isua jern mine projektet annex 2 til vvm …/media/nanoq/files/hearings/2012/london... · 8...

ISUA JERN MINE PROJEKTET

ANNEX 2 TIL VVM RAPPORTEN

RENSDYRBESTANDEN I UNDERSØGELSESOMRÅDET

JULI 2012

Orbicon A/S

Ringstedvej 20

DK 4000 Roskilde

Denmark

Phone + 45 46 30 03 10

Version 5.0 (dansk oversættelse)

Date 27.juli 2012

Prepared FPJE

Annex 2 til VVM rapporten for Isua jernmine projektet 2/51

Forord

Dette er Annex 2 af Isua jernmine projektet. Annex 2 omhandler rensdyr i undersøgelsesområ-

det og de potentielle påvirkninger fra projektet.

Rapportens resultater og konklusioner indgår også i VVM hovedrapporten.

Oversigt over de øvrige tekniske annexer

Annex nr. Titel - på dansk og på engelsk

1 Naturforhold i undersøgelsesområdet

The natural environment of the study area

2 Rensdyrbestanden i undersøgelsesområdet

Caribou population in the study area

3 Havpattedyr og havfugle i Godthåbsfjorden

Marine mammals and sea birds in Godthåbsfjord

4 Vurdering af luftkvalitet

Air quality assessment

5 Vurdering af støjforhold

Noise assessment

6 Vurdering af forhold vedr. olie og kemikalier samt risici for udslip

Oil and chemicals and assessment of potential impacts of spills

7 Vurdering af vandforhold

Water management assessment

8 Geokemisk karakteristik og vurdering af håndtering af mineaffald

Geochemical characterization and assessment of mine waste management

9 Forstudie af mulighederne for at udvikle vandkraft

Hydropower development – Preliminary Study

10 Miljøplan

Environmental Management Plan (EMP)


INDHOLDSFORTEGNELSE

1 INTRODUKTION ................................................................................................................. 6

2 METODE ............................................................................................................................. 7

3 DE GRØNLANDSKE RENSDYR ...................................................................................... 10

4 AKIA-MANIITSOQ RENSDYR BESTANDEN .................................................................. 12

4.1 Dyrenes antal ................................................................................................................... 12

4.2 Dyrenes tæthed ................................................................................................................ 12

4.3 Andelen af kalve .............................................................................................................. 12

4.4 Akia-Maniitsoq bestandens årscyklys ........................................................................... 13

4.5 Rensdyrenes vinter udbredelse ..................................................................................... 16

4.6 Kælvningen ...................................................................................................................... 17

4.7 Vandringer efter kælvningsperioden ............................................................................. 21

4.8 Sommer............................................................................................................................. 22

4.9 Rensdyrjagten i Isua området ........................................................................................ 23

4.10 Resume og konklusioner ................................................................................................ 25

5 ISUA JERN MINE PROJEKTET ....................................................................................... 27

5.1 Bygningsanlæg i mine området ..................................................................................... 27

5.2 Lufthavnen og terminal bygningen ................................................................................ 28

5.3 Havneområdet .................................................................................................................. 28

5.4 Vejen og rørledningerne mellem minen og havnen ..................................................... 29

5.5 Trafikniveauet på vejen mellem minen og havnen ....................................................... 30

6 MILJØVURDERINGSMETODEN ...................................................................................... 31

7 MILJØVURDERINGEN ..................................................................................................... 34

7.1 Menneskelig forstyrrelse af rensdyr i anlægsfasen ..................................................... 34

7.2 Menneskelig forstyrrelse af rensdyr i driftsfasen ........................................................ 37

7.3 Barriere effekten af projektets infrastruktur i driftsfasen............................................ 39

7.4 Potentiel påkørsel af rensdyr langs vejene................................................................... 42

8 OVERVÅGNINGEN AF ISUA PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF RENSDYR ............. 44

9 REFERENSER .................................................................................................................. 45

Appendiks A:

Studier af vej/rørlednings problematikken i forhold til rensdyr

Appendiks B:

Positionen af rensdyr-ramperne langs vej-rørlednings korridoren


Figur liste:

Figure 2-1 Kort der viser lokaliteten for havnen ved fjorden, minen ved indlandsisen, vej-

rørlednings korridoren imellem dem samt udstrækningen af undersøgelsesområdet

(“Isua EIA study case”) ................................................................................................... 7 Figure 3-1 Grønlandske rensdyr ................................................................................................... 10 Figure 3-2 Akia-Maniitsoq bestandens udbredelse omfatter området der på kortet er angivet

som “Region Midt” ........................................................................................................ 11 Figure 4-1 Rensdyr kalv ................................................................................................................ 13 Figure 4-2 De grønlandske rensdyr bevæger sig typisk rundt i smågrupper på 3 – 10 dyr ......... 14 Figure 4-3 Eksempler på satellitmærkede rensdyrs bevægelserne året igennem. Prikkerne

med samme farve viser det område et enkelt dyr har udnyttet. Det ses tydeligt, at

dyrene udviser betydelig forskel med hensyn til hvor meget de bevæger sig rundt og

hvor store områder de udnytter (kort fra NunaGIS)...................................................... 15 Figure 4-4 Udbredelsen og tætheden af overvintrende rensdyr i marts 2010 (dyr pr 25 kvadrat

kilometer), registreret fra helikopter. Hver celle er 5 x 5 km. Bemærk, at celler uden

rød eller violet farve ikke er undersøgt. Kortet stammer fra Cuyler et al. 2011/2012 ... 17 Figure 4-5 Antallet rensdyr med kalve (caribou with calf) og det totale antal rensdyr (total no.)

langs transekter i den sydvestlige del af Isua undersøgelsesområdet, registreret fra

helikopter i juni 2009 (Nymand et al. 2010) .................................................................. 18 Figure 4-6 Antallet rensdyr med kalve (caribou with calf) og det totale antal rensdyr (total no.)

langs transekter i den sydøstlige del af Isua undersøgelsesområdet, registreret fra

helikopter i juni 2009 (Nymand et al. 2010) .................................................................. 19 Figure 4-7 Important area for wildlife – vigtigt område for vilde dyr” nord-vest for mineområdet

udpeget fordi der er registreret høje tætheder af kælvende rensdyr (fra DCE

hjemmeside 2012) ........................................................................................................ 20 Figure 4-8 Simle med lille kalv på vej gennem Narsarsuaq dalen sidst i juni ............................... 21 Figure 4-9 Antallet (caribou numbers) og vandringsretningen af simler med små kalve

observeret mellem 28 juni og 1 juli 2008 (Orbicon 2010). De gule markeringer

angiver de områder, der blev undersøgt for rensdyr .................................................... 22 Figure 4-10 Fordelingen af habitater omkring den inderste del af Godthåbsfjorden som

rensdyrene potentielt udnyttre i august (rød markerer steder hvor rensdyrene

forekommer med stor sandsynlighed – hvid hvor de forekommer med lav

sandsynlighed)(fra Tamstorf et al. 2005)) .................................................................... 23 Figure 4-11 Lokaliteterne for nedlagte rensdyr fra den sydlige del af Akia-Maniitsoq bestanden i

2008-2011 jagtsæsonerne. På grund af de få indberetninger, giver kortet kun et

billede af det relative jagttryk og viser ikke de reelle antal dyr der er nedlagt. Dyr

skudt syd for fjorden er ikke vist. Kortet er stillet til rådighed af Grønlands

Naturinstitut i december 2011....................................................................................... 24 Figure 4-12 Grønlandsk rensdyr ...................................................................................................... 25 Figure 5-1 Mineprojektets overordnede layout med selve minen tæt ved isen (Mine Site),

havnen (Port Site) ved fjorden og en vej-rørledning (Road and Slurry Pipeline

Routing) mellem disse (rød linje). Positionen af den mulige lufthavn (Airstrip) er også

angivet .......................................................................................................................... 27 Figure 5-2 Tegning af procesanlægget med tankanlægget i baggrunden.................................... 28 Figure 5-3 Visualisering af havneområdet med anlægget til fjernelse af vand fra

jernkoncentratet i baggrunden, kajanlægget til udskibning af jernkoncentrat i

forgrunden. Centralt i billedet ses tankanlægget og pladsen til opbevaring af

containere ..................................................................................................................... 29 Figure 5-4 Tværsnit af konstruktionen med vejen og de to rørledninger ...................................... 30


Figure 6-1 I eksempelet viser den skraverede bjælke øverst, at virkningen primært forekommer

under anlægsfasen (grå skravering) og i mindre grad under driftsfasen (lysegrå

skravering), mens der under nedlukningsfasen og efter nedlukningen ikke er nogen

virkning (ingen skravering). Uden afværgeforanstaltninger vil aktiviteten have en

regional, kortvarig virkning med Middel betydning. Det er desuden Sikkert, at

påvirkningen vil forekomme. Den pågældende vurderingen er sket på grundlag af

robuste data, og derfor er konfidencen Høj. Med afværgeforanstaltninger vil

aktiviteten kun få lokal, kortvarig virkning med Lav betydning ..................................... 32 Figure 7-1 Visualisering af grus rampe som tillader rensdyrene at følge veksler henover

rørledning og vej ........................................................................................................... 40 Figure 7-2 Tværsnit af vej-rørledning korridoren med en grusrampe over rørledningen (til

højre). De øverste tal er dimensionerne i meter ........................................................... 41 Figure 7-3 Den 20 m lange grus rampe over rørledningen........................................................... 41 Figure 8-1 Simle med kalv ........................................................................................................... 44

Tabel liste:

Table 2.1 Oversigt over vigtige forskelle i de grønlandske og nordamerikanske rensdyrs

adfærd. ........................................................................................................................... 8 Table 4.1 Den årlige cyklus for rensdyrene der tilhører Akia-Maniitsoq bestanden .................... 16


1 INTRODUKTION

Denne rapport beskriver forekomsten af rensdyr i Isua området (og i Vestgrønland), deres ad-

færd samt diskuterer og vurderer potentielle påvirkninger som Isua jernmine projektet kan få på

den lokale bestand.

Kapitel 2 omtaler den metode der er anvendt

Kapitel 3 giver en generel beskrivelse af de grønlandske rensdyr, mens kapitel 4 forholder sig

specifikt til rensdyr bestandene indenfor undersøgelsesområdet. Det drejer sig blandt andet om

de aspekter af dyrenes adfærd, som er relevante i forhold til mine projektet, så som deres vin-

ter-, sommer-, kælvningsområder og vandringerne imellem dem.

Kapitel 5 beskriver mineprojektets hovedkomponenter herunder deres relationer til rensdyrenes

forekomst i undersøgelsesområdet.

Kapitel 6 beskriver den metode der er anvendt i forbindelse med konsekvensvurderingen af pro-

jektets påvirkning af rensdyr. Det er den samme metode som er anvendt i alle vurderingerne i

forhold til Isua projektet.

Kapitel 7 indeholder vurderingen af de potentielle påvirkninger af rensdyrene som er identifice-

ret. Det drejer sig både om på hvilket tidspunkt i mineforløbet påvirkningen kan findes sted, på-

virkningens geografiske udstrækning, hvor ofte påvirkningen finder sted samt dens betydning

for rensdyrene. I det tilfælde hvor det er muligt er foreslået måder, hvorved påvirkningen kan

mindskes.

Det sidste kapitel beskriver vigtigheden af, at et overvågningsprogram af påvirkningen af rens-

dyr fra Isua projektet. En ramme for et overvågningsprogram af rensdyr findes i VVM hovedrap-

porten.


