journalen 101

Kuglen fra enAK47-riff el er blevet fjernet

fra en ung kvindes ben afvores kirurger

journalenMagasin fra Læger uden Grænser i Danmark

nr. 101

Marts2015

ET USÆDVANLIGT KATASTROFEPRÆGET ÅRFire humanitære kriser blev i 2014 kategoriseret som kategori 3-kriser af FN. Det højeste niveau en krise kan nå. Dertil kom verdenshistoriens største ebolaepidemi.

NØDHJÆLP PÅ MOTORCYKEL – SIDE 12 AMINATA OVERLEVEDE EBOLA OG HJÆLPER NU ANDRE – SIDE 9

2 journalen 101 / marts 2015

4 Verden rundtFå overblik over vores projekter verden over.

6 Projekter lukkes i Sudan Efter to års frugtesløse forhandlinger måtte vi i januar erkende, at den su-

danesiske regering ikke ville give os adgang til de konfliktramte områder.

7 Hvor går grænsen?At levere medicinsk nødhjælp til nogle af verdens mest sårbare befolk-

ninger, som ofte lever i konfliktfyldte områder, kræver konstante for-

handlinger med alle konfliktens parter. Men hvor går grænsen for,

hvad vi kan være med til?

8 ’Vi må ikke holde op med at tænke på Syrien’ Trods store begrænsninger i adgangen til den syriske befolkning

lykkes det os hver måned at behandle patienter inde i Syrien.

12 Nødhjælp på motorcykelDen danske læge Kristoffer Vogler har været udsendt til Masisi i den

østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, hvor han har brugt

motorcyklen til at komme frem til patienterne.

14 Løb styrker vores arbejdeDen 3. maj kan man løbe for sin egen – og for andre menneskers

sundhed. Det sker, når vi inviterer til velgørenhedsløbet You Run.

4 7 8

LEDER

I nødhjælpsbranchen er vi altid nødt til at håbe

på det bedste: At vi kan gøre en stor forskel i

andre menneskers liv. At krisen, som vi arbej-

der i, vil udvikle sig til det bedre. Men der er et

sted på kloden, hvor vi har svært ved at holde

modet oppe. Syrien år 2015. Verdens mest al-

vorlige humanitære krise.

Jeg tror, at mange mennesker er trætte af at

høre om konflikten. Den er for mudret, og lan-

det bliver set som terroristernes og den religiø-

se fanatismes holdeplads. Medierne beretter om

kampen mod Islamisk Stat, bombetogter og

strategiske fremrykninger. Men krigens ofre –

den ældre mand og barnet, der bliver såret af

krigshandlingerne - er ved at blive glemt. Midt i

glemslen gør udbrud af polio og mæslinger

børn handicappede på livstid. Kroniske syg-

domme, der ikke behandles, medfører lidelse,

som vi slet ikke kan forestille os. Kvinder føder

deres børn under de mest uhumske forhold, og

krigstraumer udmatter voksne og børn.

Vi ville ønske, at det var muligt for os at

hjælpe dem alle sammen. Men sandheden er,

at vejspærringer, militære checkpoints, snig-

skytter og faren for bortførelser gør det svært.

Og i nogle områder umuligt.

Men på trods af udfordringerne er vi stolte af

at nå mange patienter med nødhjælp. Vi driver

flere mindre hospitaler inde i Syrien, for ek-

sempel i Idlib-provinsen, hvor vi blandt

andet behandler brandsårspatien-

ter. Samtidig støtter vi over 100 andre

klinikker og felthospitaler med livs-

vigtigt udstyr og medicin.

Det kan du læse mere om inde

i bladet. Vi vil blive ved med at

fortælle om ofrene for denne

ekstremt voldelige konflikt, og

jeg håber, at du, kære læser, og

politikerne vil blive ved med at

vise interesse for den, så ofrene

ikke bliver glemt, men i stedet får

den hjælp, vi må og skal forsøge

at give dem.

Michael Gylling Nielsen

Direktør, Læger uden Grænser

Er Syrien andet end Islamisk Stat?

12

14

at nå mange patienter med nødhjælp. Vi driver

flere mindre hospitaler inde i Syrien, for ek-

sempel i Idlib-provinsen, hvor vi blandt

andet behandler brandsårspatien-

ter. Samtidig støtter vi over 100 andre

klinikker og felthospitaler med livs-

Det kan du læse mere om inde

i bladet. Vi vil blive ved med at

fortælle om ofrene for denne

ekstremt voldelige konflikt, og

jeg håber, at du, kære læser, og

politikerne vil blive ved med at

vise interesse for den, så ofrene

ikke bliver glemt, men i stedet får

den hjælp, vi må og skal forsøge

Direktør, Læger uden Grænser

Udgives af Læger uden GrænserDronningensgade 68, 3.1420 København K. Telefon: 39 77 56 [email protected] 008-1000

Ansvarshavende redaktørMichael Gylling Nielsen

Redaktion og tekstAnne WitthøftAnne LarsenTina FogelbergKristina BoldtAnne Sophie BonefeldIlija Gudnitz Weber

Design og layoutMediegruppen as - 3765

Tryk Bording A/S

Redaktionen er afsluttet den 17. februar 2015.

