26 nr. 41/2011Hendes Verdenwww.hendesverden.dk

Kan man gå skaldet i biffen?

AF

BRIT

T N

ØRB

AK

FO

TO: H

AN

NE

PALU

DA

N K

RIST

ENSE

N O

G N

ATA

SHA

TH

IAR

A R

YDV

ALD

(FR

A B

OG

EN T

ABU

KNU

SERE

N)

“Brystkræft er en kæmpe udfordring og det værste, vi nogensinde har prøvet, men det var kun en diagnose og ikke en dødsdom”

Fokus: Brystkræft

11HEV41_fokus_2445.indd 26 26-09-2011 13:18:18

27nr. 41/2011Hendes Verden www.hendesverden.dk

Kan man gå skaldet i biffen? Søstrene Bergsøe kunne – dét og så meget andet. For da Josina

og Josephine blev ramt af brystkræft med en måneds mellem- rum var det vigtigt for dem at tage kampen op – ikke bare mod sygdommen, men også mod de fordomme, der omgærder den. Se dem fortælle om sygdom og sårbarhed, om kemo og kvindelighed … og om at komme ud på den anden side. Med et nyt syn på livet – og nyt hår på hovedet.

Josephine Bergsøe kig-gede sig i spejlet. Hun var pilskaldet. Synet var ikke

så ringe endda, og hun kig-gede over på lillesøster Josina, der smilende stod med den trimmer i hånden, der havde barberet håret af. Josina var også skaldet, og hun havde opfordret Josephine til at lade lokkerne falde. ”Lokker” er en overdrivelse, for deres hår var begyndt at falde af i store totter, fordi de fik kemoterapi. De havde fået konstateret brystkræft med en måneds mellemrum, og derfor fulgtes de ad i det hårde behandlings-forløb.

Støt BrysterneStøt Brysterne er Kræftens Bekæmpelses kampagne til fordel for brystkræft. Det er en årligt tilbageven-dende aktivitet, som finder sted i oktober måned – den internationale brystkræft-måned, hvor mange lande sætter fokus på og samler penge ind til kampen mod brystkræft. Læs mere på cancer.dk og stoetbrysterne.dk

I foråret 2010 fandt Josina en knude i sit bryst, som viste sig at være ondartet, og hun opfordrede sine søstre til at få en mammografi – bare for en sikkerheds skyld. Lillesøster Laura havde ikke brystkræft, men det havde storesøster Jo-sephine. Diagnosen kom bag på søstrene, der begge havde små børn, mand og travle kar-rierer og slet ikke havde følt sig syge.

– Da jeg fik diagnosen, ville jeg gerne have vidst, at ca. 80 procent er i live fem år senere. Bare ordet ”brystkræft” gjor-de mig bange, for jeg vidste ikke nok om sygdommen. Jeg havde aldrig set en skaldet

kvinde eller en kvinde, der manglede et bryst – ud over vores mor, der havde bryst-kræft for 25 år siden, siger Josina.

Josephine tilføjer, at hun gerne ville have vidst, at hun ikke skulle dø af brystkræft,

og at hendes krop stadig var hendes, selv om den var syg.

– Mange har spurgt, om jeg følte, at min krop havde svig-tet mig ved at få brystkræft, men det havde den ikke. Den knoklede sammen med mig for at komme igennem forlø-bet, siger hun. Begge søstre var igennem en meget hård tid. Josina fik bortopereret sit venstre bryst, fik efterfølgen-de kemobehandling og skal tage antihormoner i fem år, fordi hendes kræftknude var hormonfølsom. Josephine fik opereret en aggressiv knude ud af sit højre bryst og fik fjer-net alle lymfeknuderne, fordi kræften havde spredt sig. Der-efter fik hun kemoterapi og strålebehandlinger, og i dag er

11HEV41_fokus_2445.indd 27 26-09-2011 13:18:25

nr. 41/2011Hendes Verden www.hendesverden.dk 27

SMS & VIND

NY BOG!To søstres for-tælling om kræft

kræft igen, skal jeg ”trække ordene tilbage”. Jeg trækker ikke noget tilbage, hvis jeg bliver syg igen. For jeg tror ikke, at en positiv tankegang bliver straffet med mere sygdom. Dermed ikke være sagt, at Josina og jeg ikke har grædt og været ulykkelige, for det har vi i høj grad. Vi har haft rigtig dårlige dage og været så syge af kemoterapi, at vi ikke kunne andet end at ligge ned. Men vi var gode til at udnytte de gode dage imel-lem behandlingerne, siger Josephine.

Nærgående bogFaktisk var de så gode til at udnytte deres energi, at de skrev en bog om deres ople-velser med brystkræft.

