integrated sustainable energy plan rll of middelfart...project start date: 01.02.2016 duration: 30...

Integrated Sustainable Energy Plan

RLL of Middelfart

Version 1.1

30.06.2018

A SYSTEMATIC APPROACH FOR INSPIRING TRAINING ENERGY-SPATIALSOCIOECONOMIC SUSTAINABILITY TO PUBLIC AUTHORITIES (INTENSSS-PA)

2

CONTRACT N°: 695982

ACRONYM: INTENSSS – PA

Project title: A SYSTEMATIC APPROACH FOR INSPIRING TRAINING ENERGY-SPATIALSOCIOECONOMICSUSTAINABILITY TO PUBLIC AUTHORITIES

Project Coordinator BPM SA (EL)

Project Partners SEMPXPA (EL)

A.L.E.S.S.CO srl (IT)

AN.KA SA (EL)

S.O.S. (SI)

LEA Pomurje (SI)

UVA-IUU (ES)

CaR (IT)

BEF (LV)

CeNSU (IT)

EcNetworks (DK)

RUG (NL)

Middelfart Kommune (DK)

JCyL (ES)

GT (EL)

ZPR (LV)

Gesment Groningen (NL)

PUBLIC

PROJECT START DATE: 01.02.2016 DURATION: 30 months

DATE OF ISSUE OF THIS REPORT: June 2018

INTEGRATED SUSTAINABLE ENERGY PLAN – RLL OF MIDDELFART


3

Document Control Sheet

Project Coordinator BPM S.A. Responsible Author(s): Morten Westergaard & Kaj Leonhart Petersen Organisation: Middelfart Kommune & ECNet

Subject / Title of Document: Integrated Sustainable Energy Plan - RLL of Middelfart

Related Task('s): WP3 – T3.3 Deliverable No. D3.3 Date of Issue 30/06/2018 Version Number: 1.1 Ref./File Name D33_ISEP_MIDDELFART_FINAL Number of Pages 70 Distribution Category: (PU/CO)* PU Nature of the Deliverable** Deliverable (D) Target Date 30-06-2018

*Type: PU: Public, CO: Confidential

**Nature: Type of deliverable could be a F: Flyer, B: Brochure, WP: working paper, P: Paper, D: Deliverable, MD: Management Document, S: Slides, PR: Press Release, CD: Cd‐rom, C: conference, W: workshop, TR: training, ME: Media Event, WW: website/webtool


4

Member Type Organisation Distributed

Coordinator BPM

Partners SEMPXPA

ALESSCO

AN.KA.

S.O.S.

LEA Pomurje

UVA-IUU

CaR

BEF

CeNSU

ECNet

RUG

Middelfart

JCYL

GT

ZPR

Groningen

European Commission Unit B1

Project Officer

Financial Officer

Additional

INTEGRATED SUSTAINABLE ENERGY PLANRLL MIDDELFART

EXECUTIVE SUMMARY

This project has received funding from the European Union´s Horizon 2020 research and innovation programme under the grant agreement No 696982

A SYSTEMATIC APPROACH FOR INSPIRING TRAINING ENERGY SPATIAL SOCIOECONOMIC SUSTAINABILITY TO PUBLIC AUTHORITIES (INTENSSS-PA)

6

TABLE OF CONTENTS

1. Introduction .......................................................................................................................... 7

1.1: Regional context, challenges and available potentials ...................................................... 7

1.2: National policy context ...................................................................................................... 9

1.3: Energy demand and opportunities for energy saving ...................................................... 11

1.4: Opportunities for energy production and harvesting ...................................................... 12

2. Vision ....................................................................................................................................... 14

2.1: Vision of the region regarding sustainable energy .......................................................... 14

3. Pathways ................................................................................................................................. 15

3.1: Key pathways ................................................................................................................... 15

3.2: Risks and barriers ............................................................................................................. 15

3.3: Stakeholders and their roles ............................................................................................ 16

3.4: Available and necessary resources .................................................................................. 17

3.5: Important instruments to apply ....................................................................................... 18

3.6: Initial projects and short‐term plans to achieve pathways and vision ............................ 19

4. Targets & impacts .................................................................................................................... 23

5. Monitoring and evaluation ...................................................................................................... 23


7

1. Introduction

1.1. 1.1: Regional context, challenges and available potentials

The major planning focus within the Danish INTENSSS‐PA RLL – “Energy Alliance Triangle” is

coordination of the development of the district heating sector at the regional level and

particularly in relation to the common owned cross municipal transmission system TVIS, which

currently supplies heat to 55,000 households (41% of all heat in the area).

At the moment the INTENSSS‐PA RLL has put effort into modernization of scope and detail of

TVIS in order to have a more flexible and holistic set of regulations. These recommendations

from the INTENSSS‐PA RLL are being discussed at political top level.

At the same time at national level the government and parliament are focusing on making a

new energy agreement regarding Danish future Strategy. The INTENSSS‐PA RLL has delivered

input to these discussions.

The RLL Triangle is composited by 6 municipalities with advanced climate and energy plans

based on visionary climate and Energy Strategies aiming at

reducing environmental and climate impacts

creating good living conditions for citizens,

ensuring business development and employment; and

ensuring accessible, affordable and clean energy (supply security).

Each municipality has developed their own Sustainable Energy Action Plan based on national

targets of 100% RES in 2050 (with local set medium term, long term goals). Furthermore, each

municipality has developed spatial plans integrating climate change, environment, energy,

urban policy etc.

The RLL was extended from four to 6 municipalities within the INTENSSS‐PA project (extended

with Billund and Vejen).

There is a long tradition for cooperation between the municipalities (multi‐level), including

coordinating spatial planning. The cooperation has been processed politically due to the

INTENSSS‐PA project and is now a formal cooperation.

As to the spatial planning (Kommuneplan) the main structure (hovedstruktur) has been made

jointly between the four municipalities first involved in the RLL (Vejle, Kolding, Fredericia and

Middelfart). The main structure is legally binding and was developed with contributions from

stakeholders.

In addition to the SEAPs developed within each municipality 5 of the municipalities jointly

developed a Common Energy Plan which facilitated the initiation of the RLL Triangle.


8

Moreover, several political and cooperation agreements have been signed (Covenant of

Mayors, Climate Municipalities / klimakommuner) etc. Middelfart, Kolding and Fredericia has

joined the initiative The Danish Society for Nature Conversation where they are committed to

reduce the CO2 emission 2% annually. Kolding has signed the Covenant of Mayors for Climate

and Energy and has a target to be CO neutral in 2030 (heat and electricity). Vejle is member of

the Resilient Living Lab Network and is within the initiative “Vejle Live Lab City 2050”

simulating the challenges and possibilities that the City of Vejle may face in 2050 as the results

of a full implementation of the global and environmental objectives.

The RLL – Energy Alliance Triangle is a multilevel governance approach aiming at joining

resources towards further developing and implementing the municipal targets through joint

regional efforts. This includes‐ co‐creation with local as well as regional stakeholders.

One of the major regional initiatives is the TVIS project. TVIS is a heat transmission company

delivering heat to local district heating companies in the Region (55,000 households). TVIS is

owned by the four RLL municipalities Middelfart, Fredericia, Kolding and Vejle.

In 2018 the district heating will be based on biomass. The “TVIS Road Map 2016” (strategic

heat plan for the region) is the backbone in the regional energy strategy and is currently the

political top priority in relation to the regional process.

Other challenges/ initiatives include:

Making the energy‐ and spatial planning work smart and adaptive to fluctuating

renewables (smart grid systems). The electricity production is usually regulated according

to customers’ consumer patterns, but the planned large amounts of wind power, and an

increasing amount of solar energy, require more flexible electricity.

Securing energy supply to a relatively big share of individual supplied buildings in the rural

area (incl. individual oil‐fired boilers), ‐ also to be 100% supplied with RES in 2050. In this

context there is a planning focus on heat pumps in buildings (and as part of the future

smart grid systems).

The regional gas distribution company NGF Nature Energy is planning a Biogas Plant

feeding biogas into the natural gas grid. In this context a statement of intention with

farmers in the region has been made.

Despite a high level of energy saving initiatives, there is a continuously need to focus more

on energy savings and RES projects in private homes, SMES, non‐public buildings etc, and

involve the related stakeholders to a higher extent in the planning.

New financing models for implementation of the needed projects / measures (particularly

for the private household sector).

Below primary indicators relating to the basic situation in 2016 is shown:


9

Indicator Value

Installed RES per technology (MW) – in TVIS system 48 MW

(waste = partially renewable)

Final energy consumption per end‐use sector (ktoe) 270.88 (Heat)

Total population (million people) 0.417

Unemployment (%) 4.6%

Supplied energy through district heating (ktoe) 132.7

Energy poor households (thousand households) 0

1.2. 1.2: National policy context

According to the National Energy agreement of March 2012 Denmark is to be covered 100% by

Renewable Energy from 2050:

2020: Half of the electricity consumption is covered by wind power

2030: Coal is phased out from Danish power plants. Oil burners phased out

2035: The electricity and heat supply covered by renewable energy (modified by current

government – deadline extended to 2050)

2050: All energy supply – electricity, heat, industry and transport – is covered by renewable

energy

The toolbox for transition has a holistic approach, and consists of renewables, energy

efficiency, heat planning, learning & campaigns, transport sector and many other elements

that influence the production and consumption.

As already indicated above, the increased RES power is a challenge for the current electricity

system. Therefore, the parties to the 2012 agreement (100% RES in 2012) also decided to draw

up a strategy for the smart electricity grid. This Smart Grid Strategy presents an overall

framework for future work. New technical solutions must be developed along with business

models, and efforts in upcoming years must be invested in preparing the electricity market to

manage flexible consumer consumption and generation This will be based on a full roll‐out of

electricity meters that enable hourly settlement for small electricity consumers.

Overall, municipalities will play an important role as local energy planning authorities in terms

of adopting and refining the national vision in different local contexts. There are no mandatory

requirements to this, apart from mandatory heat planning but many municipalities are active

in carrying out energy planning in the light of the impact of energy use, including climate

impact as well as local development options.


10

Public heating supply is regulated under the heating supply law. According to the heating

supply law, the city councils, in cooperation with utility companies and other stakeholders, has

the responsibility to carry out heat planning for the municipal area. The overall objectives of

the heat planning are: to promote the heating form with the most net benefits to society; to

promote the most environmentally friendly heating form (including promotion of cogeneration

of heat and electricity); and to reduce the energy supply’s dependency of oil and other fossil

fuels.

As to spatial planning overall guidelines are set by the for the planning in regions and

municipalities.

The Planning Act is intended to ensure that the overall planning unites the interests of society

with respect to land use and helps protect the country’s natural environment, so that the

development of society is sustainable in respect of people’s living conditions and the

conservation of wildlife and vegetation

It is a fundamental part of the Planning Act that citizens should be involved in the planning

process at all levels, local, regional and national.

The five Danish regions are responsible for regional development plans that ensure more

strategic development planning, but their role is limited and particularly in energy matters.

The municipalities are responsible for translating the overall guidelines and visions into actual

spatial planning through municipal plans and local development plans.

This includes overall land‐use regulation at the local authority level with legally binding

guidelines for property owners. The municipal plan sets the overall targets and guidelines for

the individual municipality's development for a period of 12 years.

In relation to implement the governmental strategy the Danish Energy Authority is currently

working on promoting strategic energy planning in municipalities. This includes development

of a guideline for strategic municipal energy planning (first version: 26. April 2012). The

rationale behind is to promote a holistic approach to energy planning covering all sectors.

The holistic approach to sustainable integrated energy planning in Denmark will coordinate:

The current heat planning system The spatial planning system Current and future energy saving initiatives Smart grid issues


11

1.3. 1.3: Energy demand and opportunities for energy saving

Below the heat consumption in five of the municipalities is shown (from common Strategic

Heat Plan in 2012) based on data from the central building register.

Further projections of the consumption is shown based on national assumptions from the

Danish Energy Agency (“Dansk Energifremskrivning”). It is assumed that the heat demand will

decrease while the electricity consumption will increase.

Heat consumption is expected to decrease by 17% up to 2030. This is primarily due to energy

upgrades in the existing building stock and new energy frameworks in the building regulations

for new construction.

Heat demand in MWh

Municipality Current 2030

Middelfart 386.033 303.056

Kolding 834.222 717.191

Fredericia 473.172 432.405

Vejle 1.019.117 840.634

Hedensted 437.747 332.322

Total 3.150.291 2.625.608

District heating covers approx. 49% of the heat demand, including 41% from the TVIS system.

The DH Company in Hedensted is not connected yet, but this option is being analysed (through

a 12 km transmission line extension).

The remaining heat demand is covered by natural gas (23 %) and individual heat supply

systems in rural areas (29%).

The overall share of renewable energy is 40%.


12

1.4. 1.4: Opportunities for energy production and harvesting

TVIS buys heat from different producers and distributes it to six local district heating networks

supplying heat for 55,000 customers, corresponding to 83,000 households. The heat is mainly

delivered from the CHP plant, “Skaerbaek”, the Shell refinery and the waste incineration plant,

“Energnist”.

Production unit Heat Capacity

Share of heat production

Comments

Skaerbaek CHP Plant 450 MW 57% Natural gas until 2018, then wood chips (heat capacity: 320 MW)

Shell Refinery 55 MW

18%

Waste incineration plant “Energignist”

48 MW 19%

Other (peak loads) 6%

Since 1997, the Skaerbaek CHP Plant has been gas‐fired. Block 3 of the work has been under

renovation, so that from 2018 it will primarily use wood chips in heat production. The project,

which is based on an agreement between TVIS and DONG Energy (now Ørsted Energy) on

heating delivery from 2017‐2037, includes the establishment of two new wood‐chip fired

boilers connected to the existing turbine in block 3 and partly to a new district heating

exchanger that allows district heating to be produced independently of the operating situation

at block 3. TVIS holds 80% of the capital investments (241.6 MEUR) and exclusively acquires

the right to the heat capacity at the plant.

The Shell refinery has delivered surplus heat to TVIS since 1986. The surplus heat is collected from a number of sources of process heat supplied to the refinery. In 2016, a survey was made of new possibilities for collecting wasted surplus heat from the process.

Energnist Kolding is a waste incineration plant that has already supplied heat to the TVIS area /

Kolding at the establishment of TVIS.

The total heat load including losses in the distribution and transmission grid is approx. 6,400

TJ. The annual heat production for the TVIS transmission system amounts to approx. 5,400 TJ .

This supply constitutes 84% of the total heat production for district heating companies within

the TVIS supply area. The remaining 16% are delivered directly to TRE‐FOR Kolding's

distribution network from Energnist.


13

Heat production in 2014

Green: Production from the Skaerbaek CHP Plant, Yellow: Shell, Blue: Energignisten


14

2. Vision

1.5. 2.1: Vision of the region regarding sustainable energy

The co‐planning process within the RLL Triangle Energy Alliance aims at meeting the long term

vision of 100 % RES in 2050 through coordinating local sustainable holistic energy plans at the

sub‐regional level (INTENSSS‐PA RLL). This includes cross municipal projects, sharing resources

and learning from each other in an effort to deliver concrete results. In this context the

INTENSSS‐PA initiative has particularly focused on coordination of the heat planning.

The “TVIS Road Map 2016” (strategic heat plan for the RLL region) is the backbone in the

regional energy strategy and is during the INTENSSS‐PA action the political top priority in

relation to the regional process.

The main planning focus within the INTENSSS‐PA action has been on regional perspectives and

as such collaboration in relation to extending the TVIS supply area, e.g. extending the supply

area within existing district heating companies connected to the TVIS system and connecting

new DH companies to the system. TVIS and the RLL municipalities have all together made the

district heating very competitive compared with other types of heating and one of the goals is

now to offer more consumers to benefit from this.

For DH plants that are not feasible to connect to the system, each municipality will need to

identify other solutions based on RES supply within their local planning processes.


15

3. Pathways

1.6. 3.1: Key pathways

1. Autumn 2016: TVIS Roadmap – A strategic heat plan up to 2035 and 2050 for phasing‐in

renewable energy production and surplus heat. The plan has been elaborated by TVIS in

close cooperation with the owner municipalities (RLL) and district heating companies

connected to TVIS.

2. Green district heating from the Skaerbaek Plant in 2018: This will ensure 95% CO2 neutral heat supply based on biomass delivered to the TVIS system in 2018 (conversion to biomass at the Skaerbaeek Power Plant). TVIS entered into an agreement with DONG in 2014 about rebuilding the Skaerbaek Power Plant for wood chips and for delivering of heat from the plant until 2037.

