OL UGE 2013 Den officielle olympiske målsætning handler om, at det vigtigste ved de olympiske lege ikke er at vinde, men at deltage. Fællesskabet omkring idrætten er vigtigere end

at vinde.

OL ugen i dagtilbuddet er gennem de seneste år blevet

en tilbagevendende begivenhed, der netop har fælles-

skabet på tværs af afdelingerne som omdrejningspunkt.

OL ugen arrangeres i et samarbejde mellem Snurretop-

pen, Det Blå Hus, Vuggestuen Haurumsvej og Valhalla.

I år fandt OL ugen sted fra den 13. til den

17. maj. Konceptet er det samme fra år til

år. Ugen igennem mødes alle børn og

voksne fra de fire afdelinger og er sam-

men omkring fysiske aktiviteter og bevæ-

gelseslege.

Afdelingerne skiftes fra dag til dag med at være værter og

gæster, og aktiviteterne er naturligvis tilpasset de for-

skellige aldersgrupper, der er repræsenteret. De 3-4 årige

børn mødes til sjove og udfordrende bevægelseslege, og

vuggestuebørnene mødes til hyggelige sammenkomster,

hvor også dagplejebørnene i Tilst bliver inviteret til at

deltage.

Storebørnsgrupperne mødes hver formiddag i Tilst by-

park, hvor der er plads til masser af fysisk udfoldelse i de

grønne omgivelser.

Af Rikke-Therese Smidt

Dagtilbud Tilst

TEMAVISEN Juni 2013

Krop og bevægelse

Ansvarshavende udgiver: Morten Berg , mobe@aarhus.dk Skribent: Rikke-Therese Smidt, tilstkommunikation@gmail.com

Oplag: 750 eksemplarer

Dagtilbuds Lederen:

Læreplans

Foto og Billedmateriale: Valhalla , Søhøjen , Spiloppen,, Dagplejen Layout: Rikke-Therese Smidt

Kære Forældre og Personale

I sidder nu med anden udgave af Temavisen. I dette nummer er temaet krop og bevægelse. Et tema med høj aktualitetsværdi, da børns livsvilkår har forandret sig på en sådan måde, at bevægelse og motorik ofte skal iscenesættes af voksne. Børn sidder mere foran compute-re og spillemaskiner, de transporteres til og fra daginstitution i biler, de tidligere store fælleslege i fritiden, med masser af fysisk aktivitet, er ikke længere en selvfølgelig del af hverdagen. Alt sammen faktorer, der mindsker børnenes muligheder for fysisk aktivitet. Kombineret med for meget og for usundt mad er der i dag et stigende antal børn, der er overvægtige og i dårlig fysisk form. Endda i en sådan grad at de er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme. I vores seneste kvalitetsrapport var 13,2 % af drengene og 15,7 % af pigerne overvægtige ved skolestart.

Børn udvikler sig gennem deres kropslige sanselige tilgang til verden. Når børn deltager i de kropslige og sansemæssige aktiviteter, som legen indeholder, er vi ikke i tvivl om, at de både leger og lærer. De erobrer verden, afprøver fysiske muligheder og begrænsninger, udvik-ler hjernens kapacitet og afprøver kroppen som kommunikationsmiddel, der understøtter udviklingen af deres sociale kompetencer. Krop og bevægelse er derfor identitetsskabende.

Rigtig god læselyst

Morten Berg, Dagtilbudsleder

’Hvem var det der vandt i dag?’

Det var dem fra Søhøjen af! Med solen skinnende fra en skyfri him-mel kunne stolte børn fra Søhøjen tage fra årets fodboldturnering med flotte guldmedaljer om halsen og dagtilbud-dets vandrepokal i favnen. De vandt fi-nalen over Det Blå Hus, som med en flot anden plads høstede dommerbordet for sølvmedaljer. Torsdag den 30.maj var plænen bag ved den lokale Fakta i Tilst fyldt med glade børn og voksne fra dagtilbuddet. En fan-tastisk flot forårsformiddag med masser af bevægelse, kampråb og god stem-ning. Storebørn fra Æsken, Det Blå Hus,

Søhøjen, Kridthuset, Valhalla, Snurretop-pen og Spiloppen deltog i turneringen, både på banen som tændte fodboldspil-lere og på sidelinjen som engagerede heppekor, der også bestod af de lidt yngre tilhænge-re. Valhalla har det forgange år væ-ret indehavere af pokalen, og stod derfor for planlægningen af dette års turnering – nu ligger æren hos Sø-højen og sammen med den altså også ansvaret for at strikke næste års fod-boldturnering sammen.

