jeg glæder mig til at få ret - bæredygtigt landbrug€¦ · flemming fuglede jørgensen,...

Flemming Fuglede Jørgensen, formand, Borupgaard, Trudslevvej 58, 9480 Løkken. Mob. 20 30 00 03. mail: [email protected] Bjarne Nigaard, Administrerende direktør, mobil 31 37 88 05. mail: [email protected] Administration: Tempelvej 32, 4390 Vipperød, 31 52 88 05. mail: [email protected]

hjemmeside : www.baeredygtigtlandbrug.dk Danske Bank kt.nr: 3956 10638984

5. september 2014 Uge 36

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Jeg glæder mig til at få ret Efter flere udsættelser af de berammede randzonesager,

ser det nu ud til, at første sag i rækken kommer for retten.

Med de genoptagne sager er det Bæredygtigt Landbrugs

formand Flemming Fuglede Jørgensen, der som den første

skal møde op i retten og forsvare, hvorfor han de seneste

to år har valgt at trodse randzoneloven.

Selv mener Flemming Fuglede ikke, han har gjort noget forkert ved at trodse det, han selv betegner som en

ulovlig og grundlovsstridig lov. Flemming glæder sig derfor til, at der nu langt om længe, og efter stor

sandsynlighed, er udsigt til en retslig afgørelse i forhold til randzonerne.

”Jamen, jeg glæder mig sådan. Jeg glæder mig da til at få ret, ” lyder den umiddelbare reaktion fra

Flemming Fuglede Jørgensen.

”Det er da på tide, at vi får fundet ud af, hvad der er op og ned i den her sag. Og jeg vil da gerne finde ud af,

om en offentlig styrelse har hjemmel til at sende kortvejledninger ud, hvor over 90 procent er fejl, som de

så forventer, at vi landmænd skal rette os efter. Og så må vi jo også se, om retten tager ejendomsretten

alvorligt, for det er da helt forunderligt, at man vil tage så store arealer af min jord fra mig – jord, som de vil

have, jeg skal blive ved med at betale renter, afdrag og skat af. Og det uden, jeg må dyrke jorden. Det

hænger jo ingen steder sammen.”

Ingen kompensation

Flemming Fuglede henviser i sit forsvar også til, at der aldrig har været en gyldig kompensationsmodel

hægtet op på randzonerne.

”Der er stadig landmænd, der af en eller anden grund har udlagt randzoner, der ikke har fået deres

kompensation. Og jeg kan jo bevise med både danske og udenlandske forsøg, at randzoner på mere end en

meters bredde ingen effekt har. Og hvorfor skulle jeg så anlægge dem?,” lyder det fra formanden.

Bæredygtigt Landbrug har på vegne af sine 4.000 medlemmer valgt at stævne staten for randzoneloven,

som foreningen mener, er i strid med bl.a. Grundloven. Men selvom Bæredygtigt Landbrug har stævnet

staten, har den lokale anklagemyndighed i Hjørring nu valgt at tage forskud på randzonesagen ved at

anlægge en enkeltsag, som tilfældet er med Flemming Fuglede Jørgensen.

”Jeg synes, det er helt forfærdeligt, at når vi netop har anlagt en sag mod det offentlige i forbindelse med

randzonerne, at man så ikke lader den sag køre færdig, inden man begynder at angribe privatpersoner, ”

siger Flemming Fuglede Jørgensen, der understreger, at han glæder sig til sagen; han glæder sig til at få ret.

En besværlig omgang Også Bæredygtigt Landbrugs administrerende direktør Bjarne Nigaard, ser frem til den første randzoneretssag, og han mener anklagerne får meget svært ved at føre en troværdig sag mod formanden.

mailto:[email protected]