ISSN 1904-4895 (tryk)ISSN 2246-6576 (online)

Oplag 53.500 stk.

Forside Foto: Kuglen fra en AK47-riffel er blevet fjernet fra en ung kvindes ben af vores kirurger.

© Sven Torfinn

journalen 101 / marts 2015 3Foto: Lam Duc Hien

PATIENTEN

Byen Debaltsevo er en af frontlinjerne mellem de prorussiske oprørere og den ukrainske regering. Og det gør livet usikkert for indbyggerne.

Navn: Mishenko Aleksander Grigorievich

Alder: 57

By: Debaltsevo, Donetsk-regionen

Land: Ukraine

Diagnose: Fysiske skader og psykiske traumer

Årsag: Befolkningen i udkanten af byen Debaltsevo oplever dagligt be-skydninger og bombardementer. Byen er en af frontlinjerne mellem de prorussiske oprørere og den ukrainske regering. Og det gør livet usikkert for indbyggerne. Et af de mange civile ofre er Alexander Grigorievich. Han blev såret og kørt til Svitlodarsk-hospitalet, som vi støtter med medicinsk udstyr til be-handling af sårede patienter.

Behandling: Alexander Grigorie-vich får krisehjælp af en af vores psykologer, som hjælper ham med at håndtere den traumatiske ople-velse.

VERDEN RUNDT

VERDENFoto: © Anna Surinyach

Foto: © Ikram N’gadi

Foto: © Agus Morales

Foto: © Karel PrinslooFoto: © Karel Prinsloo

Foto: © Anna Surinyach

Foto: © Ikram N’gadi

Foto: © Agus Morales

Kala Azar-udbrud i Sydsudan

I 2014 behandlede vi mere end 6.700 tilfælde af Kala Azar,

også kaldet den sorte feber, i Sydsudan. Det var mere end

dobbelt så mange som året før. Det skyldes, at landet hele

året var præget af konflikt, der tvang folk til at flygte til om-

råder, hvor der er stor risiko for at blive bidt af den sandflue,

som overfører parasitterne. Kala Azar forårsager høj feber og

er næsten altid dødelig, hvis den ikke bliver behandlet.

Uddeling af malaria-medicin i ebolaramte lande

I december måned uddelte vi forebyggende malariamedicin

til beboerne i Sierra Leones hovedstad, Freetown, samt fem

distrikter i det nærliggende område. 6.000 frivillige gik fra

dør til dør og uddelte medicin. I løbet af fire dage blev der ud-

delt over 1,5 millioner doser anti-malaria-medicin. Målet var

at mindske antallet af patienter i et sundhedssystem, der al-

lerede er overbelastet af ebolapatienter.

Færre ebolatilfælde – men ingen lettelse

I starten af det nye år har vi konstateret, at der på trods

af markant færre patienter med ebola skal arbejdes

hårdt på smitteopsporing i de tre vestafrikanske lande

Guinea, Sierra Leone og Liberia. En stor del af de nye

patienter vi behandler, er blevet smittet gennem kon-

takt med ebola-patienter, der ikke tidligere har været

registreret. ”Vi er på rette spor i inddæmning af epide-

mien, men hvert et nyt tilfælde er nok til at starte et

nyt større udbrud”, siger Brice de le Vigne, operationel

direktør i Bruxelles.

Ny rapport: Vaccine-priser er steget drastisk

Prisen på en fuld vaccinationspak-

ke – som sikrer et barn alle de an-

befalede vacciner – er blevet 68

gange højere i løbet af det seneste

årti. Det viser rapporten ’The Right

Shot 2’, som vi udgav i januar

2015. Rapporten ser på årsager og

kommer med løsninger til, hvor-

dan man kan sænke priserne og

udvikle vacciner, der er bedre til-

passet udviklingslande. I dag får

hvert femte barn under et år ikke

de WHO-anbefalede vacciner.


RUNDTSYDSUDAN

MALAWI

MYANMAR

SIERRA LEONE

UKRAINE

Foto: © Manu Brabo

Foto: © Kaung Htet

Foto: © Manu Brabo

Konfl ikten eskalerer i Ukraine

I januar eskalerer kampene i det østlige

Ukraine. Store dele af civilbefolkningen

bliver fanget i konfliktzonen, da det er for

farligt at rejse ud for at søge sikkerhed an-

dre steder. Hospitaler og andre sundheds-

faciliteter bliver gentagne gange ramt af

bomber og raketter. Mange såres. Og læger

og sygeplejersker må flygte, hvilket efter-

lader dele af befolkningen uden adgang til

medicinsk hjælp. Vi arbejder på begge si-

der af frontlinjen og støtter med medicin,

udstyr og psykologhjælp.

