inspiration til undervisning 2015 (grundskoler)

16
1 Inspiration til undervisning 2015 Grundskoler

Upload: energimuseet

Post on 08-Apr-2016

214 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

1

Inspiration til undervisning 2015— Grundskoler

2

Indhold

Rundvisninger og undervisning 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-10. klasse

NaturTangeværket x x x

Hjælp dyrene hjem x x

Når naturen flytter ind x x x

Fisk på farten x x x

Vedvarende energiVind, Vand, Sol - intro til vedvarende energikilder x x x

Fremtidens energi - Brintsamfund og smartgrid x x

Den lille vindmølleingeniør x

Vindenergi x x x

Vandenergi x x x

Solenergi x x x

Fysik og højspændingElektriske udladninger x

Lyn og torden x x

El i DanmarkFra telegraf til smartphone x x

Elektricitet i hverdagen x x x

Danmark og strømmen i 100 år x x

Sådan laver man el, fra damp til havvindmøller x x

Elektriske kredsløb x x

Længere undervisningsmodulerEnergidag x

Vindmølleingeniøren x

Bohr-tårnet

Opgaver og undervisningsmaterialerPraktiske oplysninger

3

Vi gør undervisningen lidt sjovere

Undervisning på Energimuseet

Hvad brugte oldemor elektricitet til? Hvordan så et teenageværelse ud, da farfar var ung? Hvorfor taler politikere og videnskabsmænd om energikrise, og hvor skal energien komme fra i fremtiden?

Supplér undervisningen i klasselokalet med et besøg på Energimuseet. Undersøg, find svar, brug kroppen og få næring til hjerneceller.

I dette katalog har vi samlet en bred vifte af rundvis-ninger/undervisningsforløb, hvor du som lærer kan hente inspiration til undervisningen i samfundsfag, historie, fysik/kemi, biologi og natur/teknik.

Vi glæder os til at se dig og dine elever.

Venlig hilsenEnergimuseet

Nyhed

Den første af årets nyheder på Energimuseet er et energi-orienteringsløb skabt i samarbejde med det aarhusianske firma iFeedback.

I Energimuseets nye energi-orienteringsløb smelter viden og fysisk udfoldelse sammen og orienterings-løbet det første af en række tiltag, hvor gæsterne kan brænde energi af på museet.

Med sin smartphone i hånden skal man rundt på museets 3500 m

2 store naturskønne område og svare

på 10 forskellige spørgsmål om energi. Forkerte svar giver strafpoint, som lægges til den endelige tid. Til sidst får du selvfølgelig svar på, hvordan du scorer ift. dine klassekammerater.

Systemet er designet, så man altid kan vælge mellem flere forskellige rækker af spørgsmål med forskellige emner og sværhedsgrader.

NB:Kræver 1 smartphone med internetadgang pr. hold (klassen deles i hold á 3-5 elever).

Energi-orienteringsløb på din smartphone

4

TangeværketPå denne rundvisning skal elev-erne bruge både krop og sanser i området omkring Danmarks største vandkraftværk, Tangevær-ket. Vi ser den gamle flodpram og hører om pramdragerne, der ved hårdt slid trak pramme op ad åen.

Fra toppen af den 800 meter lange dæmning, som har skabt Tange Sø og naturen omkring Tangeværket, fortælles om hårdtarbejdende børster og et landskab, som blev forandret for måske altid.

Inde på selve værket ser vi, hvordan turbiner og generatorer forvandler Gudenåens vand til elektricitet.

Niveau: Kan tilpasses alle klassetrin

Hjælp dyrene hjemHvor bor egernet og de mange andre dyr, som lever i området omkring Energimuseet? Det skal børnene finde ud af på denne rundvisning.

Energimuseets formidlere har på forhånd pla-ceret dyrene, hvor de tror, de hører hjemme. Men det er helt forkert, og det er nu børnenes opgave at hjælpe dyrene hjem. Det kræver viden, diskussion og samarbejde.