– Vi fik masser af informa-tion om, hvor vi kunne købe parykker og brystproteser, men vi ville hellere vide, hvordan brystkræft påvirker psyken og sexlivet og parfor-holdet. Vi kunne ikke få svar på vores spørgsmål, og derfor

Vi udlodder fem eksem-plarer af Josina og Josephine Bergsøes bog Tabuknuseren – To søstres fortælling om brystkræft. Bogen er udkommet på forlaget Frydenlund, er på 183 sider og koster 299 kr.Se på side 95, hvordan du deltager i konkurrencen.

valgte vi at skrive en bog om

vores oplevelser. Det er ikke en ”op-

skriftsbog”, hvor vi giver svar og løsninger, men vi fortæller, hvordan vores liv var, da vi var i behandling for bryst-kræft. Vi skriver, hvordan vi klarede de dårlige dage ved at gøre noget godt for os selv, og hvordan bryst-kræft fik os til at tage stilling til vores liv. Jeg blev skilt ef-ter 20 års ægteskab, og Josina sagde sit job op. Det er meget typisk, at kritisk sygdom kan fremskynde nogle beslutnin-ger, der har været undervejs længe. Ikke fordi vi er bange for at dø i morgen, men fordi det er vigtigt for os at være tro mod os selv. Det følger os resten af livet, at vi har haft brystkræft, men i stedet for at gå helt ned med flaget valgte vi at kæmpe på vores måde, både mod sygdommen og de mange tabuer. Brystkræft er en kæmpe udfordring og det værste, vi nogensinde har prøvet, men det var ”kun” en diagnose og ikke en dødsdom, siger Josephine.

– Da jeg fik diagnosen, ville jeg forresten også gerne have vidst, at når mit hår på hovedet voksede ud igen efter kemo, ville det komme til at ligne Fætter Højbens – mere mørkt og underligt krøllet. Dét havde jeg ikke set komme, slutter Josina med et smil.

Navn: Josephine Bergsøe Alder: 45 årCivilstatus: Fraskilt og mor til toJob: Selvstændig guldsmed og ambassadør i fonden A Race Against Breast- cancer, se mere på josephinebergsoe.dk

Navn: Josina Bergsøe Alder: 44 årCivilstatus: Mor til tre og gift med SørenJob: Bestyrelsesmedlem i fonden A Race Against Breastcancer, foredrags- holder og forfatter

Kort om søstrene

11HEV41_fokus_2445.indd 27 21-09-2011 16:10:21

28 nr. 41/2011Hendes Verdenwww.hendesverden.dk

Fokus: Brystkræft

både hun og Josina igennem behandlingsforløbet.

– Jeg blev rigtig bange, da jeg fik at vide, at der også var kræft i lymfeknuderne, og at jeg både skulle have kemobe-handling og stråleterapi. Men det var en stor hjælp, at Josina og jeg havde hinanden, så vi kunne tale om vores angst. Vi vidste, hvad den anden følte og tænkte, fordi vi gik igen-nem det samme.

Skaldet i biffenSelv om det ikke er tabu at få brystkræft, knytter der sig mange tabuer til sygdommen. Blandt andet om, hvordan man ser ud, når man er i behandling. Josina og Jose-phine blev provokerede af, at det blev forventet, at de ville skjule, at de tabte håret på grund af kemoterapi.

– Det er helt okay, hvis man har lyst til at gå med paryk, men det skal også være okay, hvis man vælger at være skal-

det. Men den holdning mødte vi ikke. Det blev forventet af sygehusvæsenet og omgivel-serne, at vi ville gå med paryk, men det var ikke noget for os. Så vi barberede os skaldede og fortalte i medierne, at det er okay at være skaldet som kvinde. Vi fik rigtig mange opmuntrende kommentarer, men der var også nogle, der slet ikke kunne forstå os, fordi det forventes, at kvinder ikke har dårlige hårdage. Jeg syn-tes, at vi så godt ud skaldede, men da jeg en aften skulle med nogle veninder i biogra-fen, udbrød de, at de ALDRIG ville gå skaldet i biffen. Jeg syntes ellers, at jeg så godt ud, smiler Josina. Hverken hun eller Josephine gik skaldede rundt for at sige: ”Se os, se os!”

– Jeg talte med en kvinde

med brystkræft, der var ir-riteret over, at vi gik skaldede rundt, for hvad skulle det til for? Hvorfor slappede vi ikke bare af, når vi nu var syge? Jeg svarede, at vi gjorde det, fordi vi ville vise, at kræftramte kvinder har et valg. At de ikke behøver at gå med paryk, hvis de ikke har lyst. At det også er okay at være skaldet. Og at kvindeligheden ikke sidder i håret. Den sidder i ens selv-værd, siger Josina.