journalen 101 / marts 2015 5

Foto: © Julien Lefevre

3.480 konsultationer foretager vi i løbet af de første 4 uger, hvor vi er tilbage i Rakhine-staten

Tilbage til Rakhine-staten

Efter mere end ni måneders fra-

vær vender vi den 17. december

tilbage til Rakhine-staten i Myan-

mar. Dermed får titusindvis af

mennesker igen adgang til basal

lægehjælp. I løbet af de første

fire uger foretager vi 3.480 kon-

sultationer. Mange af patienter-

ne har diarre, luftvejsinfektioner

og kroniske sygdomme. Derud-

over tilser vi mere end 550 gravi-

de kvinder. Det var myndighe-

derne i Myanmar, der i februar

2014 krævede, at vi trak os fra

Rakhine-staten.

luftvejssygdomme og hudsygdomme

Massive oversvømmelser i Malawi

I januar kostede massive oversvømmelser i Ma-

lawi op mod 200 mennesker livet og drev

mindst 174.000 mennesker på flugt. Det er de

værste oversvømmelser, landet har oplevet i 50

år. Cirka en tredjedel af landet og 638.000 men-

nesker er berørt af oversvømmelserne, som

skabte strømafbrydelser i store dele af landet,

afskar befolkningen fra adgang til mad og læge-

hjælp og øgede risikoen for malaria, kolera, ty-

fus og dysenteri. Vi bidrager med telte til de for-

drevne, uddeler moskitonet, vandrensnings-

tabeletter og bygger latriner for blandt andet at

forhindre koleraudbrud.

Foto: © Kaung Htet


D a der sidste år udbrød smitsom le-

verbetændelse, og nye flygtninge

strømmede til El Sereif-lejren i Syd-

darfur i Sudan, ville vi sende fire

ekstra læger til lejren. De fik haste-visum af

Sudans ambassade i Bruxelles. Men i Sudans

hovedstad, Khartoum, fik de forbud mod at

rejse ud til lejren, og regeringen insisterede

på, at de skulle rejse tilbage til Bruxelles og

søge visum via de almindelige kanaler. En

proces, der kan tage alt fra uger til måneder.

Ovenstående er blot ét blandt flere ek-

sempler på, hvordan den sudanesiske rege-

ring har forhindret os i at nå befolkningen i

Syd Kordofan, Øst- og Syddarfur.

”Det har været meget frustrerende at vide,

at folk døde af sygdomme, der let kunne have

været undgået, og at vi brugte vores tid på

SUDAN

Efter to års frugtesløse forhandlinger måtte vi i januar erkende, at den sudanesiske regering ikke vil tillade adgang til de konfliktramte områder Syd Kordofan, Øst- og Syddarfur.

møder i stedet for at levere medicinsk nød-

hjælp. Til sidst måtte vi sande, at regeringen

arrangerer møder for at forhindre nød-

hjælp, ikke for at facilitere den”, siger Bart

Janssens, der er operationel direktør i Bru-

xelles.

”Det var ikke nogen nem beslutning at

træffe. Men efter i to år at have forsøgt at

forhandle os adgang til disse områder, har

vi nu mistet alt håb. Den sudanesiske rege-

ring har også sagt til os, at vi ALDRIG nogen-

sinde får adgang”, siger Bart Janssens.

– Hvilke konsekvenser får det for befolknin-gen, at Læger uden Grænser trækker sig?”Konsekvensen af vores beslutning kommer

jo til at være nærmest lig nul, fordi vi i for-

vejen ikke havde adgang”.

På grænser til Chad ankommer mange flygtninge fra Darfur, hvor kampe mellem regeringsstyrker og væbnede grupper gør det umuligt at drive nødhjælpsprojekter.

Bart Janssens, operationel direktør i Bruxelles.

Foto

: © D

elp

hin

e C

hed

orge

Foto

: © Ju

lie

Rem

y

Projekter lukkes i Sudan

Vi har stadig andre projekter i Sudan, men alle oplever de dog, ligesom FN og andre nød-hjælpsorganisationer, store besværligheder i forhold til at få fri adgang til at hjælpe den mest sårbare del af befolkningen. FN anslår, at syv millioner mennesker i Sudan har akut brug for humanitær nødhjælp.


for at få medicinsk nødhjælp, end den vi til-

byder”.

Alligevel kan det nogle gange være nød-

vendigt, siger Michaël Neuman og fremhæver

Libyen i 2012 som et af de tilfælde, hvor vi var

nødt til at spørge os selv, om vi gjorde mere

skade end gavn. Her behandlede vi fanger, der

var blevet tortureret. Kun for at opdage, hvor-

dan de behandlede fanger blev sendt tilbage

til ny tortur og så tilbage til vores læger igen.

”Her blev vi jo en del af torturprogram-

met”, siger Michaël Neuman om beslutnin-

gen om at lukke projektet.