3. Extension of the TVIS supply area up to 2050.

The district heating economy in the TVIS area is likely to be among the best in Denmark and the expansion of district heating based on the TVIS systems would make better use of the already established green production. However, the economy must be carefully assessed in each case. All municipalities within the RLL will need to continuously develop and coordinate their heating networks in relation to the possible extension of the TVIS heat supply area (mapping done within INTENSSS‐PA).

4. Replacement of biomass to other RES sources in 2050 (gradually process)

In light of the uncertainty of future availability of biomass resources and waste resources it is important to continuously investigate and plan for new RES resources in the TVIS system.

5. New TVIS Roadmap in 2025 for the production in 2050

6. Securing energy supply to a relatively big share of individual supplied buildings in the rural area outside the TVIS system ‐ also to be 100% supplied with RES in 2050.

1.7. 3.2: Risks and barriers

First of all there are risks related to the future supply of heat from the current fuel / energy resources used within the TVIS system.

Oil production from the North Sea is expected to continue to decline, which over time (after 2035) can have consequences for the heat supplies from Shell. Further, increased waste sorting and recycling put some uncertainties on how much heat can be supplied from waste incineration in the future. Also biomass (wood chips) may only contribute to the green transition in the short/medium term. Biomass is a scarce resource and increased sustainability requirements may lead to increased prices on biomass. Further biomass resources may be increasingly used in the transport sector.

Further, there are many uncertainties regarding the required technologic development needed

to reach the 2050 targets, including making the energy‐ and spatial planning work smart and

adaptive to fluctuating renewables. Traditional expansion of district heating areas should be

compared against establishment of new decentralized district heating supplies and individual

supply systems.


16

The Danish district heating system is planned continuously transformed from fuels to

electricity via heat pumps and increased utilization of surplus heat to the extent that it is

economically feasible. Open questions in this regard is whether to promote decentralized

systems with small distribution networks or central solutions with a large transmission and

distribution system. Another related question is to which extent water should be used as

energy carrier (as in the DH system) and to which extent electricity should be used as energy

carrier.

1.8. 3.3: Stakeholders and their roles

The 6 RLL municipalities are the central players in the collective heating supply. They carry out

heating planning, as part of the overall energy planning, and are responsible for ensuring that

the extension of DH and changes in the DH system are in line with the heating supply law.

The municipalities are responsible for preparing and updating municipal heat plans and

approving heat projects (collective heat supply). This means that it is the City Council that

makes the final decision on heating planning and expansion of heat supply in the

municipalities.

The heat planning process is carried out in close cooperation with the local district heating

companies (receivers of heat from TVIS, producers, distributors) and the joint owned heat

transmission company TVIS, which receives most of its heat from the Skaerbaek CHP Plant

owned by Oersted A/S.

Through the RLL the municipalities can ensure coherency between municipal strategic energy

plans and regional / sub regional issues. This includes coordinating the cross municipal TVIS

heat transmission system, its further development and expansion.

In addition to share resources and expertise this further contributes to more effective

communication, e.g. defining objectives collaboratively to ensure that messages between

stakeholders are consistent and better manage resource conflict including facilitating the link

between spatial and sustainable energy planning processes.

The Danish Energy Regulatory Authority and the Board of Appeal within the energy area

oversee the DH sector and deal with complaints regarding prices and conditions. Appeals

against decisions of public authorities and interpretation of laws and regulations can be

directed to the Energy Appeal Board.

Large CHP plants (like the Skaerbaek CHP Plant) are regulated by the electricity law. However,

the heating supply from these plants is regulated by the law on heating supply. Skaerbaek is

owned and managed by Ørsted A/S (formerly DONG Energy), which is based in Fredericia and

the largest energy company in Denmark. The company adopted its current name on 6

November 2017.


17

HandlingofprojectproposalsWhen a DH unit or a DH network is established or a major change is made to an existing

system (for example a change of fuel, technical concept or expansion of production) a project

proposal must be prepared and sent to the municipality for approval. The project proposal

must be carried out in accordance with certain policies and rules, which include a number of

requirements, e.g. the choice of fuels and cogeneration of heat and electricity. The project

proposal must include socio‐economic, user‐economic, company‐financial, and environmental

analyses of different project alternatives. In other words, different options for heating supply

are compared using a set methodology.

The City Council then has to approve the project alternative that has the largest socio‐

economic benefits. As a basis for preparing the project proposal, the Danish Energy Agency

provides a number of socioeconomic assumptions. These assumptions include among others

fuel prices, electricity prices, externality costs of emissions and interest rates. The Danish

Energy Agency also provides technology data, which can be used as a reference.

As a general rule, environment assessments should always be completed before decisions are

made which can seriously impact the environment. This applies at all levels such as policies,

programmes, plans and projects. The environmental assessments operate with a broad

environmental concept. In addition to the traditional pollution parameters, there are also

impacts on nature protection areas, plants and animals as well as impacts on landscape and

cultural heritage, e.g. in connection with deciding where to build an installation in the

landscape.

1.9. 3.4: Available and necessary resources

The current major planning focus within the RLL (Coordinating the future of the TVIS system)

is a political top priority in all of the municipalities involved and is at the same time supporting

the national political top priority of being 100% RES supplied in 2050. The political support is

important for allocation of resources to the overall process and the cooperation within the

RLL.

The major instruments to pursue the pathways is as mentioned above, in addition to the multi‐

level governance approach within the RLL, the mandatory heat planning system being an

integrated part of the overall strategic planning process, the spatial planning system and the

TVIS Road Map.

As to financing the Danish district heating and power companies can today apply for loans at

KommuneKredit (municipal credit association) with a municipal guarantee, which ensures

cheap and stable financing of the Danish district heating sector. However, a new supply

strategy presented by the Danish Government might challenge this if the companies have to

refinance their loans from KommuneKredit at commercial providers.


18

As to financing at the private sector, including ensuring the needed energy saving measures at

households the municipalities must continuously look for new financing options /instruments

in relation to their facilitator roles. The RLL cooperation provides an opportunity to establish

more favorable financing mechanisms/conditions through increased project volume (looking

into common projects) – thereby creating project bankability.

1.10. 3.5: Important instruments to apply

As already indicated pursuing the pathways is depending on the continued cooperation within

the RLL to coordinate the overall heat supply planning, and in this context a continued political

support to provide the needed decisions and resources.

Moreover, it is needed to continuously strengthening economic, legal and administrative

conditions through interaction with the overall national regulatory level a.o. in relation to

current uncertainties regarding taxation and subsidies.

At municipal as well as regional level it is important to promote and maintain innovative

strategic partnerships with various stakeholders (DH companies, End‐users, surplus heat

providers, energy suppliers, research institutes etc.).

NewTVISArticlesIn connection with the expansion of the TVIS transmission system it is needed to adjust the

Articles of the Association.

The current articles states that TVIS's aim is to provide district heating based on surplus heat

and cogeneration at the most economically best price. The INTENSSS‐PA RLL has suggested the

purpose to be extended to allow TVIS to act in a flexible and robust manner in an overall

energy system globally undergoing a paradigm shift at a high pace. In other words, TVIS should

also be given the opportunity to work towards green transition, and act as a local competence

center in this field etc.

Thus, it is proposed that the Articles of the Association be amended to allow TVIS to become a

player in several areas (than just supplying district heating via the common transmission

network) ‐ for example:

Green energy storage (in relation to the future smart grid system)

Green energy production (e.g. windmill parks operated by TVIS)

Green operator and development opportunities (e.g. in relation to heat pump

concepts and strategic city development):

Green goals

This will also strengthen the collaboration on common pathways within the RLL.


19

1.11. 3.6: Initial projects and short‐term plans to achieve pathways and vision

1) ExtendingtheTVISsupplyareaContinuously searching possibilities of supplying more district heating companies inside and outside TVIS 'owner municipalities in a close cooperation between the owner municipalities and the local planning processes

The cost of supplying new consumers will largely correspond to the marginal costs at the

Skaerbaek CHP Plant plus the costs associated with connection and, if necessary, network

extension. Roadmap analyzes show that TVIS has very low marginal socioeconomic heat prices

making it attractive to connect new consumers.

It would therefore make sense to expand the DH system and make better use of the already

established green production from the Skaerbaek CHP Plant. However, the economy must be

carefully assessed in each case.

In addition, analyzes comparing supply from TVIS individual heating supplies based on natural

gas, heat pumps, wooden pillars etc. indicates that district heating continues to be the most

competitive alternative, both business economic and socioeconomic. Whether there is

economy in converting for district heating, however, must be examined specifically in each

individual case.

MappingofDHcompaniesAs part of the INTENSSS‐PA project, the RLL has mapped current and future district heating

production facilities in the Triangle area. This has been done through semi‐structured

qualitative interviews with district heating companies in the municipalities of Middelfart, Vejle,

Fredericia, Kolding, Vejen and Billund. This has led to identification of various challenges and

tendencies in the district heating sector in the region.

The survey was conducted with a view to a previous survey of the entire Region of Southern

Denmark from 2012, which indicated that the production capacity in the district heating sector

could be gradually decreasing until 2040.

To gain further insight the new survey has mapped the condition of production facilities and

distribution networks and future plans for the expansion and conversion of areas not yet

supplied with district heating.

Overall, the survey indicates that the future prospects are not as alarming as expressed by the

Regional survey from 2012. Many companies are at the forefront of the problems, and are

actively exploring opportunities and planning investments and projects.

District heating companies inside and outside the TVIS system experience different challenges.

Those connected to the TVIS system are primarily heat distributors and only operate

productions systems for peak and reserve load. Due to the cheap heat price within the TVIS

system they are not interested in testing new technologies and investing in new renewable

energy sources such as for example solar heat systems. Their operation facilities are generally


20

in a good condition despite of ages of up to 30 years, since the connection to the TVIS system

means a limited number of operating hours.

District heating companies outside the TVIS system experience quite other challenges. Most

companies are actively planning new investments to improve consumer economy and replace

existing worn out systems. However this process is challenged by uncertainties in relation to

axes and subsidies.

2) InvestigatingopportunitiesforDHfromRESandsurplusheatOil production from the North Sea is expected to continue to decline, which over time (after

2035) can have consequences for the heat supplies from Shell. In the long run, biomass

resources can also be used for electricity and electricity heat production becomes scarce if

biomass is getting an important role in the transport sector as expected by the International

Energy Agency (IEA). Therefore it is possible that biomass towards the end of the period by

2050 will play a smaller role in TVIS 'heat supply than today. Finally, the increased focus on

recycling may challenge the future role of waste incineration in the heat supply.

There is therefore good reason to analyze and prepare a future where more heat sources

come into play. TVIS and the RLL has decided to update these analyses each 4 year.

3) Large‐scaleheatpumpsThe analyzes carried out by TVIS a.o. points towards heat pumps /driven by e.g. power from

wind mills) as a particularly promising technology. In the longer term, heat pumps can help

maintain district heating competitiveness against individual supply of heat. In addition, large‐

scale heat pumps combined with heat storages can have a certain chance of entering the

regulatory market, thereby improving the economy. This combination can also contribute to

an increased use of solar heating.

Heat pumps have a good socioeconomic economy, which means that heat pumps are robust

technology against possible changes in the tax and subsidy system. However, current taxation

conditions mean that heat pumps, are currently not corporate‐economic feasible.

4) SurplusheatfromcoolingandindustriesNew sources of surplus heat may arise, as with advantage can be utilized in the system: an

example is new data centers, where Denmark has proven itself as an attractive location,

among other things. Other possibilities for the future may be the production of biofuel to the

transport sector.

In 2017 ‐ 2018, TVIS will launch proposals for projects relating to surplus from cooling plants in

Vejle.

5) LowtemperatureDHTVIS and the RLL actively works with analysing and introducing low‐temperature operation in

the transmission grid in order to optimise the possibilities for introducing new RES production

into the system.


21

6) Innovationofnewspatialandenergyplanningconcepts–Thermonet

As a part of the RLL work there has also been focus on solutions for balancing renewable

energy and establishing concepts for areas without district heating etc.

We can increase the district heating supply in Denmark from 64% to close to 100% by

combining existing technologies in a new way. This is done by fusing the collective organization

known from district heating companies with individual geothermal heat pumps. This is done

with help from a supply network based on heat absorbing vertical and horizontal plastic tubes.

We call this network Thermonet.

Thermonet can be used for both heating and cooling as shown in the illustration below. It

shows how Thermonet can supply heating for a small group of houses, while cooling a wine

cellar and a data center.


22

When extracting energy from earth, we cool it, thus giving it cooling capabilities. Normally

cooling capabilities entails a refrigeration compressor, which is technically almost identical to

an air/water heat pump. Both use air as a medium for exchange of energy, but encounters

difficulties in performance, since you need hot air when it’s cold and cold air when it’s hot.

With Thermonet, we use the earth as a buffer, which means that the refrigeration compressor

can be omitted for many cooling purposes. This means fewer capital investments; noticeably

cheaper cooling and also that we can recycle excess heat with the heating pumps that are part

of the collective system.

This concept has been elaborated within INTENSSS‐PA and being scaled.


23

4. Targets & impacts

Below are shown the investments in the TVIS system, the targeted energy savings and the

expected annual CO2 reduction.

Indicator Value

Foreseen investments (mil. €) 230

Newly installed RES per technology (MW) 325 MW (wood chips)

Achieved final energy savings per end‐use sector (ktoe) 23.74 (2020) 45.11 (2030)

CO2 reduction (ktn) 250

Reduction of unemployment (%) NA – low unemployment

Newly supplied energy through district heating (ktoe) 135.5 (TVIS 2030)

Affected population (million people)

Alleviated energy poor households (thousand households) NA

Involved stakeholders (number of stakeholders) 16

As to the RES capacity It should be mentioned that the fuel mix in the TVIS system may change

up to 2050 as described above due to future uncertainties about biomass resources (replaced

by surplus heat, large‐scale heat pumps driven by e.g. windmills, solar heat etc.).

5. Monitoring and evaluation

The planning focus is a continuation of the strategic energy planning process within the 6

municipalities involved in the RLL and at the multilevel governance level. As such the process

is overall monitored by the procedures established for spatial planning (each 4 year) and the

mandatory heat planning process.

Each municipality will be regularly monitoring their strategic energy plans in relation to the

local set targets and the various commitments in relation to Covenant of Mayors,

Klimakommuner / Climate Municipalities etc. (Co2 emissions, energy savings, RES share etc.).

As for the TVIS system, TVIS will each 4 year update analyses on new RES options in a close

cooperation with the RLL and the district heating companies. Further there will be regularly

coordination with the RLL to coordinate the possible expansion of the system.

TVIS has in the Autumn of 2017 jointly with the district heating companies launched an

information campaign towards both current and potential new district heating consumers that

district heating in the Triangle Area will become both cheaper and greener, and remain as a

very secure heating supply form. A further message in the Campaign is that this is caused by

the cooperation about heating supply in the Triangle Area.

INTEGRATED SUSTAINABLE ENERGY PLANRLL MIDDELFART

This project has received funding from the European Union´s Horizon 2020 research and innovation programme under the grant agreement No 696982

RLL Koordinator RLL Facilitator

INTEGRERET BÆREDYGTIG ENERGIPLANLÆGNING

ENERGIALLIANCE TREKANTEN

Strategifortværkommunaltsamarbejdeomkringstrategiskenergiplanlægning


26

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ............................................................................................................................ 27

1.1. Energi og kommuneplanlægning i Danmark .......................................................... 28

1.2. Energibehov ............................................................................................................ 29

1.3. Produktion af energi i TVIS systemet ..................................................................... 30

1.4. Udfordringer i TVIS Systemet ................................................................................. 32

2. Vision ................................................................................................................................... 34

3. Hovedspor og virkemidler ................................................................................................... 35

3.1. Hovedspor ............................................................................................................... 35

3.2. Vigtige Virkemidler ................................................................................................. 36

3.3. Nye TVIS vedtægter ................................................................................................ 36

4. Aktuelle samarbejdsprojekter ............................................................................................. 38

4.1. Udvidelse af TVIS forsyningsområdet ..................................................................... 38

4.2. Kortlægning af fjernvarmeselskaber ...................................................................... 38

4.3. Planlægning af den fremtidige VE produktion i TVIS systemet frem mod 2050 .... 38

4.4. Analysering af muligheden for integrering af store varmepumper ....................... 39

4.5. Integrering af overskudsvarme ............................................................................... 39

4.6. Innovation med nye koncepter – Termonet ........................................................... 40

5. Kortlægning af varmeproduktionsanlæg ............................................................................ 42

5.1. Produktionsanlæg ................................................................................................... 42

5.2. Transmissions‐ og distributionsnet ......................................................................... 46

5.3. Varmetab og energieffektivisering ......................................................................... 46

5.4. Fremtidsplaner og udfordringer ............................................................................. 47

6. Nøgletal for indvirkninger ................................................................................................... 49

7. Monitorering ....................................................................................................................... 49

8. Anneks ................................................................................................................................. 50


27

1. Indledning

I forbindelse med INTENSSS‐PA projektet, hvor Energialliancen Trekanten er repræsenteret af

Middelfart Kommune, er der i relation til projektets overordnede tema omkring strategisk

energiplanlægning valgt at have et fokus på den regionale koordinering af varmeplanlægningen

og især i forhold til det fælles kommunales samarbejde omkring udvikling af TVIS systemet, som i

øjeblikket leverer varme til 55.000 husstande (41% af al varme i området).

