This article was downloaded by: [Newcastle University]On: 20 December 2014, At: 00:50Publisher: RoutledgeInforma Ltd Registered in England and Wales Registered Number: 1072954 Registered office:Mortimer House, 37-41 Mortimer Street, London W1T 3JH, UK

Distinktion: Scandinavian Journal of SocialTheoryPublication details, including instructions for authors and subscriptioninformation:http://www.tandfonline.com/loi/rdis20

Jean Bodin om suverænitet, stat ogcentraladministration—enhed ellerkompleksitet?Gorm HarstePublished online: 04 Mar 2011.

To cite this article: Gorm Harste (2001) Jean Bodin om suverænitet, stat og centraladministration—enhedeller kompleksitet?, Distinktion: Scandinavian Journal of Social Theory, 2:2, 35-51, DOI:10.1080/1600910X.2001.9672785

To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/1600910X.2001.9672785

PLEASE SCROLL DOWN FOR ARTICLE

Taylor & Francis makes every effort to ensure the accuracy of all the information (the “Content”)contained in the publications on our platform. However, Taylor & Francis, our agents, and ourlicensors make no representations or warranties whatsoever as to the accuracy, completeness, orsuitability for any purpose of the Content. Any opinions and views expressed in this publicationare the opinions and views of the authors, and are not the views of or endorsed by Taylor &Francis. The accuracy of the Content should not be relied upon and should be independentlyverified with primary sources of information. Taylor and Francis shall not be liable for anylosses, actions, claims, proceedings, demands, costs, expenses, damages, and other liabilitieswhatsoever or howsoever caused arising directly or indirectly in connection with, in relation to orarising out of the use of the Content.

This article may be used for research, teaching, and private study purposes. Any substantialor systematic reproduction, redistribution, reselling, loan, sub-licensing, systematic supply, ordistribution in any form to anyone is expressly forbidden. Terms & Conditions of access and usecan be found at http://www.tandfonline.com/page/terms-and-conditions

Jean Bodin om suveraenitet, stat og centraladmi- nistration - enhed eller kompleksitet?

Gorm Harsfe

Den statslige suveranitet antages sivel i populare sorn i ,,realistiske" fremstillinger at udgere en enhed. Den skarpeste formulering heraf findes nok hos Carl Schmitts ,,SuveraNtetens definition", idet pistanden er, at Jean Bodin med sit magistrale vaerk fra 1576, Seks beger om republikken, viste, hvorledes monarkens suveraenitet mitte tage sig ud. Artiklen viser imidlertid, hvorledes Bodins analyse var et svar p i datidens religiase borgerkrige, idet Bodin tog kraftigt afstand fra, at staten kunne regeres tyrannisk. Den- gang var stater blevet komplekst sammensatte starrelser og regeringen af dem forud- satte, at de fik en retsstatslig form, hvor embedsmaendene ikke langere blot var loyale tilhsengere af en fyrste, men ogsi forpligtet p i at felge rettens ,,naturligeW form. Fyrstens suveraene magt hvilede siledes p i et komplekst forvaltningsretligt styret administrativt apparat. Magt havde udviklet sig ti1 en kompleks hhdtering af organisatoriske, retlige og militare adiggender. Og kun dermed kunne fyrstesuvera~tet opretholdes.

NHr naesten enhver videnskabelig behandling af suveraenitetsbegrebet henviser ti1 Jean Bodins grundlaggelse af det moderne suve- raenitetsbegreb i sit hovedvaerk Les six livres de la rkpublique fra 1576, kan det skyldes, at der er uafklarede paradokser og komplekse argumentationer, der knytter sig ti1 begrebet, men sorn bliver henvist ti1 en oprindelig til- straekkelig og i hvert fald traditionsskabende afklaring. I sin analyse af suveraenitets- begrebet har Carl Schmitt sHledes ret i, at hen- visningen ti1 Bodin ofte gsr det ud for en ar- gumentation i sig selv, sorn om suveraenitets- begrebet i sin grundsubstans har vaeret et af- klaret, enkelt og simpelt begreb lige siden slut- ningen af 1500-tallet. I suveraenitetsanalysen er Badin ganske enkelt klasssikeren (Hinsley 1986; Bartelson 1995; Krasner 1999; Held 1989; Spiermann 1995; Knutsen 1997; Newman 1996; Brunkhorst 2000).

Min pHstand er, at begrebet om suveraeni- tet fra begyndelsen, hos Bodin, bygger pH for- ssg pH at lsse spsrgsmilet om, hvorvidt der kan skabes en enhed af social orden i en kom- pleks sammenhaeng (Harste 1998a; 1998b). Spsrgsmblet er her, om paradokset blev lsst ved ganske enkelt at skabe en enkelt og sirn- pel orden ti1 fordel for den suverzene fyrstes eller det suveraene folks vilkHrlige beslutning, hvad Carl Schrnitt haevdede i sine far-nazi- stiske skrifter (Schmitt 1996; 1963; 1993). El-

ler, modsaetningsvist, om paradokset blev last ved at indfsre en ny - statslig - form for kom- pleksitet, der skulle transformere hcjmiddel- alderens virvar af social kompleksitet og krydsende jurisdiktioner. For eksempel har den tyske sociolog Niklas Luhmann haevdet den sidste position: Staternes udvikling af magt i det 16. og 17. Hrhundrede foregik sorn en ,,tilvaekst af muligheder", der pH kompleks mHde kunne differentiere mellem trusler om anvendelse af fysiske, retlige, organisatoriske og politiske midler for magt. Magt- og beslutningssystemer blev sHledes ikke opbyg- get med udgangspunkt i et suveraent centrum for beslutningsmagt, tvaertimod var statsmag- tens suveraene enhed fsrst mulig, fordi der var uddifferentieret et komplekst antal del- systemer, hvis forskellige former for magt- udsvelse suveraenen kunne betjene sig af. Forestillingen om enhed er derfor udtryk for en foraeldet ,,gammel-europaeisk" semantik (Luhmann 2000b: 55-58, 189-227; 1973: 90-93; 1987; 1989; 1997: 893-958).

Idet Schmitts Bodin-udlaegning stHr sorn - en ekstrem - repraesentant for en vigtig og nok endnu dominerende suveraenitets- opfattelse, vil jeg i det falgende fsrst redegsre for, at Bodin-udlaegningen hos Carl Schmitt tager sig ud sorn en de-differentiering eller overintegration af suveraenitetsopfattelsen, idet beslutningsenheden stir i centrum. Der-

Distinktion, Nr. 2, 2001, 35-51. 3 5

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

naest vil jeg vise, at Bodins teori om suverae- nitet kommer ind i 1500-tallets Frankrig sorn et svar pd en ny og kompleks statsopbygning, der udgerr mulighedsbetingelsen for, at der overhovedet kan skabes et beslutnings- centrum, en ny retlig og organisatorisk bun- det magtopfattelse. Slutteligt vil jeg drage konsekvenserne for ikke blot Schmitts suveraenitetsopfattelse, men ogsB for vore samtidige forandringer af suveraenitets- problematikken.

I Carl Schmitts Bodin Carl Schmitt ernsker at ,,begrunde et fomuf- tigt begreb om suveraenitet og enhed" (Schmitt 1963: 43). Imidlertid kan man sige, at hans analyse bestdr af to adskilte argumen- tationssammenhaenge, en politologisk eller historisk-sociologisk i Der Begriffdes Politischen og en retsstatslig, der forudgdende er frem- stillet i Politische Theologie fra 1922 og i hans retsteoretiske vaerker som eksempelvis Legalitat und Legitimitat fra 1932. Jeg vil kort beskrive, hvorledes Schmitts analyser af po- litik, stat og ret beror pd hans fortolkning af Bodins teori om suveraenens lovgivnings- magt, idet Schmitt kan siges at st5 for en de- differentiering af suveraenitetsbegrebet.

Hart definerer sdledes den politiske enhed med suveraenen:

,,Hvordan det end mdtte forholde sig: sorn fnlge af orienteringen mod det mulige alvorstil$zlde af den effektive kamp mod en effektiv f ende, er den politiske enhed enten den for ven- fjende- grupperingen udslagsgivende enhed, og er i denne (og ikke i en eller anden absolutistisk) forstand suverzn, eller ogsd eksisterer den overhovedet ikke" (Schmitt 1963: 40).

Hverken ved hjaelp af naturretlige eller over- statslige midler kan politik transcendere denne suveraene enhed.

Schmitt haevder, at den machiavelliske politiske form for kamp direkte g0r sig gael- dende i den statsraeson, der udvikledes fra midten af 1500-tallet.. Den enhed, der gjorde sig gaeldende for den regerende over for de regerede, haevdes siledes for det ferrste at kunne gerre sig gaeldende i den langt mere komplekse tilstand, der herskede i forholdene mellem konge og krone i Frankrig og andre dynastisk ledede kongedermmer. For det an-

det haevdes den fremvoksende stats kom- plekse sammenferjninger af militaer, forsy- ningslinier, beskatningsorganisation, politiske staender- og rddsforsamlinger, retlige institu- tioner, kirkelige institutioner etc. uproblema- tisk at kunne forstis sorn enhed. Enten udgerr sammenfcjningen en enhed eller ogsi er den oplerst. Enheden opstBr ikke selv som et yder- ligere komplekst emergeret resultat at kom- plekse processer. Schmitts vidne herfor er af gode grunde Jean Bodins laere om suveraeni- tet. Min tese er ikke blot, at Schmitt dermed reducerer kompleksiteten af Bodins analyse af statens mange aspekter, men ogsii at han overser, at denne kompleksitet netop udgerr mulighedsbetingelsen for suveraenitet, sdvel hos Bodin sorn i de tidligere katalogteorier om suveraenitet. Enheden emergerer ferrst sorn et resultat af en lang raekke komplekse proces- ser, der kun i en overmiide kort periode un- der Ludvig d. 14. senere gerres til en symbolsk fremstillet enhed. Dette sidste aspekt skal dog ikke analyseres her (se hertil Hanley 1985; Muke rji 1997; Comette 1993).