2 METODE

Denne rapport om rensdyr og de potentielle påvirkninger af dem som følge af aktiviteter i for-

bindelse med Isua projektet er begrænset til et ”undersøgelsesområde” som er vist i Figur 2.1.

De anvendte oplysningerne om rensdyrene i undersøgelsesområdet (og i Grønland) stammer

primært fra undersøgelser udfør af Grønlands Naturinstitut og Nationalt Center for Miljø og

Energi under Aarhus Universitet (det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser).

Grønlands Naturinstitut har siden 2001 gennemfør standardiserede helikopter-optællinger af

rensdyr i undersøgelsesområdet hver fjerde til femte år, for at fastslå bestandens størrelse, be-

standsudviklingen, flokstruktur, udbredelse og andre parametre. Desuden er foretaget en speci-

fik helikopter undersøgelse med henblik på at lokaliserer eventuelle kælvningsområder. Denne

undersøgelse, som var delvist finansieret af Alcoa, dækkede hele undersøgelsesområdet.

Figure 2-1 Kort der viser lokaliteten for havnen ved fjorden, minen ved indlandsisen, vej-rørlednings korridoren imellem dem samt udstrækningen af undersøgelsesområdet (“Isua EIA study case”)


Ansatte ved Orbicon har også indsamlet oplysningerne om rensdyr i forbindelse med deres felt-

arbejder i områder mellem 2008 og 2011. I august 2011 gennemførte Orbicon personale i sam-

arbejde med Josephine Nymand fra Grønlands Naturinstitut desuden en specifik rensdyrunder-

søgelse indenfor undersøgelsesområdet. Undersøgelsen dækkede den korridor, hvor en vej og

rørledning planlægges bygget mellem minen ved indlandsisen og fjorde, og omfattede bl.a. en

helikopter flyvning langs hele korridoren. Formålet var at lokaliserer de vigtigste steder, hvor

områdets rensdyr hyppigt krydser den planagte vej-rørledning på deres vandringer (rensdyre-

nes veksler kan let ses fra luften). Undersøgelsen omfattede desuden en 10 dages vandretur

langs den planlagte linjeføring for vej-rørledningen igennem det meste af lavlandet. Denne un-

dersøgelse tilføjede især vigtig information om dyrenes vandringsruter indenfor området.

Isua projektet vil i givet fald blive det første større industrianlæg der bygges i et rensdyrområde i

Grønland. Derfor findes der næsten ingen erfaringer med, hvordan rensdyrene vil reagerer på

anlægget eller de menneskelige aktiviteter i forbindelse med mineprojektet. Det gælder ikke

mindst den planlagte 105 kilometer lange vej-rørlednings korridor mellem minen og havnen.

For at vurderer de potentielle påvirkninger Isua projektet kan få på rensdyrene og for at kunne

foreslå metoder til at mindske påvirkningerne, er det derfor nødvendigt at trække på erfaringer

fra andre steder, hvor veje, rørledninger og anden infrastruktur allerede findes i områder med

rensdyr, og hvor studier af rensdyrenes reaktioner på dette allerede er gennemført. Sådanne

undersøgelser er især gennemført i Nordamerika, i forbindelse med den industrielle udbygning i

Alaska og Canada i 1970’erne. Disse undersøgelser har bl.a. omfattet hvordan rensdyr reagerer

på infrastruktur som veje og rørledninger, men man har også undersøgt hvordan påvirkningerne

kan mindskes.

Det er dog vigtigt at slå fast, at de grønlandske rensdyr og rensdyrene på de nordamerikanske

tundraer er forskellige på en række væsentlige punkter. For eksempel samles de Nordameri-

kanske (barren-ground) rensdyr i store flokke der foretager lange årlige vandringer, hvorimod de

grønlandske rensdyr normalt ikke danner større flokke, men typisk vandrer omkring i flokke på

3-10 dyr, og kun foretager kortere vandringer (se sammenstilling af forskellene på de to bestan-

de i Tabel 2.1). På trods af disse åbenlyse forskelle i adfærd, må det formodes at de forskellige

rensdyrbestande overordnet set vil reagere på samme måde på menneskelig infrastruktur.

Table 2.1 Oversigt over vigtige forskelle i de grønlandske og nordamerikanske rensdyrs adfærd.

Grønlandske rensdyr Nordamerikanske tundra (barren-ground) rensdyr

Svag flok identitet Stærk flok identitet

Korte årlige vandringer Lange koordinerede årlige vandringer

Lever i små grupper året rundt Danner (meget) store flokke

Ingen naturlige fjender(bortset fra menne-

sket) Mange naturlige fjender


Den metode som er anvendt til at vurdere, og afværge, potentielle påvirkninger af rensdyr fra

aktiviteter i forbindelse med Isua projektet er som følger:

Først er infrastrukturelementet som kan tænkes at forstyrre, blokere vandringer eller på

anden måde påvirke rensdyrene, identificeret

De enkelte påvirkningers betydning er dernæst vurderet

Der er foreslået måder til at afværge eventuelle påvirkninger

Dette er foretaget på baggrund af følgende:

Oplysninger om rensdyrenes udbredelse og adfærd indenfor undersøgelsesområdet, op

summeret i kapitel 3 og 4;

Oplysninger om mineprojektets layout, som er summeret i kapitel 5;

Hver af de identificerede potentielle påvirkninger er dernæst diskuteret i kapitel 6. For hver på-

virkning er først givet en kort omtale af påvirkningens art (f.eks. forstyrrelse fra trafik). Dernæst

følger en beskrivelse af påvirkningens eventuelle betydning for områdets rensdyr. I det tilfælde

hvor det er relevant, gives derefter forslag til afværgeforanstaltninger. Herefter følger en vurde-

ring af betydningen af påvirkningen af rensdyrene. Alle oplysningerne er til sidst samlet i en ta-

bel.


3 DE GRØNLANDSKE RENSDYR

Rensdyr er de største og mest betydningsfulde landlevende pattedyr i Isua området. Rensdyr er

almindelige i hele området, hvor de typisk træffes i grupper på 3-10 dyr. De fleste rensdyr til-

bringer vinteren nær kysten og resten af året længere inde i landet.

De grønlandske rensdyr har deres hovedudbredelse langs vest og sydvest kysten, hvor flere

bestande findes. En helt isoleret bestand, som er genetisk forskellige fra andre grønlandske

rensdyr (Landa et al. 2000) findes desuden i Inglefield Land i nordvest Grønland. En særlig un-

derart af rensdyr fandtes frem til omkring år 1900 i nord og nordøst Grønland.

I Vestgrønland opdeles rensdyrene normalt i fem bestande (Cuyler & Linnell 2004), som ikke el-

ler kun i meget begrænset omfang har kontakt med hinanden. Rensdyrene i Isua-Qugssuk om-

rådet (dvs. det område hvor Isua projektet ligger) tilhører Akia-Maniitsoq bestanden eller den

”centrale” bestand. Denne bestand lever i et område der strækker sig fra Sukkertoppen gletsje-

ren til Godthåbsfjorden (Figur 3-2) og menes at være isoleret fra andre bestande.

Figure 3-1 Grønlandske rensdyr


Figure 3-2 Akia-Maniitsoq bestandens udbredelse omfatter området der på kortet er angivet som “Region Midt”

Størrelsen af de vestgrønlandske rensdyr bestande har varieret meget gennem tiden, med flere

”boom & kollaps” cyklusser siden 1700 tallet (Meldgaard 1986).

De vestgrønlandske rensdyr opholder sig normalt mellem havniveau og op til 800 meters højde,

men de kan lokalt optræde op til 1.000 m over havet (Cuyler & Linnell 2004). Føden består af

en lang række planter. Om vinteren er især lav en meget vigtig og let fordøjelig fødekilde. I

Grønland er det især Cladonia og Cetraria lav dyrene foretrækker (Hansen 2000). Hvis der kun

er få laver, æder rensdyrene i stedet dværgbuske og græs. Det ses ofte, at rensdyrene først på

vinteren hovedsageligt æder lav, men senere også æder mange blade og skud fra dværgbuske

(Lund et al. 2004). Det skift skyldes formodentlig overgræsning af lav (Lund et al. 2004).


4 AKIA-MANIITSOQ RENSDYR BESTANDEN

4.1 Dyrenes antal

Akai-Maniitsoq rensdyr bestanden menes at være steget stødt i antal fra 1950’erne, hvor der

var meget få dyr, frem til et maksimum omkring år 2000 (Cuyler et al. 2002, Cuyler et al. 2005).

Bestandsstigningen var særlig stor i 1970’erne, og omkring 1990 var rensdyr almindelige i det

meste af bestandes udbredelsesområde (Cuyler et al. 2002). Siden år 2000 er bestanden gået

langsomt tilbage. I marts 2005 blev bestanden sidst på vinteren beregnet til c. 36.000 dyr, hvil-

ket var omkring 10.000 mindre end i 2001 (Cuyler et al. 2005). I marts 2010 var bestanden nede

på c. 24.000 dyr (Cuyler et al. 2011/12). Da beregningsmetoden i forbindelse med optællinger-

ne ikke er ændret, menes resultaterne at være udtryk for en reel tilbagegang.

4.2 Dyrenes tæthed

Vinterforekomsten og flokstrukturen hos Akia-Maniitsoq bestanden blev undersøgt fra helikopter

i marts 2001, 2005 og 2010. Indenfor bestandens udbredelse blev der fundet et område med

høj tæthed og et område med lav tæthed. Området med høj tæthed omfatter den sydlige del, og

dermed også Isua området.

Den samlede tæthed af rensdyr i Isua området i perioden 2001 til 2010 faldt fra 4,0 rensdyr/km2

i marts 2001 (Cuyler et al 2002), til 3,0 rensdyr/km2 i marts 2005 (Cuyler et al. 2005) og helt ned

til 1,6 rensdyr/ km2 i marts 2010 (Cuyler et al. 2011/2012).

Den gennemsnitlige flokstørrelse steg i samme periode fra 3,2 dyr i 2001 (Cuyler et al. 2002) til

c. 5 dyr i 2010 (Cuyler et al. 2011/12).

4.3 Andelen af kalve

I sen-vinteren 2010 udgjorde kalve 14% af bestanden og den årlige ungeproduktion var 23 kal-

ve per 100 simler (Cuyler et al. 2011/2012), hvilket var næsten de samme værdier som blev re-

gistreret i 2005 (Cuyler et al. 2005). Det er lave værdier sammenlignet med bestande andre

steder, og er en stærk indikation for, at der er høj dødelighed blandt kalvene og nedsat frugt-

barhed blandt de voksne simler (Cuyler et al 2005). Det er velkendt, at kalvedødeligheden

blandt rensdyr stiger ved høje bestandstætheder og græsningstryk, uafhængig af klimaforhold.

(Valkenburg et al. 2000). Dette kunne tyde på, at bestanden er for stor set i forhold til områdets

fødegrundlag (Cuyler et al. 2005).

Selv om den tilgængelige viden om fødegrundlaget indenfor de områder der udnyttes af de

vestgrønlandske rensdyr bestande er begrænset, synes rensdyrenes høje antal at være et pro-

blem, og hvis specifikke vinterområder ødelægges af overgræsning kan det føre til bestandenes

kollaps (Cuyler et al. 2005).