http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/



”Det bliver en på alle måder kreativ juridisk løsning, anklagemyndighederne nu skal finde. Folketinget har i juni vedtaget en ny version af randzoneloven gældende fra august i år, men landmændene er stævnet for at have overtrådt loven i en periode før den eksisterede,” siger Bjarne Nigaard, og fortsætter: ”Hvis anklagemyndighederne vælger at opretholde tiltalerne, så skal de altså ud i at ’mikse’ en gammel lov med en ny lov. For de, der blev hårdest ramt af den gamle lov, skal man bruge den nye. Men i hvor høj grad? Skal man bruge den nye lovs kriterier for udpegning randzonerne, som er helt anderledes end den gamle lovs? Eller skal man bruge den gamle, ikke længere eksisterende, lovs kriterier og så dømme efter den nye, gældende lovs sanktioner? Hvordan skal den enkelte landmand have en jordisk chance for at vide, hvilken retsstilling der var eller er gældende for ham?, ” lyder det spørgende fra Bjarne Nigaard, der forudser, at håndhævelsen med to versioner af den samme lov bliver noget af en udfordring. Ifølge Bjarne Nigaard er den eneste anstændige løsning at frafalde alle de sager, der har været rejst efter den gamle lov, og juristen ser frem til at skulle forholde sig til nogle meget søgte problemstillinger fra anklagemyndigheden. ”Det er noget af et kludetæppe der skal hækles rundt omkring hos specialanklagerne, og jeg kan på forhånd konstatere, at det ikke bliver særlig kønt, særlig logisk eller særligt forståeligt for den enkelte landmand, der åbenbart forventes at skulle kunne holde styr på hele to lovgivninger, som ingen hos myndighederne hidtil har kunnet holde styr på. Det var jo netop derfor, at den første lov blev lavet om. Desværre er der heller ikke styr på den nye lov, hvor der fx ikke er retvisende tilhørende kort over randzoner, ligesom der henvises til vandplaner, som ikke endnu findes. ”Randzonecirkusset fortsætter dermed desværre med endnu en runde i manegen.” Politiets sag mod Flemming Fuglede Jørgensen skal behandles af Retten i Hjørring d. 31. oktober.

Af Tina Krarup, [email protected] og Jakob Tilma, [email protected]








Ministerens måler-misere

Af Bjarne Nigaard, Adm. direktør

Den 1. september troppede miljøministeren på

prisværdig vis op i Nordjylland, hvor hun

besigtigede bl.a. minivådområder og drøftede

miljøpolitik med lokale aktører, herunder nogle

af vore landbrugskolleger.

Desværre valgte ministeren også at bruge lejligheden til at afvise, at drænvandsmålinger kan bruges til

noget som helst.

”Der er usikkerheder, der gør, at de ikke kan bruges 1:1”, er ministeren citeret for at sige.

Jeg tror desværre, det svar er en politisk betinget anbefaling fra embedsværk og rådgivere bag ministeren.

For hvordan kan det egentlig være, at der skulle være noget der er bedre end målinger af virkeligheden?

Hvordan kan målinger fra marken vise andet end realiteterne 1:1?

Hvis der er manglende dokumentation for validiteten af målingerne, så er det godt nok spøjst, at både

Videnscenteret for Landbrug og Aarhus Universitet i flere år har fået postet masser af offentlige kroner i

forsøg, der lige præcist er baseret på drænvandmålinger.

Og det er mere end blot besynderligt, at Miljøministeriets egen Naturstyrelse i sin vejledning af 23. maj

2014; Naturstyrelsens vejledning til Kvælstofberegninger, skriver følgende (side 1):

Beregning af kvælstoftab fra direkte opland

Denne beregning anvendes til at beregne tilførslen af kvælstof til projektområdet fra det direkte opland i forbindelse med overrisling/nedsivning i vådområdet. Beregningen anvendes hvis lokaliserede dræn fra det direkte opland afskæres ved projektgrænsen.

Forefindes data fra en længere tidsserie fra en vandløbsstation eller fra dræn/grøfter kan data herfra

anvendes. Såfremt denne type data ikke foreligger, skal nedenstående beregningsmodel altid anvendes,

når det skal vurderes, hvor meget kvælstof der tilføres projektområdet fra det direkte opland.

Jamen hov… Her skriver ministerens egen styrelse jo netop, at man beregner kvælstoftab ud fra data fra en

tidsserie af målinger i enten vandløb eller dræn. Og først hvis disse ikke findes, bruges en modelberegning…

Hvordan kan ministeren på den baggrund påstå, at sådanne målinger ikke kan bruges? Hvordan kan

ministeren mene, at der mangler validitet i drænvandsmålinger, når hendes eget ministerium efter saglig

vurdering er kommet frem til, at målinger er det primære værktøj ved vurdering af kvælstof?

Udmeldingen skal måske snarere forstås som, at målinger kun benyttes, når de passer til ministerens

dagsorden. Hvis de ikke passer til den, er de ikke valide. Politikerspin eller bare embedsmandslogik?






Jeg synes ikke, det er klædeligt, at man - på dobbeltmoralsk baggrund - afviser certificerede målinger fra

akkrediterede firmaer som værende upålidelige, fordi resultaterne forventes at være ubekvemme.

