4 november 11 :modus

Interview

Artikelserien ”Hvad er..?” blev indledt i sidste nummer af MODUS og fortsætter i dette num-mer med artiklen ”Hvad er dannelse”. I de kom-mende numre følger emnerne: didaktik, læring, evaluering og læreplaner.Modus er taget på besøg hos de to engagerede musikpædagoger, der står bag - for at høre, hvad der har inspireret dem til at skrive artiklerne.

Af Kirsten Brunbech

Kvinderne bag ”Hvad er..?”

Charlotte Mejlbjerg og Birgitte Schade

FOTO: KIRSTEN BRUNBECH

5 modus: november 11

Togkontrolløren kaster et blik på min billet og udbryder med et glimt i øjet: ”Intercitytoget her standser ikke i Tommerup. Du må skifte i Odense til Fyn-ekspressen”. Det gør jeg så, og efter to stop er ”grisen” fremme i den lille stationsby, hvor Birgitte Schade bor. Hun henter mig i sin bil, og sammen kører vi længere ud på landet langs marker og grønne enge. Efter fire kilometer er vi fremme ved Charlotte Mejlbjergs hjem. De to fynboer – og næ-sten naboer - har været musikskolekolleger i mange år, men det var først, da de samtidig satte sig for at efterud-danne sig på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), at samarbejdet for alvor tog fart. Omtrent hver fjortende dag rejste de i flere år den lange vej til forelæsninger på DPU i Emdrup. Og mange af de skriftlige opgaver på studiet valgte de at skrive sammen. Cand.pæd.-uddan-nelsen er normeret til to år på fuld tid - men med næsten fuldtidsarbejde ved siden af, var det nødvendigt at sprede studiet ud over flere år.Da vi alle tre er godt bænket med kaffe og croissanter i Charlottes rummelige landkøkken, spørger jeg:Hvorfor fik I behov for at tage en ekstra uddannelse indenfor det pædagogiske felt? I havde jo begge en lang konservatorieuddannelse bag jer.Charlotte: ”Jeg trængte til at få møbleret om oppe i mit hoved. Og der var ikke rigtig nogen af efteruddan-nelseskurserne på konservatoriet, der fangede mig. Jeg anede ikke, at cand.pæd.-uddannelsen eksisterede, men så faldt jeg over et katalog på lærerværelset på Gislev Centralskole, med en oversigt over uddannelserne på Danmarks Lærerhøjskole, som DPU hed den gang, og så tænkte jeg: ”det er da dét, jeg skal!” ”Birgitte: ”Jeg brugte somme tider en hel aften på at sidde og skrive: ”Kære elever og forældre. Der er som-merferie i næste uge” – Jeg kunne ikke finde ud at sætte tre ord sammen, for musikundervisning er jo meget prak-tisk. Så tænkte jeg, at det måtte jeg gøre noget ved – og begyndte at læse dansk på seminariet og fandt ud af, at det alligevel ikke var så svært at sætte ordene sammen. Og det gav mig modet til året efter at søge ind på cand.pæd.-uddannelsen”.Er I så blevet bedre undervisere af at tage den uddan-nelse?”Ja, det er vi”, udbryder de begge grinende, og Char-lotte tilføjer, ”og det er også blevet meget sjovere. Jeg har fået mange flere indfaldsvinkler til faget, og det, som min undervisning udvirker, kan jeg se på en anden måde. Elevernes fremskridt har en helt anden kontekst nu”.Birgitte: ”Ja, man bliver mere bevidst om, hvad man gør; hvad der virker og ikke virker, og hvornår man skal hive en anden skuffe ud”.Charlotte: ”Jeg havde for eksempel en elev på et kar-ruselhold. De andre på holdet var på tur, og så havde jeg ham alene et par gange. Jeg vidste ikke, at han var lidt på kant - grænsende til specialundervisning. For ti år si- 8

den ville jeg utålmodig have tænkt: ”Nu må han da snart få lært at spille”. Men nu har jeg mange flere værktøjer i kassen, så det lykkedes mig at engagere ham. Da han kom ud til moderen sad hun nærmest med tårer i øjnene og udbrød: ”Det er så dejligt at høre, at der endelig er et sted, hvor han kan udfolde sig!” ”Men alle de fine ord og teorier I har lært på cand.pæd. glemmer I vel lidt, når I står med børnene i undervis-ningssituationen?Birgitte: ”Ja, men som en af vores undervisere på DPU, professor Frede V. Nielsen, siger: I starten, når man går i gang med uddannelsen, har man så travlt med alle de teorier oppe i sit hoved, at man faktisk bliver en dårligere underviser. Men så går det over efter et stykke tid. Så kan man begynde at rumme både teorierne og praksis”.