Ønsker ingen vidnerSelv om Michaël Neuman ikke kender detal-

jerne omkring den seneste beslutning om at

lukke tre projekter i Sudan, så kender han

landet fra to tidligere udsendelser.

”Sudan har aldrig været et let land at ar-

bejde i. Og forhandlinger i Sudan har aldrig

S elv om vi er kendt for at arbejde i

nogle af de allermest usikre kontek-

ster og tage derud, hvor nøden er

størst, og der hvor ingen andre er,

så er der også grænser.

”Der er situationer, som er så uaccepta-

ble, at man ikke stiller så mange spørgsmål,

fordi prioriteten er nødhjælpsarbejdernes

sikkerhed”, siger Michaël Neuman, der er

chefanalytiker i vores tænketank CRASH og

har en lang række udsendelser bag sig.

Sådan var det for eksempel i Somalia,

hvor vi sidste år trak os helt ud af landet ef-

ter flere sikkerhedsepisoder – heriblandt

drabet på to nødhjælpsarbejdere og kidnap-

ningen af to andre.

”Når vi lukker et projekt eller forlader et

land i utide, er de interne diskussioner ofte

langvarige og ophedede”, fortæller Michaël

Neuman. ”For det er ikke nemt at forlade

mennesker, der ikke har andre muligheder

Foto

: © D

elp

hin

e C

hed

orge

Hvor går grænsen?At levere medicinsk nødhjælp til nogle af verdens mest sårbare mennesker, som ofte lever i konfliktfyldte områder, kræver konstante forhandlinger med alle konfliktens parter. Men hvor går grænsen for, hvad vi kan være med til?

været nemme. I 2009 var der også to hold af

ansatte, der blev smidt ud”.

– Hvilke grunde kan der været til, at et land ikke ønsker, at Læger uden Grænser får adgang til deres befolkning?

”Der kan være mange grunde. Nogle gan-

ge er regeringen bare ligeglad med befolk-

ningen. Andre gange kan det være, at en re-

gering ikke ønsker vidner. Det oplevede vi

blandt andet i Sri Lanka i 00’erne, hvor re-

geringens mål var at knuse oppositionen.

Og det ønskede de ikke nogen vidner til”, si-

ger Michaël Neuman og fortæller, at selv om

man nogle gange kommer til et punkt, hvor

forhandlinger ikke længere er mulige, så

ændrer situationen sig selvfølgelig også

over tid. I 2009 vendte vi eksempelvis tilba-

ge til Afghanistan efter fem års fravær som

følge af drabet på fem nødhjælpsmedarbej-

dere.

Vores hospital i Syd Kordofan i Sudan, som i slutningen af januar blev bombet af det sudanesiske luftvåben.

NØDHJÆLP UNDER ANGREB


SYRIEN

D et, der skulle have været et af de største

medicinske programmer i vores 40-åri-

ge historie, er på grund af sikkerheds-

hensyn reduceret til en dråbe i havet.

Sådan er den smertefulde erkendelse af, at sik-

kerhedssituationen i Syrien i løbet af det seneste

år er blevet så slem, at det i dag er blevet ekstremt

svært for os og andre nødhjælpsorganisationer at

arbejde inde i Syrien. Samtidig når sundhedstil-

standen i befolkningen – efter mere end fire års

borgerkrig – hele tiden nye lavpunkter.

”Vi begyndte at se flere og flere tilfælde af

underernæring, hvilket i et højt udviklet land,

som Syrien jo var inden borgerkrigen, er helt

uhørt”, siger Tara Newell, der var leder af missio-

nen i Syrien fra juli 2013 – juli 2014.

Trods begrænsningerne som følge af den svæ-

re sikkerhedssituation fortsætter vi gennem lo-

kalt ansatte læger og sygeplejersker med at af-

hjælpe konsekvenserne af borgerkrigen.

Inde i Syrien leder vi i dag to mindre hospita-

ler i Aleppo. Og i Idlib-provinsen har vi et lille

traume- og operationshospital, som hovedsage-

ligt behandler brandsår. Derudover støtter vi

’Vi må ikke holde op med at tænke på Syrien’Trods store begrænsninger i adgangen til den syriske befolkning lykkes det os hver måned at behandle patienter i Syrien.

mere end 100 klinikker, sundhedsposter og

felthospitaler i Syrien med medicin og me-

dicinsk udstyr.

I logistikeren Matt Wests øjne er arbejdet

imponerende: ”Jeg arbejdede både inde i Sy-

rien og i Jordan, Irak og Tyrkiet sidste år – og

så på den måde mange sider af konflikten

og af Læger uden Grænsers arbejde”, siger

Matt West, der er bekymret for, at verden vil

vende ryggen til Syrien.

”Jeg er bange for, at det bliver endnu en

borgerkrig, som verden holder op med at

tænke på. Men det må ikke ske, for jeg kan

slet ikke understrege nok, hvor tragisk den-

ne konflikt er”, siger han.