Kære fru minister: Må vi bede om, at virkeligheden lægges til grund, når der skal ske vurderinger af miljøet.

Akkurat som din egen styrelse har skrevet den skal. Især fordi det netop er den virkelighed, langt de fleste

af os bevæger os rundt i. Og fordi virkelighed nu engang er mere relevant og retvisende end spin og

embedsmandslogik.

Spildevand betyder spild af miljøkræfter

Store dele af Hovedstaden og Nordsjælland oplevede

sidste weekend enorme mængder vand, der væltede

ned fra oven. Skybrud; et fænomen, der ikke længere

kun indtræffer hvert femte – 10. år, men nu langt

oftere. Denne gang, ligesom tidligere, betyder de store

regnskyl på kort tid, at kloaksystemet ikke kan klare

vandmængderne.

Urenset spildevand ledes via overløb fra kloakker og rensningsanlæg direkte ud i vores vandmiljø.

Miljøfremmede stoffer i havnebade, fjorde og vandløb. Kloakvand direkte ud i naturen.

Hvis det så blot var ved de helt særlige voldsomme regnskyl, at fænomenet opstod.

Men nej. Danske kommuner benytter i vid udstrækning deres kompetence til at bevilge sig selv og diverse

rensningsanlæg, overløbsbygværker og pumpestationer dispensation til ’kontrollerede overløb’.

Logikken er, at når der udledes spildevand via overløb, så har det ingen betydning, hvis bare det fortyndes.

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Det taler vel for sig selv, at forurening er forurening. Uanset om man pøser meget eller lidt vand oven i

lortet (ja, undskyld sproget, men det er jo det, det er), så hører det da stadigvæk ikke hjemme i vores vand.

Hvordan kan nogen som helst forsvare det?

Hvordan kan man tro, at diverse indsatser i vandløb og fjorde kan have effekt på vandmiljøet og give en

bedre tilstand, når vi tømmer kloakkerne ud i det samme vand?

Eksperter vurderer, at urenset spildevand er noget af det mest giftige for mennesker. Professor Karsten

Arnbjerg-Nielsen fra DTU fortalte til TV2 Lorry, at der efter skybruddet i weekenden var ca. 1 procent

kloakvand i Københavns Havn. Og at blot 1 ml. kloakvand, ca. 20 dråber, er sundhedsskadeligt.

Overlæge Tyra Grove Krause, Seruminstituttet, beskrev i et andet interview på TV2 Lorry, hvordan helt små

mængder kloakvand i kontakt med huden kan betyde fatale infektioner for mennesker.

Se video: Badevandet er giftigt - fra TV2 Lorry

Se video: Kloakvandet er giftigt – fra TV Lorry




http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2014/9/2?video_id=94672

http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2014/9/1?video_id=94628



Ikke mærkeligt at fiskene omkring København vendte bugen i

vejret i stor stil. Ikke mærkeligt at bunddyr og vandplanter

bukker under. Ikke mærkeligt at vi vil opleve iltsvind i Øresund

indenfor kort tid. Ikke mærkeligt, at vandløb rundt om i landet

med tilført urenset kloakvand fra spredt bebyggelse lider.

Ikke mærkeligt at fjorde og indre farvande mister pusten og får

iltsvind, når spildevandet har frit løb.

Men mærkeligt, at fokus på vores til tider dårlige vandmiljø til

stadighed helt ensidigt er rettet mod dansk landbrug, der har

halveret sin kvælstofudledning, og i øvrigt i dag kan påvise, via

målinger, at udledningerne ligger under grænseværdierne.

Og mærkeligt, at Danmarks Naturfredningsforening mener, at

denne type forurening ikke har betydning. Det er endda dem

selv, der har lavet en kampagne for rent vand, der hedder ”Det

er noget lort”. Det må man så bare give dem mere ret i, end jeg

selv tror de har regnet ud…

”Kloakoverløb i København sker vel hvert 3. år cirka. Det er ikke

er et problem for hverken Øresund eller Københavns Havn. Dertil

er mængderne af nitrat, fosfor og oxigen alt for små set i forhold

til vandgennemstrømningen og de øvrige kilder. Så i København

er det kun et hygiejnisk problem.”

Citat Thyge Nygaard, agronom og landbrugspolitisk

seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Der findes i de danske vandløb mindst ti forurenende stoffer, som spildevandsrenseanlæggene ikke kan

rense fra i en grad, så vandkvaliteten lever op til ’kvalitetskrav for vandmiljøet’, som det i 2010 blev

formuleret i rapporten ”Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder”.

