

10. Til sidst, hvilke nye kunstnere kan du anbefale, at vi andre lytter tilLianne La Havas er virkelig sej. Den nyeste Robert Glasper album Black Radio med fede featurings

Bashir Billow

Hør hele Bashir Billow’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/14WibvbxrVrN5g4TiPQM98

Om B

ashir

Billow

:

Forsange

r i hip-hop/s

oul ban

det Billo

w ude med

debutsi

ngle

Men

tal P

icture

.

http://

open.sp

otify.c

om/trac

k/

0aCOPNLIF

WdrK

adxtZ

asu7


Jeg kan huske første gang jeg hørte ‘Oxygene’ - jeg lå på gulvet i stuen mens min mor støvsugede. Musikken & Nilfiskens brummen blandedes og jeg mindes at lydene blev fysiske (nej, børn tager ikke LSD). Jeg synes stadigvæk at musik er bedst når man er nede at ligge - fysisk.


Return to the 36 Chambers: the Dirty Version’ af Ol’ Dirty Bastard er nok højdepunktet i menneske-hedens udvikling.


‘Run To The Hills’’ af Iron Maiden. Den sang er ca. 100 gange så vild som ‘Danser Med Ulve’.


Tror ikke jeg ville kunne sætte ‘Blueberry Hill’ på og fremprovokere tårer, men hører jeg den ud af det blå kan den sagtens lægge et slør af blues over mig. Jeg ved ikke hvorfor, da jeg faktisk synes at sangen er lidt gumpetung. Den har måske været baggrunds-musik på et tidspunkt hvor der skete noget vigtigt i min barndom?!


Spil noget med Slayer - og her antager jeg at du har de første plader i jukeboxen.

Hvilket nummer eller plade har fået dig til at søge tilbage i musikhistorien eller ind i en genre, som du ikke havde dyrket før?

Når man hører et hiphop-track sker det faktisk ret så tit at man får åbnet døren ind til en anden genre, da vores tracks jo ofte er sample-baserede. Der hvor jeg personligt er gået længest væk fra mit udgangspunkt er nok med Ouverturen til Elverhøj. Da jeg skulle lære at dirigere et symfoniorkester var det hele så stort. Jeg følte måske ikke at det var nok blot at lære noderne udenad, men lige så vigtigt at forstå værket. Min lærer blandede udtryk som ‘bjerg-kæder’ & ‘solopgange’ med ‘fortissimo’ & ‘calando’ som om de alle var faktorer i en multiplikation. Og jeg tror at jeg endda forstod lidt af hvad han mente.


Nok mit mest nørdede valg på denne liste. Prince Pauls ‘Psychoanalysis. What is it!? http://www.amazon.com/Psychoanalysis-What-Is-Prince-Paul/dp/B000000HM8 Efter han havde været inde over hip hop-klassikere som ‘3 Feet High & Rising’ og ‘6 Feet Deep’ kastede Prince Paul sig ud i sit underlige soloprojekt. Hvad der burde være en uholdbar bland-ing af interludes, samples og blip blop, endte sjovt nok med at gå op i en højere enhed. Det er stadigvæk lidt af en skattejagt at sætte den plade på.


Jeg har set legender lige fra James Brown til Nirvana... været til mange store koncerter. Tror den der efterlod mig mest imponeret & inspireret var Atmosphere på Voxhall. Måske er det Søren Huss’ solokoncert på Nibe 2011 der ramte dybest!?


Jay Z ‘Reasonable Doubt’ er min alltime yndling, men den plade jeg må have hørt mest det sidste års tid er med statsgaranti ‘Stadtaffe’ af Peter Fox.


Jeg kunne sikkert skrive noget smart first-mover halløj, men inden denne tekst er lagt op online er

Jøden

Hør hele Jøden’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/2K1GQtsMI5Z8zyqZpVO2i3

bandet sikkert enten gået pop eller gået i opløsning. Jeg synes til gengæld at alle skal lytte til Statics plade ‘Rolig Under Pres’ (ude d. 27. aug 2012). Det kunne godt gå hen og blive en af de mest spæn-dende danske plader ever!

Lidt om Jøden:

Dansksproget rapper der snakker meget. Udgav solo-

pladen ‘Monkeyjuice’ i 2007, har medvirket på en snes andre

kunstneres plader. Altid på tour eller på vej på tur, går aldrig hjem.