H2020 projektet INTENSSS‐PA støtter lokale og regionale myndigheder omkring koordinering af

strategisk energiplanlægning med den fysiske planlægning og regionale udfordringer indenfor

klima, erhverv m.v.

For at opfylde målsætningen har INTENSSS‐PA projektet gennem ”Living lab” konceptet sigtet på

at facilitere et samarbejde mellem offentlige myndigheder og et bredt netværk af private og

offentlige aktører.

Konkret har INTENSSS‐PA projektet udviklet et netværk af syv ”Regional Living Labs” (RLL), et i

hver af de syv regioner i de syv forskellige lande, som deltager i projektet.

De syv Living Labs er fokuseret på at designe op optimere et bæredygtigt energiplanlægnings

koncept, som skal danne grobund for udviklingen af syv bæredygtige energiplaner i hver af

de syv regioner. Den overordnede tilgang involverer læringssessioner, eksperimentelle projekter

og networking.

Det danske ”Regional Living Labs” er grundlæggende sammensat af en core RLL bestående af

aktører fra de fire kommuner: Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart, men er gennem projektet

udvidet med Billund og Vejen Kommuner.

De involverede kommuner har alle arbejdet lokalt med strategisk energiplanlægning og

kommuneplaner og ligesom andre danske kommuner, vil de spille en faciliterende rolle

på regionalt og lokalt plan i forhold til at nå den nationale 2050 målsætning, hvor hele Danmarks

energiforsyning skal baseres på vedvarende energi.

De lokale planer er alle relateret til kommunale klima‐ og energistrategier, der vægter

livskvalitet, erhvervsudvikling og beskæftigelse, forsyningssikkerhed, reduktion af klima‐ og

miljøbelastninger samt markedsføring af kommunerne som førende og visionære.

Disse emner er naturligt indbyrdes forbundet. F.eks. vil livskvalitet blandt andet være forbundet

med gode jobmuligheder, ren luft, godt indeklima, tilgængelig og billig energi etc. Men også den

bymæssige infrastruktur har betydning såsom bymiljøer, transportformer, affaldshåndtering m.v.

De seks kommuner har sammen udviklet og igangsat en række forskellige projekter og initiativer.

Et af de større initiativer er TVIS projektet. TVIS (Trekantens Varmetransmissions Selskab I/S) er

et varmetransmissionsselskab ejet af de fire kommuner: Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding.

TVIS leverer fjernvarme til cirka 183.000 borgere i Trekantområdet.

Konceptet i TVIS er anvendelse af lokale ressourcer til dækning af lokale behov. Projektet sikrer

at overskudsvarme bliver en ressource, så borgerne i Trekantområdet får miljøvenlig fjernvarme

til nogle af landets billigste priser. Dette er muliggjort af et unikt samarbejde på tværs af

kommunegrænserne, hvilket er til alles fordel.

Fire af kommunerne (Middelfart, Vejle, Kolding, Fredericia) har i 2012 udarbejdet en fælles

strategisk energiplan som også involverer Hedensted Kommune.


28

1.1. Energi og kommuneplanlægning i Danmark

Danmark har en national målsætning om, at al energiforsyning (transport, varme, el) skal

baseres på vedvarende energi i 2050. Kommunerne spiller en vigtig rolle i den lokale

energiplanlægning, da det er dem, der i praksis skal implementere og raffinere den nationale

vision i lokal kontekst. Selvom der ikke stilles obligatoriske krav til kommunerne, er

kommunerne generelt aktive med udarbejdelse af lokale klima‐ og energiplaner i lyset af

klimaforandringer og lokale udviklingsmuligheder.

For at optimere den kommunale energiplanlægning, på centralt såvel som regionalt plan, er

der et behov for en bedre koordinering. For at understøtte processen, arbejder

Energistyrelsen på at fremme den strategiske energiplanlægning i kommunerne og har

udarbejdet forskellige retningslinjer, der sigter mod at fremme en holistisk tilgang, hvor

energisparetiltag og omlægning til vedvarende energi er integreret i en samlet overordnet

strategisk energiplan, der dækker alle sektorer og samordner energiplanlægning og fysisk

planlægning

Varmeplanlægning

Kommunerne og forsyningsselskaberne er de centrale aktører i den kollektive varmeforsyning.

Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for udbygning med varme og

afgrænsningen mellem de forskellige kollektive forsyningsformer, samt at dette sker i

overensstemmelse med reglerne i varmeforsyningsloven. Fjernvarme‐, kraftvarme‐ og

naturgasselskaber har det operationelle ansvar for at levere varme til forbrugerne.

Fysisk planlægning

Danmark har et enkelt og klart fysisk planlægningssystem med en stærk decentraliseret

fordeling af opgaver.

Alle kommuner har pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. Planen formidler

kommunalbestyrelsens prioriteringer i relation til arealanvendelsen i kommunen. Disse

reguleringer giver juridisk bindende retningslinjer for grundejere.

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes

udvikling såvel i byerne som i det åbne land.

Efter planloven gælder kommuneplanen løbende 12 år frem i tiden. Kommunalbestyrelsen skal

derudover vedtage og offentliggøre en planstrategi hvert 4. år. Med strategien beslutter

kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres.

Den regionale udviklingsplan er regionernes værktøj til fysisk planlægning. Udviklingsplanen

beskriver regionens ønsker til den fremtidige udvikling i byer, landdistrikter og

udkantsområder. Den regionale udviklingsplan går på tværs af områder og dækker derfor ikke

kun den fysiske planlægning. Planen er en paraply for den samlede regionale planlægning.


29

1.2. Energibehov

Nedenstående er angivet varmebehov i fem af kommunerne (fra den fælles strategiske

energiplan) baseret på BBR oplysninger. Dette vedrører de fire ejerkommuner af TVIS samt

Hedensted, der er medregnet som en mulig udvidelse af TVIS forsyningsområdet. Dette udgør

således også de fem kommuner der var involveret i den fælleskommunale energiplan (2012).

Behovene er fremskrevet efter Energistyrelsens ”Dansk Energifremskrivning” april 2011.

Denne viser, at behovet for varme vil falde i fremtiden, mens behovet for elektricitet vil stige.

Varmeforbruget forventes at falde med 17 %. Dette skyldes primært energirenoveringer i den

eksisterende bygningsmasse samt energirammerne i de fremtidige bygningsreglementer, som

anvendes ved nybyggeri.

Varmebehov i MWh

Kommune Nuværende 2030

Middelfart 386.033 303.056

Kolding 834.222 717.191

Fredericia 473.172 432.405

Vejle 1.019.117 840.634

Hedensted 437.747 332.322

Total 3.150.291 2.625.608

Fjernvarme dækker 49% of varmehovet, inklusive 41% fra TVIS systemet. Fjernvarmeselskabet

I Hedensted er ikke tilsluttet endnu, en option der analyseres (kan forsynes gennem en 12 km

lang transmissionsledning).

Det resterende behov er hovedsageligt dækket af naturgas (23%) og individuelle

opvarmningsanlæg I landområder (29%).


30

1.3. Produktion af energi i TVIS systemet

TVIS – eller Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S – blev oprettet i december 1982

og er ejet af de fire kommuner Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. TVIS ledes af en

bestyrelse bestående af medlemmer valgt af byrådene i ejerkommunerne.

TVIS blev dannet med et formål om at etablere et transmissionssystem, der forbandt de store

overskudsvarmeproducenter i området: Shell raffinaderiet, Skærbækværket og

affaldsselskabet Energnist i Kolding med fjernvarmedistributionsselskaberne i de deltagende

kommuner. Systemet blev etableret på baggrund af en samlet varmeplan fra 1983, der havde

til formål at øge udnyttelsen af overskudsvarme og dermed fortrænge olie.

TVIS køber varme fra forskellige producenter som distribueres til 6 lokale fjernvarmenet som

leverer varme til 55.000 forbrugere svarende til 83.000 forbrugere. Varmen leveres

hovedsageligt af Skærbæk Værket, Shell raffinaderiet i Fredericia og

affaldsforbrændingsanlægget ”Energnist” i Kolding.

Produktionsenhed Varme

kapacitet

Produktions

andel

Kommentarer

Skærbæk Værket 450 MW 57% Naturgas indtil 2018, herefter

træflis (Varmekapacitet: 320 MW)

Shell Raffinaderiet 55 MW 18%

Energignist 48 MW 19%

Andre (Spidslast) 6%

TVIS indgik i 2014 aftale med DONG Energy (Nu Ørsted A/S) om ombygning af værkets Blok 3

til træflis samt aftag af varme frem til 2037. Ombygningen betyder, at træflis i de kommende

mindst 20 år bliver det dominerende brændsel i fjernvarmeforsyningen i området.

TVIS har investeret 1.5 mia. kr. finansieret i ombygningen.


31

Figur 1 – Varmeproduktion MW – TVIS

Skærbækværket (Foto: DONG)


32

1.4. Udfordringer i TVIS Systemet

Arbejdet med Grøn Roadmap TVIS (oktober 2016) bygger på analyser af bl.a. overskudsvarme

potentialer i hele TVIS’ opland samt analyse af relevante VE teknologier. Endvidere er det

analyseret hvordan fjernvarmen i TVIS klarer sig økonomisk overfor individuelle

varmeforsyninger. Konklusionerne fra disse analyser er, at fjernvarmen vedbliver med at være

det mest konkurrencedygtige alternativ både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk (TVIS

Roadmap 2016). TVIS er udfordret af usikkerheder omkring fremtidige rammebetingelse

omkring afgifter, tilskud m.v., men den langsigtede målsætning for energisystemet omkring

omstilling til 100% vedvarende energi vedstår som nationalt og regionalt mål. I den henseende

er der brug for en planlægning, der er robust over for fremtidige ændringer.

Det er således vigtigt for TVIS, at der frem til 2050 sikres en stabil omstilling af

varmeforsyningen til 100 % vedvarende energi og overskudsvarme fra relevante virksomheder.

Herunder kan varmeforsyningen fra Shell blive påvirket af udviklingen i Nordsøen, ligesom der

kan sættes spørgsmålstegn ved om affaldsforbrænding og biomasse skal spille samme

væsentlige roller i varmeforsyningen om 30‐40 år som i dag. Omvendt kan der opstå nye kilder

til overskudsvarme, som med fordel kan udnyttes i systemet (TVIS Roadmap 2016).

Grafik fra TVIS Kampagne


33

Arbejdet med Grøn Roadmap TVIS (oktober 2016) bygger på analyser af bl.a. overskudsvarme

potentialer i hele TVIS’ opland samt analyse af relevante VE teknologier. Endvidere er det

analyseret hvordan fjernvarmen i TVIS klarer sig økonomisk overfor individuelle

varmeforsyninger. Konklusionerne fra disse analyser er, at fjernvarmen vedbliver med at være

det mest konkurrencedygtige alternativ både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk (TVIS

Roadmap 2016).


34

2. Vision

Den samordnende planlægningsproces i Energialliance Trekanten har til formål at bidrage til

opfyldelsen af det langsigtede regionale og nationale mål om 100% vedvarende energi i 2050.

Dette skal ske gennem en koordinering af den videre udvikling og implementering af de

kommunale strategiske energiplaner. Koordineringen vil sigte på tværkommunale

tiltag/projekter, deling af ressourcer, fælles læring og udveksling af erfaringer. I forhold til

INTENSSS‐PA er der et specielt fokus på koordineringen af varmeplanmæssige tiltag.

“TVIS Road Map 2016” udgør et væsentligt grundlag for den regionale varmeplan‐strategi og

opfølgningen heraf er et politisk top prioriteret emne i relation til den regionale koordinering.

INTENSSS‐PA projektet har derfor især bidraget med at vurdere muligheden for en udvidelse af

TVIS forsyningsområdet gennem yderligere tilslutning i eksisterende fjernvarmeområder eller

tilslutning af nye fjernvarmeselskaber. TVIS og de involverede kommuner har i fællesskab skabt

en fjernvarmeforsyning, der er meget konkurrencedygtig i forhold til andre opvarmningsformer

og målet er nu at så mange forbrugere som muligt skal kunne drage fordel af dette.

Fra åbningen af det biomassefyrede Skærbæk Værk der sikrer 95% CO2 neutral fjernvarmeforsyning til TVIS området


35

3. Hovedspor og virkemidler

3.1. Hovedspor

1. Oktober 2016: Grøn Roadmap TVIS – en strategisk varmeplan frem mod 2035 og 2050

for indfasning af VE produktion og overskudsvarme. Planen er udarbejdet af TVIS i et tæt

samarbejde med ejerkommunerne og fjernvarmeselskaber tilsluttet TVIS.

2. Grøn fjernvarmeproduktion fra Skærbækværket i 2018

Dette vil sikre en 95% CO2 neutral fjernvarmeforsyning til TVIS området baseret på

biomasse (konvertering fra naturgas til biomasse på Skærbækværket). TVIS indgik I

2014 en aftale med DONG Energi (Nu Ørsted Energi) omkring denne ombygning af

Skærbækværket. Aftalen om levering af biomasse baseret fjernvarme gælder frem

til 2037.

3. Udvidelse af TVIS forsyningsområdet indtil 2050.

Økonomien i fjernvarmeudvidelser i TVIS‐området forventes at være blandt de

bedste i Danmark, hvorved der kan sikres lave varmepriser til flere forbrugere.

Udvidelse af fjernvarmen giver således også en bedre udnyttelse af den etablerede

grønne produktion. Økonomien skal dog vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Planlægningen af udvidelsen kræver en tæt koordinering mellem alle kommuner

som skal udvikle og koordinere deres fjernvarmeforsyning i relation til den mulige

udvidelse af TVIS forsyningsområdet (kortlægning er foretaget indenfor INTENSSS‐

PA projektet).

4. Planlægning af den fremtidige RES produktion i TVIS systemet (erstatte biomasse

med andre VE kilder) frem til 2050 (gradvis proces).

De langsigtede usikkerheder ved alle tre hovedproducenter af fjernvarme i TVIS

systemet, giver god grund til løbende at analysere, forberede og indfase

varmeproduktion fra andre typer VE end biomasse.

5. Ny TVIS Roadmap i 2025 for 2050

6. Planlægning af energiforsyning til individuelt forsynede bygninger udenfor

fjernvarmeområdet – Dette gælder især for landområder, som også skal forsynes

med 100% VE i 2050.


36

3.2. Vigtige Virkemidler

For at kunne forfølge ovennævnte hovedspor er det nødvendigt at fortsætte det

tværkommunale samarbejde inden for Energialliancen Trekanten, herunder at koordinere den

samlede varmeforsyningsplanlægning. En fortsat politisk støtte er nødvendig til at tilvejebringe

de nødvendige beslutninger og ressourcer.

På såvel kommunalt som regionalt plan er det vigtigt at fremme og opretholde innovative

strategiske partnerskaber med forskellige interessenter (Fjernvarmeselskaber, Slutbrugere,

industrier, SMVere. Energileverandører, Forskningsinstitutioner osv.).

Endvidere er et fortsat samspil med nationale myndigheder nødvendigt for at sikre gode

rammebetingelser i forhold til politiske virkemidler, skatter, afgifter, finansiering m.v.

3.3. Nye TVIS vedtægter

For at kunne omstille TVIS som aktiv stakeholder skal der udarbejdes nye vedtægter. De

nuværende vedtægter fastlægger, at TVIS’ formål er at levere fjernvarme baseret på

overskudsvarme og kraftvarme til den selskabsøkonomisk bedste pris.

Vejle, Kolding, Middelfart og Kolding kommuners varmeplanfagfolk, strategiske

energiplanlæggere og tekniske direktører har foreslået, at det ved moderniseringen af

vedtægterne sikres, at TVIS (ud over fortsat at levere fjernvarme baseret på overskudsvarme

og kraftvarme) også kan agere fleksibelt og robust i et samlet energisystem, der globalt set

undergår et paradigmeskifte i højt tempo.

TVIS kan med andre ord med fordel også gives mulighed for at arbejde for grøn omstilling,

virke som lokalt kompetencecenter på området m.v.

Det er således foreslået, at vedtægterne ændres, så de åbner mulighed for, at TVIS kan blive

aktør inden for flere områder (end blot levering af fjernvarme via det fælles transmissionsnet) ‐

eksempelvis:

Grøn energilagring

Grøn energiproduktion

Grøn operatør‐ og udviklingsmulighed.