Der findes altså minimum ti forurenende stoffer i vores vandløb over grænseværdierne. Men hvor de

miljøskadelige stoffer forefindes, og i hvor store mængder, det ved ingen, for i Danmark har Naturstyrelsen

bevidst valgt at undlade at tage de målinger, der kan give os alle vished om vandets kvalitet.

Var det mon en idé for politikere, miljøaktivister og almindelige folk med sund fornuft at begynde at stille

krav om, at udledningerne af urenset spildevand bringes til ophør? At forureningen af vores alle sammens

vand med vores alle sammens spildevand skal slutte? At vi får reelle målinger af hvor mange og hvilke

miljøfremmede stoffer, der belaster vores vandløb, fjorde og farvande?

Det kunne jo faktisk være, at det giver den sidste effekt frem til et godt vandmiljø. I hvert tilfælde ved vi,

der arbejder med dansk landbrug, at vi på vores egen front for længst har leveret.

Miljøaktivister i glashuse bør holde igen med at kaste brosten, før de får gjort noget ved deres eget lort.




http://www.cowi.dk/menu/service/Vandogmiljoe/Vandforsyningogspildevand/Documents/BLSTrapportoverl%C3%B8b.pdf



Drone-drønnerter

Det kan godt være det er mig, der er sippet.

I hvert tilfælde har flere andre meldt ud, at

fremtidig kontrol af danske

landmandsfamilier sagtens kan foregå med

de flyvende mini-bæster, der kaldes droner.

Jeg skal gerne erkende, at droner da bestemt kan være nyttige, ikke bare for landmænd, der kan bruge dem

i egen drift. Fx har jeg engang set et eksempel, hvor et lokalt mikrobryggeri ved en amerikansk fiskesø,

brugte droner til at strakslevere kølige six-packs til de fiskere, der bestilte det via mobiltelefonen.

Klik her for at se video med øldronen fra USA

Men at bruge droner til at kontrollere danske landmandsfamilier, falder mig altså ikke ind som særligt

sympatisk.

I forvejen oplever mange, at kontrol som det foregår i dag allerede er blevet ret ’maskinel’. At kontrolløren

ofte er utilnærmelig og fuldstændig bundet op af instrukser, skuffecirkulærer og notater om en bestemt

fremgangsmåde og adfærd. Dialog og vejledende drøftelser forekommer sjældent, og selvom sund fornuft

en gang imellem byder sig til som det oplagte, er indtrykket tit, at bødeblokken og KO-trækket skal i

anvendelse pr. ordre.

Det er i dette klima man nu har fået en brillant idé om, at en fjernstyret flyvende fætter, der fiser frem og

tilbage over hus, lade og marker, mens ’piloten’ står tavst og fokuseret med fjernbetjeningen, skulle give en

bedre følelse for landmanden.

Vi har i den grad ikke tillid til, at forsøget vil skabe en bedre retssikkerhed. Vi tvivler også på, at det bliver

ved med at være frivilligt. Vi frygter en permanent ordning, hvor der kan spares og effektiviseres fra

NaturErhvervstyrelsens side, og hvor frivilligheden derfor forsvinder. NaturErhvervstyrelsen får dog fortsat

25 procent af et eventuelt KO-træk til egen kasse, uanset hvilken metode, der benyttes til kontrollen.

Vi har bedt styrelsen om at redegøre for sine indledende vurderinger om forsøget, herunder om deres

vurdering af det lovlige i at bruge droner til kontrol, både retssikkerhedsmæssigt og i forhold til

luftfartslovgivningen.

Styrelsen har selv forsøgt at berolige med, at der skam stadig skal gennemføres kontrol i gummistøvler.

Javel, men kun som opfølgning på de ting, de emsige droner fanger billeder af. Hvad bliver det næste?

Satellitovervågning? Telefonaflytning? Det vil jo alt sammen gøre kontrollen mere ’effektiv’.

Nu skal jeg nok holde inde, før det bliver for plat. Men helt oprigtigt; hvorfor skal kontrol i stigende grad

’effektiviseres’ og intensiveres, og den menneskelige faktor med mulighed for nuanceret dialog erstattes af

maskiner?

Kunne man ikke tænke sig, at et ligeværdigt og respektfuldt møde mellem to mennesker skaber alt i alt

bedre resultater? Og at tillid reelt muliggør, at kontrollen reduceres?




http://www.copenhagenbeer.dk/nyheder/surt-at-være-øl-drone



Kan dansk landbrug klare sig uden en slagtesvineproduktion? Af Peter Kjær Knudsen, svineproducent, Hvalsø

Er det et urealistisk spørgsmål, som aldrig vil blive aktuelt?