Figure 4-1 Rensdyr kalv

4.4 Akia-Maniitsoq bestandens årscyklys

De fleste rensdyr fra Akia-Maniitsoq bestanden tilbringer vinteren ved kysten (ved det åbne hav

eller langs fjorden) og efterfølgende bevæger de sig længere ind i landet, hvor de tilbringer

sommeren (Cuyler & Linnell 2004). Men i modsætning til f.eks. de nordamerikanske tundra

rensdyr, samles de grønlandske rensdyr ikke i flokke på titusinder af dyr som vandrer tusindvis

af kilometer hvert år. De grønlandske rensdyr er derimod mere stedfaste og vandre kun korte

afstande i små grupper (Cuyler & Linnell 2004).

Det har længe været kendt, at rensdyr fra Akia-Maniitsoq bestanden foretager årlige vandringer

mellem vinterområder nær kysten og kælvnings- og sommerområder længere inde i landet. Men

det var først i slutningen af 1990’erne, da et lille antal rensdyr blev udstyret med satellitsendere,

at man kunne kortlægge deres bevægelser, og derved fik et mere nøjagtigt indblik i deres årlige

bevægelsesmønster.

Indtil videre er der gennemført to af denne type studier. I det første undersøgelse blev otte sim-

ler fra Akia-Maniitsoq bestanden udstyret med satellit sendere, og deres bevægelser fulgt fra

april 1997 til marts 1999. Den anden undersøgelse startede i maj 2008, hvor 40 simler fik et

halsbånd med satellit sender sat på, og deres bevægelser derefter blev fulgt i to år. Hidtil er kun

resultaterne af den første undersøgelse blevet offentliggjort i detaljer, og den følgende beskri-

velse af rensdyrenes bevægelser er derfor hovedsagelig baseret på denne undersøgelse (som

er beskrevet i Cuyler & Linnell 2004):


“Ud af de otte mærkede dyr forblev tre stort set stationære indenfor et lille område, mens de

andre fem foretog årlige vandringer mellem et vinterområde og et kælvningsområde. Vandrin-

gerne om foråret startede i midten af april. Hvis der ses bort fra de stationære dyr, vandrede

simlerne i gennemsnit 61 km (mellem 18 og 95 km). Dyrene udviste store forskelle i van-

dringsmønster og en veldefineret vandring, hvor hele bestanden tog del, blev ikke registreret.

De dyr der ikke var stationære, skiftede mellem at opholde sig indenfor veldefinerede områder

gennem året. Vandringerne og tidspunktet for bevægelserne mellem de forskellige områder

varierede betydeligt fra dyr til dyr. For eksempel blev nogle dyr i kælvningsområdet efter kal-

ven var født, mens andre vandrede til nye områder. Tilsvarende forblev nogle dyr stationære

gennem næsten hele vinteren, mens andre bevægede sig rundt mellem flere områder. På

trods af de store individuelle forskellige i dyrenes adfærd, fulgte de enkelte dyr tilsyneladende

det samme bevægelsesmønster hvert år. Størrelsen af det område de otte mærkede dyr ud-

nyttede gennem året (home range) var meget forskellig, men igen viste de enkelte dyr stor

tendens til samme adfærd fra år til år.

Figure 4-2 De grønlandske rensdyr bevæger sig typisk rundt i smågrupper på 3 – 10 dyr

Resultaterne af satellit studiet tyder på, at rensdyrene der tilhører Akia-Maniitsoq bestanden

ikke har en tydelig bestandsidentitet (herd identity) eller koordinerede vandringsmønstre.

Selvom områderne de enkelte mærkede dyr udnyttede, i nogle tilfælde overlappede, synes de

enkelte dyr at bevæge sig rundt på egen hånd, uden at samles i større flokke (som det ses

blandt nordamerikanske tundra rensdyr)1.

1 Se afsnit 4.5 og 4.7 hvor der omtales nogle nyligt observerede undtagelser for dette


Manglen på floksammenhørighed sås også om foråret, hvor bevægelserne strakte sig over en

lang periode og længden af de enkelte dyrvandringer var meget forskellig.

Blandt de satellitmærkede dyr tilbragte tre ud af otte vinteren nær nordkysten af Godthåbs-

fjorden mellem Sardloq og Narsarsuaq dalen. Dyrene forblev vinteren igennem i lavlandet un-

der 300 m højde. Retningen for forårsvandringerne var mod nord og øst (ind i landet). Kælv-

ningen foregik spredt i områder over 300 m højde.

Året igennem viste dyrene stor variation i, hvor meget de bevægede sig. Om vinteren bevæ-

gede de fleste dyr sig kun lidt. Dette blev fuldt af en periode med meget bevægelse i april.

Dette blev fulgt af ret inaktive perioder i maj og i kælvningsperioden i juni. Efter kælvningen

steg bevægelseaktiviteten igen, for så at falde i august og september. Dyrene bevægede sig

meget i oktober i forbindelse med brunst perioden. De mærkede dyr viste ingen tydelig forskel

med hensyn til, hvor meget de bevægede sig før og efter jagtsæsonen”.

Figure 4-3 Eksempler på satellitmærkede rensdyrs bevægelserne året igennem. Prikkerne med samme farve viser det område et enkelt dyr har udnyttet. Det ses tydeligt, at dyrene udviser betydelig forskel med hensyn til hvor meget de bevæger sig rundt og hvor store områder de udnytter (kort fra NunaGIS)


Selve om de indsamlede data fra satellitstudiet i 2008-2010 kun er delvist analyserede, synes

det overordnede billede at være det samme, med store individuelle forskelle i de mærkede dyrs

adfærd (J. Nymand pers. com. 2011). De dyr, der bevægede sig mellem overvintringsområder

ved kysten og sommerområder inde i landet, vandrer typisk langs en nordøst – sydvest akse

(Nymand et al. 2010).

De vigtigste skift i rensdyrenes adfærd igennem året er vist i Tabel 4.1.

Table 4.1 Den årlige cyklus for rensdyrene der tilhører Akia-Maniitsoq bestanden

Tidspunkt Bevægelsesniveau

Vinter Begyndelsen af november –

slutningen af marts Lavt

Forårs vandringen Midt april – tidlig maj Højt

Kælvningsperioden Slutningen af maj – midt juni Lavt

Perioden efter kælvnin-

gen (post-calving sea-

son)

Midt juni – midt juli Medium

Sommer Midt juli – slutningen af septem-

ber Lavt

Brunsttiden Oktober Medium

4.5 Rensdyrenes vinter udbredelse

Rensdyr fra Akia-Maniitsoq bestanden tilbringer hovedsagelig vinteren i lavlandet nær havet og

langs nordkysten af Godthåbsfjorden. Betydningen af de enkelte delområder synes at skifte fra

år til år.

I forbindelse med helikopter-undersøgelserne i marts 2001 og 2005, var Akia-Nordlandet mel-

lem den yderste del af Godthåbsfjorden og det åbne hav, det foretrukne overvintringsområde. I

marts 2010 blev der kun registreret relativt lave tætheder af rensdyr i Akia-Nordlandet, hvorimod

høje tætheder blev observeret længere inde i landet i Narsarsuaq dalen og det omkringliggende

lavland, se Figur 4.4 (Cuyler et al. 2011/2012). Her observeredes bl.a. en usædvanlige stor flok

på 31 dyr. I den nordlige del af dalen blev der set endnu større flokke.


Figure 4-4 Udbredelsen og tætheden af overvintrende rensdyr i marts 2010 (dyr pr 25 kvadrat kilometer), registre-ret fra helikopter. Hver celle er 5 x 5 km. Bemærk, at celler uden rød eller violet farve ikke er undersøgt. Kortet stammer fra Cuyler et al. 2011/2012

4.6 Kælvningen

Om foråret forlader hovedparten af rensdyrene overvintringsområderne nær havet og bevæger

sig længere ind i landet hvor de også kælver. Kælvningen finder sted over store dele af rensdy-

renes udbredelsesområde, men hvor nogle undersøgelser synes at vise at den foregår spredt

indenfor den rette habitater antyder andre, at der findes specifikke kælvningsområder.

Optællinger af simler med nyfødte kalve fra luften i maj 1995, 1997 og 1998 viste således ikke

tegn på at dyrene samledes i særlige kælvningsområder og det blev konkluderet, at dyrene i

stedet optrådte spredt i sommer græsningsområderne (Aastrup og Nymand 2004). Tilsvarende

viste de satellitmærkede dyr der blev fulgt i 1997 og 1998 ikke tegn på, at de samledes i særlige

kælvningsområder (Cuyler & Linnell 2004).

kilometres

8040

Nuuk

0

Caribou / 25 sq kmMarch 2010

50 to 79 (4)

40 to 50 (5)

30 to 40 (5)

20 to 30 (9)

10 to 20 (28)

5 to 10 (30)

2 to 5 (26)

1 (37)

0 (67)


Figure 4-5 Antallet rensdyr med kalve (caribou with calf) og det totale antal rensdyr (total no.) langs transekter i den sydvestlige del af Isua undersøgelsesområdet, registreret fra helikopter i juni 2009 (Nymand et al. 2010)


Figure 4-6 Antallet rensdyr med kalve (caribou with calf) og det totale antal rensdyr (total no.) langs transekter i den sydøstlige del af Isua undersøgelsesområdet, registreret fra helikopter i juni 2009 (Nymand et al. 2010)

En helikopter undersøgelse i juni 2009 som dække hele undersøgelsesområdet umiddelbart ef-

ter kælvningsperioden, viste at kælvningen fandt sted over store områder men med tegn på, en


lidt højere tæthed at simler med kalve i højlandet tæt på Indlandsisen (Figur 4-5 og 4-6) (Ny-

mans et al 2010). Ingen eller kun meget få fødte kalve tæt på fjorden. Resultaterne af undersø-

gelsen i juni 2009 viser også tegn på, at der findes et område nord vest for mineområdet, hvor

tætheden af simler med små kalve var større end i andre områder. Dette område er tidligere

udpeget som ”Important area for wildlife – Vigtigt område for vilde dyr” af Nationalt Center for

Miljø og Energi på grund af mange kælvende rensdyr (Figur 4-7).

Senest har Simonsen (2011) udviklet en model med henblik på at beskrive rensdyrenes udbre-

delse gennem året ud fra data om de 40 satellitmærkede rensdyr opholdssteder og oplysninger

om miljøforholdene (så som højde over havet, terrænets hældning og vegetations). Dette studie

identificere ikke specifikke kælvningsområder, men viste at rensdyrene var spredt ud på mange

indlandslokaliteter i kælvningsperioden (Simonsen 2011).

Figure 4-7 Important area for wildlife – vigtigt område for vilde dyr” nord-vest for mineområdet udpeget fordi der er registreret høje tætheder af kælvende rensdyr (fra DCE hjemmeside 2012)

De områder indenfor Akia-Maniitsoq bestandes areal, hvor kælvningen foregår i særligt stort an-

tal menes i nogen grad at skifte fra år til år, formodentlig især efter fødeudbuddet det enkelte år

(Nymand et al. 2010). Det kan føre til, at kælvende rensdyr nogle år samles i stort antal tættere

ved fjorden end normalt. Orbicon medarbejdere har således observeret store flokke af simler

med helt små kalve på vandring mod nordøst op gennem Narsarsuaq dalen (se sektion 4.7).

Det kunne tyde på, at rensdyrene det år havde kælvet i stort tal på skråningerne syd og sydvest

for Narsarsuaq dalen tæt på fjorden. Det følgende år (2009) observeredes kun få simler med

kalve i Narsarsuaq dalen i forbindelse med Naturinstituttets helikopter undersøgelse i juni, og

Orbicon medarbejderne registrerede også betydelig færre simler med kalve i området end året

før.


