inventar i byrummet - slagelse€¦ · tre hovedkategorier af inventar danner tilsammen en varieret...

Gehl Architects + Dansk Bygningsarv · CAMPUS SLAGELSE 61

Inventar i byrummet

Studiearbejdsplads• Bruges til læring, arbejde

og ophold

• Mulighed for el & net

• Forskellige gruppestør-

relser og typer

• Kendetegn for campus

Tungt inventar• Supplere nicher og kroge

ved facader

• Karakter og fikspunkter i

indretning af byrummet

• Integration med land-

skabet

Let, flytbart inventar• Kan tilpasses aktiviteter

og brugere

• Levende element i

byrummet - kan flyttes

over tid

Varieret inventar til forskellige brugere & aktiviteterTre hovedkategorier af inventar danner tilsammen en varieret indretning af byrummet med

mulighed for planlagte og spontane aktiviteter for alle typer grupper og begivenheder.

CAMPUS SLAGELSE · Gehl Architects + Dansk Bygningsarv62

Anbefaling: Bystruktur+ Aktiverede stueetager, mange indgange

+ Aktiverede byrum

+ Mødested i stueetager / byrum

+ Samlet bevægelsesrute

+ Mindre enheder kan lettere deles op

+ Mulighed for at skabe identitet i hver enhed

+ Forholder sig til Slagelses bymæssige skala

÷ Flere, men mindre enheder at drifte

÷ Brugere udsatte for vind og vejr

Alt. anbefaling: Forbundet stueplan+ Aktiverede stueetager, mange indgange

+ Mødested i stueetagen

+ Mulighed for at skabe identitet i hver enhed

+ Kritisk masse i forhold til drift

+ Brugere kan bevæge sig tørskoet på campus

+ Fleksibilitet i forhold til opdeling

+ Forholder sig til Slagelses bymæssige skala

÷ Byrum aktiveres ikke

÷ Dobbelt bevægelsesrute (inde & ude)

Frarådes: Et samlet volumen+ Kritisk masse i forhold til drift

+ Brugere kan bevæge sig tørskoet på campus

÷ Spredte bevægelsesruter på flere etager

÷ Mangler et samlet mødested

÷ Svær at opdele

÷ Wayfinding - Svær at orientere sig i

÷ Stor skala i forhold til Slagelse by

÷ Byrum udnyttes ikke

÷ Få indgange

Bygningsvolumener Forbindelser

Et levende og fremtidssikret læringsmiljøForskellige principper for at forbinde bygningsvolumener på campus har forskellige konsekvenser

for graden af uformelle møder og fornemmelsen af et levende campus. Vi anbefaler to modeller

for, hvordan bygninger kan forbindes, med fokus på balance mellem at skabe tilfældige møder i

rum og byrum, samtidig med, at der opnås kritisk masse i fht. drift af bygninger.


Bygningsvolumener Skala

Samlede bygningsvolumener med varierede facaderFor at sikre gode forbindelser og kritisk masse i forhold til drift af læringsmiljøet etableres for-

bindelser, der skaber et sammenhængende forløb i bygningernes stueplan. Lange, monotone

facadeforløb foreslås undgået ved, at facader varieres, således at hvert volumen består af en række

interessante sammenstillinger af forskellige materialitet, skala og opdeling.

Samlede bygningsvolumener• Forbindelser mellem bygninger kan

etableres i sænket stueplan eller med

overdækning.

• Forbindelser mellem bygninger skal så

vidt muligt integreres i byrummet.

Forbindelser mellem bygningerI planen er der indarbejdet mulighed for at

forbinde bygningsvolumener på 2 måder:

• 1. En forbindelse i et sænket stueplan, så

byrummet fortsætter over dette.

• 2. En forbindelse med overdækning for at

skabe læ.

Variation i facader• Variation i materialer, skala, opdelinger.

• Sikre interessante nicher og gode kant-zoner

omkring byrum.

• Større volumener brydes ned i skala.

• Sikre aktive stueetager med adgang til

byrum.

1. Forbindelse i sænket stueplan

2. Forbindelse under overdækning

Samlet bygningsvolumen

forbundet i stueplanSamlet bygningsvolumen

forbundet i stueplanSamlet bygningsvolumen

eksisterende bygning


Innovation i stueetage og byrum• Fokus på at aktivere stueetage og byrum

samt koblingen mellem de to.

• Uformelle områder tæt på primære bevægel-

sesruter.

• Innovation på tværs af uddannelser og

organisationer.

Fremtidssikrede læringsmiljøer• Bygningsvolumener dimensioneret til at

sikre attraktive miljøer, der kan tilpasse sig

til forandringer i læringsformer og brug af

campus.

• Ekstra bredde og nicher i fordelingsarealer til

uformelle mødesteder og zoner til ophold og

læring.

