jacob nielsen arendt og dario pozzoli - kora.dk · jacob nielsen arendt og dario pozzoli effekter...
TRANSCRIPT
Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli
Effekter af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige indvandrere
En oversigt over danske og internationale kvantitative studier
Effekter af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige indvandrere ndash En oversigt over danske og internationale kvantitative studier kan hentes fra hjemmesiden wwwkoradk copy KORA og forfatterne Mindre uddrag herunder figurer tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse Skrifter der omtaler anmelder citerer eller henviser til naeligrvaeligrende bedes sendt til KORA copy Omslag Mega Design og Monokrom Udgiver KORA ISBN 978-87-7509-657-2 Projekt 10594 September 2013
KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhaeligngig statslig institution hvis formaringl er at fremme kvalitetsudvikling bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor
Forord
Denne rapport er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen Rapporten er et led i styrelsens afdaeligk-ning af viden om effekter af den aktive indsats over for ikke-vestlige ledige indvandrere Formaringlet har vaeligret at afdaeligkke effekten af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvandrere De studier der er afrapporteret i rapporten er alene udvalgt af forfatterne og loslashbende indarbejdet i Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank wwwjobeffekterdk
Rapporten er udarbejdet af forskningsleder Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og har vaeligret gennemlaeligst og kommenteret af chefkonsulent i KL Birger Mortensen og afdelingsleder i SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfaeligrd Kraelign Blume Jensen De takkes for kon-struktive kommentarer
Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli September 2013
Indhold
Sammenfatning 5
1 Indledning 8
2 Afgraelignsninger 9 21 Indsatser 9 22 Maringlgruppe 9 23 Effektmaringl 10 24 Lande og periode 11 25 Kvalitative studier 11
3 Studiernes metode 13
4 Metode 15
5 Resultater 18 51 Danske studier 18 52 Internationale studier 27
6 Opsummering og diskussion 36
7 Konklusion 39
Litteratur 40
English Summary 46
Bilag A 48
5
Sammenfatning
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte danske og internationale kvantitative effektmaringlinger paring uddannelse og beskaeligftigelse af en bred vifte af indsatser over for ledige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Der tages i denne litteraturoversigt udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksi-sterende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank af effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner der har til formaringl at forbedre mulighederne for at opnaring beskaeligftigelse eller paringbegynde ordinaeligr uddannelse Effektmaringlene er uddannelse beskaeligftigelse selvforsoslashrgelse eller varigheden af ledighed Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere (men hvor der foretages effektmaringlinger for ikke-vestlige indvandrere) Der foretages en kategorisering af indsatserne i integrationsprogram sprogkursus virksomhedsrettet aktivering samt uddannelsesaktivering og vejledning af ledige For internationale studier medtages kun studier hvor effektmaringlingen er af hoslashj kvalitet Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser Kvalitetsvurderingen er alene forfatternes Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der tages hoslashjde for kvalitetsvurderingen Soslashgningen resulterede i at 22 studier (heraf 10 danske) blev in-kluderet gennemlaeligst og refereret
Det er essentielt at skelne mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) indsatserne Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuse-res paring effekterne paring afgang fra ledighed paring beskaeligftigelse eller paring selvforsoslashrgelse Vi har kun identificeret eacutet internationalt studie (Andersson amp Nekby 2012) som kigger paring afgang fra ledighed paring uddannelse De danske studier opsummeres efterfoslashlgende for sig Evidens opsummeres i rapporten for en raeligkke undergrupper af indsatser
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere samt almene indsatser i beskaeligftigelsessystemet Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering generelt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashntilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannelsestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervisning samt introduktionspro-grammer for nyankomne indvandrere hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
6
Samlet evidens for beskaeligftigelsespolitisk aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end for indfoslashd-te ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret to gange er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efterfulgt af ordi-naeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktiveringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Opdelt paring de enkelte aktiveringstilbud findes at den samlede evidens for virksomhedsret-tede indsatser er
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoef-fekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den offentlige sektor har en positiv pro-grameffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten af loslashntilskud i det offentlige er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at uddannelsesaktivering har en positiv program-effekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring overgangen til uddannelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det private som del af inte-grationsprogram har en positiv nettogevinst paring beskaeligftigelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det offentlige samt uddan-nelsesaktivering og anden aktivering som del af integrationsprogram har negative eller ingen nettogevinster paring beskaeligftigelse
7
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det base-res paring et norsk studie
Samlet set peger international evidens for enkelte dele af introduktionsprogrammer derfor paring blandet evidens men det boslashr understreges at det bygger paring meget faring studier
Specifikt for danske studier er den samlede evidens
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud) har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige indvandrere
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring af-gangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse
Der er indikation for at intensivering af sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligf-tigelse
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser er evidens stadig for begraelignset til at der kan kon-kluderes entydigt
8
1 Indledning
Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandre-re (fx Norge Sverige Danmark Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige ind-gangsvinkler fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivil-lighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anvendes specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt
Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer
9
2 Afgraelignsninger
21 Indsatser
Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inkluderes i den-ne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogunder-visning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) indsatser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp weber 2009)
22 Maringlgruppe
Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere baringde nyankomne og de som har vaeligret i landet i flere aringr Derudover fokuseres der paring indvandre-re der modtager offentlige indkomsterstattende ydelser og ikke er uden for arbejdsmarke-det eller i uddannelse Saringledes ses ikke paring indvandrere der enten er i arbejde uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller indvandrere der er selvforsoslashrgede uden for arbejde Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Nor-den EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej
I Danmark sker der en markant stigning i ledighed blandt indvandrere fra ikke-vestelige lande hvilket skal ses i sammenhaeligng med at en raeligkke stramninger paring udlaeligndingeomraring-det blev indfoslashrt som foslashlge af regeringsskiftet i 2001 hvormed indvandringen til Danmark aeligndrer betydelig karakter (arbejdstageren og studerende) sammenlignet med i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne I tolkningen af beskaeligftigelsesgabet skal der tages hoslashjde for at indvandreres beskaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne herunder flygtningestroslashmmene nettoindvandringen de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om en sammensaeligtning af integrationsindsat-ser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligfti-gelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Afghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud Tidligere undersoslashgelser har vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgrup-pe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for arbejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet tilbydes aktivering (LG In-sight 2005 LG Insight 2006)
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
Effekter af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige indvandrere ndash En oversigt over danske og internationale kvantitative studier kan hentes fra hjemmesiden wwwkoradk copy KORA og forfatterne Mindre uddrag herunder figurer tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse Skrifter der omtaler anmelder citerer eller henviser til naeligrvaeligrende bedes sendt til KORA copy Omslag Mega Design og Monokrom Udgiver KORA ISBN 978-87-7509-657-2 Projekt 10594 September 2013
KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhaeligngig statslig institution hvis formaringl er at fremme kvalitetsudvikling bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor
Forord
Denne rapport er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen Rapporten er et led i styrelsens afdaeligk-ning af viden om effekter af den aktive indsats over for ikke-vestlige ledige indvandrere Formaringlet har vaeligret at afdaeligkke effekten af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvandrere De studier der er afrapporteret i rapporten er alene udvalgt af forfatterne og loslashbende indarbejdet i Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank wwwjobeffekterdk
Rapporten er udarbejdet af forskningsleder Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og har vaeligret gennemlaeligst og kommenteret af chefkonsulent i KL Birger Mortensen og afdelingsleder i SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfaeligrd Kraelign Blume Jensen De takkes for kon-struktive kommentarer
Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli September 2013
Indhold
Sammenfatning 5
1 Indledning 8
2 Afgraelignsninger 9 21 Indsatser 9 22 Maringlgruppe 9 23 Effektmaringl 10 24 Lande og periode 11 25 Kvalitative studier 11
3 Studiernes metode 13
4 Metode 15
5 Resultater 18 51 Danske studier 18 52 Internationale studier 27
6 Opsummering og diskussion 36
7 Konklusion 39
Litteratur 40
English Summary 46
Bilag A 48
5
Sammenfatning
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte danske og internationale kvantitative effektmaringlinger paring uddannelse og beskaeligftigelse af en bred vifte af indsatser over for ledige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Der tages i denne litteraturoversigt udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksi-sterende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank af effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner der har til formaringl at forbedre mulighederne for at opnaring beskaeligftigelse eller paringbegynde ordinaeligr uddannelse Effektmaringlene er uddannelse beskaeligftigelse selvforsoslashrgelse eller varigheden af ledighed Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere (men hvor der foretages effektmaringlinger for ikke-vestlige indvandrere) Der foretages en kategorisering af indsatserne i integrationsprogram sprogkursus virksomhedsrettet aktivering samt uddannelsesaktivering og vejledning af ledige For internationale studier medtages kun studier hvor effektmaringlingen er af hoslashj kvalitet Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser Kvalitetsvurderingen er alene forfatternes Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der tages hoslashjde for kvalitetsvurderingen Soslashgningen resulterede i at 22 studier (heraf 10 danske) blev in-kluderet gennemlaeligst og refereret
Det er essentielt at skelne mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) indsatserne Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuse-res paring effekterne paring afgang fra ledighed paring beskaeligftigelse eller paring selvforsoslashrgelse Vi har kun identificeret eacutet internationalt studie (Andersson amp Nekby 2012) som kigger paring afgang fra ledighed paring uddannelse De danske studier opsummeres efterfoslashlgende for sig Evidens opsummeres i rapporten for en raeligkke undergrupper af indsatser
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere samt almene indsatser i beskaeligftigelsessystemet Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering generelt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashntilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannelsestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervisning samt introduktionspro-grammer for nyankomne indvandrere hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
6
Samlet evidens for beskaeligftigelsespolitisk aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end for indfoslashd-te ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret to gange er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efterfulgt af ordi-naeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktiveringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Opdelt paring de enkelte aktiveringstilbud findes at den samlede evidens for virksomhedsret-tede indsatser er
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoef-fekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den offentlige sektor har en positiv pro-grameffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten af loslashntilskud i det offentlige er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at uddannelsesaktivering har en positiv program-effekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring overgangen til uddannelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det private som del af inte-grationsprogram har en positiv nettogevinst paring beskaeligftigelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det offentlige samt uddan-nelsesaktivering og anden aktivering som del af integrationsprogram har negative eller ingen nettogevinster paring beskaeligftigelse
