it opgave 2015 susanne nielsen og brita jensen børnehaven...

13
It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen 1 Afsluttende it - opgave 2015 Favrskov kommune It og pædagogik af Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen Vejleder: Line Skov Hansen Afleveret: 13/4-2015

Upload: others

Post on 13-Aug-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

1

Afsluttende it - opgave 2015

Favrskov kommune

It og pædagogik

af

Susanne Nielsen og Brita Jensen

Børnehaven Engen

Vejleder: Line Skov Hansen

Afleveret: 13/4-2015

Page 2: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

2

Indhold

Indledning ........................................................................................................................................................ 3

Digital dannelse og kompetencer ................................................................................................................. 3

De pædagogiske læreplaner ......................................................................................................................... 4

Inklusion ........................................................................................................................................................... 4

Vores rolle som it-inspiratorer ....................................................................................................................... 5

Definition af ordet inspirator ..................................................................................................................... 5

Tilgange til mødet med it ........................................................................................................................... 5

NUZO ............................................................................................................................................................. 6

Rammer om brug af digitale medier ........................................................................................................ 6

Hvordan fastholdes fortsat udvikling i arbejdet med it ......................................................................... 7

Formidling af it arbejde .............................................................................................................................. 7

Konkret forløb .................................................................................................................................................. 8

Didaktiske overvejelser............................................................................................................................... 8

Beskrivelse af praktiske forløb....................................................................................................................... 9

SMTTE ........................................................................................................................................................... 9

Arbejdsproces: ............................................................................................................................................. 9

Konklusion ...................................................................................................................................................... 10

Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 11

Eksempel på brug af appen Silkes Venner, set i forhold til de seks lærerplanstemaer. ............................. 11

Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 12

Litteratur .......................................................................................................................................................... 13

Page 3: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

3

Indledning

Vi er 2 fra det pædagogiske personale i Børnehaven Engen, som har gennemgået Favrskov

Kommunes uddannelse som it-inspiratorer. Det har været en spændende proces og i denne

opgave vil beskrive nogle af de områder omkring et pædagogisk brug af it, som vi via dette forløb

har arbejdet med. Vi er i vores opgave bl.a. optaget af, hvordan vi fremadrettet kan arbejde med

it i Børnehaven Engen. Først vil vi beskrive nogle teoretiske områder i forhold til digital dannelse,

kompetencer og læreplaner. Dernæst vil vi beskrive lidt om vores tanker omkring arbejdet som it-

inspirator i forhold til børnene og til vores kollegaer. Til sidst vil vi beskrive et didaktisk forløb med

brugen af iPad og læreplanstemaet "sproglig udvikling", samt de didaktiske overvejelser vi har

gjort os i den forbindelse.

Digital dannelse og kompetencer

Selv om de fleste af os voksne på en eller anden måde bruger digitale medier og har tillagt os en

holdning til det, så er digitalisering en del af den kultur og den hverdag som børn vokser op i.

I det pædagogiske arbejde med it i børnehaven møder vi som pædagoger børn i alderen 3 til 6 år,

der ofte allerede har digitale færdigheder, og som kender til forskellige digitale redskaber

hjemmefra. Mange af børnene har fx mulighed for at bruge forældrenes telefon eller iPad

derhjemme, derfor bliver der ofte også talt om at børn bliver født med digitale værktøjer i hånden,

at de er digitalt indfødte etc. Der findes dog også børn, der ikke har disse muligheder, samt

digitale færdigheder og kompetencer, som ikke blot kommer af sig selv, men som skal læres.