FAKTA: Borgerkrigen i Syrien er netop gået

ind i sit femte år. Fire års krig har kostet mere end

200.000 mennesker livet og drevet mere end

10 mio. mennesker på flugt.

3 mio. er flygtet ud af landet, mens mere end

7 mio. lever som fordrevne i deres eget land.

En lejr for internt fordrevne i Syrien

Foto

: © A

nn

a Su

rin

yach

Foto

: © A

nn

a Su

rin

yach

Behovene for medicinsk hjælp til den syriske befolkning er stadig massive.


XXXXXXXXXXX

Foto

: © A

nn

a Su

rin

yach

Foto

: © M

ira

Dem

ach

kié

S elv om Aminata Sankoh fra Sierra

Leone havde hørt om ebola i radioen,

tøvede hun ikke med at tage sig af sin

mor, da hun blev syg. I løbet af en uge

døde hun, og kort tid efter blev både Aminata

og hendes mand alvorligt syge med feber.

Aminata ringede efter en ambulance, men

da den kom, ville hendes mand ikke med, så

hun tog alene afsted med sine tre børn.

Da de ankom til ebolacenteret, var både

Aminata og hendes femårige søn Ishmael

meget syge. De to andre børn blev erklæret

raske og sendt hjem.

”Aminata var meget syg, da hun ankom”,

siger lægen Gerardo Munoz Montiel. ”På

hendes anden dag kunne hun ikke engang

komme ud af sengen. Hun kastede op og

havde diarre”.

Men Aminata tog godt imod behandlingen

og begyndte at spise og gå lidt rundt. Ishmael

derimod var stadig meget afkræftet. Så Ami-

Aminata overlevede ebola og hjælper nu andrePatienter, der overlever ebola, ser ikke ud til at kunne blive smittet igen. Derfor kan de være en stor hjælp i plejen af andre ebolapatienter. En af dem er Aminata Sankoh.

nata sad ved hans seng og opmuntrede ham til at

spise og drikke. Da han fik det bedre, havde hun

overskud til også at tage sig af andre børn og unge

på centeret. Hun badede dem, hjalp dem til at spise

og drikke og holde ud.

”Et ebolacenter kan være et ensomt og skræm-

mende sted at være indlagt – især for børn”, siger

Gerado Munoz Montiel. ”Derfor gør det en kæmpe

forskel at have en som Aminata på centeret”.

En anden læge fra vores center, Xandra Rar-

den, siger: ”Hun reddede flere børns liv”.

I Freetown har vi ansat tre overlevende ebolapa-

tienter til at tage sig af de børn, der er smittet med

ebola. Patienter, der har overlevet ebola, ser nemlig

ud til at være immune over for sygdommen.

Juledag blev Aminata og Ishmael udskrevet.

Aminatas hjemkomst var bittersød. For selv om

hendes familie og naboer omfavnede hende og fej-

rede, at hun og Ishmael havde overlevet, sørgede

hun samtidig over tabet af sin mand, som for sent

havde søgt hjælp.

STATUS PÅ EBOLA PR. 17. FEBRUARDet første ebolatilfælde blev officielt registreret i Guinea den 22. marts 2014. Siden da er mere end 9.177 mennesker døde af sygdommen.

Aminata vender hjem til sin landsby efter hun er blevet rask.

Foto

: © D

avid

Con

teh

Aminata med sin søn efter at de er blevet udskrevet fra vores behandlingscenter.

EBOLA


ET VOLDSOMT ÅR

I 2014 var 50 millioner mennesker på flugt. Det er det

højeste antal siden Anden Verdenskrig. Og 100 milli-

oner mennesker havde brug for humanitær as-

sistance. Samtidig blev Syrien, Sydsudan, Den Cen-

tralafrikanske Republik og Irak kategori 3-kriser. Det er

aldrig sket før, at der har været fire kategori 3-kriser på

samme tidspunkt.

Hvad er en kategori 3-krise? Kategori 3 er det højeste niveau, en krise kan være på.

Systemet blev etableret i 2010 i forbindelse med jord-

skælvet i Haiti. Og det skal sikre, at det internationale

samfund reagerer og prioriterer en krise, når omfanget,

rækkevidden og kompleksiteten af en krise er massiv.

Det er en komite under FN – bestående af ledende nøgle-

personer i FN og af humanitære partnere uden for FN –

der sammen vurderer kriserne.

Et usædvanligt katastrofepræget årI 2014 blev fire humanitære kriser anset som værende kategori 3-kriser af FN. Hvilket er det højeste niveau, en krise kan nå. Dertil kom verdenshistoriens største ebolaepidemi.

Flygtninge fra urolighederne i Den Centralafrikanske Republik afventer deres videre skæbne.

Irakiske flygtninge fra Sinjar-bjergene krydser grænsen ind til Syrien.