Schmitts opfattelse er nok den i teori- historien mest ekstreme udgave af forestillin- gen om, at den suveraene stat stdr sorn og bsr st5 sorn en politisk enhed over for andre sta- ter, der er ekskluderet fra denne enhed og siiledes stir som trusler og fjender over for denne enhed, hvor kampen for enhed sdle- des er begrundet i kampen mellem ven og fjende. Hvor Schmitt i det tidlige vaerk Politische Theologie fra 1922 gjorde opmaerk- som p i , at suveraenitetsdoktrinen trans- formerer den herjmiddelalderlige katolske laere om, hvorledes samfundet berr ses som et Bndeligt korpus, en organisk helhed, udgerr Der Begriff des Politischen en argumentation om, at distinktionen statlpolitik udgerr en en- hed, idet den politiske tradition fra antikkens republikker ti1 renaissancens bystater og repraesentationsforsamlinger med de mo- derne stater aflerses af en ,,statsraesonl', der samler religierse, retlige, politiske og militaere forestillinger om det gode vs. det onde, ret vs. uret etc. under en differens: ven vs. fjende.

I Legalitat und Legitimitat forserger Schmitt at vise, at man konceptuelt ikke skulle kunne fastholde autonomien i en retsstatslig tradi- tion: ,,Hvad man blandt det europaeiske

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

kontinents stater siden det 19. brhundrede har forstbet sorn ,retsstatl, var i virkeligheden kun en lovgivningsstat" (Schmitt 1993: 7). Lige sorn ,forvaltningsstatend mister retssystemet hermed sin egendynamik. Med gaeldende ret forstbs, hvad der ti1 enhver tid er blevet sat sorn gaeldende ret. Selve retsbeslutningen er sbledes afgerrende.

I Politische Theologie defineres suveraenitet ud fra undtagelsestilstanden, der i Bodins samtid og helt op i 1700-tallet med det skatte- politiske begreb om .ekstraordinaere skatter' og skatteopkraevere (,,commissaires extraordi- naires") blev yderst central i den militaer-stats- lige opbygning af stater gennem hele perio- den fra de italienske krige omkring 1500 ti1 Napoleonskrigene. Schmitt laegger ikke nogen legale eller legitime graenser i nadstilfaeldet: Regler gaelder kun i reglen, ikke i undtagelse- stilstanden'. Derfor bliver sperrgsmblet om beslutningen om, hvorvidt der er en undta- gelsestilstand, tilsidesat ti1 fordel for den blotte afgerrelse om, hvem der traeffer beslut- ningen. Beslutninger henviser ti1 deres egen enhed og ikke ti1 noget komplekst system af beslutninger. Schmitts pbstand er nu, at beslutningsenheden udgerres af suveraenen. For Schmitt er udgangspunktet sbledes, at Bodin kan henvise ti1 den suverEne konge sorn erverste appelinstans og sbledes ogsb sorn den, der kan foretage derogation (afvigelse, ophaevelse) fra loven, og sorn den eneste, der i fuld mening kan optraede sorn lovgiver. Sperrgsmblet er imidlertid, om der hos Jean Bodin er basis for et sidant de-differentieret suverznitetsbegreb.

I1 Jean Bodins ,science politique" Umiddelbart er det ikke sb maerkeligt, at Bodins Les six livres de la Rdpublique har fbet klassisk status i eftertidens politologi og poli- tiske idehistorie. Hvis man efter en n0je laes- ning af den franske jurist Jean Bodins 1100 siders tykke hovedvaerk sammenligner vaer- ket med modeme afhandlinger, vil man finde overraskende mange af den modeme politolo- gis omrbder tematiseret, sbvel empirisk i kom-

parative analyser sorn begrebsligt. Tilmed disciplinen selv, ,,science politique", er angi- vet i forordet (Bodin 1961: iij; 1993: 47). Bodin skaber den f~ r s t e egentlige statsteori i mo- derne forstand.

Dette er imidlertid ikke Bodins fortjeneste alene, men skyldes ogsb den intellektuelle og politiske kontekst, han befandt sig i. Det var en politisk ekstremt spaendingsfyldt tid, idet Frankrig befandt sig i en periode med politi- ske sammenbrud og omvaeltninger, der nor- malt gbr under betegnelsen Religionskrigene 1559-1594. Den nyopfundne trykpresse-teknik muliggjorde, at politiske skrifter kunne f A en helt ny udbredelse og betydning, hvilket ogsb pbvirkede deres form og argumentation. Som vi skal se, beterd de ogsA et afgerrende skift i forestillingeme om, hvad der var samfundets enhed; fra at have et lille afgraenset laese-, sam- tale- og merdepublikum, blev publikum uafgraenset, anonymt og decentraliseret (Ei- senstein 1983; Brunkhorst 2000: 158-188). Kon- flikterne afferdte da ogsA en maengde politisk- teoretiske afhandlinger lige fra deres begyn- delse i de farste Artier af 1500-tallet og op gen- nem hele brhundredet. Bodin selv synes util- freds med deres standard, da han i forordet nzvner, at der kun findes 3-4 videnskabelige b ~ g e r om politik.

Sagen er, at Bodin afskriver politiske vaer- ker, der ikke forsvarer sig pb et tilstraekkeligt ,,offentligt-retligt" grundlag. Kun gennem en analyse af den offentlige ret (,,droit public") angives nemlig metoderegler for analysen af politik. Fslgeligt hsrer Bodin da ogsi ti1 de helt store ikke blot blandt gnutdlaeggerne af politologien, men o g d af en retslaere, der ferrst og fremmest er baseret retssociologisk. Vi kan sbledes se en lige linie fra Bodin ti1 Charles Montesquieu og Jean-Jacques Rousseau, der af Emile Durkheim er blevet kaldt sociologi- ens forlerbere. Med kombinationen politologil offentlig ret er skabt en distinktion, der gan- ske vist har forbindelser tilbage ti1 Sofokles' teaterstykke Antigone og dets skel mellem hel- lige love og kongens love, men som grund- laeggende metodisk og empirisk bearbejder

1 Jeg undlader her at diskutere hele den filosofiske problematik om, hvorledes situationer er blevet forstiet som individueret ,Ausnahrne' i kantianismen fra I. Kants teori om den refleksive dsmmekraft ti1 Max Webers videnskabsteori om bedam- melsen af historisk-idiografiske begivenheder. Ligeledes ignoreres Kants politiske teori om den oplyste absolutismes ,Erlaubnisgesetze'.

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

en distinktion mellem legitimitetllegalitet. Spsrgsmilet er da, om distinktionen mellem legalitet og legitimitet ncadvendigvis mb ud- gcare en enhed, eller om differentieringen rned den modeme retsorden og for s i vidt allerede rned den romerretlige tradition er uigenkal- delig, hvis der ellers er tale om en retstilstand (Schmitt 1993; Luhmann 1969).

NHr sammenkoblingen, i hvad Luhmam har kaldt ,,enheden i forskellen" mellem legi- timitet og legalitet, b l e ~ s i vigtig hos Bodin, skyldtes det en raekke andre forandringer i den sociale kontekst igennem det halve Hr- hundrede, der gik forud for Bodins analyser. Man kan derfor fsrst se pb de institutionelle og politiske forandringer i Bodins samtid, demaest pH de begrebshistoriske.

I11 Frankrig i det 16. irhundrede Det er velkendt, at den italienske og flamske renaissance fsrtes videre sorn udviklinger i kunst, i trykpresse, i territorialt globaliserede strategier og i reformationen (Burke 1996; Ei- senstein 1983; Brotton 1997). Imidlertid skabte bystaternes blot lokale rigdom i Italien og Flandern ogsi en sirbarhed overfor blandt andet den franske konge, der var kommet voldsomt styrket ud af 100-Hrskrigen (1337- 1453). I lcabet af 1400-tallet havde Europas vig- tigste fyrster opbygget kancellier rned stabe af embedsmaend, og de havde centraliseret domstolene omkring nogle f H h e r e domstole og en maengde lavere dommere. Staender- forsamlinger blev indkaldt rned jaevne mel- lemrum for at bevilge skatter ti1 det nye fae- nomen, sorn smb stdende haere var blevet.

Selv om fyrsteme lagde stor vaegt p i be- siddelser af land, hvor de kume beskatte og optraede sorn dommere uden nerdvendigvis at ,,ejen jord i moderne ejendomsretlig for- stand, kan man ikke sige, at ,,territorierU og ,,lande1' pH nogen mHde havde fHet den be- tydning, de skulle f i i lcabet af de naeste par hundrede Hr. Derfor var kampe om arve- rettigheder ti1 lande vigtige. Hvis et dynasti ville udvide sit landomrbde, kunne det kun fsre krige, der af paven var betegnede sorn retfaerdige (tesen om ,,justurn bellum"). Det var grunden ti1 de slkaldte ,,Italienske Krige", der begyndte rned den franske kong Charles 8., sorn gjorde krav pH kongeriget Napoli i

1494. Nok var Italiens bystater rige, men selvom de udviklede et nyt befaestnings- system kunne de ikke holde trit rned de troppeopbygninger, Frankrig og Frankrigs modstandere, det habsburgske dynasti, der baserede sig pH Spanien og det 0strigsk do- minerede Kejserdsmme, kunne opbygge (Bonney 1991; Potter 1995).

Krigene mellem Habsburgeme og Frank- rig varede frem ti1 1529, brsd ud igen og slut- tede i 1559, og er afgcarende for at forsti den forskel, der opstod i de 60 Hr mellem politi- ske teorier sorn Machiavellis Fyrsten fra 1516 og Bodins Republikkens seks b q e r fra 1576. Der var tale om langt stsrre og dyrere krige end hidtil set. Hgmiddelalderens endnu ridder- ledede bondehaere var forsvundet ti1 fordel for belejrings- og befaestningstaktikker, hvor ridderen militaert var blev ti1 officer og poli- tisk og kulturelt ti1 aristokrat. Derfor voksede behovet for skatter, forsyninger, officerer og embedsmaend (de la Noue 1967: 609-787).

Man har beregnet, at der i 1515 var 7-8.000 udnaevnte embedsposter underordnet det franske dynasti. I 1559 var der 20-24.000 embedsposter. I 1605 var der 46.000 embeds- poster og i 1661 var tallet steget ti1 100.000. Samtidigt var formen, for hvad vi i dag vil kalde ,,ansaettelse", strammet saerdeles op (Mousnier 1971; Jouanna 1996: 11, 209, 232). Hvor en person i begyndelsen naesten fuld- staendigt var i ,,besiddelseU af sit embede og af dets forpligtelser, blev embeder sorn noget nyt dels solgt og tilbagekaldt, dels blev der ogsH skabt fuldstaendig underordning. En ny type embedsadel kom ind pH den traditionelle vibenskjolds-adels scene, og gbsefjeren erstat- tede lansen.

