In angulo cum libello Kapitel 10, side 1

Fig. 51. Relief på alter i Pompeji for kejserens Genius. Relieffet viser en offerscene med offertje-ner og en tyr, en offerpræst med tildækket hoved, en fløjtespiller og nogle fasces i baggrunden, dertilhører byens lictores, ordenshåndhævere.

Kapitel 10Markens vækst og sjælens frelse

Religion contra mytologiI den græskromerske litteratur og billedkunstmøder man guder, der handler, hader og elskersom mennesker, det er blot udødeligheden, somadskiller guder og mennesker. Disse guder er

skabt af digternes fantasi, men bag myterne gem-mer der sig guder af en helt anden karakter, somman var nødt til at tage alvorligt, når man villehave brød på bordet. Det er de guder, vi nu skalse på.

Romersk religionTil alle tider har mennesket forsøgt at påvirkeomgivelserne i fordelagtig retning. Men der ersituationer, der er så farlige, at de kræver enovernaturlig indsats, f.eks. tordenvejr, misvækstog sygdom blandt kvæget.

Romerne forestillede sig derfor nogle gud-domsmagter, der varetog disse områder. Jupitervar himlens gud, der efter torden kunne bringemagsvejr, og gudinden Ceres sikrede kornet modmisvækst og kvæget mod sygdom. Mars og denkapitolinske triade (gruppe på tre): Jupiter, Juno

og Minerva, varetog hele samfundets interesser.Den kapitolinske triade var af etruskisk oprindel-se, og den havde sit hovedtempel på Kapitol iRom, men den fik efterhånden sit eget tempel imange byers centrum, således også i Pompeji.

Ved siden af disse guder var der andre, sombeskyttede den enkelte familia. Larerne beskytte-de oprindeligt markskellet og siden også famili-en, og penaterne hindrede mug og råddenskab iat brede sig i forrådskamrene. Hertil kom Genius,der var familiens beskyttende og avlende kraft.

Pdf-udgave per 15. august 2014 Af Henrik Bolt-Jørgensen

In angulo cum libello Kapitel 10, side 2

Fig. 52. Husalter med husherrens Genius, omgi-vet af to larer med små drikkehorn. Over maleri-et ses et gavlfelt med offerkinv, offertallerken oget bukranion, dvs oksekranium. Vettiernes Hus iPompeji. Fig. 53. Marmorrelief med bukranion, oksekra-

nie, omgivet af hellige uldbånd. Romerne an-vendte sådanne bukranier til at markere et stedsreligiøse karakter.

For at stemme guderne mildt gav man dem gaveri form af ofre. Man kunne ofre alt fra en lilleblomsterkrans og lidt røgelse i hjemmet til dehelt store dyreofre, der blev givet på byens vegnetil fællesskabets guder. Gode guder fik hvide dyr,dødsguder sorte dyr, og man valgte dyrets kønefter gudens køn, således fik Jupiter gerne enhvid okse, medens Ceres fik en so. Den hedenskeofferhandling kan karakteriseres som en bytte-handel mellem mennesker og guder, man talerom "do ut des" og "do ut abeas" princippet,d.v.s. "jeg giver, for at du skal give", eller "jeggiver, for at du skal gå bort." Det sidste principgælder underverdenens guder, som jo nødigtskulle give gaver i form af sygdom og død!

En sådan opfattelse af guderne gav isærmening i et landbrugssamfund, hvor naturensluner kunne betyde alt fra hungersnød til vel-stand.

Tidlig kejsertid

Selv om mange veluddannede romere var be-gyndt at tvivle på eller ligefrem benægte guder-nes eksistens og ofrenes betydning, fortsatte manmed at ofre som hidtil. Nyt var det, at man ogsåbegyndte at ære først afdøde, siden også endnulevende kejsere som guddommelige.

I en by som Pompeji fandtes således en hellig-dom med et alter for kejserens Genius lige vedsiden af forum. Om man i sit hjerte troede, atkejseren var guddommelig, var ikke afgørende,afgørende var det imidlertid, at man viste respektfor den mand, der var garanten for hele imperietsve og vel. Gjorde man ikke det, måtte myndighe-derne tro, at man ønskede imperiets undergang.