Jeg er bange for at spørgsmålet er meget relevant, da vi kan se, at 75 procent af

alle slagtesvin bliver produceret i stalde fra før 1997 og med under 250

dyreenheder; Der bliver simpelthen ikke bygget nye slagtesvinestalde.

Grunden er simpel. Der er ingen økonomi i at producere slagtesvin. Det ses bedst

ved at læse regnskaber fra de dygtigste producenter vi har i landet. Vores

formand og næstformand i Danish Crown, som vi jo har valgt, fordi de er de

dygtigste, har de sidste fem år lavet henholdsvis et stort nul og et minus på 3

mio.kr.

Hvad er årsagen til den manglende indtjening?

Det er en begrænsning fra det offentlige via love og regler, som i dag betyder en forskel på 109 kroner i

konkurrenceforskel fra Danmark til Tyskland ude i primærproduktionen, når man medtager tyskernes

momsfordel.

Gør vi nok for at råbe vagt i gevær overfor lovgiverne?

Jeg savner som slagtesvineproducent at høre råbene fra en hel hær af virksomheder, som i dag indirekte

lever af, at vi i Danmark har en stor slagtesvineproduktion:

Foderstofindustrien vil helt naturligt blive en stor taber, da den helt store fodertonnage ligger hos

slagtesvinene. Hvor er disse virksomheder i debatten?

Planteavlerne, der producerer korn, kan se frem til en lavere pris, da en meget større del skal eksporteres

med omkostninger til følge. Samtidig vil de formentlig miste gylle til deres marker.

Hele industrien omkring svineproduktion vil på sigt miste knowhow, da det i dag er slagtesvinene der

smider de fleste penge i svineafgiftsfonden, som er den store motor, der trækker al forskning og udvikling

omkring svineproduktion. Pga. af den, er vi i stand til at geare de penge, vi trækker via landdistriktsmidler.

Vi har i dag en stor smågriseproduktion, men den vil lide voldsomt under en faldende

slagtesvineproduktion. Først og fremmest vil den blive meget følsom for, hvad der sker i andre lande, da alt

skal eksporteres. Dernæst vil den langsomt sygne hen, når lokomotivet for udvikling forsvinder. Økonomien

omkring rådgivning vil forsvinde. Danske virksomheder der producerer hjælpemidler til svineproduktionen,

vil tabe så store markedsandele og knowhow, så de enten bukker under eller flytter udenlands.

Finanssektoren får vi heller ikke megen hjælp fra, i forsøget på at råbe politikerne op.

De vil ellers også blive hårdt ramt, da hele egenkapitalen i landdistrikterne vil falde betydeligt. Ikke blot hos

de, der har produceret slagtesvin, men også hos de førnævnte virksomheder, som de jo også finansierer.

Derfor er situationen alvorlig for hele samfundet, og jeg vil opfordre til, at man fra alle sider er med til at

råbe politikerne op inden det er for sent.






Drænvandsmålinger – hvordan gør jeg?

Tre enkle metoder

1: Egenkontrol en gang pr. måned

Det er den metode, som spildevandsrensningsanlæggene anvender. Og som egentlig burde være ok, hvis

ellers at myndighederne havde samme tillid til landbrugere, som til de ansvarlige på rensningsanlæggene.

Hvordan: Man udtager en prøve i et plastikflaske. En ganske alm. halvliter vandflaske, der kun har været

postevand eller danskvand i. Prøven sendes til et autoriseret laboratorium.

Bæredygtigt Landbrug har lavet en aftale med Eurofins, Vejen, omkring priser og betingelser.

Vi vil anbefale, at man slår et kryds i kalenderen på en fast dato i kalenderen og udtager prøven på denne

dag, hver måned.

Pris: fra kr. 160,- / analyse. Det anbefales at udtage minimum 8 prøver pr. år pr. målested. Årlig

omkostning fra: kr. 1.280,-

Hvilket bestillingsark skal bruges? Det fra Eurofins, der hedder ’Analyserekvisition drænvand’. Klik her for at hente pdf-filen ’Analyserekvisition drænvand’ Kontaktperson? Annette Vendel, Phone: +45 70 22 42 66 Mobile: +45 40 96 50 30 Hvor tager man prøven henne? Den kan tages alle steder, hvor der løber vand. Vandløb (relevant sted at starte), eller drænbrønde (når ”problemet” skal lokaliseres).




http://baeredygtigtlandbrug.dk/media/148010/b%C3%A6redygtigt-landbrug-rekvis-nitrat.pdf



2: Udtagning af prøve ved hjælp af autoriseret prøveudtager

Egenkontrollen har den ulempe, at der altid vil være nogen, der har den opfattelse, at der er ”fiflet” med

prøven. Den anklage vil denne metode eliminere.