Den politisk vigtigste del af det franske embedsapparat var kombinationen af kon- gens rHd (,,conseil") og de regionale ,,suve- raene domstole" (,,courts souveraines" eller ,,Parlements"). Det var de forsamlinger, der udgjorde ,,kronent' omkring ,,kongenl', hvor- for en politisk opposition mod kongen kunne tage sig ud sorn et legitimt forsvar for ,,kro- nen". Kongen var centrum i en ridsforsam- ling, der i princippet var modelleret efter den middelalderlige politiske teologis teori om Kristus sorn centrum for den hellige menig- heds korpsdnd (,,corpus spiritus") (Kantoro-

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

wicz 1957; Descimon/Guery/le Goff 2000: 246- 252; Jouanna 1996: 162-169; 1989: 282-300). I tilfaelde af saerlige lejligheder 'eller ved kon- flikter skabtes fra 1527 en ,,lit de justice", et faellesmade mellem Paris' parlament og kon- gens rAd (Hanley 1985). Tilsvarende kunne staenderne indkaldes, typisk for 2-3 mAneder og rned Artiers mellemrum.

I de sammenhaenge udvikles en helt ny re- przsentativ form for royal fremtoning. Under Franqois 1. (1515 - 47) blev ceremoniellet om- kring faellesrn~det rAd/parlament udviklet i forsaget pA at gare kongen ti1 ikke blot aver- ste appelinstans og dommer, men ogsd ti1 lov- giver. Trykpressen muliggjorde en helt ny type udbredelse af love, ikke blot sorn f H hHnd- skrevne domsbager, men sorn universelt gyl- dige love, der rettede sig ti1 alle og primaert ti1 de udnaevnte embedsmaend. Men statuer, billeder, sakramenter, h~jtideligholdelse af ankomst ti1 byer, alskens symbolik og tBj blev brugt ti1 markeringer af kongen sorn Guds repraesentant, blandt andet i den vigtige fore- stilling om, at ,,kongen dar aldrig" (Bodin 1961: 160, 986; 1993: 136, 558; Bonney 1989). Pointen rned teorien om ,,kongens to kroppe" er ganske enkelt den, at et er den empiriske dadelige konge af kad og blod, noget andet er kongens embede, og det er det, der ikke dar. Men begreber om ansaettelse, job, fast embede etc. var endnu ikke udviklede, og behovet for dem mHtte derfor betjene sig af en ganske anden semantik (Stolleis 1990; Luhmann 1989).

Samtidigt opstod en stadig starre konflikt mellem den katolske kirke og de ,,reformerteU, der efter nogle konspirerende mader i 1560 blev kendt under navn af huguenotter (,,eids- genossen"). Blandt de reformerte var fransk- manden Jean Calvin (1509-64), ophavsman- den ti1 calvinismen. Konflikten bestod blandt andet i brugen af symbolikker. Man var sA uenige om, hvorvidt Kristus faktisk var til- stede ved nadverens gruppemader, sorn ka- tolikkeme mente, eller kun symbolsk, sorn Calvin mente, at det forte ti1 omfattende bor- gerkrige.

I vore Bjne virker det umiddelbart helt ab- surd, men datidens konflikt om latiniseret terminologi var ved naermere ajesyn ikke mere pAstielig end vore dages newspeak om

corporate culture (Pallesen 2001): I Frankrig slut- tede staendermademe i 1560 mindre rned et opgar om skatter og statsgaeld, men rned en konflikt om samfundets symbolske manage- ment, altsi om den symbolske kontrol rned den decentralisering af sociale strukturer, der var fulgt rned trykpressens decentrale teknik- ker for skabelse af et laesepublikum ti1 aflas- ning eller supplement for menighedsmodel- lens faellesskab. Calvinister og katolikker stod stejlt pA hvert sit, mens kompromis-politikere forsagte sig rned luthersk at haevde, at lederen var tilstede i madereglemes form (sakramen- teme, Loven), men ikke i mademes substans.

Hos Bodin dukker konflikten op sorn sprargsmHlet om konsens eller dissens, koope- ration eller konkurrence, kommunitaer korps- And eller individualisme i hans laere om m- righeden (Bodin 1961: 603-610; 1993: 371-375). Det er denne politiske teologi, der udgar bag- grunden for Carl Schmitts forsag pH at fast- holde en enhed. Schmitt tog parti for den ka- tolske reformulering af en substantiel enhed mellem ord og liv, nadver og krop i en ,,real- praesens". Mens lutheranerne forsvarede, at det kristelige faellesskab om Bibelens ord farte ti1 et faellesskab om distinktionen mellem Guds retfaerdige ord henholdsvis den subjek- tive tro p i det (Pallesen 2001).

Konflikten kan siges at vaere en strid om samfundets tolerance for anarki eller decen- tralisering og om den enkelte aktars ref ti1 modstand. Modstandsretten blev typisk haev- det af huguenotter, ,,monarkomakernes" parti, der ville give staenderforsamlingerne lovgivningsmagten. De havde hrajborge blandt adelige og i byeme i det sydlige og syd- vestlige Frankrig og i Normandiet. Imidler- tid kunne de slutte sig sammen rned de ,,forurettedes" parti (,,les mecontents"), sorn bestod af de grupperinger og adelige netvaerk, der var blevet forfordelt ved de mange nyud- naevnelser ti1 h0jtstiende poster.

Borgerkrigene brad ud umiddelbart foran- lediget af, at kongen Henri 2. uheldigt dade i 1559 efter en festlig duel ved fredsfesten efter Cateau-Cambresis-traktaten mellem Frankrig og Spanien. De katolske hertuger, Guise-brrad- rene, der havde base i Lorraine, overtog sty- ret fra de mindreirige kongesanner (Franqois I1 1559-60, Charles IX 1560-74) eller domine-

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

rede dem, som rned Henri I11 (1574-89) og kongemoderen Cathrine af Medici. Problemet var for det fcarste, at det skete uden konsulta- tion af staender- eller rbdslparlamentsfor- samlingerne. For det andet forsvarede de sig rned blandt andet Machiavelli-inspirerede skrifter. For det tredie anholdt og draebte de en raekke af de edsvorne huguenotter ved deres helt fredelige mcade i Amboise i 1560. Alt dette blev udlagt som et tyrannisk brud rned Frankrigs ,,fundamentale love" og rned forestillinger om Guds og naturens love og fcarte ti1 en serie af otte 1-3-Hrige militaere kon- frontationer p i en mbde, der i vores samtid har enkelte traek tilfaelles rned de eks-jugosla- viske krige i 1990erne.

IV Begrebshistorie 1500-tallet blev rigt pb nye begreber. Grun- den hertil er umiddelbart den, at der kom nye institutioner, tekniske apparater og nye typer viden - som altid, nbr noget nyt dukker op. Bag om dette nye tekniske ordforrbd, skabtes imidlertid en helt ny social semantik, der sig- tede mod at angive nye formularer for, hvad der var blevet af nadver-forestillingernes laere om en religias og teologisk fortolkbar enhed i efterspillet ti1 trykpressens kommunikations- teknologiske decentralisering af laese-, tale og mcadepublikummet. Hvor fyrstens rbd (con- seil) og kirkens konciler alene havde behov for en social semantik, der kunne fortolkes i forlaengelse af nadversemantikken, skabtes behov for nye semantikker, der enten 15 i for- laengelse af de teologiske eller sekulariserede dem og eventuelt brcad dem. De nye semantik- ker var derfor ikke uden videre funktionelt aekvivalente rned de gamle. En del af stridig- hederne gik derfor pb, om de nye begreber var aekvivlante rned de gamle, eller om de skulle vaere det, og skulle de det, da pH hvil- ken mide (Brunkhorst 2000: 179ff).

Jean Bodins skrifter udgm en af smeltedigleme for disse nye begreber. Mange af begreberne udgerr de fmste udmtninger af de begreber, som vi bruger i dag ti1 at beskrive stat, politik, velkrd og retfaerdighed og meget andet med. Det gaelder a) spgsm5let om, hvad der sb at sige erstatter den forgangne enhed; b) hvorledes beskrivelsen hkdteres af det, vi i dag forstir ved skel mellem stat og politik, stat og regering.

ad a) Det er i den forbindelse, at Bodin omtolker begrebet om ,,suveraenenn. Yderli- gere knytter Bodin an ti1 en raekke af datidens begreber om det offentlige gode gode, ,,le bien public" og det faelles gode, ,,le bien commun". Begrebet om velfaerdsstaten, ,,llPtat bien ordonee" (egt. ,,velordnet stat") stammer for- modentlig fra Bodin, da statsbegrebet naesten ikke blev anvendt inden da. I begyndelsen af 1700-tallet blev ,,den velordnede stat" (l'ktat bien ordonee) via begreber om lykken (le bonheur) ved ,,den gode orden" oversat ti1 tysk ,,Wohlfahrtsstaatn og anvendt i nutidens betydning om sammenhaengen af en raekke forsorgspolitikker. Hos Bodin analyseres be- grebet i en analyse af retfaerdighed som fordelingsspcargsmbl (justice distributive), harmoni eller kommutativ orden (Bodin 1961: 1013ff). Andre omtolkninger vedrerrer begre- ber om natur og fornuft (raison). Carl Schmitt forudsaetter, at hele denne semantik om det gode, det retfaerdige, det naturlige, det raesonable m.m. er underordnet en anden se- mantik, der handler om staten.

ad b) Men begrebet stat (&tat) skal forstis i en helt anden betydning end den, der som konsekvens af Bodins skrift i lerbet af fb Artier begyndte at gcare sig gaeldende. Den ,,velord- nede stat" bestir ifcalge Bodin i en retfaerdig indretning af staenderne. Selve begrebet ,,statn (nutidigt fransk ,,etatU) stammer fra begrebet ,,estatU, der betcad sHvel landbesiddelse, til- stand, stand, og var forbundet rned begreber om at gcare status og rned begrebet om en ju- ridisk statut. En embedsstand udgjorde slle- des en etat, der kunne gcare status over besiddelserne.