Grønne mål

De fire områder skitseres nærmere nedenfor, ligesom også baggrunden for notatet

beskrives.


37

Grøn energilagring

I 2017 havde Danmark igen verdensrekord i andel af vedvarende energi i el‐systemet. Hele

43% af det samlede elforbrug kom som vinden blæste. Andelen forventes at være over 70% i

2020. Allerede nu er der økonomiske tab i 3 cifrede millionbeløb, fordi Danmark ikke kan

afsætte vindenergien pga. ”flaskehalsproblem”, i særdeleshed over den tyske grænse.

Pointen er i TVIS‐sammenhæng, at mængden af vedvarende energi vil vokse, og at den er

fluktuerende. Danmark skal elektrificeres jf. energikommissionen. Prisen på grøn elektricitet vil

derfor i perioder være særdeles lukrativ, hvis man evner, og har som opgave, at lagre energi.

Mange teknologier er i spil. Fjernvarmevand og bassiner vil være et særdeles fornuftigt

lagringsmedie. Dette er slået fast af bl.a. Dansk Fjernvarme og illustreres ved, at flere større

selskaber arbejder aktivt med lagring af energi på den måde. Det vil være oplagt, at en aktør

som TVIS også får denne mulighed på sit repertoire.

Grønne mål

TVIS er ejet af kommunerne og drives selskabsøkonomisk efter hvile‐i‐sig‐selv‐princippet. TVIS

har dermed formelt ikke samfundsøkonomiske hensyn, hvor klima og miljø ” vejes ind i

ligningen”. Samtidig har de 4 ejerkommuner over de sidste 10 år fået grønnere profiler og mål.

Spørgsmålet er, om ikke tiden er moden til, at TVIS tilpasses til de politiske mål, og dermed

også arbejder ud fra grønne mål/samfundsøkonomi (og dermed kan undgå at komme i penible

situationer, hvor selskabsøkonomi direkte modarbejder kommunernes klima‐ og energimål).

Grøn energiproduktion

Med flere grønne mål og forpligtigelser kan der opstå behov for rentable investeringer i

grønne tiltag. Flere og flere internationale samarbejdspartnere, eksempelvis Compact of

Mayors, og danske partnere, såsom Danmarks Naturfredningsforening (eksempelvis

Klimakommune & Klimakommune plus), kræver i højere grad reelle handlinger for at indgå i

samarbejder med kommunerne. Det kan f.eks. kræve, at kommunerne dokumenterer, at de

øger andelen af vedvarende energi. Det blev eksempelvis håndteret i København ved at

investere i offshore vindenergi igennem Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR, der

er ejet af 8 københavnske kommuner. I trekantområdet kunne TVIS måske tænkes ind som

aktør.

Grøn operatør og grønne udviklingsmuligheder

Den hastige omstilling kræver hastige beslutninger og handlinger af aktører med fleksibelt

råderum. Et eksempel er udviklingen af varmepumpekoncepter, både som kold fjernvarme

eller varmepumper som abonnementsordninger. Disse løsninger kan betegnes som strategisk

byplanlægning og er ofte så nytænkende, at eksisterende selskaber (fjernvarme o.l.) ikke

vedtægtsmæssigt kan håndtere at være operatører på nye teknologier. Samtidig er der store

finansieringsmuligheder og tilskudsoptioner, hvis man organisatorisk kan udvikle og

iværksætte nye grønne vækstteknologier. Det ville være hensigtsmæssigt, at en aktør som TVIS

også fik sådanne muligheder.


38

4. Aktuelle samarbejdsprojekter

4.1. Udvidelse af TVIS forsyningsområdet

Løbende afsøgning af muligheden for at forsyne flere fjernvarmeselskaber i og uden for TVIS'

ejerkommuner i et tæt samarbejde med kommuner og lokale planlægningsprocesser

Det er i både Tvis’, kommunernes og de tilsluttede varmeselskabers interesse at udbrede den

forsyningssikre, prisbillige og grønne fjernvarme, da det kan nedsætte varmeprisen for alle,

nuværende som nye forbrugere, ved at fordele TVIS’ store faste omkostninger til investering i

ombygningen af Skærbækværket. Dette vil også bidrage væsentligt til opfyldelse af

regeringens energipolitiske mål, ligesom der også vil være tale om en konsolidering og

effektivisering af fjernvarmesektoren i området.

4.2. Kortlægning af fjernvarmeselskaber

Som en del af INTENSSS‐PA projektet er der arbejdet med at kortlægge de nuværende og

fremtidige produktionsanlæg i fjernvarmesektoren i Trekantområdet. Denne kortlægning er

sket gennem semi‐strukturerede kvalitative interviews med fjernvarmeselskaberne i

Middelfart, Vejle, Fredericia, Kolding, Vejen og Billund Kommune. Disse interviews har ledt til

identificering af forskellige udfordringer og tendenser inden for fjernvarmesektoren.

Kortlægningen er foretaget med henblik på en tidligere undersøgelse af hele Region

Syddanmark fra 2012, som viste at produktionskapaciteten i fjernvarmesektoren var gradvist

faldende frem til 2040, hvor den rammer nul. For at få indblik i fremtidens fjernvarme i

trekantområdet har denne undersøgelse kortlagt nuværende og fremtidige produktionsanlæg,

samt standen på distributionsnet og fremtidsplaner for udvidelse og konvertering af områder

der endnu ikke er forsynet med fjernvarme (se Kapitel 6).

4.3. Planlægning af den fremtidige VE produktion i TVIS systemet frem

mod 2050

Olieproduktionen fra Nordsøen ventes fortsat at falde, hvilket over tid (efter 2035) kan få

konsekvenser for varmeleverancerne fra Shell. På lang sigt kan også tilgængelige

biomasseressourcer til el‐og varmeproduktion blive knappe, blandt andet på grund af stigende

forbrug af biomasse i transportsektoren. Endelig vil et øget fokus på genbrug og

genanvendelse, udfordre affaldsforbrændingens rolle i varmeforsyningen på lang sigt. Der er

derfor god grund til at analysere og forberede en fremtid, hvor flere varmekilder kommer i spil.

Roadmap TVIS bygger på analyser af bl.a. overskudsvarmepotentialer i hele TVIS’ opland samt

screening af relevante VE teknologier. Disse analyser er sammenholdt med indledende

vurderinger af økonomien, både på kortere og længere sigt.


39

Herudover er lavet analyser af hvordan fjernvarmen i TVIS klarer sig økonomisk overfor de

individuelle varmeforsyninger baseret på naturgas, varmepumper, træpille fyr etc. Disse

analyser viser, at fjernvarmen stadig vil være det mest konkurrencedygtige alternativ både

selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk set. Økonomien i at konvertere til fjernvarme, bør

dog undersøges konkret i hvert enkelt tilfælde.

Et samlet overblik over disse analyser fremgår af Bilagsmappe til Grøn Roadmap TVIS (Oktober 2016).

Der er kortlagt større potentielle VE varmekilder til TVIS på kort, mellemlang og lang sigt og der

er på den baggrund udarbejdet en roadmap for indfasning af VE – før og efter 2035. Konkret er

potentialer og omkostninger for de forskellige VE teknologier og varmepumper analyseret, og

værdien af disse teknologier for TVIS systemet er vurderet i de to tidsperspektiver: frem mod

2035 og perioden efter 2035 frem mod 2050.

Det er besluttet at muligheden for indpasning af VE i TVIS systemet kortlægges og rapporteres

hvert fjerde år.

4.4. Analysering af muligheden for integrering af store varmepumper

Analyser foretaget af blandt andet TVIS viser, at især varmepumper er en særdeles lovende

teknologi. Varmepumper har beregningsmæssigt en god samfundsøkonomi – hvilket er udtryk

for, at varmepumper er en robust teknologi over for eventuelle ændringer i afgifts‐og

tilskudssystemet. De nuværende afgiftsforhold betyder dog at varmepumper isoleret set ikke

er selskabsøkonomiske i TVIS.

På lang sigt kan varmepumper således bidrage til at fastholde fjernvarmens konkurrencedygtighed

overfor individuel varmeforsyning. Desuden har store varmepumper i samspil med varmelagre en

mulighed for at kunne spille ind på reguleringsmarkedet og derved forbedre økonomien. Dette kan

også medvirke til, at solvarme i et vist omfang kan blive interessant.

4.5. Integrering af overskudsvarme

Nye kilder til overskudsvarme kan til stadighed opstå, som med fordel kan udnyttes I TVIS

systemet. Et eksempel er nye datacentre, hvor Danmark har vist sig som en attraktiv

lokalisering bl.a. på grund af en høj andel af vedvarende energi i el‐systemet.


40

4.6. Innovation med nye koncepter – Termonet

Som en del af samarbejdet i Energialliancen Trekanten (INTENSSS‐PA Regional Living Lab) har

der været fokus på at identificere og videreudvikle løsninger i relation til indfasning af

vedvarende energi og også i relation til forsyning af områder uden mulig fjernvarmeforsyning

fra bl.a. TVIS nettet. Dette omfatter blandt andet Termonet konceptet.

Med eksisterende teknologi sat sammen på en ny måde, kan fjernvarmeforsyningen i Danmark

øges fra at udgøre 64% til at udgøre tæt på 100%. Det foregår ved at sammensmelte kollektivt

organiseret varmeforsyning kendt fra fjernvarme, med individuelle jordvarmepumper. Det sker

ved hjælp af et forsyningsnet baseret på varmeoptagende vandrette og lodrette plastikslanger.

Dette forsyningsnet kaldes et termonet.

Som illustreret på billedet nedenfor kan termonettet bruges til både opvarmning og køling.

Nedenfor illustreret ved opvarmning af en lille gruppe huse, samt køling af en vinkælder og køling

af et datacenter. Når der hentes energi i jorden, køles den ned. Dermed skabes kølekapacitet i

jorden. Normalt foregår køling med en kølekompressor, der i teknisk opbygning er næsten identisk

med en luft/vand varmepumpe. Begge typer bruger luften som det medium der udveksles energi i,

og begge lider under at de skal levere deres ydelse, når luften er den dårligste til formålet. Der skal

bruges varme når luften er kold, og der skal køles når luften er varm.

Med termonettet bruges jorden som buffer, og derfor kan kølekompressoren helt undværes til

mange køleformål. Det betyder færre anlægsinvesteringer, og markant billigere køling, men

det betyder også at varmeenergien genbruges idet den kan udveksles med varmepumper på

systemet, der skal levere opvarmning.


41

Pilotprojekt i Middelfart

Som allerede indikeret kan termonettet sikre varmeforsyningen i yderområderne, hvor

fjernvarme ikke er tilgængelig og samtidig spare energi. Sammenholdt med, at det er en

relativt billig løsning, har Termonettet et stort potentiale ikke mindst uden for Danmark, hvor

fjernvarme er langt mindre udbredt end i Danmark.

Et konkret projekt er under udførelse i Middelfart hvor 19 parcelhusgrunde er forbundet med

lodrette jordvarmeboringer. Når de 19 grunde bebygges, vil husene få monteret en lang række

målere. Der forventes opført 19 forskellige huse, hvor forskellige varmepumpeløsninger

vælges. Det vil give mulighed for at opsamle data, som ikke hidtil har været tilgængelig.


42

5. Kortlægning af varmeproduktionsanlæg

Som en del af INTENSSS‐PA projektet er der som nævnt ovenfor arbejdet med at kortlægge de

nuværende og fremtidige produktionsanlæg i fjernvarmesektoren i Trekantområdet. Denne

kortlægning er sket gennem semi‐strukturerede kvalitative interviews med

fjernvarmeselskaberne i Middelfart, Vejle, Fredericia, Kolding, Vejen og Billund Kommuner.

Disse interviews har ledt til identificering af forskellige udfordringer og tendenser inden for

fjernvarmesektoren. Kortlægningen følger op på en tidligere undersøgelse af hele Region

Syddanmark fra 2012, som viste at produktionskapaciteten i fjernvarmesektoren var gradvist

faldende frem til 2040, hvor den rammer nul.

For at få yderligere indblik i fremtidens fjernvarme i Trekantområdet har den nye undersøgelse

kortlagt nuværende og fremtidige produktionsanlæg, samt standen på distributionsnet og

fremtidsplaner for udvidelse og konvertering af de områder, der endnu ikke er forsynet med

fjernvarme.

5.1. Produktionsanlæg

I Trekantområdet kan fjernvarmeselskaberne inddeles i to områder, de selskaber som er tilsluttet

TVIS‐nettet, og de selskaber som ikke er. Disse to områder har tydeligvis forskellige opgaver og

udfordringer i forbindelse med ledelse og drift af deres produktionsanlæg, distributionsnetværk.

Med udgangspunkt i data fra energiproducentællingen1er der i interviewene spurgt ind til de

eksisterende produktionsanlæg ved de forskellige fjernvarmeselskaber, herunder anlæggenes

eksisterende stand og deres forventede levetid. Overordnet set er fremtidsudsigterne ikke så

alarmerende som Regionens undersøgelse fra 2012 giver udtryk for. Mange selskaber er på

forkant med problemerne, og har planer om fremtidige investeringer, og er allerede i gang

med at undersøge muligheder og projektere investeringer og projekter.

Andre selskaber har udmeldt, at den forventede levetid på anlæg er længere end først antaget

på grund af færre driftstimer samt løbende vedligeholdelse og opgradering af eksisterende

anlæg, og vil derfor i den nære fremtid ikke være nødsaget til at investere i nye anlæg.

Figur 2 ‐ På grafen ses antal idriftsatte anlæg per år i Middelfart, Kolding, Fredericia og Vejle Kommune

1 Det var kun muligt at få data fra Energiproducenttællingen for Middelfart, Kolding, Fredericia og Vejle Kommune

0

2

4

6

8

10

12

1956

1958

1960

1962

1964

1966

1968

1970

1972

1974

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

Antal n

ye anlæ

g

Nye fossile anlæg per år Nye bæredygtige anlæg per år


43

Som Figur 2 viser, er en stor del af de produktionsanlæg som i dag findes, idriftsat inden for de

seneste 15 år. Samtidig kan det ses, at mange anlæg har en længere levetid end forventet.

Dette kan skyldes at mange af de ældre anlæg har et begrænset antal driftstimer. Figur 3

nedenfor viser, at en stor del af de eksisterende anlæg har ingen eller meget lav produktion.

Samlet set har 36 af 113 anlæg været i drift mindre end 5 timer i 2016. Disse 36 anlæg har en

samlet kapacitet på 269 MW. Dette skyldes, at mange af de lavt placerede anlæg på grafen er

tilkoblet TVIS‐nettet, hvor en stor del af varmeproduktionen kommer fra Shell,

Skærbækværket og Energnist.

Figur 3 ‐ Produktionstimer per anlæg per år ved maksimum produktionskapacitet.

Figur 4 viser den samlede tilgængelige kapacitet ved værkerne, sammenlignet med den

tilgængelige kapacitet ved de kommercielle varmeleverandører (Skærbækværket, Shell,

Energignist, Carlsberg og Daka). Ved siden af ses fordelingen af den producerede mængde

varme ved værkerne og ved leverandørerne.

Figur 4 ‐ Fordeling mellem fjernvarmeværkernes egne produktionsanlæg og de kommercielle anlæg samt

fordelingen af produceret varme.

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

1 5 9

13

17

21

25

29

33

37

41

45

49

53

57

61

65

69

73

77

81

85

89

93

97

101

105

109

Produktionstim

er

Anlægsnummer

800 MW1496 TJ

935 MW

6673 TJ

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

Kapacitet MW Produktion TJ

Værkers Anlæg Kommcercielle anlæg


44

Figur 5 viser den eksisterende tilgængelig kapacitet fordelt på fjernvarme‐områderne i

Middelfart, Kolding, Fredericia og Vejle kommune. Områder markeret med lyserødt er tilkoblet

TVIS‐nettet.

Figur 5 ‐ Tilgængelig kapacitet på eksisterende anlæg

Selskaber tilsluttet TVIS

Selskaber på TVIS‐nettet, som primært modtager varme fra Skærbækværket, Shell og Energnist

oplever ikke de samme udfordringer med produktionsanlæg, varierende afgifter,

tilskudsordninger og lignende, som selskaberne uden for TVIS, idet de ikke selv producerer

varme.

Disse værkers anlæg bruges primært som spids‐ og reservelast, og har derfor ikke de samme

overvejelser som værker, der har behov for at investeres i grundlastanlæg. Værkerne på TVIS‐

nettet modtager mellem 95 og 99 procent af deres varme fra TVIS. Aftalen om at aftage varme

fra TVIS medfører også, at værkerne ikke har interesse for at afprøve nye teknologier eller

investere i vedvarende energikilder som for eksempel solfangeranlæg. Nogle værker gav

udtryk for, at varmepriserne kunne stige som følge af et sådant projekt, og mange lagde også

vægt på, at det bør være TVIS der står for sådanne projekter. Dette er et tegn på, at disse

selskaber i en vis grad har fralagt sig rollen som varmeproducerende virksomhed, og i højere

grad ser sig selv som varmedistributør.

