2Loge nr. 11 Columbus fribrev 1884

3

FORORD

Ove Kryger Rasmussen.

Overmester.

Dragør, April 2009Loge nr. 11 Columbus.

I forventningen om en festlig dag, udgives i forbindelse med loge nr. 11Columbus´ 125 års stiftelsesdag, nærværende jubilæumsskrift.

Dette er blevet til ved et tilbageblik i Logens arkiver, der minutiøst er blevetendevendt og gennemgået, samt ved ældre Brødres erindringer og fortællinger,hvorefter særlig markante eller bemærkelsesværdige begivenheder i Columbus´daglige virke gennem årene, er blevet udvalgt til fremdragelse for samtidens OddFellow Søskende.

De i nærværende jubilæumsskrifts referater og fortællinger fra loge nr. 11Columbus´ arbejde og virke gennem de seneste årtier er således kun et lille uddragaf det fyldige åndsliv og broderskab der i hele Logens 125 års eksistens har samletog styrket fællesskabet. Dels mellem egne Brødre, men i høj grad også vedsamarbejde og samkvem med andre Odd Fellow Søskende.

Mit ønske vil derfor være at vi også i fremtiden må have samme fællesskab ogånd til inspiration og efterlevelse for nye generationer af Søstre og Brødre så vorfælles arv kan videreføres til menneskehedens forædling.

4

Odd Fellow Ordenen.

I.O.O.F

I.O.O.F. står for The IndependentOrder of Odd-Fellows (Denuafhængige Orden af Odd Fellows).

Det engelske ord "Odd" harmange betydninger, ogordenen er så gammel, at manikke med sikkerhed kan fastslåden egentlige betydning afforbindelsen: Odd-Fellow.

Filologerne er dog enige om, atoversættelserne "snurrige,mærkelige, underlige, anderledesfyre", såvel som en lang rækkeandre, mere eller mindresandsynlige oversættelser, erukorrekte. Muligvis stammer ordet"Odd" fra ordet "oath" (ed), og da"fellow" er det samme som detdanske ord "fælle", vil en rimeligoversættelse kunne være:Edsfæller.

Den oprindelige gamle Odd FellowOrden startede i England, præcist

hvornår vides ikke. Oprindelsen erhyldet i fortidens mørke, menforfatteren Daniel Defoe omtaler iførste halvdel af det 17. århundrede etselskab af Odd Fellows, og i "Gentleman's Magasin" fra 1745 talesder om loger af Odd Fellows som etsted, hvor man kan tilbringebehagelige og forfriskende aftener.

Man har på et museum i den skotskeby Hardwich fundet et, på pergament,udstedt brev til et Odd Fellow-selskab. Dette fribrev er dateret 7.maj, 1643, og indeholder enantydning af, at selve Ordenen ergrundlagt 5. februar 1537.

Men måske skal man endnu længeretilbage i tiden.

Hvornår Ordenen, i hine tider iEngland, begyndte sit virke, finderman næppe nogensinde ud af, idetdet måske ligger så langt tilbage itiden, at al kommunikation foregikmand og mand imellem.

5

Ordenens udspring findes dogutvivlsomt i de hemmelige selskaber,der eksisterede i de allerældste tider,som havde formål og skikke ikke uligvore.

En af de første opgaverfor de hemmeligeselskaber var at bringemenneskeheden denrette forståelse afguddoms-begrebet.Dette var for demgrundlaget for etmenneskeværdigt liv.

Dernæst fulgte naturligt trangen tilbeskyttelse af personlig frihed, liv ogejendom.Efterfølgende dannedes:Prætorianernes samfund i romertiden,ridderordenerne i middelalderen m.fl.Også trangen til at hjælpe og støtte ilivets mange forskellige vanskeligeforhold kom snart ind i selskaberne.Derfra udsprang sikkertDruideordenen, Frimurerordenen ogOdd Fellow Ordenen.

Odd Fellow Ordenen, som vi kenderden i dag, kan vi takke ThomasWildey for.

Thomas Wildey blev født i Londond. 15. januar 1782. Hans forældrevar fattige, og han tilbragte sin

barndom i små kår. Dahan var 5 år gammel, blevhan sendt i enborgerskole, der kunkunne byde ham enbeskeden uddannelse.Som 14-årig forlod hanskolen og kom i smedelære. ThomasWildey blev en dygtighåndværker og udvikledesig både fysisk og åndeligt

til en stærk personlighed.

Han blev optaget i Odd FellowOrdenen i Loge nr. 17. i London City.Logen valgte ham som 23 årig, dahan havde beklædt samtligeunderembeder, til Overmester. Hanblev valgt, ikke blot på grund af hansusædvanlige iver og flid somembedsmand, men også som enalmindelig vellidt Broder. ThomasWildey stiftede en ny loge i Londonsudkant, Loge nr. 38 Morgenstjernen.Han blev enstemmigt valgt som denneloges Overmester og beklædte dettehøje embede tre gange, i de 10 år hanvar medlem.

Thomas Wildey

6

Den 30. juli 1817 sagde ThomasWildey farvel til sit fædreland ogindskibede sig til Amerika. Hanankom til Baltimore d. 2.september 1817 og energisk somhan var, søgte han straks arbejde,og fandt det også.

På det tidspunkt, var der imidlertidudbrudt gul feber i Baltimore. Denbydel, Fells Point, hvor broderThomas Wildey havde slået sig ned,led værst under den ødelæggendesygdom. Tro mod sin natur fik detteham dog ikke til at tabe modet. Hanhjalp, hvor han kunne, uden at tænkepå sin egen sikkerhed. Han undgiklykkeligvis selv at blive smittet af dendødelige sygdom.

Det følgende år stiftede ThomasWildey bekendtskab medlandsmanden JohnWelch, der ligesomhan selv var OddFellow fra England.Han talte med hamom at indføreOrdenen i Amerika,og John Welchbifaldt medbegejstring planenom at stifte en Loge.Efter forgæves athave søgt ligesindede blandt deres

bekendte, indrykkede de en annonce iden offentlige presse for at eftersøgebrødre.

I avisen Baltimore American kunnelæses følgende annonce:

Opfordring til alle Odd Fellows!Nogle medlemmer af Odd FellowOrdenen, som agter at danne enLoge, opfordrer herved andrebrødre om tilslutning. Mødet vilfinde sted den 2. marts 1819,aften.

Denne annonce blev indrykket inæsten en hel måned. Men det gavikke tilstrækkelig tilslutning, nemligkun 2 personer indfandt sig, som gikind for forslaget.

Derved var det absolutnødvendige antal af 5medlemmer til dannelse afen Loge ikke opnået. Derforblev annoncen indrykketendnu en gang i den sammeavis, 27. marts 1819, ogdenne gang bragteannoncen det ønskederesultat. Den 13. april 1819mødtes følgende mænd:John Welch, John Duncan,John Cheatteam og Richard

John Welch

7

Ruschwort med broder ThomasWildey i dennes bolig, hvor derådslog om dannelsen af en OddFellow Loge.Den 26. samme måned blev planenført ud i livet .

Washington Loge nr. I. blev stiftet.På denne måde stiftedes denførste Loge i Amerika, ogOrdenen, som i dag er kendt som"Den uafhængige Odd FellowOrden", blev derfra udbredt overhele jorden.

Hvorfor en "hemmelig" Orden?Historisk har Ordenen jo sinoprindelse i tidligere århundredersutrygge samfundsforhold. Densudspring skal søges isammenslutninger af arbejdere vedmiddelalderens store kirkebyggerier,hvor formålet var at ydemedlemmerne gensidig hjælp vedsygdom, arbejdsløshed, forfølgelseog ved forsørgelse af enker og børn.

De utrygge forhold dengang gjorde,at sådanne sammenslutninger måttevære hemmelige. Derfor benyttedeman sig af særlige pasord og tegnfor at sikre, at man kunne mødesuden indblanding af fremmede.I dag er hverken Ordenens formål

eller arbejde i øvrigt hemmeligt. Kunde fra ældre tid bevarede pasord,tegn og symboler, som indgår igradritualerne, holdes hemmelige.Dette er fordi de løsrevne fra deressammenhæng, kan give anledning tilmisforståelser. Der foregår absolutintet, som ikke tåler dagens lys -tværtimod.Men udenforstående har ingenforudsætning for at forstå Ordenensskikke og ceremonier, fordi disse måopleves som en helhed. Derfor harmedlemmerne tavshedspligt. Detrituelle arbejde forudsætter alvor ogrespekt.

I de forrige århundreder var det OddFellow Ordenens gerning atorganisere hjælp og bistand til desyge og trængende. Det var, blandtandre Ordenen, der ved sinvirksomhed i det små viste, at densamaritane gerning, som nu udføresaf staten og af hele samfundet, kunnepraktiseres.

Ordenen skrev som ordre til samtligesine Loger verden over:

”Vi befaler Eder at besøge desyge, begrave de døde, hjælpe detrængende, støtte enkerne ogopdrage de forældreløse børn” .

8

Til afrunding kan man sige, at OddFellow Ordenen ved sit virke gennemtiden, har været inspirationskilde til endel af samfundsudviklingen.

Denne smukke opgave blev måske en delaf grundlaget for fremkomsten afsygekasser, begravelseskasser,plejeforeninger, asyler og alle de andresamaritane virksomheder, som fungerer ivort samfund i dag.

Thomas Wildey

10

Loge nr. 11 Columbus stiftelse og historie

Som ved alle jubilæer, fødselsdage og lignende er der altid en start og her erdet starten på Loge nr. 11 Columbus under Odd Fellow Ordenen, som vi vil skriveom.

Logens stiftelse er altid tilskrevet broder Julius Meyer født den 8. juli 1847,Logens første Overmester. Men går man ned i annalerne, ser man - godt nok påbroder Julius Meyers initiativ - at det var 5 brødre der mødtes mandag den 28.januar 1884 i Odd Fellow Hjemmet, Nørre Voldgade 23. København K – hvor manblev enige om at danne en Odd Fellow forening, der fik navnet ”Det Gode Håb.” De4 ud af de 5 stiftere var alle Brødre i Loge nr. 3 Nordstjernen, medens den 5. havdeafgangskort fra samme loge.

Til formand eller som præsident, som det hed dengang,blev broder Julius Meyer valgt. Han var på det tidspunkt 29 årog var kommet tilbage til Danmark efter et ophold i USA, hvorhan i New York skulle have været aktiv i flere loger, herunderOvermester i Loge nr. 211 Kong Salomon, Eksmester i Logenr. 337 Admiral og sluttelig medlem af Loge nr. 341 Andrew-Johnson.

Ved mødet den 28. januar 1884 blev linjerne lagt og efter flere ugentlige møder,hvor flere Brødre blev optaget i foreningen, blev man ved mødet den 18. februar1884 enig om, at kalde den nye Loge for Columbus. Intet om hvorfor. Ved mødetden 25. februar 1884 var der efterhånden optaget 16 medlemmer alle Odd Fellows,hvorfor det blev besluttet ikke at optage flere Odd Fellows som medlemmer, menudelukkende folk udefra. Dette fortsatte man med uge efter uge og den 31. marts1884 var der efterhånden 37 medlemmer af ”Det Gode Håb.”

Samme dag den 31. marts 1884 meddelte Præsidenten, Julius Meyer, at hanfra broder Distrikt Deputerede Storsire, A. Holck fra den Suveræne Storloge havdemodtaget en skrivelse, i hvilken det blev meddelt, at fribrevet for Columbuslogen varblevet bevilget.

11

Det pågældende Fribrev er udstedt i Baltimore, USA, den 12. marts 1884 ogunderskrevet af broder Storsire, Eric J. Leech og kontrasigneret af broderStorsekretær Theo. A. Ross.Fribrevet er i øvrigt det sidste Fribrev fra USA, der er udstedt til en dansk Loge.

Efter beskeden om, at der var udstedt et fribrev til Columbuslogen blev detblandt medlemmerne i ”Det Gode Håb” besluttet, at Logens installation skulle findested den 8. april 1884 på Kong Christian d. IX’s 69-årige fødselsdag. Kong Christiand. IX kendt som Europas Svigerfader.

Ved det sidste møde før institueringen af Columbus – et møde der fandt stedden 4. april 1884 - blev der fortsat optaget medlemmer i ”Det Gode Håb” således, atmedlemstallet kom op på i alt 48 medlemmer bestående af Odd Fellows fra andreLoger og medlemmer udefra.

Den 8. april 1884 blev Loge nr. 11 Columbus, installeret af broder distriktdeputeret storsire A. Holck. Da broder Julius Meyer var den eneste, der varberettiget til at føre forsædet, blev han da også valgt som Logens første Overmesterfor den indeværende termin – til udgangen af juni måned. Terminerne var nemligdengang halvårlige. Fra januar til juni og fra juni til december inklusive.

Installationen forløb i øvrigt ikke gnidningsløst, fordi der herskede en delmisstemning blandt de ældre Loger, idet flere Brødre var blevet optaget sommedlemmer i ”Det Gode Håb”. Dette affødte en del protester på selvestiftelsesdagen. Protesterne blev afvist på det energiske af broder overmester,Julius Meyer.