Har deltaget i et utal af tv-shows, har endda haft sit eget program, halleluja

hvor er han dygtig (jeg skriver selv mit CV, ikke min wiki & min mor kalder mig

for Michael.)

I 2011 teamede Jøden op med Jonny Hefty og udgav singlen ‘Gamle Dreng’ som forløber for den

planlagte fællesplade: ‘Den Fede’ (der kommer til at indholde et dusin smukke duetter om weed & vok-

senpoint.)

Besøg Jonny Hefty & Jøden på Facebook: http://www.facebook.com/gamledreng

Jøden leger vild på Twitter: @ditfuck


Så vidt jeg husker, var det Sigur Ros’ album ‘( )’, der for alvor gav mig lyst til at komponere musik, der ikke bare var akkordrundgange på akustisk guitar med en oplagt melodi henover. Første gang jeg hørte pladen, var hele min krop én stor kuldegysning. Deres lydbilleder er helt særegne, og jeg kunne ikke forstå, hvad det gennemgående, distortede og hylende instru-ment var. Det var først, da jeg så dem på Roskilde i ‘06 (i øvrigt en helt fantastisk koncert), hvor Jonsi éntrere scenen med guitar og violinbue, at det gik op for mig.


‘Hail to the Thief’ af Radiohead, gætter jeg på. Det album rummer så meget. Et hav af forskelligartede idéer, der er sat sammen så det opleves helt naturligt, dels i de enkelte sange, men også som helt album. Og undervejs går kompositionerne fra det nærmest poppede til det dybt eksperimentelle, ofte i løbet af samme sang. Det lærte mig, at man aldrig skal be-grænse sine idéer til det man umiddelbart tænker vil passe ind. Siden da har eksperiment-fasen af sang-skrivningen været den vigtigste for mig.


Jeff Buckleys version af ‘Mama, You’ve Been On My Mind’. Jeg hørte det første gang for 14 dage siden. Måske har jeg hørt det før, men i så fald havde jeg ikke lyttet. Det talte direkte til mig på en måde man desværre oplever alt for sjældent. Jeg spillede den igen og igen i over en time. Smuk, simpel tekst og en voka-lføring, der ikke kan gengives med ord.


‘Martha’ af Tom Waits. Jeg har et helt specielt forhold til den sang. Første gang jeg hørte den, var på et road-trip i USA for tre år siden, hvor en veninde satte den på i bilen. Lige da sangen var færdig, lånte jeg hendes iPod og hørte den på repeat. På det tidspunkt kørte vi

på en landevej igennem smukke Georgia mens solen gik ned. Ja, det lyder romantiseret, men det var sådan det var. Hvis der nogensinde er bare ét menneske, der har en lignende oplevelse med en sang jeg har kom-poneret, har det været det hele værd. Jeg håber det allerede er sket.


Når det formuleres sådan, tænker jeg med det samme på Hip-Hop/R’n’B fra dengang jeg begyndte at gå i byen. F.eks. Missy Elliots ‘Work It’ eller Alicia Keys’ ‘You Don’t Know My Name’. Når jeg lytter til pro-ducere som f.eks. Timbaland og Neptunes’ produk-tioner fra groft sagt 2000 til 2006, der jo fuldstændig dominerede hitlisterne i det tidsrum, tænker jeg altid: da fuck er der siden sket for amerikansk pop? Jeg tror en revival for den slags er lige om hjørnet. Jeg skal i alt fald ikke til flere ironiske 90’er dance fester - én var nok.


Mange. Men den første jeg lige husker lige nu er ‘Bridge Over Troubled Water’ af Simon and Garfun-kel. Når jeg hører den i dag, synes jeg egentlig der er en del lidt irriterende sange på, men ‘The Only Liv-ing Boy In New York’, ‘Song For The Asking’ og ‘The Boxer’ er jo fantastiske sange, som jeg vender tilbage til hele tiden.