Mange af værkernes eksisterende anlæg er trods deres levetid på helt op til 30 år, i god stand,

da der siden tilslutningen til TVIS har været et begrænset antal driftstimer. Derfor forventes

det, at levetiden på disse anlæg, er længere end den tekniske beskrevne levetid. Stort set alle

varmeværket opererer ud fra en filosofi om at kunne være selvforsynende på varme, hvis det

skulle blive nødvendigt. Det giver nogle omkostninger i form af drift og vedligeholdelse, men

giver også de enkelte værker en vigtig forsyningssikkerhed, i fald varmen fra TVIS bliver

midlertidig eller permanent afbrudt.

7,5 14,2 21,4 26,5 26,5 26,7 28,5 31,5 33 33,3 41,276,1 77,7 90,9

109,6 117,8

218


45

Selskaber udenfor TVIS

De selskaber som ikke er forbundet til TVIS, oplever andre og mere presserende udfordringer.

Bortskaffelsen af grundbeløbet medfører, at mange værker, som tidligere har fået økonomisk

kompensation for at have gasmotorer stående standby, fra 2019 vil opleve drastisk stigende

varmepriser for deres forbrugere. Noget af prisstigningen kan afværges ved at investere i

produktionsanlæg med væsentlig lavere produktionsomkostninger sammenlignet med det de

har i dag. Dette giver dog øgede udgifter i form af afbetaling på nye anlæg.

Disse udfordringer har medført, at nogle værker har investeret i VE‐anlæg som solfangere og

biomassekedler, imens andre afsøger overskudsvarme fra lokal industri for at få dækket noget

af varmebehovet. Samtidig er andre selskaber mere passive og afventer et politisk udspil som

endeligt afgør hvad den bedste beslutning er. Mange selskaber gav udtryk for at det skiftende

politiske klima besværliggør langsigtede investeringer, da der er risiko for at de tilskud man

kan få i dag, eller de afgifter som er gældende nu, enten kan være væk eller forhøjet i morgen.

Disse selskaber står således overfor et dilemma i valg af produktionsanlæg, hvor det er et sats

udelukkende at investere i én produktionsform, fordi det er usikkert hvordan afgifter og tilskud

ser ud i fremtiden. Samtidig er det et sats at sprede sine investeringer ud på forskellige

produktionsformer, da dette vil kunne medføre generelt højere produktionsomkostninger hvis

man ikke har valgt den aktuelle billigste løsning. Her kunne en klar politisk strategi være med

til at gøre beslutninger om investeringer lettere. Mange selskaber har givet udtryk for, at frit

brændselsvalg for kraftvarmeproducerende selskaber vil hjælpe i deres fremtidige planlægning

og arbejde, da det vil blive muligt at udfase den afgiftstunge naturgas til fordel for biomasse.

Enkelte selskaber har succes med at have en kombination af gasmotor til elproduktion når

elprisen er høj, biomasse kedler til produktion af varme når elprisen er middel og

varmepumper eller elkedler til varmeproduktion når elprisen er negativ. Dette giver både en

positiv selskabsøkonomi samtidig med at det skaber god synergi i det samlede energisystem,

hvor det er muligt at udnytte de tilgængelige ressourcer på et givent tidspunkt.

Fremtidsplaner

Trods uvishederne omkring afgifter og tilskud, har mange af selskaberne planer om at

investere i nye produktionsanlæg i den nære fremtid, enten med henblik på at forbedre

forbrugerøkonomien, som følge af øget kapacitetsbehov eller med henblik på udskiftning af

eksisterende anlæg med høj levetid.

Lidt over halvdelen af selskaberne giver udtryk for, at de løbende udarbejde fremtidsplaner,

hvor de planlægger fremadrettet, hvad der skal ske i forbindelse med drift og vedligeholdelse

samt kommende større investeringer. En fælles faktor som undersøgelsen har identificeret er,

at økonomi er i centrum når der tages beslutninger om fremtidige projekter og investeringer.

Klimamæssige faktorer ER sekundære eller er slet ikke en del af overvejelserne.


46

5.2. Transmissions‐ og distributionsnet

Selskaberne har mange muligheder for energibesparelser I transmissions‐ og

distributionsnettet. Dette kan ske ved at renovere gamle strækninger og opgradere dem til nye

rør med bedre isoleringsgrad.

Der er i interviewene identificeret to primære tilgange til drift og vedligeholdelse af

transmissions‐ og distributionsnettene. Nogle selskaber går systematisk til værks, og laver

planlagte udskiftninger af bestemte områder eller strenge. Enten baseret udelukkende på

alder, eller baseret på termografering og anden data om stand i de forskellige områder. Andre

selskaber skifter løbende, hvor der findes defekter, brud eller andre fejl, og udskifter i den

forbindelse kun den defekte del af ledningen. I den sammenhæng har enkelte selskaber

erfaring med at lave termograferinger af hele deres forsyningsnet for at lokalisere defekte eller

dårligt isolerede strenge, for derefter at udskifte dem.

Alderen på de eksisterende forsyningsnet i byerne varierer fra få år til 50+ år. Det ser dog ud til

at stort set alle strækninger med betonkanaler er udskiftet til præisolerede rør i takt med

renoveringsindsatser. Samtidig oplever selskaberne, at de præisolerede rør, er i bedre stand

end forventet efter flere årtiers brug. Mange melder at der ikke findes slid, når de inspicerer

rørene, hvilket betyder at den forventede levetid er betydeligt længere end først antaget.

5.3. Varmetab og energieffektivisering

Alle selskaberne arbejder med at optimere driften af deres systemer samt energieffektivisere

for at spare på energien. Mange arbejder aktivt med at finjustere driften af deres

produktionsanlæg, blandt andet ved at inddrage historiske og aktuelle data gennem

programmer som TERMIS eller lignende. Yderligere arbejder stort set alle selskaber med at

sænke fremløbstemperaturen og returtemperaturen for at mindske varmetabet i

distributionsnettet. Varmetabet ude ved selskaberne ligger mellem 15 og 30 procent.

Varmeværkerne arbejder også med differentieret fremløbstemperatur, hvor den varierer

mellem 65 og 85 grader, afhængig af om det er sommer eller vinter, og i øvrigt hvordan vejret

og forbruget generelt er.

Mange selskaber har i forbindelse med investering i digitale målere, der aflæses dagligt, indført

en motivationstarif, med henblik på at få forbrugerne til at være bedre til at udnytte den

varme de modtager. Brugen af målere der aflæses dagligt, muliggør også, at selskaberne kan

identificere de kunder som har et atypisk højt forbrug, og derved rette henvendelse om

vejledning til dem med det formål at sænke energiforbruget i bygningen.

Fremgangsmåden for vejledning er varierende, hvor nogle værker møder op manuelt ude ved

forbrugeren for at undersøge deres installationer, til at sende et advarselsbrev om at deres

varmeforbrug er atypisk. Effekten af disse henvendelser er dog varierende, hvor nogle

henvendelser bliver afvist. Her er den primære grund enten, at det er for dyrt at udbedre

defekter i kundernes varmesystem, eller fordi de ikke regner med at blive boende i lang tid.

Andre kunder har dog taget henvendelserne til sig og har efterfølgende udbedret de

identificerede fejl og derved sænket energiforbruget til et normalt niveau.


47

Digitale målere og daglig aflæsning muliggør at kunderne kan blive mere bevidste omkring

deres energiforbrug. Gennem Appen eForsyning er det muligt for kunderne i mange af

områderne at følge deres daglige energiforbrug. Enkelte selskaber bruger denne App aktivt til

at få kunderne til at tænke mere over deres energiforbrug. Dette gøres blandt andet ved at

hæve og sænke varmeprisen hen over året. Formålet med dette er at undersøge om der som

følge af dette sker en øget aktivitet på Appen blandt brugerne. Det forventes, at en øget

aktivitet på Appen vil være et tegn på at kunderne er interesseret i deres energiforbrug, og

derfor også er interesseret i at spare på energiforbruget.

5.4. Fremtidsplaner og udfordringer

Også her har det stor betydning om det enkelte selskab er forbundet til TVIS‐nettet eller ej. De

selskaber som er på TVIS‐nettet, har ikke de store planer om at udskifte eksisterende anlæg,

da disse anlæg primært vil blive brugt som spids‐ og reservelastsanlæg, og valget af

brændselsmetode og virkningsgrad er ikke så betydningsfuld som for de selskaber, hvor anlæg

vil køre som grundlast.

Mulighederne inden for udvidelse af forsyningsområde er tillige varierende fra selskab til

selskab. Nogle selskaber har stort set monopol på den kollektive varmeforsyning, mens andre

har konkurrence fra andre fjernvarmeselskaber eller naturgasselskaber. Der arbejdes løbende

på at udfase naturgassen i disse områder, men det er ofte en lang og omkostningsfuld proces.

Den lave varmepris er generelt en hindring på flere områder. Den lave fjernvarmepris

medvirker, at det økonomisk ikke kan betale sig for mange fjernvarmeselskaber at renovere og

udskifte gamle rør, da energibesparelserne vil være lave sammenlignet med udgifterne, og

hvilket således vil give en lang tilbagebetalingstid. Derfor ses det som nævnt ovenfor, at mange

selskaber overvejende renoverer og udskifter strækninger i forbindelse med defekter.

Den billige varmepris medvirker også, at konverteringsprojekter fra naturgas til fjernvarme er

udfordret i disse år. De billige priser på naturgas gør det udfordrende at udarbejde

konverteringsprojekter, der er en økonomisk god forretning. Samtidig gør reglerne om at der

skal betales kompensation til naturgasselskaberne, at det ikke er økonomisk interessant at

konvertere områder før 2021, hvor dette bidrag frafalder. Dette medfører at mange

fjernvarmeselskaber i disse år er passive omkring konverteringen af naturgasområder.

Et andet problem som ikke er så udbredt endnu, men som i senere år er blevet mere og mere

almindelige i forbindelse med nybyggeri er, at boligejere som bygger lavenergihuse efter BR20‐

krav søger dispensation fra tilslutningspligten, selvom fjernvarme er tilgængeligt i området.

Denne tendens medfører flere problemer, og der er identificeret forskellige grunde til at

boligejere vælger dette alternativ.

Forbrugernes valg af individuel forsyning indenfor det kollektivt forsynede område vil forværre

samfundsøkonomien og selskabsøkonomien i de kollektive anlæg. Mange selskaber har

erfaret, at mange forbrugere betragter valg af individuel forsyning (f.eks. varmepumpe) som


48

mere klimavenligt og CO2‐neutralt. Dette er dog sjældent tilfældet, da mange af

varmeværkerne har en eller anden form for Co2‐neutral produktion af varme. Især kunderne

der får varme fra TVIS, får 95 procent CO2‐neutral varme.

Yderligere ses en tendens til, at nogle arkitektfirmaer og bygherrer sælger jordvarmeløsninger

som en del af huset, for at få en højere fortjeneste. I sammenhæng med dette vises en forkert

varmepris, da der kun oplyses om omkostninger for varmen, ikke for drift og vedligeholdelse,

udskiftning af varmepumpe efter 15 – 20 år og lignende. Dertil baseres tallene på en fast COP

for varmepumpen over hele året, hvilket heller ikke giver et realistisk billede af det egentlige

forbrug. Det er derfor vigtigt når fjernvarmeselskaberne oplever at potentielle kunder i nye

udstykninger vælger individuelle løsninger at sikre sig at de tager valget baseret på et realistisk

datagrundlag.


49

6. Nøgletal for indvirkninger

Nedenfor er angivet investeringer, forventede energibesparelser og forventet årlig CO2

reduktion i relation til det valgte planfokus i INTENSSS‐PA projektet.

Indikator Værdi

Investeringer: Skærbækværket (1,5 Mia. kr.) + udvidelse af TVIS forsyningsområdet (0,21 Mia. kr.)

1.71 Mia. kr.

Installeret VE kapacitet (MW) ‐ biomasse 325 MW

Energibesparelser hos slutbrugere (ktoe) 23.74 (2020) 45.11 (2030)

CO2 reduktion relateret til Skærbækværket (ktn) 250

I relation til VE kapaciteten er det værd at nævne, at der i 2050 kan forekomme en ændret

brændselssammensætning i relation til ovennævnte usikkerheder omkring udnyttelse af

biomasse i 2050. Biomassen kan for eksempel blive erstattet af overskudsvarme, store

varmepumper drevet af vindmøller, solvarme etc.

7. Monitorering

Det beskrevne planlægningsfokus er en fortsættelse af den strategiske energiplanproces

indenfor de involverede kommuner i Energialliancen Trekanten (INTENSSS‐PA Regional Living

Lab Triangle) på det tværkommunale niveau (samarbejde i energioplande). Processen er som

sådan monitoreret gennem de enkelte kommuners planprocesser ud over den samordnende

monitorering gennem Energialliancen Trekanten.

Hver af kommunerne vil løbende monitorere deres strategiske energiplaner I relation til lokale

fastsatte mål samt forpligtelser i relation til indgåede partnerskaber omkring

Borgmesterpagten, Klimakommuner o.l. (Co2 reduktion, energibesparelser, VE andel etc.).

Hvad angår TVIS systemet vil TVIS hvert fjerde år kortlægge mulighederne for indfasning af VE I

relation til eksisterende potentialer og muligheder i et tæt samarbejde med Energialliancen og

fjernvarmeselskaber. Endvidere vil der være regelmæssig koordination gennem Energialliancen

m.h.p. at koordinere den mulige udvidelse af forsyningsområdet.


50

8. Anneks

1 GREEN ROADMAP TVIS 2016

TVIS Roadmap – A strategic heat plan up to 2035 and 2050 for phasing‐in renewable energy production and surplus heat. The plan has been elaborated by TVIS in close cooperation with the owner municipalities (INTENSSS‐PA RLL) and district heating companies connected to TVIS (issued October 2016).

TVIS is a heat transmission company delivering heat to local district heating companies in the Region (55,000 households). TVIS is owned by the four RLL municipalities Middelfart, Fredericia, Kolding and Vejle.

In 2018 the district heating will be based on biomass. The “TVIS Road Map 2016” (strategic heat plan for the region) is the backbone in the regional energy strategy and is currently the political top priority in relation to the regional process. Beyond focusing on expanding the heat supply area to utilise the established green production, it focuses on ensuring a 100% RES supply to the TVIS system in 2050, where biomass may be replaced with solar energy, large‐scale heat pumps driven by windmills, surplus heat etc.

Oktober 2016 – 1. udgaveTVIS er ejet af

Kolding Kommune · Fredericia Kommune · Vejle Kommune · Middelfart Kommune

GRØN ROADMAP TVISEN STRATEGISK VARMEPLAN

2 – G R Ø N R O A D M A P T V I S

EA-Energianalyse har varetaget udarbejdelsen af Grøn Roadmap TVIS

GRØN ROADMAP TVIS – En strategisk varmeplan

Grøn Roadmap TVIS er en strategisk varmeplan frem mod 2035 og 2050 for indfasning af VE produktion og overskudsvarme – med baggrund i beslutninger omkring Varmeplan TVIS.

StyregruppeTVIS har nedsat en styregruppe for gennemførelse af arbejdet med mulighederne for VE-varmeproduktion i TVIS og udmøntningen i Grøn Roadmap TVIS

• Hans Bjørn, TVIS• Jan Willumsen, TVIS• Anders Jepsen, TVIS• Else Bernsen, COWI • Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse

Følgegruppe og bidragydereKommunale forvaltninger og varmeselskaber har fulgt arbejdet og bidraget til arbejdets resultat

• Vejle Kommune• Kolding Kommune• Middelfart Kommune• Fredericia Kommune Varmeselskaberne:• Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.,• Gauerslund Fjernvarme a.m.b.a • Middelfart Fjernvarme, a.m.b.a.,• Mølholm Varmeværk a.m.b.a.,• Vejle Fjernvarme a.m.b.a.,• TRE-FOR Varme A/S

G R Ø N R O A D M A P T V I S – 3

Indholdsfortegnelse Forord 4 Grøn Roadmap 5

Udgangspunktet 5

Grøn Omstilling 5

Muligheder i TVIS 5

Rammer og udfordringer 6

Konklusioner 6

Formål og baggrund 8 Den grønne omstilling 9

Internationale rammer 9

Nationale rammer 10

Klimamål i TVIS’ ejerkommuner 12

Fjernvarmens konkurrenceevne overfor individuel forsyning 12

TVIS systemet 13 TVIS systemet 13

De tre grundpiller i varmeproduktionen 13

Varmegrundlag og produktionsfordeling 13

Værdi af ny varmeproduktion i TVIS – selskabsøkonomi og samfundsøkonomi 16

Mulige nye produktionsenheder 16

Værdien af ny VE varmeproduktion 17

Varmepumper – potentialer og omkostninger 18 Bilagsmappe til Grøn Roadmap TVIS 19


ForordSom det fremgår af Varmeplan TVIS 2014 er det et politisk ønske i TVIS’ ejerkommuner og bestyrelse, at der er plads til både ny overskudsvarme og Vedvarende Energi (VE) i varmeproduktionen i TVIS’ forsyningsområde – og at der konkret skal ske en udvikling på dette område.