For lidt pædagogik på konservatorietBirgitte Schade er uddannet Almen Musikpædagog med klaver som specialinstrument, og Charlotte Mejlbjerg er uddannet musikpædagog med blokfløjte som instru-ment. De har begge den opfattelse, at konservatorieud-dannelserne ikke er fyldestgørende. Holdningen på kon-servatorierne er generelt, at pædagogik ikke er så vigtigt et fag – og der er afsat al for lidt tid til det, mener de. ”En stor del af den teoretiske pædagogik, jeg blev under-vist i på konservatoriet, handlede om klasseundervisning og formidling af boglig viden, så det kunne være svært at overføre teorien til den praksis, vi kendte fra musikunder-visningen”, siger Birgitte og tilføjer. ”Hvis jeg skal være ærlig, havde jeg det nok også sådan på konservatoriet, at det var sjovere at spille end at lære teori. Holdningen var, at hvis bare man er energisk og entusiastisk, så skal det nok gå med at undervise”.Charlotte: ”Ja, når man kommer på konservatoriet vil man jo spille. Det er drivkraften, og hvis ikke man havde det sådan, hvad skulle man så dér. Og man kan ikke se nytten af de pædagogiske fag. Men når man så kommer ud som lærer på en musikskole, tænker man, hold da op, hvorfor har jeg ikke lært noget mere om det.Men man kan jo ikke tvinge det ned i halsen på de stu-derende. Så min teori er, at man skal præsentere fagene for dem, så de ved, at de teoretiske fag eksisterer. Og så skal der måske ligge et modul, som hedder: Når du har været på arbejdsmarkedet i fem år, bliver du kaldt ind til et ”brush up” omkring pædagogikken.

Elektronisk bibliotek om musikskolepædagogikBirgitte fortæller, at lærerudvalget i DMpF, som hun selv er formand for, har ønsket at sætte fokus på fag og faglighed. Her opstod idéen til artikelserien ”Hvad er..?”, hvor udgangspunktet for emnerne skulle være en beskri-velse af, hvad der foregår i musiklokalet; hvordan kan teorierne kvalificere den virkelighed, der foregår rundt om på musikskolerne. Foreløbig er der planlagt 10-12

Interview

6 november 11 :modus

8

8

artikler indenfor emnet. Det er også planen på DMpF’s hjemmeside at opbygge et bibliotek, der formidler viden om musikpædagogisk teori og forskningsresultater in-denfor området.Ambitionen er, at dette elektroniske bibliotek får samlet så meget pædagogisk teori indenfor musikskoleområdet, at det bliver naturligt for konservatoriestuderende, der skal skrive pædagogiske opgaver, at gå ind og se, hvad der ligger dér. – og at en musikskole, som skal holde pædagogisk dag, her kan finde inspirerende artikler at debattere ud fra.

Da de to musikpædagoger i 1999 blev studerende på DPU, fandt de hurtigt ud af, at forskning indenfor musikskoleområdet nærmest ikke eksisterede. Det var stort set kun folkeskolelærere, som gik på cand.pæd.-uddannelsen. ”Vi var sådan nogle mærkelige nogen, som de gik og kiggede på under lup”, fortæller Charlotte. ”I dag er der både universitetsuddannede og flere konser-vatorieuddannede, som går der. Men så vidt jeg ved, er den eneste, der foreløbig har skrevet ph.d. indenfor mu-sikskoleområdet, Sven-Erik Holgersen, og her er emnet de helt små børn. Så der er endnu ikke forsket meget i instrumentalundervisning”.

De higer og søger i gamle bøger ”Vi zappede rundt på nettet og kiggede i gamle proto-koller på Landsarkivet og hos DMpF – og faldt over en gammel retssag, hvor nogle fynske musikpædagoger lagde sag an mod Martin Andersen, stifteren af Det Fyn-ske Musikkonservatorium, for at stjæle deres elever. Han blev senere ekskluderet af Musikpædagogisk Forening, MpF, som foreningen hed dengang”, fortæller Birgitte og Charlotte.En af de mange opgaver, de har skrevet sammen under studiet på DPU, hedder ”Uddannelsens filosofi og histo-rie”, og her har de sat deres egen fagforening under lup.Birgitte: ”Det var også meget interessant at få indsigt i, hvad de lavede i MpF, da den blev grundlagt tilbage i 1898. (Først i 1968 skiftede foreningen navn til Dansk Musikpædagogisk Forening (DMpF), red.)Dengang omkring starten af nittenhundredetallet skulle man aflægge musikpædagogisk prøve for at blive med-lem af foreningen. Og det var den eneste form for prøve, der var indenfor musikområdet. Der var ingen formel uddannelse.En af foreningens aktiviteter var at holde studiekredse og koncerter. Der blev fokuseret meget på pædagogik. Men det handlede også om, at hvis man var medlem af MpF, fik man en lille stjerne i telefonbogen - en blåstempling, der gav adgang til en bedre løn.