Figure 4-8 Simle med lille kalv på vej gennem Narsarsuaq dalen sidst i juni

4.7 Vandringer efter kælvningsperioden

Året igennem optræder rensdyrene fra Akia-Maniitsoq bestanden normalt kun mindre flokke på

3-10 dyr (Thing & Falk 1990, Yderman & Petersen 1999, Cuyler et al. 2005). En undtagelse var

dog flokke på flere hundrede dyr der blev observeret i den nordlige del af Narsarsuaq dalen i

marts 2010 (Cuyler et al. 2011/2012). En anden undtagelse var hundredvis af simler med små

kalve på vandring op gennem Narsarsuaq dalen og i lavlandet vest for Illulialik fjorden i slutnin-

gen af juni 2008 og i mindre omfang i 2009, som blev observeret af Orbicon medarbejdere (men

hvor stort set ingen blev set i slutningen af juni 2010).

Ingen rensdyr blev observeret nær kysten ved Taserarssuk den 26-27. juni 2008, men længere

inde i landet, i Narsarsuaq dalen observeredes hundredvis af dyr på vandring den 28-30. juni.

Det omfattede både mange små grupper af voksne dyr, hvoraf lang de fleste var simler med

små kalve, men også flokke på flere hundrede dyr. Den største flok var på 580 dyr, hvoraf 220

var små kalve (Figur 4-9). En anden stor flok omfattede omkring 60 dyr, hvoraf 19 var kalve. Al-

le rensdyrene vandrede i nordlig eller nordvestlig retning. Især de to store flokke bevægede sig

hurtigt og tilsyneladende velkoordineret.


Figure 4-9 Antallet (caribou numbers) og vandringsretningen af simler med små kalve observeret mellem 28 juni og 1 juli 2008 (Orbicon 2010). De gule markeringer angiver de områder, der blev undersøgt for rensdyr

I lavlandet vest for Ilulialik fjorden blev flere store flokke observeret den 30. juni og 1. juli (Figur

4-9). Det drejede sig om en flok på omkring 450 dyr, som omfattede mindst 180 kalve og en an-

den flok på 106 dyr hvoraf 40 var kalve. Alle dyrene bevægede sig hurtigt og velkoordineret

nordover.

4.8 Sommer

I løbet af sommeren fra omkring midten af juli til slutningen af september, bevæger de fleste

rensdyr sig typisk langsom ned mod lavlandet og vinterområderne nær havet (Tamstorf et al.

2005, Simonsen 2011). I denne periode på året udnytter rensdyrene fra Akia-Maniitsoq bestan-

den især lav heder og dværgbusk heder (Tamstorf et al 2005).

Figur 4-10 viser de områder omkring inderfjorden, hvor rensdyrene forekommer med størst

sandsynlighed i august. De vigtigste områder indenfor Isua undersøgelsesområdet er det flade

lavland i Narsarsuaq og Ilulialik dalene men også området ved Qussuq hvor projektets havn er

planlagt.


Figure 4-10 Fordelingen af habitater omkring den inderste del af Godthåbsfjorden som rensdyrene potentielt udnyt-tre i august (rød markerer steder hvor rensdyrene forekommer med stor sandsynlighed – hvid hvor de forekommer med lav sandsynlighed)(fra Tamstorf et al. 2005))

4.9 Rensdyrjagten i Isua området

Rensdyrene i Vestgrønland har ingen naturlige fjender, men er blevet jaget igennem mindst

3.500 år (Melgaard 1986). Jagten er blevet reguleret i år med lave (eller formodet) lave bestan-


de, men har været åben (ureguleret) siden 2003 på grund af de store bestande. Jagtsæsonen i

2011-2012 var i perioden 1. august til 15. oktober, men for professionelle jægere var jagttiden

fra 1 august til 28 februar. Indenfor Isua undersøgelsesområdet skydes hovedparten af rensdy-

rene i september (Johansen et al. 2008).

Det præcise antal rensdyr der nedlægges årligt kendes ikke, fordi mange jægere undlader at

indberette jagtudbyttet til myndighederne. I juni 2011 fik London Mining foretaget in interview

undersøgelse af den lokale udnyttelse af undersøgelsesområdet, herunder omfanget af jagten

på rensdyr. Dette studie dækkede imidlertid et meget større område end undersøgelsesområ-

det, og det var derfor ikke muligt at fastslå jagtudbyttet indenfor dette område alene. Men på

baggrund af den eksisterende indberetning, kan det årlige udbytte indenfor Isua undersøgel-

sesområdet dog forsigtigt anslået til størrelsesordenen 1.000 – 1.800 dyr (J. Nymand (Naturin-

stituttet) pers. com. 2011).

Figure 4-11 Lokaliteterne for nedlagte rensdyr fra den sydlige del af Akia-Maniitsoq bestanden i 2008-2011 jagtsæ-sonerne. På grund af de få indberetninger, giver kortet kun et billede af det relative jagttryk og viser ik-ke de reelle antal dyr der er nedlagt. Dyr skudt syd for fjorden er ikke vist. Kortet er stillet til rådighed af Grønlands Naturinstitut i december 2011


Figur 4.11 viser hvor rensdyr tilhørende den sydlige del af Akia-Maniitsoq bestanden blev ned-

lagt i forbindelse med jagtsæsonerne 2008-2011. Da indberetningerne af nedlagte dyr har væ-

ret mangelfuld, giver figuren ikke et dækkende billede af jagten i og omkring Isua undersøgel-

sesområdet. Figuren kan dog bruges til at identificere de områder, hvor hovedparten af jagten

foregår. Som det ses, omfatter det især et område der strækker sig 10-15 km ind fra Godthåbs-

fjorden. Desuden har jægere være aktive langs Tasersuaq søen et enkelt år.

Figure 4-12 Grønlandsk rensdyr

4.10 Resume og konklusioner

Rensdyrene indenfor Isua undersøgelsesområdet tilhører Akia-Maniitsoq bestanden, som er

isoleret fra andre bestande I Grønland. Antallet af dyr har været stort de sidste 10-15 år, men

bestanden er nu i tilbagegang, formodentlig på grund af overgræsning af vinterområderne.

De grønlandske rensdyr samles ikke regelmæssigt i store flokke og foretager koordinerede

vandringer. Dyrene bevæger sig derimod typisk rundt i smågrupper på 3-10 dyr. Nogle rensdyr

er næsten stationære året rundt, men de fleste foretager korte vandringer mellem vinterområder

nær fjorden eller det åbne hav og sommerområder længere inde i landet.

Rensdyr er almindelige i hele Isua området. De fleste tilbringer vinteren nær kysten og resten af

året i højlandet. Ingen specifikke kælvningsområder kendes indenfor undersøgelsesområdet,


men der er tegn på at særligt mange kælver nogle år indenfor et område nord-vest for mineom-

rådet. Nogle dyr forbliver i kælvningsområderne hele sommeren, mens andre vandrer til andre

områder. Der optræder ofte mange rensdyr i Narsarsuaq dalen og omkring Ilulialik fjorden om

sommeren (og brunsttiden) og nogle år også om vinteren.


5 ISUA JERN MINE PROJEKTET

Isua Jern Mone Projektet består af et åbent minebrud ved indlandsisen, et industrianlæg med

indkvarteringsbygninger et par kilometer væk, 105 km vej og rørledning fra mineområdet til en

havn ved fjorden – se Figur 5.1 Der vil desuden muligvis senere blive anlagt en mindre lufthavn.

Nedenfor gives en kort beskrivelse af mineprojektets del-elementer. En mere detaljeret beskri-

velse findes i kapitel 4 i EIA hovedrapporten.

Figure 5-1 Mineprojektets overordnede layout med selve minen tæt ved isen (Mine Site), havnen (Port Site) ved fjorden og en vej-rørledning (Road and Slurry Pipeline Routing) mellem disse (rød linje). Positionen af den mulige lufthavn (Airstrip) er også angivet

5.1 Bygningsanlæg i mine området

I tilknytning til procesanlægget ved minen vil blive opført et knuseanlæg, et kraftværk med en

kapacitet på 130 MW, værksteds bygninger, tank anlæg, transportbånd og et bygningskompleks

til indkvartering af de ansatte (Figur 5.2). Der vil desuden være en flåde af mine lastbiler samt

værksteder til disse og til mindre biler plus værksteder til reparation af hydrauliske komponenter,

elektriske dele, en svejsehal, en administrations bygninger og en klinik til behandling af ansatte

som har været udsat for uheld.


Figure 5-2 Tegning af procesanlægget med tankanlægget i baggrunden

5.2 Lufthavnen og terminal bygningen

En mindre lufthavn vil muligvis blive anlagt på et senere tidspunkt. Lufthavnen vil ud over en

1.000 m grus bane omfatte en helikopter landingsplads, en terminalbygning, en forplads, et

mindre tankanlæg til flybrændstof samt en plads til optankning af fly.

5.3 Havneområdet

Havneområdet vil omfatte to kajanlæg ved Taseraassuk; et til skibe der kommer for at laste jern

koncentratet og et til skibe med forsyninger, reservedele, brændstof m.v. Havneområdet vil

desuden omfatte et kraftværk på 25 MW, tankanlæg, anlægget til fjernelse af vand fra jern kon-

centratet, indkvarteringsafsnit samt et område til oplagring af containere (Figur 5.3).


Figure 5-3 Visualisering af havneområdet med anlægget til fjernelse af vand fra jernkoncentratet i baggrunden, kajanlægget til udskibning af jernkoncentrat i forgrunden. Centralt i billedet ses tankanlægget og plad-sen til opbevaring af containere

5.4 Vejen og rørledningerne mellem minen og havnen

En grusvej og to rørledninger vil blive bygget mellem procesanlægget ved minen og havnen ved

Taseraarssuk (Figure 5-1). Vejen bliver 6 m bred (Figur 5.4). Den ene rørledning vil transportere

opslæmmet jernkoncentrat til havnen, mens den anden væsentlig mindre rørledning vil trans-

portere diesel fra havnen til kraftværket ved minen. Rørledningen til jernkoncentratet vil have en

diameter på 61 – 66 cm, mens rørledning til diesel vil være væsentligt mindre. De to rørlednin-


ger vil blive anbragt på et lavt fundament, med brændstof rørledningen længst væk fra vejen

(Figure 5.4). Der vil være en afstand på 3 meter mellem vejen og rørledningerne.

Figure 5-4 Tværsnit af konstruktionen med vejen og de to rørledninger

5.5 Trafikniveauet på vejen mellem minen og havnen

Vejen mellem minen og havnen vil blive anvendt til at transportere fragt og personer mellem

havnen, lufthavnen og procesanlægget. Fragten vil blive transporteret med lastbil, mens perso-

ner vil blive kørt i busser. Kun køretøjer der tilhører mineselskabet vil få tilladelse til at køre på

vejen.


6 MILJØVURDERINGSMETODEN

Metoden hvormed det er vurderet i hvilket omfang Isua projektet vil kunne påvirke områdets

rensdyr er beskrevet nedenfor. Det bør bemærkes, at det her kun vurderes i hvilket omfang pro-

jektet kan have en direkte forstyrrende effekt på rensdyrene. Andre, indirekte påvirkninger dis-

kuteres i EIA hovedrapporten.

Det bør også bemærkes, at vurderingen her skal ses som ét første trin i miljøforvaltningen og at

projektets eventuelle påvirkninger af miljøet vil blive løbende vurderet.

Dette kapitel beskriver den metode der er anvendt i forbindelse med vurderingerne af projektets

påvirkninger af områdets rensdyr samt hvordan afværgeforanstaltninger er identificeret.

Indledningsvis er følgende afklaret:

Hvilke af projektets infrastrukturanlæg kan forstyrre, fysisk forhindre eller på anden må-

de påvirke rensdyr?

Hvad er påvirkningernes betydning for rensdyrene?

Hvilke måder kan påvirkningerne afværges på?

Vurderingerne bygger på følgende:

De oplysninger om rensdyrene udbredelse og adfærd indenfor projektområdet som er

samlet i Kapitel 3 og 4;

Oplysninger om mineprojektets udformning som er opsummeret i kapitel 5

Længere fremme i dette kapitel er hver af de identificerede potentielle påvirkninger diskuteret.

I hvert tilfælde gives først en kort beskrivelse af typen af påvirkning (f.eks. forstyrrelse som følge

af trafik). Herefter følger en beskrivelse af betydningen for rensdyrene. Hvor det er muligt gives

derefter forslag til afværgeforanstaltninger. Det hele afsluttes med en vurdering af påvirkningens

betydning for rensdyr.

Oplysningerne er også samlet i et skema (Figur 6-1). I tabellen beskrives (1) påvirkningens

geografiske udbredelse (områdets størrelse), (2) påvirkningens varighed, (3) betydningen af

påvirkningen, (4) sandsynligheden for at påvirkningen vil finde sted, (5) graden af sikkerhed

hvormed vurderingen er foretaget.

Dette efterfølges af en liste med forslag til afværgeforanstaltninger (hvis det er muligt) samt en

bjælke med en ny vurdering af udstrækningen, varigheden, betydningen, sandsynligheden for at

påvirkningen finder sted og graden af sikkerhed, hvormed vurderingen er foretaget hvis afvær-

geforanstaltningen gennemføres.


Figure 6-1 I eksempelet viser den skraverede bjælke øverst, at virkningen primært forekommer under anlægsfasen (grå skravering) og i mindre grad under driftsfasen (lysegrå skravering), mens der under nedlukningsfa-sen og efter nedlukningen ikke er nogen virkning (ingen skravering). Uden afværgeforanstaltninger vil aktiviteten have en regional, kortvarig virkning med Middel betydning. Det er desuden Sikkert, at på-virkningen vil forekomme. Den pågældende vurderingen er sket på grundlag af robuste data, og derfor er konfidencen Høj. Med afværgeforanstaltninger vil aktiviteten kun få lokal, kortvarig virkning med Lav betydning

Tema:

Virkning under projektets faser

Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning

Virkningens væsentlighed - uden afværgeforanstaltninger

Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens

Regional Kortvarig Middel Definitivt Høj

Afværgeforanstaltninger

Undgå … (foranstaltning nr. 1)

Ved detailplanlægning og arbejdstilrettelæggelse tages hensyn til (foranstaltning nr. 2)

Osv.

Virkningens væsentlighed - med afværgeforanstaltninger


Lokal Kortvarig Lav Mulig Høj

I dette EIA studie er følgende terminologi anvendt i forbindelse med vurderingerne:

Den geografiske udstrækning af påvirkningen:

Projektområdet; indenfor det område som beslaglægges direkte af projekt aktiviteter

(”projektets fodaftryk”) og ud i en afstand af et par hundrede meter,

Lokal; ud til et par kilometer fra en aktivitet (0-5 km), herunder også langs vej-

rørledningen

Regional, ud i en afstand af 50 – 75 km fra projekt området og i Godthåbsfjorden.

Varighed (reversibilitet):

Varigheden omhandler påvirkningens tidshorisont, herunder i hvilket omfang påvirkningen er

reversible dvs. om den er midlertidig eller permanent (irreversibel).

Kortvarig, påvirkningen vil kun vare i kort tid og vil ikke være permanent


Mellemlang, påvirkningen vil have en varighed på nogle måneder eller år, men vil ikke have permanent karakter med irreversible effekter

Langvarig, påvirkningen vil være langvarig (mere end 15 år), dvs. vil omfatte hele mi-nens levetid. Permanente eller næsten permanente virkninger må forventes.

Permanent; påvirkningen vil vare i mange årtier og virkningerne vil have irreversibel ka-rakter.

Signifikans

Meget lav, meget lille/kortvarig nedgang/fortrængning af ikke-nøglearter fra mine områ-det og/eller tab af levesteder i mineområdet

Lav, lille tilbagegang/fortrængning af rensdyr og/eller tab af habitat i undersøgelsesom-rådet

Middel, nogen nedgang/fortrængning af rensdyr og/eller tab af levesteder på lokalt ni-veau

Høj, væsentlig nedgang/fortrængning af rensdyr og/eller tab af levesteder på regionalt niveau

Sandsynlighed for at miljøvirkningen vil indtræffe

Usandsynlig

Mulig

Sandsynlig

Definitivt

Konfidens af vurderingen:

Lav – datagrundlaget er svagt

Middel – data fra Grønland eller andre arktiske egne (i særdeleshed Canada) under-støtter konklusionen

Høj – data fra Nuuk-Godthåbsfjord eller naboområder i Vestgrønland understøtter kon-klusionen entydigt


7 MILJØVURDERINGEN

7.1 Menneskelig forstyrrelse af rensdyr i anlægsfasen

Opførelsen af havnen ved Taseraarsuk med tilhørende indkvarterings- og industribygninger,

den 105 km lange vej og rørledning, industrikomplekset ved minen og en mulig lufthavn, vil

medføre omfattende byggeaktivitet i en treårig periode. Hvor anlægsarbejderne i havneområdet,

omkring minen og ved lufthavnen vil komme til at foregår mere eller mindre kontinuert i den tre

årige periode, vil bygningen af vejen og rørledningen blive udført af arbejdshold der vil arbejde

4-5 steder samtidig og gradvist flytte sig frem. Det betyder, at anlægsarbejderne på det enkelte

sted typisk vil være begrænset til en tre måneders periode.

Anlægsarbejderne kan potentielt forstyrre rensdyr i og omkring minefaciliteterne. Denne poten-

tielle forstyrrelse er af to typer:

Støj fra køretøjer, maskiner, sprængninger og fra anden infrastruktur

Visuel forstyrrelse fra personer, køretøjer (trafik), maskiner, bygninger og andre projekt

strukturer, som kan få rensdyr til at undgå at udnytte levesteder ved eller i nærheden af

området

I praksis er påvirkning fra støj og visuel forstyrrelse vanskelig at adskille. Det er for eksempel ik-

ke let at afgøre, om det er støjen eller den visuelle forstyrrelse af en bil der nærmer sig, der

skræmmer et rensdyr. Da der både er støj og visuel forstyrrelse i forbindelse med de fleste pro-

jektaktiviteter, som kan påvirke rensdyr, og da afværgeforanstaltningerne i de fleste tilfælde vil

omfatte begge typer af forstyrrelse, vil støj og visuel forstyrrelse i det følgende blive behandlet

samlet som ”menneskelig forstyrrelse”.

Rensdyr er generelt følsomme over for menneskelige aktiviteter. I egne med lav menneskelig

aktivitet og meget begrænset industriel udvikling, som i det meste af Vestgrønland, er jagt den

menneskelige aktivitet, der forstyrrer rensdyrene mest (Skogland & Grøvan 1988). I Nordameri-

ka og Skandinavien, hvor der findes moderne industrikomplekser med rørledninger, veje, luft-

havne og industrianlæg, men hvor også rekreative aktiviteter finder sted i egne med rensdyr, er

det dokumenteret, at menneskelige aktiviteter kan have en væsentlig betydning for rensdyrenes

bevægelsesmønstre, udbredelse og i sidste ende for bestandenes størrelse (se for eksempel

Wolfe et al. 2000 og Vistnes & Nellemann 2007). I den forbindelse skal det dog erindres, at de

grønlandske rensdyr på nogle punkter har en anden adfærd end de Nordamerikanske, idet de

ikke optræder i store samlede flokke der foretager koordinerede vandringer. Derfor kan de på-

virkninger som er observeret i Nordamerika ikke nødvendigvis direkte overføres til Grønland,

hvor rensdyrene typisk bevæger sig rundt i små grupper på 3-10 dyr og hvor nogle rensdyr er

næsten stationære året igennem.

Rensdyr er normalt mest følsomme overfor menneskelig aktivitet i kælvningsperioden (Aastrup

2000, Schaefer og Mahoney 2007). Hos Nordamerikanske tundra rensdyr er det observeret, at

simlerne i kælvningsperioden flyttede sig væk fra rørledninger og veje med selv et ret lavt trafik-

tryk på 100-200 køretøjer om dagen (Cameron et al. 1992). Det blev konkluderet, at det område

som de kælvende simler undgik strakte sig 5-6 km ud fra infrastrukturen. Dette svarer til under-

søgelser i Norge, hvor tætheden af rensdyr var 50-95 % lavere end forventet indenfor en af-

stand af 5 km fra infrastrukturanlæg (Flydal et al. 2002).


En nylig undersøgelse fra Arktisk Canada viste en endnu større zone indenfor hvilke rensdyre-

ne reagerede. Ved hjælp af data fra flyoptællinger og satellitmærkede dyr blev det fundet, at det

var fire gange mere sandsynligt at rensdyrene ville vælge at opholde sig mere end 11-14 km fra

et minekompleks end tættere på (Boulanger et al. 2012). Det blev konkluderet, at rensdyrene i

dette tilfælde reagerede ud i større afstand fra mineområdet end andre undersøgelser har vist,

og at årsagen formodentlig var støv fra mineaktiviteterne som lagde sig på vegetationen i et

meget stort område på den åbne tundra (Boulanger et al 2012) og altså ikke menneskelig for-

styrrelse.

Det må generelt forventes, at de grønlandske rensdyr vil reagerer på nogenlunde samme måde

over for menneskelig forstyrrelse, som det er dokumenteret i Nordamerika og Skandinavien. Det

skyldes bl.a., at der i alle disse områder foregår jagt på rensdyr – en menneskelig aktivitet der

allerede i dag virker skræmmende og forstyrrende på dyrene. Det må derfor forventes, at yderli-

gere menneskelig aktivitet i forbindelse med anlægsfasen også vil forstyrre rensdyrene, i sær-

deleshed i kælvningsperioden.

Anlægsarbejderne i forbindelse med bygningen af havnen og ved selve minen vil være be-

grænset til et relativt lille område. Havneområdet befinder sig i et vigtigt overvintringsområde for

rensdyr. Ingen eller kun meget få rensdyr kælver i dette område men i løbet af sommeren og ef-

teråret returnerer rensdyrene til kysten – herunder til Qussuk området – fra indlandet. . Selve

minen, procesanlægget og de tilhørende infrastrukturanlæg vil befinde sig i et område der ho-

vedsagelig udnyttes ad rensdyrene i sommerperioden, og muligvis også – i begrænset omfang

– som kælvningsområde. Lufthavnen vil befinde sig på en slette der udnyttes året rundt af rens-

dyr, men da rensdyrene primært kælver på skråninger, må det forventes at lufthavnsområdet

kun i meget begrænset omfang udgør et kælvningsområde. Vejen der forbinder minen med

havnen går gennem kendte vinter-, sommer- og kælvningsområder og krydser mange af de tra-

ditionelle systemer af veksler som benyttes af dyrene, når de bevæger sig mellem vinter-, kælv-

nings- og sommerområderne.

Aktiviteterne i forbindelse med anlægsarbejderne vil støje og vil betyde, at et stort antal perso-

ner og maskiner vil bevæge sig rundt i byggeområdet. Det må derfor forventes, at rensdyrene i

anlægsfasen vil undgå at overvintre i nærheden af havneområde, vil undgå mineområdet om

sommeren og vil holde god afstand til lufthavnen igennem hele anlægsfasen. Bredden af den

zone omkring arbejdsområderne som rensdyrene vil undgå, er formodentlig af størrelsesorde-

nen 2-5 km. Det betyder, at rensdyr vil undgå eller forekomme i lavere tæthed indenfor dette

område igennem hele anlægsfasen.

Rensdyr bestanden indenfor Isua undersøgelsesområdet er for tiden stor, men antallet af dyr

har været faldende siden 2000 på grund af stigende naturlig dødelighed. Det skyldes formo-

dentlig at dyrene med den nuværende bestandsstørrelse overgræsser vinterområderne. For-

trængningen af rensdyrene væk fra konstruktionsområderne kunne derfor specielt i vinterperio-

den potentiel føre til øget græsningstryk i naboområderne. Herved ville bæreevnen i disse om-

råder reduceres, hvilket kunne medføre yderligere tilbagegang af rensdyrbestanden.

Bygningen af den 105 km lange vej mellem minen og havnen vil medføre forstyrrelse af rensdy-

rene. Forstyrrelsen fra disse konstruktionsaktiviteter vil dog blive begrænset til en 13 måneders

periode. Selv med en forstyrrelseszone der strækker sig flere kilometer ud til siderne, vil det på-

virkede område være lille, set i forhold til de meget store lignende, uforstyrrede områder der

omgiver anlægsområderne og hvor fødegrundlaget formodes at være af samme eller næsten

samme kvalitet som langs vej-rørledningskorridoren. En yderligere bestands nedgang på grund


af stigende overgræsning af naboområderne fra rensdyr, der er fortrængt fra anlægsområderne,

må derfor anses som ikke signifikant.

Konklusion:

Forstyrrelsen i anlægsfasen af rensdyr ved havneområdet er vurderet til Middel, fordi

der må forventes nogen fortrængning af rensdyr mellem august og april på lokalt niveau

(ud i en afstand af 5 km) igennem den tre-årige byggeperiode.

Forstyrrelsen i forbindelse med bygningen af lufthavnen er vurderet til Middel, fordi det

må forventes, at arbejdet vil medføre nogen fortrængning af rensdyr på lokalt niveau

(ud til en afstand af 5 km) i bygge perioden.

Forstyrrelsen i forbindelse med bygningen af vejen og rørledningerne mellem minen og

havnen vurderes til Middel, fordi aktiviteterne forventes at medføre en midlertidig for-

trængning af rensdyr på lokalt niveau (ud til 5 km omkring byggepladserne) i byggeperi-

oden.

Samlet set vurderes forstyrrelsen af rensdyr i anlægsfasen til Middel, fordi der vil ske

midlertidig fortrængning af rensdyr på lokalt niveau (indenfor 5 km). Det anses dog for

usandsynligt, at anlægsarbejderne vil føre til bestandsnedgang på grund af øget kon-

kurrence fra dyr der er fortrængt fra konstruktionsområderne, fordi fødegrundlaget i de

meget store tilgrænsende områder må formodes at være af samme eller næsten sam-

me kvalitet.

Ved at planlægge anlægsarbejderne omhyggeligt, kan forstyrrelsen af rensdyr minime-

res, især langs vej-rørledningskorridoren. Dette kan gøres ved, at en miljømedarbejder

medvirker ved den daglige planlægning af anlægsarbejderne så det sikres, at forstyrrel-

sen af rensdyr gøres så lille som muligt, for eksempel ved at undgå anlægsarbejder i

specifikke områder med mange kælvende rensdyr mellem 15. maj og 30. juni.


Tema: Forstyrrelsen af rensdyr i anlægsfasen





Lokal Kortvarig Middel Definitivt Middel


Planlægning anlægsarbejderne så der tages hensyn til kælvningsperioden

Miljømedarbejder deltager i den daglige planlægning af anlægsarbejderne så det sikres at

forstyrrelsen af rensdyr minimeres



Lokal Kortvarig Middel Definitivt Middel

7.2 Menneskelig forstyrrelse af rensdyr i driftsfasen

Driften af havnen ved Taseraarsuk, minen, procesanlægget og de tilhørende faciliteter, lufthav-

nen og den 105 km lange vej og rørledning kan potentielt medføre forstyrrelser af rensdyr. Hav-

nen vil befinde sig i et traditionelt vinterområde for rensdyr, mens minen og de tilhørende anlæg

vil ligge i et område der udnyttes af et mindre antal oversomrende og kælvende rensdyr. Luft-

havnen vil befinde sig på en slette der benyttes af rensdyr året rundt, men da rensdyr hovedsa-

gelig kælver på skråninger, er selve lufthavns område ikke et vigtigt kælvningsområde. Vejen og

rørledningerne mellem minen og havnen vil gå igennem vinter-, sommer- og kælvningsområder

og krydse veksler der traditionelt anvendes til at vandre mellem disse områder.

I driftsfasen vil der forekomme støj, herunder regelmæssige sprængninger fra minen og perso-

nale og køretøjer vil bevæge sig rundt indenfor havneområdet og mellem minen og knusean-

lægget og procesanlægget. Lufthavnen vil også medføre forstyrrelse bl.a. når fly lander og star-

ter. Selv om forstyrrelsen ved havnen, minen og lufthavnen forventes at blive betydelig mindre i

driftsfasen end under anlægsfasen, må der forventes, at rensdyrene vil undgå havneområdet,

og mineområdet. Det forventes også, at rensdyrene vil holde god afstand til lufthavnen året

rundt. Forstyrrelseszonen omkring disse områder vil sandsynligvis være i størrelsesordenen 2-5

km. Det betyder at rensdyr vil undgå eller optræde i lavere tæthed end ellers indenfor disse zo-

ner.

En potentiel væsentlig forstyrrelse knytter sig til trafikken på vejen mellem minen og havnen. Er-

faringer fra Nordamerika har vist, at en vej ikke i sig selv udgør en barriere for tundra rensdyre-

ne, men undersøgelser i Alaska har vist, at kørsel på en vej (trafik) er den enkeltfaktor, som har

størst betydning for, om rensdyr tør krydser en vej-rørlednings korridor (Lawhead et al. 2006).

Selv ved veje med et relativt lavt trafikniveau (15 køretøjer/timen), reagerede rensdyrene mode-

rat til kraftigt på alle årstider (Curatolo & Murphy 1983) hvilket betød, at dyrene havde vanskeli-

ge ved at krydse korridoren (Curatolo and Murphy 1986; Lawhead et al. 1993).


Det må formodes, at de grønlandske rensdyr vil reagerer på nogenlunde same måde overfor

trafik, som de Nordamerikanske tundra rensdyr, dvs. at de vil være utilbøjelige til at krydse en

vej med selv moderat trafikniveau. En sådan adfærd kan have store konsekvenser for dyrenes

årlige bevægelser mellem vinter-, kælvnings- og sommerområder.

For at reducere virkningen af trafikken, bør kørslen derfor begrænses og så vidt muligt holdes

på under 50 passager om dagen. Forstyrrelsen som følge af trafik kan reduceres yderligere ved

at samle køretøjerne i konvojer, der passerer igennem området med længere mellemrum, frem

for at enkelte køretøjer kører igennem på tilfældige tidspunkter. Det vil især have betydning i

kælvningsperioden fra sidst i maj til udgangen af juni, hvor simlerne er særligt følsomme over

for forstyrrelse.

Det højeste trafikniveau på vejen mellem minen og havnen er i driftsfasen beregnet til 40 pas-

sager per dag (se Annex 5 for flere oplysninger om dette). Det er i den forbindelse forudsat, at

lastbilerne med fragt til og fra minen kører i konvoj og at én konvoj af lastbiler betragtes som én

passage. Det gennemsnitlige trafikniveau vil formodentlig være væsentligt lavere.

Som en yderligere foranstaltning til at begrænse trafikken, vil der blive udviklet et Miljøforvalt-

ningsprogram (Environmental Management program – EMP) bl.a. med henblik på at sikre, at

det daglige antal passager langs vejen holdes så lavt som muligt, især i gennem de mest sårba-

re områder og på de mest følsomme tidspunkter på året. Programmet vil løbende blive forbedret

på baggrund af resultaterne fra den fremtidige overvågning af rensdyrenes adfærd.

Med inddragelse af de foreslåede trafikbegrænsningstiltag, hvor bl.a. lastbilerne kører i konvoj,

vurderes forstyrrelseszonen fra trafik på vejen mellem minen og havnen til at være i størrelses-

ordenen 2-5 km.

Konklusion:

Forstyrrelsen ved havnen, lufthavnen og mineområdet vurderes til at være Medium, for-

di de menneskelige aktiviteter her forventes at medføre, at rensdyrene forstyrres på Lo-

kalt niveau det vil sige fra projektområdet og op til 5 km væk). Rensdyr vil hovedsageligt

være tilstede omkring havneområdet og blive forstyrret mellem august og april. Ved mi-

nen vil forstyrrelsen primært ske fra juni til september. Ved lufthavnen vil forstyrrelsen

finde sted hele året.

Med gennemførelse af afværgeforanstaltningerne under Miljøforvaltningsprogrammet

(bl.a. at lastbilerne kører i konvoj), vurderes forstyrrelsen af rensdyr i driftsfasen langs

den 105 km lange vej-rørlednings til at være Medium, fordi trafikken forventes at betyde

nogen fortrængning af rensdyr på Lokalt niveau langs den 105 km lange vej/rørledning

og op til 5 km ud til siderne.

Samlet set vurderes forstyrrelsen af rensdyr i driftsfasen til Middel.


Tema: Forstyrrelsen af rensdyr i driftsfasen





Lokal Langvarig Middel Definitivt Middel


Planlægning anlægsarbejderne så der tages hensyn til kælvningsperioden

Miljømedarbejder deltager i den daglige planlægning af anlægsarbejderne så det sikres, at

forstyrrelsen af rensdyr minimeres



Projekt området/Lokal Langvarig Middel Definitivt Middel

7.3 Barriere effekten af projektets infrastruktur i driftsfasen

På grund af havnens, lufthavnens og minens relativt begrænsede geografiske udstrækning, for-

ventes disse anlæg ikke i nævneværdig grad, at forhindre eller begrænse rensdyrenes vandrin-

ger indenfor Isua området, og dette aspekt behandler derfor ikke yderligere her.

Den 105 km lange vej-rørlednings korridor mellem Indlandsisen og fjorden vil derimod gennem-

skære vinter-, kælvnings- og sommerområder samt krydse adskillige traditionelle vandringsruter

mellem disse. Denne korridor vil derfor potentiel kunne udgøre en barriere for dyrenes bevæ-

gelser i området.

Rørledningers betydning for rensdyrvandringer og bevægelser er studeret i Alaska siden slut-

ningen af 1960erne, hvor udbygningen af oliefelterne på tundraen i nord (Northern Slope) gjor-

de det nødvendigt, at konstruere et stort antal rørledninger i et området, som udnyttes af rens-

dyr (barren ground caribou) om sommeren. Disse studier viste, at rensdyrenes bevægelser blev

væsentligt reduceret af rørledninger, selv når de kun havde en højde på 1 meter (rørledningens

diameter plus frihøjden under) og rørledninger kunne derfor begrænse eller helt blokere for dy-

renes bevægelser (Lawhead et al. 2006) 2.

Det vides ikke om de grønlandske rensdyr vil reagerer på rørledninger og veje på samme måde

som rensdyrene i Alaska, Canada, Rusland og Norge, men det synes sandsynligt. Rørlednin-

gen til transport af opslæmmet jernkoncentrat, vil have en diameter på 61-66 cm og en samlet

højde over jorden på omkring 0,7 m. Det er ikke så højt som rørledningerne i Nordamerikanske

og russiske studier, men det må formodes, at virkningen, ikke mindst for kalvene, vil være den

2 Se et resume af de Nordamerikanske erfaringer I Appendiks A


samme. Opdagelsen i Alaska af det forhold, at en vej ved siden af en rørledning gør det endnu

mere vanskeligt for rensdyr at krydse over, gælder efter al sandsynlighed også for de grønland-

ske rensdyr. Hvis en vej-rørledning korridor kommer til at virke som en fuldstændig barriere for

rensdyrene, vil det få den meget alvorlige konsekvens, at rensdyrbestandene på hver side isole-

res, da korridoren går tværs gennem hele landområdet mellem Indlandsisen og fjorden.

Mange af undersøgelserne i Alaska har også beskæftiget sig med at finde metoder til at fjerne

eller reducere påvirkningen af rensdyrenes bevægelsesfrihed. Man har især undersøgt to me-

toder: at hæve rørledningerne så rensdyrene kan gå under, og at bygge ramper hen over rør-

ledningerne, så dyrene kan vandre over.

For at afværge den potentielle begrænsning eller blokade af rensdyrenes bevægelser som rør-

ledning-vej korridoren kan føre til ved Isua, er det derfor indbygget i projektdesignet, at der bli-

ver bygget et antal ”rensdyr-ramper”. Rampernes placering langs korridoren er fastlagt på bag-

grund af (1) resultaterne af en kortlægning af de traditionelle systemer af veksler, som blev

gennemført fra helikopter og til fods i august 2011; (2) en undersøgelse af terrænet hvor korri-

doren går igennem. Dette, vil sammen med de planlagte begrænsninger i trafikken, sikre, at

rensdyrenes bevægelser mellem vinter-, kælvnings- og sommerområder ikke blokeres eller be-

grænses væsentligt af vej-rørledningen.

Erfaringer fra Nordamerika har vist, at for at virke effektivt skal ramperne opbygges af grus (Fi-

gur 7-2) og være mindst 20 meter lange (fra Child 1973). En visualisering af en sådan grusram-

pe over en vej-rørledning et sted i Vestgrønland med et traditionelt system af veksler, er vist i

Figur 7.1.

Figure 7-1 Visualisering af grus rampe som tillader rensdyrene at følge veksler henover rørledning og vej


Figure 7-2 Tværsnit af vej-rørledning korridoren med en grusrampe over rørledningen (til højre). De øverste tal er dimensionerne i meter

Appendiks B indeholder en tegning med placeringen af de 45 rensdyr-ramper langs korridoren.

Figure 7-3 Den 20 m lange grus rampe over rørledningen

Konklusion

Havnen, lufthavnen og mineområdet menes ikke at ville udgøre en væsentlig barriere

for rensdyrenes bevægelser.

Den 105 km lange rørledning - vej korridor fra indlandsisen til fjorden vil derimod væ-

sentlig kunne begrænse eller blokere for rensdyrenes bevægelser på regionalt niveau,

hvis der ikke bygges ramper, så dyrene kan krydse over. Der vil derfor blive bygget 45


rensdyr-ramper af grus som en del af konstruktionsarbejdet i forbindelse med anlæg af

vejen og rørledningerne.

Den barriere effekt, som rørledningen vil udgøre vurderes, som Lav, fordi ramper vil sik-

re, at rensdyrenes bevægelser mellem vinter-, kælvnings- og sommerområder ikke blo-

keres eller begrænses væsentligt.

Tema: Barriere effekten som følge af infrastruktur i driftsfasen





Regional Langvarig Lav Definitivt Middel


Rampernes placering, design og antal justeres om nødvendigt ud fra resultaterne af den

fremtidige overvågning af rensdyrenes succes med at krydser over



Lokal Langvarig Lav Definitivt Middel

7.4 Potentiel påkørsel af rensdyr langs vejene

Trafik på vejene indenfor projekt området kan potentielt føre til øget dødelig på grund af trafik-

drab.

For at reducere faren for, at rensdyr påkøres af køretøjer, vil der blive indført en rimelig ha-

stighedsbegrænsning. Lav fart er særlig vigtig i den mørke vinterperiode, hvor køretøjernes lyg-

ter kan blænde dyrene og dermed forøge faren for påkørsel.

På grund af den begrænsede trafik indenfor projektområdet, og indførelsen af hastighedsbe-

grænsninger, vurderes faren for trafik drab som Lav.


Tema: Forøget dødelighed blandt rensdyr som følge af trafikdrab





Projekt området Langvarig Lav Sandsynlig Middel


Håndhæv fornuftige hastighedsbegrænsninger



Projektområdet Langvarig Lav Muligt Middel


8 OVERVÅGNINGEN AF ISUA PROJEKTETS PÅVIRKNINGER AF RENSDYR

Den 105 kilometer lange rørledning og vejkorridor, som vil blive bygget i forbindelse med Isua

projektet, vil være den første af sin slags i Grønland. De potentielle effekter på rensdyr fra korri-

doren og de andre anlæg i forbindelse med mineprojektet, kan derfor udelukkende vurderes ud

fra erfaringer fra andre steder i verden, især fra Nordamerika. Selv om det må formodes, at

rensdyrenes adfærd i Alaska, Canada og Grønland på mange måder er den samme, adskiller

dyrene sig i Grønland. For hvor de fleste rensdyr i Nordamerika samles i store flokke, der gen-

nemfører lange årlige vandringer, bevæger rensdyrene i Grønland sig fortrinsvis rundt i små

grupper som kun foretager korte vandringer i løbet af året. Manglen på naturlige fjender i Grøn-

land er måske en del af forklaringen på denne forskel i adfærd.

For yderligere at kunne begrænse Isua projektets påvirkning af områdets rensdyr, men også for

at indsamle information om de grønlandske rensdyrs adfærd der vil kunne benyttes i forbindelse

med andre projekter, er det afgørende vigtigt, at der igangsættes et overvågningsprogram der

indsamler yderligere oplysninger om de grønlandske rensdyrs adfærd.

Det primære formål med et sådant overvågningsprogram er undersøge om rensdyr-ramperne

sikrer, at dyrene frit kan bevæge sig mellem vinter-, kælvnings- og sommerområderne. Desuden

bør rensdyrenes udbredelse kortlægges for at fastslå i hvilket omfang Isua projektet har bety-

det, at dyrene er blevet udelukket fra levesteder i nærheden af projektets infrastruktur. Over-

vågningsprogrammet bør strække sig over flere år (mindst 3-4), så der kan tages hensyn til den

årlige variation i vejrforhold, insektplage, vegetation og aktiviteter i forbindelse med Isua projek-

tet.

Figure 8-1 Simle med kalv


9 REFERENSER

Aastrup, P. 2000. Responses of West Greenland caribou to the approach of humans on foot.

Polar research 19: 83 – 90.

Burson, S.L., Belant, J.L., Fortier, K.A. & Tomkiewicz, W.C. 2000. The effects of vehicle traffic

on wildlife in Denali national park. Arctic 53: 146 – 151.

Boulanger, J., Poole, K.G., Gunn, A. and Wierzchowski, J. 2012. Estimating the zone of influ-

ence of industrial developments on wildlife: a migratory caribou and diamond mine case study.

Wildlife Biology

Cameron, R.D., Reed, D.J., Dau, J.R. & Smith, W.T. 1992. Redistribution of calving caribou in

response to oil field development on the arctic slope of Alaska. Arctic 45: 338-342.

Cameron, R.D., Lenart, E.A., Reed, D.J., Whitten, K.R. & Smith, W.T. 1995. Abundance and

movements of caribou in the oilfield complex near Prudoe Bay, Alaska. Rangifer 15: 3-7.

Child, K. N. 1973. The reactions of Barren-ground caribou (Rangifer tarandus granti) to simulat-

ed pipeline and pipeline crossing structures at Prudhoe Bay, Alaska. The Alaska Cooperative

Wildlife Research Unit. 51 pp.

Child, K.N. & Lent, P.C. 1973. The reactions of reindeer to a pipeline simultation at Penny River,

Alaska. Interim report by Alaska Cooperative Wildlife Research Unit, University of Alaska,

Pairsbanks, 29 pp.

Child, K.N. 1974. Reaction of caribou to various types of simulated pipelines at Prudhoe Bay,

Alaska. Pages 805-812 in V. Geist and F. Walther, editors. The Behaviour of Ungulates and its

Relation to Management. Vol. 2. International Union for the Conservation of Nature and Natural

Resources, Publications New Series, No 24, Morges, Switzerland.

Cronin, M.A., W.B. Ballard, J. Truett & Pollard, P. 1994. Mitigation of the effects of oil-field de-

velopment and transportation corridors on caribou. Final report to the Alaska Caribou Steering

Committee, prepared for Alaska Oil and Gas Association, U.S. Fish and Wildlife service, Alaska

Department of Fish and Game, and the North Slope Borough, LGL Alaska Research Associ-

ates, Inc. Anchorage. 22 pp.

Curatolo, J.A., Murphy, S.M. & Robus, M.A. 1982. Caribou response to the pipeline/road com-

plex in the Kuparuk Oil Field, Alaska, 1981. Final report for ARCO Alaska, Inc., Anchorage, by

Alaska Biological Research, Inc., Fairbanks. 63 pp.

Curatolo, J. 1983. Caribou response to the pipeline/road complex in the Kuparuk oil field, Alas-

ka. In A.M. Martell & D. E. Rusell (eds): caribou and human activity. Proceedings of the First

North American Caribou Workshop, Whitehorse, Y.T. 1983. Pp 62. Ottawa: Canadian Wildlife

Service.

Curatolo, J.A. & Murphy, S.M. 1983. The effects of pipelines, roads, and traffic on the move-

ments of caribou. Rangifer tarandus. Can. Field-Nat. 100: 218-224.


Curatolo, J.A., and Murphy, S.M. 1986. The effects of pipelines, roads, and traffic on the move-

ments of caribou, Rangifer tarandus. Canadian Field-Naturalist 100:218–224.

Cuyler, C., Rosing, M., Linnell, J., Lund, P.M., Jordhøy, P., Loison, A. & Landa, A. 2002. Status

of three West Greenland caribou populations 2001. Technical report no. 46. Greenland Institute

of Natural resources. 77 pp.

Cuyler, C. & Linnell, J.D.C. 2004. Årlige vandringsmønstre hos satellitmærkede rensdyr i Vest-

grønland. I: Aastrup, P. (ed): Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter

i Vestgrønland. Grønlands Naturinstitut. Teknisk rapport nr. 49: 189-210.

Cuyler, C., Rosing, M., Egede, J., Heinrich, R. & Mølgaard, H. 2005. Status of two West Green-

land caribou populations 2005; 1) Akaia-Maniitsoq, 2) Kangerlussuaq-Sisimiut. Greenland Insti-

tute of Natural Resources. Technical Report No. 61. Part I-II, 64+44pp.

Cuyler, C., Rosing, M., Mølgaard, H., Heinrich, R & Raundrup, K. 2011, revised 2012. Status of

two West Greenland caribou populations 2010; 1) Kangerlussuaq-Sisimiut, (2) Akaia-Maniitsoq.

Greenland Institute of Natural Resources. Technical Report No. 78. 162 pp. Part I: 1-90; Part II:

91-162).

Flydal, K., Jordhøy, P., Nellemann, C. Reimers, E., Strand, O. & Vistnes, I. 2002. Rapport fra

REIN-projektet. The research council of Norway. ISBN 82-12-01691-9.

Gill, J.A. & Sutherland, W.J. 2000. Predicting the consequences of human disturbance from be-

havioral decisions. In: Gosling, L.M. & Sutherland, L.M. (eds) Behavior and conservation. Cam-

bridge University Press, Cambridge, pp 51 – 64.

Gill, J.A., Norris, K. & Sutherland, W.J. 2001. Why behavioral responses may not reflect the

population consequences of human disturbance. Biological Conservation 97: 265 – 268.

Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe. 2010. Strategisk Miljøvurdering. Kapitel 1 Natur.

49pp

Hansen, E. S., 2000. A comparison among the lichen floras of three climatically different locali-

ties in South West, Greenland. Mycotaxon 74(2): 429-445.

Johansen, P., Aastrup, P., Boertmann, D., Glahder, C., Johansen, K., Nymand, J., Rasmussen,

L.M. & Tamstorf, M. 2008. Aluminiumsmelter og vandkraft I det centrale Vestgrønland. Dan-

marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 110 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 664.

Joly, K., Nellemann, C. & Vistnes, I. 2006. A re-evaluation of caribou distribution near an oilfield

road on Alaska’s north slope. Wildlife Society Bulletin 34: 866-869.

Landa, A., Gravlund, P., Cuyler, C. & Jeremiassen, S. R. 2000. Er rensdyrene på Inglefield land

mest beslægtede med de vestgrønlandske rener eller Peary rener? Teknisk rapport nr. 31.

Grønlands Naturinstitut, Nuuk.

Lawhead, B.E., Byrne, L.C. & Johnson, C.B. 1993. Caribou synthesis 1997-1990. 190 Endicott

Environmental Monitoring Program Final Report, Vol V. U.S. Army Corps of Engineers, Alaska

District, Anchorage. 114 pp.


Lawhead, B. E., Parrett, J. P., Prichard, A. K. & Yokel, D.A. 2006. A Literature Review and Syn-

thesis on the Effects of Pipeline Height on Caribou Crossing Success. U.S. Department of the

Interior, Bureau of Land Management. 96 pp.

Lund, P. M., Bay, C. & Motzfeldt. 2004 Vegetationsbeskrivelse. I: Aastrup, P. (ed): Samspillet

mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland. Grønlands Naturinstitut.

Teknisk rapport nr. 49: 15-60.

Meldgaard, M. 1986. The Greenland caribou – zoogeography, taxonomy and population dynam-

ics. Meddelelser om Grønland – Bioscience 20: 1 – 88.

Nellemann, C., Jordhøy, P. Støen, O-G. and Strand, O. 2000. Cumulative impacts of tourist

ressorts on wild reindeer (Rangifer tarandus tarandus) during winter. Arctic 53: 9 – 17.

Nellemann, C., Vistnes, I., Jordhøy, P. & Strand, O. 2001. Winter distribution of wild reindeer in

relation to powerlines, roads and resoprts. Biological Conservation 101: 351 – 360.

Nellemann, C., Jordhøy, P., Vistnes, I, Strand, O. & Newton, A. 2003. Progressive impacts of

piecemeal development. Biological Conservation 113: 307 – 317.

Nymand, J., Johansen, P. & Aastrup, P. 2010. Caribou and Vegetation. Two Posters prepared

by the National Environmental Research Institute and Greenland Institute of natural Resources.

Orbicon. 2010. The Isua Iron Ore Mining Project, Greenland. The natural environment of the

project area. 2nd edition. 90 pp.

Pollard, R.H., Ballard, W.B., Noel, L.E. & Cronin, M.A. 1996. Summer distribution of caribou,

Rangifer tarandus granti, in the area of the Prudhoe Bay oil field, Alaska, 1990-1994. Canadian

field-naturalist 110: 659-674.

Reges, A.E. & Curatolo, J.A. Behaviour of caribou encountering a simulated low-elevation pipe-

line. Final report prepared for ARCO Alaska, Inc., Anchorage, by Alaska Biological Research,

Fairbanks. 17 pp. 1985

Schaefer, J.A. & Mahoney, S.P. 2007. Effects of progressive clearcut logging on Newfoundland

caribou. Journal of Wildlife Management 71: 1753-1757.

Shideler, R.T. 1986. Impact of human developments and land use on caribou: A literature re-

view. Volume II – Impacts of oil and gas development on the Central Arctic Herd. Technical Re-

port No 86-3. Alaska Department of Fish and Game, Juneau. 128 pp.

Simonsen, C.E. 2011. Seasonal distribution patterns of female caribou (Rangifer tarandus) in

West Greenland – insights from species distribution models using MAXENT. Faculty of Science.

Copenhagen University. Denmark. MSc Theses. 84 pp.

Skogland, T. & Grønvan, B. 1988. The effects of human disturbance on the activity of wild rein-

deer in different phycical conditions. Rangifer 8: 11-19.

Smith, W.T. & Cameron, R.D. 1985a. Factors affecting pipeline crossing success of caribou.

Pages 40-46 in A. Martell & D. Russel (eds) Caribou and human activity: Proceedings of the


First North American Caribou Workshop 1983, Whitehorse, Y.T. Canadian Wildlife service, Ot-

tawa. 68 pp.

Smith, W.T & Cameron, D.D. 1985b. Reactions of large groups of caribou to a pipeline corridor

on the Arctic Coastal Plain of Alaska. Arctic 38: 53-57.

Tamstorf, M.P. 2004. Analyse af vegetation i satellitmærkede rensdyrs kerneområde. I: Aastrup,

P.: Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Vestgrønland. Grøn-

lands Naturinstitut. Teknisk rapport 49: 157-188.

Tamstorf, M.P., Aastrup, P. and Cuyler, L.C. 2005. Modelling critical caribou summer ranges in

West Greenland. Polar Biology 28: 714 – 724.

Thing, H. & Falk, K. 1990. Status over rensdyrbestandene I Vestgrønland mellem Nassuttooq

og Paamiut Sermiat, Marts-April 1990. Grønlands Hjemmestyre Miljø- og Naturforvaltningen,

Maj 1990, 23 pp.

Valkenburg, P., Spraker, T.H., Hinkes, M.T., Van Daele, L.H., Tobey, R.W. & Sellers, R.A. 2000.

Increases in body weight and nutritional status of transplanted Alaskas caribou. Rangifer. Spe-

cial Issue No. 12: 133-138.

Vistnes, I. & Nellemann, C. 2007. The matter of spatial and temporal scales: a review of rein-

deer and caribou response to human activity. Polar Biology 31: 399-407.

Wolfe, S.A., Griffith, B. & Wolfe, C.A.G. 2000. Response of reindeer and caribou to human ac-

tivities. Polar research 19: 63 – 73.

Ydemann, D. & Pedersen, C.B. 1999. Rensdyr i Vestgrønland 1993-1996. Unpublished report

to Pinngortitaleriffik – Greenland Institute for Natural Resources, Nuuk, Greenland. 68 p.

Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe. 2010. Strategisk Miljøvurdering. Kapitel 1 Natur.

49pp.


Appendiks A

Studier af vej/rørlednings problematikken i forhold til rensdyr

Undersøgelser i Nordamerika har på overbevisende vis dokumenteret, at en rørledning på blot

én meters højde (rør diameter plus frihøjde) kan udgøre en alvorlig forhindring eller kan fuld-

stændig blokere for rensdyrs muligheder for komme forbi, og kan dermed spærre for deres be-

vægelser (Lawhead et al. 2006).

Undersøgelser i Canada og Alaska har desuden vist, at den kombinerede effekt af en rørled-

ning og en vej, kan yderligere reducere rensdyrenes muligheder for at komme forbi. For eksem-

pel fandt Curatolo (1983), at rensdyr reagerede med stigende intensitet på (1) vej uden trafik,

(2) en rørledning, (3) en vej med trafik og (4) en rørledning langs vej med trafik. Særligt kombi-

nationen af en befærdet vej (15 eller flere køretøjer per time) langs en rørledning, synes at ska-

be en forstærkende effekt på rensdyrenes muligheder for at komme forbi (Curatolo et al. 1982;

Curatolo & Murphy 1983).

Den zone omkring en rørledning langs en vej som rensdyrene undgår – og i særdeleshed kæl-

vende simler – strækker sig 5-6 km ud fra anlægget. Dette kan potentielt have alvorlige konse-

kvenser for en bestand, hvis ikke alternative område findes i nærheden (Gill et al. 2001). Flere

undersøgelser i Norge har vist, at sådanne alternative områder ikke nødvendigvis har den

samme kvalitet, som de levesteder som dyrene er skræmt bort fra. For eksempel fandt Nelle-

mann et al. (2000), at næsten alle rensdyr undgik en zone på 5 km omkring et skisportssted i

Norge. Dette betød at rensdyrene havde væsentlig reduceret fødesøgningsområde i vinterperi-

oden, hvilket førte til lavere produktivitet hos bestanden. Disse resultater peger på, at hvis

rensdyr undgår områder på grund af menneskelig forstyrrelse, kan det have væsentligt mere al-

vorlige langtidsvirkninger end den direkte fysiologiske stress som kan observeres (Nellemann et

al. 2000). Hvis tætheden af dyr stiger i områder udenfor en forstyrrelseszone, kan det nemlig fø-

re til øget græsningstryk og konkurrence om føden (Burson et al. 2000, Gill and Sutherland

2000) og dermed i sidste ende til bestandsnedgang.


Appendiks B

Positionen af rensdyr-ramperne langs vej-rørlednings korridoren

Kort M-1 viser positionen af de 45 rensdyr-ramper. I Tabel B-1 er angivet afstanden fra havnen

(i kilometer) ramperne vil blive placeret i. Det bør dog bemærkes, at den endelige position kan

varierer 50-100 m i forhold til positionen på kortene, når lokale topografiske og konstruktions-

mæssige forhold tages i betragtning i forbindelse med anlægsarbejderne.

Map B-1. Positionen af de 45 rensdyr ramper langs den 105 km lange rørlednings-vej korridor.


Table B-1 Placeringen af rensdyr-ramperne

Placeringen i km (fra havnen mod mineområdet)

3.500 49.250

5.600 50.700

8.100 53.000

9.400 56.300

11.900 58.200

16.100 60.350

17.850 61.600

20.900 63.000

22.100 65.600

23.400 67.500

27.500 69.700

29.050 72.000

30.500 73.550

32.700 77.600

35.500 81.200

37.500 84.000

39.000 86.750

39.500 90.500

40.900 93.300

42.500 94.600

44.200 98.900

47.000 100.800

102.300

isua jern mine projektet annex 2 til vvm …/media/nanoq/files/hearings/2012/london... · 8...

Documents