informationsarkitektur - aalborg universitet · informationsarkitektur informationsarkitektur –...

2
INFORMATIONSARKITEKTUR INFORMATIONSARKITEKTUR – KORT FORTALT Kandidaterne mestrer brugerdrevet design af alle typer in- formationssystemer, fx mobile apps, websites eller kommu- nikationsplatforme. De har lært at designe, analysere og evaluere informati- onssystemer med fokus på brugeren, konteksten og de teknologiske begrænsninger. De har desuden arbejdet med sammenhæng mellem indhold, form, præsentation og orga- nisering af indhold, online og i andre it-systemer. Derudover kan de også gennemføre undersøgelser, der kombinerer tek- nologi, design og menneskelige faktorer og anvender faglig viden i brugerdreven innovation. Uddannelsen omfatter endvidere systemers brugervenlig- hed, computer-medieret kommunikation, brugeroplevelser og brugercentreret udvikling af informationssystemer. HVOR ER KANDIDATER I INFORMATIONSARKITEKTUR ANSAT? Kandidater i informationsarkitektur arbejder primært i pri- vate virksomheder, herunder it-virksomheder, finansielle virksomheder, konsulentvirksomheder samt handels- og detailvirksomheder. De primære arbejdsfunktioner i både privat og offentlig regi er inden for it, herunder projektledelse, support, implemen- tering, systemadministration, analyse, design, projektering og produktudvikling. Kandidaterne arbejder bl.a. i stillinger som systemadmini- strator, it-arkitekt, it-analytiker og user experience designer. HVAD TILFØRER KANDIDATER FRA INFORMATIONSARKITEKTUR ARBEJDSGIVEREN? Kandidaterne kan udvikle og vedligeholde virksomheders in- formationsarkitektur og bidrage til at etablere informations- arkitektur som et nyt organisatorisk element. De tilfører or- ganisationer ny viden og identificerer, beskriver og udvikler løsningsforslag til problemstillinger inden for informations- arkitektur. Det kan være inden for webdesign, webudvikling, webkommunikation eller brugerdrevet it-innovation. Kandidaterne gør information tilgængelig og interaktiv i bru- gervenlige, sammenhængende og effektive informationssy- stemer, der understøtter kommunikation og samarbejde hos private og offentlige aktører. De kan samarbejde og arbejde selvstændigt, og de kan tileg- ne sig og formidle ny viden til kolleger og andre faggrupper. SPECIALISERING: PERSUASIVE DESIGN Specialiseringen har fokus på formidling, der påvirker mod- tagerens holdning, adfærd og overbevisning (persuasiv for- midling). Specialiseringen omfatter teori, metode, strategi og etik i forhold til persuasiv formidling og design samt persua- siv informationsarkitektur i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge.

Upload: others

Post on 22-Jul-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: INFORMATIONSARKITEKTUR - Aalborg Universitet · INFORMATIONSARKITEKTUR INFORMATIONSARKITEKTUR – KORT FORTALT Kandidaterne mestrer brugerdrevet design af alle typer in-formationssystemer,

INFORMATIONSARKITEKTUR

INFORMATIONSARKITEKTUR – KORT FORTALT

Kandidaterne mestrer brugerdrevet design af alle typer in-formationssystemer, fx mobile apps, websites eller kommu-nikationsplatforme.De har lært at designe, analysere og evaluere informati-onssystemer med fokus på brugeren, konteksten og de teknologiske begrænsninger. De har desuden arbejdet med sammenhæng mellem indhold, form, præsentation og orga-nisering af indhold, online og i andre it-systemer. Derudover kan de også gennemføre undersøgelser, der kombinerer tek-nologi, design og menneskelige faktorer og anvender faglig viden i brugerdreven innovation.Uddannelsen omfatter endvidere systemers brugervenlig-hed, computer-medieret kommunikation, brugeroplevelser og brugercentreret udvikling af informationssystemer.

HVOR ER KANDIDATER I INFORMATIONSARKITEKTUR ANSAT?

Kandidater i informationsarkitektur arbejder primært i pri-vate virksomheder, herunder it-virksomheder, finansielle virksomheder, konsulentvirksomheder samt handels- og detailvirksomheder. De primære arbejdsfunktioner i både privat og offentlig regi er inden for it, herunder projektledelse, support, implemen-tering, systemadministration, analyse, design, projektering og produktudvikling. Kandidaterne arbejder bl.a. i stillinger som systemadmini-strator, it-arkitekt, it-analytiker og user experience designer.

HVAD TILFØRER KANDIDATER FRA INFORMATIONSARKITEKTUR ARBEJDSGIVEREN?