Foto

: © L

aure

nce

Hoe

nig


Foto

: © L

aure

nce

Hoe

nig

Foto

: © Je

an-P

ierr

e A

mig

o

Foto

: © Ju

an C

arlo

s To

mas

i

– Hvad var 2014 for et år for Læger uden Grænser i Danmark?”2014 var et vanvit-

tigt år. Der var store

udfordringer både

humanitært og orga-

nisatorisk. Både i forhold til bortførelsen af

den danske nødhjælpsarbejder og den

manglende adgang til at yde medicinsk

hjælp i verdens største humanitære krise i

Syrien. Også ebola lagde et stort pres på os,

fordi vi måtte bruge mange ressourcer på at

løfte en opgave, som det internationale sam-

fund burde have løftet”.

– Hvad har Læger uden Grænser lært af 2014?”Vi har set hvilken enorm fleksibilitet, vi

har, og hvor hurtigt vi kan rykke fra et sted

til et andet – som vi gjorde i forbindelse med

ebolaepidemien. Vi har også lært, at vi ikke

kan fungere som verdens sundhedsvæsen,

hvilket vi til tider har gjort i ebolaepidemien,

hvor vi hele tiden blev forsøgt presset til at

tage hovedansvaret for behandlingen. Men

det ansvar skal vi ikke tage, vi er jo en privat

organisation, og det ansvar ligger hos rege-

ringerne. 2014 har også vist, at det jo ikke er

ebola i sig selv, der er problemet, men at det

er de skrøbelige sundhedssystemer og den

dermed manglende evne til at inddæmme

sygdommen, som har gjort udbruddet så

stort. Det er et eksempel på, hvad der sker,

når man internationalt underprioriterer

sundhedspolitik i udviklingslande, som også

Danmark gør”.

Sådan oplevede vi 2014ET VOLDSOMT ÅR

– Hvordan oplevede du 2014?”2014 begyndte jo faktisk allerede i 2013, for da året startede var

vi stadig i fuld gang med en stor operation i Filippinerne efter tyfo-

nen Haiyan. Og Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan var

også allerede store kriser, som endte med titusindvis af mennesker i

flygtningelejre. Oveni det startede 2014 også med en kidnapning af

fem af vores nødhjælpsarbejdere i Syrien. Og så i slutningen af

marts kom der ebola i Guinea. I juni måtte vi erkende, at situationen

var ved at komme ud af kontrol. I løbet af en måned femdoblede vi

antallet af udsendte fra 60 til 300 og lokalt ansatte fra 600 til 3.000.

Både antallet af katastrofer og kombinationen af dem – lige fra kid-

napning til ebolaepidemi – gjorde det til et voldsomt år”.

MICHAEL GYLLING NIELSEN, DIREKTØR I LÆGER UDEN GRÆNSER I DANMARK

BRICE DE LE VIGNE, OPERATIONEL DIREKTØR I LÆGER UDEN GRÆNSER I BRUXELLES– Hvordan udfordrede det Læger uden Grænsers arbejde?”Det udfordrede Læger uden Græn-

ser på mange måder. Ebola fik en

høj prioritet, fordi det var så stort et udbrud, og fordi vi var nødt

til at rotere personalet så ofte, fordi man kun kan være udsendt i

tre-fire uger ad gangen. Vi sendte dobbelt så meget udstyr af sted

og 30 - 40 procent flere mennesker, end vi plejer”.

– Hvad har vi lært af 2014?”Det krævede en del af os, at vi ud over det helt konkrete arbejde

med ebolapatienterne også var nødt til at mobilisere et stort lob-

by-arbejde over for FN og Sikkerhedsrådet og det internationale

samfund. Vi forsøgte hele tiden – allerede tilbage i april – at gøre

opmærksom på alvorligheden af ebolaudbruddet. Men der var in-

gen, der lyttede. En af de ting, som vi har lært, er, at vi i fremtiden

nogle gange er nødt til at tale endnu højere og tydeligere”.

– Hvad imponerede dig?”Jeg er imponeret over den kæmpe støtte, donorerne har givet. Vi

har rejst mange flere penge, end vi plejer”.

– Hvordan ser 2015 ud?”2014 var et år, hvor vi hele tiden måtte træffe en masse beslut-

ninger i et meget højt tempo, og hvor vi var nødt til at bruge al

vores fokus på håndteringen af kriserne, så jeg håber, at 2015 bli-

ver lidt mindre hektisk, så vi kan reflektere lidt mere over, hvad

vi har lært”.

Flygtningelejren Bentiu i Sydsudan blev i august oversvømmet, og de mange menne-sker levede under kummerlige forhold.

I hovedstanden Bangui i Den Centralafrikanske Republik tog vi i mod mange civile, som var blevet ramt af skud under kampe i byen.

MOTORCYKELKLINIK


Nødhjælp på motorcykelDen danske læge Kristoffer Vogler har været udsendt til Masisi i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. Et område, der er meget plaget af konflikter mellem rivaliserende militser, hvilket gør det svært for folk at opsøge lægehjælp. Samtidig gør dårlig infrastruktur og hyppig regn det umuligt at komme frem i bil. Løsningen er mobile motorcykelklinikker.