En af de ting, som vi som pædagoger skal forholde os til, er derfor, hvordan vi via de

pædagogiske aktiviteter i børnehaven kan være medvirkende til at børnene tilegner sig digitale

kompetencer og dannelse. iPad'en indeholder mulighed for både underholdning og læring, og som

pædagogisk personale er det vores rolle og opgave, at give børnehavens børn mulighed at afprøve

egne digitale færdigheder og videreudvikle disse dem. Det kan vi gøre ved at tage udgangspunkt i

det børnene allerede kan, for ifølge pædagogisk udviklingskonsulent Daniela Cecchin så besidder

børn i alderen 3 - 6 år allerede mange udtryksformer: Børn bruger fx ofte alt fra tegninger,

historier til tale og sang når de fortæller os noget (Cecchin 2006). De besidder dermed allerede de

grundlæggende kompetencer til at lave egne konstruktioner eller fortolkning af kendt ting og som

it-inspiratorer, kan vi via aktiviteter på iPad'en være med til at gøre børnene til medieproducenter

og ikke kun medieforbrugere.

I brugen af medier i det pædagogiske arbejde er der mulighed for som pædagog at skabe både

succes- og aha oplevelser for det enkelte barn, både alene og i fællesskab med andre. Både

succes - og aha oplevelser kan være med til at styrke barnets identitet og selvværd.

For at brugen af medier kan have et læringspotentiale, der biddrager til børns succes- og aha

oplevelser, så kræver det bl.a., at vi som pædagoger har fokus på sværhedsgraden og

forventninger til børnene. Som kommende it-inspiratorer ser vi ligeledes en opgave i at formidle

retningslinjer både over for børn, forældre og kolleger i forhold til hvad der er ok at gøre på og

med digitale medier. Her tænker vi eksempelvis på hvem og hvornår må man tage billeder af

andre, må man fx vise dem til andre osv. Det samme gælder for fx brugen af musik og billeder fra

Page 4: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

4

nettet i forhold til ophavsret og formidling. I det hele taget bliver det vigtigt i børnehaven at have

en snak om hvordan man omgås medier uden andre føler sig krænket, at man overholder de

retningslinjer for etik, brug af billeder og video, som Favrskov Kommune på sigt vil udvikle.

De pædagogiske læreplaner

”Digital dannelse er et vilkår og bør ligestilles med de almene kompetencer” , sådan sige Ole

Christensen og lektor Steen Søndergaard, der begge er lektor på professionhøjskolen UCC. Derfor

skal vi skal som pædagoger og kommende it-inspiratorer lære at give plads til at iPad'en bliver

brugt i forhold til de seks. Bilag 1 beskriver meget godt eksempler, hvad der via en pædagogisk

brug af it, kan styrke i de forskellige temaer. Bilag 2 giver kort ideer til apps, som kan bruges til de

forskellige temaer. Vi har en forestilling om at bilag 2 kan være med til at lette arbejdet med at

komme i gang med at inddrage it i den pædagogiske praksis.

Et konkret eksempel, som vi også bruger i vores beskrevne forløb i denne opgave, er app'en

Silkes venner. I denne app har man mulighed for at lave sit eget vendespil hvor der er

mulighed for at indsætte egne billeder på brikkerne og indtale lyd til det. Vendespillet kan

laves af en gruppe børn eller af et barn, det kan være med et specifikt formål som f.eks. at

lade barnet tage billeder af runde ting eller ting der begynder med en bestemt lyd. Her kan vi altså

gøre det sjovt at lære alt fra geometriske former, farver, lyde eller styrke koncentrationen om at

gøre en bestemt ting. Når der er flere børn om opgaven styrkes både de sociale og personlige

kompetencer, da man både skal udføre opgaven og give plads til andre. Arbejdet med dette

digitale vendespil på iPad'en bliver i vores tilfælde også være en måde at styrke børns sproglige

udvikling på, da der til sidst skal indtales lyd til hvad billedet forestiller. Når produktionen af

vendespillet er færdig, kan barnet/børnene spille sit/deres "eget spil" mange gange og få gentaget

oplevelsen igen og igen. Det producerede vendespil kan samtidig være en inspiration til andre

børn som måske ikke er så hurtige til at turde prøve nyt. Børn kan dermed inspirere hinanden og

være ’mesterlære’ for kammerater.