Hos Bodin skelnes stat imidlertid primaert fra ,,regeringU (,,gouvernementU). Hvor gouvernement i dag ofte henviser ti1 ,,rege- ring" og ,,styring" af en stat (eller af en terri- torialt afgraenset delstat eller gouvernement), var det omvendt hos Bodin, idet etaterne el- ler rettere staenderne styrede regeringen. (Bodin henviser flere gange til, at ,,gouvernail" var rorpinden p i et skib). Under overskriften ,,Forskellen mellem [elstat og guvernement" skriver han:

,,For der er en rimelig forskel mellem [elstaten og guvernementet ... [elstaten kan vzre monar- kisk og alligevel er den folkelig, hvis fijrsten er

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

en del af [elstaterne ... [elstaten for en republik er forskelligfra regeringen og administrationen" (Bodin 1961: 272; 1993: 202-3).

Grunden ti1 denne brug af distinktionen stat/ regering var, at centraladministrationen var sH nyt et faenomen, at Bodins sprogbrug endnu ikke havde niet at forandre sig og give ordene en ny betydning ti1 at beskrive virkelighedens forandring. Med de gamle begreber siger han siledes: ,,Hvis flertallet af borgeme har suve- raeniteten, og folket kun giver de aerefulde em- beder, hyrer og privilegier ti1 adelige, sorn i Rom, er staten folkelig og aristokratiet styrer [gouverne]" (Bodin 1961: 338; 1993: 245). Alli- gevel skrider Bodins sprogbrug enkelte gange: ,,Og selvom romeme ... ikke udskiftede den fol- kelige stat var det alligevel en smukt aristokrati af tre hundrede senatorer, sorn styrede staten [gouvernaient l'etat]" (Bodin 1961: 524; 1993: 332).

Som man sH ofte ser i den metodiske disci- plin, sorn den store tyske historiker Reinhart Koselleck kalder begrebshistorie, begynder et nyt begreb ofte under daekke af andre ord. Det gaelder ogsi begrebet stat, ti1 gengaeld kan det indhold, sorn begrebet stat refererer ti1 - trods manges forsprg herpH (Conze/Boldt/ Koselleck/Kippel 1989; Mitteis 1974; Spruyt 1994) - vanskeligt anvendes meningsfuldt laengere tilbage end 1500-tallet og i bedste fald pH Romerriget.

V Bodins modererede monarki Med MethBde d'icrire l'histoire fra 1566 er Jean Bodins ferrste forsprg p i at angive lprsningen pH konflikten mellem tyranni og modstands- ret typisk for de mange skrifter, der udkom under religionsstriden, idet han forsvarede et begraenset monarki. Hans metode var her at vise retssystemets rolle i en rekonstruktion af en Romerret, sorn han - typisk for renaessan- cen - ved naermere eftersyn kunne konstatere ikke var s+ sammenhaengende sorn fprrst an- taget. Derfor udbyggede han retslaeren med en historisk komparativ analyse. Pointen - eller problemet - er nu, at Bodin af metodi- ske grunde klassificerer de enkelte monarkier sorn ,,suveraenei': Man mH lede efter enheder, for Gud er en enhed og Kristus ligesi. Enhed, forstiet sorn suveraenitet, bruges derfor sorn klassifikationsprincip (!) for derefter at legiti-

mere den suveraene enhed ud fra historien. Bodin antog uden videre, at ogsi demokrati- ske og aristokratiske samfund var suveraene, altsi havde en retlig enhed og selvstaendig- hed. Aristokrati og ,,folk" blev forstHet sorn staender, og derfor sorn standsmaessige enhe- der, hvorefter en flerhed af staender kunne beskrives sorn en enhed i mangfoldighed.

Fra den tid stammer Bodins omfattende komparative analyse, der senere i Seks bqer om Republikken blev ti1 en fremragende ana- lyse af dilemmaerne og ubalanceme i de skif- tende alliancer, sorn hsjmiddelalderens uen- deligt komplekse krydsende jurisdiktioner har haft, hvor she1 biskopper, hertuger, su- veraene domstole, kejseren og konger og lo- kale grever alle havde en eller anden myn- dighed over et omrhde, en sag eller en per- son (Bodin 1961: 169-199). For Bodin var den franske konge imidlertid konstitueret samti- digt (i i r 800) med kejser- og pavemagten, og kunne derfor opretholde en overhqhed over alle andre myndigheder inden for sine domae- ner, der dog endnu langtfra var afgraenset sorn statsligt territorium.

I Methdde bestod argumentet for suveraeni- tet derudover ganske enkelt i en tautologi om, at en suveraen fyrste ikke kan vaere suveraen, hvis den, der er underordnet ham, har del i suveraeniteten. NHr suveraeniteten alligevel er modereret skyldes det, at Bodin udelukkende beskriver kombinationen af de tre styrefor- mer, monarki, aristokrati og demokrati. Mo- narkiet udgw siledes enheden heraf. Som vi skal se, markerer Bodins senere hovedvaerk imidlertid en betydelig mere substantiel for- stielse ikke blot af styreformer, men af det der styres, nemlig staten.

Mens mange af Bodins samtidige forsva- rede en ,,blandet konstitution" af folk, ade- lige og konge, forstod Bodin af metodiske grunde sHledes denne blanding ud fra kon- gen sorn enhedens, Guds, repraesentant her p i jorden. Den afgprrende arv fra Bodins tid- lige teori kan derfor serges i to vigtige pH- stande: Ideen om ,,udelelighedn af suveraeni- tet og ideen om udelelighedens ,,evighedM (perpetualite), idet den teologiske tankegang gir pH tvaers af rum og tid. Begge dele optrae- der sorn udgangspunkt for Bodins senere de- finition af suveraenitet i Six Livres de la

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

Rkpublique: ,,Suveraeniteten er den absolutte og evige magt i en republik" (Bodin 1961: 122, bog I, 8; 1993: 111).

Vendepunktet i Bodins teori kom med Bartholomaeus-natten 24. august 1572 og dra- bet p i ledende huguenotter, vedtaget af kon- gen, men med efterferlgende dages massak- rer p i omtrent 10.000 huguenotter. Den poli- tiske radikalisering af positioneme begyndte imidlertid 5 hr ferr og har forbindelse med Nederlandenes oprerr mod Spanien. Ligeledes var borgerkrigen 1568-70 s i aggressiv, at et kompromis syntes umuligt. Imidlertid erstat- tedes den religierse konflikt mere og mere af en politisk konflikt om tyranniets legitimifet. Et politisk spektrum pP 4-5 partier, kredse eller netverk dannedes: Monarkomaker, ,,de forurettede", ,,de politiske" (Bodins parti), de moderate (kongen, kansleren), samt guise- partiet, der af de ferrste grupperinger efter- hinden blev kaldt ,,udlaendingeneU (Jouanna 1996: 479-505).

VI Teorien om suveraenitet - fra regering ti1 stat Bodins samtidige ansi absolut monarkisk magt sorn en ,,glidebane" (precipice glissant) mod tyranni og argumenterede for en ny suveraenitetsformel kongekongerige. Monar- komaken Franqois Hotman skrev shledes i 1573:

,,Kongen er kun en enkelt person og sorn sddan alene. Men kongeriget er et helt universelt f z l - lesskab, der omfatter alle borgere og undersdtter, og mens kongen er dndelig sorn sine undersdtter, er kongedrammet evigt og endda udndeligf" (Hotman 1981: 109).

Michel Foucault beskriver Hotmans analyse sorn et ferrste ikke-hebraeisk forserg ph en my- tisk-teoretisk rekonstruktion af ,,et folks op- rindelse" sorn ,,faedrelandl' og ,,nationn (Foucault 1997: kap. 6). ,,Kongerigets suve- raene og vigtigste administration hos de fransk-galliske herrte ti1 den almindelige og eneste forsamling af hele nationen, sorn man siden har kaldt de tre staenders forsamling" (Hotman 1981: 97). Hotman haevdede, at staender og rid skal kunne beslutte efter den berermte maksime for romersk demokrati,

,,Quod omnes tangit": Hvad der angir alle, skal alle beslutte, nemlig i en velordnet staen- derforsamling.

Faelles for Bodin og Hotrnan er teorien om, at fomuft m i kunne ferlge en raesonnerende forsamling - en problematik, der helt igno- reres af Schmitt. Efter at have vaeret vidne ti1 10 irs hhblase fraktionsdannelser, nir Bodin imidlertid ti1 den konklusion, at raesonneren- de diskussioner og forhandlinger mh vaere ledet af procedurer stiftet af en enheds- skabende kraft, monarken. Bodin stir derfor ikke i diametral modsaetning ti1 Hotman og monarkomakerne endsige ti1 de ,,forurette- des" parti, hvis frontfigur, den senere konge, Henri af Navarre (1589-1610), Bodin stertter ved dennes overgang - sorn det endelige kom- promis - ti1 katolicismen i 1594.

Alligevel gir Bodins argument i modsat retning af Hotmans, nemlig i retning af et for- svar for en helt ny konception om staten. I det meste af tiden er Bodin ridgiver for kronprae- tendenten Franqois d' Alenqon fra de ,,forwet- tede", men bliver med denne foregangsmand for en ny gruppering, ,,de politiske".

Umiddelbart ferr Bodin udgav hoved- vaerket, Seks bgger om republikken, blev der udgivet i hvert fald fem politisk vigtige af- handlinger fra de ,,forurettedesn gruppering. Blandt andre Innocent Gentillet kritiserede i sin Anti-Machiavelli fra 1576 ,,italienemesH og Spaniens indflydelse og mente, at de gamle adelige netvaerk bag ,,kronenH bedre kunne sikre overholdelsen af ,,de fundamentale love", sorn var det begreb, der 150 hr senere med kansleren Henri-Franqois d'Aguesseau skulle blive ti1 et egentligt forfatningsbegreb. Der er derfor ikke blot tale om at anvende det senere skel mellem de ,,gamle" mod de ,,mo- deme" i denne sammenhaeng (Jouanna 1989; JauiJ 1970). Det, der foresvaevede Bodin og ,,de politiske", var, at modstillingen mellem op- position og monarki kunne gsres mere uska- delig og mere frugtbar, hvis det oprindelige, de fundamentale love, kunne rekonstrueres sorn en intern del af en ny konception om politik og stat.