TVIS har som opfølgning på dette ønske gennemført en kortlægning af overskudsvarmepotentialet i TVIS’ ejerkommuner – det vil sige i TVIS’ nuværende forsyningsområde og i de 4 ejerkommuner i øvrigt. Resultaterne af dette arbejde kan ses i Tillæg til Varmeplan TVIS fra 2016.

Med hensyn til ny overskudsvarme og VE i varmeproduktionen formulerede Varmeplan TVIS i 2014 et mål om 1000 TJ ny grøn varmeproduktion i systemet inden 2030. For at konkretisere dette mål er der gennemført en kortlægning af større potentielle VE varmekilder. Der er udarbejdet en screening af forskellige VE tekno logier og disses selskabs og samfundsøkonomiske omkostninger samt en særlig screening af varmepumpeteknologier mht. potentialer og omkostninger. Resultaterne indgår i Grøn Roadmap for TVIS.

Analyserne er gennemført af Ea Energianalyse under ledelse af en styregruppe med repræsentanter fra TVIS’ ledelse samt COWI A/S.

Undervejs i arbejdet har der været gennemført 2 workshops med deltagelse af interessenter fra kommuner og varmeselskaber, som har givet værdifulde input og feedback til analyserne. Nærværende hovedrapport er i oktober 2016 forelagt varmeselskaberne og kommunale forvaltninger hos TVIS’ ejerkommuner.

Vi vil gerne sige tak for samarbejdet med kommunale forvaltninger og varmeselskaberne, som har været med til at sikre tilvejebringelsen af Grøn Roadmap TVIS – som er en rettesnor for sikring af fremtidens varmeforsyning i vores ejerkommuner.

Formand Direktør Lars Schmidt Hans Bjørn


Grøn RoadmapI dette afsnit sammenfattes den grønne roadmap for TVIS – som derpå uddybes og suppleres i de efterfølgende afsnit.

UdgangspunktetTVIS – eller Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S – blev oprettet i december 1982 af de daværende fem ejerkommuner Vejle, Børkop, Kolding, Middelfart og Fredericia. TVIS systemet baserer sig på tre hovedproducenter af fjernvarme: Skærbækværket, affaldsforbrændingsanlægget Energnist i Kolding og Shell Raffinaderiet. Skærbækværket er den største producent og tegner sig for mere end halvdelen af varmeproduktionen i området. TVIS indgik i 2014 aftale med DONG Energy om ombygning af værket til træflis samt aftag af varmen frem til 2037. TVIS systemet leverer produktionen til 180.000 borgere i ejerkommunerne.

Ombygningen betyder, at træflis i de kommende mindst 20 år bliver det dominerende brændsel i fjernvarmeforsyningen i området. Ifølge Varmeplan TVIS fra 2014 er der et klart politisk ønske om at skabe plads for ny vedvarende energiproduktion i regionen samt fortsat at udnytte overskudsvarmen i TVIS systemet, når det er attraktivt. Et rimelig mål ifølge varmeplanen ville være 1000 TJ ny grøn produktion inden 2030.

Grøn OmstillingMed Danmarks målsætninger om uafhængighed af fossile brændsler i 2050, og med vedtagelsen af klimaaftalen i Paris fra december 2015, må det forventes at den grønne omstilling fortsætter i Danmark og globalt. Der vil derfor være et stigende behov for indpasning af sol og vind i el systemet. Danmark skal bl.a. reducere CO2 udledningen fra ikkekvotesektoren 1 med 39% fra 2005 til 2030. Det vil forbedre samfundsøkonomien ved at mindske forbruget af olie og gas fx gennem fjernvarmeudvidelser.

Olieproduktionen fra Nordsøen ventes fortsat at falde, hvilket over tid (efter 2035) kan få konsekvenser for varmeleverancerne fra Shell. På lang sigt kan også biomasseressourcerne til el og varmeproduktion blive knappe, såfremt biomasse globalt får den væsentlige rolle i transportsektoren som forventet af bl.a. det internationale energiagentur (IEA). Derfor er det muligt, at biomasse mod slutningen af perioden frem mod 2050 skal spille en mindre rolle i TVIS' varmeforsyning end i dag. Endelig er der overalt i Europa øget fokus på genbrug og genanvendelse, hvilket kan udfordre affaldsforbrændingens rolle i varmeforsyningen

1 De udledere af klimagasser der ikke er omfattet af EU´s CO2-kvo-tesystem. Omfatter især transport, landbrug, småindustri, individuel varmeforsyning samt små varmeselskaber.

på lang sigt. Der er derfor god grund til at analysere og forberede en fremtid hvor flere varmekilder kommer i spil.

Muligheder i TVISArbejdet med Grøn Roadmap TVIS bygger på analyser af bl.a. overskudsvarmepotentialer i hele TVIS’ opland samt screening af relevante VE teknologier. Potentialeanalyserne er sammenholdt med indledende vurderinger af økonomien, både på kortere og længere sigt.

Hertil kommer analyser af hvordan fjernvarmen i TVIS klarer sig økonomisk overfor de individuelle varmeforsyninger baseret på naturgas, varmepumper, træpille fyr etc. Konklusionerne fra disse delanalyser er, at fjernvarmen vedbliver med at være det mest konkurrencedygtige alternativ både selskabsøkonomisk og samfundsøkonomisk. Hvorvidt der er økonomi i at konvertere til fjernvarme, skal dog undersøges konkret i hvert enkelt tilfælde.

Et samlet overblik over det arbejde der ligger til grund for denne Roadmap kan ses i Bilagsmappe til Grøn Roadmap TVIS.

Værdi af ny varmeproduktionRoadmapanalyserne viser, at TVIS har meget lave marginale selskabsøkonomiske og samfundsøkonomiske varmepriser2, hvilket gør det attraktivt at tilslutte nye forbrugere. Samtidig er værdien af at tilslutte nye varmeproducenter tilsvarende lav. Konkret er der ved teknologiscreeningen ikke fundet økonomisk konkurrencedygtige VE teknologier og kun enkelte overskudsvarmeprojekter er økonomisk konkurrencedygtig overfor den eksisterende forsyning.

De investeringer der er foretaget i fx Skærbækværket er aftalemæssigt beskyttet idet varmeprisen stiger hvis værkets produktion reduceres under aftalte grænser. Det er derfor vigtigt, at aftalerne med de nuværende varmeleverandører indgår ved de økonomiske konsekvensberegninger af såvel udvidelser af varmegrundlaget som ved tilslutning af nye varmeproducenter. Under forudsætning, om nogenlunde uændret aftag, vurderes der i et gennemsnitsår kun at være plads til ca. 500 TJ mere grøn varmeproduktion i systemet uden at overskride de aftalte grænser. Dette er under forudsætning af, at leverancerne fra Shell og Energnist er nogenlunde uændret mod 2030.

2 De marginale varmepriser udtrykker omkostningen pr. GJ ved at øge varmeforbruget en smule (marginalt).


Store varmepumperPå grund af de langsigtede usikkerheder ved alle tre hovedproducenter af fjernvarme, giver det god mening allerede nu at forberede og indfase varmeproduktion fra andre typer VE end biomasse. Her viser analyserne, at især varmepumper er en særdeles lovende teknologi. Varmepumper har beregningsmæssigt en god samfundsøkonomi – hvilket er udtryk for, at varmepumper er en robust teknologi over for eventuelle ændringer i afgifts og tilskudssystemet. De nuværende afgiftsforhold betyder dog at varmepumper isoleret set ikke er selskabsøkonomiske i TVIS.

På lang sigt kan varmepumper altså bidrage til at fastholde fjernvarmens konkurrencedygtighed overfor individuel varmeforsyning. Desuden kan store varmepumper i kombination med varmelagre have en vis mulighed for at kunne spille ind på reguleringsmarkedet og derved forbedre økonomien. Denne kombination kan også medvirke til, at solvarme i et vist omfang kan blive interessant.

Rammer og udfordringerUanset at der i disse år er usikkerheder med hensyn til den fremtidige regulering på energiområdet er der ikke tvivl om den langsigtede målsætning for energisystemet: Der skal ske en omstilling fra det fossile system til et system baseret på vedvarende energi. Det synes at være en robust målsætning både i nationalt og internationalt perspektiv.

Forsyningssikkerhed og bæredygtighedDerfor er det rigtige sigtepunkt for TVIS, at der på langt sigt – frem mod 2050 – bør ske en omstilling af varmeforsyningen til 100 % vedvarende energi og overskudsvarme fra relevante virksomheder. Herunder kan varmeforsyningen fra Shell blive påvirket af udviklingen i Nordsøen, ligesom der kan sættes spørgsmålstegn ved om affaldsforbrænding og biomasse skal spille samme væsentlige roller i varmeforsyningen om 3040 år som i dag.

Nye kilder til overskudsvarmeOmvendt kan der opstå nye kilder til overskudsvarme, som med fordel kan udnyttes i systemet: et eksempel er nye datacentre, hvor Danmark har vist sig som en attraktiv lokalisering bl.a. på grund af vores høje andel af vedvarende energi i el systemet. Andre muligheder for fremtiden kan være fremstilling af biobrændstof til transportsektoren.

Konkurrence over for individuel forsyningEn udfordring for TVIS er, at rammebetingelserne i form af sikkerhed for afgifter, tilskud, PSO m.v. langt fra er afklarede. Der er derfor brug for en planlægning, der er robust over for fremtidige ændringer.

Konklusioner Screeningen af forskellige VEteknologier i dette projekt viser entydigt, at den nuværende forsyning i TVIS området er den økonomisk optimale løsning for nu på grund af de lave marginalomkostninger fra Shell og fra Skærbækværket. Ingen af de undersøgte teknologier – bortset fra eventuel øget leverance fra Shell, er således konkurrencedygtige i forhold til overskudsvarmen i systemet i dag. Det er i og for sig et positivt resultat, for det betyder, at der er tid til at udvikle og indfase de løsninger, der skal bære systemet på langt sigt.

TVIS' handleplan og indsats:

TVIS er aktivt opsøgende mht. nye fordelagtige muligheder for VE og overskudsvarmeleverancer.

Hvert 4. år foretages en kortlægning vedrørende aktuelle produktionsmuligheder. Denne kortlægning rapporteres.

I 2025 påbegyndes planlægningen af en fortsat grøn fjernvarmeproduktion frem mod 2050.

Store varmepumperHer viser analyserne, at varmepumper kan være en god teknologi at satse på. Varmepumper har en god samfundsøkonomi – hvilket er udtryk for, at varmepumper er en robust teknologi over for ændringer i afgifts og tilskudssystemet.

Varmepumpers lave samfundsøkonomiske marginalomkostninger betyder også, at de forbedrer økonomien i konverteringsprojekter fra individuel forsyning til fjernvarmen. Desuden vil store varmepumper i fremtiden have muligheden for at kunne spille ind på reguleringsmarkedet og derved forbedre økonomien.


TVIS holder sig opdateret mht. konkurrencesituationen for varmepumpeprojekter set i forhold til TVIS’ varmepris – herunder samfundsøkonomien. Nye projektmuligheder med varmepumper koordineres løbende mellem TVIS og varmeselskaberne.

TVIS arbejder aktivt med lavtemperaturdrift i transmissionsnettet med henblik på, udover optimeringshensynet, at forbedre mulighederne for indførelse af ny VE produktion i systemet.

Start forsøgsprojekterStore varmepumper i fjernvarmesystemer er imidlertid ikke en fuldt udviklet og demonstreret teknologi, og der mangler konkrete driftserfaringer i de store systemer. Det taler for, at man allerede nu går i gang med at etablere forsøg og indhente erfaringer med teknologien.

Ud over udvikling og erfaringsopsamling med varmeteknologien er der også behov for at arbejde med at finde de bedste placeringer i varmesystemet med hensyn til tilslutningsomkostninger og driften af systemet. Her viser analysen at man med fordel


kan starte med overskudsvarme fra køleanlæg i Vejle, samt igangsætte demonstrationsprojekt med varmepumper tilknyttet Lillebælt.


TVIS iværksætter i 2017 – 2018 forslag til projekter vedr. overskudsvarme fra køleanlæg i Vejle, samt demonstrationsprojekt med varmepumper tilknyttet VEvarme fra Lillebælt.

Udvidelse af fjernvarmenOmkostningerne ved at forsyne nye forbrugere vil i store træk svare til de marginale omkostninger på Skærbækværket plus naturligvis de omkostninger der er forbundet med tilslutning og evt. net udvidelse. Da marginalomkostningerne på Skærbækværket er lave, vil økonomien i fjernvarmeudvidelser i TVISområdet sandsynligvis ligge blandt de bedste i Danmark. Det afspejler at udvidelse af fjernvarmen giver en bedre udnyttelse af den allerede etablerede grønne produktion. Økonomien skal dog vurderes i hvert enkelt tilfælde.


TVIS fortsætter afsøgningen af muligheden for at forsyne flere fjernvarmeselskaber i og uden for TVIS' ejerkommuner.

TVIS afsøger løbende økonomien i konverteringsprojekter fra individuel forsyning (ngas) til fjernvarmen. Dette sker i samarbejde med varmeselskaber, der selvstændigt står for konverteringsprojekter i eget forsyningsområde.

Vigtigt med omkostningsægte priserFor at sikre en økonomisk optimal udvikling i det samlede fjernvarmesystem er det vigtigt, at der ikke sker suboptimering i varmeaftagernes adfærd til ulempe for det samlede system. Derfor bør priserne til distributionsselskaberne have en omkostningsægte struktur, dvs. den rigtige vægtning mellem faste og variable omkostninger samt være tidsafhængige (varme er mindre værd om sommeren og om natten end om vinteren og om dagen). Hvis ikke afregningen er omkostningsægte, risikerer man at det opstår omkostninger i det samlede system, som kunne være undgået, samt at der er billige varmeressourcer som ikke kommer i anvendelse.


TVIS ser på muligheden for, at opdele varmeprisen ab TVIS i månedspriser for 2018.


Formål og baggrundFremtiden for TVIS' forsyningsområde rummer en række udfordringer:

• På langt sigt kan en for stor afhængighed af biomasse være problematisk. Dels er ressourcen begrænset, og dels er der problemstillingen omkring bæredygtighed. EUkommissionen forventes at foreslå en ny politik for biomasseanvendelse, herunder bæredygtighed, som led i en kommende revision af VEdirektivet.

• Ser man på et 20årig sigt eller mere, bør strategien for varmeforsyning i TVIS området være robust i forhold til anvendelse af overskudsvarme fra virksomheder. Shell raffinaderiet, som producerer ca. en femtedel af varmen i området, kan på sigt have en usikker fremtid afhængig af aktiviteterne i Nordsøen.

• Knap en femtedel af varmen produceres på basis af affald, og her kan der også ske ændringer i rammebetingelserne. Det må forventes, at affaldsforbrændingssektoren kommer til at gennemgå en vis liberalisering i de kommende år, hvilket kan få betydning for i hvilket omfang og med hvilken effektivitet, affaldsværket i Kolding kommer til at indgå varmeforsyningen på sigt.

• Endelig er der den generelle usikkerhed med hensyn til rammebetingelserne på energiområdet. Revisionen af kvotehandelsdirektivet, udmøntning af reduktionsmål for de ikkekvotebelagte sektorer samt fremtiden for de danske VEstøtteordninger og støtte til energibesparelser i lyset af den ventede afskaffelse af PSOordningen er vigtige faktorer.

Disse usikkerheder taler for en varmeforsyningsstrategi, der ”går på flere ben” og rummer både overskudsvarme fra forskellige kilder og en øget satsning på forskellige former for vedvarende energi – således som besluttet af TVIS’ bestyrelse.

Formålet med denne analyse er bl.a. at bidrage til at konkretisere denne strategi med henblik på at sikre den forudsatte tilvækst i VE produktion i regionen frem til 2035.