Inklusion

Klaus Thestrup, der er lektor ved Aarhus Universitet har i en lang årrække forsket i børn og nye

medier, og han har skrevet ph.d. om medieleg, som er børns leg med digitale medier. Ifølge

Thestrup har de børn, der har svært ved at begå sig i andre sammenhænge, typisk nemmere ved

at begå sig i den digitale verden. Det er ifølge Thestrup ikke det samme som at sige, at der er

evidens for, at digitale medier er inkluderende. Men det viser, at fordi den digitale verden er

anderledes, kan vi inkludere nogle børn med svagere eller manglende sociale kompetencer, som

ellers ikke ville være med i fællesskabet (Thestrup 2012). Konkrete eksempler på netop dette ser

vi fx i hverdagen når børnene hjælper hinanden i brugen af vores digitale medier. Her skabes en

opmærksomhed omkring et fælles tredje, som kan være med til at give grundlag for at den

samme gruppe efterfølgende leger videre sammen.

Page 5: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

5

Vores rolle som it-inspiratorer

Definition af ordet inspirator

Ordet inspiration kommer fra det latinske INSPIRATIO, som er en afledning af verbet INSPIRARE. I

moderne sprogbrug skelnes mellem at være eller at blive inspireret. Den latinske grundbetydning

er ” at indblæse” (gud indblæser livsånde i mennesket) og ” at indånde” (vi trækker vejret). At

inspirere indeholder dermed evnen til at både modtage og skabe (www.denstoredanske.dk).

Bruger man definitionen af ordet "inspiration" i.f.t. rollen som it-inspirator, så bør vores virke bestå

i at kunne formidle ønsket om at være medskabende til et miljø, hvor digitale medier kan leve som

et kreativt værktøj, hvor alle både børn og kolleger kan bidrage ud fra egne kompetencer. Digitale

kompetencer kan dermed ses som noget, der udvikles over tid efter lyst, mod og evner.

Tilgange til mødet med it

Det kinesiske ordsprog ”Når forandringens vinde blæser,

bygger nogen vindskærme, men andre bygger

vindmøller”, gælder også når vi snakker med kollegaer og

forældre om inddragelsen af digitale medier i det

pædagogiske arbejde.

Positiv indstilling til IT negativ

indstilling til IT

Har tidligere IT kompetencer 1. aktiv og lærende i brug 2. kritisk og

minimal brug af IT

af IT = Producent da man i bhv’ bør

bruge andre

virkemidler =Modstander/

modkultur

Har få eller ingen IT 3. følger strømmen vedr. 4. tryggest ved at holde sig

kompetencer nye tiltag, uafhængig fra det ukendte. Modvilje

af kompetencer= overfor

forandringer og frygt

Forbruger for merarbejde

Page 6: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

6

Figuren beskriver de 4 positioner man kan have til it. Alle har, som det kinesiske ordsprog netop

udtrykker, hver deres forskellighed og møder verdenen og nye tiltag med differentierede

indstillinger. Her har vi en opgave i at modtage kollegaer, forældre og børn i vores pædagogiske

virke som it-inspirator, ud fra den indstilling de kommer med, og forsøge at skabe et miljø der gør

dem nysgerrige på hvad, de kan bidrage med. Vi skal som it-inspiratorer være opmærksomme på,

stille og rolig opbygge det der skal til, for at de føler sig modige nok til at kaste sig ud i it og it-

medier. I dette skal vi huske at forskellighed både i arbejdsform og lyst er okay, samtidig med at

der også er en kommunal it-strategi, som alle børnehaver i Favrskov Kommune er forpligtede på at

følge.