Efter installationen af Logens embedsmænd blev der foretaget ballot over de 48personer, der allerede var medlemmer, samt yderligere 5 nye medlemmer. Alle blevgodkendt, hvorefter man skred til indvielse af samtlige 53 brødre. En indvielse, derstrakte sig fra kl. 11.00 til kl. 17.00, kun afbrudt af frokost. Man fik dog gennemførtde mange indvielser og dagen sluttede på en mere fornøjelig måde, efterfulgt af enaften ”som forløb på den smukkeste og værdigste måde.”

12

Fra juni 1884 trådte den af Storlogen vedtagne Grundlov i kraft, ligesomterminerne blev ændret til helårlige, nemlig fra den 1. april til den 31. marts.Broder Julius Meyer blev igen valgt som Overmester i Loge nr. 11 Columbus ogskulle nu få den nye loge op at stå. Dette skete ikke uden sværdslag, idet flere afBrødrene dels fra egen Loge, men også fra andre Loger førte en indbyrdes krig.En krig mod den unge Loge krydret med heftige replikskifter, beskyldninger i anonyme breve til Brødre og sågar læserbreve – både anonyme og underskrevne - i det daværende Dagens Nyheder. Alt blev forelagt Anklageudvalget, der ud framængden af klager må have haft en travl tid.

Udover at føre krig mod andre Loger og indbyrdes blandt Brødrene fik manogså tid til at optage og indvie nye Brødre, idet terminen den 31. marts 1885 nuendte med et medlemstal på 83 Brødre. Kassebeholdningen var på kr. 4449,91og Enkefonden kr. 2716,45. Der var i understøttelse udbetalt kr. 200,00 og isygehjælp kr. 36,00.

I logens 3. termin, der løb fra den 1. april 1885 til den 31. marts 1886 blevbroder Victor Petersen valgt til Overmester og overtog en fortsat urolig loge, idet deroftest var rivninger imellem Brødrene og nu broder eksmesterJulius Meyer. At det var slemt, kan man læse i blade fraColumbuslogens historie, hvor det lyder således: ”Vi ville inærværende lille Skrift ikke opfriske Begivenhederne fraEfteråret 1885 i deres Enkeltheder, de ere sandelige ikkelystelige. Resultatet blev Misfornøjelse på forskjelligePunkter”. Et udvalg resignerede, Undermesteren resigneredeog forlangte Afgangskort ”da han ikke følte sig tilfreds ved atvære Stormester,” og selve Stormesteren for Ordenen i Danmark stod man i fare forat miste, en Misere, der ikke indtraadte; Grunden dertil var broder eksmester JuliusMeyers død den 25. november 1885.”

Efter broder Julius Meyers død kom Columbus ind i en roligere gænge/smultvande, hvor en mængde arbejde, der før var blevet obstrueret på grund af kiv, nublev gennemført til Logens bedste. Endvidere blev der i bedste forståelse mellemStorlogen og de forskellige Loger afholdt en Sørgeloge til broder Julius Meyersminde, ligesom der blev samlet ind til hans enke og børn således, de kunne tagetilbage til Amerika med et ikke ubetydeligt beløb. Broder Julius Meyer selv blevbegravet på den Mosaiske Kirkegård i Møllegade, København N.

13

Loge nr. 11 Columbus fik i øvrigt af Storlogen sin første alvorlige tilrettevisning i anledning af broder Julius Meyers død, idet Enkefonden efter Logens skøn blev lidtafkræftet efter at have hjulpet fru Meyer og børnene. Logen besluttede så af sinkasse, at erstatte det af Enkefondens udtagne beløb, hvilket den ikke måtte. Derfortilrettevisningen fra Storlogen.

Den 25. november 1925 på 40 års dagen for broder eksmester Julius Meyersdød blev der på den Mosaiske Kirkegård i Møllegade, København N. afsløret etmindesmærke rejst af taknemlige Brødre fra Loge nr. 11 Columbus.

Mindesmærket på Mosaisk Kirkegård i Københavnsom det fremstår ved dette 125 års jubilæum.

I de følgende år voksede Columbus støt og roligt med mange Brødre og kunnederfor også blive Moderloge for andre Loger rundt i omegnen af København.

I det herværende festskrift har vi så forsøgt at fremlægge en del af de mestmarkante arbejder og begivenheder Logen i de efterfølgende år har gennemlevet.

14

Under et af de første møder i redaktionen for udgivelse af et festskrift til vor125 års jubilæum blev vi enige om, at vi ville udfinde en tidligere Broder, derhavde været med fra begyndelsen – altså, var blevet optaget i Broderloge nr.11 Columbus i 1884.

Han skulle trækkes tilfældigt ud af vores medlemsarkiver og ved lodtrækningblev broder Adolf Valdemar Gøtsche valgt.

Broder A.V. Gøtsche var en spændende herre. Bare ved at læse detudfærdigede Spørgsmåls-skema med underteksten; ”Kun ved omhyggeligUndersøgelse kan Du skælne mellem Ret og Uret” ,som skulle udfyldes af kommende Brødre, fanger hans oplysninger straksinteresse:

Navn: Adolf Valdemar GøtscheFødested: Abbenæs for NæstvedFødselsaar og Dato: 1856, den 1st. JanuarHvilken undervisninghar De nydt: Skoleundervisning i ”De danske

Vaabenbrødres Skole” i aarene 1866-70Hvilken Uddannelse harDe faaet i Deres Ungdom: Uddannet til Militær paa Hærens Elevskole i

aarene 1970-73.Uddannet til Lieütenant på Officersskolen i Aaret 1874.

I hvilke Byer har De tidligereLevet og i hvilke Stillinger: I Aalborg 1873-74 som Underofficer.

I Viborg 1875-76 som Lieütenant.I Serbien 1876-77 som frivillig Lieütenantdeltaget i Felttoget med Tyrkiet1877-78 på rejser i Mellemeuropa, Rusland ogAmerika.I Nisch, Sydserbien 1879-81, som tolk og Clerki det engelske Consulat.1818-82, som Tolk paa Reiser i OrientenKøbenhavn 1882 indtil Dato, som Assistent i Orlogsværftets Kontorpersonale.

15

Nuværende Stilling,Næringsvei o.s.v.: Lieütenant i Kjøbenhavns Væbning ogAssistent paa Orlogsværftets Kommandørkontor.

Er De gift?: Ja.Har De hidtil tro opfyldtStatens love?: Ja.Har De nogensinde været tiltaltfor nogen vanærende handling?: NejHar De tidligere meldt Dem tiloptagelse i Ordenen?: NejEr De i stand til at yde de ibilovene bestemte bidragtil logen?: Ja

Hr. Gøtsche besvarer og underskriver ovennævnte i Kjøbenhavn den 20.april 1884 samtidig med, at han erklærer, ”at jeg har besvaret omstaaendespørgsmål sandfærdig og efter min bedste Overbevisning bevidner jeg vedmin egenhændige Underskrift” .

Endvidere underskriver han samme dato en erklæring om, at han ønskeroptagelse i den uafhængige Orden ”Odd Fellow” ” Independent Order of OddFellow” og at han uden hverken forfængelig Nysgjerrighed, uren Egennytteeller nogen som helst anden uhæderlig Hensigt har bevæget ham til detteSkridt, men udelukkende Attraaen efter at høre til et BroderForbund.

Den 13. maj 1884 blev hr. A.V. Gøtsche som nr. 63 indviet i Loge nr. 11Columbus, sammen med 3 andre brødre således, at der denne dato i nr.11Columbus, nu var i alt 66 brødre.

Broder A.V. Gøtsche blev således indviet i Logens 1. termin, men allerede i9. termin – den 19. februar 1892 afgik han ved døden efter 15 månederssygeleje og kun 36 år gammel.

Broder A.V. Gøtsche var tjenestegørende i Viborg i 29. bataljon somsekondløjtnant og meldte sig som 20-årig til den serbiske hær i kampen modOsmannerne. Han deltog i felttoget i et år, hvorefter han drog ud i verden tilbl.a. Rusland og Amerika. Da han kom hjem til Danmark igen i 1882 som

16

26-årig tog han ophold i København, hvor han boede på Rosendalsvej(nuværende Slagelsesgade, København Ø) i nr. 10. Her mødte han sin hustru,Caroline Amalie Christensen, 23 år, der ligeledes boede på Rosendalsvej, meni nr. 8. De blev gift den 23/11 1883 i Slotskirken og flyttede herefter til Olufsvej,København Ø, hvor de boede indtil 1886.

Broder A.V. Gøtsche, der efter sin hjemkomst til Danmark var blevet ansat iSøværnet på Orlogsværftet som kontorist, søgte og blev ansat sompolitibetjent i Søværnets politikorps og gjorde herefter fra 1886 tjeneste i Nyboder Politi, der var blevet oprettet i 1856. Nyboder by havde på dettidspunkt status som en storby med et areal på 13,8 hektar og med etindbyggerantal på ca. 15.000 personer. Til sammenligning havde Århus påsamme tidspunkt kun et indbyggerantal på 4.104 personer, så at der var brugfor et korps i Nyboder til at opretholde ro og orden var uomtvisteligt.

I kraft af sin stilling som politibetjent flyttede familien Gøtsche i 1886 ind iNyboder, hvor de først boede i Nyboders tidligere drengeskole og senere i Krokodillegade og i 1889 i Vildandegade 12. Han blev i 1891 udnævnt tilpolitiassistent og flyttede i den anledning ind i Rævegade nr. 8-9, der ogsåfungerede som politistation/politivagt.

Som nævnt døde broder A.V. Gøtsche som 36-årig den 19. februar 1892 afmavecancer og blev den 26. februar 1892 begravet fra Holmens kirke og bisatpå Holmens kirkegård. Han efterlod sig foruden sin hustru også 2 børn,datteren, Paula Christiane Gøtsche født den 16. april 1888 og sønnen, KnudValdemar Gøtsche født den 4. december 1889.

I Odd Fellow Bladet 1892 nr. 9 er der en levnedsbeskrivelse og nekrologaf/over broder A.V. Gøtsche og skrevet af hans Overmester broder CarlPetersen ligesom, der i Politiken for den 20. februar 1892 er en notits omkringbroder A.V. Gøtsche´s død.

Også her beskrives broder A.V. Gøtsches eventyrlige liv, hans rejser oghans deltagelse i den serbiske krig mod Tyrkiet. Heriblandt at han skulle havemodtaget en serbisk tapperhedsmedalje og erindringsmedalje. Man har frajubilæumsudvalgets side rettet henvendelse til det Serbiske Krigsministerium

17

via herværende Serbiske Ambassade for at få uddybet baggrunden fortildelingen af disse medaljer, men desværre uden resultat. Det SerbiskeKrigsministerium beklager nemlig ikke at have fuld kontrol over tildeltemedaljer så langt tilbage som i 1800- tallet og specielt på grund afborgerkrigen i 1990´ erne, hvor ministeriet blev udsat for luftbombardementer.

Broder Gøtsche var en energisk Broder. Allerede i foråret 1885 blev hanvalgt til Logens broder Sekretær, hvilket embede han virkede i fra den 1. april1885 til den 31. marts 1886. I marts 1887 blev han valgt til Logens Overmesterog dette uden at have passeret Undermesterstolen. Det følgende år passedehan sit embede som Overmester, men kun i ét år fra den 1. april 1887 til den31. marts 1888, idet han ikke ønskede genvalg.

Han havde nemlig travlt med sine private gøremål, idet han den 3. januar1885 udgav et ugeblad, ”Soldatervennen” , som han selv redigerede fra sinbopæl på Olufsvej 34, København Ø., og med ekspedition på Amagertorv 14,2. sal over gården. ”Soldatervennen” blev forelagt publikum i håbet om, at detmåtte finde en venlig modtagelse, såvel blandt landets tjenestegørendemilitære som blandt dem, der engang havde båret uniform.

Bladet udkom en gang om ugen i abonnement og i løssalg til 7 øre pr. nr. ogindeholdt dels oplysninger om de avancementer de forskellige officerer iværnene opnåede og dels små historier fra garnisionsbyerne og delsoplysninger om de øvelser de forskellige værn gennemgik. Endvidere var deroplysninger om fremmede magters militær – deres styrkeforhold ognyanskaffelser ligesom der var noveller fortrinsvis skrevet af redaktøren ogaltid med en vinkel til det militære.

At broder A.V. Gøtsche var en flittig Broder i vor Loge kan ses ved, at han i”Soldatervennen” inviterede alle til at besøge ham i redaktionen, men ikke omtirsdagen, hvor der jo var møde i Logen.

Bladet udkom kun i et kvartal, idet allerede den 28. marts 1885 vedudgivelsen af nr. 13 af ”Soldatervennen” oplyste udgiveren, A.V. Gøtsche, attilslutningen til foretagendet ikke havde været så stor i armeen, at bladet blottilnærmelsesvis havde kunnet betale sig. Mellem linierne kan man dog udlede,at Krigsministeriet ikke har været begejstret for udgivelsen af bladet – i hvert

18

fald ved privat initiativ, og at udgiveren blot håber, at udgivelsen af bladet doghar udrettet noget i dette sit første og sidste kvartal.