Bodins hovedvaerk, Seks bnger om republik- ken, er udtryk for en ihaerdig refleksion over, hvad svaret er ph sperrgsmil om, hvordan omfattende konflikter skal undgis. Fire i r ef-

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

ter Barthomolaeus-natten var vaerket faerdigt. Bodin fik omgiende et enormt ry og blev hovedtalsmand for trediestand ved staender- msdet i Blois 1576. I stedet for at g i med de adelige og mod kirken, gik Bodin pludselig med Kongen, idet Bodin ville forsvare beho- vet for en formel enhed mellem monark, svrighedernes administration, og undersit- terne:

,,Der er to former for ledelse [kommando] gen- nem ofentlig myndighed: i n i form af suvemni- tet, sorn er absolut, uendelig og over lovene, svrighederne [magistraternel og de enkelte [de partikulzre]; den anden er legitim, underkastet loven og suverznen, knyttet ti1 svrighederne og de, sorn har ekstraordinzr magt ti1 at lede, indtil de bliver tilbapekaldt, eller indtil deres kommis- sion er udlsbef. Den suverzne fyrste anerken- der, efter Gud, ingen sbrre end sig selv; svrig- heden holder, efler Cud, pi magten fra fyrsten; de enkelte anerkender, efter Gud (sorn altid m i ngvnes fsrst), deres suverzne hrste , hans love og hans-svrigheder pi deres respektive ressorter. Under betegnelsen svrighed forstir jeg ogsi de, sorn har jurisdiktion tilknyttet deres len, forud- sat at de derved ogsi fastholder fyrste-suverzni- teten og svrighederne pi en mide, som marke- rer, at det kun er de suverzne fyrster sorn har magt ti1 at lede, og som korrekt kan bruge ordene impero et jubeo, sorn fra gammel tid betyder volo et imperium, vilje, fordi viljen hos enhver svrighed og hos alle de, der har ledelses-magten, er forbundet med ogfuldt ud aJhznger af suve- rznen, sorn efler vilje [plaisir] kan zndre, foran- dre og tilbagekalde den. Og derfor er der ikke nogen svrighed, ej heller alle filsammen, sorn i deres kommissioner kan sige: Dette er vores vilje [Tel est notre plaisir]'' (Bodin 1961: 431-432; 1993: 296).

Bodin afskaffer her vibenskjoldsadelens gamle id6 om dens egne fulde frihed, hvor den enkelte (familie) kun s t k overfor Gud (og kirken). Hos Bodin er den enkelte ikke del af et samfund, men del af en (e)stat. Bodin bru- ger slet ikkqet begreb om ,,samfundM!

Umiddelbart kan det synes overraskende, at Bodins svar p i tyranniet og Bartholomaeus- natten tager sig ud sorn en kraftig styrkelse af kongens suveraenitet. Men sagen er, at Bodin i en sddan grad giver suveraeniteten en helt ny retlig og administrativ form, at han nae- sten ikke selv kan forklare den. Denne uklar- hed kan ogsi siges at vaere grunden til, at der

endnu i dag hersker vidt forskellige opfattel- ser af tolkningen af Bodin (Franklin 1973; Goyard-Fabre 1999; Spitz 1998; Mairet 1997; Hinrichs 1989; Stolleis 1990; Beaud 1999). Er Bodins analyse primaert en forlaengelse af tid- ligere traditioner, sorn haevdet af Franklin og Goyard-Fabre? Markerer han et fuldstaendigt brud, hvad Mairet haevder? Eller forsrager han at formulere en ny retsstatslig problematik, sorn Spitz, Stolleis og Beaud haevder? Hoved- vaegten i den sidste tolkning er med rette p i forfatningsretten; min toll-g laegger imid- lertid v ~ g t p i forvaltningsretten som en del heraf.

Det s t i r dog klart, at Bodin forsvarer udeleligheden af kongens besiddelser (domae- ner), og at monarkiet er og bsr vmre et arve- kongedsmme fremfor et valg- eller kontrakt- baseret kongedramme (Franklin 1973: 70-76). Ligeledes er det klart, at monarken uden be- grznsninger kan blande sig i sivel sager, ud- naevnelser som domsafsigelser.

Den oftest repeterede og enkleste drejning, Bodin skabte i laeren om den monarkiske sty- reform angir den sikaldte ,,katalog-laere", hvis navn stammer fra juristen Bathemlemy de Chasseneux' Catalogue de la gloire du monde fra 1529. Her opregnede Chasseneux ikke mindre end 208 royale befcjelser. Andre, som Jean Ferrault (1520) og Charles de Grasaille (1538) opgjorde tallet ti1 20 (Juanna 1996: 165ff; Franklin 1973: 6ff). Bodin reducerer imidler- tid i sin systematiske gennemgang komplek- siteten heri ti1 kun at vedrrare 5 kendetegn (marques de la souverainete), sorn igen sam- les under 1, nemlig lovgivningsmagten:

,,Under magten ti1 [I] at give og ophme love sam- menfaftes alle andre reftigheder og suverznifets- kendetegn: pi den mide kan man rent ud sagt sipe, at der kun er et kendetegn for suverznitet, fGudsat at alle de andre rettigheder er sammen- fattet heri, som den [Ill at erklzre krig eller slutte fred, [I111 at instituere og fratage de vigfigste svrighedsposter, [IV] at vzre sidste appelinstans for alle ovrigheders domme, [V] at give ndde el- ler privilegier og dertil at garantere pengenes vzrdi" (Bodin 1961: 223; 1993: 162-163).

Den suveraene magts udelelighed er her klar nok, og det er ogsi den Carl Schrnitt henvi- ser til. Bodin g0r sdledes i sin organisations- teori opmmrksom pi, at enheden med en

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

slags tidlig forvaltningsretlig betragtning ska- ber en retstilstand, hvor avrighedernes for- skelsbehandling kan undgb: ,,Hvilken retfaer- dighed kan man hibe at fd, hvis dommerne er delte i fraktioner?" (Bodin 1961: 603; 1993: 372).

Bodin msker at undgi det retslerse tyranni, men ogsi at undgi den ret ti1 modstand, der hidtil havde udgjort en acceptabel politisk ret over for en monark. Modstandsretten var ble- vet fordret af monarkomakerne, i adelens kredse og hos de suveraene domstole (cours souveraines). Bodins fordring eller h ib er, at det skulle kunne vaere muligt at konstituere en retsform, hvis form a priori er legitim, altsi et monarki, hvis konstitution er retfaerdig. Traditionelt var svaret det, at den suveraene aktars beslutninger og dammekraft kun kunne vaere raesonnabel indenfor en raeson- nerende forsamling. P i den baggrund er Bodins argumentation for en suveraenitet, der er uafhaengig af repraesentative forsamlinger, svaer at rekonstruere sorn en helt igennem konsistent argumentation i det centrale kapi- tel I, 8.

Bodins problem har nemlig vaeret at skabe en argumentation om, i hvilken grad en ak- tar, der er suveraen, kan skabe en regel helt alene, henholdsvis skabe sig en regel om, hvor- ni r det i specielle tilfaelde er muligt at afvige fra reglen. Som filosofisk problem dukker dette igen op i Immanuel Kants Kritik af d0m- mekraften (Kant 1974: 55 6-22) og i Ludwig Wittgensteins Filosofiske Unders0gelser (1972: 5 199). Hvordan kan paradokset mellem lovens universelle gyldighed og dens aktarakngig- hed lases? Bodin har brug for en strukture- rende Iegalitet.

Denne fordring skabte et helt nyt para- digme for de naeste to hundrede i rs bestrae- belser i politisk teori: Hvilken retsform kan vaere legitim, blot via den form dens legalitet har? For Bodin og ,,de politiske" var svaret, at statsretten mitte gares uafhaengig af troen og siledes hvile suveraent i sin egen ret og derfor have et tolerant forhold ti1 tros- spargsmil, fremfor i den tilslutning folk eller eliter (adelige) mitte have ti1 statsretten, af- haengigt af hvad de nu tilfaeldigvis mente el- ler troede pi . Dette svar kan kun vanskeligt lases direkte ud af Bodins omfattende og

komplicerede tekst, men ser man tilbage p i vaerket ud fra de efterfalgende to irhundre- des statsretlige taenkning med Thomas Hobbes, den franske kansler Henri-Franqois dlAguesseau (1668-1751), Montesquieu, Rousseau og Immanuel Kant i hovedrollerne, vil man kunne rekonstruere, at spsrgsmilet sHvel sorn forsagene pd dets besvarelse date- rer sig tilbage ti1 Bodin. Farst Kant laste sprargsmdlet tilstraekkeligt (Maus 1992), og i samtidig politisk teori ser vi en institutionel lasning formuleret hos Jiirgen Habermas (1992: 541-571) og hos Luhmann (1969). Carl Schmitt benaegter stats- og forvaltningsrettens selvstaendige betydning. Men hans metafysi- ske postulat om en beslutning, der star alene uden at vaere tilkoblet noget system og uden at kunne formuleres foran et r~sonnerende publikum af ridsmedlemmer er ikke blot sprogpragmatisk set betaenkelig i dag, det var det ogsi p i Bodins tid. I dag dukker proble- met op som spargsmilet om ret ti1 ,,civil uly- dighed". Hos ,,de politiske" og specielt hos Bodin er det afgnrende ikke mere, hvad de konkrete hellige love mitte bestd i, men at der oprettes et skel mellem vigtigere og mindre vigtige love.

Det, som Bodin kritiserer Machiavelli for, kan sammenlignes med Antigones kritik af kong Kreon: Hvis ikke der er hellige love, der raekker videre ud over fyrstens love, og sorn anvendes ti1 revurdering af lovenes legitimi- tet, sd bliver fyrsten en tyran, der vilkirligt anvender lovgivningen og dispenserer fra den, alt efter personlige interesser og altsi ikke ud fra ,,det almene vel", ,,le bien public", sorn p i Bodins tid var et etableret politisk begreb. Det tyranniske (mange1 pd) princip kunne Machiavellis smifyrster mdske tro, de kunne anvende succesfuldt, men Bodin mener, nok med nogen urette, at Machiavelli bruges ti1 at legitimere tyrannisk politik i Frankrig.