Vores tanker er, at man skal fokusere på netværk, sociale systemer og struktur i den indbyrdes

kommunikation, her tænkes bl.a. forældres indbyrdes relationer såvel som personale. Disse har

alle betydning for spredning og succesrate for nye tiltag. Som aktive deltagere kan man skabe og

dele viden samt information med hinanden og dermed opnå fælles forståelse for de muligheder,

der ligger i bl.a. digitale medier

NUZO

Den russiske læringsteoretiker og sprogforsker Lev Vygotskij er kendt for begrebet om den

nærmeste udviklingszone, også kaldet NUZO (Schaffer 2015). Det vil sige, hvis man tænker it og

it-læring, bør man tage udgangspunkt i det sted, hvor barnet/kollegaen/forældrene er, og forsøge

at stilladsere vedkommende til næste skridt mod målet.

I det daglige arbejde med barnet i.f.t it er det vigtigt hele tiden at stille alders- og

udviklingssvarende krav/tilbud for barnet. Således at det barnet kan i dag med hjælp fra

pædagoger og øvrig voksenstøtte, kan det i morgen udføre selvstændigt. Al udvikling sker i

samspil med andre. Dette skaber afsæt for en ny NUZO og vi kan igen rykke på hvad næste skridt

i den videre udvikling kan være. Alt dette skal gøres i et miljø, hvor fx barnet udfordres, men ikke

udfordres mere end lysten og modet bevares, og barnet kan følge med, samtidig med at barnet

omformer sine tidligere erfaringer til en undren, der er med til at skabe udvikling

Rammer om brug af digitale medier

Favrskovs IT-strategi : IT er ikke et mål i sig selv, men endnu et middel til pædagogisk arbejde

(Favrskov 2013).

Som tidligere beskrevet bør vi skabe et læringsmiljø i børnehaven, hvor brug af bl.a. iPads, gøres i

et eksperimenterende og nysgerrigt miljø. iPads m.m. skal/bør tilbydes som en aktivitet, der

sidestilles eller komplementere øvrige pædagogiske aktiviteter og tiltag. Sammen med børnene

skal vi som pædagogisk personaler sætte rammerne omkring brug af iPads. Her skal vi bruge

vores viden og faglighed til at bl.a. skabe og styrke inklusion i børneflokken. It kan/bør ikke stå

alene men fungere som et afsæt for udvikling indenfor alle seks læreplanstemaer.

Når der i den pædagogiske praksis arbejdes med eksempelvis spil, bør der ligge en pædagogisk

tanke bag, dvs. her skal der også være mulighed for ny viden og læring. Der bør ikke på vore

iPads ligge spil eller app’s der ikke kan understøtte barnets videre udvikling.

Page 7: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

7

På sigt kan man håbe, at det der også skaber barnets nysgerrig og lyst til at bruge de digitale

medier, vil være app’s, der ligger op til egne kreationer, hvor barnet bliver medproducent og

nyskabende, og at det er disse app’s, personalet fortrinsvis vil bruge i det pædagogiske arbejde

med it.

Hvordan fastholdes fortsat udvikling i arbejdet med it

Som It-inspirator er det vigtigt til enhver tid at være åbne over tilbud, blogs, works-shops m.m. og

videreudvikle arbejdet med de digitale medier som et pædagogisk værktøj. For at holde sig op på

en sådan fortsat udvikling, kan vi ønske os mulighed for at mødes i teams med andre it-

inspiratorer og få udvekslet erfaringer, tiltag og nye ideer med andre.

Såfremt man har et årshjul, hvori it indplaceres, og man er opmærksom på at disse kombineres

med forskellige læreplanstemaer, vil der i personalegruppen kunne opstå en vidensdeling og lyst til

at implementere dette medie på rigtig mange niveauer. Når dette årshjul laves bør man være

yderst opmærksom på, at der sker en vidensdeling ikke kun i børnehøjde men også i det kollegiale

samarbejde. Vi tænker endvidere at der på persoanlemøder bør være et punkt, som hedder IT.

Formidling af it arbejde

I det daglige arbejde med iPads og de kreationer børnene er medskaber på, er det vigtigt at kunne

formidle dette ud til den nære omverden. Dette kan også give os mulighed for at dokumentere de

tiltag og pædagogiske læreplaner, som vi som institution arbejder med.