Hvordan: Efter aftale og minimum en gang om måneden, kommer en autoriseret prøveudtager fra Eurofins

og udtager en prøve, som afleveres på autoriseret laboratorium.

Inden denne aftale sættes i gang, aftales hvor prøverne udtages.

Pris: fra kr. 710,- / prøve og analyse. Tillæg for mere end 10 minutters gang fra fast kørevej. Det

anbefales at udtage minimum 8 prøver pr. år pr. målested. Årlig omkostning fra kr. 5.680,-

Hvilket bestillingsark skal bruges? Det som hedder: Bestilling prøveudtagning drænvand

Klik her for at hente pdf-filen ’Bestilling prøveudtagning drænvand’

Kontaktperson?

Annette Vendel, Phone: +45 70 22 42 66 Mobile: +45 40 96 50 30

3: Sorbisence-løsningen. (Den mest præcise løsning)

Sorbicellen placeres i vandløb, i drænbrønd eller i dræn. Cellen indsamler vand løbende, i forhold til hvor

meget vand, der løber igennem. Cellen kan holde en hel måned.

Hvordan: Afhængig af montagested, skal der monteres et beslag. Hvis dræn eller samlebrønd, skal der

monteres en wire, der holder Sorbicellen fast, så den ikke løber med vandet ud. Hvis montering i vandløb,

skal sikres mod beskadigelse, hvis der mod forventning grødeskæres.

Pris: fra ca. 590,- for Sorbicelle og analyse. Der skal derudover investeres i montage; Vurderet

engangsbeløb 1.200-1.500,- pr. målested.

Årlig omkostning før montage: kr. 4.720,-

Klik her for at se separat vejledning om brug og opsætning af Sorbisense-løsningen

Bæredygtigt Landbrug har lavet en aftale med Sorbisence, Tjele, omkring priser og betingelser

Generelt: Vi forventer at målemetoderne på sigt kan bringes ned i pris, afhængig af antal.

Principielt bør ovenstående målinger udført af lodsejeren slet ikke være nødvendigt, for opgaven burde jo tilhøre Naturstyrelsen. Det skal ikke opgives, der skal stadig arbejdes på den front. Men vi må erkende, at skal vi en gang for alle dokumentere, at vi ikke ”overgøder”, så har vi brug for drænvandsmålingerne nu.




http://baeredygtigtlandbrug.dk/media/148007/b%C3%A6redygtigt-landbrug-bestilling-nitrat.pdf

http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2014/09/saadan-virker-sorbisense-maaleudstyret.aspx



Hverdagsjura for landmænd

Efter forårets runde af kurset, har der blandt vore

medlemmer været forespørgsler om endnu en

mulighed for at få mere viden om ”hvad er min ret

og hvad er min pligt” i hele debatten omkring

randzoner, kontrolbesøg m.v.

Vores direktør, jurist Bjarne Nigaard, tilbyder

derfor to yderligere kurser, hvor du kan blive

opdateret lidt til ”hverdagsbrug”. Indholdet er det

samme som i foråret, så det er ekstrakurser for de, der ikke nåede med i foråret.

Onsdag, den 29. oktober Kyst- og Fjordcentret, Voer Færgevej 123, 8950 Ørsted

Onsdag, den 5. november Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S

Programtider begge dage er:

Kl. 9.30 – 10 Ankomst og kaffe

Kl. 10-12 Kursus

Kl. 12-13 Frokost

Kl. 13-15 Kursus

Pris for deltagelse inkl. kursusmaterialer og forplejning: 1000 kr. + moms

Tilmelding: Senest en uge før afholdelse på mail [email protected]. Vi udsender tilmeldingsblanket separat i næste uge.

Donationer

Vi er dybt taknemmelige over de mange donationer, som vi løbende modtager. De varmer både hjertet og pengekassen. Skulle du have lyst til at støtte foreningens arbejde, kan donationer indbetales på følgende konto: Reg.nr.3956 kontonr.1081 6831.

Rigtig god weekend

Bjarne Nigaard

Bæredygtigt Landbrug – ingen halve løsninger