Hvis Bodins argumentation nu blot var en normativ kritik af tyrannisk fyrstemagt, ville han blot std p i linie med monarkomarker sorn Theodore de BezP og Franqois Hotman, der stort set er glemt i dag. Huguenotter, sorn Navarras kansler, Toulouse-juristen Juan de Curas, fremsatte sdledes i 1569 en kontrakt- teori med staerkt radikaliseret vaegt p i ridet, parlamenterne og staendeme, sorn ,,kronensU

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

kontrakt med kongen. Men Bodin viser, at fyrstemagten i en stat som Frankrig m i tage sig principielt helt anderledes ud.

Det stir siledes klart, at Carl Schmitts fore- stilling om, at det er den blotte beslutning hos en suveran - en ferrer, et folk eller begge dele - der sammenfatter Bodins teori, mildest talt er misvisende i forhold ti1 Bodins engagement i kritikken af tyranniet. Schmitt ser siledes ikke, at beslutningens naturretlige metaregler transcenderer fyrstens empiriske stertte hos staenderne, og Schmitts laesning m i siges at udgerre en naermest eksemplarisk misforsti- else:

,,I hvilken udstrzkning er suverznen bundet ti1 loven og forpligtet overfor stznderne? Dette sid- ste, szrligt vigtige spsrgsmdl besvarer Bodin med, at lsfter er bindende, fordi et lsftes forplig- tende kraft beror pi naturretten; i nsdstiyzldet hsrer bindingen ti1 almene, naturlige grundszt- ninger dog op. Generelt siger han, atfyrsten kun er forpligtet overfor stznderne eller overfor fol- ket, sd lznge opfyldelsen af hans l0fte er i folkets interesse, mens han ikke er bundet, si la necessiti est urgente. Det er ikke i sig sdv nye teser. Det afgrarende i Bodins udredninger ligger i, at han bringer underssgelsen af forholdet mellem fyr- sten og stznderne ti1 et simpelf enten-eller, og det netop derigennem, at han henviser ti1 nsds- tiyzldet" (Schmitt 1996: 15; dette nummer af Distinktion: 30; min fremh;~velse)

Det synes siledes snarere at vaere en bestemt laesning af Machiavellis og Hobbes' tese om ,alles krig mod alle', der udgsr baggrunden for Schmitts suveraenitetsbegreb, om end Hobbes langt fra kan siges at ville tilsidesaette nogen naturret (Brunkhorst 2000: 200ff).

Hos sHvel Machiavelli som Hobbes er magt i udgangspunktet en uorganiseret relation. Men sidan ser det ikke ud p i kon- tinentet efter de militaere revolutioner, der fulgte efter de italienske krige. De ferrte nemlig omgiende ti1 en rzkke organisato- riske revolutioner, og Bodin er den ferrste, der har fHet oje p i den fuldstaendige omvaelt- ning af magtforholdene, det har medferrt. Ligesom han kunne se tilbage p i de ferrste borgerkrige og konstatere, at selv den om- fattende og ti1 dels professionelle mobili- sering af 10-15.000 motiverede soldater p i huguenot-siden sjaeldent kunne matche en ganske vist stadig mere finansielt traengt,

men centralt organiseret haer - og med hvilken kraft kunne en modstandsret da slH igennem?

Bodins pointe var derfor af organisatorisk og forvaltningsretlig karakter: Hvis ikke lov- givningen var indskrevet i en sammenhaeng af mere grundlaeggende love, altsi en natur- ret, s i ville styring skt ikke vaere mulig! Denne pointe strider grundlaeggende mod Schmitts fortolkning om suveranens beslutnings- monopol. Suveraenens beslutning kan nem- lig kun s t i ved magt, fordi beslutningen hen- viser ti1 beslutninger og atter andre beslutnin- ger i et komplekst organiseret administra- tionssystem (Luhmann 2000a). Bodin forser- ger altsi at argumentere mod en tyrannisk fyrste pH praemisser, som monarkiet - Ka- thrine af Medici og Henri I11 (1574-1589) - sim- pelthen mi overtage. Det blev nu fnrrst bourbon-kongen Henri IV (1589-1610) og hans rHdgivere som de Sully, der for alvor tog ved laere af Bodin og skabte grundlaget for, at Frankrig kunne blive den dominerende su- permagt de naeste to hundrede Hr.

En harmonisk stat skulle bests af 3 staen- der (Bodin 1961: 662) eller i en anden optik af 4 (Bodin 1961: 1056), idet kronen, ifslge Bodin og ,,de politisk" modererede i oppositionen, o g d udgjorde en stand. Flere steder forkla- rer Bodin dette som et naesten uforstieligt simpelt geometrisk princip i en trekant, hvor 1 stir over 2 og 3; s i enten skal der vaere 3 staender eller ogsd 9, men ikke 4! Eller som et melodisk oktav-system, hvor kongens stand stir over de tre andre. Iferlge den nok bedste kender af datiden, den franske historiker Ar- lette Jouanna, ligger pointen i, at Bodin ferrst i princippet accepterer den protestantiske 3- stands-teori, hvor kirkens stand skubbes ud. Men i 1576 kommer han ti1 at s t i i et politisk spil mellem de tre staender, hvorefter han m i alliere sig med monarkiets stand, hvis en re- ligias tolerance ikke skal forbydes af en ny al- liance mellem adelige og klerikale (Jouanna 1989: 281-340).

Bodins problem er altsi p i den ene side af praktisk art, idet han som s i mange andre forsergte at finde en konstitutionel lersning p i borgerkrigene. Og p i den anden side udfor- mer han et teoretisk svar p i lnrsningen, idet han laegger et skarpt skel mellem et absolut

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

konstitueret monarki og et tyranni. Det er VII Teorien om statens imidlertid fejlagtigt, som Schmitt gerr, at tro, at Bodin ikke traekker pH nogen naturretlig fundering af det absolutte monarki: ,,Men hvad angir de hellige og naturlige love er alle jordens fyrster underkastede dem" (1961: 133; 1993: 121). Domstole fir ikke blot ret, men ogsd pligt ti1 de i klassisk fransk statsret vig- tige indsigelser (remonstrances), hvilket blev et enormt konfliktomride under de naeste 200 irs franske enevaelde (Bodin 1961: 612; 1993: 378). Ligeledes giver han ogsi kronens, altsH rHdets og parlamenternes raesonnement, en vis betydning, idet derogation, altsi undta- gelse, fra love skal kunne optraede vel- argumenteret:

,,Fyrsten er ikke undersit for sine egne love, hel- ler ikke for sine forgzngere, men han er det for sine reerd ige og rresonnable konventioner og er det ved at obseruere dem, som undersitterne generelt og specifikt har interesse i" (Bodin 1961: 134; 1993: 123).

Med den naturretlige konstituering af magt transcenderes magt derfor ud fra en magtfri refleksion af rettighedernes natur, mens magt- udervelsen er dennesidigt institutionaliseret: Det ideelle og det konkrete gerres ti1 to sider af samme politiske magt. Og d4t er epokeger- rende: Magtfrihed og magtudervelse indgir komplementaert i et stigningsforhold, der kom ti1 at praege a1 senere naturretligt base- ret politisk teori fra Hobbes over Montesquieu og Kant ti1 Habermas.

Naturretten skal ikke blot legitimere monarkens suveraenitet frem for tyrannens, den skal naturligvis ogsi udgare en forskel:

,,Monarken er den, sorn adlyder naturens love, ligesom han ogsi snsker, at hans undersitter skal xsre det mod ham, ved at foverjlade den natur- - ligefrihed og ejendommen af goder ti1 enhver ... I vores definition har jeg lagt det, at undersit- terne adlyder den kongelige monark, for at vise at det kuh er i ham, at den suverzne majestzt handler ox at konxen skal adlyde naturens love, og det viisige regere sine undersitter og regu- lere sine handlinger ved hjzlp af en naturlig ref- fkrdighed [justice naturelle]" (Bodin 1961: 279; 1993: 205).

Schmitts ovenfor citerede Bodin-laesning kan sHledes ikke siges at finde belaeg hos Bodin selv.

administration Den vigtigste forskel ligger imidlertid et an- det sted end i gudsgivet legitimation, idet naturretten ogsi skal bruges ti1 en forpligtelse af de statslige embedsmaend, der er udnaevnt ti1 p i forpligtet mHde at uderve magt. Beskri- velse af justitsembedsmandens pligter er sH- ledes ganske vist kun suveraenitetens ,,tredie kendetegn" efter lovgivning og krigserklae- ring, men er alligevel forudsaetningen for, at suveraenen overhovedet kan uderve magt. Udover teoretisk at fastholde et skel mellem lovgivende og dermmende myndigheder, be- gynder Bodin siledes at udsondre en teori om den ud~lvende magt, ,,l'exercise du pouvoir", uden hvilken staten blot ville blive reduceret ti1 styreform; ,,l'etatf' og ,,gouvernementn ville vaere identiske.

Bodins suveraenitetslaere strider siledes mod Carl Schmitts pHstand om, at ,,staten fortsat bestir, mens retten traeder tilbage" i undtagelsestilstanden (Schmitt 1996: 18). Som vi skal se, er krigens ekstraordinaere tilstand nemlig afhaengig af en kompleks organisering, der indbefatter retlige positiveringer.

Bodins Republikkens seks bnger bestir af en bog om republikken, ferrst som en enhed af forskellige familie-dynastier. Med ,samfundet' knkes da p i de forskellige elite-netvaerk, som de tre staender udgjorde. Dernaest ferlger en hundrede sider lang analyse af suveraenitetens begreb og historiske muligheder. Normalt er det i bedste fald dette afsnit, der henvises ti1 i den aktuelle brug af Bodin, idet afsnittet er oversat i en engelsk nyudgivelse. Bog to be- handler de tre styreformer, monarki, aristokrati og folkestyre overfor tyranniet. Bog tre beskri- ver mrighedens embedsmaend, dens korps og kollegier. Bog fire behandler sperrgsmiilet om, hvorvidt embedskorpset kan bidrage ti1 republikkernes vaekst, forandring eller forfald. Bog fem samler op p i spsrgsmil om forskel- lige geografiske betingelser, om privilegier, om oprustning og om alliancer. Bog seks angir ferrst censur og beskatningsforhold, for d e m s t at konkludere, at monarkiet skulle udgerre den mest retfaerdige styreform.

Udover at en meget stor del af vaerket hen- viser ti1 historisk-komparative forhold, udgcar

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

analysen af ervrigheden en stor del af substan- sen bag Bodins teori om suveraeniteten, idet bog tre og fire drejer sig om ervrighedens po- sition og betydning.