”Man tager af sted kl. 6 om morgenen, når solen står op. Så er der typisk tre-fire timers kørsel til det sted, vi arbejder. Så har man kun fire timer til at arbejde, inden man er nødt til at køre hjem igen, fordi det ikke er sikkert at færdes efter mørkets frembrud”. - Kristoffer Vogler

Foto

: © M

SF


Vi bruger motorcykler, fordi vejene ofte er mudrede og ufremkommelige for en bil. På de allerværste strækninger er vi nødt til at stå af og løfte motorcyklerne op af hullerne”. Kristoffer Vogler

E n mobil motorcykelklinik består af syv motorcykler, som alle bli-

ver kørt af erfarne, lokale chauffører. Fem af motorcyklerne er

reserveret til medicinsk personale, læger, sygeplejersker og jor-

demødre. Den sjette transporterer udstyr. Og den syvende er en

reservemotorcykel, hvis en af de andre seks bryder sammen.

UDSTYRET BESTÅR UD OVER MOTORCYKLERNE AF:

• A: En termoboks med de vacciner, som jordemoderen bruger til de nyfødte.• B: En metalkasse med den nødvendige medicin og en papkasse med plumpy-

nut, som er et madprodukt til underernærede børn.• C: Presenninger som bruges til at give skygge eller ly for regnen.• D: Indhegningsruller med orange hegn, som bruges til at indhegne det

område, hvor klinikken opstilles.• E: Rygsække med blodtryksapparater og stetoskoper samt

udstyr til at måle og veje børn.

Illustration: © ferdio

Foto

: © M

SF

Klinikken sættes op med presenninger på en mark, i en allerede eksisterende bygning eller under nogle træer.

A. Køletaske med vaccine B. Kasse med medicin C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk

A. B. C. D. E.


A. B. C. D. E.A. Køletaske med vaccine B. Kasse med medicin C. Pressening D. Orange hegn E. Rygsæk

A. B. C. D. E.


A. B. C. D. E.


A. B. C. D. E.

Foto

: © M

SF


A. B. C. D. E.


LØB FOR VELGØRENHED

D et er vigtigt at være i god form,

når man skal udsendes med Læ-

ger uden Grænser. Det siger Kam-

ma Skaarup, som er anæstesisy-

geplejerske og har været udsendt med os

flere gange – blandt andet til Afghanistan.

Løb styrker vores arbejdeDen 3. maj kan man løbe for sin egen – og for andre menneskers sundhed. Det sker, når vi inviterer til velgørenhedsløbet You Run.

”Jeg elsker at løbe og løber altid. Jeg bruger

også løb for at kunne håndtere det arbejde, jeg

bliver sendt ud for at udføre. Det er vigtigt at

være i god fysisk form, når man arbejder så man-

ge timer under vanskelige forhold. Og så funge-

rer det også som stresshåndtering”, siger Kamma

Skaarup, der skal løbe den lange rute på 21,1 km.

Løbet har plads til 5.000 løbere, og ruten er

helt unik, fortæller vores fundraising-medarbej-

der Kristina Boldt, der har været med til at arran-

gere løbet. ”Det er første gang, at der løbes rundt

om Københavns inderhavn, og man kommer til

at løbe over nogle af de nye broer. Det bliver et

sjovt løb, hvor der kommer til at ske en masse

ting”, lover hun.

Også vores telemarketingbureau, Telehan-

delshuset, hvor alle de ansatte har et synshandi-

cap, stiller med et hold. En af dem er Hans Struer,

der mistede synet for 14 år siden. Han skal løbe

en halvmaraton med sin løbemakker Ulla. Om

PRAKTISK FAKTA OM YOU RUNHvad? You Run er et løb for den gode sag. Når man tilmelder sig, opretter man automatisk en onlineindsamling, hvor ens venner, familie og netværk kan støtte den sag, man løber for. Ud over Læger uden Grænser kan man vælge at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, Sklerose-foreningen og Folkekirkens Nødhjælp.

Hvordan? Tilmeld dig på msf.dk/yourun

Hvornår? Den 3. maj – de første løbere sendes af sted kl.10

Hvor langt? Man kan løbe enten en kvartmaraton på 10,5 km eller en halvmaraton på 21,1 km

Hvad koster det? 345 kr.

Kamma Skaarup. © Jørgen Ebbesen

You Run-deltagere til gratis træning en tidlig lørdag morgen. © Jørgen Ebbesen

Foto

s: ©

Jørg

en E

bbes

en

sin motivation for at løbe og for at deltage

siger han:

”Vi har haft Læger uden Grænser som

kunde i mange år, og derfor har jeg fået et godt

indblik i organisationens arbejde. Jeg synes,

at det er fascinerende, at der er læger og syge-

plejersker, som vælger at arbejde til en meget

lille løn. Og så fascinerer det mig, hvor helhjer-

tet de går ind i arbejdet – og at de ikke skelner

mellem mennesker, men giver lægehjælp på

begge sider af en konflikt”, siger han.


