Integration af børn og ungesamt danskuddannelse for

voksne

Departementschef Claes Nilas,Integrationsministeriet

Disposition

1. Integration af nydanske børn og unge– Introduktion– Aktuelle initiativer

2. Danskuddannelse for voksne udlændinge– Introduktion– Nye lovforslag

Nydanske børn og unge

• 183.000 nydanske børn og unge, dvs. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 30 år.

• I grundskolen er én ud af ti elever tosproget, men andelen svinger meget fra skole til skole.

• Flere nydanske unge er kommet i uddannelse eller arbejde.

Marginaliserede nydanske børn og unge

• 47.000 nydanske børn og unge er i risiko for at blive marginaliserede:– 36.000 nydanske børn– 11.000 nydanske unge

• Det svarer til mere end hver fjerde af de nydanske børn og unge.

Udfordringer1.Nydanske elever har - som helhed betragtet -

for svage faglige kompetencer:

53 pct. af eleverne fra ikke-vestlige lande, der går i 9. klasse, læser ikke godt nok til at kunne tage en ungdomsuddannelse med boglige krav. Tallet er 17 pct. blandt etnisk danske elever.

2.Kriminalitetsniveauet blandt nydanske mænd er for højt:

Kriminalitetsniveauet er hhv. 41 pct. og 65 pct. højere inden for ejendomsforbrydelser og inden for voldsforbrydelser blandt mænd fra ikke-vestlige lande end blandt alle mænd - når der er taget højde for forskelle i alder og social baggrund.

Udfordringer3.En del nydanske unge er hverken på

arbejds-markedet eller under uddannelse:

10.700 unge fra ikke-vestlige lande er hverken på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. Det svarer til 15 pct. af alle unge fra ikke-vestlige lande. Tallet er 6 pct. for etnisk danske unge.

4.Nogle unge nydanske kvinder har stort set ingen kontakt til det danske samfund:

6.000 unge kvinder fra ikke-vestlige lande er hverken på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. Halvdelen af disse kvinder er fra Tyrkiet, Irak, Libanon, Somalia og Pakistan.

Partnerskab om ungestrategier

• 6 partnerskabskommuner: Fredensborg, Hvidovre, Albertslund, Slagelse, Odense og Holstebro Kommuner.

• Partnerskaberne skal skabe større sammenhæng i den lokale indsats for at modvirke marginalisering af nydanske børn og unge ved:• at styrke det tværgående samarbejde i kommunen

og • at sikre samspil med Integrationsministeriets

initiativer i kommunen.

Partnerskab om ungestrategier

• Netværk om ungestrategier mellem de 6 partnerskabskommuner, der skal sikre videndeling omkring partnerskaberne.

• Bredere temanetværk om udfordringerne, der eri forhold til de forskellige målgrupper af marginaliserede nydanske børn og unge.

• Integrationsministeriets projekt ”Viden, der virker”.

Den tidlige indsats for tosprogede småbørn• Obligatorisk sprogstimulering fra 3-årsalderen

• Udvidet indsats over for socialt udsatte nydanske forældre– Tværfagligt samarbejde i kommunen omkring indsatsen– Efteruddannelse af sundhedsplejersker– Særlige læringsforløb om forældrerollen, forebyggende

familierådgivning mv.

• Styrket daginstitutionsindsats– Nye metoder og videndeling om forældre-

samarbejde i daginstitutionen– Efteruddannelse af pædagoger

Indsatsen for tosprogede elever

• Dansk som andetsprog i alle fag og høje ambitioner til de tosprogede elever

• Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

• Tosprogs-Taskforcen

Indsats i skolealderen: Tosprogede elever

• Dansk som andetsprog i alle fag og høje ambitioner til de tosprogede elever

• Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

• Tosprogs-Taskforcen (www.tosprogstaskforce.dk)

Indsatsen for nydanske unge

• Brug for alle unge kampagnen– Rollemodeller– Lektiehjælp– Holdningsbearbejdende kampagner

• Fastholdelseskaravanen– Indsatsaftaler med erhvervs-

skoler og produktionsskoler

• Regeringens nye ungeudspil

Den kriminalitetsforebyggende indsats

Regeringens udspil vedrørende

ungdomskriminalitet:

• Helhedsorienteret gadeplansindsats (Hotspots)

• Efteruddannelse af gadeplans-medarbejdere

Indsatsen for demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering

• Regeringens handlingsplan ”En fælles og tryg fremtid” blev offentliggjort i januar 2009.

• Handlingsplanen sigter efter at opfylde to overordnede formål:

- At sikre, at samfundet er rustet til at identificere og håndtere konkrete problemer med ekstremisme i tide.

- At sikre, at det danske samfund bevares og videreudvikles som et demokratisk samfund med frihed, ansvar, ligeværd og muligheder for den enkelte.

Indsatsen for demokratisk fællesskab og forebyggelse af

radikaliseringRegeringens handlingsplan indeholder 22 konkrete initiativer for at forebygge ekstremistiske holdninger og modvirke radikalisering.

Initiativer under implementering:

- Mentorordning med fokus på unge og identitet- Demokratisk platform for unge- Modelkommuner- Styrket indsats mod diskrimination- Internetforum for unge om demokrati og radikalisering

Danskuddannelse for voksne udlændinge

• Alle nyankomne udlændinge over 18 år med opholdstilladelse og CPR-nummer har ret til en danskuddannelse i op til tre år.

• Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser, som kan afsluttes med en danskprøve.

• Kommunerne har ansvaret for danskuddannelserne.

• Danskuddannelserne bliver udbudt af 55 sprogcentre og øvrige udbydere.

Danskuddannelse for voksne udlændinge

• Evaluering af danskuddannelsesloven fra 2008:– Målsætninger om øget fleksibilitet, effektivitet og

erhvervsretning er nået med danskuddannelsesloven fra 2004

– Men behov for justeringer

• Arbejdsgruppe nedsat af regeringen afgav rapport i juni 2009 med forslag til ændringer i loven.

Fase 1: Lovforslag november I 2009

• Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (intro-dansk)

• Justeringer af danskuddannelsestilbuddet for visse grupper af udlændinge - udlændinge med ophold som au pair eller ophold som elever på ungdomsuddannelser m.v.

• Udbud af danskuddannelse inden for kommunens grænser

Fase 1: Lovforslag november I 2009 (fortsat)

• Styrkelse og præcisering af kommunernes tilsyn med udbydere af danskuddannelse

• Afskaffelse af vejledende modultakster og indførelse af opdelte modultakster

Fase 2: Lovforslag 2010

• Indgår i regeringens afbureaukratiseringsplan ”Mere tid til velfærd”, oktober 2009:• Afskaffelse af deltagergebyr• Mere målrettet fraværsregistrering

• Øvrig afbureaukratisering i danskuddannelserne:• Frivilligt at udarbejde individuelle

læringsplaner for kursister med normal progression

• Ny vejledning om mere enkel kontrol af billedlegitimation ved danskprøven

Tak for opmærksomheden

cni@inm.dk