Vi kan synliggøre overfor både kollegaer, øvrige børn og forældre, hvad der optager en

børnegruppe. Dette kan f.eks. gøres ved at indbyde til forældrekaffe, hvor børnenes produktioner

vises. Men det kan også til forældremøder vises billeder, klip, film m.m. som kan være med til at

synliggøre vores pædagogiske arbejde.

Man kan måske dele det op sådan, at visse børne-produktioner kan bruges af de øvrige børn til ny

læring og forståelse ved at være med i den pakke af spil og aktiviteter, som børnene indbydes til

at deltage i dagligt. Eksempelvis Huskespillet fra Silkes Venner, eller en Puppet Pals film, der lærer

noget omkring historieopbygning. Men produktionerne kan også bruges til f.eks. samlinger, hvor

det vises til de øvrige børn i gruppen/huset. Den stolthed de skabende børn får i forbindelse med

en sådan visning skal ikke undervurderes, ligesom sådanne visninger kan skabe øget lyst hos den

øvrige børnegruppe til at deltage.

Man skal heller ikke være blind for, at ved brug af digitale medier kan man skabe en kollegial

forståelse for de aktiviteter, man arbejder med. Ligesom man sammen med kolleger måske kan

opnå en større forståelse for dynamikken og relationer i f.eks. en børnegruppe.

Page 8: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

8

Konkret forløb

App: silkes venner, vendespil

Tema: sproglig udvikling

Didaktiske overvejelser

Vi har valgt sproglig udvikling og vendespil for vores praksisforløb fordi det er let at gå til, samtidig

med at det er et godt udgangspunkt for at et barn øver både udtale, hukommelse og

begrebsforståelse. I forløbet vi vil bruge 4 grupper børn i 4 - 5 års alderen. Vi forventer at vi som

pædagoger går foran og viser vejen i starten, men at de deltagende børn hurtigt kan få overladt

styringen med mulighed for guidning, og at de vil tage det som en sjov og lærerig oplevelse.

Figur 1: Slideplayer.dk

Page 9: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

9

Beskrivelse af praktiske forløb

SMTTE

Nedenstående smtte model er lavet inde aktiviteten tog sin begyndelse, evalueringen koblet på

efterfølgende.

Sammenhæng: 4-5 årige, delt i grupper af 3 børn (4 grupper)

Tiltag: iPad, app:Silkes venner

begreber, sproglig fokus.

Tegn: samarbejde/interesse

Engagement

Alle er aktiv deltagende

Øget begrebsforståelse

Mål: sproglig opmærksomhed

Skabe inklusion

alle deltagere har kendskab til app

Evaluering: alle deltog på forskellige niveauer

der var større behov for foran rollen end vi opnåede

større opmærksomhed på gruppe sammensætning

større opmærksomhed om opgaven end forventet

Arbejdsproces:

Målet med aktiviteten var først og fremmest at skabe en større forståelse for

overordnede begreber og dermed en øget sproglig opmærksomhed.

Vi havde udvalgt 13 børn til at deltage i aktiviteten med overskriften sprog, herunder

begrebsforståelse. Vi havde fordelt børnene i 4 grupper ud fra legerelationer og givet hver gruppe

sit eget begreb: Bestik og service, Møbler, Tøj og Legetøj.

Der var først en fælles introduktion til første del af app'en, dvs. hvordan man tager billeder, får det

ind i spillet, samt en snak om hvad de forskellige begreber indeholder. Derefter blev grupperne

Page 10: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

10

sendt af sted rundt i børnehaven, vi var som voksne hele tiden tæt på. Hver gruppe tog 12 -16

billede. Efterfølgende havde hver gruppe en pædagog til stede, som kunne vejlede og guide hvor

nødvendigt medens der blev indtalt lyd til de billeder, der danner grundlag for vendespillet. Her var

der snak mellem børn og voksne, om hvad det konkrete billede forstillede og hvordan det udtales.