I starten af MpF’s historie var det i høj grad koryfæerne indenfor musiklivet, der var medlemmer af foreningen, blandt andet Edvard Grieg og P.E. Lange-Müller.I tredverne, da Finn Høffding var formand for MpF, ville man gerne promovere tidens musik, og Carl Nielsen blev af foreningen opfordret til at skrive små klaverstykker – for at skaffe lødigt undervisningsmateriale til eleverne. Og Carl Nielsen var inde at holde foredrag for forenin-gens medlemmer om, hvilke tanker han havde gjort sig i forbindelse med kompositionerne. Det var også MpF, der bad Carl Maria Savery om at oprette den første musikskole for børn tilbage i 1932. Så foreningen har været meget aktiv omkring hele opstarten af musikskolerne”.

Vigtigt at reflektere over mål og indholdMusikskoleområdet er jo meget nyere end folkeskoleom-rådet. Og derfor er det heller ikke mærkeligt, at der ikke eksisterer så meget forskning indenfor området. Men det kunne de to musikpædagoger godt tænke sig at gøre noget ved. Artikelserien i Modus er et forsøg på at starte et sted. Birgitte: ”Hvorfor underviser vi overhovedet i musik i mu-sikskolen – og hvad vil vi gerne have det til at føre til?Hvordan underviser man, så man både tilgodeser den ene procent, der skal på konservatoriet og de 99 pro-cent, der ikke skal. Og hvad er det overhovedet for noget viden, man skal formidle i undervisningen”.Charlotte: ”Man kan jo godt forstå, at lærerne går helt i panik, når lederen kommer og siger ”Nu skal vi lave en læreplan”. For man aner jo ikke, hvad man skal putte ind i den.Og man tænker: ”Så bliver min handlefrihed beskåret!” Men det er jo fordi, man ikke ved nok. Jeg er da gået fra at synes, læreplaner er forfærdelige - til at synes, det er et rigtig godt værktøj.En læreplan kan give sigtemålene - men blander sig ikke i, hvordan du skal nå dem”.Birgitte: ”Det er jo heller ikke meningen, at artiklerne her skal ensrette nogen. Det er et redskab til at reflektere over egen undervisning, en præsentation af hvilke teo-

Carl Nielsen Edvard Grieg P.E. Lange-Müller

8 november 11 :modus

rier, der bliver brugt indenfor musikpædagogikken.Charlotte: ”Det er ligesom en julekalender. Man åbner en låge, og så ser man, hvad der gemmer sig dér. Man får en flig af noget, vi synes er spændende. Og forhåbentlig får folk lyst til at søge mere viden og give sig til at snakke om det - og måske lave en studiekreds. Det kunne da være fint.Det kan også være, man tænker: ”Sikken en gang øre-gas!” - Men så har man da tænkt over det!”

Man bliver ikke forgyldt af at efteruddanne sig som mu-sikskolelærer. Der følger ingen højere gage eller et mere spændende job med – tværtimod må man uden vederlag investere oceaner af arbejdstimer og tilbagelagte togskin-ner i projektet. Det kræver et helt særligt engagement og stor selvdisciplin at stå det igennem. Da jeg rejser den lange vej tilbage til hovedstaden, fore-stiller jeg mig, hvordan Carl Nielsen, Edvard Grieg - og de andre hedengangne legender – sidder oppe i deres him-mel, kigger smilende ned og tager hatten af for Birgitte og Charlotte, der så energisk holder de musikpædagogi-ske faner højt.

Charlotte MejlbjergUddannet statsprøvet musikpædagog med blokfløjte som hovedfag fra Det Fynske Musikkonservatorium 1989 Cand.pæd. i musik fra DPU, 2004Musikskolelærer på diverse fynske musikskoler siden 1989TR ved Faaborg-Midtfyn MusikskoleMedlem af DMpF’s bestyrelse fra 2006Har været med til at starte Pædagogisk Udvalg i DMpF

Birgitte SchadeUddannet Almen Musikpædagog fra Det Fynske Musik-konservatorium, 1984Cand.pæd. i didaktik (musikpædagogik) fra DPU, 2011Musikskolelærer fra 1983, p.t. ansat ved Assens Musik-skoleMedlem af MED-udvalg og bestyrelse ved Assens Musik-skoleFormand for DMpF’s lærerudvalg fra 2008 (medlem af udvalget siden 2006)Medlem af DMpF’s bestyrelse fra 2010 ■

8

InformatIonsmøde onsdag den 9. november kl. 18.00Information om optagelsesprøven, DKDM’s uddannelser m.m.

ansøgnIngsfrIst for optagelse: 1. december kl. 12.00Koordineret ansøgning via www.musikuddannelser.dk

optagelse

Læs mere på www.dkdm.dk Rosenørns Allé 22 · 1970 Frederiksberg C · T: 7226 7226

på det kongelIge danske musIkkonservatorIum

Interview