inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat
DESCRIPTION
Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat. Lone Beyer SIKON 2009. Samfunds kompetence. Kognitive færdigheder. Samarbejdsevne. Sociale færdigheder. Personlig udvikling og trivsel. Ti kernekompetencer (WHO). Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Inklusion -vision eller modebegreb i den pædagogiske debat
Lone BeyerSIKON
2009
1. Selvbevidsthed2. Evne til kritisk refleksion3. Evne til at tage beslutninger4. Samarbejdsevne5. Evne til at håndtere følelser6. Empati7. Kreativitet8. Evne til at løse problemer9. Evne til at kommunikere effektivt10. Evne til at håndtere stress
Ti kernekompetencer (WHO)
Inklusionsbegrebet – ved vi, hvad vi taler om?
Integration (1980’erne) (elever med særlige behov)
Enkeltintegration (elever med vidtgående vanskeligheder)
Integration – elever med anden etnisk baggrund end dansk
Rummelighed, mønsterbrydning Inklusion
Inklusion -
At sikre, at den enkelte trives og udvikler sig fagligt, socialt og følelsesmæssigt.
Forskellige behov - kan skolen håndtere dem?
Børns almene behovat være accepteret, at være i udvikling, at være værdsat osv.
Børns specielle behovkarakteristika som særlige grupper har (f.eks. gruppen af læsesvage, autisme, ADHD, særlige etniske grupper o.s.v.
Børns individuelle behovkarakteristika for det enkelte individ.
Hvad er en vellykket inkluderende indsats???
Hvordan ved man, at man har lavet en vellykket inkluderende indsats???
Inklusion en smuk vision
Tilstedeværelseskriterium
Relevanskriterium
Etiske mål og værdier
Faglige mål og værdier
Fokus pågruppen
Fokus på den enkelte
Kort perspektiv Langt perspektiv
Læseplaner og gruppepres
Effektivitet og målbarhed Demokrati og tilgængelighed
Menneskerettigheder
Inklusion i spændingsfeltet…
INKLUSION
Majoritetsgruppens virkelighed og forudsætninger:
• subjektive forestillinger• normer, holdninger, forventninger • faglige og sociale kompetencer
Inklusionselevens (familiens) virkelighed og forudsætninger
• subjektive forestillinger• normer, holdninger, forventninger• faglige og sociale kompetencer
Faggruppens virkelighed og forudsætninger:
• subjektive forestillinger• normer, holdninger, forventninger• faglige og sociale kompetencer
Strukturelle forudsætninger:
Samfundsmæssige, politiske, organisatoriske forhold og frihedsgrader
Vision: Brobygning mellem almenskolen og
specialskolen.
Kompetenceudvikling og vidensdeling mellem specialmiljø og almenmiljø.
Guide med anvisning af fokusområder samt udvikling af praktisk-pædagogisk materiale til brug ved inklusion
Forudsætninger for vellykket inklusion(specialskole/kompetencecenter, almenskole, PPR, Videnscenter)
Identifikation af elever. Identifikation af egnede klasser og lærere. Formidling af grundlæggende autismeforståelse. Løbende rådgivning/supervision i forhold til
inklusionselever. Case beskrivelser Løbende evaluering og opfølgning.
Brugerundersøgelse – tilfredshedsundersøgelse
Aktiviteter(Skoleåret 2007 / 08 og 2008 / 09)
Inklusionselevernes virkelighed og forudsætninger
Elever og forældre fra den almindelige folkeskole – har meget forskellige udgangspunkter i forhold til erkendelse og åbenhed.
Elever (og forældre) fra specialskolen motiverede for at prøve ”normalmiljøet”
Majoritetsgruppens virkelighed og forudsætninger
Den enkelte klasses udgangspunkt og overskud – både fagligt og socialt - er meget forskelligt, og har stor betydning.
Afhængig af børnenes alder, er forældregruppen lettere/sværere at få inddraget.
Hvis inklusionseleverne opleves udad-reagerende og problemskabende, er det sværere at få positive interaktioner i gang.
Delkonklusioner – år 2 Viden – teoretisk og pædagogisk - forudsætning Løbende rådgivning nødvendig Frejaskolens elever klarer sig godt – især fagligt Vigerslev Allé’s egne elever ”rykker ikke nok” Samarbejdet mellem de to skoler udvikler og bryder
barrierer ned. Skolens ønsker og krav til forældre og elever bør
introduceres fra 1. skoledag. Det er nødvendigt med ”meget skrap” styring fra
funktionslærere og ledelse. Der er meget at holde styr på og samle op på.
Ressourcekrævende indsats
Baggrund for børnehave-projektet
Der tales meget om inklusion, men ofte først når barnets adfærd og manglende trivsel er så iøjnefaldende, at en psykologisk eller psykiatrisk udredning er påkrævet. På dette tidspunkt vil marginaliseringen i forhold til almengruppen ofte være særdeles fremskreden.
En tidlig og forebyggende indsats forventes at kunne styrkes betydeligt, hvis redskaber til identifikation af risikofaktorer og til tidlig indsats udvikles og analyseres.
Børnehave projektets formål At kortlægge risikofaktorer af særlig
betydning for social og kommunikativ udvikling
At afdække antallet af risikobørn fra årgang 2004, og følge indsatsen over for disse børn fra børnehaven ind i skolealderen.
At afdække hvilken indsats der ydes disse børn (forebyggende, foregribende eller indgribende).
At afdække faktorer der har betydning for, at risikobørn forbliver inkluderet i forhold til institutionens/klassens fællesskab.
Børnehaveprojektets aktiviteter 2008/2009
Introduktionskursus alle ledere Udfyldelse af spørgeskema Besøg i alle institutioner Udpegning af 4 fokus-institutioner Kursus- og rådgivningstilbud for
pædagoger fra alle institutioner Kontakt med forældre til risikobørn
Projekt: ”Plads til alle”
11 efterskoler110 elever med ASF i 2007/08
PD uddannelse i 2008/09
Succesfuld inklusion – en vision – et pejlemærke. Værdier (fællesskab, ansvar, respekt, ligeværdighed) Viden og uddannelse Erfaring Ressourcer (normering, lokaler, materialer)
Ingen enkle ”sande” løsninger - mange muligheder. Ingen billige genveje. Inklusion stiller krav. Det lange seje og systematiske træk, som kun kan
”måles” på lang sigt. Special- og almenmiljøer har meget at lære og give
hinanden.