Forbindelse mellem inde & ude• Styrke forside og bagside i alle bygningsvo-

lumener.

• Maksimere uformelle zoner og fordelings-

arealer ved aktive facader og byrum.

• Primære bevægelseszoner skal visuelt og

fysisk være forbundet til udendørs byrum.

• Fokus på variation og rum med campus-

identitet med byrum (f.eks. auditorier og

særlige faglokaler).

Bygningsvolumener Rum & dimensioner

Rum til uformelle aktiviteterBygningsvolumener på campus er dimensioneret til at sikre muligheden for at etablere uformelle

områder til studiearbejdspladser, ophold og bevægelse. Disse områder er særligt vigtige, da de udgør

steder på campus, hvor tilfældige møder opstår - f.eks. ved kaffemaskinen eller printeren.

15 /

18

/ 2

0 /

23

/ 2

5 m

min

4

m5

-10

m5

-10

m


Bygningsvolumener Aktive stueetager

Seks anbefalinger for at skabe aktive kanter langs primære og sekundære bevægelsesruter

1. Åbne facader• Lad aktiviteter flyde ud i åbne rum.

• Etabler sektioner i facader, der kan åbnes.

• Få det bedste ud af det danske klima.

• Ved at etablere overdækninger til udeophold

på regnvejrsdage.

2. Mange indgange• Indgange direkte ud på gaden.

• Tommelfingerregel: 10-14 indgange pr. 100

m skaber en behagelig gade.

• Tilføj vinduer og døre til eksisterende faca-

der.

3. Transparens, variation & detaljer• Udform facader, der er attraktive at gå forbi

• Undgå døde stræk.Kvalitetsmaterialer og

forfinede detaljer er vigtige, da stueetager ses

på kort afstand

• Glas fra gulv til loft opleves ikke varieret.

5. Synlig læring• Gæster og studerende skal kunne se ind

i læringsmiljøets hjerte (f.eks. auditorier).

• Sørg for at koordinere aktiviteter inde

og ude (f.eks. auditorie inde - breakout-

område ude).

4. Aktiviteter ved bevægelsesruter• Indret bygninger med aktive funktioner

langs bevægelsesruter.

• Artikulér funktioner i facaderne (f.eks. en

læsebænk i vinduesbænken i biblioteket).

6. Aktive stueetager om aftenen• Brug facader og åbninger som en del af

belysningen.

• Belys vinduer i stueetager om aftenen /

natten.


Kvalitet i det eksisterende byggeri

Analysen af det eksisterende byggeri (bilag 2) fokuserer på de bebyg-

gelser, som i forvejen er på området. Sammen med hovedresultaterne

fra analysen, som præsenteres her, er der udvalgt byrum og forbindelser,

som er blevet vurderet til at have særlige relevans for strategien for

mental omdannelse (se bilag 3):

Perron 1-bygningenBygningen indeholder allerede de fleste funktioner i det nuværende

SDU, og er udgangspunktet for Campus Slagelse. Bygningen er det na-

turlige udgangspunkt for udvidelse/transformation, og bør i fremtiden

også være en central del af campusområdet. Evt. som signaturbygning

og campusplads for Campus Slagelse.

Anbefaling: Bygningen bør åbnes op mod de omkringlæggende

byrum. Her er stueetagen særlig vigtig for overgangen mellem ude og

inde, og bør gentænkes. Rumfordeling og interiør bør optimeres så den

imødekommer nutidens krav til moderne campusliv, og der bør tænkes i

pladsdannelse foran bygningen.

StationsbygningenStationsbygningen har et stort genanvendelsespotentiale og demonstra-

tionsværdi af national karakter. Arkitekturen er markant og iøjnefalden-

de i bybilledet og sammen med dens placering midt i campusområdet

er den essentiel for udviklingen af et sammenhængende campusmiljø.

Stationsbygningen og særligt pladsen foran har i kraft her af mulighed

for at til at blive det sted, hvor studerende fra Campus Slagelse, pendlere

der bruger stationen og byens borgere mødes.

Anbefaling: Bygningen samt forplads bør indtænkes i campus som

central sted for overlapningen mellem studielivet, pendleraktiviteter og

bycentrum.

Den tidligere postbygningBygningen har en central placering og har med sin fleksible rumopbyg-

ning potentiale til at genanvendes til etc. lærings- og vækstmiljø og/eller

kreative værksteder (bl.a. store rum med mulighed for vareindlevering).

Der ligger dog en barriere i den høje stue, som gør det svært at arbejde

med en blød overgang mellem ude og inde. Der ligger et stort potentiale

i at få forbundet den høje stueetage med gadeplanet, og få skabt en

visuel og fysisk sammenhæng.

Anbefaling: Med en mindre istandsættelse kan bygningen tages i brug i

en årrække, evt. til lærings-, vækst og kulturelle aktiviteter.