Niveau: Kan tilpasses 0.-.5. klassetrin

Natur

Vidste du at...? Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk

Værket blev bygget efter 1. Verdenskrig og har produceret elektricitet siden 1921

Tangeværket producerer årligt cirka 11 millioner kWh

Det dækkede i 1920’erne en fjerdedel af hele Jyllands elforbrug

I dag svarer det til omkring 2.500 danske familiers årlige elforbrug

Vandkraft er miljøvenlig vedvarende energi og producerer ikke CO

2

Tangeværket sparer hvert år atmosfæren for afbrænding af omkring 2.280 ton kul

Det svarer til ca. 8360 tons CO2

5

Når naturen flytter indTange Sø er Danmarks største kunstige sø. Vi går ud på dæmningen og besøger plantagen ved Tangeværket. Vi ser på, hvad der kendetegner det menneskeskabte kulturlandskab modsat det istidslandskab, som skabte Gudenåen.

Vi ser efter tegn på, at naturen selv har taget over, siden kulturlandskabet blev skabt. Til slut diskuteres for og imod menneskelig indgriben i naturen.

Rundvisningen kan med fordel kombineres med rundvisningen ”Fisk på farten”.

Niveau: Kan tilpasses 0.- 9. klassetrin

Fisk på fartenI denne rundvisning ser vi nærmere på, hvordanfiskepassagerne ved Tangeværket virker, og hvilke forhold, der gør sig gældende for de fisk, der bruger dem. Måske vi er heldige at se nogle af fiskene.

Vi kommer ind på den ophedede debat, der har været om Tangeværket og fiskepassagerne gennem tiden. Det er hensigten, at eleverne selv bidrager til diskussionen.

Rundvisningen kan med fordel kombineres medrundvisningen ”Når naturen flytter ind”.

Niveau: Kan tilpasses 0.- 9. klassetrin

Natur

6

Vedvarende energi

Vind, vand og sol — intro til vedvarende energiVi besøger Danmarks største vandkraftværk, Tange-værket, og Energimuseets solby. Undervejs forklares, hvordan Gudenåens vand, sol og vind på hver deres måde omdannes til elektricitet.

Rundvisningen fokuserer på energi og teknik, men fortæller også om sammenhængen mellem energi, klima og miljø.

Niveau: Kan tilpasses 0.-.9. klassetrin

Fremtidens energi — brintsamfund og smartgridAlternativ energi og klimaforandringer er en del af den politiske dagsorden. Det er imidlertid ikke uden prob-lemer at fordele elektricitet fra solceller og vindmøller rundt om i samfundet.

På denne rundvisning ser vi nærmere på hvordan det lagres i brint og hvordan man kan udvikle et intelligent elsystem, et såkaldt Smart Grid.

Det demonstreres, hvordan energi gennem elek-trolyse og brændselsceller lagres i brint, ligesom vi ser på nogle af de komponenter, der skal til for at realisere et Smart Grid, eksempelvis elbiler og varmepumper.

Niveau: Fra 6. klassetrin

7

Riisagermøllen4

Vedvarende energi

Den lille vindmølleingeniør

Vindenergi

Et praktisk undervisningsforløb hvor eleverne selv skal konstruere vindmøller af præfabri-kerede elementer og teste dem i en vindtunnel.

Der gives en kort introduktion til vindmøllens historie og udvikling. Eleverne arbejder herefter i min-dre grupper.

Eleverne vælger vingeprofil, antal vinger og pitch (vinklen), som vingerne skal have. Herefter afprøves vindmøllens effekt ved forskellige hastigheder, og re-sultaterne noteres ned. Der er mulighed for at anvende resultaterne og forbedre møllen.

Til sidst sammenlignes resultaterne, og eleverne vælger de bedste konstruktioner.

Niveau: Kan tilpasses 3.- 6. klassetrin

Hvor kommer vinden fra, og hvad vil det sige, at der er energi i den? Hvem fandt på at lave møller, der kunne udnytte vindens energi, og hvad har man brugt vind-møller til - hvornår fandt man ud af, at de også kunne lave strøm – og hvor skal den stå for bedst at lave strøm? Kernebegreber som vingeprofiler, aerodynamik og trykforhold gennemgås, ligesom de meteorologiske betingelser for vindkraft berøres.

Eleverne får svar på disse spørgsmål og mange andre på denne rundvisning, hvor de kommer rundt i Energimu-seets udendørs- og indendørs vindudstillinger og laver forsøg i en vindtunnel. Eleverne får kendskab til vind og vindmøller og ser de mest berømte vindmøller i Dan-mark, bl.a. Gedsermøllen, der er kanoniseret som en del af den danske kulturarv.

Niveau: Fra 1. klasse.