Mysterier fra NærorientenDen gamle romerske religion havde sikring af dematerielle vilkår som sit primære formål. Bøn-nen var kontant og målrettet, og det var religio-nens opgave at skaffe brød på bordet, ikke at gi-ve livet en dybere mening.

Men den blev der efterhånden brug for. PåJesu tid var den romerske familie i opløsning,

Pdf-udgave per 15. august 2014 Af Henrik Bolt-Jørgensen

In angulo cum libello Kapitel 10, side 3

Fig. 54. Isispræstinde med hellig krukke; dentabte højre hånd kan have holdt en sistrum, en rangle, som er det typiske musikinstrument i Isi-skulten. Museo archeologico regionale AntonioSalinas, Palermo.

Fig. 55. Isistemplet i Pompeji.

tilknytningen til en gård eller et overskueligtsamfund blev sjældnere, og tiden prægedes afalmindelig rodløshed og mangel på faste værdi-er. Den voksende velstand og sociale mobilitetforstærkede blot manglen på noget, der kunnegive den enkelte en følelse af at være noget, ogat hans liv havde en dybere mening.

De veluddannede kunne finde svar på eksistenti-elle spørgsmål hos de græske filosoffer, især hosstoikerne og epikuræerne, men folk uden uddan-nelse sluttede sig til en af de nye religioner fraNærorienten, der kunne udfylde det eksistentielletomrum.

Blandt de nye religioner, der under ét kal-des mysteriereligioner, er der især to, som kræ-

ver opmærksomhed, fordi de fik tag i brede fol-kemasser og en overgang var de største konkur-renter til kristendommen. Den ene er Isis-kulten,der havde rødder i det gamle Ægypten, den an-den er Mithras-kulten, der stammede fra Persien.

I modsætning til de gamle kulter var my-sterierne ikke tilgængelige for alle og enhver,men kulthandlingerne var forbeholdt de indvie-de. For at blive optaget i mysteriet skulle manfaste og gennemgå et hemmeligt og symbolladetindvielsesritual, der indledtes med rituel afvask-ning, som fjernede smudset fra ens tidligere liv,for at man ren på krop og sind kunne træde indtil et nyt liv. Tilværelsen opfattedes som enkamp mellem gode og onde magter, mellem livog død, mellem mørke og lys, og gennem indvi-elsesritualet førtes man af den gode gud gennemdødens dal for til sidst at opnå en plads i lysetsverden.

Mysterierne gav livet et nyt indhold. Medlems-skab af en ofte overskuelig menighed og delta-gelse i de mange ritualer gav en følelse af at høretil et sted, hvor man betød noget.Mystiske ritualer med rødder i gamle kulturrigersom Ægypten og Persien bød på ekstraordinæreoplevelser, og oplevelsesevnen blev skærpet gen-nem periodisk faste og seksuel afholdenhed.

Pdf-udgave per 15. august 2014 Af Henrik Bolt-Jørgensen

In angulo cum libello Kapitel 10, side 4

Fig. 56. Indskrift over indgangen til Isistempleti Pompeji, der fortæller, at templet havde væretødelagt af jordskælvet i 62, men at det var blevetgenopbygget af N Popidius Celsinus.

Isiskulten fandt tilhængere overalt, bådeblandt kvinder og mænd, og den henvendte sigikke alene til folk uden uddannelse. Mithraskul-ten var derimod forbeholdt mænd, og den fandtsine tilhængere især blandt soldaterne. Af sammegrund lå mithræerne, som kultrummene blevkaldt, ofte i netop de byer, hvor der færdedesmange soldater, dvs. i havnebyer og byer langsimperiets grænser.

Mos maiorum og synkretismeAf natur var de romerske politikere konservativeog mente, at alt burde foregå som i gamle dage.De omtalte gerne mos maiorum (forfædrenesskik) som noget værdifuldt og indiskutabelt. Der-for forsøgte myndighederne i begyndelsen at for-byde de fremmede religioner, men behovet formysteriereligionerne var dog så stærkt, at de bleven væsentlig del af den romerske hverdag i detførste og andet århundrede efter Kristi fødsel.