Efter at have udgivet ”Soldatervennen” skrev og udgav broder Gøtsche i 1888 en bog om Odd Fellow Orden med titlen ”Hvad er Odd-Fellow-Ordenen?En kort fremstilling af Ordenens organisation, væsen og virksomhed.” Bogen,der er på 32 sider, er forsynet med et forord af daværende Storsire, broder A.Holck, der kan anbefale skriftet til enhver, som ønsker at få et indblik i vorOrdens væsen, organisation og virkemåde, der er fremstillet fuldstændigkorrekt.

Lørdag den 5. januar 1889 udgav A.V. Gøtsche ugebladet Gazetten,Illustreret Nyhedsblad og Ugerevue, fra Klosterstræde 24. Bladet havde tilformål at illustrere ugens sidste nyt, særlig politinyheder og at bringe en livligKjøbenhavner-revue med billeder i texten, kriminalnoveller og referater afretssager. Alt til en pris af 1,25 kr. i kvartalet eller 10 øre pr. nummer.

I tredje udgave bekendtgør redaktøren, at Gazetten skal være et sidestykketil det berømte amerikanske blad ”Police Gazette” – om end i en nogetformindsket og efter vore hjemlige forhold afdæmpet skikkelse. Endvidere atman nu vil lukke op for sporten og starte med Athletsporten. Udover denævnte tiltag indeholder Gazetten annoncer fra københavnske forretninger,der forhandler underbeklædning, fodtøj, kakkelovne og ”Guld-uhre” påafbetaling m.v. Annoncerne modtages á 15 øre petitlinjen i annonce-ekspeditionen på bladet.

A.V. Gøtsche er redaktør og udgiver af Gazetten i et halvt år – nemlig fra den5/1 1889 til den 22/6 1889 og derefter kun som redaktør det følgende år til den6/7 1889. A.V. Gøtsche bliver herefter syg og dør som nævnt i februar 1892efter et langt sygeleje.

Det har fra jubilæumsudvalgets side ikke været muligt, at finde A.V. Gøtscheefterkommere formentlig på grund af, at hans enke må fraflyttetjenesteboligen i Nyboder, ligesom der foreligger den mulighed, at hun blivergift igen og tager sin nye mands navn. Det havde nemlig væretjubilæumsudvalgets intention, at invitere efterkommere af broder A.V.Gøtsche med til Logens 125 års jubilæumsfest, men således skulle det ikkevære. Desværre.

19

Logens historie i 1930 - 1945 læst i protokollerne.

I begyndelsen af 1931 kunne Loge nr. 11 Columbus glæde sig over et medlemstalpå 201 Brødre. Men op til 1934 stagnerede tilgangen af nye Brødre, samtidig medet dalende medlemstal. Logen kunne i 1934 således præstere 184 Brødre, hvad derdog ikke kan siges at være så ringe endda. Samfundet ude omkring, der jo er kildentil medlemstilgangen, har til alle tider påvirket interessen for Ordenen. Storarbejdsløshed, depression, krige og armod, fattigdom, sociale skævheder ogmanglende sikkerhedsnet under familien havde stor betydning for tilslutningen i begge retninger. Der er dog på sigt en opadgående kurve for tilgangen af nyeSøstre og Brødre op til vore dage.

Medlemstallene er ikke løbende blevet nedfældet i disse år, men det blev derimodmødeaktiviteten, hvorfor det kan nævnes at der i 1931 var en gennemsnitlig mødeprocent på 60 Brødre for dette år, hvilket svarer til ca. 30 % fremmøde. Det lavesteantal mødende Brødre forekom i årene 1935 og 1938 med et gennemsnitligtfremmøde på 25%. Der var dog nogle højdepunkter der har haft Brødrenes særligebevågenhed og som hævede gennemsnittet ganske betydeligt. I 1934 blevindsættelsen af nyvalgte og udnævnte embedsmænd overværet af 80 Brødre.Denne dag blev dog klart overgået den 8. april 1941, da Logens Stiftelsesdag blevfestligholdt i Riddersalen med ikke mindre end 177 fremmødte Brødre. Ved loge nr.11 Columbus 50 års Stiftelsesfest i 1934 deltog ikke mindre end 300 gæster ogBrødre.

Igennem årene har antallet af Brødre været meget svingende, det højestregistrerede antal Brødre var i år 1924, hvor Logen var oppe på ialt 219 Brødre.Den 15. februar 1924 afgav vor Loge et antal Brødre til Odd Fellow ForeningenDanevang. Foreningen Danevang startede med at have hjemsted i Holte men blevførst den 26. februar 1961 installeret som Loge nr. 80 Danevang, som vi erModerloge til. Logen har i dag hjemsted i Odd Fellow Gården "TAX", i Bagsværd.

20

Som følge af det store økonomiske krak i slutningen af 1920´erne, faldt dennormale verdenshandel fuldstændig sammen. Arbejdsløsheden florerede overaltmed dybt tragiske følger for utallige familier.

I Loge nr. 11 Columbus nedsattes i 1931 et udvalg bestående af syv medlemmerder fik til formål at undersøge mulighederne for at oprette en institution indenforOrdenen, der skulle afhjælpe arbejdsløshed blandt Ordenens medlemmer.

Forslaget vandt genklang blandt Logerne og året efter oprettede Storlogen”Erhvervsrådet”, der fik kontor i Palæet i Bredgade og som til en start skulle væreaktivt i København, på Sjælland og Lolland – Falster. Samtidigt bevilgedes 600 kr.til det gode formål.

Befolkningens sociale sikkerhedsnet var ikke særligt finmasket. Derfor harinteressen for Brødrenes familier altid været et emne for Logernes arbejde. Et emneder altid har påkaldt sig stor interesse er enker efter afdøde Brødre. I 1934behandledes et fremsat forslag om ”Enkeværger”. Dette blev stærkt debatteretgennem flere møder, men endeligt bestemt til henlæggelse, indtil man havde setresultater fra ordningen prøvet i andre Loger. Enkeudvalget havde da i 1938registreret at der fra tidligere Columbus Brødre var 48 enker i alderen fra 45 til 82år. Logen har igennem årene doneret mange økonomiske midler til velgørendeformål, heriblandt målrettede beløb til Logens enker. Således efter afdøde broder T.A. Friis blev der i januar 1931 oprettet et legat på 2034,03 kr., hvoraf renteafkastetskulle tilfalde Enkefonden.

Boligfonden var også et emne som påkaldte sig opmærksomhed, ligeledes i 1931oprettede enken efter afdøde broder Oluf M. Kofoed, et legat på 1.000 kr. hvorafrenterne skulle tilfalde Boligfonden. Året efter gav Columbus Logens Boligfondanledning til en diskussionsaften, hvor der fremsattes forslag om bygning af et husberegnet til ”vore ældre brødre og enker”. Bygningen skulle ifølge forslaget ståfærdig, ved Logens 50 års Stiftelsesdag to år senere, i 1934. Den foreløbigeafslutning på aftenen blev, at man ventede med at bygge til man havde flere penge.

21

Mange donationer tilgik denne fond gennem årene fra Columbus Brødre og fondenblev større. Et markant tiltag fra Boligfonden side var da det i 1941 blevkundgjort ved daværende broder eksmester M. Arentoft at Boligfonden ”nu træder ivirksomhed” og begyndte uddeling af huslejehjælp til ældre Brødre. BroderEksmester blev behørigt takket for sit store og uegennyttige arbejde han igennemmange år havde ofret på denne sag.

Herudover blev der givet gaver til Logen af taknemlige Brødre ved særligelejligheder. For eksempel gav tidligere Columbus broder Ebert ved Logens 50 årsStiftelsesfest i 1934, en jubilæumsgave på 1.000 kr. Broder Ebert blev på ettidspunkt overført til Loge nr. 23 Christian IV på Amager i det byggeri han selvtidligere var bygmester for.

Broder eksmester C. Udsen markerede sine mange år i Logen i 1936 med 35 år iLoge nr. 11 Columbus, med en erindringsgave på 3.500 kr. Ligesom broder HolgerNielsen i 1941 og 1942 skænkede Logen 1.500 kr. Alle disse midler var bestemt tilstøtte for Logens trængende Brødre og velgørende formål.

Det var ikke alle gaver til Logen givet af Brødrene der var pengemidler. Ogsåmere håndfaste ting såsom inventar, ejendom og kunstgenstande tilflød Loge nr. 11Columbus, af taknemlige Brødre.

Andetsteds i dette Jubilæumsskrift omtales gaver som Overmesterhammeren ogUndermesterens timeglas skænket af broder Albanius Kongsbøl i glæde over singang i logen. Ligeså har broder A. C. Nielsen i 1932 skænket logen densnuværende og i brug to ballotkasser.

En meget markant gave blev i 1942 skænket af billedhuggeren, broder JensJacob Bregnø, skænket i taknemlighed, som tak til Logen og dens Brødre for besøgi hans hjem og hjælp under sygdom. Denne gave bestod i tre ”pragtfuldebilledværker” der var bestemt til opstilling på ”Enrum” ved Vedbæk. Billedværkernevar sandstensfiguren ”Herkules”, den hvide marmor skulptur ”Aslaug – den danskeVenus”, og ligeledes i hvidt marmor ”Legende pige”.

22

Nok skal man ikke kun vurdere en gave økonomisk, men det blev dog gjort i dettetilfælde, hvor den anslåede værdi blev sat til 25.000 kr. Gaven gav anledning til atLogen arrangerede en fællesudflugt med damer til ”Enrum”, hvori 90 personer togdel.

I 1924 tildeltes for første gang i Loge nr. 11 Columbus Ordenens Hæderstegn for40 år. Hædersbevisningen gik til broder Charles Leisner, der var en af de Brødreder var med til stiftelsen af Logen i 1884. Broder Charles Leisner fungerede somOvermester i terminen 1896 – 98.

Broder L. M. Moritzon, der i 1884 ligeledes havde været med til at stifte Columbusopnåede også som den første Ordenens Hæderstegn for 50 år. Han blev sidenudnævnt til æresmedlem og døde i 1933 i en alder af 83 år. L. M. Morizonfungerede som Overmester i terminen 1884 – 85.

Det er ikke forundt så mange brødre at kunne opnå at opleve tildelingen afOrdenens Hæderstegn for 60 års tro medlemskab. Men det gjorde som den førstebroder William Andersen i 1948. Det var dog lige før det var lykkedes at nå endnuvidere da broder William Andersen først døde i 1953, fem år senere.

I 1933 oprettedes en ”Stambog” over alle Logens Brødre. Dette kartotek blev detpålagt broder Undermester at føre og opbevare. Alle Brødre var hver for sig noglepersonligheder. Nogle fik dog flere ord med på vejen, således ved broder eksmesterA. N. Petersen, der efter flere års sygdom døde i januar 1935. Dette dødsfald ”føltesvirkelig som en Loge – sorg”, for denne mand havde gennem mange år stået somet samlingsmærke for Columbuslogen.

Få dage efter A. N. Petersens død, kom den triste meddelelse at brodereksundermester Th. Davidsen var død. Davidsen blev beskrevet som en megetinteressant Broder og var tillige forfatter til Logens Device ved kaffebordet, ”Vagt i gevær”.

24

De store begivenheder der fandt sted ude i verden, og som i august 1939 betødudbruddet af Anden Verdenskrig, mærkedes også inde i Palæet.

Ved Logernes start efter tre måneders sommerferie, blev der udtalt, at man medden dybeste alvor så på fremtiden ude i verden og at følgerne af krigen utvivlsomtogså ville sætte sit præg på Logens arbejde. Man forventede at tilslutningen til deugentlige møder ville blive mindre og muligheden for at afholde færre møder blevfremsat som forslag. Det besluttedes dog at fortsætte som hidtil indtil videre.

Den skæbnesvangre 9. april 1940 var en tirsdag – mødeaften for Loge nr. 11Columbus – men aftenens møde aflystes pr. telefon. Heller ikke i resten af aprilmåned blev der afholdt møder i Logen. Først den 7. maj blev der indkaldt tilalmindeligt møde, hvor 90 Brødre mødte frem i Riddersalen, hvor de ivrigtdiskuterede den alvorlige situation. Mødet sluttede med orientering om, at næstemøde først ville finde sted efter nærmere tilsagn og meddelelse fra broderOvermester. Dette møde fandt først sted den 3. september 1940.

Indsamling af pengemidler med forskellige formål for øje, fandt uændret sted, dogvar formålet med de indsamlede beløb nok noget anderledes i disse tider. Der varblandt Brødrene indsamlet et større beløb i anledning af Hans Majestæt KongChristian den X’s fødselsdag. Det indsamlede beløb der androg 800 kr. varøremærket til Finlandshjælpen og blev herefter overbragt Stor Skatmesteren. Daden politiske situation i Finland dog ændrede sig inden de indsamlede beløb nåedeat blive videregivet, kom der fra broder Storsire et dekret om at det indsamlede,enten skulle returneres til giverne eller benyttes til andre velgørende formål.

Stemningen var overalt noget trykket, men indenfor i Odd Fellow Palæet fikLogernes Overmestre pålæg af broder Storsire om, at de skulle meddele deresLoger, at det var Storlogens ønske, ”at alt skulle gå som sædvanligt i Logerne”.

25

Det haver så nyeligen regnetdet har stormet og pisket i vor lundmangen eg er for uvejret segnetog de træer de dryppe endnufrø af ugræs er føget over hegnet

Og de troede at hjertebånd ku bristeog de troede at kendes ku vor retde skal vide de aldrig ser de sidstede skal vide at ingen bliver trætfor de gamle der faldt, er der ny overaltder vil møde hvergang der bliver kaldt.