Det var ikke helt så natur-ligt for Josephine at føre sig frem med et skaldet hoved.

– Jeg skulle lige lære at understrege min femininitet, for da jeg en dag gik skaldet i Silvan i flade sandaler og af-klippede cowboyshorts, følte jeg mig som en mand! Jeg blev nødt til at skabe en feminin kontrast til det skaldede hoved, og det gjorde jeg blandt andet med smykker. Jeg følte mig feminin med et skaldet hoved, når bare jeg havde kjole og lange øreringe på. Man er meget nøgen uden hår, men man kan sagtens være det på en yndig måde.

Selv om sommeren 2010 var den værste, søstrene nogensinde har oplevet, var den også fantastisk sjov, fordi de var på en mission om at få fokus på de mange tabuer, der klæber sig til brystkræft.

— Vi fik en professionel fotograf til at tage billeder af os, der viste vores skal-dede hoveder, ar og i Josinas tilfælde: manglende bryst. Det gjorde vi for at bryde tabuet om, hvordan man rent faktisk kommer til at se ud, når man er i behandling, forklarer Josephine.

Positiv indstillingDa Josina og Josephine var midt i behandlingsforløbet, fik deres far konstateret uhelbre-delig prostatakræft.

– Vi er fire søskende og mor og far, og da far fik konstateret kræft, var vi fire ud af seks familiemedlemmer, der enten havde kræft eller havde haft

FAKTA OM BRYSTKRÆFTNØGLETAL OM BRYSTKRÆFTAntal personer, der lever med sygdommen (udgang 2008): Mænd: 212/Kvinder: 49.017Dødsfald pr. år (2004-2008): Mænd: 10/Kvinder: 1.233

SCREENING I Danmark bliver kvinder mellem 50 og 69 år hvert andet år tilbudt en mammografi, som er en røntgenundersøgelse af brystet. Det kaldes også mammografiscreening. Invita-tionen til mammografiscreening kommer med posten fra Regionen. Røntgenundersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke. Man screener kvinder i alderen 50-69, fordi halvdelen af alle de kvinder, der får brystkræft, findes i denne aldersgruppe.

BRYSTKRÆFTTILFÆLDE ER STEGET Forekomsten af brystkræfttilfælde er i perioden 2007 til 2009 steget med over 1.500 tilfælde. Årsagen til den markante forøgelse er hovedsageligt den landsdækkende brystkræftscreening, der begyndte i 2008. Det er beregnet, at mammografiscreening kan nedsætte dødeligheden af brystkræft med mere end 30 pct. hos de kvinder, der har sygdommen.

VIGTIGE FAKTORER Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder. År-sagen til sygdommen er ofte ukendt, men en række faktorer øger risikoen for at udvikle brystkræft, såsom arvelighed, kvindelige kønshormoner, alkohol og overvægt. Faktorer, der øger risikoen: Tidlig pubertet, høj alder ved første fødsel, sen overgangsalder, hormontilskud efter over-gangsalderen, alkohol, overvægt efter overgangsalderen, fy-sisk inaktivitet, natarbejde, ethylenoxid, genfejl, ioniserende stråling, celleforandringer i brystet og visse meget sjældne sygdomme/syndromer.Faktorer, der beskytter: Børnefødsler, ung alder ved første fødsel, amning, fysisk aktivitet. [Kilde: cancer.dk]

kræft. Det var underligt at blive en ”kræftfamilie”, men vi blev nødt til at fokusere på, at vi stadig er her alle sam-men. Det nytter ikke noget, at vi er bange for tilbagefald. Vi tænker hele tiden positivt, for angsten æder sjæle op. Når min datter er 30 år, skal hun for en sikkerheds skyld med i et screeningsprojekt, men vi tager én dag ad gangen og lever, så godt som vi kan. Josephine og jeg fik at vide, at vi virkede lidt ”for glade” som syge, og at vi skulle passe

på med at være så positive, for mange kræftpatienter får tilbagefald, men sådan kan vi ikke tænke, konstaterer Josina. Josephine skulle på et tidspunkt interviewes til et ugeblad, hvor journalisten sagde, at de ville vente med at bringe historien, til hun var færdigbehandlet.

– Bladet ville sikre sig, at jeg ikke skred i svinget. Journali-sten spurgte, om jeg ikke var bange for at begå hybris ved at sige, at jeg ikke ville dø af brystkræft. For hvis jeg får

“Det er meget typisk, at kritisk sygdom kan fremskynde nogle be-slutninger, der har væ-ret undervejs længe”

11HEV41_fokus_2445.indd 28 26-09-2011 13:18:27