0vrigheden (magistraten) opdeler han i to typer, de sorn dermmer for den lovgivende suverzen, ,,les officiers" eller embedsholderne, og de sorn leder for ham, ,,les commissaires". Suveraenen repraesenterer en statsenhed, hvor han kan styre, fordi hans styre faktisk uderves. Bodin udvikler derfor faktisk en tidlig teori om bureaukratiet:

,,Monarken behandler sine undersitter som den gode fader sine bwn, selv om han som andre monarker ikke er fastholdt af rnenneskelige love. Alligevel etablerer han love og lovgivning for institueringen af ernbedsholderne, s i at de kan oprethotdes ved at f i del i rerestitler og bnnin- ger, dog ikke ti1 alle uden forskel, men kun ti1 de, sorn meriterer det i henseende ti1 erfaring og evne" (Bodin 1961: 594; 1993: 367).

Men hvorfor skulle ervrighederne adlyde? Var de ikke, sorn hidtil, blotte netvaerk af mere eller mindre tro og loyale personer? Bodins uhyre vigtige pointe er her, at de ikke blot skal adlyde loven, men ogsi er underkastede lo- ven iferlge naturrettens hellige love. Som for- udsaetning for denne konstituering af staten og embedsvaerket ligger en af de mest origi- nale ,,opfindelserU i Bodins teori: konstruk- tionen af ,,embedetU.

Bodin skelner mellem to typer ervrighed (magistrat): embedsholderne (les officiers) og kommissaererne. De ferrstes embeder er ordi- naere og varige. De sidste er ekstraordinaere; gaengs brugtes de ti1 organisering af militaere forsyninger og troppetransporter. De er af- graensede ti1 bestemte opgaver, knyttede ti1 bestemte personer samt underlagt en afgraen- set retlig fuldmagt (plenitudo potestas). Ferr Bodin var problemet, at kommisszrernes embeder og opgaver bortfaldt, hvis deres chef f.eks. deres fyrste derde, sorn i et ,,spoils-sy- stem", hvor alle embeder gerres politiske og ferlgeligt bortfalder med den politiske ledelse.

Bodins banebrydende argumentatoriske trick er nu det at overferre teorien om fyrste- suveraenitetens varighed (,,kongen dsr aldrig" ligesom Kristus ikke derde, men kun Jesus), ti1 ervrigheden: Det er ikke den udnaevnte kommissaer eller embedsholder, der oprethol-

der nogen varig magt, derimod er det opga- ven og befrajelserne, der skal opretholdes, og dertil skal der bruges forpligtede kommissae- rer. Embedsmzndene tilferres siledes sorn noget helt nyt et skel mellem konkret person og embede. Det er en tidlers, ,,evigf' wdven- dighed, at en stat m l betjene sig af institutio- ner (corps et colleges), men ti1 gengaeld m i embedsmaendene her vaere udskiftelige, de m l kunne udnaevnes og afsaettes (Bodin 1961: 595; 1993: 368). I modsztning hertil var det svaerere at forpligte, kontrollere og eventuelt afskedige embedsholdere, der havde en form for besiddelse af deres embede.

Bodin transformerer slledes administratio- nen fra et netvaerk af klientel-relationer over i et funktionelt system, et abstrakt korps, sorn med naturretten sorn mellemregning og prin- cip derfor realiserer ,,kronenu snarere end at realisere den vilkirligt siddende konges eventuelle tyranni. Derefter kan Bodin g i ind p i en mangfoldig katalog-agtig beskrivelse af embedsmaendenes mange opgaver (Bodin 1961: 410; 1993: 281-282).

Grundlaeggeren af disciplinen ,,historisk sociologi", tyskeren Otto Hintze skriver i sin miske mest berermte artikel, om embeds- mandens oprindelse, at ,,denne fsrste teore- tiske behandling af problemet ganske klart er lige s l grundlaeggende for den franske for- valtningsret sorn Bodins teori om suveraeni- teten er det for statsretten" (Hintze 1962: 254). Bodins teori strider siledes grundlaeggende mod Schmitts forestilling om enheden i be- slutningstagningen ikke blot i spsrgsmilet om, hvem suveraenen er, men ogsl hvorledes det administrativt er muligt, at suveraenen kan f i suveraenitet.

VIII Konklusion Bodins analyse af suveraenitet sorn en statslig bHret monarkisk suveraenitet aendrede med 6t slag hele forstielsen af, hvad suveraenitet og monarkiskJstatslig selvbestemmelse var. Med den betydning de militaert oprustede territorialstater fik i hans eftertid, blev staterne gjort ti1 verdens vigtigste akterrer. Inden Bodin kunne man ikke iagttage staten sorn en aktsr; samfundet var skruet sammen sorn et net- vaerk af dynastier og familier. Hvor Max Weber p i baggrund af Otto Hintzes studier

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

definerer staten sorn ,,den menneskelige sam- menslutning, sorn indenfor et bestemt om- ride fordrer monopolet p i legitim fysisk vold" (Weber 1972: 822), er det Bodin, der sorn den ferrste forklarer, hvad dette monopols le- gitimitet kan bests i: Og det er ikke beslut- ningsmonopolet hos en suveraen fyrste eller et suveraent folk, men statens monopol p i at kunne henvise ti1 sin egen orden og indre konstruktion sorn selvstaendig begrundelse bag afgerrelser. Selv om de franske provins- domstole helt indtil1665 endnu betegnes sorn ,,tours souveraines", viser Bodin, at monar- kiets og statens suveraenitet pd en afgnrende mide har skubbet sig ind mellem dem, p i det lokale niveau, og mellem kejser og pave, p i det globale niveau. I den forstand er Bodin den ferrste moderne statsteoretiker.

Henvisninger ti1 Bodins suveraenitetsteori er derfor fast inventar i enhver analyse af suve- raenitet indenfor samfundsvidenskabelige dis- cipliner sorn folkeret og international politik (Bartelson 1995; Krasner 1999; Political Studies 1999; Newman 1996; Spiermann 1995). Bodin kan ikke siges selv at formd at vise de folkeret- lige konsekvenser for den intemationale poli- tik, sorn realiseringen af hans teori ville med- ferre. Analysen heraf blev taget op af Hugo Grotius i De lure Belli ac Pacis fra 1625 (Grotius 1999). Der er to faser i disse konsekvenser, og Bodin er opmaerksom p i den ferrste: Installe- ringen af en uafhaengig centralt-styret magt- stat i supermagten Frankrig ville g i midt mel- lem den habsburgske kejsers og pavens for- s0g p i at skabe et verdsligt eller kirkeretligt overherredermme i Europa. Forudsaetningen var, at Frankrig turde tage protestantiske fyr- sters parti i alliance-dannelser. Det skete fmst rned Richelieu ved Frankrigs indtraeden i 30- irskrigen i 1638. Dermed 10b magtbalancer, alliancer og den folkeretlige sikring heraf kej- seren og paven af haende. Folkeretten blev der- rned verdsliggjort. Det naeste skridt heri kom rned installeringen af det westphalske system rned freden i Westphalen i 1648 efter 30-Qrs- krigen, og Utrecht-freden 1713 efter Den span- ske Arveferlgekrig (Knutsen 1997). S i langt kunne Bodin dog ikke se.

To forhold er pifaldende. For det ferrste knytter Bodins analyse sig ti1 de udefra- kommende, eksogene, faktorer, der i dynasti-

ernes gensidige konkurrence om militaer op- rustning ferrte ti1 udviklingen af den statslige centraladministration. For det andet analyse- rer Bodin netop mulighedsbetingelseme for, at denne eksogent bestemte stat kunne f i en politisk legitimitet. Og det kunne den, fordi den samtidigt kunne udgerre en lersning pd de bor- gerkrige, sorn praegede Frankrig af grunde, der rned reformationen ikke blot helt tilfael- digt 15 samtidigt rned de politiske forandrin- ger, sorn statens vaekst ferrte til. Forudsaetnin- gen for denne lersning er imidlertid en udvik- ling ikke blot i den organisatoriske udavende magt, men ogsd i den form sorn legaliteten ville kunne fi. Under alle omstaendigheder kan vi se, at Bodins lersning i eftertiden godtages i en raekke europaeiske stater, frem for alle nok i Danmark, hvor Bodins teori direkte ligger ti1 grund for den legale form, sorn enevaelden her fik efter 1660 (Stolleis 1990: 167-197; Fabricius 1920; Jespersen 1989: 207ff).

IX Perspektivering og aktualisering Schmitts opfattelse retter sig mod en plura- lisme og en ferderalisme, hvor enheden af po- litik og enheden af en stat dels ikke anses for en given sterrrelse, dels ikke er forbundet i en og samme enhed i politiktraditionen og stats- traditionen. En sddan pluralisme findes hos Harold Laski og er nok s i velkendt i Durk- heims teori om forholdet mellem politik og stat. I moderne statsdannelse kan man rned J.G.A. Pococks The Machiavellian Moment. Florentine Political Thought and the Atlantic Republican Tradition (1975) og Kenneth Dysons The State Tradition in Western Europe (1980) pege pii to forskellige traditioner. De er ikke nerdvendigvis identiske. Men man kan dertil sige, at der fra og rned Jean Bodins rets- sociologiske hovedvaerk i 1576 skabes en uaf- brudt tradition for, hvordan en rets- og forfatningsstat kan formidle mellem id6erne om den republikanske politiske selvbestem- melse og en kompleks funktionalistisk affat- tet statsraeson.

I modsaetning hertil kan Schrnitt ikke re- degerre for betydningen af Jean Bodins og hans samtidiges opgerr rned tyranni sorn sty- reform. Bodins teori er pd ingen mide noget forsvar for den militaere undtagelsestilstands despotiske indgreb over for skattebetalere,

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

udskrevne soldater, endsige byer, der mitte ligge p i forsyningsliniernes etaper. Snarere forsager Bodin at grundlaegge mulighederne for en ny retlig form for styring af et stadigt mere komplekst administrationsapparat, hvor center og periferi synes at kunne indgi i helt nye typer forpligtende relationer, der ikke laengere blot er baserede p5 herjmiddel- alderlige loyalitetsforhold. Ligeledes m i den internationale politiks ,realisteri siges ikke p i realistisk mide at kunne iagttage de kom- plekse differentieringer, der opstod i de euro- paeiske militaerstaters beskatningsmaessige, finansielle, forsyningsmaessige og retlige or- ganisation, i det omfang disse naesten fraktale kompleksiteter langt fra sikrer nogen enhed i det centrale enhedsperspektiv p i staten. Derimod kan man sige, at enhedens symbolik muliggerres via deme kompleksi- tet (Mukerji 1997): Bodins redegerrelse for suveraenitetens baggrund i en kompleks cen- traladministration er imidlertid kun begyn- delsespunktet for en redegmelse for de funk- tionelle differentieringer, der de naeste 250 i r fulgte med staternes militaere, organisa- toriske, finansielle, retlige, politiske, viden- skabelige og uddannelsesmaessige revolutio- ner (Harste 1998~).