Logernes almindelige møder blev med jævne mellemrum afbrudt af luftalarmer,som af gode grunde gjorde det vanskeligt at opretholde det sædvanlige logeliv.Den sidste indvielse af en ny Broder fandt sted den 16. februar 1943 og det sidsteofficielle Logemøde i Columbus fandt sted den 18. maj 1943, hvorefter Storlogensuspenderede alle møder. I den resterende del af 1943 og gennem hele 1944 varder ingen møder. Derimod afholdtes sammentræf – eller som den aktivitet rentfaktisk var – ulovlige møder. Der blev da heller ikke optaget referater af dissesammenkomster, da sådanne, hvis de kom i forkerte hænder, kunne forvolde mereskade end gavn.

Endelig den 15. maj 1945 blev der efter indkaldelse af Brødrene, inviteret til etekstraordinært møde. Storlogen havde givet tilladelse til at man atter kunne benytteLogesalene. I dagens anledning var der pyntet med dannebrogsflag og blomster.Broder overmester Albanius Kongsbøl udtalte sin ”glæde ved at vi atter kunnemødes i Logesalene”, og at Danmark atter var et frit land. Han fortsatte sin tale medordene, ”I 5 tunge år havde våbnene haft magten, nu var det ånden. Vort land harværet mishandlet og besudlet og har svære sår. Men ved sammenhold må vi prøveat komme igennem dette”.

Embedsmændene stillede deres mandater til rådighed, så der omgående kunneudskrives valg. De blev dog anmodet om at forblive på deres poster indtil et lovligtvalg kunne udskrives.

Der var opfordringer til mere samarbejde med de nordiske lande og fremsatforslag om at støtte det nødlidende Norge med mad og penge.

Denne minderige dag afsluttedes med solosang af broder Leicht, der sang: ”Derer tre hjørnestene” og ”Det haver så nyeligen regnet”.

26

Hvad protokollerne kan fortælle om møderne i 90´erne:

Columbus 1990

Året begyndte med den traditionelle Nytårsloge med ledsager i Palæet og i førsteLogemøde blev stolene besat af de under installationen d. 5. september 1989valgte embedsmænd; Broder overmester Sigurd Bertelsen, broder undermester SteenChristensen, broder skatmester Carl Svensson, broder kasserer Jørgen Nurup ogsom sekretær broder Torben Frederiksen. Under januars Logemøder blev Brødreneindskærpet, at parkeringspladserne i Palæets gård kun måtte benyttes i aftentimerne. En Broder var gået bort, men havde testamenteret en god årsløn tilLogen - det var så spørgsmålet om, hvorledes beløbet skulle anvendes: Tilgik beløbetBoligfonden Columbus, skulle der kun betales 12 % i afgift hvis Logen oprettede enselvstændig fond, skulle der betales 33 % i arveafgift; Spørgsmålet blev udskudt tilsenere behandling. Endvidere havde vi besøg af Brødre fra Loge nr. 95 Frederik d.VIII.

Februar var en hård måned med ned til - 25 graders frost. Til gengæld arbejdedePalærepræsentantskabet gloende for en fredning af Palæets Koncertsale medtilhørende lokaliteter, hvilket ville give en besparelse i ejendomsskatten på 3 - 400.000 kr., men samtidig en forpligtigelse til yderligere vedligeholdelse, hvisbygningerne blev fredet. Et indlæg fra broder Frands Nielsen om Ordenens gamletegn og pasord blev udskudt til senere møder grundet en mindre tvist om ordmellem to Brødre.

Marts måned bød foråret velkommen, hvorfor en reservelæge fortalte Brødrene omsine forskningsresultater: Vi bliver ældre, desto mere glade vi er, end hvis vi ersure! Der blev også tid til besøg i Loge nr. 95 Frederik VIII, på Kong Georgsvej;Ifølge analerne kom alle godt hjem - så vidt vides! Også vor Broderloge i Malmø,loge nr. 123 St. Knut, havde vi på besøg til et større torskegilde. Tvisten mellem deto tidligere nævnte Brødre blev afgjort med udelukkelse af begge på ubestemt tid.For den ene var afgørelsen dog gjort betinget. Selv om vi er Brødre, er vi ogsåmennesker.

27

April begyndte godt med indvielse af to nye Brødre, hvor broder Frands Nielsen fraLoge nr. 95 Frederik VIII, som en kær gæst fungerede som Ceremonimester. Ogsået fællesmøde med Logerne nr. 2 Scandinavia, og nr. 49 Saxo fandt sted, hvorsagnomspundne Erhard Jakobsen holdt foredrag, med damer - altså Brødrenes.På månedens sidste Logemøde blev Logens 106 års fødselsdag markeret ligesom Ordenens 171. års Stiftelsesdag blev markeret.

Maj startede med efterlysning af røgalarmer i Palæet. En 5-øres indsamlingblandt Logerne afsluttedes således, at efter vor Loge havde doneret et ekstra beløbsamt 20.000 fra Storlogen, kunne vi donere 50.000 kr. til De Strubeløse. For denrene er alting rent, men det blev alligevel besluttet, at Logens Regalier burderenses i sommerferien. Måneden skulle være afsluttet med den sædvanlige skovtur,der dog blev udskudt af hensyn til de Brødre, der havde et arbejde at passe;Skovturen blev gennemført d. 10. juni, hvor Brødre med damer samt enker efterBrødre kørte fra Grøndalscenteret med bus til Bregentved og efterfølgende indtogen frokost på Villa Galina.

Efteråret begyndte d 21. august med den sædvanlige kegleaften, der blevafholdt i Brønshøj Sportshal med 32 deltagende Brødre (der foreligger intetreferat).

September måned brillerede broder Frands Nielsen med et indlæg om Ordenensgamle tegn og pasord og sidst på måneden faldt spørgsmålet om arven efterbroder Henrik Gundersen på plads efter en tur omkring skifteret og advokat.

Oktober blev lidt stresset: Vi startede med, at Loge nr. 4 Progres, for Brødre medledsager, opførte Kardinalernes middag. Der var efterfølgende anretning til detbeskedne beløb af 50 kr. Vi besøgte vor Venskabsloge nr. 123 Skt. Knut, i Malmø tilendnu et torskegilde (ikke skat - men madmæssigt) og den efterfølgende ugebesøgte 8 Brødre fra Skt. Knut os. Samtidig blev der nedsat et Besøgsudvalg tilomsorg for syge Brødre, og logens Overmester fyldte 75 år. En Broder blev 80 årog ville samtidig gerne holde reception, da han havde 10 års jubilæum hos englarmester i Gothersgade. På sidste mødeaften havde broder Erik Moth, Loge nr. 2Scandinavia, et indlæg om Palæets historie. Vi fik også tid til at besøge Loge nr. 80Danevang, med 18 Brødre, hvor vi overværede et smukt gradarbejde.

28

I november havde vi igen gradarbejde, men kunne også glæde os over at besøgeLoge nr. 69 Frederik III, i Frederikssund, hvor der under det selskabelige blevfortalt om de nye muligheder i Vest- og Østtyskland. Broder Eigil Petersen fikoverrakt Hæderstegnet for 40 år og hr. Ole Aktor Nielsen kunne en Logeaftenfortælle noget om alkoholisme - men de to ting har nok ikke noget at gøre medhinanden. Palærepræsentantskabet har sat flere vedligeholdelsesarbejder i gang ogherunder indkøbt ekstra brandmateriel lige som orglerne vil få en gennemgribenderestaurering. Af de mere vigtige ting kan nævnes, at der har været flere klagerover restaurationen, hvor maden ikke har opfyldt den ønskede kvalitet. Dersendes en blomsterbuket til beboeren af Columbusværelset på Odd FellowPlejehjem.

I december skænker Boligfonden Columbus 5.000 kr. til vort plejehjem lige somLogen har givet gave til indvielsen af havestuen. Vedrørende arven fra broderGundersen stilles der forslag om, at den delvis anvendes til en nedsættelse afkontingentet for medlemmer over 70 år. Julestemningen med Brødrenesledsagere foregik med både orgel og trompet ved Jens Kaas og Ketil Kristensen.

I 1990 blev der afholdt 28 Logemøder; Ud over det her nævnte besøgte Brødreandre Loger, lige som vi selv ofte havde besøg af enkelte Brødre fra andre Loger.Fire nye Brødre blev indviet i vor Loge, mens tre Brødre forlod os og en Broderblev overført til en anden Loge.

29

Columbus Logens Overmestre fra starten:

54. Julius Meyer f. 08.07.1847 1884 – 188456. L. M. Moritzon 14.03.1850 1884 – 188561. Victor Petersen 01.05.1848 1885 – 188763. Adolf Valdemar Gøtsche 01.01.1856 1887 – 188848. William Berendsen 26.08.1851 1888 – 188988. Fred. Carl Chr. Petersen 08.04.1853 1889 – 1894

114. Jørgen Peter Jørgensen 08.12.1860 1894 – 189615. Charles Leisner 25.11.1860 1896 – 1898

110. F. J. Bentzen 20.04.1849 1898 – 190248. William Berendsen 26.08.1851 1902 – 1904

158. Fritz H. O. Werner 19.03.1868 1904 – 190648. William Berendsen 26.08.1851 1906 – 1909

110. F. J. Bentzen 20.04.1849 1909 – 1912182. Niels H. Larsen 24.10.1863 1912 – 1914188. Carl Udsen 08.07.1872 1914 – 1916186. A. N. Petersen 05.03.1864 1916 – 1920239. Marius Arentoft 24.02.1880 1920 – 1922157. O. C. V. Jensen 16.07.1871 1922 – 1923241. Niels Anthon Nielsen 16.06.1878 1924 – 1927312. Chr. G. Christensen 03.06.1881 1928 – 1929308. Chr. S. Blumensaadt 14.06.1881 1930 – 1931254. Emil Julius Sarner 18.07.1878 1932 – 1933403. E. J. C. Albeck 15.07.1877 1934 – 1935430. Robert Eddy 21.10.1896 1936 – 1938388. J. K. Hansen – Jessen 03.02.1885 1939 – 1940402. H. L. M. Nielsen 19.11.1890 1941 – 1942

30

284. Albanius Kongsbøl 27.09.1885 1943 – 1945385. Egil L. Gotthard 06.03.1897 1946 – 1947438. Niels Otto Jensen 06.07.1899 1948 – 1949473. Orla Bjørnø 18.07.1901 1950 – 1951486. Frede Nordahl Hansen 09.01.1912 1952 – 1954514. Holger L. Andreassen 01.01.1901 1954 – 1956555. Chresten Jepsen 01.11.1900 1956 – 1957539. Svend Arentoft 11.11.1913 1958 – 1961521. Holger Ryeskov 23.01.1904 1962 – 1965517. Alex Hansen 27.05.1914 1966 – 1967607. Egil Normanser 16.03.1913 1968 – 1970619. Tonning Landorf 16.09.1916 1970 – 1973498. Kaj Jensen 23.02.1912 1973 – 1975641. Sigurd Chr. Bertelsen 21.10.1915 1975 – 1979646. Knud Eilert Hole Roesen 07.05.1925 1979 – 1981665. Jørgen K. Nielsen 12.10.1928 1981 – 1983632. Børge E. Olsen 27.03.1920 1983 – 1987519. Preben Jürzick Nielsen 17.07.1920 1987 – 1989641. Sigurd Chr. Bertelsen 21.10.1915 1989 – 1991671. Preben O. Larsen 24.06.1914 1991 – 1993685. Torben Frederiksen 21.03.1949 1993 – 1995671. Preben O. Larsen 24.06.1914 1995 – 1995708. Flemming Nielsen 18.04.1938 1995 – 1997713. Flemming Gwinner 19.09.1947 1997 – 2002728. Børge Lindborg Madsen 31.12.1934 2002 – 2003725. Carl Aage Hald 30.03.1942 2003 – 2005730. Ole Lauritz Andersen 11.07.1939 2005 – 2007733. Ove Kryger Rasmussen 29.07.1938 2007 –

31

Columbus Logens uddelte Hæderstegn ved 40, 50 og 60 år frem tildette Jubilæumsår 2009:

60 år:Nr. Født: Navn: Indviet: (Afg.) el. død:

486. 1912 Frede Nordahl Hansen 16.02.1943 2005482. 1891 Erik Eriksen 15.02.1915 1984150. 1867 Thorvald V. Bodholdt 23.11.1897 1960112. 1863 William Andersen 07.08.1888 1953

50 år:595. 1920 Frands Nielsen 30.04.1957594. 1896 Jens Chr. Rasmussen 05.06.1932 1984518. 1909 Knud Flensted 30.04.1946 1996517. 1914 Alex Wilh. Michael Hansen 30.04.1946 1997498. 1912 Kaj Jensen 09.10.1945 1995490. 1910 Charles Johnsen 27.04.1943 2000422. 1884 Daniel Sørensen 30.03.1928 1979372. 1890 Jacob N. Koefoed 09.05.1922 1972316. 1887 Torben Hansson 20.05.1919 1969296. 1894 P. Johannes Abrahamsen 15.10.1918 1976275. 1881 Tage Christensen 02.04.1912 1972248. 1878 C. Brædstrup Holm 10.03.1914 1969245. 1874 Hans Hendrik Thomsen 25.03.1913 1966243. 1874 Hans Jørgen Larsen 21.05.1912 1964239. 1880 Marius Arentoft 09.04.1912 1966231. 1889 Axel Høg 07.03.1911 1970229. 1882 Eduard Mejst 10.01.1911 (1914-21) 197456. 1850 L. M. Moritzon 30.06.1978 1933