Af ældre albums vil jeg sige ‘Hunky Dory’ af Bowie. Det er imponerende, at man kan have ‘Changes’, ‘Oh! You Pretty Things’ og ‘Life On Mars’ blandt et albums første fire sange! De er fantastiske sange og bare helt rigtigt produceret, endda af Bowie selv i samarbejde med Ken Scott. Hov, og ‘Pet Sounds’ af Beach Boys. Den perfekte plade.Af nyere vil jeg nævne James Holdens ‘The Idiots

Rangleklods

Are Winning’ http://www.amazon.com/The-Idiots-Winning-James-Holden/dp/B000JFXT86 fra 2006, der virkelig udvidede min teknologiske og eksperimenter-ende horisont. Han har ikke særlig mange lag i sine tracks, men de lyde der er tilstede udvikler sig kon-stant. Såkaldt automation. Mine egne projektvinduer ser altid fuldstændig forvirrende og uoverskuelige ud for andre, fordi de er proppet med automation. Det er det computeren kan som instrument. Og det skal udnyttes.En sidste nævneværdig plade er ‘From Here We Go Sublime’ af The Field. http://www.amazon.com/From-Here-We-Go-Sublime/dp/B000NQDDO6 titlen har ret. Det er sublimt! Repeterende, drømmende samples i optimal balance med simple elektroniske trommer. Efter at have lyttet til pladen i lang tid læste jeg, at han (Axel Wilner) havde brugt et sindssygt simpelt og begræn-set freeware-program, der hedder Jeskola Buzz, til at pro-ducere pladen. Det lærte mig, at det ikke handler om at have et fantastisk studie med tonsvis af dyre maskiner, men om at have de rigtige idéer ift. komposition og lydbilleder, samt at lære det man har til rådighed at kende helt ned i mindste detalje.


Bon Ivers koncert på Roskilde i år. Jeg havde mulighed for at se koncerten fra siden af scenen - lige bag bandets to road-ies. Jeg har aldrig set et band med så stor forståelse for hinanden! Der var 11-12 mand på scenen, men lydbille-det føltes aldrig proppet. Hver mand kendte sin plads og sine roller. Og

så var de bare ubegribeligt dygtige. Justin Vernon har bl.a. to trommeslagere med, og de eneste gange der var et flam (tydeligt dobbelt slag) i f.eks. lilletrom-men, lød det som om det var meningen. Og vi snakker altså om et band, der aldrig kunne finde på at spille til click-track, og hvor tempoet går op og ned hele tiden. Sangene blev endnu bedre end på plade, hvilket jeg ikke troede var muligt.En lille anekdote fra koncerten er, at de to roadies gik helt amok med luftguitar og dance moves under et impro-stykke. Det så så grineren ud, og der fik man

også opfattelsen af, at det var mere end bare endnu en koncert for bandet. Og det

elsker man jo at se som publikum.


Jeg nævnte kort ‘Pet Sounds’, som én af de mest velproducerede plader, men her kom-mer den igen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange gange jeg har hørt

den. ‘God Only Knows’ er nok min yndlingssang.

Den er perfekt. Det er det eneste rigtige ord. ‘Wouldn’t

It Be Nice’, ‘That’s Not Me’, ‘Caroline No’, etc. Der er ikke ét eneste dårligt øjeblik på den

plade. Pophistoriens største mesterværk, efter min

mening. Og Brian Wilsons

har-

monier er enestående. For et par år siden fandt jeg en plade, hvor der var acapella versioner af alle sangene. 1.16 inde i ‘Sloop John B’ er der en harmoni, som er én af de smukkeste klange jeg har hørt i mit liv. Den giver mig seriøst tårer i øjenene hver gang jeg hører den.


Jeg har lige opdaget en 17-årig knægt fra Florida, der laver Post Dubstep, R’n’B-ish musik under navnet XXYYXX. Især sangen ‘About You’ er jeg helt forelsket i. Og videoen er lige så god. Youtube dat shit. http://youtu.be/lG5aSZBAuPs Og søg på Blawan http://youtu.be/sIkhewd69SE og Gil Scott Heron and Jamie XX i samme omværing http://youtu.be/PaXslpx3MWY.