8

Vedvarende energi

SolenergiHvordan laver Solen energi, og hvordan kan energien rejse 150.000.000 km gennem Universet, hvor tempera-turen er minus 273 grader og alligevel være i stand til at skabe en varm sommerdag på Jorden? Hvordan fordeler energien fra Solen sig på Jorden, og hvad laver den – og vil der ikke blive koldere på Jorden, hvis vi laver noget af energien om til elektricitet?

På denne rundvisning går eleverne sammen med mu-seumsformidleren rundt i Energimuseets Solby. Ved demonstration af solceller, hulspejle, solfangere og små forsøg får eleverne en meget autentisk oplevelse af So-lens energi. I Solbyen ser eleverne også et stort kinesisk solkomfur og en soldreven elbil, der har gennemført et bilvæddeløb på 3000 km gennem den australske ørken.

Niveau: Fra 1. klasse.

VandenergiHvor kommer vandet i Gudenåen fra? Hvordan kan man få vand til at lave noget, og hvordan kan Gudenåens vand lave elektricitet på denne rundvisning undersøger eleverne sammen med museumsformidleren Tangevær-ket med dets turbiner og generatorer og ser i Energi-museets vandkraftudstilling eksempler på udnyttelse af vandkraft gennem tiderne.

Eleverne ser i detaljer et lille vandkraftværk fra Grejs å ved Vejle og en model af Tangeværkets område, som viser de store forandringer, der sker i et landskab, når man opfører et vandkraftværk.

Niveau: Fra 1. klasse.

9

Fysik og højspænding

Elektriske udladningerMed udgangspunkt i museets Van de Graaff-generator og Tesla-spole demonstreres elektriske udladninger i form af gnister og korona.

Både generator og spole kan lave spændinger på op til 1 million volt. Vi anskueliggør begreber som spænding, felt, ladning, kapacitet, isolering, ledning og ionisering. Desuden demonstreres noget af fysikken bag tordenvejr og lynnedslag.

Et godt udbytte forudsætter, at eleverne kender begre-berne elektrisk spænding og elektrisk ladning. Materiale om Nikola Tesla kan downloades på energimuseet.dk, opfindelser og op-dagelser.

Niveau: Fra 8. klassetrin

Lyn og tordenDa lynaflederen blev opfundet i 1760’erne, blev det for første gang muligt at udføre videnskabelige forsøg i bestræbelserne på at finde årsagen til lyn og torden.

I dag inddrages også meteorologien i forståelsen, og vi har for længst gjort op med myter om, at mælken bliver sur, når det buldrer og brager, og at uvejret skyldes tordenguden Thor.

I dette forløb udføres alle (farlige) forsøg af undervis-eren, men elever og lærere inddrages i det omfang, det er muligt.

Niveau: Kan tilpasses 0.- 6. klassetrin

10

El i Danmark

Fra telegraf til smartphoneTelegrafen revolutionerede for 150 år siden samfundet. Af den udsprang både telefonen og radioen som igen er forudsætninger for nutidens mobiltelefoner og smart-phones.

Gennem små optrin ved Bell-telefonerne og det gamle krydsfelt får eleverne indblik i, hvordan en telefon virker, og hvordan det foregik, da der sad en dame på telefon-centralen og omstillede opkaldene.

Niveau: Fra 6. klassetrin

Elektricitet i hverdagenMed udgangspunkt i museets frilandshuse fra 1920´erne, 30´erne, 50´erne og 60´erne fortælles om elektricitetens og teknologiens indtog i de danske husholdninger.

Fra mellemtrinnet og opefter redegøres tillige for udviklingen fra landbrugssamfund til industrisamfund og de deraf ændrede livsformer og familiemønstre. Opgavehæftet ”Fletningerne i stikkontakten” kan med fordel bruges i den forberedende undervisning. Hæftet kan købes ved henvendelse til Energimuseet eller i mu-seets kiosk.

Opgaver til hæftet kan downloades på energimuseet.dk under punktet undervisning.

Niveau: Niveau: Kan tilpasses alle klassetrin

11

El i Danmark

Danmark og strømmen i 100 årDanmark har produceret elektricitet siden 1880’erne. Med udgangspunkt i museets dampmaskine fra 1895 ser vi på, hvordan strømmen blev produceret, hvad den har været brugt til og hvilke typer brændsel, der er anvendt.

Eleverne inddrages aktivt i rundvisningen. Blandt andet udvælges et mand-skab med de rette evner til at styre dampmaskinen.