40 år:561. 1920 Hans Berthelsen 06.03.1951 1997560. 1911 Eigil Petersen 21.11.1950 1995554. 1910 Bendt Nielsen 01.11.1949 1996548. 1906 Charles O. Hansen 16.03.1948 1992541. 1921 Frode Fabricius Hansen 08.04.1947 1992537. 1908 Frode Emil Laustsen 08.04.1947 1989531. 1885 F. Bohn – Willeberg 14.02.1923 1965

32

519. 1920 Preben Jürzyck Nielsen 30.04.1946 (1995)510. 1900 Chr. Kviat 20.01.1931 1976485. 1910 Lauritz Hedegaard Petersen 12.01.1943 1985481. 1883 Julius Jarding 28.03.1911 1959473. 1901 Orla Bjørnø 31.03.1942 1989457. 1895 Svend Aage Lemvigh 08.11.1938 1979455. 1884 Kristian Poulsgaard Truelsen 29.09.1912 1957437. 1899 Niels Otto Jensen 21.11.1933 1967427. 1891 Carl Press 27.05.1930 1982413. 1883 Osvald O. C. Kampff 04.05.1926 1968410. 1894 Frederik Beck – Petersen 23.02.1926 1968396. 1882 Søren Christian Sørensen 20.05.1924 1967394. 1883 Edvard Thorvald Brink 25.03.1924 1970390. 1873 Jacob L. Moritzon 12.02.1924 1965385. 1897 Eigil Gotthardt 25.09.1923 1968368. 1861 Peter Nielsen Andersen 22.11.1998 (1936-42)1942366. 1872 Albert Siegfried Olsen 14.12.1997 (1936-42)1942361. 1884 Robert Kaldor 31.01.1922 1965359. 1892 Christian V. Pultz 22.11.1921 1966349. 1890 Erik C. J. Hansen 12.04.1921 1970326. 1887 Arnold K. Aage Wedén 16.12.1919 1962320. 1880 Henrik Møller 20.05.1919 (1961)317. 1884 Thorvald Emil Hansen 20.05.1919 1959307. 1888 H. E. Zangenberg 11.02.1919 1963292. 1874 Axel Peter Lundberg 07.05.1918 1963282. 1878 Jens Peter Christensen 22.01.1918 1962250. 1877 Rudolf Ladevig 21.04.1914 1959236. 1875 Carl Holger Andresen 01.08.1911 1958235. 1865 Gustav A. Kotelmann 01.08.1911 1955223. 1865 Christian J. Nielsen 02.11.1909 1958215. 1876 Christian Madsen Hansen 01.09.1908 1959214. 1872 Karl Knudsen 10.03.1908 1955158. 1868 Erik H. O. Werner 06.12.1898 (1942- 46)1946133. 1862 P. O. Pedersen 08.11.1892 (1938- 41)1941127. 1851 Jens Jørgen Jørgensen 17.03.1891 (1937- 38)1938124. 1857 Anders Hansen 21.10.1890 (1937-38)1938117. 1861 Ole Hansen Andersen 16.10.1888 1932114. 1860 Jørgen Peter Jørgensen 11.09.1888 193055. 1854 Rudolf Reverony 11.10.1883 193015. 1860 Charles Leisner 08.04.1884 1930

33

ODD FELLOW BRØDRE I LOGE NR. 11 - COLUMBUS d. 1. januar 2009:

Stamnr. Navn Indvielse i logen595 Frands Nielsen 3. april 1957651 Hans Christian Ørsted 15. septem. 1970655 Jørgen A. B. Biering 5. januar 1971658 Sigmund Wolles Due 2. februar 1971660 Sven Erik Petersen 28. septem. 1971666 Helge Sand Kirk 14. oktober 1975668 Ole Svendsen 2. marts 1976696 Preben B. Andersen 5. februar 1985697 Jørgen Nurup 5. februar 1985698 John Abrahamsen 5. februar 1985705 Jens P. Bruun Jensen 19. januar 1988708 Flemming Nielsen 3. april 1990712 Ole Steen Rasmussen 16. februar 1991713 Flemming Gwinner 1. oktober 1991714 Erik Nielsen 13. januar 1987719 Niels G. Johansen 1. marts 1994720 Bent S. Christensen 12. novem. 1994722 Jørgen Bruhn 5. decem. 1995723 John Povlsen 19. marts 1996725 Carl Aage Hald 1. oktober 1997727 Bent O. Andersen 7. april 1983728 Børge L. Madsen 10. februar 1983730 Ole Lauritz Andersen 3. novem. 1998731 Ralph Holmgaard 15. novem. 1990733 Ove K. Rasmussen 5. oktober 1999737 Bing Gade Kofod 9. marts 1998738 Poul Erik S. Nygaard 6. marts 2001739 Rene Mynzberg 6. marts 2001740 Bent Vistisen 2. oktober 2001742 Kim Isbrandt Madsen 4. decem. 2001743 Frank Vestergaard Eriksen 19. februar 2002751 Niels F. Jensbøl 18. novem. 2003752 Kim Vangslev 7. decem. 2004754 Jan Furbo Bengsson 2. novem. 2004760 Johnny H. E. Svendsen 14. novem. 2006762 Bo Amdisen 4. septem. 2007763 Per H. Jørgensen 13. novem. 2007764 Erik K. Rasmussen 13. novem. 2007765 Jan Kryger Nielsen 13. novem. 2007766 Morten Christensen 11. novem. 2008767 Jesper Nielsen 11. novem. 2008768 John Gwinner 22. novem. 2008900 Preben L. Lønsted Organist 15. novem. 1979

35

658

705

720

737

760

Januar 2009

Columbus660 666

725708 712

723722

751

697738

739

764763762

900768

36

Uddrag fra den Svenske Venskabsloge

Nr. 123 Skt. Knut, Malmø.

Jubilæumsskrift der blev udgivet i anledning af deres 50 årsStiftelsesjubilæum i januar 2001.

Formålet hermed er at fremhæve og synliggøre hvad der er knyttet afvenskabsbånd og for at dokumentere de levende eksempler på vores stadigeaktive Broderkæde

Broderlogen Skt. Knut´s første år.

På initiativ af den Danske Loge Nr. 11 Columbus, havde man allerede tidligere i Broderforeningen Ellenbogen diskuteret et samarbejde på tværsaf Sundet. Logen fik atter fremlagt en skriftlig erklæring om det ikke var påtide at virke sammen til bedste for begge Loger. Tre Brødre fra København,heriblandt Storrepræsentant Egil Gotthars, besøgte Logen Nr. 123 Skt. Knut og detblev starten på et samarbejde der varer ved den dag i dag.Beslutningen om at optage nærmere forbindelser med Nr. 11 Columbus,resulterede i at man allerede d. 9. april 1951 fik kært besøg af 29 gæstendeBrødre fra den anden side af Sundet.

I november måned 1951 havde 10 Skt. Knut Brødre været på genvisit hosColumbus og siden skiftede man ofte med besøg hos hinanden og knyttedeBroderkæden mellem landene end fastere.En særlig god visit var de forekommende besøg i slutningen af året med”torskespisningerne.”

37

Samarbejde med Nr. 11 Columbus

Det er ikke bare en tradition, at vores Loge og Venskabslogen Nr. 11 Columbus i København besøger hinanden, det er også for at ”hygge” os med vores danskeBrødre samt iagttage de ligheder og forskelligheder, som forekommer i Logearbejdet.

Nogle glimt fra 60´erne:

Den 6. marts 1961 besøgte vi Columbus hvor vi som sædvanlig blev godtmodtaget med et interessant Logearbejde og efterfølgende torskespisning.Dermed ikke sagt at alle vores besøg hos Columbus har været af den art. Påbåden hjem overraskedes vore Brødre med at flere Brødres hustruer bød demvelkommen ombord.

Den 12. maj 1963 indbød Columbus til et kirkebesøg i Danmark. Brødre medhustruer bordede en Øresundsbåd til København, hvor Columbus Brødreneventede med busser og et antal privatbiler og turen gik mod Haslev. LogenMorgenstjernen indbød til spisning i sine lokaler, hvor den danske Storsire ogDistrikts Deputeret Storsire deltog. Det skal nævnes at måltidet bestod af helstegtsvinekam med rødkål og til dessert, syltede frugter med fløde. Derefter kørte vi tilTybjerg kirke – en afDanmarks ældste. En uforglemmelig dag for alle svenske deltagere.

Den 10. april 1967 recipierede fire brødre i Skt. Knut i første grad. Den vældiggode stemning blev yderligere bestyrket ved at ikke mindre end tredive ColumbusBrødre deltog i festlighederne.

Den 26. april 1974 fyldte vores Venskabsloge Nr. 11 Columbus 90 år.Repræsentanter fra Nr. 123 Skt. Knut var Mille Hansson og hans hustru Signe.

38

Odd Fellow Logen Nr. 123 Skt. Knut opnåede 25 års Jubilæum i januar 1976,hvorfor hele januar måned blev Jubilæumsmåned med mange arrangementer.Kulminationen på festlighederne blev afholdt ved en Jubilæumsfest d. 17. januar.Mange gratulanter var mødt frem deriblandt Brødre fra Nr. 11 Columbus i København.Sidst blandt gratulanterne var Overmester i Venskabslogen Columbus SigurdBertelsen, som overrakte en Aladdinlampe. Lampen blev tændt med en svovlstikfra den sidste i Danmark producerede tændstiksæske, hvilken senere skulleoverdrages til et museum.På denne lampe tændes stadig ved hvert logemøde – Venskabets flamme.

Internationalt samarbejde.

Et spørgsmål der voksede sig stærk, var Skt. Knut Brødrenes interesse for atvirkeliggøre og følge ordene i åbningsritualet: ”Må vi føle os forenede med demange Brødre, som i andre Loger i vort land samt i hele verden, samles til sammevirke som vi.”Den internationale interesse blev vakt og udvikledes. Københavner Logen Nr. 11Columbus er allerede stærkt knyttet til os, siden Logens tid som BrødreforeningenEllenbogen. Det er vores ældste Venskabsloge. Vore Loger har årligt besøgthinanden under hele Skt. Knut´s eksistens. I princippet mødes vi hvert andet år iKøbenhavn og hvert andet år i Malmø.Et af de meget værdsatte besøg hos Columbus var i efteråret 1982.Columbusbrødrene havde ændret festsalen til vikingemiljø.Det hölls vikingablot, där det talades i allitteration. ”Hänryckte Hansson(Mille) Harrangerade Hugstor Hövding Hinsides Havet.”

Tidligere bød traditionen, at Columbusbrødre med hustruer deltog i Skt. Knut´skirkesøndags udflugter. Det var en fin måde at knytte båndene på. Når vi vedandre besøg mødtes i Logesalene, har det altid været med spændt forventning atvi har deltaget i hinandens gradtildelinger. Alt er jo præcis det samme – men doglidt ulige betinget af forskellige lokaler, sprog og sidst men ikke mindst, hverCeremonimesters måde at gennemføre graden på.I fremtiden vil Øresundsbroen muliggøre at vi ikke længere behøver at haste fraBrødremåltiderne i utide for at nå den sidste båd.

39

Yderligere internationalt samarbejde.

Den 11. april 1992 undertegnedes i Bremen et dokument der udtrykte enighed omet venskabssamarbejde mellem følgende Loger:

Loge Nr. 11 Columbus fra København.Drie-Schakels-Loge nr. 7 fra Groningen i Holland.Lloyd-Loge fra BremenSamtLogen nr. 123 Skt. Knut fra Malmø.

Den 11. og 12. november 1994 mødtes Brødre fra otte Loger i København for atbygge videre på dette netværk af Loger med aktive kontakter. Den 12. novemberundertegnedes i Odd Fellow Palæet i København, under Columbus’ værtskab, etdokument der omhandlede et udvidet samarbejde mellem nedenstående Loger:

Loge nr. 1 Norvegia fra Oslo, Norge.Loge nr. 109 Nidaros fra Trondheim, Norge.Loge nr. 95 Frederik d. VIII fra Frederiksberg, Danmark.Loge nr. 11 Columbus fra København, Danmark.Loge nr. 7 Drie-Schakels fra Groningen, Holland.Tilman-Riemenscheider-Loge fra Würzburg, Tyskland.Lloyd-Loge fra Bremen, Tyskland.SamtLogen nr. 123 Skt. Knut fra Malmø, Sverige.

Af forskellige årsager er besøgene hos hinanden ikke gennemført så regelmæssigtsom der var lagt op til, gennem sidste del af 90´erne. Dog har besøgene mellemColumbus og Skt. Knut aldrig svigtet. Columbus medtager sommetider ogsåBrødre fra den danske loge nr. 69 Frederik d. VIII. Denne loge er lige så gammelsom loge 123 Skt. Knut. Den institueredes nemlig i april 1951. Både Frederik d.VIII og Skt. Knut er opkaldt efter danske konger.