Rangleklods

Om Rangleklods:

Rangleklods arbejde blev oprindeligt skitseret i hjemlandet Danmark, men blev i høj grad farvet af at flytte til Berlin i begyndelsen af 2010, hvor rutiner blev glemt, og den store og eklektisk scene opsøgt. Rangleklods lyd består af indspillede instrumenter og analogt grej sammen med rent digitale og intenst programmeret mønstre.

http://www.rangleklods.com/Hør hele Hannah Schneider’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/63gFNNUIRlQernfflkyI06

Hør hele Hannah Schneider’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/63gFNNUIRlQernfflkyI06


Mine forældre havde nogen kassettebånd liggende i bilen, som vi hørte når vi kørte på ferie. Et af de bånd var med den gamle amerikanske gruppe Mills Broth-ers, og jeg blev helt fanget af dem. Jeg fandt ud af at jeg kunne synge andre stemmer til, og sang vist på min helt egen version af engelsk.


Der er mange plader der på forskellige tidspunkter i mit liv har været vildt vigtige og inspirerende, men Joni Mitchell’s “Blue” må klart være et af dem. Fantas-tiske sange, i en meget sparsom produktion- man kan virkelig høre selve sangen- det var meegt inspirerende for mig at lytte til, og fik mig til at holde af det hånd-værk som det er at skrive sange


Jeg synes James Blake’s nummeret “The Wilhelm Scream” er vildt fængende - det lyder ikke rigtig som noget andet, og jeg kan blive ved at høre det nummer igen og igen- noget med hans måde at synge på i sam-menhæng med den minimalistiske produktion gør det så stemningsfuldt og lidt uhyggeligt.


“Re: Stacks” af Bon Iver- den går lige i hjertet på mig


Nummeret “Saké” med bandet Jupiter - jeg fandt den på en fransk compilation, og nåede at høre to sekunder før jeg fik lyst til at holde fest.


Jeg skulle synge til en “hyldest koncert” for den fran-ske sanger kunstner Serge Gainsbourg, og kendte godt hans mest kendte numre “J’ai T’aime - Moi Non Plus” og “Bonnie and Clyde” - men den koncert gav mig mu-lighed for at dykke ind i hans univers, og nu er hans plader noget af det jeg lytter mest til. Jeg har en stor svaghed for fransk pop musik, og selvom jeg lyver mig igennem det franske, så lyder det sprog så dødgodt, at man får lyst til at synge hele tiden!


Jeg bliver ved at vende tilbage til Björk, og specielt pladen Homogenic - det er så vildt at lave noget så banebrydende som stadig holder 15 år efter- mange “hippe” plader lyder lidt fladt 5 år efter, men Björk’s lyd er så meget hendes egen så det nærmest er en genre i sig selv. Sejt.

Hvilken koncert har gjort størst in-dtryk på dig?

Jeg havde to meget store musikoplevelser på Roskilde i år: Bon Iver og Alison Krauss- jeg tud-ede som pisket til begge- jeg elsker den fornem-melse af at blive rigtig rørt til koncerter- det er så befriende!

Hvad er din alltime yndling-splade, som du kan tage frem altid?

Det er så svært at sig en bestemt, for der er mange! Men Feist’s “The Reminder” kan jeg lytte til igen og igen, og jeg bliver aldrig træt af den.

Hannah Schneider


Amerikanske Jenny Lewis, Engelske Bat For Lashes, Danske Hymns from Nineveh og Penny Police og så igen en franskmand: Yael Naïm - helt fantastisk Fransk/Israelsk sangerinde der laver virkelig gode sange og har en stemme der fanger en med det samme.

Hør hele Hannah Schneider’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/36HVFws9pTz5XvvzJsLGJy

Om hannah Schneider:Dansk sanger og musiker.

Hannah Schneider skaber melankolsk og

legende pop, udformet med en

forkærlighed for singer / song-

writer tradition og en fascination

af elektroniske lyde og samples.

http://www.hannahschneider.dk

Mette Juul

Om Mette Juul:Sangeren og Sangskriveren Mette Juul udgav i juni måned den

anmelderroste plade Moon On My Shoulder, med den fremadstor-

mende Blue Note trompetist Ambrose Akinmusire.

Mette Juul er kendt for det varme og nære udtryk.