Store spilopper bliver små akrobater I Spiloppen kan storebørnsgruppen noget særligt – de kan bruge deres kroppe til akrobatik. Det lærer de af pædagog Per Friis, som i mange år har brugt akrobatikken til at samle børnegrupper og skabe et fælles-skab, der også giver plads til børnenes forskelligheder og individuelle potentialer. Derudover bidrager akrobatikken til en øget kropslig bevidsthed og motorisk udvikling hos børnene, hvilket underbygger det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet ’krop og bevægelse’.

Af Rikke-Therese Smidt

For få uger siden var der sommerfest i Spiloppen, hvor store-børnsgruppen optrådte med en fantastisk akrobatikopvisning. Med begejstrede forældre, søskende, kammerater og pæda-goger som tilskuere er dette blevet en årligt tilbagevendende tradition, der sætter et flot punktum for det arbejde, som sto-rebørnsgruppen med Per Friis i spidsen har øvet sig på det forgange år.

Akrobatikken giver pædagogiske sidegevinster Arbejdet med akrobatik indgår som et glimrende emne inden for læreplanstemaet ’krop og bevægelse’: ”Børnene opnår en kropslig bevidsthed, når vi laver akrobatik. De finder for eksempel ud af, hvad det vil sige at spænde op i maven, og hvordan man tager fat om sine ankler og så videre”, fortæller Per. Men han fortæller også, at der er meget andet god udvikling på spil, som ikke direkte har med akrobatik at gøre: ”Du kan skabe en hel masse ting omkring akrobatikken. Børne-ne flytter virkeligt noget i sig selv i løbet af sådan et år. De læ-rer at stå frem, de får opbygget selvtillid og selvværd og de høster en masse anerkendelse” siger Per, og han fortæller også om, hvordan børnenes fællesskab styrkes gennem de ugentlige akrobatiktimer: ”De lærer at samarbejde og bakke hinanden op. De får respekt for, at de er forskellige steder i deres udvikling. Der er ingen, der griner af hinanden, og er der et af børnene, som lige plud-selig mestrer noget, der ellers har været svært, så gives der lige en ekstra klapsalve”.

En kultur bliver opbygget Når man taler med Per, er der ingen tvivl om, at hans begej-string for arbejdet med akrobatik spiller en stor rolle for bør-nenes motivation for at være med: ”Jeg tror på, det er vigtigt, at man som pædagog har en per-sonlighed, og at man er tro mod sig selv. Hvis man som voksen formår at være tydelig og skabe nogle gode rammer, så er der plads til masser af skæg og ballade og hele processen bliver sjov. Når man selv udviser begejstring og har interesse i det, man laver, så smitter det af på børnene”, fortæller Per og tilfø-jer, at han har mødt nogle af de børn, han tidligere har arbej-det med, som stadig tydeligt husker, da de var med til akroba-tik. Per fortæller, at de yngre børn er helt klar over, at det på et tidspunkt bliver deres tur til at være akrobater, de ser op til storebørnsgruppen, og de glæder sig: ”Akrobatikken er virkelig blevet en kultur og det skaber en forventning. Når vi har øvet til vores opvisning er der næsten altid børn fra mellemgruppen, som henvender sig til mig og siger ’efter sommerferien, så er det mig, der skal, ik? ’. De kig-ger på og får lyst til at prøve selv, så storebørnene bliver også rollemodeller for de mindre børn”.

Per og storebørnsgruppen i Spiloppen vil meget gerne

besøge—og modtage besøg af—de andre institutioner i

dagtilbuddet. Børnene kan altid bruge et publikum til for

eksempel en generalprøve , og Per giver gerne en hjæl-

pende hånd, hvis nogle skulle få lyst til at prøve kræfter

med akrobatik.

Børneløb sætter fokus på social ulighed

indenfor sundhed

Den 23. maj deltog børn og voksne fra Snurretop-pen, Spiloppen og Valhalla i Børneløbet 2013, som løb af stablen på Travbanen i Århus. Løbet var ar-rangeret af Ungdommens Røde kors, der med begi-venheden ønsker at sætte fokus på sundhedsmæs-sig ulighed i Danmark. Ved ankomst modtog alle børn en pose, der inde-holdte sunde snacks samt Anders And blade til drengene og Prinsesseblade til pigerne. På pladsen var der mulighed for en masse bevægelse på store hoppeborge - og så var der naturligvis en løbebane tilpasset ’børnehøjde’.