7
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det base-res paring et norsk studie
Samlet set peger international evidens for enkelte dele af introduktionsprogrammer derfor paring blandet evidens men det boslashr understreges at det bygger paring meget faring studier
Specifikt for danske studier er den samlede evidens
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud) har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige indvandrere
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring af-gangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse
Der er indikation for at intensivering af sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligf-tigelse
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser er evidens stadig for begraelignset til at der kan kon-kluderes entydigt
8
1 Indledning
Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandre-re (fx Norge Sverige Danmark Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige ind-gangsvinkler fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivil-lighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anvendes specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt
Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer
9
2 Afgraelignsninger
21 Indsatser
Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inkluderes i den-ne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogunder-visning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) indsatser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp weber 2009)
22 Maringlgruppe
Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere baringde nyankomne og de som har vaeligret i landet i flere aringr Derudover fokuseres der paring indvandre-re der modtager offentlige indkomsterstattende ydelser og ikke er uden for arbejdsmarke-det eller i uddannelse Saringledes ses ikke paring indvandrere der enten er i arbejde uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller indvandrere der er selvforsoslashrgede uden for arbejde Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Nor-den EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej
I Danmark sker der en markant stigning i ledighed blandt indvandrere fra ikke-vestelige lande hvilket skal ses i sammenhaeligng med at en raeligkke stramninger paring udlaeligndingeomraring-det blev indfoslashrt som foslashlge af regeringsskiftet i 2001 hvormed indvandringen til Danmark aeligndrer betydelig karakter (arbejdstageren og studerende) sammenlignet med i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne I tolkningen af beskaeligftigelsesgabet skal der tages hoslashjde for at indvandreres beskaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne herunder flygtningestroslashmmene nettoindvandringen de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om en sammensaeligtning af integrationsindsat-ser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligfti-gelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Afghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud Tidligere undersoslashgelser har vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgrup-pe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for arbejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet tilbydes aktivering (LG In-sight 2005 LG Insight 2006)
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
Forord
Denne rapport er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen Rapporten er et led i styrelsens afdaeligk-ning af viden om effekter af den aktive indsats over for ikke-vestlige ledige indvandrere Formaringlet har vaeligret at afdaeligkke effekten af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvandrere De studier der er afrapporteret i rapporten er alene udvalgt af forfatterne og loslashbende indarbejdet i Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank wwwjobeffekterdk
Rapporten er udarbejdet af forskningsleder Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og har vaeligret gennemlaeligst og kommenteret af chefkonsulent i KL Birger Mortensen og afdelingsleder i SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfaeligrd Kraelign Blume Jensen De takkes for kon-struktive kommentarer
Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli September 2013
Indhold
Sammenfatning 5
1 Indledning 8
2 Afgraelignsninger 9 21 Indsatser 9 22 Maringlgruppe 9 23 Effektmaringl 10 24 Lande og periode 11 25 Kvalitative studier 11
3 Studiernes metode 13
4 Metode 15
5 Resultater 18 51 Danske studier 18 52 Internationale studier 27
6 Opsummering og diskussion 36
7 Konklusion 39
Litteratur 40
English Summary 46
Bilag A 48
5
Sammenfatning
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte danske og internationale kvantitative effektmaringlinger paring uddannelse og beskaeligftigelse af en bred vifte af indsatser over for ledige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Der tages i denne litteraturoversigt udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksi-sterende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank af effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner der har til formaringl at forbedre mulighederne for at opnaring beskaeligftigelse eller paringbegynde ordinaeligr uddannelse Effektmaringlene er uddannelse beskaeligftigelse selvforsoslashrgelse eller varigheden af ledighed Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere (men hvor der foretages effektmaringlinger for ikke-vestlige indvandrere) Der foretages en kategorisering af indsatserne i integrationsprogram sprogkursus virksomhedsrettet aktivering samt uddannelsesaktivering og vejledning af ledige For internationale studier medtages kun studier hvor effektmaringlingen er af hoslashj kvalitet Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser Kvalitetsvurderingen er alene forfatternes Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der tages hoslashjde for kvalitetsvurderingen Soslashgningen resulterede i at 22 studier (heraf 10 danske) blev in-kluderet gennemlaeligst og refereret
Det er essentielt at skelne mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) indsatserne Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuse-res paring effekterne paring afgang fra ledighed paring beskaeligftigelse eller paring selvforsoslashrgelse Vi har kun identificeret eacutet internationalt studie (Andersson amp Nekby 2012) som kigger paring afgang fra ledighed paring uddannelse De danske studier opsummeres efterfoslashlgende for sig Evidens opsummeres i rapporten for en raeligkke undergrupper af indsatser
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere samt almene indsatser i beskaeligftigelsessystemet Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering generelt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashntilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannelsestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervisning samt introduktionspro-grammer for nyankomne indvandrere hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
6
Samlet evidens for beskaeligftigelsespolitisk aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end for indfoslashd-te ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret to gange er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efterfulgt af ordi-naeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktiveringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Opdelt paring de enkelte aktiveringstilbud findes at den samlede evidens for virksomhedsret-tede indsatser er
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoef-fekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den offentlige sektor har en positiv pro-grameffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten af loslashntilskud i det offentlige er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at uddannelsesaktivering har en positiv program-effekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring overgangen til uddannelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det private som del af inte-grationsprogram har en positiv nettogevinst paring beskaeligftigelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det offentlige samt uddan-nelsesaktivering og anden aktivering som del af integrationsprogram har negative eller ingen nettogevinster paring beskaeligftigelse
7
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det base-res paring et norsk studie
Samlet set peger international evidens for enkelte dele af introduktionsprogrammer derfor paring blandet evidens men det boslashr understreges at det bygger paring meget faring studier
Specifikt for danske studier er den samlede evidens
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud) har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige indvandrere
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring af-gangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse
Der er indikation for at intensivering af sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligf-tigelse
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser er evidens stadig for begraelignset til at der kan kon-kluderes entydigt
8
1 Indledning
Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandre-re (fx Norge Sverige Danmark Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige ind-gangsvinkler fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivil-lighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anvendes specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt
Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer
9
2 Afgraelignsninger
21 Indsatser
Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inkluderes i den-ne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogunder-visning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) indsatser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp weber 2009)
22 Maringlgruppe
Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere baringde nyankomne og de som har vaeligret i landet i flere aringr Derudover fokuseres der paring indvandre-re der modtager offentlige indkomsterstattende ydelser og ikke er uden for arbejdsmarke-det eller i uddannelse Saringledes ses ikke paring indvandrere der enten er i arbejde uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller indvandrere der er selvforsoslashrgede uden for arbejde Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Nor-den EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej
I Danmark sker der en markant stigning i ledighed blandt indvandrere fra ikke-vestelige lande hvilket skal ses i sammenhaeligng med at en raeligkke stramninger paring udlaeligndingeomraring-det blev indfoslashrt som foslashlge af regeringsskiftet i 2001 hvormed indvandringen til Danmark aeligndrer betydelig karakter (arbejdstageren og studerende) sammenlignet med i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne I tolkningen af beskaeligftigelsesgabet skal der tages hoslashjde for at indvandreres beskaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne herunder flygtningestroslashmmene nettoindvandringen de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om en sammensaeligtning af integrationsindsat-ser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligfti-gelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Afghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud Tidligere undersoslashgelser har vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgrup-pe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for arbejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet tilbydes aktivering (LG In-sight 2005 LG Insight 2006)
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
Indhold
Sammenfatning 5
1 Indledning 8
2 Afgraelignsninger 9 21 Indsatser 9 22 Maringlgruppe 9 23 Effektmaringl 10 24 Lande og periode 11 25 Kvalitative studier 11
3 Studiernes metode 13
4 Metode 15
5 Resultater 18 51 Danske studier 18 52 Internationale studier 27
6 Opsummering og diskussion 36
7 Konklusion 39
Litteratur 40
English Summary 46
Bilag A 48
5
Sammenfatning
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte danske og internationale kvantitative effektmaringlinger paring uddannelse og beskaeligftigelse af en bred vifte af indsatser over for ledige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Der tages i denne litteraturoversigt udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksi-sterende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank af effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner der har til formaringl at forbedre mulighederne for at opnaring beskaeligftigelse eller paringbegynde ordinaeligr uddannelse Effektmaringlene er uddannelse beskaeligftigelse selvforsoslashrgelse eller varigheden af ledighed Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere (men hvor der foretages effektmaringlinger for ikke-vestlige indvandrere) Der foretages en kategorisering af indsatserne i integrationsprogram sprogkursus virksomhedsrettet aktivering samt uddannelsesaktivering og vejledning af ledige For internationale studier medtages kun studier hvor effektmaringlingen er af hoslashj kvalitet Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser Kvalitetsvurderingen er alene forfatternes Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der tages hoslashjde for kvalitetsvurderingen Soslashgningen resulterede i at 22 studier (heraf 10 danske) blev in-kluderet gennemlaeligst og refereret
Det er essentielt at skelne mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) indsatserne Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuse-res paring effekterne paring afgang fra ledighed paring beskaeligftigelse eller paring selvforsoslashrgelse Vi har kun identificeret eacutet internationalt studie (Andersson amp Nekby 2012) som kigger paring afgang fra ledighed paring uddannelse De danske studier opsummeres efterfoslashlgende for sig Evidens opsummeres i rapporten for en raeligkke undergrupper af indsatser
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere samt almene indsatser i beskaeligftigelsessystemet Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering generelt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashntilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannelsestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervisning samt introduktionspro-grammer for nyankomne indvandrere hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
6