STØT

Dit bidrag gør en forskel

Nyhed i shoppen shop.msf.dk 299,-

249,-

NYT SAMARBEJDE MED EN AF LANDETS FØRENDE ARVERETSADVOKATERVi er glade for fortsat at kunne tilbyde vores donorer

professionel og gratis bistand ved oprettelse af testa-

mente. Efter mange års godt samarbejde med Danders &

More kan vi fremover henvise til Vibeke Samuelsen fra

advokatfirmaet Moltke/Leth, som vil hjælpe vores dono-

rer med spørgsmål, samt oprettelse af testamente.

Vibeke Samuelsen fortæller om sin motivation for at

støtte vores arbejde:

”Jeg har gennem flere år med stor interesse fulgt Læ-ger uden Grænsers gode og nødvendige arbejde. Det er en organisation, som jeg gerne vil støtte, og derfor er jeg meget glad for, gennem mit eget arbejde vederlagsfrit, at kunne hjælpe med oprettelse af testamenter, hvor Læger uden Grænser ønskes betænkt”.

Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden

Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og

rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Molt-

ke-Leth Advokater. Kontakt Vibeke Samuelsen på te-

lefon 33 11 65 11 eller på mail [email protected] og

henvis til aftale med Læger uden Grænser.

DONORSERVICESpørgsmål om donationer,

PBS, gavebreve, eller skattefradrag? Kontakt vores donorservice på

[email protected]

(mandag-fredag 10-16)

Foto

s: ©

Jørg

en E

bbes

en

OVER 100 MIO. TIL DANMARKS INDSAMLINGDen 31. januar samlede danskerne ind til projekter, der skal bekæmpe uret-

færdighed. Det blev til 100.270.616 kroner i alt, og er det næsthøjeste beløb,

der er samlet ind i Danmarks Indsamlings historie. Af de 100 mio. går ca.

syv mio. til vores arbejde.

Vi vil bruge pengene til at forbedre behandlingen af tuberkulosepatienter

i Mumbai i Indien og i særlig grad behandlingen af medicinresistent tuber-

kulose. Patienterne skal i dag igennem en forældet og hård behandling med

svære bivirkninger, som permanent døvhed og risiko for udvikling af psyko-

ser. Behandlingen kræver op mod 20 piller om dagen, og i 8 måneder også

daglige injektioner. Kun ca. 50 % overlever.

Det er uretfærdigt at tuberkulose rammer de fattigste, der i forvejen har

svært ved at få lægehjælp. Det er uretfærdigt, at der ikke findes medicin, der

er god nok – fordi det mest er de fattige, der har sygdommen. Det vil vi med

midlerne fra Danmarks Indsamling gøre noget ved ... før det er for sent.

NØGLESNOR:Klassisk nøglesnor i lækkert skind med præget ‘Médecins Sans Frontières’ logo i nakken. Nøglesnoren måler 85 x 1,7 cm

NØGLERING:Lækker nøglering i blødt skind til bilnøglerne eller nøglerne til hjemmet. Nøgleringen måler 16 x 3,5 cm

DANSKE UDSENDTE

Katrine Sørensenjordemoder• Sydsudan

Det lyder måske banalt, men for mig er det afgørende, at det netop er ’uden grænser’, at vi hjælper. Ingen politisk dagsorden og med en tro på, at alle, der har behov for medicinsk nødhjælp, har ret til det – uden skelen til baggrund og tilhørsforhold.Katrine Sørensen

6

5

15

9

16

12

11

1 Adriana Kleivan, flyvende medicinsk koordinator.

2 Amanda Godballe, jordemoder, Sydsudan.

3 Bo Matthiesen, vand- og sanitetsekspert, Sydsudan.

4 Camilla Plesner Nielsen, HR-medarbejder, Sydsudan.

5 Guleed Dualeh, assisterende HR-koordinator, Myanmar.

6 Helle Gammelgaard, projektkoordinator, Etiopien.

7 Helle Ljungmann Pedersen, sygeplejerske, Sydsudan.

8 Jesper Hildebrandt Brix, projektkoordinator, Lesotho.

9 Joseph Meijs, HR-koordinator, Sierra Leone.

10 Junaid Iqbal Khan, projektkoordinator, Sydsudan.

11 Kasper Pedersen, læge, Den Demokratiske Republik Congo.

12 Katrine Sørensen, jordemoder, Sydsudan.

13 Mal Pantelic, logistiker, Sydsudan.

14 Martina Sefrova, administrationsmedarbejder, Ukraine.

15 Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Egypten.

16 Pernille Søndergaard, administrationsmedarbejder,

Den Demokratiske Republik Congo.

17 Varnie Ponder, logistiker, Tjetjenien.

8

1

14

17

13 10

4

2

3

7

journalen 101

Documents