Inden løbet gik i gang var der fælles opvarmning, hvor børnekroppene blev bevæget til god musik, hvilket var til stor glæde for alle børn. Børneløbet var et super godt arrangement, som gav mange børn en kropslig succesoplevelse og en fan-tastisk fællesskabsfølelse.

Af Rikke-Therese Smidt

Børne-anekdoter # Hørt i dagtilbuddet

Tora: Birgit har du fået farvet

hår?

Birgit: Nej, det ser altid sådan

ud…

Tora: Ja, det ser ud som noget

gamle damer har!

En dag havde Eva (voksen) en hvid skjor-

te på. En af pigerne ser Eva og siger:

”Du ligner en kongelig i dag! ”

Dreng på seks år er med til ride terapi. Han er en meget urolig dreng, der har svært ved at sidde stille og tie stille - også mens han sidder på hesten. Undervejs på rideturen bliver han mere og mere rolig og fal-der til sidst i søvn i 3-4 minutter. Han vågner brat op og siger:

”Er jeg gået glip af noget ? ”

Jeg går rundt i huset, for at finde en medar-bejder. Da jeg kommer til blå stue, spørger jeg: ” Har I set ham”? Nicole (4år) svarer: ” Han er ude at skide”

Børnehavebarn kommer ud i garderoben, efter hun har spist eftermiddagsmad og siger højlydt: ”Her lugter godt nok af Randers Regnskov” (Der var en heftig lugt fra vuggestuens puslerum)

Kroppe imiterer kroppe, og derfor er det vigtigt, at pædagoger gør sig overvejelser over, hvordan man er til stede med sin krop i samværet med børn. Bevidstgørelsen af egen kropskultur er betydningsfuld, da kroppen er et grundlæggende vilkår for alle mennesker – og dermed et centralt arbejdsområde for pædagoger. Af Grethe Sandholm og Rikke-Therese Smidt

’Krop og bevægelse’ stiller krav til pædagogers kropskultur

Fra vi fødes og resten af livet igennem, sanser og erfarer vi verden og vores omgivelser gennem kroppen. Det enkelte individ udvikler sig ved hjælp af et aktivt samspil med andre mennesker. Læring, oplevelser og erfaringer hentes via krops-lige indtryk, og samtidig er vi mennesker konstant til stede med vores kropslige udtryk. Krop imiterer krop Barnet er født nysgerrigt og socialt – det ses på den måde, barnet tilegner sig viden på. Barnet er optaget af at imitere mennesker i omverdenen og er motiveret for at komme til at mestre de samme færdigheder. De bedste læremestre for bar-net er lidt ældre børn som mestrer noget, barnet endnu ikke kan. Men voksne er også gode kilder til ny læring. Pædagogens måde at fortolke og forstå, hvordan det er muligt at arbejde med kroppen, er meget vigtig, da kroppen som grundlæggen-de vilkår er et centralt arbejdsområde. Både i de formelle og de uformelle læringsrum er pædagogens refleksion over egen kropslig tilstedeværelse betydningsfuld. Hvilket kropssprog udviser man, når man siger godmorgen på stuen? Hvordan viser man følelser med kroppen og ikke alene med stemme og tonefald? Hvordan placerer man sig fysisk i rummet, når man give en kollektiv besked? Når man som pædagog skal arbejde med temaet ’krop og be-vægelse’ og skal gennemføre planlagte aktiviteter med krops-lig udvikling som fagligt mål, er det vigtigt at skabe gode bevæ-gelsesmiljøer og en bevægelseskultur, som tilgodeser kropslig viden. Denne viden skabes gennem sansning og bevægelse.

De voksnes kropslige fortællinger har stor betydning Børn lærer gennem kroppen og med kroppen. Som pædagog har man stor indflydelse på hvilke kropsfortællinger, der bliver fremhævet i institutionerne. En kropsfortælling er et sammen-spil af ens kropslige udtryk og kropslige historie. Det er vigtigt at sætte fokus på, hvilke kropsfortællinger, man som pædagog er med til at fremme, og hvordan de kommer til udtryk. Én fortælling kan for eksempel være at igangsætte aktiviteter og komme med forslag til lege uden at deltage, men i stedet ob-