Niveau:Fra 4. klassetrin

Sådan laver man el, fra damp til havvindmøllerMed magneter kan man lave el. Det kaldes induktion. Magneterne skal dog først sættes i bevægelse, og det kræver energi. Energi kan komme fra os selv, fra maskiner, eller fra vand-og vindmøller. Med vores egen krop kan vi overføre energi til en dynamo, som laver strøm. Det sker, når vi cykler med en dynamolygte. Skal vi bruge meget strøm, kræver det en større dynamo, og så må vi tage maskiner til hjælp.

Dampmaskinen var en af de maskiner, man tog i anvendelse, da de første elværker startede for godt 100 år siden.

På denne rundvisning anskueliggøres principperne for induktion, og begreberne kraft, energi og strøm bliver konkrete for eleverne, når de får demonstreret damp-maskine, turbiner og vindmøller, og ser strømmen blive lavet lige for øjnene af sig.

Samtidig får eleverne et indtryk af fordele og ulemper ved de forskellige måder at lave elektricitet på.

Niveau: Fra 5. klassetrin

12

El i Danmark

Elektriske kredsløbEksperimenterende undervisningsforløb, hvor eleverne med batterier, ledninger, pærer mv. lærer om elektricitet.

Forløbet indledes med en lille fortælling om elektricitetens historie og demonstration af gamle apparater.

Niveau:Kan tilpasses 0.- 6. klassetrin

13

Energidagen giver en god for-ståelse af, hvad energi er, og hvor den kan komme fra. Den kan bru-ges som supplement til traditionel undervisning til at genopfriske energibegrebet, som afslutning på et temaforløb eller som inspiration til en projektopgave.

Undervisningsmaterialet ”Energidag på Energimuseet” og ”Vandkraft — Gudenaacentralens historie og funktion” kan down-loades på energimuseet.dk under punktet skoler til brug i den for-beredende undervisning.

Pris: 1350 kr.Varighed: tre timerAntal: maks. 35 elever

Niveau: 9. - 10. klassetrin

Længere undervisningsmodul: Energidag

Undersøg og find selv svarene i praktisk undervisningsforløb.

Energidag er titlen på Energimu-seets praktiske undervisningsfor-løb, som er målrettet de ældste elever på 9. - 10. klassetrin. Den centrale del gennemføres på Energimuseet og Tangeværket, men forløbet indledes allerede på klassen, hvor læreren introducerer begreberne energi, effekt, joule og watt.

Aktiviteterne på Energimuseet og Tangeværket varer tre effek-tive timer begyndende med en energirute, hvor eleverne lærer om Danmarks energiforsyning ved hjælp af udstillinger og opgave-hæfter. Derefter udføres målinger i fuld skala på solpaneler, hulspejle, vindmøller og vandturbiner.

Hvad er energi, og hvor kommer den fra?

14

Ingeniør — måske noget for dig?Nyt undervisningsforløb viser folkeskolens ældste elever et alter-nativ til gymnasiet

”Vindmølleingeniøren” er titlen på Energimuseets nyeste undervisn-ingsforløb, hvor eleverne i grupper skal bygge og siden afprøve deres egen vindmølle. Det stiller krav om overblik, håndværksmæssig snilde og ikke mindst samarbejde.

”Vindmølleingeniøren” er udarbe-jdet som led i pilotprojektet ”Vir-tuelt Videncenter” og har som mål at markedsføre erhvervsuddan-nelserne og gøre op med mange elevers nærmest automatiske tilvalg af det almene gymnasium efter folkeskolen.

Knap 500 elever i 7.-10. klasse har gæstet Energimuseet i forbindelse med projektet. Det med en sådan succes, at Energimuseet har be-sluttet at fortsætte undervisnings-forløbet på egen hånd.

Forløbet indledes med fælles intro og rundvisning i museets udstill-ing om vindkraft og Leonardo da Vinci. Derefter følger praktisk (sam)arbejde i grupper.

Pris: 2.400 kr.Varighed: tre timerAntal: maks. 60 elever

Niveau: 7.- 10. klassetrin.

Vidste du at...?

Vindmøllens ”far”, Poul la Cour, blev født på en

gård ved Ebeltoft i 1846

Vindmøllevirksomheden Vestas i sin tid blev startet af to knægte, som kun havde

gået ni år i skole

At danske Vestas i dag er verdensførende fabrikant

af vindmøller

At vindenergi er 100 procent CO

2-neutral

At vindmøllerne inden for de næste 30-40 år forventes at

være forsvundet fra land og rykket ud på vandet

Længere undervisningsmodul: Vindmølleingeniøren

Nyhed

15

Bohr-tårnet

I perioden 15. marts – 31. oktober er der daglige demonstrationer i Bohr-tårnet.