GodsbanebygningenBygningens udendørs dæk fungerer som en fin overgang mellem

ude- og inderum, og med dens placering, stand og størrelse kan den

med fordel anvendes en periode til rekreative, kulturelle og sportslige

begivenheder.

Anbefaling: Bygningen sikres og isoleres, uderummet sikres mod evt.

forurering, og den tages i brug til rekreative formål indtil den evt. rives

ned for at give plads til til en bedre arealudnyttelse. (se midlertidige

funktioner).

Posthuset Stationsbygningen SDU-bygningen - Perron 1 Godsbanebygningen


OversigtPerron 1 / Stationsbygn.

Posthuset

Kan evt. tages i brug til

f.eks. studieboliger -

dette vil åbne campus

mod Løvegade.

Videnscenter for Animation, ViborgViborg har satset stærk på alle

former for animation. Centeret

tilbyder undervisning, workshops,

oplæg og har har både bibliotek og

værksteder tilknyttet, og bruges af

folk fra overalt i landet.

Vestbyens Beboerhus, HorsensOffentligt beboer- og kulturhus

Beboerhuset drives af frivillige,

ulønnede personer fra vestbyen,

og her er tilbud om musik-, maler-

og keramikforløb samt forskellige

sociale aktiviteter for borgere og

foreninger.

FRITIDSFABRIKKEN I HEDEHUSENEHedehusene var del af Ministeriet

for By, Bolig og Landsdistrikters

temaprojekt om ”kulturarv som

omdrejningspunkt for byfor-

nyelse”. Ejeren og kommunen

ønsker at genanvende bygningen

og er i dialog med foreninger om

at skabe en fritidsfabrik.

Pulsen aktivitetspark, AssensBevægelseslandskaber, legeplads

og en bypark skaber et samlings-

sted med plads til både fysiske og

sociale aktiviteter på en nedlagt

industrigrund ved Assens.

Center for Kræft og Sund-hed, KøbenhavnSundhedshus tilbyder samtale-

grupper og rehabilitering med

tilbud om kostvejledning, fysisk

træning, rygeafvænning og

undervisning i et hus, med bløde

overgange mellem ude og inde.

VÆRFTSHALLERNE I HELSINGØRI foråret 2013 fraflyttede Siemens

de godt 14.000 m2 gamle indu-

strihaller der er tilbage på værfts-

området, og de ligger nu og

venter på at blive udnyttet til nye

aktiviteter. Mens de permanente

funktioner afklares er byens

borgere og foreningerne inviteret

indenfor.

midlertidig parkering (terræn)



450 m2

eks. 5750 m22650 m2

850 m23850 m2

Fase 1 Midt

6200 m2

100 m2

eks. 1300 m22050 m2

600 m2

eks.1850 m2

Fase 1/2 Øst

5900 m2 (alt. 8000 m2)Fase 1 Vest

3850 m2


Faser Funktioner

Tæthed og bygningshøjderStationsområdet kan visuelt og rumligt bære en bygningshøjde på mellem 3 og 4 etager. Indenfor

rammerne af masterplanen er der i de fleste faser angivet mulighed for at øge eller formindske

bygningshøjden efter behov - Forneden er beskrevet et scenarie med bygninger i 2-3 etager

samt bevarelse af det eksisterende posthus. Arealer i et alternativt scenarie med op til 4 etager er

markeret med gråt.

Fase 1• Fasen er inddelt i 3 områder, hvor byggeri enten kan påbegyndes samtidigt eller efter behov.

• Fase 1 Midt og Øst består primært af eksisterende byggeri med nye infill-bygninger. Som option

kan posthuset rives ned, hvorved der frigøres areal til en større samlet bygning i 1 Øst.

• Fase 1 Vest er nyt byggeri centreret omkring den nye forbindelse over stationsområdet, som skal

indtænkes i udformningen af områdets bygningsvolumener.

450 m2

eks. 5750 m22650 m2

850 m23850 m2

Fase 1 Midt

6200 m2

100 m2

eks. 1300 m22050 m2

600 m2

eks.1850 m2

Fase 1/2 Øst

5900 m2 (alt. 8000 m2)Fase 1 Vest

3850 m2

6500 m2

1500 m2

Fase 2

5500 m2

5400 m2

P: 3000 m2 / 110 P-pl.1550 m2

P: 1550 m2 / 140 P-pl.

Fase 3

1550 m2Fase 3

6000 m2Fase 4

3000+2400 m2

450 m2

eks. 5750 m22650 m2

850 m23850 m2

Fase 1 Midt

6200 m2

100 m2

eks. 1300 m22050 m2

600 m2

eks.1850 m2

Fase 1/2 Øst

5900 m2 (alt. 8000 m2)Fase 1 Vest

3850 m2



6500 m2

1500 m2

Fase 2

5500 m2


Fase 3• Fase 3 består af de to områder, der ligger mest perifært på campus.

• Området mod øst er meget smalt og tæt på en eksisterende facade. Her foreslås et indskudt

parkeringsdæk med landskabelige elementer, men ikke egentligt undervisningsbyggeri.

• Mod vest foreslås et parkeringshus kombineret med andre funktioner - F.eks. supplerende

læringsmiljøer.

Fase 2• Fase 2 er nyt byggeri vest for Sdr. Stationsvej 28. Den første del af området kan enten sættes i

gang i forbindelse med fase 1 (Fase 1 Vest) eller som en del af fase 2.

• Dette afhænger af det valgte scenarie for program, bygningshøjder og evt. udflytning af funktio-

ner til andre dele af byen.

Lærings- & VækstmiljøEks. retailEvt. Hub

LæringEks. retail

Hub

Auditorium & KantineMultisal

Evt. campusbibliotek

LæringHub

Læring (II)Evt. studieboliger

Læring (II)Ledige m2Ledige m2

ParkeringParkeringCampusbibliotek

Lærings- & Vækstmiljø

Fase 1/2 Øst

5900 m2Fase 1 Midt

6200 m2Fase 1 Vest

3850 m2Fase 2

5500 m2Fase 3

6000 m2Fase 3

1550 m2

Træskogården

Studenterhus300 m2

Fase 4

3000+2400 m2

VækstmiljøRetail

Evt. studieboligerRetail


Program Scenarier

Udlæg af funktionerInden for rammerne af masterplanen er der her angivet tre forskellige scenarier for, hvordan funk-

tioner og klynger kan placeres i forhold til bygningsvolumener og nærheder på Campus Slagelse.

Følgende faktorer har været styrende for udarbejdelsen af scenarierne:

• Attraktive offentlige funktioner med høj aktivitet ved tunnel og ny broforbindelse.

• Fleksibilitet i forhold til deling eller opdeling af læringsmiljøer.

• Optimerede bygningsvolumener med mulighed for fremtidssikrede rum til læring og arbejde -

både planlagt og uformelt.

• Sikre attraktive og levende byrum, der hænger naturligt sammen med funktioner i de omkringlig-

gende bygninger.

• Tæthed / bygningshøjder - en bedre udnyttelse af grundareal frigiver mere areal til senere brug.

A: 3/4 etager• Anbefaling: Bedre forbindelse og integration med Slagelse midtby, god udnyttelse af grunden.

• Eks. posthus bevares og udnyttes / Studenterhus i Træskogården.

• 32.400 m2 inkl. 4.550 m2 parkeringshus / Bebyggelsesprocent 105%.

• 8.800 ledige m2 i fase 2 & 3.

ProgramCampus: Delte funktioner

Lærings- & vækstmiljø

SDU & UCSJ Hubs

Campus: Læringsmiljøer

Detailhandel

Eks. detailhandel

Ledige m2

FællesOffentligt

SDUSDU hub

FællesOffentligtUCSJ hub

UCSJ UCSJUCSJLedige m2 SDU

FællesOffentligt

Fælles LæringsmiljøHub

Fælles Læringsmiljø FællesOffentligt

Hub

Ledige m2 Fælles KontorerAdministration

Forskning

FællesOffentligt

Delt Læring & kontorHub

FællesOffentligt

Hub

Ledige m2 Delt Læring & kontorDelt Læring & kontor


Fleksible læringsmiljøer Scenarier

Mange muligheder for deling af bygninger og byrumBygningsvolumener på campus er formet ud fra et ønske om at opnå størst mulig fleksibilitet i

forhold til brug og deling af læringsmiljøerne. Indenfor rammerne af masterplanen er der en række

scenarier for, hvordan Campus Slagelses arealer kan deles eller opdeles mellem SDU, UCSJ og andre

brugere. Dette sikrer, at der løbende kan justeres og træffes valg i forhold til udnyttelsen af Campus -

både i programmeringsfasen og når bygningerne senere er i drift.

1. Uddannelser hver for sig• Blandet læringsmiljø og kontor.

• Sdr. Stationsvej 28 deles mellem uddannelserne.

2. Funktionsopdelt deling på tværs af uddannelser• Alle arealer deles mellem uddannelser - særlige miljøer til administration, forskning, læringsmiljøer.

• SDU & UCSJ Hubs - Særlige zoner med stærk identitet for de to uddannelser.

3. 100% Deling på tværs af uddannelser• Alle arealer deles mellem uddannelser - læringsmiljøer, forskning, administration i blandede miljøer.

• SDU & UCSJ Hubs - Særlige zoner med stærk identitet for de to uddannelser.

inventar i byrummet - slagelse€¦ · tre hovedkategorier af inventar danner tilsammen en varieret...

Documents