I projektet er kortlagt større potentielle VE varmekilder til TVIS på kort, mellemlang og lang sigt og på den baggrund er der udarbejdet en roadmap for indfasning af VE – før og efter 2035. Konkret er potentialer og omkostninger for de forskellige VE teknologier og varmepumper analyseret, og værdien af disse teknologier for TVIS systemet er vurderet i de to tidsperspektiver: frem mod 2035 og perioden efter 2035 frem mod 2050.Resultat forelægger i Grøn Roadmap TVIS.


Den grønne omstilling – udfordringer og mulighederInternationale rammerInternationalt er rammerne for energisektoren præget af usikkerheder, der naturligvis også har betydning for fjernvarmen. I EU bliver der arbejdet med at udmønte unionens klimamål efter Paris aftalen, og arbejdet med den såkaldte EU energiunion er prioriteret højt. For TVIS vil især usikkerhed om det fremtidige CO2kvotemarked, 2030 klimamålene samt drøftelserne af harmonisering af VEtilskudsordninger få betydning. Hertil kommer rammer for det internationale elmarked. I det følgende gennemgås hovedpunkterne.

Paris aftalenDet lykkedes i december 2015 at få vedtaget en global, juridisk bindende klimaaftale i Paris. Aftalen er et positivt vendepunkt i den globale klimaindsats, hvor mere end 180 lande har indmeldt deres reduktionsbidrag til aftalen, som dækker mere end 96 % af de globale udledninger.

Blandt de vigtigste resultater i aftalen er:

• En langsigtet målsætning om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius – og en opfordring til handling der kan begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

• En ”ambitionsmekanisme”, som løbende skal bidrage til at øge den globale reduktionsindsats.

• Ilandene, inklusiv Danmark, har i aftalen bekræftet deres løfte om at mobilisere 100 mia. USD om året fra 2020 til ulandenes klimaindsats.

Parisaftalens parter vil i 2020 gøre status for den globale reduktionsindsats og genbekræfte eller opdatere sine klimamål.

EU’s 2030 klimamålDet Europæiske Råd fastlagde i oktober 2014 et EUinternt drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990.

EU’s kvotehandelssystem, der dækker udledninger fra energi i el produktion, fjernvarme, industrianlæg, oliegasproduktion og flytrafik skal levere en samlet reduktion på tværs af EU på 43 % i forhold til 2005. Kommissionen præsenterede i juli 2015 et forslag til revision af kvotehandelsdirektivet, som p.t. er under forhandling. Se nærmere herom neden for.

De ikkekvotebelagte sektorer, der dækker over landbrug, transport, individuel opvarmning og affald, skal samlet set for EU levere en reduktion på 30 % i forhold til 2005. EUKommissionen

har i juli 2016 fremsat forslag til ny byrdefordelingsaftale for perioden 20212030. Kommissionen lægger op til, at Danmark i 2030 skal reducere udledningerne i de ikkekvotebelagte sektorer med 39 % i forhold til sektorens udledninger i 2005. Kommissionens forslag skal forhandles blandt EU’s medlemslande i Rådet og i EuropaParlamentet.

Skal Danmark opfylde et reduktionskrav på 39 %, vil det kræve omlægninger inden for bl.a. landbrug og transport. Hvis det ikke er muligt i tilstrækkelig grad, kan det ikke udelukkes, at det vil medføre pres for yderligere reduktioner i andre sektorer, hvis de samlede klimamål skal nås. Et af de emner der forhandles er hvilken fleksibilitet landene har i deres målopfyldelse, fx ved at Danmark kan opfylde sit mål ved at samarbejde med lande der overopfylder deres mål.

Konsekvens af reduktionskrav – samfundsøkonomi ved omstilling til fjernvarme Danmarks ikkekvotesektorer skal som nævnt levere 39 % reduktion svarende til en reduktion på 1315 mio. ton sammenlignet med 2005. I Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2014 forventes der yderligere et betydeligt fald frem til 2025, men ikke tilstrækkeligt til at forpligtelsen kan overholdes.

Figuren neden for viser en fremskrivning af Danmarks forventede CO2 udledning uden for kvotesektoren frem til 2030. Det er sandsynligt, at Danmark uden yderligere reduktionstiltag vil have en manko på 45 mio. tons i 2030.

Figur 1: Udledning af klimagasser i den ikke-kvote belagte sektor. Fremskrivningen fra 2015-2025 er baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning 2014 og i perioden 2025-2030 er tendensen fra basisfremskrivningen lineært fremskrevet. Kilde: Grøn Roadmap 2030, scenarier og virkemidler til omstilling af transportsektorens energiforbrug, Energifonden 2015.

En række analyser har peget på, at den marginale omkostning ved at reducere CO2 udenfor kvotesekoren væsentligt kan overstige 1000 kr./ton. I publikationen Grøn Roadmap 2030,


scenarier og virkemidler til omstilling af transportsektorens energiforbrug er det beregnet, at en række tiltag i transportsektoren frem mod 2030 kan gennemføres for omkostninger omkring 1000 kr./ton CO2.

Energistyrelsen har ikke tidligere specifikt angivet i deres notat om forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser, at der kan regnes med en særskilt pris for CO2 uden for det kvotebelagte område. I det seneste notat om beregningsforudsætninger fra april 2016 kan dog læses følgende tekst:

”Uden for kvotesystemet eksisterer der ikke en reference-pris for CO2-udledninger, og det anbefales, at der benyttes flere priser til at angive et spænd, der repræsenterer den store usikkerhed. Dette spænd kan for eksempel bestå af et lavt skøn udgjort af kvoteprisen, et middelskøn på 500 kr./ton og et højt skøn på 1000 kr./ton”.

Ea Energianalyse vurderer, at forskellen mellem det nye centrale skøn på 500 kr./ton CO2 og anvendelse af kvoteprisen som er kutyme, vil forbedre samfundsøkonomien med ca. 30 kr. pr. GJ naturgasforsyning der konverteres til fjernvarme. Dette gælder både konvertering af individuel forsyning, samt omlægning af små naturgasfyrede værker til VE, eller tilslutning til et kvotebelagt system som fx TVIS. Lavere samfundsøkonomiske gaspriser end tidligere udmeldt trækker dog i modsat retning

CO2-kvote reguleringDer er på nuværende tidspunkt et overskud af CO2 kvoter på godt 2 mia. tons i EU, hvilket har ført til meget lave kvotepriser. EuropaKommissionen fremlagde den 15. juli 2015 et forslag til en reform af EU’s kvotehandelssystem (ETS) efter 2020. I forslaget til revisionen af ETSdirektivet foreslås, at antallet af udledningstilladelser, som tildeles på årlig basis, reduceres med 2,2 % (sammenlignet med 1,74 % i dag). Kommissionen vil samtidig fritage en række energitunge sektorer.

Højere CO2 kvotepriser vil påvirke elpriserne, og dermed kraftvarmeværkenes økonomi, uanset hvilke brændsler de anvender.

Kommissionen vil oprette en ny innovationsfond for at fremme brugen af VE. Budgettet for den nye fond vil blive øget med 50 % i forhold til den eksisterende. Kommissionen opfordrer desuden medlemslandene til at bruge nogle af deres indtægter fra kvotesystemet til at finansiere klimainitiativer i lande uden for EU.

EU’s energiunionI EU har arbejdet med den såkaldte energiunion høj prioritet. Energiunionen skal især adressere problemer med forsyningssikkerhed, klima/grøn omstilling og integration af energisystemerne i Europa.

Med hensyn til elmarkedet vurderer Kommissionen, at der er behov for en markedsudformning, som sørger for koordinering af kapaciteten på regionalt niveau, lagring og øget fleksibilitet i elefterspørgslen. Kommissionen vil i den forbindelse forbedre reglerne for grænseoverskridende handel med energi.

Nationale rammerEfter indgåelsen af energiaftalen i 2012 mellem et bredt flertal i Folketinget var det forventningen, at der dermed var skabt stabile og langsigtede rammer for udviklingen i den danske energisektor. Det har siden vist sig ikke at holde stik, og i det følgende gennemgås de vigtigste usikkerhedsmomenter i de nationale rammebetingelser.

Energiaftalen 2012I energiaftalen fra 2012 blev det aftalt at gennemføre en række analyser af energisektoren, bl.a. som grundlag for drøftelserne af supplerende initiativer for perioden efter 2020. Disse drøftelser skal påbegyndes inden udgangen af 2018. De fleste af analyserne er afsluttet og offentliggjort, men den vigtige analyse af den fremtidige afgifts og tilskudsstruktur er endnu ikke offentliggjort i sin helhed.

Afgifts- og tilskudsanalysenI maj 2016 blev tre ud af de i alt seks foreløbige delanalyser, som tilsammen udgør afgifts og tilskudsanalysen, fremlagt. Delanalyserne behandler udviklingen i afgifts og tilskudsgrundlaget i Danmark (delanalyse 1), omkostningerne til offentlige forpligtelser – PSO (delanalyse 2) og fremtidigt tilskud til landvind (delanalyse 6). Det er ikke klart, hvornår de udestående delanalyser foreligger.

Udskydelsen af de resterende delanalyser hænger antagelig sammen med, at et meget stort provenu for staten er i spil (ca. 42 mia. kr. i 2015), og at de ændringer, som den grønne omstilling tilsiger, potentielt vil påvirke dette provenu. Der pågår pt. politiske forhandlinger om regeringens 2025 plan. Her indgår en skattereform, hvor provenuet fra afgifter m.v. er et vigtig parameter.

PSO ordningens fremtidEU har tilkendegivet, at dele er PSO ordningen, som finansierer udbygningen med vedvarende energi i Danmark, er i strid med statsstøttereglerne. Regeringen har derfor som led i sin vækstpakke fra maj 2016 foreslået at afskaffe PSOtariffen og samle udgifterne til vedvarende energi på finansloven. Regeringen foreslår samtidig en reduktion af disse udgifter gennem bl.a. loft for budprisen på havvindmølleparken Kriegers Flak, annullering af det kystnære havvindudbud, reduktion af puljen til VE til proces og tilpasning af energispareindsatsen.

Regeringens forslag indebærer, at PSOtariffen afskaffes gradvist fra 2017 med fuld udfasning i 2021. Udgifterne overflyttes gradvist til finansloven med fuld indfasning i 2021. Udgifter til ny kapacitet fra 2017 finansieres via finansloven fra 2017, mens udgifter til eksisterende kapacitet indfases gradvist frem til 2021.

Forslaget medfører en nedsættelse af elprisen på 17,3 øre pr. kWh i gennemsnit. Virksomhedernes elomkostninger reduceres med ca. 25 % i gennemsnit, mens forbrugernes elpriser reduceres med ca. 10 %.


Finansiering af forslaget indgår i efterårets 2025 forhandlinger. I delanalysen om PSO fra maj 2016 ses på en række alternative modeller: enten personskatterne, en ’bred’ forhøjelse af elafgiften eller en differentieret forhøjelse i elafgiften. Der anbefales den første model, bl.a. fordi denne beregningsmæssigt giver den største samfundsøkonomiske gevinst.

Energiselskabernes energispareforpligtelseEnergiselskabernes besparelsesforpligtelser blev i energiaftalen fra 2012 øget markant. I forhold til indsatsen i 20102012 blev forpligtelsen strammet med 75 % svarende til 10.700 TJ pr. år i perioden 20132014 og med 100 % svarende til 12.200 TJ årligt i perioden 20152020. Det har i de senere år knebet for selskaberne at opfylde forpligtelsen, og der har bl.a. fra Dansk Energis side været rejst bekymring for de stigende omkostninger ved ordningen. Regeringen har som led i sit forslag om omlægning af PSO ordningen foreslået, at målet for energibesparelser sættes ned, således at omkostningerne til ordningen reduceres med mindst 1,3 mia. kr. over perioden 20162020.

Regeringens forsyningsstrategi Regeringen har den 15. september 2016 fremlagt sin forsyningsstrategi for el, fjernvarme, gas, vand og affaldssektorerne. Strategien er et led i 2025 planen. Strategien sætter et mål om, at forsyningssektorerne skal effektivisere for 5,9 mia. kr. i 2025, heraf 2,3 mia. kr. i fjernvarmesektoren. Det skal bl.a. ske ved at lægge et loft over indtægterne og dermed priserne, samtidig med at værkerne pålægges et årligt effektiviseringskrav. Derudover vil værker, som effektiviserer mere end de pålagte effektiviseringskrav i en kortere periode, få adgang til at beholde overskuddet.

Regeringen foreslår endvidere, at reguleringen ændres således at kraftvarmekravet og brændselsbindingen til naturgas i de ikkekvoteomfattede sektorer afskaffes. Regeringen vil desuden se på mulighederne for at ophæve allerede pålagt tilslutningspligt.

Biomasse på sigt – bæredygtighedDer er i disse år debat om biomassens langsigtede rolle i energiforsyningen, herunder om biomasse fortsat bør regnes som et CO2neutralt brændsel. Indtil år 2000 bestod det danske forbrug af træ i energisektoren overvejende af hjemligt produceret flis, men siden år 2000 er der sket en betydelig stigning i importen af især træpiller og til dels også træflis. Den stigende internationale handel med især træpiller har rejst debat om, hvorvidt træbiomassen er produceret på en bæredygtig måde. Selvom man i øjeblikket overvejende benytter affald fra træindustrien, samt hugstaffald og lavkvalitetstræ fra skoven i træpille produktionen, så er der bekymring for, om den stigende efterspørgsel på træpiller og træflis vil lede til overudnyttelse eller skovrydning, især i områder, der mangler regulering eller er plaget af ulovlig hugst og anden manglende håndhævelse af lovgivningen.

Dertil kommer drivhusgasemissioner ikke blot i forbindelse med skovdriften, men også i resten af forsyningskæden, fra dyrkning og høst i skoven, til transport og forarbejdning samt i

konverteringen til energi. Generelt er der også stigende fokus på de indirekte effekter, både i forhold til indirekte arealanvendelsesændringer (Indirect Land Use Change, ILUC), og indirekte effekter for fødevare eller andre træprodukter baseret på samme råmateriale (Indirect Wood Use Change, IWUC og Indirect Fuel Use Change, IFUC).3

Krav til bæredygtighed er i EU reguleret af VEdirektivet, som bl.a. omhandler bæredygtighed af produktion af biobrændsler. Indtil videre er der dog kun bindende krav for flydende biobrændstoffer. Kommissionen har bebudet4 , at der er behov for et revideret VEdirektiv for perioden 202030, bl.a. fordi det er "nødvendigt, at forbedre biomassepolitikken for at maksimere den ressourceeffektive anvendelse af biomasse med henblik på at opnå robuste og verificerbare drivhusgasbesparelser.

I sin meddelelse om energiunionen fra 2015 understreger Kommissionen, at EU skal "tage højde for den virkning, som bioenergi har på miljøet, arealanvendelsen og fødevareproduktionen 5”. Derudover fremgår det, at Kommissionen vil fremlægge forslag om en ny pakke for vedvarende energi i 20162017, som bl.a. omfatter en ny politik for bæredygtig biomasse og biobrændstoffer.

Den træflis der anvendes på Skærbækværket er udelukkende fra bæredygtige skove. For at sikre dette har DONG Energy indført et system med bæredygtighedskriterier, certificering og audits.

Nyt dansk 2030-mål i 2017Regeringen, De Konservative, Socialdemokraterne og De Radikale blev i april i år enige om, at Folketinget i løbet af 2017 skal vedtage et nyt nationalt klimamål for 2030. De Radikale foreslår allerede nu, at CO2udslippet skal reduceres med 55 procent, mens det er regeringens opfattelse, at det er for tidligt at sætte tal på.

Ny energikommisionTil forberedelse af disse beslutninger, har regeringen i marts i år nedsat en ny Energikommission, hvis hovedopgave det er at analysere, hvordan Danmark kan indfri sine internationale klimaforpligtelser mest omkostningseffektivt. Energikommissionen har godt et år til at forberede oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 20202030.

3 Energistyrelsen: eu politikker med betydning for bæredygtighed af fast biomasse, notat udarbejdet af Københavns Universitet og COWI, oktober 2015

4 Kommissionens kommunikation om politikrammen for klima- og energipolitikkeni perioden 2020-2030 (KOM/2014/015)

5 (KOM/2015/080).


Energikommissionen skal svare på en række spørgsmål inden for fem temaer:

• Det danske energisystems styrker og svagheder

• Omkostningseffektiv indfrielse af internationale klimaforpligtelser

• Et omkostningseffektivt europæisk marked for energi

• Et fremtidigt integreret energisystem

• Danmark som teknologisk pionerland

Regeringen har fra sin tiltræden signaleret, at den lægger vægt på ”grøn realisme”, og at den grønne omstilling sker så omkostningseffektivt som muligt. Det har bl.a. medført, at målet om en fossilfri el og varmeproduktion i 2035 er droppet. Signalet er også, at Danmark ikke nødvendigvis skal have en klimadagsorden, som er mere ambitiøs end vores internationale forpligtelser tilsigter.