Kandidaterne kan udvikle og vedligeholde virksomheders in-formationsarkitektur og bidrage til at etablere informations-arkitektur som et nyt organisatorisk element. De tilfører or-ganisationer ny viden og identificerer, beskriver og udvikler løsningsforslag til problemstillinger inden for informations-arkitektur. Det kan være inden for webdesign, webudvikling, webkommunikation eller brugerdrevet it-innovation. Kandidaterne gør information tilgængelig og interaktiv i bru-gervenlige, sammenhængende og effektive informationssy-stemer, der understøtter kommunikation og samarbejde hos private og offentlige aktører.De kan samarbejde og arbejde selvstændigt, og de kan tileg-ne sig og formidle ny viden til kolleger og andre faggrupper.

SPECIALISERING: PERSUASIVE DESIGN

Specialiseringen har fokus på formidling, der påvirker mod-tagerens holdning, adfærd og overbevisning (persuasiv for-midling). Specialiseringen omfatter teori, metode, strategi og etik i forhold til persuasiv formidling og design samt persua-siv informationsarkitektur i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge.

Page 2: INFORMATIONSARKITEKTUR - Aalborg Universitet · INFORMATIONSARKITEKTUR INFORMATIONSARKITEKTUR – KORT FORTALT Kandidaterne mestrer brugerdrevet design af alle typer in-formationssystemer,

INFORMATIONSARKITEKTUR

LOUISE AGGER

UX Designer hos Elsevier

Elsevier et moderne forlag, som hjælper institutioner med bl.a. at fremme videnskab. Louise arbejder med Pure, et research information management system, som er udviklet til håndte-ring af forskning og bruges af alle danske og en del udenland-ske universiteter.

”Jeg ved, hvor vigtigt det er at researche, før man begynder at finde en løsning. Jeg læser dagligt artikler for at holde mig op-dateret om, hvad der sker inden for UX verdenen. Det hjælper mig med at perspektivere og giver mig øget viden om, hvad der er best practice.

Man kan ikke altid lave usability tests, og derfor er det vigtigt, at man har forståelse for at opsøge viden andre steder. Det er en kompetence, som jeg har fået på AAU, og som jeg bruger flittigt”.

Lars Bo Spring, Director of Engineering, Research Products hos Elsevier:

”Vi har gjort UX til en langt mere central del af vores udviklings-proces. UX teamet er stadigvæk under opbygning, men allerede nu ser vi store forbedringer på flere fronter: Et forbedret design af vores løsninger, så det er blevet hurtigere og mere enkelt for vores kunder at anvende systemerne. Vi har fået en mere struktureret tilgang til at afprøve forskellige designs med kun-der i form af prototyper og user testing.

Endelig er udviklingsprocessen blevet forbedret, idet vi er ble-vet mere sikre på designet og usability inden implementering af features, hvilket har bidraget til kortere udviklingstid og mindre rework”.

CHARLOTTE BUST SIGVARDT

Web Manager hos UCN

UCN (Professionshøjskolen University College Nordjylland) ar-bejder med uddannelse, forskning, udvikling og innovation in-den for områderne business, pædagogik, sundhed og teknologi. Charlotte er som web manager ansvarlig for UCN’s primære hjemmeside, ligesom hun står for udvikling og indholdsmæssig styring af alle UCN’s webbaserede løsninger.

”De kompetencer, jeg tilegnede mig på AAU, har i høj grad ud-viklet sig til at være en solid mavefornemmelse eller en faglig intuition: Principper for brugervenlighed og god web-praksis ligger så dybt, at jeg i dag kan fornemme, om noget er bruger-venligt – eller hvorfor det ikke er. Jeg ved, om jeg sidder med godt eller dårligt design i hånden”.

Lise Elgård Rasmussen, Teamkoordinator for Team Digitalt og Grafisk hos UCN:

”Charlottes kompetencer har tilført UCN værdi i form af opda-teret viden om usability og informationsarkitektur. Hun har en grundlæggende forståelse for de principper, der basalt set bør styre udviklingen af gode og effektive brugergrænseflader, her-under betydningen af samspillet mellem struktureret informa-tion og UX.

Hun omsætter sin viden til praktiske færdigheder, og hun viden-deler og påvirker sine kollegers adfærd på området, så vores markedsførings- og kommunikationsinitiativer bliver mere ef-fektive og tilgængelige”.

PROBLEMORIENTERET PROJEKT- OG GRUPPEARBEJDE

På AAU arbejdes der i grupper om større, problembaserede projekter jf. Aalborg-modellen for problembaseret læring. Der lægges vægt på, at de studerende samarbejder om at identificere, analysere og løse autentiske problemer med både teori og praksis – ofte gennem eksterne samarbejder. Herved får virksomheden adgang til ny viden, og de studerende får en tættere relation til deres fremti-dige virke. Det betyder, at dimittenderne er rustet til at kunne varetage arbejdsopgaver fra dag 1. Fra start mestrer de at arbejde med problemer i praksis, at indgå i teams, arbejde tværfagligt, afrapportere mundtligt eller på skrift, formidle problemstillinger osv.