Litteratur

Bartelson, Jens (1995): A Genealogy of Sovereignty. Cambridge: Cambridge University Press.

Bodin, Jean (1961 [1576]): Les six livres de la rkpublique. Aalen: Scientia (fotografisk genoptryk af 1583-udgaven).

Bodin, Jean (1993): Les six livres de la ripublique. Pa- ris: Librairie Gen6rale Franqaise (forkortet udgave).

Bomey, Richard (1989): Absolutism. Paris: PUF.

Bonney, Richard (1991): The European Dynastic States 1494-1660. Oxford: Oxford University Press.

Brotton, Jerry (1997): Trading Territories. Mapping the Early Modern World. London: Reaktion Books.

Brunkhorst, Hauke (2000): Einfiihrung in die Geschichte politischer Ideen. Miinchen: Fink-UTB.

Jeg har argumenteret for, at Bodins suverae- nitetslaere snarere end at udgare en laere om en nationalstatslig centrering om enheden mellem en fyrste- og folkesuveran beslut- ningstager ibner for en republikansk magt- delt statslaere, der i konsekvenserne af sin grundintention snarere ferrer videre mod tra- ditionen for en retsstatsligt ordnet pluralisme, der i Frankrig nok fir sine vaegtigste gennem- brud i ferrste halvdel af 1700-tallet med kans- ler Henri-Franqois dlAguesseaus retsfilosofi og retsreformer og Bordeaux' retspraesident Charles Montesquieus retssociologiske ho- vedvaerk Om lovenes Hnd.

Ferrst Emile Durkheim og siden Niklas Luhmann samt Jiirgen Habermas har vist, at den politiske tradition kun kan kobles ti1 den statslige tradition p i grund af den kompleksitetsforherjelse, hvori staten som rets- og forfatningsstat tager sit udgangs- punkt (Durkheim 1911: 79-99; Luhmann 1987; Habermas 1992). I modsaetning ti1 Schmitt bygger deres teorier p5 hver sin mide siledes p i et differentieref suverzni te ts- begreb. Enheden af politik og stat er kun mulig pd grund af magtdelingen, lige som et beslutningscentrum kun er mulig p i bag- grund af uddelegeret magt.

Burke, Peter (1996): Renassancen. Goteborg: Daidalos.

Conze, WernerIHans BoldtIReinhart Koselleck/ Diethelm Klippel(1989): ,,Staat und Souveranitat", pp. 1-155 in Otto Brumer m.fl. (Hg.), Geschichtliche Grundbegriffe, Band 6. Stuttgart: Klett-Cotta.

Comette, Joel (1993): Le roi de guerre. Essai sur la souveraineti. Paris: Payot.

de la Noue, Fran~ois (1967 [1587]): Discours politiques et militaires. Paris: Droz.

Descimon, Robert/Alain Guery/Jacques le Goff (2000): La Longue Durie de 1 '~ ta t . Paris: Seuil.

Dyson, Kenneth (1980): The State Tradition in We- stern Europe. London: Robertson.

~ ~ ~ ~ d , olivier (1999): L~ puissance de llitat. paris: Durkheim, Emile (1911): Lecons de sociologie. Paris:

PUF. PUF.

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

Eisenstein, Elizabeth (1983): The Printing Revolu- tion in Early Modern Europe. Cambridge: Cambridge University Press.

Fabricius, Knud (1920): Kongeloven. Kabenhavn: Hagrups Forlag.

Franklin, Julian (1973): Jean Bodin and the Rise of Absolutist Theory. Cambridge: Cambridge Univer- sity Press.

Foucault, Michel (1997): ,I1 faut difendre la sociiti'. Paris: Gallimard.

Goyard-Fabre, Simone (1999): Jean Bodin. Paris: Ellipses.

Grotius, Hugo (1999 [1625]): Le droit de la guerre et de la paix. Paris: PUF.

Habermas, Jiirgen (1992): Faktizitiit und Geltung. Frankfurt: Suhrkamp.

Hanley, Sarah (1985): ,,Legend, Ritual, and Discourse in the ,Lit de Justice' Assembly: French Constitutional Ideology, 1527-1641", pp. 65-106 in Sean Wilentz (ed.), Rites of Power. Philadelphia: University of Pennsylvania Press.

Harste, Gorm (1998a): ,,Statsdannelse som emer- gens af enhed?", pp. 180-211 in A. Berg-Snrensenl M. Greve (red.), Staten, det er.. . . Roskilde: Roskilde Universitets Forlag.

Harste, Gorm (199813): ,,Mytologien om dansk su- verrenitet", pp. 212-238 in A. Berg-SarensenlM. Greve (red.), Staten, det er.. . . Roskilde: Roskilde Universitets Forlag.

Harste, Gorm (1998~): ,,Krig - som symbolsk generaliseret kommunikationsmiddel" in Kritik, 134, 35-48.

Held, David (1989): ,,Sovereignty, National Politics and the Global System", pp. 214-243 in samme, Political Theory and the Modern State. Oxford: Polity Press.

Hinrichs, Ernst (1989): ,,Das Fiirstenbild Jean Bodins und die Krise der franzoschen Renaissance- monarchie", pp. 9-29 in samme, Ancien Rigime und Revolution. Frankfurt: Suhrkamp.

Hintze, Otto (1962 119101): ,,Der Commissarius und seine Bedeutung in der allgemeinen Venvaltungs- geschichte", pp. 242-274 in samme, Staat und Verfasung. Gottingen: Vandenhoeck & Ruprecht.

Hotman, Fran~ois (1981 115731): La Gaule Franqaise. Paris: Fayard.

Jouanna, Arlette (1989): Le devoir de rholte. La no- blessefranqaise et la gestation de I'Etat moderne, 1559- 1661. Paris: Fayard.

Juanna, Arlette (1996): La France du XVle s i d e 1483- 1598. Paris: PUF.

Jespersen, Knud V. (1989): Danmarks historie Bind 3, Tiden 1648-1730. Kabenhavn: Gyldendal.

Kant, Immanuel(1974 [1790]): Kritik der Urteilskraff. Frankfurt: Suhrkamp.

Kantorowicz, Emst (1957): The King's Two Bodies. Princeton: Princeton University Press.

Knutsen, Thorbjam (1997): A history of Internatio- nal Relations theory. Manchester: Manchester University Press.

Krasner, Stephen (1999): Sovereignty. Organized Hypocrisy. Princeton: Princeton University Press.

Luhmann, Niklas (1973 [1968]): Zweckbegriff und Systemrationalitat. Frankfurt: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas (1969): Legitimation durch Verfahren. Frankfurt: Suhrkamp.

Luhrnann, Niklas (1987): ,,Politik und Staat", pp. 75-103 in samme, Soziologische Aufllarung Band 4. Opladen: Westdeutscher Verlag.

Luhmann, Niklas (1989): ,,Staat und Staatsrason im ijbergang von territorialer Herrschaft zu mo- demer Politik, pp. 65-148 in samme, Gesellschafts- struktur und Semantik Band 3. Frankfurt: Suhr- kamp.

Luhmann, Niklas (1997): Die Gesellschaff der Gesell- schaft. Frankfurt: Suhrkamp.

Luhmann, Niklas (2000a): Organisation und Entscheidung. Opladen: Westdeutscher Verlag.

Luhmann, Niklas (2000b): Die Politik der Gesell- schaff. Frankfurt: Suhrkamp.

Mairet, Gerard (1997): Le principe de souveraineti. Paris: Gallimard.

Maus, Ingeborg (1992): Z u r Aufklarung der Demokratietheorie. Frankfurt: Suhrkamp.

Mitteis, Heinrich (1974 [1940]): Der Staat des hohen Mittelsalters. Darmstadt: Wissenschaftliches Buchgesellschaft.

Mukerji, Chandra (1997): Territorial ambitions and the gardens of Versailles. Cambridge: Cambridge University Press.

Mousnier, Roland (1971): La venaliti des offices. Pa- ris: PUF.

Newman, Michael (1996): Democracy, Sovereignty and the European Union. London: Hurst.

Pallesen, Carsten 2001: ,,Objecturn fidei - Luthers nadverlrere i systemteoretisk belysning" in Dansk Teologisk Tidsskriff, 64. Arg., 16-44.

Political Studies 1999, Vol. XLVII, temanummer om suverzenitet.

Pocock, J.G.A. (1975): The Machiavellian Moment. Princeton: Princeton University Press.

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014

Potter, David (1995): A History ofFrance 1460-1560. London: MacMillan.

Schmitt, Carl (1963 [1932]): Der Begriff des Politischen. Berlin: Duncker und Humblot.

Schrnitt, Carl (1993 [1932]): Legalitat und Legitimitat. Berlin: Duncker und Humblot.

Schmitt, Carl (1996 [1922]): Politische Theologie. Ber- lin: Duncker und Humblot.

Spiermann, Ole (1996): Enten og Eller. Studier i suversnitetsbegreber. Kebenhavn: Jurist- og 0ko- nomforbundets Forlag.

Spitz, Jean-Fabien (1998): Bodin et la souveraineti. Paris: PUF.

Spruyt, Hendrik (1994): The Sovereign State and Its Competitors. Princeton: Princeton University Press.

Stolleis, Michael (1990): Staat und Staatsriison in der friihen Neuzeit. Frankfurt: Suhrkamp.

Weber, Max (1972 [1920]): Wirtschaft und Gesell- schaft. Tiibingen: Mohr.

Wittgenstein, Ludwig (1972 [1953]): Filosofiske Un- dersogelser. Qbenhavn: Munksgaard.

Dow

nloa

ded

by [

New

cast

le U

nive

rsity

] at

00:

50 2

0 D

ecem

ber

2014