På samme tid blandedes de forskellige reli-gioner, man taler i den forbindelse om synkretis-me (sammenblanding). Skønt Isiskulten havdeægyptiske rødder, forhindrede det ikke, at Isiskunne påkaldes som Ceres, Diana, Juno, Proser-pina og Venus, for Isis havde optaget elementeraf alle gudinder i sig. Det betød, at kulten ikkevar eksklusiv, man kunne godt være indviet i enmysteriereligion og samtidig deltage i de almin-delige offerhandlinger og ofre til kejserens Gen-ius. Netop dette fravær af eksklusivitet bidrog tilat gøre mysteriereligionerne acceptable i myn-

dighedernes øjne.At de blev det, fremgår af en indskrift i

Pompeji, der fortæller, at byrådet har æret en visN Popidius Celsinus, fordi han efter jordskælvetfor egen regning havde genopbygget byens Isi-stempel.

Det må være sket mellem år 62, da byen blevramt af jordskælv, og år 79, da aske og pimpstenfra Vesuv begravede byen.

Det er iøvrigt tankevækkende, at bystyretikke havde travlt med at restaurere byens offici-elle hovedtempel for den kapitolinske Jupiter,der lå for enden af forum. Det var også blevetødelagt i år 62, men det var ikke genopbygget, dakatastrofen indtraf i år 79. At det var Isis-templetog ikke Jupitertemplet, som blev restaureret, vi-ser mere end meget andet den centrale placeringaf de nye kulter i folkets dagligdag.

Iupiter Optimus Maximus

Cum ancillae ad forum iterum venissent, turbam hominum circum aram anteaedem Iovis congregatam viderunt. Sacerdos eiusque ministri sacra publicaparabant. Sophia conservam interrogavit: "Quid faciamus? Num aliam viaminveniamus, ut facilius ad portam Nucerinam veniamus?" Hilda, quae semper

5 curiosa esset, "Non," inquit, "sed propius eamus, ut melius videamus, quaesacerdos faciat." Cum ad aram accederent, lictor supervenit et dixit: "Cavete, neprope aram accedatis. Sacra sollemnia mox incipient."

Cum camilli ignem in foculo fecissent, victimarius bovem niveum ad aramduxit. Bos ad sacra publica saginatus infulis et vittis ornatus erat. Cornua aurata

10 splendebant, ut crederes cornua esse radios solis. Cum sacerdos capite velato

Pdf-udgave per 15. august 2014 Af Henrik Bolt-Jørgensen

In angulo cum libello Kapitel 10, side 5

bovem sanum et integrum probavisset, eum mola salsa et vino aspersit. Tuncpraeco nutu sacerdotis silentium iussit his verbis: "Favete linguis!"

Silentio facto sacerdos Iovem sic invocavit: "Iupiter Optime Maxime, te oro,quaeso et supplico, ut sis volens et propitius omnibus, qui in hac civitate

5 Pompeiana vivimus. Oro et supplico, ut tu morbos visos et invisos, terraemotuset calamitates omnis generis prohibeas, defendas et averrunces. Iupiter OptimeMaxime, macte hoc tauro esto!"

Cum haec dixisset, tibicen canere coepit. Sacerdos tibicine canente cultruma fronte usque ad caudam sollemniter duxit. Hoc facto victimarius animal

10 mactavit et aperuit, ut exta extraheret, quae sacerdos postea in ara cremaret.Sophia, quae timeret, ne sol occideret, antequam domum redirent, Hildae

persuasit, ut forum relinquerent. Ancillae foro relicto portam Nucerinampetiverunt, sed ante portam pompa hominum utriusque sexus et omnis aetatis eisobviam venit. Omnes capillos derasos et vestimenta candida habebant.

15 Virgines viam floribus et guttis unguenti et balsami sternebant, matronaelucernas et taedas in manibus portabant. Tibicines modulis tam dulcissimispersonabant, ut ancillae nostrae consisterent. Media in pompa sacerdotes sistratintinantia in manibus dextris tenentes procedebant. Sophia sacerdotem iuvenem,quam olim apud Terentium, amicum Antonii, servisse meminerat, sevocavit et,

20 "Dic," inquit, "nobis, quae pompa sit!" Puella facie placida ancillis stupentibusrem explicavit: "Isidem, reginam caeli, matrem siderum, elementorum omniumdominam, invocamus, ut beatitudinem et pacem omnibus eam colentibus tribuat.Utinam Isis te et Hildam ad portum quietis et aram misericordiae ducat et ... !"