Samlet evidens for beskaeligftigelsespolitisk aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end for indfoslashd-te ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret to gange er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efterfulgt af ordi-naeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktiveringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Opdelt paring de enkelte aktiveringstilbud findes at den samlede evidens for virksomhedsret-tede indsatser er
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoef-fekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den offentlige sektor har en positiv pro-grameffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten af loslashntilskud i det offentlige er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at uddannelsesaktivering har en positiv program-effekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring overgangen til uddannelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det private som del af inte-grationsprogram har en positiv nettogevinst paring beskaeligftigelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det offentlige samt uddan-nelsesaktivering og anden aktivering som del af integrationsprogram har negative eller ingen nettogevinster paring beskaeligftigelse
7
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det base-res paring et norsk studie
Samlet set peger international evidens for enkelte dele af introduktionsprogrammer derfor paring blandet evidens men det boslashr understreges at det bygger paring meget faring studier
Specifikt for danske studier er den samlede evidens
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud) har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige indvandrere
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring af-gangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse
Der er indikation for at intensivering af sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligf-tigelse
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser er evidens stadig for begraelignset til at der kan kon-kluderes entydigt
8
1 Indledning
Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandre-re (fx Norge Sverige Danmark Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige ind-gangsvinkler fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivil-lighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anvendes specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt
Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer
9
2 Afgraelignsninger
21 Indsatser
Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inkluderes i den-ne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogunder-visning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) indsatser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp weber 2009)
22 Maringlgruppe
Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere baringde nyankomne og de som har vaeligret i landet i flere aringr Derudover fokuseres der paring indvandre-re der modtager offentlige indkomsterstattende ydelser og ikke er uden for arbejdsmarke-det eller i uddannelse Saringledes ses ikke paring indvandrere der enten er i arbejde uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller indvandrere der er selvforsoslashrgede uden for arbejde Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Nor-den EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej
I Danmark sker der en markant stigning i ledighed blandt indvandrere fra ikke-vestelige lande hvilket skal ses i sammenhaeligng med at en raeligkke stramninger paring udlaeligndingeomraring-det blev indfoslashrt som foslashlge af regeringsskiftet i 2001 hvormed indvandringen til Danmark aeligndrer betydelig karakter (arbejdstageren og studerende) sammenlignet med i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne I tolkningen af beskaeligftigelsesgabet skal der tages hoslashjde for at indvandreres beskaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne herunder flygtningestroslashmmene nettoindvandringen de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om en sammensaeligtning af integrationsindsat-ser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligfti-gelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Afghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud Tidligere undersoslashgelser har vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgrup-pe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for arbejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet tilbydes aktivering (LG In-sight 2005 LG Insight 2006)
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
5
Sammenfatning
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte danske og internationale kvantitative effektmaringlinger paring uddannelse og beskaeligftigelse af en bred vifte af indsatser over for ledige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Der tages i denne litteraturoversigt udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksi-sterende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank af effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner der har til formaringl at forbedre mulighederne for at opnaring beskaeligftigelse eller paringbegynde ordinaeligr uddannelse Effektmaringlene er uddannelse beskaeligftigelse selvforsoslashrgelse eller varigheden af ledighed Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere (men hvor der foretages effektmaringlinger for ikke-vestlige indvandrere) Der foretages en kategorisering af indsatserne i integrationsprogram sprogkursus virksomhedsrettet aktivering samt uddannelsesaktivering og vejledning af ledige For internationale studier medtages kun studier hvor effektmaringlingen er af hoslashj kvalitet Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser Kvalitetsvurderingen er alene forfatternes Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der tages hoslashjde for kvalitetsvurderingen Soslashgningen resulterede i at 22 studier (heraf 10 danske) blev in-kluderet gennemlaeligst og refereret
Det er essentielt at skelne mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) indsatserne Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuse-res paring effekterne paring afgang fra ledighed paring beskaeligftigelse eller paring selvforsoslashrgelse Vi har kun identificeret eacutet internationalt studie (Andersson amp Nekby 2012) som kigger paring afgang fra ledighed paring uddannelse De danske studier opsummeres efterfoslashlgende for sig Evidens opsummeres i rapporten for en raeligkke undergrupper af indsatser
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere samt almene indsatser i beskaeligftigelsessystemet Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering generelt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashntilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannelsestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervisning samt introduktionspro-grammer for nyankomne indvandrere hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
6
Samlet evidens for beskaeligftigelsespolitisk aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end for indfoslashd-te ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret to gange er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efterfulgt af ordi-naeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktiveringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Opdelt paring de enkelte aktiveringstilbud findes at den samlede evidens for virksomhedsret-tede indsatser er
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoef-fekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den offentlige sektor har en positiv pro-grameffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten af loslashntilskud i det offentlige er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at uddannelsesaktivering har en positiv program-effekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring overgangen til uddannelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det private som del af inte-grationsprogram har en positiv nettogevinst paring beskaeligftigelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det offentlige samt uddan-nelsesaktivering og anden aktivering som del af integrationsprogram har negative eller ingen nettogevinster paring beskaeligftigelse
7
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det base-res paring et norsk studie
Samlet set peger international evidens for enkelte dele af introduktionsprogrammer derfor paring blandet evidens men det boslashr understreges at det bygger paring meget faring studier
Specifikt for danske studier er den samlede evidens
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud) har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige indvandrere
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring af-gangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse
Der er indikation for at intensivering af sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligf-tigelse
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser er evidens stadig for begraelignset til at der kan kon-kluderes entydigt
8
1 Indledning
Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandre-re (fx Norge Sverige Danmark Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige ind-gangsvinkler fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivil-lighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anvendes specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt
Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer
9
2 Afgraelignsninger
21 Indsatser
Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inkluderes i den-ne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogunder-visning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) indsatser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp weber 2009)
22 Maringlgruppe
Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere baringde nyankomne og de som har vaeligret i landet i flere aringr Derudover fokuseres der paring indvandre-re der modtager offentlige indkomsterstattende ydelser og ikke er uden for arbejdsmarke-det eller i uddannelse Saringledes ses ikke paring indvandrere der enten er i arbejde uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller indvandrere der er selvforsoslashrgede uden for arbejde Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Nor-den EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej
I Danmark sker der en markant stigning i ledighed blandt indvandrere fra ikke-vestelige lande hvilket skal ses i sammenhaeligng med at en raeligkke stramninger paring udlaeligndingeomraring-det blev indfoslashrt som foslashlge af regeringsskiftet i 2001 hvormed indvandringen til Danmark aeligndrer betydelig karakter (arbejdstageren og studerende) sammenlignet med i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne I tolkningen af beskaeligftigelsesgabet skal der tages hoslashjde for at indvandreres beskaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne herunder flygtningestroslashmmene nettoindvandringen de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om en sammensaeligtning af integrationsindsat-ser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligfti-gelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Afghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud Tidligere undersoslashgelser har vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgrup-pe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for arbejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet tilbydes aktivering (LG In-sight 2005 LG Insight 2006)
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
6
Samlet evidens for beskaeligftigelsespolitisk aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end for indfoslashd-te ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret to gange er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efterfulgt af ordi-naeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktiveringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Opdelt paring de enkelte aktiveringstilbud findes at den samlede evidens for virksomhedsret-tede indsatser er
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoef-fekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskud i den offentlige sektor har en positiv pro-grameffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten af loslashntilskud i det offentlige er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at uddannelsesaktivering har en positiv program-effekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring overgangen til uddannelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det private som del af inte-grationsprogram har en positiv nettogevinst paring beskaeligftigelse
Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det offentlige samt uddan-nelsesaktivering og anden aktivering som del af integrationsprogram har negative eller ingen nettogevinster paring beskaeligftigelse
7
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det base-res paring et norsk studie
Samlet set peger international evidens for enkelte dele af introduktionsprogrammer derfor paring blandet evidens men det boslashr understreges at det bygger paring meget faring studier
Specifikt for danske studier er den samlede evidens
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud) har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige indvandrere
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring af-gangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse
Der er indikation for at intensivering af sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligf-tigelse
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser er evidens stadig for begraelignset til at der kan kon-kluderes entydigt
8
1 Indledning
Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandre-re (fx Norge Sverige Danmark Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige ind-gangsvinkler fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivil-lighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anvendes specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt
Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer
9
2 Afgraelignsninger
21 Indsatser
Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inkluderes i den-ne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogunder-visning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) indsatser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp weber 2009)
22 Maringlgruppe
Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere baringde nyankomne og de som har vaeligret i landet i flere aringr Derudover fokuseres der paring indvandre-re der modtager offentlige indkomsterstattende ydelser og ikke er uden for arbejdsmarke-det eller i uddannelse Saringledes ses ikke paring indvandrere der enten er i arbejde uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller indvandrere der er selvforsoslashrgede uden for arbejde Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Nor-den EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej
I Danmark sker der en markant stigning i ledighed blandt indvandrere fra ikke-vestelige lande hvilket skal ses i sammenhaeligng med at en raeligkke stramninger paring udlaeligndingeomraring-det blev indfoslashrt som foslashlge af regeringsskiftet i 2001 hvormed indvandringen til Danmark aeligndrer betydelig karakter (arbejdstageren og studerende) sammenlignet med i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne I tolkningen af beskaeligftigelsesgabet skal der tages hoslashjde for at indvandreres beskaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne herunder flygtningestroslashmmene nettoindvandringen de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om en sammensaeligtning af integrationsindsat-ser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligfti-gelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Afghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud Tidligere undersoslashgelser har vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgrup-pe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for arbejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet tilbydes aktivering (LG In-sight 2005 LG Insight 2006)
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
7
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det base-res paring et norsk studie
Samlet set peger international evidens for enkelte dele af introduktionsprogrammer derfor paring blandet evidens men det boslashr understreges at det bygger paring meget faring studier
Specifikt for danske studier er den samlede evidens
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud) har en positiv program-effekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige indvandrere
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring af-gangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse
Der er indikation for at intensivering af sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligf-tigelse
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser er evidens stadig for begraelignset til at der kan kon-kluderes entydigt
8
1 Indledning
Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandre-re (fx Norge Sverige Danmark Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige ind-gangsvinkler fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivil-lighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anvendes specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt
Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer
9
2 Afgraelignsninger
21 Indsatser
Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inkluderes i den-ne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogunder-visning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) indsatser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp weber 2009)
22 Maringlgruppe
Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere baringde nyankomne og de som har vaeligret i landet i flere aringr Derudover fokuseres der paring indvandre-re der modtager offentlige indkomsterstattende ydelser og ikke er uden for arbejdsmarke-det eller i uddannelse Saringledes ses ikke paring indvandrere der enten er i arbejde uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller indvandrere der er selvforsoslashrgede uden for arbejde Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Nor-den EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej
I Danmark sker der en markant stigning i ledighed blandt indvandrere fra ikke-vestelige lande hvilket skal ses i sammenhaeligng med at en raeligkke stramninger paring udlaeligndingeomraring-det blev indfoslashrt som foslashlge af regeringsskiftet i 2001 hvormed indvandringen til Danmark aeligndrer betydelig karakter (arbejdstageren og studerende) sammenlignet med i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne I tolkningen af beskaeligftigelsesgabet skal der tages hoslashjde for at indvandreres beskaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne herunder flygtningestroslashmmene nettoindvandringen de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om en sammensaeligtning af integrationsindsat-ser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligfti-gelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Afghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud Tidligere undersoslashgelser har vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgrup-pe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for arbejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet tilbydes aktivering (LG In-sight 2005 LG Insight 2006)
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
8
1 Indledning
Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandre-re (fx Norge Sverige Danmark Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige ind-gangsvinkler fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivil-lighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anvendes specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt
Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer
9
2 Afgraelignsninger
21 Indsatser
Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inkluderes i den-ne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogunder-visning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) indsatser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp weber 2009)
22 Maringlgruppe
Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere baringde nyankomne og de som har vaeligret i landet i flere aringr Derudover fokuseres der paring indvandre-re der modtager offentlige indkomsterstattende ydelser og ikke er uden for arbejdsmarke-det eller i uddannelse Saringledes ses ikke paring indvandrere der enten er i arbejde uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller indvandrere der er selvforsoslashrgede uden for arbejde Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Nor-den EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej
I Danmark sker der en markant stigning i ledighed blandt indvandrere fra ikke-vestelige lande hvilket skal ses i sammenhaeligng med at en raeligkke stramninger paring udlaeligndingeomraring-det blev indfoslashrt som foslashlge af regeringsskiftet i 2001 hvormed indvandringen til Danmark aeligndrer betydelig karakter (arbejdstageren og studerende) sammenlignet med i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne I tolkningen af beskaeligftigelsesgabet skal der tages hoslashjde for at indvandreres beskaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne herunder flygtningestroslashmmene nettoindvandringen de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om en sammensaeligtning af integrationsindsat-ser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligfti-gelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Afghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud Tidligere undersoslashgelser har vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgrup-pe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for arbejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet tilbydes aktivering (LG In-sight 2005 LG Insight 2006)
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
9
2 Afgraelignsninger
21 Indsatser
Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inkluderes i den-ne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogunder-visning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) indsatser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp weber 2009)
22 Maringlgruppe
Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere baringde nyankomne og de som har vaeligret i landet i flere aringr Derudover fokuseres der paring indvandre-re der modtager offentlige indkomsterstattende ydelser og ikke er uden for arbejdsmarke-det eller i uddannelse Saringledes ses ikke paring indvandrere der enten er i arbejde uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller indvandrere der er selvforsoslashrgede uden for arbejde Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Nor-den EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Marino Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej
I Danmark sker der en markant stigning i ledighed blandt indvandrere fra ikke-vestelige lande hvilket skal ses i sammenhaeligng med at en raeligkke stramninger paring udlaeligndingeomraring-det blev indfoslashrt som foslashlge af regeringsskiftet i 2001 hvormed indvandringen til Danmark aeligndrer betydelig karakter (arbejdstageren og studerende) sammenlignet med i 1980rsquoerne og 1990rsquoerne I tolkningen af beskaeligftigelsesgabet skal der tages hoslashjde for at indvandreres beskaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne herunder flygtningestroslashmmene nettoindvandringen de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om en sammensaeligtning af integrationsindsat-ser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligfti-gelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Afghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud Tidligere undersoslashgelser har vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgrup-pe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for arbejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet tilbydes aktivering (LG In-sight 2005 LG Insight 2006)
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
10
23 Effektmaringl
Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashnindkomst Herudover omfatter de forskellige typer af effekter vi beskaeligftiger os med i denne oversigt foslashlgende
Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan opstaring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes for eksempel fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trusselseffekten eller ex-ante-effekten)
Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan opstaring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivi-tet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laelignge-re om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil delta-ge eller hvis deltagelse i indsatsen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for
Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi deltagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvil-ket medvirker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis ar-bejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peereffekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)
Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen1
Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man for eksempel anvender matching-metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil ini-tiale negative effekter forfulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningseffekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt
Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og der er kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) som estimerer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er tek-nisk svaeligr at estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er esti-meret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner
1 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men
givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
11
24 Lande og periode
Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne i mellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994
25 Kvalitative studier
Det er vigtigt at understrege at kommuner kan ivaeligrksaeligtte andre tilbud med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job end hvad der hoslashrer under introduktionsprogrammet og be-skaeligftigelsespolitikken Dette drejer sig primaeligrt om lokale sociale og integrationsfrem-mende indsatser Vi har ikke kunnet identificere kvantitative studier som vurderer deres effekter Til gengaeligld findes der en lang raeligkke kvalitative danske analyser som fokuserer paring disse initiativer og som ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Hu-sted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne litteraturoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger
Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ikke menes at kunne rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var for eksempel den ene pulje rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Det andet indsatsomraringde var for eksempel rdquoPulje til stoslashtte af utradi-tionelle uddannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrie-rer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre indvandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millio-ner kroner til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeindsatserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men kun kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (ALS Research Aps 2008 CABI 2010 Caswell Bendix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)
Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
12
ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalue-ret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Management (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initia-tiver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det doku-menteres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de har mest en be-skrivende karakter
I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)
Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet arbejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mind-ske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskrivende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafkla-ring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
13
3 Studiernes metode
I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort
Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende
1 Lodtraeligkningsforsoslashg
2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression
3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discountinuity design timing-of-event
Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i pkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observerede karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Derimod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her
Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakteristika der er til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie der har anvendt en af de her beskrevne metoder Der er dog gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende
Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne per definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
14
indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion i forhold til hvem der aktiveres fx hvis en saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning er medvirkende aringrsag til deltagelse i en given aktiveringstype
En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe der aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (fx Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering vs ingen aktivering til effekten af akti-vering vs ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring et eller andet tidspunkt i ledighedsforloslashbet modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaelig-re udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) argumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effekten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumenterer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til tre-atment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treat-ment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
15
4 Metode
Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet
Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet
Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) iv) Google-soslashgning efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter
Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt
a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo
b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo
c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo
Hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringl-gruppe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom
d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
16
For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt
a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og
b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt
c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo
Som overfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser
d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo
De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst Ved tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslashgetermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte be-skrivelse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskellige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41
Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning
Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn
Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics
10 4
Repec 5 3
NBER 4 0
IZA 10 6
SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3
Google 10 12
Referencer+ review 30 20
Total 74 48
Af de 48 inkluderede studier blev 26 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har en beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Derfor er i alt 22 studier inkluderet i denne litteraturoversigt 10 danske og 12 udenlandske
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
17
Afrapportering inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kommen-teres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kombination med andre indsatser Kort mellem- og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)
Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet
Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki
Overordnet vidensniveau
Detaljeret vidensniveau
Kriterier
Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning
Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning
Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt
Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt
Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Dette suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
18
5 Resultater
I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale
Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau
Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier
51 Danske studier
En oversigt over de ti inkluderede danske studier ses i appendiks tabel A1 Her ses indsats-type data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift
Det bemaeligrkes at fem danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Rosholm amp Vejlin 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010 Svarer 2011) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvali-tet paring niveau med de internationale studier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nem-lig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) regression-diskontinuityanalyse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)
Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
19
Tabel 51 Resultater for danske studier
Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet
Clausen mfl (2009) Danskundervisning
Selvforsoslashrgelse
-
Ja
Danskundervisning kombineret med aktivering 0
Privat jobtraeligning (tilskud) +
Offentlig jobtraeligning (tilskud) 0
Uddannelse -
Graversen amp Jensen (2010)
Ansaeligttelse med privat loslashntilskud Beskaeligftigelse + Ja
Graversen amp Weise (2001)
Privat jobtraeligning (tilskud)
Graden af selvforsoslashrgelse
+
Nej Offentlig jobtraeligning (tilskud) +
Uddannelse 0
Heinesen Husted amp Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob Beskaeligftigelse +
Ja
Ledighedsvarighed +
Virksomhedspraktik Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Anden aktivering Beskaeligftigelse +
Ledighedsvarighed +
Huynh Schultz Niel-sen amp Tranaeligs (2007)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse + Ja
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Det foslashrste aktiveringsforloslashb Ledighedsvarighed
+ Ja
Det andet aktiveringsforloslashb +
Rosholm amp Svarer (2009)
Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet indsats Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja
Rosholm amp Vejlin (2010)
Ydelsesreduktion (starthjaeliglp) Beskaeligftigelse +
Ja Sandsynligheden for at
ryge ud af arbejdsmarked -(0 1 aringr efter
opholdstilladelsen)
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja
Svarer (2011) Sanktioner Selvforsoslashrgelse + Ja
Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Grundet de forholdsvis faring studier med forskellige indsatser er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
20
Beskaeligftigelsespolitiske indsatser
Der er moderat evidens for at aktivering ikke har en statistisk signifikant fasthol-delseseffekt for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring tre studier af hoslashj kva-litet (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) Alle tre studier anvender en lang evalueringshorisont
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke fundet job er der in-dikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud efter-fulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende aktive-ringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt (Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012)
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande (Heinesen Husted amp Rosholm 2011)
Virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at virksomhedsrettede tilbud samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring fem resultater hvoraf fire er af hoslashj kvalitet Tre af hoslashj kvalitet finder en positiv effekt (Graversen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) mens et af hoslashj kvalitet finder at der ikke er en effekt (Clausen mfl 2009) Et af lavere kvalitet finder en positiv effekt Alle de studier af hoslashj kvalitet anvender en lang evalue-ringshorisont
Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Gra-versen amp Jensen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier beregner kun tre (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrs-gaard mfl 2012) en nettoeffekt af privat jobtraeligning som er positiv ved brug af en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at programeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie af hoslashj kvali-tet (Clausen mfl 2009) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weisen 2001) Clausen mfl 2009 paringviser dog at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fastholdelseseffekt
Der er moderat evidens for at virksomhedspraktik har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere Det er baseret paring to hoslashj-kvalitetsstudier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for om uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt Det er baseret paring fire studier (Clausen mfl 2009 Graversen amp Weise 2001 Kjaeligrsgaard amp Heinesen Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010)
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
21
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen
Vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det ba-seres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)
Kombinationsindsatser
Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombineret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige nyankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashj-kvalitetsstudie (Clau-sen mfl 2009)
Oslashkonomiske incitamenter
Der er moderat evidens for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt paring be-skaeligftigelse (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Kun det sidste studie anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at effekten af reduktion i starthjaeliglp er stoslashrre for mandlige end for kvindelige indvandrere (Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs 2007 Rosholm amp Vejlin 2010) Begge studier anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventionsflygtninge end andre grupper (Rosholm amp Vejlin 2010)
Der er indikation for at strammere sanktioner har en positiv effekt paring beskaeligftigelse (Svarer 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at effekten af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder (Svarer 2011)
De enkelte studier
Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgede Programmet omfatter en samlet indsats bestaring-ende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en introduk-tionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejdsmar-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
22
kedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af2 De arbejdsmarkedsrettede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig jobtraeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er base-ret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden fra 2000 til 2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til tre aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvori flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddannelse under integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inkluderer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraelig-ning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduce-ret kraftigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdel-seseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvise at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb for eksempel forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifi-kante effekter af henholdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens ud-dannelse og anden aktivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse
Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende et aktiveringsforloslashb i perioden fra 1994 til 1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da un- 2 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne
ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende nye ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste tre aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende fire aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for otte aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
23
dersoslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering haves et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsats med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at effekten af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeliglder isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbejde uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager
Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er opdelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtnings-ydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 af dem er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst tre aringr foslashr og et aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af aktive-ringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer synes ikke at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere det vil sige at effekterne er statistisk signifikant forskellige
Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere der modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en femaringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse idet effekten baringde under og efter endt aktivering er
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
24
positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer
Huynh Schultz Nielsen amp Tranaeligs (2007) vurderer beskaeligftigelseseffekten af indfoslashrelsen af den nedsatte kontanthjaeliglp for nyankomne indvandrere (starthjaeliglp) i 2002 Analysen byg-ger paring registerdata om de flygtninge og indvandrere der har faringet opholdstilladelse i Dan-mark op til tolv maringneder foslashr og tolv maringneder efter 1 juli 2002 hvor starthjaeliglpen traeligder i kraft I alt 11347 flygtninge og andre indvandrere er med i analysen For begge grupper maringles sandsynligheden for at de er i beskaeligftigelse knap halvandet aringr ndash 16 maringneder ndash ef-ter de har faringet opholdstilladelse Regression-discontinuity analyser viser at effekten er stor og svarer til en stigning i beskaeligftigelsen paring 56 efter 16 maringneders ophold i landet Mens starthjaeliglpen oslashger beskaeligftigelsen for mandlige flygtninge med 91 procentpoint fra 189 til 28 saring oslashger den kun beskaeligftigelsen for kvinder fra 33 til 76 eller med 43 procent-point Endvidere er der en stoslashrre effekt af starthjaeliglpen for baringde maelignd uden boslashrn og ugifte maelignd end for maelignd med boslashrn eller gifte maelignd Beskaeligftigelseseffekten af starthjaeliglpen er ogsaring blevet analyseret i november 2004 altsaring knap to et halvt aringr efter dens indfoslashrelse Der ser stadig ud til at vaeligre en positiv effekt skoslashnt den er lidt mindre Ifoslashlge forfatterne boslashr disse resultater dog tolkes med forsigtighed idet studiet er behaeligftet med svagheden at der ikke kontrolleres for at indvandrere i to grupper ndash foslashr og efter juli 2002 ndash befinder sig i to forskellige konjunktursituationer
Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden fra 1997 til 2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der an-vendes timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslut-ning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoef-fekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksomhedspraktik] ledighedsvarighed med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis to og tre maringneder Derudover findes det bemaeligr-kelsesvaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overens-stemmelse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de indvandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og som del-tager i deres anden aktiveringsforloslashb Endvidere for den sidst naeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten af typen af baringde den foslashrste og den anden aktivering Varigheden af ledighed
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
25
fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder korte-re) hvis den foslashrste aktiveringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktiveringstype er uddannelse og den anden aktiveringstype er anden akti-vering
Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra Hurtig i gang som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig job-soslashgningsassistance intensive individuelle kontantforloslashb og tidlig aktivering Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprindelse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndelse og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvfor-soslashrgede og som deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analyser er opdelt paring udvalgte karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvforsoslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kon-trolgruppen Resultater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvfor-soslashrgelses- og aktiveringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vest-lig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvandrere
Rosholm amp Vejlin (2010) vurderer om nedsaeligttelsen af introduktionsydelse til nyankomne flygtninge bidrager til at de hurtigere finder arbejde Analysen udnytter at niveauet for den oslashkonomiske hjaeliglp til flygtninge og indvandrere var forskelligt foslashr og efter 1 juli 2002 Spe-cifikt foslashr 1 juli 2002 kunne man modtage almindelig kontanthjaeliglp og efter denne dato kunne man kun modtage den reducerede starthjaeliglp Studiet er registerbaseret og ser paring ca 1600 flygtninge der er kommet til Danmark i 2002 og opdeler dem i to grupper i) de der kom foslashr 1 juli 2002 (850) og ii) de der kom efter (787) Disse individer foslashlges op indtil slutningen af 2004 Der korrigeres for forskelle i deres karakteristika ved brug af varig-hedsmodeller Effekten af den lavere starthjaeliglp paring sandsynligheden for at faring beskaeligftigelse er taeligt paring nul det meste af de to foslashrste aringr der er tilbragt i Danmark For personer med me-re end to aringrs ophold betyder starthjaeliglpen en markant stigning i tilboslashjeligheden til at faring beskaeligftigelse Paring den anden side er der ogsaring en tendens til at personer som modtager starthjaeliglp er mere tilboslashjelige til at ryge helt ud af arbejdsmarkedet foslashr der er garinget to aringr end dem der modtager almindelig kontanthjaeliglp Resultater opdelt paring forskellige grupper af indvandrere viser at starthjaeliglpen har den laveste og ikke-signifikant effekt paring sandsynlig-heden for at faring job for de mindst uddannede og for kvinder baringde med og uden boslashrn Start-hjaeliglpen har endvidere mindre positiv effekt paring sandsynligheden for at faring job for konventi-onsflygtninge end andre grupper Omvendt har starthjaeliglpen en stoslashrre positiv effekt paring
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
26
sandsynligheden for at faring job for maelignd (end for kvinder) og for de bedst uddannede Des-uden foroslashger starthjaeliglpen sandsynligheden for at forlade arbejdsstyrken mest for hen-holdsvis de bedst uddannede og for kvinder med boslashrn Som sagt er der for de fleste af dis-se resultater ikke opdelt paring danskere og indvandrere
Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at for-dele aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller indtil 2003 I ob-servationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperiode ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ
Svarer (2011) vurderer effekten af sanktioner for dagpengeberettigede ledige paring afgangs-raten fra ledighed til selvforsoslashrgelse Der kan sanktioneres hvis den ledige i) ikke regi-strerer sig hos arbejdsformidlingen (AF) ii) ikke laeliggger CV paring internet-jobbank iii) ikke opretholder CV kvartalsvist iv) ikke er aktivt jobsoslashgende v) ikke soslashger jobopslag henvist fra AF vi) ikke accepterer job henvist fra AF vii) ikke moslashder op til moslashder eller andre ar-rangementer arrangeret af AF Sanktionerne er 2-3 dages eller tre ugers fratagelse af dag-penge og den haringrdeste sanktionsmulighed er fratagelse af dagpenge i op til ti uger eller indtil 300 timers arbejde er opnaringet Denne mulighed er ekskluderet fra studiet pga data-begraelignsninger Der anvendes DREAM og AMFORA data om 85638 individer som bliver ledige i loslashbet af 2003-2005 hvoraf 6 af dem er indvandrere fra ikke-vestlige lande Sanktionerede individer (ca 5000) foslashlges i op til 60 uger efter sanktionering Der estime-res en timing-of-event model og der ses udelukkende paring effekten af den foslashrste sanktion Effekten af sanktioner er generelt positiv i den forstand at afgangsraten fra ledighed til selvforsoslashrgelse oslashges Det findes ogsaring at exit raten fra ledighed er stoslashrre for mere intensive
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
27
sanktioner samt stoslashrst i op til fire uger efter sanktionering mens der ikke ses aeligndring 13 uger efter sanktionering Ud over de rapporterede resultater er beskrivende modeller opdelt paring intensitet og varighed af sanktioner samt andre karakteristika estimeret Analysen viser for eksempel at indvandrere (isaeligr mandlige indvandrere) fra ikke-vestlige lande reagerer mere staeligrkt paring sanktioner end danskere
52 Internationale studier
En oversigt over de internationale studier findes i appendiks tabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt design eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammen-haeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
28
Tabel 52 Internationale studier
Studie Indsats Udfald Resultat Lande
Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)
Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere) Israel
Jobchancer +
Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge
Kvinge amp Djuve (2006) Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob
Beskaeligftigelse
+ Norge
Virksomhedspraktik 0 Uddannelsesaktivering 0 Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af
aktivering Beskaeligftigelse + Norge
Andersson amp Nekby (2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse + Sverige
Andersson amp Nekby (2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb
Beskaeligftigelse +
Sverige Ordinaeligr uddannelse +
Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse +
Carling amp Richardson (2004) Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud Beskaeligftigelse + Sverige
De Luna Forslund amp Lilje-berg (2008)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse + Sverige
Richardson amp van den Berg (2001)
Uddannelsesaktivering (erhvervsfaglige kurser) Beskaeligftigelse 0 Sverige
Richardson amp van den Berg (2012)
Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)
Beskaeligftigelse 0 Sverige
Bergemann m fl (2011) Motivationseffekten Soslashge-intensitet + Tyskland
Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for
kvinder) Tyskland
Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo
Samlet evidens
Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske med undtagel-se af at der ikke er fundet studier der har maringlt effekter baseret paring aeligndringer i oslashkonomi-ske incitamenter
Aktivering generelt
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det ba-seres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige indvandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
29
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang eva-lueringshorisont
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige ind-vandrere fra Central- og Oslashst-Europa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Ho-hmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evaluerings-horisont
Virksomhedsrettede indsatser
Der er indikation for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men som ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programef-fekt paring beskaeligftigelse for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er un-derstoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)
Der er indikation for at virksomhedspraktik ikke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv programeffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)
Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Uddannelsesaktivering
Der er modstridende viden om hvorvidt uddannelsesaktivering har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv programeffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) og et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre studier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Lu-na Forslund amp Liljeberg 2008 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandrere men Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
30
baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse som aktiveringsindsats en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for ind-vandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige indvandrere Det er under-stoslashttet af to studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf et gennemfoslashrer et cost-benefit-analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusi-onen af denne cost-benefit-analyse er at denne justering af det svenske introduk-tionsprogram giver en samfundsmaeligssig nettogevinst
Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en inten-sivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelse for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)
Sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont
De enkelte studier
Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom der oplyses at den gennemsnitlige laeligngde er omkring seks maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindeli-ge indvandrere fra Rusland er interviewet ca tre og seks aringr efter de har faringet opholdstilla-delse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes nyankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufag-laeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og kon-kluder at med en positiv effekt paring baringde loslashnnen og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
31
Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 og omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst i 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagerne og ikke-deltagerne Studiet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortolke resultater med forsigtighed Paring en anden side maringles baringde deltagelse i norskunder-visningskurser og individets loslashnindkomst paring samme tidspunkt Disse variabler er derudover selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt subjektive rapporterin-ger af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi vurderer dog ana-lysen som et hoslashj-kvalitet studie fordi det er udgivet i et godt videnskabeligt tidsskrift Ana-lysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnindkomst
Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til seks maringneder (ti maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) som er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 1frac12 aringr Studiet estimerer separate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matchingmetode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er nega-tiv mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Men hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige ind-vandrere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asia og for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selv om denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse fra Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr ud-dannelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelse
Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor ak-tivering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
32
at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvinder Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg introduktionsprogram (TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmet paringbegyndes Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har en 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ik-ke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mandlige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsigtede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst tre maringneder efter de har afsluttet interventionen
Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeligl-per nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbej-de ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 henholdsvis 58 procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessand-synlighed et henholdsvis to aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddan-nelse og aktivering end ikke-deltagerne et aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensivering af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit-analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst to aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget
Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) 8 Computer activity center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper De beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelses-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
33