Da vendespillet var færdig valgt de deltagende børn at spille deres egen produktion, denne

aktivitet strakte sig over de næste dage.

Konklusion

Introduktion til app'en var bevidst opdelt i billede- og lyddel for ikke at have for mange

informationer på sammen tid, da børnene ikke kendte app'en i forvejen. Vi må konstatere at de

kunne kapere langt flere informationer end forventet også selvom det var som en fælles besked,

hvilket i andre sammenhænge kan være svært.

Vi oplevede nogle deltagende børn der gik til opgaven med stor iver og nysgerrighed, selvom det

kunne være svært at finde ud af hvad begrebet indeholder. Eks. skal man tage billeder af 5

forskellige jakker eller en jakke lig alle jakker? Her så vi at det er vigtigt at den voksne er til

disposition hele tiden og er omkring grupperne under hele forløbet. Det overraskede os, hvor få

ord de kender indenfor de forskellige begreber, fx. skrællekniv = den til gulerødder (her gøres en

bevægelse der efterligner det at skrælle). Potentialet var at enkelte børn fik mulighed for at vise

deres viden, ved at kende ordene, noget vi som personale ikke altid oplever i andre situationer.

Der var børn med i aktiviteten, som har udfordringer i udtalen af ord, her oplevede vi at alle deltog

på lige fod.

Vi oplevede grupperne overvejende var rigtigt sat sammen, selvom andre sammensætninger også

kunne have fungeret. Fremadrettet havde den ene gruppe nok opnået en større følelse af

samhørighed, hvis der havde været en pædagog tættere på gruppen en større del af tiden.

Samlet set var det en god oplevelse for alle, der blev lavet nogle fine vendespil, og børnene havde

en god oplevelse. Det vi tager med videre, er opmærksomhed om gruppesammensætning og

vores rolle for at børnene får en følelse af succes.

Page 11: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

11

Bilag 1

Eksempel på brug af appen Silkes Venner, set i forhold til de seks

lærerplanstemaer.

Page 12: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

12

Bilag 2

Fra områdeleder Dorte Mørk, ukendt oprindelse

Page 13: It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven ...dagtilbud.favrskov.dk/it/wp-content/uploads/2015/05...It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

It opgave 2015 Susanne Nielsen og Brita Jensen Børnehaven Engen

13

Litteratur Bergersen, A.; Gjerde, H. og Helland, S. (red.) (2012): Digital kompanse i barnehagen.

Fagbokforlaget.

BUPL (2014): Forskning - Børn og unge. Temanummer om it i dagtilbud:

www.bupl.dk/iwfile/BALG-9KQHRS/$file/BogU_forsk_23_2014_WEB.pdf: Set 12/2.15.

Christensen, O og Søndergård, S (2013): Det drejer sig om digital dannelse - et nyt udgangspunkt

i dagtilbud og skole. UCC’s hjemmeside: https://www.ucviden.dk/portal-ucc/da/publications/det-

drejer-sig-om-digital-dannelse--et-nyt-udsigtspunkt-i-dagtilbud-og-skole%281d4b5748-f2ae-48a7-

aa34-42626a11e6a3%29.html

Cecchin, D. (2006) ”Den medskabende fortælling” i ”Slip fortællingen løs - Kunst- og

kulturformidling til de 3-6 årige. Børnekulturens netværk:

http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/13__slip_fortaellingen_loes_final.pdf

www.denstoredanske.dk: Set 23/3-2015. IT-strategi for børn og unge i Favrskov kommunes institutioner 2013-2016:

http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=favrskov07&ID=50237

Shaffer, H.R. (2005): Børne psykologi. Hans Reitzels forlag, 1.udgave, 1 oplag.

www.slideplayer.dk: Set 23/3.2015. Thestrup, Klaus (2012): En børnehave møder verden: https://dl.dropboxusercontent.com/u/64327623/Extrakt01/En%20b%C3%B8rnehave%20m%C3%B8der%20verden%20-%20baggrundsartikel.pdf