Hilda verba puellae comiter, sed destinato animo intermisit et Sophiae dixit:25 "Ambulemus et domum quam celerrime petamus. Iam umbrae maiores cadunt, et

timeo, ne sero domum veniamus."Cum ancillae civitate relicta septem milia passuum pedibus celeribus

ambulavissent, culmen villae fumans viderunt. Paulo post laetae, sed ambulandofessae villam intraverunt.

Dagens grammatik:Substantiver i neutrum efter 4. deklination § 23Substantiver efter 5. deklination § 24.Verberne i præsens, imperfektum ogplusquamperfektum konjunktiv §§ 61, 63, 66,68, 71, 73, 81, 83, 106 & 107.Ufuldstændige verber: coepi og memini § 113.Gerundium § 271.Absolut ablativ § 178.Konjunktiv i hovedsætninger:- optativisk konjunktiv (ved ønsker) § 199;- jussiv konjunktiv (ved befaling) §§ 200-201;

- dubitativ konjunktiv (ved tvivl) § 203.Konjunktiv i bisætninger:- interrogative (spørgende) bisætninger § 208;- objektsbisætninger § 210;- finale (hensigts-) bisætninger § 212;- konsekutive (følge-) bisætninger § 213;- objektsbisætninger styret af et frygtsverbum §216;- finale (hensigt) relative bisætninger § 221;- kausale (årsag) relative bisætninger §223;- temporale bisætninger §§ 228-229.

Pdf-udgave per 15. august 2014 Af Henrik Bolt-Jørgensen

In angulo cum libello Kapitel 10, side 6

Gloser til kapitel 10Iupiter Iovis, m 3, Jupiter; Jupiter er derromerske hovedgudoptimus, superlativ af bonus; se § 35maximus, superlativ af magnus; se § 35

venissent, se § 229turba, f 1, skareara, f 1, alteraedes -is, f 3, bolig for en gud, tempelbygning,tempelminister -tri, m 2, hjælper, tjenersacrum, n 2, hellig handling, offerpublicus, adj, offentligcon-serva, f 1, medslavindefaciamus, se § 203ut, konj, for at, så atfacilis -e, adj, let; facilius, se § 38veniamus, se § 212esset, se § 223propius, adv i komp (dannet af præpositionenprope), nærmereeo ivi itum ire, 4, går; eamus, se § 200faciat, se § 208ac-cedo -cessi -cessum -cedere, 3, går hen til,træder hen til, kommer; accederent, se § 229lictor -oris, m 3, en betjent, en liktor; en liktorbar et bundt tynde stokke, der kaldes fasces, somsymbol på retten til at udøve magt. Disse fascessvarer til en dansk betjents politistav ogpolitiskilt.super-venio -veni -ventum -venire, 4, kommerover, dukker fremcaveo cavi cautum cavere, 2, tager mig i agt for;cavete ne accedatis, se § 210 ne, konj, at ikkesollemnis -e, adj, højtidelig

camillus, m 2, ung offertjenerignis -is, m 3, ildfoculus, m 2, (transportabelt) ildstedvictimarius, m 2, offerkarl; det var offerkarlensopgave at holde og slagte offerdyretbos bovis, m 3, okseniveus, adj, snehvidsagino, 1, fodrer, opfeder

infula, f 1, pandebånd af uld, pandebåndvitta, f 1, bind, båndcornu, n 4, hornauratus, adj, forgyldtsplendeo splendui - - splendere, 2, strålercrederes, se § 213radius, m 2, stang, stav, strålesol solis, m 3, solenvelo, 1, tildækker, tilhyllerinteger -ra -rum, adj, uberørt, friskprobo, 1, prøver, undersøger, godkendermola, f 1, møllesten, grynsalsus, adj, salteta-spergo -spersi -spersum -spergere, 3,påstænker, bestrør, overhælderpraeco -onis, m 3, en udråber, heroldnutus, m 4, niksilentium, n 2, stilhedfaveo favi fautum favere, 2, er velvillig, er tavs