Klimamål i TVIS’ ejerkommunerMiddelfart, Kolding og Fredericia er med i Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneaftale med mål om mindst 2% CO2 reduktion om året. Vejle har besluttet at være foregangskommune for VE og har mål om tilslutning til borgmesterpagten. Kolding der er med i Green Cities, har tilsluttet sig borgmesterpagten og har mål om at have en CO2 neutral varmeforsyning i 2025. Fredericia har mål om 55% CO2 reduktion i 2035.

Fjernvarmens konkurrenceevne overfor individuel forsyningPrisfald på fossile brændslerOlieprisen faldt fra et niveau på ca. 100 USD per tønde fra 2011 til 2014 til under 50 USD per tønde i 2015 og 2016. Også kul og naturgas priserne er faldet betydeligt. Siden midten af 2015 har lave brændsels og CO2 priser sammen med en vis overkapacitet presset spotprisen nedad på elmarkederne i Europa. Dette gør at kraftværker og heriblandt kraftvarmeværker har fået ringere indtjening.

Individuel varmeforsyningPå nuværende tidspunkt (oktober 2016) synes det sandsynligt at PSOtariffen afvikles over en årrække, hvilket er til økonomisk fordel for både individuelle varmepumper og store varmepumper der etableres i fjernvarmen.

Beregninger viser, at luftvand varmepumper herefter kan blive et økonomisk ligeværdigt alternativ til individuel naturgas, når gasfyret skal udskiftes. Varmeselskaber med gennemsnitsomkostninger til net og administration6 og med flisfyret kraftvarme som grundlast, vil kunne levere varmen endnu billigere, hvilket ses af nedenstående figur. Lave gaspriser betyder dog, at incitamentet til at konvertere fra naturgas til fjernvarme er lavt.

Figuren viser generaliserede varmeomkostninger med tre typer grøn fjernvarmeforsyning sammenlignet med fem typer individuel forsyning. Tallene er sammenlignet med budgettal for TVISsystemet for henholdsvis en eksisterende og en ny forbruger. Tallene gælder et standardhus.

For TVIS har tallene følgende betydning:Varmeproduktionsomkostning er prisen AB TVIS incl. moms og incl varmetab. Transmission, distribution og administration udtrykker gennemsnit af distributionsomkostninger, idet transmission er indeholdt i varmeproduktionsomkostninger. Det ses at budgettal for TVISsystemet ligger under de standardiserede omkostninger for ny grøn varmeproduktion, hvor Energistyrelsens teknologikatalog er anvendt.

Det diskuteres i et efterfølgende afsnit, at de marginale varmeomkostninger i TVISsystemet er relativt lave. Det betyder to ting: Dels at det kan være økonomisk fordelagtigt for de eksisterende varmeforbrugere at varmegrundlaget udvides, og dels at den marginale varmepris er økonomisk attraktiv for nye forbrugere, hvis de står overfor at skulle udskifte deres gasfyr.

6 I henhold til Dansk Fjernvarmes benchmark

Figur 2: Sammenligning af fjernvarmeforsyning med individuel forsyning.

-500

4500

9500

14500

19500

24500

TVIS-eks brugerTVIS ny bruger Fliskraftvarme Fliskedel Varmepumpe NaturgaskedelOliekedel TræpillekedelLuft-vand varmepumpeVæske-vand varmepumpe

Varm

eom

kost

ning

(kr./

år)

Varmeproduktionsomkostning grundlast Varmeproduktionsomkostning spidslast Afgifter og tilskudEltariffer og PSO Transmission, distribution og administration Brugerinstallation og stikledningI alt


TVIS systemet – forbrug, produktion, plangrundlag og fremskrivningerTVIS systemetTVIS – eller Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S – blev oprettet i december 1982 af de daværende fem ejerkommuner Vejle, Børkop, Kolding, Middelfart og Fredericia. Ejerkredsen er i dag de 4 kommuner Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. TVIS er et hvileisigselv selskab og ledes af en bestyrelse bestående af medlemmer valgt af byrådene i ejerkommunerne.

Da TVIS blev dannet var opgaven for selskabet at etablere et transmissionssystem, som forbandt de store overskudsvarmeproducenter i området: Shell raffinaderiet, Skærbækværket og affaldsselskabet Energnist (tidligere TAS) i Kolding med fjernvarmedistributionsselskaberne i de deltagende kommuner. Systemet blev etableret på baggrund af en samlet varmeplan fra 1983 med det formål af øge udnyttelsen af overskudsvarme og dermed fortrænge olie.

Det samlede projekt bestod af 140 km ledninger samt vekslerstationer og stod færdigt i oktober 1987. De samlede omkostninger var omkring 1,4 mia. kr. og forsyningen omfattede omkring 50.000 boliger.

I dag er den langfristede gæld i selskabet afviklet og tilslutningen til systemet er øget, således at TVIS i dag forsyner hvad der svarer til ca. 83.000 husstande. I alt seks fjernvarmeselskaber distribuerer varmen: Fredericia Fjernvarme, Gauerslund Fjernvarme, Middelfart Fjernvarme, Mølholm Varmeværk, TREFOR og Vejle Fjernvarme og Gartneriet Gårslev A/S, Funktionærbyen og Vejle Sygehus får varme fra TVIS systemet.

De tre grundpiller i varmeproduktionenGrundpillerne i varmeproduktionen i TVIS området er som nævnt Skærbækværket, Shell raffinaderiet og affaldsforbrændingsanlægget Energnist.

Skærbækværket har den største kapacitet og står for den største andel af varmeproduktionen:

Varmekapacitet

Andel af områdets samlede

varmeproduktion

Skærbækværket (naturgas)

450 MW 57 %

Shell raffinaderiet 55 MW 18 %

Energnist Kolding (tidl. TAS) 48 MW 19 %

Andet (spidslast, kedler m.v.) 6 %

Tabel 1: Kapacitet og andel af varmeproduktion for store producenter i TVIS området 2013. Kilde: Varmeplan TVIS

Skærbækværket har siden 1997 været naturgasfyret. Værkets blok 3 er p.t. under ombygning, således at den fra 2018 primært vil anvende træflis i varmeproduktionen med en varmekapacitet på 320 MW. Projektet baserer sig på en aftale mellem TVIS og DONG Energy om varmelevering fra 20172037. Projektet indebærer bl.a. etablering af to nye flis kedler, som dels tilsluttes den eksisterende turbine i blok 3 og dels en ny fjernvarmeveksler, der gør at der kan produceres fjernvarme uafhængigt af driftssituationen på blok 3. TVIS afholder 80 % af anlægsinvesteringerne og erhverver eksklusivt retten til varmekapaciteten på værket.

Shell raffinaderiet har siden 1986 leveret overskudsvarme til TVIS. Overskudsvarmen opsamles fra en række kilder i procesvarme til raffinaderiet. Der er i 2016 udført en kortlægning af nye muligheder for opsamling af spildt overskudsvarme i processen.

Energnist Kolding er et affaldsforbrændingsanlæg der allerede leverede varme til TVIS området/Kolding ved etableringen af TVIS. Der blev etableret en ny ovn i 1995 og transmissionsnettet blev tilsluttet denne i 2010.

I 2003 blev Fredericia Bryggeri ejet af Carlsberg tilsluttet systemet og leverer ind imellem spids og reservelast fra bryggeriets gasfyrede kedler.

Varmegrundlag og produktionsfordelingTVIS køber varme, produceret forskellige steder i transmissionsnettet og leder det ud til de seks lokale fjernvarmeselskaber vist i Figur 3. Fjernvarmeselskaberne fordeler varmen ud til


virksomheder, institutioner og husstande svarende til omkring 180.000 borgere i Trekantområdet.

VarmegrundlagDet samlede varmegrundlag inklusivt tab i distributions og transmissionsnettet er på ca. 6.400 TJ. Den årlige varmeproduktion til TVIS transmissionssystem udgjorde i 2013 5.400 TJ. Denne leverance udgjorde 84 % af den samlede varmeproduktion til fjernvarmeselskaberne inden for TVIS’ forsyningsområde. De resterende 16 % blev leveret direkte til TREFOR Koldings distributionsnet fra Energinist.

Varmegrundlaget fordelt mellem de fire kommuner i TVIS er vist i Figur 4. Udviklingen er fra Varmplan TVIS (2014) og bygger på analyser og input forventning til energibesparelser, konverteringer til fjernvarme samt tilslutning af nybyggeri. Der forventes ikke den store stigning i varmeforbruget.

ProduktionsenhederShell leverer årligt ca. 1.500 TJ varme til nettet. Affaldsforbrændingen Energnist i Kolding leverer både direkte til TREFORs net i Kolding og til TVIS transmissionsnettet. Denne har to ovnlinjer, en med kraftvarme og en ren varmeenhed. Skærbækværkets blok 3 står for langt den største del af varmeproduktionen. I 2013 producerede Skærbækværket 3.600 TJ af den totale produktion på ca. 6.400 TJ. Et overblik over lastfordelingen af produktionsenheder i 2013 er vist i Figur 5.

Figur 3: TVIS transmissionssystemet, afsætningspunkter, og produktionsanlæg. Figur fra Varmeplan TVIS, 2014.


Figur 4: Varmegrundlag i TVIS fordelt på kommuner. Udviklingen medtager både eksisterende varmebehov, fremtidige konkrete projekter og potentielle projekter.

Figur 5: Varmeproduktionsfordeling i 2013.


Værdi af ny varmeproduktion i TVIS – selskabsøkonomi og samfundsøkonomiFælles for de nuværende varmeproduktionsenheder i TVIS er, at de har billige variable omkostninger. Overskudsvarme, affaldsvarme og biomasse kraftvarme har alle forholdsvis lave marginale produktionsomkostninger. Ny varmeproduktion skal kunne konkurrere med en pris under ca. 55 kr./GJ. Dette skal dække både driftsomkostninger og investeringens kapitalomkostninger.

Leverance fra DONG EnergyTVIS skrev som nævnt i 2014 kontrakt med DONG Energy om varmeleverance fra Skærbækværket indtil 2037. Kontrakten indebærer at priserne på varme fra DONG Energy afhænger af den årlige varmeleverance. Den gennemsnitlige varmepris er faldende ved større varmeleverance, som illustreret ved den blå linje i Figur 6. De marginale varmeomkostninger ved forskellige varmeleverancer fra Skærbæk vil ændre sig indenfor visse intervaller som vist ved den stiplede linje i figuren. Denne marginale varmepris er hvad ny varmeproduktion skal kunne være konkurrencedygtig overfor for at kunne give værdi til systemet.

Værdien af ny varmeproduktionSkærbækværkets nuværende leverance befinder sig i midten af stykket med konstant marginal pris i Figur 6. Ny produktion skal kunne tilbyde en varmepris under marginalprisen og størrelsen af den nye produktionsenhed skal dimensioneres så den ikke fortrænger så meget varmeleverance fra Skærbækværket at leveringen herfra kommer under dens ”minimum leverance”. Dette er vigtigt da værdien af ny varme efter dette punkt vil blive halveret.

Mulige nye produktionsenhederEn udarbejdet teknologiscreening har fremvist potentielle teknologier til TVIS nettet og disses selskabs og samfundsøkonomiske varmeomkostninger. Resultatet er illustreret i Figur 7. De selskabsøkonomiske varmeproduktionsomkostninger for biogas afhænger stærkt af udviklingen i naturgasprisen. Det skyldes, at eltilskuddet er gjort afhængig af naturgasprisen. Samfundsøkonomisk er biogas markant dyrere end de resterende teknologier. Nye biomasse varme og kraftvarmeenheder har en varmeomkostning på ca. 75100 kr./GJ både selskabs og

samfundsøkonomisk, hvilket er højere end systemets nuværende marginale omkostning. Varmepumper har (i særklasse) bedst samfundsøkonomi, hvorimod den selskabsøkonomisk kun er middelmådig.

Kollektiv solvarmeKun kollektiv solvarme uden sæsonlager har både selskabs og samfundsøkonomiske varmeomkostninger under 60 kr./GJ. Når solvarmeanlægget er uden lager stiller det krav til, at værdien af varmen for systemet i produktionstidspunktet, er over produktionsomkostninger for solvarmen. Dette er med stor sandsynlighed ikke tilfældet, da produktionen i sommerperioden ikke er domineret af Skærbækværket, men af Energnist og Shell, som har lavere varmepriser.

Varmepumpers konkurrenceevneVarmepumper har den bedste samfundsøkonomi. Selskabsøkonomien er grundet energiafgifter og PSOtariffen ikke favorabelt. Dette betyder at en varmepumpe ikke vil være konkurrencedygtig i et system med de nuværende afgiftsregler. Figur 8 viser fordelingen af varmeproduktion i systemet med og uden etablering af varmepumper. Med de nuværende afgifter konkurrerer varmpumper meget dårligt med de resterende produktionsenheder og er derfor kun i drift ca. 15% året. Ved en ændring af afgiftslovgivningen så varmpumper kun betaler net tariffer, og altså ikke energiafgifter og PSO, får driftstiden til at stige til 70% af året.


0

50

100

150

200

250

300

Varm

eom

kost

ning

er (k

r./GJ

) Selsk. Øk.

Selsk. Øk. (inkl. sparetilskud)

Samf. Øk.

Samf. Øk. (inkl. skatteforvridning)

Figur 7: Oversigt over var-meproduktionsomkostnin-ger for teknologier der er gennemgået i screeningen. Elpriser, CO2 priser og brændselspriser baseret på fremskrivning til 2020 niveau (For biogas indgår dog en høj/lav følsomhed for naturgasprisen

Figur 8: Varmeproduktion i TVIS i 2020 ved etablering af 30 MJ/s varmepumpe ved Fredericia og udnyttelse af vandet i Lillebælt som varmekilde. Resultater af modelkørsel hvor referencen er det nuværende system uden varmepumper. Midterst er der integreret en 30 MJ/s varmpumpe med nuværen-de afgifter. Til højre er hvor varmepumpen ikke er pålagt energiafgifter og PSO, men kun tariffer og elforbrug.

Varm

evæ

rdi (

kr./

GJ)

Årlig leverance fra Skærbæk, TJ

Marginal varmeværdi - Ved fortrængning af Skærbæk

Gennemsnitlig varmepris SkærbækværketMarginal varmeværdi i systemet

Figur 6: Værdi af ny varmeproduktion ved fortrængning af varme fra Skærbækværket (principskitse)


Varmepumper – potentialer og omkostninger TVIS har i mange år udnyttet overskudsvarme til billig varmeproduktion i nettet. Shell raffinaderiet leverer årligt ca. 1.500 TJ til fjernvarmenettet. I Varmeplan TVIS bliver det beskrevet at det vil være muligt at udvide med omkring 1.000 TJ ekstra fra eksisterende producenter, hvilket vil sige ekstra varme fra Shell, røggaskondensering og udnyttelse af interne processer i Energnist og sænkning af temperaturer i nettet.

VarmepumpepotentialerPå længere sigt forventes varmepumper at spille en afgørende rolle i varmeproduktionen i TVIS. Lillebælt er her oplagt som varmekilde grundet den centrale placering i systemet og den høje gennemstrømning af vand som gør potentialet meget stort. Andre kilder som spildevand og lavtemperatur overskudsvarme kan også være i spil.

En udarbejdet varmepumpescreening viser, at af de tre ovennævnte varmekilder, er overskudsvarme den som leverer billigt varme. Varmeprisen, som vist på Figur 9, er her knap 80 kr./GJ, hvilket stadig er betydeligt over marginalprisen i systemet. I skrivende stund (oktober 2016) drøftes det politisk at udfase PSOtariffen samt at give mulighed for at varmpumper kan få tilskud for energibesparelser. Med disse antagelser bliver prisen reduceret til ca. 60 kr./GJ.

Figur 9: Varmeomkostninger for de forskellige varmepumpemuligheder.

Analysen viser også, at de andre varmepumper tilknyttet spildevand og Lillebælt kan producere varme til knap 90 kr./GJ med de nævnte omlægninger. Varmepumperne tilknyttet Lillebælt er beregnet ved knap 5000 driftstimer. Konkrete modelberegninger viser som nævnt, at de vil kunne få ca. 6000 driftstimer, hvilket vil gøre varmeprisen lavere.


Bilagsmappe til Grøn Roadmap TVIS • Opsamling fra workshop den 10 februar 2016 og 21 maj 2015

• Workshoppræsentationer

• Screening af VEteknologier i TVIS

• Screening af varmepumpeteknologier for TVIS

• Modellering af varmeproduktion i TVIS (fortroligt bilag)

• Overskudsvarme, rapport

integrated sustainable energy plan rll of middelfart...project start date: 01.02.2016 duration: 30...

Documents