servere. Et alternativt udtryk ses derimod hos pædagogen, der bevidst, aktivt deltager og udtrykker bevægelsesglæde, for eksempel ved trille ned af bakken i byparken sammen med børnene eller ved at udvise kropsligt engagement med akroba-tik i en storebørnsgruppe. Pædagoger skal være bevidste om egne kropslige udtryk og kropslig tilstedeværelse, fordi det har betydning for børnenes læring og udvikling. Pædagoger skal turde stå frem Pædagoger skal have viljen og kunnen til at sætte bevægelser i gang og selv være bevægelige. Som pædagog er det væsentligt at turde træde frem og med egen krop vise, hvad det er, man vil have, der skal ske. På den måde bliver pædagogen en inspi-rationskilde og et forbillede, som kan være med til at sætte rammer op for børnenes bevægelsesvilkår. Krop og bevægelse er med til at styrke børns selvtillid, især hvis der er trygge ram-mer, som gør, at også børnene tør stå frem – det styrker bar-nets selvværd, at nogle ser på det med interesse og respekt og anerkender dets aktive handlinger. Når barnet har deltaget i en fælles aktivitet, og for eksempel turde være i centrum, så medfører det, at oplevelsen af at tage del i aktiviteten bliver til en samspilserfaring. Sådanne erfaringer og erkendelser er med til at forme barnets forståelse af sig selv, da identiteten dan-nes gennem deltagelse og samspil med jævnbyrdige og med tilstedeværende voksne.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Grethe Sandholm, der er medforfatter på bogen ’Pædagogisk Idræt – en be-vægende pædagogik’. Grethe er pædagog, lektor i idræt og Master i læreproces-ser. Hun er blandt andet med til at oprette idrætsinstituti-oner og uddanne personalet i samarbejde med Danmarks Idræts Forbund (DIF). Siden 1995 har Grethe været ansat på VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Århus.

Pædagogisk idræt Pædagogisk idræt kan bruges som metode til at nå alle de pædagogiske målsætninger i daginstitutionen og kan betegnes som en paraply over læreplanstemaerne, hvor børnene får mulighed for at lære med hele kroppen. Forståelsesrammen omkring pædagogisk idræt er, at kroppen er grundlaget for barnets læring. Kroppen er hele tiden indflettet i barnets eksistens. Kroppen husker og besidder en stor mængde vi-den – hvis vi indregner de kropslige aspekter i vores pædagogik, lærings- og udvik-lingsrum vil disse blive kvalitativt bedre. Kontakt Grethe Sandholm for mere omkring pædagogisk idræt på mail: gsa@viauc.dk

Cirkus Søhøjen

Musik og rytmik i dagplejen Af Bente Vidkjær og Rikke-Therese Smidt

I forbindelse med læreplanstemaet ’krop og bevægelse’ har Dagplejen i Tilst haft et samarbejde med Dorthe Nør-gaard fra Musikskolen Laura. Alle børn og dagplejere har haft et sjovt og lærerigt musik- og rytmik forløb, hvor børnene blev styrket både musikalsk, sprogligt og motorisk. Der blev hoppet, danset, trillet, sunget faktesange, leget med ærteposer samt bolde, tørklæder, faldskærme, ras-leæg og sæbebobler. Forløbet har givet stor fremtidig inspiration til musikalske og kropslige aktiviteter med børnene i dagplejen.

Af Rikke-Therese Smidt

I dette forår har det summet af cirkus-

liv i Søhøjen.

Alle børnehavebørn og en engageret personalegruppe

brugte en hel måned med fantasi og kreativitet til at få

alle detaljer på plads, før salen i Søhøjen kunne tage form som et flot cirkustelt.

Tryllekunstnere, linedansere, flotte dyr, stærke mænd og billetkontrollører har i flere

uger øvet sig og gjort klar til en stor cirkusforestilling – og med coaching af Per fra Spil-

oppen kunne Cirkus Søhøjen på præmieredagen også bryste sig med et storslået akrobatiknummer.

En eftermiddag i maj måned slog Søhøjen stolt dørene op for et begejstret publikum, der af en modig sprechstallmeister

blev præsenteret for cirkusartisterne og deres optræden. Med duften fra en ægte popcornmaskine kunne tilskuerne lade sig

begejstre af en forestilling, der blandt meget andet bød på dans og jonglering i bedste gøglerstil, og dette naturligvis til to-

nerne af cirkusmusik i baggrunden.

På Søhøjens hjemmeside er der flere stemningsfulde billeder fra cirkusforestillingen.

Kig forbi www.m-thomsen.dk/Soehoejen

mailto:gsa@viauc.dk