silentio (abl) facto (abl), se § 178in-voco, 1, påkalderquaeso - - - - , 3, beder, anmodersupplico, 1, bønfaldersis (af sum), se § 210volens -entis, adj (egentlig ppA af volo),velvilligpropitius, adj, nådigcivitas -atis, f 3, stad, bymorbus, m 2, sygdomvisus, ppP af video, set, synligin-visus, adj, usynligterraemotus, m 4, jordskælvcalamitas -atis, f 3, ulykkegenus -eris, n 3, artpro-hibeo, 2, afværgerde-fendo -fendi -fensum -fendere, 3, afværger,holder borteaverrunco, 1, værner imod, beskytter imodmacte, indekl adj, lykkelig, tilfreds med (m abl)taurus, m 2, ôáØñïò, tyr, okseesto, fut imp af sum, se § 106 Anm.

tibicen -inis, m 3, fløjtespillercano cecini cantum canere, 3, synger, spillercoepi coeptum coepisse, 3 (uden

Pdf-udgave per 15. august 2014 Af Henrik Bolt-Jørgensen

In angulo cum libello Kapitel 10, side 7

præsensstamme), er begyndt, begyndte; se § 113tibicine (abl) canente (abl), se § 178culter cultri, m 2, offerkniv

usque, adv, ligehoc (abl) facto (abl), se § 178animal -alis, n 3, dyrmacto, 1, ofrer, slår nedexta, n 2 pl, indvolde (hjerte, lunge og lever)ex-traho -traxi -tractum -trahere, 3, trækker ud,tager ud; extraheret, se § 212postea, adv, senerecremo, 1, brænder; cremaret, se § 221

timeo timui - - timere, 2, frygter; timeo, ne soloccideret... , se § 216oc-cido -cidi -casum -cidere, 3 (ob+cado), gårnedante-quam, konj, førendper-suadeo -suasi -suasum -suadere, 2, overtaler(med dat)foro (abl) relicto (abl), se § 178pompa, f 1, ðïìðÞ, højtideligt optog, processionuterque, pron, hver især, begge; se § 52,3sexus, m 4, kønaetas aetatis, f 3, alderob-viam, adv, imøde (m dat)capillus, m 2, hovedhårde-rado, 3, barberer, rager afvestimentum, n 2, klædning

virgo -inis, f 3, jomfru, ung pigeflos floris, m 3, blomstgutta, f 1, dråbe unguentum, n 2, velduftende olie, parfumebalsamum, n 2, âÜëóáìïí, bal-samoliesterno stravi stratum sternere, 3, bestrør,bestænkermatrona, f 1, gift kvinde, voksen kvindelucerna f 1, lampetaeda, f 1, fakkelmodulus, m 2, melodiper-sono -sonui -sonitum -sonare, 1, genlyder,

spiller (m instr abl)sistrum, n 2, óåÃóôñïí, rangle af metal, rangletintino, 1, klingerteneo tenui tentum tenere, 2, holderpro-cedo -cessi -cessum -cedere, 3, skrider fremapud, præp m akk, hosservio, 4, er slavememini meminisse, (kun perf-stamme), harbevaret i erindringen, huskerse-voco, 1, kalder til sidesit, se § 208puella, f 1, pigefacies, f 5, skikkelse, ansigtplacidus, adj, mild, fuld af fredstupeo stupui - - stupere, 2, er forbavset;stupens, ppA, forbavsetres, f 5, ting, sag, situationenIsis Isidis, f 3, �Éóéò, navn på en populærægyptisk gudinderegina, f 1, dronningsidus sideris, n 3, stjerneelementum, n 2, grundelementbeatitudo -inis, f 3, lyksalighed, salighedtribuo tribui tributum tribuere, 3, tildeler,skænker; tribuat, se § 212utinam, adv, gidportus, m 4, havnquies quietis, f 3, hvile, fredmisericordia, f 1, barmhjertighedducat, se § 199

comis -e, adj, venligdestino, 1, bestemmer, beslutter; destinatus,ppP, beslutsomquam, konj, hvor, som; sammen med et adjektivi superlativ udtrykker quam højst mulige grad, se§ 276cado cecidi casum cadere, 3, faldersero, adv, sent, for sentculmen -inis, n 3, top, tagrygfumo, 1, rygerambulando, se § 271

Pdf-udgave per 15. august 2014 Af Henrik Bolt-Jørgensen