rettede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995 og 1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asia Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller senest i starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun net-toeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en stykkevis-konstant varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerebare karakteristika Hovedresultatet viser at programmer der har karakter af arbejdstraeligning og som virker direkte beskaeligftigelsesska-bende klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem op-kvalificerende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder for eksempel et job inden for seks maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tids-punktet for deltagelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betydning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige ind-vandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere
De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 mil-lioner individer som bliver ledige i loslashbet af perioden fra 2002 til 2004 hvoraf ca 58000 paringbegynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Da-tasaeligttet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til tre aringr efter de starter uddannelses-aktivering Der anvendes matchingmetoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige programmer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten tre aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er der evidens for at nettoeffekten efter tre aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden et aringr men herefter er de fundne programeffekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraringdet Til gengaeligld findes det at forebyggende (dvs undervisning i mere gene-relle kundskaber) uddannelsesaktivering har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvan-drerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessand-synligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden ind-vandrerbaggrund) tre aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i analysen
Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer kortsigtseffekter af opkvalificeringsprogram-mer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligttet be-staringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledighedsfor-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
34
loslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en timing-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af ind-satsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er sam-fundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekt af opkvalificeringspro-grammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere
Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for IT teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser som er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inklusive svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktive-ring er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Dvs deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder beskaeligfti-gelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelign-ge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfaglige kur-ser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesforloslashbsva-righed
Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca to maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashst-Europa (432) ii) Rusland (325) iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af matchingmetode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning
Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
35
tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til seks maringneder Der anven-des tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og som foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer se-parate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matchingmetode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af indsatsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Indsatsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
36
6 Opsummering og diskussion
Denne litteraturoversigt har haft som formaringl at sammenfatte eksisterende viden omkring effekten af indsatser over for 18-60-aringrige ikke-vestlige indvandrere der er paring indkomster-stattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet
Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark Tyskland) Disse har ofte forskellige indgangsvinkler fra laeligring om opholds-landets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelses-rettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan variere for indvandre-re med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende litteraturoversigt in-kluderer beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationspro-grammer for nyankomne indvandrere Herudover inkluderes der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Det har vaeligret noslashdvendigt at foretage en raeligkke valg for at afgraelignse gruppen af studier mere specifikt For det foslashrste er kun inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser For internationale studier inddrages analyser med hoslashj intern validitet til afdaeligkning af kausale sammenhaelignge baringde publicerede og ikke-publicerede En hoslashj intern validitet vurderes paring baggrund af om forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnet til effektmaringlinger
Soslashgningen har resulteret i at 22 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret Heraf in-deholder 12 internationale og ti danske studier omkring indsatser over for ledige indvan-drere fra ikke-vestlige lande
Blandt de danske studier er fem publiceret i peer-reviewed tidsskrifter og ud over disse vurderes det at fire andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale studier Kun et dansk studie vurdereres at vaeligre af lav kvalitet fordi de anvender fixed effekt metoden som giver anledning til for positive resultater Studiet er alligevel medtaget i oversigten fordi den indeholder succesfulde interventioner
De inkluderede internationale studier er paring grund af strengere inklusionskriterier alle af god kvalitet
Resultaterne er afrapporteret opdelt paring danske og internationale studier Ved rapporterin-gen anvendes Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki se afsnit 4 Dette tager delvis hoslashjde for at der forekommer studier af blandet kvalitet blandt de danske studier For hver type af indsats har vi samlet resultaterne for alle lande hvor der fokuseres paring effekterne paring beskaeligftigelse
Samlet evidens for aktivering (generelt)
Der er staeligrk evidens for at aktivering ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere Det baseres paring et norsk og tre danske studier som finder at fasthol-delseseffekt ikke er statistisk signifikant Et norsk studie finder endvidere at fast-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
37
holdelseseffekten for ikke-vestlige indvandrere er af mindre omfang end indfoslashdte ledige
Blandt ledige indvandrere der har vaeligret aktiveret men ikke har fundet job er der indikation for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Loslashntilskud ef-terfulgt af ordinaeligr uddannelse er den kombination af to paring hinanden foslashlgende akti-veringsforloslashb med den stoslashrste nettoeffekt
Der er indikation for at effekten af aktivering (loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering) generelt er stoslashrre for mandlige end kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring beskaeligftigelse end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere
Der er indikation for at motivationseffekt er signifikant for ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)
Samlet evidens for virksomhedsrettede indsatser
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudsindsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at der er en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor har en positiv programeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at nettoeffekten er taeligt paring nul for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at virksomhedspraktik har en positiv programeffekt for ind-vandrere fra ikke-vestlige lande
Der er moderat evidens for at der en positiv nettoeffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at arbejdspraktik og uddannelsesaktivering har en stoslashrre pro-grameffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end andre ikke-vestlige indvandrere Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere
Der er indikation for at loslashntilskud og arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt kun for hoslashjuddannede ikke-vestlige indvandrere
Samlet evidens for uddannelsesaktivering
Der er modstridende evidens for at ordinaeligr uddannelse har en positiv programef-fekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er modstridende evidens omkring nettoeffekten af ordinaeligr uddannelse for ik-ke-vestlige indvandrere
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
38
Samlet evidens for vejledning
Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance intensive individuelle kon-taktforloslashb og tidligere aktivering ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelse Det er understoslashttet af et dansk studie af hoslashj kvalitet
Samlet evidens for introduktionsprogrammer
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande
Der er indikation for at introduktionsprogrammer samlet set har en positiv pro-grameffekt paring overgangen til uddannelse
Ifoslashlge en svensk cost-benefit-analyse giver introduktionsprogram som integrati-ons- og aktiveringsindsats et samfundsmaeligssigt gavn
Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med en fleksibel tilrette-laeligggelse af sprogundervisning og en intensificering af vejledning og afklaringsfor-loslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end kvinder fra ikke-vestlige lande
Samlet evidens for sprogundervisning
Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ik-ke har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse for ikke-vestlige nyankomne ind-vandrere Det baseres paring et dansk studie
Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnindkomst for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Det ba-seres paring et norsk studie
Samlet evidens for oslashkonomiske incitamenter
Der er indikation for at sanktioner har en positiv effekt for indvandrere
Der en indikation for at effekt af strammere sanktioner er stoslashrre for maelignd end kvinder
Der er indikation for at reduktion i starthjaeliglp har en positiv effekt for ikke-vestlige indvandrere
Der er moderat evidens for at effekt af reduktion i starthjaeliglp er staeligrkere for mandlige end kvindelige indvandrere
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
39
7 Konklusion
Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for 18-65-aringrige ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inkluderer alle beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der hoslashrer under integrationsprogrammer for nyankomne indvandrere Herudover inddrages der offentlige personrettede beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser der anvendes generelt
Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i den private sektor har en positiv programeffekt paring be-skaeligftigelsen for indvandrere Der er ogsaring staeligrk evidens for at disse indsatser har en posi-tiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt aktivering opvejer en eventuel fastholdelsesef-fekt under aktivering Tilsvarende ses at loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sek-tor har positive programeffekter for indvandrere fra ikke-vestlige lande Der er ogsaring mode-rat evidens for at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt Til gengaeligld er der modstridende evidens for om ordinaeligr uddannelse har en positiv programeffekt For programmer maringlrettet nyankomne er der samlet set moderat evidens for positive programeffekter baringde paring overgangen til beskaeligfti-gelse og ordinaeligr uddannelse Studiet viser derudover at der er meget begraelignset evidens for hvordan andre typer af indsatser virker paring trods af at studiet intentionelt ikke har af-graelignset typen men kun sigtet med indsatserne der inkluderes Der er fundet resultater for betydningen af oslashkonomiske incitamenter og dele af introduktionsprogrammer for ny-ankomne ikke-vestlige indvandrere virker men evidens er for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om deres virkning
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
40
Litteratur
Danske studier i oversigten
Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) ldquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417
Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569
Graversen B amp Weise H (2001) ldquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet
Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA
Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) ldquoEmployment effects of reducing
welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed
Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-
grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I ldquoEmpirical Essays of Active Labor Market
Policy on Employmentrdquo (Phdndashafhandling) Aarhus Aarhus Universitet
Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen
Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275
Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200
Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from
Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778
Internationale studier i oversigten
Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment
Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants
based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA
Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-
tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2)
575-600
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
41
Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat
effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants
in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795
Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs
Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354
Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-
tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-
105
De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU
Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979
Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185
Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo
Richardson K amp van den Berg G (2001) ldquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213
Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351
Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568
Referencer ikke med i oversigten
Als Research ApS (2008) ldquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS
Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW
Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69
Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-
tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse
og Forskning
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
42
Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in
Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713
Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training
using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486
Arendt N J (2013) ldquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvalifice-ring for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt J N Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbragte og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslashben-havn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Arendt N J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rapport) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning
Bland Dig i Byen (2013) ldquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen
Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germanyrdquo
(IAB discussion paper 102012) Nuumlrnberg IAB
Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) ldquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers
and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo IZA work-
ing paper 3772
Beskaeligftigelsesministeriet (2005) ldquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet
Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University
CABI (2010) ldquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats
Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-
dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331
Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) ldquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders
muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper)
Koslashbenhavn AKF
Card D J Kluve amp A Weber (2009) Active Labour Market Policy Evaluations The Econo-
mic Journal 120(548) F452ndashF477
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
43
Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik
Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-
grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41
Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-
fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo
The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171
Fredriksson P amp Johansson P (2008) ldquoDynamic Treatment Assignment ndash The Consequences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445
Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893
Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydel-sernerdquo Koslashbenhavn CASA
Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF
Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) ldquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694
Heckman J Smith J amp Taber C (1998) ldquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14
Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) ldquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204
Husted L amp Eskil H (2009) ldquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF
Indenrigsministeriet (1998) ldquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet
Indenrigsministeriet (1999) ldquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet
Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich
LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
44
LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight
LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight
Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174
Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702
Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692
MHTconsult (2009) ldquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC
Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) ldquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen
Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen
Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365
Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
45
Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77
Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-
gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-
nomic Research University of Helsinki
Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of
Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of
Business
Sianesi B (2004) ldquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155
Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica
Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140
Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241
Wolff J og Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008
Wolff J og Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unem-ployment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007
Aaslund O og Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help
Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
46
English Summary
Effects of active labor market programs for the foreign unemployed from non-western countries A Survey of Danish and International Studies
This report contains a review of Danish and international studies on the effect of active labour market and integration programs for unemployed immigrants from non-western countries The persistent gaps in the economic performance between immigrants and na-tives provide the basis for policy interventions of various kinds Improving the immigrantsrsquo economic and social performance is a policy challenge of growing importance as many countries will receive - and will need- an increasing number of immigrants in the future There are three main types of interventions that aim at improving the economic and social outcomes of immigrants a) introduction programs b) language training and c) labour mar-ket programs Only international studies of a high quality where the design justifies identi-fication of a causal effect are included whereas a broader range of Danish studies are in-cluded to get an impression of the outcomes from specific programmes The review is also limited to studies in OECD countries with interventions taking place after 1994
The review identified 22 studies among which 10 are Danish Among the Danish studies only one is judged to be of a lower quality as it uses a methodology that today is acknowl-edged as likely to produce biased results
The evidence is summarized in the following where positive refers to results showing that interventions have a positive effect on employment outcomes and vice versa for nega-tivenull
The effect of subsidized private sector employment
There is strong evidence that subsidized private sector employment has a positive post-programme effect on employment for non-western immigrants
The evidence for a positive net impact of subsidized private sector employment for non-western immigrants is strong
The effect of subsidized public sector employment
The evidence for a positive post-programme effect of subsidized public sector em-ployment is strong for immigrants from non-western countries
There is an indication that the net impact of subsidized public sector employment is close to zero
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
47
The effect of introduction programmes
There is moderate evidence that introduction programmes that allow for more flex-ible organization all together have a positive post-programme effect on employ-ment for immigrants from non-western countries
There is an indication that the post-programme effect of language training within introduction programmes is not positive for non-western immigrants
There is an indication that introduction programmes entail benefits exceeding costs
The effect of training programmes
The evidence for a positive net impact of training on employment for non-western foreigners is contradictory
There is contradictory evidence that training has positive post-programmes effects on employment
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
48
Bilag A
Appendikstabel A1 Danske studier
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Clausen m fl (2009)
Et trearingrigt integrationsprogram Pro-grammet omfatter danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud
Indvandrere omfattet af integrationsloven
Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere
16-64 aringrige
Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse
Op til 2 aringr efter
Timing-of-event
Ja
2 Gravensen amp Jensen (2010)
Loslashntilskudsaktivering i den private sektor Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative
1994-1998 ca 15692 indvandrere
Beskaeligftigelse Latent variabel model
Ja
3 Graversen amp Weise (2001)
1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtr 3 Offentlig jobtraeligning 4 Indivi-duel off jobtr 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (blandt andet indvandrere fra ikke vestelige lande)
Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999
Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej
4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)
Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66 aringrig
Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed
Timing-of-event Nej
5 Huynh Schultz-Nielsen og Traelignes (2007)
Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative 2002-2004 ca 11000 indvandrere
Beskaeligftigelse Regressionsdis-kontinuitetsana-lyse
Nej
6 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik (baringde foslashrste og anden aktiveringsforloslashb)
Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp
Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere
Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej
7 Rosholm amp Svarer (2009)
Intensificering af moslashdeaktivitet og job-soslashgningsassistance
Kontant- og start-hjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledigheds-anciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalue-ringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)
Selvforsoslashrgelses-graden
Kontrolleret forsoslashget
Nej
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
49
Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
8 Rosholm amp Vejlin (2010) Ydelsesreduktion (start-hjaeliglp) Flygtningeindvandrere fra ikke-vestelige lande
Administrative
2002-2004 ca 1600 indvandrere
Beskaeligftigelse Varighedsmodel-ler kombineret med regressi-onsdiskontinui-tetsanalyse
Ja
9 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)
Uddannelsesaktivering loslashntilskudsjob virksomhedspraktik
Forsikrede ledige
(blandt andet indvandre-re fra ikke-vestelige lande)
DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr
Ledighedsvarighed Timing of event Ja
10 Svarer (2011) Sanktioner Forsikrede ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Administrative data 2003-2005 ca 85000 ledige mellem 26-65 aringr
Selvforsoslashrgelse Timing of event Ja
Nr Studie Land
Indsats Maringlgruppe Data periode og
observationer Effektmaringl Metode Peer-reviewed
tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktive-ring
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashjtuddannede indvan-drere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvandrere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
50
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagret-tede korte og lange kurser)
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmarkedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
Appendikstabel A2 Internationale studier
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
1 Andersson amp Nekby (2012)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2008 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg
Nej
2 Andersson amp Nekby (2009)
Sverige
Introduktionsprogram
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Administrative 2006-2009 ca 1300 individer
Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse
Kontrolleret forsoslashg
Ja
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
51
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)
Tyskland
Motivationseffekten af aktivering
Ny-ledige individer (blandt andet indvandrere fra ikke-vestelige lande)
Sposlashrg-skema (2007-2008) ca 7000 individer
Soslashgeintensitet Matching Ja
4 Carling amp Richardson (2004)
Sverige
Beskaeligftigelsesrettede vs Uddannelsesrettede tilbud
Ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1995-1999 ca 25000 individer
Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja
5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)
Israel
Uddannelsesaktivering
Kvindelige hoslashj-uddannede indvandrere fra Rusland
Sposlashrgeskema ca 500 individer
Loslashnindkomst og jobchancer
Dynamisk dis-krete choice model
Ja
6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)
Sverige
Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold
Ledige (blandt andet indvan-drere fra ikke-nordiske lande)
Administrative 2002-2007 2 millioner individer
Beskaeligftigelse Matching Nej
7 Hayfron (2001) Norge
Sprogundervisningskurser
Indvandrere fra ikke-vestelige lande
Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere
Loslashnindkomst Regressionsana-lyse
Ja
8 Hohmeyer amp Wolff (2012)
Tyskland
Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig)
Ikke-arbejdsmarked parate ledige (blandt andet indvandrere)
Administrative 2005-2007 350000 indivi-der mellem 15-62 aringr ca 60000 indvandre-re
Beskaeligftigelse Matching Nej
9 Kvinge og Djuve (2006) Norge
Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mellem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere
Beskaeligftigelse Matching Nej
10 Richardson amp van den Berg (2001)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige
Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
52
Nr Studie Land Indsats
Maringlgruppe Data periode og observationer
Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift
indvandrere)
11 Richardson amp van den Berg (2012)
Sverige
Uddannelsesaktivering (fagrettede korte og lange kurser)
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mellem 25-55 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge
Aktivering
Arbejdsmar-kedsparate ledige (blandt andet ikke-vestelige indvandrere)
Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr
Beskaeligftigelse Timing of events Ja
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-
- Sammenfatning
- 1 Indledning
- 2 Afgraelignsninger
-
- 21 Indsatser
- 22 Maringlgruppe
- 23 Effektmaringl
- 24 Lande og periode
- 25 Kvalitative studier
-
- 3 Studiernes metode
- 4 Metode
- 5 Resultater
-
- 51 Danske studier
- 52 Internationale studier
-
- 6 Opsummering og diskussion
- 7 Konklusion
- Litteratur
- English Summary
- Bilag A
-