40

Efterskrift fra Loge nr. 11 Columbus:

Vi i Loge nr. 11 Columbus værdsætter vore bånd med vore svenske Brødre i nr.123 Skt. Knut i så høj grad at vi ikke véd det bedste vi kan gøre for dem når vimødes. Da vores svenske Brødre har udtrykt glæde og henrykkelse over dentraditionelle danske julemad, flæskesteg med rødkål, brun sovs, sprøde svær, surtog brune kartofler, vi ved et tilfælde engang har trakteret dem med ved et besøgher i København – har vi naturligvis glædet dem med denne fortræffelige danskeret ved flere andre besøg hos os – uden for højtiden. Til stor glæde for voreBrødre.

Et af de senere arrangementer vi har haft sammen var et sommertræf i juni måned2007, hvor vi havde inviteret Brødre fra Skt. Knut til en rundvisning på bryghusetCarlsberg i København.Efter denne lærerige formiddag blev der serveret frokost i M.G. Petersens gamlefamiliehave i Pile Alle´ 16 på Frederiksberg. Der blev indtaget en frokostplattebestående af:

Marineret SildKryddersildVarm fiskefilet med citron og remouladeRejer med citron og mayonnaiseLun mørbradbøf med surtSkinke med italiensk salatLun Ribbenssteg med rødkål og surtLeverpostej med surt2 slags ostBrød og smør

Desværre viste vejret i Danmark sig ikke fra den bedste side denne dag. Detregnede lige rigeligt nok. Men med lidt musikalsk underholdning i haven afSusanne Lana og orkester samt varmelamper og markiser, gik det alligevel. Herskiltes vores Loger efter godt samvær. Så vidt vides fra pålidelig kilde, afsluttedevores svenske Brødre dagen med en tur i Københavns Sommer Tivoli.

41

Den 27. september 2007 var loge nr. 11 Columbus inviteret på genvisit hosBrødrene i Malmø, til almindeligt Logemøde med efterfølgende ålespisning.Aftenen blev som sædvanlig en god oplevelse med fornyet forbrødring oggensidige samt behørige skåltaler fremført dels af loge 123 Skt. Knut´s overmesterJan-Eric Persson, som kom med et godt indlæg om det danske rygeforbud påoffentlige steder og dets konsekvenser, dels et indlæg af fungerende eksmesterOle Lauritz Andersen på vegne af loge nr. 11 Columbus, på flydende Ørestadsdialekt med et ønske om fremtidige samvær i den samme ånd som harkendetegnet vore fælles mål og samkvem gennem alle årene.

Efterfølgende op til loge nr. 11 Columbus’ 125 års Jubilæum d. 8. april 2009 harder været flere besøg hos hinanden som har efterladt følelsen af stolt glæde ogsamhørighed. Må vort samvær også blive anledningen til en udvidelse af vores,Ordenens og verdens forbrødring.

42

En stille og beskeden bogholder,Frands Nielsen, blev indviet i Loge nr. 11Columbus den 30. april 1957 og fik hurtigtsine tre grader, nemlig den 22.10.1957, den26.11.1957 og den 4.3.1958.

Allerede i 1960 blev han VenstreAssistent ved Ceremonimesteren, hvor hantog ved lære, således at han selv i 1962begyndte som Ceremonimester i etembede, som han stadig mestrer tilfuldkommenhed og som han varetog denæste 10 år.

Den 16.9.1962 blev han optaget i Lejrnr. 6 De Tre Søjler.

I tiden 1963 – 1973 var han tilligemedlem af Odd Fellow foreningen Frederikd. VIII. Ved denne Loges institueringovergik han til denne Loge, som han frastarten var med til at sætte sit præg på.Han begyndte her som Ceremonimester oggik senere den ”normale” vej somSekretær, Undermester, Overmester ogEksmester, ligesom han var Storrepræ-sentant fra 1984 til 1990. I terminen 1989 til1991 var han igen logens Overmester. Idenne periode er der mange, der huskerKong Georgs Vej, hvor også Søsterlogernenr. 30 Alexandrine, nr.62 Marguerite, samtBroderloge nr.7 Union, havde til huse.

Her gjorde han et kæmpearbejde, og dahuset af forskellige grunde skulle tømmesog sælges, var det igen Frands Nielsen derstod i spidsen for dette arbejde og til allestilfredshed. Eks-Storrepræsentant FrandsNielsen var

medlem af Canton Excelsior nr. 1 fra den5.10. 1984 til den 31.12.2005.

Den 1.2.1998 kom han så tilbage til logenr.11 Columbus, hvortil det skal siges, athan havde besøgt logen flittigt i alle årenesåledes han var logens faste gæst.

På samme måde deltager han ogsåfortsat flittigt i loge nr. 95 Frederik d. VIII’smøder, og er også her en skattet Broder,som alle sætter stor pris på.

Vi Brødre i loge nr. 11 har stadig storglæde af ham. Han deltager gerne i grad-arbejdet med stor sikkerhed og udstråling.

Man kan ikke sige Frands Nielsen udenogså at sige Inga (Tut) Nielsen, som trofasthar stået ved sin mands side i snart 65 årbåde som Odd Fellow og som hustru.

Sammen er de, som de stille ogbeskedne mennesker de er, storeforbilleder for os alle – både som OddFellows, som mennesker og som ægtepar.Man kunne godt ønske, der var lidt fleremennesker som Frands og Tut.

Det er meget naturligt at loge nr. 11 ogloge nr. 95 er gået sammen om at givebroder Eks-Storrepræsentant FrandsNielsen en festlig og minderig dag iforbindelse med det 50 års Hæderstegnhan i så rigelig grad har fortjent. Tildelingenaf 50 års Hæderstegnet fandt sted i OddFellow Palæet i Bredgade den 1. maj 2007under stor festivitas.140 Ordenssøskende deltog i Logesalen,hvor vi efter et kort Logemøde, tildelte Br.Ex-Storrep Frands Nielsen sit 50 års H.T.Der var 175 mennesker i Kongesalen til detselskabelige.

Eneste nulevende 50 års ordensjubilar i broderlogenr. 11, ”Columbus”

43

HISTORIEN OM OVERMESTERHAMMEREN.

I forbindelse med Columbus Logens arbejde op til 125 års Jubilæet, indgik ogsået større eftersyn af de Regalier som bliver benyttet under møderne. Udover etinteressant historisk dyk i arkiverne, som bragte mange spændende detaljer fremfra de tidligste år, til brug for vores Jubilæumsskrift, faldt opmærksomheden isærpå Overmesterhammeren.

Da sættet skulle en tur til gravøren for at få indgraveret navnet efter forrigeOvermester, der havde afsluttet sin embedsperiode 2005 – 2007, forlød det at derindeni slagpulten skulle ligge en miniature bibel. Da det var åbenbart at selveslagsålen var limet eller cementeret sammen med underdelen, havde ingen haft

44

denne adskilt i mange år. Ingen af de nuværende Brødre kunne erindre noget omdette. Herefter blev opmærksomheden skærpet og arkiverne gennemsøgt.

Sættet der er af dreven sølv har på hammeren de symboler Logen omgiver sigmed i Logesalene, i basrelief. Ligeledes er det angivet på midten af hammerskæftet at Regaliet er udført i 1924 ved Broderlogen Columbus 40 års Jubilæum.

Intet kom for dagen ved gennemgangen af de protokoller og papirer fra denneperiode opbevaret i arkivet. Ved et nærmere kig på slagsålen efter sølvsmede - ogmester mærker, kan vi i mellemtiden kun beundre det fornemme sølvsmede - oggravørarbejde der er lagt i dette smukke og gamle Regalie. Når man ret betænkerat dette sølvtøj har rundet de 85 år ved denne 125 års Jubilæumsfest, kan detundre en at klenodiet ikke for længst er gået i mange smådele. For tæller manefter, hvor mange gange hammeren har slået sine slag i disse mange år, kan detnemt have været sine 40.000 gange det er sket.

45

På forrige side gengives den ene flade af slagsoklens ottekantede sider.Her afsløres de første Overmestre i Loge nr. 11 Columbus’ lange historie isvungen graveret skrift. Naturligvis har man været nødt til at indgravere alleforgangne Overmestres navne fra før 1924, hvor sættet er fremstillet. Men herefterer alle veltjente Overmestre først blevet påført ved deres embedsperiodes udløb.

Værd er det at bemærke at Julius Meyer er Logens første Overmester somsamtidig regnes for at være stifteren af vores Loge d. 8. april 1884. Julius Meyernåede dog kun at bestride Overmester embedet i knapt et år, nemlig i året 1884,før han afgik ved døden d. 25. november 1885 kun 38 år gammel.

De øvrige indgraverede navne er de efterfølgende Overmestre. Oversigt oversamtlige Overmestre findes andetsteds i dette skrift.

Ligeledes er der en interessant beskrivelse af tidligere omtalte A. V. Gøtscheslevned heri.

Herunder en anden vinkel på slagsoklen i smukt basrelief.

46

Det blev besluttet at lade et 105 år gammelt og hæderkronet sølvvarefirma,Toxværd i Kronprinsessegade 34, foretage åbningen af slagsålen. I dette firmaskulle gravøren samtidig indsætte seneste Overmesters navn.

Forsigtigt føres værktøjet ind mellem dæksel ogsokkel og der lirkes samt klemmes……

Det lykkes uden uheld atfjerne overdelen.

Og ud lempes en lille bog.

Lidt større end et dansk20 krone stykke, er nudukket en ganske lille rundbog op, udført i et hårdtmateriale beklædt med rødtlæder påsat galoner i snoetrød silketråd.

47

Bogens indhold er et overraskende flot stykke kalligrafi og raderingsarbejde påikke færre end tolv sider.

Første side vises herunder. Materialet der er benyttet at tegne på er hverkenpapir eller pergament, men et af mig ukendt meget fiberholdigt stof ikke ulig etstykke moderne glasfilt. Men det væsentlige her er at det har holdt sig så godt ialle disse år, skjult nede i soklen.

Hernæst viser side to enharniskklædt officer, derefter al sandsynlighed skalforestille Columbus.

48

Side tre angiver de på det tidspunkt i 1924 valgte embedsmænd.

Overmester: N. Anton NielsenUndermester: E. J. SarnerSekretær: Chr. G. Christensen

Skatmester: C. Brædstrup – HolmKasserer: Chr. S. Blumensaadt

Derefter følger fire, i udseende ens, sider med en ode på vers.Tilegnet Loge nr. 11 Columbus.

49

Alle fire vers gengives her:

De næste tre sider herunder viser først Columbus’s skib Santa Maria, dernæstafsløres så navnet på den i øvrigt ubekendte kunstner QAD Jensen og den sidsteside af de tre viser det kristne islæt ved en illustration af biblen.

Vers 1

Der sejled et Skib fra Spaniens Landombord var hundrede og tyve Mand.Kursen blev sat mod Vest for at naatil fremmede Lande som der vel laa?

Et Vovestykkepaa intet at bygge.

Men se – med Skibet og ved dets Rorstod en Mand tavs faa kun af Ord

COLUMBUS.

Vers 2

Den Mand kun sejled med usikkert Skibi Master og Rær han hørte det peb.

Stormen derude paa det oprørte havi Skibet og Banden tog sit Livsens tag.

Dog ikke et stykkede lod sig rykke.

Men se – derude har vi Landraabte glad en Dag den tavse Mand

COLUMBUS

Vers 3

Han Landet fandt med den fagre Kystdet var vel Løn for den haarde Dyst.Han har troet og kæmpet for sin Sag

derfor kom for ham den lyse Dag.Han gik det Stykke

der bringer Menneskelykke.Men se – den tavse Mand i den lille Baad

hos ham kan vi endnu hente raadCOLUMBUS

Vers 4

Vi kalder vor Loge ved samme Navnog tror den bliver til samme gavn.Lad Navnet blot blive præget indi dit Hjerte din Sjæl og dit Sind.

Broderskabslykkepaa den vil vi bygge.

Og se – vi vil rejse ham et Mindeat bevare og værne herinde

COLUMBUS

50

På den sidste side i bogen afsløres så hvem giveren og sandsynligvis ogsåmesteren for udførelsen af hammer sættet er:

”Denne hammer og Blok er givet i taknemmelighed til min Loge”ALBANIUS KONGSBØL

Nu var det pludseligt kommet for dagen at det var en af vor Loge ColumbusBrødre. Så var det bare at kigge tilbage i protokollerne og se hvad vi kunne findeunder denne ærværdige Broder. Sølvsmeden Toxværd i Kronprinsessegade 34kunne ikke finde noget mestermærke præget noget sted og udtalte samtidig at deti sig selv er ret usædvanligt.

Da det så viser sig at Albanius Kongsbøl af profession var guldsmed kan det josagtens tænkes at han selv ved egen hånd har ladet det smukke arbejde udføre.

51

Albanius Emil Valdemar Kongsbøl,der er født i 1885, blev indviet i Logenr. 11 Columbus d. 12. februar 1918.

Han blev Overmester i perioden1943 – 1945 i besættelsesårene samtomkring befrielsen efter at have væretSekretær i terminen forud.