Demonstrationen varer ca. en halv time og er gratis.

Har klassen ikke mulighed for at deltage i den offentlige demon-stration, er der mulighed for at bestille sin egen. Den koster i så fald 300 kroner og skal bestilles i forvejen.

Tårnhøj spændingSe lynet slå ned og få en højspændt oplevelse, der får hårene til at rejse sig.

Lyn og elektriske gnister er på én gang fascinerende og skrækindjagende. Ofte opleves de på behørig afstand. I Bohr-tårnet kommer du helt tæt på, når lynet slår ned lige foran dig.

Bohr-tårnet er Energimuseets højspændingslaboratori-um. I tårnet står en 7,5 meter høj Van de Graaff generator. Generatoren er bygget af danske videnskabsmænd i 1953 og har i en årrække været brugt til videnskabelige forsøg.

Forsøgene førte til, at fysikeren Aage Bohr, søn af Niels Bohr, sammen med kollegaen Ben Mottelson kunne be-kræfte en ny og epokegørende teori om atomkernernes opbygning, som de i 1975 fik de Nobelprisen for.

I Niels Bohr-tårnet står også en Tesla-spole, som kan lave to meter lange gnister og bruges til spektakulære forsøg som f.eks. at få lys i et lysstofrør uden brug af ledning. De store gnister minder mest af alt om lyn, der farer hen over himlen. Tesla-spolen er opfundet af Nikola Tesla, som spillede en vigtig rolle for vekselstrømmens udbredelse.

Hører man til de modige, er det også i Bohr-tårnet, at man kan få mellem 40.000 – 70.000 volt gennem krop-pen. Tør man det, er man til gengæld sikret en hårrej-sende oplevelse.

16

Opgaver og undervisningsmaterialer

Praktiske oplysninger

Der er mulighed for at downloade flere forskellige opgavesæt på energimuseet.dk

Kig under punktet undervisning, hvor der er undervisningsmateri-aler og interaktiv undervisning.

På hjemmesiden er der også en Vidensbank, hvor der findes et hav af inspirerende information.

Der er opgavesæt om:— Energi og klima— Elektricitet— Vandkraft— Vindkraft til klassetrin fra 4.-10. klasse.

Og interaktiv undervisning om:— De historiske boliger— Elproduktion her og nu— Niels Bohrs atommodel— Vindkraft — Energi og Klima— Drivhuseffekten

Gratis adgangElever og lærere, som besøger museet i forbindelse med undervisningen, har gratis adgang. Det samme gælder lærere, som bruger museet i den forberedende undervisning.

RundvisningerFor alle rundvisninger gælder, at indhold og formidling målrettes klassetrin og elevernes forud-sætninger. Det bedste resultat opnås ved grupper på maksimalt 25 personer.

En rundvisning tager cirka en time. Rundvisninger foregår til dels i det fri, så husk påklædning der passer til vejret.

Prisen for en rundvisning er:Hverdage kl. 9-16: 550 kr.Weekend og helligdage kl. 10-16: 775 kr.

Mad og drikkeMuseets lækre café ligger i hovedbygningen. Her kan man i sæsonen 14. marts – 31. oktober købe mad og drikke til rimelige priser. Forhør om mulighederne primo marts og november.

Medbragt mad kan spises under tag. Reservér evt. picnichytten.

AdgangsforholdEnergimuseet bærer mærket ”God Adgang” og ervelegnet for handicappede og kørestolsbrugere. En ny viadukt gør, at alle busser kan køre helt op til museet.

Aftal besøgKontakt besøgsleder Dorte Nielsen for at aftale besøg og bestille rundvisning.

Telefon: 86 68 42 11E-mail: [email protected]

Download fra energimuseet.dk

Åbningstider 201514.03 – 31.03: Alle dage 10-1601.04 – 30.09: Alle dage 10-1701.10 – 01.11: Alle dage 10-1603.11 – 26.11: Åbent for aftalte gruppebesøg tirsdag, onsdag og torsdag27.11 – 08.02-2016: Lukket

For alle åbne perioder gælder, at rundvisninger kan begynde kl. 9.

Energimuseet er sponsoreret af: