IT-arkitekturuddannelse

10/3/2018 1

Domæne Ekspertise

➢ Enterprise Arkitektur

➢ IT governance

➢ Projekt Management

➢ Portfolio Management

➢ Change Management

➢ Knowledge Management

➢ Business Process Management

❖ Kand.IT (E-Business)

❖ 10 År I servicebranchen

❖ EA/IT governance konsulent

❖ Ekstern lektor på ITU

Underviser på følgende kurser:

➢ Enterprisearkitektur

➢ IT-Governance & Quality management

➢ Project management

➢ Strategi og forretningsforståelse

Fokus:

➢ Business driven IT

➢ EA/IT-governance i praksis

klaus@ostergaard-consulting.com eller kloe@itu.dk

03/10/2018 2

UnderviserenKlaus Østergaard

03/10/2018 3

Agenda

København

Modul 1

Dag 1 - 8. okt.

09.00 – 09.45 Introduktion til modul 1 + forventninger fra deltagerne

09.45 – 11.45 Introduktion til arkitektur

11.45 – 12.00 Case fra SOF

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 – 15.50 Enterprisearkitektur

15.50 - 16.00 Opsamling

Dag 2 - 9. okt.

09.00 – 09.15 Introduktion til dag 2

09.15 – 12.00 Arkitekturregler vil blive gennemgået og brugt i øvelser

12.00 – 13.00 Frokost

13.00 – 14.20 Arkitekturregler forsat

14.20 – 15.40 Kommunikation og forandringsledelse

15.40 – 15.50 Gå-hjem-øvelse som der samles op på næste gang

15.50 - 16.00 Opsamling

Ca. tider

03/10/2018 4

- Hvad forventer du af kurset?- Hvad arbejder du med i øjeblikket?- Hvad er dine største udfordringer i dit arbejde

Forventninger

Enterprisearkitektur

03/10/2018 5

Hvad er arkitektur?

Arkitektur = Enterprisearkitektur = Arkitekturstyring= Arkitektur governance= Arkitekturdomæner

Planlægning/bygning/vedligehold

På dette kursus vil vi primært fokusere på fire arkitekturdomæner:ForretningsarkitekturInformationsarkitekturApplikationsarkitekturEnterprisearkitektur

03/10/2018 6

Arkitekturen er processen som mest effektivt og hensigtsmæssigt understøtter virkeliggørelsen af forretningsvisionen.

Rollen for arkitekten er at tage ansvaret for at der sker en IT-understøttelse af forretningsvisionen og alle tiltag forankres i organisationen.Dertil skal Arkitekten sørger for at forretningsprocesserne, informationsarkitekturen og IT arkitekturen er på plads og følges

Hvad er arkitektur?

Forretningen

IT

Strategien

03/10/2018 7

Hvad er arkitektur?

Hvad er det vi skal have styr på?

03/10/2018 8

Hvad er arkitektur?

Arkitektur❑ Principper❑ ReglerFormål: 1. dokumentere, styrer og håndtere sammenhængen mellem overordnet strategi, forretningsstrategi og IT-strategi. 2. Sørger for at aktiviteter på de enkelte niveauer overholder principper og regler

Forretningsstrategi❑ Forretningsmål❑ Processer og arbejdsgangeFormålet: At dække brugernes behov

IT-strategi❑ IT-processer❑ IT-systemerFormålet: At understøtte processer og arbejdsgange. Ofte vha. IT-projekter

Overordnet strategi

Hvad er arkitektur?

Eksempel på sammenhæng:Kommunen ville med andre ord have at det nye journalsystem skulle understøtte og muliggøre en smidig og løbende organisationsudvikling, hvor kommunen permanent afsøger mulighederne for tilpasning og justering af processer og arbejdsgange.

Byplan som metafor for arkitektur

- Strategisk planlægning og styring

- Byen er kompleks og levende

- Byplanen skal understøtte

brugen af byen

03/10/2018 9

Arkitektur

fra latin architectura, oprindelig fragræsk αρχιτεκτων, "bygmester", fra αρχι-"chef, leder" og τεκτων, "bygger, tømrer

Planlægning/bygning/vedligehold afeksempelvis:

• Byer

• Hospitaler

• Huse

03/10/2018 10

Hvad er arkitektur?

Byplanlægning

Regler og krav til systemer

Krav om fælles infrastruktur

Regler for byen

• Standardisering – dimensionering af rør, strømstyrke, vejbredde

• Styring – reglement og anmeldelser / godkendelser / tilladelser

• Organisering af byens elementer, herunder fælles infrastruktur og services

03/10/2018 11

12

Enkelthusarkitektur

Hvad er arkitektur?

Foto: Søren Duus Østergaard

03/10/2018 14

03/10/2018 15

Foto: Søren Duus Østergaard

Hvad er kulturarv?

03/10/2018 16

Foto: Søren Duus Østergaard

03/10/2018 17

Husk Sikkerhed!

De store udfordringer ligger i at bygge bro mellem domæner og faggrupper

03/10/2018 18

Foto: Søren Duus Østergaard

Arkitektur er en nødvendighed

03/10/2018 19

Mars Probe Lost Due to Simple MathROBERT LEE HOTZ | TIMES SCIENCE WRITERNASA lost its $125-million Mars Climate Orbiter because spacecraft engineers failedto convert from English to metric measurements whenexchanging vital data before the craft was launched, spaceagency officials said Thursday.A navigation team at the Jet Propulsion Laboratory used the metric system of millimeters and meters in its calculations, whileLockheed Martin Astronautics in Denver, which designed and builtthe spacecraft, provided crucial acceleration data in the English system of inches, feet and pounds.As a result, JPL engineers mistook acceleration readingsmeasured in English units of pound-seconds for a metric measure of force called newton-seconds.In a sense, the spacecraft was lost in translation."That is so dumb," said John Logsdon, director of George Washington University's space policy institute. "There seems to have emerged over the past couple of years a systematic problem in the space community of insufficient attention to detail."

Målet for arkitektur

03/10/2018 20

Arkitektur

Gør ting på en mere optimal måde ved at gennemføre regler og politikker- Hvis vi ikke gør det, komme vi til at genopfinde den dybe tallerken igen

og igen

03/10/2018 21

Vores hverdag

http://www.fmsasg.com/SocialNetworkAnalysis/

Social Network Analysis (SNA) Diagrams

03/10/2018 22

Vores hverdag

03/10/2018 23

Arkitekturstyring

Formålet er at understøtte forandringog konsolidering

• En planlægningsaktivitet - Ikke et

produkt…

• En proces - Ikke et projekt…

• En organisering - Ikke et detaljeret

design…

• En livstidsdom - Ikke en fase der går

over…

Hvad er arkitektur?

Meta-model

03-10-2018 24

OIO arkitektur

03/10/2018 25

03-10-2018 26

Procesdiagram Application Co-operation Viewpoint

Arkitekturtegninger

03-10-2018 27

https://www.kombit.dk/sites/default/.../Metodehaandbog%20for%20processer.pdf

Hvor skal tegningerne ligge/findes i reolen, som artefakter

GiverOverblik, sammenhæng og detaljen

Arkitekturtegninger

03-10-2018 28

Arkitekturtegninger

03/10/2018 29

Borgerens PlanBorgerens Plan er en omstilling af Socialforvaltningens måde at arbejde på og betyder, at borgeren kun vil få én plan i forvaltningen. Borgere med en sag i Socialforvaltningen i Københavns Kommune har i dag flere handleplaner, da de både har planer med sagsbehandlere(n) og en eller flere planer om mål og aftaler med de steder, borgeren er tilknyttet. Det kan gøre det svært for borgeren at have et overblik, ligesom det kan være svært for medarbejderne at skabe en helhed i indsatsen.Med Borgerens Plan har vi udviklet én plan, der følger borgeren. Den skal fremme overblikket både for borgeren og for medarbejderne, og hjælpe til at skabe bedre sammenhæng i samarbejdet.Borgerens Plan betyder også, at vi stiller os sammen med borgeren og træffer valg om mål og samarbejde med afsæt i borgerens perspektiv og ressourcer. Dette skal bidrage til, at borgeren i højere grad oplever, at planen er meningsfuld og relevant for det, som er vigtigt for ham eller hende.

Eksempel på en arkitektur case

Vision fra KK SOFTegn på succes• Flere borgere med særlige behov oplever at være inddraget i deres egen sag• Flere borgere med særlige behov har en oplevelse af sammenhæng i deres indsatser• Personaleomsætningen i Socialforvaltningen falder• Flere medarbejdere i Socialforvaltningen er stolte af deres arbejdsplads

Enterprisearkitektur/styring

03-10-2018 30

• Implementering

• ”Daglig brug”

• Udvikling

• Fokusere fortrinsvis på princip 1-4

03/10/2018 31

Fra EA3

03/10/2018 32

Fra EA3

RAMMEARKITEKTUR

EA

03-10-2018 33

Vision og strategi

Vision for den fælleskommunale rammearkitektur

"Rammearkitekturen er fundamentet for, at kommunerne anskaffer effektive digitale løsninger, der styrker den kommunale opgaveløsning og skaber sammenhæng på tværs. Det sker med borgeren i centrum og på et åbent marked”

Visionen for den fælleskommunale rammearkitektur har sit strategiske ophæng i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og har desuden sammenhæng til den fællesoffentlige digitalisering. Se listen over relevante strategidokumenter her. Visionen giver forklaringskraft til arkitekturmål og -principper og til det videre arbejde med at udmønte den fælleskommunale rammearkitektur konkret i kommunerne.

03-10-2018 34

EA Implementering

03-10-2018 35

Gartner anbefaler etableringen og udviklingen af EA-programmet via seks faser. ❑ Strategi og plan❑ Vurdere nuværende tilstand ❑ Vurdere kompetencer ❑ Få mandat❑ Implementere❑ Drift og udvikle

EA Implementering

03-10-2018 36

Enterprise Architecture Modenhed Model Der findes mange EA modenhedsmodeller. Vælg den der virker bedst for dig og vedtag den. Det vil give en præskriptiv vejledning og definere de mekanismer, I kan trække på for at maksimere EA modenhed.

EA Implementering

Gartner's maturity model for EA

03-10-2018 37

Hvilke faktorer må Enterprisearkitekturen forholde sig til?

03/10/2018 39

Mulig implantationsplan

Fra EA3

03/10/2018 40

Repository

Fra EA3

03/10/2018 41

Artefakter

Fra EA3

03/10/2018 42

Architecture Continuum illustrerer, hvordan arkitekturer udvikles og udvikles på tværs af et kontinuum, der spænder fra Foundation Architectures, såsom TOGAF® Series Guide: TOGAF® Technical Reference Model (TRM), gennem Common Systems Architectures og Industry Architectures, og til en virksomheds egne Organisationsspecifikke arkitekturer.

Pilene i Arkitektur Continuum repræsenterer det forhold, der eksisterer mellem de forskellige arkitekturer i Arkitektur Continuum. Den venstreorienterede retning fokuserer på at opfylde virksomhedens behov og forretningskrav, mens den højreorienterede retning fokuserer på udnyttelse af arkitektoniske komponenter og byggesten.

Arkitektur Continuum

EA ”Daglig brug”

03-10-2018 43

EA ”Daglig brug”

03-10-2018 44

EA ”Daglig brug”

03-10-2018 45

Øvelse –Arkitekturprincipper og -regler

03-10-2018 46

Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet

Analyse af arkitekturregle 2.5AR 2.5: Stil data og løsninger til rådighed for private

Titel Bør både repræsentere essensen af reglen og være nem at huske. Specifikke teknologiplatforme bør ikke nævnes i navnet eller opgørelsen af et princip. Undgå tvetydige ord i navnet og i erklæringen som: "støtte", "åben", "overvej" og kig efter unødvendige adjektiver og adverbier (fluff).

Beskrivelse Bør kortfattet og utvetydigt formidle den grundlæggende regel. For det meste er principperne ens fra en organisation til den næste. Det er afgørende, at principperne er entydige.

Rationale Bør fremhæve virksomhedens fordele ved at overholde princippet ved at bruge forretningsterminologi. Peg på ligheden mellem informations- og teknologiprincipper til principperne for forretningsaktiviteter. Beskriv også forholdet til andre principper og hensigten om en afbalanceret fortolkning. Beskriv situationer, hvor et princip vil blive givet forrang eller bære større vægt end en anden for at træffe en beslutning.

Konsekvens Bør fremhæve kravene, både for organisationen, for at gennemføre princippet – Både hvad angår ressourcer, omkostninger og aktiviteter / opgaver. Virkningen på organisationen og konsekvenserne af at vedtage et princip bør klart fremgå. Læseren bør let kunne svare på: "Hvordan påvirker det mig?" Det er vigtigt ikke at oversimplificere, trivialisere eller dømme fordelene ved virkningen. Nogle af konsekvenserne vil kun blive identificeret som potentielle virkninger, og kan være spekulative snarere end fuldt analyseret.

Øvelse - arkitekturprincipper og -regler

03-10-2018 47

Eksempel- Interoperabilitet

Titel Interoperabilitet

Beskrivelse Software og hardware skal overholde de definerede standarder, der fremmer interoperabilitet for data, applikationer og teknologi.

Rationale Standarder hjælper med at sikre sammenhæng, hvilket forbedrer evnen til at styre systemer og forbedre brugertilfredsheden og beskytte eksisterende it-investeringer, hvilket maksimerer investeringsafkast og reducerer omkostningerne. Standarder for interoperabilitet bidrager desuden til at sikre støtte fra flere leverandører til deres produkter og lette integrationen af forsyningskæden.

Konsekvens ❖Interoperabilitetsstandarder og industristandarder vil blive fulgt, medmindre der er en tvingende forretningsårsag til at gennemføre en ikke-standardiseret løsning.

❖De eksisterende it-platforme skal identificeres og dokumenteres

❖En proces for revision skal etableres.

Øvelse - arkitekturprincipper og -regler

03-10-2018 48

03/10/2018 49

Analyse af Arkitekturregle 2.5

AR 2.5: Stil data og løsninger til rådighed for private

Overvej også om der ting der skal præciseres i reglen

EA er levende og skal tilstadighed udvikles i takt med at organisationen forandre sig

EA Udvikling

03-10-2018 50

Enterprisearkitektur

03/10/2018 51

Hvad er arkitektur?

Arkitektur = Enterprisearkitektur = Arkitekturstyring= Arkitektur governance= Arkitekturdomæner

Planlægning/bygning/vedligehold

På dette kursus vil vi primært fokusere på fire arkitekturdomæner:ForretningsarkitekturInformationsarkitekturApplikationsarkitekturEnterprisearkitektur

03/10/2018 52

Hvad er arkitektur?

Arkitektur❑ Principper❑ ReglerFormål: 1. dokumentere, styrer og håndtere sammenhængen mellem overordnet strategi, forretningsstrategi og IT-strategi. 2. Sørger for at aktiviteter på de enkelte niveauer overholder principper og regler

Forretningsstrategi❑ Forretningsmål❑ Processer og arbejdsgangeFormålet: At dække brugernes behov

IT-strategi❑ IT-processer❑ IT-systemerFormålet: At understøtte processer og arbejdsgange. Ofte vha. IT-projekter

Overordnet strategi

Hvad er arkitektur?

Eksempel på sammenhæng:Kommunen ville med andre ord have at det nye journalsystem skulle understøtte og muliggøre en smidig og løbende organisationsudvikling, hvor kommunen permanent afsøger mulighederne for tilpasning og justering af processer og arbejdsgange.

03/10/2018 53

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Arkitekturprincipper og arkitekturregler

Styring Princip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer

AR 1.1: Styr arkitekturen på rette niveauer og sammenhængende

AR 1.2: Optimér arkitektur efter projektets og de fælles mål

AR 1.3: Anvend fælles ramme for beskrivelse af arkitekturen

AR 1.4: Sørg for review af projektets arkitektur

AR 1.5: Hav tilstrækkelige kompetencer til arkitektur-arbejdet

AR 1.6: Der er defineret entydigt ejerskab af byggeblokke (FK)

Strategi Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet

AR 2.1: Anvend og udbyg den fællesoffentlige rammearkitektur

AR 2.2: Anvend åbne og internationale standarder

AR 2.3: Undgå afhængighed af leverandører og proprietære teknologier

AR 2.4: Byg forandringsparat med udgangspunkt i brugeren

AR 2.5: Stil data og løsninger til rådighed for private

AR 2.6: Adskil det foranderlige fra det uforanderlige (FK)

Jura Princip 3: Arkitektur og regulering understøtter hinanden

AR 3.1: Tag højde for juridiske bindinger i forhold til deling og genbrug af data og it-løsninger

AR 3.2: Bidrag til digitaliseringsklar lovgivning

Sikkerhed Princip 4: Sikkerhed, privatliv og tillid sikres

AR 4.1: Opfyld krav til informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse

AR 4.2: Anvend fælles arkitektur for informationssikkerhed

Opgaver Princip 5: Processer optimeres på tværs

AR 5.1: Design sammenhængende brugerrejser

AR 5.2: Optimér tværgående processer efter fælles mål

AR 5.3: Betydelige forretningshændelser skal kunne meddeles omverdenen (FK)

Information Princip 6: Gode data deles og genbruges

AR 6.1: Del og genbrug data

AR 6.2: Anvend fælles regler for dokumentation af data

AR 6.3: Giv data den kvalitet som efterspørges

AR 6.4: Udstil oplysninger om datakilder, begreber og datamodeller

Applikation Princip 7: It-løsninger samarbejder effektivt

AR 7.1: Design og udstil snitflader efter fælles integrationsmønstre og tekniske standarder

AR 7.2: Byggeblokke genbruges på tværs af it-løsninger (FK)

Infrastruktur Princip 8: Data og services leveres driftssikkert

AR 8.1: Levér data og services i henhold til aftalte servicemål

03/10/2018 54

http://info.rammearkitektur.dk/index.php/Forside

03/10/2018 55

Borgerens PlanBorgerens Plan er en omstilling af Socialforvaltningens måde at arbejde på og betyder, at borgeren kun vil få én plan i forvaltningen. Borgere med en sag i Socialforvaltningen i Københavns Kommune har i dag flere handleplaner, da de både har planer med sagsbehandlere(n) og en eller flere planer om mål og aftaler med de steder, borgeren er tilknyttet. Det kan gøre det svært for borgeren at have et overblik, ligesom det kan være svært for medarbejderne at skabe en helhed i indsatsen.Med Borgerens Plan har vi udviklet én plan, der følger borgeren. Den skal fremme overblikket både for borgeren og for medarbejderne, og hjælpe til at skabe bedre sammenhæng i samarbejdet.Borgerens Plan betyder også, at vi stiller os sammen med borgeren og træffer valg om mål og samarbejde med afsæt i borgerens perspektiv og ressourcer. Dette skal bidrage til, at borgeren i højere grad oplever, at planen er meningsfuld og relevant for det, som er vigtigt for ham eller hende.TidsplanBorgerens Plan betyder ændringer af måden, vi arbejder på i Socialforvaltningen, ligesom der også er behov for IT-systemer, der understøtter arbejdet. Derfor vil Borgerens Plan blive indfaset over en længere periode.De første borgere vil stifte bekendtskab med Borgerens Plan i foråret 2018. Her vil borger og medarbejdere på enkelte steder på børne-, voksen- og handicapområdet gøre sig erfaringer med, hvordan Borgerens Plan virker i samarbejdet. På den baggrund vil vi i 2019 gradvist tage Borgerens Plan i brug flere steder i forvaltningen, frem mod at vi i 2020 implementerer Borgerens Plan alle steder sammen med en ny IT-løsning.

Eksempel på arkitektur caseVision fra KK SOFTegn på succes• Flere borgere med særlige behov oplever at være inddraget i deres egen sag• Flere borgere med særlige behov har en oplevelse af sammenhæng i deres indsatser• Personaleomsætningen i Socialforvaltningen falder• Flere medarbejdere i Socialforvaltningen er stolte af deres arbejdsplads

Arkitektur-principper for digital sammenhæng Når flere aktører i deres enkelte projekter skal kunne arbejde sammen om en sammenhængende digitalisering af den offentlige sektor, er det nødvendigt med fælles arkitektur-principper at styre efter. Principperne understøtter, at visionen bliver til virkelighed og at arkitekturbeslutninger gøres til bevidste valg eller fravalg. Principperne er ikke ufravigelige, men skal vurderes i det konkrete projekt i forhold til den konkrete opgave.

Det gælder også på lokalt plan, f.eks. i kommunerne

03/10/2018 56

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

03/10/2018 57

1. Sammenhængende itKommunens borgere og medarbejdere mødes af et sammenhængende itlandskabpå tværs af den offentlige sektor og behøver derfor ikke genindtaste informationer, som allerede er kendte af andre it-løsninger. Kommunale itløsninger indgår i en sammenhængende infrastruktur på tværs af leverandører og sektorer. It-løsninger reagerer umiddelbart og afspejler den faktiske situation.2. Byg til genbrug og forandringEn kommune betaler ikke for den samme funktionalitet flere gange, da it-løsninger benytter og genbruger funktioner eller data i andre it-løsninger. Kommunale it-løsninger er så vidt muligt modulopbygget af fælleskomponentereller standardkomponenter som er kompatible. It-løsninger er lette at tilpasse i forbindelse med lovændringer eller forandringer i opgaveløsningen, så it-kompleksitet ikke er en bremse for forandring.3. Flere leverandørerPå et innovativt og konkurrencedrevet flerleverandørmarked kan kommunerne skifte leverandører uden tekniske barrierer, fordi kommunens løsninger er baseret på åbne standarder og udskiftelige komponenter.4. Data som værdiskabende ressourceData er en afgørende, værdiskabende ressource i forhold til kommunens opgaveløsning, og er derfor inden for lovens rammer tilgængelige for anvendelse og genbrug for offentlige og private aktører. Data og datadefinitioner har en kvalitet, som muliggør anvendelse på tværs af sektorer og it-løsninger.5. Tillid og sikkerhedKommunale it-løsninger bygges således, at borgere og virksomheder har tillid til, at deres data er korrekte, og at de behandles og opbevares, så de er sikret mod misbrug og utilsigtet adgang eller anvendelse. Data beskyttes ensartet på tværs af it-systemer.

Fælleskommunale arkitekturmål 2018Rammearkitekturen har 5 overordnede arkitekturmål. Arkitekturmålene understøtter digitaliseringsstrategiens målsætning om en digital, nær og tilgængelig, effektiv og sammenhængende kommunal sektor og sætter retning for kommunernes fælles digitaliserings- og arkitekturarbejde

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

03/10/2018 58

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Princip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammerUdvikling af arkitektur er en styringsopgave med implikationer for både omkostninger og gevinster. Det er derfor centralt, at digitale projekter forholder sig til denne styringsopgave.

03/10/2018 59

Styring Princip 1: Arkitektur styres på rette niveau efter fælles rammer

AR 1.1: Styr arkitekturen på rette niveauer og sammenhængende

AR 1.2: Optimér arkitektur efter projektets og de fælles mål

AR 1.3: Anvend fælles ramme for beskrivelse af arkitekturen

AR 1.4: Sørg for review af projektets arkitektur

AR 1.5: Hav tilstrækkelige kompetencer til arkitektur-arbejdet

AR 1.6: Der er defineret entydigt ejerskab af byggeblokke (FK)

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

03/10/2018 60

Objektmodel for byggeblokken Sag

03/10/2018 61

Diskussionsoplæg:Hvilke udfordringer ser du i disse regler ift. dit daglige arbejde? (Kom gerne med løsning)Kan du se nogle fordele i at følge disse arkitekturregler?

03/10/2018 62

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitetTilrettelæggelsen af arkitekturen i en løsning kan have implikationer foropgaveløsningen langt frem. Sammenhæng på sigt skal derfor tænkes ind fra start.

03/10/2018 63

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Strategi Princip 2: Arkitektur fremmer sammenhæng, innovation og effektivitet

AR 2.1: Anvend og udbyg den fællesoffentlige rammearkitektur

AR 2.2: Anvend åbne og internationale standarder

AR 2.3: Undgå afhængighed af leverandører og proprietære teknologier

AR 2.4: Byg forandringsparat med udgangspunkt i brugeren

AR 2.5: Stil data og løsninger til rådighed for private

AR 2.6: Adskil det foranderlige fra det uforanderlige (FK)

Princip 3: Arkitektur og regulering understøtter hinanden Projekters arkitekturleverancer bidrager til at sikre, at lovgivning og anden regulering overholdes. Modsat skal arkitekturen understøtte at ny lovgivning og anden regulering er digitaliseringsklar. Dette kan ske ved at identificere komplicerede regler i lovgivningen eller ved at fastlægge fælles begreber og bidrage til en entydig forståelse af disse på tværs af lovgivningen.

03/10/2018 64

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

03/10/2018 65

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Jura Princip 3: Arkitektur og regulering understøtter hinanden

AR 3.1: Tag højde for juridiske bindinger i forhold til deling og genbrug af data og it-løsninger

AR 3.2: Bidrag til digitaliseringsklar lovgivning

03/10/2018 66

Princip 4: Sikkerhed, privatliv og tillid sikresTillid er centralt i anvendelsen af digitale løsninger. Borgere og virksomheder skal have tillid til, at anvendte informationer behandles på betryggende vis og i henhold til gældende ret.

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

03/10/2018 67

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Sikkerhed Princip 4: Sikkerhed, privatliv og tillid sikres

AR 4.1: Opfyld krav til informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse

AR 4.2: Anvend fælles arkitektur for informationssikkerhed

Princip 5: Processer optimeres på tværs

Digitale løsninger udarbejdes med borgere og virksomheder som udgangspunkt, så serviceforløb opleves sammenhængende på tværs af myndigheder. Tværgående processer optimeres med udgangspunkt i fælles mål for sammenhængende, effektive og værdiskabende arbejdsgange.

03/10/2018 68

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

03/10/2018 69

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Opgaver Princip 5: Processer optimeres på tværs

AR 5.1: Design sammenhængende brugerrejser

AR 5.2: Optimér tværgående processer efter fælles mål

AR 5.3: Betydelige forretningshændelser skal kunne meddeles omverdenen (FK)

Princip 6: Gode data deles og genbruges

Data er en ressource, som gennem deling og genbrug anvendes til at skabe værdi for borgerne og virksomhederne og til at skabe sammenhæng i den offentlige sektor. Begreber og data beskrives ensartet, så de kan genbruges og der sikres tilstrækkelig kvalitet i data til de væsentlige anvendelser af data.

03/10/2018 70

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

03/10/2018 71

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Information Princip 6: Gode data deles og genbruges

AR 6.1: Del og genbrug data

AR 6.2: Anvend fælles regler for dokumentation af data

AR 6.3: Giv data den kvalitet som efterspørges

AR 6.4: Udstil oplysninger om datakilder, begreber og datamodeller

Princip 7: It-løsninger samarbejder effektivt

Digitale løsninger opbygges, så de kan indgå i et velfungerende samspil med andre organisationers digitale systemer. For at gøre dette samspil effektivt og sikkert anvendes fælles integrationsmønstre, sikkerhedsstandarder og protokoller til udveksling af data.

03/10/2018 72

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

03/10/2018 73

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Applikation Princip 7: It-løsninger samarbejder effektivt

AR 7.1: Design og udstil snitflader efter fælles integrationsmønstre og tekniske standarder

AR 7.2: Byggeblokke genbruges på tværs af it-løsninger (FK)

Princip 8: Data og services leveres driftssikkert

I den digitalt sammenhængende offentlige sektor er det nødvendigt, at myndigheder, borgere og virksomheder kan regne med, at data og it-services er tilgængelige, når der er brug for dem. Det skal være sikkert og effektivt at anvende data og services, der stilles til rådighed af andre parter. Derfor skal den underliggende infrastruktur leve op til aftalte servicemål.

03/10/2018 74

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

03/10/2018 75

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Infrastruktur Princip 8: Data og services leveres driftssikkert

AR 8.1: Levér data og services i henhold til aftalte servicemål

Fælles arkitekturregler Arkitekturreglerne uddyber principperne og er praktiske og operationelle leveregler, der skal anvendes af digitaliseringsprojekter. Reglerne skal anvendes pragmatisk og med brug af sund fornuft. Afvigelser fra reglerne dokumenteres i forbindelse med reviews.

03/10/2018 76

De fælleskommunale arkitekturprincipper og –regler 2018

Eksempel på afvigelse:»På markedet var der de klassiske væg-til-væg systemer, som var både langsommelige og dyre at implementere, og svære at få til at følge med den faglige udvikling, vi gerne ser. Desuden var det svært at skrue på standardsystemerne, så de kunne tilpasses vores arbejdsgange,« sagde Esben Wolf, der er projektchef i kommunen.

Afvigelser

03/10/2018 77

I Aalborg Kommune har vi følgende arkitektur principper:

1) Aalborg Kommunes systemer skaber lettilgængelig og sammenhængende service for borgerne og

virksomhederne

2) Aalborg Kommunes systemer understøtter en effektiv udførelse af kerneopgaverne og opfylder al

relevant lovgivning

3) Sikkerhed og fortrolighed er indeholdt i Aalborg Kommunes it-systemer fra starten

4) Vi deler og genbruger data

5) Aalborg Kommunens systemer anvender vores fælles autoritative stamdata og vores fælles

brugeradministration i overensstemmelse med rammearkitekturen

6) Vi foretrækker systemer, der er lagdelt og opdelt i komponenter i overensstemmelse med

rammearkitekturen

7) Vi genbruger funktionalitet og benytter de integrationsmønstre, der er foretrukne i

rammearkitekturen

8) Aalborg Kommune systemer er skalerbare og fleksible over for forandringer

9) Aalborg Kommunens systemer er driftstabile og robuste

10) Aalborg Kommunes systemer understøtter kommunens fælles teknologiske platforme og teknologier

Eksempel på egne arkitekturregler i Aalborg kommune

03/10/2018 78

Leveregler

Levereglerne udspringer af principperne og handler om hvordan vi vil arbejde med og realisere principperne.

Levereglerne beskriver hvordan kommunens samlede IT-organisering skal arbejde med ITarkitektur.

Den samlede IT-organisering omfatter ud over forvaltningernes IT-funktioner også superbrugere og systemejere.

Levereglerne handler om

1. Følg eller forklar

2. Vi benytter principperne til arkitekturscreening og vurdering

3. Vi bidrager til og understøtte rammearkitekturen og det fælles kommunale arkitekturarbejde

4. Vi kommunikerer og fortæller om arkitektur

5. Vi opbygger og vedligeholder vores arkitekturkompetencer

6. Arkitekturarbejdet skal integreres med det vi i øvrigt gør

7. Vi benytter vores fælles kontrakt og kontraktparadigmer

8. Vi registrerer og dokumenterer systemer, data og systemadministrative processer

9. Vi prioriterer opgaverne i arkitekturarbejdet

10. Vi reviderer løbende principper, leverregler og organisering

Aalborg kommune

03/10/2018 79

Borgerens PlanBorgerens Plan er en omstilling af Socialforvaltningens måde at arbejde på og betyder, at borgeren kun vil få én plan i forvaltningen. Borgere med en sag i Socialforvaltningen i Københavns Kommune har i dag flere handleplaner, da de både har planer med sagsbehandlere(n) og en eller flere planer om mål og aftaler med de steder, borgeren er tilknyttet. Det kan gøre det svært for borgeren at have et overblik, ligesom det kan være svært for medarbejderne at skabe en helhed i indsatsen.Med Borgerens Plan har vi udviklet én plan, der følger borgeren. Den skal fremme overblikket både for borgeren og for medarbejderne, og hjælpe til at skabe bedre sammenhæng i samarbejdet.Borgerens Plan betyder også, at vi stiller os sammen med borgeren og træffer valg om mål og samarbejde med afsæt i borgerens perspektiv og ressourcer. Dette skal bidrage til, at borgeren i højere grad oplever, at planen er meningsfuld og relevant for det, som er vigtigt for ham eller hende.TidsplanBorgerens Plan betyder ændringer af måden, vi arbejder på i Socialforvaltningen, ligesom der også er behov for IT-systemer, der understøtter arbejdet. Derfor vil Borgerens Plan blive indfaset over en længere periode.De første borgere vil stifte bekendtskab med Borgerens Plan i foråret 2018. Her vil borger og medarbejdere på enkelte steder på børne-, voksen- og handicapområdet gøre sig erfaringer med, hvordan Borgerens Plan virker i samarbejdet. På den baggrund vil vi i 2019 gradvist tage Borgerens Plan i brug flere steder i forvaltningen, frem mod at vi i 2020 implementerer Borgerens Plan alle steder sammen med en ny IT-løsning.

Eksempel på arkitektur caseVision fra KK SOFTegn på succes• Flere borgere med særlige behov oplever at være inddraget i deres egen sag• Flere borgere med særlige behov har en oplevelse af sammenhæng i deres indsatser• Personaleomsætningen i Socialforvaltningen falder• Flere medarbejdere i Socialforvaltningen er stolte af deres arbejdsplads

03/10/2018 80

Hvilke Arkitekturregler skal der tages hensyn til i Borgensplan

03/10/2018 81

“Now! …. That should clear up a few things around here!”

Conant-Ashby Theorem

”every good regulator of a system has to be a

model of that system”

Our ability to control a system depends on

understanding that system

This means that we need to understand all

facets of The systems - not only the technical

"Enhver god regulator af et system skal være en model af det system"Vores evne til at styre et system afhænger af at forstå systemetDet betyder, at vi skal forstå alle aspekter af systemerne - ikke kun de tekniske

03/10/2018 82

Hvad er arkitektur?

Arkitektur❑ Principper❑ ReglerFormål: 1. dokumentere, styrer og håndtere sammenhængen mellem overordnet strategi, forretningsstrategi og IT-strategi. 2. Sørger for at aktiviteter på de enkelte niveauer overholder principper og regler

Forretningsstrategi❑ Forretningsmål❑ Processer og arbejdsgangeFormålet: At dække brugernes behov

IT-strategi❑ IT-processer❑ IT-systemerFormålet: At understøtte processer og arbejdsgange. Ofte vha. IT-projekter

Overordnet strategi

Hvad er arkitektur?

Eksempel på sammenhæng:Kommunen ville med andre ord have at det nye journalsystem skulle understøtte og muliggøre en smidig og løbende organisationsudvikling, hvor kommunen permanent afsøger mulighederne for tilpasning og justering af processer og arbejdsgange.

03/10/2018 83

Arkitekturtænkning skal være en naturlig del af organisationens kultur

Forandringsledelse –Kotters 8 trin

03-10-2018 84

Forandringsledelse

1. Skab en følelse af nødvendighed

Hvis organisationen er selvtilfreds, vil forandringer være svære at gennemføre. Når organisationer er selvtilfredse, skyldes det for eksempel fravær af synlige kriser i fortiden eller dårlige præstationer.

I en forandringsproces er det vigtigt, at ledere og medarbejdere er overbeviste om behovet for og nødvendigheden af forandringen. Uden en oplevelse af nødvendighed er medarbejderne ikke indstillet på at yde den ekstra indsats, der ofte er af afgørende betydning, skriver Kotter.

Ifølge Kotter undervurderer lederen ofte, hvor svært det er at få medarbejdere ud af deres komfortzone, eller også er lederen for utålmodig.

Forandringsledelse – Kotters 8 trin

03-10-2018 85

2. Opbyg en styrende koalitionDet er ikke nok med én leder i spidsen for forandringen. I større forandringsprocesser kræver det et stærkt team bestående af den øverste leder, afdelingsledere, mellemledere og medarbejdere – personer med formel og uformel magt. Teamet skal sammen lede forandringen. Det kræver tillid og et fælles mål.

Forandringsledelse – Kotters 8 trin

03-10-2018 86

3. Fastlæg en vision

Visionen for forandringen er vigtig, fordi den kan motivere, inspirere og medføre handling hos medarbejderne. Hvis ikke medarbejderne kender visionen og bruger den som rettesnor for de beslutninger, de træffer, kan det udvikle sig til en diskussion hver eneste gang, I står over for at skulle træffe et valg. Selv de mindste beslutninger kan føre til konflikter.

Forandringer kan ifølge Kotter mislykkes, hvis visioner forveksles med planer og programmer, eller hvis lederens vision er for kompliceret eller diffus. Som leder skal du kunne beskrive visionen bag forandringsinitiativet på fem minutter eller mindre og få en tilbagemelding, som viser forståelse og interesse.

Forandringsledelse – Kotters 8 trin

03-10-2018 87

Forandringsledelse – Kotters 8 trin

03-10-2018 88

4. Kommunikér visionen

Det er afgørende, at så mange medarbejdere som muligt forstår og accepterer visionen. De fleste organisationer undervurderer kommunikationen. Et notat eller en tale fra lederen er aldrig nok. Kommunikation om visionen skal foregå hele tiden. Der skal refereres til visionen i e-mails, på møder, ved præsentationer mv.

Ifølge Kotter virker handling altid stærkere end ord. Lederen, der står i spidsen for forandring, skal derfor altid ”walk the talk.” Der er ikke noget, som underminerer forandring mere, end når centrale personer udviser en adfærd, der ikke er i overensstemmelse med det, de selv siger, andre skal gøre.

For at visionen kan kommunikeres, skal den:

Være simpel – uden fagudtryk eller indforståethedKunne gentages og spredes af alle – til alleVære inviterende – tovejskommunikation er mere magtfuld end envejskommunikation

Forandringsledelse – Kotters 8 trin

03-10-2018 89

5. Fjern stenene på vejen, og opgradér medarbejdernes kompetencer

Nye initiativer løber ud i sandet, når medarbejderne – trods accept af den nye vision –føler sig magtesløse på grund af de forhindringer, der altid er undervejs, når en forandring skal gennemføres.

Ifølge Kotter kan det være strukturer som stillingsbeskrivelser eller lønsystemer eller en mellemleder, som ikke vil tilpasse sig de nye omstændigheder. Medarbejderne føler sig også magtesløse uden de rigtige kompetencer. Derfor skal lederen sørge for, at medarbejderne får udviklet de nødvendige kompetencer.

Forandringsledelse – Kotters 8 trin

03-10-2018 90

6. Skab også kortsigtede gevinster

Forandringer tager tid og kan miste fremdrift, hvis der ikke er kortsigtede mål, man kan opnå og glæde sig over. Medarbejdere og ledere skal, ifølge Kotter, kunne se resultater inden for de første seks til 18 måneder. De skal se beviser på, at deres arbejde giver de forventede resultater. Hvis ikke de gør det, vil mange give op eller blive aktive modstandere.

Lederen skal derfor bevise, at ofrene ikke er forgæves – at forandringen var nødvendig. Tydelige forbedringer gør det svært for de negative fortsat at blokere for den nødvendige forandring. Lederen viser de kortsigtede forbedringer ved at opstille mål, opfylde målene og belønne de involverede med anerkendelse.

Forandringsledelse – Kotters 8 trin

03-10-2018 91

7. Hold fast

Mange ledere vil være fristet til at bekendtgøre en sejr i et stort forandringsprojekt, når de ser den første store præsentationsforbedring efter nogle år. Fremskidt skal fejres, men arbejdet er ikke færdigt. Indtil forandringerne er forankret i kulturen, hvilket kan tage mellem tre til ti år, er det nye stadig skrøbeligt og i fare for at løbe ud i sandet. Lederen sikrer dette ved løbende at søsætte flere mindre forandringsprojekter.

Forandringsledelse – Kotters 8 trin

03-10-2018 92

8. Forankre forandringen i organisationskulturen

Forandringerne holder kun, når de bliver til ”den måde, vi gør tingene på her”. Indtil forandringerne slår rod i de sociale normer og værdier, er de i fare, lige så snart forandringspresset forsvinder. Som leder kan du sikre, at forandringerne holder, ved at vise medarbejderne, hvordan deres specifikke adfærdsmønstre og holdninger har medvirket til at nå forandringen.

Lige meget hvor stærkt teamet – den styrende koalition – er, vil det aldrig kunne ændre kulturen alene. Det kræver, at flertallet af medarbejdere og ledere i organisationen accepterer den nye kultur. Med tiden vil der blive ansat nye medarbejdere i organisationen. De vil blive indoktrineret i den nye kultur uden at vide det.

Forandringsledelse – Kotters 8 trin

03-10-2018 93

Kommunikation

03-10-2018 94

1. Strategi

Før du begynder at arbejde med det konkrete kommunikationsprodukt, er der en række ting, der skal afklares først, f.eks.:

Formål. Hvad skal du opnå med at kommunikere?

Modtager/interessenter?

Afsender. Hvem har ansvaret for kommunikationen? Hvilket omdømme har du som afsender hos modtagere og interessenter?

Desuden bør du vægte forskellige kommunikationskanalers.

Den gode kommunikation tager også højde for den konkrete situation.

Kommunikation

03-10-2018 95

2. Udformning

Når det strategiske grundlag er sikret, kan du gå i gang med arbejdet med at fremstille det konkrete kommunikationsprodukt. I denne fase er det primært overvejelser omkring indhold og udformning, du skal arbejde med:Hvad skal der stå? Hvad er det centrale budskab? Hvad er hovedargumentet, hvad er derudover nødvendigt at få med? Og ligeså vigtigt: Hvad bliver der ikke plads til i denne ombæring?

Hvordan skal det præsenteres? Med hvilke midler skal budskabet leveres, så det vækker genklang? Skal der f.eks. bruges grafer, statistik, relevante anekdoter, eksempler eller lignende?

Kommunikation

03-10-2018 96

3. Efterarbejdet

Når opslaget er delt rundt, teksten er sendt ud, talen er leveret, eller samtalen er afholdt, er arbejdet med kommunikationen ikke slut. Der er endnu mange muligheder, du bør overveje, f.eks.:

Effektmåling. Hvor mange har forstået budskabet og taget det til sig?

Opfølgning. Er der evt. behov for gentagelse eller opfølgning på et senere tidspunkt?

Feedback. Hvad har modtagerne (både medarbejdere og borgere) og interessenterne at sige?

Kommunikation

03-10-2018 97

03/10/2018 98

Øvelse: Kommunikation

Lav en kommunikationsplan for implementering og buy-in på arkitektur.Hvem er interessenterne og hvordan skal de indtænkes i kommunikationen?Tag udgangspunkt i egen organisation. Hvis du lave øvelsen med folk fra andre organisationer, påpeg gerne forskelle.- Hvem- Hvad- Hvordan

03/10/2018 99

Gå-hjem-øvelse som der samles op på næste gang Opgaven: Analysere et projekt i egen organisation i forhold til arkitekturreglerne

- Er der regler I allerede forholder jer til? - Overholder I disse reglerne?- Er der regler som I ikke havde overvejet at forholde jer til, men som det vil give mening at overholde?

Brug reglerne som en checklisteJeg vil gerne have i gennemgår reglerne slavisk i forhold til projektet og kommentere på jeres ”findings”

03-10-2018 100

03/10/2018 101

Opsamling