Der er ikke fundet meget omkringhans virke i disse år da det var forbudtunder besættelsesmagten at forsamlesig i større grupper og arbejdet i Logen derved var suspenderet. Dogvides det at der alligevel foregik en vis aktivitet bag de nedrullede gardiner i alhemmelighed. Herunder blev der ikke ført udførlige protokoller der i en uheldigsituation ville kunne bruges mod Ordenen.

Vi kan dog af denne lille historie udlede at Albanius Kongsbøl var overmåde gladfor at være i Loge nr. 11 Columbus. Det kan yderligere læses af et festskrift vedColumbus’ 45 års Jubilæumsdag at han gav det timeglas til Undermesterstolen derbenyttes i dag, også udført i sølv, som gave ved den 47’de termin 1929.

Broder Albanius Kongsbøl afgik ved døden 64 år gammel i 1949.

Æret være hans minde !

52

Der har i alle år været et stærkt ønske om at gøre noget for andre mennesker –mennesker der måske ikke altid har det så let på den ene eller anden måde. Menat komme ind på alt det, der er gjort gennem de sidste 125 år er en næsten umuligopgave, derfor vil vi nøjes med at omtale de sidste år. Dog skal det huskes at det

var Columbus Brødre der startede det vi i dag kalder ”Festen forEnsomme Syge”, engang i halvtredserne. Det er for det meste LogensBoligfond der har støttet de forskellige formål. Her kan nævnesfadderskabet til tre børn i SOS Børnebyerne, støtte til de Strubeløse, tilOdd Fellow Hospice, Den Storkøbenhavnske Humanitære Fond,

Veteranforeningen, Julens lys m.m. Vi har endvidere støttet et børnehjem påFrederiksberg i nogle år, der er et hjem for børn af misbrugere. Vi har blandt andetkøbt et stort fjernsyn og de har været i børneteater samt i BonBon Land.

De seneste år har vi været på bondegårdstur med etbørnehjem fra Glostrup. Det var en stor oplevelse at væresammen med børn, der aldrig før havde været på enbondegård. Børnene fik lov til at røre ved de store dyr ogmange klappede en ko for første gang. De fik også lov til atride på gårdens to små heste. Man kunne virkelig mærke på disse børn at det var

noget helt specielt de fik lov til at opleve.

I øjeblikket støtter vi Odd Fellow projekt 2007 – 2009 der er med til atbygge en ny børneby i Rwanda. Vi har etableret en intern”støtteforening” som betaler et beløb over fire år. Vi har i 2008 holdt et

fællesmøde med de fem Loger der holder til i Palæet omtirsdagen, som også er den dag Loge nr. 11 Columbusholder mødedag, til fordel for projektet. Endvidere har vi i Columbus en SOS sparegris stående fremme ved voresselskabelige sammenkomster efter hvert Logemøde. Det ermeningen at vi i forbindelse med vores 125 års Stiftelses Jubilæum vil skænke etikke ubetydeligt beløb til humanitært arbejde.

Logens humanitærearbejde.

53

Femøres indsamling til fordel for Landsforeningen forLaryngectomerede – strubeløse.

I forbindelse med den foranstående artikel om Columbuslogens humanitærearbejde skal her fremføres en uddybende historie om Logens arbejde med en afde organisationer der er givet støtte til. Det vil sige at man fra Loge Nr. 11,Columbus side valgte en underafdeling af kræftens bekæmpelse – nemlig støtte tilfordel for en patient organisation ved navn ”Landsforeningen forLaryngectomerede – strubeløse.”

En af Loge Nr. 11 Columbus Brødre, broder Torben Frederiksen indviet i 1984, toginitiativ til i foråret 1985 at indsamle femører til støtte for de mennesker, der erblevet opereret for strubekræft.

Da 5 og 10 ørerne som bekendt blev ugyldigtbetalingsmiddel fra den 1. juli 1989 og dette blevkundgjort gennem dagspressen i god tid – kunnedet være nærliggende at få sådan en idé og detgjorde broder Torben Frederiksen så, i samarbejde med Landsforeningens i København, klubleder hr. Christian Jensen, derer ide´ manden bag.

Initiativet slog an i vor Loge og blev i resten af 1985 fulgt op af Brødrene med storiver. Det var ikke alene husholdnings – og lommepengene, der måtte holde for.Brødrenes kontakter til Brødre og Søstre i andre Loger, til familie og venner, tilarbejdspladsen m.v. var i høj grad medvirkende til det endelige resultat. Det villevære svært at nævne fra hvem og hvorfra, femørerne kom ind, så derfor efterdevisen: Ingen nævnt, ingen glemt, tak til alle.

54

I

I oktober måned 1985 blev følgende indlæg skrevet i Loge Nr. 11 Columbus lillekvartalsblad af broder Torben Frederiksen:”De aktive Søstre og Brødre, plus en hær af deres venner og bekendte, gør en storindsats ved at indsamle de små bronzefarvede mønter. Anstrengelserne er ikkegjort forgæves. Der er indsamlet ca. 80.000 stk. 5 ører i indeværende år, som giveret beløb på 4.000 kr. Disse tal kan også ses i anden sammenhæng, f.eks. i vægtog længde: Firstusinde 5ører svarer til en vægt af 127,4 kg. Hvis man tænker sig,at alle disse 5ører blev lagt ved siden af hinanden, ville de nå en længde af 1.280meter, eller fra Rådhuspladsen via Strøget, over Kongens Nytorv til Odd FellowPalæet. Sætter vi dem oven på hinanden, ville højden være 80 meter, eller godt ogvel dobbelt høj som Rundetårn, der jo er 36 meter høj.Chancen for at nå toppen af Rådhustårnet som er 110,5 meter – ligger lige for…..men det kunne nu være morsomt at nå over Eiffeltårnet, med sine ”kun” 300 mtr.Sluttelig et lille suk! Staten varierer sit tilskud / bidrag til Kræftens bekæmpelse,men dette gælder ikke deres underafdelinger. Således vil vore 5ører blive tildeltForeningen af Strubeløse, som netop er en underafdeling af Kræftensbekæmpelse. De er os taknemmelige og ser frem til resultatet i januar måned – ogpå vegne af dem: Tusind tak for den hidtidige fremragende indsats og fortsat godjagt fremover.”

Tirsdag den 14. januar 1986 blev efter Logemødet den store check overrakt, afbroder Torben Frederiksen på vegne af Loge Nr. 11 Columbus, til formanden forLandsforeningen for Laryngectomerede, Sv. Åge Toldsted, der var ledsaget af hr.Chr. Jensen fra samme organisation. Som en selvfølge havde Logen tilligeinviteret Bikubens afdelingsbestyrer i Skovlunde, fr. Lise Frovst Nielsen, der varledsaget af sin mand, Steen Nielsen.

Logen havde den store glæde at kunne aflevere 5.734,00 kr. Dette svarer til at deri alt var indsamlet 114.700 stk. femører, der vejer 183 kg. Bikuben i Skovlundehavde gennem hele 1985 optalt disse 5ører og ville også gerne støtte dette godeformål. Så alt i alt blev det til 7000,00 kr. til Landsforeningen.

55

Formanden Sv. Åge Toldsted, takkede for beløbet og lovede, at det skulle blivebrugt med omtanke. – Han tilføjede samtidigt, at Landsforeningen ikke var forvæntmed økonomisk støtte og at det var en stor opmuntring, at netop Odd Fellowhavde taget dette initiativ og at pengene til at starte foreningen i sin tid kom fraOdd Fellow. Landsforeningen der blev endeligt dannet i 1962 efter et par årsforudgående ihærdigt arbejde blev støttet økonomisk af Loge nr. 60 Hammeren iKorsør.

I

56

I det efterfølgende år 1986 fortsatte indsamlingen med uformindsket entusiasmeog iver, så broder Torben Frederiksen i Loge Nr. 11 Columbus lille kvartalsblad, i januar 1987 kunne fremlægge resultatet af det forgangne års indsamling. Ikkemindre end 220.000 stk. 5ører med en vægt af 350 kg. og en højde af over torådhustårne til et samlet beløb af 11.000,00 kr. blev resultatet.

Tirsdag den 27. januar 1987 blev Landsforeningen så igen inviteret tiloverrækkelse af det indsamlede. Repræsentanterne for Landsforeningen vedformand Sv. Åge Toldsted, fr. Gurli Lavin, hr. Chr. Jensen og Ebbe Hansen. OgsåBikuben i afdeling Skovlunde var repræsenteret. Odd Fellow Palæet dannede somsædvanlig en perfekt ramme om sådan et arrangement. Logemødet, hvor ogsåLogens gæster var med, efter særlig tilladelse fra Storlogen. Repræsentanterne forStorlogen var broder deputeret storsire Hans Frølich Nilsson og broder distriktsdeputeret storsire Erik Anderson, hvorved der opnåedes næsten hundrede gæstersom samledes i den nye logesal. Efter spisningen nåedes dagens andethøjdepunkt: Overrækkelsen af femørersindsamlingen 1986.Broder Torben Frederiksen fra Loge Nr. 11 Columbus, der havde organiseretindsamlingen, sagde bl.a.: ”Det er mig en kær pligt og en stor glæde at kunneoverrække de mange indsamlede femører fra 1986. Vi er glade for at seLandsforeningen, Bikuben Skovlunde afdeling og sidst, men ikke mindst, nogle afde mange, der har indsamlet så flittigt. Uden denne hjælp var vi ikke nået så langt,som tilfældet er. Vi vil derfor udtrykke vor store tak til alle for det store arbejde ogden iver, der har gjort, at vi i dag kan glæde de strubeløse.”

Det var med spænding at tæppet blev løftet for den første planche, som visteindsamlingsresultatet. Først termometeret, som meget hurtigt ”eksploderede.”Derefter de mange gange ”Rundetårn”, stablet oven på hinanden, til der ikkelængere var plads på papiret, svarende til 13 x Rundetårn, for så til sidst at afsløre2 x Rådhustårnet i København.

Det indsamlede beløb blev til 11.000,00 kr. som efterfølgende blev fordoblet afOrdenen. Dertil lagde Bikuben, som havde haft arbejdet med optællingen,yderligere 1000,00 kr. oveni, så man kunne overdrage en check på 23.000,00 kr.til Landsforeningen.

57

Det var en meget bevæget Landsformand, der herefter kunne takke for den storedonation. Han nævnte i sin takketale bl.a. at det netop i disse dage var 25 år siden,Landsforeningen modtog den første støtte fra Odd Fellow, repræsenteret ved Logenr. 60 Hammeren i Korsør. Det dengang ydede beløb blev anvendt i forbindelsemed det første kursus for strubeløse. Sv. Åge Toldsted nævnte også med hvilkenildhu den i 1987 daværende klubleder i Københavnsafdelingen, Christian Jensen –var gået til opgaven med den første, spæde start på 5ørers indsamlingen.

Som en ydre form for tak fik Logen overrakt to smukkeglasklokker med Landsforeningens bomærke i guld og medårene 1985 og 1986, ligeledes i guldtryk. Disse klokkeranvendes, når den strubeløse ønsker ørenlyd. Klokkernekan beses i Loge nr. 11 Columbus´ vitrine i Palæet.

Da femøren endnu ikke var afskaffet, fortsatte indsamlingen de efterfølgende år1987 og 1988. Den 2. februar 1988 blev der således ved denne donation overraktikke mindre end 35.000 kr. til landsforeningen og den 31. januar 1989, 53.000 kr.Indsamlingen fortsatte også ind i 1989 hvor der den 10. maj allerede var samlet319.905 stk. 5ører svarende til et beløb af 15.995,25 kr.Men da herværende redaktion af mangel på oplysninger og materiale fra arkiverneikke kan udrede forholdene i de sidste år, sluttes der her af med et brev, fremsendtaf formanden fra Landsforeningen for Laryngectomerede – strubeløse, den 22.februar 1988 adresseret til broder Torben Frederiksen på dennes privat adresse:

Kære Torben Frederiksen !

”COLUMBUS opdagede de STRUBELØSE”

Med dette brev vil jeg bede om, at Landsforeningens hjertelige og taknemligehilsen bliver bragt til alle i Loge Nr. 11 Columbus.

Jeg er aldeles overvældet over ikke ”bare” dette, at man samler 5´ører ind tilos og glæder strubeløse med et usædvanlig flot beløb.

58

Men måden – måden det sker på og måden i – klart vilunderstrege, at ”dette gøres af hjertet, med glæde” ogselvfølgelig det klare ønske, at beløbet bliver brugt til gavnfor Danmarks laryngectomerede.

Jeg har igennem mit snart ”69 årige liv” oplevet meget,været med i foreningsarbejde, faktisk næsten over helelandet – har deltaget også politisk – kirkeligt – fagligt oghvad det nu kan føre med sig, såvel festligt, oplysende,glæde og sorg. Inden for de strubeløse har jeg været med

såvel på Nordisk som på Europæisk og verdensplan. Men selvsagt mest her idet kære Danmark – det er svært at beskrive de mange oplevelser, jegigennem dette arbejde har minder om.

Men fra den 2. februar 1988, vil der være enoplevelse som vil blive et stående og herligtminde. Tro mig eller ej, jeg følte der bestemtligesom måtte være noget andet somCOLUMBUS ville ”markere” – ” fejre” den 2.februar ? - det var lige før jeg skulle knibemig i armen – det var aldeles overvældende.Jo, i 1987 havde vi også en smuk oplevelsehos jer, som er et minde, jeg aldrig vilglemme. Men det var også umulig at gøresmukkere.