Stemmen er varm og sprød og Mette Juul har igennem årene arbe-

jdet med mange af jazzen store mestrer,

Hun tager på en omfattende efterårsturne.

http:// www.mette-juul.com

Hvilket nummer eller plade var den første der fangede dig og startede din interesse for musik? Der har været mange stykker musik der virkelig har været medvirkende til at min interesse for musik blev så stor, først og fremmest oplevelsen af at musik kan sige så meget mere end ord og føre mennesker sam-men, også på tværs af kulturer. Og følelsen af at musik kan være et åndehul.Jeg kan nævne Tracy Chapmans debutalbum fra 1988 og Ricki Lee Jones album Pop Pop som noget af det første musik der virkelig satte skub i mig. En del af de numre sang jeg så meget, at de stadig må runge i mig. Muligvis var den første sang der virkelig satte gang i min sanglyst en russisk sang min mor gik og sang derhjemme på volapyk russisk. Hvilket nummer eller plade har haft den største betydning for din udvikling som artist/menneske?

Det må være Joni Mitchell’s plade Don Juans Reckless Daughter, http://www.amazon.com/Juans-Reckless-Daughter-Joni-Mitchell/dp/B000002GXG den åbnede helt nye døre og stemninger i mig. Musik der blev introduceret for mig i min teenagetid. Helt fantastisk.

Hvilket nummer kan give dig kuldegys-ninger? Det er der mange numre der kan, Shirley Horns Beau-tiful love, og Nancy Wilson, Joni Mitchell, Eva Cassidy og Chet Baker mfl. kan også synge en sang så hårene rejser sig. Klassisk musik og operaens mange smukke arier kan også få mig til at overgive mig helt.Faktisk vil jeg utrolig gerne lytte mere til klassisk musik.


Det kan være Sarah Vaughan når hun virkelig svingereller Ella og Louis, de er så skønne. Også bluessangere som BB King og John Lee Hooker kan virkelig rykke i kroppen.


Jeg er lige begyndt at læse om Louis Armstrong og vil utrolig gerne læse om Ella Fitzgerald og Joni Mitchell. Jeg har desværre ikke læst så meget musikhistorie endnu. Skulle jeg læse om en musikgenre som jeg ikke selv arbejder med ville det klart være om nogle af den klasssike musiks store mestrer.

Hvilket nummer eller plade er efter din mening iblandt de bedst producerede og hvorfor? Der så utrolig meget god musik i verden.Joni Mitchells Don Juans Reckless Daughter synes jeg er godt produceret og Peter Gabriels SO ( http://www.youtube.com/watch?v=vkIeR4cCTCk). Der er også plader der er uproduceret og rå og det synes jeg også lyder rigtig godt. Hvilken koncert har gjort størst indtryk på dig? Toots Tielemans på The Eridium i NYC 2008, helt fan-tastisk. Sheila Jorden samme sted året før, så vidunder-ligt, lige til, hjerteligt og ukompliceret.Jeg hørte Nikolaj Hess trio under CPH Jazzfestival i sommer, de var virkelig flot, hele følelses registret kom i sving.

Hvad er din alltime yndlingsplade, som du kan tage frem altid? Det må være Billie Holiday Billies Blues, Shirley Horns I Remember Miles, eller en af Clifford Browns plader, der var noget meget direkte og samtidig nu-anceret lyrisk over hans spil, ham kan jeg rigtig godt lide.

Til sidst, hvilke nye kunstnere kan du anbefale, at vi andre lytter til? Af nye kunstnere vil jeg gerne anbefale live: Heine Hansen og Nina Baun Jeppesen. Heine Hansen kan også findes som sideman på en række plader.På plade Rosa Passos og Clifford Brown, de er jo ikke nye kunstnere, men kender man dem ikke vil jeg varmt anbefale dem.

Mette Juul

Hør hele Mette Juul’s Playliste her:http://open.spotify.com/user/113180657/playlist/6ItKwojGaNNzsufqMj922C

Om Mette Juul:Sangeren og Sangskriveren Mette Juul udgav i juni måned den

anmelderroste plade Moon On My Shoulder, med den fremadstor-

mende Blue Note trompetist Ambrose Akinmusire.

Mette Juul er kendt for det varme og nære udtryk.

Stemmen er varm og sprød og Mette Juul har igennem årene arbe-

jdet med mange af jazzen store mestrer,

Hun tager på en omfattende efterårsturne.

http:// www.mette-juul.com

information/inspiration nr.2

Documents