Men endnu engang var Landsforeningenmidtpunkt i en ramme skabt af opfindsomhed, snilde, men først og fremmestaf glæde og jeg tør nok sige at det lykkedes. Jeg kan ganske enkelt ikkefinde ord, for hvad i ved denne lejlighed faktisk har fortjent – om end det eret dumt ord.

59

Tak Torben Frederiksen – tak til alle der var med til at glæde os. Jeg glædermig til at fortælle om det i Landsforeningens blad ”Ny stemme.”Dersom det var meningen I ville overraske os – så skal det klart siges at detlykkedes – og endnu engang, ofte har jeg skullet sige TAK - og altid har detværet med glæde og taknemlighed, når man har glædet os STRUBELØSE påen eller anden måde – men her har I – BRØDRE FRA COLUMBUS – aldelesovervældet mig.

I alle tilfælde alle gode og hjertelige hilsener herfra til alle fraLandsforeningen for strubeløsev/ Svend – Å. Toldsted.

Som tidligere nævnt mangler der materiale for at kunne følge denne lille historiehelt til dørs. Men det allerede beskrevne giver et udmærket billede af den glædehvormed vores Loge kan sprede sine humanitære visioner og gøre noget ved detog dermed komme ud til trængende mennesker, selv i vores moderne samfund.Ovenstående to billeder er fra donationen i 1988, hvor Loge Nr. 11 Columbushavde fremstillet et 2,5 meter højt rundetårn som indgik i et festspil hvor blandtandre Christian d. 4 var til stede og det var dette der begejstrede formanden Sv.Åge Toldsted den 2. januar 1988.

Da 5 øren officielt udgik af møntsystemet og blev ugyldig fra den 1. juli 1989, kanvi formode at indsamlingerne af disse bronze mønter ebbede ud efter dette år.

60

Odd Fellow institutionen ” Ensomme Syges fest” .

Denne institution er indstiftet af en berømt Columbus broder, Edvard Brinck,kapelmester og revyforfatter, der bl.a. har opnået 40 års Hæderstegn som OddFellow broder. Edvard Brinck blev indviet i Loge nr. 11 Columbus den 25. august1924 og var en meget aktiv broder i alle årene til sin død i 1970, 87 år gammel.

Det hele startede i 1952 med, at man den sidste søndag i november inviterede75 ensomme og syge mennesker til gule ærter i Lorry, med underholdning afkunstnere fra de førende danske revyscener, der stillede sig gratis til rådighed forarrangementet.

Daværende Storsire Knud Nielsen udtalte:

” Dette er sand Odd Fellow gerning - Det må aldrig stoppe” !

Arrangementet er i dag udvidet således, at Ordenssøskende serverer ettraditionelt dansk julemåltid for ca. 350 ensomme og syge gæster, der inviteres tilfesten i samarbejde med de københavnske hjemmehjælpere og hjemmesyge-plejesker.

Mere end 120 Søstre og Brødre samt 25 frivillige Samaritter sørger for at altfungerer på denne traditionsrige og dejlige dag. Søstrene står for udsmykningenog afviklingen af arrangementet, mens Brødrene afhenter og bringer gæsterne ideres private biler Samaritterne står klar ved ankomsten og sørger for ledsagelseaf gæsterne ind til deres pladser, samt støtte til gangbesværede og kørestols-brugere under festen. Kendte kunstnere afslutter festen. De optræder alle udenhonorar, under mottoet:

”Den største glæde i livet, er glæden ved at glæde andre”.

61

I alle årene indtil Palæet i Bredgade brændte blev festen afholdt i den storekoncertsal. De næste mange år blev arrangementerne derfor afviklet i detdaværende ”Bella Center” på Bellahøj, nuværende Grøndals Center, hvor der varrigtig gode adgangsforhold for gangbesværede og handicappede, ligesom der varstor parkeringsplads lige ved siden af bygningen.

På grund af ombygning var det ikke muligt at holde festen i Grøndals Centretmere og man flyttede til den nuværende adresse på Frederiksberg i de gamleKedelhaller bag Frederiksberg Hospital. Det er et dejligt sted som vi håber vi kanbruge mange år frem i tiden.

”Kun de er lykkelige,der har deres tanker

rettet mod noget andetend deres egen lykke” .

Stuart Mill

62

Logen nu og i fremtiden

At Loge nr. 11 Columbus, også vil fylde 250 år er der ingen tvivl om og detuagtet den forbigående svære tid med at skaffe nye Brødre og holde fast på dem.

Det som Odd Fellow Ordenen kan give den enkelte Broder er universelt og vilaltid stå over samfundets nuværende idealer. Der vil i mennesket altid komme entid til fordybelse hvor under man opdager, at materiel livsførelse ikke er nok til atskabe et helt menneske.

I dag består vores Loge af 42 Brødre – et antal der har ligget konstant indenforde sidste 10 år. Vi har fået mange nye og yngre Brødre ind, men de er svære atholde på. Det er som om, der er mere og andet der trækker end Logelivet.

Vi har haft lange og givtige diskussioner med disse nye Brødre og har da ogsåindført flere tiltag for at holde på dem, men familien og specielt karrieren ser ud tilat friste mere end Logelivet.

Vi er i det moderne samfund rige på materielle goder og har i de sidste 40-45år fokuseret på, hvordan en frigørelse af følelserne og en øget opmærksomhed påbløde værdier som omsorg, kærlighed og tryghed kan forbedre vores mentalehelbred. Læger tager patienters følelser alvorligt og erkender endda deresbetydning for et godt helbredsforløb. Virksomheder opstiller etiske regnskaber ogbekymrer sig som aldrig før om medarbejdernes velvære.

Tiden er med os som moderne mennesker. Vores materielle velstand haraldrig været større. De nederste trin i Maslows berømte behovspyramide – fysiskbehov, behov for sikkerhed, tryghed og social kontakt – er opfyldt for langt defleste i dagens Danmark. Tidligere tiders mangler og trusler er stort set ikke-eksisterende, som da Odd Fellow tanken opstod i det 18. århundrede. Vi har i dagalle mulige betingelser for at realisere os selv og skabe en lykkelig tilværelse udenhjælp udefra.

63

Fritiden er også fyldt op med sport og kulturelle tilbud, ligesom vi lever i englobaliseret verden, hvor tilbuddene vælter ind blandt andet via medierne oginternettet. Vi lever i dag i et velfærdssamfund, hvor hjælp til den enkeltetilsyneladende er overflødig. Hvor man tidligere udbetalte begravelseshjælp til enafdød Broders enke er dette en saga blot, idet det offentlige/velfærdssamfundet i dag sørger for, at afdøde bliver begravet, ligesom enken ikke i dag lider nød. Ogsåher træder det offentlige ind. Dog gælder budskabet om at besøge de syge stadigvæk, idet at besøge en syg, er ikke blot for at høre til, hvorledes det går, men ogsåsom trøst til en person, der måske lider af en dødelig sygdom.

At hjælpe de trængende er også en pligt der er gældende i dag og ikke blot athjælpe med det økonomiske, der i dag mange gange også må anses foroverflødig, men hjælpe til overfor de ensomme, dem med psykiske ellerfamiliemæssige problemer. Lyt til deres bekymringer og hjælp til med råd og dåd.

At opdrage de forældreløse er ligeledes et bud/en pligt for en Ordensbroder ogligeledes noget, hvilket anses for overflødigt i vores samfund i dag. Uagtet etfintmasket sikkerhedsnet i vores sociale systemer, er der dog stadig børn, der lideroverlast her i Danmark og som der fra Ordenens side bliver taget hånd om viaBørnefonden under Dansk Røde Kors. Vi går dog nu ud over landets grænserblandt andet til Rwanda med SOS Børnebyerne for at finde modtagere af voresdonationer hvilket viser, at vi er en verdensomspændende Broderorganisation, dersøger at leve op til Odd Fellows værdinormer.

Men hvad med det åndelige? Den fred og ro og hjælpsomhed, som gerneskulle præge det enkelte menneske? I Ordenen har vi devisen; Venskab,Kærlighed og Sandhed, med hvilken vi bygger vores samvær op inden forOrdenen og som vi søger at skabe et samfund med, på et etisk grundlag. Det ermåske det, som er svært at forstå for unge mennesker af i dag. Tilbuddene ude i samfundet er så mange og livet så hektisk, at det kan være svært for ungemennesker at fordybe sig i en etisk holdning og specielt, når det kun skal foregå i løbet af et par timer om ugen og endda kun i vinterhalvåret, når man mødes i Logesalen.

64

Hvorledes er så vores fremtid i Ordenen? Vil det lykkes os fortsat at holde i livOdd Fellow eller vil tanken om grundsætningerne i Ordenen dø ud efterhåndensom velfærden i vores del af verden vokser og vokser? Nogle gange kan man godtblive mismodig, specielt når nye unge mennesker kommer ind i Ordenen oganmoder om deres afgangskort før de har modtaget deres 3. grad. Årsagen er,siger de, at det er for kedeligt, for traditionsbundet og for stift. Der sker intet. Det erdet samme uge efter uge og uden fornyelse. Når man så prøver at forklare dem, atdet netop er traditionerne, der er det bærende element i vores arbejde, at det erdråben der udhuler stenen, får man svaret: ”Det har jeg ikke tid til! Der er mangeandre ting ude i samfundet, der kan give mig det samme og det inden for enkortere tid.”

Trods disse nedslående udsagn er der dog fortsat en optimisme i Loge nr. 11Columbus, om, at vi nok skal få flere Brødre ind i Ordenen. Vi skal bare finde enanden måde at hverve nye medlemmer på, for eksempel ved at benytte medierneog internettet mere intensivt, være opmærksomme på at yngre Brødre der harkarriere og børn at tænke på, måske endnu ikke er ”modnet” helt, endnu ikke harhaft mulighed for at tænke over, om der måske skulle være noget andet i tilværel-sen end materielle goder og status, for at give livet en dybere mening. Give mererum i vores kreds til indbyrdes forståelse og tolerance mellem yngre og ældregenerationer og arbejde noget mere med videregivelse af livserfaringer og etik.

Herudover må indholdet i vores gamle Loge naturligvis varieres og tilpassestiden, så der vækkes interesse på sådan en måde at lysten til at involvere sigopstår spontant blandt nyere Brødre. Dette arbejde står så tilbage at udføregrundigt og med ildhu af alle ”gamle” Brødre. Et af de nyeste skridt Logen hartaget i foråret 2008, netop for at imødegå dette, var at knytte et nyt venskabsbåndover grænserne til Norge. Nemlig til Broderloge nr. 132 Albert Schweitzer i Oslo.Denne loge har så meget at byde på, at vi i Loge nr. 11 Columbus, ser frem til etfrugtbart samarbejde med nye og konstruktive synsvinkler til følge.

Lad os derfor slutte af med begyndelsen i 1884, hvor 5 brødre satte sigsammen for at stifte Loge nr. 11 Columbus, med det formål blandt efterfølgendeBrødre at udbrede Venskab, Kærlighed og Sandhed.

65

Columbusloge, gode gamle –som tirsdag efter tirsdag samlebrødre gennem mange år.Hos dig vi gode stunder fårimpulser her vi stedse finderhvor venskab sammen brr. binder.Så høje formål os forenerman ord med handling her forlener,i Venskab, Kærlighed og Sandheds navnvil virke til vor loges gavn,en broderskare, trofast, storsom hin Columbus ved sit rormed blikket stadig fremad vendtvi ved vort arbejd ej bli´r endt.Så længe der endnu i verdener splid og ufred, kiv og strid,vi stedse vil i al vor færdenbidrage til en bedre tid.Os brødre forud vejen vistei deres fodspor vi vil gå,giv agt, så lyder vor devisevi vagt om logen støt vil stå.Ja, os som senere kom til vi og vor indsats gøre vilfor fremme af vor ordens sag.Gid fjern ej var den store dagda samlet står en broderskareberedt til ordnen at forsvare.Vor hyldest vi vor loge bringeridet vi højt vort bæger svingergid lykke, held og fremgang følgeColumbus over livets bølge.

En hyldest til vor Loge nr. 11 Columbus, digtet og fremført i 1981, ved et Logemøde.

66

Embedsmands staben Loge nr. 11 ColumbusI terminen 2007 - 2009

Overmester: Ove Kryger Rasmussen Undermester: Carl Aage Hald

Skatmester: Niels Jensbøl Sekretær: Kim Vangslev

Kasserer: Jørgen Nurup Eksmester: Ole Lauritz Andersen

67

Dette Jubilæumsskrift er blevet til ved et tilbageblik, dels ved søgen i arkiverne og gennemlæsning af glemte tanker,

dels ved interviews med ældre Brødre om deres erindringer,også ved driftige Brødres entusiasme og fremsyn,men det havde ikke kunnet ladet sig gennemføre

hvis ikke der havde været et uniktog stærkt samarbejde i

det nedsatte

Jubilæumsudvalg som bestod af

Ove Kryger Rasmussen

Ole Lauritz Andersen

Ralph Holmgaard

Carl Aage Hald

Holger Münchaus Petersen

Johnny H. E. Svendsen